ERHVERVSBLADET
27. årgang 2022
SAMMEN STÅR VI STÆRKERE
AALBORG LUFTHAVN | INDBLIK
ANTALYA fra 675,one-way
*En fuldkommen bevidst overdrivelse uden belæg af nogen art, andet end følelsen af NOK!
2 ERHVERVSBLADET INDBLIK
DRONNINGLUND TENNIS OG PADEL | INDBLIK
Dronninglund
tennis og padel I Dronninglund har der været spillet tennis siden starten af 1900-tallet, det bevidner fotos i klubhuset og i 1956 blev der etableret ny fodboldbane, 2 håndboldbaner, atletikbaner og 2 tennisbaner på det, vi i dag kalder Det Gamle Stadion. I 1980 kom der for alvor gang i tennisklubben man blev afdeling under DIF, og medlemstallet steg de følgende år fra 44 til 225 medlemmer, og der blev bygget en 3. tennisbane og et flot klubhus. Brønderslev Kommune og DGI har via Bevæg dig for Livet lavet forskellige kampagner med tilskud bl.a. til 60+, og her har vi fået mange nye medlemmer både fra Dronninglund og omegn. I 2020 var padel kommet på alles læber, og i Dronninglund havde vi muligheden for at søge Sparekassen Vendsyssels Fond. Arbejdet gik i gang, lavet budget, søgt fonde og foreninger, byggetilladelse og landzonetilladelse. I efteråret 2020 var alt på plads, og vi gik i gang. Takket være frivillige og flinke entreprenører og håndværkere holdt budgettet på de 750.000 kr., og i april 2021 stod 2 padelbaner klar til at tage imod de mange nye medlemmer, som kom fra nær og fjern, og vi passerede et medlemstal på 250. Det gav os blod på tanden, og vi fik mulighed igen at ansøge Sparekassen Vendsyssels Fond om 150.000 kr. til omlægning af en tennisgrusbane til kunstgræs-
bane. Fondens ja satte os i arbejdstøjet, og vi kunne gå i gang, men nu drillede vejrliget – både i efteråret og her i foråret, hvilket har betydet, at der først kan spilles tennis på kunstgræs efter påske 22 – men nu kan man ligesom padel spille året rundt – dog med undtagelse af sne og lave frostgrader, men lysanlæg gør det muligt at spille i de mørke timer. Padel spilles efter samme pointregler som tennis, hvor banen er meget mindre og det specielle er, at bag- og sidevægge af glas er i spil og bolde returneres, og det kan give udfordringer, men også mange sjove episoder. Der spilles med et bat – meget lig et bordtennisbat og padelbolde, som er lidt blødere end tennisbolde. Klubben har fået mange positive tilkendegivelser for etableringen af padelbaner, så vi i Dronninglund følger med udviklingen. Der er aktivitet både af medlemmer, men også gæstespillere, og vi har et fint samarbejde med Skovkiosken om udlejning af bat og bolde – og ellers booker man baner ved henvendelse til bestyrelsen. Dronninglund Tennis & Padel er placeret i Oasen omgivet at skønne træer, og vi har bestræbt os på at placere baner m.m., så det passer ind i omgivelserne. Mange af vores medlemmer laver en stor frivillig indsats med banevedligehold – renhold af området og klubhuset, og der hersker et fint socialt samvær.
Skulle du få lyst til at kigge forbi og måske prøve padel eller tennis, er du meget velkommen – kontakt formand Karen Axen tlf. 22 99 38 44 – eller se www.dronninglundtennisogpadel.dk ERHVERVSBLADET INDBLIK 3
ERHVERVSBLADET INDBLIK 2022
Indhold
Forsidefoto: Dronefoto, Dronninglund centrum.
2 3 4 5 9 10 12 14 18 20 22 23 24 26 28 30 34 36 40 42 44 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 67 68
Ansvarshavende: Basis-Tryk & Skilte ApS Layout og sats: B logic v/Birgitte Schjødte Foto: Kurt Bering Tryk: Basis-Tryk & Skilte ApS Oplag: 15.000 eksemplarer Artikler/indhold: Advertorials Uden forudgående aftale er kopiering samt anden anvendelse af magasinets tekst, billeder og annoncer ikke tilladt jf. lov om ophavsret. N VA
E M ÆR K E
Tryksag 5041 0847
T
www.erhvervsbladetindblik.dk
Aalborg Lufthavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund Tennis & Padel . . . . . . Leder og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brønderslev Kommune . . . . . . . . . . . . . . Atego . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ny Standard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund malerforretning . . . . . podi.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bedemand Kent Sigsgaard . . . . . . . . . . Midtvendsyssel Rengøring . . . . . . . . . . Dronninglund Kunstcenter . . . . . . . . . Pølsedrengene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maskinstation Diget . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brønderslev Gymnasium . . . . . . . . . . . . Dronninglund Gymnasium . . . . . . . . . Nordex Food . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vestervang Pilestrø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brønderslev Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . RDF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mollerup Mølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mæglerhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . AV Center . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mortens Haveservice. . . . . . . . . . . . . . Din Bilpartner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund TV Center . . . . . . . . . . . Basis-Tryk & Skilte ApS . . . . . . . . . . . . . . . N.C. Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HS Dræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nielsen & Østergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . LE34 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dronninglund Rotary Klub . . . . . . . . . Aalborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sparekassen Danmark . . . . . . . . . . . . . . . .
S
Kursen er sat Et kommunalvalg fandt sted i 2021, og vi er nu i byrådet for længst trukket i arbejdstøjet for at sætte kursen for kommunen for de næste fire år. Heldigvis plejer vi at træffe langt de fleste store beslutninger i enighed. Verden står lige nu midt i en historisk krise med en forfærdelig krig på europæisk jord. Og lad mig i forbindelse med krigen i Ukraine sige en stor tak til kommunens borgere og erhvervsliv for at stille op for vores nye flygtninge. Der er ydet en kæmpe hjælp og indsats. Jeg håber, at vi snart kan se ind i en mere fredelig verden. I vores kommune arbejder både Jobcenteret og Brønderslev Erhverv tæt sammen om at skabe de bedste muligheder for at drive virksomhed i kommunen og finde de rigtige mennesker til arbejdspladserne. Også turismesamarbejdet ser vi på med nye øjne. Vi har opgraderet i kommunen således, at der nu er ansat en medarbejder til arbejdet i samarbejde med turisterhvervet og Destination NORD. For tingene fungerer bedst i et samspil. Vi tror nemlig på, at vi alle kan hjælpe hinanden ved at fokusere på god kommunikation, effektiv service med udgangspunkt i borgernes ressourcer frem for deres begrænsninger. En anden hjælp til kommunens borgere er ansættelsen af en borgerrådgiver, som får til opgave at være borgernes hjælper igennem det kommunale system. Samspil drejer sig om samarbejde mellem borgere og kommune, mellem forskellige kommunale instanser. Vi skal undgå, at bureaukratiet tager overhånd og at for mange uforståelige regler trækkes ned over hovedet på folk. Jeg ved, at vores forvaltninger arbejder med det. Jeg ved også, at vi ikke er i mål med det. Men undersøgelser fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Byggeri viser, at erhvervslivet er forholdsvis tilfreds med kommunen. Jeg prøver også at komme meget rundt i vores oplandsbyer. Alle steder møder jeg mange ildsjæle, der kæmper for at skabe aktiviteter i netop deres yndlingsby. Tak til alle jer, der bidrager med frivilligt arbejde - også inden for kultur. Så jeg håber, at den optimisme, jeg sporer, også deles af borgerne, og at virksomhederne mærker, at på trods af krisen klarer vi os godt. God fornøjelse med bladet. Borgmester Mikael Klitgaard
Trykt ord fanger!
BRØNDERSLEV KOMMUNE | INDBLIK
I GRUNDEN ET LÆKKERT STED AT BO Tæt på by? Ude i naturen? Børnefamilier? Skole i nærheden? I Brønderslev Kommune tilbyder vi attraktive byggegrunde i alle hjørner af end i storbyen, så du får mere drømmehus for pengene. Kig forbi og mød dine nye naboer
byggegrunde.bronderslev.dk
ERHVERVSBLADET INDBLIK 5
BRØNDERSLEV KOMMUNE | INDBLIK
BYGGELYSTEN? Sæt fart på boligdrømmen i Brønderslev Kommune
Når 2 bliver til 3. Når larm overskygger fuglekvidder. Når jagten på parkering bliver en daglig hovedpine. Når du vil have råd til mere - og selv vil bestemme, hvordan væggene skal stå… Der er mange grunde til at flytte til Brønderslev Kommune. Flere og flere får øjnene op for mulighederne i Brønderslev Kommune. Alene i 2021 solgte vi 26 byggegrunde - dobbelt så mange som i 2020. Men vi har plads til flere, der gerne vil skabe rammerne om et trygt familieliv. Her hos os får du mere plads for pengene og rig mulighed for at bygge lige præcis det hus, som passer til dig og din familie.
6 ERHVERVSBLADET INDBLIK
I 2021 solgte vi 26 grunde A. Brønderslev by: 12 grunde B. Hjallerup: 7 grunde C. Klokkerholm: 1 grunde D. Dronninglund: 3 grunde E. Øster Brønderslev: 3 grunde
A
E B
C D
Se vores byggegrunde her: www.byggegrunde.bronderselv.dk Vi glæder os til at lære dig at kende
ERHVERVSBLADET INDBLIK 7
BRØNDERSLEV KOMMUNE | INDBLIK
Har I byggedrømme? Vidste du at på denne adresse www.sebrochure.dk/bronderslev_ kommune_byggeprojekt/WebView/ Kan se næsten alt, hvad der er værd at vide om byggesager? Vi har illustreret processen her:
Kom godt i gang
Med dit nye byggeprojekt
Tillykke! Din bygning står klar, og du kan tage din bygning i brug.
8 ERHVERVSBLADET INDBLIK
ATEGO · TLF. 4054 2839 · WWW.ATEGO.DK | INDBLIK
Kan ledelse være
bæredygtig? Ifølge ordbogen kan noget være bæredygtigt, når det kan bære noget. F.eks. en trillebør eller en bro. Det kan også være en bæredygtig idé. Det betyder at få en idé, som sikrer holdbare og positive resultater, uden at ødelægge det foreliggende grundlag. Derudover kender vi udtrykket i vores klimasnakke, når f.eks. en bygning er miljøneutral. Hvordan sørger vi for, at ledelse af medarbejdere er bæredygtig? At lederen sikrer holdbare og positive resultater? At medarbejderne er glade og positive? Vi kan stille firkantede spørgsmål, teste, måle og veje. Opdage, at der nok skal ske noget. Måske bestille et foredrag om et vigtigt emne med en sjov twist. Medarbejderne går fra foredraget med det store smil på – dejligt! Så er det fixet! Men det er det måske ikke helt. Snart er de sjove talemåder glemt, og måske afløst af de gamle travere, som ikke fremmer glæden. »Hvad skal vi så?« siger du. Tal med dine medarbejdere. »Jamen, de siger da ikke noget til mig« siger du.
Du kan få hjælp til det. Her får du lavet en trivselsundersøgelse med få spørgsmål, til en snak med den enkelte medarbejder: Hvordan er rammerne her – og hvordan udfylder du dem som medarbejder? Ud fra spørgsmålene går snakken over i, hvad der skal til, for at han når den helt høje trivselsscore? Hvad har han selv mulighed for at gøre? Hvad vil han gerne selv gå i dialog med ledelsen om? En snak om hvordan det hele passer sammen med privatlivet, og på den lange bane. Måske kommer ting frem til behandling, som kun kommer frem under tavshedspligt. Jeg bringer kun de emner videre, som medarbejderen ønske skal videre. Derefter planlægger jeg sammen med ledelsen, hvilke af de indkomne ideer og forslag der skal med videre. Vi laver en dag, hvor medarbejderne arbejder med udvikling af forslagene og laver handleplaner. Det er langt mere motiverende selv at være med til at skabe forandring og nye arbejdsmetoder, end at få dem pålagt ovenfra. Så taler vi bæredygtig ledelse og glade medarbejdere, med en målbar trivselsprocent, som kan sammenlignes med resultatet fra sidste år og resultatet til næste år.
