ARoS tilbyder hver søndag en rundvisning i én af de aktuelle udstillinger.
Her får du mere viden om udstillingen, kunstnerne og ideen bag. Der er rig mulighed for at dele undren og stille spørgsmål undervejs.
Med årskort kr. 25 Uden årskort ekskl. entré kr. 50
Nyhedsbrev for dig med årskort
Hvis du ikke allerede modtager vores nyhedsbrev for medlemmer med invitationer til ferniseringer, medlemsuge og medlemstilbud, kan du tilmelde dig på aros.dk/nyhed eller sms NYHED til 1245.
Magasinets redaktion
Chefredaktør
Astrid Ildor
Projektleder
Rikke Gregers
Skribenter
Astrid Ildor
Anders Højrup
Grafisk design
Signe Rump Vejlø
Fotograf
Mads Smidstrup m.fl.
Korrektur
Marie Strunge
Tryk
Step Print Power trykker med omtanke for miljøet med særligt fokus på energibesparelse, reduceret spild og med brug af alternative og sundere kemikalier. Magasinet er produceret som co2 neutral tryksag, bæredygtig vindenergi og produceret efter Svane og FSC certificeret principper.
Oplag
29.000
Næste udgivelse
Forår 2025
Kontakt presse@aros.dk
Forsidebillede
Barbara Kruger
Untitled (No Comment), 2020 (video still) Three-channel video installation, color, sound, 9 min. 25 sec.
Courtesy the artist and Sprüth Magers
Kig op!
Forsiden af denne udgave af ARoS Magasin er dedikeret til den amerikanske kunstner Barbara Kruger. Det er hendes værk, der pryder forsiden som en smagsprøve på hendes store soloudstilling, som indtager hele ARoS og flere steder i det offentlige byrum i Aarhus fra slutningen af november. Det bliver en kunstoplevelse i Barbara Krugers ånd; uden omsvøb, provokerende, tidstypisk.
Derudover har vi valgt at navngive denne magasinudgivelse med en opfordring: Kig op!
Budskabet passer til Barbara Krugers værker – som du kan læse mere om på side 22–25 – og som blandt andet behandler den enorme mængde tid, vi bruger online, og hvordan deling af billeder og kommercielle budskaber påvirker vores verdenssyn. Kig op – fra din telefon eller digitale device og tag stilling til verden omkring.
Opfordringen er også udgangspunkt for efterårets store gruppeudstilling Sky Gazing, der undersøger, hvordan kunstnere gennem tiden er blevet inspireret og fascineret af himmelrummet og det uendelige univers. "Mærkelige fænomener som solformørkelse, meteorregn og blodmåner holder os mennesker på vagt overfor himlens voldsomme indvirkning på vores planet," som udstillingens kurator Juliana Engberg skriver i sit essay på side 4–5. I årtusinder har mennesket kigget opad, og lige så længe har vi forsøgt at forstå, det vi ser, gennem kunsten.
Her på ARoS kigger vi også op. Vi kigger mod den seks meter brede kuppelåbning i The Dome, a Skyspace by James Turrell som i disse måneder er ved at blive færdigbearbejdet både udvendigt og indvendigt. I starten af 2025 kommer den berømte lyskunstner James Turrell for at færdiggøre værket, som i høj grad kommer til at handle om at se op og se himlen på ny – påvirket af Turrells karakteristiske, kunstneriske behandling af lys, rum og farve. I den forbindelse gør vi os stor umage med at gøre hele ARoS klar til den banebrydende kunstoplevelse og åbningen af den store museumsudvidelse, som vi står overfor. Det forsøger jeg at sætte flere ord på i interviewet på side 10–11.
At have nogen at kigge – eller se – op til er noget af det mest inspirerende og motiverende. Sådan har det i hvert fald været for mig både gennem min karriere og på et personligt plan. Derfor er jeg også glad for, at ARoS fra dette efterår har indgået et samarbejde med Det Jyske Kunstakademi om at styrke overgangen fra kunststuderende til etableret kunstner. Projektet vil blandt andet indeholde målrettet vejledning af nuværende kunststuderende samt workshops her på ARoS, hvor studerende, nyuddannede og etablerede kunstnere går i dialog om arbejdsmetoder og erfaringer. I dele af programmet er du som årskortholder inviteret til at deltage og til at få et unikt indblik i en kunstnerisk tilværelse og karriere. Du kan læse mere om projektet på side 26–27. Endelig kan du læse om, hvordan kendte danske fotografer og nogle af udstillingens aktuelle kunstnere tog imod den fotografiske samlingsudstilling World in Focus, som åbnede på ARoS Niv. 5 i juni. Udstillingen ser nærmere på, hvordan vi bruger fotografi til at forstå verden omkring os, og hvordan fotografer de seneste 70 år har udfordret vores opfattelse af verden og vores forståelse af objektivitet og neutral gengivelse. I dag er vi alle sammen vant til at bruge et kamera; de fleste af os fotograferer ting og personer omkring os flere gange dagligt med vores smartphones. Men teknologisk udvikling og etiske grænser, der hele tiden rykker sig, kalder på refleksion omkring fotografiets magt og den måde, det former vores verdensbillede på – jeg håber, at World in Focus kan være anledning til netop den type refleksioner.
Rigtig god læselyst og velkommen til en række spændende og tankevækkende udstillinger på ARoS!
Rebecca Matthews Museumsdirektør,
ARoS
Rebecca Matthews
Foto: Petra Kleis, 2023
Noget usædvanligt ser ud til at komme mod os fra stjernerne!
Gruppeudstillingen Sky Gazing – som kan opleves fra den 5. oktober – udforsker, hvordan kunstnere gennem tiden har fortolket himmelrummet og det uendelige univers. Skribent og kurator på udstillingen, Juliana Engberg, reflekterer over vores himmelvendte nysgerrighed, fascination og frygt.
I årtusinder har mennesker kigget op mod himlen. Hulemalerier og klippeindgraveringer beviser, at himlen og dens galakse af lysende fænomener har pirret nysgerrigheden og vækket fantasien blandt mennesker her på jorden.
Bronzefundet Himmelskiven fra Nebra, som blev fundet i Tyskland i 1999, og som dateres tilbage til ca. 1600 f.Kr., illustrerer en vigtig forbindelse mellem mennesker og himlen. Og på samme måde dokumenterer freskoer og tidlige malerier menneskets optagethed af himmelhvælvingen, dens lys, mørke og overvældende energi.
Halleys komet
I kunsten har særligt planeterne, Månen og Mælkevejen en særlig plads. Det gælder også for den såkaldte Halleys komet. Den optræder i Bayeux-tapetet som en stiliseret kugle af ild over en gruppe forbløffede menneskers opadvendte blikke og illustrerer dem, der blev vidne til “et tegn, som mennesker aldrig før har set på himlen”. Kometen indgår også i Giottos De hellige tre kongers tilbedelse, hvor den blev døbt Betlehemsstjernen, som forudsiger Jesu fødsel.
Der indgår også et spektakulært himmelfænomen i korsfæstelseshistorien; både apostlene Matthæus, Markus og Lukas beretter om “det mørke, der kom over hele jorden”, og som mange troede beskrev en solformørkelse. Senere forskning har vist, at der snarere er tale om en støvsky, der var forløber for et større jordskælv, hvilket hænger godt sammen med samtidige beretninger om jordrystelser, smuldrende bygninger og ødelagte templer. Uanset hvad er himlen involveret i begge de betydningsfulde begivenheder.
