Beredskab 03, december 2016

Page 1

Beredskab December 2016

Fælles fodslag

…Quo Vadis? Med fælles fodslag kommer vi fremtidens betingelser i møde. Vi stiller os mange spørgsmål om fremtiden, der mere og mere virker som udfordringernes uendelige labyrint. Vi bør enes om, at den store usikkerhed ikke så meget handler om, hvor vi står i verden nu, men hvor vi bevæger os hen. Det er os selv, som har bragt os hen, hvor vi er nu, og det er kun os selv, som enten kan lukke eller åbne for vores muligheder. Vi bør huske på, at vi ikke kan realisere de muligheder, som ligger foran os, hvis vi tillader, at vores velfærd luller os ind i selvtilfredshed. Derfor gælder det om ansvarsfuldt at bevæge os fremad med fælles fodslag…


Redaktørens ord

Indhold

At bevæge sig fremad med fælles fodslag Det hektiske år 2016 har været præget af store forandringer i det danske redningsberedskab. Vi bringer derfor flere artikler om, hvordan forandringerne har påvirket diverse aktører i redningsberedskabet, og vi fremhæver landschefen for Beredskabsforbundet, Carsten Iversens, tanker om behovet for forberedelse. Magasinet afrundes med Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesens, refleksioner over forløbet af 2016 – skildret fra Beredskabsstyrelsens perspektiv.

ARTIKLER:

Selvom hyppige, uforudsigelige hændelser er blevet hverdag for os, så mangler vi stadig at bringe forberedelse højt op på vores prioriteringsliste – både når det gælder vores hjem og den globale verden. Med tanke på det globale perspektiv har jeg inviteret Svenning Dalgaard, TV 2’s internationale korrespondent, til et interview om, hvad vi bør forberede os på i forhold til udviklingen i Putins aggressive politik.

5 At bevæge sig fremad med fælles fodslag Interview med Jan Johansen, præsident, Beredskabsforbundet Af Jens Bredager

En sag er klar – vores verden skal handle om parathed! Vi skal ruste os, ikke blot som samfund, men også individuelt (se Beredskabsforbundets Robust Borger-uddannelse: www.robustborger.dk). Vi skal konkludere, tage konsekvenserne, og vi skal konstruktivt tænke fremad med demokratiets grundværdier og med respekten for hinanden i højsædet, alt imens vi skal værne om Danmark – Valdemarernes land.

Vi er midt i december måned, den mest intense måned for os alle. Der stilles krav til os om, at vi afslutter mange aktiviteter for at afrunde året på en overskudsagtig måde, alt imens vi skal sørge for, at planlægning, budgetter og strategier for det kommende år er lagt fast. Men samtidig skal vi fejre julen både på vores arbejdspladser og hjemme med vores familier. Julens jag bringer de fleste af os i en yderst stresset tilstand uden nogen plads til refleksioner over dybere værdier – livets essens – noget, som egentlig hører juletiden til. Vi agerer mere som robotter med chip brains end mennesker med hjertet på rette sted … Verdens gang driver os alle i en meget udfordrende retning, hvor kritiske menneske- og naturskabte situationer truer os. For at forhindre dem er vi nødt til at indse, hvor vi mennesker på verdensplan selv har bragt os hen. I skrivende stund samler jeg tankerne for at sætte ord på verdens status, men et ’pling’ fra en nyankommen e-mail forstyrrer mit fokus, og jeg skimmer indholdet af en juleinvitation fra den danske forfatter Hanne-Vibeke Holst:

8 Tør vi fortsat lade os overhale af virkeligheden?

28 Keynote interview med Kristian Thulesen Dahl, MF, Dansk Folkeparti Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

14 KRI(G)SØV: Virkeligheden Anno Domini 2016 … Interview med Svenning Dalgaard, International korrespondent, TV 2 Danmark Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

8

54

20 Ny udgave af Nationalt Risikobillede Af Beredskabsstyrelsen, Krisestyring 24 Kriseberedskab under pres Af Johannes Nord Jørgensen

”Hvad sker der med os, hvad sker der med verden, har vi ikke opdaget, at den krænger, at det gode er ved at blive løbet over ende, at mørkets fyrste har mobiliseret sine tropper, at dumheden breder sig, uvidenheden, ligegyldigheden, at kold krig kan blive til varm krig, at vi bukker under for stress, bliver syge af generaliseret angst og klikafhængighed og mismod og ... bliver det mon bedre på Mars, når vi når frem til den røde ørken, eller bringer vi ødelæggelserne med os, starter antropocænt forfra, planetflugten er selvfølgelig en mulighed, men mest for de rige og de unge, så hvad gør vi andre, hvor henter vi glæde og tro og håb (for ikke at sige venskab, kærlighed, skønhed)? Jamen, det gør vi da som altid til vores vidunderligt knopskydende ståsted, vores allesammens … SAMHØRIGHED …”

28 Fælleskab og viljen til at hjælpe – portræt af en frivillig Af Johannes Nord Jørgensen 32 Internationalt samarbejde i fokus Af Johannes Nord Jørgensen

Hanne-Vibeke Holsts fortræffelige ord bringer jeg her, fordi de er relevante. Fordi de så godt passer i frivilliges kontekst. Samhørighed er frivillighedens signatur, der tager udgangspunkt i frivilliges uselviske motivation til at være der for hinanden og til at stå sammen, ikke blot når der er allermest brug for det, men – altid.

34 Et symbolsk samlingspunkt Af Redaktionen

Selvom i morgen ikke bliver det samme som i dag, så kan fremtiden gøres mere sikker, men kun hvis vi bevæger os fremad med fælles fodslag.

34

God læselyst og tak for 2016!

38 Helte Af Redaktionen 42 Man behøver ikke slukke brande for at være en ildsjæl Af Martin S. Hansen 46 På besøg hos Region Nordjylland Af Johannes Nord Jørgensen 50 Er Danmark klar... eller? Af Carsten Iversen

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør

14

54 Når forebyggelse og indsatsparathed går hånd i hånd Af Henning Thiesen

50

3

3


Kolofon

Interview med Jan Johansen

Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

46

REDAKTIONEN: Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com DESIGN: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com SKRIBENTER:

34

28

Redaktionen v/CDS Art & Visibility Johannes Nord Jørgensen Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe BIDRAGSYDERE: Svenning Dalgaard, international korrespondent, TV2 Kristian Thulesen Dahl, MF, Dansk Folkeparti Henning Thiesen, direktør, Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen, Krisestyring Carsten Iversen, landschef, Beredskabsforbundet Jeppe Søndergaard Pedersen, Krisestyring, Beredskabsstyrelsen Jens Bredager, regional konsulent, Beredskabsforbundet Martin S. Hansen, Mediebureauet JS Danmark Johnny G. Larsen, præsident v/GMA, Bjarne Laustsen, MF Rene Andersen, kredsleder, Hedehusene Lene Krüger Schade, Beredskabsforbundet Nordjylland Thomas Bach Olufson, Paw Bak Bidrag til beretningerne fra Beredskabsforbundets frivillige FOTO:

38

TV2, Beredskabsstyrelsen, Bjørn Nielsen, Beredskabsforbundet Carsten Lundager, Rene Andersen, Thomas Christensen Thomas Bach Olufson, Paw Bak, Martin Kobbro Madsen Flemming Kyster, Tobias Fonsmark, Jacob Raarup Hvid Hansen Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, iStock PRODUKTION: CDS Art & Visibility Oplag: 13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juli – 30. juni 2015

28 4

8

Nr. 03. December 2016 36. Årgang

At bevæge sig fremad med fælles fodslag ”Forandringer skaber fremdrift. For selv om vi i Beredskabsforbundet skal vænne os til at gøre noget andet, vil vi fremover få en større rolle med at hjælpe andre mennesker. Vi kan hjælpe andre, når de er i nød – men vi vil også hjælpe dem, så de ikke kommer i nød.” Af: Jens Bredager, regional konsulent Beredskabsforbundet. Foto: Bjørn Nielsen Beredskabsforbundets præsident, Jan Johansen tager venligt imod os med kaffe på kanden i sit hus i Munkebo på Fyn. Jan behøver ikke mange spørgsmål – faktisk slet ingen overhovedet – før han beredvilligt og imødekommende går i gang med at fortælle om sin baggrund og sine erfaringer. De organisatoriske erfaringer, som de frivillige i Beredskabsforbundet fremover skal nyde godt af. Jan har været medlem af Folketinget siden 2011 og er blandt andet næstformand i Forsvarsudvalget. Han har – i modsætning til flere af sine kollegaer på Borgen – ikke indledt sin karriere i Folketinget i en ung alder efter en akademisk uddannelse. ”Jeg ville ikke kunne se mig selv i politik, hvis jeg var ung i dag. Der er intet sikkerhedsnet. Det betyder desværre også, at det først og fremmest er unge akademikere, som vælger at stille op, fordi de kan gå videre fra Folketinget i store stillinger. Men hvem ansætter en ufaglært 60 årig som mig?”, siger Jan. Han er gået den mere hårde vej gennem organisatorisk, fagligt arbejde på arbejdspladsen. Først og fremmest som tillidsmand for sine medlemmer på Lindø-skibsværftet, men også som lokal politiker i kommunalbestyrelsen gennem 14 år. 28 år blev det til på Lindø, som for længst er lukket som skibsværft for nye skibe, men som p.t. går en ny fremtid i møde som reparationsskibsværft og arvtager efter havnen i Odense, som efterhånden har vist sig for upraktisk. Jan fortæller om Lindø med en vis stolthed, men Jans historie er også bundet sammen med Lindø Skibsværft. Lindø blev opbygget i 60’erne. Her voksede den unge

Jan op sammen med den helt nye by, som blev bygget i Munkebo til arbejderne på Lindø. Her fik Jan tidligt erfaringer med det frivillige arbejde og med at organisere og udvikle. Jan fortæller: ”Det var en helt ny by, som skød op. Der flyttede en masse unge familier til med deres børn. I starten boede der 200 mennesker, efter tre år var vi 6000. Vi skulle starte helt forfra med at opbygge et frivilligt foreningsliv – sportsklubber og den slags.” Folkeskolen og Jan var aldrig blevet gode venner, som Jan siger det i dag, så han havde ingen uddannelse. Jan har derfor senere måttet kæmpe hårdt for at blive bedre til at læse og skrive på aftenskole og på tillidsmandskurser. Efter et par år som sømand fik Jan arbejde på Lindø som rengøringsmand. ”Jeg havde jo ingen uddannelse, men ville gerne arbejde på Lindø – og så blev det med rengøring”, fortæller han. ”På Lindø lærte jeg hurtigt at slås for rettighederne, og jeg blev valgt til tillidsmand. Senere kom jeg til at sidde i fællesklubben og i bestyrelsen for Lindø sammen med den gamle Møller, som ejede det hele. Som tillidsmand har jeg været med til at præge udviklingen på Lindø og i fagbevægelsen. For at følge med udviklingen blev vi i fagbevægelsen nødt til hele tiden at tilpasse organisationen til den skiftende virkelighed. Vi skulle være fleksible og vænne os til at gøre noget andet. Vi arbejdede fx med at sammenlægge SID (Specialarbejderforbundet) og KAD (Kvindeligt Arbejder Forbund) 5


Interview med Jan Johansen og medlemmerne var ikke lige tilfredse alle sammen. Folk er nogen gange nervøse for at gøre noget andet, vi er vanemennesker – det er trygt og godt”. Om sine erfaringer med at være frontfigur i organisationer under forandring siger Jan: ”Min erfaring er, at vi løbende skal ideudvikle sammen med medlemmerne, så vi bevæger os fremad med fælles fodslag. Men uden forandringer dør organisationer. Det er gennem de forandringer, man laver, at organisationer får fremdrift.” Med sine erfaringer og viden om organisationer i forandring synes Jan at matche den nye rolle som præsident for Beredskabsforbundet fantastisk godt.

og lytte til deres gode ideer. Jeg er sikker på, at mange unge i dag vil kunne se sig selv løse frivillige opgaver omkring Robust Borger, for mange unge vil gerne arbejde som frivillige. De unge tænker mere vilde tanker end vi andre. Det er godt! Vi skal give dem plads, og vi skal gerne have dem ind i kreds- og regionsledelser. Det er de nye tanker og nye tankegange, som skaber forandring og fremdrift. Og vi skal have unge til at hjælpe med at få ideerne til, hvordan vi får de andre unge med. Måske skal de unge have deres egen plads i organisationen – Beredskabsforbundet UNG, eller noget i den retning….”

” Der er mere og mere behov for at fokusere på opgaven omkring Robust Borger. Verden forandrer sig, og der er brug for at borgerne kan klare sig selv i nødsituationer”

”Vi har i Beredskabsforbundet ændret os meget gennem årene, og vi bliver en større brik i spillet. Beredskabernes nye struktur vil blive en styrke for os, og vi skal ikke være bange for at røre ved det. En af vores styrker som frivillige er, at vi er ildsjæle, som er der, når der er brug for os. Vi går ikke nødvendigvis hjem, fordi klokken er blevet 4. Vi skal spille sammen med beredskaberne og gøre hinanden stærke. Vi tager ikke hinandens arbejde og går ikke hinanden i bedene. Men vores opgaver er under forandring, og vi skal kunne mere og mere. Vi skal kunne hjælpe folk på både den store og den lille klinge.” Om fremtiden for Beredskabsforbundet siger Jan: ”Der er mere og mere behov for at fokusere på opgaven omkring Robust Borger. Verden forandrer sig, og der er brug for at borgerne kan klare sig selv i nødsituationer. Vi kan hjælpe dem, når de er i nød – men vi skal også kunne hjælpe dem, så de ikke kommer i nød, når stormene raser og vandet stiger. Der bliver mere og mere brug for frivillige, blandt andet også fordi samfundet har færre midler at gøre godt med”.

6

Efter kaffen og interviewet viser Jan os rundt i Munkebo. Man fornemmer hans glæde og stolthed over den by, han har boet i så mange år og selv været med til at gøre til det, den er. På vejen rundt må Jan stoppe bilen et par gange og tale med folk, der kommer forbi. På Lindø, som ellers af sikkerhedsmæssige årsager er lukket land for almindelige dødelige, dukker vicedirektøren selv op og lukker os ind.