Atego.dk v/Bodil Nielsen.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 9
NY STANDARD · TLF. 8844 0505 · WWW.NYSTANDARD.DK | INDBLIK
Storbyfænomen flyttet til
provinsen Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
I Aalborg behøver du ikke at lede længe, hvis du får lyst til spanske delikatesser i stedet for en hurtig pizza fredag aften. Her findes et hav af specialforretninger og take away steder, hvor alskens lækkerier konkurrerer om at få tænderne til at løbe i vand. Det samme gælder i Aarhus og København. Enhver storby har sit eget mangfoldige kulinariske liv, mens det i provinsen kniber lidt med at finde samme valgmuligheder. Og hvorfor egentlig, når nu lysten til at spise lækker mad ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvor i landet du bor? Den tanke, har fået Jon Lyster Rasmussen til at åbne take away stedet Ny Standard i Hjallerup, der som navnet indikerer, har ambitioner om at sætte en ny standard. Alternativ til fastfood Jon, som bor midt i Hjallerup, sætter om nogen pris på en god pizza. Siden 2014 har han brugt en stor del af fritiden ved siden af jobbet som politimand, på at køre Nordjylland tyndt med Bella Embilo, der laver friske stenovnsbagte pizzaer på bedste italienske vis. Men han elsker også alt mulig andet gourmetmad, gerne i forskellige genrer. Og den type nemme tilbud er der ikke så mange af i lokalområdet, uden at det involverer en forholdsvis lang køretur. »Det har tit ærgret mig, at der slet ikke er samme muligheder for lige at købe et hurtigt impulsivt måltid, uden at det absolut altid skal ende med den obligatoriske fastfood,« forklarer Jon. »Min kone og jeg har selv savnet et sted, hvor vi kunne gå lidt på opdagelse og prøve noget nyt, hvis lækkersulten melder sig.«
Travl opstart Ny Standard åbnede for bare tre måneder siden og trods Corona, er opstarten faktisk gået over al forventning, hvilket Jon er taknemlig for. Ny Standard er nemlig et stort personligt sats fra hans side. Jobbet som politimand er skiftet ud med titlen som restauratør. Siden årsskiftet, har han pendlet frem og tilbage mellem Aalborg og Hjallerup, da han i forvejen forpagter Teatercaféen på Aalborg Teater. Men det er Ny Standard alle kræfter skal sættes ind på nu, og faktisk tror Jon så meget på projektet at han netop har søsat næste etape. Pr. 11.4 har Ny Standard også overtaget forpagtningen af caféen og selskabslokaler i Dronninglund Golfklub, hvor der er plads til 80 gæster. Til sommer vil Jon være fuld tid i Hjallerup og Dronninglund. Indtil da har han ansat en dygtig kok til at hjælpe for høj kvalitet i den mad, der sendes ud af døren, er en vigtig del af hele konceptet. Meget peger indtil videre i retning af at også andre har savnet flere valgmuligheder. Der har været rygende travlt. »Foreløbig er vi i gang med at spore os ind på, hvilke retter kunderne efterspørger,« fortæller Jon. »Mad, du selv skal varme op derhjemme, er f.eks. ret populært. Det samme er tapas med hjemmebagt brød, men planen er faktisk, at vi ikke bare skal sælge færdige måltider af gode råvarer, men også ost, charcuteri og et mindre udvalg af slagtervarer. Det skal være sådan, at du kan gå herind, og få en bid af storbyens kulinariske madoplevelser med hjem.«
Jon med en af de populære tapas anretninger. Det er ikke nemt at få øje på, men faktisk er Ny Standards lokaler en tidligere blomsterbutik. Med venner og families hjælp er butikken blevet forvandlet, så den rustikke indretning passer til konceptet. 10 ERHVERVSBLADET INDBLIK
ERHVERVSBLADET INDBLIK 11
DRONNINGLUND MALERFORRETNING · TLF. 2492 4595 · WWW.DRONNINGLUNDMALERFORRETNING.DK | INDBLIK
På job med
malermesteren Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
Snorlige guldkanter og vægge malet i farver, der insisterer på at få opmærksomhed, er langt fra hverdagskost når Dronninglund Malerforretning er ude på opgave. De fleste kunder efterspørger hvidt i hvidt. Men – ingen regler uden undtagelse. Lige nu er malerforretningen på en specialopgave, der må betegnes som enhver malermesters drøm. Langholt Hovedgård ved Vodskov har skiftet ejer, og Anders Bundgaard som har købt godset har udpeget Kim Jensen og Dronninglund Malerforretning til at sørge for, at alt indvendigt malerarbejde opdateres med respekt for stedets historie. Den tillidserklæring er Kim glad for, for det er ikke hver dag man får lov til at udfolde malerhåndværket som her. »Der er stor forskel på at give en fabriksgrundet fodliste i standardmål sidste lag maling, og så at slibe og male gamle paneler i en halv meters højde på et historisk gods. De to arbejdsopgaver kan slet ikke sammenlignes,« forklarer han. »Her skal vi lave alt fra bunden og bruge gamle teknikker, for at opnå det helt rigtige udtryk.« Mens en af Kims mere erfarne svende er sat på specialopgaven i Vodskov, er en anden svend i gang med de velkendte hvide lister i et typehus i Hjallerup. På en villavej opføres 10 rækkehuse, og når husene står klar, vil alt være holdt i en neutral hvid farve de fleste kan forlige sig med. »Det her er moderne standardhuse, der skal lejes ud, så opgaven og arbejdsprocessen er en helt anden. Vi kalkulerer med en vis mængde tid pr. hus og arbejder i flow, så vi kan holde tidsplanen. Det vil sige grundbehandling af 2-3 huse ad gangen, inden de næste håndværkere rykker ind – og så vender vi tilbage og
færdiggør malerarbejdet som det sidste. Sådan en opgave har en tidshorisont på seks måneder til fire mand. Til sammenligning har vi ikke nogen bagkant på Langholt Hovedgård og her går én svend. Min forventning er, at hun bruger mindst et år mere på at male færdigt derude.« Intet er for lille – noget er for stort Lige nu er der måske nok byggeboom. Men det bliver hverdag igen på et tidspunkt, spår Kim. »Vi skal lave et ordentligt stykke malerarbejde, uanset hvor stor eller lille en opgave er. Også selvom vi har travlt. Det princip har jeg holdt fast i, siden jeg overtog forretningen i 2010, for i mine øjne er der ikke forskel på, om vi skal male to meter fodlister eller et helt hus. Nogle af de kunder, der kom til i min første tid som malermester her i Dronninglund, er begyndt at vende tilbage nu for at få genopfrisket det, vi lavede dengang. Det gør mig stolt, for det opfatter jeg helt klart som en cadeau til vores arbejde.« Hver lørdag og hver eftermiddag skifter Kim malerarbejde ud med butiksarbejde. Private kunder kan nemlig købe professionel maling til deres egne malerprojekter i Dronninglund Malerforretnings butik i Østre Ringgade, sammen med et par gode råd fra Kim. »Gør det selv malerarbejde har jeg det fint med, men jeg vil gerne spare folk den ærgrelse, at skulle lave det hele om, fordi de starter forkert. Hvis ikke grundarbejdet er i orden, bliver det færdige resultat aldrig rigtig godt, uanset hvor god malingen er. Så det er sådan nogle ting, vi plejer at få en sludder om, når kunderne kommer herind.« Malerarbejdet skrider frem i henholdsvis Vodskov og Hjallerup. Kim på plads i butikken, der holder åbent eftermiddage og lørdag formiddag.
12 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Malermester Kim Jensen på Langholt Hovedgård, hvor Dronninglund Malerforretning er på specialopgave.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 13
PODI · TLF. 23 64 39 39 · WWW.PODI.DK | INDBLIK
Digital handel fortsætter
væksten Coronaen satte ekstra vækst på e-handlen i de seneste par år. Selvom restriktionerne nu er ophævet, foretrækker danskerne stadig at handle ind via nettet. Ifølge Dansk Erhverv brugte danskerne i 2021 182 mia. kr. på nettet, hvilket var en stigning på 18% i forhold til 2020. Der forventes en mindre vækst i 2022, men stadig en vækst på over 10%.
Hos Podi oplever vi også stigende efterspørgsel Podi ApS, der er et digitalt reklamebureau og har kontor i Brønderslev, leverer e-handelsløsninger, hjemmesider, bookingsystemer, samt annoncering på SoMe medier, Google og ikke mindst søgemaskineoptimering (SEO) til virksomheder, der sælger både B2B og B2C.
Det glædelige er, at væksten er størst hos de danske netbutikker, og at forbrugerne forventer at skrue yderligere op for forbruget i 2022.
Hos Podi mærker vi tydeligt den stigende efterspørgsel på webshops, samt på bookingsystemer til spisesteders take away, hotellers overnatning og billetsalg til mindre spillesteder. Vi bliver kontaktet af kunder, der skal have deres første webshop, men også kunder, der allerede har stor erfaring med at sælge deres varer og ydelser via internettet. Vi tager udgangspunkt i det niveau, som kunden befinder sig på, og herfra guider og vejleder vi kunden til den bedst mulige løsning i forhold til deres budget.
Indehaver af Podi ApS, Henrik Thomsen, siger, at selvom vi nu er på vej tilbage til mere normale tilstande uden corona restriktioner, og på trods den ulykkelige situation i Ukraine, så står de danske netbutikker stærkt. Dette ser vi også i den seneste E-handelsanalyse fra Dansk Erhverv, hvor danske netbutikker vinder andele i e-handlen.
14 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Fysiske butikker med ønske om at være synlige online Flere og flere fysiske butikker har også erkendt behovet for at være synlige på SoMe samt især på Google. For år tilbage fandt forbrugerne butikkerne via TV-/radioreklamer eller avisannoncer, men det har ændret sig de seneste år. I dag er det kun 2% af danskerne, der finder netbutikkerne via TV-/radioreklamer og kun 3% kommer via avisannoncer. Er du indehaver af en fysisk butik eller en netbutik, så er Google din ”bedste ven”. 45% af alle danskere finder vej til en butik via Google søgninger. 14% kommer fra et socialt medie, 8% kommer via anden reklame på internettet og 3% finder en butik via et online nyhedsbrev.
Vi ser også flere og flere fysiske butikker, der fokuserer mere og mere på digital markedsføring, hvilket også er nødvendigt, for at fange forbrugernes opmærksomhed. Det gælder uanset om det er unge, man har som målgruppe, eller det er børnefamilier, midaldrende eller pensionister. Ungt firma med stor erfaring Podi er et relativt ungt firma på knap 5 år, hvor der er erfaring bag. Firmaets indehavere er Kent Budolfsen, 48 år, og Henrik Thomsen, 54 år. Kent har tidligere været på Nordjyske og har været selvstændig med eget webbureau, indtil han mødte Henrik, der i mange år har arbejdet med salg. I dagligdagen er det Kent, der er ansvarlig for produktionen, og Henrik, der står for salgsdelen. ”Vi er efterhånden blevet 7 ansatte, samt et par freelancere, som vi trækker på, når der er ekstra travlt,” fortæller Kent.
Iindehaverne af Podi: Kent Budolfsen og Henrik Thomsen.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 15
PODI · TLF. 23 64 39 39 · WWW.PODI.DK | INDBLIK
Og travlt har der været siden før coronaen. Vi har været i den lykkelige situation, at vi kun har oplevet fremgang i takt med, at danske virksomheder har oplevet større og større behov for at være til stede på internettet. Når vi får en ny kunde ind, er det vigtigt, at vi sætter os i kundens situation og får stillet alle de rigtige spørgsmål, der sikrer, at kunden får en løsning, der giver værdi for dem og deres virksomhed. Skagen
Vi tilpasser vores løsning til kundens behov, derfor har vi heller ikke en skabelonhjemmeside eller -webshop. Vi har heller ikke binding af vores kunder på annoncering. Vi ønsker kun at have tilfredse kunder, derfor kan vores kunder selvfølgelig også flytte fra os, uden der er binding på aftalerne. Det gør, at vi løbende gør vores bedste for at sikre kunden en god oplevelse hos Podi. Fremtiden er digital Hvis man synes, at det i de senere år er gået stærkt med e-handel og digitalisering, vil man i de kommende år komme til at opleve en
Hirtshals Hjørring
Frederikshavn
Brønderslev Dronninglund
Nørresundby Aalborg
16 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Ungt firma med stor erfaring i Nordjylland.
endnu større grad af nye tiltag. De fleste virksomheder har i dag en strategi for deres virksomhed, men det er kun de færreste, der har en online strategi. I fremtiden vil virksomheder kun have en strategi, der tager udgangspunkt i onlinedelen. Tilskud til digitalisering og e-handel Som rådgiver i SMV Digital, hjælper indehaver i Podi, Henrik Thomsen, en del virksomheder med rådgivningen inden for e-handel. SMV Digital tilbyder tilskudsvouchers, hvor rådgivningsforløbet bliver skræddersyet til din virksomheds udviklingsprojekt.
Der kører løbende forskellige puljer, der kan ansøges, hvis din virksomhed overholder SMV Digitals krav. Den 17. maj åbner der en pulje til rådgivning på 100.000 kr. til at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem f.eks. e-handel. I august/september åbner en ny pulje på 25.000 kr. til de virksomheder, der ønsker at tage det næste digitale skridt. Hos Podi har vi efterhånden hjulpet en del virksomheder med rådgivning. Er du i tvivl om, din virksomhed kan komme i betragtning, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os på henrik@podi.dk eller tlf.: 23643939.
Få tilskud til digitalisering og e-handel
Med en vækst på 18% i 2021 fortsatte e-handlen sin vækst, skal din virksomhed have del i denne vækst? Det er muligt, at få tilskud til rådgivning inden for e-handel. Kontakt gerne Henrik Thomsen, der er rådgiver i SMV Digital for en uforpligtende snak om din virksomheds muligheder.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 17
BEDEMAND KENT SIGSGAARD · TLF. 2311 1566 · WWW.BEDEMANDKENTSIGSGAARD.DK | INDBLIK
18 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Øverst: Kent og Dorthe fra Bedemand Kent Sigsgaards forretning, som ligger i Slotsgade i Dronninglund.
