Beredskabsforbundets årsberetning 2020

Page 1

ÅRSBERETNING 2020


Årsberetning for 2020 Beredskabsforbundet Hedelykken 10, 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Produceret i april-maj 2021 Redaktør: Per Falborg Grafisk design og illustration: Ida Søgaard Foto: Lina Manley, Kristian Baggesgaard, Ingrid Pedersen, Andreas Rasmussen, Mathias Klysner Sørensen, Andreas Reitzel, Henning Skallebæk, Jesper D. Rossen, Emil V. Stegemejer, Maria Tuxen Hedegaard, Tao Lytzen, Per Falborg m.fl. Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S

02


FORORD

06-07

FRIVILLIG FEBRUAR

08-11

RAMMEAFTALE

12-13

FRIVILLIG APRIL

14-15

AKTIVITETER I ET CORONA-ÅR

16-17

BF AKADEMI CAMPUS

18-19

BORGERBEREDSKABET

20-21

FRIVILLIG JUNI

22

Ø-BEREDSKABET

23

OIL SPILL OG RESIT

24-25

FRIVILLIG AUGUST

26-27

BLIVBRANDMANDNU

28-29

FORBUNDETS FREMTID

30-31

FRIVILLIG OKTOBER

32-35

OM ÅRETS TAL

36-37

FRIVILLIG DECEMBER

38-51

REGNSKAB

INDHOLD

04-05

03


CORONA HAR VÆRET EN OND GÆST – MEN OGSÅ EN LÆRERIG UDFORDRING I Beredskabsforbundet har vi søgt mulighederne i begrænsningerne – for man kan godt være ’sammen hver for sig’ og aktivere frivillige selv under en pandemi. Af Carsten Iversen, direktør for Beredskabsforbundet

2020 blev et år, hvor vi fik coronaen meget tæt på. Jeg fristes til at sige helt ind under huden. Der kommer til at gå mange år, før vi igen tænker på en stol af Poul Volther eller en mexicansk øl med en citronskive i, når vi hører ordet corona. Sidste år begyndte jeg på årsberetningen i april. Dengang syntes jeg, at det var lidt sortseende at snakke om, at det kunne tage helt frem til sommerferien, før smittefaren var overstået, og alt var tilbage i den vanlige gænge. Jeg havde ikke drømt om, at vi skulle helt hen til 2021 eller måske endda efter sommerferien i 2022, før alt er normaliseret.

hver gang der kom en ny ’anbefaling,’ som begrænsede vores muligheder og ændrede vores hverdag. Det krævede - og kræver stadig - at vi ser mulighederne, og at vi lader nye ideer tage afsæt i begrænsningerne. Vi kan ikke lægge os fladt ned.

I 2020 oplevede mange af os, at venner og familier blev syge med COVID-19. Et væld af rejsemål og lande lukkede. Ja, selv i private hjem blev belastningen bare for stor, og vi hører om tragedier og mistrivsel.

Vi erkendte ret hurtigt, at den nye virkelighed var kommet for at blive. Den erkendelse gjorde, at vi fandt en ny måde at være sammen på. Sammen, hver for sig. Vi måtte hurtigt sadle om i vores fællesskab og samværet med andre frivillige.

Men der er heldigvis også en spiren og opblomstring af nye ideer og tiltag at spore midt under pandemien. Nye firmaer ser dagens lys med baggrund i corona. Vi fik øjnene op for nye online-muligheder, og især handelen fra sofaen gik helt amok. De firmaer og organisationer, som magtede at sadle om og tilpasse sig de nye restriktioner, fandt nye veje at virke på. Omstillingsparathed blev et nøgleord i 2020. Begrænsninger og muligheder I Beredskabsforbundet så vi muligheder,

04

Omstillingsparathed blev også et nøgleord for os som organisation. Var vi klar til at drive Beredskabsforbundet inden for rammerne af vækst og i samme ånd som hidtil? Var vi virkelig så agile, som vi havde regnet med, og kunne vi aktivere frivillige uden at mødes og diske op med flæskesteg og rødkål eller kaffe og kage?

Nu var det blot med egen fremstillet mad, på stolen foran skærmen, hvor banko, fredagsbar og møder bliver klaret med god stemning. Vi holdt nøje øje med Søren Brostrøm for at gøre det hele efter bogen og begrænse os meget i vores nye virkelighed. Men vi fandt nu alligevel hurtigt ud af, at han og de andre beslutningstagere også gik ind for almindelig sund fornuft. Bevidst undlod vi at lave landsdækkende stramme regler. Der var kun én vej:

Situationen er et vilkår, som vi skal indrette os efter for at komme videre og skabe nye handlinger, og det skal ske lokalt. Simpelthen for at komme hurtigt fremad. Mærkeligt år med en masse læring Der er ingen tvivl om, at corona og COVID-19 har kostet mest på den sociale konto. Vi er normalt en organisation, der lever højt på hinanden. På smil, kram, venlige kommentarer og det at være fysisk sammen. Det kunne vi heldigvis, stort set, sommeren over i 2020, men i foråret 2021 kom vi tilbage til samme udgangspunkt, hvor vi startede i marts 2020. Der er dog lys forude, og det er nu, at vi igen skal ’gribe dagen’ og udnytte de nye muligheder. Situationen med corona har lært os, at pandemien kan ses fra et hav af perspektiver. Vi har hver vores måde at takle virussen på, men det kræver, at vi til tider graver dybt i vores personlige værktøjskasse og udvikler på de ideer, som kommer op. Det bliver en befrielse, når bremsen slippes lidt, og vi alle kan komme ud af corona-spændetrøjen, men vi må også tænke tilbage på et virkelig mærkeligt år. Et år der begavede os med en masse læring, som vi under normale omstændigheder aldrig ville have fået. Så vi klemmer på lidt endnu. Vi er snart i mål - tror jeg.


FORORD DET BLIVER EN BEFRIELSE, NÅR BREMSEN SLIPPES LIDT, OG VI ALLE KAN KOMME UD AF CORONA-SPÆNDETRØJEN, MEN VI MÅ OGSÅ TÆNKE TILBAGE PÅ ET VIRKELIG MÆRKELIGT ÅR. ET ÅR DER BEGAVEDE OS MED EN MASSE LÆRING, SOM VI UNDER NORMALE OMSTÆNDIGHEDER ALDRIG VILLE HAVE FÅET

05


”ALLE BORGERE I VANDKANTS-DANMARK BURDE KOMME PÅ DET HER KURSUS”

06


FRIVILLIG FEBRUAR

FRA MEDLEMSMAGASINET FRIVILLIG

FEBRUAR 2020

NYT KURSUS TIL VANDKANTS-DANSKERE ”Alle borgere i Vandkants-danmark burde komme på det her kursus.” Sådan lød det fra en af deltagerne, da Beredskabsforbundet havde afviklet kurset ’Bo Vandsikkert’ i Korsør.

gennem teori og praktiske øvelser underviste knap 20 borgere i, hvordan de kan forhindre store vandskader i forbindelse med oversvømmelse. Blandt andet lærte deltagerne at fylde og håndtere sandsække.

Kurset blev holdt i to omgange og var et nyt initiativ fra forbundets projekt BorgerBeredskabet, som tilbyder gratis kurser i at forebygge og håndtere ulykker og kritiske situationer. På kurset i Korsør var det Marianne Kristiansen og Jørgen Hansen, der

Kort efter demonstrerede årets første storm og massive regnmængder behovet for Bo Vandsikkert-kurserne: I den vådeste februar i mange år var der hårdt pres på beredskaberne – og dermed mange frivillige – især i Jylland og på Fanø.

