__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

BILLED NR3 KUNSTNEREN Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2020

Hvidhed i dansk kunstliv


2

Leder

Forandringskræfter

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

De største omvæltninger i vor tid har oprindelse i enten det mikroskopiske eller det planetære niveau. Det ser vi lige nu i både virusog klimakrisen. Ingen er upåvirket af pandemien, der fra det mikroskopiske niveau ændrer samvær og samfund. Mange udstillinger og arrangementer er stadig præget af usikkerhed om, hvor vidt de kan afholdes, må udskydes eller risikerer helt at blive aflyst. Hjælpepakker kan afbøde nogle konsekvenser, men det er lysende klart, at de langt fra hjælper alle. En af coronakrisens største effekter for kunsten er således alt det, der ikke sker, og alle de økonomiske, sociale og kunstneriske konsekvenser det har. På det planetære niveau skaber klimakrisen behov for nye politikker og handlinger fra os alle. Det vil blive - og er allerede - en af de væsentligste forandringskræfter i samfundet. Men på kanten af katastrofen ligger også muligheden for en bedre verden. Omgangen med omverdenen påvirkes af vores verdensopfattelse og natursyn. Hvordan klimaforandringer påvirker kunsten, og kunsten verden, er noget, BKF vil arbejde videre med i den kommende tid, bl.a. i forhold til kunstens rolle i den grønne omstilling. Mellem det planetære og det mikroskopiske lever vi, i egen ret en planetær forandringskraft, vævet ind i naturen på alle tænkelige måder. En ny bevidsthed om denne komplekse vævning er på vej.

Men det kræver også et opgør med fortiden. De historiske forudsætninger er på mange måder kolonitiden og et verdenssyn bygget på udnyttelse, udbytte og ulighed. Men fordi sammenbruddet i den kolonialistiske verdensorden overvejende faldt sammen med 2. verdenskrigs afslutning, så skyggede opgøret med fascismen og genopbygningen efter krigen for det lige så nødvendige opgør med kolonitiden. Mange samtidskunstnere arbejder kritisk med kolonialisme og peger på, hvordan den former vores verdenssyn. Fordi vi ikke i tilstrækkelig grad har gjort op med fortiden, er der mange forhold, der spiller bag om ryggen på os. I dette blad undersøger vi spørgsmålet om repræsentation i kunstverdenen i relation til farvede og oprindelige folk. Den historiske underrepræsentation gør, at vi går glip af vigtige historier og misser vinkler på vores egen tid og på et samfund, der på flere måder er bygget på at undertrykke andre og på overudnyttelse af naturen. Hvordan påvirker disse overordnede dagsordener kunsten og kunstpolitikken? Jeg tror, vi som kunstnere kan finde stof til væsentlige værker, refleksioner og forandringskraft i dem. Kunstens og de humanistiske videnskabers evne til at stille spørgsmål ved vores grundlæggende antagelser om og relation til verden er helt afgørende. Men der er også behov for, at vi kan gå systematisk og kritisk til værks, når vi ser ting, der skal forandres. Spørgsmål om repræsentation kræver tal og viden. Det vil et kulturens analyseinstitut kunne give os. Det skal kunne undersøge alt det, der skurrer – f.eks. spørgsmål om ulige repræsentation, om kunstneres arbejdsmiljø og om kunstens økonomiske vilkår, også i kriser. Et kulturens analyseinstitut vil, som du kan læse om i dette blad, kunne styrke kunstens politiske rolle og vilkår. Og der er brug for kunstnernes forandringskraft i verden, nu mere end nogensinde. God læselyst!


3

6 REFLEKSIONER OVER HVIDHED Kunstnere, kunst­histori­ kere og kunstchefer om ikke-vestlige kunstneres repræsentation i dansk kunstliv

PÅ FORSIDEN  Eliyah Mesayer: Illyeen, 2020. FOTO  Mikkel Kaldan. Læs mere på s. 16.

22 KULTURENS ANALYSEINSTITUT Hvorfor er Danmark det eneste land i Norden uden kulturpolitisk forskningsenhed? 25 KUNSTNERNE OG CORONAKRISEN Kun få billedkunstnere har søgt særlig coronaordning for kunstnere.

4 Kunstnerens værksted 26 Kunstnerstafet 28 BKF Kurser 29 Kort nyt


4

Kunstnerens værksted

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Sophie Hjerl f. 1971

Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Jeg har tre steder, jeg kan arbejde — alt efter hvad det, jeg skaber, kræver af rum og praktik: Et arbejdsrum hjemme, et grovværksted i Viborg og en arbejdsplads i København. Derudover arbejder jeg også tit ’på farten’, fordi jeg pendler en del mellem det jyske og København, optager video i studie og arbejder på Virtual Reality-værker i digitale rum hos min animator og programmør. For ca. ti år siden flyttede jeg til Jylland. Jeg savnede naturen, havde fået barn og ville væk fra støjen i byen. Lige nu er jeg flyttet til nyt hus i Dollerup ved Viborg — et naturskønt område med fredet natur — og er ved at etablere arbejdsrum. Jeg nyder at veksle mellem det kontemplative rum og det mere dynamiske ’forstyrrende’ rum, mellem det digitale og det analoge, by og land. Jeg har lige sat bøger på plads, så nu ligger der en god bunke bøger, som skal studeres på ny. Det var helt rart at ’surfe’ analogt over flere dage. Når jeg kigger ud ad vinduet i mit arbejdsrum herhjemme, kan jeg se langt. Jeg nyder udsigten meget, den veksler konstant, det er stimulerende og livsbekræftende. Og her er ro! Jeg er nærmest afhængig af steder, som kunne være ’hvor som helst’ eller ’ikke-steder’. Det giver mig en frihed at føle, at jeg ikke er et bestemt sted, men bare er. I vinter var jeg så heldig at være på ophold på Statens Værksteder for Kunst, og det var helt særligt at opleve, hvordan også store bygningsmæssige rum skaber mere tid og overblik. Rum giver tid og

muligheder fra sig. Rum betyder alt, både mentale, fysiske og digitale rum. Jeg har fået balance mellem mit arbejdsliv og resten af mit liv ved at acceptere, at det hele er ét, og at jeg ikke kan adskille mit arbejde som kunstner fra resten af mit liv. Men jeg kan selv bestemme, hvornår jeg konkret arbejder, og det øver jeg mig i og synes jeg bliver bedre og bedre til at planlægge. For tiden er jeg i gang med ansøgninger til Kvindelivsfestival i Rundetårn til november, hvor gruppeudstillingen Overgange/ Transitions, der sidste år var på Kvindemuseet, vises i en ny udvidet udgave. I start september deltager jeg i udstilling i Italien, Il Respiro dell’Arte, der viser værker relateret til maske/mundbind. Derudover har jeg en videokunstudstilling i støbeskeen, sammen med Jette Ellgaard, som vi har søgt til under Sommeraktivitetspuljen i forbindelse med corona­ krisen, og et videoværkprojekt om Poul Gernes med fokus på Paladsbygningen. Sammen med Mette Kit Jensen og Tomas Skovgaard forsøger jeg at skabe opmærksomhed om at bevare Palads, der er truet af Nordisk Films nedrivningsplaner. 


Kunstnerens vĂŚrksted

FOTO   Sophie Hjerl

5

Udsigt over Dollerup Bakker fra Sophie Hjerls arbejdsrum.


6

Hvidhed i dansk kunstliv

FCNN/Feminist Collective with No Name, Welcome to the crisis, 2020.


7

Hvidhed i dansk kunstliv

Refleksioner over hvidhed i dansk kunstliv AF  Stine Nørgaard Lykkebo

Kun 12% af soloudstillingerne på toneangivende kunstmuseer og kunsthaller herhjemme er skabt af kunstnere med ikke-vestlig baggrund. Det på trods af at kunstinstitutionerne profil­erer sig på at vise det bedste af både dansk og inter­national samtids­ kunst. Det viser en undersøgelse foretaget af kunst­historikeren Claudine Zia, som blev offentliggjort i juni måned på IDOART.dk. Billedkunstneren har bedt en række kunstnere, kunsthistorikere og kunstchefer om at forholde sig til de spørgsmål om repræsentation, ulighed og mangfoldighed, som undersøgelsen rejser.


Martin Brandt Hansen, studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi — Hvad tænker du om unders­øgelsen? At den blot viser, at ulighed og diskrimination på baggrund af etnisk ophav så sandelig også eksisterer på kunstscenen. At det institutionelt er eurocentrisme og det vestlige, som prioriteres og foretrækkes. Og at det, der ikke har rødder i det vestlige eller er bygget op omkring traditionelle, klassiske vestlige aflæsningsrammer, ikke anses for relevant i kunstinstitutionsmæssige sammenhænge.

— Hvordan oplever du selv det at være udøvende kunstner på den danske kunst­scene, hvor din etnicitet og den grøn­landske oprind­elses­ kultur er under­repræsenteret? Langt størstedelen af billed­ lige skildringer af Grønland er genereret ud af en dansk diskurs, og historiefortælling om Grønland har altid været fortalt af en udefrakommende person. Det medfører bl.a., at man som grønlænder kan føle sig fejlrepræsenteret. Men også nedprioriteret, fordi jeg ved, der er mulighed og potentiale til skildringer af Grønland af grønlændere. Udstillingen Uummannaq med malerier af kineseren Liu Xiaodong på Louisiana i 2019 lugtede eksempelvis fælt af 1800-tallets antropologiske og approprierende folkestudier. Som grønlænder og medlem af Rigsfællesskabet føler man sig fremmedgjort. Det kan være det, der ligger til grund for den store uvidenhed om Grønland fra dansk side — på grund af de mange eksotificerende, stereotype hvidmandsskildringer, vi har set gennem flere generationer. Fordomme og diskrimination

Martin Brandt Hansen i værkstedet. FOTO  udlånt af kunstneren

Hvidhed i dansk kunstliv

Martin Brandt Hansen, Uden titel. FANTASY, Gallery Collaborations, 2020.

8

af folk med grønlandsk baggrund findes jo, og det kan bekæmpes ved, at vi selv får lov til at vise, hvem vi er. Jeg ser et stort potentiale i, at portrætmaleren selv er en del af det oprindelige folk. Men det glæder mig, at den stigende globale opmærksom he d på LGBT og BIPOCs har sat gang i et verdensomspændende fokus på bekæmpelse af diskrimination, undertrykkelse og magtstrukturer. Ignorancen og uvidenheden om Grønland fra dansk side giver mig en vis drivkraft i at lave kunst. Jeg forsøger ofte at angribe og undersøge forholdene i Rigsfællesskabets historie, og der benytter jeg mig af antropologiske greb som et værktøj.


Farshad Farzankia, High on a Rocky ledge, 2020.  FOTO  Malle Madsen. I maj næste år åbner solo med værker af Farshad Farzankia på Arken i Ishøj.

