Kolindsund tilbage til fremtiden by Arkitektforeningen

KOLINDSUND TILBAGE TIL FREMTIDEN

Foto fra området ©Rasmus Hjortshøj

Indholdsfortegnelse

Nyt landbrug

Næsgård

Vertikal dyrkning

Alternativ dyrkning af fødevarer

Tagrør, kæruld, pil, ris, elleskov

Dyrkning af den våde jord

Muslinger

Dyrkning i vandet

Oplevelser i landskabet

Stråtårnet

Vandhuset

Mosehytten

Vandshelters

Siloen

Materiale udarbejdet

Schønherr

Bebyggelsen Forvaltning

Kunsthistorie Pumpesystemer

Forord KOLINDSUND DELER VANDET

Danmarks landskaber er under pres.

Klimaforandringernes stigende vandmængder skaber behov for mere plads til vandets naturlige veje – vandløb, åer, vådområder, søer, fjorde og kyster kræver større råderum. Samtidig stiller EU krav om, at medlemslandene øger deres naturarealer med 30 %, hvilket nødvendiggør langt større sammenhængende naturområder i Danmark. Dertil kommer omfattende planer for vedvarende energi, som medfører ny og mere infrastruktur, mens landets fødevareproduktion – en kerne i vores nationale identitet – gennemgår en omfattende transformation.

I efteråret 2024 blev den grønne trepartsaftale vedtaget, og et nyt ministerium blev oprettet for at håndtere de mange udfordringer forbundet med fremtidens arealanvendelse. Der er bred enighed om, at der er behov for handling – og at det skal ske hurtigt.

Med dette høje tempo er det afgørende, at forandringer gennemføres klogt og med respekt for både naturen og vores kulturhistorie. Målet må være, at vi stadig kan opleve landskaberne som smukke og vedkommende, selv når vi skal finde plads til store forandringer.

Derfor har Dreyers Fond og Arkitektforeningen udvalgt tre teams og tre steder i Danmark, hvor landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, landmålere, antropologer, geologer, kunsthistorikere og landmænd i fællesskab skal udarbejde visioner for fremtidens landskaber med Vandets Veje som omdrejningspunkt.

Fordelen ved dette tværfaglige samarbejde er, at det afdækker potentialer, sammenhænge og afhængigheder i en historisk kontekst, mens det forener modsatrettede interesser i én samlet vision, der kan lade fremtidens landskaber træde frem for vores øjne.

Med dette projekt har vores hold skabt en sådan vision for Kolindsund – ikke som en færdig løsning, men som begyndelsen på nye spørgsmål, som vi som samfund må stille hinanden:

• Hvordan kan borgerne i Kolind-egnen møde en fremtid med markant mere vand på en måde, der styrker trivsel, bosætning, erhvervsudvikling, turisme og natur?

• Hvordan bevarer vi den lokale kulturarv, samtidig med at vi udvikler fremtidens naturlandskaber?

• Hvad kræves for at skabe et landskab med stærke økosystemer og markante CO₂-reduktioner?

• Hvordan kan omlægningen af store landbrugsarealer realiseres på en økonomisk bæredygtig måde?

• Hvilken viden om klimatilpasning, landbrugsomlægning og biodiversitet kan vi opbygge og anvende andre steder?

Historien om Kolindsund handler om et stort, ambitiøst landvindingsprojekt, et særpræget kulturlandskab, naturens vilkår i sundet og ikke mindst de klimaforandringer, som har sat gang i debatten om den tidligere sø. De store lokale dilemmaer blev blandt andet belyst i udstillingen Kolindsund – søen der deler vandene.

Den komplekse situation som lokalsamfundet står i, har overbevist os om, at Kolindsund og opland skal forsynes med nye fortællinger, der både respekterer fortiden og peger mod fremtiden.

Disse fortællinger skal ikke præsentere en endegyldig løsning. De skal ikke vælge mellem sø og mark, men i stedet søge en mellemvej –et sund, der deler vandet i vådområder og transformationszoner, som langsomt forandrer landskabet over tid.

Denne proces kræver inddragelse, finansiering og gennemtænkt forvaltning, så alle kan følge med. For selvom forandring er nødvendig, har vi også brug for tid – selv når det skal gå hurtigt.

BAGGRUND

LANDSKAB OG HISTORIE

Søen der forsvandt

Baggrund -stedets historie

SØEN DER FORSVANDT – DET KOLONISEREDE LANDSKAB

Det er ikke første gang det danske landskab undergår stor forandring ved menneskelig indgriben.

Efter krigen i 1864 måtte i Danmark afgive 2/5 af sit areal til Tyskland. Med Slesvig og Holsten mistede Danmark en million indbyggere og et af de mest veludviklede områder inden for riget med hensyn til landbrug, handel og industri. Riget fattedes penge og mad. Det blev derfor besluttet at inddrage jord, man ikke før havde betragtet som egnet til landbrug; heden blev opdyrket, kystarealer og marsk blev inddæmmet, vådområder og søer blev tørlagt. Landskabet blev koloniseret i industriel skala. Dette var en radikal og gennemgribende forandring af landskabet og som har bidraget betragteligt til det landskabsbillede, vi kender i dag: Åbne landskaber med marker så langt øjet rækker.

Kolindsund var en af de søer, der blev tørlagt for at skabe plads til agerbrug. I 1872 startede man det store projekt under protester fra borgerne ved sundet, da de ikke ønskede at søen forsvandt – selv

Dalgas, stifteren af Hede selskabet, gav projektet en sønderlemmende kritik.

Men projektet blev gennemført alligevel, og den økonomiske gevinst, ved tørlægningen, tilfaldt Aktieselskabet ”Kolindsund”, med hjemsted i København.

Det skyldtes, at Aktieselskabet kom til at eje det meste af jorden og de 12 sundgårde, man byggede da søen blev drænet. De lokale fiskere, hvis levebrød var at fiske i søen, fik en jordlod i det drænede land som kompensation. Disse jordlodder eksisterer stadig i et vist omfang og er på en måde en del af egnens kulturarv.

Ca. 50 år senere solgte aktieselskabet jorden og gårdene til private ejere, og der blev oprettet et pumpelag af lodsejerne, som også i dag står for vedligehold af pumper og dræningskanaler.

I 1933 måtte staten træde til med en omfattende økonomisk hjælpepakke, for at opretholde og forbedre udpumpningen af vandet, og i dag deles driften til dræningen og pumperne mellem lodsejerne og Nord- og Syddjurs kommune.

Koldinsund

Vilhelm Kyhn

L.A. Ring/ drænarbejdere

En sejltur på søen

Historisk kort fra dengang der var sø

Søbunden lå højt med en maxdybde på 1,5m. Da man begyndet at dræne landskabet, sank søbunden mellem 1-3 meter, hvilket man kan fornemme på de store terrænspring som ses mellem søens bund og de omkringliggende byer.

Schønherr/landskab • PAX architects/bebyggelse • LE34/forvaltning og lovgivning •Jacob wamberg/kunsthistoriker /9

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Landskabssyn igennem kunsten ved kunsthistoriker Jakob Wamberg

EN REVITALISERET NATUR

– MELLEM ØDELÆGGELSE OG GENSKABELSE

De mange naturudfordringer, vi nu står over for – klimaforandringer, reduktion af biodiversitet, artsudryddelse, forurening, dræning af naturressourcer – er alle aspekter af et nyt paradigme, der ofte går under navnet det antropocæne. Termen, der blev introduceret omkring år 2000 af den nobelpristagende atmosfærekemiker Paul Crutzen, hentyder til en tidsalder, hvor menneskets teknologi sætter sig blivende aftryk i planetens geologi, biologi og klima. I det antropocæne sammenflettes natur og teknologi i en grad, at man ikke længere meningsfuldt kan skelne mellem natur-, samfunds- og humanvidenskaber og dermed mellem naturens store og menneskets lille historie. Naturens nyere evolution bliver lige så sammenblandet med teknologi, som kulturhistorien bliver indfiltret i naturens kredsløb.

Det antropocæne paradigme medfører dermed store udfordringer for vores natursyn, der siden antikken, og især efter middelalderen, har været funderet på en adskillelse af natur og kultur. På den ene side har naturen været opfattet som et reservoir for ressourcer, teknologien bare kunne bruge løs af og omforme uden grænser; på den anden side er naturen blevet ophøjet til landskaber, hvis skønhed har været ligefrem proportional med fraværet af teknologiens brugsspor – det, man kalder ”uspoleret” natur. I forlængelse af den tyske filosof Joachim Ritter kan man ligefrem tænke, at naturens ophøjelse til forskønnede landskaber udgør et forsøg på soning, en sentimental udbedring, af den industrielle udbytning af naturen, som nu har ført til den antropocæne krise.

Dette æstetiserede natursyn har præget såvel billedkunst og litteratur som den folkelige opfattelse af, hvordan et attraktivt landskab tager sig ud. Smuk natur er pittoresk, det vil sige velegnet til at omdanne til billede – hvad enten det er et dansk guldaldermaleri fra 1800-tallet eller et nutidigt turistfotografi delt på sociale medier. Selvom det pittoreske naturideal sigter mod en paradislignende tilstand, hvor naturen er fri for teknologisk dominans, kan man ikke desto mindre skelne mellem grader af æstetisk tolerance for tekno-

logisk påvirkning. Mens den romantiske forestilling om det sublime, naturen som utøjlet ødemark, er mindst tolerant for teknologisk kontrol, udgøres en mellemposition af den pastorale natur, hvor ”oprindelige” hverv som hyrdebrug, fiskeri, jagt og frugtplukning opfattes som smukke landskabsindslag, fordi de angiveligt lader naturen intakt. Den mest teknologitolerante naturæstetik udgøres her af en agerbrugspåvirket natur, hvor landskabet kan præges af kultiverede indslag som kornmarker, bondegårde og veje, så længe de forekommer at være i harmoni med naturen og ikke ”spolerer” den.

