Indblik 2023

Page 1

Indblik
2023
Indeks Side Midt i en brydningstid 3 Verdens arkitekter mødtes i København 5 Copenhagen Lessons 9 Verdensmålspavillonerne i København 10 Dansk verdensmålsarkitektur hyldet med international guidebog og landsdækkende vandreudstilling 14 Reset Materials udstillet på Copenhagen Contemporary (CC) 16 Agenda Earth – Kloden kalder på en ny æstetik og ny adfærd i det byggede miljø 18 Arrangementer 2023 20 Bevaring af det eksisterende: Foren viden i vækstlaget og de store tegnestuer 22 Nye konturer for Fremtidens Forening 25 “Vi når længere, når vi nørder og udvikler sammen” 26 Politisk interessevaretagelse Fra BR18 til Energiø Bornholm 28 15 kommuner har fået en arkitekturpolitik siden vi startede vores indsats,og vi skal have alle med 30 FORUM for Arkitektur skal styrke tværfagligheden 33 Jens Bager: “Det betyder noget, at man blander sig” 34 Projekter, hvor arkitektur gør en forskel for mennesker i nød 36 Arkitekter fra hele landet i dialog med danskerne på Kulturmødet Mors 38 Samtalerække og podcast: At tale om arkitektur 40 Arkitekturens Dag vokser sig større 42 Fingerplan for fremtiden 44 Vækstlag, nyuddannede og studerende frem i lyset 46 Priser til kulturforandrere 48 Det, vi talte om i 2023 50 Arkitekten 52 Det politiske bagland 54 Arkitektforeningen i tal 56 Menneskerne bag Arkitektforeningen 58 Det er nu, og det er os alle 59 2023

Midt i en brydningstid

af Johnny Svendborg, forperson for Arkitektforeningen

I sommeren 2023 oplevede vi den varmeste juni målt på jorden. I samme måned overskred den globale opvarmning 1,5 grader. Alvoren af klimaforandringerne bliver år for år malet tydeligere op, og mens arkitekt- og byggebranchen på den ene side må erkende, at vi bærer en stor del af ansvaret, har det også åbnet for inspirerende nytænkning.

I skrivende stund forhandler politikerne om de kommende klimakrav til byggeriet. Uanset hvor aftalen ender, er vi mere end 500 virksomheder og organisationer, der har skrevet under på Reduction Roadmap og vil stræbe efter et mål på 5,8 kg CO₂ækv./m²/år for nybyg i 2025.

Aktivismen breder sig Reduction Roadmap signalerer nye tider, hvor fagfolk, organisationer og virksomheder griber til aktivistiske tiltag for at skabe de nødvendige forandringer, som de traditionelle institutioner har svært ved at levere på. Stærke stemmer fra alle sider af faget tager kampen op for klimaet, naturen, diversiteten, kulturarven, genanvendelse osv. Stemmer, som Arkitektforeningen har lagt platform til gennem debatter og arrangementer, på digitale kanaler, i udviklingsprojekter, gennem foretræde for Folketinget m.v. Internt i foreningen har vi også lagt op til forandringer med projektet Fremtidens Forening, der blandt andet skal gøre det lettere for MAA’ere at engagere og mobilisere sig omkring temaer, der optager dem.

Mærkbar skønhed og forandring PÅ UIA Verdenskongressen for Arkitekter i København lagde vi scene til globale ‘archtivister’ og diskuterede nye behov og tilgange i arkitekturen med kolleger fra hele verden. Med udstillingen af 15 verdensmålspavilloner fik vi gjort det nye mærkbart og tilgængeligt for byens borgere og besøgende. Og med udstillingen Reset Materials gav vi 10 tværfaglige teams mulighed for at eksperimentere med biogene og genanvendelige materialer. Begge udstillinger fortalte en ny historie om arkitektens kuraterende rolle. Om nye samarbejder og processer. Og om en ny bæredygtig skønhed.

Projekter der rækker ud

Ved verdenskongressens slutning erklærede vi en ny start med The Copenhagen Lessons – 10 principper for hurtig og radikal bæredygtig omstilling i det byggede miljø. Principper, som de første kommuner, fonde og pensionsselskaber allerede har taget til sig. Og som nu skal foldes ud til resten af verden. De spiller sammen med vores anden store indsats, Agenda Earth, som kobler arkitekturens og juraens verden. For vi skal have lovgivningen med for at skabe forandring i den store skala.

Et forsvar for den arkitektoniske kvalitet

Af samme grund har vi i mange år været optaget af bygningsreglementet. I foråret offentliggjorde vi resultatet af vores store BR18-medlemsundersøgelse, som stillede skarpt på reglementets grundlæggende udfordringer for den arkitektoniske kvalitet og effektiviteten i byggeriet.

At hverken lovgivningen eller de folkevalgte politikere kerer sig nok om den arkitektoniske kvalitet afspejler sig i den offentlige debat fra Skagen til København. Særligt miseren om Arne Jacobsens SAS-hotel, hvor ejeren nær var sluppet afsted med en skandaløs renovering af facaden, fyldte spalterne i efteråret. Takket være stærke stemmer i debatten, herunder vores egen chefredaktør på Arkitekten, Martin Keiding, hev Københavns Kommune i bremsen, og bygningen er nu indstillet til fredning.

Alt i alt er vi kommet godt omkring to ud af de tre ben i foreningens strategi: Samfundet og Fagligheden. Det tredje ben, Flere sammen, er en af mine mærkesager. Og det tager tid! Vi oplever en stigende interesse, men det afspejler sig desværre ikke i medlemstallene. Det er jeg overbevist om, at vi får vendt med Fremtidens Forening og de mange aktiviteter, vi satte i søen i 2023. Aktiviteter, som alle peger ind i de kommende år.

God læselyst!

3
Francis Kéré var en af keynote-talerne ved UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Den Pritzker Pris-vindende arkitekt trak fulde huse. Foto: ITCHY

Verdens arkitekter mødtes i København

Flere end 6.000 deltagere fra 135 lande var med til verdens største begivenhed for bæredygtig arkitektur: UIA Verdenskongressen for Arkitekter. Det blev et brag af en verdenskongres, som sluttede med lanceringen af The Copenhagen Lessons og erklæringen om en ny bæredygtig begyndelse.

Fremtrædende forskere og praktikere på tværs af landegrænser og generationer brugte UIA Verdenskongressen til at diskutere, hvordan arkitekturen kan bruges til at bekæmpe klimaforandringer, øge biodiversitet og fremme social inklusion. På tværs af globale udfordringer med blandt andet klima, miljø, ulighed, urbanisering og inklusion trådte de etiske dilemmaer tydeligt frem: På den ene side er arkitekter med til at skabe rammer, der differentierer og ekskluderer, og arkitektur og byggeri er én af de største syndere, når det gælder miljø- og klimaproblemer. På den anden side er arkitekturen og byggeriet også en del af løsningen, hvis vi skal skabe en mere bæredygtig og inkluderende fremtid.

Det tætpakkede program bød på mere end 150 sessioner og flere end 400 talere fra hele verden. Både anerkendte arkitekter, nye talenter, forskere, erhvervsledere og indflydelsesrige politikere deltog i diskussionerne og delte viden, cases, indsigter og visioner til at bekæmpe klimaforandringer, øge biodiversiteten, fremme social inklusion og meget mere. ‘Forskningssporet’ samlede nogle af verdens førende eksperter inden for deres respektive områder, og her blev knap 300 forskningsartikler præsenteret. Og ikke mindst bidrog studerende og unge fagpersoner til at give en nuanceret forståelse af arkitekturens udfordringer og muligheder i en verden under forandring.

Også på den sociale side var der travlt. Verdenskongressen blev skudt i gang med rådhuspandekager og hundredvis af sociale arrangementer overalt i København – inklusive DAC Arkitekturløb, cykeltur og stribevis af byvandringer, busture og kanalrundfarter, yoga og morgensvømning i byrummet og Åbent Hus i Arkitektforeningen. Sådan fortsatte det, indtil det hele blev rundet af med en stor farvelfest i Øksnehallen.

Tak til alle der deltog – og ikke mindst til partnerskabet, som, ud over Arkitektforeningen, bestod af: Realdania, Bevica Fonden, Dreyers Fond, Danske Arkitektvirksomheder, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Akademi og UIA2023CPH.

En ny bæredygtig begyndelse med The Copenhagen Lessons Som kulminationen på den fire dage lange verdenskongres lancerede verdenskongressens præsident, arkitekt MAA Natalie Mossin, The Copenhagen Lessons – 10 principper for en hurtig og radikal ændring i det byggede miljø. Arkitektforeningen arbejder nu sammen med Det Kongelige Akademi, Rambøll og Henning Larsen om at underbygge principperne med den nyeste faktabaserede viden og folde dem ud, så de kan komme ud at leve i praksis. Dette arbejde er støttet af Bevica Fonden, som selv har valgt at arbejde med de to første principper, der omhandler inklusion.

5

Viden fra UIA verdenskongressen lever videre Springer Nature har udgivet de knap 300 videnskabelige artikler, som blev præsenteret på UIA Verdenskongressen. Artiklerne er udgivet i ét samlet engelsksproget værk, bestående af seks bind – ét for hver af kongressens temaer: Design for Climate Adaptation, Design for Rethinking Resources, Design for Resilient Communities, Design for Health, Design for Inclusivity og Design for Partnerships for Change. Alle artikler er peer reviewed og udvalgt af kongressens videnskabelige komité.

Værket kan købes i hard copy og som e-bog. Bind og artikler kan også erhverves enkeltvis, og i sommeren 2024 bliver hele værket udlagt som Open Access.

Hent det hele her

Unge arkitekter og arkitektstuderende var stærkt repræsenteret og spillede en afgørende rolle på kongressen. Både som keynote-talere, i samtaler på tværs af generationer og på Next Gen-scenen. Foto: ITCHY

Keynote-talere fra hele verden præsenterede hver deres oplæg og mødtes i samtaler på tværs modereret af Connie Hedegaard.

Nedenfor: Fra åbningen af UIA Verdenskongressen. Fra højre: Johnny Svendborg, Sara Topelson, Dominique Perrault, Mdm. Audrey Azoulay, José Luis Cortés, Pei Ing Tan, Lars Autrup.

Øverst til højre: Yasmeen Lari fortalte om, hvordan man skaber bæredygtige øko-fællesskaber for millioner af klimaflygtninge.

Nederst til højre: Nyasha Harper-Michon & H.Y. William Chan i samtale om, hvordan man skaber forandring gennem arkitektur og aktivisme, og introducerede begrebet ‘archtivisme’. Alle fotos: ITCHY

Alle keynotes er tilgængelige online. Se dem her:

8
Se eller gense UIA Verdenskongressens keynotes

COPENHAGEN LESSONS

10 principper for det byggede miljø

1. Værdighed og deltagelse  for alle mennesker er fundamentalt i arkitekturen. Der er ingen skønhed i eksklusion.

2. Mennesker i risiko for at blive ekskluderet eller left behind skal tilbydes bolig først, når vi bygger, planlægger og udvikler.

3. Eksisterende byggede strukturer skal altid bruges, før man bygger nyt.

4. Ingen byudvikling må udradere grønne områder.

5. Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal prioriteres uafhængigt af byggeri.

6. Ingen jomfruelige ressourcer må bruges i byggeri, hvis genbrug er muligt.

7. Intet byggeaffald må produceres eller efterlades fra byggeprojekter.

8. Når man anskaffer materialer til byggeri, skal lokale, genanvendelige materialer prioriteres øverst.

9. Alt, hvad vi bygger, skal optage mere CO2, end det udleder.

10. Ved byudvikling, planlægning og konstruktion i det byggede miljø skal samtlige aktiviteter have en positiv virkning på økosystemer og forsyninger af rent drikkevand.

COPENHAGEN LESSONS blev præsenteret ved afslutningen af UIA Verdenskongressen for Arkitekter. SUSTAINABLE FUTURES – LEAVE NO ONE BEHIND, der blev afholdt i København. COPENHAGEN LESSONS bygger videre på væsentlig ny forskning og praksis, der er udviklet og samlet i årene op til og under kongressen, og udforsker arkitekturens bidrag til FN’s verdensmål med Rambøll og Henning Larsen som videnspartnere.

COPENHAGEN LESSONS er formuleret med håbet om, at de kan tjene som inspiration til at bygge en bæredygtig fremtid.

9

Verdensmålspavillonerne i København

Langs Københavns Inderhavn og på udvalgte steder i byen stod 15 midlertidige pavilloner opført som fysiske signaturer for UIA Verdenskongressen for Arkitekter og Arkitekturhovedstad 2023. Pavillonerne forholdt sig alle til et eller flere af FN’s 17 Verdensmål og var skabt i samarbejde på tværs af arkitekter, producenter, forskningsinstitutioner og brancheorganisationer m.fl. Nogle var bygget i jord, strå eller træ, andre i genbrugsplast og genbrugt glas, -tegl og -beton. I overensstemmelse med verdenskongressens tema, Leave No One Behind, var pavillonerne tilgængelige for alle og opført med et særligt blik for ansvarligt forbrug af materialer – og med mulighed for genbrug efter nedtagning.

Projektet var initieret og lanceret af Arkitektforeningen og UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023 i samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn – og de indgik som en del af Arkitekturhovedstadens program Copenhagen in Common.

En Naturlig Pavillon er titlen på ReVærks pavillon, opført på Søren Kierkegaards Plads i København. Pavillonen var opført som en del af et rækkehuskoncept med buede vægge i stampet lerjord, tømmerkonstruktioner og facadekassetter. Pavillonen blev skabt under projektet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet finansieret af Realdania og Villum Fonden. Foto: Sandra Gonon

Pavillonen Poetic Daylight var opført som en bindingsværkskonstruktion i Douglas-tømmer på Gråbrødretorv. Projektet undersøgte forholdet mellem arkitekturen og det specielle nordiske dagslys og udfoldede dagslysets rumlige kvaliteter i tre forskellige rum med forskelligt træ og bemalinger. Bag pavillonen stod Claus Pryds Arkitekter og KADK: Institut for Arkitektur og Design. Projektet var støttet af Dreyers Fond. Foto: Sandra Gonon

I Jernbanebyen havde VELUX i samarbejde med EFFEKT og Artelia opført boligkonceptet Living Places Copenhagen, der demonstrerede, hvordan boliger kan bygges, så de er sunde, overkommelige, enkle, skalerbare og kan deles over tid. Konceptet viste desuden, hvordan man kan bygge boliger med et CO2-fodaftryk på 3,8 kg/CO2eq/m2/år med materialer og teknologier, der er tilgængelige i dag. Foto: Adam Mørk

12

Pavillonen The Raft lå tøjret ved Christians Brygge hen over sommeren, hvor københavnere og byens besøgende straks tog den Insta-venlige pavillon til sig som badebro og mødested. Platformen var en udbygning af en allerede eksisterende ponton, og dens let duvende tag af overskudstekstil blev holdt oppe af spinkle stænger, monteret på bøjer.

