Forstå din nye mekaniker

I takt med, at bilerne bliver elektriske, så ændres også kravene til nye mekanikere. Den ændring har branchen efterhånden talt om længe, og det er et faktum, at den flydende overgang er begyndt.

Af Carsten Ritter

Kommunikations- & uddannelseskonsulent

Den “sorte” mekaniker arbejder med benzin- og dieselmotorer, mens den “grønne” mekaniker arbejder med elbiler. Den grønne er mere tekniker end mekaniker i velkendt forstand.

Det er en kendt sag, at en elbil har færre servicebesøg og færre komponenter, der kan gå i stykker. Sliddele som dæk, bremser og lignende skal dog stadig skiftes og vedligeholdes, og noget af det har måske endda mere slid end i de fossile biler.

I Autobranchens Udviklingscenter i Frederikshavn, laver de efteruddannelse for mange importører og værkstedskæder. Derfor ser de udviklingen hurtigere end de fleste. “Mekanikeren bliver mere tekniker og rådgiver, og på værkstederne skal man blive bedre til at sælge. Hvis man ikke gør det, så kommer man til at se mindre til kunderne, end man har været vant til,” forklarer Morten Porsmose, der er underviser på Autobranchen Udviklingscenter. Erfaringer fra Oslo-området indikerer, at mange mærkeværksteder har langt flest reparationer på håndværkerbiler, der ikke i samme grad er blevet elektriske endnu. De kommende måneder og år vil vise, om værkstederne kan omstille sig til at rådgive og sælge andre sideprodukter til kunderne.

Den omstilling kræver, at virksomheden vil den, men den kræver også, at mekanikerne er klar til den. De skal have den rette efteruddannelse, og de skal have interesse i de nye opgaver, som stille og roligt får overtaget. Morten Porsmose mener, at arbejdsgiverne allerede, når de rekrutterer kommende lærlinge, kan se på, hvilken type lærling, man ønsker. Er det den traditionelle mekaniker, eller er det en lærling, som på sigt skal arbejde mere med teknikken. Altså en lærling, der har interesse for IT-forståelsen. Og det er en IT-forståelse, der ikke kun handler om el- og hybridbiler, for det er en kendsgerning, at alle nye biler er avancerede og computerstyrede. “Den lærling, der vil være mekaniker, fordi han er glad for at rode med knallerter, er ikke nødvendigvis den samme, som vil nørde med IT og elektriske systemer,” siger han. Samtidig fremhæver han, at det er vigtigt at støtte lærlingen i sit valg. Hvis han eller hun vil snuse til det tekniske, skal det være muligt uden, at man lægger al ansvaret over på en ung lærling eller nyuddannet med det samme, for det kan virke overvældende. “Det er vigtigt at “dyrke” begge typer. Nogle steder vil udviklingen mod den “grønne” mekaniker gå hurtigere end andre steder, men i en overgangsfase vil der være brug for begge typer. Det er vigtigt, at man ikke bremser den mekaniker, der vil styre i retning mod det digitale, for så risikerer man at miste ham eller hende,” siger Morten Porsmose, der også møder værksteder, som har mistet vigtige medarbejdere på den konto. “Måske skal man også se lidt på arbejdsforholdene, så den tekniske medarbejder ikke pakker tasken og forlader arbejdspladsen. En virksomhed kan nærmest blive slået tilbage til start, hvis man har ofret en masse ny uddannelse på en medarbejder, som forsvinder.” Han mener, at der er masser af muligheder for at se på arbejdsforholdene i autobranchen.

“Det gælder nok særligt arbejdstiden. Der kan være behov for forskudt arbejdstid, eller en form for flextid eller lignende,” siger han. Det går hurtigere på nogle værksteder end andre, men det er uundgåeligt, at mekanikerens rolle er i forandring. Husk derfor efteruddannelse af medarbejderne, så de hele tiden er opdateret og kan udfylde deres roller. Det øger også arbejdsglæden og bliver værdsat. ■