Siden Danmark i 1800-tallet blev reduceret til en småstat – først med tabet af Norge i 1814, siden med tysklandskrigene i 1848 og 1864 – synes den danske naturæstetik både i og uden for kunsten præget af en blanding af pastoral og agerbrugspåvirket natur. Det sublime derimod har virket fjernt fra vores selvforståelse som beboere i et gennemkultiveret lilleputland. Selvom enkelte kornmarker øjnes i guldaldermaleriet, er visionen endnu overvejende pastoral, men efter socialismens fremvækst i slutningen af 1800-tallet ses i kunsten en stigende interesse for agerbrugsarbejde og dets indvirkning på landskabet – med Fynboerne omkring år 1900 som stjerneeksempel. Efter heroiseringen af industri- og agerbrugsarbejde i 1930rne og 1940rne, med kulmination i kommunistiske og fascistiske regimer, er der i Danmark kommet en decideret æstetisk tolerance for agerbrugspåvirkede landskaber, herunder monokulturelle marker med korn og raps. Ikke desto mindre synes der stadig at herske en udpræget spænding mellem brugsinteresserne i det nu industrialiserede agerbrug og så den folkelige landskabsæstetik – især efter den antropocæne krise, hvor mange bliver trætte af industriens agerbrugspåvirkede natur og pejler mod pastorale og endog sublime æstetikker.

Johan Thomas Lundbye (1818-48), Skovklædte bakke i Sørupvang (1840-41), olie på lærred. København, Statens Museum for Kunst

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Aage Rasmussen, Denmark (1938/46), plakat

Peter Hansen, Pløjemanden vender (1898-1902), olie på lærred. København, Statens Museum for Kunst

I den antropocæne tilstand er industriens ødelæggelse af naturen nok et ufravigeligt faktum, men samtidig virker det som en virkelighedsflugt at søge tilbage mod en uspoleret pastoral eller sublim natur – en natur upåvirket af teknologi – eftersom det antropocæne netop er defineret ved naturens og teknologiens irreversible sammenfletning. En æstetisk respons på denne sammenfletning findes i avantgardekunsten, hvis dissonante montager er milevidt fra den længsel mod en uspoleret natur, som fortsat præger den folkelige naturæstetik – en længsel, som måske hænger sammen med en fortrængning af, hvor meget teknologien i praksis er blevet indvævet i naturen.

I Schønherrs vision for Grenaaens vandopland pejler vi derfor efter et natursyn, der medierer mellem den antropocænt nedbrudte natur og en troværdigt revitaliseret natur. En natur, der tilbagegives grokræfter og frihed, uden det indebærer illusioner om en genopretning af en oprindelig natur. Vildskaben, der genoprettes, er vild med vilje, uløseligt indspundet i den teknologi, naturen selv har muliggjort og nu på godt og ondt er blevet afhængig af. Denne hybrid mellem teknologi og natur kalder vi forsøgsvis tekniknatur. Visionen for teknik-naturen forfalder ikke til den ensidige fremskridtsoptimisme, der tidligere har været forbundet med den såkaldte geoengineering, den ingeniørmæssige omformning af miljøet i større skala. Snarere indebærer teknik-naturen en besindelse på de ødelæggende kræfter, som også er del af naturens økologier.

Når filosoffen Timothy Morton har brugt betegnelsen dark ecology om den antropocæne sammenvævning af teknologi og natur, er det fordi, det ikke længere er muligt at trække absolutte skel mellem tilblivelse og ødelæggelse.

Vandmasserne, der sluses tilbage i Grenaaens vandopland, må derfor anses for både ødelæggende og genskabende – en ambivalens i naturen, vi har mistet blikket for i vores ensidige æstetiske ophøjelse af den som smuk og god, akkurat som vi eskapistisk har forsøgt at holde naturæstetikken fri for teknologi. Ved at opfatte teknik-naturen som mørk økologi vil vi i vores projektforslag se det antropocæne i øjnene med mindre sentimentalitet.

Tue Greenfort, Tue Greenfort Spiser Den Frie (2017), installation i Den Frie Udstillingsbygning

Rune Bosse, Glass Houses (2021), installation, Hummings, KØS, KØGE-DK: 4 glass boxes.

3 x 4 m glass, steal, solarpanel, lamp, ventilator, pipes and trees

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Geologien som fortælling

Naturgrundlaget

Djursland og Kolindsund blev skabt af det sidste gletsjerfremstød af Nordøst isen.

Det højtliggende istidslandskab blev dannet, da gletsjeren for mellem 23.000 og 20.000 år siden bevægede sig ned over Kattegat. Foran isen og smeltevandet lagde der sig tykke lag af sand og grus, som blev grundlag for det man kalder hedesletten. Netop derfor kan man flere steder i Norddjurs Kommune, finde store mængder af grus og sand i landskabet. Også den gamle erosionsdal Kolindsund, som deler det østlige Djursland i to, blev dannet af isens smeltevand. Norddjurs er skabt af smeltevandets aflejringer og var i starten en ø omringet af vand. Kolindsund var – som navnet antyder – et saltvandssund som forbandt farvandene mod nord og vest, fra Grenaa via Auning til Randers Fjord og Hevring Bugt.

Efter vikingetiden tilsandede fjordmundingen og Kolindsund blev til en lavvandet sø.

Vanddybden har formentlig kun været et par meter, og der har med stor sandsynlighed være udstrakte rørskove på det lave vand.

Hvornår øen nord for Kolindsund blev landfast med det øvrige Djursland er usikkert, men fund af bolværkspæle tyder på at man i hvert fald til engang op i middelalderen, har kunnet sejle ind til Ørsted.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Det geologiske grundlag

Terrænet på Djursland

Drone foto i området: Rasmus Hjortshøj

Kolindsund i en nutidig sammenhæng

Forudsætninger

Siden dræningen har Kolindsunds tørlagte søbund sænket sig radikalt. Nogen steder ligger bunden 3-4m under havoverfladen. Det danske landbrug har både på Djursland og i resten af landet udviklet sig til en industri med store maskiner, og markdrift og gødsel som har påvirket vores grundvand, søer og å-løb. Der er i dag etableret bebyggelse langt inde i den tørlagte søs territorium. De omkringliggende byer og den tilhørende infrastruktur har udviklet sig og er blevet mere omfattende.

Grenå, som engang lå på en bakke hævet over vandoverfladen, har udviklet sig ned af bakken og ud i det, som en gang var fjordmundingen og videre ud i havet. Disse ”nybyggede” områder har i dag store udfordringer med både havvand og oplandsvand.

Den salte søbund er over tid erstattet med en næringsrig både leret og gruset humusjord.

Det regulerede grundvand og den næringsrige jord gør agerdyrkning i søbunden attraktiv og knap så påvirket af lange perioder med tørke. Den bedste dyrkningsjord findes i den vestlige ende af søbundsområdet.

Dræningssystemet i Kolindsund består af to hovedkanaler og diger rundt om søområdet. Hovedkanalerne modtager vand fra ca. 47.316 ha. opland svarende til næsten 1/3 af Djursland, og har sit udspring ved Kolind by. De ligger op til 4-5m højere oppe end søbunden og transporterer, ud over dræningsvandet, større mængder oplandsvand fra de otte åløb, der slutter sig til hovedkanalerne, hvorefter vandet ledes via Grenåen ud i Kattegat.

Vandet inde i søområdet bliver samlet op i nogle markante langstrakte og lige dræningskanaler, der via Midterkanalen leder vandet ud til 3 pumpestationer, hvorigennem vandet pumpes op i hovedkanalerne og videre ud i Kattegat.

Pumpestationerne gør det muligt at regulere grundvandets højde inde i området og sørger for at markerne kan dyrkes. Vandets tilstedeværelse dog blevet mere insisterende både nedefra og oppefra, hvilket man i december 2023 kom til at mærke, da kraftig regn og forhøjet havvand, på samme tid, skabte oversvømmelser i og ved de små byer der ligger langs med hovedkanalerne, idet oplandsvand og havvand fik hovedkanalerne til at gå over sine breder. I selve søbundsområdet lå en tredjedel af området i vand, da pumperne ikke kunne følge med og vandet derfor ikke kunne komme væk. Man har efterfølgende øget dige-højden langs hovedkanalerne en halv meter.

Primære grundvand/drikkevand

Oplandsvand

Eksisterende grønne områder og udpeget områder for 30% mere natur

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025 Schønherr

Pumpesystemet

Hovedkanal nord Hovedkanal syd Pumpestation

Enslev

Fannerup Allelev

TILGANG

OMDANNELSE SOM EN PROCES

Omdannelse fremfor genetablering

Tilgang

Bevaring af landbruget har sine udfordringer. Med de stadigt øgede grundvandsstigninger presses agerbrugets effektivitet, de enkelte landbrug er blevet til storbrug, ager-produktionen har ændret sig fra kort til majs- og kornfoder, græsfrø til eksport. Mangel på arbejdskraft og EU-reguleringer tvinger generationers landbrug til at sælge, omlægge eller lukke.

Vores vandløb, åer og grundvand er påvirket af udledninger fra landbruget og pladsen er trang i forhold til at finde arealer til skovrejsning, biodiversitet og vedvarende energi, som både Den grønne trepart og forsyningsindustrien efterspørger.

‘Kolindsund-Tilbage til fremtiden’ undersøger en fremtid, som ikke nødvendigvis handler om enten at genetablere søen eller bevare landbruget. Vores nuværende arealanvendelses-agenda presser sig på og stiller komplicerede og mangeartede krav til Danmarks samlede arealer.

Tiden og kulturen er en anden end dengang Kolindsund var en søhvad enten vi tænker på stenalderens bopladser langs sundets bredder, guldalderens romantiske billeder af et spirende landbrugsland, eller det industrialiserede landbrugs lange, lige linjer.