Inden da fortæller Jan om sine tanker om den fremtidige rolle og de opgaver, som ligger og venter: ”Vi skal styrke arbejdet med Robust Borger og bruge kræfter på at øge synligheden af vores arbejde og indsats. Vi skal oplyse familien Danmark om, hvad vi er gode til. Beredskaberne og kommunerne skal have en endnu større forståelse for vores arbejde. Vi skal sælge Robust Borger til byerne – fx gennem kontakt til borgmesteren – og til foreninger, skoler o.s.v.

Jan Johansen er efterhånden selv blevet 60 år – men er ikke i tvivl om, at en af Bredskabsforbundets vigtigste opgaver er at rekruttere nye unge kræfter.

Vi skal ideudvikle sammen med medlemmerne, så vi bevæger os i samme takt, og vi skal være gode til at beskrive den vej, vi har valgt. Vi skal intensivere kommunikation mellem Præsidiet og medlemmerne og bringe medlemmernes ideer sammen med tankerne i en frisk ledelse.

”Vi skal kunne sælge det vi gør på en ny måde, hvis vi skal have de unge i tale. Og vi skal turde give de unge plads

Arbejdet er sat i gang, og vi er glade at se ændringer som en fordel, der er til gavn for os alle….” 7


Interview med Kristian Thulesen Dahl

Tør vi fortsat lade os overhale af virkeligheden? Vi lever i usikre tider, hvor vi ikke er i stand til at forudse et holdbart design for fremtiden og samfundets sikkerhed – i forhold til både naturskabte og menneskeskabte hændelser. Den første konklusion, der trænger sig på, er, at vi bør ruste os både rationelt og intellektuelt for at være bedre forberedt på de mange udfordringer, som vælter ind. Men hvordan bør vi prioritere vores ressourcer for at skabe den grundlæggende tryghedsplatform for samfundet og ikke længere lade os overhale af virkeligheden? Af: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Til at dele nogle skarpe synspunkter om danskernes tryghed og sikkerhed med vores læsere har jeg inviteret formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl (MF), til mit keynote-interview. Kristian Thulesen Dahl er dybt engageret i samfundets problemstillinger både som politiker og som et menneske med stor integritet, fokuseret tilstedeværelse og holdninger udtrykt kontant og med laserpræcision. Kristian Thulesen Dahl, hvordan bør vi prioritere vores ressourcer for at skabe den grundlæggende tryghedsplatform for samfundet? Der kan ikke herske tvivl om, at det er afgørende for trygheden i vort samfund, at vi har et årvågent og handlingsparat beredskab. Et beredskab, som giver de bedst mulige forudsætninger for at håndtere forskellige typer af begivenheder, som vi ikke altid kan forudsige. Deri ligger også en erkendelse af, at eftersom vi ikke ved med sikkerhed, hvilke udfordringer vi vil komme til at stå overfor i fremtiden, så er det også nødvendigt at have en ganske bred forståelse af ordet ’beredskab’. Vi skal være bedst muligt rustet til at håndtere meget forskelligartede potentielle trusler. Det gælder lige fra de fredelige dagligdags opgaver til de voldsomme udfordringer med ekstremt vejr, miljøkatastrofer og de ekstreme trusler fra terror. Vi har brug for en samlet national beredskabskapacitet, som adresserer alle disse typer udfordringer. Foto:8Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

I begyndelsen af maj 2015 blev der offentliggjort en rapport med en gennemgang af begivenhedsforløbet, hvor El-Hussein begik sine drab (Krudttønden). Rapporten indeholdt myndighedernes erkendelse af en række ’fejl’ og pegede på ”læringspunkter”. Hvilke tanker bringer disse ”læringspunkter” hos dig? Et af de områder, som rapporten pegede på, var betydningen af ”beredskabets robusthed”. Vi bliver som allerede nævnt nødt til at sikre et beredskab, der er robust nok til – på betryggende vis – at håndtere situationer, som vi ikke kan forudsige. Der er en lang række områder, hvor man allerede har sat gang i processen med at udbedre de fejl og mangler, som rapporten pegede på, i forhold til blandt andet materiel, træning, efterforskningsredskaber etc. Jeg tror, at man har lært meget af terrorangrebet i København. Men selvfølgelig har vi på politisk niveau et ansvar for at holde den til enhver tid siddende regering til ilden og sikre, at de fornødne stramninger bliver realiseret. Der er ingen tvivl om, at en erkendelse også har været, at der har været behov for en kritisk vurdering af, om økonomien er på plads i forhold til et tilstrækkeligt beredskab. Tidligere havde mange i det politiske system en idé om, at der kunne spares en del penge på beredskabet. 9


Interview med Kristian Thulesen Dahl

Det ser ud til, at mange nu er kommet til en anden erkendelse. Det er godt. Et gammelt ordsprog siger, at ’af skade bliver man klog’. Jeg tror, at ikke bare myndighederne, men også danskerne i bred forstand i højere grad er blevet mentalt indstillet på, at især terrortruslen er virkelig, og at det har omkostninger at imødegå truslen. Hvad kan du konkludere ud fra samfundets erfaringer omkring terrorhandlinger og terrortrusler, som både kommer indefra i Danmark og udefra, og hvilke tiltag vil, efter din vurdering, være bedst at gennemføre for at styrke borgernes sikkerhed fremover? Vi har sikret, at politiet og efterretningstjenesterne har fået nye redskaber og større ressourcer. Senest med aftalen om finansloven for 2017. Vi skal samarbejde effektivt med myndigheder i andre lande. Både vores umiddelbare nabolande, men også i stor grad lande som Storbritannien og USA.

Men trafikken over Middelhavet er igen taget til, og der findes allerede mange tusinde ikkeregistrerede mulige asylansøgere i blandt andet Tyskland, så det er en absolut nødvendighed at bevare og udbygge grænsekontrollen. Der skal mere personale og flere kontroller til, samt der skal gøres bedre brug af eksempelvis nummerpladescannere. Der er med aftalen om finansloven for 2017 sat midler af til grænsekontrol hele næste år, ligesom det er aftalt, at der kommer en ny enhed inden for politiet – de såkaldte politikadetter – specielt med henblik på grænsekontrol.

”Det afgørende for samfundets robusthed er social tillid og dermed sammenhængskraft. Tryghed kommer først og fremmest af samhørighed”

Men at sikre Danmark imod truslerne handler også om at bremse migrantstrømmene og sikre, at kontrollen med vores grænser er reel. Udlændinge, som kommer til Danmark for at begå kriminalitet, skal udvises. Radikalisering i Danmark blandt dem, der er kommet hertil, skal bekæmpes. Det er alt sammen vigtige elementer i indsatsen for at sikre danskernes tryghed og sikkerhed. Dansk politi har håndtering af flygtningestrømmen på dagsordenen og arbejder med en omfattende grænseindsats. Hvordan kunne man ellers optimere håndteringen af de danske grænser efter din mening?

Dansk politi og justitsministeren var desværre alt for længe om at nå frem til en erkendelse af, at migrantstrømmen også har medvirket til at øge terrortruslen. Men sager – blandt andet fra Tyskland – har vist, at der med migrantstrømmen er kommet folk ind med onde hensigter. Det er bestemt glimrende og nødvendigt, at vi fra den 4. januar har fået etableret grænsekontrol igen. Desværre er den foreløbig kun midlertidig og EU-godkendt frem 10 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

til februar 2017. Vi arbejder naturligvis for, at grænsekontrollen gøres permanent og udvides. Grænsekontrollen – i Danmark og i en række andre europæiske lande – har afgjort medvirket til at nedbringe de voldsomme indvandringstal, vi oplevede sidste år.

Den nuværende midlertidige grænsekontrol er oprettet med fokus på at nedbringe asyltallet og stoppe illegal indvandring og menneskesmugling. Det har den gjort ganske effektivt, selvom det er en stikprøvekontrol, som ikke engang er ved alle grænseovergange.

En permanentgørelse af grænsekontrollen vil medføre, at man kan forstærke bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og i højere grad modvirke social dumping og overtrædelse af de såkaldte cabotageregler (godskørsel). Hvad er din holdning til fri bevægelighed ifølge Schengenaftalen? Ganske skeptisk. Jeg mener, at Danmark skal tage kontrollen med grænserne tilbage. Det bør være op til os, hvem der skal have lov til at opholde og bosætte sig her i landet. Schengensamarbejdet har fra dag ét været baseret på en falsk forestilling. Idéen har været, at de ydre grænser skulle sikres effektivt, og så kunne man have fri bevægelighed internt i EU til gavn for det indre marked. Men de ydre grænser er reelt aldrig blevet sikret. Derfor har den fri bevægelighed ikke bare styrket det indre marked, hvilket den selvfølgelig har, men også givet asylansøgere, illegale indvandrere og omrejsende kriminelle alt for frit spil.

Foto: Carsten Lundagar

De åbne grænser har derfor været en stor udfordring i forhold til danskernes tryghed og sikkerhed. Hvis vi fortsat vælger modellen med fri bevægelighed ifølge Schengenaftalen, kunne man så eksempelvis tænke sig at investere i endnu skarpere teknologi ved alle grænser end den teknologi, vi har i nogle danske lufthavne? Jeg er bestemt stor tilhænger af teknologiske løsninger, som kan bidrage til at skabe større tryghed, samtidig med at det sikrer en smidig afvikling af grænsekontrol. Dermed vil de nye teknologiske muligheder være et godt supplement til en effektiv grænsekontrol. Simpelthen være en hjælp til de politifolk og andre myndighedsfolk, som har ansvaret for en fornuftig afvikling af kontrollen. For nylig kunne EU-Kommissionen berette, at grænsekontrollen i Kastrup Lufthavn slet ikke levede op til EU’s krav. Blandt andet var teknologien til at optage og registrere fingeraftryk ikke god nok. Det er jo under al kritik. Sådan noget skal der meget hurtigt rettes op på. Der kan ikke være tvivl om, at teknologien er et effektivt redskab for både politi, toldvæsen, SKAT og andre

relevante myndigheder. Derfor er det selvfølgelig et område, vi skal have stærkt fokus på. Det vil i sidste ende altid være en konkret vurdering og en konkret afvejning mellem pris og forventet effekt baseret på en faglig professionel vurdering, som vil være afgørende for, hvilke projekter og teknologier man vælger at investere i. Men at der er mere at hente ad den vej, er uomtvisteligt. Vi er i Danmark vant til at ’bekæmpe’ terror og kriminalitet med stor rummelighed med demokratiets retsprincipper i højsædet. Tror du, at vores idealisering af demokratiet er naiv, og at det er derfor kriminalitet og terror uforstyrret fostres omkring os? Vi skal naturligvis bekæmpe terror, radikalisering og kriminalitet generelt. Men vi kan og skal gøre det, uden at vi tilsidesætter de demokratiske retsprincipper, som grundloven har givet os. Vi skal imidlertid gå så langt, som det er muligt inden for disse rammer, for at forsvare vores værdier og det samfund, der igennem generationer er opbygget, og som er vores. Når ekstremister forsøger at gemme sig bag vores frihedsværdier for at prædike had og opildner til modstand imod vores land, skal vi sige klart fra. 11


Interview med Kristian Thulesen Dahl

Vi så i foråret 2016 med TV 2-dokumentaren ’Moskeerne bag sløret’, at der lever nogle mennesker i vores samfund, som vil os det ondt. Mennesker, som lever i et parallelsamfund til det danske. Det er en trussel, vi er nødt til at tage meget alvorligt. Derfor pressede vi også på for en række initiativer mod formørkede religiøse forkyndere, der blandt andet igennem ytringer og vejledning undergraver dansk lovgivning. Et af initiativerne er en liste over hadprædikanter, der kan nægtes indrejse i Danmark. Hvordan synes du, alle dem, der med ekstremistiske budskaber hjernevasker og inviterer andre til terrorhandlinger mod demokrati og opfordring til vold, bør straffes, hvis det var op til dig?

meren 2015, fået lavet over 35 stramninger af udlændingereglerne. Vi har dermed gjort det mindre attraktivt for migranter og asylansøgere at komme til Danmark. Tryghed handler nu engang om tillid. Og tilliden kommer jo netop ved, at vi har en fælles kulturel forståelsesramme, deler værdier og grundlæggende har de samme ønsker for vort samfund. I 2014 igangsatte Beredskabsforbundet et projekt, Robust Borger-uddannelsen, for at uddanne befolkningen i at være mere selvhjulpne og forstå redningsberedskabets samt politiets anvisninger. Hvad synes du om projektet?

Der er ekstremister i Danmark, som ønsker et helt andet samfund. Et samfund uden den ytringsfrihed, ligestilling og demokrati, som vi kender. Man kan undre sig over, at disse personer lever i Danmark. Hvorfor rejser de ikke væk? Der er jo lande i verden, der er indrettet, som de åbenbart synes, et land skal indrettes.

Vil projektet efter din mening understøtte politiets arbejde eller være til gavn for andre myndigheder?

Men er de her – og er de ikke danske statsborgere – bør de mærke myndighedernes pusten i nakken. Og begår de noget kriminelt, bør de udvises. I Folketinget har vi vedtaget den såkaldte antiradikaliseringspakke med initiativer til at stoppe religiøse forkyndere, der via deres prædiken undergraver dansk lovgivning. Men arbejdet stopper ikke der. Vi skal fortsat sætte ind over for de negative kræfter i danske parallelsamfund. Vi skal bekæmpe parallelsamfundene, hvor der leves efter normer, som er i strid med grundlæggende danske og vestlige værdier.

Jeg er stor fan af en Robust Borgeruddannelse.

Jeg synes, at projektet er yderst fornuftigt. Vi har brug for et stærkt beredskab, som kan yde støtte ved kritiske situationer efter politiets anvisninger.

