Arkitekter skal ind i det politiske maskinrum // Agenda Earth // Forventninger til BR28 // Fingerplan 2.0 // Håbet om demokratisk genopbygning af Ukraine // Slaatto Morsbøl og alkymiens svære kunst // Byen som uendelighedstegn
Sammenhold og fællesskab på Kulturmødet Mors
Unge tegnestuer finder fællesskabet på Fyn
Hvilket sted vil du fremhæve på Arkitekturens Dag?
Af Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen
Vi lever i en tid med store forandringer. Sådan har vi sagt i nogle år. Men her i starten af 2025 synes det hele at ryste lidt mere under os. Geopolitiske spændinger, klimaforandringer, biodiversitetskrise – alt sammen tættere på end nogensinde. Vi mærker det globalt, og vi mærker det lokalt.
I en tid, hvor uforudsigeligheden vokser, bliver fællesskaber vigtigere end nogensinde.
Et af de vigtige fællesskaber er Arkitektforeningen – fagligt, socialt og kulturelt. Det er her, vi arkitekter samles for at diskutere udfordringerne, forstå forandringerne og træde nye stier sammen mod en mere bæredygtig verden. Tiden kalder på, at vi står skulder ved skulder – for at gøre os robuste sammen og for at definere det værdigrundlag, som vi ønsker at bygge på i fremtiden.
Mens verden – både i USA og flere steder i Europa – på mange måder ser ud til at skue tilbage til en tid før den grønne omstilling og #MeToo, er der heldigvis meget, der trækker i en anden retning. Ikke mindst i arkitektfaget, hvor der sker store forskydninger lige nu. Erkendelsen af byggeriets markante klimaaftryk og ressourceforbrug har skabt en ny bevidsthed i faget og et spændende mulighedsrum. Når vi tegner og planlægger her i landet, men i høj grad også på de udenlandske markeder, kan danske arkitektvirksomheder –med denne grundholdning og viden – være medskabere af nye, meningsfulde løsninger.
Nye praksisformer vinder frem, og genanvendelige og biogene materialer skaber nye muligheder og nye æstetiske erfaringer. Det står klart for de fleste herhjemme, at vi skal bevare og transformere frem for at rive ned og bygge nyt, som vi har gjort i årtier. Tegnestuen pihlmann architects’ transformation af Thoravej 29 i København står som et billede på denne nye tid. Men det står ikke alene. I Arkitektforeningen har vi blandt andet samlet en række inspirerende transformationer fra nogle af landets lovende vækstlagstegnestuer i publikationen De forhåndenværende søm, som du kan finde på arkitektforeningen.dk. Der er mange flere gode eksempler på renovering og transformation, der kan inspirere fremtiden.
Med de nye tilgange til byggeriet forandres arkitektens rolle – både etisk og praktisk. På den ene side ser vi en ny nøjsomhed og langsommelighed,
hvor tid til undersøgelse og analyse bliver en værdi i sig selv. Og ikke mindst en forståelse af naturens forbundethed og betydning for alt levende. På den anden side buldrer teknologien frem. AI er ved at blive et fast værktøj i hverdagen på mange tegnestuer. Det sætter et helt nyt tempo og giver spændende muligheder i den store skala, hvis vi bruger det rigtigt.
Omstillingen til et langt mere bæredygtigt byggeri kræver udvikling på alle fronter. Det starter med god planlægning – både af byer og landskaber. Med Den Grønne Trepart er der skabt grundlag for den største omlægning af det danske landskab i 200 år. Det er afgørende, at arkitekterne er med. Med projektet Vandets veje har vi sammen med Dreyers Fond givet fire teams af arkitekter og landskabsarkitekter mulighed for at sætte billeder på fremtidens kulturlandskab ud fra præmissen om, at vi lader vandet flyde frit. Det ser vi frem til at præsentere i foråret – og bringe ind i debatten, når kommunalpolitikerne går til valg i november.
Med det udfordringsbillede, som tegner sig i kommunerne, har vi som arkitekter alle tiders mulighed for at blande os i den offentlige debat, vise hvad vores fag rummer, og byde ind med løsninger til politikere – både i kommunerne og på Christiansborg. Og med ansættelsen af Tobias Zacho Larsen som politisk direktør er vi nu endnu bedre rustet til at tage fat på centrale dagsordener og koble vores faglige projekter og medlemmernes viden til de aktuelle politiske debatter.
På den foreningspolitiske front arbejder vi for at gøre foreningen endnu mere åben og inkluderende. Vi hører fra vores medlemmer, at det kan være svært at finde vejen ind i foreningsarbejdet. Det vil vi gøre enklere. Alle skal kunne tage aktivt del i fællesskabet. Ikke mindst har vi fokus på at vise vejen ind for studerende og nyuddannede med flere relevante tilbud. Med FORUM for Arkitektur har vi også skabt et fundament for det tværfaglige møde mellem alle, der arbejder professionelt med arkitektur. Vi arbejder for en forening, der også er relevant for fremtidens medlemmer.
I denne forandringens tid fastholder vi i Arkitektforeningen vores fokus på at være sammen og tage ansvar for at bidrage til byggeriets grønne omstilling. Jeg glæder mig til at tage de næste skridt sammen med jer.
Agenda Earth er et initiativ, der sætter ord og billeder på fremtidens byggede miljø og landskaber og afsøger de lovgivningsmæssige rammer, der skal muliggøre det. Med initiativet har vi skabt en platform, der rammesætter og understøtter samtalen om og udviklingen af den bæredygtige forandring. Det gør vi inden for de tre spor NATUR, MATERIALER og TRANSFORMATION.
Desuden danner Agenda Earth ramme om projekter og tiltag på tværs af sporene, der tager fat i temaer som lovgivning, adfærd og etik. Du kan blandt andet følge med i samtalerækken Arkitektens etiske dilemmaer, som kører frem til maj 2025 – og siden udkommer som podcast.
Initiativet drives af Arkitektforeningen og udvikles løbende i samarbejde med Dreyers Fond og Advokatsamfundet – og er støttet af Dreyers Fond.
I tredje samtale af Sensing Earth var omdrejningspunktet arkitektens rolle og praksis i en ny virkelighed – og forandringens kraft gennem fællesskaber. På billedet ses Sinus Lynge, arkitekt MAA og partner i EFFEKT, samt forfatter Josefine Klougart. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen
Erkendelsen af, at vores klode er under pres, og at byggeriet ikke kan fortsætte som hidtil, har skabt en ny bevægelse og åbnet et mulighedsrum for arkitekturen.
Det rejser afgørende spørgsmål om, hvordan vi genopretter balancen i naturen gennem vores måde at bygge og planlægge på. Det skal føre til en fornyet refleksion over arkitektens rolle og vores tilgang til ressourcer, metoder og byggetraditioner. Og det kalder på en ny værdisætning af både nyt
og gammelt, en gentænkning af æstetiske præferencer og et fokus på behovet for en bæredygtig byggeskik. Samtidig stilles der spørgsmål til de juridiske rammer og strukturer, der påvirker arkitektens arbejde og fremtidige praksisformer.
Med de tre Agenda Earth-projekter – Sensing Earth, Implement Materials og Vandets veje –ønsker vi at undersøge og besvare disse udfordringer. Du kan læse mere om projekterne på de følgende sider.
Første samtale i samtalerækken Sensing Earth stillede skarpt på sproget, og hvilke begreber og refleksioner der kan indfange og beskrive det paradigmeskifte, vi ser i disse år. Forfatter Amalie Smith modererede samtalen i haven til House14a af pihlmann architects. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen
“Vi skal ikke bare samles for at samles, men bruge fællesskabet til at finde nye stier, som vi sammen kan betræde mod en ny arkitektonisk praksis.”
Marianne Krogh, kunsthistoriker og ph.d. i arkitektur, leder af projektet Sensing Earth
“Det er værd at bemærke, at nogle af de største og vigtigste samtaler i disse år finder sted hos arkitekterne og præsterne.”
Josefine Klougart, forfatter
Arkitekturen står midt i et paradigmeskifte – fra et globaliseret produktions- og forbrugssamfund til en ny nænsomhed over for vores klode og natur. Men hvad betyder dette skifte for vores forestilling om det gode liv? Hvordan sætter vi ord på det, og hvilken betydning får det for arkitekturen og de rammer, den udfolder sig indenfor?
Disse spørgsmål bliver belyst i delprojektet Sensing Earth gennem en samtalerække, en tekstsamling og en udstilling. Samtalerækken består af fire dialoger mellem arkitekter, forfattere, sociologer, biologer og jurister. De første tre samtaler fandt sted i 2024, og den fjerde og sidste afholdes den 18. marts 2025. Indsigterne fra samtalerne samles i tre tekstsamlinger, der udgives løbende.
Tekstsamlingerne kan købes med medlemsrabat i Arkitektens Butik:
HALM: “Byggeri med halm”
Team Tegnestuen LOKAL, ved arkitekter MAA Morten Bang og Christopher Carlsen og JDH-Byg.
HAMP: “Hampe- og planteskærvebeton”
Team: Tegnestuen BRIQ, ved arkitekt MAA
Espen Lunde Nielsen m.fl., og Havnens
Hænder i samarbejde med NEXT Nørrebro, HusCompagniet og Kai Dige Bach.
GRÆS: “Fra bi-produkt til bio-komposit”
Team: pihlmann architects v. arkitekt MAA
Søren Pihlmann og Julian Christ, ph.d., MSc og postdoc i biogene materialer ved Københavns Universitet.
PIL: “Pilefacade”
Team: Schmidt Hammer Lassen, facadeentreprenørvirksomheden Staticus samt Pilebyg og designvirksomheden MOOW.
– på vej mod en ny fælles byggeskik
Udviklingen af nye biogene materialer bliver afgørende for at reducere byggeriets samlede CO2-aftryk – uanset om der bygges nyt, renoveres, transformeres eller repareres. På tegnestuer, i forskningsinstitutioner og blandt materialeproducenter spirer en ny generation af naturlige og cirkulære materialer frem. Nogle befinder sig stadig i en tidlig udviklingsfase, mens andre nærmer sig godkendelse og implementering.
Med delprojektet Implement Materials under Agenda Earth har Arkitektforeningen og Dreyers Fond skabt en platform, der fremmer udviklingen og implementeringen af de mest lovende materialer. Projektet består af tre udviklingsforløb med fokus på henholdsvis groede materialer, genbrugte materialer og gravede materialer. Arkitekter, håndværkere, forskere og producenter samarbejder om at udvikle bygningsdele af 100 procent
biogene materialer, der kan indgå direkte i byggeriet. De to første udviklingsforløb, der fokuserer på groede og genbrugte materialer, er allerede i gang og forventes afsluttet i henholdsvis foråret og efteråret 2025.
Gennem workshops og møder med eksperter deler deltagerne viden, erfaringer og udfordringer. Resultatet af forløbet med groede materialer præsenteres i en udstilling for hele byggebranchen i foråret. Her får besøgende mulighed for at opleve og undersøge nye bygningsdele skabt af groede materialer samt høre om de tekniske og juridiske udfordringer, som holdene har mødt og løst undervejs.
Læs mere om Implement Materials:
Billedet modsatte side: Espen Lunde Nielsen fra tegnestuen BRIQ og tømrer, konstruktør og underviser Janus Hoon Jang fra NEXT arbejder med udvikling af hampeskærvebeton. Her ses de i Den Røde By, som er efterisoleret med hampebeton i blokke. (Materialet ses på billedet i midten). I Implement Materials eksperimenterer de med en insitu-støbning, hvor hampebetonen er blandet op med raps, solsikke og jordskokker. Foto: Jonas Petri, Arkitektforeningen
Hvordan kan et kapelanlæg, tegnet og opført i 1954, blive et arkitektonisk foregangseksempel på en transformation med et minimalt klimaaftryk?
Det gamle kapelanlæg på Frederiksberg Hospital er centrum for et åbent call, der bygger bro mellem tematikkerne og læringen fra Agenda Earths to delprojekter, Implement Materials og Sensing Earth. Opgaven for de udvalgte hold, bestående af arkitekter, kunstnere, håndværkere og andre fagfolk, er at udvikle en kollektiv udstilling i form af 1:1 transformationsgreb på det historiske kapelkompleks.
Udstillingen skal demonstrere nye metodikker og tilgange til transformation, reparation og brug af genbrugsmaterialer. Fokus er på, hvordan man ved udelukkende at arbejde med det eksisterende kan skabe noget nyt og værdifuldt. Kapelanlæg-
get vil således stå som en stærk manifestation af, at en ny bæredygtig byggeskik er under udvikling. Transformationsprocessen kan følges på stedet i foråret og sommeren 2025. Fra september til oktober 2025 åbner udstillingen for offentligheden og vil danne ramme om arrangementer, workshops og andre aktiviteter. Hold øje med datoer for åbning og arrangementer i Arkitektforeningens nyhedsbrev.
