Planlæg med vand by Arkitektforeningen

Planlæg med vand

Naturbaserede løsninger for fremtidens byer og landskaber

Indhold

Dette katalog udspringer af projekt Vandets veje, som er en del af det større initiativ ’Agenda Earth’, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond, som også støtter projektet.

Udgivet af: Arkitektforeningen

Udgivelsesår: 2025

Redaktion: Boris Brorman Jensen, Sussi Heimburger og Mie Haldrup, Arkitektforeningen

Layout: Esméralda Rotne

Forside: Sønder Havn, Køge Kyst af SLA. Foto: Mikkel Eye

ISBN: 978-87-87397-14-8

Planlæg med vand

Naturbaserede løsninger

for fremtidens byer og landskaber

Foto: Rasmus Hjortshøj

En ny blå-grøn spilleplade

Klimaforandringerne er en realitet og udfordrer Danmark fra flere sider: Regnmængderne stiger, grundvandet står højere, og havet bevæger sig nærmere. Det stiller nye krav til, hvordan vi udvikler og beskytter vores byer, landskaber og infrastruktur.

Vandet rummer store potentialer. Det kan give liv til nye naturoplevelser og bidrage til naturgenopretning, styrke biodiversiteten og skabe steder med skønhed og ro. Det kan danne ramme om rekreative mødesteder, inspirere til nye erhverv og øge lysten til at bo og leve i områder, hvor vandets nærvær mærkes. Når vi arbejder med smukke og helhedsorienterede løsninger, skaber vi ikke alene funktionel klimatilpasning, men også varige kvaliteter, der beriger både mennesker og natur. Det kræver dog, at vi gentænker vores tilgang til arealanvendelse – både lokalt og på tværs af kommunegrænser.

Det har vi en historisk chance for at gøre nu. Den grønne trepartsaftale og en ny national dagsorden for natur og klima åbner mulighed for at udvikle fremtidens landskaber med afsæt i vandets naturlige dynamikker. Det giver kommunerne et konkret afsæt for at spørge: Hvilke landskaber ønsker vi? Hvordan skal vi leve med og af naturen fremover? Og hvordan kan vandet blive en aktiv ressource i planlægningen?

Denne publikation introducerer den blå-grønne spilleplade som et væsentligt begreb i omstillingen. Med konkrete eksempler på naturbaserede tilgange og løsninger håber vi at kunne inspirere og kvalificere arbejdet med klimatilpasning, arealudvikling og fremtidssikring af byer og landskaber.

Med vandet som medspiller kan vi skabe mere robuste, smukke og værdiskabende løsninger for alle.

God læselyst

Lars Autrup, direktør, Arkitektforeningen

Hvorfor planlægge med vand?

I disse år oplever Danmark de vådeste år i historien, og tendenserne fra DMI og GEUS er entydige: Vejret bliver vådere, risikoen for oversvømmelser øges, og det gælder ikke kun for lavtliggende eller kystnære områder. I dag har omkring 450.000 danske husstande under én meter til grundvandsspejlet. Samtidig vurderer CONCITO, at op mod 600.000 bygninger vil være kritisk truet i dette århundrede, og det bliver dermed et landsdækkende problem.1 Disse forhold er ikke alene en trussel mod bygninger og kulturelle værdier, de skaber uro blandt nuværende og fremtidige husejere, og udløser også betydelige samfundsøkonomiske omkostninger.

Heldigvis viser analyser, at vi med rettidig klimatilpasning kan reducere disse skader med op til 70 procent.2 Mange af problemerne skyldes tidligere tiders planlægning, hvor landskabet blev drænet, bebygget og forseglet uden hensyn til vandets naturlige veje. Vi har gennem århundreder forsøgt at fortrænge og bortlede vandet fra landskabet. En tilgang der har vist sig at forværre konsekvenserne af de klimaforandringer, vi nu står overfor. Det kalder på et nyt planlægningsparadigme, hvor vi i stedet for at bekæmpe vandet begynder at arbejde med det.

1 CONCITO; 2024; Klimaforandringernes betydning for fremtidens arealanvendelse.

2 Halsnæs, Kaspersen, Mik-Meyer og Sunding; 2024, Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser, DTU, Institut for Ledelse, Teknologi og Økonomi.

Det koster millarder at ignorere vandet

Forsikring & Pension estimerer de årlige udgifter til vandskader til omkring tre milliarder kroner, og DTU vurderer, at regningen kan nå helt op på 400 milliarder kroner frem mod 2100, hvis vi ikke ændrer kurs.

Bendixens Fiskehandel og Havnekontoret, Svendborg. Foto: Anna Als, arkitekt og udviklingskonsulent, Svendborg Kommune

Naturbaserede løsninger er en vigtig del af svaret

Mange steder begynder planlæggere, biologer, hydrologer og andre fagligheder at arbejde med naturbaserede løsninger (NbS).

Grundtanken er enkel: at give vandet plads gennem genoprettede vandløb, vådområder, regnbede og grønne strukturer. NbS er imidlertid ikke alene en teknisk diciplin. Det er en helhedsorienteret, strategisk tilgang til planlægning af byer og landskaber, der fremmer biodiversiteten, forbedrer adgang til rekreative og skønne omgivelser, øger folkesundheden – og bidrager til klimatilpasning og økonomisk robusthed. NbS kalder derfor også på nye samarbejder på tværs af forskellige fagligheder, myndigheder, erhvervsliv, forskningsinstitutioner og ikke mindst lokale aktører.

Nordisk Ministerråd og International Union for Conservation of Nature peger på NbS som et afgørende redskab i fremtidens landskaber. Med inspiration fra internationale erfaringer og danske frontløbere kan kommuner bruge NbS som en aktiv del af arealplanlægningen understøttet af den grønne trepart og de politiske målsætninger, som allerede er sat i spil nationalt og i EU. Det skaber en ny blå-grøn spilleplade, som giver anledning til at tænke og planlægge helhedsorienteret til gavn for natur, mennesker og økonomi.

”

Vi har skiftet strategi fra at bygge store sluseanlæg ude i sundet til at beskytte byens indre kant. På den måde kan vi værne om den gamle bydel og dens kulturarv, mens andre områder – vores ’blå zoner’ – får lov at tage imod vandet og tilpasses over tid. Det betyder, at vi både beskytter det uerstattelige og udvikler nye bydele, der kan leve med vandet.”

Hvad er naturbaserede løsninger?

Naturbaserede løsninger (NbS) er tiltag, der beskytter, genskaber eller efterligner naturlige økosystemer for at håndtere samfundets udfordringer som f.eks. klimaforandringer, samtidig med at de skaber merværdi for både mennesker og natur. De spiller en central rolle i fremtidens vandhåndtering, hvor klimatilpasning kan gå hånd i hånd med øget biodiversitet, rekreative muligheder og landskabelig kvalitet. Eksempler på NbS er vådområder, lavbundsprojekter, åbne vandløb, regnbede og grønne tage.

Læs mere i A guide for Nature-based Solutions in the Nordics, udgivet af Nordisk Ministerråd i 2024.

Bo Hansen Borgmester, Svendborg Kommune

Erfaringer med naturbaserede løsninger i Danmark

Naturbaserede løsninger tager sig forskelligt ud, afhængigt af stedets karakter, udfordringer og lokale aktører. Fælles for eksemplerne i denne publikation er, at de alle arbejder helhedsorienteret med planlægning og naturbaseret klimatilpasning.

Eksemplerne viser, hvordan forskellige forudsætninger og tilgange kan lede til værdifulde erfaringer, og peger samtidig på, at der ikke findes én rigtig løsning – men at planlægning med vand altid bør tage afsæt i det stedsspecifikke og ske i dialog mellem fagligheder, forvaltninger og borgere.

Københavns Sydhavn

Karens Minde Aksen

Karens Minde Aksen i Københavns Sydhavn er et eksempel på en naturbaseret løsning, hvor klimatilpasning, natur og byliv smelter sammen. Projektet binder boliger, naturområder og kulturinstitutioner omkring Karens Minde Kulturhus sammen i et blåt og grønt forløb.

En teglklinkebelagt ’flodseng’ slynger sig mellem de store træer som både sti og vandvej, der leder regnvand gennem området til en ny regnvandssø. Undervejs renses vandet i en såkaldt risleeng, og anlægget kan håndtere op til 15.000 m³ skybrudsvand.

Karens Minde Aksen af Schønherr. Foto: Carsten Ingemann.

Udviklet af: Bygherre: Københavns Kommune og HOFOR | Rådgiver (totalrådgiver/arkitekt): Schønherr | Ingeniør: WSP | Samarbejdspartnere: Vida Local | Opført: 2023. Læs mere om projektet på schonherr.dk

Projektet bevarer områdets kvaliteter med minimal træfældning, genbrug af stammer, øget biodiversitet og nye opholdssteder – bl.a. en cirkelbro i træ, der samler stierne til et sammenhængende forløb. Resultatet er et byrum, hvor tekniske løsninger forenes med rekreative værdier og lokal identitet.

Læring fra Karens Minde Aksen:

• Klimatilpasning kan skabe nye landskabelige og rekreative værdier.

• Helhedsorienteret design kan forene tekniske løsninger med æstetik og biodiversitet.

• Bevarelse af eksisterende natur og inddragelse af lokale kvaliteter styrker områdets identitet.

Svendborg:

Den Blå Kant

Svendborg Kommune har som mange kystnære byer oplevet gentagne oversvømmelser og øget pres fra stigende havvand og nedbør. Særligt havneområdet har været sårbart på grund af lavtliggende terræn og bevaringsværdig bebyggelse. Med projektet Den Blå Kant har kommunen vedtaget en helhedsorienteret strategi, hvor klimatilpasning og byudvikling tænkes sammen.

Strategien kombinerer stormflodsbeskyttelse, skybrudshåndtering og byrumsudvikling. Et to kilometer langt dige vil beskytte havnen mod op til tre meter stormflod, og regn ledes via skybrudsveje til et havnebassin. Samtidig skaber genåbnede vandløb og LAR-løsninger tilbageholdelse af regnvand inde i byen.

Strategien er udviklet i tæt dialog med borgere og erhvervsliv og har allerede resulteret i nye byrum, opholdszoner og stiforbindelser, der forbinder by og havn. Aktuelt planlægger kommunen den første del af stormflodsbeskyttelsen, som forventes at være færdig i 2028. Andre steder skal bygninger og byrum gøres modstandsdygtige over for lejlighedsvise oversvømmelser. Klimatilpasningen er dermed blevet en drivkraft for byens udvikling og identitet.

Læring fra Svendborg:

• Klimatilpasning kan styrke både byliv og lokal identitet.

• Kombination af tekniske løsninger og byrum skaber synergi.

• Borgerinddragelse og tværfagligt samarbejde er afgørende for ejerskab og fleksibilitet.

Modsatte side: På Frederiksø i Svendborg er vandet tænkt ind som rekreativt element, mens bygninger og byrum skal omdannes, så de kan tåle oversvømmelser. Foto: Jonas Petri

Øverst: Den Blå Kant (DBK), oversvømmelse til kote 3 meter, Svendborg Kommune

Nederst: DBK – Ny strategi for klimasikring, Svendborg Kommune

Rådgivere: For byrum på Frederiksø: Sweco | Areal: 8 hektar | Samarbejdspartnere: EFFEKT, WTM Engineers, Arcgency | For strategi for klimatilpasning: Rambøll og Arkland.

Læs mere om projektet på fremtidenshavn.dk

Herover: Sneglehusene tegnet af BIG omfatter seks buede bygninger, der samler sig omkring en fælles dam og grønne stier i bydelen Nye, nord for Aarhus. Foto: Rasmus Hjortshøj

Til højre: I Nye er naturen det strukturerende element: Haver og rum mellem husene er fællesarealer, og landskabet binder bydelene sammen. Beplantningen er lokalt forankret, varieret og ofte spiselig og skaber en by, hvor naturen kommer først. Foto: Tækker Group

Modsatte side: Genanvendelse af vand: Regnvand fra tage, veje og grønne områder opsamles og ledes til rensningsanlægget tegnet af Loop Architects. Foto: Tækker Group

Aarhus: Nye – en ny bydel med vand som ressource

Nye er en ny bydel nord for Aarhus, der er planlagt fra bunden med bæredygtighed og vandhåndtering som bærende principper. Her indgår regnvand aktivt som ressource i hverdagen: vand opsamles, renses og genanvendes til toiletskyl og tøjvask, hvilket reducerer forbruget af drikkevand med cirka 40 procent.