En traditionel genetablering af Kolindsund som sø er forbundet med en masse udfordringer. Den fysiske kontekst er en anden end dengang søen var sø og de vandsystemer, økosystemer og menneskesystemer som engang var, har ændret sig i de seneste 150 år. Den bebyggelse, der kobler sig til Kolindsunds opland, og ikke kun rundt om søen, har udviklet sig efter den forudsætning, at søen er drænet bort. Store værdier risikerer altså at blive oversvømmet meget hurtigt hvis vi bare slukker pumperne og åbner sluserne.

De mange komplekse og modsatrettede behov/udfordringer fordrer en tilgang, der rækker udover en traditionel genetablering af søen. Men hvis vi i stedet betragter det som en omdannelse eller transformation, åbnes der for en proces, hvor flere forskellige tilstande er mulige på samme tid. Det er en på én gang smidig og robust tilgang, der rummer tid til at vænne sig til, og forberede sig på, de forandringer som kommer. For alle. Den gradvise omdannelse giver nye muligheder i en verden, der er tiltagende omskiftelig/uforudseelig. Klimaforandringernes udfordringer viser sig mere og mere igennem både tørke og oversvømmelse. Nye produktionsformer udvikler sig, krige og transportudgifter har gjort vores globaliserede systemer skrøbelige, og klimaforandringerne udfordrer vores byer og boliger.

Omdannelsen af Kolindsund må derfor være en fuldstændig gentænkning af begrebet ’natur’ som forholder sig både til et moderne velfærdssamfund, til et landbrug under transformation og til vandet, som har sine egne veje uden hensyntagen til matrikulære grænser.

NATUREN I ET REGNEARK

Co2 reduktion er blevet et værktøj, som forskere, embedsværk og politikere bruger i fællesskab til at ”måle” naturværdi og -risiko. Finansiering og økonomisk støtte tildeles igennem lavbundsjordens tørveværdier, sammenhængende natur og skovrejsning i procenter og afgifter pålægges.

Projektfinansiering og driftsøkonomi er afgørende faktorer, hvis de skitserede forandringer fra trepartsaftalen skal blive til virkelighed. Der er brug for midler til både kompensation ved udtagning af landbrugsjord, eventuelle ekspropriationer og opkøb af ejendomme (bygninger), beskyttelse af kulturværdier, omlægning eller forbedring af infrastruktur både til transport og vedvarende energiformer. Også i et projekt som Kolindsund. Derfor læner ‘Kolindsund-Tilbage til fremtiden’ sig i første omgang op ad de finansieringsmodeller og støtteordninger, der allerede anvendes og derfor er relevante i det korte tidsperspektiv (2030).

Første fase i omdannelsen af Kolindsund vil være en farverig pallette, hvor de eksisterende ejerforhold af de enkelte jordstykker er med til at diktere omfang og afgrænsning af omdannelse. Dette bliver et matrikulært patchwork af blandet anvendelse, der afspejler den aktuelle lovgivning og forvaltning.

Frem mod 2050 har både lovgivning og forvaltning formentlig flyttet sig i retning af mere fokus på den præmis, at natur og vand ikke kender administrative grænser. Vi er til den tid bedre rustede til at rumme svingende vandmængder (perioder med regn og perioder med tørke), og den overordnede planlægning og forvaltning af det arbejder med vandet fremfor imod. I 2050 forestiller vi os derfor et større spillerum med meget mere vand, mose og skov. Nye typer landbrug og bebyggelse opstår, hvor vandet kan bruges som en aktiv medspiller.

Efter 2050 fortsætter processen indtil al bebyggelse, byer og infrastruktur er klargjort til at vandet kommer. Søen vil genopstå gradvist.

Lovgining, forvaltning, jordfordeling trepart, tilskudsordninger, lavbundjorder skovrejsning.

foranstaltninger i forhold til vand Fytoremediering Jordflytning Co2 reduktioner

Den naturtekniske tidsalder omdannelse af landbruget forvaltning, ejerskaber, Lad vandet komme...

OMDANNELSE OMDANNELSE

Bebyggelsen kan håndteres Landbruget konverteres vandsystemerne forberedes Infrastrukturen sikres. Midler søges til delprojekter

Nutid 2030 2050

Omdannelse tager tid.

Omdannelse med øje for alle aktører De fem temaer

Gennem ‘Kolindsund-Tilbage til fremtiden’ lægges fokus på 5 afgørende temaer som tilsammen skal bidrage til målsætninger, der giver størst mulig værdi for alle.

De 5 temaer er således et forsøg på at forenkle en række ganske komplicerede problemstillinger, synliggøre potentielle synergier og pege på mulige merværdier:

• Forvaltning og økonomi: Gradvis udtagning af jord til natur som en robust strategi for etapevis realisering og finansiering.

• Kultur: Sikring og udvikling af de lokalekulturmiljøer, egnens historie og de særlige, landskabelige kvaliteter.

• Biologi: udvikling af biodiversitet og økosystemer, mulighed for Co2 reduktioner og andremiljøforbedringer.

• Trivsel: Folkesundhed, udvikling af social sammenhængskraft, turisme og ny bosætning.

• Vidensopbygning og resiliens-Mulighed for pilot- og forsk ningsprojekter indenfor både vandhåndtering, landbrug og biodiversitet.

BIOLOGI

Fokus på biodiversitet og CO2-ækvivalenter politiske/økonomiske modeller

ADM./ØKONOMI

Gradvis udtagning er mere robust ift. realisering og �inansiering

TRANSFORMATION

VIDENSOPBYGNING

Potentielt pilot- og forskningsprojekt international format for både landbrug, biodiversitet, antropologi, osv.

TRIVSEL

Øget lokal adgang til det åbne land for alle og udvikling af stedets attraktionsværdi i relation til turisme og bosætning.

KULTUR

Tilgodeser divergerende interesser i landskabet og muliggør en fastholdelse/formidling/udvikling af det koloniserede landskabs kulturarv.

Lille Vildmose

Ellemose skov Schilde-Belgien

Lille Vildmose

Forhandling

og forvandlinget spørgsmål om ejerskab ved Landinspektør LE34

Menneskeheden har århundreder været drevet af økonomisk tænkning, af Domus Económicos. Landbrugsjord og ejendomme er bundet op på, at der er en driftsværdi, som kan belånes og vokse. I dag koster naturarealer i omegnen af 25-30% af, hvad landbrugsarealer koster.

Men for at vi kan løse problemet med de stigende vandmængder, der kommer fra oven, fra neden og fra siden, er vi nødt til at opfinde et nyt værdibegreb. En ny fortolkning af den private ejendomsret og værdien af mere fælles ejerformer.

Da landboreformen blev gennemført slutningen af 1700-tallet, bestod den ikke kun af arealomlægninger. Den bestod også af efterfulgt af nye ejerforhold, rets-, skatteog afgiftssystemer. På tilsvarende vis skal vi i dag skabe de nødvendige ændringer ejerforhold og den tilhørende jura for at sikre, at vi kan omlægge arealerne for at kompensere for de alvorlige klimaforandringer.

Et nyt værdibegreb skal tillægge naturen værdi for de ejendomme, hvorpå den etableres. I form af naturkreditter, naturandele og naturlaug. Denne værdisætning vil samtidig være katalysator for den psykologiske accept af et nyt landskab med plads til både farverige gårde, grønne gårde, blå gårde og fælleshuse gamle ruiner til søs.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025 Schønherr

Vi kan ikke ladet vandet flyde mere og mere frit og gradvist tage mere og mere landbrugsjord ud af drift uden, at spørgsmålene om de økonomiske forhold såsom erstatninger til de berørte lodsejere tårner sig op. dag værner vi om den private ejendomsret, men vi skal forestille os et mere finmasket net af mulige ejerforhold i fremtiden.

Vi ser en række mulige scenarier for os. De skal ikke betragtes som enten-eller-scenarier, men som en håndfuld redskaber der kan bringes spil parallelt eller i gradvist takt med, at såvel lokalbefolkningen i Kolindsund, befolkningen generelt og erhvervslivet på landsplan psykologisk accepterer, at vi sammen skal forme vores landskab, samfund og individuelle liv på en ny måde.

De forskellige scenarier rummer forskellige ejerforhold. Omdannelsen af landskabet og vores overgivelse til vandet vil nødvendigvis omdanne vores ejerforhold.

Scenarie 1: Uændrede ejerforhold. Arealerne bliver mere og mere uegnede til landbrugsdrift på grund af vandophobninger i våde perioder og et generelt højt grundvandsspejl. Arealerne mister med tiden driftsværdien, mens der stadig er gæld i dem. Det vil påvirke landbrugsbedrifternes økonomi negativt.

Scenarie 2: Andelsnatur/ naturlaug. Der etableres et naturlaug som det kendes fra f.eks. digelaug og grundejerforeninger, hvor ejerne af omkringliggende ejendomme pålægges at være medlem.

Medlemskabet forpligter så ejerne til at pleje naturen ift. en given naturplan. Som ”gulerod” herfor kan de f.eks. få eksklusive jagt- og fiskerettigheder, som de kan udleje og have en indkomst på.

Scenarie 3: Naturkreditter. Virksomheder pålægges at etablere og forvalte natur som en del af deres klimaregnskab. Der træffes politisk beslutning om, at naturen skal have en større økonomisk værdi for den berørte lodsejer, så driftstabet fra at overgå fra landbrug til natur bliver kompenseret. Det kan ske efter princippet om, at forureneren betaler, hvor staten ved lov pålægger virksomheder at etablere og forvalte naturområder som et led at opfylde et klimaregnskab.

Scenarie : Projektrettede støtteordninger til udtagning af landbrugsjorder, der er rettet mod realisering af et konkret projekt, så de berørte lodsejere kan vælge at acceptere en tinglysning af en naturservitut mod, at de modtager offentlig støtte i en nærmere defineret periode.

