Issuu

Den Blå Metropol

Den Blå Metropol

I snart 1000 år er København vokset organisk frem langs Øresunds store blå landskab. Fiskeri, handel og transport har drevet væksten, fra vikinge bosætninger til moderne handels- og industriby.

De sidste 100 år er udviklingen taget til, drevet frem af moderniteten, velfærdsstaten samt informations- og videnssamfundet. Det har sat sit præg på landskabet gennem intens urbanisering, landbrug og økonomisk vækst.

I de sidste 10 år er der sket et markant skifte i den måde vi taler om og ser tendenser urbaniseringen. Den er ikke længere fyldt med optimistiske taler om vækst, men snarere optaget af udfordringer med de planetære kriser. Byen spiller en central rolle for vores fælles udfordringer med at tilpasse os klimaforandringer og skabe en værdig fremtid for de næste generationer.

Vi lever i dag i ’suset’ af den nordiske velfærdsmodel, båret af en stærk tillids- og innovations kultur samt en gunstig geografisk placering som port til Skandinavien og Baltikum. Vores Nordiske samfundsmodel skal være med til at vise vejen frem mod en mere planetær balance, der løfter både det blå og det grønne landskab frem i hierarkierne. En kulturel ’håndvending’ der griber tidsånden og favner den fremtid vi alle er en del af.

Velkommen til ’Den Blå Metropol’.

Fingerplanen 2.0 fremtiden skal vi vende ’den gamle verden’ på hovedet. Det naturlige skal løftes frem og flette sig med det menneskeskabte påny.

’Metropolplanskontoret’ 2025

En fremtidssikret udviklilngplan for hovedstadsområdet og Øresundsregionen bør drives som en fælles front på vegne af en bred gruppe relevante inetressenter. Som ’Egnsplanskontoret drev’ Fingerplanen’ frem efterkrigstiden, kunne der idag etableres et Metropolplanskontor for den bi-regionale udvikling rundt om Øresund

Ophavsret: Cobe mb@cobe.dk / 26214157

Team: Clara Kynne Schmidt - Karoline Liedtke-Sørensen Jacob Blak Henriksen - Christian Kamp Iversen - Ania Pieranska - Io Maria

Schønherr - Merete Kinnerup Andersen - Mads Birgens

Konsulenter: Deane Simpson, Professor, Det Kongelige Akademi Jonas Kornerup Jensen, EY

Fra Fingerplan til Øresundsregion

Der er ingen ende på København

Den Blå Metropol

Fingerplanen skal tænkes mere bi-regionalt. Der foreslås et nyt greb der italesætter potentialet et styrket samarbejde mellem København - Malmø - Landskrona - Helsingborg - Helsingør - Hillerød - Frederisksund - Roskilde - Køge, samt alle andre byer og mikrofamfund området. En Blå Metropol, med Øresund i centrum, som et nyt handlingsrum for regionen. Et greb der søger at begribe tidsånden, og flytte fokus fra menneskehånden til det blå rum og naturens universelle kræfter.

Den Blå Metropol vil arbejde mod at begrænse byvæksten ved at udnytte fleksibiliteten i det allerede byggede, italesætte en ny naturforståelse og forbinde regionens mange skalaer på ny. Udbuddet af varierede boformer vil være bredt og økonomisk bæredygtigt hvilket vil gavne begge sider af Øresund, og tegne et inkluderende og internationalt orienteret bysamfund med forpligtende og værdiskabene fællesskaber på tværs af by og landegrænser.

Samlet set søger ’Den Blå Metropol’ at imødekomme fremtidens behov for kollektiv ånd og øget naturkraft gennem lokal tilpasning af udfordringer indenfor identitet, klima, biodiversitet, mobilitet, økonomi og mangfoldighed.

Fra ’10 lessons’ til Fem scenarier for fremtiden

Der tegnes og beskrives fem scenarier for ’Den Blå Metropol’, som søger svar på en række samfundsmæssige udfordringer for Storkøbenhavns udvikling, beskrevet i programmet for ’Fingerplan 2.0’.

Scenarier tager samtidigt fat principperne fra ’Cph lessons’, udviklet under UIA, Verdens Kongres for Arkitektur i København. Hvert scenarie indeholder dermed en refleksion på et eller flere af de 10 principper som del af de fremtidsbilleder der tegnes og italesættes.