”Jeg er stor fan af en Robust Borger uddannelse”

Hvad synes du, vi mangler i dag for at føle os trygge? Hvad skal der til, for at samfundet er robust? Det afgørende for samfundets robusthed er social tillid og dermed sammenhængskraft. Tryghed kommer først og fremmest af samhørighed. Derfor er det så vigtigt, at vi bekæmper de parallelsamfund, hvor samfundets øvrige spilleregler ikke efterleves. For at sikre den fornødne tryghed er vi nødt til at begrænse indvandringen, og vi skal specielt have bremset indvandringen fra den ikkevestlige verden. Vi skal hele tiden sikre, at de stramninger, der er lavet, er tilstrækkelige. Vi har allerede, siden folketingsvalget i som12

I det hele taget er jeg stor tilhænger af idéen om at gøre os danskere bedre i stand til at kunne tage hånd om os selv og andre, når og hvis ulykken rammer. Og hele idéen omkring den lokale forankring, som er central i Beredskabsforbundets arbejde, er bestemt fornuftig. Der er ingen tvivl om, at vi har behov for at opprioritere det danske beredskab. Det gælder både vores beredskab i forhold til terrortruslen, som jo desværre er højaktuel, og i forhold til ekstreme vejrsituationer, men også i forhold til mere fredelige, dagligdags opgaver. Og her spiller de frivillige fortsat en stor og afgørende rolle. Kunne man tænke sig at implementere dette som en obligatorisk undervisning i det danske skolesystem? Vil det være en idé at bruge Beredskabsforbundets frivillige i samarbejde med regeringen til at bistå både børn, unge og ældre med viden om, hvordan man kan forberede sig mod og agere i kritiske situationer? Det kan bestemt overvejes, hvorledes man klæder vores børn bedre på omkring beredskabet. Her bør skolen

Foto: Carsten Lundagar

indgå som et centralt element. Den frivillige indsats er på mange måder helt afgørende. Mange tusinde danskeres frivillige og ulønnede arbejde i alt lige fra den lokale fodboldklub eller spejderforening til det frivillige beredskab ved ulykker, stormflod osv. er med til at gøre Danmark til et godt samfund at leve i. Vi kan slet ikke klare os uden. Det engagement og vidensniveau, de frivillige ligger inde med, er det helt oplagt at finde en måde at få til at indgå i det danske uddannelsessystem.

Hvad betyder frivillighed for samfundet i din optik? Hvordan vil du opfodre dagens samfund til endnu mere at tænke og agere som ’Vi’ og mindre som ’JEG’?

Der er behov for at opprioritere det danske beredskab. Og her spiller uddannelse en central rolle. Kan vi ved hjælp af frivillige ruste vores unge og ældre bedre i tilfælde af kritiske situationer, bør vi selvfølgelig gøre det. Derudover kan det bibringe en positiv ekstraeffekt, ved at flere selv engagerer sig i frivilligt arbejde.

Derfor tror jeg, at vi alle skal blive bedre til at tænke over, hvad vi kan bidrage med til vores nærområde. Selv den mindste indsats kan gøre en stor forskel. I stedet for at spørge, hvad samfundet kan gøre for os, bør vi i højere grad spørge, hvad vi kan gøre for hinanden. Dermed styrker vi vores samfund – både lokalt og på landsplan.

Som jeg vist allerede har sagt, så betyder frivillighed rigtig meget for samfundet. Det er frivilligheden, der binder mange ting sammen i både lokalsamfundet og i Danmark som helhed.

13


Interview med Svenning Dalgaard

Interview med Svenning Dalgaard Med baggrund i udviklingen i Putins aggressive politik har jeg inviteret Svenning Dalgaard til et interview igen – også i forhold til vores arbejde med forebyggelse og forberedelser … I begyndelsen af sin magtperiode i 90’erne spillede Putin på de vestlige ’takt og tone-tangenter’, og mange fik indtryk af Putin som en provestlig, antikommunistisk politiker med interesse i at adoptere de vestlige standarder. I dag ved vi, at det var bluff. Hvorfor har Vesten så svært ved proaktivt at gennemskue hans mindset? Vi har jo set det før. Håbets sejr over erfaringen. Vi så det med præsident George W. Bush, der i sit første år som præsident beskrev Putin sådan: ”Jeg så ham i øjnene. Jeg fandt ham helt ligefrem og troværdig”. George W. Bush blev klogere, men for sent – da Putin i 2008 invaderede nabolandet Georgien, som Bush naivt havde inviteret til at blive medlem af NATO.

Foto: TV2

KRI(G)SØV: Virkeligheden Anno Domini 2016 …

Selvom præsidentvalget i USA, med Donald Trump i spidsen, har domineret billedet i verdenspressen i lang tid, har det ikke overskygget bekymringen for Putins opgradering af atomvåben og hans uforudsigelige tankegang og handlinger, hvor risikoen for den kolde krig II truer under overfladen, og derfor skal udviklingen tages alvorligt. Af: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe For et år siden inviterede jeg Svenning Dalgaard, TV 2’s internationale korrespondent med en stor indsigt i Ruslands politik og kultur, til at skitsere billedet af Putins verden for vores læsere.

Her bringer jeg igen Garry Kasparovs berømte citat, som den tidligere verdensmester i skak og store modstander af Putin udsendte på Twitter den 2. maj 2014 for at gøre os opmærksomme på Putins politiske spilleregler:

Siden da har vi bogstaveligt kunnet smage på Putins markering af, at vi, som Tysklands kansler, Angela Merkel, siger, lever i en anden verden – Putins verden.

”Kremlin doesn’t like chess, because it has fixed rules and uncertain results. They prefer uncertain rules and fixed results.” (@Kasparov63)

Det er kritisk og bekymrende. Men betyder det, at der er en militær trussel også mod Danmark?

Det er afgørende at kende og at kunne forstå Putin – også her i Danmark. Vi er nødt til at analysere Putins magtpolitiske etik og lytte til kyndige eksperter, der som seismografer kan fange frekvenserne på linje med Putins tankegang.

Det ved ingen. Men i dag véd vi, at i Putins verden kommer det an på situationen. Der findes ikke love eller regler. 14

Man skulle tro, at vi andre lærte lektien i 2008. Men alle var lige overraskede, da Putins elitetropper forklædte som ’grønne mænd’ erobrede Krim, den ukrainske halvø – og senere har fortsat erobringstogtet i det østlige Ukraine.

O

ptimismen og håbets sejr over erfaringen lever endnu. Den støttes af vore ønsker om at sælge og investere i et Rusland, hvor konkurrencen er minimal og profitten stor, hvis man har de rette venner. Og så er der naturligvis den samme holdning til Vladimir Putin som til Donald Trump. Vi vil så nødigt tro, at det står så slemt til – at de virkelig mener det, de siger. Efter annekteringen af Krimhalvøen tog Putin i august 2014 til Krim for at få sit forslag igennem til en ny ’Jaltakonference’ med Vesten. Ifølge Putin var opløsningen af Sovjetunionen en ren katastrofe, og taget i betragtning at alle russisktalende lande historisk set har samme kultur og et fællesskab, er der måske risiko for, at Putins ekspansionslyst bringer alle russisktalende lande under den samme ledelse – under hans magt? Skal Vesten indstille sig på en ny Sovjetunion i Putins regi? Hvilken ekspansion har han ellers i sigte? Man skal forstå Putin, ikke som kommunist fra Sovjetunionens tid, men snarere som den, der stræber efter at blive Ruslands nye zar. Det er drengen fra

Sankt Petersborg, der viser, at Peter den Store ikke levede forgæves. Putin startede som modernist ligesom Peter den Store. Det varede i det første af århundredet, hvor han tog sine vestlige kontakter fra sin tid i Sankt Petersborg med sig til sine første år i præsidentembedet i Moskva. Men det varede ikke. Nu er han blevet offer for sin indre Rasputin og lever for magten og magtens skyld. Midlerne er enkle. Ligesom Stalin udnytter han det russiske folks evne til at acceptere lidelse. Den voldsomme økonomiske nedtur, som sanktioner fra Vesten sammen med en uduelig erhvervspolitik har ført til, har kun givet ham et ekstra argument over for den enkelte russer. Han sammenligner tiden i dag med Stalins ”store fædrelandskrig”, altså anden verdenskrig. Og så er ingen lidelser for store. For alle må holde ud for nationens storhed. Hvad kan der så komme af yderligere ekspansion? Svaret finder man måske ved at tegne et kort over de lande, hvor der er russiske mindretal. Men truslerne mod Finland er også så håndfaste, at alle naboer må tænke sig om. Den evindelige snak om det nordlige Kasakhstan som ”det sydlige Sibirien” må også give kuldegysninger i de gamle Sovjetstater. Putin manifesterer åbent Ruslands forudbestemmelse som stormagt og fremhæver ofte sit motto: ”Magt og ære er Ruslands opgave”. Hvad er hans mål, hvad bør vi frygte? Som jeg ser det, er Putins frygt også hans udgangspunkt. Hans frygt er at ende som den næste Jeltsin – dels afhængig af Vesten, dels undermineret af magtcentre i de russiske provinser og hos russiske oligarker. Putins frygt er det vigtigste. Den går tilbage til hans fattige opvækst i Sankt Petersborg, hvor hans forældre så deres barn, hans storebror, dø under hungersnøden i verdenskrigen, mens Nazityskland omringede byen. Den går også tilbage til hans tid i KGB, hvor han arbejdede for Jurij Andropov, der troede, USA ville udslette Sovjet i et overfald med kernevåben. Putins mål er for sit eget vedkommende at sikre sig magten. En zar træder ikke tilbage. Hans mål er for Ruslands vedkommende at genopbygge zarens herredømme – eller indflydelse – over alle russisktalende folk, uanset hvor de bor. I dette ligner han meget Kinas præsident Xi, som trækker tråde til etniske kinesere i hele Fjernøsten. 15


Interview med Svenning Dalgaard

Interview med Svenning Dalgaard Manglen på en østersøflåde gør os til en brik i andres planer. Men det mindsker også vores reaktionsevne i tilfælde af russisk aggression.

Foto: TV2

Men oveni håber han at udvide Ruslands indflydelsessfære til at omfatte slaviske folk, ligesom Sovjetunionen gjorde det; men denne gang måske mere soft power end Sovjets hard power, bør man håbe. Men kender han så grænserne for sine muligheder, må man spørge. Der er vel grund til at tro, at han er intelligent nok til at se, at man kan tabe ved at spænde for vidt.

M

en hans opportunisme er et konstant element. Og den underbygges af en hastig militær opbygning, som dog allerede nu synes at være ved at udtære den russiske økonomi. Men opportunismen har været en styrke igen og igen siden 2008. Senest i Syrien har hans overraskende opbygning af en militærbase og senere den helt ubegrænsede brutale magtanvendelse med bombninger af civile, af hospitaler og af skoler, i tæt samarbejde med en af jordklodens mest skruppelløse forbrydere, været en styrke. Putins evne til at sætte skakmat, når andre tøver, er imponerende. Det er mere denne evne og hans mangel på skrupler, Vesten bør frygte. Du har tidligere refereret til Knud Bartels udtalelser, inden han fratrådte NATO-posten, at ”Danmark de facto har nedlagt sit flådeforsvar i Østersøen og intet

16

ubådsforsvar har tilbage, og at vi generelt har store huller i det danske forsvar, som er åbenlyse, hvilket bestemt ikke er nogen hemmelighed for Putin”. Hvad betyder det for Danmark at mangle kapacitet til at forudse og afsløre en trussel i den politiske situation, verden befinder sig i lige nu? Som jeg ser det, er Danmarks manglende flådeforsvar i Østersøen en ubestridt hæmsko, når det gælder at forudse og afsløre potentielle trusler. Den situation, vi har bragt os i, skyldes paradoksalt nok, at vi i Danmark har ønsket at gøre os nyttige. Nemlig nyttige for USA efter 9/11. Nyttige i første række i Afghanistan. I anden række i Irak. Og nu i tredje række i Irak og i Syrien i kampen mod ISIL. I disse tre krige har vi ført vor militære kapacitet væk fra Danmarks egne territoriale interesser for at støtte krige, som vi ingen indflydelse har haft på – og hvor vi har udført opgaver, som vi har fået udpeget, men ikke selv har valgt. Den slags koster. Den slags gør os i forhold til Østersøen afhængige af mange forskellige allierede, først og fremmest USA, Storbritannien og Tyskland. Men det er også værd at bemærke, at det svækker Sverige og Finland og dermed svækker deres muligheder for at samarbejde med os.

kompleks, så er Ruslands svaghed ofte et potentielt problem. I dette tilfælde et reelt problem.

Hvordan ser du på sikkerheden i Grønland og generelt i det arktiske område i forhold til Putins interesser?

Rusland har i Mellemøsten ikke andre allierede end Syrien, og denne alliance smuldrer, hvis Bashar al-Assad går af. Derfor skal alliancen bevares med alle midler.

Vi har foreløbig set Putins Rusland gå i gang med at oprette syv militære baser i polarområdet. Det er ikke i første række Danmark, der er i sigtekornet, men hele polartrafikken, både civilt og militært.

Syrien er også en chance for Putin til at demonstrere handlevilje – især over for en handlingslammet amerikansk præsident som Barack Obama. Det er sådan noget, man forstår i Mellemøsten.

Men det giver Danmark et særligt problem med vores krav om territorialfarvand omkring Nordpolen. Det er ikke kun højderygge, men i lige grad militær og økonomisk tilstedeværelse, der tæller. Det har vi set med den voldsomme kinesiske baseopbygning og konstruktion af kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav – og vi ser det i spillet mellem Kina og Japan om Senkaku-/Diaoyudaoøerne i Det Østkinesiske Hav.

Her tæller det også, at Putin dyrker sit forhold til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og til jødiske samfund generelt. Det er et forhold, Putin stilfærdigt har arbejdet på at opbygge i et årti for at have en anden indgang til Mellemøsten. Og her er Assad Israels ’bedste fjende’. En fjende, man kan leve med, mens man bekæmper andre og mere kampvillige fjender.