07


CORONA GAV RØDE PLETTER PÅ 2020 Beredskabsforbundet har haft trange kår, når det gjaldt mulighederne for at opfylde rammeaftalen med Forsvarsministeriet – trods ihærdig indsats og nye ideer. Af Carsten Iversen, direktør for Beredskabsforbundet

Opfyldelsesgrad: Opfyldt (grøn), Næsten opfyldt (gul), Ej opfyldt (rød)

08


RAMMEAFTALE - AKTIVITETER OG MÅL 2020

Bilag 1

Aftale om foreningsmæssigt ståsted og sekretariatsopgaver

Udgive minimum 6 numre af FRIVILLIG (årligt)

To årlige regionale faglige aktiviteter (i hver region) målrettet frivillige i beredskabsenhederne. Dato, aktiviteter og deltagere registreres Et årligt samlet relationsmøde med direktørerne for de kommunale redningsberedskaber og et årligt samlet møde med cheferne for Beredskabsstyrelsens centre. Formålet med møderne er at rådgive om nyttiggørelse af frivillige i redningsberedskabet. Dato og deltagere registreres Hvervekampagner for rekruttering af frivillige i de redningsberedskaber, som ønsker en kampagne. Antal hvervekampagner, behov (antal frivillige) og effekt (antal fremmødte og antal, der lader sig hverve) registreres Løbende vedligeholdelse af et dynamisk katalog med opgaver, som kan nyttiggøre frivillige i redningsberedskabet. Revisioner registreres Afholde Beredskabsforbundets Landsstævne (i lige år)

Projekt 2.1.1

Udmøntning af Beredskabsforbundets nye kommunikationsstrategi

Markedsføring og branding ifm. den nye visuelle identitet, herunder udarbejdelse af en ny profilfilm om Beredskabsforbundet med udgangspunkt i den nye visuelle identitet

Projekt 2.1.2

Aftale om foreningsmæssigt ståsted og sekretariatsopgaver

Planlægning og afvikling af to mindre symposier for myndigheder, beredskabsinteressenter, forsyningsselskaber etc. med fokus på enkeltstående emner. Dato, emne og antal deltagere registreres, og der udgives et skriftligt materiale Planlægning og afvikling af en national konference (112-dag) om civilbeskyttelse med fokus på borgere og civilsamfundet. Dato, emne og antal deltagere registreres, og der udgives et skriftligt materiale

Projekt 2.2.1

Rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte m.fl.

Udarbejdelse af fælles strategi i følgegruppen for projektet BlivBrandmandNu

Udvikle kampagner, der retter sig mod virksomheder ift. at have medarbejdere, som er deltidsbrandfolk eller frivillige i SFB. Antal stationer, der har anvendt materialet registreres Opgøre og dele relevant data omkring kampagner og rekruttering Drive BlivBrandmandNu og den tilhørende hjemmeside Igangsætte kampagner hos alle redningsberedskaber som henvender sig til Beredskabsforbundet. Kampagnetype og behov registreres

Projekt 2.3.1

Uddannelse af borgere inden for BorgerBeredskabet

Projekt 2.3.2

Uddannelse af undervisere til BorgerBeredskabet

Uddannelse af minimum 6.000 inden for BorgerBeredskabet. De yngre medborgere (under 30 år) skal udgøre minimum 2.000 personer pr. år. Der sættes fokus på uddannelse af personalegrupper, der har berøring med særligt udsatte borgere Fastholdelse, og efteruddannelse af ca. 50 undervisere i BorgerBeredskabet

Rekruttering, uddannelse og certificering af minimum 40 nye undervisere årligt, herunder skal minimum 20 af undervisere være fra Professionshøjskolen København (Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen)

Projekt 2.3.3

Forundersøgelse vedr. mulighederne for pilotprojekt for oprettelse af BorgerBeredskabet i Grønland og på Færøerne

Beredskabsforbundet retter via relevant ressort myndighed henvendelse til Selvstyret i Grønland og Lagtinget på Færøerne om interessen for projektet, da beredskabsområdet er hjemtaget I samarbejde med de stedlige beredskaber og andre aktører analyseres lokale forhold og behov samt juridiske rammer for projektet (hjemtaget område) Samarbejde med Arktisk Kommando om projektudvikling Udarbejde koncept og projektbeskrivelser for BorgerBeredskabet (godkendes i Forsvarsministeriet)

Projekt 2.3.4

Pilotprojekt for BorgerBeredskabet på øer

I samarbejde med et stedligt redningsberedskab (herunder det kommunale redningsberedskab) og eventuelle andre aktører analyseres lokale forhold på pilot-øen Udarbejde projektbeskrivelser for BorgerBeredskabet på øen I samarbejde med det stedlige redningsberedskab og/eller lokale interessenter oprettes en BorgerBeredskabsorganisation på pilot-øen til styrkelse af borgernes engagement ved større og mindre beredskabshændelser Påbegynde hvervning og uddannelse af frivillige borgere til BorgerBeredskabet på pilotøen

Artiklen fortsætter på næste side 09


Fortsat fra side 8-9

SELV OM VINDEN IKKE HAR BLÆST VORES VEJ, SÅ KAN VI ALLIGEVEL KONSTATERE, AT VI HAR SAT ALLE SEJL FOR AT OPFYLDE RAMMEAFTALENS VIGTIGSTE OMRÅDER FOR ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABERNE OG BEREDSKABSFORBUNDET

Når man taler om Beredskabsforbundets vilkår, ja så kan man ikke undgå at tale om rammeaftalen. Rammeaftalen er udarbejdet i et forbilledligt samarbejde mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet og med Beredskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed. I 2020 og i begyndelsen af 2021 har vi haft trange kår for at opfylde alle dele af aftalen. Rammeaftalen handler især om opgaver som hvervning og fastholdelse af frivillige. Og netop den opgave kræver næsten, at vi kan mødes med kolleger og kammerater - og det har jo ikke været muligt i flere måneder nu. Imidlertid har vi fundet en vej i den nedlukning, som vi reelt har været i gennem mange måneder. Det har vi gjort ved at bruge andre metoder end de fysiske møder, hvor vi kunne mødes og dyrke fællesskabet, så nu er vi ofte bundet sammen af vores skærme hjemme i stuen. Vi oplever trods vanskelighederne stor mødeaktivitet, foredrag, årsmøder i kredse og regioner, ja sågar undervisning i vores nye BF Akademi Campus, hvor vi kan arbejde med et væld af online-kurser. Vi lægger os ikke fladt ned Paradokset i den krise, vi er i nu, er, at vi underviser befolkningen i krisehåndtering - og når så krisen endelig kommer, ja så sendes vi hjem. Vi har med andre ord nogle vilkår, som gør vores muligheder for at gennemføre vores opgaver meget vanskelige. Det betyder ikke, at vi lægger os fladt ned. Nej, vi klemmer på med at udvikle nye kurser, og vi afprøver undervisning af borgere på digitale platforme. Vores mange tusinde kursister har længtes efter at komme tilbage i klasselokalerne for at deltage i kurserne for unge på efterskolerne eller som beboer i en boligforening. Desværre kunne vi ikke opfylde hverken

10

deres ønsker eller rammeaftalens antal af kursister på 6000 underviste. Vi måtte markere opgaven som ikke opfyldt med en skrigende rød farve i skemaet på side 9. En rød farve, som vi ikke har set mange eksempler på i vores tid med rammeaftalen. Underviserne har holdt sig klar til, at den dag skulle komme, da vi igen kunne komme i gang. Forberedelse, certificering og rekruttering af mindst 40 undervisere nåede vi i mål med, inden corona-restriktionerne begrænsede vores muligheder. Heldigvis lyser den grønne farve op og viser os, at den opgave er opfyldt. BlivBrandmandNu har også haft sine udfordringer med at opfylde aftalerne som planlagt. Ikke desto mindre er alle opgaver gennemført eller delvist gennemført, og den grønne og den gule farve på indberetningsskemaet viser et tilfredsstillende resultat. Ø-beredskabet: Helt i grønt Som det fremgår andetsteds, har vi brugt meget energi på at lave et godt projekt i ø-beredskabet. En succes af de helt store, hvis vi selv skal sige det. Projektet udviklede sig ganske vist i en anden retning end den kurs, vi først havde sat, men det blev et ukompliceret, effektivt og brugbart projekt. Grønt på hele pladen og klar til endnu mere i 2021 - om corona vil. Kun én opgave har vi markeret med rødt i alle felter: Det lykkedes os ikke at udvikle BorgerBeredskabs-kurser og -projekter sammen med vores kolleger i Grønland og Færøerne. Der måtte vi ty til den blodrøde farve. Men selv om vinden ikke har blæst vores vej, så kan vi alligevel konstatere, at vi har sat alle sejl for at opfylde rammeaftalens vigtigste områder for alle frivillige i beredskaberne og Beredskabsforbundet.


Corona og restriktioner gjorde det umuligt for BorgerBeredskabet at afvikle alle de ønskede kurser. Her er Mathias Klysner Sørensen i gang som underviser på et af de kurser, som blev gennemført.

11


12


FRIVILLIG APRIL

FRA MEDLEMSMAGASINET FRIVILLIG

APRIL 2020

CORONA: AFLYSNINGER OG NYE OPGAVER Corona-virus og COVID-19 ramte Danmark i det tidlige forår og lukkede ned for mange aktiviteter. Også i Beredskabsforbundet, som i begyndelsen af april besluttede at udskyde forbundets landsstævne 2020, som skulle have været holdt i september i Albertslund. Det skete på baggrund af udmeldinger fra Statsministeriet og myndighederne, og de førte også til udsættelse af forbundets landsrådsmøde og af de regionsårsmøder,

som ikke nåede at blive afviklet før coronaen. Desuden måtte BorgerBeredskabet udskyde eller aflyse mange planlagte kurser. Coronaen resulterede dog også i enkelte helt nye opgaver til de frivillige: Blandt andet opsætning af test-faciliteter til mulige corona-smittede som her i Kolding og Nordjylland. De nordjyske frivillige fik også i en periode opgaven med at modtage borgere i teltene og assistere med podning.