1. Fingerplan 2.0 - Fremhæver kvalitet og identitet påny

Fingerplanen 2.0 anses som en del af Den Blå Metropol, med fornyet hovedgreb der baseres på de tre skalaer af ‘Håndfladen’, ‘Fingerbyen’ og ‘Spidserne’. De tre skalaer definerer fingerplanen påny gennem historiske spor samt en fornyet værdisætning af landskabelige værdier.

2. Metropolringen - Bi-regional mobilitet I fremtiden skal vi ikke bygge så meget ny by, men vi har derimod brug for at styrke mobiliteten mellem de eksisterende byer. De forskellige skalaer Metropolen taler til forskellige måder at leve og besvæge sig på, her skal fremtidens transport netværk være med til at facilitere livsstil og hastighed i hverdagen.

3. Klimafonden ’Naturkraft’- Klima som den nye økonomi Strategier, værktøjer og teknologier udvikles i hastværk for at imødekomme fremtidens udfordringer med klimaet. Nye firmaer opstår og vokser frem i storkøbenhavns landskab. For at støtte udviklingen etableres en ny fond der skal styrke samarbejder på tværs af regionen og samle løsninger en fondstruktur der samtidigt vil være med til at fremme Øresundsregionen som et laboratorium af klimaløsninger

4. SigNatur - Fritiden tegner fremtiden Vores forhold til naturen ændrer sig hastigt. Alle ønsker mere natur og mere adgang til natur. En række projekter skal være med til at sikre adgang for alle til både den grønne og den blå natur.

5. Metropolplanskontoret - Lader ingen i stikken

En grøn og tryg fremtid kræver nye former for organisatoriske tiltag. Et regionsråd for ’Den Blå Metropol’ skal tage ansvar for at det politiske samarbejde omkring den fysiske planlægning på tværs af Øresund. Rådet skal tage ansvar for at der bliver taget en række ambitiøse bæredygtige greb med udgangspunkt i de planetære grænser.

Øresundsregionen

Øresund

Fingerby Håndflade Spidserne

Fingerplan 2.0

Den Blå Metropol

Hillerød

Frederikssund

Roskilde

Køge

København

Helsingør - Helsingborg

Malmø-Lund

1. Fingerplanen 2.0

Fremhæver kvalitet og identitet påny

Fremtidens by og bosætning

Der hersker stor usikkerhed om fremtidens bosætnings mønstre og befolkningsvækst. Fødselsraterne peger nedad, mens de seneste tal fra Danmarks statistik estimerer, at over 250.000 nye indbyggere vil flytte til Fingerplanens 34 kommuner frem mod 2040. Samtidigt vil et sandsynligt øget pres fra konflikt- og klimaflygtninge i fremtiden have en større effekt end vi i dag kan gennemskue. Den eneste sikkerhed er, at der højst sandsynligt vil komme flere Københavnere til hovedstadsområdet, og dermed skabe et forøget pres på den nuværende boligmasse og infrastruktur. På den anden side af Øresund vokser Malmø og samarbejdet mellem København og Malmø er blevet en stor fordel for Øresundsregionen samlet set, som (sikkert) snart vil have en fordel af den nye Storregion Øst - Danmark. Samlet bor der idag mere end 4,5 mio mennesker Øresundsregionen - en dynamisk region af eksisterende boliger eksisterende bykerner, forstæder og landsbyer, men også en region som oplever økonomisk, demografisk, kulturel og social polarisering, som et stigende pres på regionen kan risikere at uddybe frem for at udligne.

Fingerplanen som værdiskabende fællesskab En Fingerplan 2.0 skal ikke betragtes som en fysisk vækstmodel for regionen, som baseres på mere byggeri. Den skal derimod understøtte en bedre aktivering af det vi allerede har. En Fingerplan 2.0 skal sikre at alle områder bliver lige attraktive, tilgængelige og mulige at bo og trives – på trods af alder, køn, etnicitet eller indtægt. Fingerplanens grundprincipper skal fortsætte som en integreret del af regionens identitet og selvforståelse, men tage udgangspunkt i et komplekst polycentrisk bylandskab, der hænger sammen en Metropol på tværs af Øresund. Den skal binde eksisterende og fremtidige mønstre for bosætning og arbejde sammen. Regionens historiske udvikling og tidernes drømme om en bæredygtig livsstil skaber grobund for en ny definition af Fingerplanens egenart med vægt på forskellighed og autencitet i de tre skalaer af ‘Håndfladen’, ’Spidserne’ og ’Fingerbyerne’, men også befolkningen, som lever mellem fingrene skal integreres bedre det samlede netværk - mikrosamfundene. Det voksende pres på regionen har potentiale for, at befolkningstætheden indenfor den eksisterende boligmasse forøges, og nærmer sig Københavns tæthed på ca. 40 m2 bolig pr. person, fra Fingerplanens nuværende ca. 50 m2. bolig pr. person gennemsnit. Dette kræver især en samtale omkring bedre boligmobilitet, fleksibilitet og incitamenter for nye flyttemønstre.

