6 minute read

Opråb til forsikringsbranchen: Hæv time priserne for både karrosseri og lak

Opråb til forsikringsbranchen:

Hæv timepriserne for både karrosseri og lak

AutoBranchen Danmark opfordrer nu direkte landets forsikringsselskaber til at hæve timeprisen for både karrosseri og lak, efter at det største tyske bilforsikringsselskab har hævet timepriserne.

Af Rune Langhoff Sørensen

Kommunikations- og klimakonsulent

Udgifterne er steget markant i skadesbranchen og mange værksteder og autolakerer kører med underskud, må fyre medarbejdere eller har drejet nøglen om – eller frygter at måtte køre det. Og derfor er der behov for, at forsikringsselskaberne betaler for de services, skadesbranchen leverer.

I Tyskland har det største tyske bilforsikringsselskab allerede taget konsekvensen og to gange i år hævet timepriserne markant for både karrosseri og lak. Og det samme bør forsikringsselskaberne herhjemme gøre, fastslår Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, der har sendt et personligt brev med en direkte opfordring til en række af skadesdirektørerne i landets største forsikringsselskaber. “Da udgifterne herhjemme er steget så voldsomt, at store dele af branchen kører med underskud, har måtte fyre eller ligefrem frygter konkurser, er det oplagt, at timepriserne også hæves tilsvarende her til lands,” lyder det blandt andet i brevet fra Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark med henvisning til det tyske forsikringsselskab, der altså har hævet timeprisen for lak med syv euro og timeprisen for karrosseri med fem euro.

Hun påpeger i sine breve, at energibidraget, som de fleste forsikringsselskaber pånær Tryg giver til autolakererne, ikke altid godkendes eller bliver glemt på takseringsrapporten og at karrosseriværkstederne slet ikke får det, selvom de også oplever store stigninger i udgifter. Og selvom det er glædeligt at nogle autolakerere får deres energibidrag, skal der meget mere til, fastholder Seeberg. “De timeprisstigninger, vi nu ser i Tyskland, er på et helt andet niveau end energibidraget, idet de i sagens natur tildeles pr. time brugt og ikke pr. skade,” lyder det. AutoBranchen Danmark er bekendt med, at timepriserne enkelte steder er blevet justeret, men der er brug for et samlet løft til branchen, fastslår Gitte Seeberg: “Vi ved, at der allerede har været timeprisjusteringer enkelte steder i branchen herhjemme, men en løsning som den tyske, hvor det markedsførende bilforsikringsselskab hæver samtlige timepriser, er for os at se nødvendigt, hvis branchen skal honoreres for det arbejde, de udfører og for de udgifter, de har. Sådan kan vi sikre en branche, der er rentabel på sigt og at jeres kunders biler også fremadrettet kan blive repareret på tilfredsstillende vis.”

Energikrisen presser lakerere til fyringer

Tæt på hver tredje lakerer planlægger fyringer i den nærmeste fremtid. Hvert femte har allerede måtte afskedige medarbejdere på grund af tårnhøje energipriser, viser undersøgelse blandt AutoBranchen Danmarks medlemmer

Siden energipriserne for alvor begyndte at stige, har AutoBranchen Danmark løbende undersøgt konsekvenserne for landets autolakerere, der er særligt udsatte på grund af stort energiforbrug i kabinerne.

Den seneste undersøgelse blandt autolakererne viser, at krisen er taget yderligere til i styrke i forhold til tidligere undersøgelser blandt AutoBranchen Danmarks lakerer-medlemmer.

Hver femte har allerede måtte fyre medarbejdere, viser undersøgelsen, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere undersøgelser. I undersøgelsen i foråret var det hver ottende, der svare-

de, at de havde måtte fyre. I december i fjor var det kun en ud af tyve, der svarede, at de havde måtte fyre medarbejdere på grund af høje energipriser. Hver tredje svarer dertil i den seneste undersøgelse, at de planlægger at afskedige medarbejdere i den nærmeste fremtid.