13


OPGAVERNE, DE SKARPE UDRYKNINGER OG BEHOVET FOR ASSISTANCE FRA BEREDSKABERNE HAR FORTSAT VÆRET DER I DET FORGANGNE ÅR, MEN MULIGHEDERNE FOR SOCIALE KONTAKTER, MENINGSFULDT SAMVÆR OG PERSONLIG UDVIKLING HAR VÆRET UDFORDRET

14


KAHOOT, GÅTURE OG DIGITAL FREDAGSBAR I STEDET FOR ØVELSER OG FYSISKE MØDER Af Niels Bonde Jensen, landschef for Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet, regioner og kredse gik nye veje for at fastholde de frivillige og holde dem ’varme’ i den kolde corona-tid. Det har i Beredskabsforbundet, som i andre frivillig-organisationer, været en udfordring at facilitere socialt og foreningsmæssigt sammenhold pga. de generelle COVID-19 restriktioner i samfundet. Specielt har forsamlingsforbuddet udfordret vores opgave. Beredskabsforbundets kredse har i årets løb koncentreret sig om at understøtte aktiviteter, inden for rammerne af forsamlingsforbuddet, med det formål af fastholde det sociale sammenhold. Idéerne har været mange og er løbende blevet delt i fælles Facebook-grupper. Fra fysisk til virtuelt

Eksempler på regioner og kredses forsøg på at ’stå sammen – hver for sig’ og bevare fællesskabet under coronaen: Møder på digitale platforme, måske med tilsendte hyggepakker med chokolade og gode drikke. Unge undervisere fra ungdomsbrandvæsenet i Kolding, der organiserede online-undervisning. Gåture og en god is med medlemmerne i små hold. Og når det i perioder var tilladt at mødes fysisk, var det selvfølgelig med masser af håndsprit og humor…

Generelt er fysiske møder erstattet af virtuelle. Kredsene har suppleret de ordinære møder med virtuelle møder med andet indhold som banko, fredagsbar og quizzer med faglige spørgsmål om beredskab og forbundet. Ikke mindst har de gjort brug af Kahoot, en spilbaseret læringsplatform, der bruges som uddannelsesteknologi på uddannelsesinstitutioner. Herudover har nogle kredse brugt tiden på at rydde op i egne lokaler - eller sågar flytte til helt andre lokaliteter. Andre igen har arrangeret skovture og vandreture i mindre grupper med indlagt forplejning, og endelig har en enkelt kreds kastet sig ud i at arrangere et orienteringsløb i bil for medlemmerne. Frivillige er generelt drevet til det frivillige arbejde af mere personlige interesser. Det kan handle om at opbygge sociale kontakter og have et meningsfuldt samvær med andre, at få spændende oplevelser og udfordringer og derved udvikle sig personligt, eller at opnå nye kompetencer

og erfaringer, som man kan skrive på sit CV til fremtidig jobsøgning. Det er ofte opgaven i beredskabet, der får frivillige til at engagere sig, mens det er de relationer, frivillige danner, der fastholder dem på langt sigt. Altså fortsætter mange med at lave frivilligt arbejde, fordi de føler et ansvar over for gruppen, fordi de har opbygget værdifulde relationer. Aktiviteter begrænset Beredskaberne har en forpligtelse til at undgå unødig smitte blandt eget personel, så de fortsat kan løse deres samfundskritiske opgaver. Ud over begrænsninger som følge af forsamlingsforbuddet har de fleste beredskaber indstillet enhver form for aktivitet, som kan medvirke til smittespredning, som f.eks. uddannelse, øvelser og ophold på beredskabernes faciliteter. Aktiviteter for de frivillige i beredskaberne har derfor været begrænset til aktuelle og skarpe hændelser, hvor det har været nødvendigt at tilkalde frivillige i deres egenskab af supplerende beredskab til forplejning, til støtte eller andre logistiske opgaver. Opgaverne, de skarpe udrykninger og behovet for assistance fra beredskaberne har fortsat været der i det forgangne år, men mulighederne for sociale kontakter, meningsfuldt samvær og personlig udvikling har været udfordret. Beredskabsforbundet har haft fokus på at finde alternativer til de fysiske aktiviteter for at fastholde de frivillige. Kredse og regioner har gjort et stort arbejde, og fremtiden vil vise, om det er lykkedes.

15


NØDVENDIGT I CORONA-TIDEN BF Akademi Campus er Beredskabsforbundets nye digitale læringssystem, hvor frivillige kan gennemføre mange relevante kurser uden lang transporttid. Af Louise K. Jühne Paulsen, sekretariatsleder i Beredskabsforbundet

I 2020 begyndte arbejdet med at introducere digital læring til Beredskabsforbundet. Corona-pandemien og COVID-19 skabte en ny verden for forbundet og det blev tydeligt, at vi havde brug for en bedre digital understøttelse af vores arbejde. Vi lærte alle sammen at bruge Teams, og landssekretariatet undersøgte, hvilke IT-systemer vi kunne bruge til at understøtte Beredskabsforbundet uddannelser. Valget faldt på Campus, som er Statens digitale læringssystem til undervisning og uddannelse. E-læring giver os rigtig mange muligheder – også til en fremtid, hvor COVID-19 ikke længere styrer den måde, vi er sammen på. E-læring giver os mulighed for at udbyde specifik læring til små grupper af frivillige på netop det tidspunkt, der passer dem bedst, og de frivillige behøver ikke bruge lang tid på transport til et kursussted. Det er altså fleksibelt og billigt. Samtidig er der selvfølgelig en masse ting, som e-læring ikke kan. På vores kurser sker der meget andet end det faglige, og udveksling af erfaringer på tværs af kredse og regioner sker nu en gang bedst, når vi faktisk mødes. BF Akademi Campus er et digitalt læringssystem, som vi kan bruge til

at styre både vores almindelige tilstedeværelseskurser og til at udbyde forskellige former for e-læring eller undervisningsforløb, som kombinerer e-læring med fysisk undervisning. Let og mere systematisk Det digitale læringssystem giver os mulighed for at arbejde med læring på en mere systematisk måde, og vores frivillige ledere får let adgang til at sende deres ledere og andre frivillige på relevante kurser. Med et digitalt læringssystem får vi adgang til information om, hvor mange og hvilke kurser vores frivillige tager. Det giver os mulighed for at udbrede kendskabet til de kurser, som andre frivillige har været glade for.

Samtidig giver BF Akademi Campus også den enkelte frivillige flere muligheder, da den frivillige både kan trække sine egne kursusbeviser i Campus og selv gå på opdagelse og finde e-lærings kurser, som vedkommende kan bruge i sit arbejde i Beredskabsforbundet eller i andre sammenhænge. God fornøjelse!

– OGSÅ SMART I FREMTIDEN 16


GODT FRA START!

Tilmeldinger til kurser Gennemførte kurser BF Region Hovedstaden

39

12

BF Region Sjælland

57

28

BF Region Nordjylland

6

3

BF Region Midtjylland

39

9

BF Region Syddanmark

25

9

Borgerberedskabet

6

1

Landssekretariatet

37

14

209

76

I alt

Vores frivillige blev først oprettet i Campus i 2021, men på tallene fra 17. maj 2021, kan vi se at vores frivillige er interesseret i at uddanne sig.

17


HVAD HVIS MAN IKKE VED, HVOR MAN ER - OG IKKE KAN KOMME UD…? Christian S. Mogensen er en af de godt 50 frivillige i BorgerBeredskabet, som i 2020 har bidraget til at uddanne efterskoleelever og andre borgere i at forebygge og håndtere ulykker og kriser. Af Christian Strande Mogensen, underviser i BorgerBeredskabet

”Hvad gør man, hvis man vågner op; man ved ikke, hvor man er – og man kan ikke komme ud?” Et lidt voldsomt scenarie og et meget specifikt spørgsmål. Ikke desto mindre er det et spørgsmål, jeg har fået af en interesseret efterskoleelev ved en BorgerBeredskabs-undervisning. Som underviser i BorgerBeredskabet har jeg lejlighed til at komme ud i landet både øst og vest for Bæltet og blandt andre møde unge mennesker på efterskoler og i udskolingerne. Disse unge mennesker er en udfordring og en gave. En udfordring, da ikke alle elever er lige så vågne og deltagende, som man forventer - og en gave, fordi hovedparten netop er.