Håndfladen - et verdenskendt brand. Den verdenskendte bykerne ’Copenhagen’ vil fortsat fungere som attraktion, der kommer hele regionen til gode. Håndfladen oplever markant stigende boligpriser og leveomkostninger, med en befolkningsvækst, der er præget af udenlandske expats, studerende og udlejningsvirksomhed til gæster og turister – et skyggetal af beboere, som kan forventes at stige takt med at ”brandet København”, lader til at tage til styrke. Håndfladen skal i fremtiden tilbyde flere mindre og fleksible lejligheder, som kan understøtte en højere befolkningstæthed end de ca. 40 m2 pr. person de er dag, inden for den eksisterende og allerede planlagte bygningsmasse. Der bør åbnes for at finde konkrete incitamenter for igen at dele lejligheder op i mindre enheder, planlægges flere små lejligheder og fællesskabstypologier,

som tilgodesér personer, som bor tæt og deler meget. Derudover bør overvejes muligheder for at begrænse spekulation i turist-lejemål, som det f.eks. også er set i andre europæiske storbyer.

Spidserne - fra købstader til knudepunkter. Byspidserne består af de gamle stolte købstæder. Med historiske bykerner, slotte og kirker, gamle penge, skove og søer og en stærk lokal-patriotisme har de fem ‘Spidser’ allerede en stærk identitet og markant politisk tilstedeværelse Fingerplanen, som individuelle selvforsynende byer. Spidserne skal være med til at flette Fingerplanens samlede kvaliteter ud et net af destinationer ved højere grad at træde i karakter som forbundne knudepunkter, som fungerer i synergi uden afhængighed af København – internt fingerplanen, men også som adgang og ’port’ til resten af landet og på tværs af grænser. Byspidserne skal i højere grad konkurrere om at tiltrække en yngre befolkning til attraktive og billigere bokvaliteter, et rigt kulturliv, iværksættermiljøer og frirum til eksperimenter, samt understøtte virksomheder, som har et større nationalt og globalt sigte.

Fingerbyen - fra forstæder til hverdagsbyer. Fingrene er et fragmenteret mellemland, der indeholder en enorm variation af by og indbyggere hovedstadsregionen. Der ligger her et enormt potentiale i at løfte, kvalificere og fortætte fingrene, til egne selvforsynende hverdagsbyer, med en styrket social sammenhængskraft. Samfund som er tæt på naturen og byen på samme tid. Men også steder, hvor der skal sikres bedre sammenhænge mellem beboernes kulturelle og økonomiske forskelligheder, hvor beboelse, erhverv, infrastruktur og industri kan fungere synergi og ikke blive betragtet som sekundært, uattraktivt eller identitetsløst. Fingerbyen står overfor en vigtig opgave, at skabe og dyrke lokale identiteter omkring stationsbyerne og en omfattende befolkningsfortætning af parcelhuskvartererne, som ligger i 15 min. afstand fra stationer. Dette kan understøttes ved at udpege udviklingszoner kommuneplanen, hvor der eksperimenteres med opdeling af parcelhuse til flere matrikler og eventuelt lemper på restriktioner for tilbygninger, som kan sikre fleksibilitet i parcelhus-typologierne.

Mikrosamfund – Bosættelser i de grønne kiler Et spættet netværk af landsbyer, landejendomme og udstykninger omgivet af landbrugsarealer og naturområder. Forbundet af bugtede og smalle landeveje, som følger gamle markveje og skel på terrænets præmisser. Et område som især efter COVID har fået fornyet opmærksomhed, som et markant alternativ til livet byen – steder som tilbyder muligheder for at leve mere selvforsynende, enkelt (måske primitivt) og efter forandrede arbejdsmønstre. Men også steder som ofte er dårligt forbundne med offentlig transport, skoler og fritidstilbud, som har behov for at udvikle og understøtte transitformer, som kombinerer det individuelle med det kollektive, uden tilførsel af mere belagt og bebygget areal. Mikrosamfundene skal gøres mere attraktive at bosætte sig i ved at åbne for dialogen omkring landzone-begrænsningerne. Der bør skabes incitamenter for at arbejde lokalt i flerbrugerhuse, styrke den sociale infrastruktur og tilbyde mere flydende grænser mellem erhverv og bolig - arbejdsliv og fritid - som tilgodesér lokalt iværksætteri.

Potentialekort for et udsnit af ’Den Blå Metropol’

2. Metropolringen

Bi-regional

mobilitet

I fremtiden skal vi ikke bygge så meget ny by, men vi har derimod brug for at styrke mobiliteten mellem de eksisterende byer. De forskellige skalaer i Den Blå Metropol taler til forskellige måder at leve og bevæge sig på, og her skal fremtidens transport netværk være med til at understøtte forskellige former for livsstil.

Metropolringen - et styrket polycentrisk netværk I den store skala styrkes forbindelserne mellem alle knudepunkter Metropolen, og et fælles rejsekort gør det muligt at bevæge sig nemt og bekvemt på tværs af Øresund, mellem regionale og lokale baner og busforbindelser. Diversiteten i transportformer understøtter forskelligartet livsstil og de varierede boformer i Metropolen. De forskellige skalaer i netværket vil bestå af Ringen, Fingrene, Mikrosamfundet og Håndfladen.

Ringen

København - Malmø - Landskrona - Helsingborg - Helsingør - Hillerød - Frederisksund - Roskilde - Køge

I den ydre ring forbindes alle ’byspidserne’ af faste baneforbindelser. Et greb der kan styrke en polycentrisk balance og aflaste trngsel i indre København. Samtidigt vil det manifestere det fysiske og mentale netværk for metropolen. Ringen vil samtidigt forbinde en række adgangspunkter til nye naturparker Den Blå Metropol.

Helsingør-Helsingborg. En fast forbindelse vil skabe redundans ift. Øresundsbroen og derved styrke robustheden i infrastrukturen. Samtidigt vil det knytte de to byer tættere forhold til handel og samarbejder. Baneforbindelser mellem både Hillerød - Frederikssund og Frederikssund - Roskilde vil slutte ringen fysisk og mentalt, samt skabe sammenhold og fællesskab mellem bosætning og aktivitet imellem ’spidserne’.

Netværket

I det indre netværk af S-tog, kystbane og letbane, styrkes bykvaliteten rundt om stationerne gennem øget byrumskvalitet og fortætning med blandet by. Stationsbyernes DNA styrkes, hvilket skaber oplevelses værdi, tryghed og større grund til at bruge netværket af stationsbyer. Et fokus på at øge kvaliteten stations og hverdagsbyer løfter værdien af områderne uden for Håndfladen, og styrker det polycentriske landskab af bosætningsmuligheder.

Mikrosamfundet

Livet mellem fingrene præges af det lokale liv hvor tid og effektivitet i det kollektive transport netværk ikke er i højsædet. Et fleksibelt netværk at førerløse busser vil udgøre det kollektive transport netværk, hvor et booking system skabe transport for alle.

Bilen vil fortsat udgøre et vigtigst transportmiddel, men den løbende reducering af små veje, i forhold til etablering af sammenhængende naturområder vil gøre det mere ueffektivt. Her kommer nye effektive cykelstier til gør eksempelvis e-cykler til et alternativ til bilen. (Jvf. Cykelbyen 2.0)

Håndfladen - Tyngdepunkt og Flaskehals

København vil fortsat være tyngdepunktet netværket med sit højeffektive mobilitets netværk af Metro, S-tog og cykelstier. For ikke at blive flaskehals systemet ligger to vigtige projekter i pipeline. Den ene at øge effektiviteten mellem Kbh-Malmø gennem enten opdradering af den eksisterende togforbidelse over Øresundsbroen eller gennem en ny Metro linie. Den anden værende en ny S-bane tunnel fra København H via Rigshospitalet til Østerport. En ny tunnel vil skabe redundans for hele S-tog nettet, og særligt gavne fingrene, hvor forsinkelser den daglige drift idag forplanter sig.

Cykelbyen 2.0

Systematiske investeringer i at opgradere cykelstier i forskellige skalaer har enorme potentialer for både transportnetværk og folkesundhed. Forskere på DTU står bag analyser der viser at investeringer fra bedre asfalt til de store træk af bedre supercykelstinet kan hæve hastigheden på cykelstier og skabe store tidsgevinster for en bred befolkningsgruppe. Desuden kan cyklisme have en enorm sundhedseffekt og være med til at reducere Co2 udledning væsentligt. Sidst men ikke mindst bruger cykel infrastruktur væsentligt mindre plads og e-cyklisme har gjort det lettere for flere befolkningsgrupper at cykle længere end de gjorde førhen.

”Den samfundsøkonomiske årlige forrentning af et netværk af supercykelstier i Hovedstadsområdet ligger på 8-11 pct., og er dermed bedre end typiske vej- og baneprojekter. Tager man højde for de nyligt opdaterede enhedspriser for sundhedseffekterne, stiger den årlige forrentning sågar til 25-28 pct.”

- Jeppe Rich, DTU

Fremtiden tilhører fritiden

Den store udfordring med fremtidens mobilitet er at vi grundet nye arbejdsmønstre og mere fritid bevæger os mere og mere uforudsigeligt. Det betyder samtidigt at flere og flere ynder at have og benytte bilen til transport, da den giver den største fleksibilitet. Flere veje er katastrofalt for ønsket om mere sammenhængskraft naturen, så der bør overordnet fokuseres på en reducering af mindre veje i nettet, så de kortlagte naturområder, biodiversiteten og dyrenes veje forbedres. (Jvf. Scenarie 3). Det betyder ikke at det gøres umuligt at køre bil, men at effektiviteten ikke prioriteres uden for det overordnede vejnet.

Til gengæld styrkes adgang til naturen med kollektiv transport (jvfscenarie 4). Stationer det grønne netværket gøres mere attraktive gennem de nye SigNatur projekter. Kobling af supercykelstier til og igennem naturområder styrkes som del af Cykelbyen 2.0. Cykel og gangstier forbedres generelt så adgang til naturen bliver til gavn for alle.

’Metropolringen’ - et styrket polycentrisk system der forbinder København nationalt og internationalt med Øresundsbroen samt etablering af den Nye Femernforbindelse.

H-H

Ringen og Netværket af regionale og lokale forbindelser

En styrket forbindelse mellem KbhMalmø samt en ny H-H forbindelse vil skabe et fleksibelt netværk for mobilitet på tværs af regionen. Et samarbejde mellem svenske og danske kollektive systemer kunne etablere et rejsekort for Metropolen, hvilket kunne styrke bevægeligheden betydeligt mellem de mange varierede eksisterende byklynger

Kbh-Malmø

Fra Øresund til Rom Med Femernforbindelsen bliver Metropolringen et knudepunkt i regionens opkobling på ’Scandinavian - Mediteranen Corridor’, en del af det Europæiske netværksprojekt TEN-T. Den nye forbindelse gøre bosætning og turisme regionen mere attraktiv.

Co-Ma

Hamborg

Munchen

Brennero

Rom Palermo

Aarhus

Aalborg

Padborg

Stockholm

Oslo

Helsingør Skåne

Hillerød - Aresø

Frederikssund - Roskildefjord

Køge Femern

Malmø Øresund

Roskilde Storebælt

Hamborg Syderuropa

Lund Bornholm Polen

Stockholm - Oslo

Odden - Aarhus Jylland

København

Kattegat Isefjord

3. Klimafonden ’Naturkraft’

Styrker klimaet som den nye økonomi

Vådområdslandbrug

Bælgfrugtlandbrug

Vådområdslandbrug

Energimarker

Grønne fragmenter i monoton produktionslandskab

Et globalt centrum for klimaløsninger

Den Blå Metropol vil facilitere et klima laboratorium for hele EU, der trækker investeringer til fra hele verden, og viser hvordan vi kan håndtere klima udfordringer i alle skalaer. Et mødested for forskere og professionelle indenfor klimaplanlægning, samt et hub for start-ups og etablerede virksomheder der udvikler og producerer fremtidens klimateknologier.

’Det ville være oplagt at investere i store fælles europæsike projekter, som flere lande kunne få gavn af’ - Margrethe Vestager

Som en parallel til Medicon Valley vil Klimafonden forbinde og trække på ressourcer fra vidensinsitutioner som universiteter og virksomheder fra hele Øresundsregionen.

Mere Natur som udgangspunkt

Der skabes afsæt for en ny naturforståelse i Øresundsregionen. ’Naturkraft’, vil kortlægge sammenhænge i naturen for hele den ’Den Blå Metropol’. Herved defineres tre typer af klimaøer. Natur, Produktion og By, som hver især vil pege på en række af løsninger for fremtidens klimaudfordringer, med afsæt i de Planetære Grænser.

Udgangspunktet for kortlægningen er rapporten: ”Mere, bedre og større natur i Danmark” fra Københavns Universitet. Rapporten foreslår konkret, hvor man i Danmark kan etablere store sammenhængende naturområder. Grundlaget er eksisterende områder, suppleret med arealer, der tages ud af skov- og landbrug. I alt foreslås 239 områder i DK, hvoraf 149 kategoriseres som de vigtigste. Samlet

set kan de udgøre 20% af Danmarks landmasse og dermed bringe Danmark tættere på EU’s mål om 30% beskyttet natur inden 2030.

’Den Blå Metropol’ vil arbejde mod en mere ambitiøs andel af natur mod 2030, som eksempelprojekt og rollemodel for Danmark og EU. Naturområderne betragtes derfor kun som et minimum og en begyndelse på en langt mere vidtrækkende udvikling.

Netværket - Den sammenhængende Natur

Analysen af de vigtigste vandskel, topografier, jordbundsforhold og jordtyper på Sjælland, gør et organisk netværk af mulige forbindelser synligt, som forstærker kraften naturområderne og sætter dem i en sammenhæng. Her har særligt ådale på flere måder et stort potentiale forhold til bevarelse af den biologiske mangfoldighed og står centrum for skabelsen af større sammenhængende naturområder. En genopretning og udvikling af naturen omkring vandløbene, også uden for større sammenhængende naturområder, øger naturindholdet generelt samt den biologiske sammenhængskraft i landskabet for artsspredning.

Kortlægning som afsæt for ’Klima øer’ Et natur- og landskabs kort over Nordsjælland tegner sig nu på ny. Naturen bliver det gennemgående, strukturerende element, som fortsætter over Øresund og ud i fjordene. Naturen bliver ikke blot det, der er imellem, men det der strukturerer alt andet, når det krydser og flyder gennem landskabet. Inden for dette danner klimaøerne sig, et nyt landskabsgreb for både produktion, naturparker og klimasikring.

Energimarker

Bælgfrugtlandbrug

Vådområdslandbrug

Sammenhæng og mangfoldighed

Snit gennem klimaøer

Netværk

4. SigNatur

Fritiden tegner fremtiden

Natur er velfærd, og oplevelser i naturen betyder meget for vores velbefindende. Interessen for at besøge og forstå naturen bedre er vokset enormt siden Corona pandemien. En ny ’Blå Metropol’ med fokus på natur og klimaløsninger i forskellige skalaer vil være et trækplaster for både klimaturisme og forskning. København som by og smeltedigel for ’livability’ skaleres til et fornyet fokus på regional sammenhæng, med ny tiltrækningskraft omkring konkrete projekter med klimamålene, det antropocæne og de planetære grænser. De fleste byer og kommuner i regionen er allerede attraktive destinationer med bymæssige klimaprojekter, men landskabet og naturen skal supplere med nye attraktioner og oplevelser i de nye klimaøer.

”Omkring hver fjerde turist Europa rejser efter naturoplevelser, så beskyttet natur og turisme udelukker ikke hinanden, tværtimod”

- Carsten Rahbek

SigNatur oplevelser

For at nå naturområderne og gøre dem oplevelige, men samtidig klare at placere dem under beskyttelse og bevarelse af biodiversiteten, etableres en række markante destinationer i landskabet. Den offentlige transport kobles til naturområderne, markerer udsigtspunkter, bevægelseslinjer, og klare afgrænsninger. Hver park med sin egen signatur. SigNatur projekterne kan indeholde konkret infrastruktur som gangbroer, stier, men også landskabssammenhænge, udsigtspunkter og andre præcise indgreb og placeringer landskabet. De bliver til symboler for naturparkerne, vartegn, mødested – naturens kollektive erindring.