“Landets autolakerere står desværre i en drønalvorlig situation og er hårdt ramt af de høje energipriser. Vi har heldigvis set, at gaspriserne er faldet lidt på det seneste, men priserne er stadig høje og lakererne er presset i bund efter et hårdt år,” fastslår Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

Samtidig svarer autolakererne i meget høj grad, at overskuddet er faldende eller ligefrem blevet til underskud eller at underskuddet er blevet større på grund af energikrisen og de høje priser. Over hver tredje lakerer svarer til sammen, at deres udgifter til energi i løbet af de seneste år enten er steget med over 100 procent eller med over 200 procent i forhold til året før. Det er også markant højere tal end i de tidligere undersøgelser. Og de høje udgifter betyder ifølge undersøgelsen også, at flere og flere lakerere frygter konkurs eller overvejer at sælge deres virksomhed. I sidste undersøgelse svarede 8,5 procent, at de frygtede konkurs, men i den nye undersøgelse er den andel næsten fordoblet til 15 procent. Hver femte forudser, at de høje energipriser vil betyde salg af deres virksomhed.

Et flertal af Folketingets partier har vedtaget, at landes virksomheder og herunder også autolakererne kan udskyde dele af deres energiregninger for at hjælpe dem bedre igennem den kommende vinter. Kun seks procent af lakererne svarer dog i undersøgelsen, at de regner med at benytte sig af ordningen, mens syv ud af ti fastslår, at ordningen ikke er attraktiv for dem. Det kan blandt andet skyldes de relativt høje renter, som man vil skulle betale ved udskydelse af regningerne.

Energibidraget glipper for alt for mange lakerere

Selvom landets autolakerere burde få energibidrag på de fleste skader, ender det alt for ofte med at energibidraget glipper, viser medlemsundersøgelse. Siden foråret har 28 af landets forsikringsselskaber ydet energibidrag til landets autolakerere, når de maler biler. Det er en konsekvens af de høje udgifter til energi, som lakererne kæmper med og som betyder, at udgifterne på malerværkstederne er eksploderet, at mange har måtte fyre medarbejdere og flere og flere frygter konkurs. Og selvom det af de store forsikringsselskaber kun er Tryg, der nægter at give energibidrag, er det langt fra alle de resterende selskabers skader, hvor lakererne får energibidrag. Det viser en medlemsundersøgelse foretaget af AutoBranchen Danmark blandt de medlemmer af organisationen, der er autolakerere.

Tryg har en markedsandel på cirka 30 procent, så i princippet burde lakererne få energibidrag på i omegnen af 70 procent af skaderne. Det er dog slet ikke tilfældet.

Flest – cirka hver tredje autolakerer – får kun energibidrag godkendt af forsikringsselskaberne på under 25 procent af skaderne, herefter svarer cirka hver fjerde autolakerer, at de får energibidrag på mellem 25 og 50 procent af skaderne. 11 procent svarer, at de får godkendt energibidrag på 50-75 procent af skaderne, mens 6 procent svarer, at de får energibidrag på over 75 procent af skaderne. Hver tiende svarer, at de ikke får energibidrag. Og det er slet ikke godt nok, fastslår Nicky Bobak, eftermarkedschef i AutoBranchen Danmark. situation, hvor mange er tvunget til at fyre og hvor overskud er vendt til underskud. Derfor duer det overhovedet ikke, at de ikke får den kompensation for deres høje energiudgifter, som de krav på. Det bærer lakererne selv noget af ansvaret for, men mange værksteder glemmer for tit at få det med på rapporten i Autotaks og det sker desværre også, at taksatorer fjerner energibidraget fra rapporten,” siger Nicky Bobak. Han opfordrer derfor til, at lakererne bliver endnu bedre til at holde øje med deres værkstedskunder og deres rapporter, ligesom han opfordrer værkstederne til selv at huske at notere energibidraget. “Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå fyringer og konkurser, og derfor gælder det om at få alle de energibidrag, man har krav på. Værkstederne og forsikringsselskaberne har et ansvar overfor autolakererne som underleverandør, som de ikke må svigte,” fastslår Nicky Bobak. AutoBranchen Danmark tilbyder gratis fyraftensmøder om bedre taksering – herunder energibidrag. Det kan man som autolakerer holde for sin kunder. Møderne afholdes af AutoBranchen Danmarks eftermarkedskonsulent Lars Baun Vilhelmsen og forsikringskonsu lent Jørgen Gøttsche Petersen. ■ -

Fyraftensmøde hos Sdr. Omme Autolakering i Grindsted

This article is from: