Beredskab 02, september 2016

Beredskab September 2016

Det nye ’Vi’ Ny virkelighed Nye konklusioner Ny generation

’Vi’

Forandringernes begyndelse er den vigtigste del af arbejdet, og vi skal huske på, at de problemer vi møder på vejen ikke er andet end vores nye muligheder i arbejdstøj… Sammen, hånd i hånd med den nye generation, skal vi stolt kæmpe for vores værdier, for forberedt at møde den nye virkelighed.

Den skal mødes med alvor. Det er en krævende opgave, som både skal håndteres med flid og fornyet, positiv energi… (CDS) “Optimisten ser muligheder i enhver fare, pessimisten ser farer i enhver mulighed”. (Winston Churchill)

Redaktørens ord

Det nye ’vi’ Traditionen tro inviterer Magasinet Beredskab via vores stærke budskaber til samhørighed, ikke alene fordi forbundets kerneværdi og motto, ”Når hjælp er en æressag”, er en direkte henvisning til begrebet ’vi’, men også fordi vi jo står stærkest sammen som ’vi’. Og det skal vi fortsat manifestere både med ord og med handling. ’Vi’ er den stærkeste forhindring for menneskets undergang …

Verden er konfronteret med en ny virkelighed, som tvinger os til nye konklusioner og til, sammen med den nye generation, at kæmpe for vores værdier som det nye stærke ’vi’.

Det handler om at være åben for forandringer og møde dem velforberedt med integritet og positivitet.

Og så længe vi har en ydmyg forståelse for, at begyndelsen på forandringer er den vigtigste del af arbejdet, og at de problemer, som vi møder på vejen, ikke er andet end vores nye muligheder i arbejdstøj … så kan vi nok klare os … især når vi står sammen og tænker mere ’vi’ end ’jeg’.

Når jeg har tænkt på begrebet ’vi’, som er Beredskabsforbundets mantra, har jeg ikke alene tænkt på vores majestæt dronningens ord, men også på justitsminister Søren Pind, MF (V), da jeg hørte hans grundlovstale i år med en kraftig betoning af det magiske ord: ’vi’. Jeg har inviteret justitsministeren til mit keynote interview for at høre om, hvordan ’vi’ står på regeringens dagsorden i forhold til retfærdighed, tryghed og sikkerhed.

Ved landsrådsmødet i juni bød Beredskabsforbundet en ny præsident, Jan Johansen, MF (S), velkommen. Med glæde bringer vi i denne udgivelse et indlæg af Jan Johansen.

Den 28. april iscenesatte forbundets landschef, Carsten Iversen, en workshop på Christiansborg, hvor han inviterede danske beredskaber og andre samarbejdspartnere til en konstruktiv dialog om Beredskabsforbundets rolle. Carsten Iversens konklusioner om, hvad forbundet kan bidrage med i fremtidens beredskab, bringer vi på side 36.

Det arktiske område rummer potentiale for både naturlige og menneskeskabte katastrofer samt konflikt og militær konfrontation. Med tanke på Arktis, som Danmarks nationale interesse og som en forlængelse af en tidligere artikel udgivet af os om sikkerhedssituationen i Arktis har jeg bedt generalmajor Kim J. Jørgensen, den nye chef for Arktisk Kommando, om at beskrive kommandoens sikkerhedsopgaver samt fortælle os om øvelsen LIVEX 2016.

Endvidere har jeg interviewet fremtidsforsker Axel Olesen om vores manglende kig i bakspejlet i forhold til fremtiden, og om vi bør bekymre os for den kunstige intelligens – disruptive technologies.

Udfordringer fremkalder forandringer, men de bør som sagt betragtes som nye muligheder i arbejdstøj.

Og blandt mulighederne står den nye generation parat, som venter på vores invitation til at bringe deres kvaliteter frem.

Men det er os, som skal tage initiativet og hjælpe dem på vej.

De bedste konklusioner og beslutninger kommer altid fra en sund forening af tung erfaring og uspoleret kreativitet.

Det handler ikke om at udskifte hinanden med et clean cut, medmindre situationen ikke byder på andre optioner. Den nye virkelighed kræver både de bedste intentioner, de bedste indsatser og flittighed af os alle. Et sundt generationsskifte baseres på et konstruktivt møde med respekt for hinandens forskellighed, hvor de afprøvede og sikre erfaringer danner synergi med den nye, uspolerede kraft – den naturlige flair & drive for fremtidens attituder og teknologier og vice versa.

Det handler om at kunne tænke det utænkelige og sammen, hånd i hånd, at værne om vores fælles værdier.

God læselyst!

Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Chefredaktør 2

Indhold

ARTIKLER:

5 Præsidentens ord Af Jan Johansen

6 Valdemarernes land, med retfærdighed i sigte Interview med Søren Pind Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe 13 Beredskabet i Grønland bestod sin eksamen Af Kim Jesper Jørgensen

6

18 REGAN VEST Af Per Junker Thiesgaard 22 Rendezvous med fremtiden. Et kig I bagspejlet, fremtidsforskning, konklusioner, forberedelser Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

32

35

29 Fra debatter til konklusioner – Folkemødet 2016 Af Redaktionen

32 Frivillige i den utænkelige fremtid. Landsråd 2016 Af Redaktionen 36 Beredskabsforbundet sætter dagsordenen Af Carsten Iversen 40 Fremtidens frivillige Af Johannes Nord Jørgensen 44 Tobias Af Flemming H. Ohm 46 Frivilliges smukke tradition: Projekt Østbørn Af Redaktionen 49 Fem spørgsmål til Niels Bonde Jensen Af Henrik Stage

18

50 Frivilligpris 2015, overrækkelse 2016 Af Redaktionen 52 På besøg hos Region Midtjylland Af Johannes Nord Jørgensen 54 Muligheder, i stedet for at tage ’nej-hatten’ på Af Redaktionen baseret på en beretning af Johnny Leth-Andersen

49

55 36

Omstillingsparathed og generationsskifte Af Carsten Iversen

3

3

Kolofon

Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 bf@beredskab.dk www.beredskab.dk Steen Svanholmer, chefkonsulent, Beredskabsforbundet

5

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN: Chefredaktør & Kreativ Chef: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com DESIGN: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe cath@danneskiold-samsoe.com

55

22

SKRIBENTER: Redaktionen v/CDS Art & Visibility Johannes Nord Jørgensen BIDRAGSYDERE: Søren Pind, MF, (V) justitsminister, generalmajor Kim Jesper Jørgensen, chef for Arktisk Kommando Axel Olesen, fremtidsforsker, Instituttet for Fremtidsforskning Jan Johansen, MF (S), præsident, Beredskabsforbundet Carsten Iversen, landschef, Beredskabsforbundet Per Junker Thiesgaard, Henrik Stage Flemming H. Ohm, Region Hovedstaden Johnny Leth-Andersen, kommunikationsassistent Region MidtVest FOTO: Forside: Landsråd 2016. Foto: Bjørn Nielsen Bagside: Regan Vest. Foto: www.reganvest.dk, Karsten Pedersen

35

Justitsministeriet, Lars Svankjær, Forsvaret www.reganvest.dk, www.facebook.com/reganvest Flemming H. Ohm, Bjørn Nielsen, Jan Vestentoft Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, Niels Ruddy Hansen Bibi Kirkegaard PRODUKTION: CDS Art & Visibility

44 4

40

Oplag: 13.000 Medlem af Dansk Oplagskontrol, kontrolperiode 1. juli 2014 - 30. juni 2015 Nr. 02, September 2016, 36. årgang

Præsidentens ord

“Jeg er meget beæret over, at Beredskabsforbundets medlemmer har valgt mig som en af dem på deres landsrådsmøde den 12. juni 2016.”

Af Jan Johansen, MF (S), præsident for Beredskabsforbundet Beredskabsforbundets historie startede i 1934 med frygten for en ny stor krig i Europa. Beredskabsforbundet har gennem sin 82 år lange historie løbende haft ansvaret for varetagelse af mange forskellige opgaver. Og til trods for at Beredskabsforbundet har skiftet navn nogle gange og været igennem en stor udvikling, så har forbundets samlingspunkt altid været det samme og er det den dag i dag.

Hos Beredskabsforbundet handler det om at være der for hinanden: Når hjælp er en æressag!

Den frivillige ildsjæls uselviske ønske om at hjælpe mennesker i nød er Beredskabsforbundets dna.

Når jeg kigger tilbage på de mange forandringer, som forbundet har været igennem, er jeg også helt sikker på, at sammen kan vi klare nye opgaver og alle de forandringer, fremtiden måtte bringe.

Beredskabsforbundets frivillige er en del af rygraden i det Velfærdsdanmark, som vi kender i dag.

Når jeg kigger på Beredskabsforbundets berettigelse i dag, ser jeg et større og større behov for de kompetencer, forbundet har. Derfor er jeg sikker på, at det frivillige arbejde kommer til at betyde endnu mere i fremtiden.

Der kommer flere og flere opgaver, vi skal varetage – alt fra eksempelvis skybrud, der oversvømmer kældre, åer og vandløb, der går over deres bredder pga. for megen regn, flere og flere storme, der medfører store ødelæggelser, til håndtering af alle andre kritiske situationer.

Og her skal vi med de øvrige parter i det danske beredskab arbejde sammen om at skabe et trygt og moderne beredskab for familien Danmark.

Hos Beredskabsforbundet har vi forebyggelse på dagsordenen som en af vores hovedopgaver. Vi skal hjælpe samfundet til at være selvhjulpent og godt forberedt, inden større hændelser eller katastrofer indtræffer.

Vi skal tage hele familien Danmark på kursus i Robust Borger, så de kan være med til at begrænse skaderne, når en ulykke eller en katastrofe er ude.

Vi skal uddanne borgerne i at være mere robuste, så de selv kan gribe ind og tage action, inden hjælpen når frem.

Det er Beredskabsforbundets opgave.

Jeg ser meget frem til at arbejde for Beredskabsforbundet, og sammen med alle forbundets medlemmer står jeg parat til at møde alle de nye udfordringer, som fremtiden er i gang med at bringe.

5

Interview med Søren Pind

Valdemarernes land med retfærdighed i sigte

”Det er Valdemarernes land, Jydske Lovs med ordene om, at ’Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden’,” markerede den karismatiske justitsminister Søren Pind i sin smukke grundlovstale 2016.

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe I skrivende stund reflekterer jeg over konklusionerne fra NATO’s topmøde i Warszawa, militærkupforsøget i Tyrkiet og fremtiden for landets demokrati samt den britiske premierminister Theresa Mays beslutning om fortsat at ruste briterne med atomvåben, som står parat døgnet rundt ... og det tragiske gidseldrama i en katolsk kirke i Saint-Étienne-du-Rouvray i Frankrig, hvor IS-jihadister skar halsen over på den 86-årige præst Jacques Hamel, mens de videooptog den brutale episode.

Brutalitet, kaos, økonomiske udfordringer og manglende sikkerhed i verden – også omkring os i Europa i øst og syd – dét er vores status quo i dag.

Det er svært at forstå, at situationen i det moderne verdenssamfund allegorisk kan sammenlignes med Noas ark ...

Jeg stiller mig selv det retoriske spørgsmål, hvorfor vi har så svært ved at indse, at det onde, vi mennesker flittigt gør mod den verden, vi lever i, bliver vores egen undergang.

Vi er nødt til at begynde med at få bragt orden i verden, hvor spillets regler baseres på integritet, gensidig respekt for demokratiets love og et sundt samarbejde mellem hinanden.

Når Magasinet Beredskab skriver om emner som risiko, trusler, sikkerhed og forebyggelse, så gør vi det ud fra 6

vores intentioner om en tryg fremtid for danskerne og for at bringe konklusionerne uden påskønnelse af naivitetens filter.

Som en naturlig forlængelse af mit interview med rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, bragt i den seneste udgivelse af Magasinet Beredskab, inviterede jeg justitsminister Søren Pind, MF (V), til at beskrive regeringens dagsorden i forhold til retfærdighed og fortælle, hvilke politiske tiltag justitsministeren sætter i gang for at øge danskernes tryghed.

Du arbejder med mange områder for at skabe retfærdighed og dermed også skabe tryghed og sikkerhed i vores samfund. Hvilket mål satte du på dagsordenen, da du overtog ansvaret som justitsminister?

– Fra jeg tiltrådte som justitsminister, har det været mit mål at værne om respekten, retfærdigheden og sikkerheden.

Vi skal sikre respekten for vores fællesskab, for dets repræsentanter og for dem, der bliver ofre for kriminalitet.

Vi skal sørge for, at retssystemet møder kriminelle handlinger med domme, der afspejler forbrydelsernes alvor og opleves som retfærdige. Og vi skal sikre, at Danmark har

Foto: Lars Svankjær

et stærkt værn mod terror og voldelig ekstremisme, så vi alle fortsat kan leve i tryghed og sikkerhed.

Det er store og vigtige områder, hvis udfordringer ikke lader sig løse over natten, og jeg er glad for i mit første år som justitsminister at have præsenteret en række tiltag med det overordnede formål at værne om respekten, retfærdigheden og sikkerheden i Danmark.

Sammen med de øvrige borgerlige partier har jeg for nylig præsenteret Respektpakke 1, der med konkrete initiativer skal styrke respekten for det fælles. Vi har skærpet straffen for overgreb mod børn, vi har skærpet straffen for voldtægt, og vi har fået vedtaget en strammere og mere enkel knivlov. Vi har med aftalen om politiets økonomi i de kommende år sikret Danmark et historisk stærkt værn mod terror, og vi har sat hårdt ind over for de såkaldte fremmedkrigere og gjort det muligt at straffe disse for landsforræderi.

Dagens digitale kommunikationsværktøjer muliggør, at vi alle, på tværs af geografiske grænser, kan komme tæt på hinanden, uddybe vores kompetencer, udveksle erfaringer og viden og skabe samarbejder og derved øge den økonomiske vækst. Men via de samme digitale kanaler spredes jo også en aggressiv terrorpropa-

ganda med det formål at motivere flere til ondsindede terrorhandlinger, som bekæmper vores demokrati og vil os ondt … Hvordan bør vi agere for proaktivt at forhindre den digitale terrorkommunikation?

– Lad mig først sige, at der ikke er nogen lette løsninger.

Vi kan og skal ikke lukke internettet. Vi kan i vidt omfang heller ikke styre dem, som misbruger internettet til fx at udbrede terrorpropaganda. Men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget. Jeg har indledt forhandlinger med Folketingets partier med henblik på at styrke indsatsen mod radikalisering og ekstremisme bl.a. på internettet.

I den forbindelse vil jeg drøfte en række mulige nye tiltag med retsordførerne.

Det første handler om at styrke monitorering og kortlægning af ekstremistiske aktiviteter på internettet. Vi har behov for at få et bedre billede af terroristernes onlineaktiviteter. Hvem kommunikerer med hvem? Hvor og hvordan finder radikalisering sted? Hvor stort er problemet reelt? Omfanget af data og de digitale mediers dynamiske karakter er en udfordring, men der findes nye redskaber, som kan hjælpe os med at give et bedre billede af det problem, vi står overfor.

Et andet tiltag handler om, at vi skal blive bedre til at fjerne ekstremistisk indhold fra internettet. Erfaringer fra 7

Foto: Lars Svankjær

bl.a. Storbritannien viser, at det faktisk er muligt at sikre en betydelig reduktion af voldeligt ekstremistisk materiale på internettet. Det forudsætter et tæt og effektivt samarbejde med industrien, for bortfjernelse og lukning af profiler skal ske meget hurtigt, hvis det skal have en virkning.

Et tredje tiltag, vi kigger på, er, om vi skal udvide forbuddet mod udbredelse af terrorpropaganda. Hvis en person på fx Facebook fremstår som tilhænger af en ekstremistisk form for islam og linker til materiale fra Islamisk Stat, så bør han vide, at han støtter terror. Og det bør kunne straffes i videre omfang end i dag.

Et fjerde tiltag handler om, at vi med fornuftens stemmer skal være mere aktivt til stede på internettet for at svække ekstremistiske budskabers appel og tiltrækningskraft.

8

Vi skal skabe en klar modvægt til de enøjede fortællinger, som ekstremister og terrorgrupper spreder på internettet.

Selvom vi udtaler os vidt og bredt om, at Danmark er et trygt land, så findes der jo flere steder i verden med mindre kriminalitet, og hvor respekten for loven er større, end vi oplever i dagens Danmark. Hvordan kan det være, at vi føler os sikrere ved at gå alene på gaden i Singapore eller i Dubai – uanset tidspunktet på døgnet – end vi gør i Danmark i dag? Hænger det sammen med deres meget strengere straffelov end vores standarder.

Er det et spørgsmål om autoritetstro, manglende respekt for autoriteter og alle dem, som udøver opgaver på vegne af samfundet? Hvilke tanker bringer det hos dig?

Interview med Søren Pind

– Forudsætningen for, at Danmark er et trygt og velfungerende land, er, at vi har respekt for hinanden, for det offentlige rum og for de institutioner og mennesker, som repræsenterer det fælles. Derfor har regeringen og de borgerlige partier strammet kursen over for vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste, og i maj præsenterede vi den første såkaldte Respektpakke.

At genvinde respekten for fællesskabet indebærer en holdningsændring, og den slags tager tid, men vi har med Respektpakken taget det første skridt på vejen.

højsædet. Du har tidligere sagt, at ”når fjenden står for døren, er det ikke tid til splid” … Hvad mener du med det?

Blandt initiativerne i pakken indgår strafskærpelser, der skal sikre en bedre beskyttelse af personer i offentlig tjeneste og deres nærmeste, også i fritiden. Vi vil indføre et kollektivt erstatningsansvar for anstiftere og ledere af opløb og udvide straffelovens regel om vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste, så den også kommer til at omfatte indirekte trusler, fx på internettet, og trusler fremsat over for kollegaer.

Vi har i Danmark et dygtigt politi og dygtige efterretningstjenester, som hver dag arbejder hårdt for, at vi som borgere kan være trygge i vores hverdag. Politiet og PET skal have de nødvendige ressourcer, og regeringen har med aftalen om i de kommende år at tilføre politiets økonomi 600 mio. kr. om året sikret Danmark det hidtil stærkeste værn mod terror.

– Vi lever i disse år med en alvorlig terrortrussel, som manifesterer sig i angreb i den vestlige verden. Vi skal ikke lade frygten dominere, men vi må heller ikke være naive: Mørke kræfter vil vores demokratiske livsform til livs, og vi kommer til at bekæmpe disse mørke kræfter længe og tålmodigt med alle demokratiets virkemidler.

“Vi kommer til at bekæmpe mørke kræfter længe og tålmodigt med alle demokratiets virkemidler”

Også i forhold til retsvæsenet bliver der sat ind, bl.a. med øget brug af udeblivelsesdomme, indførelse af straf for udeblivelse fra afsoning og tidligere og konsekvent stop for sociale ydelser ved udeblivelse fra afsoning.

Hvordan synes du, alle de, der med ekstremistiske budskaber hjernevasker og inviterer andre til terrorhandlinger mod demokrati og opfordrer til vold, bør håndteres?

– Regeringen har fokus på en styrket indsats mod radikalisering og rekruttering til terrorisme. Med de sociale medier har ekstremister fået en større berøringsflade til befolkningen. Vi ser desværre, at onlinepropaganda via fx sociale medier udgør et centralt redskab i forbindelse med rekruttering til terrorisme og ekstremisme. Derfor er der nødt til at være en konsekvent retshåndhævelse, når det gælder ekstremistiske miljøers udbredelse af propaganda på internettet. Vi skal dog finde den rette balance i tiltagene – også på dette område.

Vi er i Danmark vant til at ’bekæmpe’ terror og kriminalitet med vores demokratiske rummelighed, hvor demokratiets retsprincipper og ytringsfriheden er i

Vi tager truslen fra terrorisme meget alvorligt og er løbende opmærksomme på, om der kan gøres mere. Det er dog desværre klart, at nok så mange initiativer og ressourcer ikke indebærer en garanti for, at et terrorangreb ikke kan ramme os.

I flere årtier forsøgte Naser Khader, som er anerkendt for sin store indsigt i den arabiske verden og konflikterne i islam, at gøre os opmærksomme på, at vi mangler forståelse for deres kultur, og derfor håndterer vi kriminalitet blandt indvandrergrupperinger i Danmark alt for tolerant. Hvorfor tror du, vi har så svært ved at sætte os ind i andre kulturer, før det er alt for sent?

– Jeg er ikke sikker på, at det er os, der har svært ved at sætte os ind i andre kulturer. Jeg tror ikke, at vi i tilstrækkelig grad har krævet, at de, som kommer til Danmark, sætter sig ind i vores kultur.

Løfter vi blikket lidt og ser på det større perspektiv, handler det om, at tidligere regeringer i Danmark efter min mening har haft en forkert opfattelse af, hvad god integration er. Hvis du spørger mig, er det en naturlig forventning, at kommer man til Danmark, så vil man også være med.

9

10 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

D

Interview med Søren Pind

en forventning bør gennemsyre hele den offentlige tilgang til det arbejde, der forestår: i skoler, i svømmehaller, i børnehaver, på socialkontoret, på boliganvisningen.

Den misforståede hensyntagen til allehånde særkulturtræk må simpelthen ophøre. Dem må man holde hjemme.

Og fred i øvrigt med det.

Som individ og politiker er du altid resultatsøgende, og hands-on fører du dine initiativer ud i virkelighedens lys, og gerne hurtigst muligt, og nu ruster du dansk politi til at håndtere, hvad der måtte komme.

Hvordan vil du prioritere?

– Vi har et fælles mål om at sikre tryghed og orden i Danmark. Med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 afsættes der 600 mio. kr. om året for at sikre Danmark mod terror, flere betjente til politiarbejde, styrket kontrol i grænseområderne og fremtidssikring af politiuddannelsen.

Samtidig videreføres politiets særlige indsatser mod indbrudskriminalitet, rocker- og bandemiljøet, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet samt de tryghedsskabende indsatser i særlig udsatte boligområder.

Flere terroreksperter mener, at terrorister har endnu bedre mulighed for at komme over vores grænser skjult i flygtningestrømmen. Ud fra dette scenario er vi naturligvis nødt til at styrke grænsekontrollen for at have styr på flygtningestrømmen. Men vi har jo også behov for fri bevægelighed ifølge Schengenaftalen …

Har vi den rette teknologi til at gennemføre en fuldstændig grænsekontrol ved den fysiske grænse, hvor man lokaliserer alle data på alle grænsegængere, uden at der dannes kæmpe køer for de EU-borgere, der har gyldigt pas?

– Den 13. juni 2016 var jeg i Københavns Lufthavn for at deltage i indvielsen af de nye ABC-gates, der er et selvbetjeningsanlæg, som gør det muligt for passagerer at gennemføre selvbetjent paskontrol ved indrejse fra et land uden for Schengenområdet. Den selvbetjente paskontrol kontrollerer, at den rejsende har et ægte og gyldigt pas. Samtidig kontrollerer den via opslag i forskellige registre, herunder Pas- og Kriminalregisteret, Schengen-informationssystemet (SIS) og Interpols registre, om den rejsende eller passet er eftersøgt, og om den rejsende må rejse ind i eller ud af Danmark.

“Forudsætningen for, at Danmark er et trygt og velfungerende land, er, at vi har respekt for hinanden”

Der forventes fortsat store flygtningestrømme i Europa og Danmark. Dansk politi har fortsat håndtering af flygtningestrømmen højt på dagsordenen og arbejder nu sammen med Hjemmeværnet med en omfattende grænseindsats. Hvordan er deres rollefordeling?

– Regeringen besluttede i april at lade Hjemmeværnet bistå politiet i forbindelse med grænsekontrollen, og i juni begyndte de første hjemmeværnsfolk at arbejde ved den dansk-tyske grænse. Fokus er på førstelinjekontrol, dvs. at overvåge trafikken og udvælge dem, der skal kontrolleres nærmere. Hjemmeværnets hjælp bliver ydet under politiets ansvar og ledelse, og Hjemmeværnets personale gennemfører forinden et målrettet uddannelsesprogram i regi af Politiskolen.

Jeg er glad for, at Hjemmeværnet kan levere dygtige og kompetente folk, som kan hjælpe politiet ved grænsen og på den måde frigøre politifolk til andre vigtige opgaver.

Samlet kan Hjemmeværnet aflaste politiet med 125 årsværk, der kan vende tilbage til arbejdet i politikredsene.

Med de nye automatiske gates vil Danmarks kontrol af personer, der rejser ind i Schengenområdet via Københavns Lufthavn, utvivlsomt blive styrket mærkbart. Kontrollerne bliver gennemført systematisk, de bliver mere målrettede og effektive, og vi sikrer en optimal udnyttelse af information i de fælles europæiske systemer og i de nationale danske systemer. Derudover sikrer vi, at passagerer ikke får lov at gå videre, før der er sikkerhed for, at de har lov til at komme ind i Danmark og Schengenområdet.

I en tid, hvor terrortruslen imod Danmark er alvorlig, og hvor vi har måttet erkende, at ikke alle vil os det godt, kan en sådan systematisk kontrol være med til at øge trygheden.

Selvom det er tre år siden, at Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring ved Beredskabsstyrelsen præsenterede en samlet konsekvensvurdering, der varslede om kritiske udfordringer, så var tanken om risici for terror eller cyberangreb fjern hos de fleste af danskerne. Dengang bekymrede de fleste sig mest over risikoen for og konsekvenserne af naturskabte 11

Interview med Søren Pind hændelser, pandemier, ulykker med farlige stoffer på land eller forureningsulykker til søs. Scenariet er anderledes i dag. Vores tryghed er afhængig af, at vi tænker realistisk og forbereder os på det ’utænkelige’ også … Hvilke tanker bringer det hos dig?

– Det er vigtigt, at vi forbereder os på en række forskellige hændelser, herunder både naturskabte og menneskeskabte. Men det er rigtigt, at de menneskeskabte hændelser, såsom terror- og cyberangreb, formentlig fylder mere i folks bevidsthed i dag, end de gjorde for blot få år siden.

De seneste års terrorangreb på den vestlige verden har givet anledning til en lang række overvejelser hos myndighederne, men også hos den enkelte. Hos myndighederne består de grundlæggende overvejelser i, hvordan hændelserne fremadrettet ved en samlet myndighedsindsats kan forhindres bedst muligt, og hvad vi kan lære af det, der allerede er sket.

Med de initiativer har vi sikret Danmark det hidtil stærkeste værn mod terror.

Chefen for Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Lund-Sørensen, har sidste år konstateret, at ”en ting er sikker nemlig at vi skal forberede os på at leve med en sikker risiko for cyberangreb …”. Det er altså ikke noget smukt scenario … Men har vi forbedret vores metoder samt teknologi til at forhindre cyberangreb, som vil kunne ødelægge samfundets funktioner helt? Kan man overhovedet forvente en større sikkerhed i det digitale landskab? Hvilke initiativer kan du nævne?

– Der er ingen tvivl om, at cyberangreb udgør en stor og alvorlig trussel, og det gør ikke truslen mindre, at den gælder både offentlige institutioner, virksomheder og enkeltpersoner.

Cyberangreb på offentlige myndigheder eller kritisk infrastruktur er en særlig type angreb, som kan have store konsekvenser for samfundet og i værste tilfælde skabe situationer, hvor dele af samfundet kan blive sat ud af drift. Der er derfor et stort fokus på denne type angreb, og der arbejdes løbende med at risikovurdere denne type infrastruktur og forbedre sikkerheden omkring den.

I disse år sker der en betydelig styrkelse af arbejdet med cyber- og informationssikkerhed i Danmark, bl.a. med etableringen af Politiets Efterretningstjenestes Center for Cyber Intelligence og Forsvarets Efterretningstjenestes etablering af Center for Cybersikkerhed. Desuden samarbejder en række offentlige aktører i dag om at styrke forskellige aspekter af cyber- og informationssikkerhed.

“Mit mål er at værne om respekten, retfærdigheden og sikkerheden.”

Det er i vidt omfang myndighedernes opgave at sikre, at borgerne er trygge.

Herhjemme er der bl.a. iværksat en styrkelse af bevogtnings- og beredskabskapaciteten i politiet, en styrkelse af PET’s kapacitet til personbeskyttelse og etablering af døgnbemandede situations- og operationscentre for bedre at koordinere indsatsen ved et eventuelt terrorangreb.

Endvidere er PET’s operations- og efterretningskapacitet blevet styrket, og der er givet mere og bedre materiel til bl.a. politiets bevogtningsopgaver og beskyttelse af vores polititjenestemænd.

Søren Pind (Født 1969) Parlamentarisk karriere: Justitsminister fra 28. juni 2015. Minister for flygtninge, indvandrere og integration og minister for udviklingsbistand fra 8. marts 2011 til 3. oktober 2011. Minister for udviklingsbistand fra 23. februar 2010 til 8. marts 2011 Medlemsperiode: MF (V) Københavns Storkreds fra 13. november 2007. MF (V) Østre Storkreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007.

Midlertidigt folketingsmedlem for Venstre i Bornholms Amtskreds fra 26. maj 1997 til 1. juni 1997.

Midlertidigt folketingsmedlem for Venstre i Bornholms Amtskreds fra 13. december 1994 til 19. december 1994.

Kandidat for Venstre i Østerbrokredsen fra 2002. Kandidat for Venstre i Rønnekredsen fra 1991 til 1998.

Kandidat for Venstre i Aakirkebykredsen fra 1991 til 1998.

Uddannelse og erhverv: Cand.jur., Københavns Universitet, 1997. Student, Bornholms Amtsgymnasium, 1988.

Manuduktør i statsret, Københavns Universitet, fra 1999 til 2005. Projektleder, Waterfront Communications, fra 1997 til 1998 Tillidshverv: Medlem af Venstres Ungdoms landsstyrelse 1986-1988 og 1989-1991, medlem af forretningsudvalget 1989-1991. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1994-2008, borgmester for bygge- og teknikforvaltningen 1998-2006. Formand for Københavns Boligkommission 1998-2006. Formand for Vejnavnenævnet og for Det Grønne Råd 1998-2006. Medlem af Det Særlige Bygningssyn 1999-2003.

Medlem af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 2000-2002. Generalkonsul for KulturBornholm 2002. Medlem af bestyrelsen for Københavns Havn A/S, for udviklingsselskabet Prøvestenen og for Vestskovudvalget 2002-2006. Næstformand for Københavns Energi A/S 2006-2007.

Medlem af bestyrelsen for Nordicom 2008-2010.

Publikationer: Har bl.a. udgivet »Friheden duer til alt godt«, 2002, »Kære Søren – en brevveksling om det nye Danmarks kurs« med Søren Krarup, 2003, »Lise Nørgaard – et portræt«, 2005, og »Fra i dag – Aznavour på dansk« cd udgivet sammen med Pelle Voigt, 2004.

12

Arktisk Kommando

Beredskabet i Grønland

bestod sin eksamen

Den 28. maj 2016 kolliderede det svenske fragtskib GUTE med det færøske passagerskib FÆRINGEHAVN i farvandet ud for Nuuk i Grønland. FÆRINGEHAVN havde 200 personer ombord. Kort tid efter kollisionen sank FÆRINGEHAVN, mens GUTE holdt sig flydende men havde store skader på skrog og maskiner.

Af generalmajor Kim Jesper Jørgensen, chef for Arktisk Kommando. Foto: Forsvaret Arktisk Kommando er ansvarlig for eftersøgnings- og redningstjeneste på det åbne hav omkring Grønland.