Scenarie 5: Kommunerne får midler til at gennemføre en jordfordeling området, som lodsejerne kan deltage i på frivillig basis. Der skal så opkøbes en stor mængde puljejorder uden for projektområdet, der kan fordeles videre til de berørte lodsejere, der så kommer ud af området i en ejendomsmæssig forstand.

Scenarie 6: Anlægslov, der vedtages Folketinget, og arealerne erhverves af myndighederne ved en statslig ekspropriation. Der findes ikke erstatningsarealer til de berørte bedrifter, hvorfor lodsejerne alene kompenseres med en skattefri erstatning. Arealerne stilles så til rådighed for projektmageren efter en præcis tidsplan, hvorefter realiseringen kan påbegyndes.

Andelstanken opstod i landbruget Fortebyen som princip for fælleskabet, hvor man i midten havde et fælleområde hvor dyrene kunne være beskyttet.

Naturen kan indgår som en del af Co2 regnskabet for landbrug og erhverv -incitament for omtilling. Dyrehold, kan med fordel anvendes til til fællesdrift - EU støtte

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Vejen tilbage til fremtiden hvordan

Hvor og hvordan starter man et så stort projekt som omdannelsen af Kolindsund er?

Første skridt vil være en tæt dialog mellem myndighederne, lodsejere og borgere omkring den potentielle værdiskabelse som visionen om ‘Kolindsund-Tilbage til fremtiden’ kan være – både for Nord- og Syddjurs kommuner.

En tæt borgerinddragelse er således fuldstændig essentiel forud for en potentiel finansiering.

Der er jo tale om en transformation, der kræver både investering og vilje og derforskal så mange som muligt have mulighed for at kunne identificere sig med en fælles vision. Det der for mange vil være et helt ny tankesæt, for også på sigt at kunne at bidrage med engagement, tid, økonomiske investeringer og viden.

Landskabet gror nedefra og det gør udviklingen af lokalsamfundet også.

Der er mange veje til målet (og måske er der flere en ét mål) og mange forhold der skal tages hensyn til.Det viste diagram kan betragtes som et udviklingsværktøj, der ikke peger på et endegyldigt svar eller kun én vej at gå.

Diagrammet skal ses som en adaptiv metode, der kan bruges til at sandsynliggøre og planlægge strategiske beslutningsprocesser under de forskellige former for usikkerheder, som er naturligt knyttet til klimatilpasning, naturudvikling, byplanlægning eller andre komplekse projekter, ligesom de samfundsøkonomsike forhold vil spille en rolle

Det vi forsøger hér er, at opridse forskellige tiltag, potentielle forhindringer og afledte effekter, for at skabe et overblik over nødvendige beslutninger undervejs.

I nogle situationer vil diagrammet også kører i forskellige spor samtidig. Diagrammet skal løbende kvalificeres af projektets ledelse i samarbejde med afgørende aktører, væsentlige eksperter og politikere. En proces, hvor der er plads at justere eller indarbejde de løbende forandringer, der uvægerligt vil være hen mod 2050, gør både projekt og samarbejde robust. For prognoser er kun et kvalificeret gæt, og hvis vi fortsat planlægger ud fra et konstant og ufravigeligt mål, risikerer vi at stå i endnu en fastlåst situation.

Diagrammet viser de 6 scenarier i forhold til forvaltning som beskrevet tidligere i afsnittet om forvaltning og lovgivning.

BUSINESS AS USUAL

Uændrede forhold

Ejerskab, drift og lovgivning forbliver uændret

Landbrugsjorden mister sin værdi

Landbrug og -skab oversvømmes gradvist

Naturen opstår på egne vilkår uden dokumenteret effekt på CO2-optag og biodivisitet

VIDENSOPBYGNING

BIOLOGI

KULTUR ADM./ØKONOMI

TRIVSEL

”ANDELSNATUR”

En kollektiv vej

NATURKREDITTER

Forureneren betaler

NATURSERVITUT

Naturforvaltere

JORDFORDELING

Den inkluderende vej

ANLÆGSLOV

Den direkte vej

Jordejerne forpligtes til at vedligeholde ”fælles” natur som i et laug

Eksklusive rettigheder til brug af jord (fx jagt) bliver alternativ indtægtskilde for ejere

Private virksomheder opkøber statsligt godkendte ”naturkreditter”

Jordejere skifter fra landbrug til naturpleje

Økonomisk kompensation til jordejere for ændret drift

Offentlige støtteordninger til særlige pleje af naturen ift. fast målsætning

Jordejere beholder det fulde ansvar for arealadministrationen

Servitut sørger for offentlig adgang til naturen

Jordejere modtager vedvarende indtægt for at administrere ”naturkreditter”

Kommunal proces med vedvarende forhandlinger mellem jordejere og stat

Kortlægning af pårvikede jorde og dialog med berørte ejere

Statslig Landekspropriation

Indkøb af erstatningsjorde der er egnede til fortsat jordbrug

Ingen erstatningsjorde, kun økonomisk kompensation

Etapevis og langsommelig udvikling af natur

Ejere opkøber andre jordstykker udenfor de påvirkede områder

Ingen skatteindtægt til staten

Offentlig ejerskab til naturen

Arealerne udbydes til privat brug (fx jagt)

SUNDET OG LANDSKABET

KOLINDSUND TILBAGE TIL FREMTIDEN

Landbrugets fortællinger

Stedets kulturspor

Kolindsund er ganske vist drænet bort, men har stadig synlige træk i landskabet. Den tidligere søbunds udbredte flade mellem de omkringliggende bakker og de lange drænkanaler, der holder området tørt, er markante kulturspor. Den vestlige del af søen, hvor søen var bredest, fornemmer man dette kunstige landskabs storslåede skala og vidden af sundet.

Rundt om sundet, i morænens bakkelandskab, ligger oldtidens kulturskatte, hvor fund af muslingebanker og utallige gravhøje fortæller om det liv, der fandtes her, da Danmark endnu mest var dækket af skov. Kirketårne, Herregårde og en vejkiste vidner om stedets lange historie.

De lange og lige drænkanaler repræsenterer en væsentlig del af det koloniserede landskabs historie – begyndelsen på det industrialiserede landbrug. Som den opdyrkede hede, den tørlagte Lammefjord og den inddæmmede marsk, er Kolindsunds drænede landskab en del af Danmarks kulturarv. Disse kulturmiljøer er sårbare i mødet med for de den nye og vigtige dagsorden, der i højere grad favoriserer natur, vand og biodiversitet. Netop lavbundsjorde og drænede landskaber er lavthængende frugter i den bæredygtige omstilling.

I den fremtidige forvandling af Kolindsund, vil fortidens kulturspor finde ny mening eller plads, så vi som samfund ikke glemmer det landskab, vi havde. I dag sørger grusvejenes nærmest uendelige lige forløb for, at man kan færdes på tværs og på langs af sundet. Måske kan disse, sammen med kanalernes linjer, i fremtiden blive til rekreative forbindelser i et nyt kulturlandskab med mere vand, biodiversitet – en ny natur.

Fortidens spor vil bane vej for det nye landskabsbillede.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Foto fra området © Mi randlev

Tekniknaturens geometrier

Det nye landskab Igennem årtusinder har vores landskaber været under forvandling: Naturen er i konstant forandring, og vi mennesker er i konstant bevægelse.

Industrialiseringen har påvirket vores måde at behandle og administrere vores landskab på. Skovrejsning foregår ved maskinkraft i rationelle systemer. Rendegravning, jordflytning, såning, pløjning og drift af vandløb og dræn-render, håndteres alt sammen gennem maskinernes lange arme.

Maskinernes linjer i landskabet påvirker også den måde, hvorpå vi forvalter og opdeler vores jord.

Det er denne tydelige maskinelle proces vi tager afsæt i, når vi sætter scenen for Kolindsunds fremtidige landskab.

I starten vil de maskinelle og menneskelige spor være meget synlige i skovplantningen og jordarbejdet. Sammen med de lige usynlige matrikelgrænser, dræn og grusveje, vil vores moderne tidsalder sætte sit præg på de nye naturgeometrier. Træer til ny skov, plantes i præcise mønstre, afgrøder plantes i felter og vådområder opstår indenfor matrikler.

Den meget kontrollerede vand- og plantestruktur bliver til et nyt naturindustrielt landskab, hvor forvaltning, lovgivning og økonomi sætter spor, som hverken vil være vild eller romantisk, men som rummer sin egen moderne skønhed i en ny natur- og landskabsfortælling. Med tiden vil naturens processer tage mere over og vores spor blive gradvist svagere.

Jakub Rozalski - sci-fi landskab

STYRET OMDANNELSE Maskinens tidsalder

Nutid 2030

Lovgining, forvaltning, jordfordeling trepart, tilskudsordninger, lavbundjorder skovrejsning. foranstaltninger forhold til vand Co2 reduktioner

STYRET OMDANNELSE OVENFRA NATURLIG OMDANNELSE NEDEFRA den naturtekniske tidsalder

Fremtidens natur ’kampen om arealerne’ fraflytning omdannelse af landbruget forvaltning, ejerskaber, økonomisk støtte Lad vandet komme...

NATURLIG OMDANNELSE vandet genkomst

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Landskabet gror nedefra og op Biologien

Kolindsunds grundvandshøjde styres meget præcist af pumperne. Denne styring giver en unik mulighed for at etablere grundvandseksperimenter, hvor det undersøges, hvordan naturudviklingen påvirkes af grundvandets udsving og hvordan nye landbrugsmetoder med vand som medspiller kan udvikles.

Naturhabitater er defineret af jordtyper, grundvand, sol og skygge. Jo tættere på overfladen vandet står, des mere vådt og fugtigt bliver naturmiljøet. Da den enkelte plante etablerer sig ud fra hvor de trives bedst, giver det mulighed for at arbejde med flere naturtyper på én gang.