Livets
sidste punktum Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
Førhen var urner af metal og ler helt almindelig kutyme – i dag kan du vælge at blive begravet i en CO2 neutral kiste lavet af papir, og urner er naturligvis lavet af bionedbrydelige materialer, der forgår naturligt. Meget er forandret siden bedemand Kent Sigsgaard fra Dronninglund startede i bedemandsbranchen. Det er i år 25 år siden, og selvom papirkister endnu ikke er blevet normen i Kents bedemandsforretning, så er det tydeligt, at lysten til selv at få lov at præge den sidste rejse, er blevet større. »Askespredninger over åbent vand, var der ikke mange af for 25 år siden,« husker Kent. »I dag er det blevet mere almindeligt.«»For nogle er det en god måde at få sagt farvel på,« supplerer Dorthe, som med erfaringer fra sundhedssektoren og ansættelse ved kirken, fik mulighed for at starte i bedemandsfaget i 2018. »Jeg har oplevet pårørende, som har givet udtryk for, at de forbandt afdøde med ture i sommerhuset og udsigt til vandet – ikke besøg på kirkegården. Så virker aske spredt over havet, som et naturligt valg. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at tage afsked på. Det gør vi altid meget ud af at få sagt.« Netop askespredninger er et af de ønsker, afdøde selv skal have givet specifikt udtryk for. Den slags beslutninger overlades ikke til pårørende, og det er faktisk en lettelse for de efterladte, oplever både Kent og Dorthe. »I en familie eller søskendeflok kan der være vidt forskellige opfattelser af, hvad en respektfuld afsked er, selvom alle er enige om, at den skal være pæn og ordentlig.« Min sidste vilje For 25 år siden hørte det til sjældenheder, at nogen forvildede sig forbi bedemandens dør i
utide. I dag er det ikke ualmindeligt at sunde og raske mennesker lægger vejen forbi forretningen i Slotsgade for at få nedfældet sidste vilje på skrift – og det sker også oftere, at Kent er ude og tale med alvorligt syge, som har brug for at få talt om, hvad der skal ske den dag, det hele slutter. »Det er bestemt en positiv udvikling, for afklaring giver ro i sjælen,« er Kents erfaring. »På den ene side har flere en holdning til deres egen død og eftermæle i dag. Skal der være et gravsted, de efterladte kan besøge eller ikke? Skal kisten være rød, grøn eller lavet af papir? Samtidig er døden fortsat forbundet med stor usikkerhed for mange. Så kan det være en hjælp at få talt praktikken i gennem med os.« Traditioner på retur Da Kent startede som bedemand i 1997, blev mange afdøde kørt fra Dronninglund Sygehus og hjem omkring, inden kirke og begravelse eller bisættelse. Det var faktisk utænkeligt at køre afsted med en kiste, uden et stort følge af familie og pårørende. Sådan er det ikke længere. Sygehuset i Dronninglund er for længst lukket, og de fleste kørsler Dorthe og Kent forretter, er kørsel direkte fra sygehus til kirke – uden følge. »Jeg tror ikke, det er udtryk for at pårørende ikke har lyst til at følge med, men nogle traditioner går ikke i hævd på samme måde som tidligere – for eksempel køreturen fra sygehuskapellet. Vi er ikke ambassadører for en bestemt måde at gøre tingene på,« siger Kent, »men jeg husker køreturene som en god måde at tage afsked på – en sidste respektfuld køretur i lokalområdet. Jeg kan huske, da det var almindeligt at biler holdt ind til siden, når vi kørte med følge fra Dronninglund Sygehus til kirken i Asaa.« Også her er der sket lidt siden1997.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 19
MIDTVENDSYSSEL RENGØRING · TLF. 3028 6141 · WWW.MVRG.DK | INDBLIK
20 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Rengøring flyttet
til Bakken
Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
I 11 år har Gitte von Arenstorff og Lars Knudsen været vant til regelmæssig trafik hjemme i privaten. Midtvendsyssel Rengørings medarbejdere er kommet og gået på forskellige tider af døgnet, blandt andet for at vaske klude og mopper i vaskerummet eller hente frisk forsyning af rengøringsmidler på lageret. Men nu er det slut med trafik hjemme i garagen. Lars og Gitte har flyttet kontor, lager og vaskerum op til Bakkens Erhvervspark, hvor det tidligere Hjallerup Maskinforretning lå. Her deler de adresse med en række andre virksomheder, og lige udenfor døren ligger flere virksomheder. Nogle af dem er i forvejen kunder hos Midtvendsyssel Rengøring. »Det var ikke som sådan fordi trafikken generede os,« understreger Gitte, »men vi blev naturligt nok mere og mere forstyrret i at være private, i takt med at virksomheden er vokset.« Trods det, er det kommet lidt bag på både Gitte og Lars, hvor stor betydning det har haft at møde ind på arbejde, i stedet for altid at være på arbejde. »Vi har pludselig fået kollegaer. Der er andre virksomhedsejere her i huset, vi kan sparre med og der er en kantine, hvor vores medarbejdere lige kan mødes over madpakken i en pause.« Et spørgsmål om god kemi Vask af gulve og paneler lyder som en simpel opgave, enhver kan løse. Men det er langt fra tilfældet, forklarer Lars. Der er mere på spil end rene gulve. »Vi kommer i folks private hjem eller ude i virksomheder. Det er faktisk en stor tillidserklæring, og derfor gør vi meget ud af at sikre, at det er den rigtige medarbejder, vi kob-
ler på en opgave. Det er vores erfaring, at tingene glider nemmere, når kemien passer. Vi undgår misforståelser. Og samtidig giver det en tryghed, at en kunde kan regne med, at det er den samme, vi sender, medmindre andet er aftalt.« Medarbejderne hos Midtvendsyssel Rengøring har en vis livserfaring. De fleste er +40, og det er en kæmpe gevinst, mener Gitte og Lars, for det betyder, at verden ikke vælter, hvis der er brug for at ændre planer. »Vi forlanger ikke at vores medarbejdere selv skal ringe og mingle aftaler, hvis der er brug for at holde fri eller ændre en aftale, men det har vi faktisk flere, der foretrækker. Det er med til at skabe en god kontakt til kunden, og det giver også en større frihed til den enkelte medarbejder, er vores fornemmelse, at det ikke nødvendigvis er os, der sidder og dikterer, hvordan dagen skal disponeres.« Grønne produkter Genbrug er ikke just kutyme i rengøringsbranchen, men i Midtvendsyssel Rengøring kører vaskemaskinen flere gange om dagen. Klude og mopper er i en kvalitet, der tåler at blive vasket. Derudover er alle rengøringsmidler miljømærkede og dokumenteret allergivenlige. Af og til sker det at velmenende kunder sætter en flaske Ajax eller lignende frem, så der er remedier klar til dagens opgave. Selvom det er fin gestus, så bliver flasken stående. »Vi skal kunne stå inde for hvert eneste produkt, vi udsætter vores medarbejdere for. Ikke kun fordi det er reguleret ved lov, men fordi vi skal passe godt på hinanden.«
Øverst: Helena, en af rengøringsmedarbejderne i Midtvendsyssel Rengøring. Gitte og Lars foran de nye lokaler på Bakken. Udover kontor, lager og vaskerum er også butikken, der tidligere lå nede i byen, flyttet med. ERHVERVSBLADET INDBLIK 21
DRONNINGLUND KUNSTCENTER · TLF. 96 47 66 00 | INDBLIK
K U N S T
·
A R K I T E K T U R
·
N A T U R
FRI ADGANG TIL CAFÈEN OG GALLERIBUTIKKEN
Galleributikken
Caféen
Her findes et unikt og spændende og udvalg af gaveartikler, brugskunst, plakater og kunstnerkort.
I kunstcentrets hyggelige Café kan man slappe af og nyde den spændende arkitektur i huset og den smukke natur udenfor.
Det perfekte sted til at finde værtindegaven.
På hverdage kan man købe kaffe, te og andre drikkevarer samt lækre kager og tærter.
Mød Galleributikken på Galleributikken tlf. 9647 6601. Vi glæder os til dit besøg.
I weekender og på helligdage tilbydes desuden lette frokostretter. Til fernisering serveres lækre menuer.
da-dk.facebook.com/DrlundKunstcenter
Thorup Hedevej 1 · 9330 Dronninglund · Tlf. 96 47 66 00 · www.dronninglund-kunstcenter.dk
22 ERHVERVSBLADET INDBLIK
PØLSEDRENGENE · TLF. 2326 8433 · WWW.POLSEDRENGENE.DK | INDBLIK
Pølser
ad libitum Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
Kærligheden til en ristet med det hele er den samme som for 30 år siden. Flemming Poulsen alias Pølsedrengene er fast indslag på festivaler, til slutrunder, fødselsdage og rejsegilder. Alt, der kalder på et hurtigt måltid. Sådan har det været siden 1992, hvor Flemming sammen med makkeren Erik Mikkelsen fik idéen til Pølsedrengene. Og alt peger i retning af at pølser ad libitum stadig er lige populært. Det har hverken vegetarisk bølge eller skiftende madtrends ændret på – der er altid kø foran pølsevognen. Det kræver sådan cirka 450.000 pølser om året at holde Pølsedrengenes karavane kørende. Siden ’92 er flere nye tiltag i genren hurtigmad kommet til. Men, det er stadig pølserne, der indtager pladsen som kundernes favorit. I 00’erne rullede madbølgen Ny Nordisk Mad ind over Danmark. Typisk noget med små sindrige anretninger, der er svære at blive mæt af. Lige nu er vegetarmad det store hit. »Vi er jo ikke blinde for, hvad der rører sig, så når Ny Nordisk er et hit – så har vi selvfølgelig også vores bud på en Nordic Gourmet hotdog, hvor ingen behøver at gå sultne hjem,« forkla-
rer Flemming. »Og er man ikke kødspiser, så har vi også vegetarhotdogs.« Hygge og hotdogs åbner døre Danskere elsker danske hotdogs. Det samme gør forretningsfolk fra resten af verden. Om det så er Kina, Texas eller Sydafrika. Begejstringen for hotdogs kombineret med den uformelle, hyggelige jargon der er i en pølsevogn, har danske virksomheder set gaven i. En af dem er Versalift fra Farsø, som har gjort det til en tradition at tage Pølsedrengene med, når de udstiller på verdens største byggemesse i München – Bauma. Pølsevognen kan noget plancher og fine middage ikke kan. Det er dansk hygge på en måde, alle forstår, forklarer Solveig Karlsen – Pølsedrengenes faste medarbejder, som plejer at være med til at sørge for professionel servering med et smil, mens sælgere fra Versalift koncentrerer sig om at få talt med de mange besøgende, der snupper en hotdog. »Snakken glider mere naturligt med en hotdog i hånden, uanset hvor man er fra. Og så bliver stemningen automatisk mere uformel og afslappet. Så er kunder mere lydhøre, har jeg lagt mærke til.«
Du kan leje din egen Pølsevogn – med eller uden betjening. I dag er der også mulighed for at leje madvogne med burgere eller pizza.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 23
DIGET MASKINSTATION · TLF. 9884 1833 · WWW.DIGETMASKINSTATION.DK | TEMA
Grønne
ambitioner
Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
Til efteråret bliver tre hektarer jord ved Diget Maskinstation lidt udenfor Dronninglund plantet til med fredskov. Kun de sidste godkendelser mangler, forklarer Mogens Sørensen – Digets direktør. Skoven skal kompensere for noget af den CO2 maskinstationen udleder hvert år, selvom Mogens ikke er den store tilhænger af at »købe« sig til syndsforladelse. »Det svarer til at købe CO2 kvoter, og den form for bæredygtighed har jeg aldrig givet ret meget for. Skoven, er mit bidrag til at betale lidt tilbage til naturen. Den teknologiske udvikling på maskinel kan ikke helt følge med de grønne ambitioner. Så det her, er det bedste, jeg kan gøre lige nu.« Egentlig var Mogens også langt med planer om at investere i et stort solcelleanlæg. Det skulle afløse olieopvarmningen af maskinhuse og opvarmning af det vand, der bruges til vask af maskinstationens traktorer og maskiner – men den plan er skrinlagt igen. »Nogle gange spænder virkeligheden ben for de gode intentioner,« bemærker Mogens. »I de perioder af døgnet, hvor anlægget ville producere overskudsstrøm, skulle jeg forære strømmen væk, og når jeg omvendt havde brug for at købe, skulle jeg betale en ekstra høj pris. Det virker ulogisk, så selvom jeg gerne vil gøre meget for at være mere bæredygtig, skal tingene jo også hænge fornuftigt sammen.« Realiserbare idealer I det hele taget efterlyser Mogens en smule realisme i de mange bæredygtige idealer. »Vi kommer ikke til at køre i traktorer eller maskiner, der kører hundrede procent på strøm foreløbig – i hvert fald ikke med de batterityper, vi kender i dag. Og det er jo ikke, fordi vi som branche ikke ønsker at være grønne eller
24 ERHVERVSBLADET INDBLIK
klimabevidste. Men det er urealistisk. Motorkraften kan slet ikke følge med – det ville kræve batterier, der er 5-10 gange kraftigere. Samtidig ville ren eldreven kørsel sandsynligvis betyde, at vi skal hjem og lade op flere gange i løbet af en dag, for at udføre samme stykke arbejde. Jeg tør slet ikke tænke på det forsyningskabel, der skal gå hertil, for at vi kan holde alle maskiner i drift. Derimod tror jeg meget på brint eller ethanol, der konverteres til strøm, som driver det elektroniske udstyr i traktoren. Vi har i mange år samarbejdet med John Deere, som allerede er langt med den teknologi.« Præcisionsgrej giver bedre muligheder for at effektivisere. Også her ser Mogens bæredygtige perspektiver, som er til at realisere i praksis. Senest har han investeret i en ny gyllenedfælder, der reducerer den samlede mængde gylle, der spredes ud. »I stedet for fordeling på hele marken, nedfælder vi direkte i det rillespor, der skal sås majs i, og det er en gevinst både for miljø og landmand.« Fordomme mellem land og by »Jeg tror, at mange har den misforståede opfattelse, at landbruget generelt ikke er optaget af miljø. Den fordom, ville jeg ønske vi kunne slippe af med, for det er helt forkert. Jeg kender ingen landmænd, der ikke er optagede af at belaste mindst muligt både af hensyn til miljø og økonomi. Bæredygtighed og rentabilitet er ikke nødvendigvis modsætninger. Jo færre gange, vi skal over en mark jo bedre – og billigere. Al brug af sprøjtemidler og gødning er i øvrigt reguleret af lovgivning, så der er et naturligt loft på den mængde kemi og gylle, der bruges.«
ERHVERVSBLADET INDBLIK 25
BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF · TLF. 9882 2722 · WWW.BRØNDERSLEVGYMNASIUM.DK | TEMA
Bæredygtighed på
skoleskemaet Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Brønderslev Gymnasium og HF
Gallafesten venter forude – og med den, et af årets traditionsrige højdepunkter på Brønderslev Gymnasium og HF. Aftenen, hvor timers intens søgen efter den perfekte gallakjole skal stå sin prøve. »Vi plejer at kunne mærke det i ugerne op til,« griner uddannelsesleder Pernille Dahl. »Det er nærmest umuligt at gennemføre undervisningen, fordi der bliver scrollet løs.« Håbet er dog, at billedet vil ændre sig en smule denne gang, for i år er målet, at Gallafesten i nogle klasser skal have en bæredygtig profil, forklarer rektor Per Knudsen. Der er blandt andet planer om samarbejde med en genbrugsbutik og bytte-tøj-dage, netop for at vise, at der faktisk er både billigere og mere bæredygtige alternativer end importeret tøj fra Fjernøsten. Dine valg har konsekvenser »Alle valg har en konsekvens. Det er de unge bestemt blevet mere bevidste om. Ikke mindst takket være vores undervisere, som er dygtige til at bringe bæredygtighed tættere på de unges egen hverdag. Det er gallafesten et helt konkret eksempel på. Eleverne har i en periode arbejdet med temaet, Udfordringer i tekstilindustrien, som jo er en af verdens helt store klimasyndere. I Brønderslev kan miljøkatastrofer og børnearbejde i Indien synes meget langt væk, men ved at inddrage noget fra deres egen hverdag bliver det pludselig meget håndgribeligt, at det valg den enkelte træffer, har en
26 ERHVERVSBLADET INDBLIK
kæmpe betydning et andet sted. Vores rolle som alment dannende gymnasium er i det hele taget at uddanne eleverne til at se den bæredygtige agenda i et større perspektiv. En overgang var der en tendens til at fokusere på flere elever til erhvervsuddannelserne, som eneste håb i klimadebatten. Teknik er vigtigt, men viden om etik, religion, historie eller sociale og kulturelle forskelle bliver mindst lige så vigtige kompetencer at holde fast i, hvis der skal findes holdbare løsninger på klimaforandringer i fremtiden.« Lokalt samarbejde Talenter fra gymnasiets naturvidenskabelige linje har i efteråret deltaget i Science Dyst på Energilaboratoriet hos Brønderslev Forsyning. Her har eleverne sammen med talenter fra 4 andre nordjyske gymnasier dystet om at finde den bedste løsning på et reelt problem: Lavere energiudnyttelse af solceller på grund af skidt på cellerne. Konkurrencen indgik som en del af det undervisningssamarbejde Brønderslev Gymnasium og HF var med til at tage initiativ til for 4 år siden. »Energilaboratoriet giver eleverne et fantastisk indblik, som teori ikke kan. Jo mere konkret, undervisningen er, jo bedre, er vores erfaring. Så når eleverne får mulighed for at arbejde med virkelige problemstillinger og data fra et stort avanceret kraftvarmeværk – ovenikøbet lokalt, så lærer de en masse om energioptimering og energiudnyttelse.«
Fra det små til det store Den »grønne bølge« har måske nok været lidt længere om at indfinde sig i Brønderslev end i København, erkender Pernille, hvilket egentlig ikke er så unaturligt endda. »Konsekvenserne af forurening – og dermed også nødvendigheden af at ændre adfærd, er til at tage og føle på, hvis du bor midt i en storby. Det er ikke lige så tydeligt i et område som vores, hvor de færreste kan nøjes med en cykel som eneste transportmiddel. Der er langt til alt. At holdningen blandt de unge har flyttet sig, er dog ikke til at tage fejl af. »Vores elever er ikke meget anderledes end alle andre unge. Det er bestemt ikke alt i denne verden, der kan få dem op af stolene, men lige netop den bæredygtige dagsorden har deres bevågenhed,« slutter rektor Per Knudsen.