”Putins mål er for sit eget vedkommende at sikre sig magten. En zar træder ikke tilbage”

Derimod ser jeg ikke et sikkerhedsproblem i Grønland. Russerne ved endnu bedre end vi selv, at Danmark ikke har fuld overhøjhed over Grønland. At vi fortsat lader USA bevare en del af den suverænitet, som Washington fik under anden verdenskrig mod til gengæld at anerkende det fredsbesatte Danmark som en del af de antityske allierede.

Nu står vi så i en ny situation med USA’s præsident, Donald Trump. Trump kan ventes at ville forsøge en ’deal’ med Putin. Vil han starte med George W. Bushs naive forsøg på at kigge Putin i øjnene og se noget positivt? Eller vil han forsøge at gentage Obamas lige så naive forsøg på et ’reset’ i forholdet til Rusland? Vi ved det ikke.

Englands forsvarsminister, sir Michael Fallon, henviser til tal fra britiske efterretninger om, at kun fem procent af russiske angreb i Syrien har været rettet mod ISIL, og at langt de fleste russiske bomber dræber civile eller soldater fra Den Frie Syriske Hær. Og Barack Obama konstaterede, at russernes luftangreb i Syrien styrker den syriske præsident, Bashar al-Assad, og Islamisk Stat. Hvilket betyder, at Ruslands involvering i Syrien mildt sagt har kompliceret krisen. Hvorfor styrker Putin Bashar al-Assads regime? Hvad er hans agenda med involveringen i Syrien?

Sidste år udtalte Putin i forbindelse med åbningen af en våbenudstilling uden for Moskva: ”Flere end 40 nye interkontinentale missiler, der kan overvinde de mest teknisk avancerede antimissilforsvarssystemer, vil i år blive taget i brug i atomarsenalet”. Opgradering af Ruslands atomvåben og oprettelse af nye militære divisioner fortsætter. De nye militære divisioner er oprettet ved grænserne op mod en række europæiske lande, inkl. Finland. Der er flere eksperter, der mener, at Putins strategi vender sig mod NATO-landene og de lande, der overvejer at indgå i alliancen med NATO. Putins militære manøvrer sender klare signaler til Baltikum, Polen, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Hvordan vil du fortolke Putins atomopgraderinger og oprettelse af nye militære baser og deres beliggenhed?

Som udgangspunkt skal man se på Ruslands svaghed i Mellemøsten. Ligesom vi har set med Putins frygt-

Vi ser her, for det første, en traditionel magtprojektion. Men vi ser, for det næste, også et udtryk for svaghed.

Men vores håb om nye store havområder omkring Nordpolen svækkes af vort militære fravær.

17


headeremne

Foto: iStock. ”Kiev, Ukraine - April 13, 2014: Political posters on Independence Square (Maydan), reflecting the attitude of Ukrainians to the role of Russian President Vladimir Putin in the occupation of the territory of independent Ukraine.” (Original billedetekst på engelsk fra iStock.)

Et budskab til hjemlige kredse om, at Rusland stadig har muskler at spille med. Man kan måske sige, at Putins optræden her minder om terrorister i Irak og Afghanistan, der går over til vejsidebomber, når de ikke kan klare sig militært på slagmarken. Rusland er stærk nok militært, selvom man tæller i småtingsafdelingen sammenlignet med USA. Men Rusland er på knæene økonomisk, så Putin bruger sine militære trusler som vejsidebomber.

forhold til Putins uforudsigelighed og den nyligt opgraderede atomstyrke, han besidder? Er en atomkatastrofe realistisk? Hvad betyder forberedelser og forebyggelser for et lille land som Danmark?

I februar 2016 udsendte BBC et TV-program: ’World War Three: Inside the War Room’. Programmet var baseret på en form for KRI(G)SØV – briterne skulle øve en hypotetisk stormagtskonfrontation med Rusland, hvor Rusland i eskalationen fra oprør til enkelte militære hændelser pludselig bruger det ’utænkelige’ – atomvåbnet – mod Vesten.

Forebyggelse er altid at foretrække frem for helbredelse. Vi kan kun satse på at øge Ruslands afhængighed af økonomisk samarbejde. Vi må modarbejde Ruslands asymmetriske trusselsbillede med cyberkrig, overfald på naboer og magtprojektion i nærtliggende slaviske områder som for eksempel Moldova, Armenien og Serbien.

Selvom programmet var baseret på en hypotetisk konflikt, efterlod det stof til eftertanke. Kort efter denne udsendelse besluttede Englands premierminister, Theresa May, at forny briternes atomstyrker i form af ubåde med Trident-missiler og udtalte for åben skærm, at briterne ikke vil holde sig tilbage, hvis Putin skulle bringe sin nukleare kapacitet i spil. Hvilket antyder, at briterne vil respondere kontant øje for øje … Hvilke tanker bringer det hos dig i 18

Vores udgangspunkt er, at Danmark ikke kan forberede sig på et atomangreb. Sådan et angreb vil udslette Danmark. Det kan vi se af de planer, som Sovjetunionen havde.

Det er også nødvendigt at opbygge en effektiv varsling om russiske skridt til reel optrapning. Og det er nødvendigt at øge vores evne til at skelne mellem højtråbende machooptræden og reelle trusler. Her må vi de kommende år finde vor rolle i det nye forhold mellem USA’s præsident Trump og Ruslands præsident Putin. Nogle iagttagere ser en amerikansk anerkendelse af Ruslands erobring af Krim og ophævelse af amerikanske økonomiske sanktioner mod Rusland.

BBC-skærmbillede fra en militærparade på Den Røde Plads i Moskva 9. maj 2016.

Og sandsynligvis også ophævelse af europæiske sanktioner, hvis den borgerlige kandidat, tidligere statsminister François Fillon til maj vælges som Frankrigs nye præsident. Han har udtalt sig lige så positivt som Trump om samtaler og forståelse med Putin. Er der en ny Nixon-agtig holdning til Moskva på vej? Måske. Får vi den 93-årige Henry Kissinger at se som kontakten til Vladimir Putin? Måske. Der er så mange måske’r, at vi først skal trække vejret de kommende måneder, før en ny dansk national strategi skal overvejes.

Vi mangler evner og vilje til at have en seriøs debat, som inddrager befolkningen om de reelle trusler mod Danmark. Det er typisk, at debatten koncentreres om, hvordan vi holder 20 fattige flygtninge syd for Kruså, mens vi ignorerer, at terrortruslen optrappes, når vi nedtrapper vort Europol-samarbejde.

”Hans mål er for Ruslands vedkommende at genopbygge zarens herredømme – eller indflydelse – over alle russisktalende folk, uanset hvor de bor”

Beredskabsstyrelsens første udgivelse af Nationalt Risikobillede (NRB) blev offentliggjort i 2013. Den nye analyse offentliggøres nu i december 2016. Hvilken betydning har en sådan analyse for danskerne? Med de hurtige skift i den militære situation, Danmark befinder sig i, er der større behov end nogensinde for en løbende opdatering af vores analyser. Vi har ikke råd til at lade være.

Interessen for virkeligheden er meget beskeden i Danmark. Vi følger Donald Trumps succes med at opdigte ikkeeksisterende trusler og bruge alt krudtet på uvirkelighed i stedet for virkelighed.

Det er et dybtgående problem, som vi ser i mange europæiske lande. Succesen for den gennemgribende løgnagtige Brexit-kampagne i Storbritannien overbeviser mange om, at løgn og forvirring er den bedste vej til succes i det post-faktuelle samfund, som vi er på vej ind i. Derfor er der et stort behov for en løbende opdatering af vores analyser, og for at befolkningen forstår analysens budskaber. 19


Ny udgave af NRB

Ny udgave af NRB særlig interesse blandt ledere og beredskabsansvarlige medarbejdere i større offentlige og private virksomheder rundt om i landet.

Ny udgave af Nationalt Risikobillede Beredskabsstyrelsen er klar med en ny udgave af Nationalt Risikobillede. Den nye udgave indeholder 13 hændelsestyper som potentielt kan medføre større ulykker og katastrofer i Danmark, samt fire tendenser, der vurderes at kunne præge beredskabsarbejdet i kommende år. Af: Beredskabsstyrelsen, Krisestyring Baggrund Beredskabsstyrelsen udgav i 2013 for første gang publikationen ”Nationalt Risikobillede”, som beskrev ti hændelsestyper af særlig relevans for det nationale beredskab. Udover at imødekomme både EUs lovkrav og OECDs anbefaling til medlemsstaterne om at udvikle nationale risikovurderinger, spillede risikobilledet en vigtig rolle som en del af det overordnede planlægningsgrundlag for katastrofehåndtering i Danmark.

N

ationalt Risikobillede viste sig at være et meget alsidigt og brugbart værktøj i Beredskabsstyrelsens udgående aktiviteter, ikke mindst i forhold til risikokommunikation til et bredt publikum, herunder medierne og borgere uden direkte tilknytning til beredskabsområdet. Erfaringer fra den første udgave har vist, at dokumentet udgør et af Beredskabsstyrelsens mest synlige og omtalte produkter, som også finder anvendelse udover det umiddelbart tiltænkte. Publikationen bidrager således også til at skabe positiv opmærksomhed omkring alle aktører i det danske katastrofeberedskab. Det nye nationale risikobillede baserer sig på det arbejde, som blev gjort i forbindelse med den tidligere udgave, om end det nye produkt på flere områder tager sig anderledes ud. Mange af de risici, som indgik i den første udgave af risikobilledet, kan også findes i den nye udgave.

20

Omverden har dog forandret sig betydeligt siden 2013. Risici, der ikke var kortlagt dengang, er blevet mere tydelige i mellemtiden. For at være på forkant med de seneste udviklinger, har Beredskabsstyrelsen revideret det nationale risikobillede. Dette vil hjælpe med til at bibeholde publikationens anvendelighed, og mindske risikoen for at planlægge på grundlag af forældede vurderinger. Hensigten med udgivelsen af det nye risikobillede er således at bibeholde Nationalt Risikobillede som et relevant, aktivt og opdateret værktøj. Den nye version af Nationalt Risikobillede skal også primært tjene som risikokommunikation, idet det sætter modtageren i stand til at reflektere over relevante risici i egen organisation, og giver en nyttig platform hvorfra der kan skabes opmærksomhed om lignende emner i forhold til risici, forebyggelse og planlægning. Risikobilledet kan også indgå i planlægningsgrundlaget for modtagerens beredskabsplanlægning, enten i sin originale form eller som grundlag for et risikobillede, der er tilpasset de forhold, der præger den pågældende organisation. Nationalt Risikobillede er fortsat skrevet på en måde, at det kan læses uden særlige forudsætninger, idet målgruppen er personer, som ikke nødvendigvis har et forudgående kendskab til beredskabsområdet. Derudover er det forhåbningen, at publikationen vil nyde

Proces og indhold Nationalt Risikobillede er Beredskabsstyrelsens produkt og det er dermed også Beredskabsstyrelsen som er ansvarlig for vurderinger, beskrivelser og sammenstillinger i publikationen. Det skal dog understreges, at risikobilledet i høj grad blev udfærdiget under inddragelse af forskellige eksperter og myndigheder, herunder nationale og internationale. Risikobilledet er bygget op omkring hændelsestyper. Disse forstås som et afgrænset forløb med betydelige og umiddelbare negative konsekvenser for samfundet, som medfører et akut behov for koordination og krisehåndtering indenfor Danmarks grænser, og på et niveau, der ikke blot er lokalt.

styrelsens skøn af, hvad der kan blive særligt relevant for risikobilledet. Tendenserne skal ses adskilt fra hændelsestyperne, idet de førstnævnte er sværere at afgrænse, og deres betydning er mere usikker end hændelsestypernes. Tendenskapitlerne skal adressere nogle af de forandringsprocesser, som kan få væsentlig betydning for samfundets beredskabsmæssige tilstand. En tendens kan dække over en bred udvikling inden for et givet emne, der kan lede til nye hændelsestyper eller påvirke udfoldelsen eller håndteringen af de eksisterende. Tendenserne kan dermed få stor indflydelse på sårbarheder i samfundet, på vores samlede beredskab eller på eventuelle dimensioneringshensyn. Processen med inddragelse af de sektoransvarlige myndigheder og eksperter blev indledt i marts 2016. Her blev der lagt vægt på, at identificere relevante aktører og de blev herefter forberedt på at kunne indgå med deres primære ekspertise i forhold til de pågældende hændelsestyper og tendenser.

”Omverden har forandret sig betydeligt siden 2013. Risici, der ikke var kortlagt dengang, er blevet mere tydelige i mellemtiden”

Indledningsvist blev alle tænkelige hændelsestyper, som imødekommer den ovenstående afgrænsende definition, opstillet på en bruttoliste. Hændelsestyper, som er usandsynlige i eller nær Danmark, fx større jordskælv, blev ikke inkluderet, uanset om disse hændelser ville kunne have konsekvenser for danskere og danske interesser i udlandet. Der var ligeledes kun tale om risici, som er mulige i Danmark, og ikke i de øvrige dele af rigsfællesskabet. Markante forskelle i klima, samfund, geografi, mv. tilsiger at det er mest hensigtsmæssigt, at der udarbejdes selvstændige risikobilleder for henholdsvis Færøerne og Grønland.