Løsningen omfatter åbne render og kanaler, regnvandsbassiner og rekreative søer, hvor vandet renses og pumpes til husholdningsbrug via et separat distributionsnet. Vandhåndteringen er integreret med byrummets udformning og understøtter både biodiversitet og beboernes livskvalitet.

Projektet er realiseret i et tæt samarbejde mellem private udviklere, rådgivere og kommunale aktører og demonstrerer, hvordan helhedsorienteret vandforvaltning kan være en del af en moderne og attraktiv byudvikling.

Læring fra Nye:

• Vand kan tænkes ind som en ressource og værdi – ikke blot som problem.

• Lokale løsninger kan bidrage til både klimatilpasning og ressourceoptimering.

• Nytænkning kræver samarbejde på tværs af sektorer og mod til at udfordre eksisterende regler og praksis.

Principper for planlægning med vand

Nye, Aarhus. Foto: Tækker Group

Samarbejde og involvering på tværs

Effektiv klimatilpasning handler om at tænke og handle på tværs af kommuner, sektorer og fagligheder. Det kræver sammenhængende, tværkommunale planer med udgangspunkt i vandets naturlige geografi – eksempelvis oplande og kyststrækninger – samt tæt koordinering mellem kommuner, forsyningsselskaber og statslige myndigheder.

Samtidig er det afgørende at kombinere tekniske løsninger med naturbaserede tiltag og at inddrage borgere, lodsejere og andre lokale aktører aktivt i både planlægning og prioritering. Men der kan være mange fordele i at bygge bro mellem nationale målsætninger og lokale indsatser.

Vidensdeling og innovation

Klimatilpasning er også en dynamisk opgave, der kræver løbende læring, fælles innovation og systematisk vidensdeling. Kommuner og forsyningsselskaber bør indgå i tværgående faglige netværk og partnerskaber, hvor erfaringer og løsninger kan deles og udvikles i fællesskab.

Derudover kan det være værdifuldt at afprøve nye samarbejdsformer og modeller for offentligprivat innovation, både hvad angår udbud, ejerskab og drift. Digitale værktøjer som GIS, risikokort og realtidsdata kan samtidig understøtte beslutningsprocesser og styrke formidlingen til borgere og interessenter.

Vand i planlægningen – fra første streg

For at skabe fremtidsikrede, funktionelle og smukke løsninger skal vand tænkes ind allerede fra den første streg i planlægningen. I byområder betyder det, at man bør undgå bebyggelse i lavtliggende og udsatte zoner, integrere blå og grønne strukturer i byrummet og tilpasse lokalplaner og byggemodning til fremtidens klimaforhold.

I det åbne land handler det om at udnytte naturlige lavninger og terrænformer til vandopbevaring og forsinkelse og at planlægge for hele oplandet – ikke kun byen. Her er det naturligvis vigtigt at samarbejde med lodsejere om midlertidige og multifunktionelle løsninger.

Integrationen af blå og grønne strukturer skaber ikke blot robusthed over for klimaforandringer, men giver også smukke, oplevelsesrige byrum med flere funktioner – rekreative områder, biodiversitet og sociale mødesteder.

Finansiering og forankring

Klimatilpasning er ikke blot en udgift – det er en investering i fremtidens landskaber, byer og livskvalitet. Men særligt de store, tværgående projekter har brug for et mere solidt finansieringsgrundlag. Derfor bør kommunale klimatilpasningsplaner anvendes som grundlag for prioritering og tildeling af midler, ligesom naturbaserede løsninger kan bruges strategisk som løftestang. Start med at skabe overblik over ansvarsfordeling og finansiering.

Planlæg med vand

– et fælles ansvar

Klimaforandringerne er ikke længere et fremtidsscenarie – de er en aktuel virkelighed, der allerede sætter store dele af Danmark under pres. Ekstremregn, stigende grundvand og havvandsstigninger fører til øgede oversvømmelsesrisici og store økonomiske og menneskelige omkostninger. Danmark er blandt de EU-lande, der har haft størst klimarelaterede skader målt pr. indbygger, og risikoen stiger, hvis vi ikke handler nu.

Fremtidens klimatilpasning kræver, at vi ændrer mindset fra at bekæmpe vandet til at planlægge med det. Vandet bevæger sig på tværs af administrative grænser og kræver derfor løsninger, der bygger på samarbejde mellem kommuner, regioner og stat, og som tager udgangspunkt i vandets naturlige kredsløb.

Derfor er der behov for, at kommunerne går sammen og udarbejder regionale, sammenhængende klimatilpasningsaftaler, der kan være med til at sikre, at klimatilpasningen ikke sker stykvis og fragmenteret, men som en helhedsorienteret og langsigtet indsats. Det vil skabe robuste byer og landskaber, hvor vandet bliver en ressource – ikke en trussel. Med en strategisk tilgang, der kombinerer lokal viden, tværgående samarbejde og mod til at gentænke arealanvendelsen, kan vi forme fremtidens Danmark mere resilient, mere naturbaseret og mere bæredygtigt.

DK2020 og Klimaalliancen

I 2025 er alle kommuner kommet med i DK2020, og målet er, at alle kommuner i samarbejdet skal være klimaneutrale og klimarobuste i 2050.

For at understøtte kommunerne i at nå dertil har Realdania, KL og de fem regioner dannet Klimaalliancen, som er et udviklingsrum for kommunernes og regionernes klimaarbejde.

Alliancen tilføres ressourcer og viden til at løse de konkrete udfordringer, som kommuner og regioner står over for i deres klimaarbejde.

Læs mere på Realdania.dk

Et nyt landskab på vej?

En historisk mulighed

Danmark står på tærsklen til den største forandring af landskabet i over 200 år. Den grønne trepartsaftale, indgået i november 2024 mellem regering, erhvervsorganisationer, fagbevægelser og naturforeninger, markerer et strategisk vendepunkt. Målet er at reducere udledningen af CO₂ og næringsstoffer, forbedre vandmiljøet og genetablere naturens kredsløb. Det åbner for helt nye muligheder for både landskabsudvikling, fødevareproduktion og bosætning, hvor vandet indgår som en ressource.

”Som beboer i bydelen Trekroner ved Roskilde oplever jeg dagligt, hvordan vand som et element i byudvikling skaber store naturværdier og oplevelser. I Trekroner aflades regnvand på overfladen og ledes til et system af grøfter, søer, vådområder og en å. Formålet er at forsinke og regulere vandmængderne, men resultatet er så meget større med den natur og det dyreliv, som bydelens beboere oplever på tæt hold.

Nu har vi fokus på Ramsødalen syd for Roskilde, hvor et team ledet af tegnestuen TREDJE NATUR har givet et bud på, hvordan vi kan skabe et landskab, der både håndterer oversvømmelser, forbedrer biodiversiteten og understøtter nye former for bosættelse og erhverv. Det ser lovende ud og kan blive Trekronerløsningen i stor skala. Der er meget store positive gevinster forbundet ved at inddrage vand og naturbaserede løsninger som en ressource.”

Den grønne trepart (2024)

Aftalens hovedpunkter:

• 250.000 hektar landbrugsjord udtages af drift frem mod 2045.

• 140.000 hektar udlægges nær fjorde og vandløb for at forbedre vandmiljøet.

• 7 naturnationalparker etableres.

• 23 lokale trepartsgrupper skal sikre forankring og lodsejerinddragelse.

• CO2-afgift på landbrug indføres fra 2030.

• Omkring 50 milliarder kroner afsættes til gennemførelse.

• Fokus på klimatilpasning, biodiversitet, rent drikkevand og ny arealstruktur.

• Aftalen blev indgået i november 2024 og baner vejen for en ny landskabsstrategi med natur og vand som centrale planlægningsparametre.

Tomas Breddam Borgmester, Roskilde Kommune

Nye landskaber og bosætningsformer – tre scenarier

i Danmark

I udviklingsprojektet Vandets veje har tre tværfaglige teams undersøgt, hvordan fremtidens landskaber kan formes, når vandet bliver en grundlæggende præmis.

Med afsæt i tre konkrete vandoplande – Skjern Å-systemet, Grenaaens Vandopland og delvandoplandet Kornerup Å ved Roskilde – har teamsene analyseret områderne og udviklet helhedsorienterede tilgange og metoder. Arbejdet er omsat til tre scenarier, der sætter ord og billeder på, hvordan vi kan orga-

Illustration 1: Skjern Å-systemet: tegnestuen SLA, tegnestuen ReVærk og ekspert i lokal fødevareproduktion og regenerativ dyrkningskonsulent på Vestjylland Højskole Arendse Marie Gulløv. Illustration: SLA

Illustration 2: Grenaaens Vandopland: landskabsarkitekterne Schønherr, tegnestuen PAX architects, landinspektørfirmaet LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg. Illustration: Schønherr

Illustration 3: Delvandopland Kornerup Å ved Roskilde: tegnestuen TREDJE NATUR, landskabsarkitekt Sophie Sahlqvist Landskab, fonden Arkaia, ingeniørfirmaet Artelia og foreningen ILC (Integrated Living Community). Illustration: TREDJE NATUR

nisere og forme fremtidens landskaber, når vi planlægger med vandet som ressource og omdrejningspunkt.

Hvert team har været sammensat på tværs af fagligheder fra landskabsarkitekter og planlæggere til hydrologer, biologer og landmålere – og har sammen udviklet visioner, der kan inspirere til nye måder at tænke planlægning på.

Positive billeder på fremtiden

Fælles for de tre scenarier udviklet under projektet Vandets veje er, at de kigger ind i en gradvis omdannelse frem mod 2050 og sætter billeder på, hvordan de danske landskaber kan forme sig i fremtiden. Nogle steder omlægges landbrugsarealer gradvist til vådområder og vild natur. Andre steder omstilles til nye dyrkningsformer og afgrøder, der gror godt i vandrige områder, som f.eks. tagrør til byggeriet, pil, kæruld, muslinger og ris. Langs marker etableres diger for at beskytte dyrkningsbare områder mod vandet – og samtidig fungerer de som stier, der giver adgang til aktivt udeliv i de frodige landskaber. Træer med sugende effekt plantes langs randområderne mellem by og land med åbninger, der skaber lange kig ud over landskabets vider.

I landsbyerne arbejdes der med renovering og transformation af byhuse og gårde, som ofte er af god håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet. Og gamle lader og industribygninger omdannes nænsomt til nye formål. Scenarierne for de tre vandoplande byder desuden på analyser af vand- og naturtilstande og helt konkrete redskaber til gradvis planlægning af omstillingen.

De tre scenarier præsenterer hver især helhedsorienterede greb, der sammentænker vand, landskab, bosætning og produktion. På tværs af projekterne tegner der sig en række centrale tilgange og metoder, som kan inspirere arbejdet i andre vandoplande rundtom i Danmark. Her fremhæves en række greb og principper, som kan bruges aktivt i udviklingen af fremtidens blå-grønne landskaber.

Illustration: kajakshelter, PAX architects

Illustration: ressourcer, TREDJE NATUR

ØHjem – en regenerativ vision for Ramsødalen 2050

I Ramsødalen, syd for Roskilde, udvikler TREDJE NATUR i samarbejde med Sophie Sahlqvist Landskab, Arkaia, Artelia og ILC en vision for fremtidens landskab, hvor vandet får lov at vende tilbage og forme både natur og bosætning. Projektet tager afsæt i et område, hvor årtiers dræning, udpumpning og intensiv landbrugsdrift har sat tydelige spor: udvaskning af næringsstoffer, ødelagte vådområder, ringe vandkvalitet og stigende risiko for oversvømmelser. Visionen er forankret i Ramsødalen, men rækker langt ud over som et regionalt greb, der forbinder sig til både Roskilde Fjord og Køge Bugt, hvor der forventes et øget pres på fortætning og bosætning.

Ramsødalen er i dag præget af miljøproblemer, der for alvor strækker sig langt ned under overfladen. Nitratudvaskning fra svineproduktion belaster grundvandet, og målinger har afsløret kritisk høje koncentrationer af PFAS-stoffer i dalens ferskvand – en voksende trussel mod både natur og menneskers sundhed. Samtidig er de lavbundsarealer, der tidligere fungerede som naturlige buffere og filtre, blevet afvandet. Det har ikke kun øget CO₂-udledningen fra tørvejorde, men også svækket landskabets evne til at tilbageholde og rense vand.

I stedet for at kæmpe imod vandet vender projektet udviklingen på hovedet. ØHjem-projektet arbejder med vandet som en bærende kraft – ikke bare for klimatilpasning og naturgenopretning, men også som grundlag for fremtidige fællesskaber, nye boligformer og lokal fødevareproduktion. Visionen tager udgangspunkt i landskabets naturlige rytmer og genskaber ådalens hydrologi gennem vådlægning, genslyngning af åer og genintroduktion af våde naturtyper.

Projektet handler om mere end at bringe naturen tilbage – det handler om at skabe et regenerativt landskab, hvor vandet bliver en livgivende ressource. Ved at nedlukke dræn, grøfter og pumper og lade vandet finde sine egne veje opstår et nyt kredsløb, hvor biodiversitet trives, grundvand renses, og nye produktionsformer som forener fiskeopdræt og planteproduktion i et lukket kredsløb, kan gro frem uden at belaste miljøet.

Ramsødalen bliver i denne vision ikke kun en naturperle i Hovedstadsregionens baghave, men en strategisk brik i arbejdet for rent drikkevand, klimaresiliens og fremtidssikret arealanvendelse. ØHjem peger dermed på, hvordan lokale landskaber kan spille en nøglerolle i løsningen af nationale og globale udfordringer – og samtidig skabe nye rammer for at bo, leve og dyrke i pagt med naturen.

Kolindsund – tilbage til fremtiden

På det østlige Djursland ligger Kolindsund – et tidligere sund- og søsystem, der blev drænet i slutningen af 1800-tallet for at give plads til landbrug. I dag er området et af de mest konsekvent opdyrkede lavbundsområder i Danmark, hvor årtiers intensiv dræning, gødsel og ensidig arealdrift har sat sine spor. Den tidligere søbund er udtømt og nedbrudt, grundvandet forurenet og biodiversiteten i tilbagegang. Samtidig er den tekniske infrastruktur, som stadig holder området tørt – herunder pumpestationer og drænkanaler – i stigende grad under pres fra klimaforandringer, øget nedbør og stigende vandstand.

Et team bestående af Schønherr, PAX architects, LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg har udviklet en helhedsorienteret vision for, hvordan området gradvist kan gentænkes og transformeres. Visionen vender op og ned på den traditionelle tilgang til landskabet: I stedet for at holde vandet ude inviteres det indenfor – på kontrollerede og strategiske måder. Målet er på sigt at genskabe søen, men det skal gøres i et tempo, hvor borgere, husejere og landmænd kan nå at omstille sig. Dette gøres igennem et nyt, fleksibelt vådlandskab, der forener natur, infrastruktur og livsform.

Projektet arbejder med transformation som en proces over tid – hvor vandets kredsløb genoprettes, og vådområder og våde naturtyper igen får plads i landskabet. Det sker gennem omdannelse af grøfter og kanaler, nedlukning af dræn og en langsigtet opgradering af pumpesystemet, der muliggør varierende vandstand og højere biodiversitet. Samtidig integreres nye produktionsformer – eksempelvis vårafgrøder, vertikal dyrkning og muslingeanlæg – som del af en fremtidssikret fødevarestrategi.

Visionen rækker imidlertid ud over det tekniske og økologiske. Med inddragelse af lokalsamfundet og respekt for kulturarven foreslås nye måder at bruge, bebo og forstå landskabet på. Transformationen skaber rum for rekreative stier, læringslandskaber, naturbaseret turisme og fælles forvaltning i form af ’andelsnatur’ – et forslag om at dele ejerskab og ansvar for de nye landskabsformer på tværs af borgere, myndigheder og lodsejere. Kolindsund bliver i denne vision en eksperimenterende model for, hvordan et landskab, der i dag er under pres fra både klimaforandringer og forældet infrastruktur, kan udvikles til en levende og dynamisk mosaik af natur, produktion og bosætning – med vandet som både formgiver og livsnerve.

gradvis transformation, Schønherr

Lovgi

Den naturtekniske tidsalder

mdannelse af landbruget

orvaltning og ejerskaber

vandet komme

Illustration:

Til venstre: plan 2025, SLA Til højre: plan 2050, SLA

Skjern Å – med vand skal land genoplives

I det vidtstrakte opland omkring Skjern Å i Midt- og Vestjylland har et tværfagligt team bestående af SLA, ReVærk og regenerativ dyrkningskonsulent Arendse Marie Gulløv udfoldet en visionær tilgang til fremtidens landskabsudvikling. Projektet Med vand skal land genoplives er en strategisk og poetisk respons på en ny virkelighed: Klimaforandringer, øget nedbør, udpint jord og affolkede landsbyer gør det tydeligt, at vandet ikke længere kan opfattes som en fjende, vi skal kontrollere, men som en kraft, vi må samarbejde med.

Skjern Å’s opland er et landskab under pres – præget af faldende biodiversitet, klimafølsomt industrilandbrug og strukturelt tomme bygninger. Samtidig er potentialet stort: Den naturlige hydrologi rummer evnen til at binde kulstof, genoprette økosystemer og give nyt liv til både natur og menneskelige fællesskaber. Holdet præsenterer derfor ikke én fast model eller løsning, men en åben ramme for langsigtet og stedsspecifik omstilling. Visionen tager afsæt i vandets rytmer og landskabets unikke egenskaber og søger at forene natur, produktion og bosætning i en helhedsorienteret tilgang.

Som centralt greb har holdet udviklet Det Blå Potentialekort – et kortlægningsværktøj, der identificerer, hvor vandets dynamikker og udfordringer møder muligheder for biodiversitet, bæredygtig bosætning og nye former for erhverv. Kortet danner grundlag for tre omstillingsspor: Levende land, Levested og Levebrød. Gennem disse viser forslaget, hvordan et landskab kan forandres gradvist: fra monokultur til mosaiklandskab med vådområder, skov og nye afgrøder, fra affolkede gårde til aktive fællesskaber og fra sårbar fødevareproduktion til regenerativ drift og naturturisme.

Projektet er ikke en endelig plan, men en vejviser for fremtidens Danmark, hvor landskabet beskytter mod klimaets konsekvenser, understøtter liv og knytter mennesker tættere til naturen. Det peger på et samfund, hvor samarbejde med vandets veje – snarere end kontrol – er det vigtigste redskab i omstillingen mod mere robuste, smukke og livgivende landskaber.

På tværs af de tre steder tegner der sig en række gennemgående principper og tilgange. På de kommende sider udfoldes de centrale elementer, der har formet projekternes helhedstænkning og kan inspirere lignende indsatser i andre dele af landet.

Det Blå Potentialekort er et strategisk og datadrevet planlægningsværktøj udviklet af SLA som led i visionsscenariet Med vand skal land genoplives. Kortet kombinerer GIS-analyser med tværfaglige landskabsstudier for at identificere, hvor vandets naturlige tilstedeværelse og bevægelser rummer det største potentiale for naturgenopretning, klimatilpasning og regenerativ udvikling.

Ved at sammenholde topografi, jordbundsforhold, hydrologi og eksisterende arealanvendelse kortlægger værktøjet, hvor det giver mest mening at genskabe vådområder, udvikle nye naturtyper, etablere bæredygtige bosætningsformer eller omlægge landbrugsproduktion. Det Blå Potentialekort bliver dermed et redskab til at understøtte en holistisk og langsigtet omstilling af landskabet – med vandet som omdrejningspunkt og med afsæt i lokale forhold og muligheder.

Skjern

Sdr.

Borris

Borris Hede

Tarm Ølgod

Skjern Enge

Skjern Å's udløb i Ringkøbing Fjord

Fjederholt Å-fredning Herning/Lind

maksimal vandpåvirkning høj vandpåvirkning mellem vandpåvirkning lav vandpåvirkning meget lav vandpåvirkning Natura 2000 områder og naturfredninger byområder motorvej hovedvej jernbane

Det Blå Potentialekort: et GIS-datasæt udviklet i projektet til at vise den mulige vandpåvirkning af arealerne.

Kibæk

Arnborg

Søby Brunkulslejer-fredning Skarrild

Harrild Hede-fredning

Tinnet Krat-fredning

Ikast

Brande Give Sdr. Felding

Skjern Å Bro, også kaldet "Forvirringen"

Fra marker til vådområder

– genopretning af naturlige

hydrologier

Et af de mest gennemgående greb på tværs af projekterne i Vandets veje er ambitionen om at genskabe landskabets naturlige hydrologi. Hvor vandet i årtier er blevet ledt væk gennem dræning, pumpning og opretning af åer, er bevægelsen nu den modsatte: Vandet skal tilbage. Tidligere lavbundsarealer, drænede marker og udpinte jorde omdannes til vådområder, enge og søer, der kan fungere som naturlige svampe i klimaets vandbalancerede kredsløb. Denne genopretning har mange formål – den mindsker oversvømmelsesrisikoen, reducerer udledning af næringsstoffer og øger biodiversiteten – og rummer samtidig et dybere greb om at give landskabet en ny identitet. I Kolindsund-projektet åbnes der for en gradvis omdannelse, hvor vandet langsomt får adgang til den gamle søbund, mens bebyggelser og infrastruktur tilpasses. I ØHjem-projektet i Ramsødalen tænkes hydrologien sammen med skovrejsning, rekreation og bebyggelse, så både natur og mennesker kan leve i balance med vandets rytmer. Her bliver vådområder ikke blot klimatilpasning, men en grundstruktur for fremtidens landskab.

I Skjern Å-visionen tages der fat i hele vandkredsløbet: Der anvises måder at genoprette strukturerne i jorden, der hvor regnen falder, så jorden kan fungere som svamp. Det beskrives, hvordan fremtidens skybrudsveje kan omdannes til nye blå-grønne korridorer i landskabet for at skabe robusthed og forsinkelse i systemet, og endelig, under overskriften ’Giv sengen tilbage til floden’, peges der på, hvordan selve vandløbene bør gives mere plads til at bevæge sig og ændre løb over tid.

Illustration: Brugsland, Schønherr

Det blå potentiale – vand som ressource og oplevelse

Det blå potentiale handler om at genforbinde landskabet med dets vandelementer –ådale, søer, kyster, fjorde – og bruge dem som grundlag for oplevelser, identitet og bæredygtig udvikling. Vandet indgår i udviklingen af nye rekreative infrastrukturer, hvor stier, sheltere, udkigstårne og læringslandskaber trækker mennesker ud i naturen og tættere på dens dynamikker.

I fremtidsscenariet for Kolindsund tænkes der i formidling af transformationen gennem nye oplevelsespunkter, f.eks. vandsheltere og mosehytter, mens ØHjem integrerer stisystemer, fællesfunktioner og tilgængelighed som en del af både hverdagsliv og turisme. Vandets tilstedeværelse skaber samtidig en ny æstetik i landskabet – ikke som romantisk natur, men som en bevidst tekniknatur, hvor det produktive, rekreative og naturlige smelter sammen i hybride og stedsspecifikke former. I Vestjylland arbejder teamet bag visionen om Skjern Åsystemet med deltaets og åens fysiske, historiske og sanselige potentialer. Vandet bliver her både formgiver, identitetsmarkør, produktiv ressource og en levende medspiller i landskabsdannelsen. Her skabes robuste landskaber, der både kan rumme oversvømmelser, give adgang til naturoplevelser og styrke den lokale tilknytning til vandsystemerne.

Illustration: Øm Landsby, TREDJE NATUR

Fremtidens fødevareproduktion – fra landmand til vandmand

Transformeringen af fødevareproduktionen er et andet gennemgående tema, der spiller tæt sammen med vandets tilbagevenden. I takt med at store lavbundsarealer og tidligere markjorde må opgives som højproduktive landbrug, opstår nye muligheder for at dyrke jorden – og vandet – på måder, der både tager hensyn til klima, biodiversitet og lokal økonomi. Projekterne arbejder med både jordbundne og højteknologiske løsninger.

I ØHjem tænkes der i regenerative dyrkningsmetoder og aquaponiske systemer, hvor lukkede kredsløb skaber effektive, lokale fødevaresystemer. I Kolindsund-scenariet indgår en bred vifte af alternative afgrøder som pil, tagrør, kæruld og ris samt dyrkning af muslinger og vertikale fødevareformer. Det er ikke bare en teknisk omlægning, men et opgør med den monofunktionelle, eksportorienterede produktion, der har præget dansk landbrug. Her tænkes nye roller og nye fællesskaber omkring lokal produktion, forædling og cirkulære fødevaresystemer, hvor stedet og dets rytmer bliver centrale. Det skaber en ny type landbrugsidentitet som en blanding af naturbrug, bæredygtig udnyttelse og lokal forankring.

I Skjern Å-visionen peges der bl.a. på muligheden for at genindføre hyrdedrift som en driftsform af de nye vidtstrakte naturfælleder – der peges på eksempler fra Tyskland, hvor hyrderne også fungerer som turistguider, og på den måde kan der skabes både naturpleje og nye arbejdspladser i området.

Øverst: Vertikal farming, PAX architects

Nederst: Dyrkning af muslinger, tagrør og tang, PAX architects

Illustration: Næsgård, PAX architects

Styrkelse af landsbylivet og nye boformer

Bosætning er en integreret del af landskabsvisionerne, men ikke i form af klassisk parcelhusudlægning. I stedet peges der på, hvordan fremtidens bosætning kan ske i tæt samspil med naturen, det historiske landskab og de eksisterende strukturer.

Teamet bag forslaget ØHjem i Ramsødalen placerer nye boenheder i lavintensive, fleksible klynger, hvor de både undgår oversvømmelsestruede områder og samtidig trækker nytte og glæde af det vandfyldte landskab. Her kombineres små boligfællesskaber med fællesfunktioner og grøn infrastruktur, som forankrer hverdagslivet i naturen.

I Kolindsund-scenariet handler det om transformation af eksisterende bebyggelser –gamle gårde og husmandssteder – der får nye funktioner som boliger, værksteder, fælleshuse eller hjemmearbejdspladser. Landsbylivet revitaliseres ikke ved at gentage fortiden, men ved at skabe nye rammer for at bo i et landskab i forandring. Fællesskab, stedbundne ressourcer og resiliens bliver de nye kvalitetsparametre for fremtidens bosætning. Skjern Å-teamet peger på muligheden for at styrke de små lokalsamfund som aktive landskabsaktører. Det foreslås, at det er lokalbefolkningen, der hyres til at skabe og pleje de nye naturområder. Landsbyen bliver dermed både anker og drivkraft i en ny, naturbåren livsform.

Adgang til natur og rekreativ værdi

Naturens værdi ligger ikke kun i dens økologiske funktioner, men også i dens evne til at skabe trivsel, sammenhæng og stedforståelse. Derfor prioriterer alle tre projekter at sikre bedre adgang til naturen og at indarbejde rekreative potentialer i landskabsomdannelsen. Dette handler ikke kun om fysisk adgang, men også om kulturel og æstetisk forankring – om at give befolkningen og turister nye grunde til at besøge, bruge og forstå det åbne land.

I Kolindsund-scenariet tænkes der i konkrete oplevelsespunkter og stisystemer, mens ØHjem-scenariet integrerer bynære rekreative områder, som både bidrager til naturgenopretning og folkesundhed. Vandets tilstedeværelse og dets transformation formidles som en del af landskabets fortælling, og der skabes mulighed for bæredygtig turisme, læring og daglig naturkontakt for både lokale og besøgende. I Skjern Å’s vandopland foreslås en udvidelse af adgangen til og langs vandløbssystemerne. Samtidig foreslås det, at der skabes rand-fælleder omkring de små landsbyer, som omkranser landsbyerne af natur, frem for at de, som nu, ligger ’spærret inde i det åbne land’. Dette skifte gør de store arealomlægninger nærværende – ikke kun tekniske, men sanselige, stedbundne og særligt betydningsfulde for lokalbefolkningen.

Illustration: Adgang til natur, Schønherr

Langsigtet omstilling og nye ejerformer

En grundlæggende erkendelse i projekt Vandets veje er, at omstillingen til nye landskaber tager tid og kræver fleksible, helhedsorienterede modeller. Alle tre scenarier arbejder med lange tidshorisonter og faser, hvor transformationen sker gradvist, tilpasset lokale forhold, ejerskaber og kapaciteter. Det handler ikke om at vende tilbage til en oprindelig natur, men om at skabe noget nyt – en flerhed af landskabsformer, funktioner og ejerstrukturer. I Kolindsund-scenariet foreslås udviklingen af andelsbaseret ’fællesnatur’, hvor ejerskab og forvaltning fordeles mellem lokale aktører, offentlige myndigheder og fonde.

ØHjem-scenariet peger på partnerskaber og forvaltningsmodeller, der kan understøtte lokal involvering og økonomisk bæredygtighed. Samtidig indtænkes eksisterende støtteordninger og politiske rammer, så finansiering og planlægning går hånd i hånd. Det er ikke nok at designe landskaber – man må også designe de institutioner, der kan bære dem.

Et nyt natursyn – mellem teknik og økologi

Under alt dette ligger et skift i forståelsen af, hvad natur overhovedet er, og hvordan vi som samfund forholder os til den. I stedet for at se natur og kultur som modsætninger arbejder Vandets veje med ideen om en ’teknik-natur’, hvor menneskelige, teknologiske og økologiske kræfter flettes sammen i nye former. Det er ikke en sentimental genoplivning af fortiden, men en ærlig og eksperimenterende tilgang til fremtiden. Naturen er både formet og formgivende – og det er netop i denne spænding, at landskaberne får mening. I stedet for at søge tilbage til det uspolerede opstår en æstetik og en etik for det sammensatte og hybride. Tilgangen gør op med ideen om natur som noget statisk og åbner for en praksis, hvor landskaber ses som dynamiske systemer, vi indgår i og har et fælles ansvar for.

De fulde scenarier og bagvedliggende analyser kan tilgås på Arkitektforeningen.dk under Vandets veje.

Øverst: Andelsland, Schønherr Nederst: Ny skov, Schønherr

Omstillingsproces: Levested

ADGANG

Ved at sikre adgangen fra landsbyerne ud i det omgivende landskab gøres boligerne mere attraktive, og landsbyerne bliver til porte til besøg i naturen og naturområderne, som går fra at være solitære til at være sammenhængende.

landsbynatur

brombærranker

FRA LANDSBY TIL LAR-BY Randfælleden kan også udnyttes til Lokal Afvikling af Regnvand (LAR) fra landsbyerne. Sådan kan vandet håndteres lokalt og udnyttes som en ressource for rigere natur i nærområderne, samtidig med at kloaksystemerne aﬂastes.

VILD MED TID OG RÅD Et kerneelement i naturgenoplivning er at skabe gode betingelser for omsætning og råd ved eksempelvis at lade dødt ved stå eller ligge og invitere klatreplanter ind, så de kan veteranisere træer. omdannet

regnbede

skovhaver

strømningsveje

BYHAVER

Fælleshaver kan give grobund for at danne fællesskaber ved at få folk i landsbyerne til at mødes. Det kan f.eks. være små byhaver, hvor hver har sit bed, eller en større produktion, der drives af en gartner eller landmand efter CSAmodellen. Det er oplagt at tænke i skovhaver, som kan give identitet og bidrage til at binde kvælstof.

landsbynær skovrejsning

stisystem rødel

pil

enebær

tørt overdrev

græssende dyr

byhaver

SPONGE FARMING

Mange landbrugsjorde indeholder dræn, der fungerer som en slags motorvej, hvor vandet føres direkte ud i åer og vandløb uden først at være blevet ﬁltreret af jorden. Ved at fjerne drænene og i stedet opbygge jordens kapacitet til at binde vandet opnår man en langt højere resiliens mod ekstreme vejrforhold. I de mest udsatte områder – såsom strømningsveje for regnvandet – kan etableres ﬂerårige planter som vandtålende træer, buske og græsser. Disse vil dække jorden, og deres rødder vil hjælpe med at holde på jorden.

sumpskov

RANDFÆLLEDEN

Randfælleden etableres som et rekreativt bånd, der omkranser hele landsbyens ydre afgrænsning. Stisystemer skaber lette adgange fra landsbyen til fælleden, der fungerer som en landskabelig buﬀerzone mellem landsbyen og de omgivende marker. Et gradueret mulighedsfelt, som kan indeholde både lysåbne arealer, plantning af træer, fælles græsningsarealer, fælleshaver, opholdssteder og i visse tilfælde våde landskaber.

stående dødt ved

træsvampe

ellesump

liggende dødt ved regnvandsopsamling

VEGETATION I GRADIENTER AF VÅDT

I en naturlig hydrologi vil der opstå mange forskellige grader af vådhed i terrænet og jorden, som giver en vifte af forskellige livsbetingelser og dermed fremmer den biologiske mangfoldighed.

Vandstrategiens ABC

– et praktisk værktøj til kommunal handling

Klimatilpasning kræver overblik, prioritering og evnen til at handle både hurtigt og langsigtet. Derfor har Arkitektforeningen udviklet Vandstrategiens ABC – et enkelt, praktisk værktøj, der kan hjælpe kommuner med at strukturere deres arbejde med vandhåndtering og klimatilpasning. Modellen tilbyder tre niveauer af indsats: fra akutte løsninger til strategisk planlægning.

A. Her og nu – reaktion og afhjælpning

• Identificér og kortlæg lokale risici og følsomme områder, herunder lavninger, tæt bebyggede zoner og grundvandstryk.

• Iværksæt midlertidige eller akutte tiltag, hvor risikoen for oversvømmelse, skader eller miljøpåvirkning er størst.

• Inddrag borgere, forsyningsselskaber og lokale aktører fra start for at sikre lokalt ejerskab og aktuel viden.

• Undgå at bygge nyt i lavtliggende og udsatte zoner.

B. Dybere indsigt – planlægning og prioritering

• Lav en grundig kortlægning af lokale forhold, herunder grundvandsniveau, jordbund, kystnærhed og infrastruktur.

• Opdater løbende data og beslutningsgrundlag med ny viden fra f.eks. GEUS, DMI og Miljøstyrelsen.

• Arbejd i tværfaglige teams for at udvikle løsninger, der ikke blot håndterer vand teknisk og økonomisk, men også skaber merværdi gennem naturbaserede og æstetiske greb.

• Prioritér løsninger, der kombinerer klimatilpasning med rekreative kvaliteter, biodiversitet og skønhed i by- og landskabsrum.

C. Langsigtet planlægning – integration og værdiskabelse

• Indarbejd klimatilpasning som et gennemgående tema i kommuneplaner, lokalplaner og strategiske udviklingsprojekter.

• Lav fælles, regionale klimaplaner, som bygger bro mellem nationale målsætninger og lokale handlinger.

• Skab overblik over ansvarsfordeling og finansieringsbehov.

• Udarbejd en samlet vejledning for byudviklere med klare krav og bindinger, der passer til kommunens specifikke situation.

• Brug vand som en ressource til at skabe attraktive by- og landskabsmiljøer, hvor klimatilpasning går hånd i hånd med livskvalitet, rekreative muligheder og steder, folk ønsker at bo og opholde sig.

Ved at arbejde ud fra denne tilgang kan kommunerne skabe mere modstandsdygtige, attraktive og bæredygtige lokalsamfund med vandet som en aktiv del af løsningen.