9 Hvidhed i dansk kunstliv


10

Hvidhed i dansk kunstliv

UNDERSØGELSE: IKKE-VESTLIGE KUNSTNERE I DANSK KUNSTLIV Kun 12% af soloudstillingerne på toneangivende kunstmuseer og kunsthaller herhjemme er skabt af såkaldte BIPOC-­k unstnere, dvs. kunstnere med ikke-vestlig baggrund. Det på trods af at kunstinstitutionerne profilerer sig på at vise et bredt udsnit af den bedste danske og internationale samtidskunst. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af kunst­historikeren Claudine Zia, som blev offentliggjort i juni måned af kunstplatformen IDOART.dk. Undersøgelsen viser bl.a. at:

12% 

af soloudstillingerne på de undersøgte kunst­institutioner i perioden fra 2007-2019 er lavet af kunstnere med etnisk ophav uden for de vestlige lande. 88% er af kunstnere med rødder i EU, UK, USA, Canada og Australien.

92% 

a f museernes erhvervede værker i perioden 2014-2018 er skabt af kunstnere med rødder i vestlige lande, mens 8% er skabt af kunstnere med rødder uden for de vestlige lande.

86% 

af soloudstillinger på kunst­ hallerne (2007-2019) er skabt af hvide kunstnere.

Faranak Sohi, MaskeToho, Glasperler, syet og limet på maske. Kunsthal Brantebjerg, 2020.

UNDERSØGELSENS DESIGN Institutionerne i under­søgelsen er udvalgt på baggrund af besøgs­tal, offentlig profil samt adgang til udstil­lings- og sam­lings­data, og tæller følgende:

KUNSTMUSEER (2007-2019): Statens Museum for Kunst, ARoS, Louisiana, Arken og Kunsten i Aalborg.

KUNSTHALLER (2010-2019): Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Aarhus, Den Frie Udstillingsbygning, Overgaden — Institut for Samtidskunst, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthal Nord og Nikolaj Kunsthal.

IKKE-VESTLIGE KUNSTNERE I FOKUS Forkortelsen BIPOC står for Black, Indigenous, People of Colour og bruges i undersøgelsen om kunstnere med ophav i lande uden for EU, UK, US, Canada, Australien — altså uden for det, der i hverdagssprog kaldes den vestlige verden. Det er befolkningsgrupper, der stammer fra (gennem en eller flere forældre) Afrika, Asien, Mellemøsten, oprindelige folk i Australasien, USA, Caribien samt inuitter, romaer, sintier m.fl.

Undersøgelsens grupperinger er fastsat ud fra samtaler med eksterne sparringspartnere med viden inden for etnicitet og racialisering, ”i en erkendelse af, at race er en social konstruktion, men at forskellige privilegier og muligheder stadig afhænger af hudfarve og etnicitet,” hedder det i under­søgelsen.  Se hele undersøgelsen på → IDOART.dk


11

Hvidhed i dansk kunstliv

”Der er meget, som er støbt i giftige rammer; rammer vi alle burde være med til at ændre.” Eliyah Mesayer, kunstner.

FOTO Privat

Arthur Jafa, A Series of Utterly Improbable, Yet Extraordinary Renditions (Featuring Ming Smith, Frida Orupabo and Missylanyus), Moderna Museet Stockholm 2019. Herhjemme kan Arthur Jafa opleves på Louisiana fra d. 12. december i år.

Sabrina Vitting-Seerup, ph.d., Institut for Kunst og Kultur­videnskab, Københavns Universitet

— Hvad tænker du om undersøgelsen? Jeg tænker, at selvom de 12% nogenlunde spejler Danmarks demografiske sammensætning mht. ‘vestlige’ og ‘ikke-vestlige’ personer, sådan som Danmarks Statistik opdeler os, så er der langt til, at kunstverdenen afspejler den globale demografiske sammensætning. Vi taler tit om etniske minoriteter herhjemme, men som organisationen The Union, der samler og støtter BIPOC-kulturarbejdere herhjemme, påpeger, så er der jo faktisk en global majoritet, vi ikke får repræsenteret særlig grundigt. Hvorfor er den majoritet f.eks. ikke spejlet i de internationale udstillinger? Findes der virkelig ikke flere interessante kunstnere med afrikanske, asiatiske,

mellemøstlige, mellemamerikanske og sydamerikanske rødder? Selvfølgelig gør der det! Men vi er en del af et ekkokammer, der forbigår visse kunstnere og lettere opdager og hylder andre. — Du forsker blandt andet i kunstinsti­tu­tion­ernes repræsen­tation af minoriserede grup­per i Danmark. Hvilken betydning har det ifølge din forsk­ning, at de store danske kunstinstitu­tioner ikke repræsenterer bredere? Repræsentationen af be­ stemte mennesker er med til at skabe vores tilgang til og forståelse af andre mennesker. Kunst og kultur er blot en ud af mange indflydelser

på vores syn på omverdenen, men da historier og billeder har en stor effekt på, hvad vi føler og dermed implicit husker, kan mangel på repræsentation eller en meget ensidig repræsentation i kunst­verde­ nen bidrage med (yderligere) stereo­t ypificering og objektpositionering af de under­ repræsen­terede per­soner. Objektpositionering be­tyder, at man kommer til at se bestemte mennesker som objekter frem for subjekter. Gruppen bliver omformet til et ’dem’, ’vi’, de ’normale’ og dermed dominerende og privilegerede kan tale om, men ’de’ får ikke lov til at sige noget selv. ’De’ bliver set som et objekt, ’vi’ frit kan diskutere, betragte og måske tale med, hvis ’vi’ er meget tolerante, men de anses ikke for at være


Hvidhed i dansk kunstliv

ligeværdige mennesker. En­ sidig repræsentation og underrepræsentation kan derfor ses som en trussel mod demokratiet. Kunst og kultur kan naturligvis ikke undergrave ligeværd alene, men kan bidrage til at styrke eller svække udfoldelsen af et ligeværdigt demokrati.

løbende at uddanne mig selv ved at opsøge tekster, film og kunst lavet fra andre per­ spektiver end mit eget, og så sørger jeg for at diskutere dem med andre. Jeg har kurateret mine sociale medier, så andre stem mer end med ier nes norm kan komme igennem, og så er det bare med at læse, lytte og reflektere — men uden at reagere. For at fange de helt ubevidste blinde vinkler, er jeg afhængig af andre. På den måde kan jeg både få de callouts, jeg har brug for, men jeg bruger også call-ins og spørger ofte folk med andre perspektiver til råds om, hvordan jeg bør handle i bestemte situationer. Jeg mener ikke, at man blindt skal gøre, hvad andre siger, men spørge for at få et mere fuldendt billede af, hvordan ens handlinger tolkes og måske kan laves om. Det handler om hele tiden at prøve at gøre det bare lidt bedre. Hvis du hver dag forbedrer dig en lille smule, og hvis du endda er så heldig at omgive dig med mennesker, der gerne vil være med i den proces, så kan man faktisk lave en stor ændring på kort tid.

— Hvad mener du, der bør gøres for at nuancere repræsentationen på den danske kunstscene? Der er desværre ikke en enkelt knap, vi kan skrue på, og så er alt godt. I stedet har vi tusind små ting, der skal laves om: Hvilke ord vi bruger, når vi beskriver og kategoriserer kunst, måden vi spotter nye talenter til indkøb, vinklingen på udstillingerne i marketingafdelingens salgsindsats, osv. Der skal mange små ting til, hvad jeg kalder ’mikrointerventioner’, og det kræver uddannelse af kulturinstitutionernes stab, så de kan se, hvor deres biases og implicitte fordomme slår igennem. Samt opbakning fra ledelsen til at skabe de nødvendige ændringer. Organisationsforandringer kræver altid tid og penge og møder stor modstand, før de bliver den nye norm. Det er selvfølgelig det samme på dette felt. — Hvordan arbejder du selv med dine egne blinde vinkler? Jeg godtager først og fremmest, at de er der. Alle, der tør indrømme dette, har tre forskellige slags ’blind spots’: Dem, vi er fuldt bevidste om, dem, vi nogle gange kan fange os selv i, når det er for sent, og så dem, vi slet ikke ænser, at vi har. For at lave om på de to første kategorier, prøver jeg

”Vi er en del af et ekkokammer, der forbi­går visse kunstnere.” Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.

FOTO POLFOTO

12

Michael Thouber, direktør, Kunsthal Charlottenborg — Den nye under­ søgelse viser, at seks ud af Kunsthal Charlottenborgs 49 soloudstillinger i årene 2010-2019 var skabt af BIPOCkunstnere. Hvad tænker du om de tal? Jeg hilser enhver undersøg­ else som denne velkommen. Det kan kun være med til at bevidstgøre mig og mine kolleger i vores research og valg. Det var netop en lignende undersøgelse sidste år fra ArtNet, som viste den stadigt skæve kønsfordeling i kunstverdenen, der gjorde, at vi beslut te de at a rb ejde me d kønskvoter i vores program på Kunsthal Charlottenborg. Jeg kan dog kun svare for den tid, jeg selv har været direktør på Kunsthal Charlottenborg: Siden september 2015. I den periode har vi haft otte soloudstillinger med BIPOC-kunstnere: Jane Jin Kaisen, Roee Rosen, Halfdan Pisket, Ahmet Ögüt, Yoko Ono, Hito Steyerl, Ai Weiwei


eller manglende ressourcer, som de hvide institutioner elsker at undskylde med.

Dina El Kaisy Friemuth, billedkunstner, medlem af FCNN/Feminist Collective with No Name

— Hvilke krav til repræsentation skal Charlottenborg som en dansk kunsthal med et højt, inter­ nationalt ambitions­ niveau leve op til? De officielle krav til vores programlægning er aftalt med Kulturministeriet og indbefatter hovedsageligt, at vi skal vise både nye talenter og mere etablerede kunstnere, både danske og udenlandske kunstnere. Jeg synes, det er fint, at ministeriet ikke blander sig yderligere i kriterierne for programlægningen, men vores kerneopgave er at finde de bedste kunstnere over hele verden, og det kræver et udsyn, som vi hele tiden forsøger at skærpe. — Hvordan arbejder i strategisk med repræsentation og egne blinde vinkler? Vi er defineret som en international kunsthal og har en klar strategi om at afspejle det ansvar og udsyn, der ligger i den opgave i vores udstillingsprogram. Hidtil er det efter både vores og ministeriets mening gået godt over forventning med strategien, men vi sætter selvfølgelig hele tiden nye mål.

— Hvad tænker du om undersøgelsen? Det er fucked up, men jeg er ikke overrasket overhovedet. Vi ved det alle sammen, for det er ikke gemt væk, det hænger jo lige der på de hvide vægge. Vi kan alle se det, og nogle af os føler det. Jeg er glad for, at Claudine Zia også har undersøgt institutionernes administration. Det hele er et større system, som bunder i racisme, ikke i dovenskab

Vi bruger også meget tid på at tale om repræsentation og vores egne blinde vinkler i programlægningen. For at øge udsynet i vores kuratering arbejder vi løbende sammen med eksterne kuratorer. Men vi kan helt givet gøre mere, og jeg er sikker på, at bevidstheden om øget udsyn kommer til at præge fremtiden ikke bare på vores institution, men også på vores kollegers de kommende år.