Elevernes tomme vandflasker samles sammen og giver penge til gymnasiefesterne. I mange fag arbejdes der målrettet med klima og bæredygtighed. ERHVERVSBLADET INDBLIK 27
DRONNINGLUND GYMNASIUM · TLF. 9884 3044 · WWW.DRONNINGLUNDGYMNASIUM.DK | INDBLIK
DG ånden
er tilbage Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Dr. Gymnasium
Normalitet og hverdag er så småt ved at genindfinde sig på Dronninglund Gymnasium. Og med det også den særlige DG ånd, der definerer gymnasiet. Den traditionelle Kom-hjemfest er vel overstået ovenpå to års ufrivillig pause, forberedelserne til årets musical er godt i gang – i år med den meget sigende titel, Staying Alive, og i frikvartererne er det igen tilladt at være sammen på tværs af årgange og klasser. Hverdagen, hilser rektor Lars Jørgensen velkommen, så det sidste Coronastøv kan børstes væk. Turbo på fællesskabet I to år har nærkontakt og store forsamlinger været bandlyst. Det er der heldigvis vinket farvel til nu, så på dette års udgave af fællesskabsdagen blev der danset og grint igennem – uden snak om at huske afstand. Temaet for dagen var dans og bevægelse. »Sådan en dag er helt fantastisk til at samle på tværs,« fortæller Lars. »Hele skolen er engageret, og i år havde vi inviteret Vild med dans vinderen Silas Holst som holdt foredrag og viste dansetrin, hvor alle kan være med.« Hen over foråret er der planlagt flere sociale aktiviteter, som skal være med til at puste nyt liv i fællesskabsfølelsen. »Alt og intet er som det plejer. Vi har en række tilbagevendende aktiviteter som hører til årets gang her på skolen, men flere af
28 ERHVERVSBLADET INDBLIK
dem har været begrænset af Corona og restriktioner. Derfor er vi i den lidt specielle situation, at vi står med et par årgange, der reelt ikke har oplevet den DG ånd, de har hørt så meget om. Eleverne mangler simpelthen den overlevering, der plejer at være mellem årgangene, så for os der ligger nu en stor opgave i at italesætte og vise i praksis, hvad det vil sige at være DG’er.« Udvidelse på vej på Slotskollegiet Mens hverdagen i perioder har været hårdt prøvet ovre på skolen, har eleverne, der bor på Slotskollegiet, mærket hvad det vil sige at være en del af noget større. De bor midt i et stykke dansk herregårdshistorie, og er sammen 24/7 på tværs af klasser og årgange. »Vi har taget tilløb til kollegiet gennem flere år,« siger Lars, »men det er faktisk kommet bag på os, hvor stor en gave, kollegiet er. Det har de sidste to år vist med al tydelighed. Fællesskabet stortrives i de her omgivelser. På mange måder minder livet her om en efterskole, men i en usædvanlig ramme, der er med til at slå tonen an.« Forhandlingerne om næste etape af Slotskollegiet er netop gået i gang. Da de første 5 elever flyttede ind i foråret 2020, indtog de en fløj på Hovedgården. Siden er Nonnefløjen også inddraget, og i 2021 rykkede de første elever ind på selve slottet, så der nu bor i alt 16 elever på
ERHVERVSBLADET INDBLIK 59
Slotskollegiet. Lars håber dog, at der på sigt kan blive plads til yderligere 10-12 elever. Bæredygtig nudging på programmet Bag gymnasiet er der lige nu udsigt til en trimmet græsplæne. Sådan har der set ud i mange år, men måske nyslået græs inden længe afløses af vilde blomster, uregerligt græs og en enkelt vildfaren mælkebøtte eller to. I skolens nye Bæredygtighedsråd er området udset som et af de steder på skolen, biodiversiteten kan få plads til at slå sine folder. »Det er ikke de kvadratmeter, der kommer til at ændre verden, men det er et billede på en udvikling, vi ser. Vi har mange betænksomme elever og ansatte, der gerne vil handle, i stedet for kun at snakke om at være bæredygtige. Det vinder ingen genklang, at vi med løftede pegefingre og formaninger prøver at tvinge en grøn dagsorden igennem. Vores erfaring er at nudging og medbestemmelse har en langt større effekt. Derfor er både elever og lærere repræsenteret i Rådet, som kommer med konkrete forslag til tiltag og aktiviteter, der kan fremme en klimabevidst adfærd.«
NORDEX FOOD A/S · TLF. 96 47 15 00 · WWW. NORDEXFOOD.DK | TEMA
Grønt solcelleprojekt hos
NØRAGER MEJERI finansierer sig selv via energibesparelser Erhvervslivet landet over bliver i disse tider udfordret på deres omstillingsparathed. Mange mærker eftervirkningerne fra Corona-krisen, og sammen med de tårnhøje energipriser og et akut behov for grøn omstilling, er virksomhederne tvunget til at søge alternative energikilder - vel og mærke uden at vælte deres budgetter. Det har NØRAGER MEJERI fundet en løsning på. Med hjælp fra den grønne entreprenørvirksomhed NRGreen investerer NØRAGER MEJERI i et 1 MW solcelleanlæg, der vil dække 20% af mejeriets energiforbrug. Investeringen bliver fuldstændig omkostningsneutral, da energibesparelserne betaler for anlægget.
arbejdere og omverden i øvrigt, at vi tager den grønne omstilling alvorligt og gør vores for at passe på miljøet«.
Ingen likviditetsmæssig belastning Som en del af NORDEX FOOD har NØRAGER MEJERI mærket prisstigningerne på alt fra råvarer til energi og dermed det øgede pres på likviditeten. Med ønsket om at gå en grønnere vej i energiforbruget har mejeriet investeret i et stort jordbaseret solcelleanlæg, der vil stå for 20% af energiforbruget. Derved sparer NØRAGER MEJERI miljøet for mere end 150 ton CO2 årligt.
Anlægget forventes at stå klar i løbet af 2022 og vil give NØRAGER MEJERI en betydelig besparelse årligt.
CEO for NORDEX FOOD, Martin Aagaard Pedersen, fortæller: »Det er naturligvis vigtigt for os som virksomhed at vise vores kunder, med-
30 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Der skulle dog findes en finansieringsmodel, der ikke mærkes på likviditeten. Her fortæller Martin Aagaard Pedersen videre: »Det er pt. vigtigt for os ikke at mærke investeringen i vores likviditetstræk, da vi også skal passe på vores forretning. Så derfor var det helt oplagt at gå med en afbetalingsordning, hvor vores månedlige besparelse går til at afvikle solcelleanlægget. På den måde har NORDEX FOOD et omkostningsneutralt energiprojekt fra dag 1.«
NØRAGER MEJERI er en del af NORDEX FOOD gruppen, som har hovedkontor i Dronninglund. NØRAGER MEJERI producerer årligt ca. 20.000 tons hvid ost og beskæftiger 140 medarbejdere. Den hvide ost sælges herhjemme i mærket Taverna, men langt størstedelen eksporteres til store dele af verden.
Rucolasalat En skøn frisk sommersalat med rucola og friske ærter og den gode smag af Taverna kryddermarineret salatost som er dressing og ost i én. Du kan variere salaten ved at tilføje cherrytomater eller brødcroutoner. Server salaten med brød. Antal personer: 4 Ingredienser 1 bæger Taverna kryddermarineret salatost (100g) 350 g grønne linser 2 spsk olivenolie 125 g rucola 1 stor squash eller to små 100 g ærter Salt
Fremgangsmåde Kog linserne efter anvisning på pakken. Sæt ovnen på 200 grader. Skyl rucolaen, og stil til side. Del squashen på midten, og fjern kernerne med en ske. Pensl nu med olivenolie, og drys med salt. Kom det ind i ovnen, og bag i 20 minutter, eller til squashen er gennembagt. Bland imens linserne med indholdet fra bægeret med Taverna Kryddermarineret salatost, tilsæt rucola. Skær den varme squash i mundrette skiver, og server med ærter og et godt stykke brød til.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 31
Spaghetti Carbonara Carbonara er en italiensk middagsklassiker, som passer godt til danske smagsløg, og som er lige så nem at lave, som den smager dejligt! Her har vi tilsat lidt ekstra grønt, så den udgør et fyldigt måltid for hele familien. Antal personer: 4 Ingredienser 200 g Taverna Finest salatost 400 g spaghetti 1 bundt forårsløg 400 g grønne bønner 1 rødløg 1 fed hvidløg 1 rød chili 1 dl grøntsagsbouillon 150 g bacon Olivenolie til stegning 4 pasteuriserede æg 1 bundt bredbladet persille ½ dl mælk
32 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Fremgangsmåde Rens og snit forårsløg og bønner, hak rødløget fint. Kom bønnerne i en skål og hæld kogende vand over og lad stå 3-4 minutter. Hak hvidløg og chili fint. Hak bredbladet persille groft. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Klip baconen i tern og steg sprød på en pande, stil til side. Kom hvidløg, chili og rødløg på en pande, og vend rundt et par gange. Tilsæt forårsløg og grønne bønner, og lad stege ved middelvarme i 3 minutter. Tilsæt grøntsagsbouillon og pasta og giv retten yderligere 2 minutter. Lun mælken og smuldr Taverna Finest deri og rør op. Rør mælke-oste blandingen med æg og persille. Hæld det over pastaretten og vend hurtigt rundt, til saucen sætter sig. Smag til med salt og peber, drys med bacon og server.
Blomkålssalat En dejlig fyldig og mættende salat, som lige så fint kan fungere som tilbehør til den store hovedret eller som en måltidssalat i sig selv.
Antal personer: 4 Ingredienser 1 pakke Taverna Grillost (250g) 1 granatæble 1 blomkålshoved 1 tsk mild paprika ½ tsk stærk paprika eller efter smag 1 tsk gurkemeje 1 bundt mynte 1 bundt bredbladet persille 1 rød chili Olie Salt Til dressingen 1 limefrugt 2 cm frisk ingefær 2 spsk mild olivenolie 1 spsk flydende honning
Fremgangsmåde Skær blomkålshovedet i mundrette bidder. Skær granatæblet op, og tag kernerne ud. Stil til side. Skær grillosten i tern. Varm en pande op, kom lidt olie på og steg nu grillosten til den har gyldne kanter. Tag grillosten af panden, kom ekstra olie på samt mild og stærk paprika og gurkemeje og steg blomkålen heri ved middelvarme. Vend godt rundt undervejs. Tag blomkålen af, når den har det bid, du kan lide. Hak mynte og persille groft, og kom op i en skål, kom blomkål og grillost ved, og vend rundt. Gør nu dressingen klar: Pres saften af limefrugten i en lille skål. Riv ingefæren fint ned i, og kom de øvrige ingredienser samt salt ved. Rør den godt sammen, og hæld over salaten. Skær chilien i fine skiver, og drys på salaten. Server den, mens den er lun.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 33
VESTERVANG PILESTRØ · TLF. 2971 2964 · WWW.PILESTRO.DK | TEMA
Heste- og klimavenlig
strøelse Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering/privat
Torsten Kristiansen, der oprindeligt er uddannet snedker, har udviklet et strøprodukt, hvis egenskaber lyder som et rent fatamorgana. I hvert fald hvis man er hesteejer. Pilestrø giver et godt staldmiljø, uden timers sved på panden. »Staldarbejde, er de fleste hesteejeres evige hovedpine,« forklarer Torsten fra Vestervang Pilestrø, »for det er altså ikke nogen nem opgave at holde underlaget rent og tørt i en hesteboks, og dermed også fri af den stramme lugt af ammoniak, der hænger i næsen og tøjet, så snart man åbner stalddøren. En af udfordringerne med mange typer strøelse er, at underlaget hurtigt bliver vådt, uanset hvor flittig du er med greben. Pilestrø suger langsomt, og derfor trækker væske hurtigt ned i bunden, hvor ammoniakken indkapsles, mens toppen forbliver tør uden at støve. De egenskaber opnår vi ved at varmebehandle flisen, på en helt speciel måde i vores tørreri. Processen fjerner samtidig eventuelle rester af svampesporer og støv.« Tilfældigt opstået idé Idéen til at producere pilestrøelse, opstod tilfældigt for seks år siden. Her hørte Torsten første gang om pileflis som alternativ til eksempelvis halm, træpiller og spåner i hestebokse. Selv har han arbejdet med energipil i 17 år, så han kunne se nogle åbenlyse bæredyg-
tige perspektiver. »Pil har den gode egenskab, at den bl.a. renser jorden for kvælstof og fosfor. Samtidig er det en meget nøjsom, hurtigt voksende plante, der kræver minimal pasning og kan dyrkes uden brug af kemi.« I dag er Vestervang Pilestrø en fuldtidsbeskæftigelse for Torsten, og familien flyttede ved årsskiftet til Stenum i Brønderslev Kommune, for at få mere plads. Næste skridt bliver at gøre produktionen mere grøn ved at bruge biobrændsel til tørreriet. Samarbejde med lokale landmænd og hobbybrug Størstedelen af den energipil, der bruges til produktionen af Vestervang Pilestrø, kommer fra landmænd i hele Nordjylland – blandt andet Vildmosen, hvor der dyrkes meget pil. Efter mange år i branchen, har Torsten et godt kendskab til de nordjyske pileproducenter, men hans håb er at flere lokale samarbejder kan komme i stand i Brønderslev Kommune. Der er hverken omkostninger eller arbejde forbundet med høsten – den del af aftalen klarer de. »Pilene høstes i helskud hvert 3.-4. år, herefter køres de i stak til for tørring i 6-12 måneder, inden vi henter og afregner. Udbyttet pr. hektar er 30 til 60 kubikmeter pr. vækstår.« Torsten håber, at mange fremadrettet vil få øje på mulighederne, for at reducere i CO2 regnskabet, ved at plante energipil. Og så er han klar til at gøre det nemt at afsætte afgrøderne.
Energipil renser bl.a. jorden for kvælstof og fosfor, og så har den nogle egenskaber der gør pil ideel som strøelse i en hesteboks. Big Bags fra Vestervang sælges på pilestro.dk. 34 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Torsten Kristiansen håber på samarbejde med flere lokale producenter af energipil i Brønderslev Kommune.