Med et varieret plante- og naturmiljø følger et varieret dyre- og insektliv.

Den mest varierede biodiversitet (kombineret plante og dyreliv) findes i kanten mellem det våde og tørre, der hvor vandet bevæger sig op og ned, frem og tilbage. Denne zone kaldes den ripariske zone. I transformationen af Kolindsund er der mulighed for at arbejde meget bevidst med udviklingen af den ripariske zone over mange år.

AI-genereret visualisering / schønherr

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

wamberg

Grundvandet som naturskabende Vandet som naturens hjælper

Grundvandet under Kolindsund er et slags undertrykt sovende væsen, som kan vækkes til live og over tid ændre på naturen i området, så de maskinelle spor gradvist udviskes. Over tid vil naturen udvikle sig til en hybrid mellem maskinens lige linjer og grundvandets og beplantningens egne dynamikker. En slags teknik-natur, der afspejler en ny tidsalder. Andre steder skaber nye landsbrugsformer og forvaltning andre nye mærker i i landskabet.

I takt med tiden vil naturens egen dynamik og vandets eget system, måske helt udviske de lige linjer og grid, som vi har etableret.

Grundvandskort

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Utrecht

Tilbage til fremtiden

Sundets nye landskab som en proces

‘Kolindsund-Tilbage til fremtiden’ vil således transformere sundet, så det i en langsom proces omdannes til en slags natursvamp af våde og tørre områder som også rummer, og nye typer af fødevare- eller materialeproduktion.

Som et første greb etableres et dige i forbindelse med den eksisterende asfaltvej, der går tværs igennem søen ved Fannerup. Dermed inddeles sundet i to selvstændige enheder, hvor grundvandet stadig styres af pumperne.

Mod vest bevares landbrugsjorden i nogen tid endnu og den store landskabelige kvalitet. Det er også i dette område, hvor de store erhvervslandbrug har større jordstykker at råde over.

Mod øst, hvor søbunden ligger lavest og hvor eksisterende moseområder vidner om at grundvandet allerede står højt, plantes store felter af skov. Andre steder i den østlige ende vil enkelte felter være så hurtigt vandmættede, at små søer opstår. Der vil stadig være marker i brug, hvor det giver mening ift. vandmængder og afgrøder. Den østlige del vil derfor være en blanding af skov, landbrug, våde og oversvømmede områder, en art landskabeligt patchwork, dikteret af matrikelskellenes usynlige linjer, de lange kanaler og grundvandet.

SyddjursKommuneNorddjursKommune

Vandskel

Grenå

Kolind

Stenvad

Fannerup

Enslev

Ellemose

Zoner og kanter Det nye sund

Som tidligere beskrevet, rummer kanten langs et vådområde, eller sø, de bedste forudsætninger for en rig og varieret biodiversitet (den ripariske zone). Derfor er vandkanterne mellem vådt og tørt i Kolindsund væsentlige aktører i en bæredygtig transformation. Digekanter, drænkanter, søbredder og markskel suppleres med udgravning og påfyld, der skiftevis laver fordybninger og toppunkter. Som forstørrede pløjefuger bliver de nye ”render” og ”diger” en mikrobiotisk koloni, der understøtter områdets økologiske sundhed. I lavningerne står vandet og arbejder, og på toppene plantes skov. Stierne og veje hæves på diger, så de er fremtidssikret i forhold til vandets genkomst.

Kanterne er ligeledes med til at regulere det landskabelige patchwork, så det udvikler sig i takt med den enkelte jordejers tempo og finansieringsmuligheder.

På bakkerne rundt om det tidligere sundområde, hvor størstedelen af bebyggelsen er placeret, plantes der til med skov og grønne naturområder, så sundets randzone kan fungere som én stor, sammenhængende naturforbindelse. De grønne skråninger langs drænkanalerne breder sig ud og de grønne spor mellem markerne udvides, så de fungerer som biologiske korridor på tværs af sundet. I planlægningen af randzonens skovplantninger etableres også lysåbne områder, så lange kig igennem det åbne landskab sikres.

AI-genereret visualisering / schønherr

Peter Edmund

Der er fortsat gode muligheder for landbrug, og senere vandtolerante afgrøder, i nogle områder af Kolindsund. På de lavest liggende arealer, hvor grundvandet står højt, sættes elletræer, der med tiden bliver til ellesump og senere igen til sø. Kanalerne og sumpens vekslende vandstand skaber kilometervis af kantzone, hvor biodiversitet og mikrobiotisk liv kan udvikle sig. Et rekreativt landskab i forbindelse med den nye natur kan blive basis for en ny økonomi.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025 Schønherr

AI-genereret visualisering / schønherr

Det sunkne land Det nye sund

Det dybeste sted i det tørlagte sund ligger 4 meter under havets overflade. Her har de øgede vandmængder allerede sat sit præg. Flere ekstreme regn hændelser, højt grundvand og havstigninger, skaber problemer i området og danner i perioder store våde områder, der udfordrer jordbruget.

I stedet for at arbejde imod vandets tilstedeværelse, omdannes dette område til natur med udgangspunkt i et nyt moselandskab, hvor plantede elletræer med tiden bliver til en eventyrlig ellemose, i takt med at grundvandet langsomt stiger.

Før de store landvindinger i den sidste halvdel af 1800-tallet fandtes der nemlig ellemoser mange steder i Denmark, men er i dag relativt sjældne.

En ny ellemose kan med tiden blive til urørt natur, hvor vi mennesker kun færdes på forhøjede stier eller på træbroer, styret ind som gæster. Kombinationen af de biologiske processer og de regulerede stier gør den nye mose i sundet til en sælsom hybrid mellem det menneskeskabte landskab og naturens egen vilje.

AI-genereret visualisering / schønherr

Med tiden vil vandet overtage de laveste dele af Kolindsund og det dramatiske morænelandskab vil igen trone over et vandspejl. Det koloniserede landskabs kulturspor, de lige dræn og diger, konverteres til rekreative forbindelser på langs og på tværs af søen. Kontrasten mellem det naturligt udseende landskab og kulturlaget vil være en påmindelse om det industrialiserede landskabs og de kræfter, der blev lagt for dets tilvejebringelse. En hyldest til en tid, der er gået.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025 Schønherr

AI-genereret visualisering / schønherr

Forland og bagland Det nye sund

Kolindsund som den enorme lavning i det morænekuperede Djursland den er, modtager i sine hovedkanaler næsten 1/3 af Djurslands regn- og oplandsvand. Delvist af å-løb, delvist af de naturlige strømningsveje. Det store opland af vand lander først og fremmest i hovedkanalen rundt om søen. Hovedkanelen ligger i gennemsnit 5 meter over sundets naturlige bund og griber på den måde det vand, der ellers ville løbe i sundet. Hovedkanalen, særligt mod nord, har en stor fiskebestand. I forbindelse med eller i nærheden af kanalen ligger der en del bebyggelse og infrastruktur, såsom letbanen, der periodisk er udfordret af oversvømmelser, da kanalens kapacitet ikke er stor nok ift hverken regnvand eller grundvand. Hovedkanalens, og Kolinsunds, opland vil fortsat være styret af behov for bosætning og infrastruktur. Da kanalen må forventes at eksistere nogle år endnu, måske altid, er der brug for tiltag i Kolindsunds bagland langs de mange åer og vandløb. Nye vådområder langs de pressede vandveje kan blive til grønne korridorer påvirket af både grundvand, regnvand og terrænets konturer. Ved at dyrke åløb og det samlede vandsystem som grønne korridorer, der opsamler og forsinker vandet før det bliver et problem, bliver Djurslands vandveje til et stort sammenhængende naturområde. Et nyt Naturland Djurs.

AI-genereret visualisering / schønherr

På indersiden af Kolindsunds omkransende kanaler etableres ellesumpen som en art forløber for søen. I takt med, at grundvandet bliver sværere at holde tilbage, stiger sundets vandstand og bliver gradvist til sø. På bagsiden af kanalsystemet aflastes vandoplandets bække og åløb af vådområder med nærliggende overdrev, der afgræsses af dyr. På de dramatiske skråninger vokser naturskoven frem og fra højdernes oldtidshøje kan det nye og komplekse landskab betragtes.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025 Schønherr

AI-genereret visualisering / schønherr

Fælles om en andelsnatur

Det nye sund

Andelsprincippet er et eksempel på at komme tilbage til fremtiden, når vi på forsiden af mappen har skrevet ”Kolindsund tilbage til fremtiden” – at gå tilbage til tankegodset og principperne i andelsforeningerne og i digelaug og grundejerforening. Principperne rummer mekanismer for ejerforhold og regulering af vedligeholdelse, som kan bringe Kolindsund mod en bedre fremtid, hvor vandet flyder.

At tænke i fælles ejerskab kan være med til at værdisætte natur og hjælpe det nye værdibegreb til at blive bredt accepteret af mennesker, virksomheder og samfund. Stærke fællesskaber er en vigtig driver i landdistriktsudvikling. I den feudale tidsalder havde landsbyerne en række fællesjorde så tankegangen er velkendt. Men for at sikre en gennemførlig ejerstruktur og finansiering kan man idag lade sig inspirere af principperne fra nutidens digelaug og grundejerforeninger, hvor ejerne af omkringliggende ejendomme pålægges at være medlem.

Etablering af et naturlaug vil give de arealer, der har mistet deres kommercielle værdi, en ny værdi. Naturlauget pålægges at købe arealet til reduceret landbrugspris (med deraf følgende delvis offentlig subsidiering) og til at oprette den pågældende natur. Medlemskabet forpligter så ejerne til at pleje naturen ift. en given naturplan. Som ”gulerod” herfor kan de f.eks. få eksklusive jagt- og fiskerettigheder, som de kan udleje og have en indkomst på eller dyrkning af grøntsager til eget forbrug. For at legitimere at pålægge en medlemspligt må naturområdet have en konkret nytteværdi for ejendommene – f.eks., at de undgår at blive oversvømmede ved store regnskyl. Det er det samme med digelaug, hvor medlemmerne har en konkret beskyttelse fra havet af digerne.