Fascination og frygt
Himlen fylder os både med forundring og bange anelser. Mærkelige fænomener som solformørkelse, meteorregn og blodmåner holder os mennesker på vagt over for himlens voldsomme indvirkning på vores planet. “Jeg tror, at himlen vil regne beg,” råber Miranda i Shakespeares Stormen. Det, hun er vidne til, er de ulykkelige skæbner, der drukner i “den storm, som sendes fra himlen”.
Den runde
ning skaber desuden en 'ophængt' solskive, der dokumenterer tidens gang.
Giovanni Paolo Paninis mesterværk gengiver detaljeret den indre arkitektur af Pantheon i Rom. Særligt er der lagt vægt på effekten af det himmelske lys, der indhylder rummet i en overdådig gylden tåge.
kuppelåb-
Giovanni Paolo Panini
Det indre af Pantheon i Rom, 1706-1765
↓
Wassily Kandinsky Ray Lines, 1927, Collection Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam Foto: Studio Tromp.
Kandinskys maleri er et eksempel på hans eksperimenter med at gengive himmelrummet. Motivet viser en geometrisk raketform på vej mod Mælkevejen og den røde stjerne som astronomen Vesto M. Slipher opdagede i udkanten af stjernetågen.
Installationen består af en stor spejlkugle med en mønstret sekvens. Mønsteret består af tusindvis af billeder af solformørkelser, som kunstneren og hendes atelier omhyggeligt har indsamlet. Blandt andet indeholder værket en tegning af en solformørkelse fra 1778, fotografier fra begyndelsen af det 20. århundrede samt nutidige billeder produceret af avancerede teleskoper. Den juvelagtige kugle drejer langsomt rundt og projicerer billeder af formørkelser rundt i rummet omkring.
Himlen er ophav for uhyggelige lysskær, uendeligt mørke og altudryddende meteorer. Den kan være rastløs og dødbringende – og evigt fascinerende for iagttageren. Den romerske lærde Cassiodorus udbrød: “Noget usædvanligt ser ud til at komme mod os fra stjernerne!” I 536 e.Kr. ramte et stykke af Halleys komet jorden. Støvet afkølede planeten og forårsagede tørke og hungersnød, som førte til den første pandemi af pest. Ravenna-mosaikkerne i Italien vidner om denne katastrofale kosmiske tragedie.
Videnskab og tro
Astronomi blev vigtig viden for indfødte befolkninger, de græske argonauter og vikingerne før dem. Videnskaben forbandt himlen med havet og blev brugt til at navigere de enorme flåder mod fjerne kyster.
Religiøst og spirituelt er himlen hjemsted for guder og forfædre. Det er her, Olympen og Valhalla findes, og vejret er gudernes værktøjer, som kan ryste hele verden. Med Kristendommens indførelse bliver himlen til et Himmerige for afdøde legemers sjæle.
Kunsten er himlen ofte skjult, portrætteret i glimt eller vist gennem bevægelser og antydninger. Himlen forsøges indfanget gennem flydende farver, diffust lys, abstrakte former og evige registreringsøvelser.
Drømmen om at rejse ud i universet er stadig i dag et dragende eventyr. At gå på Månen, at samle Marsstøv, at udforske Venus og Neptun. Vores interesse og nysgerrighed er grænseløs, og himlens sorte huller gør blot universet endnu mere uendeligt og uudgrundeligt. Himlen undgår vores rationalitet, den tilslører os og indhyller os i sin galaktiske gåde. Videnskaben har forvandlet forestillingen om himlen til et sted med mørkt stof, sorte huller og mærkværdige kosmiske fænomener. Men jo mere oplyste vi bliver, jo mere gådefuldt fremstår universet bare.
Mens dommedagsuret nærmer sig midnat, og klimakrisen eskalerer, kigger vi ængsteligt mod himlen, på vagt over for omstrejfende asteroider, kosmiske vejrfænomener og andre begivenheder, der kan kaste os ud i en ny, mørk tidsalder eller masseudryddelse. Den rastløse himmel med alt sit rumskrot kommer nærmere, er ude af balance og udtryk for menneskelig hybris. Det er ikke just betryggende, men det er, som det er, som folk er tilbøjelige til at sige nu om stunder. Det bedste, vi kan gøre, er at fortsætte med at betragte himlen; sky gazing. •
Udstillingen Sky Gazing er kurateret af Juliana Engberg og kan opleves fra 5. oktober 2024 til 16. februar 2025.
Kom med til åben fernisering fredag den 4. oktober fra kl. 17.00.
Katie Paterson
of Kunsthaus Pasquart, Biel.
Udstillingen er realiseret med generøs støtte fra
Ferie. Fantasi. Fordybelse.
Efterårsferie på
Hvordan skal dit himmelfartøj se ud?
Brug din fantasi og masser af LEGO®-klodser og byg et fartøj, der kan komme op til skyerne og tilbage igen!
Mad i børnehøjde
Har I prøvet vores pasta med tomatsovs eller fiskefrikadeller?
Himlen som inspiration
Hvilke skyer er lammeskyer og hvilke varsler regn?
Lær at tyde de forskellige skyer i efterårsferien på niv. 3.
Gratis rundvisninger for hele familien
Tilmelding: aros.dk/uge42
↑ Janus la Cour Bygevejrsdag ved den flade strand, 1876
På fotoet ses forskellen på før og efter konservatorne har fjernet den gamle fernis.
← ←
Elizabeth Baadsgaard fjerner sirligt den gamle fernis med en vatpind med opløsningsmiddel.
←
Hans Ole Brasen I varmen, 1903
UV-lyset tydeliggør tidligere reparationer, der ellers ikke kan ses med det blotte øje.
Foto: Mads Smidstrup, 2024
Fernis, fugt og sirlige reparationer
Til oktober åbner temaudstillingen
Sky Gazing, der udforsker, hvordan forskellige kunstnere har fundet inspiration i himmelrummet over os. Det har givet anledning til at sende to malerier fra ARoS’ samling til restaurering hos Kunstkonservering Afdeling Vest.
I et lokale oplyst af blåviolet UV-lys lidt uden for Silkeborg gransker kunstkonservator Elizabeth Baadsgaard maleriet I varmen af den danske guldalder-maler Hans Ole Brasen. Maleriet er fra 1903, og de ultraviolette lamper hjælper konservatoren med blandt andet at fastslå, hvad der er original maling fra kunstnerens egen pensel, og hvad der er reparationer udført af forskellige konservatorer de seneste 100 år. Det er de indledende øvelser i en restaurering, der strækker sig over flere ugers arbejde.
"Jeg skal vide, om der er reparationer på værket, når jeg begynder at rense i fernissen. Forskellige malingstyper behøver forskellige opløsningsmidler, og jeg skulle jo helst ikke påføre maleriet nye skader,” siger Elizabeth Baadsgaard. Er en reparation blevet grim med tiden, kan hun fjerne den. Er det derimod en del af det originale værk, skal det rettes og udbedres.
Selvom museer i dag kan styre temperatur, luftfugtighed og lys, så værkerne udstilles og opbevares under de mest optimale forhold, opstår der alligevel skader – oftest i forbindelse med at værkerne flyttes rundt, udstilles eller udlånes. Før i tiden opstod der fugtskader på grund af uhensigtsmæssige opbevaringsforhold, hvilket gør, at lærredet udvider sig for derefter at trække sig sammen, så der opstår revner i malingen, som er tilfældet med de to værker, ARoS har sendt til restaurering.
Elizabeth Baadsgaard påfører lim for at fæstne den krakelerede maling. Det gør hun, før fernissen fjernes, så den originale maling ikke risikerer at komme med af, når hun ruller vatpinden med opløsningsmidlet over lærredet. Fernis er det tynde lag af harpiks, der beskytter maleriet og samtidig giver værket glans og farverne dybde. Fernissen bliver ofte gullig over årene, hvilket gør de originale hvide farver gule, mens de lyseblå bliver mere grønlige.