Ture: Mellem herregård og lyse skove, hvor hærfuglen er vendt tilbage: observationsstationer og nye forbindelser

Bugten: Det iltfattige hav, skal genoplives ved at indtænke økologiske netværks konsekvenser for havet. Her tænkes iltrig og rensende produktion af musliger, der kan give liv tilbage til de livfattige vande.

Nye forbindelser og stisystemer til vandretur

Skibet: Roskildes yderplacering fingerplanen giver mulighed for at skabe en overgang fra byen til naturen på bedst mulige måde.

Fingrene ’vokser’ ud i det naturlige netværk.

Bækken: Vestegnspassagen der på tværs af ’fingrene’, giver en rekreativ og naturlig karakter til den tætte by. Forbindelsen fra Vestskoven til bugten giver karakter.

Løsen: Et kulturlandskab synergi - hvor flere landskaber mødes.

Kollektiv transport sammentænkes med de nye natur destinater.

Sammenhængen mellem programmer prioriteres så der opstår inklusion landskabet.

Parken: Det kulturlandskabelige spor i Dyrehaven forstærkes, så økologisk udvikling og rekreativ udfoldelse går hånd i hånd

Freden: Den rekreative korridor fra København mod skoven, der samler både flora, fauna og mennesker. Økologi og rekreation er indlejret i hinanden - understøtter et landskab i balance.

Sundet: Hornsherred sammenkobles med det økologiske netværk, så Frederikssund ikke markerer enden på Fingerplanen men begyndelsen på noget nyt.

Værket: Kulturlandskabet i Frederiksværk er et af landets mest markante - denne identitet viderebygges med et fokus på at styrke stedets kulturlandskabelige egenart.

Netværk og sammenhænge natur styrkes langs vandets veje.

SigNatur projekter udføres som landmarks og adgangspunkter for mere tilgængelighed til naturparker og natur oplevelser

Fredensborg

5. Metropolplanskontoret

Lader ingen i stikken

Et samlende råd for fremtiden Øresundsregionen definerer en ny form for fællesskab en globaliseret og kompleks verden. Metropol-tanken er ideen om et fællesskab, der går på tværs af forskelle, barrierer eller modsætninger mellem by og land, kultur og natur eller det lokale og regionale. Den blå metropol er et samlende projekt, og det er dens potentiale.

Metropolrådet bliver den egentlige fysiske organisation, der skal drive processen med at etablere, samt facilitere, en samlet regional strategi på tværs af Øresund. Et forpligtende politisk partnerskab, der kan løfte komplekse og tværgående problemstillinger og sikre de brede løsninger også bliver integreret lokalt. Den holistiske løsning forstår sammenhængen i den globale nødvendighed, for at sikre den lokale succes.

Fra konkurrence-stat til bio-region

Verden og vores liv er ikke blevet mindre kompleks de seneste år. De udfordringer vi står overfor, kender ingen administrative grænser. De er gennemgribende og tværgående, og udfordrer

Scenarie Kick-off

1. Fingerplan 2.0 - Kommunal samling

Med udgangsunkt Kortlægning af Klimaøerne vil bosætning Storkøbenhavn udvikle sig nye kvalitative mønstre. En række workshops sættes op mellem danske og svenske bysamfund, grupperet efter skala og beliggenhed.

2. Metropolringen

En ny mobilitetsstrategi for Den Blå Metropol sættes søen og der arbejdes mod at skabe et regionalt rejsekort for Øresundsregionen. Huller i det kollektive netværk identitficeres, og der ligges en samlet investeringsplan for de fremtidige lokale løft metropol-ringen.

3. Naturkraft

Kortlæging af naturområder beskriver en overorndet strategi for de forskellige klimaøer og deres potentialer i fremtidens Blå Metropol.

4. SigNatur

I samarbejde med Wonderfull Copenhagen beskrives en ny strategi for sammenhæng mellem det rekreative og det nye ’klima laboratorium’ i Den Blå Metropol.

5. Metropolrådet

Et nyt råd etableres Øresudsregionen på tværs af forskellige sektorer for naturgenopretning, klimatilpasning, vidensinstitutioner. Læring fra organisationen Copenhagen Capacity og Medicon Valley og andre klyngeorganisationer fungerer som inspiration for arbejdet.

hele vores eksistensgrundlag. Dette råber på en ny måde at organisere vores udvikling på – fra et administrativt organiseret kommune-landskab, der er i konstant konkurrence mod hinanden om at tiltrække ressourcestærke borgere, til et kvalitativt og løsningsorienteret regions-fællesskab, der kan styrke vores samlede position i verden.