Når jeg som underviser, alene og andre gange i samarbejde med andre undervisere, kommer i gang med emnerne i undervisningsforløbet, oplever jeg, at deltagerne tør op og kommer med bidrag til undervisningen, både frivilligt og når man spørger ind til, hvad de selv har at fortælle om egne erfaringer og oplevelser. Alt efter antallet af deltagende elever er der altid et antal lærere med, der undervejs også kommer med indspark til emnerne. Bedre rustet til udfordringer Et tre timers kursus indeholder emner såsom forebyggelse af og opførsel ved brand og evakuering, faldgruberne på

DE UNGE ER INVOLVEREDE OG HAR FOR MANGES VEDKOMMENDE ET GODT GRUNDKENDSKAB TIL TINGENE

18

sociale medier og gruppepres i forbindelse med alkohol og stoffer. Det spænder altså bredt, men de unge er involverede og har for manges vedkommende et godt grundkendskab til tingene. Undervisningen indeholder flere elementer, hvor de unge skal rundt og undersøge, hvordan og hvor der er tegn på “beredskab”, ligesom der er diskussioner i mindre grupper ud fra dilemma-kort. Her er det opløftende at cirkulere blandt eleverne og høre dem snakke åbent og nysgerrigt og blive bedre rustet til hændelser og udfordringer i livet. Mit svar til spørgsmålet, som jeg indleder med, var i øvrigt, at man skal gøre opmærksom på sig selv og arbejde på at komme væk. Og så gentog jeg ét af hovedbudskaberne fra BorgerBeredskabet: Vigtigheden af at identificere de mest sandsynlige hændelser for én som individ og for den sammenhæng, man er i - familie, skole, arbejde og så videre. Derefter kan man fokusere på at forberede sig på disse hændelser.


Christian Strande Mogensen i aktion som undervisere for BorgerBeredskabet på et kursus på Grejsdalens Efterskole ved Vejle.

BorgerBeredskabet i 2020 orgerBeredskabet er et permanent projekt under B Beredskabsforbundet, som blandt andet uddanner borgere i at blive mere kriseparate. BorgerBeredskabet er et permanent projekt under Beredskabsforbundet, hvor frivillige uddanner borgere i at blive mere kriseparate. Se mere på www.borgerberedskabet.dk

OPFØLGNING PÅ AFLYSNINGER

Der har været opfølgning på aflysningerne særligt i form af personlig kontakt med det formål at skabe et godt afsæt for genbestillinger, når det igen bliver muligt at gennemføre kurserne. Ved udgangen af 2020 var der rykket aftaler til 2021, der svarede til ca. 900 borgere.

UDDANNEDE BORGERE

NYUDDANNEDE UNDERVISERE

Der er i 2020 uddannet 2550 borgere, hvoraf 2208 er under 30 år.

I alt er der i 2020 uddannet 52 undervisere.

AFLYSNINGER

FRIVILLIGES ENGAGEMENT

Der har været aflysninger svarende til ca. 2.000 borgere.

I alt har 53 frivillige deltaget i efteruddannelses- og fastholdelsesaktiviteter i 2020.

19


”JA, MÅSKE KAN MAN TRÆKKE PÅ TURISTER OG ANDRE GÆSTER PÅ ØEN”

20


FRIVILLIG JUNI

FRA MEDLEMSMAGASINET FRIVILLIG

JUNI 2020

Ø-TURISTER KAN HJÆLPE BEREDSKABET Hvad gør man i tilfælde af en stor ulykke eller en anden kritisk situation på en dansk ø, hvor det lokale beredskab kun har få ressourcer? Ja, måske kan man trække på turister og andre gæster på øen. Det er i hvert fald udgangspunktet for Beredskabsforbundets pilotprojekt om ø-beredskaber, som i sommeren 2020 blev gennemført på Anholt i samarbejde med Beredskab & Sikkerhed og øens lokale beredskab.

Ø-beredskabet, eller ’Gæsteberedskabet’, bruger blandt andet flyers, plakater og en video på færgen til at opfordre øens gæster til at registrere sig med deres beredskabs-kompetencer. På den måde er turisterne nemme at komme i kontakt med i kritiske situationer, så de kan bidrage til den første indsats, indtil assistance fra fastlandet når frem. Det er meningen, at Gæsteberedskabet skal udbredes til andre øer.

21


Ø-BEREDSKABET VAR ET PLETSKUD Af Carsten Iversen, direktør for Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets projekt med at lade gæster og turister bidrage til beredskabet på danske øer kan bidrage til robusthed og tryghed, især på ensomt beliggende øer.

Aldrig før har danske øer oplevet så stor interesse fra feriegæster som nu. Danskernes muligheder for at komme til udlandet er yderst begrænsede, og vores aktiviteter lægges i Danmark - ofte på de danske øer. Det betyder, at antallet af mennesker på øerne mangedobles over sommeren. Da beredskaberne på øerne ofte består af nogle få lokale, kan det udfordre robustheden i beredskabet, især for ensomt beliggende øer med lang rejsetid. I rammeaftalen for 2019 opfandt vi derfor begreber som ø-beredskab eller gæsteberedskab. Vi gik ud fra, at der ud over de lokale beredskabsfolk på øen må være en del gæster, som også kan deltage i en indsats, indtil indsatsmandskab fra fastlandet kan nå frem. Beredskabsforbundet og Beredskab og Sikkerhed på Djursland lavede i 2020 et forsøg på Anholt for at se, om antagelsen holder. Når passagerer på færgen går rundt på skibet i de tre timer, overfarten tager, bliver de mødt af plakater, som opfordrer gæster med særlige kompetencer til at melde sig til beredskabet i den tid, de er på øen.

Resultatet var overvældende og viser tegn på, at her har vi ramt lige midt i skiven. I sommerferiens uge 29 meldte 22 personer med kompetencer inden for beredskab, politi eller sundhedsfaglighed sig til beredskabet. I uge 30 var tallet 27, og i uge 31 var tallet på 21 fagpersoner. Antagelsen var rigtig: Det er muligt at øge robustheden i et ø-beredskab betydeligt ved at anmode befolkningen om at melde sig til beredskabet. Skræddersyet ø-beredskab Vi har nu i Beredskabsforbundet taget kontakt til flere organisationer, som varetager de små danske øers interesser, herunder de kommunale beredskaber, som har øerne i deres slukningsområde. Vi har tilbudt at skræddersy et ø-beredskab, som kan medvirke til, at den robusthed, som opleves på øen, er høj og velkvalificeret. Vi kan se tilbage og ikke mindst på fremtidens ø-beredskab med stolthed. Beredskabsforbundet har gjort en forskel for robustheden, som har en væsentlig betydning for både fastboende, turister og gæster på øerne i de danske farvande.

EN APP ER PÅ VEJ Præcis kommunikation er en vigtig del af et beredskab. Også i ø-beredskabet. Så for at effektivisere beredskabet og alarmeringen og kommunikationen med de personer, som ikke er ansat i beredskabet, og som derfor ikke har udleveret kommunikationsudstyr, arbejder vi videre på en model, hvor vi med en app kan ændre folks mobiltelefon til en skadestedsradio, der kan aktiveres fra beredskabets vagtcentral.

22


INTERNATIONALT SAMARBEJDE GIVER VIDEN, NETVÆRK OG NYE MULIGHEDER Af Carsten Iversen, direktør for Beredskabsforbundet

Deltagelse i internationale samarbejder om beredskab, innovation og forskning viser, at Beredskabsforbundet får en lang række fordele ud af samarbejdsprojekterne. Også fordele, som vi ikke havde regnet med på forhånd. Efter deltagelse i to EU-projekter, ét om brug af frivillige ved oliespild på kysterne i Østersøen og ét om frivillighed i landene omkring Østersøen, er der ingen tvivl om, at det kommer os til gavn at være med i et internationalt forsknings- og innovationsmiljø. Tre ting skiller sig særligt ud som de vigtigste effekter for Beredskabsforbundet: Vi får en helt ny viden, og vi får et helt nyt internationalt netværk. Og derigennem får vi nye ideer og nye ’forretningsmuligheder,’ som vi ikke selv har set før. Det er måske ikke så overraskende, at den nye viden, der skabes i et internationalt projekt, er en vigtig effekt i en foranderlig

Beredskabsforbundet har med succes deltaget i to EU-projekter. Det spor vil vi gerne forfølge endnu mere fremover.