Ny fernis påføres og tørrer, hvorefter Elizabeth Baadsgaard finder de mindste pensler frem og begynder at retouchere – altså sirligt påføre ny maling der, hvor lærredets hvide grundering er synliggjort igennem sprækkerne i motivet.
Med respekt for værket
Det andet værk, der skal gøres klar til efterårets udstilling er Bygevejrsdag ved den flade strand fra 1876 af Janus la Cour. Maleriet er medtaget af en gammel vandskade fra før, det kom til ARoS, og lærredet har trukket i malingen. Desuden er fernissen gulnet og ligger som en tung, gul tåge over motivet og gør flere detaljer utydelige.
“Det kan betyde enormt meget, hvis man bare toner skaderne ned. Man kan skalere op eller ned, afhængigt af hvor omfattende man vil gøre restaureringen. Vil man genskabe værkets oprindelige udtryk, eller ønsker man bare at camouflere det ødelagte,” fortæller Elizabeth Baadsgaard og uddyber: “Vores arbejde er at få skabt en helhed, så beskueren ser motivet og ikke de skader, som kan forstyrre oplevelsen.”
Konservatorerne er varsomme med deres retouchering. Eksempelvis afholder de sig som udgangspunkt fra at udbedre skader i ansigter, da det er så essentielt for kunstnerens faglige kunnen, at det ikke kan gengives præcist nok.
Alt bliver løbende dokumenteret i billeder og på skrift. Så ved ejeren, præcis hvad der er lavet, og fremtidige konservatorer har bedre forudsætninger for deres arbejde.
Adspurgt om hvad besøgende skal kigge efter, når de ser værkerne i udstillingen, svarer Elizabeth Baadsgaard med et smil: “Museumsgæsterne kan forhåbentligt slet ikke se, hvor der er lavet udbedringer.” •
Sky Gazing er kurateret af Juliana Engberg og kan opleves fra den 5. oktober 2024 til den 16. februar 2025.
2025 kommer til at handle om at omfavne og byde velkommen
ARoS står på tærsklen til en ny æra. Udvidelsen The Next Level og det gigantiske kunstværk The Dome, a Skyspace by James Turrell forventes at åbne i løbet af 2025. Museumsdirektør Rebecca Matthews sætter ord på, hvad vi har i vente, og hvad det kommer til at betyde for det ARoS, vi kender.
Rendering: Schønherr, 2024
I foråret 2024 fejrede ARoS 20-års jubilæum i bygningen på Aros Allé, og allerede næste år skal vi indvie The Next Level – hvad er det for et år, ARoS går i møde?
2025 bliver uden tvivl en milepæl i ARoS' udvikling. Ligesom 2004 hvor museet åbnede i nye bygninger, og 2011 hvor Your rainbow panorama blev indviet, bliver åbningen af The Next Level og tilføjelsen af The Dome, a Skyspace by James Turrell til vores samling noget, der får afgørende betydning for museets fremtid.
Udvidelsen giver os nogle helt nye kunstneriske rammer at arbejde i – både i det nye underjordiske galleri, på den udendørs art square, The Dome i sig selv og også som ramme for performances og events. Senere på efteråret afslører vi den fremadstormende, udfordrende og engagerende kunstner, som vi har bedt om at skabe et helt nyt værk til det nye galleri. På den måde kommer 2025 til at handle om at omfavne og byde velkommen både til vores trofaste gæster og nye besøgende og til helt nye kunstformer og udtryk. Når vi åbner museumsudvidelsen, vil det være med to meget forskellige kunstnere, som begge er sublime til det, de gør, og som begge inviterer os indenfor i deres helt særlige verdener.
Hvordan kommer besøgende på ARoS til at kunne se og mærke, at museet går ind i en ny æra?
Jeg tror, vores besøgende og måske især vores årskortholdere vil bemærke, at det kunstneriske udtryk bliver anderledes fra næste år. Der kommer stadig til at være klassiske udstillinger med verdens førende kunstnere – historiske og nulevende – men vi kommer også til at byde på flere performances og andre live events. Vi kommer til at aktivere vores samling på nye måder; blandt andet vil der blive opsat mere kunst på de offentligt tilgængelige områder i museet og muligvis også udendørs på den nye art square. Og helt fysisk kommer museet til at se anderledes ud. Informationsområdet bliver lavet om, vi kommer til at lave små ændringer i caféen, og på Niv. 3 kommer man til at kunne gå ud i en helt ny del af museet.
Hvorfor udvider ARoS med et stort værk af James Turrell – hvordan passer det sammen med resten af museet?
ARoS er i konstant udvikling. Det har været museets DNA i hvert fald de seneste to årtier; ARoS er et museum, der tilpasser sig og reagerer på verden omkring museet. ARoS udvikler sig, fordi vores besøgende og deres måde at interagere med kunsten på hele tiden ændrer sig.
ARoS har altid været god til at skabe sanselige, taktile kunstoplevelser, hvor kunsten bogstaveligt talt omslutter dig. Det oplever man i Your rainbow panorama og i flere af værkerne på Niv. 0, og jeg synes faktisk, vi er et af de bedste museer i verden til lige netop det. Det er samme type kunstoplevelse, man vil få i The Dome, a Skyspace by James Turrell. Det er en meget følelsesladet kunstform, og jeg tror også, vores gæster vil opleve at blive dybt påvirket og berørt af det nye Skyspace. Det bliver et værk, der kræver meget af én; man skal give sig hen og bruge tid på det, men så kan det også virke meget stærkt.
James Turrell kommer til Aarhus i starten af 2025 for at arbejde på værket – hvad er det, han skal lave?
Han kommer for at programmere den lyssætning, der skal oplyse indersiden af The Dome. I forbindelse med solopgange og solnedgange vil lyset ændre sig og spille sammen med solens gang på en helt særlig måde, og det er den kunstneriske oplevelse, som han kommer for at arbejde på. Han kommer til at arbejde med det på alle tidspunkter af døgnet sammen med vores team, så det bliver meget intenst.
På udvalgte dage kommer man til at kunne opleve
The Dome, a Skyspace by James Turrell i forbindelse med solopgang og -nedgang. Betyder det, at vi skal lære at besøge ARoS på en helt ny måde?
Der kommer ikke kun til at være én måde, man kan besøge ARoS på; vi kommer til at udbyde et stort udvalg af forskellige oplevelser og forskellige udstillinger. Men hvis man kommer for eksempelvis en solopgangsoplevelse, kommer man for en helt særlig kunstnerisk oplevelse, som kræver, at man giver sig hen på en særlig måde. Man ankommer i god tid – så man skal tidligt op, for at nå morgenkaffen inden! Når man kommer ind i værket vil der være tid til at komme ned i tempo, til at finde sig selv og være til at stede midt i et kunstværk. Jeg tror på, at det som kunstnerisk oplevelse vil være et kærkomment og meget relevant modsvar til den ellers meget hektiske og udfordrende tid, vi lever i i øjeblikket. •
Læs mere om arbejdet på den store museumsudvidelse på det følgende opslag.
2. Foto: Aarhus Kommune, 2024
Rendering: Schønherr, 2024
Foto: Mads Smidstrup, 2024
Foto: Mads Smidstrup, 2024
Rendering: Schmidt Hammer Lassen, 2023
Foto: Mads Smidstrup, 2024
Rendering: Schmidt Hammer Lassen, 2023
Så langt er The Next Level nået
Med under et år til planlagt åbning
gør vi i ord og billeder status over byggeriet af The Next Level.
