6 minute read
Ny viden om danskerne og deres biler
I forbindelse med årsmødet i AutoBranchen Danmark blev rapporten “Danskernes Biler” udgivet for første gang. På disse side finder du nogle af konklusionerne. Hele rapporten kan læses i sin helhed på www.abdk.dk.
Af Rune Langhoff Sørensen
Kommunikations- og klimakonsulent
“Danskernes Biler” vil blive en årligt tilbagevendende rapport, der gør status over autobranchens tilstand på en stribe parametre inden for økonomi, beskæftigelse, grøn omstilling og bidrag til samfundet, og som samtidig kortlægger danskernes holdninger til deres biler.
Bilens økonomi er vigtigst, når danskerne køber bil
Det er i højest grad bilens pris og driftsomkostninger, der er vigtigt for danskerne, når de køber bil. Bilens design betyder omvendt knap så meget. Når danskerne skal købe bil, er det især bilens pris, der er vigtig. Prisen er således vigtig for 62 procent af danskerne, hvis de skulle købe bil nu og her. Herefter følger bilens driftsomkostninger, som er vigtig for 59 procent af danskerne. Bilens køreegenskaber er vigtige for 50 procent af danskerne og herefter følger bilens praktiske indretning, fx størrelse på bagagerum eller benplads, som er vigtig for 41 procent af danskerne. Endelig er bilens klimaaftryk vigtig for 29 procent af danskerne, mens bilens design er vigtig for 20 procent af danskerne.
Det viser en meningsmåling foretaget af Voxmeter for AutoBranchen Danmark.
Målingen viser samtidig, at mens bilens økonomi og driftsomkostninger er omtrent lige vigtige uanset hvilket køn, man spørger, så er bilens klimaaftryk vigtigt for markant flere kvinder end mænd. Klimaaftrykket er vigtigt for 33 procent af kvinderne, mens det er vigtigt for 25 procent af mændene. Omvendt er bilens design vigtigt for flere mænd end kvinder.
Bilens klimaaftryk er cirka lige vigtigt på tværs af aldersgrupperne, men fylder lidt mere hos de yngre dele af befolkningen. Det er også de yngre generationer, der går mest op i bilens design i forhold til de ældre dele af befolkningen, viser målingen. Når man køber brugte biler, er klimaaftrykket mindre vigtigt og det samme gælder bilens køreegenskaber, viser målingen dertil. De øvrige områder er cirka lige vigtige, uanset om man køber ny bil eller brugt bil. Målingen viser også, at danskerne foretrækker nye biler frem for brugte. 46 procent svarer, at de ville købe en ny bil, hvis de skulle købe bil i dag. 28 procent svarer, at de ville købe en brugt bil. De faktiske salgstal ser dog ganske anderledes ud, hvor der i årets første seks måneder blandt andet på grund af bilmangel blev solgt knap fire gange så mange brugte biler som nye biler. Endelig viser målingen, at langt hovedparten af danskerne forventer, at deres bil i 2030 vil være en elbil. Tre gange flere forventer at have en elbil end en benzinbil, og ti gange flere forventer, at de vil have en elbil end tilfældet er for dieselbiler. Ser man på hvad, der afholder danskerne fra at købe elbiler i dag, er de vigtigste faktorer bilens rækkevidde og mangelfuldt netværk af ladestandere
Et flertal af danskerne er fortsat afvisende over for førerløse biler, men hver femte kunne forestille sig at købe en førerløs bil inden for fem år.
Engang hørte det kun til science fiction, men i takt med at mange danskere har vænnet sig til mere højteknologiske biler, er førerløse biler måske noget, forhandlere relativt snart skal til at vænne sig til at sælge i autobranchen. I en meningsmåling foretaget af Voxmeter for AutoBranchen Danmark svarer knap hver femte, at de inden for fem år kunne forestille sig at købe en førerløs biler, som de ikke selv skal styre. Omvendt afviser to ud af tre danskere, at de inden for fem år kunne forestille sig at købe en førerløs bil, mens 16 procent svarer “ved ikke”.
I USA og Kina har de førerløse biler allerede gjort deres indtog i forbindelse med eksempel taxaservices og udbringning. Og mange biler herhjemme kan allerede i dag selv holde hastighed, holde afstand til andre biler og blive indenfor vejbanen.