BRØNDERSLEV ERHVERV · TLF. 99 455 200 | TEMA
Hvad laver et
erhvervskontor? Et erhvervskontors opgaver er mangesidede. Hjælp til alt fra byggeri af produktionslokaler til opstart af hestemassage. For de fleste vil et erhvervskontor nok lyde som et sted med støv og bregner. Men virkeligheden er langt fra det. Hvert år er omkring 100 nye iværksættere omkring Brønderslev Erhverv inden virksomheden endelig starter. Forløbet her er kun en enkelt samtale og så videre. Erhvervskontorets rådgivning er i meget høj grad digital. Med løbende gode råd og startvejledning til download. Målet her er gode råd skal være klar når du har brug for det. Ikke når det passer med kurser eller en opringning. Hos Brønderslev Erhverv hedder iværksætterrådgiveren Henrik Thingholm, med erfaring indenfor salg, strategi og eksport hjælper han dig på vej. Er du ikke helt klar til kan du starte med tjeklisten, her får du på et ark den korte vej til rigtig opstart af din virksomhed. Fra center til kontor En meget stor del af arbejdet hos Brønderslev Erhverv, foregår ikke fra eget kontor. Det foregår hos de mange virksomheder i kommunen. Rådgivning om alt fra ISO-certificeringer over digitalisering af salgsarbejdet.
36 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Rådgivningsarbejdet varetages af erhvervschef Marianne Gade og chefkonsulent Rasmus Pedersen. Al rådgivning er gratis for fortrolig. -En almindelig dag kan jeg gå fra at tale med en virksomhed om tilskud til produktionsoptimering til senere på dagen at tale om nye lokaler med en ny virksomhed til eksport til Tyskland, fortæller Marianne Gade. Sidste år hentede Brønderslev Erhverv over 2 millioner hjem i direkte støtte til lokale virksomheder. Midlerne er gået til alt, fra ansættelse af specialister til indkøb af udstyr, men også it-løsninger sniger sig ind. -Vi har over de sidste år set rigtig mange virksomheder der har etableret webshops eller fået mere digitalisering af de mere kedelige opgaver. Der er rigtigt meget at hente her i sparet tid, fortæller Rasmus Pedersen. Administration er dyr og det er en udgift du ikke direkte har glæde af i din produktion eller salgsarbejde, så det giver rigtig god mening at automatisere så meget du kan her. Man har jo kun så mange timer i døgnet, fortsætter han. I Brønderslev Kommune er der over 8.000 cvr-numre af dem er der godt 3.000 aktive virksomheder, med alt fra en deltidsmassør til Cubic, hos Brønderslev Erhverv hjælper man virksomheder på begge sider af spektret.
Der skal mere end corona
til at stoppe iværksætterne 2021 viste flotte 226 nye iværksættere vejen til opstart Der er været rift om CVR-numrene i Brønderslev Kommune igen i 2021. Det har en smule nedlukning og Corona ikke gøre noget ved. Det er en god bredde der er i registreringerne med bygge anlæg og handel der fylder mest. At Bygge- og anlæg fylder relativt meget i statistikken, kan have sin naturlige forklaring: Under nedlukningen har vi alle set hvad der trængte til forbedring derhjemme, samtidig har erhvervet fået brug for mere plads til produktion, lager og salg. Hjælp til opstarten er også digital Hos Brønderslev Erhverv er en del af rådgivningen foregået på mail, telefon og teams. Ud over den personlige rådgivning er der også
skrevet en række ’startbøger’ for iværksættere. Bøgerne kan hentes online. De fylder ca .20 sider og giver hjælp til opstart med budgetter, placering og salg. Bøgerne kan findes på: ww.brondersleverhverv.dk/startguide Er du mere til personlig rådgivning er du altid velkommen til at kontakte Brønderslev Erhverv direkte. Særligt kvinder havde mod på opstart i 2021 En opgørelse fra Brønderslev Erhverv viser at 56% af alle rådgivningsforløb var med kvindelige iværksættere. Det er en positiv udvikling at flere kvinder har mod på at starte egen virksomhed. Fordelingen er en direkte modsætning til hvordan det så ud for 6 år siden. Her var det 60/40 fordeling i mændenes favør.
Nye CVR-registreringer
226 Ingen nye A/S i år
Ny-registreringer i Brønderslev Kommune Branche Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 24 Fremstillingsvirksomhed 13 Vandforsyning, El-, gas- og fjernvarmeforsyning3 Bygge- og anlægsvirksomhed 38 Engroshandel og detailhandel 31 Transport og godshåndtering 7 Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 10 Information og kommunikation 5 Pengeinstitut,og finansvirksomhed og forsikring 15 Fast ejendom 19 Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 17 Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 15
Scan QR-koden for at se vores startvejledninger.
Undervisning 3 Sundhed, sociale foranstaltninger og institution 13 Kultur, forlystelser og sport 5 Andre serviceydelser 8
I alt 226 ERHVERVSBLADET INDBLIK 37
BRØNDERSLEV ERHVERV · TLF. 99 455 200 | TEMA
38 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Brønderslev Kommune
i byggeboom De seneste år har budt mange nye erhvervs-kvadratmeter til alt fra butik til produktion. Der er Qupaq har udvidet, Mariendal, Cemred, Harald Nyborg, Klokkerholm Karosseri og McDonalds og Mayflower for at nævne et par stykker.
Vi er meget glade for at det er så mange forskellige typer af virksomheder der udvider eller kommer til området. Over 2.300 m2 erhvervsbygninger er det blevet til bare i 2021. Men der er nok også plads til en ekstra.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 39
RDF · TLF. 9828 4388 · WWW.RDF-AS.DK | TEMA
Klokkerholm
i stedet for Kina Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
Stadigt flere danske virksomheder vælger at outsource produktion. Ikke til Kina eller Østeuropa, men til Klokkerholm, hvor underleverandøren RDF har specialiseret sig i højteknologisk produktion indenfor metalindustrien. 50% af kunderne er lokale virksomheder, der ligger indenfor en radius af 50 kilometer. »Det er en klar trend, vi ser,« forklarer salgschef Morten Svendsen. »En del virksomheder vælger at koncentrere sig om salg og produktudvikling, mens produktionen overlades til os. Vi varetager hele processen fra udvikling af produktionsegnede emner til produktion og distribution af færdige produkter.« En af årsagerne til at RDF i flere tilfælde er et lønsomt alternativ til produktion i eksempelvis Kina, skal findes i de investeringer, der er foretaget løbende. »Alene de sidste fem år har vi investeret 25 millioner i højteknologisk udstyr, der skærer løntungt arbejde væk,« fortæller Morten. »Derfor er vi konkurrencedygtige på prisen. De seneste to år har også demonstreret at levering er et kritisk punkt af årsager, virksomheder ikke selv er herre over. Det kan vi godt mærke på interessen, for at flytte produktion »hjem«. For virksomheder der er oppe i en vis årlig stykvolumen, kan vi tilbyde VMI aftaler, der kort fortalt giver lavere stykpriser. Samtidig garanterer vi at være lagerførende, så kunden ved, at produkter kan leveres fra vores lager på få dage. Der sættes automatisk gang i ny produktion i det øjeblik, lagerbeholdningen når et aftalt antal.« Fra pladearbejde til totalleverandør RDF – tidligere Reservedelsfabrikken, blev etableret af Peter Mølbjerg i 1985. Dengang var forretningsområdet pladearbejde. Det vil sige
at stanse/laserskære, bukke og svejse emner for virksomheder, mens øvrige opgaver blev løst hos andre underleverandører. I dag har fabrikken skiftet navn og pladearbejde udgør kun en del af de opgaver, RDF varetager for kunder. »Vi er totalleverandører,« fortæller Morten. »Vi har for eksempel vores egen montageafdeling, lasercenter med fuldautomatiseret højlager og robotter. Alt det, man forbinder med en topmoderne industriproduktion. Eneste forskel er, at hvor man tidligere kun producerede en eller flere komponenter, som kunden selv skulle samle, og eventuelt supplere med komponenter købt andre steder, tilbyder RDF nu at stå for den komplette montage, pakning og distribution.« Produktion i samarbejde med kunder Selvom Klokkerholm ikke klinger internationalt, så rækker RDF’s radius langt udenfor landets grænser. Et af de produkter, der laves på fabrikken og sendes ud til butikker i hele Europa, er en IMBOX Imprægneringsmaskine. På et minut imprægneres sko på en klima- og allergivenlig måde i boksen. Efterhånden står der mere end 6000 bokse rundt om i danske og europæiske skobutikker. På Skejby Sygehus følger belysningen døgnrytmen, uanset hvor på hospitalet man er indlagt. Undersøgelser viser, at det forkorter den gennemsnitlige indlæggelsestid på nordsiden med to dage. Lamperne er udviklet af aarhusianske Chromaviso, der er specialiseret i lysløsninger indenfor sundhedssektoren, mens bearbejdning af metaldele, maling, montage og distribution foregår hos RDF. »Vi samarbejder med mange forskellige typer virksomheder. Dels om produktion ud fra konstruktionstegninger som her, men vi hjælper også med udviklingsarbejde og opretter styklister til færdige emØverst: Salgschef Morten Svendsen fra RDF. På fabrikken produceres blandt andet IMBOX, som distribueres til danske og europæiske skobutikker.
40 ERHVERVSBLADET INDBLIK
ner. Vi har en utroligt dygtig og engageret medarbejderstab, som har den viden og de erfaringer, der skal til for at udvikle/producere et produkt, der i sidste ende er lønsomt.« Selvom løntunge opgaver er fuldautomatiserede, så arbejder der 60 medarbejdere på fabrikken. »Kommer du forbi produktionen midt om natten, er der ikke et øje,« forklarer Morten. »Alt kører pr. automatik, så når en serie er kørt igennem, hentes råmaterialer til at køre næste ordre automatisk fra højlageret, som har hylder i 7-8 meters højde. Men det betyder ikke, at der ikke er brug for dygtige medarbejdere. De laver bare noget andet. Maskiner skal for eksempel programmeres, og vi arbejder i toholdsskift for at fylde i højlager og distribuere varer videre.«
ERHVERVSBLADET INDBLIK 41
MOLLERUP MØLLE · TLF. 9774 4311 · WWW.MOLLERUP.DK | TEMA
42 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Bestyrelsesformand Søren Rathcke (th.) og Morten Jessen, ny salgschef i Vendsyssel foran byggeriet der inden høst bliver det første af Mollerup Mølles fire nye pakhuse i Aalborg Havn.
Investering i
fremtiden Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
På Aalborg Havn begynder Mollerup Mølles nye pakhuse så småt at tage form. Inden den kommende høst står det første færdigt, men allerede næste år i maj vil fire store pakhuse med et samlet areal på 8000 m2 og en lagerkapacitet på ca. 40.000 tons, ligge side om side på havnekanten. Foderstofforretningen, der har sin oprindelige base på Mors, investerer i udvidelse netop her, for at sikre at der også i fremtiden vil være kapacitet og muligheder for at vækste yderligere. Ligesom det har været tilfældet de foregående år. Men timingen og placeringen har vist sig at være mere rigtig, end Mollerup Mølle havde forudset, da beslutningen om udvidelsen blev truffet. Langsigtet strategi »Krigen i Ukraine forandrer råvaresituationen væsentligt. Det skal vi være klar til at forholde os til,« fortæller Søren Rathcke, bestyrelsesformand i Mollerup Mølle. »Rusland og Ukraine tegner sig for ca. en tredjedel af al verdenshandel med korn og markafgrøder. De afgrøder skal nu findes et andet sted, og dermed bliver logistik og lagerkapacitet pludselig udfordret på en anderledes måde. På kort sigt var planen at leje den del af lagerkapaciteten ud, vi ikke selv vurderede at kunne udnytte her og nu, for pakhusene indgår i en langsigtet strategi, der skal geare os til fremtiden. Nu sætter vi planerne om at lukke andre virksomheder ind lidt på pause, mens jeg får vurderet på de nye scenarier. Vi skal på den ene side sørge for at hver kvadratmeter udnyttes, hvis ikke af os selv, så af andre. Men vi skal omvendt også sikre os, at vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi selv mangler pladsen.« Bæredygtig logistik Skibe lastet med op til 30.000 tons afgrøder vil snart kunne ligge til kaj lige uden for pakhu-
senes porte. Brovægt og jernbanelinje er på den ene side af pakhusene, og når havneområdet Port of Aalborg ude i Øst havnen er i gang med næste etape, kommer der efter planen til at gå endnu et jernbanespor på den anden side. »Logistik er en af de væsentligste årsager til vores placering her,« forklarer Søren. »Vi får adgang til et stort logistisk netværk, der både sparer os og miljø for nogle omkostninger. Skibsfragt i de her mængder er billigere, og transport med jernbane kræver ganske vist lidt mere langsigtet planlægning, men er til gengæld en utroligt effektiv måde at få gods distribueret på.« Nyt sjællandsk tiltag Mollerup Mølle har siden virksomheden blev stiftet af ejerne Jacob og Holger Pedersens bedstefar i 1940, haft sit udgangspunkt i Nordjylland. Leverandørerne af korn har typisk været landmænd i Jylland suppleret af import. Foderblandinger, gødning og såsæd er blevet solgt via en af virksomhedens fire jyske afdelinger, men ny fokus på at ville være selvforsynende med korn kombineret med stigende markedsandel har fået Mollerup Mølle til at se i nye retninger. Et nyt sjællandsk tiltag er startet op. »Jylland er det, vi betegner som et område i kornunderskud. Det vil sige at den animalske sektor spiser flere afgrøder end der produceres, og derfor er der et slags loft på hvor meget, vi kan opkøbe. De seneste år har Mollerup Mølle vækstet ganske betydeligt og det vil sige, at vi nu kommer til at mangle yderligere korn. Derfor er vi her i år startet op på Sjælland, for her er situationen lige omvendt. På Sjælland produceres flere afgrøder end den animalske sektor forbruger. Så alt i alt bliver de 4 lagerhaller vigtige brikker i vort fremtidige set-up.«
ERHVERVSBLADET INDBLIK 43
MÆGLERHUSET · TLF. 70 40 45 76 · WWW. MÆGLERHUSET.DK | TEMA
44 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Stigende salgspriser præger
boligmarkedet i Brønderslev Kommune Der er spændende nyt for boligejerne i Brønderslev Kommune. Går du med overvejelser om at sælge din bolig, er det værd at spidse ører. Boligpriserne er steget i kommunen, og udbuddet af boliger til salg er faldet. Det er medvirkende til, at der netop nu er mulighed for at få en god pris for din bolig. Spørger vi det nordjyske ejendomsmæglerfirma, Mæglerhuset, viser boligmarkedet positive takter. Mæglerhuset tæller fem butikker i Nordjylland med placering i Dronninglund, Brønderslev, Aabybro, Nørresundby og Aalborg. De har derfor fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig i Nordjylland, heriblandt Brønderslev Kommune.