1.
Redesignet af Musikhusparken er så småt i gang, og den nye park forventes at stå færdig omkring samtidig med åbningen af den store museumsudvidelse. Parken, som kommunen er bygherre på, kommer blandt andet til at indeholde en legeplads og en helt ny grøn passage mellem ARoS og Musikhuset. På billedet kan det ses, hvordan området planmæssigt kommer til at se ud set fra Frederiks Allé.
2.
Foråret 2024; hvor støbningen af selve kuplen blev afsluttet, og kranen stadig skød op igennem åbningen på The Dome, a Skyspace by James Turrell.
3.
Som en del af museumsudvidelsen opføres en art square foran indgangen mod Musikhusparken, som skal danne ramme for udstillinger, performances og andre events. Det er en del af ARoS' vision om at præsentere kunst flere steder på museet samt i det offentlige rum.
4.
Fra ARoS Niv. 3 blev der denne sommer brudt hul i murværket for at skabe passage til den indvendige del af The Next Level. Udvidelsen består af et underjordisk galleri samt kunstværket The Dome, a Skyspace by James Turrell, som bliver kunstnerens hidtil mest ambitiøse Skyspace.
5.
Via en underjordisk tunnel ankommer man først til et nyt 1.000 kvadratmeter stort galleri, der adskiller sig fra museets andre gallerier ved at have et mere råt udtryk. Der kommer til at være skiftende udstillinger, og allerede nu er der planer for åbningsudstillingen, som bliver offentliggjort senere på efteråret.
6.
Den 100 meter lange underjordiske tunnel, der forbinder ARoS med kunstværket The Dome, a Skyspace by James Turrell ledsages af en lys-frise og vil snævre sig gradvist sammen i takt med, at man nærmer sig enden og det store kuppelrum. På den måde indgår tunnelen som sanselig optakt og er med til at intensivere ankomsten til den enorme installation.
7.
I starten af 2025 kommer James Turrell til Aarhus for at programmere lyssætningen i The Dome. Den indvendige lysinstallation skal spille sammen med lysindfaldet fra solen igennem åbningen øverst i kuplen. Sammen skal lyskilderne give besøgende den særligt taktile, altomsluttende og sansestimulerende kunstoplevelse.
Fotokunstnere og fotografer tog imod ARoS’ nye samlingsudstilling
Da World in Focus åbnede i juni, satte vi nogle af udstillingens kunstnere op med fremadstormende, danske fotografer for at få deres fælles perspektiv på de fotografiske værker fra ARoS’ samling.
Fire skarpe blikke læner sig synkront forover i et forsøg på at se, hvad motiverne i den store collage Cold-Blooded Animal No. 5 af Liu Shiyuan, som er et af ARoS nyeste værker, forestiller hver for sig.
Søren Lose og Lilibeth Cuenca er begge etablerede kunstnere og har selv værker med i samlingsudstillingen World in Focus på ARoS Niv. 5. Katrine Noer er portræt- og fotojournalist, og Fryd Frydendahl bliver af flere beskrevet som en af sin generations vigtigste fotokunstnere, og så er hun skoleleder på Fotoskolen Fatamorgana.
Vi har sat de fire stævne for at høre, hvordan de oplever ARoS’ samlingsudstilling, som undersøger, hvordan vi producerer og bruger fotografier i en verden, hvor vi dagligt bombarderes af billeder, og hvor kunstig intelligens vender op og ned på vores forståelse af objektivitet og neutral gengivelse.
”Det er en udstilling med mange analoge værker, som arbejder i en tid, som jeg faktisk synes, vi allerede er ret langt væk fra. Men det er også det, der gør det spændende,” siger Fryd Frydendahl og tilføjer
”Lige nu er kunstig intelligens virkelig present, og noget som mange af de unge fotografer, jeg møder, er optaget af. Samtidig er de også virkelig optaget af de analoge processer og af ’fejl’ i fotoproduktionen, og det er jo faktisk meget af det, man kan se i udstillingen her. Jeg tror især, det er en spændende udstilling for dem, der er på vej ind i fotografi."
Manipulation gennem de seneste 70 år
Udstillingen består af værker fra de seneste 70 år og præsenterer forskellige tilgange og måder at fremstille fotografier på: Fra Asger Jorns fængende lystegninger fra 1953, som er lavet med en lommelygte i et mørkt atelier, til Liu Shiyuans helt nye algoritmedrevne værker fra 2022.
Søren Loses værker Panorama – Crossroads og Modernistic – Panorama fra 2001 er fremstillet af gamle dias fra en charterferie på Rhodos, som han har sat sammen i en collage, der manipulerer med det samlede billedes perspektiv, og hvor personerne optræder flere gange i de solrige ferieomgivelser. Da han skal forklare overfor de andre, hvordan han bogstaveligt talt har klippet de gamle filmstrimler sammen, bliver der smågrint over, at det er nødvendigt at forklare grundlæggende termer og teknikker i et værk, der er skabt for blot 23 år siden.
”Jeg har lyst til selv at gå i gang med noget rigtig stort”.
”Det er faktisk forfriskende at se på billeder i et rum, hvor der er ro, hvor man går langsomt rundt, og hvor der er plads til, at billederne kan fylde rigtig meget. Det er en helt anden oplevelse, end når man sidder med sin telefon eller en fotobog,” siger Katrine Noer.
”Jeg har lyst til selv at gå i gang med at lave noget, der er rigtig stort,” tilføjer hun og fremhæver to store næsten maleriske fotografier af den danske fotokunstner Astrid Kruse.
Udstillingen får fotograferne til at diskutere fotografiets dokumentariske egenskaber, niveauer af selviscenesættelse og tilfældigheder.
Lilibeth Cuenca arbejder i flere forskellige medier og er måske mest kendt for sine performances. I World in Focus har hun fem fotografier fra sin serie Afgan Hound fra 2010–2011 med. Her er hun selv fotograferet midt i en performance, der dækker hendes krop mere eller mindre i langt, blankt hår.
”Faktisk synes jeg, at fotografi er det sværeste medie at arbejde i. Det kræver, at man er sindssygt præcis, og at man balancerer mellem iscenesættelse og noget dokumentarisk,” siger hun og tilføjer
”I øjeblikket er jeg ret optaget af modefotografier og det der med at over-iscenesætte og gøre tingene ekstra lækre. Det faktisk for at undgå, at det bliver for dokumentarisk, for virkelighedsnært.” •
Udstillingen World in Focus er kurateret af Jakob Vengberg Sevel og kan opleves i Fokusgalleriet på Niv. 5 frem til 8. december 2024.
↑↑
Kurator Jakob Vengberg Sevel (th.) viste en inviteret gruppe rundt i ARoS' seneste samlingsudstilling og lærte selv nyt om flere af værkerne.
↑
Fotoudstillingen indeholder også værker, hvor kunstnerne selv indgår i motivet. Til venstre er det Asger Jorn og hans Lystegninger (1953) og til højre Lillibeth Cuenca Rasmussen med sin Afghan Hound-serie fra 2010-11.
Foto: Jens Henrik Daugaard, 2024
Kalender
Kig op! i efterårsferien
med kunst og LEGO ®klodser
Dette efterår retter ARoS blikket mod himlen, mens vi venter på åbningen af The Dome, a Skyspace by James Turrell. Gruppeudstillingen Sky Gazing udforsker, hvordan verdenskendte kunstnere gennem tiden har fortolket og ladet sig inspirere af himmelrummet og dets fascinerende og skræmmende fænomener.