Efter et analysearbejde og samtaler med eksperter og myndigheder blev bruttolistens hændelsestyper gennemgået og vurderet ud fra deres relevans, med særlig vægt på gennemslagskraften af de direkte konsekvenser i Danmark for liv, helbred, miljø, økonomi, ejendom og samfundsvigtige funktioner. Dette arbejde udmøntede sig i 13 hændelsestyper, som udgjorde den nettoliste, Beredskabsstyrelsen arbejdede videre med. Som noget nyt besluttede Beredskabsstyrelsen sig for at indarbejde fire såkaldte ’tendenser’ i risikobilledet. Udvælgelsen af disse er foretaget ud fra Beredskabs-

Fra april til september 2016 fulgte en konsultationsproces med eksperter, institutter og myndigheder, hvorunder Beredskabs-styrelsen udarbejdede de enkelte kapitler om hver hændelsestype og tendens. Nyt design Med det nye fokus på øget læsevenlighed og anvendelighed har publikationen bl.a. undergået en større designændring. Den nye version indeholder to forskellige typer figurer, som gør det nemt for læseren at afkode en hændelsestypes unikke konsekvenser og udfordringer for samfundet. Hermed bliver det muligt, at begribe hændelsestypernes forskellighed, og hændelsestyper kan let sammenlignes med hinanden igennem rapporten. Den første nye figur er kaldt udfordringsmønster. Figuren viser forskellige elementer som typisk kan bidrage til at gøre det vanskelig for samfundet at håndtere hændelsestyperne. Således får hver hændelsestype et karakteristisk ’fingeraftryk’. Et element, som fx ikke udgør en udfordring i en hændelsestype A, kan skabe store problemer i en hændelsestype B. 21


Ny udgave af NRB

Ny udgave af NRB

Figur 2: Eksempel på et konsekvensmønster

Alle hændelsestyper er herudover suppleret med to faktabokse. Den første boks er en kort opsummering af en relevant alvorlig hændelse, som har fundet sted i eller udenfor Danmark i nyere tid. Formålet med dette er at give et konkret billede på, hvordan den pågældende hændelsestype kan udmønte sig, når det går slemt for sig. Den anden boks, som afslutter hvert enkelt kapitel, kan

Figur 1: Eksempel på et udfordringsmønster

forstås som en opfordring til videre overvejelse, med et kort opridset fiktivt scenarie, under overskriften hvad nu hvis… Vi løfter sløret Det nye nationale risikobillede indeholder følgende 13 hændelsestyper og fire tendenser:

Hændelsestype

Tendens

Orkaner og stærke storme

Sikkerhedspolitiske spændinger

Oversvømmelser fra havet

Antibiotikaresistens

Ekstremregn

Irregulær migration

Højvirulente sygdomme

Øget aktivitet i Arktis

Husdyrsygdomme Vand- og fødevarebårne sygdomme Nukleare ulykker Ulykker med kemiske stoffer Den anden nye figur er kaldt konsekvensmønster. Dette er en grafisk opsummering af de konsekvenser en hændelse af denne type vurderes at have, fordelt på seks parametre.

Angivelserne er udtryk for en vurdering af det værst tænkelige, men realistiske udfald af hændelsestypen.

Maritime ulykker Rumvejr Beredskabsstyrelsen regner med at udgive Nationalt Risikobillede ultimo 2016.

22

23


Kriseberedskab under press

Kriseberedskab under pres Ingen håber, at Danmark i de kommende år bliver ramt af en ødelæggende naturkatastrofe eller et terrorangreb. Dog konstaterer mange, at risikoen desværre er til stede. En klippefast tillid til de instanser, der skal løse sådanne opgaver, øger i den grad trygheden blandt borgerne. Den tillid må vi ikke tabe. Af: Johannes Nord Jørgensen. Foto: Beredskabsforbundet og Hjemmeværnet

Det danske beredskab er under hårdt pres. De voldsomme spareplaner har de seneste par år givet kraftige panderynker i både Beredskabsforbundet og andre dele af det danske beredskab. Over en årrække skal det danske beredskab finde 300 mio. kr., der kan skæres væk. Det svarer til en sjettedel af det samlede budget.

N

edskæringer i den størrelsesorden er et kompliceret regnestykke, hvor hver en mønt skal vendes og drejes. Det mærker også Beredskabsforbundet, hvor landschef Carsten Iversen godt kan mærke de hårde besparelser og erkender den indvirkning, som besparelserne har internt i organisationen. ”Jeg har noteret mig, at vi før i tiden snakkede faglighed. Nu snakker vi altid om penge. Når der skal skæres så hårdt i budgetterne, så skal vi virkelig ned i detaljen. Over hele landet prøver de ihærdigt at få pengene til at passe, og mange steder ender de med at tage penge fra det frivillige element,” siger Carsten Iversen, der siden september 2015 har været landschef i Beredskabsforbundet. Ikke ressourcer til store tanker De store besparelser kommer ifølge landschefen ikke til at få deres mest alvorlige konsekvenser i den daglige drift. Brandbilen kommer fortsat, når det brænder, og det vil den blive ved med. Der er dog andre aspekter

24

i det danske beredskab, som i øjeblikket er vigtigere end længe set: paratheden og evnen til at imødegå pludseligt opståede naturkatastrofer, terrorangreb, voldsomme ulykker eller noget helt fjerde. ”Jeg er bekymret for, at det danske beredskab mister sin sammenhængskraft, og at vi ikke vil være i stand til at imødegå de helt store udfordringer, hvis og når de opstår. Der er ikke ressourcer til at udtænke de store tanker,” forklarer Carsten Iversen og fortsætter: ”De store øvelser bliver nedprioriteret i dag. Hvis alle instanser sidder i deres egen lille verden, så er der ingen garanti for, at folk kan arbejde effektivt sammen, hvis Danmark bliver ramt af for eksempel et voldsomt terrorangreb eller en anden katastrofe. Da jeg for to år siden sad som beredskabschef i Roskilde, havde vi et ugentligt møde med politiet. Her lavede vi beredskabsplaner og gennemgik forskellige scenarier. Det findes ikke mere”. Løsninger er ikke automatiske Det er ikke blot Beredskabsforbundet, der i de seneste år har fået nogle ekstra panderynker. Det danske beredskab kan potentielt blive endog meget udfordret af store og langvarige opgaver. Et forpligtende samarbejde er vejen frem, lyder anbefalingen fra Johnny G. Larsen, der har mange års erfaring fra både Forsvaret, Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen og flere andre organisationer.

I dag sidder den tidligere jægersoldat i bestyrelsen for den almennyttige organisation Folk & Sikkerhed, der blandt en lang række andre tæller Beredskabsforbundet blandt sine medlemmer. Folk & Sikkerhed arbejder for et Danmark, der har et robust forsvars-, krise- og katastrofeberedskab. Vejen til robusthed går gennem samarbejde, forklarer Johnny G. Larsen: ”Instanserne har hver deres ansvar, men de må ikke køre i hver deres boble, for det giver problemer i pressede situationer. Det er ikke et problem, når der opstår en tagbrand, men på lange og komplicerede hændelsesforløb som terror, storme eller store vandmængder kan vi blive udfordret. Folk vil have brug for hjælp, men det er ikke sikkert, at ressourcerne er der. For eksempel ved flere samtidige hændelser”.

koordinerende møder, der ikke er i direkte forbindelse med en bestemt hændelse. ”Instanserne skal kende hinanden. Vi skal træne de situationer, som kan opstå. Folk tror, at samarbejdet og de effektive koordinerede løsninger sker pr. automatik. Det gør de bare ikke. Vi skal arbejde for at kunne dokumentere de ressourcer, som instanserne har behov for. Hvis vi gør det dygtigt, vil det hjælpe, men jeg tvivler på, at beredskabet nogensinde får, præcis hvad det reelt har behov for,” siger Johnny G. Larsen og tilføjer:

”Vejen til robusthed går gennem samarbejde”

Det professionelle beredskab er ligesom politiet bundet af knappe ressourcer. Langvarige indsatser giver efterfølgende hviletid og afspadsering til personellet. Selvom midlerne er små, har vi dog redskaber, der kan styrke paratheden og evnen til at løse opgaverne ved eksempelvis et terrorangreb: Et forpligtende samarbejde, planlægning og øvelser er vejen frem, men også jævnlige

”Jeg ser kun én vej ud. Vi kan hjælpe og støtte hinanden på det strategiske og operative niveau ved indgåelse af helt klare, forpligtende aftaler og jævnlige møder herom”.

Ingen konsensus om frivillige Frivilligheden bør være en central del af beredskabet – særligt i de situationer, hvor beredskabet fattes hænder og har svært ved at dække det enorme behov for hjælp, som opstår, når eksempelvis naturkatastrofer hærger landet. De tusindvis af frivillige i beredskabet er ikke gratis, men udgifterne må siges at være relativt beskedne. Det kan derfor virke selvmodsigende, at netop frivillig25


heden er et af de områder, som risikerer at blive økonomisk hårdt ramt i de kommende år. ”Der sidder desværre nogle kræfter i beredskabet, som i øjeblikket ikke kan overskue at bruge frivillige kræfter. Det er paradoksalt at skære den gratis ressource væk i en periode, hvor det er svært at få pengene til at strække. Problemet er, at der ikke er nogen konsensus om, hvad det danske beredskab vil med de frivillige,” siger Carsten Iversen, der bliver bakket op af Johnny G. Larsen fra Folk & Sikkerhed. ”Vi har mere end nogensinde behov for dygtige frivillige, som bakker op og hjælper samfundet, når det brænder på. De er villige til at knokle en vis del ud af bukserne, og vi skal ikke glemme, hvor ufattelig mange timer, der hver eneste uge bliver leveret af frivillige kræfter i beredskabet,” siger Johnny G. Larsen. Beredskabsforbundet kan i alt mønstre omkring 7.500 frivillige, hvoraf langt de fleste har kompetencer og den nødvendige uddannelse til at yde en målrettet indsats, når det uventede og uforudsete sker. Carsten Iversen ser 26

da også muligheder for Beredskabsforbundets frivillige i de igangværende og kommende reformer af det danske beredskab. ”Vi skal passe på, at vi ikke sparer os selv ihjel. Selvfølgelig skal penge aldrig bruges unødigt, men i disse år er vi ved at spare på nogle meget centrale services. Beredskabsforbundet har en mulighed for at gøre sig gældende. Vi kan løse de opgaver, som andre ikke kan, og de frivillige kan være de hænder, som kan tage over, når de store og meget alvorlige situationer opstår,” siger Carsten Iversen. En national ulykkesforsikring I sommeren 2015 var de foreslåede besparelser på 300 mio. kr. det helt store samtaleemne ved Beredskabsforbundets landsmøde. Samtalen var – som også Carsten Iversen påpeger det – skiftet fra faglighed til økonomi. Beredskabsforbundets præsident hed dengang Bjarne Laustsen. I den kontekst, som bliver rejst af blandt andre Carsten Iversen og Johnny G. Larsen, er hans ord ved den lejlighed ikke blevet mindre relevante:

”Redningsberedskabet er en national ulykkesforsikring, som vi alle betaler til. Vi ved ikke, hvad tiden bringer. Men vi regner fortsat med, at konsekvenserne af verdens klimaforandringer vil skabe flere udfordringer i form af mere ekstremt vejr. Og vi ser også et generelt mere tilspidset internationalt sikkerhedspolitisk klima. Blandt andet som følge af krisen i Ukraine og det seneste terrorangreb i København. Derfor er tiden ikke inde til yderligere nedskæringer,” sagde Bjarne Laustsen, der fortsat er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og i dag også fungerer som den kommitterede for Hjemmeværnet.

T

rygheden for de danske borgere er blandt beredskabets fornemste opgaver, og det er netop evnen til at løse den opgave, som mange i dag mener bliver svækket. Geopolitiske spændinger, klimaforandringer og risikoen for terror er allesammen emner, som optager danskerne, og sikkerheden i den forbindelse er afgørende for mange. Det var blandt andet de bekymringer, som daværende præsident Bjarne Laustsen luftede på landsmødet i 2015. ”Det danske beredskab er ud over at være effektivt og godt organiseret et af de billigste i Europa. Derfor har vi

svært ved at se rationalet bag de nuværende spareplaner. De vil svække beredskabet og gøre os dårligere rustet til at sikre borgernes tryghed. For eksempel i forbindelse med ekstremt vejr, som vi oplevede med Allan- og Bodil-stormene. Men også epidemier, naturkatastrofer i både ind- og udland eller i forbindelse med terroranslag, som det vi for nylig så i København,” sagde Bjarne Laustsen på landsmødet i 2015, hvor spareplanerne var blevet foreslået på Christiansborg. Træning betaler sig Planlægning, øvelse og koordination er en vigtig del af det arbejde, som det danske beredskab hver dag udfører. De nævnte parametre bliver kun endnu mere afgørende, hvis vi i stedet retter blikket mod de store og helt særlige indsatser, der heldigvis kun sjældent opstår. Terrorangrebet i København og stormen Bodils voldsomme vej gennem landet er to af de mest omtalte eksempler, hvor det danske kriseberedskab blev presset. Det er i den slags situationer, at træning og mange timers øvelse kommer til sin ret. 27


Fællesskab og viljen til at hjælpe

Portræt af en frivillig Frivillighed findes i mange former og udnyttes ikke bare i beredskabet, men i mange fora. Baggrunden for at blive frivillig varierer, men fælles for alle er ønsket om at yde et positivt bidrag og nyde fællesskabet i beredskaberne. Af Johannes Nord Jørgensen. Foto: René Andersen, Thomas Christensen, Thomas Bach Olufson, Paw Bak Frivillighed er en central del af det danske samfund. Hverken foreningslivet eller beredskabet ville være det samme uden. Det er viljen til at ofre egen fritid for i stedet at yde en indsats, hvor der er behov for det. Belønningen kommer ikke ind på bankkontoen, men skal i stedet findes i andre former.

Fagforening for frivillige I Hedehusene ligger Beredskabsstyrelsens frivilligcenter. Her opretholdes et udrykningsberedskab af frivillige, der kan assistere Beredskabsstyrelsen, når det er nødvendigt. Det kan for eksempel være i forbindelse med brand og rednings- og miljøopgaver.

Over hele Danmark træner og dygtiggør tusindvis af frivillige hver uge sig selv i de nødvendige kompetencer. Der er altid mulighed for at tilegne sig ny viden og få nye oplevelser i selskab med andre frivillige og deltids- og fastansatte i beredskabet.

Kredsleder René Andersen har været frivillig i 26 år. De seneste otte år har han fungeret som kredsleder i Hedehusene og fungerer dermed som repræsentant for 80 frivillige. Han forsøger at agere talerør over for ledelsen og kan fungere som forbindelsesled, når de frivillige skal ud og assistere andre kredse.