De tre cases i Vandets veje
Grenaaens Vandopland: Schønherr, PAX, LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg.
Skjern Å-systemet: SLA, ReVærk og Arendse Marie Gulløv, økologisk landmand og underviser i permakultur.
Delvandopland Kornerup Å ved Roskilde: TREDJE NATUR, Sophie Sahlqvist Landskab, Arkaia, Artelia og ILC (Integrated Living Community).
Illustration: Kajak-shelter af PAX og AI fra visionsscenariet
‘Kolindsund tilbage til fremtiden’ af teamet Schønherr, PAX, LE34 og kunsthistoriker Jacob Wamberg
Hydrologer, biologer og landskabsarkitekter har talt om det længe: Vi får stadig mere vand på land, fra kysterne, fra oven og fra neden. Derfor kommer vi ikke længere uden om at planlægge med vandet, fremfor udelukkende at bekæmpe det.
Men hvordan vil de danske landskaber se ud i fremtiden, hvis vandet får lov til at flyde frit? Hvad vil det betyde for vores fødevareproduktion, bosætning, biodiversitet og vores fortælling om det danske kulturlandskab? Det er kernespørgsmålene i delprojektet Vandets veje, som ligeledes gennemføres som en del af Agenda Earth.
Tre fremtidsscenarier
På baggrund af et åbent call, som Arkitektforeningen og Dreyers Fond udskrev i maj 2024, har tre tværfaglige teams, ledet af nogle af landets vægtige landskabstegnestuer, arbejdet på at udvikle scenarier for naturgenopretning i tre forskellige vandoplande i Danmark: i henholdsvis Grenaa, Vejle og Roskilde. I starten af marts 2025 blev de grøn-blå scenarier præsenteret for politikere og kommunale beslutningstagerne. I foråret samles visionerne i en publikation sammen med en række andre eksempler på planlægning med vand til inspiration for kommunale planlæggere og beslutningstagere i hele landet.
En politisk løftestang
Projektet Vandets veje spiller ind i hele den omfattende opgave med at genoprette store dele af naturen i Danmark, og med aftalen Grøn Trepart, som faldt på plads i efteråret 2024, har projektet ramt en politisk åre. Samtidig kæmper flere og flere kommuner med vand i byerne og med at sikre
deres kyststrækninger. Derfor vil Arkitektforeningen bruge projektet som løftestang til at sætte vand på dagsordenen op til kommunalvalget 2025.
Det blå Danmarkskort
Som en del af projektet Vandets veje er der udviklet en serie af nye blå Danmarkskort. Kortene, som er udviklet i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og GEUS, illustrerer og byder på fortællinger om vandet og den måde, vi anvender arealerne på i dag, og de konsekvenser, det skaber. Kortene viser det naturlige vandsystems mange sammenhænge og dynamikker både under overfladen og i terrænet og peger ind i en mere helhedsorienteret og naturbaseret håndtering af vand på tværs af kommunerne.
Studenterkonkurrence på
Langeland og Nordfyn
Studenterkonkurrencen Udsyn – ekstra: Giv plads til naturen efterspørger visionære bud på fremtidens landskabs- og bybilleder. Konkurrencen udforsker, hvordan vi kan leve med vandet og udnytte det som en ressource til naturgenopretning. Caseområderne er Langeland og vandløbsoplandet til Lumby Strand nordvest for Odense. Konkurrencen vakte stor interesse på Langeland, hvor flere fynske medier deltog, da et hold studerende fra Det Kongelige Akademis arkitektuddannelse var på site visit.
Læs mere om Vandets veje:
Cecilie Morsbøl og Thelma Slaatto tog pause fra studiet for at udforske skrald som byggemateriale og vandt Udsyn 2024. I dag skaber de kreative løsninger med materialer fra nedrevne bygninger – og inspirerer en lydhør branche.
Det førte til idéen om at genanvende tilsyneladende udtjent beton og sikrede dem vindertitlen for Arkitektforeningens prisopgave Udsyn 2024. Med projektet “Fra betonfragment til byggesten” viste de, hvordan en bunke kasseret beton kan tilskæres til smukke ‘mursten’ i en kvalitet, som minder om terrazzo.
“Prisen satte os på branchens radar og gav os modet til at starte egen tegnestue,” fortæller Cecilie Morsbøl. Under navnet Slaatto Morsbøl arbejder de nu fra et lille kælderstudio i København, hvor de eksperimenterer med genbrugsmaterialer.
“For os ligger udfordringen i at bygge med det, der allerede findes, og omsætte det til nye designløsninger. Vi jagter ikke den klassiske genbrugsæstetik, men følelsen af alkymi – dét at tage noget, der er sjælløst og give det en ny værdi,” forklarer Thelma Slaatto.
Duoen finder ofte inspiration i tilfældige møder og materialer. En dag på et loppemarked spottede de en væg i frostsprængte sten, der satte gang i tanker om at genbruge hullede mursten på nye måder. ”Kan man vende begrænsning til en styrke? Det er sådan, vi tænker og arbejder,” siger Cecilie Morsbøl.
Genanvendt beton i praksis I samarbejde med blandt andet murermester Max Kejser Mortensen fra Byggeselskabet C.F. Hansen, CEBRA Architecture og Realdania By & Byg arbejder de nu på MiniCO2 Etagehus BETON i Fredericia. Her bruges genanvendte betonfragmenter som facadeelementer.
“Vi har været med i designprocessen og har muret en mockup sammen med Max – for at sikre, at be-
tonelementerne går op i forbandt, at det kan holde, og for at teste sugeevne osv. Det er spændende at arbejde sammen med en stor tegnestue og også opleve, at vi har noget at bidrage med. Samtidig lærer vi en masse om, hvordan man arbejder med store projekter, tidsplaner, økonomi og kommunikation,” siger Cecilie Morsbøl.
Et partnerskab om bæredygtighed Slaatto Morsbøl har også indgået et samarbejde med nedrivningsvirksomheden LH Hockerup for at integrere nedrivningsmaterialer direkte i nye byggerier.
“Samarbejdet handler om at tænke hele processen omvendt. Så vi starter med at se på, hvilke materialer, der findes i forvejen, før vi går i gang med at tegne. Sådan har man jo egentlig arbejdet gennem det meste af historien,” siger Thelma Slaatto, og hun uddyber: “For os er det vanvittigt spændende at være en del af en udvikling, hvor det at arbejde med bæredygtighed ikke handler om begrænsning, men bliver en kreativ og legende proces.”
Udsyn 2025: Alkymiens kunst Som vindere af sidste års Udsyn har Cecilie Morsbøl og Thelma Slaatto formuleret prisopgavens tema i 2025, Alkymiens kunst – en opfordring til arkitekter og studerende om at genopfinde udtjente bygninger og materialer.
“Det handler om at se sig selv som en moderne alkymist. Og om at bruge kreativitet, teknologi og respekt for det eksisterende til at skabe arkitektur, som ikke bare forbruger, men også bidrager. Vi håber, at rigtig mange kan se sig selv i den udfordring,” afslutter de.
“Prisen satte os på branchens radar og gav os modet til at starte egen tegnestue.”
Cecilie Morsbøl, stud.arch. MAA
Om Udsyn
Udsyn er en årlig prisopgave, der udskrives af Arkitektforeningen. Hvert år efterlyser vi bud på, hvordan arkitektfaget kan bidrage til en udvikling mod en absolut bæredygtig fremtid. Følg med i Arkitektforeningens nyhedsbrev.
Modsatte side: Æreskalejdoskopet gik i 2024 til BRFfonden for håndværkskollegierne. Her er det Horsens, tegnet af Cubo Arkitekter og Danø Arkitektur med landskabsdesign af Schønherr.
Foto fra Fonden for Håndværkskollegier.
Herover: pihlmann architechts modtog Årets Arne for en transformation, der baner vejen for en ny æstetik og et nyt syn på vores materialer.
Hvert år hædrer Arkitektforeningen personer og projekter, der går foran i en kulturforandring og sætter nye standarder. Læs om prismodtagerne i 2024 og deres bidrag til livsforandrende bygninger, byer og landskaber.
Januar: Årets Arne til pihlmann architects Årets Arne gik til pihlmann for den innovative transformation af en murstensvilla i Hellerup –House14a. Juryen fremhævede det symbiotiske samarbejde og genanvendelsen af husets materialer, som peger mod en ny æstetik. Samme aften modtog Reduction Roadmap Lille Arne 2024 for sin appel om, at byggelovgivningen skal afspejle klimavidenskaben. Priserne blev uddelt til Arkitektforeningen Københavns traditionsrige nytårskur.
April: Udsyn belønner rationel og poetisk genbrug af beton
Cecilie Morsbøl og Thelma Slaatto tog en pause fra studiet for at udforske skrald som byggemateriale, og det førte til idéen om at genanvende tilsyneladende udtjent beton på både rationel og poetisk vis – og til tildelingen af Arkitektforeningens prisopgave Udsyn. [Mød de to prisvindere på side 10.]
September: Line Barfod får arkitekturborgmester-prisen
Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København, har vist et særligt engagement i debatten om arkitekturen og arkitekternes rolle i at omstille byerne til en bæredygtig fremtid, og hun er bannerfører for The Copenhagen Lessons – de ti
principper for bæredygtig udvikling i det byggede miljø, som blev formuleret som opsamling på UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Derfor blev hun kåret som årets arkitekturborgmester.
Oktober: Byplanprisen markerer fuldendelsen af “Fra Gade til By” Transformationen af Odenses firsporede Thomas B. Thriges Gade til en levende og attraktiv bydel står helt færdig – en rejse, der har krævet vedholdenhed og vision. Byplanprisen gik denne gang til Odense Kommune for det ambitiøse byudviklingsprojekt, “Fra Gade til By”. Byplanprisen uddeles af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen.
November: Bygherreprisen hylder Håndværkskollegierne BRFfonden blev hædret for Håndværkskollegierne i Horsens, Herning og Roskilde, som skaber rammer for lærlinge i håndværksfag. Målet er levende læringsmiljøer, hvor de unge kan bo og arbejde i rammer, der hylder håndværkets og arkitekturens betydning. “Vi vil gerne have, at beboerne står op om morgenen i deres daglige omgivelser og tænker: Det her er godt lavet”, sagde BRFfondens adm. direktør Kristian May, da han modtog årets bygherrepris, Æreskalejdoskopet.
Faglig eftermiddag hos BIG. Arrangementet markerede begyndelsen på en række samtaler hos toneangivende tegnestuer om fagets fremtid. Samtalerne skal give MAA’ere mulighed for at møde kolleger, dele erfaringer og diskutere dilemmaer i uformelle rammer.
Hvordan står det til med arkitektfaget, og hvad kræver fremtiden af os som arkitekter?
I mange år har tegnestuer som Dorte Mandrup, C. F. Møller, Henning Larsen, BIG og mange flere opført anerkendte værker herhjemme og i udlandet – og med stor succes. Men ligesom alle andre i byggebranchen står også de store tegnestuer over for et skifte, hvor bæredygtighed og innovation er blevet en præmis. Så hvordan er det at arbejde som arkitekt i dag? Kalder det på nye kompetencer, eller skal vi fremkalde nogle af de gamle? Hvordan navigerer man i et hav af store, små og skjulte politiske og økonomiske agendaer på en planet, der kun har et begrænset antal ressourcer til rådighed?
Det og meget mere kommer vi ind på, når Arkitektforeningen løbende inviterer indenfor til faglige samtaler i København og Aarhus sammen med nogle af landets toneangivende tegnestuer. Hvert besøg giver mulighed for at stille spørgsmål og få konkrete indsigter i kollegernes arbejde.
Sammen retter vi blikket mod nogle af de komplekse problemstillinger, som presser sig på. Og for hver samtale står det klart, at selvom der ikke nødvendigvis findes entydige svar, kan vi udfolde og udfordre faget og få øje på nye veje sammen.
Samtalerækken blev skudt i gang i december hos BIG, hvor Finn Nørkjær, MAA og partner, og Dorte Sibast, udviklingschef i Arkitektforeningen, blandt andet talte om arkitekters råderum som del af en lang fødekæde af aktører i byggeriet.
Vil du med?
Vil du med til næste faglige eftermiddag, så hold øje med Arkitektforeningens kalender. Nye samtaler kommer løbende til.