Kom og lad dig fortrylle af himlens mange udtryk, fænomener og muligheder. Vi skal bygge himmelobjekter og sammen undersøge verdenen over os: Skyer, raketter, fugle, planeter, stjerner og meget mere!
Du og din familie kan være med til at skabe en enorm LEGO®mosaik inspireret af ét af de værker, du kan se i Sky Gazing Den store LEGO-mosaik er ca. 3 x 2,5 meter og vil blive bygget på hele ugen igennem.
Derudover kan I bygge jeres egen rumstation, en planet eller en himmel fyldt med skyer i LEGO-salonen, som vi fylder med LEGO-pools og tusindvis af LEGO-klodser!
Det hele foregår på ARoS Niv. 3. 12.10.–20.10.2024
Kl. 10.00 – 16.00
Læs meget mere på aros.dk/uge42.
1 ret kr. 165 3 retter kr. 295
RUNDVISNING
Slow looking rundvisning
Slow looking er at sætte farten ned, tage en pause, tænde for sanserne og bruge tid på at se nærmere på noget, f.eks. et maleri. Det er en metode til at øve sig i at se ”langsomt og omhyggeligt” og gøre dine egne opdagelser. Ved mindfulness-underviser Anne Marie Beck.
Kr. 100 med årskort Kr. 145 uden årskort*
06.11.2024
Kl. 17.00 – 18.15
04.12.2024
Kl. 11.00 – 12.15
Tirsdag – fredag fra kl. 17.00 Book bord på aros.dk/bookbord
WORKSHOP
Efterårshaven – dit indre efterår
Ved Julie Lænkholm og Rikke Goerlich
Med udgangspunkt i læring om de planter, vi kan sanke på taget af ARoS, byder billedkunstner Julie Lænkholm og specialist inden for plantemedicin Rikke Goerlich til workshop.
Det skal handle om formidling af viden om urter til de fire årstider, urter til overgangen og hvordan urterne kan forarbejdes og indtages. Der vil blive serveret en helende urtete af de planter, som er plantet på ARoS.
Hvis vejret tillader det, afholdes workshoppen på tagterrassen med udsigt over byens tage og i tæt relation til taghaven.
Kr. 50*
09.10.2024
Kl. 17.00 – 18.30
Puk Qvortrup & Who Killed Bambi
Forfatter Puk Qvortrup og strygerensemblet Who Killed Bambi markerer den fælles udgivelse af albummet Ind i En Stjerne med en intim releasekoncert på ARoS.
Koncerten er tematisk bundet sammen med udstillingen Sky Gazing, som også retter blikket ud mod himmelrummet gennem kunsten. Musikken er komponeret af ensemblets leder Mette Dahl Kristensen.
Kr. 115 med årskort
Kr. 245 uden årskort – prisen er inkl. entré til museet fra kl. 15.00.
27.10.2024
Kl. 16.00 – 16.45
FOREDRAG
Formiddagskunst
Formiddagskunst er for dig, der ønsker at blive lidt klogere på kunst. Du får mulighed for at tale om kunst og gå i dybden med kunstværker på det niveau, der passer til dig. Vi introducerer kunst og kunsthistorien på en let tilgængelig måde, hvor alle kan være med, og hvor der er plads til både spørgsmål og undren.
08.10.2024
Kl. 11.00 – 12.00
Tema: World in Focus – Fotografiet i kunstens historie
05.11.2024
Kl. 11.00 – 12.00
Tema: Sky Gazing – Fra Eckersberg til Kandinsky
Kr. 50* KONCERT
Foto: Marie Hald
Foto: Matias Bager
SAMTALEFOREDRAG
Holger Bech Nielsen og Jonas Kuld Rathje
Oplev professor Holger Bech Nielsen og chefredaktør Jonas Kuld Rathje i et samtaleforedrag om universets udfordringer, muligheder og hemmeligheder, når de besøger ARoS i anledning af udstillingen Sky Gazing
Holger Bech Nielsen og Jonas Kuld Rathje har skrevet bøgerne Teorien om alt og Teorien om ingenting og samtaleforedraget vil kredse om Holger Bech Nielsens teorier og menneskets placering i universet.
Kr. 150*
26.11.2024
Kl. 17.00 – 18.30
SAMTALEFOREDRAG
Astro live-session med Astropod
Talk ved Marianne Gellert og Amalie Bendixen
Talk om astrologi og sæsonens stjernetegn. Publikum inviteres undervejs til at deltage i en astrologisk live-brevkasse, hvor ingen spørgsmål er for store eller små.
Marianne Gellert og Amalie Bendixen er kvinderne bag podcasten Astropod – en podcast om astrologi og spiritualitet. De står også bag datingprogrammet Matchet på Mælkevejen på DR3 og bogen Stjernetegn – en Astropod-håndbog
Kr. 150*
16.01.25
Kl. 17.00 – 18.30
FOREDRAG
Art Hour
Det ydre rum i de indre verdener ved kurator og journalist Jacob Lillemose
Foredraget giver eksempler på nogle af de mest betydningsfulde kunstneriske og kulturelle rumrejser og sætter dem i kontekst med faktiske rumrejser, fra Alexei Leonovs første rumvandring til Andreas Mogensens aktuelle missioner.
Art Hour er gratis og kun for dig med årskort – også ARoS30.
21.11.2024
Kl. 17.00 – 18.00
RUNDVISNING
Søndagsrundvisning
ARoS tilbyder hver søndag en rundvisning i én af de aktuelle udstillinger.
Kr. 25 med årskort Kr. 50 uden årskort*
Se det aktuelle program på aros.dk/kalender
Alle søndage Kl. 15.00 – 15.45
Samtaleforedrag – Hvordan bærer vi lyset
med os?
Oplev to aftner på ARoS hvor vi i samarbejde med Aarhus Domkirke byder ind til en samtale og musikalske indslag ved kirkens sangere i anledningen af udstillingen Sky Gazing. Med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan bærer vi lyset med os?
SAMTALEFORDRAG
Amanda Collin, Shëkufe Heiberg og Julie Lænkholm
Skuespiller Amanda Collin, forfatter Shëkufe Heiberg og billedkunstner Julie Lænkholm mødes til en samtale om himlen som aktør i livet. Hvordan forholder de sig til himlen som symbolsk guddommelig, og hvordan arbejder de med tvivl og det, der er større end os?
Samtalen er modereret af kulturjournalist Jo Carlsen.
Kr. 150*
14.11.2024
kl. 17.00 – 18.30
SAMTALEFORDRAG
Esben Smed og Nils Malmros
Skuespiller Esben Smed og filminstruktør Nils Malmros mødes til en samtale om vigtigheden i at bære lyset med sig gennem livet – både privat, men også gennem de historier og portrætter de skildrer gennem deres arbejde. Hvordan forholder de sig til himlen som symbolsk guddommelig, og hvordan arbejder de med tvivl og det, der er større end os?
Samtalen er modereret af sognepræst ved Aarhus Domkirke Tina Brixtofte.
Kr. 150*
30.01.2025
kl. 17.00 – 18.30
*Gæster uden årskort skal desuden købe entré til museet.
Foto: Matias Bager Foto: Simon Klein-Knudsen Foto: Alona Vibe
Foto: Mathilde Schmith Foto: Mads Smidstrup
Katie Paterson, Totality, 2016 Ron Mueck, A Girl, 2006
Foto: Daniel Rye
Termitter i ARoS’ samling
V - The mound became a wandering spirit, shifting across immense distance (2022) er et af de senest tilkomne værker i ARoS samling og er generøst skænket af Ny Carlsbergfondet.
Marguerite Humeaus (f. 1986) værk tager udgangspunkt i undersøgelsen af et termitbo som et radikalt alternativ til menneskets boform og organisering.
Den franske kunstner er kendt for sin multidisciplinære kunstpraksis, som ofte kombinerer elementer af skulptur, installation og storytelling for at udforske temaer relateret til videnskab, historie og naturen.
Værket kan opleves i udstillingen ARoS samling: 1960 – nu på Niv. 6 fra starten af 2025. Udstillingen er kurateret af Jakob Vengeberg Sevel.
Marguerite Humeau
V – The mound became a wandering spirit, shifting across immense distances (2022).
Foto: Mads Smidstrup, 2024
Værket er generøst skænket af
Medlemsuge for dig med årskort!
Vi glæder os til at se dig til medlemsuge 19.–24. november, hvor der vil være arrangementer og tilbud eksklusivt for dig med ARoS årskort.
Du må som altid tage en gæst med på kortet, så du har en at dele oplevelserne med.
Vi glæder os til at se dig!
Brunch og rundvisning
Nyd en lækker brunch i ARoS Orangeri. Efterfølgende er der rundvisning i Sky Gazing. Køb billet på aros.dk/medlemsuge
Køb julegaverne i medlemsugen og få 20% rabat i ARoS Butik
Billetter til diverse arrangementer sættes til salg 29. september kl. 09.00!
ARoS indefra
Nicolaj Niemann-Nielsen er art handler på ARoS. Han bygger gallerierne op, installerer kunstværker og piller dem ned igen, når udstillingerne skal udskiftes med nye. Ved siden af arbejder han selv med videokunst og finder inspiration i sin hverdag på museet.
Hvornår påvirker kunsten din arbejdsdag?
Værkerne på ARoS påvirker mig fra dag til dag. På gode dage kan jeg se én slags budskaber i dem, og er dagene mindre gode, ser jeg noget andet. Jeg går dagligt op og ned ad kunsten og dygtige kollegaer – det vokser jeg af som menneske. De kunstfaglige planlægger, hvordan en udstilling skal fremstå, men det er os art handlere, der fører det ud i livet, og dermed har jeg også en lille indflydelse på, hvordan udtrykket ender med at blive.
Hvornår har du senest haft en særlig kunstoplevelse, der gjorde indtryk på dig?
I vinteren besøgte jeg Paris og var på flere af deres museer, men det, der gjorde mest indtryk på mig, var deres street art. Særligt kunstneren Space Invaders, der typisk trækker på kulturreferencer fra 1980’erne. Jeg kendte ham ikke på forhånd, men opdagede hans kunst tilfældigt i min færden rundt i byen. Street art-kunstnere udstiller ofte ikke deres kunst på klassisk vis, og det gør, at man som beskuer bliver konfronteret med det, om man vil det eller ej. Jeg kan godt lide at opleve noget, der ikke umiddelbart hører til; noget, der står i kontrast til omgivelserne.
Er der et værk eller en udstilling her på ARoS, som har særlig betydning for dig?
Udstillingen Vertigo i 2022 gjorde stort indtryk på mig. Særligt kunstneren Jeremy Shaws værk Phase Shifting Index. Værket bestod af fem store skærme. Hver skærm afspillede sin egen lyd og viste en billedstrøm med mennesker, der dansede. Man kunne se udviklingen i, at de hver især dansede individuelt, og over tid kom danserne gradvist til at bevæge sig synkront. Jeg var imponeret over det æstetiske udtryk, og over den faglighed, der ligger bag. Jeremy Shaws faglige niveau er lige en klasse over de flestes. •
Fotografier fra værket Phase Shifting Index, som Nicolaj fremhæver i interviewet, kan ses i samlingsudstillingen World in Focus, der er kurateret af Jakob Vengeberg Sevel på Niv. 5 frem til den 8. december.
Nicolaj Niemann-Nielsen er en del af ARoS' team af art handlers. Hans primære arbejdsopgaver består i at bygge museets udstillinger, installere kunstværkerne og pakke dem ned igen, når udstillingen er slut.
Foto: Mads Smidstrup, 2024
20!
Jubilæumsudgivelsen 20! blev udgivet i anledning af ARoS' 20-års jubilæum på Aros Allé, som blev fejret i april 2024.
Bogen er rigt illustreret og giver et tilbageblik på de seneste 20 års udstillinger og erhvervelser til ARoS' kunstsamling. Blandt andet kan man læse om Boy, tilføjelsen af Your rainbow panorama og de populære udstillinger Monet –Lost in Translation, Pas de Deux Royal – Et kunstnerisk møde og Wes Lang –The Studio.
Bogen indeholder også en interview-samtale mellem nuværende museumsdirektør Rebecca Matthews og tidligere museumsdirektør Jens Erik Sørensen om tilblivelsen af ARoS og om museets vision og fremtid.
Bogen kan købes i ARoS Butik – husk, at du med et ARoS årskort får 25% på ARoS' egne bogudgivelser!
↑ ARoS jubilæumskatalog kr. 300 | kr. 225 med et ARoS årskort.
Blå bog
Født: 1945 Newark, New Jersey
Bopæl: Los Angeles og New York, USA
Uddannelse: 1965 Syracuse University, Syracuse
1966 Parsons School of Design, New York
Største udstillinger: 1987 Solomon R. Guggenheim Museum, New York
1990 Centre Pompidou, Paris
2000 Whitney Museum of American Art, New York
2022 La Biennale di Venezia, Venezia
2022 Los Angeles County Museum of Art, LA
2024 The Serpentine Gallery, London
Galleri: Sprüth Magers, Los Angeles, London og Berlin; David Zwirner, New York
↑
Barbara Kruger
Untitled (Beginning/Middle/End), 2022
Stedsspecifik installation, print på vinyl
Videoinstallation på tre fladskærme, lyd.
Variable dimensioner.
5 min. 35 sek.
Installationsfoto fra udstillingen The Milk of Dreams – 59. internationale kunstudstilling, La Biennale di Venezia, Venedig, 23. april-27. november 2022.
Med tilladelse fra kunstneren og Sprüth Magers. Foto: Timo Ohler.
Udstillingen er realiseret med generøs støtte fra:
→
Barbara Kruger Untitled (Your body is a battleground), 1989/2019
Videoinstallation på LED-panel, lyd, 1 min. 4 sek. 350.1 x 350.1 cm.
Med tilladelse fra kunstneren og Sprüth Magers.
Udstillingskataloget er realiseret med generøs støtte fra:
Barbara Kruger: Jeg er optaget af dynamikker omkring magt, ondskab, omsorg, køn, race og klassehierarkier
I forbindelse med efterårets store soloudstilling
Barbara Kruger – No Comment kan du her læse et eksklusivt interview med den anerkendte amerikanske kunstner.
Vil du ikke starte med at beskrive dit atelier og den måde, du arbejder på?
Jeg har ikke et egentligt atelier. Jeg arbejder fra mit hjem i Los Angeles, hvor jeg har nogle store borde, en computer og en masse printede udkast. I de år, hvor jeg arbejdede i New York, boede jeg i små lejligheder, der lagde op til, at man arbejdede og boede i de samme rum. Jeg fik aldrig råd til at købe min egen lejlighed og blev tvunget ud af byen af fordækte udlejere og et brutalt boligmarked domineret af Wall Street og dets milliardærer.
Jeg arbejder 24/7 og bliver inspireret af alt det, der sker i verden omkring mig på den globale scene, lokalt, institutionelt, lovgivningsmæssigt, socialt, økonomisk – det hele. Jeg lærer fra mine skærme, fra mine computere, mit TV, fra film, bøger, kunst, dans og musik og fra de mennesker, jeg møder i mit liv.