Arkitekter: Studio Coquille, Tan & Blixenkrone. Støttet af Bevica Fonden. Foto: Anna Katrine Tan

13

Dansk verdensmålsarkitektur hyldet med international guidebog og landsdækkende vandreudstilling

I maj udgav Arkitektforeningen en international guidebog til nyere dansk verdensmålsarkitektur. Bogen blev efterfulgt af en vandreudstilling, som nu har været hele landet rundt – og sat gang i den lokale samtale.

Kan vi bygge os til en bedre verden? Der har været meget snak om FN’s 17 Verdensmål, siden de blev vedtaget i 2015, men hvordan kan man helt konkret se målenes intentioner afspejlet i arkitekturen? Det giver den engelsksprogede guidebog A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals et bud på. Bogen, som udkom i anledning af UIA Verdenskongressen for Arkitekter, viser rundt til 60 inspirerende projekter fra hele Danmark. Fra transformationsprojekter og træbyggerier til projekter med fokus på klima- og kystsikring, biodiversitet, sundhed og trivsel.

Udvalgt og sammensat af lokalafdelingerne

Projekterne i guidebogen er udvalgt og sammensat i et samarbejde mellem verdenskongressens præsident, Natalie Mossin, og Arkitektforeningens lokalafdelinger og sekretariat. I første omgang førte et call til MAA’erne til en bruttoliste på 250 projekter, som siden blev snævret ind til 60 fordelt på områderne: København, Sjælland og Øerne, Bornholm, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland.

Flot modtagelse

A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals blev en af verdenskongressens bestsellere, og i november modtog Arkitektforeningen prisen Det Bæredygtige Element i kategorien Samarbejde på Building Green. Også pressen har taget godt imod guidebogen. Den har høstet omtale i regionale medier fra Nordjylland til Bornholm, som stolt har fremhævet lokale projekter.

Fra bog til landsdækkende vandreudstilling

Guidebogen blev også omsat til en landsdækkende vandreudstilling, som åbnede i København i forbindelse med verdenskongressen. Hen over sommer, efterår og vinter fortsatte udstillingen sin færd rundt i landet, hvor Arkitektforeningens lokalafdelinger arbejdede sammen med kommunerne og andre aktører om at invitere borgerne indenfor til udstillingsåbning, oplæg og dialog. Flere steder satte det gang i samtalen om den lokale arkitektur og udvikling.

14
15 Læs A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals digitalt her:
Layout af guidebog og foto: Lene Rose

Reset Materials udstillet på

Copenhagen Contemporary (CC)

I sommeren 2023 stod Arkitektforeningen bag den anmelderroste udstilling Reset Materials – Towards Sustainable Architecture på Copenhagen Contemporary (CC). Her blev publikum inviteret på opdagelse i et univers af 1:1-installationer skabt i nye, eksperimenterende biogene og genanvendte byggematerialer.

Udstillingen udsprang af projektet #MATERIALER, initieret af Dreyers Fond, året før. Gennem et åbent call blev ti grupper bestående af arkitekter, kunstnere og materialeproducenter udvalgt og fik tildelt et arbejdslegat. Projektet, som blev drevet af Arkitektforeningen, resulterede i gruppeudstillingen Reset Materials samt 10 film og en publikation af samme navn.

Reset Materials blev til i et samarbejde mellem CC og Arkitektforeningen, støttet af Dreyers Fond og kurateret i samarbejde med den inviterede kurator og arkitekt

Chrissie Muhr. Udstillingen kunne opleves i CC fra den 30. juni til 28. september 2023.

Udstillingsdesignet blev skabt og produceret af Archival Studies. Studio Atlant står bag de grafiske elementer i udstillingen og publikationen.

Foto: Hampus Berndtson

De deltagende hold:

Træ

Kim Lenschow og Anders Wilhelmsen (Office Kim Lenschow, arkitekt)

Bonnie Hvillum (Natural Material Studio, kunstner)

Hans Peter Dinesen (Dinesen, producent)

Plastik

Vicki Thake (arkitekt)

Grethe Wittrock (tekstilkunstner)

Torben Eskerod (fotograf)

Jord

Simeon Østerlund Bamford og Mathias Ørum

Nørgård (ReVærk, arkitekter)

Kasper Kjeldgaard (kunstner)

Hempcrete

Søren Thirup Pihlmann og Jakob Rabe Petersen (Pihlmann Architects)

Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen (Studio ThinkingHand, kunstner)

Christian Vædele-Larson (HempCrete.dk ApS, producent)

Nælde, hamp, hør og ålegræs

Frans Drewniak (arkitekt)

Sara Martinsen (Kunstner)

Silicium

Anders Lendager, Nikolaj Callisen Friis, Daga Karlsson, Andreas Berg Bonnén (Lendager, Arkitektur og rådgivning)

Honey Biba Beckerlee (kunstner)

En Jord (producent)

Eco Silicate (Producent)

Monoblok

Desislava Lynge og Michael Lynge (Lynge Lynge Arkitekter)

Jakob Steen (kunstner)

Mikael Martlev (Master Mason, murermester)

Xella (producent)

Strå

Anne Beim, Line Kjær Frederiksen og Lykke Arnfred (CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)

Tove Storch (kunstner)

Laura Feline Ebbesen (tækker)

Thomas Gerner (Straatagets Kontor, tækker)

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Biocement

Lasse Lind, Aleksander Kongshaug (GXN / 3XN

Architects)

Silas lnoue (kunstner)

Esben Mølgaard (IBF, producent)

Jan Vandesande, Troy Hottle (BioMason, producent)

Mycelium

lsak Worre Foged (Det Kongelige Akademi, arkitekt)

Jon Strunge og Jørgen Strunge (Naturpladen ApS, producent)

Jonas Aarsø (nikolova/aarsø, arkitekter)

Magnus Reffs Kramhøft (Henning Larsen Architects)

Se filmene fra udstillingen og læs mere her:

Agenda Earth – Kloden kalder på en ny æstetik og ny adfærd i det byggede miljø

Alle fra arkitekter og de store professionelle bygherrer til den enkelte husejer skal være en del af den kulturforandring, som skal skubbe vores samfund i en mere bæredygtig retning. Det skal projektet Agenda Earth bane vejen for.

I kølvandet på UIA Verdenskongressen for Arkitekter søsatte Arkitektforeningen projektet Agenda Earth – et samarbejde med Advokatsamfundet, som er initieret og støttet af Dreyers Fond. Ved fælles hjælp skal de to faggrupper, arkitekterne og juristerne, adressere drømmen om det gode liv i bæredygtige omgivelser og skubbe til de lovgivningsmæssige rammer, som skal gøre det muligt. Projektet er komplekst, men kan med programleder Mie Dyreberg Haldrups ord forklares meget enkelt:

“Agenda Earth handler grundlæggende om, at vi skal begære og længes efter en æstetik, som bygger på biogene materialer, genanvendelse af bygninger og materialer, og naturlige omgivelser – også dem, vi er vant til at opfatte som anonyme eller grimme”. Men projektet har også en anden vigtig mission:

“Det nytter ikke en pind, at branchen opfinder banebrydende materialer og processer, hvis juraen, banken eller kommunen siger nej. Derfor vil vi bruge Agenda Earth til at styrke kompetenceopbygning i kommunerne, og vi vil afdække og udfordre de strukturelle rammer, som lige nu er en stopklods for innovation,” uddyber Mie Dyreberg Haldrup.

Vi skal begære og længes efter en æstetik, som bygger på biogene materialer og genanvendelse af bygninger og materialer –også dem, vi er vant til at opfatte som anonyme eller grimme.”

Tre spor, én dagsorden Det treårige projekt byder på en lang række aktiviteter på tværs af arkitektur, kunst, planlægning og jura og. Det sker under tre forskellige spor: NATUR, MATERIALER og TRANSFORMATION. Sporene kører særskilt, men skal også skabe synergi til hinanden og understøtte den samlede dagsorden.

I 2023 er kræfterne primært lagt i research, etablering af samarbejder og udvikling af programmet for de tre spor i 2024. Det vil blandt andet bestå af samtalerækker, åbne calls og udviklingen af et blåt Danmarkskort. Desuden vil de involverede parter byde ind med klummer, hvori de reflekterer over klodens tilstand og vores rum og rammer. For Agenda Earth er mere end et projekt, det er også en dagsorden.

18

Foto: Johny Kristensen, iStock

NATUR

Natursporet lægger ud med projektet Vandets veje, hvor vi spørger: Hvordan arbejder vi med og ikke imod vandet, når vi arbejder med udvikling af by- og landdistrikter? I samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og en række fageksperter fra blandt andet GEUS udvikler vi et nyt blåt danmarkskort. Sammen med Vand Center Syd og Advokatsamfundet undersøges ligeledes ‘omstillingen’ af en række lovkomplekser, som p.t. hindrer de nødvendige tiltag.

I foråret 2024 lanceres et åbent call, der – gennem tre forskellige danske cases – skal vise en vej frem. En væsentlig del af projektet kigger på det lovgivningsmæssige, herunder vandløbsloven. I spidsen for projektet står arkitekt MAA og ph.d. i urbanisme Boris Brorman Jensen.

TRANSFORMATION

‘Sensing Earth – hvad er en meningsfuld æstetik?’ er et samlet initiativ, som består af vidensopbygning på tværs af en række fagligheder og en fokuseret formidlingsindsats, der italesætter en ny bæredygtig æstetik. Gennem en samtalerække i 2024 sætter fageksperter fra byggeriets parter, kulturpersoner og jurister ord og billeder på en ny æstetik, og hvad der skal til for at skabe en

kulturændring i forhold til den måde, vi bygger og bor på, både i det professionelle byggeri og i den brede befolkning.

Projektet bindes i sommeren 2025 sammen af en udstilling og en TV-serie med fokus på den nye æstetik. I spidsen for projektet står Marianne Krogh, kunsthistoriker og ph.d. fra Arkitektskolen Aarhus.

MATERIALER

I 2023 undersøgte projektet #MATERIALER og den deraf følgende udstilling, Reset Materials –Towards Sustainable Architecture, potentialet i en række biogene og genanvendte materialer, som blev udstillet på Copenhagen Contemporary.

Projektet MATERIALER 2.0 fortsætter som en del af Agenda Earth og lanceres i februar 2024 med et åbent call, hvor udvalgte teams får et arbejdslegat til at udvikle nye byggematerialer af hamp. I spidsen for projektet står Sidsel Gelting Hodge, projektleder og fagkonsulent i Arkitektforeningen.

Januar: Årets Arne / Diversity Bubbles – The Architect as? / Nytårskur på Doverodde Museum i Thy / Nytårskur på Arkitektskolen Aarhus / Nytårskur i Arkitektforeningen København / MAA-frokost: Hvordan kan arkitektfaget blive bedre til at dokumentere langsigtet social værdiskabelse? / MAA-frokost: Opvarmning UIA2023 v. Vibeke Grupe Larsen. Februar: MAA-frokost med CINARK / Arktisk Netværk: Det nye år / Det Blå Forenings Hus og nytårskur hos Arkitektforeningen Sydjylland / Konkurrence - og udbudsnetværk: Fra arkitekturpolitik til udbud i kommunerne / Sådan holder du fast i den gode aftale og får plads til arkitekturen (Aarhus og København) / FORUM: Et forsvar for Ørestad? / Festforelæsning og fejring af Jens Thomas Arnfred / Planfagligt netværk: Spacemaker AI / Netværk for vækstlaget: Den gode Aftale – erfaringer fra responsumudvalget / Marts: Årsmøde Bornholm: Middag og fagligt oplæg / Årsmøde København: Mød vinderne af årets Store og Lille Arne / MAA-frokost: Har parcelhuset en fremtid? / Årsmøde Sydjylland med byvandring / Årsmøde Aarhus: Kongelunden / Besøg på Vendsyssel Kunstmuseum med Arkitektforeningen Nordjylland: Anna Maria Indrio fortæller / Årsmøde Østifterne: Stevns Klint Besøgscenter / Årsmøde Vestjylland og tegnestuebesøg / Women in Architecture / Kvindernes kampdag: Hvordan arbejder vi sammen? / Årsmøde i Nordjylland og rundvisning i REGAN Vest / Bæredygtig arkitektur og æstetik – transformation, materialer, tektonik og teknologi / SDG-netværk: Bæredygtighed – en politisk, æstetisk og etisk opgave / Arktisk netværk: Making the Arctic City. April: Hvad betyder BR18 for den arkitektoniske kvalitet? / MAA-frokost: Hvordan skaber vi bedre partnerskaber i den almene sektor? / FORUM: Henning Bro fortæller om sit værk Hovedstadsmetropolen – den danske byregion Maj: Konkurrence- og udbudsnetværk: Hvordan får vi plads til kvalitet og innovation? / Arkitekter Uden Grænser – en aften i Arkitektforeningen / Lancering: Guidebog til ny dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 verdensmål / Tur til Skæring Bæk / Klima og arkitektur / Netværk for nyuddannede: Sæt ord på din faglighed / Netværk for nyuddannede: Et arbejdsliv som tegnestuearkitekt / FORUM: Er der en ny æstetik på vej? / SDG-netværk: UIA-kongres – program og forventninger / MAA-frokost: Transformation af Quay Quarter Tower v. 3XN / Arktisk netværk: TNT Nuuk om klimapåvirkning, kulturarv og kontekst.