— Hvordan oplever du det at være udøvende kunstner i et felt, hvor din etnicitet er underrepræsen­ teret? Og har det en betydning for din kunstneriske praksis? Det har mindre at gøre med min praksis end med min repræsentation. Heldigvis har jeg fundet og skabt mine egne veje for at arbejde og have en platform — for jeg ved, at hvide kunstinstitutioner i Danmark ikke har interesse for det, jeg vil gøre og sige. Jeg synes også, det er interessant, at Claudine Zia i sin undersøgelse kun har talt soloudstillinger med og ikke gruppeudstillinger. Ja, her og der skal der være en BIPOC med, men lidt ligesom på film kun for at være den hvides sidekick — for at give den hvide hovedperson et godt image. Tabita Rezaire, Mamelles Ancestrales. Den Frie Udstilling 2019. FOTO David Stjernholm.

(facade) og Ibrahim Mahama (facade). I alt har vi i perioden haft 26 soloudstillinger, så der er, som jeg ser det, tale om, at BIPOC-kunstnere har fyldt knap 33% af soloudstillingerne. Når vi taler repræsentation, så tænker jeg i virkeligheden, at det er lige i overkanten i forhold til repræsentation i Danmark, men på den anden side er vi en international kunsthal, så det er naturligt, at vi ikke kun orienterer os i forhold til en national repræsentation.

Hvidhed i dansk kunstliv

FOTO  Udlånt af kunstneren

13


14

Hvidhed i dansk kunstliv

FCNN/Feminist Collective with No Name, 2020.

— Hvad mener du, der skal til for at sikre en bredere repræsentation på den danske kunstscene? Vi kan starte med, at al ad­mi­ nistration på de hvide kunst­ institutioner erstattes af BIPOCs, og at der skal være minimum 70% BIPOC-kunst på alle kunst­institutioner for at gøre op med århundreder af hvid og stjålet kunst. Som reparation. Og for at hæve niveauet. — Hvad eller hvem vil du anbefale, man læ­ser, ser eller lytter til, hvis man som hvid vil gøre sig selv klog­ere på de her spørgs­mål? Der er uendeligt meget info derude. Google det! Easy. Det spørgsmål viser i sig selv, hvor vi skal starte; med at decentralisere den hvide mand. Hvorfor skal ét ud af fire spørgsmål om det her tema handle om jer?

FCNN/Feminist Collective with No Name, 2020.

Moritz Schramm, ph.d. i litteraturvidenskab, lektor på Institut for Kulturvidenskab, Syddansk Universitet — Hvad tænker du om undersøgelsen? At disse tal afspejler de generelle vanskeligheder, som mange europæiske lande har med at afspejle og forholde sig til den eksisterende mangfoldighed i samfundet. Det, vi ser i disse år, er forsinkede forhandlinger om transformationer, som allerede er

sket, men som samfundet i sin helhed — og de ‘nationale eliter’ i særdeleshed — har været ekstremt langsomme om at forstå og anerkende. Globalisering er noget, der er kommet nedefra (i modsætning til, hvad man ofte hører i de politiske debatter), og som den dominerende overklasse først nu begynder for alvor at forholde sig til. Kulturinstitutioner forsøger at åbne op nu, men er fortsat alt for langsommelige, fordi de har sovet i flere årtier. Nogle forskere omtaler disse konflikter som kendetegn for såkaldte ‘postmigrantiske samfund’, der først forsinket begynder at forhandle konsekvenserne af de for længst ind­trufne sam­funds­foran­dringer. — Hvad mener du, der bør gøres for at skabe bredere repræsentation på den danske kunstscene? De nye forhandlinger om privilegier, som er kendetegnet


15

Hvidhed i dansk kunstliv

for ‘postmigrantiske samfund’, skal ske i samfundet som helhed, det er ikke en opgave for ‘indvandrere’ eller deres ‘efterkommere’. Det handler snarere om en hel generel konflikt om at anerkende den eksisterende mangfoldighed — og dermed at redefinere, hvad det vil sige at være dansk, og hvordan vi ser på et land som Danmark. Konkret er faren, at kulturinstitutionerne hiver folk med såkaldt minoritetsbaggrund ind fra sidelinjen, der i tidsbegrænsede, ofte kortvarige projekter skal repræsentere mangfoldigheden. Det, som der derimod er brug for, er strukturelle ændringer. Det er ikke nok at invitere ‘de andre’ ind på scenen i korte perioder. Man bliver nødt til at genforhandle privilegier, og det indebærer at afgive magt på de indflydelsesrige positioner, som har beslutningskompetencerne.

Jane Jin Kaisen, Community of Parting, videostill, 2019.

Det gælder både inden for institutionerne, fonde, og avisog kulturredaktionerne mv. — Du forsker blandt andet i relationen mellem kultur og migration. Hvilken betydning mener du, det ville have, hvis der var en bredere repræsentation af samtidskunst på landets største kunstinstitutioner? En bred samtidskunst, som repræsenterer samfundets eksisterende mangfoldighed, vil især åbne for mangfoldigheden af perspektiver og bringe dem i spil med hinanden. Det gælder for mig at se ikke om at udskifte et perspektiv med et andet, men snarere om at skabe rammer for interaktion mellem de forskellige perspektiver. I denne kontekst er migrationserfaringer en del af det, men også

kun en del. Det gælder om at forstå, at et land som Danmark består af utallige forskellige perspektiver, der skal gives plads til og udfordres kunstnerisk. — Hvordan arbejder du med dine egne blinde vinkler? Jeg tror, det er helt afgørende, at vi forstår, at vi alle uanset baggrund, hudfarve og etnicitet har ’blind spots’, som vi løbende skal arbejde med. Jeg hører til dem, der holder med udtrykket: ’check your privileges’. Det betyder, at vi skal forstå, at vi alle har blinde vinkler, men også at nogle blinde vinkler er mere magtfulde end andre. Helt lavpraktisk betyder det især: At lytte til folk. Og justere ens egen adfærd løbende.

Jane Jin Kaisen, Braiding and Mending, Kunsthal Charlottenborg 2020.  FOTO  David Stjernholm.


Hvidhed i dansk kunstliv

Eliyah Mesayer, nyuddannet billed­ kunstner, Det Jyske Kunstakademi

er. Det eneste er, at jeg hele tiden skal forholde mig til at være en ‘anden’ end dem, I er vant til at se på kunstscenen. I virkeligheden er det mere kunstbranchen, der forholder sig til ‘de andre’, end jeg gør. For mig er det jo bare min hverdag. Men det er en ny dag for kunsten på mange måder.

— Hvad tænker du om undersøgelsen? Det er sørgelige tal. Men også en påmindelse om, hvor lidt plads der er på kunstscenen, og hvor ensartet den er og al­tid har været. — Hvordan oplever du selv at være udøvende kunstner i et felt, hvor din etnicitet er underrepræsenteret? Jeg kender ikke til andet. Jeg kender ikke til en oplevelse af at være en anden, end den jeg

— Hvad, mener du, der skal til for at skabe bredere repræsen­ tation på den danske kunstscene? Jeg er ret sikker på, der skal være en ændring af sproget. Der er meget, som er outdatet, men især måden vi taler om kunst på, er outdatet. Det, at der er mangel på bred repræsentation, betyder, at kunsten

er statisk i Danmark, og det er ikke kun kedeligt — for mange er det også et tydeligt tegn på, hvor lavt et niveau vi uddanner os på, og hvor lidt udvikling, der er, og har været de sidste mange år.

Kunstscenen og de men­ne­ sker, der befinder sig på den, har et helt særligt og personligt ansvar for at uddanne sig selv på et højere plan.

— Hvad eller hvem anbefaler du, man læser, ser eller lytter til? Der behøver ikke at være lang vej til forandring, især ikke til en så vigtig forandring som denne. Der er meget, som er støbt i giftige rammer; rammer vi alle burde være med til at ændre. En anden vigtig ting for mig personligt er, at jeg ikke evigt og altid behøver at være den, der påtager mig denne forandring alene.

Eliyah Mesayer  FOTO  IDOART Agency

16

Eliyah Mesayer, Illiyeen, 2020. Over en årrække har Eliyah Mesayer skabt nationen Illiyeen for statsløse, for de udvalgte og dem, der gerne vil være borger. Til Det Jyske Kunst­ akademis afgangsudstilling i år, der pga. COVID-19 kunne ses udenfor Kunsthal Aarhus, skabte hun 50 uni­former, alle sirligt pakket i hør og alle med et individuelt digt. Uniformerne blev sendt til Kunsthal Aarhus fra nationen, hvor de skulle leveres til 50 nye borgere. Da pandemien lukkede kunsthallen, benyttede Mesayer omstændighed­ erne til at udvikle et postvæsen til Illiyeen. De 50 uniformer blev udstil­let i en skulpturel formation i kunst­hallens glaskube, inden de sendtes tilbage til nationen på udstillingens sidste dag.  FOTO  Mikkel Kaldal


FOTO  Statens Museum for Kunst

Faranak Sohi, Nokia 3310. Perler syet på pap. Kunsthal Brantebjerg 2020.

2007-2019 var skabt af BIPOC-kunstnere, tre af dem af Danh Vo. I årene 2014-2018 indkøbtes 125 nye værker, fem af dem skabt af BIPOC-­ kunstnere. Hvad tænker du som direk­tør for landets natio­nalgalleri om de tal? Umiddelbart tænker jeg, at vi — netop som nationalgalleri med de særlige forpligtelser og muligheder den rolle indebærer — har meget at arbejde med, når det handler om at få større etnisk diversitet i samlingen og i udstillingsprogrammet, og om at få bredere repræsentation af kunstne­ riske praksisser, stemmer og perspektiver på historien og på den tid, vi lever i. Som hovedregel og som minimum burde vi have en fordeling, hvad angår etnisk baggrund, som svarer til den, der findes i den danske befolkning. Der er vi ikke endnu. Men vores erhvervelsesog forskningsstrategier afspejler en ny ambition.

Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst (SMK) — Den nye under­søg­ else viser, at syv ud af SMK’s i alt 51 solo­udstillinger i årene

— Hvordan arbejder I på SMK med repræsentation i jeres udstillingsprogrammer? Indtil for relativt få år siden var etnisk diversitet ikke et afgørende kriterium i udvælgelsen af forskningstemaer og dermed udstillingsprogrammet på SMK. I dag spiller diversitet en langt større rolle og indgår på linje med en række andre kriterier, der lægges til grund for vores forskningsstrategi og programlægning. På museet taler vi dog ikke om diversitet i termer af repræsentation i snæver forstand — forstået som, at den og den

befolkningsgruppe skal være repræsenteret i samling og udstillingsprogram. Vi fokuserer mere generelt på relevans, aktualitet, åbenhed, værtskab, rummelighed og flerstemmighed. Vi bryster os ikke af allerede at have alle disse egenskaber, men vi gør os umage for at blive bedre, ikke mindst til at trække flere forskellige mennesker ind på museet. — Hvordan arbejder I på museet med egne blinde vinkler? For det første har vi lagt en forsknings- og udstillingsplan, som kan lære os noget om, hvordan vores samling knytter an til og rummer spor af den komplekse politiske og kulturelle historie, vi er en del af. Spørgsmålet om, hvordan vi i Danmark og Europa ser og har set på ikke-vestlige etniske, religiøse og kulturelle identiteter optager os meget og vil skinne igennem i nogle af de kommende store udstillinger og forsk n i ngs projek ter, der blandt andet vil handle om Grønland, om orientalisme, kolonihistorie og den tyske ekspressionisme og dens sammenhænge med tysk kolonipolitik og antropologi. Dertil kommer vores opmærksomhed på bredde i indkøb, herunder også den etniske og geografiske sammensætning. F.eks. snakker vi for tiden meget om kunst og kunstnere fra Grønland, og om hvordan vi kan få den grønlandske kunst og dermed landets historie, geografi og mennesker gjort nærværende i SMK’s program. Det er en ma ngeå r ig proces, som blandt andet finder sted i dialog med Nuuk Kunstmuseum.


18

Hvidhed i dansk kunstliv

— På SMK’s website står, at det er ambitionen ’at blive et museum for alle’. Udover at demokra­ tisere adgangen til museets samling (f.eks. via udlån og skolesamarbejder), hvad betyder det så at være museum for alle? Gælder det i dine øjne også, at kunstens indhold og afsender skal repræ­sentere alle? Kunst skabes til dem, der måtte interessere sig for den — ikke til nogen udvalgte få, ikke for bestemte mennesker med særlige holdninger, livssyn, erfaringer og baggrund. Et kunstmuseums opgave i dag er bl.a. at åbne kunstens billeder mod så bredt et publikum som muligt og at sætte rammen for respektfulde møder, hvor værket på sin side kan udfolde sit potentiale frit, og betragteren for sin del kan få lov at komme på

banen med alt, hvad hun har af associationer, fortolkninger, historier osv. Den opgave kan vi som kunstmuseer helt sikkert blive endnu bedre til at løfte. — For nyligt foretog I med støtte fra Ny Carlsbergfondet et stort indkøb af samtidskunst. Det største nogensinde. Vil du fortælle om tilgangen til denne nyerhvervelse? Vi har i dialog med fondet lagt en række ligeværdige kriterier ind i dette udvalg: kønsmæssige, aldersmæssige, mediemæssige, praksismæssige, geografiske og kvalitative. Et af dem har været etnisk diversitet. Først og fremmest har hensigten med denne erhvervelse af kunst, skabt på den danske kunstscene inden for de seneste årtier, været at give den bredest mulige repræsentation af scenen, som den fremtræder i disse år. 

Kerry James Marshall: Past Times, 1997. Akryl og collage på lærred, 289,5x396 cm. FOTO  Nathan Keay, ©MCA Chicago

RACISME-PROTESTER PÅ FLERE AMERIKANSKE MUSEER Protester over underrepræsentation af BIPOC-kunstnere i amerikansk kunstliv er ikke et nyt fænomen. Men denne sommers store, folkelige protestbølge i USA efter politimordet på George Floyd har sat ekstra tryk på kravet om at gøre op med kunstlivets institutionelle racisme og ulighed. I en række åbne breve og kampagner på sociale medier har museumsansatte, kunstnere og kunstprofessionelle hen over sommeren protesteret over racisme, diskrimination og ulighed i museernes ansættelsesudstillings- og indkøbspraksisser. Brevene er rettet til ledelserne på bl.a. på Guggenheim, San Francisco Museum of Modern Art, Smithsonian Institutions National Museum of African Art og Metropolitan Museum of Art. Protesterne har ført til både chef-­ fyringer, -opsigelser og forsikringer om at rette op på uligheden. Metropolitan Museum of Art offentliggjorde f.eks. i juli en 13-punkts anti­racisme- og lighedsplan, hvor ledelsen lover at bruge 3 mio. dollar på initiativer, udstillinger og nyerhvervelser, der ’understøtter en mangfoldighed af kunsthistorier’, skriver Artnet News. Bl.a. skal alle museets ansatte undervises i antiracisme og der skal ansættes en ledende mangfoldighedskonsulent på museet. Planen hilses velkommen af organisationen For the Culture 2020, der i et åbent brev i sommers krævede, at New Yorks kulturinstitutioner gør op med systemisk racisme: “Men vi vil se hensigtserklæringerne ført ud i livet, før vi kan afgøre, om der er tale om tomme løfter, som det har været tilfældet så mange gange før,” siger en talsperson. For the Cultures åbne brev, der pt. er underskrevet af over 1.000 aktører i kunstlivet, kan ses her → fortheculture2020.com


19

Hvidhed i dansk kunstliv

Frida Orupabo, Keeping it together, 2017.  Galeri Nordenhake, Stockholm


20

Hvidhed i dansk kunstliv

AF  Miriam Katz

Kunsthistoriker Claudine Zia har undersøgt ikkevestlige kunstneres repræsentation i dansk kunstliv. Her fortæller hun om tankerne bag undersøgelsen.

FOTO Privat

‘ikke-kunst’ — gør, at man ikke har anset det for vigtigt at anlægge et bredere perspektiv af andre kunsthistorier. Som den britisk-australsk forfatter og filsof Sara Ahmed har påpeget, så er hvide mænd en måde at tænke på — de er en slags institution, hvor den ikke-hvide stemme har meget lidt plads.

 vilke årsager ser du til den skæve H repræsentation på den danske kunstscene? Først og fremmest er det historisk betinget, at kunstnere af forskellige etniciteter er sparsomt repræsenterede i udstillinger og samlinger. Siden museets fremkomst i midt 1800-tallet har det været, og er i en vis grad i dag, hvide mandlige kunstnere, som har været mest fremtrædende, og dermed også er blevet anset som det normale, det geniale og det universelle. Mens kunst med ophav i andre kulturer er blevet klassificeret som nichepræget og præsenteret som noget fremmed og eksotisk. Vi ser stadig en for stor overrepræsentation af hvide kunstnere på de danske kunstinstitutioner, mens ikke-vestlige kunstnere mest repræsenteres i form af enten gengangere som eksempelvis Danh Vo, Shirin Neshat eller Ai Weiwei, eller i form af gruppeudstillinger med en helt særlig kulturel label på sig som eksempelvis ’tilhørsforhold’, ’migration’ og ’andethed’. Udstillingspraksissen for etnisk repræsentation har altså ændret sig til det bedre, men tankegangen har ikke. Jeg tror, at denne historiske tendens — at noget er blevet anset for at være ‘det rigtige,’ mens alt andet er blevet klassificeret som

På din egen universitets­årgang i kunsthistorie var I kun to BIPOCs på et hold med +30 hvide studerende. Hvilke årsager ser du til det? Det er et svært spørgsmål. Selv har jeg ofte undret mig over, hvorfor der ikke er flere forskellige etniciteter på de kreative fag. Når jeg rejser dette spørgsmål, bliver jeg ofte mødt med et svar om, at for ikke-etniske danskere, der enten er migreret eller flygtet til Danmark, handler det for den første generation om overlevelse i et nyt land, for den næste generation om at vælge prestigefyldte uddannelser med stor jobsikkerhed. Først for den tredje generation er valgene mere frie, lyder det. Det forekommer mig dog som en lidt generaliserende antagelse, og jeg mener ikke, at det giver det fulde billede af, hvorfor der ikke er flere BIPOCs på de kreative uddannelser. Snarere vil jeg argumentere for, at det også i høj grad handler om, hvorvidt man kan genkende sig selv i fag som kunsthistorie og billedkunst, når de gennem institutionerne kun formidles ud fra et hvidt perspektiv. På den måde er et fag som kunsthistorie ret snævert — fordi det, som jeg nævnte før, for det meste handler om hvide mænd og deres oplevelser. Det betyder, at det kan være svært for andre identiteter at se sig afspejlet i kunsten og finde den relevant.  u har peget på behovet at dekolonisere kunstudD dannelserne. Kan du forklare hvad det vil sige? I korte træk vil det sige, at det overvejende hvide pensum på de kreative uddannelser skal dekonstrueres og tænkes på ny. Selvom dekolonisering af pensum kan betyde mange ting, handler det hovedsageligt om en genovervejelse af, hvilke emner der undervises i, hvem der underviser og hvordan der undervises. Det er altså ikke for at sige, at al historie, filosofi, videnskabsteori samt praksisorienterede fag, der bunder i et ’vestligt’ blik, skal elimineres — men at der også gøres plads til at udforske andre historiske og nutidige narrativer og tankestrømme end dem, man sædvanligvis støder på i pensum. Kunstens rolle er netop at sprænge rammer og udfordre den måde vi anskuer vores samtid på. Gør vi ikke det, går vi også glip af kunstens mange historier.


21

Hvidhed i dansk kunstliv

’Vi går glip af vig­tige fortællinger’

Som jeg fremhæver i mit essay Hvad er repræsentation, og hvorfor er det vigtigt at vi forholder os til det? (essayet kan læses på idoart.dk, red.), er risikoen ved at opdrage udelukkende gennem et såkaldt euro-nordamerikansk blik, at denne tankegang bliver reproduceret i det arbejde, vi som kunstfaglige udfører for og i bl.a. kunstinstitutionerne efter endt uddannelse.  vilke konsekvenser har det for kunstlivet — og for H samfundet som sådan — at BIPOC-kunstnere er underrepræsenterede på kunstscenen i Danmark, mener du? Befolkningen og kulturen i Danmark og resten af Europa kendetegnes i stigende grad af etnisk og nationalt blandede identiteter, der i disse år præger udviklingen af vores nationale historie, kultur og politik, og derfor er det væsentligt at institutionerne afspejler denne udvikling. Fortsætter man med en homogen præsentation, hvor der ikke gøres plads til de ikke-hvide stemmer, er konsekvensen også, at vi går glip af mange vigtige fortællinger, perspektiver og kunsthistorier, som alt for længe har været udeladt i både kunstfaglig regi og på kunstinstitutionerne.

Hvad mener du, der skal til for at rette op på den skæve repræsentation af BIPOC-kunstnere i dansk kunstliv? Jeg tror, at forandringerne skal ske på flere niveauer. Først og fremmest er det vigtigt at synliggøre underrepræsentation af BIPOCs på den danske kunstscene gennem nuancerede dialoger, og ikke alene gennem eksempelvis kvoter, som det er tilfældet med kvindelige kunstnere. Det handler om at grave ned i de mange lag, og det kræver arbejde på alle niveauer; udvide pensum på uddannelserne og vise flere udstillinger af BIPOC-kunstnere. Tilsvarende mener jeg, at kunstinstitutionerne bør ansætte flere kunstfaglige medarbejdere, der har en anden etnisk baggrund og som kommer med et andet kunstsyn og ny viden. 