Du har en baggrund som grafisk designer – hvordan påvirker det den måde, du ser verden på?
Jeg har absolut ingen uddannelse i grafisk design. Jeg studerede kun lidt over et år, men da jeg forlod universitetet og blev nødt til at skulle tjene nogle penge, fik jeg job på forskellige magasiner, hvor jeg skulle layoute deres indhold. Det var før, man arbejdede digitalt. Jeg blev ansat hos Condé Nast Publications, hvor jeg arbejdede på udgivelser som Mademoiselle (amerikansk modemagasin, red.) og House and Garden (amerikansk boligblad, red.). Det var her, jeg blev fortrolig med ord og billeder.
Hvordan blev du introduceret til kunstens verden?
Jeg er aldrig blevet introduceret som sådan. Jeg var dét barn i skolen, der var god til at tegne, hvilket jo på ingen måde betyder, at man ender med at blive kunstner. Men jeg er barn af en tid, hvor avisannoncer for dametøj oftest var tegnede illustrationer og ikke fotografier. Så jeg tænkte, at jeg måske kunne blive illustrator i modeverdenen. Da jeg begyndte at arbejde, lavede jeg faktisk også små illustrationer, som blev udgivet i Seventeen (amerikansk ungdomsblad, red.) og Mademoiselle. Men alt det var selvfølgelig langt fra det, man kalder 'fine art', og langt fra den såkaldte kunstverden. Den havde jeg ikke adgang til. Mine kunstneriske ambitioner var præget af min baggrund og min manglende videregående uddannelse. Jeg fokuserede bare på at kunne forsørge mig selv. Jeg havde ingen arv at trække på og ingen forudgående kendskab til kulturlivet.
Hvad håber du, at din kunst bidrager med?
Jeg har ingen forhåbninger eller ambitioner om, at min kunst skal tilbyde verden noget særligt. Jeg er optaget af dynamikkerne omkring magt, ondskab, omsorg, værdi, køn, race og klassehierarkier, og jeg forsøger at tydeliggøre de dynamikker gennem mit arbejde.
Ser du dig selv som feminist?
Ja, jeg betragter mig selv som feminist. Feminisme skal altid forstås i flertal snarere end en entydig måde at være på. Jeg har altid forstået feminisme i lyset af intersektionalitet (strukturel diskrimination på baggrund af identitetsmarkører, red.). Jeg er en kvinde, som er feminist, og som laver kunst. Ikke feministisk kunst, ikke politisk kunst, ikke konceptuel kunst. Jeg er altid på vagt overfor kategorier, for de kan være ubarmhjertigt firkantede og kan være med til at marginalisere kulturer.
Hvad betyder det for dig at udstille dine værker i Skandinavien?
Det er en mulighed for at komme i kontakt med et nyt publikum og for at se, hvordan mine idéer resonerer i en ny kulturel sammenhæng. Skandinavien har en lang og stærk socialdemokratisk tradition, der bygger på nogle fremsynede værdier. Vi befinder os i en særlig forræderisk tid, hvor despotiske styreformer vinder frem, og hvor højrefløjen får mere magt verden over. Europa befinder sig ved et vendepunkt, og USA er et biluheld i slowmotion, som er ved at afvikle sine demokratiske værdier, retssystemet, uddannelsessystemet og alle miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Og på tragisk vis bør det ikke engang komme som en overraskelse. •
Barbara Kruger – No Comment er kurateret af Ellen Drude Skeel Langvold og kan opleves fra den 29. november 2024 til den 21. april 2025.
Kom med til åben fernisering torsdag den 28. november fra kl. 17.00.
Barbara Kruger
En kritisk iagttager
Til november åbner Barbara Kruger på ARoS sin første soloudstilling i Skandinavien. Den amerikanske forfatter og kurator Robyn Farrell tegner et portræt af den 79-årige – evigt aktuelle – kunstner.
Hvordan vi oplever visuelle budskaber, og hvordan de påvirker den offentlige debat, er centrale spørgsmål i Barbara Krugers arbejde. Hun er født i Newark, New Jersey i 1945 og er uddannet fra School of Art på Syracuse University i 1964. Året efter studerede hun kunst og design på Parsons School of Design i New York, inden hun fik arbejde hos det globale marketingbureau Condé Nast.
Med afsæt i sin baggrund som grafisk designer og sin tid på kunstskolen gjorde Kruger karriere som billedredaktør og magasindesigner. På det tidspunkt blev magasiners sider designet manuelt ved at klippe og klistre indhold sammen, en metode, der blandt professionelle kaldes pasteup, og som skulle blive helt central i Krugers konceptualisering og formgivning gennem hele hendes karriere.
Krugers ansættelse hos Condé Nast førte også til hendes foretrukne skrifttyper: Dristige, men enkle bogstavformer i Future Bold Oblique eller Helvetica Ultra Compressed. Hun valgte sansserif-skrifttyper for deres læsbarhed, og som hun har sagt, fordi "de virkelig kan skære igennem fedtet".
Kruger begyndte at bruge Futura Bold- og Helvetica-skrifttyperne i selvstændige designprojekter som plakater og bogomslag samt i sin nye kunstpraksis, der begyndte med sort-hvide fotografier overskrevet med tekst. Krugers prædigitale værker tackler emner som køn, klasse, race, økonomi, historie, begær, voyeurisme og fakta vs. fiktion i en lille, koncentreret skala.
Krugers bidende udsagn stikker til netop den identitetsskabende mediesfære, som hun selv er uddannet i – og som vi alle stadig befinder os i. Hendes pasteups afslører senkapitalismens usynlige magtstrukturer og kulturelle skel og er lige så relevante i vores digitale tidsalder, som de var for 40 år siden.
Senere skiftede Kruger til sine mest kendte kromogene og digitale tryk i stort format. Disse ikoniske montager af billede og tekst byder på forførende fotos og provokerende udsagn som:
YOU DESTROY WHAT YOU THINK IS DIFFERENCE. YOUR FACT IS STRANGER THAN FICTION. WE ARE NOT MADE FOR YOU. YOUR GAZE HITS THE SIDE OF MY FACE.
WHO SPEAKS? WHO IS SILENT? DO I HAVE TO GIVE UP ME TO BE LOVED BY YOU? IT'S OUR PLEASURE TO DISGUST YOU.
"Mit arbejde handler om, hvordan vi er over for hinanden," siger Barbara Kruger ofte og udstiller fordomme og forestillinger om tro og tvivl, venlighed og grusomhed, humor og empati som en del af den menneskelige tilstand, og som noget, der også er underlagt teknologiens luner.
I midten af 1980'erne skiftede Kruger fokus og begyndte også at inddrage det offentlige rum. I slutningen af årtiet skabte hun hele universer med store tekstbudskaber direkte på gallerigulve, vægge og lofter.
Hvis Krugers tidlige arbejde undersøgte de komplekse designstrategier for budskaber i printede medier, indhyllede denne nye drejning beskueren direkte i billedernes og udtrykkenes retorik. Desuden søger Kruger altid at tilpasse sine værker ikke bare de arkitektoniske, men også de kulturelle kontekster, som de indgår i, ved eksempelvis at oversætte nogle af sine tekster til sproget i det land, hvor værket er udstillet. Det er et udtryk for hendes evige eksperimentering med at genskabe sine værker og hendes ønske om at give sine værker det klarest mulige budskab.
