KREDSLØB
OPGRADERET TOGFORBINDELSE TIL HUNDESTED
NY KLIMABRO
TIL RØRVIG MOD AARHUS
FORLÆNGELSE AF TOGFORBINDELSE FRA FARUM
FJORDLANDET
SKOVLANDET
NY GRØN TRANSPORTFPORBINDELSE
NYE BÆREDYGTIGE, SOCIALE OG EKSPERIMENTERENDE BYSAMFUND
ROSKILDE
FORBINDELSE MOD ODENSE
BUGTLANDET
OPGRADERING AF TOGFORBINDELSE MOD KØGE
FORBINDELSE MOD FEMERN
NY BROFORBINDELSE TIL HELSINGBORG
OPGRADERING AF TOGFORBINDELSE MOD HELSINGØR
HILLERØD
BIRKERØD SUNDLANDET
VÆRLØSE
KØBENHAVN FORBINDELSE TIL MALMÖ
Kontaktperson: Henrik Drejer Andersen
Deltagere: Henrik Andersen, Simon Reseke, Jaco Forrer, Kristine Hansen, Greta Söderström, Olle Herolf, Martyna Wolanin
Introduktion
Udviklingen i Hovedstadsområdet har i dag medført, at København har nået et mætningspunkt for fortætning, mens boligpriserne i København og de nærmeste forstæder når skyhøje niveauer. Infrastrukturen skaber ensrettede flaskehalse, hvor trafik morgen og aften holder stille til- og fra København. Fra ”håndfladen” omkring København og ud falder tiltrækningskraften gradvist i takt med, at afstand og rejsetid til hovedstaden øges.
Dette forslag udpeger en ny strategi for hovedstadsområdet med fokus på balance, decentralisering og fokus på nye kredsløb - nye biologiske kredsløb og nye urbane kredsløb. Hovedstadsområdets særegne naturkvaliteter og nærheden til vandet bruges som rettesnor for byudviklingen. Forslaget inkorporerer et nyt lag af biodiversitet, klimatilpasning og stedspecifik landskabsudvikling med henblik på at sikre et robust fremtidssikret hovedstadsområde, hvor fokus på klima, natur, byer og mennesker går hånd i hånd.
Forslaget tager udgangspunkt i at abstrahere fra den femfingrede figur vi alle kender og i stedet dykke ned i de mange komplekse lag, der samlet set former vores region. Er der allerede nogle strukturer og sammenhænge mellem byer og natur, der peger i retning af en anden sammenhæng i regionen, hvor vi ikke skal genopfinde infrastrukturen og landskabet, men kan skabe en ny balance ved at fokusere fremtidige kraftindsprøjtninger og prioriteringer anderledes. Kan vi kigge på byernes og landskabernes lag hvert for sig og dermed analysere og frembringe andre sammenhænge, hvor fingerplanen ikke udviskes, men underordnes et nyt lag af naturudvikling, sanselighed og et bredere geografisk fokus på byudvikling?
Forslaget peger på henholdsvis Roskilde og Hillerød som fremtidige knudepunkter for byudvikling og fortætning, da de vurderes at have et særligt godt grundlag at bygge videre på. Udpegningen af byerne lægger vægt på bl.a. historisk tyngde og atmosfære, infrastrukturel forbundethed, stærk basis for kultur-, undervisnings- og erhvervsliv, særegne naturrum samt stærke, nære sundhedsfaciliteter.
Byudvikling med afsæt i landskab Med forslaget tænkes naturudvikling før byudvikling. Grundtanken bygger på at slippe naturen fri! Forslaget arbejder ud fra en analyse af, hvilke grundsten hovedstadsområdet er blevet tildelt fra naturens side i form af topografi, geologi, naturtyper mv. Hvor giver
HOVEDSTADSOMRÅDET I DAG
En befolkningsmættet hovedstad. Tætheden og attraktiviteten daler når afstanden til håndfladen øges.
DET URBANE KREDSLØB
Fremtidig byudvikling tager afsæt i områdets topografi. Det nye urbane kredsløb skabes på kanten mellem hovedstadsområdets lavtliggende og højtliggende områder.
NYE KNUDEPUNKKTER - NY BALANCE
Ny strategi for fortætning og knudepunkter skaber attraktionsmodpoler til den mættede hovedstad og skaber et fremtidigt, ligevægtigt, urbant kredsløb
”LAVLANDET”
I lavtliggende områder arbejdes aktivt med havstigning og stormflod som et postivivt naturfremmende værktøj. Således skabes ” ø-lignende” byer landskabet, hvor naturen skaber attraktionskraft.
ESSENTIELLE BYKVALITETER
Roskilde og Hillerød udpeges som fremtidige knudepunkter på baggrund af de allerede eksisterende bykvaliteteter, der på flere punkter beslægter byerne med København.
”HØJLANDET”
I højtliggende områder fokuseres på at ændre tendensen til at byerne i de tidligere ”fingre” vokser sammen. I stedet skabes løsrevne byer i et grønt landskab, hvor der fokuseres på skovrejsning og styrkelse af eksisterende naturværdier.
det mening at understøtte forskellige typer landskab og hvorfor? Filosofien er, at vi først herefter er i stand til meningsfuldt at kigge på det byggede og analysere, hvor kræfterne fremover bør fokuseres.
Kystzonerne
Langs hovedstadsområdets kystzoner er fokus rettet mod naturintegreret klimatilpasning, hvor nærheden til vandet samt intelligent styring af havstigninger og stormflod skaber styrkede landskabelige værdier og fokus på biodiversitet.
Kiler mellem eksisterende byer og bagvedliggende lave områder udlægges som delvise vådmarker, strandenge, kystsletter, marsklandskaber, ålegræsbede mv. Disse habitater vil fungere som naturlige buffere mod havstigninger, skybrud og stormfloder, mens de samtidig øger biodiversiteten og giver levesteder for fugle, fisk og insekter. I stedet for hårde kystsikringsanlæg vil kysten formes af naturlige processer og sikre unikke naturtyper omkring disse ”ø-lignende” byer i landskabet.
De tre kystzoner forholder sig til hvert sit havelement henholdsvis bugten, sundet og fjorden og gives derigennem en egenart, der smitter af på landskabsudtrykket og sikrer de forskellige områder varierende identiteter og naturtræk. Her fokuseres på at tilvejebringe et stedsspecifikt oplevelseslandskab, der samtidig bliver et “forrådskammer” for lokal fødevareproduktion, mens landskaberne desuden skaber vækstbetingelser for fremtidens biogene, groede byggematerialer.
Den Grønne Midte
I lighed med kystzonerne bearbejdes byer og landskaber i det højtliggende område centralt i det urbane kredsløb med udgangspunkt i eksisterende topografi og naturkvaliteter. Der fokuseres på at ændre tendensen til at byerne i ”fingrene” vokser sammen langs infrastrukturelle forbindelser. I stedet skabes løsrevne byer i landskabet og landskabet udvikles med fokus på skovrejsning og større grad varierede skovlandsskaber. Således skabes ”byer i skoven” med kort afstand til de tre fremtidige fortætningsknudepunkter.
Skovlandet bliver et levende økosystem, hvor både flora og fauna styrkes og trives. Strategien der bl.a. fokuserer på skovrejsning, er ikke blot en plantning af træer, men en gennemgribende forvandling af landskabet til et rigt og selvbærende økosystem, der gavner både naturen og mennesket. For at tilgodese dyreliv og plantearter designes Den Grønne Midte med en varieret struktur, der efterligner naturens egne processer og skaber et spirende netværk gennem byerne.
Generelt arbejdes der ud fra princippet om at byernes grænse ind i det grønne ikke må udvides.
NYE FORBINDELSER
LOKAL MANGFOLDIGHED
AFSMITNING FRA VANDKVALITETER TIL LANDKVALITETER
SAMMENKOBLEDE ØKOSYSTEMER OG KORRIDORER GEOGRAFISK SAMMENHÆNG MELLEM BYPOLER OG
Nye forbindelser - Samspillet mellem fingerplanen og det urbane kredsløb
Fremtidens urbane kredsløb tager udgangspunkt i fingerplanen vi kender fra i dag.
Det eksisterende tognet fra femfingerplanen langs kysten og gennem det grønne hjerte bibeholdes. ”Fingrene” udvikles med afsæt i hvert deres landskabelige udgangspunkt, der underbygger den lokale identitet, hvormed der skabes individuelt attraktive by- og boligområder med forskelligartet kvalitet og fortsat stærk kollektiv opkobling til den øvrige region.
For at skabe betingelserne for fremtidig fortætning i de ny-udpegede bypoler styrkes først de kollektive forbindelser til Roskilde.
Den nye hovedpol gives næring ved at opruste den eksisterende forbindelse mellem fra Roskilde mod Køge og videre til fremtidens Femernforbindelse samt ved styrkelse af de kollektive trafikårer fra Roskilde mod Fyn og Jylland. Den nuværende S-togsforbindelse med endestation i Høje Taastrup forlænges desuden til Roskilde, hvormed den nye bypol integreres i S-togsnettet. På den måde får Roskilde en særlig krafttilførsel, der understøttet af byens eksisterende kvaliteter og funktioner, danner basis for fremtidig byudvikling.
Samtidig opprioriteres S-togsstrækningen til Hillerød, mens den eksisterende S-togslinje med endestation i Farum forlænges til Hillerød. På sigt styrkes den eksisterende kollektive transportforbindelse mod Helsingør og udbygges videre mod Sverige med en ny broforbindelse til Helsingborg. Sammen med Øresundsbroen skabes hermed en stærkere sammenhæng på tværs af Øresundsregionen. Mod nordvest foreslås desuden en styrket færgeforbindelse eller ny broforbindelse der via Hundested og Rørvig kobler Hillerød til Sjællands Ode og videre til Aarhus.
På baggrund af disse nye forudsætninger for byudvikling omkring Roskilde og Hillerød foreslås hernæst etablering af en kollektiv, grøn, trafikal åre, der fuldender det urbane kredsløb mod vest mellem Roskilde og Hillerød.
Samspillet mellem den infrastrukturelle udvikling og naturens frisættelse danner samlet set grundlag for en hovedstadsregion i balance mellem mennesker og natur, by og landskab.
Forslaget søger ikke at ophæve Fingerplanen eller dens betydning for regionen men lade den leve videre som et baggrundsbillede for et nyt lag af by- og landskabsudvikling på naturens præmisser.
SNIT A - DET URBANE KREDSLØB MOD VEST
Fremtidens bysamfund mellem Roskilde og Hillerød styrkes med henblik på at skabe nye, bæredygtige og socialt inkluderende områder, der kombinerer moderne levevilkår med stærke fællesskaber og nem adgang til regionens nye hovedpoler.
Her skabes rum til eksperimenter med nye boformer, fokus på fællesskab, selvbyg, nye materialer, lokal madproduktion og vedvarende energiløsninger, der fremmer selvforsynende lokalsamfund.
Visionsskitse - Fase 1 VISION FOR DOBBELTUDNYTTELSE AF INFRASTRUKTUR I FORHOLD TIL LOGISTIK, PERSON OG VARETRANSPORT
SNIT B - FORTÆTNING I DE NYE BYPOLER
I forbindelse med den fremtidige fortætning omkring de nye bypoler og det urbane kredsløb fokuseres der særligt på fortætning omkring stationsområder med stærk opkobling til offentlig transport. I stationsnære områder prioriteres natur og byrum til bløde trafikanter på bekostning af biltrafik, parkeringsarealer på terræn og flersporede veje. Fortætning i højden foreslås omkring eksempelvis nuværende stationsnære industrikvarterer.
