Interview med Svenning Dalgaard
Interview med Svenning Dalgaard Med baggrund i udviklingen i Putins aggressive politik har jeg inviteret Svenning Dalgaard til et interview igen – også i forhold til vores arbejde med forebyggelse og forberedelser … I begyndelsen af sin magtperiode i 90’erne spillede Putin på de vestlige ’takt og tone-tangenter’, og mange fik indtryk af Putin som en provestlig, antikommunistisk politiker med interesse i at adoptere de vestlige standarder. I dag ved vi, at det var bluff. Hvorfor har Vesten så svært ved proaktivt at gennemskue hans mindset? Vi har jo set det før. Håbets sejr over erfaringen. Vi så det med præsident George W. Bush, der i sit første år som præsident beskrev Putin sådan: ”Jeg så ham i øjnene. Jeg fandt ham helt ligefrem og troværdig”. George W. Bush blev klogere, men for sent – da Putin i 2008 invaderede nabolandet Georgien, som Bush naivt havde inviteret til at blive medlem af NATO.
Foto: TV2
KRI(G)SØV: Virkeligheden Anno Domini 2016 …
Selvom præsidentvalget i USA, med Donald Trump i spidsen, har domineret billedet i verdenspressen i lang tid, har det ikke overskygget bekymringen for Putins opgradering af atomvåben og hans uforudsigelige tankegang og handlinger, hvor risikoen for den kolde krig II truer under overfladen, og derfor skal udviklingen tages alvorligt. Af: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe For et år siden inviterede jeg Svenning Dalgaard, TV 2’s internationale korrespondent med en stor indsigt i Ruslands politik og kultur, til at skitsere billedet af Putins verden for vores læsere.
Her bringer jeg igen Garry Kasparovs berømte citat, som den tidligere verdensmester i skak og store modstander af Putin udsendte på Twitter den 2. maj 2014 for at gøre os opmærksomme på Putins politiske spilleregler:
Siden da har vi bogstaveligt kunnet smage på Putins markering af, at vi, som Tysklands kansler, Angela Merkel, siger, lever i en anden verden – Putins verden.
”Kremlin doesn’t like chess, because it has fixed rules and uncertain results. They prefer uncertain rules and fixed results.” (@Kasparov63)
Det er kritisk og bekymrende. Men betyder det, at der er en militær trussel også mod Danmark?
Det er afgørende at kende og at kunne forstå Putin – også her i Danmark. Vi er nødt til at analysere Putins magtpolitiske etik og lytte til kyndige eksperter, der som seismografer kan fange frekvenserne på linje med Putins tankegang.
Det ved ingen. Men i dag véd vi, at i Putins verden kommer det an på situationen. Der findes ikke love eller regler. 14
Man skulle tro, at vi andre lærte lektien i 2008. Men alle var lige overraskede, da Putins elitetropper forklædte som ’grønne mænd’ erobrede Krim, den ukrainske halvø – og senere har fortsat erobringstogtet i det østlige Ukraine.
O
ptimismen og håbets sejr over erfaringen lever endnu. Den støttes af vore ønsker om at sælge og investere i et Rusland, hvor konkurrencen er minimal og profitten stor, hvis man har de rette venner. Og så er der naturligvis den samme holdning til Vladimir Putin som til Donald Trump. Vi vil så nødigt tro, at det står så slemt til – at de virkelig mener det, de siger. Efter annekteringen af Krimhalvøen tog Putin i august 2014 til Krim for at få sit forslag igennem til en ny ’Jaltakonference’ med Vesten. Ifølge Putin var opløsningen af Sovjetunionen en ren katastrofe, og taget i betragtning at alle russisktalende lande historisk set har samme kultur og et fællesskab, er der måske risiko for, at Putins ekspansionslyst bringer alle russisktalende lande under den samme ledelse – under hans magt? Skal Vesten indstille sig på en ny Sovjetunion i Putins regi? Hvilken ekspansion har han ellers i sigte? Man skal forstå Putin, ikke som kommunist fra Sovjetunionens tid, men snarere som den, der stræber efter at blive Ruslands nye zar. Det er drengen fra
Sankt Petersborg, der viser, at Peter den Store ikke levede forgæves. Putin startede som modernist ligesom Peter den Store. Det varede i det første af århundredet, hvor han tog sine vestlige kontakter fra sin tid i Sankt Petersborg med sig til sine første år i præsidentembedet i Moskva. Men det varede ikke. Nu er han blevet offer for sin indre Rasputin og lever for magten og magtens skyld. Midlerne er enkle. Ligesom Stalin udnytter han det russiske folks evne til at acceptere lidelse. Den voldsomme økonomiske nedtur, som sanktioner fra Vesten sammen med en uduelig erhvervspolitik har ført til, har kun givet ham et ekstra argument over for den enkelte russer. Han sammenligner tiden i dag med Stalins ”store fædrelandskrig”, altså anden verdenskrig. Og så er ingen lidelser for store. For alle må holde ud for nationens storhed. Hvad kan der så komme af yderligere ekspansion? Svaret finder man måske ved at tegne et kort over de lande, hvor der er russiske mindretal. Men truslerne mod Finland er også så håndfaste, at alle naboer må tænke sig om. Den evindelige snak om det nordlige Kasakhstan som ”det sydlige Sibirien” må også give kuldegysninger i de gamle Sovjetstater. Putin manifesterer åbent Ruslands forudbestemmelse som stormagt og fremhæver ofte sit motto: ”Magt og ære er Ruslands opgave”. Hvad er hans mål, hvad bør vi frygte? Som jeg ser det, er Putins frygt også hans udgangspunkt. Hans frygt er at ende som den næste Jeltsin – dels afhængig af Vesten, dels undermineret af magtcentre i de russiske provinser og hos russiske oligarker. Putins frygt er det vigtigste. Den går tilbage til hans fattige opvækst i Sankt Petersborg, hvor hans forældre så deres barn, hans storebror, dø under hungersnøden i verdenskrigen, mens Nazityskland omringede byen. Den går også tilbage til hans tid i KGB, hvor han arbejdede for Jurij Andropov, der troede, USA ville udslette Sovjet i et overfald med kernevåben. Putins mål er for sit eget vedkommende at sikre sig magten. En zar træder ikke tilbage. Hans mål er for Ruslands vedkommende at genopbygge zarens herredømme – eller indflydelse – over alle russisktalende folk, uanset hvor de bor. I dette ligner han meget Kinas præsident Xi, som trækker tråde til etniske kinesere i hele Fjernøsten. 15