Så meget er boligpriserne steget Ser vi på tal fra Boligsiden er der slet ingen tvivl. Salgspriserne i Brønderslev Kommune er steget og endda med 12% alene det seneste år. På samme tid går det nu noget hurtigere med at sælge boligerne, da liggetiden inden for det seneste år er faldet med 25%. Tendenser som disse kan de to butikschefer Simon Jørgensen og Kasper Stevn Kræmmergaard, fra Mæglerhusets butikker i Dronninglund og Brønderslev, nikke genkende til. »Der er godt gang i boligsalget her i 2022, og vi kan godt mærke den høje efterspørgsel fra køberne trods de stigende salgspriser. Det lave udbud af boliger til salg gør nemlig, at køberne
I januar 2022 kunne Mæglerhuset byde velkommen i en nyåbnet butik i Brønderslev. Det blev femte butik i rækken. Et tydeligt resultat af købernes stigende efterspørgsel på boligerne i Brønderslev Kommune. »Vi har længe solgt boliger i hele Brønderslev Kommune og kunne også mærke en stigende interesse for Brønderslev by. Derfor virkede det helt naturligt at åbne her, så vi dækker kommunen med vores nu to afdelinger i hhv. Brønderslev og Dronninglund,« forklarer Kasper Stevn Kræmmergaard, Butikschef ved Mæglerhuset Brønderslev.
Kasper Stevn Kræmmergaard.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 45
MÆGLERHUSET · TLF. 70 40 45 76 · WWW. MÆGLERHUSET.DK | TEMA
Medarbejderne i Mæglerhuset Dronninglund og Brønderslev. På øverste række fra venstre: Jacob Bang Nielsen, Mads Sørensen, Simon Rye, Kasper Stevn Kræmmergaard og Oliver Brunø Petersen. Nederste række fra venstre: Simon Jørgensen, Frederikke Klith Hansen og Thomas Skifter Andersen.
46 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Kasper Stevn Kræmmergaard og Simon Jørgensen, butikschefer og ejendomsmæglere ved Mæglerhuset Brønderslev og Dronninglund.
ofte er nødsaget til at slå til hurtigt, hvis de vil have fingrene i deres drømmehjem,« fortæller Simon Jørgensen, Butikschef ved Mæglerhuset Dronninglund. Populariteten i Brønderslev Kommune har gjort noget ved udbuddet af boliger til salg. Ifølge Boligsiden er udbuddet af villaer og rækkehuse i Brønderslev Kommune på det laveste niveau siden februar 2019. Køberne har for alvor fået øjnene op for, at kommunen har noget at tilbyde for alle aldre. Her kan du bo i trygge og rolige omgivelser og nyde det stærke lokale fællesskab, der kendetegner mange af de mindre byer i kommunen. På samme tid har kommunen alt det nødvendige for at få hverdagen til at fungere og Aalborg er blot en smuttur herfra med bare 20-30 minutters kørsel via motorvejen. Stærkt samarbejde skaber succes Hos Mæglerhuset er der et stærkt samarbejde mellem deres fem butikker, og det muliggør at flytte køberne mellem butikkerne. En stor fordel for både køber og sælger, når vi spørger Simon Jørgensen: »Det stærke samarbejde mellem vores fem butikker gør, at vi kan hjælpe kunderne i store dele af Nordjylland. Vi oplever ofte, at kunder fra Aalborg søger mod Dronninglund og Hjallerup. I disse tilfælde kan mine kollegaer i Aalborg sende dem videre til os her i Dronning-
lund, hvilket er en fordel for både køber og sælger.« Når du sætter sin bolig til salg hos Mæglerhuset gennemsyrer den tendens også markedsføringen af boligerne. Mæglerhuset garanterer nemlig både omfattende markedsføring lokalt og i Nørresundby og Aalborg, hvor der ofte sidder mange interesserede købere til boligerne i Brønderslev Kommune – og det koster ikke ekstra. Attraktivt tidspunkt at sætte boligen til salg Efterspørgslen på boligerne i Brønderslev Kommune er større end udbuddet, og der er ofte flere interesserede købere pr. bolig. Derfor kan det netop nu være et godt tidspunkt at sætte til salg. Der er god chance for, at du kan få en god pris for dine mursten, da udbuddet tilmed er historisk lavt. Overvejer du at sælge, kan du hos Mæglerhuset bestille en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Det gælder, hvad enten du skal sælge her og nu eller blot ønsker at vide, hvad din bolig er værd.
Salgspriserne i Brønderslev Kommune er steget og endda med 12% alene det seneste år.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 47
AV CENTER AALBORG · TLF. 7020 2999 · WWW.AVCENTER.DK | INDBLIK
48 ERHVERVSBLADET INDBLIK
En af sansefødestuerne i Hjørring, hvor AV CENTER Aalborg har haft ansvaret for det tekniske set-up.
Bedre fødsler med
kunst og teknik Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: AV CENTER Aalborg
Nyfødte på Regionshospital Nordjylland i Hjørring bliver hjulpet til verden akkompagneret af brusende bølger og susende trækroner. Fødestuerne i Kvinde Barn Huset, som er tilknyttet hospitalet, er blevet indrettet som såkaldte sansefødestuer, hvor lys, lyd og billeder er med til at skabe ideelle betingelser for en stressfri fødsel. Det er fire kunstnere, der har sammensat oplevelsen, mens AV CENTER Aalborg har sørget for det tekniske set up. Skiftende årstider Inden fødende par tjekker ind på fødestuen, sørger jordemoderen for at sætte stemningen med et enkelt klik. Lyset dæmpes, væggene bliver levende og pludselig føler man sig hensat til gåture i skoven en tidlig forårsmorgen eller en solbeskinnet eftermiddag et sted i det nordjyske landskab. Afhængigt af ankomsttidspunktet vises en startvideo, der automatisk afstemmes med årstid og tidspunkt på døgnet. Herefter er det partneren, der overtager ansvaret for at skifte scenarier, så de passer til veer og fødselsforløb. »Det kræver ingen tekniske forudsætninger,« forklarer direktør Bent Lindholm fra AV CENTER. »Det er vigtigt for oplevelsen, at ingen behøver at bekymre sig om teknik, der ikke virker. Vi har forprogrammeret forskellige lys- og lyduniverser i samarbejde med de kunstnere, der har designet oplevelsen. Et klik på touchpanelet på natbordet, styrer al teknik og aktiverer de projektorer, der sidder i loftet.« Dokumenteret effekt Undersøgelser viser, at en beroligende stemning påvirker fødendes stressniveau. De slapper bedre af, og det kan være med til at give fødselsforløb med færre komplikationer, mindre behov for smertestillende medicin og ulti-
mativt – færre kejsersnit. Den viden er baggrunden for at skabe de kunstinstallationer som sansefødestuerne i Hjørring, reelt er. »Det er et virkelig spændende projekt,« fortæller Bent, »som er et fint eksempel på, hvordan samspil mellem viden, faglighed, kunst og teknik kan bruges til at skabe noget helt unikt.« Præcis hvad det er, der virker beroligende og afstressende, har kunstnerne bag værket spurgt en række nordjyske, gravide kvinder om. Resultatet er billeder og videoer optaget i Nordjylland, så omgivelserne virker genkendelige og hjemmevante. Kunsten har herefter været at bringe oplevelserne ind på stuerne, uden at virke forstyrrende. Den del af projektet har AV CENTER været ansvarlige for. »Vi skal ramme den rigtige balance her. Fødestuerne er en arbejdsplads, så det kan jo ikke hjælpe noget, at vi hjælper de fødende til at slappe af eller finde nogle indre ressourcer, hvis prisen er, at jordemødrene finder det belastende eller forhindrer dem i at udføre deres arbejde. Der må ikke være et inferno af lyd og billeder, der fuldstændigt stjæler opmærksomheden i rummet. Det skal være parrets gode fødselsoplevelse, der er i fokus.« »Der er i princippet ikke forskel på, om vi er på en fødestue i Hjørring, et undervisningslokale eller en kirke i Brønderslev eller Dronninglund. Vi bruger teknikken til at skabe gode oplevelser, hvor ingen skænker teknik en tanke. I kirken har vi fokus på akustikken, som ofte er særligt udfordret i et kirkerum, i et undervisningslokale er det vigtigt at undervisningen hurtigt kan sættes i gang uden tekniske startvanskeligheder – og på fødestuen skal teknik være med til at skabe en afslappende stemning.«
ERHVERVSBLADET INDBLIK 49
MORTENS HAVESERVICE · TLF. 2886 2732 · WWW.MDHAVESERVICE.DK | INDBLIK
50 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Solidt
førstehåndsindtryk Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
»Indkørslen, svarer til et håndtryk, mener Morten Danielsen fra Mortens Haveservice. »Den er det første, der møder dine gæster.« Hvert år giver han husejere i hele Nordjylland en hjælpende hånd med opjustering af indkørsler, indgangspartier og gårdspladser. Så han er øvet i at spotte, hvad der skal til for at friske op på førstehåndsindtrykket. »Løsningen er ikke altid flisebelægning og sirligt anlagt bede, selvom de er gode til at afgrænse og skabe orden. Vigtigst af alt er et stabilt underlag. Det er der, jeg oftest ser problemer. Hvis underlaget er forkert, så opstår der hurtigt huller, hvor vand samles, uanset hvor meget grus eller ral, du fylder på. Og det er hverken pænt eller praktisk.« I Hals er Morten og medarbejderen Daniel i gang med at lægge sidste hånd på endnu en belægningsopgave. Denne gang ude i et sommerhusområde. Niveauforskelle på grunden betyder, at den flisebelægning kunden oprindeligt havde i tankerne, ikke helt kunne føres ud i livet. »Der er ikke meget ved, at alt ser perfekt ud den dag, vi kører herfra – hvis vi kan forudse, at det ikke holder i længden. Derfor vurderer vi altid forholdene, inden vi går i gang. Hvad kan lade sig gøre her? I stedet for at lægge fliser hele vejen op til garagen, som kunden havde forestillet sig, har vi anbefalet en lille flisekant og ral. Det sikrer, at belægningen bliver ved med at se flot ud, trods niveauforskellene.« To gange haveservice fusioneret Sidste efterår opkøbte Mortens Haveservice firmaet Ledet Have og Anlæg fra Gandrup. Ejeren Daniel Ledet fulgte med i købet sam-
men med maskiner, bil og kunder. De to kender hinanden ganske godt i forvejen, for de har arbejdet sammen siden 2019. Her startede Daniel på Mortens opfordring anlægsfirmaet, der i princippet tilbød præcis samme service som Morten. »På det tidspunkt havde jeg ikke opgaver nok til at ansætte en fast medarbejder på fuld tid,« forklarer Morten. »Så vi fandt den her konstellation i stedet for. Jeg har hyret Daniel ind efter behov, mens han har været ude hos sine egne kunder i de perioder, jeg ikke har haft brug for ekstra hænder.« I dag ser det anderledes ud. Efterhånden er der så travlt, at der udover Daniel, er kommet endnu en ny medarbejder til. »Jeg har en stressramt mand tilknyttet i øjeblikket, som er med ude på opgaver et par dage om ugen. Mit håb er at han på et tidspunkt bliver fastansat. « Varmt vand i stedet for kemi Kan skoldhedt vand fjerne ukrudt lige så effektivt som kemi? Det er Morten i gang med at undersøge for at kunne tilbyde en mere miljøog medarbejdervenlig form for ukrudtsbekæmpelse. »Vi slipper for sprøjtecertifikater, kemikurser og kemikalier – og så er der faktisk også meget der tyder på, at effekten af kogende vand er mere langtidsvirkende end kemi, hvis doseringen er rigtig. Det vil bestemt være et plus at kunne tilbyde kunder en længerevarende effekt, helt uden brug af sprøjtegift. Men det kræver, at jeg får specialbygget en maskine, der kan dosere vandmængden, så den passer til de opgaver, vi har flest af. Jeg har allerede fundet en dansk leverandør, der kan løse opgaven – næste skridt bliver at få tegnet maskinen.«
Øverst: Morten Danielsen foran sommerhuset, der har fået ny belægning. Nederst: Daniel i gang med træfældning på grunden. ERHVERVSBLADET INDBLIK 51
DIN BILPARTNER DRONNINGLUND · TLF. 9884 2055 · WWW.DINBILPARTNER-DRONNINGLUND.DK | TEMA
Lokalområdets
el- og hybridværksted Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
»2022 bliver en milepæl i værkstedets 50-årige historie,« spår Kim Fredborg – ejer af Din Bilpartner Dronninglund siden 2012. Ligesom skiftet fra mekanik til teknik i nutidige biler, vil skiftet til el og hybrid-biler, komme til at stå som et vendepunkt. Autoværkstedet i Nørregade er netop blevet certificeret el- og hybridværksted som et af de eneste frie værksteder i Brønderslev Kommune, og et af få i Nordjylland. Tiden er moden Selvom der serviceres flere konventionelle end elektriske biler på værkstedet i øjeblikket, så er tendensen klar – også i Dronninglund og opland. Interessen for at købe en klimavenlig bil er kraftigt stigende, vurderer Kim. For et par år siden var der måske 15 el- eller hybridbiler i hans kundekartotek. I dag er tallet 96. »Efterhånden er bilerne så gode, at de også er relevante i et område som vores, så når bilproduktion igen normaliseres, vil salget af nye el- og hybridbiler sandsynligvis tage et nyt stort spring. Dermed vil der også være et voksende behov for et lokalt værksted, der tilbyder den nødvendige ekspertise.« Alle teknikere på Kims værksted har netop været på efteruddannelse, og kan nu kalde sig certificerede el- og hybridteknikere. »Det kræver helt andre sikkerhedsforanstaltninger at reparere el-biler, hvis det skal gøres forsvarligt,« forklarer Kim. »Der skal f.eks. være to om at afsikre bilens højvoltsanlæg og det kræver særlige lifte at håndtere bilerne. Ellers kan simple reparationer hurtigt udvikle sig til en dyr eller livsfarlig fornøjelse. El-og hybridbiler med skader udgør en højrisiko, så her har vi lavet særlige aftaler med Falck og den lokale vejhjælp, hvis de afleverer en bil uden for åbningstid.« I tilknytning til værkstedet er en ny ladestation
52 ERHVERVSBLADET INDBLIK
på vej. Her vil bilejere og turister inden længe kunne lade bilen op. »Taget i betragtning af hvor mange el- og hybridbiler, der kører rundt i lokalområdet, er der forbavsende få muligheder for hurtigt at få ladet sin bil,« fortæller Kim. »Hvis benzinmåleren lyser i din bil, så kører du forbi nærmeste tankstation. El- og hybridkørsel kræver en anden logistik. Her skal du hele tiden planlægge din kørsel og vurdere mulighederne for at tanke strøm igen. Ladestanderne er min hjælp til vores lokale el- og hybridkunder, og så er det samtidig for at sende et tydeligt signal – der er et specialiseret værksted i lokalområdet, der kan tage sig godt af din bil.« Klimapolitik i »sort« branche Som et led i Din Bilpartner kædens nye strategi, skal alle medlemmer nu skubbes i en grønnere retning. Ruller du ind på et af kædens værksteder, er du garanteret, at der er en klimapolitik, og at værkstedet gør hvad det kan, for at reducere CO2 aftryk og forurene mindst muligt. Den linje går helt i tråd med den grønne agenda Kim har været i gang med siden 2016. Alligevel har uddannelsen, som er en del af processen, været lidt af en øjenåbner. »Vi har investeret i miljøforbedringer længe inden kurset. Oliefyret er skiftet ud med varmepumper, taget er skiftet og efterisoleret, al belysning er LED, og vi har særlige olieudskillerpuder i kloakker, for bare at nævne et par ting. Men på kurset skulle vi forholde os til klimaaftryk ned i mindste detalje, og det har givet en ny bevidsthed. Små forandringer gør en stor forskel i det samlede CO2 regnskab. Vi har ikke kunder, der interesserer sig for, om vi bruger en luftnøgle til at løsne skruer og bolte eller en mere klimavenlig el-nøgle, der kan lade om natten. Det er vores ansvar at have styr på det.«