verden. Mere overraskende er det, at vi som deltagere selv vurderer, at det internationale netværk og de internationale muligheder, som følgermed, er af lige så stor betydning som selve den nye viden, der bliver skabt i projekterne. Min analyse er, at det betaler sig at deltage i internationale samarbejder, og at vi skal forfølge det spor endnu mere i fremtiden helst med involvering af mange flere frivillige. For det gør os mere professionelle i vores måde at udvikle Beredskabsforbundet, og det går pludselig op for os, at der er andre måder at være frivillige på, end dem som vi kender i dansk beredskab. Større økonomisk frihed Vi har samtidig fået adgang til en ny økonomi fra projekter under EU’s rammeprogrammer. Det betyder, at Beredskabsforbundet får adgang til viden, som efter min vurdering har en

værdi, som er mange gange større end vores egne meget små investeringer i projekterne. I Beredskabsforbundet er vi begrænset af en forholdsvis lille og stramt styret økonomi, som er knyttet op på tilskud og stramme regler fra staten. Med de nye initiativer i det internationale samarbejde får vi ikke bare masser af ny viden, men vi får også mulighed for at få en større økonomisk frihed til andre projekter, som interesserer os. Og som derfor ikke nødvendigvis skal finansieres i rammeaftalen. Nu har vi også muligheden for at vise alle andre, hvad det er, vi kan i Danmark. Vi har opdaget, at Beredskabsforbundet er unikt i sin struktur og virke. Derfor er interessen for det, som vi kan, også meget stor. Vi har med andre ord en stor bevågenhed hos vores nye venner.

To EU-projekter Beredskabsforbundet har deltaget i to EU-projekter:

OIL SPILL Project, som skal forbedre beredska-

ReSit, som skal skabe et situationsbillede af frivillige

bet over for olieudslip i Østersøområdet gen-

og frivillighed inden for brand, redning og civilbe-

nem øget kapacitet og forbedret samarbejde

skyttelse i hele Østersø-regionen. Situationsbilledet

mellem ministerier, beredskaber og ngo’er.

skal bruges til at udarbejde fælles retningslinjer for frivillighed i regionen for at øge samarbejdet og skabe mere robuste samfund.

23


24


FRIVILLIG AUGUST

FRA MEDLEMSMAGASINET FRIVILLIG

AUGUST 2020

VI SER BEDRE UD Beredskabsforbundet gennemgik en skønhedskur i løbet af 2020. Et ansigtsløft med implementering af den nye visuelle identitet med nyt og tidssvarende design og nye logoer, en ny hjemmeside og en ny udgave af medlemsmagasinet FRIVILLIG. Også billederne til forbundets forskellige platforme fik et kvalitetsløft gennem en aftale med en dygtig fotograf, som tager billeder fra øvelser, kurser og måske skarpe indsatser. Hele formålet er at vise BorgerBered-

skabets, Beredskabsforbundets og de frivilliges aktiviteter og indsats frem på udstillingsmateriel, i infomateriale, på hjemmesiden og i andre sammenhænge, hvor det gode billede kan gøre en forskel for hvervning, kursusomtale eller anden information. Fotografen, Maria Tuxen Hedegaard, fik sin debut ved en uddannelsesaften for pionertjenesten hos TrekantBrand i Kolding, hvor der blandt andet blev trænet i brug af faldsikringsudstyr.

25


REKORDMANGE ANSØGNINGER OM AT BLIVE BRANDMAND Af Torben Jensen, projektleder

Beredskabsforbundets projekt BlivBrandmandNu skal hjælpe beredskaberne med at skaffe brandfolk. Det gik rigtig godt i 2020.

ÅRET I TAL

2018

2019

2020

374

506

697

8%

10%

11,8%

Store

113

101

Små

562

624

347.400

470.664

Antal ansøgninger Andel kvinder Antal kampagner

Rækkevidde på sociale medier Unikke personer

I en tid, hvor landet er lukket delvis ned, får de danske brandstationer flere ansøgninger. Samfundssind er det nye ord og har måske fået en dobbelt betydning. Hos BlivBrandmandNu oplevede vi en stigning i ansøgninger fra 506 i 2019 til 697 i 2020. BlivBrandmandNu har i 2020 brugt endnu mere betalt annoncering på sociale medier, og i tæt kombination med et meget velfungerende ambassadørkorps har vi endnu en gang slået rekorden. I 2020 har vores aktiviteter på Facebook ramt endnu flere personer end før (se skema). Vi har arbejdet intenst med ambassadørkorpset, da vi kan se, at fortællinger om brandmandslivet uden hensyn til

26

326.910

politik og økonomi får flere til at melde sig under fanerne. De 10 vidt forskellige ambassadører i BlivBrandmandNu giver et indblik i hverdagen som brandmand eller brandkvinde. Generelt er de et frisk pust i strømmen af reklamer, som hver dag rammer os, og lige netop deres måde at reklamere på bliver taget godt imod. Ikke bare af befolkningen, men også af beredskaberne rundt om i landet. En bred repræsentation er samtidig noget, vi fortsat arbejder med. BlivBrandmandNu er med ved bordet i projektet ’Mangfoldighed og ligestilling i beredskabet’, som kører under Danske Beredskaber. Her bidrager BlivBrandmandNu med indsigt og viden fra rekrutteringsområdet og indsamler statistik


om ansøgerne til det videre arbejde i jagten på mere diversitet i beredskabet. Vi er i 2020 også indbudt som deltager i arbejdsgruppen vedrørende forligsprojekt F33 under Beredskabsstyrelsen om rekruttering af Beredskabsstyrelsens værnepligtige efter endt værnepligt til beredskaberne. Et arbejde vi glæder os til at starte op på i 2021.

befolkningsgrupper. BlivBrandmandNu har i 2020 startet en kampagne målrettet virksomhedsejere. Vi ser et behov for mere oplysning om at have en deltids- eller frivillig brandmand ansat. Målet er, at virksomhedsejerne får mere viden om, hvor lidt en brandmand er væk fra jobbet for at slukke brand, så vi kan hjælpe til, at flere kan få lov at løbe.

Kvinder og virksomheder Vi er i 2020 kommet godt i mål med at få flere kvinder til at sende en ansøgning. Vi vil fortsat arbejde på at få flere kvinder til at melde sig ved at lave mere målrettet indhold til kvinder. Helt generelt har der været fokus på mere præcise budskaber målrettet

Kampagnen ’Lad dem løbe’ vil indeholde en film, brochuremateriale og en ’go-bag’, som brandstationerne kan rekvirere med alt det materiale, de skal bruge til et møde med virksomheden. Filmen har blandt andre forsvarsministeren på rollelisten, flankeret af formanden for Danske

Beredskaber og flere virksomhedsejere, som taler om, hvad det koster, og hvad det giver til virksomheden at have en brandmand ansat. Kampagnen er udsat til 2021 grundet coronaen. I 2020 har vi udsendt vores bog ’Sammen rekrutterer vi fremtidens brandfolk’ til brandstationer og samarbejdspartnere. Ud over gode råd og en oversigt over kampagnemateriale griber vi fat i nogle af de mere kedelige ting. F.eks. var der i 2019 40,9% af ansøgerne, som ikke fik noget svar på deres ansøgning. Det har vi rettet fokus mod, og med vores oplysningskampagne og god velvilje fra beredskaberne er det tal i 2020 nede på 21%.

27


FORBUNDETS FREMTID: EN ORGANISATION DER LÆRER AF SIN OMVERDENS UDVIKLING Af Carsten Iversen, direktør for Beredskabsforbundet

I Beredskabsforbundet bør vi analysere, om vi har fulgt med tiden – o g om vi har tilpasset os tilstrækkeligt i takt med de forandringer, som kommuner og beredskaber har været igennem.

Hvor skal vi hen, du? Det var det spørgsmål, den lille figur Hugo stillede i tv-programmet Eleva2ren for mange år siden. I en coronatid kan selv de bedste fremtidsforskere og sandsigersker sikkert komme til kort. Ingen af os ved rigtigt, hvilken fremtid samfundet står op til efter corona. Men vi skal gøre os nogle overvejelser over retningen, strategien og organiseringen efter corona.

på at forudsige, hvad der skal til, for at Beredskabsforbundet fortsat sikrer sin eksistens og fremtidige vækst.

Som en del af denne ledelsesberetning ligger det i mit lod at lave en beretning for året, der er gået, men også et forsøg

Vi kalder de frivillige for 112-frivillige: Frivillige som giver deres tid og energi for at medvirke til samfundets robuste beredskab.

28

Vi har et stort ansvar Mange organisationer overvejer i øjeblikket, hvordan de sikrer deres kerneydelse, og hvilken organisering der kan sikre kerneydelsen i tiden, der kommer. Beredskabsforbundets kerneydelse er at være ståsted for alle de frivillige i de danske beredskaber.