Er du interesseret i at fortsætte samtalerne på mere uformel vis, kan du også melde dig ind i det medlemsdrevne netværk Fagets fremtid.
Så mange arrangementer og netværksmøder var Arkitektforeningen vært for i 2024 – fra Esbjerg til Mors og fra Aarhus til Svendborg, Bornholm og København.
Også i 2025 bugner kalenderen af arrangementer, og flere og flere streames eller optages til podcast. I dette års program finder du flere faglige eftermiddage på de store danske tegnestuer, samtaler, debatter og udstillinger under initiativet Agenda Earth, en samtalerække om arkitekters etiske dilemmaer, portfolioworkshops for dimittender, masser af netværksmøder samt Folkemødet, Kulturmødet Mors, Årskonference, Arkitekturens Dag, Building Green – og meget mere.
Se, hvad der sker netop nu:
Minkfarme omdannet til videnscentre, recirkulering af materialer i dansk byggeri, bofællesskaber på Risø, lokomotivværksteder omdannet til kulturelle mødesteder og bevaring af parcelhuse gennem enkle renoveringsgreb. Det er blot nogle af de innovative løsninger, som de seneste dimittender fra arkitektskolerne præsenterede på Arkitektforeningens udstilling i september sidste år.
Hvert år kuraterer yngre talentfulde arkitekter og Arkitektforeningen en udstilling med udvalgte afgangsprojekter fra de to arkitektskoler. Den velbesøgte udstilling fungerer som en uformel platform, hvor den nye generation af arkitekter kan præsentere deres arbejde, dele deres visioner, løsninger og erfaringer og skabe værdifulde kontakter.
Også den seneste udstilling fremviste seks modige og innovative eksempler på, hvordan vi som samfund kan udnytte eksisterende ressourcer effektivt – og den viste, hvordan arkitektfaget både kan være samfundskritisk og kunstnerisk skabende.
Udvælgelsen
I Aarhus er de tre afgangsprojekter udvalgt af arkitekterne MAA Caroline Nørgård, ReVærk, og Eske Bruun, Studio Kondens. I København har arkitekterne MAA Katja Meyer og Louise Bjerregaard forestået udvælgelsen af projekterne.
Udstillingen vender tilbage til september med dette års udvalgte dimittendprojekter. Følg med i Arkitektforeningens nyhedsbrev.
Afgangsprojekterne fra Det Kongelige Akademi:
1. Iben Møller og Linnea Christophersen: Stormy Waters Ahead
4. Pernille Sparholt: Bofællesskaber på Risø: Restaurering af Risø Huse
6. Karoline Cecilie Aigner, David Maximilian Schneider og
Matti Elias Göran Kemppainen: ReCraft – Reclaiming Building Materials
Afgangsprojekterne fra Arkitektskolen Aarhus:
2. Aske Hartje Jakobsen og Oliver Skovdal Danielsen: Port Infra-Structures: A Synthesis of Cultural Phenomena in Esbjerg
3. Clara Troldborg Ohmann og Ida Houmann Johansen: At fremkalde en industribygning – sammenvævning af objekt, rum og helhed
5. Celina Camille Skriver Grabowski: Spolia-drevet Revitalisering af Minkfarmstrukturer: Nyt Videnscenter for Materiale Bevidsthed og Bæredygtig Arkitektur
Hvad er dit næste skridt? Uanset om du er nyuddannet, erfaren eller søger et sporskifte, tilbyder Arkitektforeningen en mentorordning, hvor arkitekter MAA deler erfaringer og indsigt med hinanden. Gennem mere end 300 forløb har vores mentorer skabt værdi for både mentees og sig selv – medlem til medlem.
Få en mentor
Er du i tvivl om næste skridt i dit arbejdsliv, eller har du brug for faglig sparring?
Arkitektforeningens mentorordning matcher dig med en erfaren arkitekt, der kan hjælpe dig med at bearbejde udfordringer og afklare mål.
Uanset om du er nyuddannet, arbejdssøgende eller ønsker forandring midt i arbejdslivet, kan vi hjælpe dig i gang med et forløb, som er tilpasset din situation.
Som nyuddannet kan du få konkrete råd til din portfolio, indblik i faget og sparring om arbejdslivet.
Er du længere i karrieren, kan en mentor hjælpe med sparring om nye mål eller navigere i komplekse arbejdssituationer.
Bliv mentor
Vil du inspirere en ny generation af arkitekter og dele ud af dine erfaringer?
Som mentor i Arkitektforeningen kan du hjælpe en fagfælle med at finde klarhed i karrieren og samtidig få nye perspektiver på dit eget arbejdsliv.
Som mentor træner du dine rådgivningskompetencer og styrker dine kommunikative evner. Vi sørger for, at du er klædt på til rollen med en introduktion.
Søger du en mentor?
Eller vil du gerne stille din viden og erfaring til rådighed for andre?
“At være mentor i Arkitektforeningen har givet mig glæde og indsigt ved at opleve de mange forskellige måder, vi som arkitekter praktiserer faget på. Men størst er glæden ved at kunne hjælpe en kollega videre fra en som regel fastlåst situation til nye perspektiver.”
Lene Damsbo Brix Mentor og arkitekt MAA/MA/MBA
“Professionelle mentorordninger har helt generelt en positiv effekt på karriereudvikling – og det er noget, jeg selv har oplevet, både som mentor for nyuddannede og som mentee i Arkitektforeningen. At have en mentor har givet mig nye perspektiver, personlig udvikling og en værdifuld mulighed for at dele mine erfaringer med andre.”
Arkitektforeningens engagement i Kulturmødet Mors er blevet en fast tradition, hvor arkitekturens rolle i samfundet foldes ud gennem en mangfoldighed af debatter og samtaler.
I centrum for det hele står Arkitekturcaféen Den Gule Campingvogn, der i 2024 dannede rammen om hele 25 debatter arrangeret af MAA’ere fra hele landet. Her mødtes arkitekter, borgere, kunstnere, politikere og andre interesserede i en unik dialog om arkitekturens betydning.
Som altid blev programmet til i samarbejde med lokalafdelingerne i Vestjylland og Nordjylland, der gennem et åbent call inviterede alle medlemmer til at bidrage med debatforslag. Traditionen tro havde Arkitektforeningen også to arrangementer på den store folkescene.
Voldsomt vejr lukkede festen – og åbnede for fællesskabet
Selvom Kulturmødet blev udfordret af voldsomt vejr, der lukkede arrangementerne på andendagen, blev det samtidig anledning til at opleve styrken i fællesskabet. Med hjælp fra arkitekt MAA Kirstine Bovbjerg og hendes familie blev dørene åbnet til deres hjem i Nykøbing Mors. Her kunne gæster og fagfolk søge ly og fortsætte den planlagte samtale mellem den norske arkitekt Reiulf Ramstad og Arkitektforeningens forperson, Johnny Svendborg, om arkitekturens fremtidige rolle og magt.
Trods udfordringerne var der fuldt hus til flere arrangementer, blandt andet debatten “At tale om arkitektur”. Her diskuterede Berlingskes arkitekturredaktør, arkitekt MAA Holger Dahl, arkitekt og journalist Ane Cortzen, forfatter Josefine Klougart og journalist Birgitte Sonne, hvordan man gør arkitekturen relevant og nærværende for et bredere publikum. Det blev en levende og inspirerende diskussion, der efterlod både panel og publikum med nye indsigter.
Også med i år
Kulturmødet Mors 2024 blev ikke bare en fejring af arkitekturen, men var også en påmindelse om det sammenhold, der findes blandt MAA’ere og andre på tværs af branchen. Arkitektforeningen er selvfølgelig til stede på Mors igen i år, og du kan følge med i vores nyhedsbrev.
Nærhed til naturen, en rig bygningsarv og stærke fællesskaber har trukket to unge arkitekttegnestuer, Studio Heima og Verna, til Fyn. De er del af en større bevægelse blandt yngre arkitekter, der dyrker det nære og genbruger lokale materialer og bygninger og bruger deres faglighed til at ændre verden til det bedre.
“Vi er kommet tættere på naturen, købstaden og den rige kulturarv, som findes her på Fyn – og vi er begejstrede for det aktive lokale fællesskab, vi har mødt. Her arbejder man sammen på tværs af foreninger, forretninger, restauranter og kulturliv i stedet for at konkurrere. Fyn kan virkelig noget særligt,” lyder det fra Aldís Gísladóttir, der er partner i den lille og relativt nystartede tegnestue, Studio Heima.
Det er godt et år siden, tegnestuen rykkede ud af lejligheden på anden sal i København for at forfølge drømmen i Egense ved Svendborg. Her bruger arkitekterne deres faglighed til at skabe rammer for det lokale fællesskab, og for tiden udvikler de idéer til en udvidelse og gentænkning af Svendborg Bibliotek. Målet er at styrke stedet som samlingspunkt for byens borgere og gøre det til et ‘demokratisk væksthus’. Tegnestuens to arkitekter har også selv en aktie i projektet:
“Netop fordi vi er tilflyttere og er ved at bygge et netværk op, ved vi, hvor vigtigt det er med lokale mødesteder. Så vi brænder for projektet, både personligt og fagligt,” lyder det fra Aldís Gísladóttir.
Vil være til stede på landet Også tegnestuen Verna har valgt at tage springet til Fyn for at dyrke deres faglige ambitioner om at være til stede på landet og i de mindre byer, og fordi de gerne vil bo der, hvor de arbejder.
“At vi er flyttet hertil, giver os en dybere forståelse for stedernes kvaliteter, udfordringer og muligheder, og hvad der er på spil lokalt. Og så har vi fået bedre muligheder for at opbygge stærke samarbejder her på Fyn,” fortæller Frederik Koefoed, der er medstifter og partner i Verna og selv opvokset i østfynske Rynkeby.
Verna står blandt andet bag et nyt fælleshus i Årslev, bygget udelukkende af lokale genbrugsmaterialer. En ny visionsplan for Assens’ udvidede kabelpark er også en del af porteføljen. Og senest har tegnestuen haft travlt med at lægge sidste hånd på et projekt for Indslev-Tårup Forsamlingshus ved Middelfart. Tanken er, at det lidt trætte og tilluk-
kede hus nu skal genopfindes som et åbent og levende kulturhus for moderne familier på landet.
Et stærkere miljø for arkitekturen på Fyn For begge tegnestuer gælder det, at de er en del af en ny generation af arkitekter, der ønsker at koble deres faglighed tæt sammen med målet om at skabe en bedre verden. De adresserer udfordringer som land vs. by, lokale fællesskaber, klima, bæredygtighed og en ny arbejdskultur. Og de prioriterer fordybelse i stedernes sjæl og historie, tager ved lære af lokale håndværkstraditioner og genbruger så meget af de eksisterende bygninger som muligt.
“Vi har valgt Fyn både på grund af vores personlige drømme og vores faglige ambitioner om at være til stede i landdistrikterne og de mindre byer. Her er masser af potentiale, men vi synes også, at der er brug for flere til at gribe dem,” lyder det fra Frederik Koefoed.
Aldís Gísladóttir fra Studio Heima er enig: “Vi drømmer om, at flere tegnestuer vil få øje på mulighederne og slå sig ned her, så vi kan skabe et endnu stærkere arkitekturmiljø på Fyn. Jo flere vi er, desto større er chancen for, at vi kan gøre en forskel lokalt.”
Over hele landet blomstrer lokale netværk, hvor MAA’ere samles for at dele viden, debattere og opleve arkitekturen. Det gælder også på Fyn, hvor netværket Bar’kitektur er et lokalt samlingspunkt for sociale arrangementer, bogklub, workshops, rundvisninger og meget mere. Bag initiativet står bl.a. MAA’erne Hanne Raunsmed, Elin Hirsch, Thorbjørn Henriksson og Anna Nicolaysen.
Har du en god idé, kan du også engagere dig. Find din lokalafdeling her:
Hver dag er arkitekturens dag – men den første mandag i oktober sætter vi en særlig ramme om arkitekturens mangfoldighed og potentiale.
Siden 1988 har den internationale arkitektforening (UIA) markeret Arkitekturens Dag den første mandag i oktober – en tradition, der i Danmark koordineres af Arkitektforeningen. Arkitekturens Dag er en åben invitation til alle branchens aktører om at tage del i fejringen, invitere borgere og fagfolk indenfor og vise, hvordan arkitekturen gør en forskel.
Sidste års program blev en ugelang fejring af arkitekturen under forandring og bød på mere end 130 arrangementer over hele landet – fra talks, udstillinger og workshops til byvandringer, debatter, værkbesøg og prisuddelinger. En stor tak til alle jer, der deltog og bidrog! I år sigter vi efter at gøre dagen endnu større.
Denne side: Workshop og udstilling om fællesskaber og arkitektur. Arkitekturens Dag i Kolding Kommune. Foto: Kolding Kommune
Mette Tony, Praksis, holder oplæg om forandringer i arkitekturen i Svendborg. Foto: Svendborg Kommune
Modsatte side: Morgensamtale om arkitekturen som drivkraft for positiv forandring. Eva Seo-Andersen, Springworks, Ditte Lysgaard Vind, BLOXHUB og The Circular Way, og Mette Skjold, SLA, og Lars Autrup, Arkitektforeningen. Hvordan skaber vi den empatiske by? Samtale hos Reiulf Ramstad Arkitekter med Anne Skovbro, By & Havn, Kristian Riis, Volcano, og Reiulf Ramstad. Moderator var Anne-Mette Hjøllund, BARK Rådgivning.
Marcello Morns, Esbjerg Kommune, interviewes af P4. Kommunen var vært for tre arrangementer ifm. Arkitekturens Dag. Foto: Christer Holte
Ny Carlsbergfondet og Realdania inviterede til tværfaglig samtale om, hvordan kunsten og arkitekturen kan skabe nye mødesteder i landkommunerne gennem deres fælles kampagne Stedet Tæller X. På scenen: Sophie Sahlqvist, Sophie Sahlqvist Landskab, Mette Winckelmann, kunstner, Mikkel Frey Damgaard, journalist, Simon Harboe, Realdania og Trine Møller Madsen, Ny Carlsbergfondet. Foto: Asger Støttrup Jensen Familieværksted på DAC. Foto: Kontraframe Et monster til Aarhus. Familiearrangement ifm. Aarhus Arkitekturuge. Foto: Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
Vær med på Arkitekturens Dag 2025
Skal I være med? I 2025 sætter vi fokus på temaet ‘hverdagsliv’ og opfordrer atter jer arkitekter, tegnestuer, bygherrer, studerende, kulturinstitutioner m.fl. til at invitere indenfor eller ud i byrummet og dele ud af jeres viden, visioner, refleksioner og projekter. Sammen kan vi inspirere til positive forandringer og styrke forståelsen for arkitekturens betydning for udviklingen af en skønnere, mere inkluderende og bæredygtig verden.
Se, hvordan I bidrager med et arrangement:
“Når vi står sammen, kan vi opnå langt mere, end vi kan alene. Men vi skal også være åbne og række ud i hele faget og samfundet”. Som nytiltrådt medlem af Arkitektforeningens bestyrelse vil Rasmus Uhrbrand Damkjær blandt andet arbejde for at fremhæve vigtigheden af arkitekters samarbejde om de store samfundsudfordringer. Mød ham her.
Byggesagsbehandling var ikke noget, Rasmus Uhrbrand Damkjær tænkte over i studietiden, men det blev startskuddet på hans arbejdsliv som kommunal arkitekt. Til at begynde med var han projektansat på en lille tegnestue, men mødet med den kommunale byggesagsbehandling blev en øjenåbner:
“Det var en frustrerende oplevelse, hvor det ofte var svært at få klare svar på, hvorfor en ansøgning blev afvist. Det fik mig til – i protest – at søge forskellige byggesagsbehandlerstillinger, og det lykkedes at få foden indenfor i Holbæk,” husker han.
Fra byggesager til byggedrømme
Som byggesagsbehandler og senere leder af byggesag og planlægning i Holbæk Kommune har Rasmus Uhrbrand Damkjær arbejdet med at forenkle ansøgningsprocesser og fokusere på kvalitet frem for regler. “Vi arbejder ikke bare med byggesager, men med byggedrømme,” siger han og uddyber:
“Vi ved, at det kan være komplekst og overvældende at ansøge om tilladelse, hvad enten det er til en ny carport, et drivhus eller måske et større ejendomskompleks, og især hvis det er første gang. Netop derfor har kommunen en særlig forpligtelse til at løfte projekterne.”
Det kan være ved at afmystificere lokalplaner og servitutter, diskutere materialer, farver og proportio-
ner. Detaljer, der kan virke små, men har stor betydning for hele kvarteret eller byens samlede udtryk.
“Er man arkitekt i en kommune, har man en særlig forpligtelse til at løfte projekterne. Gennem mit arbejde i Holbæk kan jeg se, hvordan vi har gjort en forskel – selv på detaljer, som måske går ubemærket hen, men ville skille sig negativt ud, hvis ikke vi havde gjort os umage.”
Er der en arkitekt til stede?
Den kommunale arkitekt er også central for planlægning, byudvikling og bevaring – emner, som har Rasmus Uhrbrand Damkjærs store interesse.
“Planlægningen er kernen, der samler alt det, der gør en kommune attraktiv. Fra infrastruktur og bevægelsesmønstre til nye mødesteder, kulturarv, biodiversitet, klima, adgang til natur, arealbehov osv.,” forklarer Rasmus Uhrbrand Damkjær. Han undrer sig over, at der kun er få arkitekter om buddet til de kommunale stillinger:
“I løbet af 12 år har jeg været med til at besætte omkring 80 stillinger, og arkitekter er desværre sjældne ansøgere. Som fag skal vi blive bedre til at formidle vores kompetencer og tage ansvar for helheden, både i byggesager og byudvikling. Overlader vi dette arbejde til andre fagligheder, mister vi altså en vigtig dimension,” forklarer han og uddyber:
“Som fag skal vi blive bedre til at formidle vores kompetencer og tage ansvar for helheden.”
Rasmus Uhrbrand Damkjær, arkitekt MAA og bestyrelsesmedlem i Arkitektforeningen
“Og vi skal vise, at vi kan løse komplekse udfordringer på tværs af sektorer og faggrupper. Uanset om vi arbejder på tegnestuer, i kommuner eller som selvstændige, er det vores fælles opgave at sikre den arkitektoniske kvalitet og bæredygtighed, der gavner hele samfundet. Når vi arkitekter løfter denne opgave, skaber vi værdi både nu og for de næste 100 år.”
En fremtidssikret forening
Med sig ind i bestyrelsen bringer Rasmus Uhrbrand Damkjær også værdifulde erfaringer fra spejderbe-
vægelsen, hvor han var med til at samle de danske spejderorganisationer i én fællesforening og udvikle Middelgrundsfortet til Ungdomsøen – en ø for alle børn og unge, ikke kun spejdere.
“Mine erfaringer kan selvfølgelig ikke oversættes 1:1, men jeg vil gerne bidrage til, at også Arkitektforeningen åbner sig mere mod omverdenen og tilpasser sig samfundsudviklingen. Det er afgørende, for der er stadig brug for en arkitektforening. Måske har den aldrig været vigtigere.”
Testhuse i det almene boligområde Tingbjerg i København. Arkitekter: SLA/Vandkunsten. Fotograf: Rasmus Hjortshøj
Arbejder du med arkitekturpolitik?
Find inspiration og gode argumenter og læs den trinvise guide til, hvordan man som kommune skaber, driver og udvikler en arkitekturpolitik, på Arkitektforeningens hjemmeside.
Her kan du også melde dig ind i det landsdækkende Arkitekturpolitisk Netværk:
Attraktive og levende byer og landområder opstår ikke af sig selv. Klare visioner og politisk lederskab er afgørende for at vise vejen for udviklere og bygherrer, der står klar til at bygge, transformere og renovere. En arkitekturpolitik giver retning og sikrer sammenhæng i udviklingen af vores fysiske omgivelser. Derfor arbejder Arkitektforeningen for at styrke arkitekturpolitikker – både på kommunalt og nationalt niveau og i den almene sektor.
Kommunalt: Arkitekturpolitik som lokal drivkraft Fra bymidter til bosætning og kampen om det åbne land. Strategisk planlægning spiller en nøglerolle i at styrke arkitektonisk kvalitet og sikre en helhedsorienteret udvikling af de byggede miljøer i byen og på landet. Eller som Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen, udtrykker det: “De regionale betingelser og lokale rammer er afgørende for, hvad og hvordan der bygges. Derfor er det vigtigt, at kommunerne tænker over, hvad der er kvalitet for dem.”
Heldigvis tager flere og flere kommuner ansvar for at udvikle arkitekturpolitikker eller strategier for kvalitet i det byggede miljø. Interessen for at ansætte stadsarkitekter og oprette lokale arkitekturråd vokser og bidrager både til at understøtte forvaltningernes arbejde og til at sætte arkitekturen på dagsordenen lokalt. Arkitektforeningen støtter op ved at facilitere dialog og dele viden og erfaringer. Vores stadsarkitektsaloner, arrangeret i samarbejde med Byens Netværk, giver nytiltrådte stadsarkitekter en platform til at diskutere deres visioner og udfordringer. Vi rundede året af med en salon med Lars Jensen, Københavns stadsarkitekt, og flere arrangementer er i støbeskeen.
I 2025 står kommunalvalget for døren, og vi vil sikre, at arkitektur og fysisk planlægning bliver centrale temaer i valgkampen – netop dét tog vi hul på med en workshop for SF Hovedstaden ved udgangen af
2024, og arbejdet fortsætter helt frem til, at selve valghandlingen skydes i gang til november.
Nationalt: Fra Christiansborg til kommunerne
På regeringskontorerne er en ny national arkitekturpolitik på vej og kan skabe rammerne for en mere ambitiøs og sammenhængende udvikling i hele landet. Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, har siddet med i ekspertgruppen, som giver anbefalinger til kulturministeren. Vi arbejder for en politik, der både understøtter kommunernes indsats og sikrer en klar kobling mellem nationale og lokale initiativer.
Alment: Ny guide til kortlægning af kvaliteter og uudnyttede potentialer
Den almene sektor huser én million danskere og fylder markant i bylandskabet. Sektoren er anerkendt for sit arkitektoniske ambitionsniveau, og rigtig mange bebyggelser rummer væsentlige kvaliteter at værdsætte og værne om. Derfor udvikler Arkitektforeningen, i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og med støtte fra Landsbyggefonden, en guide til boligselskaberne. Initiativet skal sikre, at boligselskaberne kortlægger de stedbundne kvaliteter og starter en samtale med hinanden og med beboerne om de uudnyttede potentialer. Målet er både at kvalificere selskabernes drift, vedligeholdelsesopgaver og transformations- og renoveringsprojekter. Og at sikre og fremhæve kvaliteterne ved at bo alment.
Tobias Zacho Larsen:
Arkitektforeningen sætter turbo på den politiske interessevaretagelse i et skelsættende år. Hvilke politiske indsatser er vigtigst for arkitektstanden? Og hvordan sikrer vi, at arkitekterne får maksimal gennemslagskraft på dagsordenerne i den offentlige debat? Tobias Zacho Larsen, foreningens politiske direktør, giver indblik i prioriteringer og muligheder lige nu.
Hvilke politiske emner har størst potentiale netop nu?
“2025 er og bliver et skelsættende år. For det er et år, hvor mange makrobeslutninger skal tages om, hvordan vi indretter vores byggede miljø og landskab i fremtiden. Det er en rasende spændende faglig udfordring for planlæggere og byudviklere, men det er også en anledning til at påpege, at vi som samfund langtfra er gearet til de kæmpe nedbørsmængder, stigende grundvand og faldende biodiversitet, som vi har udsigt til i de kommende årtier – og som kræver akut handling.”
Hvad gør Arkitektforeningen?
“Nogle af de hovedbegivenheder, vi involverer os i, er tilblivelsen af en ny national arkitekturpolitik, som tager et helhedsblik på det byggede miljø. Vi arbejder med Grøn Trepart, hvor vi skal sikre, at arkitekters og landskabsarkitekters stemmer bliver hørt. Derudover er vi dybt engagerede i projekter som for eksempel Vandets veje, der viser vejen for en langt mere naturbaseret planlægning [Se side 8], og endelig arbejder vi på at lægge fundamentet for, at man i hovedstaden realiserer en fingerplan 2.0, som vores idékonkurrence har vist nødvendigheden af [Se side 43].”
Hvordan ser du arkitekturens politiske potentiale?
“Potentialet er stort. Arkitekterne har længe været blandt de førende til at byde ind med viden og visioner, der kan løse store samfundsudfordringer – fra klimasikring til ressourceknaphed og meget andet. Jeg har i de sidste mange måneder oplevet
talrige eksempler på, at der skabes yderst relevant viden og visioner, som politikerne tager meget seriøst. Det handler mest af alt om, at vi bruger den viden og arkitekternes faglighed til at forfølge politiske muligheder og bringe os selv aktivt i spil.”
Hvad er dine vigtigste målsætninger?