ERHVERVSBLADET INDBLIK 53
DRONNINGLUND TV-CENTER · TLF. 9884 1044 · WWW.TVCENTER.DK | TEMA
54 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Grøn opvarmning Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Dr. TV-Center
»Vi kan ikke ignorere, hvad der sker omkring os.« Ib Kristensen og Klaus Thomsen fra Dronninglund TV-Center har truffet en vigtig beslutning – stærkt tilskyndet af begivenhederne rundt omkring i verden, som pludselig har gjort det presserende for alle boligejere at forholde sig til energiforbrug og energipriser. Derfor er det eneste rigtige, i følge Ib og Klaus at tage skridtet fuldt ud nu. Så pr. 1.4 kan man også købe luft til vand varmepumper i butikken, og få besøg af montør og en smed, der sørger for installation. »Luft til luft varmepumper har vi monteret ude hos kunder i mange år,« fortæller Ib, »men vi har tøvet lidt med også at tage luft til vand varmepumperne med. Først og fremmest fordi det kræver et lille stykke smedearbejde ude hos kunderne, når pumpen skal monteres.« Dronninglund TV-Center – svaret på Ib og Klaus’ forbehold skal findes i navnet, for Dronninglund TV-Center er i udgangspunktet en ganske almindelig Radio & TV-butik. »Det var faktisk lidt tilfældigt, at vi blev leverandør af varmepumper. Vi er Panasonic Center og fik en opfordring fra vores leverandør, som også tilbyder varmepumper. Da vi i forvejen kommer ud til kunderne i vores servicebiler, var det faktisk en relativt nem beslutning.« Det er 15 år siden, og tv-centeret har monteret adskillige luft til luft varmepumper ude hos private og erhvervskunder siden da. Halvering af varmeudgifterne Galopperende priser på gas og olie har måske nok skubbet til beslutningen om også at sælge varmepumper, der omdanner energi til varmt vand, men faktisk er det en overvejelse Ib og Klaus har haft i et par år. »Varmepumper er en mere klimavenlig løsning. For hver enhed strøm der bruges, får du faktisk op til fem igen,
fordi energiudnyttelsen er så effektiv. Skiftes fra elvarme til en af Panasonics luft til vand varmepumper, sparer du mere end 14 tons CO2 udledning i løbet af 8 år. Så det er et grønnere alternativ, der samtidig reducerer varmeudgifterne markant. Trods stigende elpriser halverer de fleste deres varmeudgifter ved at skifte olie-, træpille- eller gasfyret ud med en varmepumpe. Så alt peger i retning af at varmepumper er blevet et mere attraktivt alternativ for flere – derfor er tiden rigtig nu. Vores køleteknikere er i forvejen uddannet til at installere begge typer varmepumper, så nu hvor vi har fået lavet aftale med en lokal smed om smedearbejdet, er de sidste hindringer ryddet af vejen.« Følger med udviklingen Butikken på Stationsvej i Dronninglund har udviklet sig en del siden den åbnede i Asaa for mange år siden. Derfor er springet fra radio- & TV-løsninger til varmepumper heller ikke helt så stort, som det kan synes set udefra. Der er tilsyneladende ikke noget TV-centeret ikke er leveringsdygtig i. Her kan du købe alt fra høretelefoner til store infoskærme. »Vi har sådan set bare fulgt tendenserne i tiden,« siger Ib, der selv blev ansat i 1992. I dag ejer han og kollegaen Klaus Thomsen forretningen. »I takt med at kundernes medievaner har ændret sig, har vi taget nye produkter og nye typer rådgivning ind. Før kørte vi ud og satte mange antenner op. Senere kom parabolen. Og selvom de to ting ikke er aktuelt i helt samme omfang længere, så er det ikke blevet mindre aktuelt at tage ud til kunder og hjælpe med teknik og god rådgivning. Vi oplever faktisk, at det er blevet mere efterspurgt ovenpå Corona og nedlukning. Kunderne er blevet bedre til at handle og søge rådgivning i de små lokale butikker.«
Længst til venstre Klaus Thomsen og yderst til højre Ib Kristensen, som sammen ejer Dronninglund TV-Center. ERHVERVSBLADET INDBLIK 55
BASIS TRYK & SKILTE · TLF. 9884 1020 · WWW.BASISTRYK.DK | TEMA
Klimasynder eller
klimavenlig Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
Hvad udleder mest CO2 – elektronik eller tryk, lød et af spørgsmålene i den konkurrence Basis-Tryk & Skilte havde med på en erhvervsmesse. »Faktisk troede flertallet at tryk sviner mest,« fortæller Christian Danielsen – den ene af trykkeriets to indehavere, »selvom det i så fald havde været at skyde sig selv i foden, at stille netop det spørgsmål. Men, det illustrerer måske meget godt, at der er en del misforståelser omkring bæredygtighed, CO2 udledning og tryksager. Mange tror fejlagtigt, at de tilskynder en regulær miljøkatastrofe ved at sige ja tak til reklamer eller tryk. Der er alle gode grunde til at være bekymret for, hvordan morgendagen kommer til at se ud, hvis ikke vi alle gør vores til at træffe grønnere valg – men, det er altså ikke tryksager, der er den store klimasynder her.«
træer for hvert, der fældes. »Det er der stor signalværdi i,« siger Allan. »Og stadigt flere kunder stiller som krav at kunne vise, at de er »grønne«.« I øvrigt er her endnu en spidsfindig krølle, som demonstrer dilemmaet i bæredygtige valg. »Der er ikke meget ved at bestille en FSC-mærket brochure for klimaets skyld, hvis tryksagen skal transporteres hertil fra Polen,« indskyder Christian. »Men det er desværre de færreste, der tænker over den sammenhæng. Skal vi for alvor flytte noget, skal vi alle være mere bevidste om konsekvenserne af de valg, vi træffer. Her i huset har vi for eksempel det princip, at vi vælger danske – og gerne lokale leverandører, hvor vi kan. En af de få undtagelser er netop papiret, som primært kommer fra Finland – ikke brasilianske regnskove.«
Klimabevidste valg er vejen frem I øjeblikket er Basis-Tryk & Skilte i gang med at blive certificeret FSC-mærket trykkeri. Trykkeriet har i flere år trykt på FSC-mærket papir, men det korrekte er at tage skridtet fuldt ud og selv blive certificeret, forklarer daglig leder Allan Have. Sporbarhed, er et af de helt store nøgleord i den sammenhæng, for når certificeringen er på plads, vil det være muligt at udpege det område, hvor træer er fældet for at trykke en specifik tryksag. Samtidig er det også en garanti for, at der plantes minimum to nye
Tryk med ansvar Ovenpå Corona er kundernes efterspørgsel på tryksager så småt ved at vende tilbage til normalen. Der er travlt på Basis-Tryk & Skilte, og i øjeblikket betyder ekstraordinære udfordringer med at få leveret papir i hele Europa, at tryk skal planlægges i god tid. »Vi kan ikke umiddelbart mærke, at kunder bestiller i mindre oplag end tidligere,« vurderer Allan, »så selvom det kan lyde selvmodsigende, er vores oplevelse faktisk at stigende bekymring for klima ikke smitter af på oplagsstørrelser. Ikke endnu i hvert fald.«
56 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Internt har overvejelser om, hvordan Basis-Tryk & Skilte kan medvirke til, at det bliver lettere for kunder at vælge klimavenligt, været i gang længe. Svanemærke, FSC-certificering, dansk produktion – og planer om en mere energivenlig produktion, er nogle af de skridt, der tages. Men også i et større perspektiv arbejdes der på at skubbe udviklingen i en grønnere retning. »Gennem brancheforeningen Tryk med ansvar forsøger vi at medvirke til en mere ansvarlig produktion i branchen,« fortæller Christian. »For eksempel ved at benytte vegetabilske farver, være bevidste om brug af råvarer og generelt vejlede kunder i forhold til oplagsstørrelse og tryk, der både tilgodeser kundens behov og miljøet.«
Christian Danielsen, den ene af Basis Tryk & Skiltes to indehavere. Vi skal alle blive mere bevidste om konsekvenserne af vores valg, opfordrer han. Næste år fejrer trykkeriet sine første 40 år med tryk. Det markeres august 2023. ERHVERVSBLADET INDBLIK 57
N.C.NIELSEN – J.S. ALARM · TLF. 9828 3222 · WWW.NC-JSALARM.DK | INDBLIK
58 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Jacob Barslev fra N.C. Nielsen i gang med en af dagens første opgaver ude hos en kunde i lokalområdet.
Driftsikkert
elektrikerarbejde Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
Produktionsstop koster penge. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, men i en tid hvor alt står på gloende pæle i de fleste brancher, er det ikke blevet mindre presserende at løse problemer hurtigt. Konsekvenserne af manglende oppetid kan ses på bundlinjen, og derfor er det også en af de opgaver N.C.Nielsen – J.S. Alarm prioriterer højt når en virksomhed ringer. »Driftsikkerhed er afgørende, uanset hvad du producerer,« forklarer Jacob Barslev – 4. generation i N.C. Nielsen. Omkostningerne ved at holde stille løber hurtigt op, blandt andet fordi det er helt almindelig kutyme at der falder bøder, hvis aftaler om levering ikke overholdes. »Vi kan heldigvis gøre en del for at forbygge fejl. Flere af vores faste kunder bruger os til løbende service og vedligehold af deres el-installationer af samme grund. Så har man gjort, hvad man kan, for at minimere risikoen for stop.« Størstedelen af N.C. Nielsens kunder er lokale, men lokalområdet har med tiden udvidet sig en smule. Det skyldes ikke mindst at Jacob har specialiseret i nøglefri adgangskontroller. I samarbejde med firmaets faste partner på alarmer har han leveret adskillige nøglefri løsninger i det meste af Danmark. Låser du dig
ind i et motionscenter, for at træne længe efter alle andre er gået hjem, kan du takke Jacob og Møller for den mulighed. Det samme gælder lodser, der selv låser sig ind på »hotellet« ved Lodsstationen i Skagen på alle tider af døgnet. »Nøglefri adgangskontrol løser en del praktiske problemer. På lodsstationen er det f.eks. svært at forudsige, hvornår et værelse skal bruges. I stedet for dyr døgnbemanding er det smartere at koble adgang op på et online bookingsystem.« Energioptimering i private boliger For få år siden var der ikke den store efterspørgsel på fuldautomatisk regulering af lys og varme ude hos private. Primært fordi gevinsten for en boligejer slet ikke var i samme størrelsesorden som ude hos en landmand eller på en skole. Men interessen for at spare på energien har fået ny aktualitet, vurderer Jacob. I takt med at priser på strøm og gas stiger, bliver det mere relevant også for private – at se på, hvordan energiforbruget kan reduceres, uden man nødvendigvis skal gå og småfryse. Intelligent styring af eksempelvis ventilation, lys og varme udnytter ressourcerne bedst muligt, så der i sidste ende kan spares på energien. Samtidig giver det faktisk også et bedre indeklima.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 59
HS DRÆNING · TLF. 4052 3728 · WWW.HS-DRAENING.DK | TEMA
60 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Gamle murbrokker er en
god forretning Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
I Jerslev er HS Dræning godt i gang med at forvandle det gamle Sterup Andelsmejeri til murbrokker. Sidste blad er vendt i mejeriets historie, men kun for at starte en ny. Nu som efterspurgt genbrugsartikel. Hvert år nedbryder Henrik Svenningsen og hans medarbejdere 40-50 større eller mindre nedrivningsmodne ejendomme i hele Nordjylland på kommuner og forsikringsselskabers foranledning. Husene er måske nok dømt værdiløse, men skindet, bedrager, for når resterne af byggeriet er blevet sorteret og knust, forvandles brokkerne til ressourcer, der i stort omfang kan bruges igen. Den niche har HS Dræ-ning specialiseret sig i fra A til Z. De er certificeret til at screene og nedrive bygninger, så alle bygningsdele håndteres miljømæssigt korrekt. Herefter køres alt til adressen ved Hjallerup, hvorfra byggematerialernes videre rejse fortsætter. Recycling i stor skala Henriks firma er et af de få i Brønderslev Kommune, der er godkendt til at modtage og håndtere byggeaffald og asfalt. På HS Drænings plads ligger beton, asfalt, murbrokker og tegl side om side i store dynger. Størstedelen sælges igen som recyclede produkter efter en grundig sortering på sorteringsanlægget. »Det er »rensede« varer, der lever op til alle miljøkrav, vi sender ud ad døren igen,« understreger Henrik. »Og det vi ikke kan eller må bruge, køres på deponi eller til forbrændingen. Men det er faktisk ikke meget, der ikke kan genbruges i et eller andet omfang fra sådan et byggeri. Kampesten kan f.eks. bruges til kystsikring, og gamle spær sælger vi ofte til at bygge et læskur til heste eller lignende. Så de ender et godt sted – de gamle huse.«
Størstedelen af råmaterialerne på anlægget kommer fra HS Drænings egne nedbrydningsopgaver, men pladsen er også godkendt til at tage imod byggeaffald og asfalt fra andre. Den mulighed benytter flere lokale vognmænd og landmænd sig af. »Når nu vi alligevel er gearet til at tage imod materialerne, kan vi lige så godt tilbyde den gratis service i stedet for at gammelt staldinventar eller betonbrokker står og hænger rundt omkring.« Stor efterspørgsel på genbrug For et par år siden var nedbrydningsopgaver en niche, Henrik brugte til at fylde huller i kalenderen uden for drænsæsonen. I dag er tre medarbejdere fast ude og lave nedbrydning hele året. Og så snart der er et ledigt øjeblik, springer alle medarbejdere på opgaven med at håndtere de store mængder affald, der hele tiden kommer ind. Det er en større logistisk opgave. For slet ikke at tale om pladskrævende. »Det kræver noget grej, og det kræver god plads, for vi skal jo både have plads til at håndtere det usorterede affald, inden det knuses, og så skal der være plads til sortering, knusning og de færdige produkter, vi sælger igen. Der er rift om rene genbrugsmaterialer i en god kvalitet, så vi døjer faktisk lidt med at følge med. Vi sælger ca. 27.000 tons knust beton og ca. 15.000 tons knuste murbrokker og tegl om året. Murbrokker og tegl giver en særlig grov friktion, som egner sig godt til kørsel med tunge maskiner, så det sælger vi en del af til landmænd. I Nordjylland er der mangel på stabilgrus, og den udfordring er gamle nedrevne huse med til at løse. De ender som alternativ til stabilgrus på nordjyske veje eller i private indkørsler.«
ERHVERVSBLADET INDBLIK 61
NIELSEN OG ØSTERGAARD ADVOKATFIRMA · TLF. 9884 2211 · WWW.ADVN.DK | INDBLIK
62 ERHVERVSBLADET INDBLIK
Jeannette Würtz og Kim Østergaard i de nye mødefaciliteter. Sekretærerne Lis Olesen og Kirsten Ovesen er fast på kontoret i Dronninglund.