Netop derfor giver det mening at se på, om vi opfylder alle ambitioner for de frivillige i de kommunale og statslige beredskaber. Når vi har en god sag, og vi på statens vegne er sat til at motivere, hverve og fastholde beredskabsfrivillige, så har vi et meget stort ansvar. Et ansvar vi lever op til, men som samtidig kræver, at vi til stadighed indretter os, så vi giver dem optimale vilkår. De kommunale og statslige beredskaber har været igennem en omfattende forandring efter en større sparerunde, som samtidig skulle give et mere robust beredskab. Det var et ambitiøst projekt, som måske


var mere realistisk på et stykke papir, end det var i virkeligheden. Skilsmissepapirerne er allerede underskrevet eller på vej til at blive underskrevet i et stort antal kommuner og beredskaber, hvor projektet ikke lykkedes. Så det er bestemt ikke alle steder, at det har været en ubetinget succes.

og sikre, at frivillige får de rette vilkår, bør vi se på, om vi har den optimale, den mest effektive og mest handlingsorienterede organisering for, at vi kan tale vores frivilliges sag i beredskaberne. Og især have fokus på de frivillige, som ikke kender Beredskabsforbundet.

Stort uudnyttet potentiale

I rammeaftalen med Forsvarsministeriet står der nævnt: ”Formålet er at bidrage til det sociale og foreningsmæssige sammenhold blandt frivillige i redningsberedskabet for derigennem at fastholde interessen for at være frivillig, og hermed medvirke til en øget nyttiggørelse af frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab.”

I den komplicerede forandringsproces, hvor politisk enighed i vedtægterne og ikke mindst en meget vanskelig økonomisk proces var udfordrende medspillere, efterlades man med det indtryk, at frivillige ikke har fået det fokus og den opmærksomhed, som mange beredskaber egentlig gerne ville give denne samfundsnyttige ressource. Derfor har vi som samfund ikke helt fået forløst det store uudnyttede potentiale i en befolkningsgruppe, som tilbyder sin tid og sine kompetencer i samfundets beredskab. Hvis vi skal kigge indad, så vil vi se, at vi i Beredskabsforbundet ikke i særlig høj grad har ændret vores organisering i takt med de forandringer, som kommunerne ved kommunesammenlægningen var igennem, og som beredskaberne ved den sidste sammenlægning var igennem. For at kunne vejlede vores gode kolleger

Vi har således ikke kun en forpligtelse over for de mange, som har valgt et medlemskab, men altså over for alle frivillige i redningsberedskaberne. Har vi den bedste model? Og der skal vi til stadighed følge udviklingen i samfundet og reagere som en lærende organisation, for at vi altid har fokus rettet det rigtige sted hen - helt ud i den spidse ende. Jeg kan forudse, at vi inden længe må tage initiativ til en analyse af alle vores veje i systemet. Vi må se på, om vi lige nu har den bedst mulige form for organisering – med tanke på, at det er flere årtier siden, vi ændrede den grundlæggende.

HVIS VI SKAL KIGGE INDAD, SÅ VIL VI SE, AT VI I BEREDSKABSFORBUNDET IKKE I SÆRLIG HØJ GRAD HAR ÆNDRET VORES ORGANISERING I TAKT MED DE FORANDRINGER, SOM KOMMUNERNE VED KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN VAR IGENNEM, OG SOM BEREDSKABERNE VED DEN SIDSTE SAMMENLÆGNING VAR IGENNEM

29


30


FRIVILLIG OKTOBER

FRA MEDLEMSMAGASINET FRIVILLIG

OKTOBER 2020

FRIVILLIGE BLANDT PRISMODTAGERNE Fire frivillige fra Beredskab Fyn var blandt prismodtagerne, da Den Danske Redningsberedskabspris 2020 blev uddelt. Den gik til 35 brandmænd og frivillige for deres indsats under ekstremt vanskelige forhold ved den tragiske togulykke på Storebælt 2. januar 2019. Den værste togulykke i Danmark i 30 år. 24 prismodtagere fra Beredskab Fyn og Falck Nyborg fik overrakt prisen den 2.

oktober af kultur- og kirkeminister Joy Mogensen ved en højtidelighed i Nyborg. På grund af corona-situationen i Slagelse Kommune fik 11 prismodtagere fra Slagelse Brand og Redning og Falck Korsør overrakt prisen ved en senere lejlighed. Beredskabsforbundet stod som vanligt for arrangementet, men prisen uddeles i et samarbejde med otte andre organisationer med forbindelse til redningsberedskabet i Danmark.

31


FLERE IND END FORV – FÆRRE U END FORV 32


DTÆGTER VENTET UDGIFTER VENTET 2020-regnskabet for Beredskabsforbundet blev i høj grad påvirket af corona-pandemien, da mange aflysninger betød væsentligt mindre omkostninger end budgetteret.

Årets resultat 2020 for Beredskabsforbundet viser indtægter på 15.318.481 kr., udgifter på 12.503.299 kr. samt tilskud til regioner og kredse mm. på 1.952.872 kr. I alt endte resultatet på 862.310 kr., hvilket udgør et mindre forbrug på 1.716.760 kr. i forhold til forventet.

33


AFVIGELSESFORKLARING VEDRØRENDE INDTÆGTER

Der er modtaget flere indbetalinger af kontingenter end forventet. Derudover er der modtaget lagerlejeindtægt fra Region Syddanmark.

Indtægter i alt

2020

Budget 2020

Indtægter fra kontingent og leje

13.490

6.650

Der er igen i år modtaget 100.000 kr. fra en anonym fond, hvilket ikke var med i budgettet, da der på forhånd ingen garanti er for, at vi modtager legatet.

Overførselsindtægter jf. rammeaftale

14.900.000

14.900.450

404.991

-

15.318.481

14.907.100

2020

Budget 2020

-378.358

-332.500

Andre eksterne driftsomkostninger

-4.281.551

-5.580.900

Forbrugsudgifter i alt

-4.659.909

-5.913.400

Personaleomkostninger

-7.785.090

-7.800.000

Tilskud til kredse og regioner

-1.952.872

-1.989.850

-14.397.871

-15.703.250

Fondsmidler og projekter Driftsindtægter i alt

Yderligere får vi refunderet 78,34 procent af vores omkostninger vedrørende OIL SPILL-projektet, samt refunderet lønomkostninger fra ReSit-projektet, hvilket udgør en indtægt på 304.991 kr.

AFVIGELSESFORKLARING VEDRØRENDE OMKOSTNINGER

Omkostningerne for 2020 ligger 1.305.379 kr. under forventet. COVID-19 havde en stor indvirkning på aktiviteten i Beredskabsforbundet. Stort set samtlige arrangementer blev aflyst eller afholdt i mindre format, hvilket gav en mindre omkostning på omkring 660.000 kr. Derudover blev aktiviteten også påvirket for Beredskabsforbundets projekt BorgerBeredskabet. Det var ikke muligt at afholde planlagte kurser på efterskoler og i grundejerforeninger, hvilket medfører en mindre udgift på 130.000 kr. Omkostninger til uddannelse og efteruddannelse af undervisere er 170.000 kr. under budgettet, hvilket også skyldes aflyste aktiviteter. Yderligere blev planerne om at arbejde med beredskab på Arktis og på øer mindsket og sat på hold, hvilket betyder et mindre forbrug på 180.000 kr. Der er yderligere en besparelse på 70.000 kr. da der var en forventning om, at der skulle implementeres webtilgængelighed på hjemmeside. Det blev ikke aktuelt.

34

Udgifter i alt Husleje

Udgifter i alt

På grund af den generelt lave aktivitet i Beredskabsforbundet valgte vi at bruge 194.000 kr. på nye hverdagsuniformer, som ikke var med i budgettet 2020. Der er også brugt 36.000 kr. på udvikling af BF Medlem BorgerBeredskab, som heller ikke var budgetteret.


FORKLARING TIL ÅRETS RESULTAT

2020

Budget 2020

Af- og nedskrivning af anlægsaktiviteter

-58.276

-58.300

Resultat før finansielle poster

862.334

-854.450

Finansielle omkostninger

-24

-

Finansielle poster i alt

-24

-

862.310

-854.450

Det samlede regnskab viser således et mindre forbrug (overskud) på 862.310 kr. Der var budgetteret med et merforbrug på 854.450 kr. for at aktivere egne opsparede midler. Dette blev dog ikke aktuelt.

Årets resultat BALANCE: AKTIVER

Materielle anlægsaktiver er forbundets bil, som efter regnskabsprincipperne afskrives lineært over fem år. Tilgodehavender vedrører blandt andet refundering af midler for projekterne OIL SPILL og Resit, en regulering til bevillingen for 2020, momsafregning for september-december 2020 mm.