“Jeg er blevet ansat til at styrke Arkitektforeningens politiske gennemslagskraft. Det kan jeg kun lykkes med ved at træne og geare hele organisationen og ildsjælene blandt medlemmerne, så vi bliver hørt endnu mere.
Jeg oplever allerede stor opbakning og interesse for det politiske i medlemskredsen og har haft enormt frugtbare samarbejder med medlemmer, der har specialiseret viden og er generøse med at stille den og sig selv til rådighed. Vi arbejder også på at skabe en stærkere sammenhæng mellem det faglige, vores presseindsats og det politiske arbejde. For eksempel skal vi klæde lokalafdelingerne på til at deltage i kommunalvalget i november, så arkitektfaglige perspektiver bliver en del af den kommunalpolitiske dagsorden.”
Hvordan kan man bidrage til det politiske arbejde som interesseret medlem?
“Der er løbende forskellige anledninger, hvor vi på vores web og i nyhedsbreve efterlyser medlemmernes viden og engagement. Vi har brug for fagligheden i alt fra arbejdet med bygningsreglementet til større initiativer om øget cirkularitet i byggeriet. Det kommer vi til at styrke med forskellige initiativer i år.”
I 2028 får hele branchen et nyt, grønt og helhedsorienteret bygningsreglement, hvis tidsplanen fra Social- og Boligstyrelsen holder. Udviklingsprocessen er for længst i gang, og nye tiltag implementeres løbende. Det er godt nyt for arkitektfaget og den øvrige byggebranche, som er utålmodige efter at bygge langt mere bæredygtigt, end rammerne giver mulighed for i dag. Og så er der en særlig vigtig ting for os arkitekter: At få et reelt helhedsorienteret bygningsreglement, som giver plads til mere kvalitet og innovation i byggeriet – noget, vi har arbejdet på i årevis.
Netop nu har der åbnet sig et historisk vindue for, at vi kan spille ind med, hvordan bygningsreglementet bedst understøtter fremtidens byggeri,
hvor bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet følges ad. Det kommer til at kræve noget af os alle, for tiden er kommet til, at vi bliver helt konkrete.
Vi har taget forskud på snakken om forventningerne til det nye bygningsreglement i samtalerne Sensing Earth [se side 5] og i Arkitektforeningens arbejdsgruppe for et mere enkelt og hensigtsmæssigt BR28.
Har du selv lyst til at engagere dig i arbejdet med at ændre på rammerne, har du muligheden til en række arrangementer og workshops i 2025. Vi får brug for alle gode kræfter. Hold øje med vores nyhedsbrev og online-kalender.
Hvordan arbejder Arkitektforeningen for et bedre BR28?
• En arbejdsgruppe af frivillige medlemmer arbejder dedikeret for at holde sig orienteret, være til stede i de rette fora, formulere specifikke ønsker til BR28 og kvalificere Arkitektforeningens ønsker til Social- og Boligstyrelsen.
• Arkitektforeningen og arbejdsgruppemedlemmer sidder med i et koordineringsudvalg under det nationale Strateginetværk for bæredygtigt byggeri samt i relevante dialoggrupper, der spiller ind i Social- og Boligstyrelsen. Desuden er foreningen i direkte dialog med styrelsen løbende.
• I løbet af 2025 afholder vi en række åbne arrangementer og workshops, hvor vi inviterer alle MAA’ere til at hjælp os med at konkretisere, hvad der er afgørende at få med i BR28, hvor bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet følges ad.
• Arkitektforeningen mødes løbende med Danske Arkitektvirksomheder og koordinerer viden, aktiviteter og indspark til arbejdet. Det hele samles op og indgår som en del af Arkitektforeningens samlede bidrag til BR28.
“BR28 bør gøre op med den fremherskende praksis, hvor fokus ligger på overholdelse af talværdier. Resultatet er blot teoretisk løst byggeri – ikke bæredygtigt. Tiden er inde til en ny værdiforståelse.”
TAJN Arkitekter
“Vi har brug for et bygningsreglement, der understøtter en ny, bæredygtig byggeskik og tager højde for en helt ny tilgang til byggeriet og alle dets faser. Det udfordrer alle processer i byggeriet – fra ressourcestrømmene til byggepladsen og bygningernes efterliv.”
Karsten Gori, arkitekt MAA og stiftende partner, LETH & GORI
“Vi skal have fornuften ind i bygningsreglementet igen og finde en god balance mellem dokumentation, standarder og skønsmæssig erfaring.”
Lars Autrup, arkitekt MAA og direktør i Arkitektforeningen
“Arkitektonisk kvalitet er helhedstænkning af alle områder og faser i det byggede miljø. Den kan således ikke nøjes med at fokusere på forvaltningsret, teknik og sikkerhed uden minimumskrav til æstetik og god byggeskik.”
Helle Maria Christensen, arkitekt MAA og seniorprojektleder, PLH Arkitekter
“Der er ingen skønhed i eksklusion. Derfor ønsker jeg, at universelt design bliver et grundlæggende princip for både nybyggeri og transformation af eksisterende bygninger.”
Cora Valloir, arkitekt MAA og selvstændig
Bygninger og landskaber i et forandret klima
Viden og metoder til klimatilpasning. Marts 2025.
The Collaborative Architect
How to influence interdisciplinary cooperation in architecture projects. In English. April 2025.
Byudvikling med bæredygtige principper
Byudvikling, kommunale krav og samarbejde. Maj 2025.
Bæredygtighed og byggeri
Strategier til at reducere byggeriets klimaaftryk. Maj 2025.
Transformation – værdisætning og dokumentation
Metoder til at analysere og værdisætte eksisterende byggeri. Maj 2025.
Biodiversitet i praksis
Skab levesteder og liv i dine projekter. Juni 2025.
Mesterlære i restaurering I
10 intensive dage med teori, praksis og fordybelse. September 2025.
LAK 2025 – Ledelse af arkitektonisk kvalitet
Ledelse med fokus på arkitektonisk kvalitet. Sep.-nov. 2025.
LKVV 2025
– Ledelse i kreative videnvirksomheder
Lederuddannelse målrettet ledere i kreative fag. Sep. 2025-maj 2026.
Det foranderlige rum
– når arkitekturforståelsen bevæger sig Medlemsdrevet netværk ledet af My Lungsjö og Mathias Mentze, arkitekter MAA.
Arkitekturpolitisk Netværk
Betalende netværk faciliteret af Arkitektforeningen.
Arktisk Netværk
Medlemsdrevet netværk ledet af Sofie Frydenrejn
Johansen, arkitekt MAA.
Bymidtenetværk
Medlemsdrevet netværk ledet af Morten Størup, arkitekt MAA, Lisbeth Feldskou, landskabsarkitekt, og Bodil Vilholm Henningsen, arkitekt MAA.
Konkurrence- og udbudsnetværk
Betalende netværk faciliteret af Arkitektforeningen.
Netværk for vækstlagstegnestuer
Faciliteret af Arkitektforeningen.
Netværk for yngre arkitekter i Østjylland
Medlemsdrevet netværk ledet af Kathrine Vand, arkitekt MAA.
Inclusivity Platform
Medlemsdrevet netværk ledet af Martine Lynge Lyngesen, arkitekt MAA.
Planfagligt Netværk
Medlemsdrevet netværk ledet af Sune Porse Carlsen, arkitekt MAA.
Seniornetværk i Østjylland og Kbh. Drevet af lokale grupper.
Sustainable Development Goals-netværk
Medlemsdrevet netværk ledet af Tom Hansen, arkitekt MAA.
Transformation – en fælles dagsorden
Medlemsdrevet netværk ledet af Birgitte Kortegaard, arkitekt MAA.
FORUM for Arkitektur er indgangen til Arkitektforeningen for dig, der spiller ind i arkitekturens verden, men ikke er uddannet cand.arch. fra arkitektskolerne. Som medlem af FORUM har du adgang til alle faglige aktiviteter og tilbud i Arkitektforeningen.
Her kan du dele viden og erfaringer med arkitekter og andre, som arbejder professionelt med arkitektur og med by- og landskabsplanlægning.
Husk, at du også har adgang til alle vores kontante fordele. Blandt andet i Arkitektens Butik.
Året rundt deltager Arkitektforeningen i debatter og arrangementer, i radio- og TV-programmer og på eksterne arrangementer om tidens mest aktuelle temaer og overskrifter. Nogle overskrifter sætter sig bedre fast end andre. Her får du et udvalg af dem, som vi kommer til at tale meget mere om.
Byg ikke dér, hvor bonden vil sælge
Sådan lød overskriften på en klumme og et debatindlæg af MAA Boris Brorman Jensen, som leder projektet Vandets veje [læs mere på side 8]. Han har rejst rundt i landet og deltaget på konferencer, i debatter og i programmet Supertanker på P1, hvor han har talt om potentialet i at lade vandet flyde frit og derigennem genoprette naturen og skabe et nyt, levende kulturlandskab.
Er der en arkitekt til stede?
At der er steder, som er ufornuftige at bebygge, fik de syn for sagn om i Tejn på Bornholm, hvor nye havnehuse er placeret så langt ude i vandkanten, at havet har ædt sig ind på dem. Byen er ét af de steder, som fik besøg af DR-serien Er der en arkitekt til stede? Her rejser arkitekt og journalist Ane Cortzen og Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, rundt til udvalgte bygninger og byrum i Danmark, som har udviklet sig på en helt anden måde, end planen var. Når vi har valgt at lægge tid og kræfter i endnu en sæson i 2025, er det, fordi konceptet vækker genklang hos danskerne. Programmerne, som både er oplysende og sætter fokus på behovet for arkitekturpolitik, lå i 2024 på listen over de mest sete på DR1.
De unge arkitekter
Arkitekturen er i det hele taget levende og nærværende på film og tv. Derfor har vi i de seneste år haft et samarbejde med journalist Steen Breiner om programrækken De unge arkitekter, som kan ses på TV2 PLAY. Programmerne er blevet til som en del af Arkitektforeningens Projekt START, og seerne kommer med ud til transformationer, træ-
byggerier, fælleshuse og tiny houses m.m, hvor de møder de arkitekter fra vækstlaget, som står bag. Programmerne krydres med fortællinger om tidens tendenser af Arkitektforeningens forperson, Johnny Svendborg, og rektor på Arkitektskolen Aarhus, Kristine Leth Juul.
Det er yt at bygge nyt!
Sammen med en række stærke stemmer har vi sat fokus på behovet for at bevare og transformere fremfor at rive ned og bygge nyt. Den dagsorden hjalp Politiken med at løfte i artikelserien
Det forbandende byggeri. Zetland fik fortalt om tendenserne i arkitekturen lige nu, så det blev interessant og relevant for alle, der gik og troede, at de kunne redde verden ved at køre Tesla. Princippet ‘bevar eller forklar’ blev også løftet af Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, som vi gav Borgmesterprisen 2024 –blandt andet for hendes indsats for at tage flere af Copenhagen Lessons’ 10 principper om bæredygtighed i det byggede miljø til sig.
Børsen, Børsen, Børsen
Nogle gange undgår vi ikke at bygge nyt – eller genopbygge – når der pludselig opstår et hul i byen. Det skete den 16. april 2024, da Børsen brændte. Knap havde det værste chok lagt sig efter den voldsomme brand, før diskussionen om genopbygningen blussede op. I Arkitektforeningen har vi stillet os til rådighed som rådgivere på processen, og vi har et tæt samarbejde med Dansk Erhverv om at facilitere den faglige debat. Det er foreløbig blevet til to arrangementer og et byggepladsbesøg for Arkitektforeningens medlemmer.
Børsen nedbrændte i 2024. I Arkitektforeningen har vi stillet os til rådighed som rådgivere på processen, og vi faciliterer den faglige debat sammen med Dansk Erhverv.
Dorte Sibast:
Projektkonkurrencen har vokset sig til et unødigt komplekst og knopskudt redskab. Derfor vil Arkitektforeningen tage et opgør med bureaukratiet og bringe konkurrencen tilbage til kernen: At skabe rum for visioner og løsninger, der tackler fremtidens udfordringer – ikke mindst den grønne omstilling. Det sker i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder og med hjælp fra Institut for Vilde Problemer (INVI). Interview med udviklingschef Dorte Sibast.
Konkurrencekulturen er gået i hårdknude.
Hvad er hovedproblemet, som du ser det?