SNIT C - FOKUS PÅ AT SIKRE SOCIAL BALANCE OG GRØNNE ÅNDEHULLER I HOVEDSTADEN
I forbindelse med den fremtidige byudvikling er det afgørende at sikre nye boformer, hvor alle økonomisk kan finde plads og føle sig hjemme. Omkring de nye knudepunkter fokuseres der på en divers, fremtidig byfortætning med henblik på at sprede befolkningskoncentrationen og skabe en hovedstadsregion i større ligevægt, hvor natur prioriteres over biltrafik.
Greve – En by ved bugten
Greve er et eksempel på en by i det nye bugtlandskab, der fremover formes samspil med naturen.
Her understøttes naturlige processer af et innovativt digelandskab, hvor sand og vegetation former klitter og strandarealer, som beskytter mod stormfloder og samtidig fungerer som offentlige rum. Lavtliggende arealer inde på land, med høj risiko for regelmæssig fremtidig oversvømmelse udlægges som fremtidig strandeng, hvor vandet inviteres indenfor i byen. Hermed skabes et nyt blåt bånd, der forbindes til havet gennem de større grønne kiler, der i dag omkranser byen. Desuden kobles byens eksisterende grønne rum, anden række fra vandet, sammen gennem et netværk af blå-grønne korridorer, der opsamler og leder regnvand sikkert væk fra de bebyggede områder til de større grønne kiler.
Hermed skabes nye attraktive boligmæssige kvaliteter i pagt med naturen, hvor åbenhed, bløde overgange mellem dit og mit samt nye fællesfaciliteter inviterer til aktiviteter omkring det blå element, der giver byen en tydelig identitet.
Værløse – En by i skoven
Værløse er et eksempel på en by i Den Grønne Midte der ”infiltreres” af et nyt naturnetværk.
Med udgangspunkt i de eksisterende, forskelligartede landskabelige kvaliteter omkring byen skabes nye grønne årer indtil byens midte, der forbinder eksisterende grønne byrum med den omkringliggende natur. Her kommer den utæmmede natur helt tæt på bebyggelsen.
Centralt i de nye nabolag skabes intensive grønne lommer med fokus på fællesfaciliteter i naturen, urbane landbrugsprojekter og community gardens, der, gør det muligt for beboere at dyrke deres egne grøntsager og frugter og fremmer fællesskaber på tværs af beboere.
Med forslaget gentænkes måden vi bor sammen på i parcelhuskvartererne og der sættes fokus på, hvordan vi får plads til nye familier, enlige, seniorer mv. ved som udgangspunkt at gentænke den eksisterende bygningsmasse. Forslaget søger at skabe rum til at bo flere sammen og dele flere fælleskvadratmeter med hinanden både inde og ude.
Birkerød er et eksempel på en eksisterende by, der styrkes og fortættes i kraft af placeringen i “Det Urbane Kredsløb”.
Byen udvikles med afsæt i stedets eksisterende kvaliteter, funktioner, handelsstrøg og rekreative værdier, og skaber en fortættet bystruktur, tæt integreret med S-togsstationen. Centreret omkring Birkerød sø bindes byens landskabelige og urbane kvaliteter sammen i en ny cyklus, der bliver limen i et sammenhængende varieret byrum.
Den nye cyklus understøtter byen som en attraktiv selvforsynende by, der favner bredt i spændet mellem natur og kultur, indkøbsmuligheder arbejdspladser og fritidsfaciliteter. Der fokuseres på at fortætte parcelhuskvartererne med infills, nedlæggelse af private carporte til fordel for små boliger, tilføjelse af fælleshuse og en generel om-matrikulering, der tillader os at bo tættere sammen.
Samlet set væves parcelhusparteret sammen med den eksisterende bymidte og fortættes med både natur og byliv.