Aktiver

2020

Andre anlæg

167.221

Materielle anlægsaktiver i alt

167.221

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

156.634

Andre tilgodehavender

443.842

Periodeafgrænsningsposter

118.148

Tilgodehavender i alt

718.624

Indestående i kreditinstitutter

4.370.028

Likvide beholdninger i alt

4.370.028

Omsætningsaktiver i alt

5.008.652

Aktiver i alt

5.255.873

PASSIVER

Egenkapitalen er fra i år splittet i to dele, således at den ene del vedrører opsparede bevillingsmidler fra tidligere år, og den anden viser vores opsparede fondsmidler. Årsagen til opsplitningen er, at fondsmidlerne frigiver muligheden for at deltage i projekter, som ikke nødvendigvis skal godkendes i forhold til rammeaftalen. Gæld vedrører indefrosne feriepenge, feriepengeforpligtelser, regninger til betaling i 2021 samt hensættelser til udgifter i 2020, hvor regning endnu ikke er modtaget.

Passiver Overført resultat Forbrug af fondsmidler Egenkapital i alt Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Redningsberedskabsprisen

2020 2.952.829 483.362 3.436.191 304.123 1.466.015 49.544

Kortfristet gæld i alt

1.819.682

Gældsforpligtelser i alt

1.819.682

Passiver i alt

5.255.873

Redningsberedskabsprisen er ikke til Beredskabsforbundets disposition, hvorfor beløbet er anført under passiver, idet det skal anvendes til Redningsberedskabsprisens udbetalinger og arrangement. 35


36


FRIVILLIG DECEMBER

FRA MEDLEMSMAGASINET FRIVILLIG

DECEMBER 2020

KLÆDT PÅ TIL NYE OPGAVER Beredskabsforbundets landsledelse vedtog i oktober det endelige design af en ny hverdagsuniform for Beredskabsforbundet. Den nåede også at komme i brug i de sidste måneder af året som påklædning for flere undervisere på kurserne i BorgerBeredskabet som på billedet her. Uniformen er udviklet, så den tager hensyn til forbundets nye visuelle identitet fra 2019 med nye farver og logoer. Den skal bruges af alle med en

lederfunktion i BF, koordinatorer og undervisere i BorgerBeredskabet samt formænd for koordinationsudvalgene under de forskellige tværkommunale redningsberedskaber. Derudover kan forbundskredse vælge at købe uniformer til andre medlemmer for egne optjente penge – altså ikke statsmidler. Navnet er ’Beredskabsforbundets hverdagsuniform M/20’.

37


FORENINGSOPLYSNINGER M.V.

Forening Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Telefon: 35240001 Hjemsted: Hedehusene CVR-nr: 56776214 Regnskabsår 01.01 – 31.12

Direktion CARSTEN IVERSEN Direktør

Bestyrelse

JAN JOHANSEN

NIELS BONDE JENSEN

CHARLOTTE LUND

Præsident

Landschef

Vicelandschef

Revision BEIERHOLM Statsautoriseret revisionsselskab

38

CARSTEN IVERSEN Direktør


LEDELSESPÅTEGNING

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.20 - 31.12.20 for Beredskabsforbundet. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.20 og resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.20 - 31.12.20. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Hedehusene, den 3. februar 2021

Direktionen CARSTEN IVERSEN Direktør

Bestyrelsen JAN JOHANSEN

NIELS BONDE JENSEN

CHARLOTTE LUND

Præsident

Landschef

Vicelandschef

CARSTEN IVERSEN Direktør

39


DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING Til medlemmet i Beredskabsforbundet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Beredskabsforbundet for regnskabsåret 01.01.20 -31.12.20, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.20 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.20 - 31.12.20 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere forenigens evne til at fortsætte driften, at oplyse om

40

forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, mener ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af

besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften. • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.


Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridiskkritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Haslev, den 3. februar 2021 Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 32 89 54 68

Dorte Grøndal Hansen Statsaut. revisor

41


RESULTAT

RESULTATOPGØRELSE

DKK

Note

2020

Budget 2020

1

13.490

6.650

14.900.000

14.900.450

404.991

-

15.318.481

14.907.100

-378.358

-332.500

-4.281.551

-5.580.900

Forbrugsudgifter i alt

-4.659.909

-5.913.400

Personaleomkostninger

-7.785.090

-7.800.000

Tilskud til kredse og regioner

-1.952.872

-1.989.850

-14.397.871

-15.703.250

Af og nedskrivning af anlægsaktiver

-58.276

-58.300

Resultat før finansielle poster

862.334

-854.450

Finansielle omkostninger

-24

-

Finansielle poster i alt

-24

-

862.310

-854.450

Nettoomsætning Øvrig overførselsindtægter Andre driftsindtægter

2

Ordinære driftsindtægter i alt Husleje Andre eksterne driftsomkostningner

Udgifter i alt

Årets resultat

3

FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING

DKK

2020

Overført fondsmidler fra i år

100.000

Forbrug af fondsmidler

-66.638

Overført resultat

828.948

I alt

862.310

EGENKAPITALSOPGØRELSE FOR 01.01.20 - 31.12.20

DKK

Saldo pr. 01.01.20 Overførsler til/fra andre reserver Forslag til resultatdisponering Saldo pr. 31.12.20

42

Overført resultat

Opsparing af fondsmidler

2.573.881

0

-483.362

450.000

862.310

33.362

2.952.829

483.362


BALANCE

BALANCE AKTIVER

DKK

Note

Andre anlæg

2020 167.221

Materielle anlægsaktiver i alt

4

167.221

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

5

156.634

Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

443.842 6

Tilgodehavender i alt

118.148 718.624

Indestående i kreditinstitutter

4.370.028

Likvide beholdninger i alt

4.370.028

Omsætningsaktiver i alt

5.088.652

Aktiver i alt

5.255.873

BALANCE PASSIVER

DKK

Note

Overført resultat

2.952.829

Forbrug af fondsmidler

483.362

Egenkapital i alt

3.436.191

Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Redningsberedskabsprisen

2020

304.123 7

1.466.015 49.544

Kortfristet gæld i alt

1.819.682

Gældsforpligtelser i alt

1.819.681

Passiver i alt

5.255.873

43


NOTER

1. NETTOOMSÆTNING

DKK

2020

Årskontingent

10.100

Lagerudlejning

3.390

I alt

13.490

2. ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

DKK

2020

Tilskud fra Fond

100.000

OIL SPILL & ReSit overførsler

304.991

I alt

404.991

3. ANDRE EKSTERNE DRIFTSOMKOSTNINGNER

DKK Befordring, overnatning og repræsentation bl.a. landsrådsmøde og seminarer Trykning, årsrapport, brochurer, materialer BorgerBeredskab og BlivBrandmandNu IT indkøb og drift, løn- og regnskabssystem, telefoni, hjemmeside

2020 1.031.461 301.928 1.057.422

Øvrige tjenesteydelser, radiokampagne, abonnementer og uddannelse

721.736

Uniformer

225.645

Konsulentbistand og advokat, revisor

252.831

Porto og forsendelse

43.496

Forsikring

51.538

Varekøb, herunder materialer til BlivBrandmandNu og BorgerBeredskab

495.985

Arbejdsmarkedsbidrag

44.097

Øvrige driftsomkostninger, reparationer, brændstof, service kopimaskine

55.413

I alt

44

4.281.551


NOTER

4. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

DKK

2020

Tilgang i året

291.381

Kostpris pr 31.12.20

291.381

Af og nedskrivninger pr. 01.01.20

-65.884

Afskrivninger i året

-58.276

Afskrivninger pr 31.12.20 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.20

-124.160 167.221

5. TILGODEHAVENDER FRA SALG OG TJENESTEYDELSER

DKK

2020

OIL SPILL & ReSit

110.830

Bevilling fra BRS

38.000

Andre tilgodehavende I alt

7.804 156.634

6. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

DKK

2020

Forudbetalt forsikringer

83.816

Forudbetalt leasing ydelser Telefonabonnement 1. kvartal 2021 I alt

9.145 25.187 118.148

7. ANDEN GÆLD

DKK

2020

ATP og andre sociale ydelser

10.319

Indefrosne feriepenge

691.149

Feriepengeforpligtelse til funktionærer

643.226

Øvrige skyldige poster

121.320

I alt

1.466.015

45


FORDELING AF OMKOSTNINGER

SEKRETARIAT OG STÅSTED

DKK

2020

Budget 2020

Landsrådsmøde

188.744

380.000

Landsledelsesmøde og seminar

122.654

154.850

Præsident (Jan Johansen)

6.541

14.250

Landschef (Niels Bonde Jensen)

46.649

52.250

Vicelandschef (Charlotte Lund)

22.343

23.750

Vicelandschef (Stine Arenshøj)

17.272

23.750

Præsidiemøder

33.859

38.000

4.528

142.500

Redningsberedskabspris

25.217

10.000

Folkemøde på Bornholm

35.751

89.000

Nytårsgudstjenste i Holmens Kirke

17.549

24.700

Samarbejde med interessenter

34.718

27.550

-

50.000

Internationalt og nordisk samarbejde

6.037

38.950

Danske Beredskabers årsmøde

6.893

57.000

Frivilligkontaktudvalg

4.424

9.500

Tilskud - Regionale grundtilskud

116.000

116.000

Tilskud - Regionale aktivitetstilskud

353.000

353.000

73.600

73.600

Tilskud - Regionale informations og hvervetilskud

427.001

427.000

Tilskud - Kredsenes grundtilskud

220.000

220.000

Tilskud - Aktivitetstilskud til kredse

493.001

493.000

Implementering af CVI i Regionerne

43.576

50.000

Musikkorpset

65.000

65.000

Webmagasin Frivillig

69.271

123.500

Sociale medier

41.488

47.500

9.390

28.500

Markedsføring og branding

35.306

47.500

Overvågning og analyse

59.244

57.000

-

47.500

79.997

133.000

Delegerede, ambassadører

-

49.000

Husleje Landssekretariatet

378.358

332.500

Administrative systemer

221.936

179.400

IT-Drift

115.283

240.000

Nyanskaffelser IT, Telefoni og medlemskartotek

121.764

145.000

82.407

95.000

Beredskabsforbundsstævne (BF-stævne)

Unge i Beredskab

Tilskud - SFB aktivitetstilskud

Hjemmeside drift

Regional kom- og info-assistenter Barak H1, husleje

Telefon (fastnet og mobil)

46


FORDELING AF OMKOSTNINGER

SEKRETARIAT OG STÅSTED FORTSAT

DKK

2020

Budget 2020

Erhvervsforsikringer

61.264

99.750

Uniformstilskud

303.559

109.250

Landssekretariatet diverse

130.865

142.500

Tjenestebil

21.104

28.500

Repræsentation

50.466

47.500

Medarbejderkurser og efteruddannelse

82.660

109.250

102.028

119.000

Kontorhold

30.490

42.750

Kopimaskiner

29.645

23.750

Støttemedlemmer

-9.800

-6.650

Ekstern administration - Regnskab

151.650

166.250

Faglige lederkurser herunder e-læring

121.478

33.250

1.231

72.500

Samarbejde med lokale kredse

16.729

19.000

Kørsel til regionsaktiviteter

50.987

47.500

9.269

23.750

4.732.426

5.536.900

DKK

2020

Budget 2020

Visuel identitet og billeder

43.450

40.000

Kommunikationsstrategi i alt

43.450

40.000

2020

Budget 2020

81

50.000

Inventar og Renovering af LS

Nye lederuddannelser for frivillige

Uniformer til ansatte Sekretariat og ståsted i alt

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI

OPLYSNING

DKK 112 Dagen Symposier for myndigheder

24.927

50.000

Oplysning i alt

25.008

100.000

47


FORDELING AF OMKOSTNINGER

BLIVBRANDMANDNU

DKK

2020

Budget 2020

135.043

185.000

93.830

50.000

Tryksager

117.911

130.000

Sociale medier

Udgifter Ambassadører

201.364

240.000

Befordring

36.770

85.000

Webudvikling

77.875

85.000

113.045

140.000

Følgegruppe

-

3.000

REDUKTION

-

-100.000

45.966

50.000

-

25.000

Ekstern konsulentassistance

Implementering af CVI Virksomhedsrettede kampagner Indsats mangfoldig rekruttering

53.047

50.000

874.851

943.000

2020

Budget 2020

261.844

336.000

26.457

122.000

288.301

458.000

2020

Budget 2020

107.154

237.000

15.622

100.000

106.425

70.000

-

95.000

Salg og hvervning

372.421

375.000

BorgerBeredskab kurser i alt

601.622

877.000

BlivBrandmandNu i alt

BORGERBEREDSKAB UNDERVISERE

DKK Undervisere Direkte uddannelse af underviser BorgerBeredskab undervisere i alt

BORGERBEREDSKAB KURSER

DKK Kursusafvikling Øer Kapacitetsomkostninger Arktis

48


FORDELING AF OMKOSTNINGER

EKSTERNE PROJEKTER

DKK

2020

Budget 2020

OIL SPILL projekt

-44.478

-

-2.757

-

-47.235

-

2020

Budget 2020

Løn til ansatte

7.560.991

7.800.000

Løn i alt

7.560.991

7.800.000

2020

Budget 2020

-100.000

-

Afskrivning

58.276

-

Øvrige i alt

-41.724

-

2020

Budget 2020

14.037.690

15.754.900

Bevilling

-14.900.000

-14.900.450

Resultat

-862.310

854.450

Resit Eksterne projekter i alt

LØN

DKK

ØVRIGE

DKK Fondsmidler

TOTAL

DKK Samlede omkostninger

49


ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS GENERELT: Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven for virksomheder i regnskabsklasse B. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til foregående år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes

alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. I balancen indregnes aktiver, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning

måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som beeller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

RESULTATOPGØRELSE

Nettoomsætning Indtægter fra salg af varer indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden udgangen af regnskabsåret, og når salgsbeløbet kan opgøres pålideligt og forventes indbetalt. Nettoomsætning måles til dagsværdi og opgøres ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjemand samt med fradrag af rabatter. Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter består af donationer fra fonde.

Afskrivningsgrundlaget er aktivets kost pris fratrukket forventet restværdi ved afsluttet brugstid. Afskrivningsgrundlaget reduceres endvidere med eventuelle nedskrivninger. Brugstiden og restværdien fastsættes, når aktivet er klar til brug, og revurderes årligt. Nedskrivninger af materielle anlægsaktiver foretages efter anvendt regnskabspraksis omtalt i afsnittet ”Nedskrivning af anlægsaktiver”. Tilskud

Forbrugsudgifter Forbrugsudgifter omfatter omkostninger til lokaler, administration salg, og reklame.

Tilskud omfatter bidrag til driften af regioner og kredse. Andre finansielle poster

Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter løn, gager samt øvrige personalerelaterede omkostninger. Af- og nedskrivninger Afskrivninger på materielle anlægsaktiver tilsigter, at der sker systematisk afskrivning over aktivernes forventede brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende brugstider og restværdier:

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

50

Under andre finansielle poster indregnes renteindtægter og renteomkostninger m.v. Skat af årets resultat Foreningen er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Der indregnes derfor ikke skat i årsregnskabet, idet aktuel og udskudt skat påhviler interessenterne/kapitalejerne og komplementaren/kommanditisterne og komplementaren.

Brugstid, år

Restværdi, DKK

5

0


BALANCE

Materielle anlægsaktiver

Tilgodehavender

Materielle anlægsaktiver omfatter andre anlæg, driftsmateriel og inventar.

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab.

Materielle anlægsaktiver måles i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil aktivet er klar til brug. Renter af lån til at finansiere fremstillingen indregnes ikke i kostprisen.

Nedskrivninger til imødegåelse af tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender, når der på individuelt niveau foreligger en objektiv indikation på, at et tilgodehavende er værdiforringet. Periodeafgrænsningsposter

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært baseret på brugstider og restværdier, som fremgår af afsnittet ”Af- og nedskrivninger”. Gevinster eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem en eventuel salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet fratrukket eventuelle omkostninger til bortskaffelse. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver, der ikke måles til dagsværdi, vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Hvis foreningens realiserede afkast af et aktiv eller en gruppe af aktiver er lavere end forventet, anses dette som en indikation på værdiforringelse. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis hver gruppe af aktiver.

Periodeafgrænsningsposter, der er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter indestående på bankkonti samt kontante beholdninger. Egenkapital Overført resultat består af akkumulerede mindre forbrug i Beredskabsforbundets levetid. Reserveret fondsmidler består af akkumulerede modtagne donationer. Fondsmidlerne ligger uden for forbrugsrammerne som er gældende for offentlige bevillinger. Årets resultatdisponering består af modtagne donationer samt årets forbrug. Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvilket normalt svarer til gældens pålydende værdi. Periodeafgrænsningsposter

Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdi opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen samt forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid. Nedskrivninger tilbageføres, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne indbetalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende regnskabsår.

51


www.beredskab.dk