Vi skal væk fra en menneske-centreret og økonomisk drevet udvikling, og i stedet se på vores fælles udfordringer samt potentialer som grundlaget for vores samlede udvikling. Omdrejningspunktet bliver en fælles identitet (eller ”signatur”) for det regionale projekt – vores natur og dens genoprejsning. Derfor flytter fingerplanen også sit tegnede fokus fra håndfladen som centrum, den historiske bymidte, til det fælles blå midte og grønne sammenhæng.

En grøn og tryg fremtid kræver nye former for organisatoriske tiltag. Et regionsråd for ’Den Blå Metropol’ skal tage ansvar for at der bliver taget en række ambitiøse bæredygtige greb med udgangspunkt de planetære grænser.

Det tværfaglige råd De komplekse og holistiske løsninger kræver tværfaglighed, og det skal manifesteres i det fysiske råd. Vi skal snakke kompetencer fremfor mennesker, i et tværfagligt råd, hvor alle får en stemme. Planter, dyr, biodiversiteten, klimaforandringer, samfundsøkonomi, kollektiv infrastruktur, innovation, socialpolitik mm.

Det bliver rådets ansvar at sikre, at tingene hænger sammen, og at lokalisere og prioritere den stører sammenhæng. De skal bygge bro på tværs, og lokalisere de manglende led i den samlende strategi – fra nødvendige investeringer i den kollektive infrastrukturelle sammenhæng, sammenhængende skovgenoprejsning mm.

’Rådet’ skal drive processen med at etablere og drive en regional strategi for de 5 scenarier, på skuldrende de 10 Cph Lessons fra UIA. Nedenfor foreslås en række af initiativer der kunne kickstarte et sådant råd, med forslag til en rækkes målsætninger og nedslag i planen.

Fase 1

’Søstjerne’ planen

En ny bosætningsplan for metropolen udvikles med udgangspunkt et nyt fælles værdisæt baseret på klimatilpasning og de planetære græsner. Som udgangspunkt for arbejdet opsættes en række dogmer der skal begrænse ny byvækst og fortætte den eksisterende by.

Øresunds rejsekortet

Velfærds mobilitet på tværs af hele regionen er nu tilgængeligt gennem et regionalt rejsekort.

Metropolringen forstærkes med nye infrastrukturelle projekterbroer, letbaner, BRT løsninger, regionale cykelruter mm.

Klimaøerne

Strategien for klimaøerne sættes i værk af Klimafonden ’Naturkraft’. Arealer forhandles mellem de mange ejerskaber til en samlet landskabsplan for naturgenopretning og produktionslandskaber.

Wonderfull Øresund

Et nyt narrativ for Regionen med afsæt ’Den blå Metropol’ søsætter et nyt perspektiv for både rekreatin, turisme og bosætning.

TheBlueMetropole.org

Et nyt organg for adgang og information til forskning og forretningsudvikling omkring klima og bæredygtig byudvikling fungerer som selvstændig enhed. Den rejser kapitalt til egen drift via medlemskaber og EU midler, mens den faciliterer netværk mellem investorer og start-up’s og sikrer tværgående og holistiske løsninger for en samlet region.

’Metropolplanskontoret’ 2025

Målsætning - Cph Lessons

1. Værdighed og handlemulighed for alle mennesker er grundlaget for arkitektur. Der er ingen skønhed i eksklusion

2. Mennesker i særlig risiko for at blive ekskluderet af samfundet skal tilgodeses først, når vi bygger, planlægger og udvikler.

3. Eksisterende byggeri og infrastruktur skal altid anvendes først.

4. Nyt byggeri og infrastruktur må ikke ødelægge naturområder.

5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal understøttes, uafhængigt af bygget kontekst.

6. Jomfruelige ressourcer må ikke anvendes i byggeri, hvor genbrug er muligt.

7. Byggeri og byggepladser må ikke producere eller efterlade affald.

8. Lokale, biogene og fornybare materialer skal vælges først når der bygges

9. Alt byggeri og infrastruktur skal optage mere CO2 end det udleder

10. Udvikling, planlægning og byggeri skal bidrage til vand-økosystemer og tilgængeligheden af rent drikkevand.