CLAUDINE ZIA F. 1982 Har en MA i kunsthistorie fra Aarhus Universitet og er freelance kultur­skribent med fokus på bl.a. kunst­neres arbejdsrettigheder, repræsentation af BIPOCs på den danske kunstscene og intersektionel feminisme. Hun er bestyrelsesmedlem i The Union — Cultural Worker’s Union for Black, Indigenous and People of Colour og UKK — Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere.


22

Kulturens Analyseinstitut

FOTO Privat

NANNA KANN-RASMUSSEN Lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Forsker i bl.a. kulturpolitik, kulturledelse og organisationsteori.

Af Miriam Katz

Alene i Norden: Derfor mangler Danmark stadig kulturens analyseinstitut

I Sverige har de Myndigheden for Kulturanalyse. I Norge Telemarksforsking. Og i Finland Cupore. Navnene dækker over offentligt (med-) finansierede, kulturpolitiske forskningsinstitutioner, der systematisk kortlægger og analyserer kulturlivets vilkår i vores nordiske nabolande. Undersøgelserne foretages på bestilling fra stat og kommuner for at sikre, at den til enhver tid førte kulturpolitik bedrives på et kvalificeret vidensgrundlag. Og belyser kontinuerligt hvilke effekter, kulturpolitikken har for aktørerne i feltet, for kunstnernes arbejdsvilkår og for borgernes adgang til kunst og kultur. Herhjemme er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om at etablere et offentligt Kulturens Analyseinstitut, selvom coronakrisen tydeligt har vist, at det politisk-administrative system har brug for mere faktuel viden om arbejdsvilkårene i kulturlivet.

Dansk kulturpolitik skiller sig ud Forklaringen ligger i de nordiske landes meget forskellige syn på kunstens og kulturens rolle i samfundet, mener Nanna Kann-Rasmussen, Københavns Universitet. Hun forsker i kulturpolitik og kulturinstitutioner og er leder for Sektionen arkiver, biblioteker og museer ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. ”Herhjemme ser politikerne i højere grad kulturlivet som en butik, hvor borgerne er kunder, der skal have noget for skattekronerne. I flere af vores nabolande ser man i højere grad kultur som en central immateriel værdi i velfærdssamfundet, som alle skal have lige adgang til. Disse meget forskellige kultursyn gennemsyrer kulturlivet og dets institutioner, fra det ministerielle niveau ud til forskningsmiljøet og kulturinstitutionerne,” siger hun. Hun peger på, at der f.eks. i Sverige er formuleret nationale mål for kulturpolitikken, som kulturforskerne så i deres undersøgelser kontinuerligt kan sammenholde med de reelle forhold ude i feltet. ”I Danmark har vi ingen national kulturpolitik. Sidste gang en kulturminister formulerede nationale mål og visioner for en national kulturpolitik herhjemme, var, da Carina Christensen (K) udgav politikprogram-


23

Kulturens Analyseinstitut

met ’Kultur for alle’ i 2009,” siger Nanna KannRasmussen. Kulturforskeren ser en tydelig udvikling i dansk kulturpolitik de seneste fem-seks årtier: Væk fra en opdragende og folkeoplysende karakter henimod nutidens New Public Management-tænkning, hvor kulturlivet skal legitimere sin samfundsværdi udelukkende ud fra økonomiske parametre.

Fra velfærdsgode til value for money ”Det afspejles f.eks. i de store Kulturvaneundersøgelser, Kulturministeriet og skiftende partnere har udarbejdet siden 1960’erne. Dengang spurgte man, hvad befolkningen brugte deres fritid på. Velfærdsstaten ville sikre sig, at borgerne brugte deres tid på noget fornuftigt, og det mente man kunst og kultur var. Målet var at sikre en retfærdig fordeling af den immaterielle velfærd, dvs. bl.a. kultur. Fra 80’erne, 90’erne og op til i dag er der sket et tydeligt skift. Nu fokuserer Kulturvaneundersøgelserne på, om samfundet får noget ud af kulturpengene, altså: Bliver institutionerne brugt. Legitimeringen af, at staten bruger penge på kultur, er blevet, om befolkningen bruger kulturtilbuddene. Og hvis folk f.eks. ikke går på museum, beskæres budgetterne,” siger hun.

— Hvad er grunden til det skift? ”Det er jo en udvikling, der har påvirket hele samfundet i perioden, ikke kun kulturlivet, og som langt henad vejen kan forstås ud fra begrebet ’konkurrencestaten’. Det handler om øget globalisering, omstilling og effektivisering af den offentlige sektor, styret af New Public Management-tænkning. Politikernes fokus er på at effektivisere og ’få noget’ for skattepengene. Spørgsmålet er så, hvem der definerer, hvad dette ’noget’ er. Hvis man ser borgerne som kunder, der hellere vil have svømmehaller end teatre og museer, så betyder det i yderste konsekvens at man vil prioritere flere svømmehaller og færre teatre og museer.” Udviklingen er både god og dårlig, mener Nanna Kann-Rasmussen: ”De fleste vil nok have sig frabedt den gammeldags paternalistiske kulturpolitik, hvor ’eksperterne’ siger: Jeg ved, hvad der er

godt for dig, derfor skal du gå i operaen. Men kulturlivet får meget svære kår, når det styres af politiske krav om konstant økonomisk legitimering. I dag er det et imperativ for kulturinstitutionerne at vise, at de bliver brugt. Det er en legitimeringsgrund, som trumfer alle andre.”

— Set i det lys: Er der overhovedet brug for mere forskning i kunstens økonomiske samfundsværdi? Eller er der brug for helt andre former for kulturpolitisk forskning? ”Det er nok både og, mener jeg. Jeg så gerne mere forskning i, hvad kultur og kunst egentlig betyder i folks liv. Det er et forskningsfelt, som i disse år er stærkt i f.eks. England. Her suppleres den samfundsøkonomiske kulturpolitiske forskning af undersøgelser af kunstens og kulturens værdi og betydning for individet.”

Kunstens værdi kan måles på andre måder ”Jeg hører ofte hjemlige politikere og aktører i kulturlivet efterlyse forskning, der kan vise kunstens samfundsøkonomiske værdi. Men jeg tror faktisk ikke, det er muligt at gøre, for der er så mange komplekse faktorer i samspillet mellem kunsten og samfundsøkonomien. I stedet kunne man interessere sig mere for at undersøge kunstens immaterielle samfundsværdi, dvs. den betydning, kunsten har i borgernes egne liv i form af bl.a. dannelse, fællesskaber og oplevelse af livskvalitet og meningsfuldhed. Det kunne måske også understøtte den politiske forståelse og anerkendelse af kunstens rolle i samfundet.”

— Den businesstankegang, du ser i dansk kulturpolitik i dag, præger ikke kun i kulturinstitutionerne, men rammer i høj grad også kunstnerne, der konstant skal legitimere sig selv og kunstens værdi, når de søger om tilskud til udstillinger og projekter. Hvordan ser du på den udvikling? ”Ja, som kunstner skal du i dag kunne pitche din kunst, som om du var ansat i udviklingsafdelingen i en stor virksomhed. Du skal kunne alt muligt, som ikke har noget at gøre


24

Kulturens Analyseinstitut

RUNDSPØRGE: ER TIDEN INDE TIL ET KULTURENS ANALYSEINSTITUT? med at være kunstner. Det samme gælder i øvrigt i universitetsverdenen, hvor det er blevet meget svært at være en nørdet forsker, der bare er dygtig til sit fag og ikke kan ’sælge’ sig selv og sin forskning.” ”Men jeg ser også en ny udvikling i disse år: Et vindue har åbnet sig, hvor flere gør modstand mod den økonomisk styrede tænkning og ’nødvendighedens politik’. På mit eget universitet blokerede studerende f.eks. ledelseskontorer i protest mod nedlæggelse af små sprogfag — og endte med at få deres krav igennem. Mange steder i samfundet er der begyndt at komme mere fokus på indhold og værdier end form og effektivitet. Det er positivt, synes jeg.” 

KUNSTNERNES STEMME Billedkunstner Rosa Marie Frangs podcast Rosas Reality Radio har hen over sommeren fået en begejstret modtagelse af både lyttere og anmeldere. Med afsæt i sit eget arbejdsliv behandler Frang bl.a. kunstneres økonomiske udsathed og de mange usynlige sociale koder og hierarkier, der præger kunstlivet. Hun undersøger også hvorfor, kulturpolitik og kunstnervilkår er så langt nede på den politiske dagsorden herhjemme, og hvorfor Danmark ikke har en offentlig instans, der bedriver kulturpolitisk forskning, som man f.eks. har i Sverige. Blandt de medvirkende i podcasten er Nanna Kann-­ Rasmussen, der forsker i kulturinstitutioner og kulturpolitik på Københavns Universitet. Billedkunstneren har bedt forskeren uddybe nogle af de pointer, hun bidrager med i podcasten.

Coronakrisen har vist, hvor stort behovet er for facts om arbejdsvilkårene i kulturlivet og for viden om kulturens samfundsværdi. Er tiden derfor inde til at etablere Kulturens Analyseinstitut? Det har Billedkunstneren spurgt Folketingets kulturordførere om. SF, Alternativet og Radikale Venstre svarer, at de går ind for forslaget, som længe har været på kunstnerorganisationernes ønskeliste, og som hen over sommeren er blevet diskuteret igen af flere aktører i kulturlivet. Zenia Stampe, kulturordfører for de Radikale, siger: ”Vi er meget interesseret i at få undersøgt perspektiv­ erne og forudsætningerne for sådan et analyseinstitut. For der er ingen tvivl om, at kulturpolitikken kunne kvalificeres vældigt gennem ny viden og analyser. Vi vil nu undersøge, hvad det vil kræve økonomisk at oprette sådan et institut, hvordan det skal organiseres, og hvordan vi sikrer, at analyserne rent faktisk anvendes og ikke bare lander i skuffen.” SFs kulturordfører Charlotte Broman Møl­b æk mener også, et analyseinstitut vil være en god idé: ”Så vi kan styrke kunsten og kulturen, der hvor der er behov for det, fremfor at diskutere om der er behov for noget. Kulturminister Joy Mogensen (S) vil pt. ikke etablere et Kulturens Analyseinstitut men anerkender, at der er behov for bedre viden og data om kulturlivet: ”Det kan man gøre på mange måder. Kulturministeriet har bl.a. styrket samarbejdet med Danmarks Statistik, så vi får mere kulturstatistik i høj kvalitet, eksempelvis i forbindelse med indsamling af viden om danskernes kulturvaner. Det kan bestemt også være relevant at arbejde med at styrke forskning og analyse inden for kulturområdet, hvilket Kulturministeriet og Danmarks Statistik ligeledes har som fokusområde,” siger hun til Billedkunstneren.

Rosa Marie Frang. FOTO  Malle Madsen.

Lyt til alle syv afsnit på → rosasreality.com, Spotify og I-Tunes.