“Det er, at vi har fået en skævvreden konkurrencekultur, hvor projektkonkurrencen enten bliver brugt forkert eller slet ikke. Det begyndte med Tjenesteydelsesdirektivet i 1992, som betød, at alle projekter over en vis størrelse skulle udbydes. Direktivets udgangspunkt var egentlig fornuftigt nok. Formålet var, at der skulle være lige konkurrence i EU. Men mange vil nok mene, at der gik inflation i konkurrenceudskrivningen og de støt stigende krav til for eksempel dokumentation. Alt, der involverer arkitektydelser, bliver i dag kaldt arkitektkonkurrencer. Dermed har man lukket ned for det, som projektkonkurrencen er bedst til, nemlig at udvikle og håndtere det ubekendte.”
Hvad har vi mistet i den proces?
“Konkurrencer har i dag en tendens til at producere mere af byggeri fra den samme skuffe. Så vi mister skønheden og det uforudsete, som den gode konkurrence bringer med sig. Og vi mister det intuitive og sanselige, det uventede og innovationen. Samtidig viser erfaringen, at de mange ekstra krav ikke øger bygherrens sikkerhed for, at projekterne bliver færdige inden for den aftalte tid og økonomi.”
Hvem har skylden?
“Det har hele branchen. Det gælder både for
bygherrerne, som gerne vil sikre sig via skærpede krav og detaljerede byggeprogrammer. Men også for arkitekterne, som accepterer konkurrencens ofte urealistiske grundlag og overleverer i jagten på den næste opgave. Som fag har vi sagt ja til for meget, og det skaber selvfølgelig frustration. Over de sidste 10-15 år har debatten bølget frem og tilbage, og vi er ikke kommet nogen vegne. Men hvis kulturen for alvor skal ændres, må vi flytte fokus fra ‘dem og os’ og gå til problemet på en langt mere helhedsorienteret måde. Netop nu er det ekstra presserende, at vi ændrer praksis og samler os om at løfte den omstilling, byggeriet står overfor.”
Kan vi løse det?
“Man kunne foranlediges til at kalde det et vildt problem, hvor problemstillingerne er viklet sammen i en grad, så man, hver gang man nærmer sig løsningen på ét problem, møder 10 nye. Ufatteligt mange faktorer spiller ind, også på et større samfundsmæssigt niveau. Det er ikke bare en udfordring, som rammer arkitekter. De systemer, vi har opbygget gennem tiden, skaber jo det samfund, vi alle sammen må leve i og med.”
Hvad gør Arkitektforeningen?
“Det handler ikke kun om arkitektens spillerum, men om det, der skal til for at skabe forandring. Vi skal genbesøge udgangspunktet for projekt-
Forslaget ”Vandvindingen – landsbyens transformative rejse mod bæredygtighed” vandt førstepræmien. Det er et helstøbt udviklingsscenarie for Albæk, som viser potentialet i samspillet mellem landsbyens natur, klimaudfordringer og en stedsspecifik tilgang til omdannelse af bygningsmassen. Illustrationen viser en af Albæks traditionelle firlængede gårde, som er omdannet til forskellige boligtyper og den gamle lade til et fælleshus. Bag forslaget står: Anne Høst (Høst Arkitektur) og Simon Rode MAA (Rode Studio) samt arkitekt MAA Martin Sørensen og Landskabsarkitekt MDL Anna Rämert (r’mark landskab og arkitektur).
konkurrencen, og hvordan man bruger den bedst. Derfor har vi indgået et projektsamarbejde med Danske Arkitektvirksomheder. Vi har allieret os med INVI for at bruge instituttets AI-model til at folde problemet ud. På tværs af hele branchen skal vi forstå hinandens perspektiver, blive klogere på knaster og myter og undersøge, hvordan konkurrencen igen kan blive et brugbart værktøj. I slipstrømmen, udgiver vi en enkel how-to-guide, som både den store og erfarne bygherre og den enkelte jurist i kommunen nemt kan bruge.”
Hvilke andre tiltag er i gang?
“I Arkitektforeningen har vi en meget lang historie med at rådgive i og gennemføre konkurrencer. Da vi ikke har en decideret konkurrenceafdeling længere, har vi nu en unik mulighed for at formidle den store arkitekturhistoriske fortælling, som foreningen har været – og nu på andre måder – er en del af. Hvordan så et vinderprojekt for eksempel ud for 50 eller 100 år siden, og hvem fik andenpræmien? Hvordan blev en konkurrence udskrevet? Hvilke tanker og idéer gjorde man
sig? Hvilke større udfordringer skulle arkitekturen løse? Hvor enkelt kan man stille et spørgsmål?
Med hjælp fra en kandidatstuderende fra Informationsvidenskab og kulturformidling, Lau Degn, har vi kortlagt og registreret de flere end 1000 konkurrencer, Arkitektforeningen har udskrevet siden 1897, og vi håber at kunne digitalisere og offentliggøre materialet i løbet af året.”
Hvordan kan man bidrage?
“Hvis man interesserer sig for konkurrencer og udbud og gerne vil være med til at præge udviklingen, er der flere måder at bidrage på. Man kan melde sig ind i vores konkurrence- og udbudsnetværk, hvor vi samler aktører på tværs af branchen og deler erfaringer. Vi efterlyser også løbende fagdommere. Og man kan stille op til foreningens konkurrenceudvalg eller engagere sig via vores lokalafdelinger, som løbende tager initiativ til at udskrive idékonkurrencer og prisopgaver. Vi er fælles om denne sag, så vi håber, at endnu flere vil engagere sig.”
Det er dejligt på landet:
Hvordan puster vi nyt liv i landsbyerne og de funktionstømte bygninger?
Mange huse står forfaldne hen i de danske landsbyer, hvor fraflytningen er stor. Alene de sidste 10 år er der, ifølge Danmarks Statistik, nedrevet knap 10.000 stuehuse på landsplan. Men en stor del af de funktionstømte bygninger, der forsvinder, rummer også deres egen lokale egenart og er udført i en høj håndværksmæssig kvalitet. Forsvinder de, mister vi også en central del af vores fælles kulturarv samt landsbyernes identitet og eksistensgrundlag.
Netop derfor gik Randers Kommune og Arkitektforeningen Østjylland i 2024 sammen om
at udskrive idékonkurrencen “Det er dejligt på landet”, hvor de efterspurgte nytænkende og bæredygtige forslag til, hvordan man kan skabe nyt liv i landsbyerne med udgangspunkt i de eksisterende bygninger. Det kom der 17 inspirerende forslag til, som er samlet i et inspirationskatalog og tilsammen adresserer de mange både generelle og stedsspecifikke udfordringer for landsbyer i Danmark – specifikt med afsæt i landsbyen Albæk uden for Randers.
“Bricolage” er titlen på det forslag, som vandt andenpræmien. I et essay viste forslaget et særligt blik for Albæks kvaliteter, men stillede også en værktøjskasse til rådighed for, hvordan man kontinuerligt kan transformere landsbyen med målet at skabe et mere sammensat, mangfoldigt og frodigt samfund. Både med specifikke eksempler i Albæk og med metoder, der også kan bruges andre steder. Bag forslaget står roen.studio v. Thomas Røn, arkitekt, og konsulent Jonas Krabbe Amby, arkitekt MAA.
Knap var konkurrencen afsluttet, før regeringen kom med en ny landdistriktsaftale, der skal gøre det lettere at bevare og transformere i byer og landdistrikter. Med inspirationshæftet i hånden inviterede Arkitektforeningens politiske direktør, Tobias Zacho Larsen, og indholdsredaktør Birgitte Lindegaard Jensen sig selv til et møde med minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin. Da han så renderingerne i kataloget, udbrød han flere gange: “Det er lige præcis den slags initiativer, vi har brug for flere af.”
Brug for flere eksempler
Har din tegnestue arbejdet med transformation af overflødiggjorte bygninger på landet? Så send os et tip. Vi har løbende brug for at omtale og vise gode eksempler fra hele landet i vores dialog med By-, Land- og Kirkeministeriet og med kommunerne. Skriv til Tobias Zacho Larsen på tzl@arkitektforeningen.dk.
Konkurrencen “Det er dejligt på landet” blev gennemført med støtte fra Statens Kunstfond. Men den største ros skal lyde til MAA’erne Trine Lybech Madsen, fra Arkitektforeningen Østjylland, og Sofie Palsgaard Nommensen, Randers Kommune, som har drevet projektet fra idé til virkelighed.
Læs mere om udviklingen i landdistrikterne og hent inspirationskataloget:
I starten af 2024 udskrev Arkitektforeningens lokalafdeling i København en åben idékonkurrence i to faser, med støtte fra Dreyers Fond. I foråret 2024 indkom 47 forslag i første fase. Fem forslag blev udvalgt til at gå videre til konkurrencens anden fase – udviklingsfasen. Ud over de tre vinderhold deltog tegnestuerne Nordland Arkitekter og Gründl Haahr Arkitekter i udviklingsfasen.
Karlslunde: På land får både skov og fjord lov til at brede sig, og nye boligområder med pælehuse, bofællesskaber og tiny houses skyder op.
Et nyt dige foreslås fra Charlottenlund i nord til Køge i syd. Diget står som værn mod vandet, men skaber samtidig et nyt kystlandskab med skær og rev, strandeng, badebroer og flydende pontonboliger.
Illustrationer: Vandkunsten
Stigende havvand, biodiversitetskrise, et overophedet boligmarked og trængsel på vejene er problemstillinger, som bliver stadig mere påtrængende i hovedstadsområdet. I januar 2025 blev konkurrencen Fingerplan 2.0 afgjort. Her gav fem tegnestuer hver deres visionære bud på en ny og mere bæredygtig udviklingsplan for hovedstaden. Samlet set tegner de et nybrud i udviklingen på tværs af kommunerne, hvor vandet og landskabet spiller hovedrollen.
Vinderforslaget skiller sig ud ved at præsentere en stærk, sammenhængende plan og sætte attraktive billeder på fremtiden. Som noget nyt viser forslagene også potentialet i en tættere kobling til købstadskommunerne som Roskilde, Hillerød og Frederikssund.
Førstepræmien gik til Tegnestuen Vandkunsten. Den delte andenpræmie tilfaldt Cobe og MASU Planning.
Med vinderprojektet “En ny organisme vokser frem” har Vandkunsten skabt en ambitiøs og konkret plan for en helhedsorienteret udvikling af hovedstadsområdet. Selve fingerplanstruturen med S-togsnettet bevares og udbygges, og der fortættes nær stationerne og i parcelhusområderne. Udfordringer med stigende havvand, trængsel på vejene og manglende liv i hovedstadens udkant vendes til nye potentialer. Og hele den måde, vi planlægger på i dag, tages op til revision og lægger op til, at det fremover sker på vandets og naturens præmisser – med en styrkelse af den lokale selvbestemmelse og samarbejdet på tværs af kommuner.
Fra idékonkurrence til virkelighed
Med Fingerplan 2.0-konkurrencen har vi fået visionære og gennemtænkte forslag til en sammenhængende udvikling af hovedstadsområdet, der kan bruges som inspirationsoplæg for politikere og beslutningstagere. Næste skridt er at forelægge forslagene for lokale og nationale politikere og – sammen med tegnestuerne bag forslagene – holde liv i den nødvendige debat med det mål at få sat en ambitiøs revision af fingerplanen i gang.
“Vi har akut brug for en fornyet debat om udviklingen af hele hovedstadsområdet, så vi sikrer en bæredygtig udvikling af hele hovedstadsområdet til gavn for nuværende og kommende generationer. Det er ofte først, når der kommer konkrete forslag på bordet, at der begynder at ske noget. Det er godt set af lokalledelsen og andre gode kræfter i Arkitektforeningen København”, siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen og formand for konkurrencens bedømmelsesudvalg, og fortsætter: “Især skal der lyde en stor ros til Gustav Kragh-Jacobsen, som har gjort et fantastisk stykke arbejde som projektleder og konkurrencesekretær.”
I forslaget “Mere landskab – mere by!” af MASU Planning bearbejdes landskabet som et stort og dynamisk aktiv ud fra en landskabet-først tilgang. Tegnestuen kalder på en langsigtet vision på naturens præmisser, hvor det kan blive nødvendigt at “overgive sig” til vandet.
Herunder “Den Blå Metropol” af tegnestuen Cobe er en ambitiøs udviklingsplan, der vil skabe mere sammenhængskraft mellem Fingerplanen og Øresundsregionen. Gennem øget “naturkraft” tænkes kvaliteterne for hovedstaden styrket og forbundet som en nordisk metropol på tværs af Øresund. Her skal bosætning, klimaløsninger og rekreative kvaliteter sammentænkes i et regionalt landskab, hvor en række “SigNatur-parker” forbinder mennesker og natur på ny.
Travbyen i Billund gentænker byudvikling med loops, leg og fællesskab som bærende principper – og udfordrer de klassiske forstadsidealer. Læs om bydelen, som også bygger på samarbejde mellem nye og etablerede tegnestuer og brug af både geo- og biogene materialer.
Helhedsplanen for Travbyen er udviklet i et samarbejde mellem Gehl, Andel og KIRKBI og med input fra Jess Uhre Rahbek, legeforsker og adjunkt på Designskolen i Kolding. Følgende tegnestuer er tilknyttet projektet: Vandkunsten, AART, CEBRA Architects, LOOP Architects, Tegnestuen Lokal, BOGL samt ReVærk. Derudover rådgiver Niras og Artelia projektet. De præfabrikerede elementer i stampet ler, som bruges til Fælleshuset, er produceret af ‘én jord’, og Jorton er entreprenør.
“Vi vil skabe en bydel, der fungerer som ét stort uendelighedstegn – uden blindgyder. En by, hvor legen opstår i mødet mellem det uregerlige og det ordnede,” fortæller Christian Nørgaard, Project Director i KIRKBI, LEGO-familiens holding- og investeringsselskab.
På Billunds gamle travbane, hvor heste tidligere satte farten, er arbejdet med en ny bydel kun lige begyndt. Bag projektet står KIRKBI, der sammen med praktikere og akademikere har formuleret visionen om Travbyen som et sted, hvor leg og uforudsigelighed møder bæredygtigt byggeri og fællesskab.
Fra travbane til middelalderlig bykerne Udviklingen af den nye bydel henter blandt andet inspiration i middelalderens bykerner med loops, zoner og varierede byrum til leg og samvær. Drømmen er, at Travbyen skal være bilfri og være så bæredygtig som mulig. Derfor er for eksempel geo- og biogene materialer som stampet ler, hamp og træ bærende i projektet. Også selvom materialerne udfordrer branchens normer og ikke altid giver topkarakterer i livscyklusvurderinger.
“Hvordan måler man egentlig på bæredygtighed?
Normer og standarder kan sjældent holde trit med innovationen. Så vi har truffet valg, der gør, at vi scorer dårligere i vores LCA-analyser her og nu,” forklarer
Christian Nørgaard. “Men vi gør det bevidst, fordi vi mener, det er det rigtige i et større perspektiv”
En hestesko til nye tegnestuer Historien om Travbyen er også historien om, hvordan etablerede og nye tegnestuer kan arbejde sammen og inspirere hinanden. Med inspiration fra Projekt START – Dreyers Fond og Arkitektforeningens fælles projekt til at matche vækstlagstegnestuer med opgaver i kommunerne – tog KIRKBI, Gehl Architects og Arkitektforeningen initiativ til en udviklingsdag, hvor blandt andet tegnestuen ReVærk var med. Her sikrede den Aarhus-baserede tegnestue sig opgaven med at tegne urbane villaer og rækkehuse sammen med de mere erfarne tegnestuer AART og CEBRA Architecture. I begge tilfælde er samvær og leg som katalysator for design tænkt med, både i indretningen af husene og i forholdet til naboerne.
“Så vi er ret spændte på, hvordan beboerne vil indtage de fælles rum, og hvordan fællesskabet kommer til at udleve sig i praksis,” siger Mathias Nørgård Osmundsen, der er arkitekt MAA og stiftende partner i ReVærk.
Et hus i ler
ReVærk har også tegnet bydelens kommende fælleshus i stampet ler – det første af sin slags i
Det kommende fælleshus er det hidtil første, som opføres i Danmark ved hjælp af præfabrikerede moduler i stampet ler. Illustration: ReVærk
Første fase af byggeriet af Travbyen er godt i gang. Går alt efter planen, kan de første beboere flytte ind i slutningen af 2026.
Danmark, som opføres i præfabrikerede moduler. ReVærk, som desuden er medstifter af partnerskabet Leralliancen, ser materialet som en vigtig del af byggeriets omstilling:
“Lerjord har et stort potentiale. Det er naturligt og lokalt tilgængeligt og kan, potentielt, reducere CO₂-udledningen i produktion og medvirke til et godt indeklima,” siger Simeon Østerlund Bamford, der ligeledes er stiftende partner af ReVærk.
Et eksempel til efterfølgelse og forbedring
For KIRKBI er Travbyen ikke kun en investering i Billunds og LEGO-virksomhedens fremtid, men også en mulighed for at vise nye veje for byudvikling.
“Vi vil gerne demonstrere, hvordan man kan udvikle med omtanke for ressourcer og klima og for de mennesker, der skal bo her. Vi kan ikke løse alle udfordringer og dilemmaer med vores projekt, men vi håber, at vores erfaringer kan være med til at inspirere andre,” lyder det fra Christian Nørgaard, inden han afslutter: “Vi har alle en forpligtelse til at sparke nogle buler i de kurver, som kun går den forkerte vej. Så hvis andre kan kopiere vores tilgang eller forbedre den, har vi gjort vores arbejde godt.”
Leralliancen er et partnerskab til at undersøge mulighederne for at producere og bygge med stampet lerjord i præfabrikerede moduler. PensionDanmark, KIRKBI og CPH Village står bag alliancen sammen med Juul Frost Arkitekter, ReVærk og MEE Studio. Alliancen har modtaget en bevilling fra Realdania til de indledende undersøgelser.
På dette opslag præsenteres artikler
På dette opslag præsenteres artikler og temaer om pla nlæg ning,som har været brag t i Arkitekten i 2024.
og temaer om pla nlæg ning,som har været brag t i Arkitekten i 2024.
ARKIV.ARKITEKTEN.DK
ARKIV.ARKITEKTEN.DK
Arkiv.arkitekten.dk havde 10.820 visninger i 2024, hvilket svarer til lidt mere end 1/3 af alle visninger på Arkitektforeningens hjemmeside. Arkivet havde i perioden 4.200 brugere, som i gennemsnit havde en engagementstid på arkivet på 4 min. og 20 sek., mens der i gennemsnit var 82 brugere på de øvrige sider på arkitektforeningen.dk.
Arkiv.arkitekten.dk havde 10.820 visninger i 2024, hvilket svarer til lidt mere end 1/3 af alle visninger på Arkitektforeningens hjemmeside. Arkivet havde i perioden 4.200 brugere, som i gennemsnit havde en engagementstid på arkivet på 4 min. og 20 sek., mens der i gennemsnit var 82 brugere på de øvrige sider på arkitektforeningen.dk.
STATUS
STATUS
Arkitekten udkommer 10 gange om året på print. Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: 7.707. Ca. 50 % af artikler lægges på arkitekten.dk
Arkitekten udkommer 10 gange om året på print. Oplag ifølge Dansk Oplagskontrol: 7.707. Ca. 50 % af artikler lægges på arkitekten.dk
Arkitekten.dk har 13.702 følgere på Instagram (pr. 27/2/2025).
Arkitekten.dk har 13.702 følgere på Instagram (pr. 27/2/2025).
UDVIKLINGSPLAN 2025
UDVIKLINGSPLAN 2025
Arkiv.arkitekten.dk vil i den nærmeste fremtid kun være tilgængeligt for medlemmer og abonnenter.
Arkiv.arkitekten.dk vil i den nærmeste fremtid kun være tilgængeligt for medlemmer og abonnenter. Arkitekten print vil i den nærmeste fremtid blive tosproget og udkomme på dansk og engelsk.
Arkitekten print vil i den nærmeste fremtid blive tosproget og udkomme på dansk og engelsk.
Hun levede trygt på Frederiksberg, arbejdede for Gehl Architects og elsker stadig alt ved Danmark. Alligevel tog hun efter halvandet år i Danmark tilbage til Ukraine for at tilslutte sig den frivillige hær i Ukraine, hvor hun hjælper med at behandle og evakuere sårede soldater ved fronten. Vi mødte hende på Teams i januar 2025.
“Jeg beundrer alt ved Danmark. Menneskene og den måde, alting fungerer og er organiseret på – som for eksempel stat og demokrati,” fortæller 30-årige Daria Borovyk.
Den ukrainske arkitekt kom til Danmark første gang som studerende, hvor hun var i praktik hos Domus Arkitekter. Derfor havde hun allerede et godt netværk i landet, da hun kom tilbage i marts 2022, efter det hun kalder russernes “full-scale invasion” og landede drømmejobbet hos Gehl Architects. I dag drømmer hun først og fremmest om, at Ukraine vinder krigen og får friheden tilbage. Visioner og planer for genopbygningen er med til at holde håbet oppe, også selvom det ikke er noget, man taler om ved fronten.
Alle arkitekter i Ukraine kender Jan Gehl Som arkitekt havde Daria Borovyk længe været fascineret af Gehl:
“Jeg havde i lang tid været interesseret i tegnestuens arbejde og læst flere af Jan Gehls bøger,” siger hun og tilføjer med et smil: “Alle ukrainske arkitekter har læst Jan Gehls bøger, og flere af dem er også oversat til ukrainsk.”
Hos Gehl arbejdede Daria Borovyk blandt andet med at analysere et af deres tidligere projekter – et genopbygningsprojekt i jordskælvsramte Christchurch i New Zealand, for at se, hvilke erfaringer, der kunne bruges i Ukraine. Det blev også hendes indgang til projektet Democratic Recon-
struction of Ukraine – et initiativ, som Arkitektforeningen og den ukrainske arkitektforening har iværksat og drevet i tæt dialog med Aalborg Kommune og den ukrainske venskabsby, Mykolajiv. I efteråret 2024 resulterede projektet i en publikation, der analyserer mulighederne for en demokratisk genopbygning af det krigshærgede land, og præsenterer blandt andet det danske planlægningssystem og en række byudviklingscases fra Aalborg – en by, som på flere måder minder om Mykolajiv. Selv har Daria Borovyk bidraget med et afsnit, der levende fortæller om erfaringerne med genopbygningen af Christchurch og deler ud af de konkrete redskaber.
“Noget af det, der var helt afgørende for genopbygningen i Christchurch, var at involvere borgerne, og få dem til at dele idéer og visioner for deres by. En anden vigtig læring er vigtigheden i samarbejdet mellem regering, borgere og erhvervslivet, hvor åbenhed og transparens mellem de tre parter var afgørende. En lignende genopbygningsmodel for Ukraine ville kunne skabe et solidt grundlag for en holistisk og bæredygtig genopbygningsproces,” siger Daria Borovyk.
Flot modtagelse af dansk/ukrainsk arkitektsamarbejde
I juni 2024 blev publikationen præsenteret for 2000 deltagere på den store årlige konference Urban Forum i Lviv, og da vi taler med Daria Borovyk har hun fået invitationer til flere arrangementer i blandt andet Kyiv, hvor hun sammen med projektets leder, arkitekt MAA Peder Baltzer Nielsen, skal præsentere deres arbejde for både fagfolk og kommunale politikere.
“Vores arbejde er blevet virkelig positivt modtaget. Mange er meget fascinerede af Danmark og den måde, man udvikler byerne på her, og de ville elske, hvis Ukraine kunne tage ved lære. Jeg har ligefrem hørt folk fra Mykolajiv sige: ‘Make Mykolajiv Copenhagen’.”
Ikke alle er klar til at tale om genopbygning Selvom Daria Borovyk havde fået job på sin drømmetegnestue og havde mulighed for at arbejde med projektet ”Democratic Reconstruction of Ukraine” i Danmark, var der alligevel noget, der trak i hende for at komme tilbage.
“Jeg følte, at jeg var nødt til at gøre noget. Jeg havde det virkelig godt i Danmark, men jeg synes, at alle bør kæmpe for deres land og for deres værdier og frihed. Derfor var jeg nødt til at tage tilbage.”
Tilbage i Kyiv meldte hun sig som frivillig hos Volunteering Architects. Hun arbejder både helt ude ved fronten og i byen. Når hun er i Kyiv, er
hun ansat i et byplanlægnings-bureau, der blandt andet udvikler genopbygningsplaner. Spurgt til, om ukrainerne overhovedet er klar til at tale om genopbygning, forklarer hun:
“Mange arkitekter er optagede af, hvordan vi bygger Ukraine op igen og hele konceptet om ”Build Back Better. Men de er også bange for, at vi ikke er godt nok forberedte, og at der pludselig står nogle aktører med en masse penge, og det hele bare skal bygges hurtigt op igen.”
Det er ikke kun arkitekter, der taler om den dag, genopbygningen af Ukraine kan begynde, forklarer Daria. Men samtidig mener mange, at det er kynisk og uforsvarligt at bruge ressourcer på det, så længe krigen stadig raser.
“Det er slet ikke relevant at tale om for dem, der befinder sig i frontlinjen, eller deres familier. De ønsker, at alle ressourcer går til at støtte soldaterne og vinde krigen,” fortæller Daria Borovyk. Og det er helt forståeligt, mener hun. På hendes bureau arbejder de derfor udelukkende med projekter, der er finansieret af øremærkede midler til genopbygning.