Aftaler
forebygger tvister Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
På Nielsen & Østergaard Advokatfirmas kontor i Dronninglund er sidste hånd netop lagt på helt nye møde- og kontorfaciliteter. Yderligere 60 m2 er kommet til. De skal gøre det til en god oplevelse at komme ind på lokalområdets advokatkontor for at få juridisk rådgivning som privat- og erhvervskunde. Selvom nogle sager kan ordnes digitalt eller pr. telefon, så er det noget andet at mødes ansigt til ansigt, uanset om man er privatkunde eller virksomhedsejer, mener Claus Nielsen og Kim Østergaard. Det er efterhånden 3 år siden Claus og Kim overtog Per Bøgh Jensens advokatkontor i Dronninglund, og erfaringen er, at det er langt nemmere at etablere den nødvendig tillid, når man sidder overfor hinanden. Derfor udvidelsen nu, så der er plads til rådgivning af kunder fra et stort opland. Forebyggelse betaler sig Mange uenigheder kan helt undgås, hvis det på forhånd er aftalt, hvad der skal ske i forskellige situationer. Det gælder i private forhold såsom ved et testamente, der sikrer at arven fordeles som ønsket. Det er især også vigtigt at have kontraktforholdene i orden, når det gælder virksomhedsejere. Flertallet af de juridiske tvister, advokatfirmaet beskæftiger sig med for erhvervskunder, kan helt undgås, hvis aftaler konkret præciserer, hvordan en eventuel uenighed skal håndteres, forklarer Kim og Claus. Der er særligt to situationer, hvor virksomhedsejere kan komme i klemme. Ansættelseskontrakter er vigtige Advokatfuldmægtig Jeannette Würtz har særlige kompetencer inden for HR og ansættelsesretlige forhold. Med sin baggrund indenfor HR, kender hun begge sider – det man tror og det, der tæller, ifølge lovens bogstav. »Ansættelseskontrakter, er voldsomt lovreguleret. Det kommer ofte bag på virksomhedsejere. De
regner med, at de har lavet en ansættelsesaftale, der opfylder lovkravet om et gyldigt ansættelsesbevis for alle deres medarbejdere. Faktum er, at i sager om »uønsket afsked«, viser der sig at være fejl i rigtig mange af de aftaler, virksomhederne selv har udarbejdet. En af de mest almindelige fejl er misforståelser omkring funktionærforhold. Virksomheder bestemmer f.eks. ikke selv, om en medarbejder er funktionær eller ej. Derfor anbefaler vi også altid, at nye såvel som veletablerede virksomheder tager stilling til ferie, barsel og sygdom inden ansættelse. Lige så vigtigt er det, at man får gennemgået og taget stilling til, om eksisterende ansættelsesforhold lever op til gældende regler – hvis ikke kan det blive dyrt. Ligeledes er det vigtigt, at man søger juridisk rådgivning i god tid, hvis der opstår samarbejdsproblemer. Så kan mange tvister helt undgås.« Flertallet bestemmer, medmindre andet er aftalt I modsætning til ansættelsesaftaler, så er ejeraftaler ikke et lovkrav i en virksomhed. Der er ingen lov, der dikterer, at aktionærer og ejere skal nedfælde en særlig ejeraftale. Men det er, som Kim udtrykker det, en meget god idé, hvis man er flere om at eje en virksomhed. Ganske som det er tilfældet, hvis flere ejer en ejendom. »Hvis du som virksomhedsejer gerne vil have indflydelse på fordeling af rettigheder og pligter, så er det vigtigt at få taget stilling til »utilsigtede hændelser«. Hvad skal der f.eks. ske, hvis en af ejerne dør? Hvilke vilkår skal være gældende, hvis en ejer ønsker at træde ud af ejerkredsen eller en ejer af den ene eller anden grund ikke lever op til det forventede? Hvem bestemmer, hvis ikke alle er enige om et salg af virksomheden eller en større investering? Her er loven ret klar. Den, der har stemmeflertal bestemmer, medmindre andet står i en ejeraftale.«
ERHVERVSBLADET INDBLIK 63
LE34 · TLF. 9884 1922 · WWW.LE34.DK | TEMA
Store byttedag i
Dronninglund Tekst: Birgitte Schjødte - Foto: Kurt Bering
I Dronninglund og opland har 878 hektarer jord skiftet ejer. 75 lokale lodsejere har været med i en større jordfordelingspulje, der gennemsnitligt sparer den enkelte landmand for 1,7 kilometers kørsel. Kort fortalt er besparelsen nået ved at bytte sig til marker med en bedre placering rent geografisk. Det er landinspektørfirmaet LE34’s kontor i Dronninglund, der har været rådgiver og tovholder på projektet, som er delvist finansieret af tilskud fra Tørkepakken fra 2019. Klimaet vinder også på effektivisering Overordnet set var målet med jordfordelingspuljen at samle jord, så tæt på den enkelte landmands ejendom som muligt. Ikke så meget for at skåne miljøet, men for at effektivisere driften. Succeskriteriet var en gennemsnitlig kørselsbesparelse på 750 meter pr. landmand. Det var minimumskravet for at ansøge puljen. »Det må vi sige er lykkedes over al forventning,« fortæller landinspektør Jes Juhl Jørgensen, der har talt med samtlige involverede lodsejere over de sidste to år. »Vi har sparet mere end det dobbelte. 1,7 kilometer lyder måske ikke af meget, men for en landmand, der skal køre til og fra en mark mange gange i løbet af et år, bliver det til rigtig mange sparede kilometer. Det er en gevinst, gjort op i sparet tid og diesel, men det er bestemt også en gevinst for klimaet og lokalområdet, der slipper for gyllekørsel og trafik med store tunge landbrugsmaskiner.« LE34 tog initiativ til første indledende møde på Dronninglund Hotel for tre år siden, for at vejre, om der var stemning for at ansøge om en bid af tørkepuljen. Der dukkede 25-30 lodsejere op. »Udgangspunktet var en lukket kreds, hvor jord skulle fordeles indbyrdes, men da vi
64 ERHVERVSBLADET INDBLIK
først gik i gang, greb projektet om sig. Der skal nogle hektarer i spil, for at der er noget at bytte med. Derfor endte vi på 75 lodsejere i stedet for 34.« Der er drukket adskillige kopper kaffe i løbet af de sidste to år, for at få regnestykket til at gå op. Jord er nemlig et lidt følelsesladet emne for mange lodsejere. »Nogle marker har måske hørt til en ejendom i generationer, så er det altså ikke noget, man uden videre har lyst til at give fra sig. Men der har været en stor velvilje i projektet, fra de lokale landmænd. Desuden har vi fået nogle store lodsejere med, og det er nogle af forklaringerne på, at vi er nået i mål.« Lokalområdets landinspektør Jordfordelingsprojektet i Dronninglund er et blandt flere større projekter, LE34 har stået i spidsen som teknisk rådgiver. LE34 er ganske vist Danmarks største landinspektørfirma med projekter i både ind- og udland. Flere af projekterne har et bæredygtigt perspektiv og handler om grønne investeringer eller omlægninger, der skal tilgodese klimaet, men kontoret i Dronninglund er fortsat hele Brønderslev Kommunes lokale landinspektør, præcis som man kender det, understreger Jes. »Langt de fleste af vores opgaver er ganske almindelige landmåleropgaver, hvor vi afsætter skel, bygninger, håndterer jordhandler eller giver overblik over udviklingsmulighederne på en ejendom. Ofte er det landmænd, som bytter jord, vi kommer ud til – men, det er også husejere, der f.eks. har købt en strimmel jord af naboen til en ny carport eller en grundejer, der ønsker at udstykke. Så kommer vi og måler op, for at sikre at sagen gennemføres mest optimalt for grundejeren og i overensstemmelse med gældende bestemmelser.«
Jes Juhl Jørgensen fra LE34. Udover projekter som jordfordeling i stor skala, tilbydes almindelige landmåleropgaver i hele Brønderslev Kommune.
ERHVERVSBLADET INDBLIK 65
DRONNINGLUND ROTARY KLUB | INDBLIK
Erhvervsprisuddeling for
første gang i Rotary Til lyden af »trommehvirvel« fra publikums banken i bordene, blev guldkuverten åbnet og dermed blev det afsløret, hvem vinderen af erhvervspris 2022 var. Vinderen blev Lasse Gadensgaard, der ejer og driver maskinfabrikken Nordturn ved Flauenskjold. Lasse modtog erhvervsprisen i form af et diplom og et kunstværk udformet af den lokale kunstner Rikke Barlebo. Kriterierne for erhvervsprisen er, at virksomheden/virksomhedslederen yder en initiativrig og dynamisk indsats, og som lever op til Rotarys formål og værdigrundlag. Den indstillede skal altså skille sig ud fra mængden, gøre en forskel i lokalsamfundet og være en succeshistorie indenfor et eller flere af områderne: Økonomi, antal ansatte, vækst, uddannelse af elever, socialt ansvar og miljøansvar. Det er første gang, at Rotarys erhvervspris uddeles. Der ligger et godt solidt stykke arbejde forud for kulminationen for uddelingen, som skete den 4. april 2022 på Dronninglund Efterskole. Ideen til erhvervsprisen blev født i foråret 2021, og derefter er der blevet arbejdet målrettet med at få udarbejdet kriterier for erhvervsprisen, nedsat komite til udvælgelsen af vinder og ikke mindst kontakt med lokal kunstner, der har udformet kunstværket. Formålet med prisen er at påskønne det initiativ og engagement, der er i vores lokalområde, som Rotary dækker over. Vi har faktisk rigtig meget at byde på herude i »udkants-Danmark« og der er rigtig mange
66 ERHVERVSBLADET INDBLIK
eksempler på succesfulde virksomheder i vores område. Vi håber, at vi med prisen, kan være med til at motivere andre iværksættere og virksomheder til at etablere sig i lokalområdet og se de muligheder, der rent faktisk er. Vi modtog 8 indstillinger til prisen, hvilket i sig selv er rigtig flot og tilmed en anerkendelse af de indstillede virksomheder. Rotary er i øvrigt en organisation, der også har rigtig meget at byde på. Rotary yder støtte på mange fronter til humanitær hjælp og dertil har Rotary et meget stærkt ungdomsudvekslingsprogram. Rotary er en verdensomspændende organisation, hvilket giver styrke og mange muligheder for at yde humanitær hjælp og venskaber over hele kloden. Vores lokale Rotary Klub i Dronninglund har p.t. ca. 30 medlemmer, der hver især har vidt forskellig erhvervsbaggrund. Dette giver en mangfoldighed og diversitet, som også er en kæmpe styrke i det arbejde og netværk, vi udfører i klubben. Vi mødes hver mandag på Dronninglund Hotel, og ønsker du at vide mere om Rotary, er du velkommen til at kontakte et af medlemmerne i klubben. Kontaktpersoner: • Jane Holm, præsident 2021/22 tandrup1967@gmail.com • Finn Krogsgaard, præsident 2022/23 hjelmkaer@mail.dk • Per Hylander pkhylander@gmail.com
AALBORG TEATER | INDBLIK
04.05.-04.06.2022
ÅRETS STORE MUSICAL
SUGAR Baseret på filmen Some Like It Hot
ÅRETS STORE MUSICAL Glæd jer til den fantastiske og forrygende musical Sugar på Aalborg Teater. Musicalen er baseret på filmen Some Like it Hot med Marilyn Monroe, Jack Lemmon og Tony Curtis i hovedrollerne.
den betagende sangerinde Sugar Kane slår Daphne og Josephine deres musikalske folder… lige indtil gangsterne indser hvem de i virkeligheden er, så kommer der for alvor gang i både morskab og mordlyst.
De to arbejdsløse jazzmusikere Jerry og Joe bliver en dag vidner til et gangsteropgør. De vil for alt i verden ikke fanges af gangsterne, så de klæder sig ud i dametøj, skifter navne til Daphne og Josephine, og får job som musikere i et turnerende kvinde-orkester. I selskab med
I Aalborg Teaters opsætning spilles Jerry og Joe af Nikolaj Bjørn-Andersen og Albert Stein Ankerstjerne, mens Karla Rosendahl indtager rollen som den charmerende Sugar Kane. Niels Søren Hansen står i spidsen for det veloplagte og velswingende kvindeband.
KØB BILLET AALBORGTEATER.DK BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ
ERHVERVSBLADET INDBLIK 67
Vi er Sparekasse Danmark -og har øje for det lokale erhvervsliv Selvom vi har fået nyt navn og nye farver, har vi stadig samme fokus som før. At hjælpe dig med at få dine planer til at lykkes. Og at være til rådighed, når du har brug for det.
Vi har tid, når du har tid. Ken
Søren
Christina
Julia
kp@spard.dk T 8222 9702
ska@spard.dk T 8222 9706
ci@spard.dk T 8222 9592
jlh@spard.dk T 8222 9712
Erhverv Brønderslev Peder Møllers Plads 5 9700 Brønderslev