28

”De frivillige er alle tilknyttet en eller flere enheder, der hver har en frivillig leder. Det er vores mål, at vi kan fungere som en slags fagforening for de frivillige i Hedehusene. Det bedste, jeg kan gøre, er at være til stede, lytte til de frivillige og forsøge at løse eventuelle problemer,” siger René Andersen. Alle kan ringe til mig Der er lige så mange baggrundshistorier, som der er frivillige. Ikke desto mindre er der fællestræk. Frivillige vil gerne yde en indsats, og de er villige til at lægge det nødvendige antal timer i opgaverne. Blandt de frivillige i Hedehusene er Thomas Christensen, der er én af de mest aktive unge frivillige i Hedehusene. Han er tidligere værnepligtig og begyndte i marts 2015 som frivillig i Hedehusene. ”Jeg søgte kammeratskabet og muligheden for at udvikle mig i fritiden. Det er tydeligt, at folk har et ’drive’ og vil

noget med det. Mange er meget aktive og dedikerede,” siger 24-årige Thomas Christensen, der selv lægger et stort antal timer i sit engagement som frivillig. ”Jeg er nok den i Hedehusene, der har flest vagter. I snit har jeg i hvert fald fire om måneden, og vi skal egentlig kun tage en enkelt. Jeg har sagt, at alle enheder kan ringe til mig, og det gør de så en gang imellem,” griner Thomas Christensen. Til februar starter Thomas på sygeplejerskeuddannelsen. Det har altid ligget i kortene, at han skulle have en uddannelse inden for det felt, og arbejdet som frivillig har kun bekræftet den opfattelse. ”Det har altid drevet mig at hjælpe andre. Sådan har det altid været. Helt fra folkeskolens små klasser har jeg sagt, at jeg gerne vil kunne redde et andet menneskes liv,” fortæller Thomas Christensen.

29


Store oplevelser i udlandet Et engagement som frivillig giver mulighed for at komme med på internationale opgaver. Det er meget eftertragtet og foregår ofte i nogle af verdens brændpunkter. 35-årige Paw Bak har været frivillig i ti år. I øjeblikket bruger Paw op mod 15 timer om ugen på sit frivillige arbejde, hvor han blandt andet er ansvarlig for dele af sine kollegers uddannelse. Han er blandt de frivillige, som har flere internationale missioner på CV’et. I 2011 var han udsendt til Pakistan, i 2015 var det jordskælvet i Nepal, og i foråret 2016 var han i Sydsudan. Med andre ord nogle oplevelser, som ikke kan bestilles gennem et charterselskab. ”De internationale missioner er store oplevelser. Nepal var en meget speciel situation, og vi kom tæt på de lokale. Personligt lærer jeg at sætte pris på de ting, jeg har omkring mig. Det giver mening for mig, når jeg er ude at arbejde som frivillig,” forklarer Paw Bak. Paw er egentlig uddannet grafiker, men engagementet som frivillig fik ham til at søge nye udfordringer. 30

I dag er han uddannet sygeplejerske og arbejder på akutmodtagelsen i Hillerød. ”Som frivillig blev jeg pludselig skolet og trænet i førstehjælp. Jeg mødte andre sygeplejersker, og mit job som grafiker gav ikke længere mening. Jeg sad tit på stolen og kedede mig. Jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen i 2010 og har aldrig fortrudt det,” siger Paw Bak. Snakker ikke højt om motivationen De 7.500 frivillige i beredskabet bruger hvert år et enormt antal timer på deres hobby, der for mange ender med at blive en livsstil. Uge efter uge, måned efter måned løser de opgaver, der ellers ikke var blevet udført. ”Frivillighed giver nogle oplevelser, som du ikke kan få andre steder. De venskaber, vi knytter, kan du ikke købe dig til nogen steder. Vi snakker ikke så højt om motivationen. Det er meget normalt i det frivillige beredskab. Vi gør det bare. I bund og grund tror jeg, at de frivillige bare ønsker at give et nap med,” siger René Andersen, der også fremhæver den personlige udvikling, som frivillige gennemgår.

”De frivillige udvikler sig som mennesker og bliver mere rummelige. Opgaverne i felten giver nogle oplevelser, som man tager med hjem og ikke glemmer. De frivillige, som får opgaver i udlandet, tager også meget med hjem til Danmark, som sætter dagligdagen i relief.” God stemning på store øvelser Det danske beredskab tilbyder et væld af kurser og uddannelser, der skal styrke både frivillige og deltids- og fastansatte. Det er nødvendigt for konstant at opretholde et tidssvarende og effektivt beredskab med de nødvendige kompetencer. Thomas Bach Olufson har været flittig bruger af de udbudte uddannelser i beredskabet. På trods af antallet af tilbud har han efter snart ti år som frivillig taget de fleste kurser og uddannelser. I rygsækken har han blandt andet uddannelse som brandmand, USAR, HazMat og international redning. ”Uddannelserne ligger ofte i weekenderne, så jeg har brugt mange timer på det. Lige nu går jeg og venter på at komme på holdlederuddannelserne. Nu har jeg været

frivillig i snart ti år, så nu vil jeg gerne uddanne mig i ledelse,” fortæller Thomas Bach Olufson. Til daglig er han ved at uddanne sig til ambulanceredder, er aktiv i Dansk Flygtningehjælp og tidligere aktiv i Røde Kors. Også Thomas har været på flere internationale opgaver. Eksempelvis i sommeren 2016, hvor han for anden gang var på opgave i Grønland, hvor han tidligere har boet i tre år. ”Det var en superfed øvelse, som vist havde et budget på 30 mio. kr. Der var 200 figuranter, og for eksempel Søværnet og Frømandskorpset var involveret. Beredskabsstyrelsen har ikke så meget erfaring med at fungere i arktisk klima, og vi brugte lang tid på at løse nogle af de opgaver, som vi fik under øvelsen. Nu skal vi så bibeholde den viden, vi har skaffet os,” fortæller Thomas Bach Olufson, der gerne anbefaler andre at prøve kræfter med livet som frivillig. ”Vi prøver at stå på egne ben. Der er en god stemning i beredskabet, og folk taler pænt til hinanden. Det er op til dig selv, hvor meget du vil lægge i det, men der kan ligge store oplevelser og vente.” 31


Triplex

Triplex

Internationalt samarbejde i fokus Af: Johannes Nord Jørgensen. Foto: Martin Kobbro Madsen

Det sydlige Norge var i september vært for en kæmpemæssig øvelse, der skal styrke samarbejdet mellem humanitære organisationer fra hele verden. Øvelser som Triplex sikrer effektiv og hurtig hjælp til nødlidende, når katastrofen slår ned et sted i verden.

I slutningen af september løb en kæmpe øvelse af stablen på Lista Fly- og Næringspark i det sydlige Norge. Triplexøvelsen bliver afholdt hvert tredje år af samarbejdsorganisationen International Humanitarian Partnership (IHP). Øvelsen har op mod 500 deltagere. Adskillige lande og store internationale organisationer er repræsenteret på Triplex, der naturligvis også har dansk deltagelse. IHP-Triplex har som formål at øge og forbedre samarbejdet mellem organisationer, der hjælper mennesker i nød. Når katastrofen indtræffer, skal alle være bedst muligt forberedt. De seneste tre år har vi set flere eksempler på eksempelvis naturkatastrofer, der har krævet omfattende hjælp fra verdenssamfundet. Triplex 2016 tog netop sigte på at skabe et scenarie, der var sammenligneligt med en omfattende naturkatastrofe i et udviklingsland. På øvelsen kan de hundredvis af aktører træne og øve nogle af de udfordringer, som de kan møde 32

i reelle krisesituationer. Derfor er det også afgørende, at deltagerne ikke har for meget viden om, hvad øvelsen indeholder. I virkeligheden ændrer situationen sig hurtigt, så det skal den også på en øvelse. Danske Martin Kobbro Madsen var blandt de danskere, der i dagene fra den 25. til den 29. september kæmpede en brav kamp for at løse øvelsens mange opgaver. Stormflod i Norge Det danske beredskab blev i alt tildelt pladser til 11 deltagere, der alle satte kursen mod Norge den 21. september. Først den 2. oktober satte de igen fødderne på dansk grund. Altså en indsats på samlet set næsten 14 dage. Blandt de danske deltagere var som nævnt 27-årige Martin Kobbro Madsen, der startede som værnepligtig i 2008 og siden meldte sig som frivillig i beredskabet. Martin var én af to danske frivillige, der indløste billet til

det 11 mand store danske hold. Det blev en stor oplevelse, som Martin levende genfortæller. ”Scenariet var stormflod i Norge. Mange mennesker havde mistet deres hjem eller var flygtet fra husene. Danmark supplerede med det, der hedder Heavy Basecamp, som dækker over telte, strøm og en række andre ting,” forklarer Martin om den opgave, som ventede ham og holdkammeraterne, da de ankom til Norge. Tung lejr til 280 mand Opgaverne på Lista Fly- og Næringspark var grundigt fordelt på forhånd. For eksempel var industrikøkkenet det norske bidrag, mens eksempelvis Litauen havde knap så mange ressourcer, men alligevel bidrog med fem mand, der kunne hjælpe, hvor det var nødvendigt. De 11 danskere måtte først etablere sovepladser og basale fornødenheder, så de selv havde et sted, hvor de kunne opholde sig. De vidste dog også, at der få dage senere ville ankomme 280 mennesker fra alverdens nødhjælpsorganisationer. De skulle bo i lejren, som der stilles en lang række krav til. Martin og resten af beredskabsfolkene fik derfor travlt med at etablere basecamp. ”Vi ankom til en enorm græsplæne og mødte vores danske leder. Så gik vi ellers i gang. Vi brugte fire dage

på at etablere lejren. Den skal for eksempel indeholde multifunktionstelt, vandforsyning, vandrensningsanlæg og strøm. Vi havde en del udfordringer i starten, men vi fik løst det hele til tiden, så vi også kunne assistere NGO’erne med transport,” fortæller Martin om dagene i Norge. En kæmpe oplevelse Triplex 2016 indeholdt naturligvis et væld af hændelser, som udfordrede deltagerne. Øvelser med brand i telte, trafikuheld og mange andre ting var en del af hverdagen i den uge i september, hvor øvelsen fandt sted. Martin er ikke i tvivl om, at Triplex-øvelsen har givet ham smag for mere. ”Det var en kæmpe oplevelse, og jeg synes, det er fedt, at vi frivillige også kan komme med. Nu, hvor jeg har været igennem Triplex, vil jeg virkelig gerne udsendes i den virkelige verden. To af mine kolleger, der også var med på Triplex, faciliterer lige nu et koordinationscenter på Haiti,” siger Martin og tilføjer: ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg også gerne ville have været med på Haiti. De skal dog ikke være i tvivl om, at de gerne må ringe næste gang. Jeg er klar”. 33


Mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed

Et symbolsk samlingspunkt Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie deltog i Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk den 7. oktober 2016 i Holmens Kirke. Af: Redaktionen. Foto: Bjørn Nielsen, Tobias Fonsmark, Flemming Kyster Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk er en betydningsfuld højtidelighed for hele Danmarks redningsberedskab, og den markeres hvert år med en særlig begivenhed i Holmens Kirke. Årets begivenhed blev overværet af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, som sammen med 200 gæster deltog for at ære alle dem, som har mistet livet under tjeneste, og dem, der har gjort, og gør, en forskel for at skabe tryghed og redde liv og værdier. Ved årets begivenhed markeredes også 10-årsjubilæet for mindestenen ved Holmens Kirke. Det er ti år siden, Mindehøjtideligheden for brand- og redningsfolk blev afholdt for første gang, og det var Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, som afslørede mindestenen udført af Karin Lorentzen. Højtideligheden og mindestenen var en gave fra Falck til det danske beredskab i anledning af korpsets 100-årsdag den 3. oktober 2006 og årsdagen for Christiansborg Slots brand i 1884. På baggrund af den store deltagelse blev det året efter besluttet at afholde et tilsvarende arrangement, og siden har den første fredag i oktober dannet rammen om denne smukke begivenhed. Tre år efter indvielsen af mindestenen etableredes Den Danske Redningsberedskabspris, som siden 2009 har indgået i Mindehøjtidelighedens årlige tradition. 34

Den Danske Redningsberedskabspris markeres med en prisuddeling, når der findes indstillinger i det pågældende år. Prisuddelingen indgik i dette års begivenhed. Redningsberedskabsprisen 2016 gik til brandmandskabet ved Falck Hanstholm og Thisted Brandvæsen. (Se artikel på side 38). Prisen blev overrakt af Beredskabsforbundets præsident, Jan Johansen, MF. Efter gudstjenesten var der kransenedlæggelse ved mindestenen ved Allan Søgaard Larsen, koncernchef for Falck A/S, og Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber. Det var en stor ære og glæde for alle deltagere, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie ville bakke op om og overvære netop det arrangement, som samler alle organisationer tilhørende det danske beredskab. Det kongelige besøg udsendte et essentielt signal og er en hyldest til fællesskabet. Begivenheden føltes som et symbolsk samlingspunkt. For modtagelsen af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie stod Beredskabsforbundets præsident, Jan Johansen, Holmens Kirkes provst, Ejgil Bank Olesen, og Beredskabsforbundets ambassadør, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe. 35


36

37


HELTE

Redningsberedskabsprisen

Fredag den 7. oktober 2016 kl. 11.00 uddeltes Den Danske Redningsberedskabspris 2016 ved en højtidelighed i Holmens Kirke. Traditionen tro afholdes prisoverrækkelsen sammen med den årlige Mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk. Af: Redaktionen. Foto: Tobias Fonsmark

Redningsberedskabsprisen blev stiftet af en række aktører og organisationer i det danske redningsberedskab i 2009, og siden da indgår den i Mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk, som blev stiftet i 2006. Prisen er indstiftet med to formål: for at hædre den eller dem i redningsberedskabet, der – uanset deres tilhørsforhold – har gjort sig mest fortjent til det, og for at søge at opnå et større fællesskab i redningsberedskabet på tværs af tilhørsforhold. Redningsberedskabsprisen modtages af personer, der modigt og tappert har udført handlinger, der gjorde en forskel. For nomineringer og det endelige valg af prismodtagere står en komité bestående af repræsentanter fra organisationerne Beredskabsforbundet, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, FOA, Fagligt Fælles Forbund, Falck Danmark A/S, Danske Beredskaber, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk og Sønderjysk Frivillig Brandværnsforbund. Med prisen følger et beløb på 25.000 kr. Prisens midler er tilvejebragt via sponsorbidrag fra leverandører til redningsberedskabet og via indskud fra priskomitéens medlemmer. Priskomitéen nominerede to grupper til Redningsberedskabsprisen i år: brandmandskabet ved Falck Hillerød og brandmandskabet ved Falck Hanstholm og Thisted Brandvæsen. 38

39


Redningsberedskabsprisen

Selvom begge nominerede grupper af redningsfolk havde ydet prisværdige indsatser, blev det brandmandskabet ved Falck Hanstholm og Thisted Brandvæsen, der modtog prisen. Prismodtageren, brandmandskabet ved Falck Hanstholm og Thisted Brandvæsen, blev hædret for en omfattende redning af mennesker fra et fragtskib på Hanstholm Havn den 28. april 2015.

De nomineredes indsatser

Brandmandskabet ved Falck Hanstholm og Thisted Brandvæsen Tirsdag den 28. april 2015 kl. ca. 18.30 kaldes brandmændene fra station Hanstholm ud til ulykke på Hanstholm Havn. Der afgår otte mand i to køretøjer til opgaven. Flere ambulancer afsendt. Ved ankomst viser det sig, at det drejer sig om mindst tre-fire personer, der har arbejdet i nogle små rum i stævnen af skibet. 40

Redningsberedskabsprisen

Skibet er et polsk fragtskib lastet med træpiller. Der skal losses ca. 200 tons, og efterfølgende skal skibet videre til Holland med 5.000 tons. Brandmændene modtages af havnebetjente, der briefer holdleder om opgaven. En sømand er blevet dårlig i nogle rum i stævnen af skibet, hvor der opbevares diverse redskaber. Tre medlemmer af den polske besætning forsøger at hjælpe deres kammerat, men bliver dårlige under forsøget med at hjælpe og besvimer pga. iltmangel. Opgaven for brandmændene er redning fra lastrum af de polske sømænd, således at de polske sømænd kan behandles af de tilkaldte præhospitale enheder. På baggrund af erfaringer og øvelser i dette scenarie og med indsigt i skibes opbygning beslutter holdleder at lave to røgdykkerhold a tre mand, da det kræver store

fysiske resurser at få bragt de fire mand op af skibet. Da indsatsleder ankommer, rekvireres der assistance fra Thisted Brandvæsen til at afløse/hjælpe det allerede indsatte mandskab. Det lykkes for brandmændene at redde tre sømænd op af skibet i live. Den sidste sømand er desværre omkommet, men bjærges op i samarbejde med de tilkaldte brandmænd fra Thisted Brandvæsen. Brandmandskabet ved Falck Hillerød Søndag morgen den 11. oktober 2015 kom der en melding om brand i en toetagers beboelsesejendom på Hillerødsholm Allé i Hillerød. Meldingen lød på røgudvikling på trappeopgangen. Under fremkørsel kommer der flere supplerende meldinger om, at der også er røg i lejlighederne, og at flere opgange er røgfyldte. Ved ankomst til stedet sidder flere beboere allerede med åbne vinduer og råber på hjælp. De kan ikke komme ud

af deres lejligheder pga. kraftig røg på trappeopgangene. Andre beboere ligger fortsat og sover. Fire opgange med 24 lejligheder er kraftigt røgfyldte, og alle fire opgange er spærret med lægter, der er skruet fast. Dørene til opgangene kan således ikke åbnes, og hverken beboerne eller brandvæsenet kan umiddelbart benytte de spærrede adgangsveje. Rundt om bygningen er gravet en 2,5 meter bred og to meter dyb rende, da man er ved at renovere fundamentet. Hele ejendommen er endvidere afspærret af et to meter højt byggepladshegn, der vanskeliggør brandmandskabets arbejde. Det er desuden ikke muligt at bruge drejestigen. Det lykkes brandmandskabet med håndstiger at redde 35 beboere ud af ejendommen; 11 af disse køres i syv ambulancer til Nordsjællands Hospital i Hillerød til observation for røgforgiftning. Alle beboere i ejendommen overlever branden i kælderen. 41


Broager Frivillige Brandværn

Broager Frivillige Brandværn

Man behøver ikke slukke brande for at være en ildsjæl Af: Martin S. Hansen Foto: Jacob Raarup Hvid Hansen

42

43


Broager Frivillige Brandværn

Broager Frivillige Brandværn

Det er velkendt, at Sønderjylland har en stærk tradition for en stor frivillig beredskabsindsats og sønderjyder bruger gerne deres kreativitet til at gøre en forskel i deres lokalområde. Man behøver ikke slukke brande for at være en ildsjæl. Sådan kan graden af frivillighed i Sønderjylland opsummeres. For godt nok brænder det ikke ret meget omkring Sønderborg i øjeblikket: De cirka 30 frivillige i Broager Frivillige Brandværn har faktisk ikke slukket en eneste reel brand i 2016 – alligevel har der været fuld gang i Broagers station på Nejsvej, de sidste mange weekender og hverdagsaftener.

Bio-koncentrat automatisk, når bilen startes. Dermed er blandingen klar til brug ved ankomst. ”Alternativet var, at vi først skulle blande Road Bio og vand i spande og dunke, dernæst fordele blandingen på olien og til sidst skrubbe efter med koste. Nu går det meget hurtigere,” siger Ole Nielsen.

”vi har selv samlet penge ind, og vi har søgt donationer hos forskellige fonde”

”I sidste halvdel af 2015 begyndte vi at ombygge vores brandbil, så den nu automatisk kan fordele Road Bio-væske ud på steder med spild af olie eller anden kemi,” siger Ole Nielsen, brandkaptajn i Broager Frivillige Brandværn.

Kostene bliver i skabet På brandbilen blev der installeret en 200-liters tank, og når beredskabet nu kører til en opgave, hvor olie eller anden kemi skal fjernes, sker blandingen af vand og Road

Han forklarer, at Road Bio-blandingen nu fordeles ud på vejen gennem dyser, der er monteret under bilen.

”Nu triller vi simpelthen bare hen over det område, hvor der spildt kemi. Og bagefter vender vi vognen og tænder for spulebommen, så den er rettet mod kørebanen, og så spuler vi vejen ren med vand fra dyser, som også er monteret for nylig. Det er så effektivt, at man bagefter ikke kan se, at der lige har ligget olie,” siger Ole Nielsen. Blod på tanden At ombygge bilen har gjort, at Broager Frivillige Brand-

værn har været på fire opgaver alene i år i Sønderborg Kommune – opgaver, de ikke ville have fået, hvis de blot havde haft spande og koste at byde ind med. Og nu har de fået blod på tanden hos Broager Frivillige Brandværn, så værnets næste projekt er allerede i fuld gang. ”Vi ombygger en trailer, så den er udstyret med generator samt en kraftig lysmast, så vi har et bedre overblik over forholdene, når vi arbejder i mørke,” siger brandkaptajn Ole Nielsen, og oplyser, at trailerens generator bruges til pumpefaciliteter, så der hurtigere kan fjernes vand ved oversvømmelser.

også støttet, men den helt store indsats er jo de arbejdstimer, vi selv har lagt i projektet.” Som brandkaptajn går Ole Nielsen selv forrest og lægger en hulens masse timer på stationen. Hans almindelige arbejde er at være elektriker, men ansvaret som brandkaptajn udgør næsten et fuldtidsjob i sig selv. Han har dog ikke været alene: ”Det er særligt fem-seks frivillige, der var meget aktive ved montagen af Road Bio-anlægget, som har ydet en kæmpe indsats. Vi har flere smede, som har smedet alle komponenter i rustfrit stål, samt nogle elektrikere og håndværkere, der har ydet meget.

”den helt store indsats er jo de arbejdstimer, vi selv har lagt i projektet”

Alle har ydet At skrue i brandkøretøjerne kan ikke gøres gratis. Der er udgifter til delene, og også på dette område har Broager Frivillige Brandværn været kreative. ”Vi har selv samlet penge ind, og vi har søgt donationer hos forskellige fonde. Endelig har Sønderborg Kommune

Vi har også en dygtig automatiktekniker på 21 år blandt de frivillige. Han har automatiset både brandbilen og hele brandstationen. Hvis vi før havde et teknisk niveau på 1, så er vi vel oppe på 10 i dag. Det er dejligt at opleve,” siger Ole Nielsen.

Artiklen er en del af fagmagasinet ”Professionel På Vagt”, udgivet af mediebureauet JS Danmark.” www.sebrochure.dk/Professionelle_paa_vagt/WebView/

44

45


På besøg hos Region Nordjylland Af: Johannes Nord Jørgensen. Foto: Region Nordjylland

Beredskabets frivillige er spredt over hele Danmark. Hjælpsomme og engagerede mennesker, der er villige til at ofre deres fritid og hjælpe til, hvor de kan. I Region Nordjylland står 482 frivillige klar til at hjælpe i det nordjyske beredskab. Ud over de traditionelle beredskabsopgaver er Region Nordjylland optaget af arbejdet med Robust Borger-kurserne, Projekt Østbørn og mange førstehjælpsrelaterede opgaver. Overalt i regionens otte kredse løser de frivillige nødvendige og prisværdige opgaver. I efteråret 2016 blev en længe ventet aftale indgået, som sikrer, at de nordjyske frivillige også fremover er en del af Nordjyllands Beredskab. Lene Krüger Schade er fungerende regionsleder i Region Nordjylland. Hun har været frivillig i 37 år, de 16 som regionsleder. I marts 2016 trådte hun til som fungerende regionsleder, da regionsleder Hardy Wounlund tog orlov fra arbejdet i regionsledelsen. Længe ventet samarbejdsaftale Ni måneder tog det, men i september 2016 kunne Lene Krüger Schade langt om længe sætte sin underskrift på en fortløbende samarbejdsaftale mellem Beredskabsforbundet og Nordjyllands Beredskab. En tiltrængt aftale, der betyder, at regionen nu kan nyde godt af de mange tusind timer, som frivillige hvert år lægger i beredskabet. ”Vi havde nogle frustrationer blandt de frivillige. De manglede penge i mange af kredsene, men endnu vigtigere var at de frivillige ikke vidste, hvad de måtte, og hvilket udstyr de havde til rådighed. Vi kan ikke påtage os opgaver, når vi ikke har klare regler og ved, om vi kan låne køretøjer, og hvad vi ellers har brug for,” forklarer Lene Krüger Schade. Alle de tidligere samarbejdsaftaler, som Region Nordjyllands kredse havde med kommunerne, blev opsagt pr. 1. januar 2016. Beredskabet i Nordjylland er nu samlet i ét selskab under navnet Nordjyllands Beredskab, som er opdelt i fire områder med hver sin leder. De otte kredse i Beredskabsforbundet er fordelt rundt i områderne. 46

47


Region Nordjylland

Samarbejdsaftalen er en rammeaftale, som fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet mellem Beredskabsforbundet og Nordjyllands Beredskab. Beredskabsforbundets rolle som foreningsmæssigt ståsted fastlægges i samarbejdsaftalen, og i den kommende tid vil Beredskabsforbundets mere specifikke opgaver fremgå.

Region Nordjylland

”I mange kommuner har vi en fantastisk opbakning, og de frivillige får enormt meget ros”

”Aftalen var svær at forhandle hjem. Nordjyllands Beredskab skulle finde deres egne fødder, og samtidig skal der findes store besparelser. Sidstnævnte er blevet omdrejningspunkt for alt. Jeg havde gerne set, at de frivillige havde fået lidt flere midler, men overordnet set er vi tilfredse og meget spændte på, hvad der nu kommer til at ske,” forklarer Lene Krüger Schade og fortsætter: ”I mange kommuner har vi en fantastisk opbakning, og de frivillige får enormt meget ros. Opbakningen er lidt mindre de steder, hvor det kommunale beredskab ikke er vant til at bruge frivillige, men det er nok meget naturligt”. Robust Borger i klar bedring I Region Nordjylland har Beredskabsforbundet sat et ambitiøst mål for Robust Borger-projektet. I 2017 skal der afholdes 100 kurser, der samlet set skal tilføje 1.500 danskere til antallet af robuste borgere. Målet er sat af Jørgen Konradsen, der de seneste 12 måneder har fungeret som Robust Borger-koordinator i regionen. Som det er tilfældet mange steder i Danmark, har Robust Borger haft en hård start også i Region Nordjylland. Da projektet blev skudt i gang, udbød regionen 12 kurser, der blev annonceret simultant med en kampagne i to landsdækkende magasiner. De 12 kurser modtog i alt to tilmeldinger. En i Frederikshavn og en i Thisted. Med andre ord var det nødvendigt med nytænkning. ”Vi kan roligt konstatere, at det har været op ad bakke. En lang bakke. Det stod hurtigt klart, at vi måtte starte 48

helt forfra. Vi lagde en ny strategi, der gik på at møde nordjyderne ansigt til ansigt ved enhver given lejlighed. Det har vi så gjort,” siger Jørgen Konradsen.

Siden da har Region Nordjylland og Robust Borger bestræbt sig på at være synlige ved udstillinger, ved forskellige arrangementer og i det lokale handelsliv. Det har for eksempel været ved byfester, motorløb og et væld af mindre arrangementer over hele regionen. Det begynder at give pote, og Beredskabsforbundet afholder eksempelvis nu kurser i regi af de nordjyske menighedsråd. I foråret startede der derudover undervisning op på en efterskole i Ranum, og Jørgen Konradsen håber, at Robust Borger-kurserne i 2017 kommer med i undervisningsplanerne hos AOF og FOF. Jørgen Konradsen og resten af Region Nordjylland har dog også sat adskillige initiativer i gang internt i Beredskabsforbundet. Eksempelvis er alle otte kredse blevet anmodet om at sørge for kurser til alle frivillige. ”Det er vigtigt for mig, at alle frivillige kan fungere som ambassadører for Robust Borger. De første kurser er blevet afholdt med rigtig god respons. Vi har forsøgt at få flere undervisere med og tilbudt kurser, der skal uddanne nye undervisere. Foreløbig har vi dog måttet udskyde dem på grund af alt for få tilmeldinger. Vi prøver igen i 2017, hvor alle tre jyske regioner samarbejder om at få nye undervisere ind,” forklarer Jørgen Konradsen. Robust Borger er en vision og en enorm opgave for Beredskabsforbundet. Projektet har ikke fået en ønskestart, men ihærdigheden og engagementet er ikke mindsket af den grund. Robust Borger skal fortsætte sin udvikling. Det skal være en afgørende prioritet for Beredskabsforbundet. ”Vi skal ud at stemme dørklokker. Det er vejen frem, så folk finder ud af, hvad vi kan tilbyde. Jeg tror, at når vi først kommer i gang, vil vi opleve en sneboldeffekt på

Robust Borger,” fortæller Lene Krüger Schade og tilføjer: ”Robust Borger er en central del i vores nye samarbejdsaftale med Nordjyllands Beredskab. Robust Borger er vores eksistensberettigelse og levebrød. Jeg tror, at målet om at uddanne 1.500 nordjyder i 2017 er realistisk med de tiltag, som er sat i gang”.

”Opbakningen er lidt mindre de steder, hvor det kommunale beredskab ikke er vant til at bruge frivillige”

Fantastiske minder fra Projekt Østbørn Beredskabsforbundet har siden 1992 modtaget feriebørn fra Polen. Initiativet hedder Projekt Østbørn, og landet over opgiver mange frivillige deres private sommerferie for at hjælpe polske børn, der i den grad har fortjent en positiv og hjertevarm oplevelse. Lene Krüger Schade har været en af hovedkræfterne bag Projekt Østbørn lige siden begyndelsen for 24 år siden. Hvert år byder på nye udfordringer og beslutninger, der skal træffes. Ikke mindst skal der findes tilstrækkelig økonomisk støtte. Den sidste del bruger Lene Krüger Schade mange frivillige timer på hvert eneste år. I år blev der igen etableret sommerlejre over hele Danmark. I Nordjylland blev Lilje Lejr afholdt i uge 27 og 28 på Vrå Skole ikke langt fra Hjørring – en ældre skole, der til gengæld er rig på sjæl og stemning. ”Vi brugte den første weekend på at organisere og lave skolen om til sommerlejr. Vi er i den heldige situation, at omkring halvdelen af vores hold efterhånden består af unge mennesker, der brænder for projektet. De har uanede kræfter, og i to uger står de konstant til rådighed for de polske børnehjemsbørn,” fortæller Lene Krüger Schade. En mandag morgen i juli måned modtog lejren 26 børn og tre pædagoger. De blev som altid hentet i Padborg, og fire en halv time senere ankom de til Vrå Skole. Det var en flok meget glade og spændte børn, som trods en 20 timer lang køretur stadig havde en mængde energi at brænde af.

”Der skal ske noget, når så mange børn er på ferie. Det hele foregår på frivillig sponsorstøtte, så vi er meget afhængige af velvilligheden fra sponsorerne. Den er afgørende for, hvor mange aktiviteter vi kan tilbyde børnene,” fortæller Lene Krüger Schade.

Som altid indeholdt programmet en mængde arrangementer. Eksempelvis blev det til udflugter til Nordsøen Oceanarium, Fårup Sommerland, Aalborg Zoo og Cirkus Dannebrog. Derudover fik lejren besøg af en motorcykelklub fra Strandby, der kørte en lille tur med alle de børn, der ønskede det. ”Alt i alt forsøger vi at veksle meget mellem at være på tur og være hjemme i lejren. Det er vigtigt, at der er plads til leg, spil og afslapning mellem oplevelserne. Børnene og de unge hjælpere holder for eksempel meget af bålpladsen. Her bliver der gerne bagt mange pandekager og snobrød,” griner Lene Krüger Schade, der som altid er meget tilfreds med afviklingen og de fantastiske minder, som Projekt Østbørn hvert år skaber. Fremgang i det frivillige beredskab Region Nordjyllands 482 frivillige står parat til at hjælpe med alskens opgaver. En bred medlemsskare med plads til alle aldre er en vigtig faktor for det frivillige beredskab. Også på den front går det fremad i Region Nordjylland. ”Gennemsnitsalderen er ved at være lidt høj, men vi er begyndt at få en del unge med. Det går fremad på den front. Vi har fået en del ungdomsbrandkorps, og det er utrolig vigtigt. Vi får en del unge ind på 17-18 år, og de er superaktive. De stopper ofte, når de er omkring 22 år, men mange af dem kommer tilbage igen nogle år senere. Det er meget positivt,” forklarer Lene Krüger Schade, der vil fortsætte som fungerende regionsleder nogle måneder endnu, hvorefter regionsleder Hardy Wounlund formentlig vender tilbage til posten. 49


rn ge t

in yr

b la es

Men hvorfra kommer det svar så egentlig? Hvem er det, som har sat sig for at finde ud af om Danmark er klar, og til hvad? Og det er her hele problematikken ligger. Det er det, som en dag rammer os så hårdt, at vi risikerer at have svært ved at få tilliden til vores land, vores ledere og vores myndigheder tilbage. Dem, der svarer, ved det ikke, men sandsynligheden for, at det kommer frem er uendelig lille og derfor slipper man afsted med det i de 15 til 20 sekunder man har på TV2 News. Befolkningen lulles i søvn i sofaen og føler sig trygge.

rin

Af: Carsten Iversen, landschef, Beredskabsforbundet Foto: Bjørn Nielsen

rd

På Landsrådsmødet fik jeg igen mulighed for at ytre mig om Danmarks parathed, såfremt det utænkelige bliver tænkeligt. I den typiske danske politiske korrekthed bliver der fra alle steder sagt, ” ja, Danmark er klar”. Min påstand er, at det er der ingen der ved, og der er slet ingen, som har sat sig for at finde ud af det.

fo

Ud

” Er Danmark klar”… eller?

“værst af alt, vi kan ikke komme ud af det igen”

I gennem de seneste år er alle grene af beredskabet blevet skåret drastisk ned. Ikke så meget på de røde brandbiler, for netop det vil give alt for meget uro i befolkningen og det er uønsket og uoverskueligt. Hvor finder man så flere hundrede millioner i besparelser? Dem finder man 50

51


som så mange andre steder, der hvor man ikke kan se, at pengene tages lige nu. Der hvor alle rette blikket hen- ind på kontorene. Derinde, hvor man ikke producerer ”rigtig” brandslukning og der, hvor der burde planlægges for det utænkelige og for nationens overlevelse. Der sidder der ikke længere nogen, de er sparet væk i de kommunale budgetter.

”Nu bruger vi enorme summer på hovsaløsninger, som ikke er gennemtænkte, og værst af alt, vi kan ikke komme ud af det igen”

Hvorfor skulle man dog planlægge for det utænkelige, når det jo netop er utænkeligt behøver man vel ikke tænke på det? Min påstand er, at netop derfor skal man planlægge for det vi ikke ved. Vi ved ikke længere hvad der kan rammer os og vi kender ikke konsekvenserne. 52

Det er utænkeligt at en Tsunami rammer Amerikas østkyst, men det skete i Japan. I Japan ramte det 1 atomkraftværk med meget store konsekvenser for befolkningen, og ikke mindst for tilliden til systemerne. På Amerikas østkyst er der 28 atomkraftværker, hvem tør tænke på det?

I Danmark har samfundet en beskytterrolle. Samfundet passer på os. Det sikrer os det gode liv i en velfærdsmodel, hvor samfundet griber ind og løser problemerne helt ned på individ niveau. Befolkningen behøver ikke længere tage stilling og ansvar for eget liv, for der er altid hjælp at hente. Det gælder nok endda især når der skal planlægges, og tænkes det utænkelige, bare for at overleve og opretholde det liv, som vi kender i dag. Det kræver en indsats af den enkelte, men samfundet er der jo.

I beredskabssammenhænge vil nogen påstå, at vi ikke vil se, ikke vil høre og ikke vil tale om mega-hændelser, fordi de er uønskede, voldsomme og uoverskuelige. Det skyldes ikke mindst at magtesløse myndigheder bare ikke er på dagsordenen. I Danmark skal myndighederne kunne klare alt og kritik og fejl undersøges i årevis. Det kan ofte koste jobbet, hvis man træder ved siden af.

”I beredskabssammenhænge vil nogen påstå, at vi ikke vil se, ikke vil høre, og ikke vil tale om megahændelser, fordi de er uønskede, voldsomme og uoverskuelige”

Hvem havde forestillet sig, at nogle få hundrede flygtninge på danske motorveje og 2 dræbte i terroranslag mod København ville tvinge Dansk Politi så langt ned i knæ, at det er militært personel, som bevogter vores grænser. Det ville have lykkedes, hvis vi havde planlagt det. Nu bruger vi enorme summer på hovsaløsninger, som

ikke er gennemtænkte, og værst af alt, vi kan ikke komme ud af det igen. Vi har ikke – inden vandrende flygtninge og drab under terrorparagraffen – taget stilling til, hvad gør vi? – og hvordan kommer vi tilbage til normale tilstande.

Professor Preben Melander har peget på en ny styringslogik som hovedelement i konkurrencestaten: ”Konkurrencestatens styringsredskaber kan betragtes som et point kapløb, individualisme og ulighedsfremmende adfærdsnormer. Den politiske styringslogik i 2010 er større produktivitet for færre penge. Koste hvad det vil af tab af trivsel, livskvalitet, socialudfoldelse og demokratisk medbestemmelse” – man fristes til at sige – og nationens og befolkningens sikkerhed... 53


Forebyggelse og Indsatsparathed

katastrofe eller mindre hændelse, og i sidste ende være med til at reducere skadens omfang. En målsætning som styrelsen deler med Beredskabsforbundet, der prioriterer uddannelse rettet mod befolkningen.

Forebyggelse og operative indsatser er ikke hinandens modsætninger - begge dele er vigtige - både det, der sker i det små før en hændelse, og det, der sker lidt mere synligt, når katastrofen er sket.

Beredskabsforbundet har i årets løb desuden bidraget til den nationale forebyggelsesstrategi. Arbejdet med at formulere strategien drives af Beredskabsstyrelsen, og i samarbejde med en række myndigheder og organisationer er der udarbejdet aktionspunkter, der, blandt meget andet, skal bidrage til at fremtidssikre de frivilliges forebyggende indsats i samfundet.

Nyt kommunalt beredskabslandkort Året, der er ved at gå på hæld, har været det første arbejdsår for de nye fælleskommunale redningsberedskaber. Det har også betydet ændringer for de frivilliges rammer, og det har været en opgave for Beredskabsforbundet at løfte og fastholde engagementet hos de frivillige lokalt.

Robust Borger-konceptet En af målsætningerne i forebyggelsesstrategien er øget risikobevidsthed og mere handlekraft, selvhjulpenhed og hjælpsomhed i befolkningen før, under og efter alvorlige ulykker.

Når forebyggelse og indsatsparathed går hånd i hånd Af Henning Thiesen, direktør for Beredskabsstyrelsen

Refleksioner ved årsskiftet: Danmark skal være et trygt og sikkert sted at bo og leve – også når ulykker og katastrofer rammer os.

Beredskabsstyrelsen offentliggjorde i forsommeren 2016 en rapport om danskernes risikoopfattelse. Undersøgelsen tegner et generelt billede af, at danskerne oplever, at beredskabet er klar til at håndtere de forskellige hændelser, der kan ramme Danmark. Alligevel kan vi godt være bekymrede indimellem. Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at hele 78 pct. 54

af danskerne oplever, at det er sandsynligt, at Danmark bliver ramt af ekstremt vejr de kommende fem år. Der ses desuden en tendens til, at en tredjedel er bekymrede for ekstremt vejr.

Robust Borger-konceptet under ledelse af Beredskabsforbundet er med til at understøtte målsætningen i strategien med en forebyggelsesindsats, der skal hjælpe til at få kendskab, tænkning og beredskabskultur ind under huden på så mange af vores medborgere som muligt. Forebyggelse er en rigtig god begyndelse, men vi skal naturligvis også kunne håndtere ekstraordinære situationer som f.eks. ekstremregn. Det glæder mig derfor også, at mange frivillige indgår som en del af den operative styrke hos de kommunale redningsberedskaber og hos Beredskabsstyrelsen. Vi er sammen om at skabe et robust samfund, ligesom det også er vores fælles ansvar at få opbygget en god og sund beredskabskultur. Som jeg plejer at sige, så skal det ’føles naturligt’ for myndigheder, for virksomheder og for den enkelte borger at indtænke beredskabsplanlægning og krisestyring i dagligdagen.

Beredskabsforbundet har med sin organisatoriske forgrening ind i både det kommunale og statslige redningsberedskab taget initiativ til at sikre fokus lokalt på de frivilliges indsats i de nye beredskabsenheder. Der har været tale om en markant ændring i organiseringen af de kommunale redningsberedskaber, men der er ingen tvivl om, at reorganiseringen af det kommunale beredskabslandkort giver en række nye muligheder i forhold til at styrke samarbejdet på flere områder – også til gavn for de frivillige. Det er min opfattelse, at der blandt andet er skabt rum til at føre en god og tæt dialog med de nye kommunale beredskabsdirektører og beredskabschefer. Redningsberedskabet i Danmark vil også i 2017 have fokus på den forbyggende indsats og den operative kapacitet – og begge steder er de frivilliges engagement af stor betydning. Beredskabsforbundet har en vigtig og højt prioriteret opgave inden for det danske redningsberedskab med hensyn til at skabe et foreningsmæssigt ståsted, sikre oplysningen af befolkningen og uddanne robuste borgere. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i det nye år. Rigtig glædelig jul og godt nytår.

For Beredskabsstyrelsen er det en vigtig opgave at informere borgerne om forebyggelse på et niveau, så borgeren kan reagere bevidst og hensigtsmæssigt under en 55


headeremne

BEREDSKABSFORBUNDET

56


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.