Juni: Reset Materials – Towards Sustainable Architecture / Exhibition Opening and Talk: Design for Interventions with Collectif ETC and Raumlabor / Vandreudstilling København: Dansk arkitektur mod FNs 17 verdensmål – kan vi bygge os til en bedre verden? / Udstillingsåbning: Reset Materials – Towards Sustainable Architecture / Jorden kalder! – At bygge med den jord vi står på / Kom til sommerfest i Arkitektforeningen København / Sejltur til Verdensmålspavillonerne / MAA-frokost med Mette Skjold, SLA / Optakt til Arkitekturens Dag: Bygningskulturens betydning for bæredygtige byer og lokalsamfund / Folkemødet: Morgenkaffe og debat om arkitektur og planlægning af Energiø Bornholm / Netværk for kommunal arkitekturpoltik: Strategiske partnerskaber: Hvordan løser vi aktuelle udfordringer sammen? / Valgmøde: Bestyrelsesvalg til Pensionskassen Arkitekter og Designere / Arkitekturens Dag 2023: Webinar for arrangører / Art Bar: Fredagsbar og Art Talk om regenerative materialer og potentialer i kunstneriske samarbejder / Netværk for nyuddannede: Arkitektfagligheden i forskellige roller / Planfagligt netværk: Pilotprojekter under Plan 22+ / Konkurrence- og udbudsnetværk: Nordisk møde op til UIA CPH / Art Bar med

20 Arrangementer 2023

Tyra Dokkedahl og Stenka Hellfach / Hospitalshavevandring og Art Talk i Bispebjergs Helende Haver. Juli: Vandreudstilling i Allinge: Dansk arkitektur mod FNs 17 verdensmål – kan vi bygge os til en bedre verden? / Guided Walking Tour – The battle for Copenhagen’s Central Harbour Area / Guided Walking Tour in The Canal District, Sluseholmen / Graduation Exhibition: Young Talents on Display / Guided Walking Tour: Discovering the multicultural neighborhood Nørrebro and Bispeengbuen / UIA event: Open House at The Danish Association of Architects / Diversity Sharing: Local and International Perspectives in the World Capital of Architecture / Guided Walking Tour of Danmarks Nationalbank: Discover the masterpiece by Arne Jacobsen / UIA Verdenskongressen for Arkitekter i København 2023. August: Unge talenter udfordrer normalen: Særlig afgangsudstilling åbner i Arkitektforeningen / Arkitekturens Dag: Sådan får du dit arrangement i spalterne hos den lokale presse / Tur til Kulturmødet Mors med Arkitektforeningen Østjylland / Vandreudstilling i Svendborg: Dansk arkitektur mod FNs 17 verdensmål – kan vi bygge os til en bedre verden? / Kulturmødet Mors / Biogene og genanvendte byggematerialer – en farbar vej mod CO2-neutralt byggeri? / Netværk for kommunal arkitekturpolitik: BYSTART v/ Urban Power / SDG-netværk: Erfaringer, oplevelser og erkendelser fra UIA Verdenskongressen. September: Vandreudstilling i Herning: Dansk arkitektur mod FNs 17 verdensmål – kan vi bygge os til en bedre verden? / Konkurrence- og udbudsnetværk: Konkurrenceprogrammet under lup / Reset Materials: Finissage & Book Launch / Netværk for kommunal arkitekturpolitik: Strategisk bytransformation med afsæt i kulturarven / Konkurrence- og udbudsnetværk: Hvordan stiller man gode spørgsmål i en arkitektkonkurrence? / Symposium: Fingerplan 2.0 – et internationalt perspektiv på hovedstadens udvikling / Planfagligt netværk: Nyt værktøj til vurdering af bevaringsværdier og genanvendelsespotentiale. Oktober: Confronting Urbanization – Learning from Copenhagen / Udstilling: Ø / ISLAND / Vandreudstilling på Aalborg Universitet: Dansk arkitektur mod FNs 17 verdensmål – kan vi bygge os til en bedre verden? / Karrierestart: Sådan kommer du i gang (Aarhus) / Vandreudstilling på Aarhus Rådhus: Dansk arkitektur mod FNs 17 verdensmål – kan vi bygge os til en bedre verden? / BR18 netværk: Få ny viden og del erfaringer om bygningsreglementet / MAA-frokost: Fra supermarked til superskove / FORUM: Hverdagen tæller – hvordan planlægger man til hverdag og attraktion? / Netværk for nyuddannede: Karrierestart –sådan kommer du i gang / Reduction Roadmap: Nye mål for at nå de planetære grænser / At tale om arkitektur – det skønne / Byens Saloner: Det skønne i det uskønne / Har du styr på din portfolio og jobsøgning? / Arkitekturens Dag 2023. November: Vandreudstilling i Odense: Dansk arkitektur mod FNs 17 verdensmål – kan vi bygge os til en bedre verden? / Hjemmets betydning, når vi bliver gamle / Samtale og udstillingsåbning: Arkitektur og byudvikling med omtanke / Julemiddag og særomvisning på Trapholt med Arkitektforeningen Sydjylland / Arktisk Netværk: Boligprojekter og lokalsamfund i det nordlige Canada / Karrierestart: Sådan kommer du i gang (KBH) / Hvordan bygger vi livskvalitet på landet? / Barrierer for bæredygtighed i BR18 og mulige løsninger / Vandreudstilling i Sydjylland: Dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 Verdensmål – kan vi bygge os til en bedre fremtid? / FORUM: Den blandede by – hvordan kommer vi videre? / Arkitektens studie- og arbejdsliv i fremtiden / Konkurrence- og udbudsnetværk: Når kunsten er i centrum / Opgør med konkurrencekulturen: Hvordan afliver vi monstret og finder nye veje? / Byens Saloner: Forstaden 2.0 – en mere blandet by / MAA-frokost: The Commons – naturbaseret strategisk planlægning for en fremtid ved kysten / Talk: Ø / ISLAND / Planfagligt netværk: Kan vi bruge planlægningens værktøjer til at reducere CO2-udledningen? / Er radikal transformation og bygningskultur hinandens modsætninger? / Arkitektens rolle i det regenerative / At tale om arkitektur – om at oversætte sit fag / At tale om arkitektur – den holdbare historie / Uddannelsesdag København: Hjælp voldsramte kvinder gennem projektet Fra bolig til hjem / Uddannelsesdag Aarhus: Hjælp voldsramte kvinder gennem projektet Fra bolig til hjem / SDG-netværk: Bæredygtig lovgivning – Aktuelt og fremtidig. December: Konkurrence- og udbudsnetværk: Med de cirkulære briller på / Julefrokost i Arkitektforeningen Nordjylland: Jul på sygehuset / Julefrokost i Arkitektforeningen Østjylland: Æbleskiver i Paradis / Karrierestart: Sådan kommer du i gang (København) / At tale om arkitektur – syntesen.

21
Gik du glip af noget ?

Bevaring af det eksisterende: Foren viden i vækstlaget og de store tegnestuer

Snakken om kulturarv har fået en ny betydning i lyset af klimaforandringerne, og bevaring og transformation versus nedrivning og nybyggeri fylder stadig mere i debatten. Men trods den øgede opmærksomhed på værdien af det eksisterende bliver alt for meget revet ned, mener Ida Lindberg, næstforperson i Arkitektforeningen. Skal ordene blive til handling, må arkitekterne gøre op med mange års praksis. Og de store tegnestuer bør gå foran.

At bygge nyt fra grunden og sætte sit eget kunstneriske aftryk har i århundreder været en del af arkitektens selvforståelse. Men i dag, hvor hver en matrikel i de store byer er bebygget, og langt de fleste har erkendt, at CO2-aftrykket skal reduceres markant, har det eksisterende byggeri fået ny opmærksomhed. Blandt mange vækstlagstegnestuer er bevaring og genanvendelse af bygninger og bygningsdele blevet den naturlige vej at gå. Men står det til Ida Lindberg, skal landets store arkitektvirksomheder følge samme vej.

“Når vækstlaget taler mest højlydt om bevaring, er det, fordi de kommer fra de årgange, hvor arkitektskolerne har haft et visionært fokus på netop det. Den mere tunge del af arkitektbranchen har forståeligt nok ikke omstillet sig endnu. Det skyldes blandt andet, at myndighedsbehandling, certificeringsordninger og bygningsreglementet stadig tager afsæt i nybyg,” siger hun og tilføjer:

“Men det er også det ideal og de kompetencer, de store arkitektvirksomheder har bygget deres forretning op omkring. Så selvom flere i dag løser transformationsopgaver, fortsætter de forståeligt nok med det, som mange bygherrer efterspørger, nemlig nybyggeri,” uddyber hun.

Vi har brug for incitamenter

Forandringen skal både komme fra faget selv og gennem de rammebetingelser, som byggeriet fungerer under, mener Ida Lindberg.

“Lige nu famler vi os lidt frem og prøver at finde fodfæste. Jeg oplever generelt, at folk enormt gerne vil forandringen, men at mange måske stadig er en smule hæmmede af, at de ikke har erfaringerne eller redskaberne. Selvom vi ønsker os, at der bliver skruet op for transformation, er det også en tilvænningsproces, hvor vi som branche skal gøre tingene på en helt anden måde.”

Det kræver en større omstilling, som bygger på lige dele åbenhed og videndeling i branchen og flere incitamenter, både gennem lovgivning og certificeringsordninger, understreger hun.

“I forhold til lovgivningen kunne man for eksempel kigge på, hvordan man kan favorisere omdannelse af det eksisterende byggeri gennem lempelser i myndighedsbehandlingen – eller man kunne åbne op for flere præaccepterede løsninger.”

Og så er der certificeringsordningerne, som er en af Ida Lindbergs kæpheste: “De certificeringer, der findes i dag for renovering og transformation, bygger på dem, der er lavet til nybyg. Det betyder, at vi nogle gange er nødsaget til at lave ret drastiske tiltag og udskifte eksisterende bygningsdele, selvom det er langt mere fornuftigt at bevare det, der allerede er. Det er jo uhensigtsmæssigt,” konstaterer hun og henviser til, at der skulle være nye ordninger på vej.

Et udvidet kulturarvsbegreb

Ofte kommer debatten om bevaring af det eksisterende byggeri til at handle om bæredygtighed og CO2. Men for Ida Lindberg er det vigtigt, at debatten om bevaringsværdighed ikke altid smelter sammen med bæredygtighed.

Selv deler hun de bevaringsværdige bygninger op i tre kategorier: De fredede bygninger, de bevaringsværdige bygninger, som er kategoriseret under save-systemet, og de ikke-kategoriserede bygninger. Under de ikke-kategoriserede bygninger hører den store ejendomsmasse fra 50’erne, 60’erne, 70’erne, som mange i dag har svært ved at se skønheden og brugsværdien i, og det får ikke kun konsekvenser for miljøet:

“I øjeblikket er vi i gang med at nedrive noget, vi måske om 20 år vil kalde for bygningsarv. Så det

22
Interview

at få begrebet bygningsarv bredt ud og nå til en fælles forståelse af, hvad der kvalificerer sig som bevaringsværdigt, det er en vigtig debat.”

De yngre og de mere veletablerede kompetencer bør løfte dagsordenen sammen

Den debat bør arkitekterne gribe. For én ting er, at lovgivningen og reguleringerne halter bagefter. Men branchen selv bør også blive bedre til sammen at skubbe til udviklingen mod mere transformation frem for nybyg, mener Ida Lindberg.

“Det ville være fantastisk, hvis nogle af de store tegnestuer gik foran og omstillede sig til at arbejde med det eksisterende. For de store virksomheder har nogle helt andre muskler end de små. De har erfaringerne med mange forskellige typer bygherrer og den kompleksitet, der ligger i de store projekter. Hvis man kobler dét med det nye syn på bæredygtighed og det eksisterende byggeri, som de yngre arkitekter kommer med, tror jeg, vi vil se nogle meget interessante projekter og få nogle meget interessante diskussioner om bevaring.”

23
Ida Lindberg, næstformand i Arkitektforeningen. Foto: Lasse Lagoni

Billedet her er fra Arkitektforeningens Diversity & Equality Platform, som er drevet af MAA’ere, der står bag en række arrangementer, der kobler det faglige og det sociale. Alt foregår på engelsk for også at række ud til internationale arkitekter og studerende. Foto: Alonso Mayo

24

Nye konturer for Fremtidens Forening

Svarene har vi søgt gennem vores store medlemsundersøgelse fra 2022, fokusgruppeinterviews, inspiration fra andre organisationer, forskning om foreningsliv og frivillighed – og gennem diskussioner i foreningens repræsentantskab. Og for at konkretisere arbejdet med det, som vi kalder Fremtidens Forening, nedsatte vi sidste år en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra De 19 og fra lokalledelserne i hele landet.

Arkitektur er fagligt og politisk

På baggrund af de mange input, samt foreningens formål og strategi, har arbejdsgruppen defineret fire ankerpunkter for Fremtidens Forening: Synlighed og politisk påvirkning, Sammen om at styrke kvaliteten, Til stede i hele landet og Fokus på nye generationer. Desuden har arbejdsgruppen vurderet, at vi skal fastholde det nuværende høje aktivitetsniveau og den økonomiske ramme, som Arkitektforeningen fungerer under i dag. Næste skridt bliver at se på, om den måde, vi er organiseret på, er den rigtige til at understøtte visionen for Fremtidens Forening – og hvordan foreningsstrukturen alternativt kan se ud.

ønsker stor fleksibilitet og engagerer sig i højere grad i mærkesager, end vi har set hos tidligere generationer.

Det kalder alt sammen på en ny form for organisering, som giver MAA’ere lettere adgang til at involvere sig på forskellige måder i foreningen uden at være valgt ind i repræsentantskabet og forpligte sig til at arbejde frivilligt i en lokalledelse eller et fagudvalg i tre år.

Det nye repræsentantskab tager næste skridt I 2024 vil en arbejdsgruppe nedsat af det nye repræsentantskab kigge på, hvordan foreningsstrukturen skal se ud for at kunne løfte visionen for fremtidens forening. Med mere end 140 års historie og et bredt sammensat repræsentantskab er det selvsagt ikke en let opgave. Alligevel er der i repræsentantskabet en bred enighed om, at der er behov for at gøre noget særligt i en tid, hvor der er tendens til, at færre end før tager del i foreningslivet. For det sker samtidig med, at arkitekter måske mere end nogensinde har behov for at stå sammen for at bidrage til den grønne omstilling og den bæredygtige udvikling af samfundet og faget.

Samfundet, byggebranchen og arkitekturen er under konstant forandring i disse år – og de nye generationer går til faget på nye måder. Den forandring skal vi spejle og favne i Arkitektforeningen, og derfor er vi i gang med et grundigt arbejde med udgangspunkt i det helt overordnede spørgsmål: Hvordan forbliver Arkitektforeningen relevant for flere og ikke mindst de kommende generationer? “

Ønsket om synlighed og politisk påvirkning har allerede ført til en beslutning om at ansætte en politisk direktør i foråret 2024. Det skal først og fremmest styrke Arkitektforeningens politiske stemme og interessevaretagelse både ind i byggebranchen og ud i det nationale, regionale og lokalpolitiske landskab. En åben og inviterende platform

Sammen om at styrke kvaliteten handler om at knytte flere medlemmer tættere til foreningens aktiviteter over hele landet – både i de medlemsrettede og de politiske aktiviteter. Det gælder både den etablerede del af standen, vækstlaget – og ikke mindst de kommende generationer, som er fagligt ambitiøse og ønsker at bruge deres faglighed til at gøre en samfundsmæssig forskel. Generationsforskningen og vores egne undersøgelser peger på, at de yngre generationer gerne vil engagere sig i faglige fællesskaber, men de

Arbejdet med Fremtidens Forening har været spændende, frustrerende og udviklende, men jeg er urolig for, at lokalforeningerne nedlægges, for uden lokal forankring forudser jeg, at medlemmerne i Sydjylland forsvinder.”

Mette Holm Pedersen, lokalleder i Arkitektforeningen Sydjylland.

25
“Vi når længere, når vi nørder og udvikler sammen”

I en tid, hvor byggeriet bliver stadig mere komplekst, er en gruppe mindre arkitektvirksomheder gået sammen om at udvikle radikale idéer og dele deres udfordringer og erfaringer. Målet er at blive klogere sammen og skubbe branchen i en mere bæredygtig retning. Mød initiativtager Ellen T. O’Gara.

Ellen T. O’Gara er arkitekt MAA, indehaver af tegnestuen Platant og har altid arbejdet som selvstændig. De første år med fokus på borgerinddragelse, samarbejder og processer i byudviklingen, og siden begyndte hun selv at bygge, især boliger til private bygherrer.

“For mig var og er spørgsmålet, hvordan vi kan bygge mere bæredygtige boliger – og også få bygherre og entreprenør med på idéen? Samlet set udgør enfamiliehuse og rækkehuse cirka en tredjedel af alt nybyggeri. Det er altså ret meget i det store billede,” siger arkitekten.

På LinkedIn efterlyste hun andre med samme frustration, og det førte til en strøm af henvendelser og idéen om at starte et nyt læringsbaseret netværk, hvor en gruppe mindre tegnestuer kunne udvikle og teste nye idéer og dele viden og erfaringer. Så snart netværkets formål var formuleret, sagde Boligfonden Kuben ja til at støtte initiativet med 50.000 kr. til eksterne oplægsholdere, og i dag har netværket været i gang i godt et år. Arkitektforeningen lægger blandt andet lokaler til møderne, som finder sted cirka en gang om måneden.

Hvorfor tror du interessen for at være med i netværket var så stor?

“Hvis du er arkitektrådgiver for en privatkunde, der gerne vil have en tilbygning eller et nyt hus, er der typisk ikke plads i budgettet til at udvikle nye løsninger. Så det nemmeste er at bygge, som du plejer, og det er også, hvad de fleste gør. Vælger du at udvikle og teste nye løsninger, er det en investering. Som lille tegnestue er det ekstra svært, fordi du ikke har en udviklingsafdeling at læne dig op ad. Men når vi går sammen som en gruppe, giver vi os selv den tid, der skal til. Vi når længere, når vi nørder og udvikler sammen.”

Hvilke profiler er med i gruppen?

“Vi er en fast gruppe på 12. Det er en god størrelse. Alle føler sig forpligtet til at møde op, til at forberede sig og bidrage. De fleste af dem, der er med, har deres egen lille tegnestue. En enkelt kommer fra en mellemstor tegnestue, én arbejder med digitale værktøjer, én er udvikler, og så har vi også én, som arbejder med lovgivning og bruger vores erfaringer og diskussioner som grundlag for et projekt under Nordisk Ministerråd.”

26
Interview

Ellen O’Gara er initiativtager til et LCA-netværk i Arkitektforeningen med fokus på mindre tegnestuer og mindre byggerier. Foto: Astrid Maria Rasmussen.

Hvilke emner er på bordet, når I mødes?

“Vi skiftes til at planlægge emner og fremlægge projekter. En del tid er gået med at diskutere, hvad det er for blindgyder, vi løber ind i hver især, og hvilken viden vi mangler. Diskussionerne har været vidt omkring. Fra rådgiverrollen til kommunikation med bygherre og størrelsen på de huse, vi bygger. Men de fleste møder kredser om ultranørdede emner som bygningsdele, naturlig ventilation, brandkrav og LCA – blot for at nævne nogle få.”

Hvordan vil I udbrede den viden, I finder frem til, så flere kan få gavn af den?

“Netværket er lukket, og det er helt bevidst, så vi kan have en fælles fortrolighed. Men de løsninger, vi når frem til, skal ud at leve hos en bredere skare. Vi har en løs treårsplan, som vi styrer efter. Mens 2023 var et læringsår, handler det i år om design. Og til næste år vil vi afprøve nogle af de radikale idéer, vi er nået frem til. Undervejs bliver vi selv bedre til at tegne huse, og forhåbentlig kan vi på den måde inspirere andre. Vi samarbejder med BUILD og DBI og vil også gerne påvirke politikerne og lovgivningen. Og ikke mindst håber vi at lave et katalog over gode løsninger, som kan komme ud at leve i branchen.”

Andre medlemsdrevne netværk

Arktisk Netværk er for alle, der arbejder med planlægning og lokalforankret arkitektur i de arktiske egne.

Diversity & Equality Platform arbejder for en mere mangfoldig og inkluderende kultur i arkitektfaget.

Planfagligt Netværk deler erfaringer med at sikre den arkitektoniske kvalitet i byudviklingen.

Sustainable Development Goals Netværk deler viden om og erfaringer med FNs Verdensmål, og hvad arkitekter kan gøre for at opnå dem. Se alle netværk og læs, hvordan du starter dit eget netværk.

27

Politisk interessevaretagelse fra BR18 til Energiø Bornholm

Arkitektforeningen er fagets eneste uvildige stemme på tværs af arkitektfaget. Som høringspart, i dialog med relevante beslutningstagere og med foretræde for Folketinget, bringer vi de faglige dagsordener op på politisk niveau, som MAA’erne finder vigtige, og deltager i debatten i medier og ved arrangementer i hele landet.

BR18 øverst på dagsordenen

I foråret offentliggjorde vi den medlemsbaserede BR18-undersøgelse Effekterne af BR18 for arkitekturen og samfundet. Og budskabet var klart. Den øgede kompleksitet går både ud over den arkitektoniske kvalitet og fordyrer byggeriet. Med rapporten i hånden fik vi et solidt grundlag for foreningens dialog om reglementet med Socialog Boligstyrelsen og folkevalgte og til at løfte BR18-dagsordenen i medierne. Undersøgelsen blev til på initiativ fra en medlemsbaseret arbejdsgruppe, som har været med i hele processen – og med økonomisk støtte fra Dreyers Fond.

Fælles front med et mere grønt byggeri En stor del af Arkitektforeningens politiske arbejde bliver lagt i Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri. Netværket består af en lang række organisationer på tværs af byggeriet, der føder viden ind til Social- og Boligstyrelsen og regeringens arbejde med den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri. Netværket har blandt andet udarbejdet en pilotundersøgelse af dilemmaer og udfordringer i BR18 med fokus på bæredygtighed. I Arkitektforeningen har vi stået i spidsen for en undersøgelse af barriererne for kommunernes arbejde med bæredygtig byudvikling, som offentliggøres i starten af 2024. Desuden har vi afholdt en møderække med udvalgte boligordførere om grøn omstilling i byggeriet og i den fysiske planlægning i stat og kommuner.

Støtte til Reduction Roadmap – Dialog med folketing og regering I Arkitektforeningen søger vi dialogen med politikerne blandt andet ved muligheden for foretræde for Folketingets boligudvalg. Både i foråret og i efteråret havde Arkitektforeningen foretræde for boligudvalget sammen med CEBRA, Effekt og Artelia, som præsenterede Reduction Roadmap 2.0 for en gruppe spørgelystne politikere. Dette for at påvirke dem til at få de nye LCA-mål så langt ned som muligt under de forestående forhandlinger. I sensommeren havde vi et perspektivrigt møde med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) blandt andet om byggefællesskaber. Et område, som hun er meget optaget af, og som foreningen er godt rustet til at klæde hende på til efter flere års dybdegående arbejde med emnet.

Arkitekturpolitik

Siden 2020, hvor Arkitektforeningen har arbejdet målrettet for at udbrede og styrke arkitekturpolitik i kommunerne, er der kommet 15 nye eller opdaterede arkitekturpolitikker til. Det arbejde er vi stolte af. Arkitektforeningen er desuden med i arbejdsgruppen omkring den kommende nationale arkitekturpolitik, som er nedsat af Kulturministeriet, sammen med en række kompetente MAA’ere, som repræsenterer branchen bredt. Arbejdsgruppen udkommer med en hvidbog for arkitekturpolitikken i sommeren 2024.

Lokale og nationale høringssvar

I 2023 har sekretariatet blandt andet indgivet i alt seks høringssvar på planlov, BR18 samt

28

I september 2023 mødtes Arkitektforeningen med Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet for at tale om byggefællesskaber. Med til mødet var forperson Johnny Svendborg, direktør Lars Autrup og foreningens politiske konsulent Bent Outzen.

fredningsindstillingerne af Glasalstrup i Aarhus af Knud Blach Petersen samt Aarhus Universitet tegnet af C.F. Møller. I juni 2023 blev revideringen af planloven sendt i høring, hvor Arkitektforeningen blandt andet understregede behovet for at sætte ord på, hvad man vil med det åbne landskab, og skærpe reglerne, så kommunerne hovedsageligt udvikler byerne ved omdannelse af eksisterende byområder.

I tæt samarbejde med Arkitektforeningen København indsendte vi et høringssvar på kommuneplanstrategien for Københavns Kommune: Fremtidens klimavenlige hovedstad. Her opfordrede vi blandt andet kommunen til at indarbejde de 10 principper for hurtig og radikal udvikling af bæredygtighed i det byggede miljø fra The Copenhagen Lessons, som er omtalt på side 9.

Energiø Bornholm til debat på Folkemødet Sammen med Arkitektforeningen Bornholm inviterede vi MAA’ere til et morgenarrangement med kaffe og debat om Energiø Bornholm på Sandvig Is Kalas. Desuden deltog Arkitektforeningens direktør Lars Autrup i en række gode debatter.

I kamp for den arkitektoniske kvalitet Enkeltsager har også fyldt en del i foreningen i 2023, hvor blandt andet HOFOR’s gamle pumpestation ved Dybbølsbro i København og SAS Royal Hotel hver især blev reddet fra henholdsvis nedrivning og en vinduesrenovering, som ville have bragt Arne Jacobsens ikoniske værk langt væk fra det oprindelige udtryk.

Østjylland tager fat, hvor det gør ondt

Også Arkitektforeningen Østjylland har som en del af projektet Arkitekturens Stemme været aktivt ude med høringssvar og debatindlæg blandt andet om højhuspolitikken i Aarhus og nedrivningsplanerne i Gellerupparken.

Lokalafdelingen gik også forrest i kritikken af planerne for udvidelsen af Aarhus Havn. Her var de medarrangører på et skarpt tilrettelagt borgermøde og ude med høringssvar og debatindlæg og fik som resultat heraf foretræde for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune.

29

De 40 kommuner, som har en arkitekturpolitik eller strategi (2023)

De 43 kommuner, som arkitektforeningen har besøgt og/eller været i dialog med

15 kommuner har fået en arkitekturpolitik, siden vi startede vores indsats, og vi skal have alle med

Lars Autrup har siden 2019 rejst land og rige rundt for at besøge borgmestre, byråd og kommunalbestyrelser for at tale arkitekturpolitik og klæde kommunerne på til at tage styringen over kvaliteten af det, der bliver bygget i deres by. Og så er han med i ekspertgruppen omkring den kommende nationale arkitekturpolitik, som han mener bør understøtte kommunerne.

Da Lars Autrup tiltrådte som direktør i Arkitektforeningen i 2018, havde han længe barslet med ideen om at igangsætte et projekt for at udbrede kommunal arkitekturpolitik i det ganske land. I dag er det en vigtig del af foreningens politiske arbejde. Her fortæller han, hvorfor det er blevet en mærkesag for foreningen, om de reaktioner han møder, og hvad foreningen gør for, at kommunerne kan se værdien i at få en arkitekturpolitik.

Hvorfor skal kommuner have en arkitekturpolitik?

“Kommunerne kan gøre rigtig meget for at løfte den arkitektoniske kvalitet og påvirke byggeriet i en god retning. Man kan ikke sidde på Christiansborg og regulere, hvordan arkitektur skal være ude omkring i landet. Det er de regionale betingelser og de helt lokale rammer og vilkår, der er afgørende for, hvad og hvordan der bygges. Derfor er det vigtigt, at kommunerne tænker over, hvad der er kvalitet for dem. Det skal de forholde sig til, når de laver en arkitekturpolitik og bruger den aktivt. Det har stor betydning for arkitekturen i den givne kommune.”

Hvad er dit budskab, når du møder kommunerne?

“Altså, når vi tager på besøg i kommunerne, handler det om at skabe bevidsthed om, hvad arkitekturpolitik er for et redskab, hvad det kan bruges til, og hvorfor det er vigtigt. En vigtig lære fra vores tidlige arbejde er, at så snart vi nævner ordet arkitekturpolitik, så er der nogle kommuner, der tænker, at det har noget med store nye kulturhuse at gøre, og det koster penge. Men taler vi om bosætning og liv i bykernerne eller om læring i stedet for at tale om en flot ny skole, så er de helt anderledes opmærk-

somme. Så vi skal forstå, hvad der ligger dem på sinde, og byde ind med vores viden om, hvordan arkitekturen kan være med til at løse deres udfordringer. Mange steder kæmper de med de samme problemer, men de taler ikke sammen. Derfor spiller vi også en vigtig rolle som dem, der bringer viden ind fra andre kommuner.”

Hvem taler du arkitekturpolitik med?

“Det kan være borgmestre og byråd, men vores faglige konsulent Katrine Østergaard og jeg har også deltaget på større borgermøder og -workshops. Og så deltager jeg ved udvalgsmøder i teknik- og miljøforvaltningerne eller by- og kulturforvaltningerne, hvor jeg taler om arkitekturpolitik og arkitektonisk kvalitet. Det lærer jeg selv meget af.”

“På udvalgsmøderne sidder mennesker, der har hænderne nede i dejen. De giver modstand, hvis det virker lidt for let og postulerende, når jeg kommer og siger, at kvaliteten er vigtig, hvis man vil sin kommune. Så kommer de med deres virkelighed og siger: ‘Vi har svært ved at få pengene til at hænge sammen, så når der kommer nogle udviklere og vil bygge, er vi nødt til at danse lidt efter deres pibe. Ellers sker der ikke noget her’.

Derfor starter jeg altid møderne med at efterlyse det, vi kalder ‘kommunal selvtillid’. Vi efterlyser, at kommunerne arbejder bystrategisk, og at de ikke bare betragter al vækst som positiv vækst. I stedet bør de spørge sig selv, hvordan de investeringer, der lægges i byen, giver mest kvalitet til borgerne og kommunen. Så bliver det en kvalificeret diskussion om, hvad det er for nogle byer og samfund, vi gerne vil have. Og det rykker ved noget.”

31
Interview

Hvad er den største skrøne om arkitekturpolitik, du møder?

“Altså myten om, at arkitekturpolitik er for de store, stærke kommuner, men svært for landkommunerne, holder ikke. Der findes rigtig gode eksempler på både god arkitekturpolitik og bystrategisk arbejde i områder, hvor der ikke er vildt mange penge. Vi gav jo for eksempel vores borgmesterpris sidste år til Faaborg-Midtfyn Kommune, som har formået at vende en udvikling med mange nedslidte provins- og landsbyer og stor fraflytning til en attraktiv by- og landkommune. Blandt andet fordi de har en klar strategi og politik for, hvad der skaber kvaliteten de enkelte steder.

Der kan selvfølgelig være landkommuner, hvor det ville være helt umuligt at få vedtaget en arkitekturpolitik, fordi det lyder dyrt og fint. Men en strategi for kvalitet i det byggede miljø kan man godt få igennem. For mig er det ikke vigtigt, at det hedder en arkitekturpolitik, bare man arbejder strategisk med udviklingen.”

Ser du en kobling mellem national arkitekturpolitik og arkitekturpolitik i kommunerne?

“Som jeg lagde ud med i begyndelsen, er det grundlæggende set i kommunerne, at den arkitektoniske kvalitet sker. Jeg håber, at den forståelse også kommer til at skinne igennem i den nye nationale arkitekturpolitik, så den i højere grad end de tidligere kommer til at understøtte den kommunale indsats. Det kan gøres på mange måder. For eksempel kunne den nationale arkitekturpolitik bidrage til, at der kommer mere viden ud til kommunerne. Lige nu er der ikke anden videndeling mellem kommunerne end den, vi faciliterer. Man kan også gå ind og sige, at der skal være arkitektfaglig kompetence til stede kommunalt, der kan understøtte kommunerne til at udvikle eller forny deres arkitekturpolitik. Her kunne man for eksempel lade sig inspirere af Sverige, hvor de har en rigsarkitekt, som ligesom politiets rejsehold har nogle eksperter, der kan tage ud og hjælpe lokalt.

Det vil for mig være en stor sejr, hvis vi med den hvidbog, vi sidder og arbejder med i ekspertgruppen lige nu, kan bidrage til, at det sker. For som sagt, så mener jeg ikke, at det er inde på Christiansborg, at man sidder og styrer og regulerer den arkitektoniske kvalitet i kommunerne. Det skal ske lokalt.

Sådan har Arkitektforeningen styrket indsatsen for kommunal arkitekturpolitik

I 2020 udkom vejledningerne Arkitekturpolitik i praksis – Hvordan? Og Arkitekturpolitik i praksis – Hvorfor? som gennem erfaringsindsamling og cases fra 12 kommuner formidler, hvad der skal til for at lave en god arkitekturpolitik og få den til at leve i kommunen. En ny version er på vej med større fokus på bæredygtighed.

Arkitektforeningen har, siden indsatsen startede i 2019, besøgt 43 kommuner. Siden da har 15 kommuner fået en ny eller revideret deres arkitekturpolitik.

Netværk for arkitekturpolitik i kommunerne understøtter foreningens vidensog erfaringsudveksling kommunerne imellem. Netværket tæller i dag 26 kommuner samt 5 private rådgivere og en fagorganisation.

32
Foto: Jonas Petri

FORUM for Arkitektur skal styrke tværfagligheden

I efteråret 2022 startede vi det tværfaglige netværk FORUM for Arkitektur (FORUM) for relaterede fagfolk, der arbejder professionelt med byggeri, by og landskabsudvikling og har en særlig passion for arkitekturen. Idéen er at invitere flere faggrupper ind for at få andre perspektiver på arkitekturens kvaliteter og blive skarpere på den værdi, vi hver især tilfører, og den synergi, vi skaber sammen. Både arkitekter, herunder MAA’ere, landskabsarkitekter, byplanlæggere og bysociologer, har taget godt imod initiativet.

Tre tværfaglige temadage

Særligt de tre tværfaglige temadage i København trak folk til med forskellig faglig baggrunde. Ved arrangementerne, som var udviklet og faciliteret af Arkitektforeningen, dykkede vi ned i centrale spørgsmål, som “er der ny æstetik på vej?”, “hvordan ser fremtidens byer og byudvikling ud? og “har Ørestad nogle af svarerne på, hvordan vi kan bo og leve mere bæredygtigt?”. Året blev rundet af med en spændende dag i selskab med arkitekter, planlæggere og lektorer og forskere fra BUILD og RUC om, hvordan vi lykkes med at skabe blandede byer. Ikke mindst fik vi besøg af Ellen Højgaard, tidligere direktør i Byplanlaboratoriet og nu selvstændig konsulent, som gav en status på, hvordan det egentlig går med “den blandede by”.

Ud over faglige oplæg og diskussion faciliterede MAA Mette Prag fra Plads en række workshops, som skabte et fælles reflektionsrum på tværs af de mange forskellige fagligheder, som var mødt op.

Tag en faglig ven med i Arkitektforeningen

Har du en kollega eller faglig partner, som beriger dit arbejde med arkitektur? Inviter ham eller hende med i FORUM.

FORUM for Arkitektur giver adgang til en lang række faglige tilbud i Arkitektforeningen. For eksempel kurser og faglige netværk, arrangementer samt rabatter på fagbladet Arkitekten og bøger og designvarer i Arkitektens Butik.

Læs mere om fordelene:

Foto: Jonas Petri

Et styrket samspil mellem forskning og praksis. Bedre vilkår for konkurrencer og vækstlagstegnestuer. Og en arkitektforening, som inviterer til en ny form for frivillighed. Sådan lyder nogle af mærkesagerne for Jens Bager, der er nytiltrådt medlem af Arkitektforeningens bestyrelse. Mød ham her.

Jens Bager blev arkitekt, fordi han holdt af at tegne og være kreativ, og fordi han gerne ville gøre en forskel, og det var også derfor, han blev aktiv i Arkitektforeningen Østjylland tilbage i 2016.

“Jeg gik aktivt ind i foreningen, fordi jeg gerne ville være med til at gøre arkitektfaget sejt igen. Når man engagerer sig, får man muligheden for at få indflydelse og gøre en forskel. Det gælder både i lokale spørgsmål og debatter og i nogle af de helt store, politiske spørgsmål som for eksempel udviklingen af en ny national arkitekturpolitik. Jeg har fire børn, og ligesom alle andre har jeg et travlt arbejdsliv, men Arkitektforeningen tilbyder et fagligt fællesskab, som rækker ud over 8-16,” siger han.

Til daglig arbejder Jens Bager som praktiserende arkitekt hos SLETH. Han underviser også løbende på Arkitektskolen Aarhus og bevæger sig ubesværet i krydsfeltet mellem det akademiske og praksis, og netop dette samspil er en mærkesag for arkitekten:

“Det er vigtigt, at den viden, som skabes på arkitektskolerne, flyder ud på tegnestuerne, men også at erfaringerne fra praksis spiller ind i forskningen. Jeg vil gerne kæmpe for, at vi genetablerer en mere dynamisk relation mellem forskning og praksis. Det er heldigvis en udvikling, som allerede er i gang. For eksempel var UIA Verdenskongressen for Arkitekter et stærkt forum, hvor netop forskningen fik lov at fylde på agendaen,” siger han.

Jeg vil gerne kæmpe for, at vi genetablerer en mere dynamisk relation mellem forskning og praksis”

Jens Bager brænder også for at skabe bedre vilkår for konkurrencer og udbud, og han vil gøre det nemmere for nyetablerede tegnestuer at vinde fodfæste – to problematikker, der hænger tæt sammen:

“Vores nuværende konkurrencekultur er alt for ressourcekrævende for tegnestuerne. De mange krav spænder ben for både arkitektur, bæredygtighed og innovation og hæmmer nye tegnestuers muligheder for at vinde de gode opgaver,” siger arkitekten, der selv har været en del af SLETHs udvikling hele vejen fra startup til SMV. “Så jeg kender alle udfordringerne.”

Et nybrud

Arkitektens rolle har ændret sig markant, siden Jens Bager tog sin afgang i de tidlige nullere. Dengang var blikket vendt mod internationale strømninger, vilde idéer og et eksperimenterende formsprog. Den nye generation havde rystet den nordiske tradition af sig. I dag hersker andre strømninger: Arkitekturen skal være med til at løse store verdensomspændende kriser fra klima til social ulighed. Igen er det blevet legitimt at arbejde med lokale materialer og stedets ånd. Et tværfagligt perspektiv er blevet afgørende, og arkitektarbejdet er blevet mere faciliterende og samskabende.

“Vi befinder os i et nybrud, og der er brug for, at vi som fag og forening styrker samtalen med hinanden og omgivelserne om, hvor vi skal hen. Og om hvad vi mener, når vi taler om god byudvikling, god arkitektur, stedets ånd, absolut bæredygtighed og så videre,” siger han og fortsætter:

“Ser man på branchen udefra, fremstår vi nok lidt splittede, fordi det nogle gange går hårdt for sig i debatten, for eksempel når det handler om klima og bæredygtighed. Men i sidste ende arbejder vi for det samme, når vi eksperimenterer med nye materialer, genanvendelse og ’design for adskillelse’ og så videre. Jeg synes, det er en superspændende udvikling at være en del af.”

Et nyt perspektiv på frivillighed Som aktiv i Arkitektforeningen Østjylland og nytiltrådt bestyrelsesmedlem deltager Jens Bager også i diskussionerne om, hvordan fremtidens arkitektforening og en ny form for frivillighed skal tage sig ud.

“Arkitekter sætter et meget tydeligt aftryk på verden, og vidste vi det ikke i forvejen, er det kun blevet mere tydeligt, at vi har et kæmpe ansvar, som rækker langt ud over æstetikken og det enkelte projekt. Et ansvar, ingen kan løfte alene. Selv ville jeg ikke være det faglige fællesskab foruden,” siger han og fremhæver Arkitektforeningens projekt Fremtidens Forening (se side 25).

“Det er et projekt, som åbner for nye fora, hvor man i endnu højere grad kan bringe sine idéer og faglige ambitioner til bords. Det er også det, jeg selv har gjort, og jeg kan kun opfordre til, at endnu flere kommer med og engagerer sig. Det betyder noget, at man blander sig.”

34
Interview “

Jens Bager: “Det betyder noget, at man blander sig.”

Jens Bager blev valgt til Arkitektforeningens bestyrelse i 2023. Foto: SLETH arkitekter

Arkitekter Uden Grænser er en humanitær organisation, der arbejder for at skabe udvikling med arkitektur og planlægning som redskaber. Foreningen rådgiver og bygger for eksterne udviklingsorganisationer, igangsætter egne udviklingsprojekter og faciliterer debatskabende aktiviteter. Medlemmer kan engagere sig efter eget ønske og tilmelde sig som potentielle frivillige i foreningens cv-arkiv.

Læs, hvordan du bliver medlem

Vil du støtte Arkitekter Uden Grænser?

Projekter, hvor arkitektur gør en forskel for mennesker i nød

Lysten til at gøre en forskel både socialt og miljømæssigt er udbredt i arkitektfaget. Siden 2019 har Arkitektforeningen samarbejdet med Røde Kors om det frivillige projekt Fra Bolig til Hjem. Og i 2023 indgik vi et nyt samarbejde med Arkitekter Uden Grænser. Målet er mere synlighed om Arkitekter Uden Grænsers mange aktiviteter og at styrke arkitekters mulighed for at benytte deres faglighed til at gøre en forskel. Desuden søsatte vi projektet Demokratisk genopbygning af Ukraine.

Arkitekter Uden Grænser har været aktiv i Danmark siden 2008 og opererer i nogle af verdens mest sårbare områder, fra Ukraine til Uganda. I de senere år har foreningen oplevet øget støtte, dels på grund af flere velgennemførte projekter og en voksende interesse i arkitektmiljøet for at gøre en positiv forskel. Og dels fordi en økonomisk vitaminindsprøjtning fra Dreyers Fond har gjort det muligt at sætte tryk på foreningens arbejde.

Da Arkitektforeningen også er en politisk organisation og et fagligt fællesskab baseret på medlemmernes frivillige engagement og tradition for videndeling, ser vi gode muligheder for at skabe synergi mellem de to organisationer.

Vores styrke ligger i vores uafhængighed og de mange frivilliges engagement i vores byggeprojekter. Men vi har også brug for at blive klogere sammen med andre og være synlige for flere, og her er Arkitektforeningen den bedst tænkelige partner.”

Foto: Job Githaka, Arkitekter Uden Grænser

Arkitektforeningen kigger ind i genopbygningen af Ukraine

Arkitektforeningen er også aktiv i internationalt hjælpearbejde. I starten af 2023 skød vi projektet Demokratisk genopbygning af Ukraine i gang. Projektet skal undersøge ukrainernes traditioner for byudvikling, deres forventninger til genopbygningen samt de lovgivningsmæssige og administrative rammer, der skal understøtte den. Målet er en ny, demokratisk samarbejdsmodel for bæredygtig genopbygning, når krigen forhåbentlig snart slutter. Projektet ledes af Peder Baltzer Nielsen, som samarbejder med en gruppe ukrainske arkitekter og planlæggere. Dreyers Fond støtter projektet, som blandt andet har fokus på den danske samarbejdsby Mykolajiv.

Arkitekter hjælper kriseramte kvinder i Danmark

Arkitektforeningen, Røde Kors og KAB samarbejder fortsat om projektet ‘Fra Bolig til Hjem’, der skal hjælpe kvinder og børn fra krisecentre i overgangen til et liv i egen bolig. Vi har nu engageret 135 frivillige arkitekter, og med deres hjælp har vi åbnet Fra Bolig til Hjem i otte byer: København, Svendborg, Odense, Vejle, Kolding, Fredericia, Aarhus og Aalborg.

Vil du også være frivillig, så kan du tilmelde dig på rodekors.dk/fraboligtilhjem

37

Arkitekter fra hele landet i dialog med danskerne på

Kulturmødet Mors

Igen i år var Arkitektforeningen Nordjylland og Vestjylland til stede på Kulturmødet Mors med Arkitekturcaféen Den Gule Campingvogn. Den ikoniske campingvogn danner hvert år rammen for en velbesøgt friluftscene, som i 2023 havde vokset sig dobbelt så stor som de tidligere år. Tre dage i streg bød Arkitektforeningen, sammen med Morsø Kommune, på et levende program, der skabte dialog mellem MAA’ere og relaterede fagfolk samt kultur- og samfundsinteresserede borgere. I 2023 blev der holdt hele 25 debatter og samtaler med deltagelse fra omkring 30 MAA’ere.

Jeg bliver altid opløftet på Kulturmødet Mors, når jeg oplever, hvor mange mennesker der går op i arkitektur og de fysiske omgivelser og kommer for at deltage i debatten.”

Therese Agerkilde, Arkitektforeningen Nordjylland

På Kulturmødets største scene, Folkescenen, stod Arkitektforeningen bag to store debatter. Her diskuterede forperson Johnny Svendborg den nationale arkitekturpolitiks rolle, og hvad arkitektonisk kvalitet er for en størrelse, sammen med MAA Gitte Juul fra Det Kongelige Akademi, journalist Birgitte Sonne fra Nordjyske Medier og MAA Pil Høyer Thielst samt Ane Cortzen, som modererede debatten. Senere tog vi fat på debatten: Kampen om det åbne land, med Kristine Leth Juul, prorektor for Arkitektskolen Aarhus, Laila Kildesgaard, stifter af Steder Skaber Folk og tidligere direktør i KL, samt Morten Kirk, landmand og fagansvarlig i Miljø, Natur & Klima landboforeningen Fjordland.

38

Debatten Kampen om det åbne land på Folkescenen. Foto: Jonas Petri

MAA Lars Juel Thiis og Christine Bjerke i samtale om, hvordan man skaber arkitektur, der giver plads til diversitet og mangfoldighed. Foto: Jonas Petri

Jan Gehl blev årets tilløbsstykke på scenen ved Den Gule Campingvogn, hvor han mødtes i en samtale om byudvikling og sit mangeårige virke med Arkitektforeningens forperson, Johnny Svendborg. Foto: Therese Agerkilde

39

MAA og arkitekturredaktør Holger Dahl i dialog med forfatter Josefine Klougart og skuespiller og kommende teaterinstruktør Alice Bier Zandén, i fjerde del af samtalerækken At tale om arkitektur. Her giver de feedback på deltagernes tekster.

40

Samtalerække og podcast: At tale om arkitektur

Hvordan taler vi om det skønne? Hvordan bygger vi skelettet til den gode og holdbare historie? Og hvordan oversætter vi vores fag, så det giver mening for andre? Det undersøgte vi til en samtalerække med MAA, journalist og arkitekturanmelder Holger Dahl som vært. Nu er samtalerne udgivet som podcast.

Fagsprog, floskler og en indforstået jargon kan gøre det svært at forstå, hvad arkitekter siger. Sprogbarrieren forplumrer den bredere diskussionen i samfundet om, hvad der er god og dårlig arkitektur og spænder ben for forståelsen af hvorfor, hvordan, og hvornår arkitekturen skaber værdi. Sådan lød baggrunden for samtalerækken ’At tale om arkitektur’ som løb af stablen i efteråret.

Inspiration fra Vitruvius

Som alle arkitekter ved, brugte Vitruvius begreberne VENUSTAS, FIRMITAS og UTILITAS til at undersøge, hvad der var god arkitektur. Hen over tre samtaler og en afsluttende workshop brugte vi de samme begreber bare til at tale om det sprog, vi har for arkitekturen.

Mens første samtale handlede om det skønne sprog, og hvordan man taler om det skønne, undersøgte vi til anden samtale, hvordan man skaber strukturen for den gode historie. Til tredje samtale diskuterede vi, hvordan man oversætter sit fag, så andre kan forstå, hvad man siger og se værdien af det, man gør. Det hele sluttede med en workshop, hvor publikum fik feedback på deres egne tekster.

Fænomenale formidlere

Med sig på scenen havde Holger Dahl en række markante personligheder fra vidt forskellige fag, men med den fællesnævner, at de behersker sproget og kan formidle komplicerede eller abstrakte emner til en bredere skare: filosof og musikhistoriker Søren Schauser, forfatter Josefine Klougart, forfatter og forlægger Asger Schnack, journalist Pernille Stensgaard, arkitekt MAA Dan

Stubbergaard, filminstruktør Frederikke Aspöck, gastronomisk iværksætter Claus Meyer, leder af Grundtvigsk Forum og kommunikatør Lise Korsgaard, biolog Rasmus Ejrnæs og skuespiller og kommende teaterinstruktør Alice Bier Zandén.

Fortæl ikke, hvad du har gjort ved arkitekturen, men hvad arkitekturen gør ved os.”

Journalist Pernille Stensgaard til samtalen om den gode historie

De veloplagte samtaler blev afviklet for fulde huse, og de viste, at arkitektur ikke kun er et fag, men også en samtale, der strækker sig ud over faggrænserne. Og at andre fagligheder kan berige vores diskussioner om, hvad der er arkitektonisk kvalitet. Lad os fortsætte samtalen.

Nu som podcast!

Havde du ikke mulighed for at deltage i samtalerækken, kan du lytte med via podcast og få inspiration, tips og tricks til, hvordan du kan udvikle det sprog, du har for dit fag.

Hold øje med arkitektforeningen.dk og vores nyhedsbrev.

41

Arkitekturens Dag vokser sig større

Arkitekturens Dag har for alvor bidt sig fast. I 2023 blev dagen til en ugelang fejring med både faglig og folkelig appel – og rekordmange arrangementer i hele landet.

Arkitekturens Dag vokser år for år. Stadig flere aktører bruger dagen til at vise og fejre arkitekturens mangfoldighed – med arrangementer, debatindlæg og aktiviteter på de sociale medier, der viser arkitekturens betydning og værdi. Årets tema var Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, som kommuner, organisationer, fonde, tegnestuer, foreninger og almene boligselskaber foldede ud. Det blev til 110 arrangementer fordelt over hele Danmark, og det er rekord.

Aktive kommuner og åbne tegnestuer

Igen i år var kommunerne i front som arrangører. Men mange andre organisationer havde også meldt sig på banen, herunder både nye og mere veletablerede tegnestuer, flere fonde, udviklere, arkitektskolerne og lokale netværk og foreninger. Aarhus Kommune valgte at gå all in og udvide Arkitekturens Dag til en hel uge med stribevis af arrangementer for alle aldre. Programmet i Horsens Kommune strakte sig fra morgen til aften og bød på byvandringer, oplæg ved stadsarkitekt Jesper Pagh og rundvisning til toppen af byens højeste bygning. I Esbjerg havde kommunen inviteret lokale unge til at udvikle idéer til byens nye internationale kvarter og præsentere resultatet på Arkitekturens Dag. Forløbet skabte nye perspektiver på byudviklingen og gav en stemme til en gruppe af borgere, som sjældent dukker op til borgermøder eller høringer.

Byudvikling og bæredygtighed

Flere af Arkitektforeningens lokalafdelinger havde stablet engagerende arrangementer på benene med fokus på alt fra bæredygtige byggemetoder og verdensmålsarkitektur til transformation, restaurering og sociale formål. I København inviterede Arkitektforeningens sekretariat indenfor til veloplagt morgendebat, fælles fyraftensarrangement med Arkitekter Uden Grænser og after party for branchen sammen med DAC, som holdt

ekstraordinært åben på en mandag med gratis adgang og arrangementer fra morgen til aften. Her havde Arkitektforeningen formidlet kontakt til tre passionerede MAA’ere, Jens Thomas Arnfred, Kirsten Birk Hansen og Flemming Skude, som viste rundt i udstillingen So Danish, og det blev et kæmpe tilløbsstykke.

Tak til alle, der var med Stor tak til alle, der var med til at gøre Arkitekturens Dag til en bredt appellerende kulturbegivenhed.

Hvilket sted vil du fremhæve på Arkitekturens Dag?

Arkitekturens Dag er indstiftet af Den Internationale Arkitektforening, UIA i 1988 og afholdes hvert år den første mandag i oktober. I Danmark er det Arkitektforeningen, der er tovholder for den årlige begivenhed. Næste gang falder dagen mandag den 7. oktober, men den fejres også i dagene før og efter. I 2024 sætter vi fokus på, hvordan arkitekturen kan blive en katalysator for positiv forandring.

Se, hvordan I er med:

I anledning af Arkitekturens Dag inviterede ReVærk til Åben Tegnestue i Aarhus. Her fortalte de om, hvordan de arbejder som arkitekter i spændet imellem udvikling og arkitektur – med særligt fokus på naturlige materialer, herunder stampet lerjord. Foto: ReVærk.

42

Fingerplan for fremtiden

Fingerplanen, der engang satte standarden for byudvikling, er begyndt at smuldre. Men Arkitektforeningen København har en plan. Mød Gustav Kragh-Jacobsen, konkurrencesekretær for den netop lancerede idékonkurrence Fingerplan 2.0.

Åben idékonkurrence

Vil du byde ind på Fingerplan 2.0?

Fase 1 er udskrevet den 1. marts 2024. Der er deadline den 1. maj 2024. Fase 2 udskrives i juni 2024.

Konkurrencens undertemaer er: 1) Storkøbenhavns egenart og kontekst, 2) Klimaforandringer, 3) Landskab og biodiversitet, 4) Transport, forsyning og infrastruktur og 5) Mangfoldighed, demografi og blandet by.

Konkurrencens deltagere opfordres til at hente inspiration i det samtalehæfte, som er udarbejdet i forbindelse med konkurrencen, og de 10 konkrete mål, der er formuleret i The Copenhagen Lessons.

Konkurrencen er støttet af Dreyers Fond.

Foto: Jonas Petri

Der var engang, hvor Fingerplanen var skoleeksemplet på byplanlægning og satte scenen for hovedstadsregionens udvikling. Med rette er den visionære plan berømmet verden over, og den har tjent os vel. Men i dag, årtier senere, står hovedstaden over for nye udfordringer. Det kalder på et nyt helhedsblik på hele regionen, og det er netop hvad Arkitektforeningen Københavns idékonkurrence Fingerplan 2.0 skal føre til.

“Det startede med, at vi gerne ville lave en idékonkurrence for faget, som vi har gjort det før. Den åbne konkurrence er en mærkesag for mig og mange andre arkitekter, men faget har været inde i lidt af en tørkeperiode, hvad det angår. Så vi ville gerne gå foran og vise, hvordan man kan udbyde en konkurrence på fair vilkår og også få bedre og mere innovative idéer ud i den anden ende,” forklarer Gustav Kragh-Jacobsen. Og tilføjer, at der ikke gik lang tid, fra idéen om en konkurrence var født, før resten af idéen faldt på plads:

“Det var næsten i samme åndedrag,” siger han om valget af tema, der er inspireret af Fingerplanens 75-års jubilæum sidste år.

Samlet regional planlægning findes ikke i dag, hvor det er hver kommune for sig.”

Forældet fingerplan?

Baggrunden kort: Siden 1947 har Fingerplanen dannet grundlag for den tværkommunale planlægning af hovedstadsområdets byudvikling, overordnede infrastruktur og grønne kiler. Men grundidéen om, at borgerne skal bo i ’fingrene’ og pendle ind til en centralby er forældet. De tunge industri- og militæranlæg, som pendlerne kørte til og fra, er næsten væk. Københavnerne klumper sig sammen i Fingerplanens ’håndflade’, og byens sidste friarealer er enten bygget til med dyre boliger – eller på vej til at blive det. De engang så slanke og elegante fingre blevet korte og brede. Eller som Gustav Kragh-Jacobsen udtrykker det: “Der er kommet svømmehud mellem dem.”

Som om det ikke var nok, kæmper forstæderne med at tiltrække borgere og investorer til at opretholde et levende byliv. Forandrede familieformer og livsmønstre vinder frem, og det kræver nye og mere fleksible boliger. Og den lurende klimakrise betyder mere vand på vej – fra oven, fra undergrunden og fra havnen. Problemerne er store og komplekse og langt hen ad vejen filtret ind i hinanden.

Samtidig er Fingerplanen kommet under politisk pres, og senest har by-, land- og boligminister Morten Dahlin (V) varslet et opgør med dens “snærende bånd”.

“Samlet regional planlægning findes ikke i dag, hvor det er hver kommune for sig. Men vi er nødt til at se mere holistisk på problemerne. Og vi har brug for nye bud på, hvordan vi tilpasser os en meget udfordret fremtid,” siger Gustav Kragh-Jacobsen.

Han er også drevet af en mere personlig motivation: “Temaer som klima, biodiversitet, natur og stedernes egenart berører jo også os i arbejdsgruppen. I bund og grund handler konkurrencen om arkitekturpolitik på regionalt plan, og hovedstaden er vores hjemmebane,” siger han og uddyber: “Jeg er selv født og opvokset i byen og har en dejlig lille andel. Men jeg tænker da også over, hvor min familie og jeg skal bo, når pladsen en dag bliver for trang.”

Konkurrencens magi

En hel del benarbejde er gået forud for konkurrencen, som blev udskrevet 1. marts. Inden da havde en frivillig arbejdsgruppe søgt penge til og modnet projektet. Dreyers Fond gav en tre-årig bevilling til at forme idéen, udarbejde konkurrencemateriale og nedsætte et advisory board med blandt andet politikere, stadsarkitekter og fageksperter inden for arkitektur, planlægning og transport. Og siden da har arbejdsgruppen talt med eksperter i hovedstadens udvikling, trawlet borgergruppers samtaler om deres lokalområder igennem. Undervejs har de også skævet til Millionbyen Østjylland for inspiration, holdt workshops og borgermøder og mødtes med politikere og interessenter – som for eksempel DSB.

“Når faget laver en konkurrence for faget, følger der et ansvar med. Det skal være fair, og materialet skal være i orden. Det skal være fyldestgørende uden at overvælde,” siger Gustav Kragh-Jacobsen og skitserer konkurrencen, der er inddelt i to faser. I første fase skal deltagerne aflevere en kort og præcis beskrivelse af deres vision, og i anden fase får de udvalgte tegnestuer et honorar til at arbejde i dybden med deres idéer.

“Sådan burde det altid være efter min mening,” siger Gustav Kragh-Jacobsen og tilføjer, at konkurrencen ikke stiller krav om referencer. “Så du kan altså godt være med, selv om du ikke har lavet en fingerplan før.”

På spørgsmålet om, hvordan konkurrencebesvarelserne skal bruges, svarer han: “Al planlægning bør starte med en offentlig diskussion om, hvad vi vil og ikke vil. Konkurrencens magi er, at den sætter billeder på visioner, ingen havde set for sig på forhånd. Den kan løfte samtalen et nyt sted hen. Så vi vil bringe konkurrencens besvarelser i spil i et samlet inspirationskatalog, i dialogen med regionens planchefer og i den offentlige debat. Vi vil gerne lave en forstyrrelse, der rykker.”

45

Vækstlag, nyuddannede og studerende frem i lyset

Vækstlagstegnestuerne kommer ofte med initiativ og nytænkning, men bliver overset, når opgaver bliver udbudt. I Arkitektforeningen arbejder vi for at gøre det nemmere at finde fodfæste. Og for at synliggøre den nye generation som attraktive rådgivere. Samtidig har vi antennerne ude hos de studerende og nyuddannede. Hvordan og i hvilken retning ser de faget udvikle sig, hvordan forholder de sig til det faglige fællesskab, og hvad forventer de af Arkitektforeningen?

Dreyers Legat til nystartede arkitektvirksomheder

Fra feministisk byplanlægning til undervands-arkitektur. Der er heldigvis mange måder at praktisere arkitektfaget på. I 2023 var endnu et diverst hold af stærke, unge arkitektfirmaer igennem

Dreyers Legatforløb. Det intensive forløb bød på viden om strategi, forretning, kontrakter og regnskab, undervisning fra eksperter og et personligt mentorforløb.

Projekt START matcher tegnestuer og kommuner

Med Projekt START vil Dreyers Fond og Arkitektforeningen gøre det nemmere for vækstlagets tegnestuer at få opgaver. Vi matcher nyetablerede talenter med konkrete opgaver i kommunerne, og målet er, at begge parter skal få øjnene op for samarbejdets muligheder. I skrivende stund er 34 tegnestuer og 20 kommuner med i projektet, som også har ført til afledte projekter med private bygherrer. Ud over at bane vejen for konkrete opgaver til tegnestuerne bringer Arkitektforeningen og Dreyers Fond løbende portrætter af de deltagende tegnestuer i blandt andet nyhedsbreve og på de sociale medier for at synliggøre deres aktiviteter.

TV2-program satte fokus på den nye generation af arkitekter

I forlængelse af START-projektet initierede Arkitektforeningen TV2-programmet De Unge Arkitekter, som blev produceret af arkitekturjournalist Steen Breiner i samarbejde med Svada Film. Serien besøgte en række vækstlagstegnestuer, som fortalte, hvad de tænker om bæredygtighed og fællesskaber, om at genbruge bygninger og om at skabe nyt uden at drive rovdrift på vores fælles ressourcer. Serien, som er støttet af Dreyers Fond, kan ses på TV2 Play, og en ny sæson er på vej.

Fællesskab for studerende og dimittender skal være fleksibelt

Hvordan gør vi os relevante for de næste generationer af arkitekter? Hvad er de optaget af? Og

hvordan matcher vi deres ønsker og behov i Arkitektforeningen. Det har vi søgt svar på gennem fokusgruppeinterviews, erfaringsudveksling med andre foreninger og ved at skæve til forskningen. Og svaret er rimelig entydigt. Unge vil gerne det faglige fællesskab. De ønsker at engagere sig – både i faglige aktiviteter og politiske mærkesager, men det skal være på eget initiativ, som så understøttes og hjælpes frem af foreningen. Som nyuddannede er de unge arkitekter optaget af at komme godt fra start og udvikle sig fagligt. Med den viden i bagagen har vi udviklet en række nye tilbud i 2023.

Kampagne: Første kvartal gratis for studerende Mange studerende er naturligt optaget af det, som foregår på deres uddannelser, og orienterer sig ikke umiddelbart mod Arkitektforeningen. Men der er mange gode fordele at hente som stud. MAA, ikke mindst i form af kontante rabatter, eksklusiv adgang til Årets Arne, skræddersyede kurser som supplement til deres studie, samt gratis abonnement på ARKITEKTEN. Og det var netop, hvad vi tilbyder i en ny kampagne over for arkitektstuderende – ud over et gratis medlemskab de første tre måneder. Kampagnen startede i december 2023 og kører frem til juni 2024. Den første måned meldte 40 studerende sig ind.

Netværk for unge arkitekter

I foråret 2023 startede netværk for nyuddannede i København, og i efteråret kom Aarhus med. Her satte vi fokus på medlemmernes udfordringer ved overgangen mellem uddannelse og arbejde og inviterede yngre arkitekter fra både tegnestuer og kommuner ind for at fortælle netværkets medlemmer om deres vej ind i arbejdsmarkedet. Netværket er startet som et pilotprojekt for at undersøge behovet og række ud til dimittenderne. Disse netværk er stadig ved at finde deres struktur, og medlemmerne er enige om, at der er behov for en platform, hvor man kan mødes som nyuddannet, men den skal drives af de unge selv.

46

Kurser for vækstlagstegnestuer og arkitekter i begyndelsen af deres arbejdsliv

• Styrk dit samarbejde med kommunens planafdeling

• Transformation – værdisætning og dokumentation

• Bæredygtighed og byggeri

• Grundkursus i LCA

• BR18 – Bygningsreglementet i kontekst

• Byggeteknik for arkitekter

Se alle foreningens kurser:

På billedet ses VERNAS fælleshus i Årslev på Fyn. Bygningen er blevet udformet i tæt samarbejde med byens borgere og lokale håndværkere med fokus på genbrug, bæredygtighed og fleksible konstruktioner. VERNA er en af de vækstlagstegnestuer, der er med i den nye sæson af ”De unge arkitekter” på TV2, som du kan glæde dig til at se i løbet af 2024.

I første sæson deltog: ReVærk, Pihlmann Architects, Arcgency, Lynge Lynge Arkitekter, Spekrum Arkitekter, Tegnestuen LOKAL, Panum & Kappel samt NORRØN. Krydret med ekspertinterviews med Arkitektforeningens forperson Johnny Svendborg og Kristine Leth Juul, prorektor fra Arkitektskolen Aarhus.

47

“Jeg er overbevist om, at arkitekter har en afgørende rolle at spille i den bæredygtige udvikling af vores fælles fremtid,” lød det blandt andet fra EU- Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun modtog Arkitektforeningens æresmedalje i juni. Foto: Jonas Petri

Hvordan forholder vi os til alt det grimme og spraglede, som allerede findes? Hvad gør vi med laminatgulvet, plastikvinduerne og betonfliserne? Vinderne af Arkitektforeningens prisopgave Udsyn 2023 viser, hvordan begrænsning kan blive en katalysator for nye muligheder. Foto: gruppe-aja

48

Priser til kulturforandrere

I 2023 gik Arkitektforeningens priser til mennesker, som hver på deres måde er gået forrest i en kulturforandring. Se årets prismodtagere og deres inspirerende bidrag til udviklingen af bæredygtige bygninger, byer og landskaber af høj arkitektonisk kvalitet.

Æresmedaljer til Jens Thomas Arnfred og Ursula von der Leyen

Arkitektforeningens Æresmedalje gik til arkitekt Jens Thomas Arnfred, som i årtier har været en fremtrædende skikkelse inden for dansk arkitektur. Arnfred, der aldrig gennemførte en formel arkitektuddannelse, blev hædret for sit enestående bidrag til arkitekturen, samfundsdebatten og for at insistere på det meningsfulde. Hans kritiske og kærlige tilgang til faget har inspireret generationer, og det blev anerkendt, da den legendariske arkitekt modtog Æresmedaljen til en festforelæsning på Borups Højskole i januar.

Senere på året blev Æresmedaljen uddelt igen – denne gang til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for New European Bauhaus. Prisen hædrede initiativets blik for arkitekturens, kunsten og designfagets betydning for bæredygtig udvikling. Ved at udfordre den konventionelle forestilling om at opnå en bæredygtig verden udelukkende gennem teknologiske fremskridt og CO2-reduktionsmål har Ursula von der Leyen kastet politisk lys over behovet for en kulturel transformation.

Årets Arne til BBP Arkitekter

BBP Arkitekter modtog Årets Arne for Børnehuset Egedammen i Gladsaxe, skabt i samarbejde med bl.a. Thing Brandt Landskab og Gladsaxe Kommune. ”Prisen går til et ærligt byggeri som med skiftende rum og farver bliver begyndelsen på børnenes første oplevelse med arkitektur,” lød det fra juryen, da Arkitektforeningen København uddelte prisen sidst i januar. Havnens Hænder, som er landets første byggemarked for biobaserede materialer, modtog initiativprisen Lille Arne.

Arkitekturborgmesterprisen gik til Hans Stavnsager

Årets arkitekturborgmesterpris blev tildelt Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager, for hans klare visioner og politiske lederskab. Prisen anerkendte borgmesterens evne til at

guide investorer og bygherrer ud fra værdier om bæredygtighed, kulturarv og arkitektonisk kvalitet og dermed inspirere andre kommuner og lokale politikere.

Arkitektforeningens prisopgave Udsyn 2023 blev vundet af gruppe-aja Gruppe-aja vandt Arkitektforeningens prisopgave Udsyn 2023, som havde fået overskriften ”Begrænsningens Kunst”. I deres besvarelse viste Amalie Holm, Alberte Hyttel Reddersen og Julie Lecuelle, hvordan kasserede materialer kan anvendes med omhu, så de bliver det foretrukne valg i byggeriet. De tre arkitekter udfordrer fagets traditionelle arbejdsproces, men deres besvarelse kan også bruges som en helt konkret guide til bæredygtig praksis.

Bygherreprisen til HOFOR

HOFOR modtog Æreskalejdoskopet 2023 for deres langvarige bidrag til Københavns arkitektoniske udtryk og klimasikring af byen. Bygherreprisen hyldede deres indsats for at skabe nye fantastiske byrum i samarbejde med arkitekter og Københavns Kommune.

Genius for det skarpe strategiske blik

Gennem sin mangeårige gerning som bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond har Mathilde Petri gjort et enestående arbejde for at løfte udviklingen af arkitektfaget og den arkitektoniske kvalitet. Ved sin afskedsreception efter 12 år i Dreyers Fonds bestyrelse fik hun tildelt Arkitektforeningens ærespris, Genius.

Byplanprisen til Det Store Sydhavnsløft Årets sidste prisuddeling var Byplanprisen, som vi uddeler hvert efterår i samarbejde med Byplanlaboratoriet. I 2023 gik den til områdefornyelsesprojektet Det Store Sydhavnsløft, herunder den ligeledes prisbelønnede Karens Minde Aksen af Schønherr. Projektet favner både naturen, klimaet og det sociale fællesskab og involvering.

49

Det, vi talte om i 2023

Arkitektur har fyldt godt på de danske sendeflader og i avisernes spalter. Vi har lavet et overblik over de vigtigste temaer, vi satte fokus på i medierne i løbet af 2023.

Bæredygtige arkitektur

– Fra TVA til New York Times Verdenspressen var velrepræsenteret, da UIA Verdenskongressen for Arkitekter løb af stablen. Den danske og internationale fagpresse som Dezeen, ArchDaily og Detail bragte billeder og interviews fra kongressen og vores udstilling Reset Materials. Fagjournalister, New York Times, TV Avisen m.fl. fandt også vej til verdensmålspavillonerne i København. Pavillonerne indtog blandt andet Berlingske Tidende og Politikens kulturforsider –og gav dermed danskerne et blik ind i fremtidens arkitektur.

I programrækken De unge arkitekter på TV2 satte vi fokus på vækstlagstegnestuer og bæredygtige tendenser i arkitekturen. Det kan du læse meget mere om på side 46.

Konkurrencedebatten rasede Arkitektkonkurrencen er løbende til debat, men i 2023 tog den til. Startskuddet var et indlæg i Byrummonitor fra COBEs direktørduo, der havde fået nok af at hælde ressourcer i konkurrencer, der har vokset sig ud af proportioner. Det affødte et væld af reaktioner. Arkitektforeningens Konkurrenceudvalg meldte også ud med budskabet: ”Den unikke danske arkitektkonkurrence må bevares, men måske skal den dekonstrueres og genopfindes.”

Foreningens udviklingschef, Dorte Sibast, supplerede med et indlæg, der efterlyste en styringsmodel med større fokus på grundidéen fra konkurrence til realisering – og hvor vi tør slippe lidt af kontrollen med detaljerne. I efteråret tog vi debatten op til et arrangement med Byggesocietetet samt i Konkurrence- og udbudsnetværket, hvor den fortsætter.

BR18 skaber et ensartet og kedeligt byggeri Unødig kompleksitet og øgede omkostninger til dokumentation går både ud over den arkitektoniske kvalitet, forlænger sagsbehandlingen og fordyrer byggeriet. Sådan lød nogle af hovedkonklusionerne fra vores BR18-undersøgelse, som blev lanceret i foråret. Børsen og Berlingske Ejendomme, Licitationen og Byrummonitor m.fl. dykkede ned i konklusionerne og satte en række MAA’ere i tale.

SOS SAS

Kulturarv og bevaring fylder stadig mere i debatten. I år kulminerede det i et forsvar for SAS-hotellet, da ejerens planer om en vinduesrenovering, der lå langt fra Arne Jacobsens ’curtainwall’, blev alment kendt. Chefredaktør Martin Keiding fra foreningens fagtidsskrift ARKITEKTEN var tidligt ude for at kaste lys på miseren og fulgte op flere gange hen over efteråret. Da Københavns Kommune afviste byggeansøgningen, kvitterede han med en leder, der roste dem for at “skrotte makværket”. Debatten fortsætter i 2024, da SAS-hotellet er indstillet til fredning.

I forsvar for bygningsarven Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, var også aktiv i debatten om nedrivning. Blandt andet i sagen om HOFORs pumpestation i København – og en ejers ønske om at udskifte sin Bedre Byggeskik-villa i Køge med et nyt typehus. Ingen af nedrivningsplanerne blev til noget.

Også foreningens forpersoner, Johnny Svendborg og Ida Lindberg, var ude og slå til lyd for, at vi skal bevare og transformere mere af det eksisterende byggeri under overskriften: “Der er mening med galskaben, når arkitekter siger, at de ikke vil bygge nyt” i Berlingske Tidende.

50

Samtalen mellem Jens Thomas Arnfred og Arkitektforeningens næstforperson, Ida Lindberg, var årets mest sete video fra Arkitektforeningen.dk. Samtalen blev optaget i forbindelse med, at Jens Thomas Arnfred blev tildelt Æresmedaljen. Foto: Jonas Petri

Advarsel mod nybyggertendens

Lars Autrup gik til kamp mod udbredelsen af “store parcelhusørkener uden identitet”. I Jyllands-Posten advarede han kommunerne mod at lokke boligkøbere til med klondike-byggeri – og i det hele taget at bygge på bar mark. Arkitektforeningens direktør meldte sig også ind i diskussionen om storfiskeren Henning Kjeldsens planer for et nyt stort maritimt museum i Skagen i P1 og i Nordjyske Medier. Her lød den primære anbefaling til kommuner som Skagen: Få en arkitekturpolitik, så I kan stille krav til kvaliteten.

Selvfølgelig skal København have en stadsarkitekt!

Året sluttede vi med et åbent brev fra Johnny Svendborg til Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, og teknik- og miljøborgmester Line Barfod. “Vi har brug for en stærk stadsarkitekt i København”, lød det i brevet, som mindede om stadsarkitektens vigtige funktioner. Brevet blev sendt til de to borgmestre og bragt i Byrummonitor i december 2023 forud for et møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvor der skulle tages stilling til ansættelsen af en ny stadsarkitekt.

Arkitekturen løftede stemmen i Østjylland Arkitektforeningen Østjylland gik foran i debatten om udvidelsen af Aarhus Havn i de lokale medier. I det hele taget fik arkitekturens stemme et løft i Østjylland med pilotprojektet Arkitekturens Stemme, som kørte i 2022 og første del af 2023. Med Trine Lybech Madsen ved roret gik de ind i nedrivningsdebatten. Og de tog hul på debatten om, hvordan vi bygger med og ikke mod vandet med en konference samt indlæg i Byrummonitor og Aarhus Stiftstidende.

Behov for kunstnermiljøer i de større byer I efteråret lancerede vi undersøgelsen ‘Kunst-

nermiljøer – udviklingen af den blandede by’, der satte viden bag påstanden om, at der mangler kunstnerboliger- og fællesskaber i byerne, og viste konkrete fremtidsscenarier.. Historien blev udfoldet i TV2 Kosmopol og fulgt op af andre medier.. Arkitektforeningen stod bag undersøgelsen med Foreningen Kunstnerboliger af 1873, UKK Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere, Billedkunstnernes Forbund samt Bikubenfonden – som støttede undersøgelsen sammen med Dreyers Fond.

De tre mest læste historier på Arkitektforeningen.dk

• Ny guidebog: 60 danske projekter, som bidrager til FN’s Verdensmål

• De unge arkitekter – nyt TV-program med fokus på talentfulde arkitekter, der former vores fremtid

• 17 projekter kæmper om Årets Arne

Mest sete videoer

• En samtale mellem Jens Thomas Arnfred & Ida Lindberg.

• En voxpop fra gaden på kvindernes kampdag

• Women in Architecture – streaming af debat

Her fulgte MAA’ere med flere os i 2023

• Instagram: 15100 følgere

• LinkedIn: 11926 følgere

• Facebook: 8864 følgere

• Nyhedsbrev: 8122 abonnenter

51

ÅRETS TEMAER

Året indledtes med et tema om “Naturformidling”, hvor nye besøgscentre og destinationsudviklingsprojekter på tværs af landet blev besøgt og anmeldt. Udgivelsen blev fulgt op af temaet “Kultur” med bl.a. forsamlingshuse og udstillingsbyggerier som nedslagspunkter.

“Bydel og by 2” var anden del af temaet om funktionstømte hospitalsområder, der omdannes til nye bydele i landets byer. Med gæsteredaktør Boris Brorman Jensen så vi nærmere på igangværende og kommende omdannelser i Aarhus. Dernæst fulgte et tema om kontorhuse, hvor vi belyste nogle af de kontor- og erhvervsejendomme, der er kommet til de senere år, men også en række ældre kontorhuse, som er blevet istandsat eller omdannet.

Nye arkitekttegnede huse af både erfarne og unge arkitekter blev præsenteret i nummeret “Små huse”. Dernæst fulgte et tema om årets arkitekturbiennale i Venedig, som redaktionen besøgte og rapporterede fra, og senere på året blev nye skoler og institutioner grundigt behandlet under temaet “Børn og unge”.

Foranlediget af nyheden om en mulig vinduesudskiftning af SAS-husets curtain wall uden arkitektfagkyndig involvering blev årets sidste nummer dedikeret til et tema om SAS-huset som et bidrag til en fredningssag.

2023 Det arkitekttegnede sommer- og enfamiliehus udgør en betydningsfuld fortællingen om dansk arkitektur. De 60 eksempler denne guidebog fra perioden 1915 til 2023 og har alle tidligere været offentliggjort arkitekturtidsskrifter Arkitekten og Arkitektur DK Husene præsenteres professionelle arkitekturfotografier, tegninger målestok, faktuelle oplysninger samt korte citater fra beskrivelser gennem tiden. Med en kort introduktion et afsluttende indeks gives en rigt illustreret oversigt over dansk arkitektur, periode på mere end 100 år. Architect-designed single-family and holiday homes make up an important chapter in Danish architectural history. The 60 selected examples in guidebook date from 1915–2023 and have all previously featured in two Danish architecture journals Arkitektur DK (Architecture DK) and (The Architect). The presentation includes professional architecture photography, scale drawings, factual details and brief quotes from descriptions over With a short introduction and a handy name index, the book provides illustrated overview of Danish architecture across a timespan of more years. Arbejder af/Featuring works by pihlmann architects, Johannes Schotanus & Johansen Skovsted Arkitekter, Emilie Henriksen & HøgniTummas Hansen, Philip Lütken, Office Kim Sara Ahrenst Christensen, OS Arkitekter, Lynge Lynge Arkitekter, Mette Architects, Studio Eika, Jørgen Bech Taxholm, Henrik Lund, SLETH, Norrøn, Julie Kierkegaard & Henrik Schmidt, NORD Architects, Pernille Schyum & Michael Christensen, Flemming Ibsen, Peter Kjær Arkitekter, Valbæk Arkitekter, Maali & Lalanda, Katrine West Kristensen & Ulrik Fenger Mathiasson, Claus Pryds Arkitekter, Poul Schülein, Lotte & Peter Foght-Sørensen, Juel, Praksis Arkitekter, Henning Hansen, Povl Baumann, Aage Rafn, Heiberg, Knud V. Engelhardt, Arne Jacobsen, Ib Lunding, Poul Henningsen, Mogens Lassen, Ole Stahl, Jørn Utzon, Karen & Ebbe Clemmensen, Sørensen, Bertel Udsen, Vilhelm Wohlert, Haldor Gunnløgsson, Friis Erik Korshagen, Inger & Johannes Exner, Hanne Kjærholm, Gehrdt Bornebusch, Ole Meyer, Ole Ramsgaard Thomsen & Birgitte Ramsgaard Thomsen, Bonderup, Tage Lyneborg, Mads Møller, Chris Thurlbourne, Nini Leimand, Lind Mikkelsen.

JUBILÆUM

På trods af en vis omskiftelighed er Arkitekten udkommet kontinuerligt i 125 år. Det blev markeret med to jubilæumsudgivelser om økologisk arkitektur (Arkitekten 08 og 09) med professor og arkitekt MAA Anne Beim som gæsteredaktør. Med udgangspunkt i de to udgivelser afholdtes efterfølgende en jubilæumssalon i Åbenrå 34.

DET DIGITALE ARKIV

I efteråret 2023 lancerede vi Arkitektens digitale arkiv, hvor 125 års arkitekturhistorie fordelt over mere end 4000 udgivelser af Arkitekten og Arkitektur DK er gjort frit tilgængelig. Med en effektiv søgemaskine kan der søges i tegninger, fotografier, steder, projekter, årstal etc.

Alle udgivelser frem til 2014 er foreløbig tilgængelige. Nye udgivelser vil løbende blive føjet til. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Arkivet er allerede velbesøgt og har boostet besøgstallet på Arkitektforeningens hjemmeside.

Arkitektens Instagram nåede ved udgangen af 2023 op på elleve tusind følgere.

ARKITEKTEN BOOKS – 60 SMÅ HUSE

Arkitekten Books præsenterede ved udgangen af året en ny dansk- og engelsksproget udgivelse med titlen 60 Små huse/Small Houses – Dansk arkitektur 19152023. Udgivelsen er tilrettelagt som en guidebog, der præsenterer arkitekttegnede enfamiliehuse fra perioden 1915-2023. Alle udvalgte projekter har tidligere været offentliggjort i Arkitekten eller Arkitektur DK.

60 Små huse Small Houses

53
betydningsfuld del af guidebog er udvalgt de danske præsenteres med oplysninger introduktion og arkitektur, en important this one of the Arkitekten photography, over the years. provides a richly more than 100 Arkitekter, Lenschow, Mette Lange Norrøn, Schyum Poulsen Valbæk Brørup Mathiasson, Atelier Lise Edvard Henningsen, Erik Chr. & Moltke, Bornebusch, Claus Leimand, Merete
Dansk arkitektur 1915–2023 Danish Architecture 1915–2023 Danish Architecture 1915–2023 Dansk Arkitektur 1915–2023 60 Små huse Small Houses

Et politisk bagland med MAA’ere fra hele landet

Arkitektforeningens politiske bagland er både med til at sætte den faglige og strategiske retning for sekretariatet og indgår i en række faglige og politiske aktiviteter, for eksempel som repræsentanter for de syv lokalafdelinger, der dækker hele Danmark.

Repræsentantskabet

Det er medlemmerne, der vælger repræsentantskabet, som består af 56 medlemmer, der enten indgår som en del af en af de syv lokalledelser eller i den landsdækkende gruppe De 19.

Repræsentantskabet vælger Arkitektforeningens forperson og bestyrelse samt medlemmerne i de faste udvalg: Arkitektens redaktionsudvalg, Konkurrenceudvalget, Optagelses- og kvalifikationsnævnet, Responsumudvalget og Understøttelsesfondet.

Bestyrelsen

Arkitektforeningens bestyrelse består af otte medlemmer: Johnny Svendborg (forperson), Ida Lindberg (næstforperson), Helle Lassen, Kristine Leth Juul, Lone Feifer, Rie Øhlenschlæger, Mette Lyng Hansen og Rasmus Jessing.

Ved repræsentantskabsmødet i oktober 2023 blev Jens Bager valgt ind i bestyrelsen som afløser for Rie Øhlenschlæger, der har siddet hele den valgbare periode på otte år.

Pensionskassen Arkitekter & Designere

Pensionskassen Arkitekter & Designere er ejet af medlemmerne. Bestyrelsen består af fire MAA’ere, som er medlemsvalgt. Desuden udpeger Arkitektforeningens bestyrelse også et medlem til bestyrelsen i pensionskassen.

De repræsenterede MAA’ere i 2023:

De 19:

Andreas Lykke-Olesen, Anna K. Bisgaard Sørensen, Anne Beim, Bente Melgaard, Christian Hanak, Erik Brandt Dam, Johnny Svendborg, Karin Thuesen Pedersen, Kasper Guldager Jensen, Katrine Lotz, Kristine Leth Juul, Line Willacy, Lone Feifer, Mette Lyng Hansen, Peter Andreas Sattrup, Peter Thorsen, Søren Rasmussen, Tyra Dokkedahl, Uffe Leth.

Bornholm:

Anne Sofie von der Pahlen.

København:

Ali Arvanaghi, Even Brænne Olstad, Gustav Kragh-Jacobsen, Jeanette Westergaard Frisk, Lise Pedersen, Martine Seedorff, Rikke Rohr, Viviana Vidal Iversen.

Studenterrepræsentanter: Anne Stahl, Johan Reeh.

Nordjylland:

Bodil Henningsen, Helle Lassen, Johanne Lundager, Thina Wallin Jensen, Nicolai Steinø (suppl.), Søren Tortzen (suppl.).

Sydjylland:

Mette Holm Pedersen, Georg Unna, Kim Holst, Signe Rosenfeldt, Mie Søgaard Rasmussen (suppl.), Torben Engsig Svan Sørensen (suppl.).

Vestjylland:

Ebbe Lavsen, Carsten Maegaard, Lærke Dahl Ravnsbæk, Therese Agerkilde, Dorte Gad (suppl.).

54

Østjylland:

André Hundahl Esbersen, Charlotta Tiselius, Jens Lunddahl Bager, Jesper Laursen, Rie Øhlenschlæger, Trine Munk Hartwig, Melissa Juulsgaard (suppl.), Trine Lybech Madsen.

Studenterrepræsentanter: Josefine Bank-Mikkelsen, Anne Sofie Bonde Vinther-Jensen.

Øststifterne:

Claus Boelsmand, Charlotte Tølbøl Henckel, Hanne Raunsmed, Kirsten Sander, Rikke Cora

Larsen, Torben Wissing, Andreas Munksgaard Weir (suppl.), Lone Backs (suppl.).

Hvad bruger vi kontingentet til?

Hvor kom pengene fra i 2023?

9 mio. kr. kom fra fonde og samarbejder, 13 mio. fra indtægter, og 21 mio kr. kom via kontingenter. I alt 43 mio. kr.

Fordelingen af kontingent

Økonomi 11 %

Kommunikation 19 %

Politik

Læs mere om det politiske bagland og find det nyvalgte repræsentantskab i 2024. Her finder du også årsberetninger fra lokalafdelingerne og de faste udvalg, hvor du kan få indblik i deres aktiviteter.

Vidste du:

I 2023 blev dit kontingent på 4700 kr. lidt mere end fordoblet til 9600 kr., når vi fordeler de eksterne indtægter ud på hvert enkelt medlem.

55
og medlemmer 58
og relationer 12 % Forening
%

Aldersfordeling af MAA’ere

Offentlig administration (planlægning og forvaltning) 22 %

MAA’ere fordelt på lokalafdelinger

Andet (industri, kommunikation, kultur mv.)

(tegnestuer)

MAA’ere fordelt på sektorer

I 2022 var 51 % af alle landets arkitekter medlem af Arkitektforeningen. Tallene vedr. alders- og erhvervsfordelinger er samkørt med

Danmarks Statistik i 2018.

56 Arkitektforeningen i tal
x MAA København 58 % Østjylland 20 % Østifterne 13 % Sydjylland 4 % N ordjylland 2 % Vest jylland 2 % Bornholm 1 % 31.12.2023 20-29 år 14 % 30-39 år 16 % 40-49 år 19 % 50-59 år 19 % 60-69 år 17 % 70+ år 18 % Erhvervsservice
5.949
70 %
8 %

Formænd/kvinder De sidste 20 år MAA’ere fordelt på køn Ikke oplyst

Oplægsholdere, undervisere, moderatorer fordelt på køn Kvinder

Repræsentantskabet Gennemsnitsalder 51,7 år Bestyrelsen Gennemsnitsalder 53,5 år

57
inkl. UIA
Sekretariatet
Gennemsnitsalder 48 år
%
%
56
Mænd 44
1 % Mænd 57 % Kvinder 42 %

Menneskerne bag Arkitektforeningen

Arkitektforeningen tegnes i høj grad af dedikerede frivillige kræfter, som løfter mange aktiviteter lokalt, blandt andet i regi af foreningens syv lokalafdelinger. Hovedparten af aktiviteterne samt den politiske interessevaretagelse drives af Arkitektforeningens sekretariat med base i Åbenrå 34 i det indre København. Det er kurser, arrangementer, netværk og kommunikation, faglig udvikling, økonomi, medlemspleje og store fondsfinansierede projekter som Projekt START og Agenda Earth. Sekretariatet ledes til daglig af direktør Lars Autrup og tæller 31 medarbejdere inklusive redaktionen for fagbladet Arkitekten og Arkitektens Butik.

Tak til UIA2023CPH

Med overblik og præcision blev UIA Verdenskongressen for Arkitekter planlagt og afviklet af kongressens sekretariat UIA2023CPH. Sammen med en række samarbejdspartnere, freelancere, underleverandører samt Arkitektforeningens sekretariat var de årsagen til, at det hele spillede, og at verdenskongressen står tilbage som en succes.

Med afslutningen på kongressen måtte vi også sige farvel til UIA2023CPH, men heldigvis er projektleder Mie Dyreberg Haldrup og CEO Mette Lindberg fortsat i Arkitektforeningens sekretariat, nu i andre roller: Mie Dyreberg Haldrup er den skarpe programleder for Agenda Earth. Mette Lindberg leder implementeringen af The Copenhagen Lessons – de 10 radikale principper for bæredygtig udvikling.

Velkommen til – og tak for denne gang

I 2023 har vi desuden budt velkommen til Sofie Holm Andersen, som du møder som den første, når du træder indenfor i Arkitektforeningens reception. Sofie afløser Ida Rishøj, der er draget videre til de norske fjelde. Også et varmt velkommen til Liva Ohrhammer, som blev ansat som student på Arkitektens redaktion.

Vi har sagt på gensyn og stor tak for samarbejdet til Arendse Noes. Arendse har stået i spidsen for det tværfaglige netværk FORUM og her udviklet en lang række temamøder med faglige vitaminer og bred appel.

58
Foto: Jonas Petri

Vision

Vi står et afgørende sted, hvor vi sammen skal sikre verden en mere bæredygtig fremtid.

Som arkitekter tager vi ansvar for samfundet. Vi både kan og skal gå foran i en kulturforandring, som sætter nye standarder for bæredygtighed og er forankret i skønheden. En kulturforandring, hvor vi sammen opnår grundlæggende nye måder, som vi planlægger, bygger og bor på.

Som standsforening arbejder vi derfor for at styrke alle vores medlemmers bidrag til udviklingen af bæredygtige bygninger, byer og landskaber af høj arkitektonisk kvalitet. Arkitektur, som er berigende, berørende og betydende – og hvor kvalitet både kan måles og mærkes.

Vi er det naturlige mødested for fagligheden, den kulturelle udvikling og for dialog mellem arkitekter på tværs af faget – samt med beslægtede fag. Vi kobler det lokale og nationale med et internationalt udsyn, så arkitekter fra hele landet kan dele viden, lære af hinanden og resten af verden. Vi tager ansvar for arkitekturen og udfolder dens potentialer.

Mangfoldighed og diversitet skal styrke den arkitektoniske kvalitet. Sammen står vi arkitekter stærkere, derfor skal vi også være flere sammen.

I Arkitektforeningen vil vi løfte visionen gennem tre overordnede strategiske indsatser:

Samfundet

Vi vil synliggøre arkitekturens afgørende bidrag til samfundets bæredygtige udvikling.

Fagligheden

Vi vil styrke vores medlemmers faglighed og rammerne for den arkitektoniske kvalitet.

Flere sammen

Vi vil fastholde og tiltrække flere medlemmer og beslægtede faggrupper gennem en stærk faglig tilknytning.

Indsatser, der tilsammen skal øge foreningens synlighed og indflydelse i samfundet.

Til fremme af den arkitektoniske kvalitet til gavn for hele samfundet.

Strategi 2022-26

Verdensmålspavillon på Søren Kierkegaards Plads af RØNNOW LETH & GORI i samarbejde med CINARK. På pladsen stod også to andre pavilloner opført af henholdsvis ReVærk og Tegnestuen LOKAL. Alle var skabt under initiativet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet finansieret af Realdania og Villum Fonden. Hver især gav de deres bud på, hvordan boliger kan bygges med et markant lavere CO2-aftryk end i dag med lokale, nedbrydelige eller genanvendte materialer – og ved at bo på færre kvadratmeter. Smith Innovation og Realdania stod bag den samlede udstilling på pladsen.

Fotos på forside og bagside: ITCHY

SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0004
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.