Ekstrasprøjten Nr21 november 2009

Page 23

EKSTRA SPRØJTEN

Side 23 November 2009

Lær noget nyt Tag på efter- eller videreuddannelse. Tag en pause fra dagligdagens rutiner. Lær noget nyt, og saml ny energi sammen med dine kolleger Gør brug af din ret til efteruddannelse. Hvad enten du er lærling eller svend har du brug for at holde dine færdigheder ved lige og få nye impulser. På www.malkom.dk kan du se alle de udbudte kurser beskrevet, og du kan også se, hvor og hvornår de forskellige kurser bliver afviklet. Det er en god ide at kigge ind på hjemmesiden med mellemrum, fordi tilbudslisten løbende bliver opdateret.

Spændvidde

Du kan vælge mellem kurser i historiske maleteknikker og de nyeste materialer og maleteknikker. Du finder både kurser, der kvalificerer dig til arbejde på Frilands- og Veteranbilmuseer og kurser, du har brug for i hverdagen - så som undervisning i spartling af gipsplader og lakering, limning og svejsning af plastdele. Men du har flere muligheder for efteruddannelse end erhvervsskolernes annoncerede kurser. Kunne du tænke dig et kursus med et andet indhold eller en anden afvikling, har du mulighed for selv at rette henvendelse til din erhvervsskole og sætte ord på dine ønsker– så skolen kan strikket kursus sammen til netop dig.

Efteruddannelsen er fleksibel.

Er I flere på din arbejdsplads, der ønsker at følge samme uddannelsesforløb, kan I – i samråd med virksomheden - foreslå en kursusafvikling, der er tilpasset lige netop jeres dagligdag og temperament. Mulighederne er mangfoldige: fx kan I vælge, at efteruddannelsen afvikles som halvdagskurser ude på arbejdspladsen eller fem tirsdage, fem uger i træk. Skolerne har mulighed for at tilgodese jeres specielle ønsker. Og er I umiddelbart ikke mange nok til at få etableret et efteruddannelsesforløb, har skolerne mulighed for at etablere åbne værksteder, der kan fungere som opsamling for forskelligrettede ønsker.

Du får fuld løn

Er du autolakerer, og arbejder på en overenskomst mellem Malerforbundet og FAI, får du en uges selvvalgt efteruddannelse om året. Til gengæld har mester altid mulighed for at sende svende og lærlinge på efteruddannelse. Arbejder du på en overenskomst mellem Malerforbundet og henholdsvis Danske Malermestre og FAI kan du få fuld løn, deltagergebyr, transport og ophold betalt under din efteruddannelse. Staten yder VEU-godtgørelse på størrelse med dagpengene, og hvad der ligger ud over de 725 kr. om dagen, betaler Malerfagets kompetenceudviklingsfond (Malkom), - en fond som parterne aftalte at etablere ved overenskomstforhandlingerne i 2007, og som arbejdsgiverne indbetaler til. Det er din mester, der administrativt håndterer papirgangene og både henter dit statstilskud hjem og søger penge i Malkom, der samlet udgør hele eller størstedelen af din lønudbetaling, mens du er på efteruddannelse. Du skal altid først søge fri til din efteruddannelse hos din mester. Får du et ’ja’ kan du tilmelde dig på erhvervsskolen, og når du er optaget på det ønskede kursus, skal du atter orientere din mester.

Nye Sprøjteteknikker

I vognmalerbranchen er den mest udbredte efteruddannelse leverandørkurserne. Sikens har eksempelvis seriøse kurser i Stockholm i høj kvalitet, fortæller Jan Sørensen fra Brøndby Autolakering. -Vi skal jo have et efteruddannelsessystem, der kan klare mere end veteranbiler. Efter vi er gået over til de vandbaserede produkter og de nye perlemor farver, der skal sprøjtes på med nye teknikker og stadig lavere tryk, har mange svende behov for kurser. -Mange malere render rundt med pistoler, som vi brugte for fem år siden.

Søg om tilskud på

www.malkom.dk

Det er bare ikke tidssvarende. Men en lille autolakerer, som lakleverandørerne ikke gider besøge, og som derfor ikke bliver teknisk opdateret, taber deres forretning på gulvet, fordi de ikke er effektive og bliver lette ofre for de landsdækkende kæder. -Hvis de små værksteder stadig bruger lakker, der skal tørre 40 minutter i kabinen, hvor vi andre bruger lakker, der er tørre på 13 minutter, bliver de små værksteder sejlet agter ud. De har meget større energiforbrug og kan udbedre færre skader pr. dag, forklarer Jan. Jan foreslår i øvrigt efteruddannelseskurser i virksomhedsøkonomi. Unge med initiativ skal klædes på, så de kan overtage værkstederne. For nogle år siden så jeg, at mestrenes gennemsnitsalder var 56 år. Det er en katastrofe. Der er behov for iværksætterkurser, siger Jan, der selv har en søn på 27 år, der er ansat i fi rmaet. Noget af det jeg gennem 20 år har fået øretæver for, kunne han blive sparet for, hvis han fik nogle efteruddannelseskurser, siger Jan.

Jan Sørensen fra Brøndby Autolakering


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.