AI-genereret visualisering / schønherr

Et nyt dige ved Fannerup gør det muligt at inddele transformationen af Kolindsund i flere tempi og segmenter. Diget sørger derudover for, at det også fremover er muligt at komme på tværs af Kolindsund i bil. Øst for diget er søen gradvist piblet frem og ellesumpen pakker sig om vandspejlet. Nye rekreative forbindelser tværs af sø og sump, og de tilhørende støttepunkter såsom fugletårne og udvidede shelters, tiltrækker både skoleklasser, lokale naturentusiaster og outdoorturister. Vest for diget er mere tørt og med plads til både overdrev med græssende dyr og agerbrug.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025 Schønherr

AI-genereret visualisering / schønherr

Oplevelsesøkonomi og folkesundhed Det nye sund

Der er lavet en del undersøgelser og studier af naturens positive virkning på mennesker i forhold til både mental og fysisk sundhed. Det at færdes i naturen bruges fx aktivt i behandling at PTSD og stress. Andre undersøgelser viser at naturen også er særdeles gavnlig for den almindelige folkesundhed

Før den moderne medicinvidenskab i løbet af det 20. århundrede reducerede menneskekroppen til en maskine, der bedst lod sig reparere på hospitalets værksted, brugte vi naturen, lyset og den friske luft, som en aktiv del af behandling for fx tuberkulose. I dag ved vi godt, at adgang til den grønne natur er væsentlig for mange slags helingsprocesser.

Adgangen til naturen er helt tydeligt blevet vigtigere for os, og især ifm. Covid 19-pandemien blev naturen og adgangen til det grønne en del af den mentale sundhed og generelle trivsel. Over hele den vestlige verden er interessen for oplevelser i den fri natur steget. I Danmark er den såkaldte outdoor-turisme den hurtigst voksende sektor i turisme, hvilket bl.a. også ses i Mols Bjerge.

Nærhed til naturen er væsentligt for at flest mulig for gavn af den. Derfor foreslås det, at man tæt på Grenaa, Djurslands største by, etablerer store nye skov- og naturområder, til gavn for byens borgere og gæster.

Den kombinerede patchworknatur i Kolindsunds østlige område, vil skabe alsidige naturoplevelser, som er med til at styrke lysten til at bevæge os længere. På den vis understøttes outdoor- turismen styrkes i hele regionen, hvor Kolindsund vil være en af de mange naturoplevelser, der findes i Djursland.

AI-genereret visualisering / schønherr

Nær Grenaa flader landskabet ud og overgangen mellem det våde og det tørre landskab bliver mindre synlig for det blotte øje. Nordkanalen og Sydkanalen smelter sammen og bliver til Grenaaen. De eksisterende rekreative programmer i området - golfbane, motor cross, skydebane, agilitybane og haveforeninger suppleres (og beskyttes) af nye vådområder på ydersiden af Kolindsunds afgrænsning og en ellesump på indersiden.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

AI-genereret visualisering / schønherr

BEBYGGELSEN

EN STRATEGISK VÆRKSTØJSKASSE

BEBYGGELSEN

En strategisk værktøjskasse for bebyggelsen ved Kolind Sund

Vandets tilstedeværelse bringer både udfordringer og potentialer, og derfor er der behov for at gentænke fremtiden for bebyggelsen i og omkring Kolindsund. Der findes ikke én universel løsning som kan løse alle udfordringerne, og der skal derfor arbejdes med flere forskellige løsninger. Vi har udarbejdet en række løsningsforslag – en strategisk værktøjskasse - som dækker over byerne Kolind og Stenvad samt de mindre husmandssteder og landbrugene omkring Kolindsund. Fremadrettet foreslår vi, at der arbejdes med en værdikortlægning af området, hvor der foretages en metodisk screening af området med hjælp fra ejendomsmæglere, planlæggere, og eksperter. Udfordringerne og potentialerne, som vandet bringer med sig, afleder en række spørgsmål, som bliver katalysatorer for hvordan vi håndterer bygninger i et landskab, hvor vandet presser på. Hvordan håndterer man bevaringsværdige bygninger, i et ikke bevaringsværdigt landskab? Hvordan skabes der lokale specifikke løsninger for udsatte bebyggelser? Hvordan drager byerne nytte af den natur som vandet bringer med sig? Skal man trække bebyggelsen tilbage eller overgive sig til vandet? Er det mest rentabelt at dæmme op eller rive ned?

Kolind

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Jacob wamberg/kunsthistoriker

Stenvad

Landbrugsbebyggelse

Husmandssteder

Tilbagetrækning og genudvikling gør klogt

Kolind by

Kolind by står over for store udfordringer i takt med, at vandstanden stiger. I 2023 oplevede flere ejendomme i og omkring Kolind by, problemer som følge af stigende grundvand og øget nedbør. En mulig løsning på længere sigt kunne være, at omlægge det nuværende pumpesystem. I stedet for at pumpe vand væk fra sundet, og ud i de omkringliggende kanaler, kunne systemet vendes, så vand fra byområdet i stedet pumpes ud i sundet. På den måde kan sundet fungere som en naturlig buffer til opsamling af vand.

For den fremtidige byudvikling foreslår vi en tilbagetrækningsstrategi, hvor fokus rettes mod at udnytte og transformere den eksisterende bygningsmasse i bymidten. Bymidten rummer mange smukke, kulturhistorisk værdifulde bygninger, hvoraf flere står tomme. Disse bygninger er placeret strategisk fordelagtigt i forhold til at håndtere de udfordringer, der følger med stigende vandmængder.

I stedet for at udstykke nyt byggeri i det åbne land, bør byens udvikling prioritere at revitalisere de eksisterende strukturer. Gennem omdannelse og genanvendelse af de historiske bygninger, kan bymidten blive en central del af en bæredygtig og klimatilpasset løsning, samtidig med at byens unikke arkitektoniske arv bevares.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Jacob wamberg/kunsthistoriker

Tilbagetrækning gør klogt

Kolind by KOLIND

Kolind er en by med sjæl, hvor ældre og historiske bygninger venter på at få nyt liv. Med en kærlig hånd kan de forvandles til nye stemningsfulde hjem. Gennem nænsom restaurering kan disse bygninger genopstå som unikke boliger – perfekte for børnefamilier og dem, der drømmer om nye måder at bo på. Her kan fortidens charme og fremtidens muligheder smelte sammen.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

/forvaltning og lovgivning

Jacob wamberg/kunsthistoriker

Med vand kommer liv Stenvad

Stenvad ligger ikke direkte kritisk placeret ift. de øgede vandmængder, og Stenvads relativt høje placering i landskabet, tilbyder snarere muligheder end udfordringer, med vandets komme. Vi foreslår, at der i området omkring Stenvad fremadrettet arbejdes med at konvertere landbrugsjorderne, så der skabes en intensivering af naturen, så denne bringes helt ind til bebyggelsen. En omdannelse af markerne, vil kunne skabe plads til nye natur-landskaber, som vil øge naturherligheder og attraktionsværdierne i byområdet. I den lille skala, kan man forestille sig at hække mellem matrikler fjernes, så de adskillende hække erstattes af natur, som får lov til at flyde ind mellem bebyggelsen. Og på den store skala, kan man forestille sig at markerne konverteres til arealer med skov og til landskaber med stor naturvariation.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Jacob wamberg/kunsthistoriker

Med vand kommer liv STENVAD

Med omdannelsen af landbrugsjord til varieret natur, der bringes tættere på bebyggelsen, kan der skabes et helt særligt boligområde, hvor der er langt højere tilknytning til naturen. Marker kan blive til skov og naturområder, mens hække mellem grunde erstattes af vild natur, der smelter sammen med byen og øger områdets attraktivitet.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Jacob wamberg/kunsthistoriker

Landbrugsbebyggelsen

”Indirekte påvirket”

Med vandet kommer nye muligheder. Der ligger et potentiale i at skabe nye industrier, som drager nytte af det nye landskab, som vandet bringer med sig. I en fremtid hvor vandet gradvist vinder mere frem, og besværliggør landbrugets traditionelle dyrkningsformer, åbner der sig muligheder for nye dyrkningsformer og erhverv. Vi ser muligheder for, at der skabes alternative landbrug, som drager nytte af de muligheder, som vandet bringer med sig. Man kan forestille sig nye industrier, hvor der dyrkes tagrør til byggeindustrien, eller hvor lader og andre bygningsstrukturer omdannes til vertikal dyrkning. På sigt, når der er tilstrækkeligt med vand sundet, kan man forestille sig helt nye industrier i Kolindsund. F.eks dyrkning af ris, som egner sig til koldt klima, eller muslingefarme som også har positive vandrensende egenskaber.

Bygningsstrukturer som bliver overflødige, fordi de ikke længere skal opbevare store mængder afgrøder eller maskiner, kan ligeledes omdannes således at de skaber rammerne for nye alternative boformer, eller transformeres til overnatningssteder eller danne rammer for nye fællesskaber. Der kan skabes besøgsog oplevelsessteder som fortæller om den nye natur, og inviterer besøgende ud i de nye landskaber.

Grenaaens Vandopland

Lager

Opbevaring og lager af f.eks. afgrøder, landbrugsmaskiner mm.

Fællesskabsdannende kultur of fritidsinstitutioner

Forsamlingshuse, kulturhuse, foreninger, daginstitutioner mm.

FÆLL E S S KAB

Co-Working Kontor- og værkstedsfaciliteter til deling.

Gårdbutikker

Gårdbutikker der sælger lokalt producerede varer.

Alternative boformer Bofællesskaber, andelsboliger, generationsboliger mm.

IRTSUDNI

Alternativ dyrkning

Alternativ dyrkning den våde / fugtige jord f.eks. tagrør, pil, kæruld, muslinger og tang. Alternativ dyrkning af fødevarer f.eks. ved brug af akvaponi.

Overnatningsmuligheder

Privatejede overnatningssteder som B&B’s, sommerhuse, shelters, hostels, vandrehjem mm.

EMSIRUT

Friluftscenter Naturformidling og samlingspunkt naturen.

Spisesteder Restauranter, iskiosker, bagerier, cafeer mm.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar

Husmandsstederne

”Direkte påvirket”

Flere steder langs kanten af Kolindsund, ligger mindre bygninger og historiske husmandssteder i kritisk udsatte områder, når vandet kommer. Der findes ikke en universel løsning som tilgodeser alle, og der skal derfor arbejdes med en værdikortlægning af området, og findes individuelle tilpassede løsninger, til hver enkelt bebyggelse. Vi har udviklet en pragmatisk værktøjskasse, som peger mod løsningsforslag for, hvorledes den eksisterende bebyggelse kan betragtes.

På baggrund af en værdikortlægning af kvaliteterne, i hver enkelt bygning, kan der arbejdes med henholdsvis ”tilpasning”, ”tilbagetrækning” eller ”overgivelse”. Vi foreslår at eksisterende udsat bebyggelse registreres, og vurderes gennem en metodisk screening af området, med hjælp fra ejendomsmæglere, byplanlæggere og eksperter, som afdækker kvaliteterne i hver enkelt bygning, samt de udfordringer som et nyt vandfyldt landskab bringer med sig.

I takt med at byggeindustrien stiller skærpede krav til CO2-udledning ved nybyggeri, bliver der løbende behov for en større mængde af genbrugsmaterialer, som kan anvendes i byggesektoren, og der ligger derfor et stort potentiale i, at betragte den eksisterende bebyggelse som en ressourcebank, hvor eksisterende materialer kan genbruges i nyt byggeri. En grundig værdikortlægning, og en samlet registrering af den eksisterende bebyggelse, vil på sigt kunne blive til en værdifuld ressourcebank af eksisterende materialer, som kan genanvendes i en fremtid hvor brugen af jomfruelige materialer alene, ikke længere kan opfylde de skærpede CO2-krav.

Grenaaens Vandopland

Bygninger, der står i fare for at blive oversvømmet, kan omdannes ved brug af.....

TILPASNING

Tilpasning

TILBAGETRÆKNING

TILBAGEVÆRENDE

Tilbagetrækning Overgivelse

Opdæmningen

Volde og diger opbygges for at holde vandet ude.

Volde og diger opbygges or at holde vandet ude.

Volde og diger opbygges for at holde vandet ude.

Ressourcen

Huset afmonteres og materialer høstes til fremtidige projekter området.

Huset afmonteres og materialer høstes til fremtidige projekter i området.

Ruinen Bygninger går forfald, og bliver overtaget af naturen.

Ruinen Bygninger går i forfald, og bliver overtaget af naturen.

Ruinen Bygninger går forfald, og bliver overtaget af naturen.

Opdæmningen

Opdæmning

Opdæmningen

Volde og diger opbygges for at holde vandet ude.

Volde og diger opbygges or at holde vandet ude.

Volde og diger opbygges for at holde vandet ude.

Det omkringliggende landskab kan bearbejdes med volde eller diger, eller der kan benyttes tekniske installationer som vandtætte skotter som holder vandet ude.

Ressourcen

Ressourcebank

Ressourcen

Huset afmonteres og materialer høstes til fremtidige projekter området.

Huset afmonteres og materialer høstes til fremtidige projekter i området.

En værdikortlægning af bygningers beskaffenhed kan danne overblik over bygningsmassens materialemæssige kvaliteter, så de kan indgå i en national ressourcebank hvor materialer ”høstes” og genanvendes ved nybyggeri.

Forfald

Ruinen Bygninger går forfald, og bliver overtaget af naturen.

Ruinen Bygninger går i forfald, og bliver overtaget af naturen.

Ruinen Bygninger går forfald, og bliver overtaget af naturen.

Ikke-værdifulde bygninger, uden kulturhistoriske og materialemæssige kvaliteter kan blive til genstande for studier i forfald og fortælle om livet før vandets tid.

Stueetagen

Flytningen

Beboelse ﬂyttes til 1. sal boligen således at stueetagen udelukkende indeholder funktioner, der kan holde til periodisk oversvømmelse.

Stueetagen

Omdannelse / transformation / Hvor det er muligt kan beboelse flyttes til 1.sal, samtidig med at stueetagen udelukkende indeholder uisolerede opbevarings funktioner, der kan holde til periodisk oversvømmelse.

Beboelse ﬂyttes til 1. sal boligen , således at stueetagen udelukkende indeholder funktioner, der kan holde til periodisk oversvømmelse.

Stueetagen

Beboelse ﬂyttes til 1. sal boligen , således at stueetagen udelukkende indeholder funktioner, der kan holde til periodisk oversvømmelse.

Beboelse ﬂyttes til 1. sal boligen således at stueetagen udelukkende indeholder funktioner, der kan holde til periodisk oversvømmelse.

Beboelse ﬂyttes til 1. sal boligen , således at stueetagen udelukkende indeholder funktioner, der kan holde til periodisk oversvømmelse.

Huset demonteres og ﬂyttes til et punkt der ikke bliver oversvømmet.

Flytningen

Huset demonteres og ﬂyttes til et punkt der ikke bliver oversvømmet.

Bevaring / genskabelse / Bevaringsværdige bygninger, som ikke har mulighed for at dæmme op mod vandet, kan demonteres og flyttes til et sikkert sted.

Attraktionen

Bygningen går forfald, og overtages af naturen, men gøres tilgængelig ved brug af broforbindelser eller båd.

Attraktionen

Bygningen går forfald, og overtages af naturen, men gøres tilgængelig ved brug af broforbindelser eller båd.

Attraktionen Bygningen går forfald, og overtages af naturen, men gøres tilgængelig ved brug af broforbindelser eller båd.

Bygningen går forfald, og overtages af naturen, men gøres tilgængelig ved brug af broforbindelser eller båd.

Attraktionen / dyrehabitater / Bygninger der går i forfald, vil overtages af naturen, og kan blive til nye dyrehabitater, eller blive til tilgængelige attraktioner i landskabet, og derigennem fortælle om livet før vandets tid.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar

Fra landmand til vandmand Nyt landbrug

Da Kolindsund blev drænet i midten af 1800-tallet, banede det vej for etableringen af en række ”sundgårde” på det frugtbare land, der opstod efter dræningen. Dengang symboliserede sundgårdene, nye muligheder inden for landbrug og industri.

Hvad hvis sundgårdene igen kunne vise vejen? Hvad, hvis sundgårdene kunne fungere som katalysatorer for en ny æra – en omstilling, hvor industrier tilpasser sig et landskab, hvor vand spiller en langt større rolle?

Vi foreslår, at sundgårdene genopstår som dyrknings og oplevelsescentre, der understøtter nye bæredygtige industrier, fremmer turisme og baner vejen for forskning i fremtidens landskaber.

I stedet for de nuværende udstrakte markarealer, kan dyrkning gentænkes som kompakt og vertikal, frem for fladebaseret og arealkrævende. Eksisterende bygninger kan omformes, til faciliteter for vertikal dyrkning og akvaponi, hvor både spiselige afgrøder og alternative fødevarer, såsom insekter og larver, kan erstatte traditionelle dyrkningsformer. Dette ville ikke blot tilpasse sig fremtidens behov, men også være drivkraften bag en større forvandling af Kolindsund-området.

Samtidig kan der tænkes i helt nye dyrkningsformer i landskabet, der udnytter de våde områder. Dyrkning af afgrøder såsom tagrør, kæruld, pil, ris og etablering af elleskove, tilbyder en bæredygtig løsning, der bygger bro mellem naturens kræfter og menneskets behov. De nye landskaber kan blive pejlemærker for en grønnere fremtid, hvor vi udnytter naturens ressourcer med respekt og omtanke.

Forsøgsmarker

Næsgård

Forsøgsmarker Forsøgsmarker

Forsøgsmarker

Ny elleskov

Forsøgsmarker

Gæsteboliger

Mose

Fra landmand til vandmand Næsgård

Vi har taget udgangspunkt i en traditionel sundgård, der ligger i den østlige ende af Kolindsund, nemlig Næsgård. Næsgårds eksisterende bygningsmasse kan omdannes, så den giver plads til innovative boformer. På de tilhørerende markarealer kan nye metoder til landskabspleje og dyrkning introduceres. Næsgård har potentialet til, at blive et pejlemærke og forgangseksempel for en omfattende transformation af området omkring Kolindsund.

Vertikal farming

satellitter

Forsker- og gæsteboliger

Laboratorier værksteder Udstilling

Besøgs- og videnscenter

Eksperimenterende dyrkning

Lager / Afgrøder

Insektdyrkning

Veje, Grenaaens Vandopland

Bolig

Ris

Tagrør

Muslinger

Kæruld

Forsknings

Shelters /

Elleskov

Fra landmand til vandmand Vertikal dyrkning

Større strukturer med vertikal dyrkning, hvor planter dyrkes i flere lag oven på hinanden i kontrollerede miljøer, kan indgå som erstatning for den traditionelle arealkrævende dyrkning. Det er estimeret at vertikal dyrkning, producerer op til 10-20 gange mere fødevarer pr. kvadratmeter, end konventionelt landbrug. Ved at udnytte højden i stedet for bredden, elimineres behovet for store markarealer, hvilket reducerer belastningen på naturområder, og gør det muligt at bringe landbruget tættere på forbrugerne.