Krugers kunst til almindelige forbrugere – herunder magasinforsider, t-shirts, krus, tasker, solbriller og endda skateboarddæk – sikrer hende et dedikeret og bredt publikum. Uanset materialet eller sammenhængen er Krugers selvudnævnte "præference for kommercielle og industrielle formater" en primær drivkraft i hendes produktion. Ved at udnytte massemedierne sikrer Kruger sin fortsatte tilstedeværelse i det kulturelle landskab. Blandt dem, der har taget hendes stil til sig, er eksempelvis tøjmærket Supreme, Instagram og Mamamoo, et pige-popband fra Sydkorea.
I de senere år har Kruger udforsket mobiliteten af sine egne billeder og andres tilegnelse af hendes 'stil' både online og i fysiske produkter. Krugers egen versionering rejser spørgsmål om kunstens autenticitet i en digital tidsalder og om den alarmerende udbredelse af visuel information, som vi udsættes for hver dag.
Udstillingen handler om identitet og ego, og om hvordan folk bringer deres egen baggrund og kontekst ind i forståelsen af Krugers værker. Kruger ønsker netop at demonstrere, hvordan vi selv skaber mening, hver gang vi læser en tekst eller ser et billede. •
Barbara Kruger – No Comment er kurateret af Ellen Drude Skeel Langvold og kan opleves på ARoS fra den 29. november 2024–21. april 2025.
Læs hele portrættet i udstillingskataloget
Artikelteksten her er et uddrag. Det originale, engelske portræt er oprindeligt udgivet i udstillingskataloget Thinking about You, I mean Me, I mean You, som er produceret af Art Institute of Chicago, Los Angeles County Museum of Art, The Museum of Modern Art og DelMonico Books · D.A.P., New York.
Umiddelbart efter udstillingsåbning på ARoS kan et nyproduceret udstillingskatalog med tekster af blandt andet kurator Ellen Drude Skeel Langvold, museumsdirektør Rebecca Matthews og filosof og forfatter Vincent F. Hendricks samt portrættet af Barbara Kruger købes i ARoS Butik.
Udstillingskataloget er realiseret med generøs støtte fra:
Af Robyn Farrell
Nyt samarbejde skal styrke fremtidens kunstnere
Med en ambition om at støtte det kunstneriske vækstlag og give nye talenter et skub i starten af deres karriere har ARoS indgået samarbejde med Det Jyske Kunstakademi de næste to år.
Samarbejdet Kunstens forbindelser begynder i september 2024 med generøs støtte fra 15. Juni Fonden. Projektet indeholder blandt andet målrettet vejledning af nuværende studerende, sparring med etablerede kunstnere samt at dele af de kunststuderendes undervisning vil foregå på ARoS.
Som gæst på ARoS kan du deltage i nogle af de planlagte workshops og på den måde få et unikt indblik i en kunstnerisk proces, produktion og karriere.
Du kan holde dig opdateret på programmet for Kunstens forbindelser online på aros.dk/kunstens-forbindelser. Programmet opdateres løbende.
Katrine Nør Andersen, leder af ARoS Public Engagement
"Det er en af ARoS’ fremmeste opgaver at præsentere international kunst. Men vi er også forpligtet til at danne relationer til den kunstneriske uddannelsesscene. Når man er i en by, hvor der er et kunstnerisk studiemiljø, er det oplagt at arbejde sammen og lære af hinanden.
Vi og Det Jyske Kunstakademi vil sindssygt gerne have, at deres elever bliver rigtig gode til at formidle deres kunst. Derfor er der i løbet af de kommende studerendes studietid lagt nogle forløb ind, hvor de besøger ARoS blandt andet for at høre om, hvordan forskellige faggrupper her på museet arbejder.
Derudover vil der være workshops med unge, færdiguddannede kunstnere, som vil fortælle om, hvordan de arbejder. Formålet med de workshops er at give de studerende en forståelse for vigtigheden i at kunne tale med et publikum om, hvorfor man som kunstner arbejder, som man gør. De skal have et sprog for det og være i stand til at tale om og formidle deres kunstpraksis."
Anna Kirstine Lykkeberg, studerende på Det Jyske Kunstakademi
"Jeg tror, at et mentorforløb med uddannede kunstnere kan give en større virkelighedsfornemmelse af, hvad der venter på den anden side, når studiet slutter. Altså tale om de svære ting ved erhvervet.
Jeg har tidligere snakket med nogle undervisere om, at det kunne være fedt at få indblik i, hvordan man kommer fra det lukkede, lille studiemiljø til at bevæge sig ud på den professionelle side. Vores undervisere er vildt dygtige, og de har også selv oplevet svære perioder, hvor det ikke altid har kunnet hænge sammen. Så jeg glæder mig til at få det perspektiv på.
Selv tror jeg, at jeg skal blive bedre til mere praktiske ting som at søge fonde og finde steder, hvor man kan få betaling for ens arbejde."
Ihsan Saad Ihsan Tahir, billedkunstner
"Det er lidt af en kliche, men man lærer enormt meget af at undervise – det er vildt givende at være omkring studerende, der gerne vil lære noget af én. Selvom jeg har ansvaret for forløbet, vi starter sammen, så arbejder jeg enormt kollaborativt. Det er enormt spændende og vigtigt for den måde, kunst udvikler sig på i Danmark: Vi har en individpræget kunstindustri, som, jeg synes, er vigtig at udfordre, og det starter i undervisningsrummet.
Når man er ung kunststuderende på 22, er det svært ikke at tage kritik personligt, for man har ofte et skrøbeligt udgangspunkt og er måske ikke sikker i sin praksis endnu. Det er naturligt at være bange for, at kritikken kan pille hele din personlighed fra hinanden. Så i undervisning skal der være en faglig ramme, men også et pædagogisk ansvar, hvilket jeg selv af og til savnede, da jeg studerede. Det er derfor noget, jeg selv har meget fokus på."
Samarbejdet er støttet af:
Foto: Mads Smidstrup, 2023
Foto: Anders Højrup, 2024
Foto: Mads Smidstrup, 2024
Læs mere på jpoplev.dk
Hvad skal din næste oplevelse
JP Oplev er Jyllands-Postens oplevelsesunivers.
Her finder du altid masser af forestillinger, rundvisninger, smagninger, livepodcasts, rejser og meget mere.
I ARoS Butik kan du lade dig inspirere til selvforkælelse og gaveidéer.
Husk du får 10% rabat med et ARoS årskort. * Pris med årskort. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter. Der tages forbehold for
fejl.
↑ Hay Miz water bottle fra kr. 99 | 89*
↑ Kopenhaken gummistøvle kr. 399 | 359*
↓ Basquiat Dont frighten me plakat A3 kr. 169 | 152*
↑ Hay Tin Container kr. 99 | 89*
↓ Totebag med motiv af Barbara Kruger kr. 199 | 179*
Vi dækker kulturen i Aarhus bredt
Følg med på stiften.dk og på stiften.dk/maerk og få anmeldelser, anbefalinger og reportager om alt fra Fed Fredag, Northside og Smuk og Grim fest, til teaterlivet, Musikhuset, Aros, kunstudstillinger og musikscenen.
Tak til alle vores sponsorer!
Tak til alle vores erhvervspartnere, der yder en uundværlig opbakning til museets arbejde med at bringe kunstoplevelser i verdensklasse til Aarhus.
Visionspartnere
Glæd dig!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på aros.dk/nyhedsbrev og få besked som den første, når vi løfter sløret for udstillingsprogrammet 2025 den 14. november 2024.
→ Fortryllende håndværk
→ Europæiske modernister
→ Nulevende dansk kunstner
→ Installationer skabt unikt til ARoS
→ Grand opening: The Dome, a Skyspace by James Turrell