Med støtte fra Dreyers Fond blev projektet Democratic Reconstruction of Ukraine søsat i sommeren 2022, Formålet var at undersøge mulighederne for, at implementere en borgerinvolverende og demokratisk planlægning i Ukraine med inspiration fra det danske system. Bag initiativet står tidligere stadsarkitekt i Aalborg, arkitekt MAA Peder Baltzer Nielsen. Projektet tog form i samarbejde med medlemmer af den ukrainske arkitektforening og resulterede i en publikation, som udkom i 2024 på både ukrainsk og engelsk.
Første del af publikationen giver et overordnet billede af skaderne i Ukraine, de overordnede tanker om genetablering og de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for byudvikling. Desuden præsenteres erfaringerne med genopbygning af Christchurch. Anden del dykker ned i det danske planlægningssystem og specifikke cases og erfaringer fra Aalborg.
299 kvinder og deres i alt 431 børn – så mange er foreløbig hjulpet videre af en arkitekt som en del af projektet Fra bolig til hjem.
Siden 2019 har Arkitektforeningen i samarbejde med Røde Kors drevet projektet Fra bolig til hjem, hvor frivillige arkitekter hjælper voldsramte kvinder og deres børn med at indrette et nyt hjem. Målet er at skabe trygge rammer, der fremmer trivsel og giver familierne et sted at finde ro og starte forfra. Projektet har gjort en helt konkret forskel for mennesker i en svær situation, og det viser, hvordan arkitektfagligheden og indretningen af hjemmet kan bidrage til trivsel og livsmestring.
“I løbet af meget få måneder kom vi faktisk ikke bare på plads, men fik også et hjem, der var rart at være i. Det føles som hjemme. Det synes jeg er fantastisk, for det kan virkelig tage lang tid, tror jeg.”
Anonym kvinde
Vi har brug for flere frivillige arkitekter i hele landet!
Som frivillig mødes du med en familie tre til syv gange over tre måneder og hjælper med at omdanne en tom bolig til et hjem. Du deltager også i en uddannelsesdag med Røde Kors, så du er godt klædt på til opgaven. En lille indsats fra dig kan gøre en verden til forskel for en familie i en sårbar situation.
Vil du også være frivillig, kan du tilmelde dig her
Vil du gøre en forskel?
Så kan du også engagere dig i Arkitekter Uden Grænser, der arbejder for at skabe udvikling med arkitektur og planlægning som redskaber. Den humanitære organisation rådgiver og bygger for eksterne udviklingsorganisationer, igangsætter egne projekter og faciliterer debatskabende aktiviteter.
Som MAA eller medlem af FORUM for Arkitektur får du adgang til en række nøje udvalgte fordele og rabatter. Her er der ingen overflod af irrelevante tilbud. Vi har i stedet fokuseret på det, der virkelig gør en forskel: Tilbud, der styrker din faglige udvikling, vækker din kulturelle nysgerrighed, hjælper dig med at spare penge og støtter dig i udfordrende tider. Få et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste fordele her.
Op til 25 % på skræddersyede kurser for arkitekter og planlæggere
Deltag i vores specialdesignede kurser for arkitekter og få ny viden og kompetencer inden for transformation, bæredygtig byggeteknik, ledelse i kreative virksomheder og meget mere.
Mindst 15 % rabat i Arkitektens Butik
Køb bøger og designvarer til medlemspris. Arkitektens Butik er altid opdateret på de nyeste bøger om arkitektur, byudvikling, landskab og design. Husk at logge dig på online for at udløse din rabat.
Op til halv pris på museer og udstillinger
I Dansk Arkitektur Center (DAC) får du 20 % rabat
på årskort og 10 % på entrébilletten. På ARoS får du 100 kr. i rabat på årskort med ledsager, og på Designmuseum Danmark kommer du ind til halv pris.
Fast knaldtilbud på Politikken
Tilmeld dig Politiken gennem Arkitektforeningen og spar op til 500 kr. i kvartalet på et abonnement.
Gode priser på din forsikring
År efter år har Runa Forsikring vundet forbrugermagasinet Tænks ‘bedst i test’. Er du stud.arch. MAA, får du op til 50 % rabat og blandt andet 0 kr. i selvrisiko på cykeltyveri.
Lønsikring for arkitekter
Fra kun 200 kroner om måneden kan du få en favorabel lønsikring hos APA og få op til 7.800 kroner ud over dagpenge, hvis du bliver ledig”.
HUSK!
Du udløser dine rabatter ved at logge ind med dit medlemsnummer – eller vise det på stedet. Du finder dit medlemsnummer ved at logge ind på “Min profil” på arkitektforeningen.dk.
Læs mere om rabatter og fordele:
Arkitektforeningens politiske bagland sætter strategisk og faglig retning og driver og deltager i en lang række faglige, politiske og sociale aktiviteter over hele landet – ikke mindst i regi af foreningens syv lokalafdelinger.
Bestyrelsen
I bestyrelsen sidder otte medlemmer: Johnny Svendborg (forperson), Ida Lindberg (næstforperson), Jens Lunddahl Bager, Kristine Leth Juul, Lone Feifer, Mette Lyng Hansen, Rasmus Uhrbrand Damkjær og Rasmus Jessing.
Ved repræsentantskabsmødet i oktober 2024 blev Rasmus Uhrbrand Damkjær valgt ind i bestyrelsen. Helle Lassen fratrådte efter otte år på posten, hvor hun har ydet en stor og engageret indsats.
Repræsentantskabet
Det er medlemmerne, der vælger repræsentantskabet, som består af 56 medlemmer, der enten indgår som en del af de syv lokalledelser eller i den landsdækkende gruppe De 19. Repræsentantskabet har ansvar for at vælge forperson, næstforperson og bestyrelse samt medlemmerne i de fast udvalg: Arkitektens redaktionsudvalg, Konkurrenceudvalget, Optagelses- og Kvalifikationsnævnet, Responsumudvalget og Understøttelsesfondet.
De repræsenterede MAA’ere i 2024:
De 19:
For perioden 2024-2027 er der 19 medlemmer af repræsentantskabet, som ikke også er medlem af en lokalledelse: André Esbersen, Anne Beim, Camilla Richter van Deurs, Christian Hanak, Christine Bjerke, Gustav Kragh-Jacobsen, Ida Lindberg, Johnny Svendborg, Kim Lenschow, Kristine Leth Juul, Line Toft, Line Willacy, Lise Pedersen, Lone Feifer, Mette Lyng Hansen, Mette Prag, Rikke Lequick Larsen, Tyra Dokkedahl, Uffe Leth.
De 19 deltager i repræsentantskabets to årlige fællessamlinger og udvalgsarbejde mv.
Bornholm:
Anne Sofie von der Pahlen (rep.). Derudover er der en række værdsatte og engagerede MAA’er med særlig tilknytning til lokalledelsen. De er: Gugga Zakariasdottir (leder), Maria Teresa Jacobsen, Rocio Paniagua Jensen, Sofie Lamberg og Thomas Petersen.
København:
Ali Arvanaghi (co-leder), Jeanette Westergaard Frisk (co-leder), Anne Marie Stahl, Eva Gjessing, Frederik Bo Bojesen, Lawrence Ebelle, Martine Lynge Lyngesen, Rikke Rohr, Martine Seedorff (suppl.), Morten Emil Engel (suppl.). Studenterrepræsentanter: Ida Binder, Johan Henrik Reeh. Derudover er der en række værdsatte og engagerede MAA’er med særlig tilknytning til lokalledelsen. De er: Asser Munch, Hannah Knudsen, Jan Christiansen, Rune Christiansen, Mai Bogø.
Nordjylland:
Bodil Henningsen, Helle Lassen, Rasmus Weitze Pedersen, Thina Wallin Jensen, Søren Tortzen (suppl.), Nicolai Steinø (suppl.).
Sydjylland:
Mette Holm Pedersen (leder), Kim Holst, Georg Unna, Signe Rosenfeldt, Torben Engsig Svan Sørensen (suppl.).
Vestjylland:
Therese Agerkilde (leder), Carsten Maegaard, Ebbe Lavsen, Kirstine Bovbjerg Christensen, Dorte Gad (suppl.), Lærke Dahl Ravnsbæk (suppl.) .
Østjylland:
Trine Munk Hartwig (leder), Trine Lybech Madsen (stedfortrædende leder), Jens Lunddahl Bager, Kathrine Vand, Rie Øhlenschlæger, Svea Bäckström, Jesper Herly Laursen (suppl.). Studenterrepræsentanter: Josefine Bank-Mikkelsen, Villads Birch Hastrup.
Østifterne:
Hanne Raunsmed (leder), Michael Lynge, Rikke Cora Larsen, Aldís Gísladóttir, Kirsten Sander, Lone Backs (suppl.).
Læs mere om det politiske bagland og find årsberetninger fra lokalafdelingerne og de faste udvalg, hvor du kan få indblik i deres aktiviteter:
Bestyrelsen
Gennemsnitsalder 50 år
21 mænd
44 kvinder
Repræsentantskab
Gennemsnitsalder 48 år
Oplægsholdere, undervisere, moderatorer fordelt på køn
Vestjylland 2 %
Nordjylland 2 % Bornholm 1 %
Sydjylland 4 %
Østifterne 13 %
Østjylland 20 %
47 % MAA’ere fordelt på lokalafdelinger
53 %
København 58 %
Ikke oplyst 1 %
Mænd 58 %
Kvinder 41 %
Cirka hver anden arkitekt er medlem af Arkitektforeningen. MAA’ere fordelt på køn
5 mænd
23 kvinder
Sekretariat u. ledelse
Gennemsnitsalder 51 år
3 mænd
Sekretariatsledelse
1 kvinde
Gennemsnitsalder 53 år
Arkitektforeningen er i høj grad formet af de mange dedikerede frivillige, som bidrager til at udvikle aktiviteter rundt om i landet – ikke mindst i de syv lokalafdelinger.
På landsplan er det foreningens sekretariat, der har base i Åbenrå 34 i København, som driver hovedparten af aktiviteterne og den politiske interessevaretagelse. Her udvikles alt fra kurser og arrangementer til netværk, kommunikation, faglig udvikling, medlemspleje og større fondsprojekter som for eksempel Agenda Earth [læs mere på side 4] og Projekt START, der kobler vækstlagstegnestuer med konkrete opgaver i kommunerne.
Sekretariatet ledes i det daglige af direktør Lars Autrup og tæller 30 medarbejdere – inklusive redaktionen for fagbladet Arkitekten og Arkitektens Butik.
Velkommen til – og på gensyn
I 2024 har vi været så heldige at kunne byde velkommen til nye kræfter i sekretariatet. Tobias Zacho Larsen er tiltrådt som politisk direktør og
står nu i spidsen for foreningens politiske arbejde og interessevaretagelse.
Samtidig har vi sagt farvel og på gensyn til nogle gode kollegaer. Bogholder Helle Egsgaard Waaben har efter 16 år på posten valgt at søge nye veje, og vi skylder hende stor tak for samarbejdet og mange gode stunder. Også Katrine Rasmussen, der som projektleder har været drivkraften bag videreudviklingen af +2-uddannelsen, den årlige prisopgave Udsyn og forankringen af The Copenhagen Lessons, fortjener en varm tak med på vejen. Derudover vil vi savne Ida Rishøj, som har forladt sin plads i receptionen til fordel for uddannelsessystemet. Og sidst, men bestemt ikke mindst, vil vi gerne takke Lau Degn, der som praktikant har ydet en imponerende indsats med at gennemgå og registrere de mere end 1000 arkitektkonkurrencer, foreningen har stået bag siden 1899 og vil reflektere over dette arbejde i sit kommende speciale i informationsvidenskab. God vind til jer alle. Jeres engagement og omhyggelighed har gjort en forskel.
Udgivet marts 2025
Thelma Slaatto og Cecilie Morsbøl fik idéen om at transformere tilsyneladende udtjent beton til nye ‘mursten’ og vandt prisopgaven Udsyn. I dag skaber de kreative løsninger med materialer fra nedrevne bygninger – og inspirerer en lydhør branche. Fotos på omslag: Slaatto Morsbøl
Redaktion: Sussi Heimburger og Birgitte Lindegaard Jensen
Grafik: Esméralda Rotne
Ophavsret: Al tekst tilhører Arkitektforeningen og må gengives, når det sker med passende kildeangivelse. Ophavsretten til illustrationer tilhører de fotografer/tegnestuer som er angivet ved billedet.