”Der er ingen tvivl om, at kulturpolitikken kunne kvalificeres vældigt gennem ny viden og analyser.” Zenia Stampe, kulturordfører for de Radikale


25

Medlemsrådgivning

AF  Miriam Katz

I alt 1.456 kunstnere på tværs af kunstarterne havde ved ansøgningsfristens udløb d. 8. august ansøgt Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomst. Heraf var kun 203 billedkunstnere. Det er færre, end Billedkunstnernes Forbund (BKF) havde håbet, fortæller BKF’s sekretariatsleder, jurist Klaus Pedersen: “Det forholdsvis lave ansøgertal for billedkunstnerne skyldes dels, at mange billedkunstnere tjener mindre end de 10.000 kr. om måneden på deres kunst, som politikerne har sat som grænse for at kunne søge ordningen. Men mit indtryk er også, at mange billedkunstnere har haft problemer med at vurdere deres forventede indkomsttab,” siger han. Mange af de medlemmer, der har kontaktet BKF for rådgivning i forbindelse med ansøgning til corona-hjælpepakkerne, har været i tvivl om, hvordan de skulle vurdere værdien af aflyste udstillinger og udeblevet værksalg.

Dyveke Elisa Rask Bredsdorff: Bluets. Cyanotypi on Somersetpaper, hair exposed in the sun. Fra det kunstnerdrevne coronakrise-initiativ YEARS & FRIENDS selling artworks, Instagram, marts 2020.

Få billedkunstnere har søgt midlertidig corona-ordning

“Kunstnerisk indkomst er jo ofte meget svingende fra år til år, og mange billedkunstnere har været usikre på, hvordan de skulle dokumentere deres indkomsttab. Desuden har hele processen med at sætte tal på sin egen økonomiske værdi været svær for mange kunstnere,” siger Klaus Pedersen.

Passer ikke i excell-ark “Præcis hvor meget kunne ens værker være blevet solgt for? Overvurderer eller undervurderer jeg mig selv økonomisk? Den slags spørgsmål har mange af de kunstnere, der har kontaktet forbundet, kæmpet med. Det er svært og følsomt at sætte tal på sig selv, når alt det, man måske har arbejdet henimod i firefem år aflyses eller sættes på stand by og skal passes ind i et excell-ark,” siger han, der henover sommeren har rådet billedkunstnerne til at få ansøgningerne sendt afsted. “Jeg tror desværre, at en del billedkunstnere har holdt sig tilbage. Det er synd, for de fleste af de medlemmer, jeg har rådgivet, har faktisk fået dækket de beløb, de har søgt om,” siger han. 

BILLEDKUNSTNERE I KULTURMINISTERIETS CORONA-ORDNING:

12 er stadig under behandling og 8 har fået afslag.

44 ansøgere har trukket deres ansøgning tilbage eller annulleret den, typisk fordi de i stedet har valgt at søge om kompensation i en af Erhvervsministeriets corona-ordninger for freelancere og selvstændige.

139 af de 203 billedkunstnere, som har søgt om kompensation for tabt indtægt under coronakrisen i Kulturministeriets midlertidige ordning for kunstnere med kombinationsindkomst, har foreløbigt fået tilsagn.

KILDE Slots- og Kulturstyrelsen.


I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem pĂĽ tendenser i samtiden.


Ahmad Siyar Qasimi — f. 1986. Med ryggen mod Sydsol.


28

Efteruddannelse

BKF KURSER

PROJEKTLEDELSE FOR KUNSTNERE — KUNSTKONSULENTER FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM

BKF-NETVÆRKSMØDE FOR DIMITTENDER TID 1. oktober kl. 11-15 STED Art Hub Copenhagen, Halmtorvet 27, 1700 KBH V Er du dimittend fra et dansk eller udenlandsk kunstakademi indenfor de seneste fem år? Så kom til BKF-netværksmøde, hvor en lang række erfarne kunstnere sammen med BKF’s formand og sekretariatsleder giver deltagerne gode råd om, hvordan man får hverdag, karriere og økonomi til at hænge bedst muligt sammen som nyuddannet billedkunstner. Du får bl.a. information om fondssøgning, kunstnerdrevne steder, residency, hverdagsøkonomi og huskunstnerordning. Og gode muligheder for at knytte nye kontakter til både unge og mere etablerede kunstnerkollegaer.

MATERIALEUDFORSKNINGER TID 22. oktober 2020, kl.10-18 STED København På kurset udforsker vi forskellige materialer, såsom støbt glas, keramiske materialer og forankring af materialer i udendørs værker. Oplæg med gæsteundervisere, der fortæller om deres egen materialebegejstring og tilgang, samt mulighed for selv at prøve kræfter med materialerne. Kurset giver dig ny viden om materialernes begrænsninger og overraskende muligheder. UNDERVISERE Karen Harsbo, Esben Lyngsaa Madsen, Louise Cone TOVHOLDER Vivi Linnemann EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost og materialer TILMELDINGSFRIST 21. september 2020

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennem­føres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projekt­leder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

TID 20. 27. oktober og 3. november, kl. 17-21 STED København Styrk dine projektlederevner som kunstner og bliv mere bevidst om dine kompetencer og rolle som kunstkonsulent eller rådgiver. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og selvstændigt arbejde. Der arbejdes casebaseret og med konkrete værktøjer således, at den enkelte opnår ny viden, inspiration og bedre indsigt i processerne og aktørerne i offentlig kunst og udsmykningsopgaver. UNDERVISERE Christina Prip og Camilla Hedegaard Møller EGENBETALING 750 kr. inkl. let frokost TILMELDINGSFRIST 14. september 2020

BESTYRELSESARBEJDE FOR BILLEDKUNSTNERE TID 30. oktober 2020, kl. 10.00-16.00 STED Organisationen Danske Museer, ODM, Vartov, Farvergade 27D, 1463 København K Styrk din viden om bestyrelsesarbejde, bestyrelsesopgaver og din egen rolle som bestyrelsesmedlem. Kurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og erfaringsudveksling. I løbet af dagen kommer vi ind på en bestyrelses juridiske ansvar, ledelsesopgave, bestyrelsessammensætning, governance-struktur og en bestyrelses rolle som ambassadør og lobbyist. Der arbejdes med konkrete cases og værktøjer således, at du får ny viden og redskaber til at tackle mange af de situationer, du vil opleve i dit bestyrelsesarbejde. Kurset er for nuværende bestyrelsesmedlemmer og billedkunstnere, der ønsker at blive det. UNDERVISERE Rikke Søgaard Berth, cand.jur., partner i Horten, Jens Nielsen, cand.scient.pol, konsulent i Danske Kulturbestyrelser, indehaver i Artana, Nils M. Jensen, cand. phil, direktør, ODM EGENBETALING 300 kr. inkl. en let frokost TILMELDINGSFRIST 21. september 2020


29

Kort nyt

Kort nyt

Ny leder på Overgaden — Institut for Samtidskunst Overgadens bestyrelse har udpeget Rhea Dall som ny leder af Overgaden. Rhea Dall kommer fra en stilling som leder af UKS (Unge Kunstneres Samfund), Oslo og afslutter pt. en ph.d. fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun er desuden grundlægger af PRAXES Center for Contemporary Art, Berlin og var en af de kunstneriske ledere for den internationale triennale Bergen Assembly 2016, Bergen. Dall har tidligere blandt andet været kurator på Kunsthal Charlottenborg samt arbejdet som projektkoordinator på Berlin Biennalen og Den Danske og Nordiske Pavillion i Venedig.

Leder af nyt center for kunstnerisk forskning Den svenske kurator Kristoffer Gansing er fra 1. august 2020 professor ved det nye Center for Kunstnerisk Viden og Udvikling, som har til huse på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Gansing, der er tidligere leder af digitalkunstfestivalen transmediale i Berlin, bliver ansvarlig for at lede og opbygge centret og for at skabe et fælles miljø for kunstnerisk viden inden for felterne billedkunst, film, musik og scenekunst. Center for Kunstnerisk Viden og Udvikling er det første af sin art i Danmark og skal udvikle og styrke samarbejdet mellem de kunstneriske uddannelsesinstitutioners forsknings- og udviklingsområder.

Nye professorer på Kunstakademiet Jane Jin Kaisen (f. 1980, Sydkorea) og Agnieszka Polska (f. 1985, Lublin, Polen) er 1. august ansat som nye professorer på Skolen for Mediekunst på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Dermed får Kunstakademiets Skole for Mediekunst en delt ledelse og to faglige profiler, der med hver deres fokus inden for mediefeltet er særligt kvalificerede til at udvikle, konsolidere og internationalisere Medieskolen og Kunstakademiet, skriver kunstakademiet i en pressemeddelelse. De to nyansættelser er foranlediget af udløbet af medieskoleprofessor Angela Melitopoulos’ åremålsansættelse denne sommer.

SMK køber over 100 værker af samtidskunstnere Ny Carlsbergfondet har doneret et ekstraordinært stort millionbeløb til indkøb af over 100 nye værker til samlingen på Statens Museum for Kunst (SMK). Med støtten ønsker SMK at øge fokus på dansk samtidskunst og foretage en ambitiøs erhvervelse af danske kunstnere og af kunstnere, der er aktive i Danmark. Donationen bliver samtidig en økonomisk håndsrækning til den danske kunstscene, som er hårdt ramt af coronakrisen. Parterne ønsker ikke at sætte et eksakt tal på, hvor stor donationen er, men den gør det muligt for SMK at erhverve en lang række nye videoværker, installationer, malerier, tegninger, grafiske værker, fotografier, skulpturer og performances — i alt 104 væsentlige værker — af 61 kunstnere.

71 kunstprojekter får del af Coronapulje Der har været stor interesse for det fælles initiativ ’Sammen om kunsten’, lanceret af kulturminister Joy Mogensen, Statens Kunstfond og en række private fonde. Kulturministeren og Statens Kunstfond har bevilliget 10 mio. kr. til at skabe kunstoplevelser og nye kulturformater i en tid med COVID-19-restriktioner. De private fonde afsætter midler til projekter i tråd med deres individuelle kriterier og støtteområder. I alt 724 ansøgte den statslige pulje, heraf har Statens Kunstfond valgt 71 nye projekter og formater, som skal skabe kunstoplevelser hen over sommeren og næste år. Se liste over støttede projekter på → kunst.dk

972 kunstprojekter får del af Sommerpakken I første ansøgningsrunde til den såkaldte ’Sommerpakke’, som regeringen og Folketingets partier står bag, fik i alt 972 projekter på tværs af kunstarterne i hele landet tilsagn om støtte for i alt 18,65 millioner kroner. Pengene skal sikre ekstra kulturaktiviteter i sommermånederne under coronakrisen og går til foreninger, offentlige eller selvejende institutioner, virksomheder og professionelle samt nyetablerede kunstnere. Slots- og Kulturstyrelsen modtog i alt 1.114 ansøgninger. Se liste over støttede på → slks.dk

15. Juni Fonden støtter billedkunsten Pga. coronakrisen har 15. Juni Fonden oprettet en særlig pulje på 3,5 mio. kr. til kunstmuseers indkøb af dansk samtidskunst. Fonden har desuden valgt at uddele op til 30 uansøgte hæderslegater til billedkunstnere af 50.000 kr. — i alt 1,5 mio. kr. Bestyrelsesformand og medlem af Fondens kulturudvalg Helene Kähler Hjenner udtaler: ”Fondens nye strategi fokuserer i høj grad på billedkunst. I den nuværende vanskelige situation vil vi derfor gerne række en hånd ud, som giver billedkunstnerne et særligt skulderklap og en særlig anerkendelse. Vi kan ikke hjælpe alle, men forhåbentlig mange. Forhåbentlig kan vi også inspirere andre, så de følger efter med andre gode initiativer. Der er brug for det”.