Flere bilproducenter har tidligere varslet, at førerløse biler ville gøre deres indtog omkring 2020, men førerløse biler kører fortsat mest rundt på forsøgsbasis. Tidligere har KPMG Danmark vurderet, at udviklingen vil tage fart frem mod 2030, og at der til den tid vil være mere eller mindre selvkørende biler i Danmark med dedikerede vejbaner på eksempelvis motorvejene. For Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, er det positivt, at så relativt mange danskere har mod på førerløse biler, selvom teknologien stadig er ganske umoden. “Der har længe været snak om førerløse biler, men det gennembrud, som har været varslet, er ikke sket endnu. Det er positivt, at så relativt mange danskerne melder sig klar til at omfavne den nye teknologi, som jo må siges at være en meget stor omvæltning i forhold til, hvad vi er vant til i dag. Det giver et signal til bilproducenterne om, at markedet har potentiale,” siger Gitte Seeberg. Samtidig er det også et signal til politikerne om, at rammelovgivningen skal på plads, og at man skal begynde at overveje grundigere, hvordan og om infrastrukturen skal tilpasses de førerløse biler, fastslår Seeberg. “Jeg har selv prøvet at køre i en førerløs bil på en studietur til Silicon Valley i Californien i foråret. Det var en spændende oplevelse, og rattet blev ikke rørt en eneste gang. Men når man også godt selv kan lide at styre bilen, er det noget, man skal vænne sig til,” siger Gitte Seeberg.
Du kan sælge elbiler overalt: Elbiler er langt fra et storbyfænomen
Der bliver solgt masser af elbiler i hele landet – antallet har lige rundet 100.000 i alt – og ikke kun i landets største byer, hvor der faktisk er færre elbiler pr. indbygger end mange andre steder. Når man følger samfundsdebatten, lyder det ofte som om, at elbiler er et udpræget storbyfænomen. Det er dog langt fra tilfældet. Af København, Aarhus, Odense eller Aalborg kommuner er det kun Aarhus Kommune, der lige akkurat sniger sig ind i den øverste tredjedel af landets kommuner, når man ser på, hvor der er færrest indbyggere pr. elbil. København, Odense og Aalborg kommuner ligger alle i den nederste halvdel. Tidligere på året rundede antallet af elbiler herhjemme 100.000, men der er dog en tendens til, at elbilerne klarer det bedre på Sjælland end i mange jyske kommuner, ligesom at mange af de kommuner, hvor der er færrest indbyggere pr. elbil ligger i omegnen af København og Aarhus. Således er der kortest mellem elbilerne i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor der er 22 indbyggere pr. elbil. Herefter følger Hørsholm og Solrød med henholdsvis 23 og 24 indbyggere pr. elbil, inden Rebild kommer ind på fjerdepladsen som den første jyske kommune med 28 indbyggere pr. elbil. Kun én fynsk kommune er placeret i top 25, nemlig Middelfart med 53 indbyggere pr. elbil. I den modsatte ende ligger Mariagerfjord Kommune, hvor der er 162 indbyggere pr. elbil. Ser man på landets 4 største kommuner, er der markant flere elbiler pr. indbygger i Aarhus Kommune (62 indbyggere pr. elbil) end i København, Odense og Aalborg, hvor der er henholdsvis 78, 79 og 86 indbyggere pr. elbil. Når det kommer til elbilernes andel af den samlede bilpark, udgør de 5,9 procent i Lyngby-Taarbæk Kommune, mens de udgør 4,6 procent af bilparken i Københavns Kommune, 3,7 procent af bilparken i Aarhus Kommune, 2,8 procent af bilparken i Odense Kommune og 2,7 procent af bilparken i Aalborg Kommune.
På landsplan udgør elbiler pr. 30.6.2022 ifølge Bilstatstik.dk 3,15 procent af bilparken, mens pluginhybrider udgør 3,29 procent af bilparken. København og Aarhus ligger således over landsgennemsnittet, mens Aalborg og Odense ligger under. 16 ud af de 20 kommuner, hvor der er færrest indbyggere pr. elbil ligger på Sjælland, mens 12 ud 20 kommuner hvor der er flest indbyggere pr. elbil ligger i Jylland. ■