Vi blev derfor alarmeret, og vi iværksatte straks en stor redningsaktion, hvor kommandoens skibe, fly og helikoptere blev indsat for at redde de mange mennesker samt beskytte havmiljøet i tilfælde af olieudslip.

En række vigtige samarbejdspartnere gik også øjeblikkeligt i aktion, især politiet og det grønlandske selvstyre, herunder sundhedsvæsenet.

Det stod dog hurtigt klart for os, at katastrofen havde et omfang, som oversteg ikke blot Arktisk Kommandos men det samlede grønlandske beredskabs kapacitet. Jeg besluttede derfor at tilkalde hjælp i form af Arktisk Beredskabsstyrke, som består af enheder fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet. Vi bad endvidere om støtte fra Island og Canada.

Situationen udviklede sig gennem de følgende tre døgn flere gange kritisk, men ved en stor indsats af alle 13

involverede enheder og myndigheder kom situationen under kontrol, mange menneskeliv blev reddet og en alvorlig olieforurening blev bekæmpet.

Heldigvis var kollisionen mellem de to skibe kun en øvelse – nemlig øvelsen ”Grønland LIVEX 2016”, som foregik i perioden 23. maj til 5. juni 2016 i området omkring Nuuk. ”LIVEX” betyder ”Live Exercise”, altså en øvelse der udspilles i fuld skala i den virkelige verden i modsætning til fx skrivebordsøvelser. Øvelsen ”Grønland LIVEX 2016” er den hidtil mest omfattende redningsøvelse, som er blevet gennemført i Grønland. Øvelsen havde til formål at træne og styrke det grønlandske og danske katastrofeberedskabs evne til at håndtere en katastrofe som fx et skibsforlis med mange mennesker involveret. Øvelsen involverede alle grønlandske beredskabsmyndigheder, som ud over Arktisk Kommando består 14

af bl.a. Grønlands Politi, det grønlandske selvstyre, herunder departementet for Sundhed samt for Natur, Miljø og Energi samt ikke mindst Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, der også deltog i øvelsen. Hertil kom støtte i form af personale fra bl.a. Arktisk Beredskabsstyrke, redningstjenesten på Island og Rigspolitiet.

Den samlede redningsindsats blev ledet af Grønland, som bl.a. aktiverede Grønlands Beredskabskommission til denne opgave. Selve øvelsen blev planlagt og ledet af Søværnets Taktiske Stab støttet af en lang række myndigheder.

Arktisk Kommando er en værnfælles kommando bestående af medarbejdere fra Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet samt civile, hvor vores primære opgave er at varetage det militære forsvar af Grønland og Færøerne. Men kommandoen er også en vigtig del af det grønlandske beredskab, herunder eftersøgnings- og redningstjeneste samt anden støtte til det civile samfund.

Geografien og klimaet i Grønland er væsentligt forskelligt fra Danmark, hvilket har stor indflydelse på eftersøgnings- og redningsopgaver samt havmiljøkatastrofer.

Da afstandene er store og vejrliget sætter begrænsninger, bliver transport og logistisk planlægning helt afgørende for at kunne yde en meningsfyldt indsats ved katastrofer. Det er derfor vigtigt, at beredskabet i Grønland får øvet håndtering af katastrofer og derigennem få erfaringer i praksis med hvad der virker og hvad der ikke virker. Dette blev der rig lejlighed til under ”Grønland LIVEX 2016”.

En øvelse som ”Grønland LIVEX 2016” er et stort setup, hvor der er blevet brugt mange ressourcer i Grønland og Danmark på at forberede, gennemføre og samle op på øvelsen. Men alle de ovenfor nævnte faktorer er vigtige grunde til, at vi skal afprøve, om beredskabet er klar til at tage imod flere hundrede sårede og til samtidig at håndtere en havmiljøkatastrofe.

Hvert enkelt element i øvelsen var af øvelsesledelsen udarbejdet med henblik på at presse beredskabet mest muligt for derigennem at teste dets formåen. Til det formål deltog godt 100 danske og 100 grønlandske frivillige figuranter, som var rekrutteret og indsat af Hjemmeværnet. Figuranterne spillede passagerer af forskellig nationalitet, som bl.a. havde pådraget sig fysiske skader. En del af de fysiske skader var af et omfang, som krævede betydelig lægefaglig behandling, hvilket blev tydeliggjort ved sublim sminkning. Passagernes forskellige nationaliteter medførte en del sproglige barrierer, hvilket betød en ekstra udfordring for beredskabet.

Netop kommunikationen var et væsentligt fokuspunkt under øvelsen.

At øvelsen blev ”spillet helt igennem” sås ikke kun af de såredes skader men også af det forhold, at de skibbrudne ikke blot skulle reddes fra druknedøden til havs. De skulle 15

også fragtes i land og videre til Dronning Ingrids Hospital, hvor de blev behandlet. En gruppe af de skibbrudne endte på et øde klippeskær, hvor bl.a. Beredskabsstyrelsen holdt dem i live, indtil de kunne flyttes til Nuuk.

Blandt forstærkningerne i Arktisk Beredskabsstyrke indgik felthospitaler, der blev opstillet i både Nuuk og Kangerlussuaq. Sidstnævnte med henblik på at evakuere sårede med fly til Island i det omfang, det grønlandske sundhedsvæsen ikke selv havde tilstrækkelig kapacitet. Kangerlussuaq blev i øvrigt omdannet til et logistisk knudepunkt for modtagelse af forstærkninger og forsyninger fra Danmark.

Endvidere indgik soldater fra Specialoperationskommandoen i forstærkningerne. Øvelsen viste, at disse hårdføre soldater kan yde en stor humanitær indsats i forbindelse med en katastrofesituation.

Med mange myndigheder involveret i håndtering af en katastrofe bliver koordination af sektoransvar samt af interne og eksterne kommunikations- og kommandoveje til en hovedopgave i sig selv. En væsentlig del af øvelsen var derfor pressehåndtering, når en katastrofe får stor 16

international bevågenhed fra pressen og ikke mindst fra pårørende til katastrofens ofre.

Så mange personer har brugt mange ressourcer på at planlægge og endnu flere har brugt ressourcer på at deltage i ”Grønland LIVEX 2016”. Men ressourcerne er givet godt ud. Øvelsen har givet alle involverede gode erfaringer, som vi kan arbejde videre med på tværs af beredskabet men ikke mindst inden for egne rækker. Alene i Arktisk Kommandos stab i Nuuk har vi et par hundrede læringspunkter, som vi er i gang med at bearbejde.

Men vigtigst af alt viste øvelsen, at det samlede grønlandske beredskab er i stand til at håndtere store katastrofer.

Dermed ikke sagt at alt er på plads og fungerede perfekt.

Langt fra. Men der blev ydet en velkoordineret indsats under grønlandsk ledelse, og øvelsen viste, at det samlede grønlandske beredskab har udviklet sig meget positivt over de seneste år og absolut kan yde en meningsfyldt indsats også i forhold til større katastrofer.

Øvelsen viste dog også vigtigheden af hurtigt at kunne modtage forstærkninger udefra i form af Arktisk Beredskabsstyrke, ligesom øvelsen påviste en række områder, hvor Arktisk Kommandos kapacitet kan styrkes. Dette gælder fx styrkelse af bemandingen af kommandoens stab i Nuuk, styrkelse af overvågningen af havet og luftrummet omkring Grønland samt kommunikationsmulighederne.

Et meget positivt element i øvelsen var den store indsats, som Beredskabsstyrelsen samt frivillige fra Hjemmeværnet ydede til både øvelsens gennemførelse og forstærkning af Arktisk Kommando. Deres indsats var uvurderlig.

Et par uger efter øvelsens afslutning offentliggjorde Forsvarsministeren en omfattende analyse af Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. I analysen bliver der

lagt op til, at Arktisk Kommando får tildelt flere ressourcer i form af både materiel og personer. Ressourcer, som vil kunne medføre et løft på flere af de områder, som ”Grønland LIVEX 2016” satte fokus på.

Analysen anbefaler eksempelvis et pilotprojekt med etablering af en frivillig enhed i Grønland til løsning af en række opgaver i relation til bl.a. overvågning og katastrofehjælp.

Analysen anbefaler endvidere en række styrkelser på områder, som øvelsen har påvist vigtigheden af, herunder styrket bemanding, styrket overvågning og bedre kommunikationsmuligheder. I Arktisk Kommando ser vi nu frem til den politiske behandling af rapporten og dens anbefalinger.

Side 13: Indsatshold på vej fra inspektionsskib. Side 14: Felthospital indsat for at støtte det lokale sygehus i Nuuk. Beredskabsstyrlesen evakurere nødstedte fra Kook øerne.

Side 15: Indsatshold Beredskabsstyrelsen og Søværnets skibe. First Responder team fra Frømandskorpset. Indsatshold fra BRS i gang med evakuring. Side 16: GM Kim Jesper Jørgensen på havnen i Nuuk under LIVEX 2016. GM Kim Jesper Jørgensen på kontoret i Nuuk. Side 17: LYNX letter fra inspektionsskibet THETIS. Frømandskorpset ved afgang fra inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN

17

REGAN Af Per Junker Thiesgaard

VEST

“Året er 1984. Det er forår, og der er undervisning for officers-elever fra CF Korpsets Befalingsmandsskole på Bernstorff Slot i signaltjeneste i en bunker midt ude i Store Dyrehave ved Hillerød. Fjernskriveren tikker.

Den ligner en stor skrivemaskine og er forbundet med en tilsvarende maskine et andet sted i landet. Den første modtager i “rundskrivningen” kvitterer klar med forkortelsen “regan vest” – og det var det nærmeste de allerfleste nogensinde kom Regeringsanlæg Vest.”

Hvad der gemte sig bag forkortelsen var ikke noget, der blev talt om. De færreste vidste, hvad “regan vest” var – og de få, der overhovedet kendte til bunkeren, vidste som regel blot, at det var den bunker i vest-Danmark, hvorfra landet skulle kunne ledes i krig. Kommandocentraler og deres bunkere, var et centralt element i civilforsvaret – og øverst i hierarkiet var Regeringsanlæg Vest – toppen af det omfattende civile kommando-system, som var opbygget udover det ganske land siden 1950’erne. Nu kan man snart besøge den… som museum.

Den Kolde Krig Truslen var faren fra luften – luftangrebet – og en invasion og følgende landkrig i Danmark, og truslen om de frygtelige kemiske våben og atomvåben. Alle disse elementer blev der planlagt konkret for, og man regnede dem for sandsynlige.

Det var det vi kender som “Den Kolde Krig.”

Det føles fjernt i dag, men mange ældre frivillige kan huske den tid, for der var mange opgaver at løse for frivillige i civilforsvaret. For mange yngre frivillige er det derimod en helt ukendt del af vores beredskabs historie.

18

Foto: Karsten Pedersen

Regan Vest

REGAN VEST – Regeringens bunker I toppen af det civile ledelses-system finder vi REGAN VEST, som indtil for ganske få år siden stod parat til at blive taget i brug, og hvis eksistens fortsat var fortrolig og kun kendt af få. REGAN VEST ligger i Rold Skov i Nordjylland. I 2003 blev REGAN VEST taget ud af operationel drift og kun vedligeholdt i dvaledrift og nu er anlægget skrevet helt ud af beredskabet. Derfor bliver der mulighed for besøg, når bunkeren omkring 2018-2019 åbner som museum.

Frivillige fra Beredskabsforbundet var så heldige at få mulighed for at besøge REGAN VEST i 2015, da daværende Præsident i Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, inviterede indenfor. Det var en stor oplevelse for deltagerne, og tegner godt for den interesse, det nye museum kommer til at opleve – for REGAN VEST er et imponerende bygningsværk.

Bygningen af REGAN VEST tog for alvor fart efter Cuba-krisen i oktober måned 1962 hvor hele verden var på randen af atomkrig i 13 nervepirrende dage. Bunkeren stod klar i 1968 – og byggeriet var i sig selv hemmeligt, selvom ingen lokal beboer kunne være i tvivl om, at her foregik noget – det var et kolossalt bygningsværk. Men de lokale holdt tæt.

Ingen kan besøge REGAN VEST uden at blive dybt berørt over anlæggets omfang – og reflektere over baggrunden for nødvendigheden af et sådant anlæg – den voldsomme trussel vi måtte indrette os under i Den Kolde Krig. REGAN VEST var bygget til at kunne modstå det meste – pånær måske en direkte træffer med atomvåben. Hvad prisen for opførelsen var er der kun gisninger om, men sikkert er det, at det er et af Danmarks dyreste bygningsværker.

REGAN VEST er bygget ind i en kridtbakke og ligger på det dybeste sted ca. 60 meter under overfladen. Anlægget

består af fire betonringe, der ligger oven på hinanden to og to, med alt hvad der skal bruges for at holde en hverdag kørende i lang tid; arbejds- og opholdsfaciliteter, signalrum, køkken, depotrum, lægeklinik, maskinrum og en meget omtalt lille lejlighed til Dronningen. For REGAN VEST var, som regeringens anlæg, naturligvis også Dronningens og Dronningen besøgte bunkeren i 1985.

Som de frivillige så ved selvsyn under deres besøg, så minder lejligheden om spartanske kaserne-forhold. Men det var dog noget bedre end Statsministerens køjeseng.

Luksus er nok det eneste, der er sparet på i REGAN VEST. REGAN VEST har 5.500 kvadratmeter fordelt på ca. 230 rum og forbundet med 2 kilometer gange og tunneller.

Her skulle 350 personer arbejde og bo. Også hvis man måtte lukke de 2,5 tons tunge døre og klare sig på bunkerens egne forsyninger i en atomkrig – og REGAN VEST skulle kunne klare sig i 1 måned – var 72.000 liter diesel klar til at sikre flere ugers drift med elektricitet, vand var der ubegrænsede mængder af via egne boringer, og luften var i princippet også ubegrænset, da store filtre rensede for kemiske kampstoffer og radioaktivt støv, men måtte anlægget alligevel stoppe med at tage frisk luft ind, var der ilt på flasker til at forny luften i op til fem døgn – og som i alle bunkers var der rigeligt med feltrationer, primært tørkost og dåsemad.

Glæd dig til at besøge museet – og kan du ikke vente, så læs bogen om REGAN VEST REGAN VEST er en fascinerende historie om beredskab og Den Kolde Krig. Kan man ikke vente til museet åbner, så er der skrevet en fremragende bog om REGAN VEST: “Danmarks Dybeste Hemmelighed”, af Poul Holt Pedersen og Karsten Pedersen. Bogen er ikke blot en udførlig beskrivelse af alle detaljer om REGAN VEST som bygning og operationerne, der foregik her, men også en fin indføring i det danske totalforsvar: forsvaret, civilforsvaret, politiet og det civile beredskab.

Tak til forfatterne af bogen ”Danmarks dybeste hemmelighed” for udlån af billeder til denne artikel www.reganvest.dk, www.facebook.com/reganvest

20

21

Konklusioner

Rendezvous med fremtiden

Et kig i bakspejlet + fremtidsforskning + konklusioner = forberedelser?

Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

I 2013 offentliggjorde Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring ved Beredskabsstyrelsen sin analyse af Det Nationale Risikobillede og en samlet konsekvensvurdering. Konklusionen så ikke køn ud. Tværtimod. Vi fik et kald til sammen at tilpasse vores tryghed til det nye ret dramatiske scenario.

Men risici for katastrofer tænker de færreste på, før det er alt for sent.

Der er desværre alt for mange, der hellere flygter fra deres ansvar, som en del af fællesskabet, til trivielle fritidsinteresser dokumenteret med selfies. Her er deres fokus til gengæld stillet strategisk skarpt på at vælge det rette ’filter’ og den rette timing til streaming på de hotteste sociale medier; den samme målgruppe fordyber sig i reality-programmer, set som vejen til kendisverdenen – det ultimative univers, hvor fame is king.

Med lynets hast bringer den teknologiske udvikling nye værktøjer, som overstiger vores fantasi, og teknologien vil måske en dag ude i fremtiden fjerne behovet for os mennesker … Og vi er kommet dertil, hvor vi kommunikerer med hinanden ud fra et egoperspektiv, hvor fordybelse begrænses til de 140 magiske #-tegn, og samværet foregår på de digitale platforme.

22

Paradoksalt nok handler det digitale samvær om at samle mange ’omkring sig’ med det formål at opnå megastor kvantitet af ’likes’ som det afgørende mål og dermed succes.

Sandheden er, at i det digitale univers handler det ikke om ’vi’ – det handler om ’jeg’ og så ’alle de andre’.

Og selvom der er meget ensomt derude, så er det desværre i den retning, vi retter vores blik og glemmer at tænke og handle som ’vi’.

Tiden er NU kommet til, at vi, hver og én, skal tage os sammen og se ud over den personlige, trange jeg-horisont – som pænt kan forveksles med individualisme – inden det er alt for sent.

Tænk, hvis vi sammen, som et stort ’vi’, kunne forebygge konsekvenserne i god tid, når fremtidsforskere har varslet om fremtidens udfordringer netop i god tid …

Til at tegne en lidt bredere skitse af vores virkelighed og os mennesker har jeg inviteret den erfarne fremtidsforsker Axel Olesen til at fortælle os, hvad vi bør lære af vores erfaringer, hvordan fremtiden ser ud med de meget reducerede ressourcer, vi har, og om et øget tryk på den enkelte borger til at være selvhjulpen, og om vi bør bekymre os for fremtiden og for os selv …

Axel Olesen, foredragsholder, forfatter og tidligere administrerende direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, har 27 års erfaring med fremtidsforskning, hvor fremtidsprognoser med fokus på mange områder er på hans dagsorden.

Jeg har hørt dig sige, at klimaforandringer ikke er nogen ny opfindelse, som vi ellers tror – hvad mener du med det?

– Der er blevet talt om det i meget lang tid. Et konkret eksempel er, at vi på Instituttet for Fremtidsforskning

skrev om det i 1975 – altså for 41 år siden – i en rapport med titlen ”Tendenser i de internationale økonomiske relationer”. Her skrev vi bl.a.: ”Det er sandsynligt, at de klimatiske variationer vil blive større end nu med hyppige ekstremer i temperatur og nedbør.

Opmærksomheden samler sig om CO2 og ødelæggelsen af jordens ozonbælte.” Det er et – lidt ubeskedent – eksempel på, at meget af det, der sker, har været forudset. Der var også andre end os, der mente det dengang.

Problemet er selvfølgelig, at der også er fejlslagne fremtidsforudsigelser og overraskelser, og måske især, at det er meget vanskeligt at forudsige, hvornår ting sker.

Hvorfor tror du, mennesker verden over har svært ved at forholde sig til varslinger fra fremtidsforskere, indtil det er alt for sent? Hvorfor reagerer vi først som et fællesskab med et ansvar, når problemerne vælter ind?

23

Netværkssamfund Hvilke(t) samfund går vi samlet set i retning af de næste 2-5 år efter din vurdering?

Netværkssamfundet Det digitale samfund Informationssamfundet Det hyperkomplekse samfund Videnssamfundet Konkurrencesamfundet Det bæredygtige samfund Oplevelsessamfundet Det postmoderne samfund Risikosamfundet

Kilde: IFF-survey

0

20

40

60

80

100

Klimaforandringer er ikke en ny opfindelse “ Det er sandsynligt, at de klimatiske variationer vil blive større end nu med hyppige ekstremer i temperatur og nedbør.

Opmærksomheden samler sig om CO2 og ødelæggelsen af jordens ozonbælte.”

Kilde: IFF: Tendenser i de internationale økonomiske relationer, 1975

24

Konklusioner

– Der er nok tre hovedforklaringer: For det første er det ikke alle forudsigelser, der holder stik, og timingen af dem kan være svær. Man kan derfor ikke økonomisk overkommeligt forberede sig på alle risici hele tiden. For det andet er vores planlægningshorisont ofte kort – en valgperiode, den tid, man som leder regner med at være i en virksomhed, osv. – typisk et encifret antal år.

Der er ikke den store belønning for at gøre noget, der giver bonus på 20 års sigt, men der kan være stor bonus, hvis du gør noget rigtigt, der virker inden for 20 minutter. For det tredje: Når vi taler om de helt store forandringer – megatrends – er de jo også karakteriseret ved, at de sker over mange år. Det er derfor meget svært at skabe en ’brændende platform’, hvor man siger, at det er helt afgørende, at der sker noget inden for et par år, for det er det sjældent. Men det kan være helt afgørende, at der sker noget inden for fx ti år.

Hvordan skabes der robusthed i befolkningen?

Hvordan kan vi opdrage de kommende generationer til at tænke forebyggelse og fællesskab som en central del af deres dna?

– Det er nok afgørende at erkende, at en indsats skal være meget individualiseret for at have en chance for succes.

Det vil sige, at man skal kunne bidrage med forskellige indsatser på forskellige tidspunkter også set i forhold til forandringer i privatlivet. De store, ensartede organisationers tid er nok ved at være forbi. Til gengæld kan man sige, at disse år måske netop er et window of opportunity i forhold til at engagere befolkningen i beredskab og forebyggelse. Alle kan jo se, at vi hele tiden bliver ramt af udfordringer, som er voldsomme, og som vi ikke har været helt forberedte på: terrorberedskab, flygtninge- og migrantkriser, voldsom nedbør osv.

Kan du skitsere megatrends for os for den nærmeste fremtid?

– Der er mange, men en hurtig liste over dem, vi arbejder med i øjeblikket, kan være: Videnseksplosionen, som fx kan illustreres ved, at globalt videnskabeligt output fordobles hvert niende år (iflg.

Nature, maj 2014). Den teknologiske udvikling er drevet af videnseksplosionen. I kølvandet på finanskrisen vurderer det etablerede erhvervsliv selv, at de har et stort og erkendt behov for innovation: PwC’s CXO Survey 2015 viser, at 60 % af CXO’erne (CEO’s, CFO’s osv.) har inno-

vation øverst på dagsordenen. Men samtidig er de etablerede virksomheder ifølge sig selv ikke i stand til at møde behovet. 54 % af toplederne mener ifølge Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, at de enten ”slet ikke”, ”i mindre grad” eller ”i nogen grad” formår at skabe innovation og fornyelse. Globaliseringen har eksisteret længe og er fortsat under finanskrisen bortset fra en kortere afbrydelse umiddelbart efter Lehman Brothers’ krak.

Den økonomiske vækst har været fraværende i Danmark i en længere periode. Den er nu tilbage, og prognoser peger på, at der også vil være reel økonomisk vækst i de kommende år – i en sådan grad, at der snart kan komme bred mangel på arbejdskraft. Acceleration og kompleksitet er til dels en konsekvens af de ovennævnte tendenser. Det skaber omvendt et konstant behov for enkle forretningsmodeller og agilitet, fordi påvirkningerne udefra umiddelbart driver virksomhederne i den modsatte retning. Den demografiske udvikling indebærer i det meste af verden en aldring af befolkningen, herunder også i Danmark. Demokratiseringen medfører, at næsten alt kommer i lettere og ofte gratis versioner. Næsten alle ydelser vil komme i ’Free’, ’Premium’ og ’Tailored’.

Immaterialiseringen: fokus på mere end det materielle.

Netværk. Polarisering. Urbanisering. Gennemsnittet forsvinder. Bæredygtighed. Carbon footprint mv.

Hvordan kan samfundet opdeles i dag, og i hvilken retning går vi?

– Helt overordnet kan man se nutiden som en periode, hvor vi bevæger os længere væk fra den nuværende samfundstype – måske det meget sene industrisamfund – over i en anden samfundstype – måske netværkssamfundet.

På vejen dertil vil vores samfund stadig bære præg af værdier og organisationsstrukturer som fx: • Homogen adfærd • Stabilitet og kontrol • Rationalitet • Løbende marginale forbedringer • Hierarkisk struktur • Skarpe grænser • Nul-fejls-kultur • Pligtkultur.

Det stammer fra industrisamfundet. Vi vil bevæge os fra at identificere os selv som del af en organisation til i højere grad at identificere os selv som del af et netværk.

25

Konklusioner

Megatrends Bæredygtighed/klimaforandring Netværkssamfund

Videnseksplosion

Individualisering

Teknologi

Demokratisering

Økonomisk vækst

Polarisering

Globalisering

Immaterielt fokus

Acceleration og kompleksitet

Kommercialisering

Demografi

Kilde: IFF

Maslow Transcendence Self-actualisation Recognition Belongingness Safety needs Physical needs

Kilde: Abraham Maslow, 1953 26

Konklusioner

Med tanke på digital teknologi i dag, hvor meget tid bruger vi egentlig på den digitale kommunikation?

“Disse år er et window of opportunity i forhold til at engagere befolkningen i beredskab og forebyggelse.”

– Vi bruger rigtig meget tid. Ifølge Facebook bruger vi i underkanten af en time alene på Facebook om dagen, og vi er jo mange, der er mere eller mindre online hele tiden. Der er nogle, der har tegnet en moderne behovspyramide, hvor det helt grundlæggende behov er en smartphone. Det er selvfølgelig humoristisk ment, men der er nok også et gran af sandhed i det. Pointen er helt generelt, at den digitale verden og den ’virkelige’ verden er så integrerede, at det ikke helt giver mening at foretage opdelingen længere.

Hvordan vil du illustrere mennesker og vores behov, og hvordan prioriterer vi? Hvordan ser vores udvikling ud mht. alder og køn?

– Der sker en aldring af befolkningen i store dele af verden, herunder Danmark. Det er ikke specielt voldsomt i Danmark, men alligevel vil vores gennemsnitsalder vokse fra lige under 41 år i dag til lige under 43 år om 20 år.

Vi er mere og mere individualistiske og er mere tilbøjelige til selv at definere, hvem vi er, frem for at lade normer definere for os. Vi vil ikke puttes i kasser, men være dem, vi er.

En nylig engelsk undersøgelse viste fx, at kun halvdelen af britiske unge opfattede sig selv som 100 % heteroseksuelle. I den gode, gamle Maslows behovspyramide (den, hvor nogle har tilføjet smartphones i bunden) er vi helt i toppen for manges vedkommende. Det vil sige, at vi har fokus på selvrealisering.

Jeg har hørt dig sige, at vi lever i en verden fyldt med masser af risici. Hvordan ser billedet af risici ud i forhold til ressourcer? Kan du skitsere billede af Europa

i dag med en markering af de områder, der er konfronteret med store problemer?

– Der er problemer nu rundt om stort set hele Europa og inden for Europa. Det betyder ikke, at verden er ved at bryde sammen, men det betyder, at den del af verden, der måske er ved at bryde sammen, befinder sig lige uden for Europa, og det er nyt. Perioden fra omkring Murens fald til begyndelsen af dette årtusinde var måske undtagelsen. Før havde vi kold krig, energikrise mv., men så havde vi en lang periode, hvor alt fungerede for Vesten og Europa – også økonomien. Man talte om ”The End of History”. Men det holdt kun til 11. september og finanskrisen – så fik vi problemer igen. Desværre er det måske den nuværende situation, der er ’normalen’ – altså at der er problemer, som skal håndteres. Problemet er bare, at vi måske mentalt og på andre måder havde vænnet os til en nemmere tid, og den holder desværre ikke foreløbig.

Hvordan så globaliseringsbilledet ud i forskernes optik for 40/50 år siden? Hvordan kunne Danmark have positioneret sig mht. den økonomiske vækst i dag, hvis vi allerede dengang havde været åbne over for forandringer, forskernes analyser samt de globale tendenser og dermed havde investeret i de lande, som kaldes BRIKS-landene, som i dag er blandt verdens største økonomier? Hvad er din konklusion?

– I 1985 skrev vi: ”Vi må regne med et voksende antal mellemindkomstlande som konkurrenter, men også som markeder, hvis vi forstår at arbejde under deres politiske og kulturelle omstændigheder. Inden år 2005 må vi regne med, at Kina, og måske Indien, vil høre til disse lande”.

Det kom jo stort set til at holde stik. Og den forudsigelse var vi ikke ene om. Dansk erhvervsliv har udnyttet mange af mulighederne, men nok ikke så meget, som man kunne 27

Konklusioner

have gjort med et langt sejt træk, der var startet tidligere. Vi har nok ikke den planlægningshorisont og den størrelse og centralstyring, der måske skal til, for at man kan udnytte den slags muligheder.

”Vi er nødt til at få meget mere styr på den teknologiske udvikling.”

Beskriv den internationale økonomiske vækst fra 00’erne. Hvordan ser Danmarks muligheder i den konkurrenceprægede verden ud fra din skitse, nu og i den nærmeste fremtid?

– Den økonomiske udvikling har globalt været meget speciel de senere år, ikke mindst i kølvandet på finanskrisen. Efter en meget positiv udvikling i 90’erne – i høj grad drevet af Kinas og andre landes fremmarch – fik vi så finanskrisen, hvor nogle lande er sluppet heldigt, mens andre har klaret sig mindre godt. Danmark har klaret sig mindre godt vækstmæssigt. Vi ligger meget lavt sammenlignet med sammenlignelige lande. Der er en del ’undskyldninger’ for det, men alligevel. Det er også en del af forklaringen på, at man ofte ikke føler, at der er økonomisk råderum til at gøre det, man gerne ville.

Det positive er dog, at Danmark er langt mere konkurrencedygtigt i forhold til resten af verden i 2016, end vi var i 2007, og vi har trods alt heller ikke opbygget samme offentlige gæld i løbet af krisen som mange andre lande.

Hvis den globale økonomiske udvikling går nogenlunde, kan der derfor være gode tider på vej for Danmark.

Avancerede teknologier udvikles enormt stærkt nu, men formentlig er det kun den mere avancerede del af vores samfund og den næste generation, som kan følge med de mange nye hardcore værktøjer, der hurtigt fostrer endnu mere sofistikerede teknologier. Hvilke tanker bringer det hos dig? Har vi styr på det?

– Nej, vi har nok ikke styr på det, fordi der sker så meget.

Men jeg tror, fordelen her er, at vi er klar over, at vi ikke har styr på det. Vi er klar over, at der er en brændende platform. Vi ved, at vi er nødt til at få meget mere styr 28

på den teknologiske udvikling. Ikke mindst ved virksomhederne det i meget høj grad. Der var for nylig en undersøgelse, der sagde, at danske virksomheder frygtede, at kerneforretningen var væk inden for få år som følge af den teknologiske udvikling. Den slags opfattelser skaber handling.

Kan du fortælle om disruptive technologies? Bør vi bekymre os for den kunstige intelligens, som kommer til at styre vores liv eller måske … erstatte os … Hvad siger I forskere?

– Der er mange disruptive technologies, og de har formentlig potentialet til at ændre næsten alt, hvad vi laver.

Der er forudsigelser af, at måske halvdelen af de jobs, vi har i dag, vil forsvinde i løbet af 20 år pga. den teknologiske udvikling. Ligeledes er der næsten ingen brancher, der ikke kan blive påvirket af disruptions.

Tænk blot på, hvad selvkørende biler vil gøre for transport og bosætning, eller hvilke store forandringer 3-d-printning potentielt kan medføre for industrien. Men potentialet er måske endnu mere ekstremt: Der er nogle, der mener, at vi nærmer os en periode, hvor den teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt, og at det potentielt indebærer en eksistentiel trussel mod menneskeheden.

Altså karrikeret, at vi laver nogle robotter, der bliver så meget klogere end os, at de ikke gider spilde tid på tåbelige mennesker, men udrydder os.

Omvendt er der jo så også masser af muligheder i at udnytte disse nye teknologier. Fordelen er her igen, at erkendelsen ser ud til at være der lige præcis på det teknologiske område. Men det er NU, man skal overveje og træffe beslutninger i forhold til udviklingen.

Folkemødet 2016

Fra debatter til konklusioner – Folkemødet 2016 Af Redaktionen. Foto: Bjørn Nielsen

Folkemødet 2016 løb af stablen den 16.-19. juni, og i år blev den populære folkefestival skudt i gang med statsminister Lars Løkke Rasmussens varme åbningstale fra hovedscenen.

Folkemødet slog besøgsrekord i år. Den mest besøgte dag var lørdag med ca. 40.000 deltagere, hvilket var en fordobling af antallet af besøgende gæster i forhold til sidste år.

Traditionen tro mødtes politikere og erhvervs- og organisationsfolk med borgerne og deltog engageret i de mange debatter, som Allinge bød på i år. Der afholdtes næsten 3.000 debatter og arrangementer under Folkemødet 2016.

I år slog Beredskabsforbundet sig sammen med Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Falck og Hjemmeværnet om at afholde fælles arrangementer på Marinehjemmeværnets fartøj MHV 903 Hjortø, og her dannede fartøjets agterdæk en fornem ramme om beredskabsverdenens paneldebat under Folkemødet.

Panelet bestod af tidligere præsident for Beredskabsforbundet, MF Bjarne Laustsen, den nuværende præsident, MF Jan Johansen samt Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension, beredskabsordfører for Enhedslisten, MF Nikolaj Villumsen, Reiner Burgwald fra FOA og Lars Robetje fra Danske Beredskaber.

Efter Bjarne Laustsens velkomst og præsentation af debattens emner fokuseret på risici og trusler, som samfundet hyppigere udsættes for, fremhævede Bjarne Laustsen det store behov for forebyggelse.

Og her pointerede han kontant, at frivillige og Beredskabsforbundet er meget vigtige ressourcer for samfundets forebyggelsesmål for de fremtidige beredskabsindsatser ved menneske- og naturskabte hændelser.

29

Et af punkterne på programmet var dedikeret til klima.

Og selvom klimaudfordringer ikke længere er noget nyt for Beredskabsforbundet, så er overvejelser om, hvordan vi bedst muligt sikrer os mod de nye vejrmæssige udfordringer, som forventes intensiveret fremover, fortsat et af hovedspørgsmålene i beredskabsverdenen.

Meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard fortalte om baggrunden for de voldsomme vejrfænomener, som verdens samfund oplever, og som vi også ser nogle af her i Danmark.

Beredskabsforbundets Robust Borger-uddannelse blev en naturlig del af debatten, da kurset jo handler om at gøre borgere og virksomheder bevidste om, hvad man selv bør kunne forebygge og være klar til at håndtere, når kritiske situationer indtræffer, og hvilken hjælp man kan forvente udefra.

30

Alle var enige om, at kurset Robust Borger bør være på dagsordenen i hele landet.

Her kan Beredskabsforbundet måske tilbyde supplerende hjælp fra frivillige ved at foretage en risikovurdering i private hjem med forebyggelsesvinklen. Panelet foreslog et samarbejde med forsikringsbranchen, hvor man tilbyder sine kunder undervisning i Robust Borger og efterfølgende eksempelvis bistår med at installere røgalarmer.

Endvidere foreslog man, at frivillige kan medvirke til at svække den borgervendte del af cybertruslen, ved at de uddanner borgere i at blive Cyber Robuste Borgere.

Konklusionerne fra de forskellige emner pegede alle i samme retning: nemlig manglende ressourcer til at styrke vores sikkerhed og tryghed netop nu, hvor samfundet har et stort behov for forebyggelse.

Debattørerne konstaterede, at beredskaberne er presset til deres maksimum på den operative side, og at de store besparelser, som er pålagt kommunale og statslige beredskabsmyndigheder, vil forhøje indsatsomkostningerne i den sidste ende.

Budgettet til beredskabet udgør et relativt lavt beløb på finansloven. Derfor blev en af debatpanelets hovedkonklusioner behovet for fortsat at rette fokus på de økonomiske arbejdsbetingelser for fremtidens beredskab.

Forslaget fik stor anerkendelse og applaus både fra de øvrige paneldeltagere og fra de mange tilhørere, der mødte op på skibet Hjortø inden sommerferien for at debattere og konkludere.

”Beredskabsforbundets frivillige er parate til at træde til, når behovet opstår.”

Som respons på denne konklusion foreslog panelets politikere at sætte en høring i gang i Folketinget, hvor man foretager en grundig analyse af beredskabets reelle situation og bringer de nye udfordringer og de muligheder, der er, op i høringen.

Sommerferien er nu ovre, også i Folketinget, og nu er det tid til at gøre konklusionerne til handling.

Vi går en spændende, men bekymrende, fremtid i møde, med håbet om at Folketinget vil kunne bringes til at lytte og perspektivere samfundets reelle sikkerhedsbillede for beredskabet. Én ting er dog sikker: Beredskabsforbundets frivillige er parate til at træde til, når behovet opstår.

31

Landsråd 2016

LANDSRÅD 2016

FRIVILLIGE i den utænkelige fremtid

Af Redaktionen. Foto: Bjørn Nielsen

I weekenden den 11. og 12. juni afholdt Beredskabsforbundet landsrådsmøde på Comwell Hotel i Kolding. 220 af forbundets frivillige ledere, delegerede, ambassadører og samarbejdspartnere mødte op til en temadag om fremtidens udfordringer.

Landsrådets første dag indledtes med en højtidelig indmarch af fanerne og en telegramhilsen til Beredskabsforbundets protektor, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, som Beredskabsforbundets præsident, MF Bjarne Laustsen, læste op for den stående forsamling.

Og traditionen tro startede dagen med nationalsangen ”Der er et yndigt land” som optakt til programmets første punkt – overrækkelse af Beredskabsforbundets Hæderstegn. I år uddeltes 13 hæderstegn.

Landsrådets højdepunkter var dedikeret til frivillige i beredskabet, forbundets opgaver i forhold til samfundets nye udfordringer og den utænkelige fremtid.

I år havde Beredskabsforbundet inviteret fremtidsforsker Axel Olesen til at holde et foredrag om fremtidens udfordringer. Axel Olesen leverede et tankevækkende oplæg om: ”Hvordan ser fremtiden ud med reducerede ressourcer og øget tryk på den enkelte borger i forhold til selvhjælp og parathed”.

Axel Olesen præsenterede nogle af nutidens mest markante tendenser, som udfordrer samfundet nu og på sigt, og som kræver en konstruktiv tilpasning i forhold til de opgaver, som Beredskabsforbundet skal håndtere i fremtiden.

Talerstolen blev derefter overladt til kontorchef Henrik G. Petersen fra Beredskabsstyrelsen, som holdt et indlæg, der tog udgangspunkt i den nationale forebyggelsesstrategi. Henrik G. Petersen gjorde det klart, at der fra myndighedernes side skal fokuseres mere på nye samarbejdsformer og på nye områder.

Vi skal som borgere også tage ansvar for at holde os orienterede. Vi skal skærpe vores bevidsthed om risici og bruge hinanden mere aktivt. Vi skal kommunikere med hinanden via alle sociale platforme, hvor vi også skal modtage og sende oplysninger om kritiske hændelser. Her gav han appen Mobilvarsling som et glimrende digitalt eksempel på mødet mellem beredskabet og den enkelte borger i det virtuelle rum.

32

33

Landsråd 2016

Det er gennem denne type koncepter, at beredskabet og myndigheder kan ændre holdninger og adfærd, så vi bliver bedre til at forhindre ulykker – til gavn for os selv, samfundet og beredskabet. I sin tale fremhævede han også Robust Borger-uddannelsen.”Samarbejde om hinandens viden og erfaringer er ikke dyrt,” konkluderede Henrik G. Petersen.

Som en naturlig forlængelse af de to første indlæg inviterede dagens sidste foredragsholder, forbundets landschef, Carsten Iversen, til at tage dagens udfordringer alvorligt. ”Hvem tænker det utænkelige?” spurgte Iversen adskillige gange med alvorlig stemme. ”Det kræver, at vi gør op med det kendte – og tænker det utænkelige.”

Ved at hjælpe danskerne til at være Robuste Borgere kan Beredskabsforbundet gøre borgerhjælpen konkret og nærværende. Beredskabsforbundet skal i fremtiden sørge for civilbeskyttelse og samtidig være en helt naturlig paraplyorganisation for de øvrige frivillige beredskabsorganisationer og bl.a. lede spontanfrivillige.

Beredskabsforbundet skal spille en stor rolle i at skabe øget tryghed i samfundet ved at informere om beredskab og forebyggelse og ved at uddanne befolkningen i selvhjælp, men på basis af en enklere resultatkontrakt med angivelse af konkrete mål, som forbundet leverer.

En anden kerneydelse, som Carsten Iversen nævnte, var varetagelsen af den nationale 112-dag, som afholdes den 11. februar hvert år. I øjeblikket forhandler Beredskabsforbundet med Forum for Samfundets Beredskab om overtagelse af konceptet. ”Men det vil være helt naturligt, at Beredskabsforbundet i fremtiden varetager denne opgave, da Beredskabsforbundet her kan være med til at sætte dagsordenen i det danske beredskab og stille de kri34

tiske spørgsmål,” tilføjede Carsten Iversen afslutningsvis.

Den meget spændende og lærerige temadag sluttede med regionale receptioner for hæderstegnsmodtagerne og den årlige festmiddag.

Søndag den 12. juni indledtes landsrådets dag to med fællessalmen ”I Østen stiger solen op”.

Beredskabsforbundets frivillig konsulent Peter B. Lange, varetog hvervet som dirigent og inviterede præsident Bjarne Laustsen til at redegøre for Beredskabsforbundets virksomhed i 2015. Herefter gennemgik sekretariatschef Solveig Andersen regnskabet for 2015, som blev enstemmigt godkendt.

Programmets næste punkt var dedikeret til valg af ny præsident for Beredskabsforbundet. Præsident Bjarne Laustsen præsenterede den officielle præsidentkandidat, Jan Johansen, MF (S), som herefter blev valgt enstemmigt af landsrådet uden modkandidat – og modtaget af alle med glæde.

Det var en særdeles velforberedt ny præsident for Beredskabsforbundet, der derefter overtog talerstolen søndag den 12. juni.

Jan Johansen bekræftede i sin tale, at han vil lægge alt det arbejde og den tid i hvervet, som det måtte kræve. ”Tak for jeres tillid. Jeg vil gøre alt for ikke at skuffe jer,” afrundede Beredskabsforbundets nye præsident, Jan Johansen, ydmygt.

Afslutningsvis, under punktet Eventuelt, holdt John Jannsen, SFB, oplæg om Feuerwehrsternfahrt i Sønderborg den 25.-28. maj 2017, det internationale træf for brandog beredskabsfolk, med 4.000 deltagere fra hele Europa.

Landsråd 2016 blev afsluttet i takt til Musikkorpsets kyndige trommehvirvel og fanernes udmarch.

Hæderstegn

Beredskabsforbundet uddelte 13 hæderstegn ved Landsrådet Lørdag den 11. juni 2016 Hæderstegnmodtagere: Rene Andersen, kredsleder, kreds København Brian W. Andersen, kredsleder, kreds Nyborg Ole Bjørnstrop, borgmester, Ishøj Kommune Solveig Grønnebech, vicekredsleder, kreds Vejle Michael K. Gustavsen, vicekredsleder, kreds Aalborg Bent Jørgen Keldsen, medlem af kredsledelsen, kreds Djursland Peter Riisberg Kragh, kolonnechef, Beredskabsstyrelsen, Nationalt Beredskab Pernille Langeberg, kontorchef, Forsvarsministeriet Thorbjørn Nesjan, sektionschef, Beredskabsstyrelsen Flemming Schiøler Nielsen, kolonnechef, Beredskabsstyrelsen, Hedehusene Ib Skov Pedersen, vicekredsleder, kreds Middelfart Bent G.P. Schade, frivillig konsulent, landskoordinator for Projekt Østbørn Per Sørensen, frivillig, kreds Frederikssund På billedet ses Hæderstegnsmodtagerne sammen med Bjarne Laustsen, MF, (S), tidligere præsident for Beredskabsforbundet, Carsten Iversen, landschef for Beredskabsforbundet, vicelandschefer: Stine Arenshøj, og Niels Bonde Jensen, og grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, ambassadør for Beredskabsforbundet.

(Brian W. Andersen, kredsleder, kreds Nyborg, Ole Bjørnstrop, borgmester Ishøj Kommune og Thorbjørn Nesjan, sektionschef, Beredskabsstyrelsen, var forhindret i at være til stede).

Beredskabsforbundet ønsker alle modtagerne et stort tillykke!

35

Beredskabsforbundet sætter dagsordenen Det var titlen på et seminar, som Beredskabsforbundet afholdt på Christiansborg den 28. april 2016 under ledelse af Institut for Fremtidsforskning ved tidligere administrerende direktør Axel Olesen.

Af Carsten Iversen. Foto: Bibi Kirkegaard Formålet med seminaret var at konkretisere Beredskabsforbundets rolle i beredskabets håndtering af de trusler, som blev identificeret af deltagerne. Repræsentanter fra Folketinget, KL, Beredskabsstyrelsen, kommunerne, de lokale beredskaber og andre aktører, som med deres foreningsmæssige ståsted vil kunne medvirke til at fremme civilbeskyttelsen, deltog aktivt i både debatterne og de planlagte workshops.

Hvem planlægger for det utænkelige?

Det er det essentielle spørgsmål, som Beredskabsforbundet rejser.

Spørgsmålet er rejst af Beredskabsforbundet, netop fordi vi mangler analyser af det utænkelige, og vi mangler planlægning af både det nye tænkelige og det ukendte utænkelige. Men det måler vi ikke på i et samfund, der er styret af et måletyranni med fokus på produktivitet, responstider og evindelige besparelser. Man kan ikke putte samfundets sammenhængskraft og planlægning for fremtiden ind i et regneark.

Fremtiden er endnu ikke begyndt, og derfor ved vi jo endnu ikke, hvad den indeholder!

Når vi erkender, at fremtiden ikke er kendt, hvorfor planlægger vi så, som om vi kender fremtiden?

Løsningen af fortidens problemer giver ikke opskriften på løsning af fremtidens udfordringer, det giver ikke meget mening.

Simplifikationsparadigmet er en analyse af dynamik og årsag.

Med disse analyser kan vi finde passende løsninger, som kan adopteres i den enkelte situation.

Krav om evidens om noget, vi ikke kan vide noget om, og som aldrig er sket endnu, hvor alt er uforudsigeligt og komplekst, gør, at det er hovedløst at gøre sig forestillinger om fremtiden.

36

37

Temamøde Det er derfor en stor udfordring at opdyrke metoder, der gør det muligt at arbejde med mulighedsrum, og på den baggrund planlægge handling på basis af erfaring og nutidsviden med løbende tilpasning til opståede udfordringer. Udfordringen bliver meget større af, at utallige rationaliseringer og besparelser i såvel det statslige som det kommunale beredskab har fjernet de ressourcer, som udarbejdede analyser, og som planlagde for det utænkelige. De ressourcer er der ikke længere, og ingen savner dem, før det er for sent.

Den nye verdensorden • Antallet af personer, som verden over er tvunget til at leve væk fra hjemlandet, er opgjort til ca. 46 mio.

• Flere end 10,7 mio. syrere, dvs. over halvdelen af landets befolkning, er på flugt.

• 6,5 mio. syrere er på flugt i deres eget land.

• Gidseltagning på skole i Beslan, 2004 – 334 dræbte.

• Branden i Rex-biografen i Abadan, 1978 – 422 dræbte.

• Massakre mod Sri Lankas politi, 1990 – 774 dræbte.

• Selvmordsbomber i Mosul, Irak, 2007 – 796 dræbte.

• World Trade Center i New York, 2001 – 2.977 dræbte.

Lørdag den 14. februar 2015 blev Danmark udsat for de værste terrorangreb i nyere tid, da en gerningsmand, den 22-årige Omar Abdel Hamid el-Hussein, skød og dræbte en deltager ved et debatmøde på Østerbro i København og en frivillig vagt ved synagogen i Krystalgade i København.

Istanbul Lufthavn blev for kort tid siden angrebet uden for checkinskrankerne. Antallet af dræbte var 23, og mere end 200 blev såret.

Frankrig er igen ramt af terror. I en forstad til Paris har barbarer skåret halsen over på en katolsk præst, kun få dage efter at Nice blev ramt, og 82 mennesker mistede livet, og over 200 blev hårdt såret. Her blev angrebet udført af en enkelt vred ung mand, som med en lastbil kunne udføre et ukompliceret angreb med meget store konsekvenser.

Den slags kan vi ikke forudse og sjældent afværge, derfor skal der planlægges for, hvad vi gør, når det er sket.

Og tror vi, at det er en opgave, som politiet alene skal løse, så begår vi en meget stor fejl. De har deres opgaver før og efter en terrorhændelse, men beredskabet har deres under terrorhændelsen.

Siden terrorangrebet i København har dansk politi været i knæ, og militært personel har været indsat til bevogtning af Danmarks grænser. Vi er ikke engang rustet til, at så ganske små aktioner kan håndteres af ordensmagten.

38

Terroren er kommet til Europa, og krige udkæmpes ikke kun langt fra Danmarks grænser.

De udkæmpes lige uden for vores dør, og alle er enige om, at det kun er et spørgsmål om tid, før det rammer os.

Krigen er afskaffet Op igennem halvfemserne blev krigen afskaffet. Tonsvis af planer for sikring af civilbefolkningen fra den kolde krig blev destrueret, og planlægning og analysearbejder i beredskabet, det daværende Civilforsvar, blev indstillet.

Regeringsanlæg og kommandocentraler er gjort til museer eller musikskoler, samtidig med at sammenlægning og massive besparelser på det kommunale og statslige beredskab har været på dagsordenen.

Danmark er sårbart som aldrig før, men vi har ikke forberedt os på det, som venter. Alle snakker om forebyggelse, som om det løser alle problemer, men virkeligheden viser med al tydelighed, at terrorister har held til at ramme, hvor de vil – og det er ikke kun i hovedstæder eller store byer, det er overalt, hvor gale mænd M/K færdes og føler sig uretfærdigt behandlet.

Beredskabsforbundet sætter dagsordenen Det er her, Beredskabsforbundet skal sætte dagsordenen.

Beredskabsforbundet skal med købet af 112-dagen udvikle et koncept til civilbeskyttelse med konferencer og workshops om de udfordringer, der ligger i, at kun få har fået øjnene op for, at civilbefolkningen er helt ubeskyttet, når og hvis den store hændelse rammer os. Beredskabsforbundet skal ikke kun være de frivilliges, men hele befolkningens stemme i kravet om, at der planlægges et civilt beredskab, der står distancen.

Beredskabsforbundet skal forberede civilbefolkningen, ikke kun mod oversvømmelser og andre overskuelige hændelser, men også understøtte, at alle er i stand til at medvirke, når systemer og forberedelser ikke længere er nok. Når store menneskemængder ikke længere kan regne med, at der kommer hjælp fra andre. Borgerne skal være forberedte på selv at mindske skaderne, når naturen rammer, og være mentalt robuste, når ondskab bringer dem ud af hverdagen.

Beredskabsforbundet er den paraply, der kan samle og understøtte de andre meget store frivillige ressourcer, der ligger gemt i de frivillige organisationer. Mennesker, som har valgt at give deres fritid til fremme af danskheden og fællesskabet, og som uselvisk stiller op. Vi skal kunne tilbyde at samle, uddanne og lede de mange mennesker, der er så villige til at ofre sig selv for at hjælpe andre i en tid, hvor samfundet ikke kan bære hele byrden selv.

“Beredskabsforbundet er den paraply, der kan samle og understøtte de andre store frivillige ressourcer, der ligger gemt i de frivillige organisationer.â€?

39

Fremtidens frivillige

Fremtidens frivillige Frivilligheden og viljen til at hjælpe andre skal gives videre til nye generationer, hvis Danmark også i fremtiden skal nyde gavn af et effektivt og passioneret frivilligt beredskab.

Af Johannes Nord Jørgensen. Foto: Brandkadetter i Danmark Frivillighed er grundlaget for Beredskabsforbundet.

Her handler det om, at velmenende hænder mødes og yder et positivt bidrag til verden omkring dem. Og netop den uselviske vilje og passionen for at gøre en forskel kontinuerligt skal formidles videre til den næste generation.

Men de unge skal inviteres med de rigtige tilbud og relevante rammer, hvis Beredskabsforbundet skal vinde kampen om deres fritid.

Brandkadetter i Danmark er netop et tilbud, der vækker frivilligheden og interessen for beredskab, selv hos teenagerne.

fald i medlemmerne i den aldersgruppe. Det samme sker, når de frivillige nærmer sig de tredive år. Huskøb, fast arbejde og familieforøgelse fylder meget, og mange har svært ved at finde timer til frivilligt arbejde.

Blod på tanden Brandkadetter i Danmark er stiftet af Foreningen af Kommunale Brandvæsner og sigter bl.a. mod at give unge mennesker en mere meningsfyldt tilgang til uddannelse og job. Samtidig er Brandkadetter i Danmark (BiD) også en organisation, der bygger bro mellem yngre generationer og brand- og redningsberedskab.

Et reelt læringsspring Brandkadetter i Danmark er blot i sit tredje leveår, og organisationen udvikler sig fortsat på alle fronter. Projektet skal forankres i kommunerne og ikke mindst finansieres, da midlerne fra TrygFonden og Velux Fonden bortfalder ved udgangen af 2017. Til den tid vil 550 unge elever have prøvet kræfter med brandslanger og førstehjælp.

Dermed fungerer BiD også som rekrutteringskanal for det frivillige beredskab. BiD og lignende initiativer skal videreudvikles, hvis Beredskabsforbundet skal sikre sig en kontinuerlig strøm af nye kræfter. Det mener i hvert fald Jens Bredager, der er konsulent ved Beredskabsforbundets landssekretariat og regional konsulent på Sjælland:

Midtvejs i 2016 er foreløbig otte enheder over hele Danmark aktive under BiD. Det tal må gerne stige, for de mange instruktører yder en tiltrængt indsats, der giver brandkadetterne nogle værdifulde erfaringer, som en del af dem har svært ved at få i det konventionelle uddannelsessystem.

”Vi håber, at uddannelserne kan give kadetterne blod på tanden. Det giver os nye måder at rekruttere frivillige på.

Vi skal have en bedre dialog med de unge, der allerede har vist interesse for beredskabet. Det vil understøtte hvervningen, og det har vi brug for,” siger Jens Bredager.

De sene teenageår bringer mange nye interesser med sig, og Beredskabsforbundet er ikke ene om at konstatere fra-

”Mange af vores elever har godt af at lære, at når de står som nummer tre i en slangeudlægning, så skal de blive der. Ellers går det ud over alle andre i gruppen. BiD tilbyder et reelt arbejdsfællesskab, hvor de unge skal lære det samme som de voksne,” siger Maria Wiktoria Karolini, der er uddannet international socialrådgiver og i dag er ansat som projektchef i BiD.

40

”Jeg ved ikke, om nogen har den gyldne nøgle til at fastholde eleverne som frivillige efter endt uddannelse hos BiD. Vi ser heldigvis en del, der fortsætter, men vi må også kigge på vores tilbud. Så snart unge mennesker har fundet interessen, skal vi ind og præsentere spændende nye muligheder,” siger Jens Bredager .

”Det er vildt, hvor meget de udvikler sig på tolv uger. Vi har deltagere, der ikke har det nemt i hverdagen og altid har fået at vide, at de ikke er noget værd.

Her lærer de det modsatte.”

41

Fremtidens frivillige

B

iD er et tilbud til alle børn i Danmark, uanset baggrund. Et særligt fokus lægges dog på udsatte unge, der af forskellige årsager har svært ved at finde et ståsted i hverdagen. Folkeskolen har ikke altid svaret, og BiD tilbyder en helt anden form for læring, der går rent ind hos kadetterne.

”Når kadetterne starter hos BiD, slæber de ikke deres roller fra dagligdagen med. Man er ikke længere ham med den fængslede far, som er dårlig til matematik.

De redefinerer sig selv. Folkeskolen taber nogle elever, der har brug for andre rammer. De skal ud og bruge krop og hænder,” forklarer Maria Wiktoria Karolini.

Brandkadetter i Danmark startede med de første hold kadetter i 2015. Traditionen for brandkadetter, ungdomsbrandkorps og beredskabsaspiranter går årtier tilbage, men målet om en national standard for en kompetencegivende uddannelse blev først søsat i 2015. Tilbagemeldingerne har været positive, og den første evaluering er allerede gennemført. ”Nogle af vores unge tager deres første reelle læringsspring hos BiD. Der sker noget i forløbet, som ikke sker i skolerne. De lærer at møde til tiden og indgå i et socialt fællesskab på lige fod med alle andre. De udvikler sig.

Socialt, personligt og fagligt,” siger Maria Wiktoria Karolini.

Tæt samarbejde I sommeren 2015 indgik BiD og Beredskabsforbundet en officiel samarbejdsaftale. Allerede på det tidspunkt var de to organisationer i tæt dialog om udviklingen af BiD og brandkadetternes videre færd efter endt uddannelse.

Solveig Andersen er sekretariatschef i Beredskabsforbundet og var en af hovedkvinderne bag samarbejdsaftalen, der styrker begge parter. ”Når vi møder de unge, fortæller vi dem om frivillighed og de muligheder, som findes i beredskabet. Vi forklarer, hvad det vil sige at være frivillig, og hvordan det gavner os allesammen,” siger Solveig Andersen og fortsætter: 42

”Beredskabsforbundet sørger for, at brandkadetterne kommer med på vores landsstævne, og derudover assisterer vi til forskellige events. For instruktørerne afholder vi en årlig temadag, hvor alle er velkomne – både instruktører i BiD, men også andre, der arbejder med unge i beredskabsmæssig sammenhæng.”

Samarbejdsaftalen mellem BiD og Beredskabsforbundet har ingen udløbsdato. Den er endnu et led i kæden, der skal tiltrække flere unge til det frivillige beredskab.

Fra aspirant til instruktør I Ringkøbing-Skjern har børn og unge i mange år været en del af beredskabet. For 25 år siden under titlen beredskabsaspirant, men i dag uddanner de brandkadetter og er en del af Brandkadetter i Danmark.

Det er over 14 år siden, Anne Kathrine Nielsen var beredskabsaspirant på en brandstation, men hun husker stadig de positive oplevelser, som fulgte med engagementet i beredskabet. ”Jeg startede som 14-årig i 2002. Jeg mødte op på brandstationen, fik udleveret tøj og indgik derefter i samme uddannelse, som brand- og redningsfolk deltog i. Det gav mig virkelig meget. Beredskabsindsatser presser dig, og pludselig lærte jeg folk at kende på en ny måde. Det var sundt for mig.”

Arbejdet med kommunens udsatte unge får mange positive tilbagemeldinger, og det glæder Anne Kathrine, der godt kan genkalde sig sammenfald i kadetternes uddannelse og den læring, hun selv modtog, da hun troppede op på brandstationen i 2002. I dag er hun instruktør for brandkadetterne.

Intensiv udvikling Ringkøbing-Skjern er i det hele taget gode til at fastholde unge kadetter og aspiranter i beredskabet. Det fortæller projektleder Bent Nielsen: ”Mange af Ringkøbing-Skjerns frivillige er kommet ind som beredskabsaspiranter. Vi kom med i BiD i foråret 15, og det fungerer rigtig godt. Vi prøver forskellige ting af.

Fremtidens frivillige

”De lærer at møde til tiden og indgå i et socialt fællesskab på lige fod med alle andre.

De udvikler sig. Socialt, personligt og fagligt.”

nye generationer, der i mange årtier skal leve med de beslutninger og valg, som bliver truffet nu.

Jeg har fx indgået en aftale med Beredskabscenter Midtjylland, hvor to flygtningebørn kan komme i praktik. Vi har også planer om at lave et hold for voksne flygtninge,” fortæller Bent Nielsen, der til daglig er folkeskolelærer og derfor har en naturlig berøringsflade med kommunens unge.

Det gælder også det frivillige beredskab, og nye medlemmer med knap så gulnet en dåbsattest skal have indflydelse på fremtidens beredskab.

I foråret gennemførte tre hold brandkadetter uddannelsen i Ringkøbing-Skjern. Samlet set var 36 unge på skolebænken, og allerede til efteråret starter tre nye hold op.

Det bliver med samme fordeling som i foråret. Da bestod første hold af elever fra kommunens folkeskoler, andet hold bestod af elever fra specialskoler, mens det tredje bestod af flygtningebørn.

”Det samfund, som de skal leve i, bliver betydelig mere udfordrende end det, vi andre voksede op i. Mange frivillige kender verden fra dengang, hvor den var knap så selvcentreret. Det er stadig grundtanken om at hjælpe, som Beredskabsforbundet hviler på. De erfaringer vil vi meget gerne overlevere til nye generationer,” siger Carsten Iversen.

Laurits Frandsen er instruktør på to af holdene, og han glæder sig over den effekt, som han under uddannelsen ser hos deltagerne:

En del af fødekæden Der findes endnu ikke præcise tal på, hvor mange brandkadetter der egentlig fortsætter som frivillige.

”Det går sindssygt hurtigt for mange af dem. Det er vildt, hvor meget de udvikler sig på tolv uger. Vi har deltagere, der ikke har det nemt i hverdagen og altid har fået at vide, at de ikke er noget værd. Her lærer de det modsatte,” siger Laurits Frandsen.

”Vi skal være skarpere. Der er rigtig meget at hente i brandkadetterne for Beredskabsforbundet. Unge inspirerer andre unge, og det kan give en sneboldeffekt, hvis vi strikker de rigtige tilbud sammen. Jeg tror ikke, at de unge ved, hvor eftertragtede de er,” siger Jens Bredager.

I uniform er alle lige Beredskabsforbundets landschef, Carsten Iversen, var selv med til at starte brandkadetter op i Roskilde, Greve og København. Han er stolt over de mange succeshistorier, som instruktørerne, eleverne og projektet har skabt.

Beredskabsforbundet har brug for en kontinuerlig strøm af nye kræfter. Unge, der år efter år melder sig under fanerne og styrker det frivillige beredskab i Danmark.

”En del unge har svært ved at finde fodfæste i samfundet.

Med brandkadetterne kan vi konstatere, at mange af dem har godt af at stifte bekendtskab med et hierarkisk system.

Alle har det samme tøj på, og dem med stjerner på skuldrene bestemmer. I uniform er alle lige,” siger Carsten Iversen.

Ifølge landschefen er det helt essentielt, at beredskabet er i stand til at tiltrække nye unge medlemmer. Det er de

Landschef Carsten Iversen mener, at brandkadetter er et godt sted at starte, men han understreger, at Beredskabsforbundet skal kigge grundigt på, om de eksisterende tilbud inkluderer de unge i tilstrækkelig grad. ”Vi kan overlevere frivilligheden gennem fx brandkadetter, men vi kan også gøre det andre steder, fx gennem Robust Borger. Hvis vi sender unge undervisere ud til unge kursister, så har de nemmere ved at skabe interessen.

Brandkadetterne er allerede en del af vores fødekæde, og det kan Robust Borger også blive,” siger Carsten Iversen.

43

TOBIAS

Et par tryk på PC’ens taster åbnede til en ny verden – beredskabets verden Tekst og foto: Flemming H. Ohm, Region Hovedstaden

En gang om ugen mødes de unge på Beredskabsgården i Ølstykke, Falckstationen i Stenløse og på andre relevante lokaliteter for at lære om førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, hjælp ved trafikuheld, radiokommunikation, bådredning m.m. Initiativet Ung Egedal ved Ungdomsbrandvæsenet har som formål at motivere flere unge mennesker til at stå sammen og gøre en forskel, når behovet opstår. Vi har mødt én af dem – den 17 år gamle Tobias Munck fra Smørum, som i dag går i 10. klasse i Ung Egedal og er beredskabsfrivillig.

sammen om noget. Så jeg delte min interesse for programmet med mine forældre, som hjalp mig med tilmeldingen til introduktionsaftenen. Jeg var spændt på, hvad det handlede om, og om det var noget, der kunne flytte mine grænser – fx min højdeskræk. Der mødte jeg 12 andre. Senere mødtes vi til uddannelsesprogrammet – hvor vi i begyndelsen havde undervisning i førstehjælp, inden vi rigtig kom i gang med det mere praktiske. Ud over de obligatoriske emner indeholdt uddannelse og øvelser elementer om dyreredning, bådredning, sporbevaring og øvelser ud af huset. Og især brandøvelserne med praktisk slukningsindsats er noget, der trækker,” fortæller Tobias.

For Tobias Munck begyndte det hele med en tilfældig browsing på nettet, som var med til at give ny motivation og en dybere mening i Tobias’ hverdag. Nogle inspirerende billeder på nettet fangede Tobias’ opmærksomhed og fik ham til at læse en artikel netop om et uddannelsesforløb ved Ungdomsbrandvæsenet. Og det gav ham blod på tanden til at tilmelde sig.

Men selvom projektet er interessant i sig selv, så ville Ung Egedal ikke markere sig med så gode resultater uden mentorer og gode undervisere, som både inspirerer og opbygger ungernes selvtillid.

”Her handlede det ikke om, hvem der er stærkest, hurtigst osv., men om en fælles indsats og det at være

”Der er mange gode undervisere ved Ung Egedal,” siger Tobias og tilføjer hurtigt, at han har fundet en tilknytning

44

til beredskabsinspektør Jan Corfitz Nielsen,”som når som helst er parat til at give mig opbakning og støtte”.

Jan Corfitz Nielsen bekræfter, at de unge udfører et hårdt arbejde både mentalt og fysisk, og at det at kunne tage et fælles ansvar styrker deres talent og selvværd. ”Både selvtilliden, engagementet med kammerater, omgivelserne og beredskab har synligt udviklet sig over de to år hos Tobias,” bekræfter hans mor. ”Det er rigtig spændende at møde kammeraterne på en ny måde og være med på assistanceopgaver. Jeg har også været i praktik hos Falck og håber på, at beredskabet får endnu mere plads i min hverdag. Jeg glæder mig

hver gang til at være med, det er en stor ære at være med.

Jeg føler mig kompetent til at træde til, når der en dag opstår behov for os ved fx en ulykke, hjertestop eller en brand,” fortæller Tobias uden at blinke. ”I perioden havde jeg mine klassekammerater med på Beredskabsgården og scorede et 12-tal for min fremlæggelse – det var også rigtig godt for selvtilliden. Efter tiden som ungdomsbrandmand er jeg nu også frivillig i beredskabet og hjælpeinstruktør.”

Tilknytningen til Ung Egedal og beredskabet har gjort og gør fortsat rigtig meget for Tobias’ fortsatte udvikling. ”Og højdeskrækken er også væk,” slutter Tobias med et lunt smil – inden han forsvinder ind i garderoben for at tage sin indsatsdragt på til endnu en opgave.

Projektet Ung Egedal udspringer fra et udviklingssamarbejde mellem Egedal Kommune, Falck, Egedal Brandvæsen og SSP og tilbyder unge i alderen 13-18 år et uddannelsesforløb ved Ungdomsbrandvæsenet.

45

46

Projekt Østbørn

For 24. gang inviterede Beredskabsforbundet 120 polske børnehjemsbørn til Danmark på to ugers sommerlejr som en del af Beredskabsforbundets Projekt Østbørn.

Af Redaktionen. Foto: Bjørn Nielsen og Niels Ruddy Hansen Projekt Østbørn er et af Beredskabsforbundets hjerteinitiativer for at forbedre vilkårene for de meget dårligt stillede børnehjemsbørn fra Polen, som enten er forældreløse, eller hvor forældrene ikke har kunnet tage vare på dem.

Projektet blev startet af Beredskabsforbundet i 1992 og er selvfinansieret via donationer – alt fra økonomisk støtte, produkter og gratisydelser til, at frivillige generøst bidrager hvert år med de ca. 25.000 frivilligtimer, som lægges alene i arbejdet dedikeret til de polske børnehjemsbørn.

Hvert efterår kører en delegation af forbundets frivillige til Polen for at besøge ca. otte børnehjem og institutioner i det tungt belastede trekantsområde i det sydlige Polen.

De afholder selv rejseudgifterne. Rejsens mål er at bringe donationer, der gør en stor forskel for de udsatte og ofte forældreløse børn. Forbundets frivillige samler gennem hele året effekter, som de polske børnehjemsbørn har behov for. Alt opmagasineres på Rockwools lager og afleveres med en stor lastbil til de børnehjem, som de frivillige besøger.

Hver sommer bruger Beredskabsforbundets Østbørn-frivillige to uger af deres ferie på at skabe de bedste rammer, skønne oplevelser og omsorg for de polske børn, der inviteres til Danmark.

Sommerprojektet opdeles i fire lejre med 30 børn i hver og afholdes i ugerne 27 og 28 på fire steder rundt omkring i landet: Lilje-lejren (Region Nordjylland, Hjørringområdet), Anemone-lejren (Region Syddanmark, Koldingområdet), Mælkebøtte-lejren (Region Hovedstaden, Ishøj) og Rose-lejren (Region Midtjylland, Holstebroområdet).

Magasinet Beredskab var sammen med Helsingør Dagblad

tilstede for at dække ét af projektets sommerarrangementer, som afholdtes for de polske børn på Havreholm Slot den 14. juli i år.

Lau Lauritsen, CEO for Havreholm Slot og Past President for Københavns Rotary Klub, tog endnu en gang på sine og klubbens vegne initiativet til at invitere børnene fra én af lejrene sammen med deres polske pædagoger, de frivillige fra Beredskabsforbundet og en række rotarianere med deres børn på heldagsoplevelser på Havreholm Slot, den nordsjællandske perle ved Hornbæk.

Havreholms arrangement blev sponsoreret, iscenesat og afholdt af Lau Lauritsen sammen med yderligere donationer fra både Københavns Rotary Klub og fra Gurli og Paul Madsens Fond dedikeret til de polske børn fra Mælkebøtte-lejren i Ishøj.

Arrangementet begyndte med velkomst og skøn morgenmad i Havreholms skovhytte efterfulgt af en spændende klatrekonkurrence i slottets smukke park.

Aktiviteten begyndte med undervisning for alle børn for at sikre, at alle deltagere forstod sikkerhedsreglerne og følte sig trygge. Efter sikkerhedsprøven i regi af Havreholms instruktører begyndte selve konkurrencen. Den gik ud på at klatre i trætoppene i op til 20 meters højde og efterfølgende finde ned via 300 meter lange svævebaner.

Både børnene og nogle af deres pædagoger var ivrige for at opleve det smukke scenario fra træernes højder, især da dagen bød på fint dansk sommervejr med både solskin og små hurtigt forbigående skyer.

Efter en veloverstået klatrekonkurrence gik alle tilbage til skovhytten til en dejligt anrettet frokost, akkompagneret 47

af kvidrende fugle. Og efter velfortjente hjemmelavede is i lange baner holdt værten, Lau Lauritsen, en tale ved hjælp af en assisterende polsk tolk. Talen var rettet til de polske børn. ”Jeg har mødt nogle få af jer sidste år, og jeg var meget betaget af jeres ydmyghed og jeres gode opdragelse.

Det at have jer her er en gave i sig selv. Det er en stor fornøjelse for mine kollegaer fra Københavns Rotary Klub og mig at dele nogle skønne stunder sammen med jer. Og i år er vi mere heldige med vejret.

Sidste år kunne vejret ikke være meget værre. Helsingør Dagblad, der var til stede sidste år også, beskrev vores arrangement i deres artikel med ordene: ”Regnen stod ned i stænger, der var tykkere end træstammerne i skovvæksten omkring Havreholm Slot. Men feriebørnene fra Polen trodsede skybruddet”.

Og det var netop vores gode samvær, trods det dårlige vejr, som berørte mig, og derfor ville jeg gentage oplevelsen i år, med håb om at det danske sommervejr ville vise sig fra en bedre side.

Fordi jeres sødme og ydmyghed kun kan måles med de varmeste solstråler. Det lykkedes denne gang, og jeg takker for jeres gode selskab.”

Derefter inviterede fotograferne Bjørn Nielsen og Niels Ruddy Hansen alle til et fællesfoto og en overraskelse i form af diplomer til alle børn.

48

Ambassadør for Beredskabsforbundet, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe, der også er medlem af Københavns Rotary Klub, havde fremstillet personlige diplomer, som hun sammen med dagens vært, Lau Lauritsen, overrakte til alle deltagende børn.

Det var et meget rørende øjeblik at se den store glæde hos alle børnene ved overrækkelsen af de fine diplomer.

Og som deres pædagoger siger, ”vil diplomerne bringe et evigt minde for børnene og giver, på symbolsk vis, udtryk for en stor anerkendelse, som betyder meget i deres liv”. ”Det var en flok meget trætte, men meget glade unger, som skulle tilbage mod Ishøj, inden de skulle vende tilbage til deres hverdag i Polen. Og igen blev busturen brugt til at få en lille en på øjet.

Vi havde to fantastiske uger med de vidunderlige børnehjemsbørn fra Polen, og vi kom tæt på hinanden som en stor familie. De er virkelig nogle søde børn, og man bliver ked af det, når de forlader os,” fortalte lederen for Mælkebøtte-lejren, Rene Andersen fra Beredskabsforbundet. ”Vi ved, at sommerlejre i Danmark betyder meget for alle de børnehjemsbørn, som kommer her fra trekantsområdet i Polen. De får frisk luft og omsorg her. De får mulighed for at opleve det danske landskab, se havet, som de aldrig har oplevet før. Men først og fremmest har de lært at smile, mens de har været i Danmark,” fortalte en af de polske børnehjemspædagoger. ’Når hjælp er en æressag’ & ’Service Above Self’ …

Niels Bonde Jensen Fem spørgsmål til Beredskabsforbundets nye vicelandschef – Niels Bonde Jensen Af Henrik Stage. Foto: Bjørn Nielsen

Hvordan kan du som vicelandschef bidrage til ledelsen af Beredskabsforbundet?

Jeg har arbejdet 38 år i staten. De sidste 9 år var jeg kolonnechef for Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev. Jeg har haft mange forskellige opgaver i mine år i Beredskabsstyrelsen, blandt andet har jeg arbejdet med nationalt og internationalt beredskab og været udsendt til Bosnien, Indien og Georgien. Jeg har arbejdet med frivillige i alle årene, og jeg har altid været fascineret af deres store engagement.

Hvad inspirerer dig ved Beredskabsforbundet og frivillige?

Uden frivillige er jeg helt overbevist om, at samfundet ikke kunne køre som det gør i dag. Jeg er meget inspireret af de frivilliges engagement – at man efter at være kommet hjem fra arbejde trækker i uniformen og går ud og udfører et stort stykke arbejde for beredskabet. Det er meget prisværdigt. Jeg glæder mig til at være ambassadør for Beredskabsforbundet og de frivillige og følge de opgaver der ligger og venter i samfundet i dag. Så kort fortalt frivillige inspirerer mig utroligt meget, og de er den dybeste og vigtigste grund til at jeg sagde ja til jobbet som vicelandschef.

Hvad vil være din første opgave som ny vicelandschef?

Jeg ser en vigtig opgave i at få lavet en omfattende interessent-analyse og strategi for, hvordan vi skal kommunikere med omverdenen. Kommunikation er alfa/omega – det er den måde vi får synliggjort os selv og vores opgaver over for vores interessenter og samarbejdspartnere.

Jeg ser det som en vigtig opgave, at vi skal være én samlet enhed i Beredskabsforbundet

Hvad ser du som Beredskabsforbundets største udfordring?

Frivillige vil altid være der – på den ene eller den anden måde. Men det er ikke sikkert det er det samme, der gør sig gældende for Beredskabsforbundet. Derfor skal vi gøre Beredskabsforbundet relevant. Vi skal være gode til at kommunikere ”Added value” ud – hvad er det Beredskabsforbundet kan, som ingen gør i dag og som vi ikke kan undvære? Vi kommer til at forklare politikerne, hvorfor Beredskabsforbundet er en god ide - hvorfor de fortsat skal støtte vores arbejde. Og det skal vi helst kunne gøre i en ”elevatortale”. Vi går ind i stueetagen, trykker på 5. sal, og inden vi går ud er der ingen tvivl om, hvad vi laver, og hvorfor vi er pengene værd. Det er vigtigt, at vi kort og præcist kan forklare hvorfor vi er her, og hvad konsekvenserne er, hvis vi ikke er her. Det er jo hele vores eksistensberettigelse.

Beredskabsforbundet kommer også til at indstille sig på, at det eneste konstante er forandringer. Vi skal igennem en forandringsproces. Men her ser jeg processen som det vigtigste. Hvis folk skal forstå de kommende forandringer, så skal vi lytte og finde det bedste kompromis.

Hvem er Niels Bonde Jensen, når han ikke er vicelandschef?

Jeg er gift med Joy og har en datter på 18 år, der går i gymnasiet. Jeg er en ivrig campist og tager gerne på skiferier. Jeg Vi har også hund. Mine Vores 3 sidste hunde var redningshunde, men det er min den nuværende ikke – men jeg Joy går til agility med den. Jeg har motorcykel, jeg fisker en del, og dyrker sport – mest løb.holder mig i form.

49

Frivilligprisen 2015 Forsvarsministeren uddelte Årets Frivilligpriser til danske ildsjæle ved en ceremoni i Søkvæsthuset i København den 21. april 2016. Jan Vestentoft fra Beredskabsforbundet, Region Midtjylland, og Hjemmeværnets rydningsassistenter fik i år frivilligprisen for deres store indsatser i 2015.

Af Redaktionen/Forsvarsministeriet. Foto: Beredskabsforbundet

Prisoverrækkelsen blev afholdt med deltagelse af repræsentanter for Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, beredskabs- og forsvarsordførere samt medlemmer af Frivilligkontaktudvalget. ”Vi er dybt afhængige af vores frivillige her i Danmark.

Frivillige som Jan Vestentoft fra Beredskabsforbundet og de 64 hjemmeværnsfolk fra Hjemmeværnets rydningsassistenter, der i år modtager frivilligprisen for deres imponerende indsatser til gavn for os allesammen. Hvad enten det har været at uddanne danskerne i forebyggelse og håndtering af kriser eller yde støtte til Forsvarets ammunitionsryddere, er det noget, jeg beundrer og har stor respekt for. Det er frivillige indsatser som deres, der bidrager til vores fælles robusthed og tryghed – og derfor også indsatser, som de fortjener stor tak og anerkendelse for,” sagde forsvarsministeren, Peter Christensen (V).

Prismodtagerne – viceregionsleder Jan Vestentoft fra Beredskabsforbundet i Region Midtjylland og Hjemmeværnets rydningsassistenter (hold 1-9) – er alle hædret for deres store og kompetente frivilligindsats, som havde gjort en positiv forskel for befolkningens tryghed og Danmarks sikkerhed.

50

Årets Frivilligpris til redningsberedskabet – Jan Vestentoft, Beredskabsforbundet Prisen som årets frivillig inden for redningsberedskabet gik i år til Jan Vestentoft fra Beredskabsforbundet, Region Midtjylland. ”Jan Vestentoft er maskinmesteren i maskinrummet, der får sat tingene i gang og holder dem kørende på givtig vis.

Jeg har hørt, at da han blev ringet op for at blive informeret om, at han skulle modtage prisen, var reaktionen ydmyg. Han ser slet ikke sig selv som en, der skal have en medalje – og da slet ikke for at lave frivilligt arbejde.

Men det får han nu alligevel i dag,” sagde forsvarsminister Peter Christensen, da han overrakte Årets Frivilligpris til den engagerede vestjyde.

Jan Vestentoft fik prisen for sit helt særlige engagement i alle opgaver og mennesker omkring ham. Jan Vestentoft formår at kombinere sine civile og beredskabsfaglige kompetencer i en sådan grad, at han er en højt værdsat ressource, hvorend i det danske beredskab han lægger sin fritid og energi. Jan Vestentoft sætter således et positivt præg på alt fra store operative opgaver for sin stedlige myndighed til en lang række hverv i Beredskabsforbun-

det – lokalt, regionalt og på landsplan. Jan Vestentoft har fx spillet en central rolle i forhold til at sikre de frivillige under etableringen af Nordvestjyllands Brandvæsen og har sat sit positive præg på befolkningsuddannelsen ’Robust Borger’ som bl.a. regional koordinator. Årets Frivilligpris til Hjemmeværnet – Hjemmeværnets rydningsassistenter Prisen som årets frivillig inden for Hjemmeværnet gik i år til Hjemmeværnets rydningsassistenter, der som en enhed består af 64 hjemmeværnssoldater fordelt på ni hold, som kan indsættes i hele landet. Rydningsassistenterne består af specialuddannet frivilligt personel og har i 2015 med

stor dygtighed ydet varslet og uvarslet støtte til Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste – med en markant stigning fra 77 indsættelser i 2014 til 302 indsættelser i 2015. Opgaven, de løser, er til stor gavn for samfundet og en solid støtte til og aflastning af Forsvarets ammunitionsryddere.

Efter overrækkelsen af Frivilligprisen lød det bestemt fra den meget beskedne vestjyde Jan Vestentoft: ”Selvfølgelig er jeg stolt, men det er jo ikke bare mig, der løfter opgaverne, det er vi mange om”.

Alle prismodtagere var dybt bevægede og bekræftede ydmygt, at det kom som en kæmpe overraskelse.

FAKTA Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er at hædre de enkelte frivillige og/eller en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt speciel indsats i forbindelse med en særlig hændelse, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt at skabe opmærksomhed omkring anvendelsen af frivillige. Følgende organisationer kan indstille frivillige til at modtage Frivilligprisen: Beredskabsforbundet, frivillige i Redningsberedskabet og Hjemmeværnet, kommunalbestyrelser, lønnet personel fra det kommunale eller statslige redningsberedskab, myndigheder i beredskabet, politiet, Forsvaret og Hjemmeværnet samt virksomheder med tilknytning til Virksomhedshjemmeværnet. Frivilligkontaktudvalget, der består af en række medlemmer fra de forskellige organisationer, vurderer indstillingerne og fungerer som priskomité for Årets Frivilligpriser.

51

Region Midtjylland

På besøg hos Region Midtjylland Af Johannes Nord Jørgensen. Foto: Jan Vestentoft Det samlede danske beredskab er under forandring.

Reformer, sammenlægninger af kredse og spareplaner var og er fortsat et centralt punkt på dagsordenen, når Beredskabsforbundets landsledelse mødes.

Forandringens vinde blæser også over det midtjyske hedelandskab, hvor Region Midtjyllands 14 kredse skal tilpasse sig nye strategier og overordnede beredskabsplaner. Det betyder, at frivilligheden skal finde sin plads og berettigelse i et beredskab, der i overvejende grad er blevet professionaliseret. Midtjyllands regionsleder Charlotte Lund sætter ikke hælene i jorden og afviser den fornyelse, som reformerne bringer med sig. ”Sammenlægninger af beredskaberne og beredskabsreformer er en kæmpe udfordring, men det er også en mulighed for at kigge indad og identificere, hvad vi er gode til, og hvad vi kan tilbyde. Vi kan smide alle bolde op i luften og kigge på, om det frivillige beredskab egentlig ser ud, som vi synes, det skal,” siger Charlotte Lund.

Udvikling er nøgleordet Store dele af det offentlige Danmark møder krav om at effektivisere. Det må derfor ikke komme som en overraskelse, når landets beredskab bliver mødt med samme krav. Sådan er tilgangen hos Charlotte, der selv er på vej 52

ind i sit 35. år som frivillig. I dag er hun regionsleder og meget opsat på, at organisationen skal udvikle sig. ”Vi må ikke blive selvfede og stå i stampe. Hvis vi står stille, og alle andre flytter sig, så kommer der en dag, hvor andre stopper op og spørger: Hvad skal vi egentlig med det frivillige beredskab i Midtjylland? Vi skal udvikle os og følge med, så vi bruger frivillige ressourcer på de områder, hvor det giver mest værdi for beredskabet og samfundet,” forklarer Charlotte Lund, der også påpeger vigtigheden af, at hun selv er i stand til at indse det, hvis dagen kommer, hvor hun ikke længere kan bidrage til udviklingen i Region Midtjyllands beredskab: ”Jeg bliver ikke båret ud med benene forrest. Det er ikke sundt for en organisation, når lederne sidder så længe som muligt. Dagen kommer, hvor jeg har bidraget med det, jeg gerne ville og kunne. Til den tid er jeg ikke længere den rigtige til at videreudvikle Region Midtjylland.

Af samme grund har jeg fra starten sagt, at man ikke kommer til at se mig på posten i mange årtier.”

Robust Borger I en søgen efter nye opgaver, der kan bringe værdi til samfundet, opstod Robust Borger. Projektet er en central opgave for hele Beredskabsforbundet, og alle fem

Region Midtjylland regioner kæmper en hård kamp for at bringe budskabet om Robust Borger derud, hvor det for alvor gør nytte, nemlig hos borgerne. Det har vist sig sværere end ventet, og de opsatte måltal kan ikke nås i Region Midtjylland. Det er tid til at videreudvikle formatet, så danskerne i langt højere grad får kendskab til visionen bag Robust Borger og de udbudte kurser i det hele taget. ”Vi har prøvet med den nuværende model, men der skal noget andet til. Der er brug for nytænkning, og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har de vises sten. Om vi har brug for et reklamebudget eller noget helt andet, ved jeg ikke, men noget skal der til. Robust Borger er simpelthen ikke synligt, og borgerne er ikke bevidste om, at kurset eksisterer. Det er stadig et lidt hemmeligt projekt. Beredskabsforbundet laver nogle rigtig fede ting, men vi er ikke så gode til at fortælle om det,” siger Charlotte Lund.

Region Midtjyllands arbejde med Robust Borger giver ifølge regionslederen acceptable resultater, når de bliver sat over for landets fire andre regioner. Den form for intern konkurrence er Charlotte Lund dog ikke meget for at indlade sig på. ”Robust Borger er et fælles nationalt projekt. Det er vigtigt, at vi arbejder sammen på tværs af regioner og kredse for at finde løsninger. Vi er nødt til at gøre folk opmærksomme på, at tilbuddet eksisterer.”

Proaktive frivillige De 14 kredse, der tilsammen danner Beredskabsforbundet i Region Midtjylland, er ved at finde deres plads i de kommunale beredskaber. Det hel- og halvprofessionelle beredskab var i 2014 presset af nye krav og forordninger.

Beredskabsforbundets regionsledelse indså, at de mange hundrede frivillige ikke bare kunne læne sig tilbage og antage, at kommunerne på et tidspunkt ville få brug for dem.

Midtjyllands beredskabschefer vil fortsat have brug for frivillige, men et samarbejde forudsætter, at beredskabscheferne ved, hvor de frivillige er, og hvad de kan bidrage med. De 14 kredse i regionen iværksatte derfor en proaktiv indsats, hvor de selv gik i dialog med det professionelle beredskab. Hundredvis af frivillige råder over store kompetencer, og det blev de kommunale beredskaber gjort opmærksomme på. ”Flere af vores kredse var meget hurtige til at få nogle aftaler ned på papiret. Den proaktive tilgang har vist sig bedre end bare at vente på, at beredskabscheferne beder

om hjælp. Nu har de kommunale beredskaber deres basisforretning på plads, og vi kan mærke, at de nu er klar til at lægge en plan, der udnytter de frivilliges engagement,” siger Charlotte Lund.

Et samlingspunkt med plads til alle Ønsket om frivilligt at hjælpe andre må og skal udnyttes. Det er blandt Beredskabsforbundets grundtanker, og princippet er blevet holdt i hævd af Region Midtjylland, mens beredskabets nye struktur er blevet implementeret de seneste år.

Flere frivillige var i forbindelse med sammenlægningerne af beredskaberne i risikozonen for at blive overflødige og ikke få en kontrakt med det kommunale beredskab.

De frivillige ressourcer skal udnyttes, og det ansvar ligger bl.a. hos regions- og kredsledelserne, mener Charlotte Lund. ”Som forbund fokuserer vi på, at kredsene skal være opmærksomme på risikoen. Selvom frivillige måske har fået fysiske begrænsninger eller er kommet lidt op i årene, så har vi stadig brug dem. Det kan godt være, at de ikke kan fungere som røgdykkere, men så kan de bidrage med så mange andre ting. Robust Borger kunne fx godt bruge flere hænder. Med reformen kan vi opnå nogle synergieffekter, der styrker beredskabet. Det er en chance for at redefinere de frivilliges opgaver og identificere dem, der giver mest værdi for samfundet. Vi skal prøve at se reformerne som en ny start,” siger Charlotte Lund.

Ind til benet Både som frivillig og professionel i Danmarks beredskab er det i disse år fristende at lægge armene over kors og surmule over de markante besparelser, som de seneste år har ramt både kommuner og Beredskabsstyrelsen.

Det nægter de i Region Midtjylland. ”Vi vil gerne effektivisere beredskabet, og jeg er sikker på, vi nok skal klare det. Men der er skåret ind til benet – og måske også lidt længere,” forklarer Charlotte Lund og understreger igen, at de forandringer, der bliver trukket ned over hovedet på beredskabet, også er en mulighed for selv at bygge noget nyt og bedre: ”Landsledelsen har et ansvar for at kigge ud i fremtiden og diskutere, hvordan Beredskabsforbundet skal udvikle sig fremover. Beredskabsforbundet skal, ligesom alle andre organisationer, give sig selv et serviceeftersyn en gang imellem. Vi skal kigge på, om vi gør de rigtige ting på de rigtige tidspunkter og på den rigtige måde.”

53

Muligheder

Muligheder

i stedet for at tage ’nej-hatten’ på Baseret på en beretning af Johnny Leth-Andersen, kommunikationsassistent, Region MidtVest. Foto: Region MidtVest Sammenlægninger hos Brand & Redning MidtVest kan bruges som et perfekt eksempel på, at omlægninger baseret på et godt samarbejde, fleksibilitet og forståelse for de nye vilkår med færre ressourcer bringer gode resultater til glæde for alle parter. Men i starten herskede der stor usikkerhed blandt rigtig mange.

der måtte gives lidt ved dørene fra alle lejre. Ikast/Brande har bl.a. måttet opsige deres lejemål i Ikast og bliver tilknyttet Herning og deres lokaler. Men jeg håber for alle andre i landets beredskaber, at deres sammenlægninger foregår, som det har gjort hos Brand & Redning MidtVest,” uddyber Laurits Frandsen.

”Da ordet ’sammenlægning’ første gang ramte mit øre, var en af mine første tanker: Åh nej, så er det slut, over and out, med alle de frivillige i beredskaberne i kommunerne,” siger Laurits Frandsen, operativ leder for Ringkøbings frivillige og repræsentant for de frivillige i de tre kredse Ringkøbing/Skjern, Ikast/ Brande samt Herning.

Vi er helt klar Laurits Frandsen ser sammenlægningen som en klar styrkelse af de frivillige. Han mener, at de står mere robuste som tre kredse, der kan samarbejde på tværs af kredsene og kommunegrænserne, og indrømmer, at det kommer til at have en stor betydning især på det operative område. ”Vi har fået en chef, som vil arbejde med de frivillige, da han ikke ser sammenlægningen som en spareøvelse, men som medindkøb af nyt materiel m.m. Det viser, hvor stort et behov der er for os frivillige. Vi vil blive brugt meget mere i fremtiden, især til specialopgaver, og vi er helt klar til, hvad der måtte komme,” siger Laurits Frandsen.

Det har heldigvis vist sig ikke at holde stik, ikke at være over and out. Ikke inden for Brand & Redning MidtVest i hvert tilfælde.

En ressource ”For at alt dette med sammenlægninger kunne køre så smertefrit, som det har gjort, har ledelsen hele tiden informeret om planerne om fremtiden i forhold til de frivillige. Vi har fået en fælles ledelse og tre kommuners beredskabs-kommissioner, som ser frivillige som en ressource og ikke som en udgift.

Vi begyndte at se muligheder i stedet for straks at tage ’nejhatten’ på. Heldigvis har vi altid haft et fantastisk godt samarbejde med de frivillige i både Ringkøbing/Skjern og i Ikast/ Brande . Dette har været med til at give en god tone og et fremsyn, som nok ikke findes ret mange andre steder. Nu har alt selvfølgelig ikke bare kørt derudaf, og 54

Stor, samlet enhed Kim Jensen, der er koordinator for de frivillige i Herning-kredsen, ser også sammenlægningen af kredsene som et stort plus, bl.a. fordi de har fået en chef, som vil de frivillige. Kim Jensen ser det som en styrkelse af kredsene imellem: ”Nu er vi blevet en stor, samlet enhed, som virkelig formår at samarbejde på fantastisk vis. Det er en klar forbedring af hele styrken. Så konklusionen må være, at der ikke er noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget”. Kim Jensen glæder sig til den nye ordning med bl.a. hvervning af nye frivillige.

Landschefens ord

Omstillingsparathed og generationsskifte Af Carsten Iversen, landschef, Beredskabsforbundet Her går vi og tror, at forandringer er noget, det moderne menneske har opfundet i en verden af konstante forandringer, men allerede mere end fem hundrede år før Kristus udtalte filosoffen Heraklit: ”Det eneste permanente er forandringer”.

Verden forandrer sig, og alle skal følge med for at kunne have integritet i det samfund, som omgiver os. Det kræver omstillingsparathed, især når ens virke er finansieret af skattekroner fra landets borgere.

Beredskabsforbundet har i mange år taget små skridt til at tilpasse sig de forandringer, som en kompleks verden kræver.

Tiden er nu kommet til, at vi ligesom de øvrige dele af beredskabet tager fat i vores grundlæggende principper for at sikre vores fremtidige varetagelse af vores kerneydelser.

Samtidig må vi erkende, at tiden går, og den går stærkt.

Beredskabsforbundet bliver ældre, og det gør både vi i ledelsen og I blandt medlemmerne også.

Tiden er derfor også inde til, at vi tænker de kommende ledere og medlemmer ind allerede nu.

De, som i dag er ildfluer eller brandkadetter, er dem, som skal medvirke til at sikre et generationsskifte i en organisation, som har hjælp som en æressag.

Det er nu, vi skal på udkig efter dem, som efter os kan føre organisationen videre og gøre det i tidens ånd.

De skal vise, at Beredskabsforbundet er i stand til at være en moderne organisation, som har sikret sig, at kommende generationer får indflydelse og ser en mening i at give deres tid til Beredskabsforbundet og de opgaver, vi er sat i verden for at løse.

55

Risici

Ressourcer

BEREDSKABSFORBUNDET