30

Kort nyt

Gernes’ udsmykning af Paladsbio truet Nordisk Film har planer om at rive den gamle Palads-biograf i København ned og i stedet opføre et højhus til over en milliard kroner tegnet af Bjarke Ingels’ arkitektbureau BIG. Det møder stærke protester, både fra Klara Karolines Fond, der varetager arven fra kunstneren Poul Gernes, og fra en stor gruppe kunstnere, arkitekter og borgere, der ønsker bygningen med Gernes’ ikoniske totaludsmykning bevaret. Hen over sommeren har en støttekampagne vokset sig stor i sociale medier under hashtaggene #bevarpalads og #paspåpalads. Foreløbig har knap 8.000 skrevet under på at bevare den 102 år gamle Paladsbygning.

Gipsernes fremtid stadig uafklaret Kulturminister Joy Mogensen (S) vil ikke arbejde for at etablere et koloni- og kunsthistorisk center i Vestindisk Pakhus, sådan som gruppen ’Afstøbningssamlingens Venner’ har foreslået. Idéen, som bl.a. blev beskrevet her i bladet i marts, fik ellers opbakning af flere politikere og kulturaktører, men i et svar til Folketingets Kulturudvalg oplyser ministeren, at sagen ikke har førsteprioritet: “Jeg finder det særdeles vigtigt at formidle historien om kolonitiden og slaveriet. Samtidig må jeg dog også understrege, at jeg vurderer, at vi som kulturpolitikere kommer til at prioritere at holde hånden under en lang række eksisterende kulturinstitutioner, som er hårdt belastede af situationen omkring COVID-19.” Ministeren afviser dog ikke, at der er behov for afklaring af den fremtidige brug af Vestindisk Pakhus, og indbyder derfor partiernes kulturordførere til drøftelse af dette til efteråret.

Kunstmesse med kvindelige kunstnere reddet Med en dispensation fra ligestillingsloven satte kulturminister Joy Mogensen i juni punktum for måneders politisk debat om den københavnske kunstmesse Chart, der i år satte fokus på uligestilling mellem kønnene i kunstverdenen ved udelukkende at vise værker af kvindelige kunstnere. Dispensationen betød, at CHART kunne beholde sit kommunale tilskud, skrev webmediet Kulturmonitor, der også bragte ministerens kommentar til sagen: ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi får sat fokus på den problemstilling — og at vi gør noget ved det! Flere kvinder skal repræsenteres, og flere kvinder skal eksponeres, så vi kan bryde den onde cirkel,” sagde kulturministeren. CHART løb af stablen i København og fire nordiske hovedstæder fra d. 28.-30. august.

skriver CAMP i en pressemeddelelse. Udstillingsstedet, der er det første af sin art i Skandinavien, har i syv år skabt udstillinger om migration, immigration og asyl med base i det brugerstyrede flygtningemedborgerhus Trampolinhuset. Sammen med Trampolinhus-repræsentanterne er de to grundlæggere inviteret af det indonesiske kunstnerkollektiv ruangrupa, som kuraterer næste udgave af documenta, til at indgå i en såkaldt ’lumbung’. Lumbung er den indonesiske betegnelse for kollektivt styrede ris-lader, hvor årets høst opbevares til landsbysamfundets fælles bedste. Documenta 15, som finder sted i Kassel i 2022, vil anvende lumbungs kerneværdier — kollektivitet, generøsitet, solidaritet, tillid, uafhængighed, bæredygtighed, gennemsigtighed og forbundethed — til at udvikle og praktisere nye kunstneriske og økonomiske modeller. Sammen med otte andre kollektivt organiserede projekter med rødder i kunst skal Trampolinhuset i løbet af de næste tre år udvikle alternative måder at organisere sig på og dele materielle og ikke-materielle resurser baseret på lumbungs solidaritets- og kollektivitetsværdier.

Corona skubber til afgangsudstillinger 2020 På grund af corona-situationen har Kunstakademiet og Kunsthal Charlottenborg besluttet at udskyde årets afgangsudstilling, der afholdes d. 12. september – d.18. oktober 2020. Også Det Fynske Kunstakademis afgangsudstilling er rykket frem pga. corona: Udstillingen med titlen Are We All in This together? åbnede d. 8. august og kan ses i Skulptursalen på akademiet i Odense frem til d. 20. september 2020. Det Jyske Kunstakademis afgangsudstilling blev i år omtænkt pga. COVID-19: I stedet for gruppeudstilling vistes et program af skiftende solopræsentationer, hvor alle værker kunne ses udefra, dels på kunsthallens hjemmeside, dels i kunsthallens store glaspartier og i skulpturparken omkring kunsthallen.

CAMP lukker efter syv år i Trampolinhuset — men fortsætter kuratorisk samarbejde CAMPs grundlæggere Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen skal arbejde på den internationale samtidskunstudstilling documenta, sammen med brugere af Trampolinhuset. Derfor lukker CAMP — Center for Art on Migration Politics,

Se alle aktuelle nyheder på bkf.dk

Det Fynske Kunstakademi, afgang 2020. FOTO DFK


31

Nyt fra BKF's sekretariat

Runde fødselsdage 25

Studerende Adin Music 4/9 Studerende Filip Robin Vest 5/9 Billedkunstner Villiam Miklos Andersen 9/09 Studerende Magnus Hjortlund 7/10 Billedkunstner Erik Hjorth 21/11 Studerende Emil Krog Rasmussen 30/11

30

Billedkunstner Ida Sønder Thorhauge 5/9 Studerende Stephanie Geneviève W. Skakkebæk 20/9 Studerende Alberte Westergaard 22/9 Studerende Sara Krøgholt Trier 22/9 Studerende Katja Crevar 1/10 Studerende Sofie Clausager Sörensen 7/10 Billedkunstner Karen Nhea Nielsen 16/10 Studerende Freja Sofie Kirk 24/10 Studerende Emil Grüner 25/10 Studerende Franziska Hoppe 28/11 Billedkunstner Maja Kristine Johansson 4/12 Studerende Martin Brandt Hansen 9/12

40 50

Billedkunstner Tanja Kjærgaard Jensen 28/10

Billedkunstner Lone Bank 6/9 Billedkunstner Mikkel Larris 8/9 Billedkunstner Anne Gudrun Sejersen 17/9 Billed- og videokunstner Charlotte Troldahl 17/9 Billedkunstner Nicolai Howalt 2/10 Billedkunstner Mette Stenbæk Andersen 3/10 Billedkunstner Helle Hove 26/10 Billedkunstner Tanja Rau 27/10 Billedkunstner Pernille Egeskov 20/11

60

70

Billedhugger Kurt Tegtmeier 9/9 Maler Hans Kaare 23/9 Billedkunstner Bodil Rosenberg 1/10 Fotograf Henrik Bøegh 3/10 Billedhugger Gudrun Steen-Andersen 9/10 Grafiker/Maler Hakon Lund Jensen 9/11 Billedkunstner Lene Rasmussen 10/11 Maler Hans Clausen 14/11 Billedkunstner Ulla Diedrichsen 19/11

75

Udsmyknings-/Billedkunstner Susana Errebo Skouborg 11/9 Grafiker Inge Lise Westman 16/9 Maler Hans Jørgen Hvid 21/9 Maler/Papirkunstner/Kunstpædagog Emma Løsecke Nielsen 25/9 Billedkunstner Mogens Otto Nielsen 28/9 Tekstilkunstner Nina Ferlov 30/9 Grafiker/Maler Winnie Clare Vöge 13/10 Maler Niels Johan Knøss 21/10 Maler Helga Bugge 29/10 Maler Klaus Thommesen 13/11 Maler/Grafiker Per Just 17/11 Keramiker Jørgen Hansen 21/11 Billedkunstner Kirsten Dissing Overgaard 28/11 Maler Nanna Hartman 9/12

80

Maler Børge Christian Meibom 26/9 Maler/Grafiker Jørgen von Hahn 17/11 Døde Maler P.O. Hansen 14/5 Lak-kunstner Else-Marie Storgaard Fog 5/6

Væver Vibeke Lindhardt 3/9 Billedhugger Sys Svinding 10/9 Billedkunstner Veo Friis Jespersen 12/9 Maler Kim Asbury 17/9 Billedhugger Frans Jacobi 21/9 Maler Jørgen B. Rud 1/10 Billedkunstner Pia Andersen 4/10 Grafiker Trine Anderschou 7/10 Billedkunstner Anette Højlund 9/10 Billedkunstner Lisbeth Gjørtz Fast 3/11 Billedkunstner Vibeke Nørgaard Rønsbo 17/11 Billedkunstner/Filminstruktør Simon Bang 27/11 Billedkunstner/Festivalleder Ada Ortega Camara 5/12

Kontakt BKF’s sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Billedkunstner/underviser Amel Ibrahimovic Billedkunstner Anita Axelsen Bredsdorff Billedkunstner Anna Sofie Blincoe Billedkunstner Anna Ulrika Marieke Moderato Studerende Anne-Mai Sønderborg Keldsen Billedkunstner Anne-Sofie Overgaard Billedkunstner Axel Burendahl Studerende Ba Bladh Professor Benedikte Bjerre Billedvæver Bente Egedorf Billedkunstner David Noro Kunstner Emilia Bergmark Studerende Emilie Margrethe Richter Billedkunstner Emily Gernild Billedkunstner, MFA Ersan Sarac Studerende Eva Helene Pade Billedhugger/grafiker Frank Tomozy Studerende Ida Hyllested Billedhugger, MFA Ida Retz Wessberg Tegneserietegner/illustrator  Ida Malene Hartmann Rasmussen Studerende Johanne Alminde Billedkunstner Johanne Lykke Maler Johannes Sivertsen Billedkunstner Julie Riis Andersen Billedkunstner/Designer Karin von Schantz Studerende Kirsten Bertelsen Billedkunstner Kirsten Johannesen Billedkunstner Lasse Krog Møller Billedkunstner Linda Sandbjerg Billedkunstner, MFA Line Gry Neivelt Studerende Line Rolf Moesgaard Studerende Madeleine Andersson Billedkunstner Malwina Agata Migacz Fotograf/Fotomanipulator Maria Lomholdt Studerende Mille Holtegaard Studerende Mille Qvist Billedkunstner Mira Bella Tyrpak Studerende Naja Marie Skovgård Zethner Billedkunstner Niels Munk Plum Fotografisk billedkunstner Ole Jauch Billedkunstner/fotograf Pernille Fich Studerende Pernille Nordentoft Tørslev Billedkunstner Phillip Drago Jørgensen Billedkunstner Sian Kristoffersen Billedkunstner Sys Hasforth Korshøj Kunstner Søren Koni Andersen Kunstner Søren Nellemann Billedkunstner Tine Rinds Billedkunstner Tore Hallas Studerende Tristan Kold