Vertikal dyrkning er særlig velegnet, til dyrkning af afgrøder som salat, krydderurter, tomater og bær, men teknologien udvikler sig konstant, og gør det muligt at dyrke stadig flere afgrøder. Den vertikale dyrkning, er et bud på en bæredygtig produktion på steder, hvor traditionelt landbrug er udfordret - såsom når eksisterende marker bliver til våde områder.

Alternativ dyrkning af fødevarer Vertical Farming ved brug af hydroponi, aeroponi, eller aquaponi.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Fra landmand til vandmand

Tagrør, kæruld, pil, ris, elleskov

Dyrkning i våde arealer – Et bæredygtigt potentiale

De våde arealer, som ofte betragtes som ubrugelige til traditionelt landbrug, gemmer på overraskende potentialer. Med de rette afgrøder, kan de våde områder forvandles til produktive og bæredygtige landskaber, der bidrager til biodiversitet og lokale industrier. Planter som tagrør, kæruld, pil, ris tilpasset kolde klimaer samt elleskove rummer unikke muligheder, for at udnytte de våde jorders naturlige egenskaber.

Tagrør – Fra vådområde til byggemateriale

Tagrør er en ideel afgrøde til våde områder. De kræver minimal pleje, trives i sumpede forhold, og kan høstes til en række formål. Tagrør bruges ofte som bæredygtige byggematerialer, især til stråtage, der både er smukke og klimavenlige. Tagrør er effektive CO₂-bindere, og bidrager til at rense vandet i vådområderne.

Kæruld – Tekstil og naturpleje

Den karakteristiske kæruld, med sine bløde, hvide totter, trives i sumpede områder, og har potentiale som råmateriale i tekstilproduktion. Kæruld er desuden en vigtig plante for biodiversiteten, da den skaber levesteder for insekter og fugle. Samtidig bidrager den til at stabilisere jorden, og holde på fugtigheden i landskabet.

Pil – Energiproduktion og naturpleje

Pil er en hurtigt voksende plante, der trives i fugtige omgivelser, og kan høstes som biomasse til energiproduktion. Piletræer fungerer også som naturlige vandrensere, og kan bruges i konstruktioner som faskiner eller til naturgenopretning. Med deres evne til at suge overskydende vand, er piletræer både en funktionel og æstetisk tilføjelse til våde landskaber.

Ris til koldere klimaer – Et nyt perspektiv på landbrug

Selvom ris traditionelt forbindes med varme og tropiske områder, findes der sorter, der trives i koldere klimaer. Disse kan dyrkes på oversvømmede marker, hvilket udnytter våde arealer på en ny måde. Risdyrkning i kolde klimaer, kan blive et innovativt bidrag til lokal fødevareproduktion, samtidig med at det understøtter vandets naturlige kredsløb.

Elleskov – Et økosystem med flere formål

Elleskove er naturlige skove, der trives i våde områder. Elmetræerne er ikke kun smukke, men fungerer også som en vigtig del af økosystemet, ved at binde kvælstof i jorden, og forbedre jordens frugtbarhed. Elleskove kan samtidig bruges til bæredygtig træfældning, og levere materiale til møbler eller brændsel. Skovene skaber desuden levesteder for et rigt dyreliv, og beskytter mod erosion.

Dyrkning af den våde jord Tagrør, kæruld, pil, ris, elleskov

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Fra landmand til vandmand Muslinger

Dyrkning af muslinger og tang, i søer, er en innovativ og bæredygtig metode til at forbedre vandkvaliteten, og udnytte naturens ressourcer. Muslinger har en naturlig evne til at filtrere vand, og fjerne overskydende næringsstoffer, som kvælstof og fosfor, hvilket mindsker algevækst og skaber klarere søvand. Samtidig kan tang som spirulina eller andre ferskvandsalger, optage CO₂ og næringsstoffer, mens de vokser hurtigt og kan bruges til fødevarer, foder eller biobrændsel.

Disse metoder forbedrer ikke kun økosystemerne, men skaber også økonomisk værdi, gennem høsten af bæredygtige produkter. Andre organismer som ferskvandskrebs, mikroalger og andemad kan ligeledes dyrkes med lignende fordele. Kombinationen af disse arter i multitrofisk akvakultur, kan optimere både miljømæssige og kommercielle resultater, hvilket gør det til en værdifuld løsning på fremtidens udfordringer.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr

Dyrkning i vandet Muslinger, Tang, Krebs

Fra landbrug til naturbrug

Oplevelser i landskabet

Når vandet finder sine nye veje i Kolindsund, opstår et foranderligt og levende landskab, med enestående muligheder for naturoplevelser og turisme. Vi foreslår, at denne natur gøres tilgængelig gennem en række oplevelsessatellitter, der samtidig fungerer som forskningssatellitter, for undersøgelse af de nye landskaber og dyrkningsmetoder – små oaser i landskabet, der inviterer til fordybelse, overnatning og forskning.

Oplevelsessatellitterne bygges af genbrugsmaterialer fra nærliggende, oversvømmelsestruede bygninger, og suppleres med lokaldyrkede materialer som strå og træ. De vil fungere som shelters og steder for refleksion, hvor besøgende kan opleve naturens ro og helende kræfter. Samtidig vil de fortælle historien, om områdets transformation, hvor både kulturarv og bæredygtighed går hånd i hånd. De besøgende vil få mulighed for at udforske det omkringliggende landskab, hvor vandet har formet nye ruter og veje, og samtidig blive en del af en fortælling om bæredygtighed og genbrug.

Kolindsund kan udvikle sig til et dansk svar på et slags ”ruhrdistrikt” for naturbaseret kultur og turisme – et sted, hvor fortid og fremtid smelter sammen. Gennem genbrug og respekt for det lokale landskab, bliver vandets nye landskaber ikke blot en attraktion, men et rum for ro, inspiration og nye måder at være tæt på naturen på.

Vandshelters

fannerup pumpestation

Næsgård

Mosehytten

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar

Schønherr/landskab

Vandhuset

Stråtårnet

Siloen

Stråtårnet

Stråtårnet skal fungere som et fugletårn, hvorfra lægfolk, turister, fagpersoner og andre interesserede, har mulighed for at observere Kolindsunds rige fugleliv. Stråtårnet placeres ved kanten af vandet, og har derfra udsigt over marker, enge, vådområder og sø, en ideel placering for fuglekiggeri. Stråtårnets beklædning skal bestå af lokalt producerede tagrør, mens den resterende konstruktion, så vidt muligt, er udgjort af bygningselementer fra nedrevne bygninger fra området.

Anvendte materialer

BEKLÆDNING

Lokalt producerede tagrør

METALRØR

Genanvnedte metalrør fra materialebank

PLATFORM

Træbrædder fra materialebank

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Vandhuset

Om man er sejlende i kajak, eller til fods som fisker, skal vandhuset fungere som et overdække, et pausested for sundets brugere, et sted at spise sin medbragte mad, eller søge i ly for vejret, inden man fortsætter sin rejse ud i landskabet. Vandhuset placeres enten ved Nord- eller Sydkanalen, huset går på tværs af kanalen, således at det er funderet på hver sin side af å-forløbet. En nedlagt ladebygning af passede størrelse, modificeres således at en åbning strækker sig over åen, og muliggør gennemsejling. Hvis den originale beklædning fra laden kan genbruges, vil dette være ideelt.

Anvendte materialer

TRÆKONSTRUKTION

Konstruktion fra nedlagt ladebygning

BEKLÆDNING

Trapezplader fra materialebank

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Mosehytten

I mosehytten kan man komme op og kigge i elleskovens trætoppe, og få glimt af mosen mellem grenene. Her kommer man ind i den dybe mose, et sted man sjælden kan færdes. Her kan man lære om mosens hemmeligheder, dets økosystemer, dyrearter og planter. Mosehytten skal bygges af træbrædder fra omkringliggende nedrevne bygninger. Beklædningen skal behandles ved brug af BurntWood, som er en bæredygtig og vedligeholdelsesfri overfladebehandling.

Anvendte materialer Træ fra materialebank efterbehandlet med afbrænding.

FACADEBEKLÆDNING

INDVENDIG BEKLÆDNING + GANGBRO

Træbrædder fra materialebank

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Vandshelters

I Vandshelterne, kan man som sundets brugere overnatte i naturen. Vandshelterne ligger ude på vandet, og er forbundet via broer, til land. Shelterne skal give folk en følelse af, at være på sundet, og give muligheden for et nyt perspektiv af sundet, ude fra vandet. Shelterne kan placeres flere strategiske steder i landskabet, og kan derved skabe et netværk af overnatningsmuligheder, der opfordrer til flerdages udforskning af Kolindsund. Siloer fra nedlagte landbrug modificeres, således at det kan skabe et shelter til overnatning.

Anvendte materialer

SHELTERS TAG

Modificeret nedlagt korneller fodersilo

SHELTERS FACADE

Træbrædder fra materialebank

GANGBRO

Træbrædder fra materialebank

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr/landskab

Siloen Fra toppen af Silotårnet, kan man skue ud over Kolindsunds forandrende landskab. Silotårnet skal placeret midt i naturen, langt fra dets originale beliggenhed. Det kommer til at stå, som et minde fra fortiden, om Sundets rige landbrugshistorie. En kornsilo fra et nedlagt landbrug modificeres, således at man kan komme op i toppen af siloen, og det derved kan fungere som et observationstårn.

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar

Anvendte materialer

Modificeret nedlagt korn - eller fodersilo

Vandets Veje, Grenaaens Vandopland Forslag, januar 2025

Schønherr

TÅRN

Materiale udarbejdet af:

Schønherr PAX architects LE34

Jacob Wamberg

med bistand fra WSP ingeniør

Landskab og planlægning

Forvaltning og lovgivning

Kunsthistorie

Pumpesystemer