32

Ansøgningsfrister

1. DECEMBER STATENS LEGATBOLIG I PARIS Der indkaldes til ansøgninger for ophold i Statens legatbolig i Paris for perioden august, september, november og december 2021. Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris og/eller Frankrig, vil blive prioriteret. Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ”hotel particulier” i 3, rue de la Perle – midt i Marais-kvarteret. Den er i to etager (dvs. ikke handicapvenlig) og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Lejligheden er fuldt møbleret og udstyret til 2 personer. Huslejen er 1150 Euro pr. måned inkl. varme, lys, telefon- og internetabonnement. For at tilgodese flest mulige ansøgere tildeles ophold som regel kun for én måned. Ansøgninger om ophold i legatboligen i 2021 bedes indsendt senest tirsdag den 1. december 2020. Læs mere og find ansøgningsskema via → bkf.dk/opslagstavle

1. OKTOBER BERLIN, FANØ OG PROVENCE! Der er ansøgningsfrist den 1. oktober for ophold i: —BKF’s lejlighed i Berlin — januar-juni 2021 —Malerhuset på Fanø — januar-juni 2021 —Huset i Provence — maj — juli 2021 Yderligere info og obligatoriske ansøgningsskemaer findes på → bkf.dk/boliger. 14. SEPTEMBER DET DANSKE INSTITUT I ROM ACCADEMIA DI DINAMARCA → acdan.it Instituttet råder over fem enkeltværelser, et dobbeltværelse og tre mindre to-vær. lejligheder samt et medierum, et professionelt fotoværksted, et professionelt grafisk værksted og to atelierer. Det forudsættes, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan studeres i Rom. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 14. september (for ophold 1. februar — 30. juni 2021).

20. SEPTEMBER DET DANSKE INSTITUT I ATHEN → diathens.gr/ophold Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum — men ikke noget atelier. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 20. september (for ophold i 1. februar — 31. juli 2021)

30. SEPTEMBER KLITGÅRDEN Klitgården Refugium Damstedvej 39 9990 Skagen info@klitgaarden.dk → klitgaarden.dk Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere, som er medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer — herunder BKF — og har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles rum. Derudover er der tre atelierer — hvoraf det ene nu er blevet forsynet med keramikovn på 100 liter og en elektrisk drejeskive. Tre daglige måltider bliver serveret. Klitgårdfonden kan søges om legat, der dækker opholdsudgifterne i 2 uger, på nær en egenbetaling på 110 kr/dag. Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde beskrivelse af intentionerne med opholdet og CV. Ansøgningsfrist: 30. september

1. OKTOBER JECKELS HOTEL, GL. SKAGEN V/FONDEN TIL BEVARELSE AF JECKELS HOTEL Jeckelsvej 9990 Gl. Skagen info@jeckels.dk → jeckels.dk Hvert år udlodder Fonden nogle ugers arbejdsophold i en af hotellets mindre lejligheder med eget køkken. Ugerne

er 46-49 i 2020 samt 2-6 i 2021. Normalt tildeles ophold af 1-2 ugers varighed, men principielt kan man søge ubegrænset tid. Opholdene er gratis, og man får et fast beløb på kr. 500 til dækning af rejseudgifter. Man er på egen kost. I forbindelse med hotellet er der et atelier. Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde kort redegørelse for, hvad opholdet tænkes anvendt til. Ansøgningsfrist: 1. oktober.

30. NOVEMBER INSTITUTIONEN SAN CATALDO → sancataldo.dk Klostret San Cataldo ved Amalfi i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Stipendiet består i 2- 4 ugers ophold med fuld forplejning inden for tidsrummet 1.-28. i den pågældende måned — dog skal stipendiater skal betale 35 Euro pr. uge. Ubemidlede kunstnere kan samtidig med ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter. Ansøgningsskema: Der skal udfyldes elektronisk ansøgningsskema på → sancataldo.dk Ansøgere uden adgang til internettet kan kontakte Anita Møller på telefon: 99 68 70 41 Ansøgningsfrist: 30. november (for ophold april-juli 2021)


33

Ansøgningsfrister

LUKAS KUNSTNERFARVER

NORDISK KULTURFOND

STATENS KUNSTFOND

1. OKTOBER Projektstøtte

1. OKTOBER — Tidsskriftsstøtte

6. DECEMBER Opstart

6. OKTOBER

Mere info på → nordiskkulturfond. org/soeg-stoette eller tlf. 33 96 02 42.

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKF-medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

— Huskunstnerordningen — Artist in Residence under Huskunstnerordningen 22. OKTOBER — Kommunale billedkunstråd — Værkproduktion og udstillinger 6. NOVEMBER — Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen 18. NOVEMBER — Kunst i det offentlige rum LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Kuratoriske researchrejser — Ophold på udenlandske residencies NB! COVID-19: Se informationer om Kulturministeriets puljer, kompensationsordninger, initiativer og tiltag som følge af COVID-19 her: → slks.dk/tilskud. Alle ordningerne søges gennem Slots- og kulturstyrelsen. Følg også med på → kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud for nye puljer og mere info. Eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

NORDISK KULTURKONTAKT 10. SEPTEMBER — Kultur- og kunstprogrammet 2. OKTOBER — Støtteprogrammet Norden 0-30 (børn og unge) 9. OKTOBER — Kortvarig netværksstøtte 19. OKTOBER — Mobilitetsstøtte (rejser) Mere info på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på program@nordiskkulturkontakt.org eller +358 (0)10 583 1023.


34

Opslagstavlen

SIGNATURBOGEN 2.0 — EN SIGNATURBOG PÅ NETTET

MEDLEMSUDSTILLINGER

Vil du være med i en ny signaturbog på nettet, der er søgbar, redigerbar, hvor alle kan deltage og bidrage, hvor vi kan linke til kunstnerleksika, kunstnergrupper, kunstnerfamilier og kunstnernes egne hjemmesider, så er chancen der nu. Når du står i signaturbogen 2.0, er du mere synlig på nettet, og hvis du har en hjemmeside, kan et link fra et ikke-kommercielt website som Signaturbogen 2.0 være værdifuldt for dig. Du kan prøve at se dig omkring: → signaturbogen.dk Vi er ikke i mål endnu, og derfor vil vi gerne have din hjælp. Din hjælp kan også blive til gavn for dig selv. Og hvordan kan du hjælpe? Du er mere end velkommen til at melde dig ind og oprette og arbejde på din egen signaturside (og på andres). Du kan også sende billeder af dine signaturer til en af os. Så laver vi en signaturside for dig. Peter Holck (peterholch@get2net.dk), billedkunstner og Jan Tuxen (jan@tuxen.info) pensioneret IT projektkoordinator

Prokk: Laboratorium, Aarhus Amtssygehus ProKK – Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere – udstiller d. 5.-18. september i Aarhus Amtssygehus. Under coronakrisens karantæne har de 64 deltagende kunstnere reflekteret og skabt værker til Amtssygehusets efterladte lokaler, der alle omkredser ordet Laboratoriums oprindelige betydning: ’At vakle under en byrde’. Se navne på alle deltagere på → prokk.dk

KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING 2020 Kunstnernes Efterårsudstilling afholdes d. 21. november-13. december i Den Frie Udstillingsbygning. Digital tilmelding og upload af billeder kan ske i perioden 21. september — 3. oktober. Læs mere på: → ke-udstilling.dk

ANSØGNINGSFRIST TIL STATENS VÆRKSTEDER DEN 2. NOVEMBER På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt. Bemærk at der er ny ansøgningsprocedure. Læs mere på → svfk.dk

Se alle aktuelle opslag på bkf.dk/opslagstavle

Billedkunstner Vivi Linnemann Pga. corona-udsættelser kan aktuelle datoer ses online. Varde Garten Kunsthaven → vardegarten.dk/kunsthaven Genforeningen 2020 Sønderborg: Spejlinger → sonderborg.dk/spejlinger2020 → sonderborg.dk → genforeningen2020.dk ArtGarden Go Green Art Zürich Schweiz Kunst i offentligt rum, 5. september-ultimo december 2020. → go-green-art.com/art-gallery-gga-garden/ art-gallery-zurich.html Er du medlem af BKF og vil du annoncere din udstilling her i bladet? Mail info og foto i høj opløsning til redaktionen på mk@bkf.dk. Se bladets deadlines i kolofonen.

MODTAG BKF'S NYHEDSMAIL BKF udsender løbende nyhedsmails til medlemmer om f.eks. aktuelle ansøgningsfrister, ledige uger i BKF's kunstnerboliger, kurser, residencies og kunstpolitik. Hvis du ikke allerede får vores nyhedsmail, skyldes det, at vi ikke har din aktuelle emailadresse. → Send den til bkf@bkf.dk, så kommer du på modtagerlisten!


35

Kolofon

BKF's bestyrelse 2020: Pia Fonnesbech, Søren Hüttel, Kim Grønborg, Simon Fiil, Hannibal Andersen, Nis Rømer (formand), Marie Markman, Anna Elisabeth Dupont Hansen. Ikke til stede på fotografiet: Camilla Nørgård (næstformand), Jacob Borges. FOTO Uffe Weng.

REDAKTØR Miriam Katz mk@bkf.dk BKF’S REDAKTIONSUDVALG Camilla Nørgård, Hannibal Andersen, Jacob Borges, Kim Grønborg, Nis Rømer, Simon Fiil og Søren Hüttel

BKF'S GENERALFORSAMLING 2020

Husk at sætte kryds i kalenderen ved lørdag den 7. november, hvor BKF holder sin årlige generalforsamling i Statens Værksteder for Kunst. Dagsorden samt information om program, tilmelding mv. sendes til alle medlemmer i oktober. Forslag, der ønskes optaget på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være forbundets sekretariat i hænde senest den 1. oktober.

BKF’S BESTYRELSE 2020 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER Camilla Nørgård BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Jacob Borges BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDHUGGER Marie Markman MALER Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER Simon Fiil BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel STUDENTERMEDLEM Anna Elisabeth Dupont Hansen BKF’S REGIONER 2020 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistift Noyes NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst. STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Søren Møller

DEADLINE Billedkunstneren nr. 4 2020: 4. november 2020 ANNONCER Billedkunstnernes Forbund ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS AS DESIGN OG LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 København K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen


AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K ID-NR. 46798

Profile for Billedkunstnernes Forbund

Fagbladet Billedkunstneren #3 2020  

Tema om hvidhed i kunstlivet. Plus kunstpolitiske nyheder, ansøgningsfrister og servicestof for billedkunstnere.

Fagbladet Billedkunstneren #3 2020  

Tema om hvidhed i kunstlivet. Plus kunstpolitiske nyheder, ansøgningsfrister og servicestof for billedkunstnere.

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded