__MAIN_TEXT__

Page 1

rapport 13 Arkitektforeningen


Vi kan bidrage til en klar forbedring af leveforhold. En forbedring af funktionel, rumlig eller æstetisk karakter, der i bedste fald frigør andre ressourcer og på den måde øger levestandarden. Tyra Dokkedal, arkitekt MAA Arkitekter Uden Grænser

Vores fornemme konkurrencetradition er stort set erstattet af prækvalifikationsrunder, hvor man gudhjælpemig skal dokumentere alle mulige pseudorelevante kvalifikationer, der ikke hører til arkitektfagets kerneområde. Side op og side ned skal man anføre, hvilke kurser man har været på, hvilke formelle kompetencer man har, bilagt en særlig karakterbog som jeg uden betænkelighed vil kalde for et fedterøvscertifikat fra Byggeriets Evaluering. Jens Thomas Arnfred, arkitekt MAA Vandkunsten i Politiken

At investere sin tid og energi i en sag holder demokratiet i live. Man har så at sige pligt til at være med til at fremme det, man brænder for. Den danske foreningskultur giver en åben og kollektiv måde at udvikle samfundet på, og det er en stor kvalitet. Natalie Mossin, arkitekt MAA formand for Arkitektforeningen

Arkitektur er jo ikke noget, man kan proppe ind i Tivolis glassal og forlade igen to timer senere. Det er vores hverdag. Din og min. Det er skoler, arbejdspladser og indkøbscentre. Det er ghettoer, strandvejsvillaer og havnebade. Arkitektur forsvinder ikke, uanset om den får god eller dårlig kritik i avisen. Derfor skal vi virkelig lægge os i selen for at få skabt et fælles sprog for, hvad der dur og da i særdeleshed, hvad der ikke dur. Så vi kan gøre det bedre fremover. Josefine Lykke Jensen, arkitekt MAA Henning Larsen Architects i Politiken

Jeg tror, vi skal gøre op med forestillingen om, at vi kan ændre det generelle syn på det almene for hele landet på én gang og i stedet fokusere mere på de enkelte projekter og deres tilknytning til omgivelserne. Skaber vi nogle rigtig gode projekter, kan vi også flytte holdningerne til boligsektoren i det lokale område, og gør vi det mange steder, vil det naturligt påvirke danskernes holdning til, hvad det vil sige at bo alment. Natalie Mossin, arkitekt MAA formand for Arkitektforeningen

En nedfældet arkitekturpolitik er en øvelse i at prioritere. Når kommunalbestyrelsen i Viborg sætter sig ned og forholder sig ansvarligt til arkitekturen og aktivt formulerer, hvad den vil, så vil det styrke forankringen af arkitektonisk værdi i det daglige politiske arbejde. Therese Agerkilde & Jane Sandberg i Viborg Stifts Folkeblad

Mit arbejde bliver aldrig rutinepræget, da opgaverne spænder meget bredt. Netop fordi det er en mindre kommune, står jeg meget direkte til ansvar for de ting, jeg laver. Det politiske spil tænder mig, og jeg kommer enormt tæt på beslutningstagerne. Anne Bjerggaard, arkitekt MAA planlægger i Fanø Kommune


4 formandens beretning 7 i arkitekturens tjeneste 10

Twitter: Hvor er arkitekturen på vej hen?

13

PLANLÆGNINGENS NYE VIRKELIGHED

16

Arkitektur på TV Fortsættes på 32 + 58

20

Østjylland

23 Boom i kommunal arkitekturpolitik 26

bornholm

28

arkitekturens dag

30

nordjylland

34

Østifterne

36

konkurrencer

40 sydjylland Udgivelse: Februar 2014 Redaktion: Jane Sandberg (ansvarshavende) Cæcilie Skovmand Esméralda Rotne (grafik) Skribenter: Annette Blegvad Anita Færk Dorte Maria Vestergaard Jesper Kock Josefine Lykke Karen Agnete Dyssel Lena McNair Tobias Moe Ophavsret: Al tekst tilhører Arkitektforeningen. Teksterne må gengives, når det sker med passende kildeangivelse. Ophavsretten til fotos tilhører de fotografer, som er angivet ved fotos. Hvor intet andet er angivet, tilhører fotos Arkitektforeningen. Omslagsfoto og plan: .FABRIC

42

Efteruddannelse

46

i pressen

48 vestjylland 50

Stud.arch. MAA

52

københavn

54

ARKITEKTUR FOR ET BÆREDYGTIGT & LYKKELIGT SAMFUND


Natalie Mossin holder übningstale af Trylletromlerne i Kongens Have. Her i selskab med vinderteamet fra den hollandske tegnestue .FABRIC, Eric Frijters og Olv Klijn, samt arkitekt MAA Dorte Sibast, der er leder af Arkitektforeningen København.


formandens beretning

2013 var et år, hvor Arkitektforeningen satte ”værdivækst” frem for blot økonomisk vækst til debat. Vi havde Rum for vækst? som politisk fokusområde – et tema vi følger op med dette års fokus Velfærdsudvikling gennem planlægning, arkitektur og design, dels fordi kortsigtet økonomisk ”silo-logik” påvirker vilkårene for vores fag negativt, dels fordi vi er et fag, der forstår og arbejder med et meget bredere værdibillede – ét der ser på menneskers udfoldelse og muligheder som bestemt af andet og mere end mængden af udvekslede tjenesteydelser. Den viden er der brug for hos politikerne og i offentligheden. 2013 var også et år med fokus på den nye nationale arkitekturpolitik, der vil blive lanceret i starten af igangværende år – samarbejdet med Kulturministeriet og de mange andre gode kræfter, der er engageret i arkitekturens kulturelle og samfundsmæssige betydning, har været godt og inspirerende, og der har været lydhørhed over for de tanker, Arkitektforeningen har budt ind med. Det var i det hele taget et år der, på tværs af de

mange forskellige emner vi arbejder med, har været præget af frugtbare samarbejder, lydhørhed hos politikerne og synlighed i medier og branchefora. 2013 har på mange måder været et godt år for foreningen, ikke mindst i lokalafdelingerne, med nye initiativer, et flot valg og frivillig generøsitet i hverdagen og over hele landet. Lokalafdeling København samlede et stærkt hold af gode kræfter og sponsorer og udskrev en konkurrence om en midlertidig pavillon i Kongens Have. Vinderprojektet, tegnet af .FABRIC, var en stor succes blandt publikum i parken og har været et stærkt indlæg i debatten om byens rum, midlertidig arkitektur i byen og arkitektkonkurrencer. Østjylland arrangerede bl.a. for første gang en familietur. Turen gik til Samsø, og var en stor succes. Bornholm lancerede velbesøgte arkitekturture for en bred kreds af arkitekturinteresserede, Nordjylland oplevede et år med stigende deltagelse og engagement fra medlemmerne. Østifterne brugte målrettet deres arrangementer til at skabe dialog mellem


arkitekter og andre faggrupper. Sydjylland har arbejdet internationalt, på tværs af grænsen, og Vestjylland oplevede blandt andet at blive inviteret med til udviklingen af den kommende arkitekturpolitik i Viborg Kommune. Men 2013 har også været et vanskeligt år, fordi tæppet blev revet væk under vores fagblad Arkitekten med Forbundet Arkitekter og Designeres exit som sponsor for bladet. Arkitektforeningen og Danske Ark støtter fortsat bladet, men to løfter ikke som tre, og vi går ind i 2014, uden at et nyt bæredygtigt grundlag for Arkitekten er sikret. Vilkårene for udgivelse af et uafhængigt fagblad på dansk for vores fag er så skrøbelige, at Arkitektens Forlag vanskeligt kan se veje frem uden den økonomi Forbundet bidrog med. For mig personligt er dette års beretning også en anledning til at gøre status. Jeg tiltrådte formandsposten den 25. august 2010, for godt tre et halvt år siden, og blev med tiltrædelsen en del af en formandsrække, der startede i 1880 med Wilhelm Dahlerup. I min tiltrædelsestale den dag mindede jeg om, at den historie, vi har som forening, giver anledning til både ydmyghed og ambitioner. Og ikke mindst tillid til den forskel vi kan gøre i fællesskab. Gennem Akademisk Arkitektforening har arkitekter et fagligt fællesskab og en faglig stemme. Som der står i vores vedtægter, er foreningens mål: ”at fremme kvaliteten i planlægningen og udformningen af vore omgivelser og at agere ud fra et helhedssyn til fremme af arkitektonisk kvalitet”. Det mål er gennem tiden forfulgt med både faglighed og idealisme. Resultatet ses, hvor vi bor, arbejder og færdes. I kvalitetsfyldte byer, bygninger og design. Og i det byggede miljøs rolle i dansk kultur. Jeg har, i den tid der er gået siden tiltrædelsen, arbejdet for, at vi som forening fremmer, favner og lader foreningen beriges af hele fagets bredde. På tværs af skala: planlæggere, landskabsarkitekter, bygningsarkitekter og designere, ansættelsesforhold: private virksomheder, videninstitutioner, offentlige institutioner og organisationer samt daglige arbejdsredskaber: design, økonomistyring, ledelse, formidling og forskning – fra alle er der et væsentligt bidrag til vores fag og til en levende dansk arkitektur. Som forening arbejder vi for at fremme arkitekters vilkår og et godt bygget miljø. For at kunne gøre dette, skal vi både være et stærkt fællesskab og have en klar og utrættelig stemme. Vi er få sammenlignet med fx djøf’erne, lægerne eller ingeniørerne, men det gør ikke 6

det, vi har at bidrage med, mindre vigtigt. Vi skal være en stemme for arkitektfagligheden, der bliver hørt blandt byggeriets parter, af politikere og embedsværk og i offentligheden, og vi skal være et nationalt fællesskab mellem arkitekter, til inspiration, udfordring, fest og fortsat udvikling. Arkitekters bidrag til byggeriets udvikling er uundværligt. Men god arkitektur og et godt bygget miljø skabes ikke af arkitekter alene. Vi er, på godt og ondt, en del af et større team. En af mine særlige målsætninger som formand har været, at vi må og skal se på byggeriets andre parter som naturlige forbundsfæller. Vi kan bidrage til andre fagligheders forståelse af de fælles udfordringer, og det er sammen med byggeriets parter og videninstitutioner, vi skal løfte udfordringen med at skabe gode rammer for byggeriet og for fremtidens arkitektoniske kvalitet. Der er brug for vores engagement i, og bidrag til, byggeriets udvikling. Der skal udvikles arkitektoniske løsninger til helhedsorienterede og værdiskabende energirenoveringer i den eksisterende bygningsmasse. Den stærke danske boligtradition og det almennyttige byggeri står over for væsentlige udfordringer, og vi skal være med til at udvikle konkrete svar på dem. Klimaet ændrer sig, regnmængden stiger, og havvandsstigninger kan forventes forude. Det danske landskab ser nye energilandskaber, nye transport- og dyrkningsparadigmer og en befolkning, der bliver ældre, nogle steder vokser og andre steder tynder ud. Her, og i alle byggeriets væsentlige udviklingsdagsordener, har vi et ansvar for at bidrage med vores viden og stemme. Det har vi som forening gjort i det år, der nu er gået – og det vil vi også gøre i det nye år, der allerede er i gang. Arkitekters bidrag ind i disse udfordringer skal udvikles fagligt – ikke mindst som det sker i mødet mellem arkitekter i Strandgade og i hele landet – og de skal høres politisk.

Natalie Mossin Formand

På arkitektforeningen.dk kan du læse formandens beretning i sin fulde længe. Den indeholder, ud over ovenstående, en nærmere redegørelse for Arkitektforeningens arbejde med fokusområdet for 2013, den kommende nationale arkitekturpolitik, energipolitik, renovering, planlægning, igangværende års fokusområde, tilgængelighed og vores virke i de internationale fora.


Chelsea, New York. Foto: Cæcilie Skovmand

i arkitekturens tjeneste Bag ved Arkitektforeningens politiske arbejde ligger et ønske om holdningsændring og adfærdspåvirkning hos beslutningstagere, byggeriets parter og befolkningen. Målet er at sikre de bedste vilkår for den enkelte arkitekt og kvaliteten af vores fælles byer, bygninger, landskab og miljø. Midlet er blandt andet lobbyarbejde over for beslutningstagerne og en aktiv stemme på standens vegne i den offentlige debat. 7


Folkemøde på Bornholm 2013. Debat i Arkitektforeningen om Fremtidens Bæredygtige Almene Boliger med bl.a minister Carsten Hansen og Natalie Mossin.

Arkitektforeningen har gennem de seneste år intensiveret sit politiske arbejde. Men hvorfor er det så vigtigt for en interesseorganisation som Arkitektforeningen at arbejde strategisk med politisk påvirkning og kommunikation? Og hvordan gør vi det? Det giver direktør Jane Sandberg svar på her. Hvorfor fylder det politiske arbejde mere i Arkitektforeningen end nogensinde? Siden 1879 har Arkitektforeningen arbejdet for at skabe de bedst mulige rammevilkår for, at faget kan udfolde sig. Arkitektfagets rammevilkår fastlægges og forvaltes i dag af 6-7 forskellige ministerier. For at sikre at standens stemme bliver hørt, er det derfor særdeles vigtigt, at fagets standsforening er i løbende dialog med de rammesættende organer. Derfor bruger vi tid og kræfter på at indgå i samarbejde med politikere, ministerier og styrelser. Hvorfor er det vigtigt, at Arkitektforeningen er synlig i den offentlige debat? Arkitektur er den fysiske ramme omkring vores liv. Arkitektur berører os alle. Derfor er det fuldstændig afgørende, at der findes en offentlig samtale om arkitektur – en debat som er inkluderende og demokratisk. Det er ikke nok, at arkitekter debatterer med arkitekter. Vi skal i dialog med brugerne, med de rammesættende organer og nok så vigtigt med de øvrige aktører. Både nationalt og lokalt. Og så skal vi som standsforening arbejde for, at vi sørger for at holde sproget om arkitektur i live. Vi skal udfordre det og invitere indenfor i arkitekturens og arkitekters verden. 8

Hvordan kan man som medlem af foreningen være med til at arbejde politisk? Der er mange muligheder. Man kan lade sig vælge til lokalafdelingerne eller til repræsentantskabet. Man kan deltage i de faglige arrangementer, som vores syv lokalafdelinger arrangerer over hele landet. Der er et arrangement hver uge et eller andet sted i landet, hvor arkitektur er på agendaen. I disse fora lever debatten og lysten til at påvirke. Man kan også være med til at politikudvikle i en af de taskforces, som vi nedsætter med jævne mellemrum. Her mødes 8-10 MAA’ere og formulerer konkret politik på et givent område som vækst eller velfærd. Derudover kan man være aktiv i den lokale debat ved at blande sig gennem debatindlæg eller læserbreve. Hvilke politiske resultater fra 2013 er du mest stolt af? Jeg er meget glad for, at det ser ud til, at den kommende nationale arkitekturpolitik får Arkitektforeningens tydelige stempel. Vi har haft et godt og tæt samarbejde med Kulturministeriet, som har været meget lydhørt over for vores ønsker. Og så er jeg glad og stolt over, at det lykkedes os at få sat et aftryk på de anbefalinger, som regeringens vækstteam for de kreative/innovative fag afleverede i foråret. Endelig har det været en sand fornøjelse at notere, at vores budskaber til de godt 2.000 kommunalbestyrelsesmedlemmer over hele landet vandt gehør. Op til kommunalvalget har vi kunnet se en stor lyst til debat folde sig ud i lokale medier om netop de fysiske rammer på baggrund af det materiale, vi havde sendt til kandidaterne.


Vidste du ... – at Arkitektforeningen i 2013 sendte flere end 20 høringssvar afsted om alt fra energirenovering over Landsplanredegørelsen til store vindmøller ved Kalvebod Syd? – at Arkitektforeningen frem mod KV13 var i kontakt med flere end 2.000 lokalpolitikere? – at Arkitektforeningen er repræsenteret i flere end 15 faglige råd og nævn?

KONKRETE EKSEMPLER PÅ ARKITEKTFORENINGENS POLITISKE INDSATSER Folkemøde Arkitektforeningen har været med i Allinge fra Folkemødets spæde start. For både den organiserede debat og den uformelle dialog er guld værd for en forening som vores, der blandt andet lever af relationer. Folkemødet giver adgang til politikernes ører, embedsværkets fortrolighed og mediernes bevågenhed. I 2013 havde vi især fokus på vækstdagsordenen og arbejdet med at skabe en ny national arkitekturpolitik. Derfor deltog foreningen i en række events med for eksempel Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Dansk Erhverv og Kulturstyrelsen. Udbudsreglerne Arkitektforeningen har igennem 2013 både i pressen og over for de ansvarlige politikere mange gange råbt vagt i gevær over for de stramme kravsspecifikationer og snærende udbudsregler, som truer med at ofre den arkitektoniske kvalitet i juristeriets hellige navn. Mange udbud er nemlig så specifikke i deres krav, at arkitekterne ikke får plads til at bruge deres faglighed til at skabe de bedst mulige løsninger, og man risikerer, at arkitekturen kommer til at sygne hen.

af de centrale budskaber i Arkitektforeningens lobbyarbejde frem mod kommunalvalget, hvor vi sendte et brev til flere end 2.000 lokale politikere med forslag til, hvordan de kunne bruge arkitektur aktivt i valgkampen. Vi fik overvældende mange positive tilbagemeldinger, men vigtigst af alt kan vi med vores medieovervågning se, at vores materiale blev brugt aktivt lokalt. Samtidig var Arkitektforeningen afsender på flere end 15 bragte debatindlæg om kommunale arkitekturpolitikker i regionale dagblade over hele landet frem mod valget. I flere kommuner blev der afholdt debatmøder med deltagelse af MAA’ere. Ny national arkitekturpolitik I forbindelse med regeringens arbejde med en ny national arkitekturpolitik har Arkitektforeningen gentagne gange både i pressen og til møder med kulturminister Marianne Jelved og hendes embedsværk givet en række anbefalinger til en ny arkitekturpolitik. Blandt dem er: • At inspirere til at alle kommuner udarbejder en arkitekturpolitik • At få arkitektur på skoleskemaet • At det offentlige skal indtage rollen som progressiv og innovativ indkøber • At sikre lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer, der fremmer arkitektonisk kvalitet.

KV13 Arkitektur af høj kvalitet er en grundpille i vores velfærdssamfund, og kommunale arkitekturpolitikker er vejen frem for at sikre vækst og velfærd lokalt. Det var et 9


Læst på Twitter: Hvor er arkitekturen på vej hen? Arkitektforeningen har inviteret en række toneangivende designere, arkitekter og planlæggere til at deltage i en debat inspireret af det sociale medie Twitter. Hver fik de 140 tegn inklusive mellemrum til at svare på spørgsmålet: Hvor synes du, arkitekturen er på vej hen?

Arkitekturen løber ingen steder. Den findes overalt og lige rundt om hjørnet. For at finde det bedste i den må vi selv holde os i bevægelse. Jens Thomas Arnfred, arkitekt MAA Partner i Vandkunsten

Fremtidens arkitektur forlænger sommeren. #designmedviden #hvadmeddagslys. Signe Kongebro, arkitekt MAA Associeret partner og leder af bæredygtighedsafdelingen i Henning Larsen Architects @Signe_Kongebro

Jeg HÅBER, den er på vej mod at forstå sig selv i sammenhæng. Se sig selv som bidrag til fællesskabet, byen, samfundet, planeten, fremtiden. Kjeld Vindum, arkitekt MAA Lektor ved Institut for Bygningskultur, KADK

10

Arkitekturen er på vej hjem. Fra mediernes, bygherre- og procesrådgivernes ulidelige lethed til historien om hvem vi er fortalt i tid & sted. Lars Juel Thiis, arkitekt MAA, adj. professor Partner i CUBO og formand for Statens Kunstfond og Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

#arkitektur = #bæredygtig = #kvalitet. Skal formuleres, processeres, tegnes, udføres og udforskes som #kvalitet = #bæredygtigt. Lone Feifer, arkitekt MAA Programme Director, Sustainable Living in Buildings, VELUX A/S @lonefeifer

Kunstnerisk kvalitet opstår ikke af sig selv. Johnny Svendborg, arkitekt MAA Ejer af Svendborg Architects og præsident for det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet

Krisen har haft den positive effekt, at vi må konsolidere og kvalitativt fortætte frem for ukritisk at ekspandere kun med fokus på form. Camilla Richter-Friis van Deurs, arkitekt MAA, ph.d. Partner i Gehl Architects @citiesforpeople

Arkitekturens sammenhængskraft skal være det bærende og statiske element i byers udvikling. Samfundets foranderlighed = behov for udvikling. Dan Stubbergaard, arkitekt MAA Kreativ direktør i COBE

Er begejstret for at bæredygtighed vinder indpas som en integreret, naturlig del af dét at designe, planlægge og bygge vores fremtid. Bente Melgaard, arkitekt MAA Byplanlægger og leder af Arkitektforeningen Østjylland


1. række: Jens Thomas Arnfred, Lars Juel Thiis, Lone Feifer, Kasper Guldager Jørgensen, Annette Krath Poulsen, Christoffer Harlang. 2. række: Signe Kongebro, Johnny Svendborg, Camilla Richter-Friis van Deurs, Tyge Dahl, Sara Giese Camre, Mette Ramsgård Thomsen, Victoria Diemer Bennetzen. 3. række: Kjeld Vindum, Dan Stubbergaard, Bente Melgaard, Søren Leth, Andreas Lykke-Olesen, Boris Brorman Jensen, Claus Bech-Danielsen. Nederst: Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen.

Fremtidens Arkitekt er ikke sortklædt, bedrevidende og enevældig. Fremtidens Arkitektur handler om tværfaglighed & informeret kredsløbsdesign. Kasper Guldager Jørgensen, arkitekt MAA Direktør i GXN og partner i 3XN @KasperGuldager

Arkitektur er blevet demokratisk og glamourøs på én gang, ligesom #vildmeddans. Nu skal arkitekterne ud på gulvet og føre som ægte gentlemen. Tyge Dahl, arkitekt MAA Selvstændig og leder af Arkitektforeningen Vestjylland

Mod en erfaringsbaseret dansk arkitektur der ikke erstatter gode og solide byggerier og byggetraditioner med nyt for det nyes skyld. Søren Leth, arkitekt MAA Partner i SLETH

Dansk arkitektur bliver fremover mere inkluderende og bæredygtig, fordi vi anerkender de to begreber som basale menneskerettigheder. Annette Krath Poulsen, arkitekt MAA, industriel designer MDD Direktør i AKPDESIGN

Reklamearkitekturen er døende. Fremtiden bygger på fornyet nænsomhed, taktilitet og kvaliteter, hvor mennesker og samhørighed er i centrum. Sara Giese Camre, arkitekt MAA PR Manager i MLRP Architects @MLRP_Architects

Design tilbyder altid endnu en vej. Til tider en udvej. Design kan forene kultur og økonomi – og forandre begge. Dér skal vi hen! Andreas Lykke-Olesen, arkitekt MAA, ph.d. Partner i Kollision @LykkeOlesen

I to retninger: Den ene udvikler arkitekturen gennem arkitektens suveræne evne til at sætte form i verden. Den anden opløser faget indefra. Christoffer Harlang, arkitekt MAA Professor ved Afdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering, KADK

Digitale redskaber ændrer vores materialekultur og udfordrer arkitekturens skala. Med nye materialer kan vi skabe nye bæredygtige løsninger. Mette Ramsgård Thomsen, arkitekt MAA, ph.d., professor Leder af Center for IT og Arkitektur [CITA], KADK

Dansk arkitektur er heldigvis på vej i mange retninger. Det, som opløfter mig mest, er nok fagets generelle engagement i velfærdssamfundet. Boris Brorman Jensen, arkitekt MAA, ph.d. Lektor ved Arkitektskolen Aarhus 11


... fortsat fra forrige side. Mod empatiske, transparente og ressourcevenlige byer. Det er dig. Ikke dem. Det er vores. Ikke dit. Det er herinde. Ikke derude. Ole Schrøder, arkitekt MAA og Flemming Rafn Thomsen, arkitekt MAA MDL Partnere i Tredje Natur @TREDJENATUR

I krisen må vi redefinere dansk arkitekturs ædleste råstoffer: det intuitivt legende og inkluderende – en arkitektur skabt af mange hænder. Victoria Diemer Bennetzen, arkitekt MAA Partner i KATOxVictoria @bki_bki

Forstæderne er i fokus. Her handler genbrug ikke kun om materialer, men om ’genbrug af identitet’. Om at undgå en ny historisk nulstilling. Claus Bech-Danielsen, arkitekt MAA, professor, Centerleder for By, bolig og ejendom, SBI

FØLG ARKITEKTFORENINGEN PÅ DE SOCIALE MEDIER FACEBOOK, LINKEDIN & TWITTER. 12


PLANLÆGNINGENS NYE VIRKELIGHED Kvalitet og faglighed bliver truet af evalueringsrapporter og nulfejlskultur i moderne byplanlægning. Med flagskibsprojektet Ny Nordisk Planlægning sætter Arkitektforeningen fokus på planlæggerens rolle i den nye virkelighed.

“Hele faget står over for enorme forandringer. Der stilles nye krav til, hvad planlæggeren skal kunne, og der sættes andre målsætninger for, hvad planlægningen skal nå. Derfor er det vigtigt, at vi stopper op og spørger os selv, om vi har de kompetencer, der skal til”. Sådan lyder budskabet til den moderne byplanlægger fra projektleder i Arkitektforeningen, Annette Holek. Hun står i spidsen for projektet Ny Nordisk Planlægning, som gennem en række debatarrangementer og seminarer i løbet af indeværende og næste år indrammer byplanlægningens udfordringer i Norden. Ganske som i Danmark oplever planlæggere i vores nordiske søsterlande en stigende tendens til dét, som Annette Holek kalder ‘djøfisering’ af planlægningssektoren. Det vil sige øgede krav om kontrol, miljøvurderinger og evalueringer, der stjæler tid og energi fra det kvalitative, langsigtede planlægningsarbejde. Men den nye virkelighed er kommet for at blive, mener projektlederen, og derfor er det vigtigt, at planlæggeren selv tager aktivt del i udviklingen: “Du skal i stigende grad være proaktiv, du skal i stigende grad være innovativ, og du skal være stærkere til at arbejde med markedet på den ene side og borgerne på den anden”.

Pres fra andre faggrupper Det er ikke blot et øget fokus på proces, der udfordrer planlæggerens rolle, men også tilstrømningen af andre fagligheder fra eksempelvis RUC, Aalborg Universitet eller SCIENCE. Samtidig er planlægning gradvist ved at forsvinde som felt fra arkitekternes bevidsthed. Det mener i hvert fald arkitekt MAA Jesper Pagh, som udover at være redaktør for tidsskriftet “Twentyfirst” (tidl. Arkitektur DK) skriver ph.d. om arkitekternes rolle i udviklingen af velfærdsstaten: “Det er utrolig vigtigt at sætte planlægning på dagsordenen, for det er starten på at genopfinde arkitekten som medansvarlig for samfundsudviklingen. Unge, der ønsker at påvirke samfundet, skal vide, at det kan man også gøre ved at blive arkitekt”, siger Jesper Pagh. Han er selv en del af det gennemgående panel af eksperter, der skal bringe projektet videre. Samarbejde giver konstruktiv energi De nordiske lande deler en lang tradition med byplanlægning, og Danmark står ikke alene med store udfordringer som ressourceknaphed, klimatilpasning og urbanisering. Samarbejdet giver derfor ifølge Annette Holek både god mening og nye perspektiver: “Vi har et forholdsvis lille planlæggermiljø i Dan13


mark og er nogle gange lidt for hurtige til at bekræfte hinanden i de negative tendenser. Det nordiske samarbejde kan sparke noget konstruktiv energi ind i projektet, uden at vi fjerner os fra de fælles og grundlæggende værdier“. De grundlæggende værdier er også helt centrale for kontorchef i Naturstyrelsen, Holger Bisgaard. Han har arbejdet med planlægning i en menneskealder, blandt andet som planchef i København, og har således været medspiller i udviklingen af den højt besungne velfærdsstat. Han kan godt forstå arkitekternes frustration over bureaukratiet. Men han understreger, at det er nødvendigt for at fastholde de nordiske kerneværdier: “Samspillet mellem planlægning, markedet og civilsamfundet er det unikke ved Norden og grunden til, at vi har evnet at opbygge så robuste og rige samfund. Nogle af processerne opfattes måske som langhårede, men det er vigtigt for at implementere de fysiske løsninger både i civilsamfundet og markedet”, forklarer han. Ingen plan for afvikling Et tema, der fra starten har været centralt i Ny Nordisk Planlægning, er spørgsmålet om den svindende og aldrende befolkning i udkantsområderne. For hvordan planlægger man at afvikle eller indskrænke de mindre 14

byer på en bæredygtig måde, som fastholder æstetik og livskvalitet for de mennesker, der bliver boende? Holger Bisgaard anerkender, at det er en utrolig kompleks og vanskelig opgave, men peger igen på de nordiske planlæggeres evne til samarbejde på tværs af sektorerne: “Det gælder om at skabe et andet billede end det forfald, man nogle gange oplever i nordiske byer. Det kan vi kun, hvis vi samtidig får vores nye fortælling finansieret og gennemført. Her er det igen samarbejdet med civilsamfundet og private investorer, der gør sig gældende”, siger Holger Bisgaard. Han nævner Vestervig og Klitmøller i Nordjylland som vellykkede eksempler og understreger samtidig betydningen af en robust sammenhæng mellem byskala og det regionale niveau. Byerne skal samarbejde i stedet for at konkurrere unødigt på de samme parametre. Munder ud i et manifest Ny Nordisk Planlægning afsluttes med et stort fællesnordisk seminar i efteråret 2014, hvor man skal formulere et manifest for fremtidens byplanlægning i Norden. Ifølge projektleder Annette Holek bliver manifestet ikke en opskrift på perfekt planlægning, men snarere et visionsoplæg til, hvordan planlægningen kan finde nye retninger:


Stockholm. Foto: Stock.XCHNG

“Jeg håber, manifestet vil skabe nogle visioner for, hvordan vi går videre med at udvikle os som faglig stand. Men samtidig er det meget vigtigt for mig, at både manifestet og processen med de mange seminarer og faglige arrangementer bliver forankret i den brede planlæggerstand”, slutter hun. Allerede til januar bliver de næste debatarrangementer afviklet i København og Ikast. Se på arkitektforeningen.dk, hvordan du kommer med.

Om Nordens byer København vokser med cirka 1.000 mennesker om måneden. Stockholm, Oslo og København er 3 ud af de 16 hurtigstvoksende byer i Europa. 52 danske kommuner forventes at skrumpe over de næste 10 år. Kilde: Danmarks Statistik / Stockholms Handelskammer

Det gør vi også Gennemfører evidensundersøgelse for byplanlægning i udsatte boligområder. Svaret kommer til foråret 2014. Arrangerer kurser for efteruddannelse af planlæggere. Står bag faglige debatter om planlægning i hele landet. 15


Arkitektur på TV Arkitektens Hjem, Bevar Mig Vel, Danmarks Skønneste Hjem, Enestående Nordiske Huse, Byg Det Op, Forførende Rum; rækken af programmer om arkitektur optager mere og mere tid på sendefladen. Fantastisk og interessant siger nogen. Overfladisk coffee table-TV siger andre. Arkitektforeningen har spurgt tilrettelæggeren, arkitekterne, livstilseksperten, kritikerne og anmelderen, hvad de mener om tendensen, og hvorfor det lige er nu, danskerne vil have arkitektur på TV.

16


redaktøren, værten & kritikeren Flemming Hedegaard, Anne Glad og Kristoffer Weiss har det til fælles, at de ikke er arkitekter. Og så har de alle en holdning til den bølge af arkitektur-TV, der præger DR’s sendeflade. Men der hører enigheden også op. For er de mange programmer udtryk for en dyrkelse af de nære værdier? Eller inkarnerer de snarere en nyfigen småborgerlighed?

Flemming Hedegaard, kanalredaktør, DR K DRK har mange arkitekturprogrammer på sendefladen – hvorfor? Og hvorfor nu? Siden DR K gik i luften, har vi som en del af vores programportefølje sendt forskellige programmer om arkitektur. For os er det helt naturligt, at en kulturkanal beskæftiger sig med arkitektur. Arkitekturen møder vi hele tiden, vi bor i bygninger, bevæger os i byrum, handler i forretninger og arbejder i forskellige former for bygninger. Så arkitekturen er i høj grad med til at definere rammerne om vores privat- og arbejdsliv. Hvad tror du, tendensen inden for arkitekturformidling på TV bliver i fremtiden? Ser man på internationale arkitekturprogrammer, er de i høj grad produceret uden mennesker i billedet. Man har en stor ærbødighed for arkitekturen, og det virker som om, at programmerne primært er produceret for arkitekter. Det er for mig paradoksalt, da det meste arkitektur handler om at skabe rammer for menneskelig adfærd. Jeg oplever, at vi, bl.a. med Arkitektens Hjem, har knækket en del af koden for arkitekturformidling på tv ved at sætte mennesket i centrum, og jeg er overbevist om, at vi i fremtiden vil se forskellige greb, hvor arkitekturformidling handler om, hvordan mennesker og arkitektur spiller sammen.

Anne Glad, strategisk direktør på reklamebureauet envision, livstilsekspert og TV-vært på DR’s program Kender du Typen? Hvorfor trækker programmer om bolig, arkitektur og design seere? Når der er krise, trækker vi følehornene til os, vender hjem til det trygge og velkendte, dyrker boligen, krisehygger på flydersofaen og ser masser af TV. Programmer, der kan ramme denne interesse for det helt nære, får de høje seertal. Det er præcis det samme, der gør sig gældende for de mange madprogrammer – selvom alt tyder på, at vi IKKE laver mere mad. Vi interesserer os bare grænseløst for det. Og på samme måde holder vi igen med kostbare boligprojekter, nye køkkener og dyre designermøbler – alt det vi ellers rev ned fra hylderne under højkonjunkturen – men vi synes, det er fantastisk spændende at kigge på, på tryg afstand i TV-ruden. Samtidig tilbyder arkitekturprogrammerne ny viden, og dét at tilegne sig nye kundskaber, blive klogere, er også en vigtig del af vores kriseadfærd. Se blot på tilstrømningen til folkeuniversiteterne og bogmessen. Der er prestige i at VIDE noget, hvor det tidligere gav anerkendelse at EJE ting. Kristoffer Lindhardt Weiss, arkitekturskribent på Information, kultur-blogger på Politiken.dk sammen med Nicolai Wallner og partner i rådgivningsvirksomheden Wallner Weiss. Du har kaldt nogle af arkitekturprogrammerne for coffee table-TV? Hvorfor? DR har opfundet en helt ny genre, Arkitainment, og det er sådan set al ære værd. Men det er ikke svært at 17


forestille sig, hvordan panikangsten spreder sig som en steppebrand på DR’s kulturredaktion, når der er nogen, der nævner ordet faglighed. For det forbinder man tilsyneladende med kedsomhed. Og det værste man kan gøre som DR-ansat er at kede seerne. Hvis man skal sætte det lidt på spidsen, så inkarnerer programmerne pirringen af den nyfigne småborgerlighed, der omklamrer faget i disse år. Arkitekturprogrammer som Arkitektens Hjem og Danmarks Skønneste Hjem er lystige variationer over kioskbaskere som Hammerslag og Kender du Typen. Vi skal helt ind under dynerne hos de villige arkitekter, før det bliver rigtig interessant for de rastløse TV-seere. Man kan kun håbe, at for hver arkitekt, der har sagt ja til at invitere hele landet ind i soveværelset, er der ti andre, der har modstået fristelsen og sagt: “Ellers tak DR, det må I kunne gøre bedre”. Min største anke er dog den klæbrige pænhed, der gennemsyrer programmerne. Det er næsten grotesk artigt og korrekt, og dermed helt og aldeles ufarligt (og ligegyldigt). De bekræfter alle fordomme, der florerer om arkitekter som marginaliserede hyper-æstetikere uden noget på hjerte. Hvilket jo er langt fra virkeligheden. Derfor udtrykket coffee table-TV. Hvad skal god arkitekturformidling på TV kunne i din optik? Det absolut vigtigste må være evnen til at forene kvalitet og faglighed. Programmer, der viser flere aspekter af den – ofte beskidte – politiske og økonomiske virkelighed arkitekter arbejder i og med. Der er masser af drama at hente. Det betyder, at arkitekturformidlingen skal gå længere i bestræbelsen på at forene faglighed med god underholdning. Faglighed og underholdning er ikke modsætninger, selvom man godt kan få det indtryk fra de eksisterende programmer. Det er som om, man på forhånd har droppet at rykke grænserne for formaterne og læner sig op ad eksisterende succeser. Det virker uambitiøst. Læs interviews i deres fulde længde på arkitektforeningen.dk. 18


”nørdet” succes

Marcelle Meier, arkitekt MAA, KPF og Brøgger Arkitekter og vært på DR’s programserie om renovering Bevar Mig Vel. Hvorfor tror du, Bevar Mig Vel blev en succes? Hvordan måler man succes? Hvis man måler på seertal var Bevar Mig Vel en vældig succes – og det var både dejligt og overraskende, at mere end en halv million seere fulgte programmerne. Især fordi programmerne løb over skærmen på sommeraftener, hvor mange slet ikke sidder inde i stuerne. For mig personligt – og for Bygningskultur Danmark, som var initiativtager til programmerne – var det en positiv overraskelse, at vores ellers lidt nørdede fagområde kunne opnå så bred almen interesse. At bygningskultur fik plads hos danskerne i bedste sendetid, og at vi kunne få mulighed for at bruge TV som affyringsrampe for det, vi brænder for, var virkelig fedt. En forrygende sideeffekt er, at vildt fremmede spontant henvender sig til en via mail eller i det offentlige rum, hvor der nu foregår de mest forunderlige dialoger om alt fra fodpaneler og fuger, til hvordan bevarer man en hel landsby. Det er virkelig der, jeg oplever en positiv effekt af programmerne. Hvad var den største udfordring, når din arkitektfaglighed skulle i spil og formidles til DR’s målgrupper? Det var en uvant og spændende udfordring at arbejde med formidling af bygningskultur med TV som redskab. Det er jo et noget anderledes forum, end det vi normalt udøver vores fag i. Og det er også et virkelig bredt vindue, der ikke efterlader ret meget margen til at jokke i spinaten. Det kan godt virke lidt skræmmende. Men målet med programmerne var at hæve den bygningskulturelle fane og påvirke både bygningsejere og håndværkere til at passe bedre på værdierne. Kort sagt, at gøre bygningskultur til en folkesag. Det er en sag, som jeg vil kæmpe for med hele min sjæl, og derfor var beslutningen om at deltage heller ikke særlig svær. Vi ser på daglig basis en degradering af bygningsmassen

på grund af uovervejede energirenoveringer, mangel på viden om traditionelle håndværk og materialer og hurtige løsninger. Vi ville gerne sætte fokus på, at vores bygningskultur er et aktiv, som fortjener andet og mere end en ikeaficering pakket ind i gips og plasticmaling. Vi har husene til låns i en periode, og de skal leve videre længe efter os. Derfor forpligter et ejerskab til gode løsninger – og netop det budskab mener jeg, vi fik leveret igen og igen i programmerne. Selvom flere af projekterne ikke blev gennemført med det resultat, vi helst havde set, gjorde vores bidrag bestemt en forskel. Hvad skal god arkitekturformidling på TV kunne i din optik? Vi ville gerne formidle en række ret fagspecifikke pointer og være med til at sætte fokus på det, der virkelig tæller – nemlig kvalitet, ordentligt håndværk og respekt for bygningskulturen. Hvis man gennem formidling kan løfte graden af viden, venerationen og diskussion om emnet, er der vundet et stort slag. Den gode formidling, mener jeg, skal både rumme en kærlig og engageret afklapsning, der kan være med til at banke fordomme og forkerte ’’sandheder’’ i jorden, og samtidig skildre den virkelige verden. Jeg er som regel lidt ærgerlig over de programmer, der over en nat tryller boliger om til stilsikre og moderne hjem. For mig handler god formidling og værdifuld proces om at prioritere – og så til gengæld nøjes med at udføre de opgaver man kan løse ordentligt. Læs interview om arkitektur på TV med arkitektene Eva Harlou og Jan Haugaard på side 32 og 58.

19


Arkitektforeningen Østjylland Skanderborg Festival, Samsøtur, solidt kommunalt netværk og fredagsbarer er blot nogle af de begivenheder, der har præget året hos de jyske ildsjæle.

Samsøsucces Lokalafdelingen var, som noget nyt i 2013, på tur til det verdensberømte bæredygtighedsmekka Samsø: En lørdag i juni drog 42 arkitekter, børn, ægtefæller og pensionister afsted med Samsøfærgen på tur til Energiakademiet. ”Vi afprøvede for første gang konceptet ’familietur med fagligt indhold’. Det blev en stor succes, og der kom medlemmer med, som aldrig tidligere havde benyttet sig af foreningens tilbud, og folk var glade. Det er ikke sidste gang, vi laver sådan et arrangement”, svarer Bente Melgaard, leder af Arkitektforeningen Østjylland på spørgsmålet om, hvad årets mest succesfulde arrangementer var. Smuk fest Et andet, meget vellykket arrangement, var da den østjyske lokalafdeling tog på guidet tur i skoven ved Skanderborg, hvor ”Danmarks Smukkeste Festival” hver sommer trækker tusinder af festhungrende gæster.

Arkitektforeningen Østjyllands tur på Skanderborg Festival.

20

”Navnet lyver ikke. Det ER virkelig smukke rammer, festivalen udspiller sig i. Der var højt solskin, og oplægsholderne var veloplagte og fik formidlet, hvor vigtigt det er, at bevare en “legende” tilgang til sit fagområde. 45 arkitekter fik god mad, oplæg og en VIP-rundvisning på festivalpladsen, lige inden Smukfest-toget kørte afsted”. Byen som vækstdriver
 En stor del af lokalafdelingens arrangementer i 2013 har handlet om byudvikling, renovering og bæredygtighed. Hvad har 2013 især drejet sig om i jeres lokalafdeling? ”Vi har formidlet ny viden og gode eksempler om håndtering af regnvand, affald, vedvarende energi, energioptimering og meget mere. Alt sammen væsentlige parametre at blive klogere på og kæde sammen med vækst. Det blev også til et velbesøgt vækstseminar ”Byen som vækstdriver”, hvor en blandet gruppe af arkitekter, planlæggere, politikere og embedsmænd deltog aktivt i debatten. Rammen var Godsbanen i Aarhus – et sted


vi har benyttet oftere og oftere til vores arrangementer, og som vil blive nabo til den nye, fremtidige arkitektskole”, siger Bente Melgaard.

var talstærkt fra begge sider. Det var et arrangement, hvor folk virkelig fik snakket henover baren, og nye kontakter blev etableret”.

Arkitekten for bordenden Kommunalvalget fyldte også i 2013. I oktober deltog Bente Melgaard i et valgmøde på Aarhus Tech for 250 studerende, politikere og Dansk Byggeri. Valgdebatten var arrangeret af initiativet ”Renovering på dagsordenen” og handlede om vækst, arbejdspladser, praktikpladser og helhedsorienteret renovering. Efterfølgende skrev Bente Melgaard et læserbrev i Aarhus Stiftstidende med titlen ”Politikere – tænk langsigtet!”. Lokalafdelingen er optimistisk omkring Arkitektforeningens fokusområde for 2014: ”Velfærd er et emne, der berører vores alles hverdag. Det handler om skoler, institutioner, plejehjem, hospitaler osv. Vi glæder os til at være med til at få arkitekten for bordenden igen, at sætte samfundsudviklingen til debat og designe holdbare, innovative løsninger”.

Spejdernetværk med vokseværk Den østjyske lokalafdeling stod i 2011/12 for en succesfuld nyopfindelse: Spejdernetværket. ”Netværket består af kommunalt ansatte arkitekter. I årets løb har vi udvidet netværket endnu mere, således at vi nu har en kontaktperson i hver kommune i Østjylland. Vi mødes mindst en gang årligt og har løbende ideudvekslinger og sparring via mail. Det giver en viden og indsigt i den kommunale praksis, som er uvurderlig, og som vi aktivt bruger, når vi laver debatter, arrangementer og skriver i pressen”, siger Bente Melgaard.

Til stede på skolen Lokalafdelingen, der er så heldige at huse en af landets to arkitektskoler, har i årets løb sat alle sejl ind på hvervning af medlemmer blandt de studerende. ”De skal vide, de er vigtige for foreningen, og at vi har en masse at tilbyde dem. Derfor har vi været tilstede på skolen ved studiestart, i kantinen, ved relevante arrangementer, vi har givet støtte til internationale forelæsninger, ved bachelor- og dimittendarrangementer. Og så lancerede vi i september en ny evergreen: Fredagsbaren for både arkitektstuderende og arkitekter i praksis. Fremmødet

Arkitektforeningen Østjylland består af: Bente Melgaard (leder), Katrina Wiberg, Rie Øhlenslæger, Anne Winther Worm, Tobias Theil Konishi, Trine Lybech Madsen, Jesper Laursen (suppl.), Anne Corlin (suppl.), Sarah Maria Thorup (stud.rep.) og Jeanette Amby (stud.rep.).

21


22


Boom i kommunal arkitekturpolitik Siden Arkitektforeningen i 2008 nedsatte en taskforce for øget arkitektonisk tænkning i kommunerne, er antallet af danske kommuner med en arkitekturpolitik steget fra 12 til 25. Og flere er på vej. Der kommer også stadig flere tiltag i kommunerne, der skal fremme god arkitektur. 41 kommuner har eksempelvis en ordning, der præmierer arkitektonisk godt byggeri. Vi har spurgt ude i kommunerne, hvorfor det er en god ide at arbejde med arkitekturpolitik lokalt.

Aktivistisk arkitekturpolitik I Aalborg Kommune fik de deres første arkitekturpolitik i 2004. Netop nu arbejder kommunen på en version 2.0. Thomas Birket-Smith, arkitekt MAA i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune, sidder med ved bordet. Hvad er visionerne for den nye arkitekturpolitik? ”Vores nye politik skal gå i en aktivistisk og strategisk retning. Den udspringer af et bredt arkitektursyn, hvor fokus er på kommunens rolle som dialogpartner snarere end myndighed. Vi mener, at den gode arkitektur fremkommer, når dynamiske processer i de komplekse netværk, som udgør projektet, understøtter og udvikler hinanden. To af vores primære indsatsområder er en arkitektonisk taskforce, som inddrages ad hoc i byggesager og planlægning, og et styrket fokus på en strategisk anvendelse af arkitektur fx i ungdomsboligprojekter og i renoveringen af boligbyggeri”.

Arkitektonisk kvalitet SF’eren Rikke Macholm havde tre mærkesager frem mod KV13 i Hillerød. En af dem var ønsket om en arkitekturpolitik. Hvorfor er arkitektur en god politisk mærkesag? ”Det er vigtigt med en arkitekturpolitik for at kunne styre byens bygningsmæssige udvikling. Nybyggeri skal tage hensyn til byens særpræg. Det betyder for mig, at der ikke skal placeres høje bygninger i områder, hvor de øvrige bygninger er lave, og at de huse, der bygges, har arkitektonisk kvalitet. Som det er i øjeblikket, er det i alt for høj grad bygherren og hensynet til indtjeningsmulighederne, der bestemmer husenes udformning”. Arkitekturen i fokus I 1997 blev Vejle Kommune den første kommune i Danmark, som fik en arkitekturpolitik. Vejle er en af landets mest arkitektonisk visionære kommuner og bruges som forbillede for andre. 23


Udviklingschef og arkitekt MAA Henrik Stjernholm fra Plan og Byg arbejder med at omforme de politiske visioner til virkelighed. Hvordan får man skabt handling på baggrund af de fine ord? ”Vi har gennem 16 år udviklet arkitekturpolitikken til en vækstdriver inden for erhverv og bosætning, turisme, uddannelse mv. Arkitektur er altid tænkt ind i planer, projekter og sagsbehandling. Den er en del af kommunens tankesæt sammen med innovation. Vi skaber handling ved at sætte arkitekturen i fokus både administrativt og politisk. Derfor udfordrer vi os selv, vores politikere, arkitektfirmaer og bygherrer. Vi ser os selv som købmænd, der tilfører merværdi og kvalitet i private projekter til gavn for kommunens vækst. Vi er i gang med Arkitekturpolitik 2.0, der skal sætte en ny standard for arkitekturpolitikker i Danmark. Vi håber, det lykkes”. Politisk redskab En arkitekturpolitik er et politisk redskab. Men hvordan kan man engagere sig som arkitekt, der gerne vil inspirere ens lokalpolitikere i den konkrete politikformidling? På Bornholm arbejdede blandt andet lokalafdelingsleder, arkitekt MAA Birgit Stoltz Andersen med et inspirationsoplæg forud for den politiske proces. Hvad vil hun opfordre andre lokale ildsjæle til at gøre? ”Som arkitekter kan vi synes, tro og tænke alt muligt, men det rykker først, når arkitekturen får politisk bevå24

genhed. Vi har gode erfaringer med først at holde møder med samtlige partier i Bornholms Regionskommune og derefter at samarbejde konstruktivt med TMU og forvaltningen samt sikre en bred forankring i befolkningen. På Bornholm er vi rige på gode bymiljøer og smukke landskaber, og måske især i økonomisk trange tider er det nødvendigt at skabe en fælles forståelse for, hvad der er god arkitektur på Bornholm. Det er en lang proces at arbejde politisk, men det er det hele værd”. Borgere kæmper for arkitektonisk kvalitet Borgerforeningen Fredensborg By arbejder for at få Byrådet i Fredensborg til at vedtage en arkitekturpolitik for kommunen. Marie Louise Hartvig Widding er formand og planlægningssociolog. Søren Bøgh, arkitekt MAA, er idemanden bag foreningens ønske om en arkitekturpolitik. Hvorfor er det vigtigt, at lokalpolitikerne i Fredensborg vedtager en arkitekturpolitik? ”En arkitekturpolitik er vigtig, da det er et redskab til at værne om byens kulturarv, der er byens fremtid, som en generator i udviklingen af en arkitektonisk sammenhæng i et samlet bymiljø. En arkitekturpolitik skal naturligvis have fokus på arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed samt sikre respekt for konteksten og de landskabelige og historiske værdier. Men allervigtigst er det vel, at politikere og hele den kommunale forvaltning får en øget bevidsthed om, hvad der er pænt og grimt.


Forrige opslag: Spejlhus på legepladsen i Fælledparken; MLRP arkitekter. Modsatte side: Enfamilieshus beliggende i et tæt historisk villakvarter i Strib med udsigt over Lillebælt, tegnet af Lars Gitz Architects for Uffe og Anja Jacobsen, modtog i 2013 Middelfart Kommunes Arkitekturpris. Herunder: Rækkehusbebyggelsen Liseborg Have fik i forbindelse med de kommunale bygningspræmieringer 2013 hædrende omtale for den gennemtænkte bebyggelsesplan og fine indplacering i området ved Møgelkjær. Bag projektet står arkitektfirmaet Prima Byg ved arkitekter MAA Therese og Torben Agerkilde. Bygherre: Egeborg A/S. Villa Falster i Guldborgsund modtog i 2013, i forbindelse med de kommunale bygningspræmieringer, hædrende omtale. Arkitekt: Diener & Diener Architekten v/ Terese Erngaard. Bygherre: Christa Rewers Andersen & Kim Rahbæk Hansen.

Det er, hvad vi har behov for her i Fredensborg og især i Fredensborg by”, siger Marie Louise Hartvig Widding og Søren Bøgh. Borgerne skal med I Viborg arbejder de netop nu på kommunens første arkitekturpolitik. Venstremanden Johannes Vesterby er en af de politiske hovedkræfter bag. Kommunen arbejder aktivt med borgerinddragelse i politikudviklingen. Hvorfor er det så vigtigt at have borgerne med, når man udvikler en arkitekturpolitik? ”Vi tror på, at vi kun opnår ejerskab ved at inddrage, lytte til og gå i dialog med både borgere og professionelle. Vi lægger vægt på, at arkitekturpolitikken bliver bredt funderet og accepteret. Et fælles ejerskab er afgørende, når politikken skal vise sit værd og bruges i de konkrete beslutninger. I processen vil vi med borgere, arkitekter, investorer, foreninger og rådgivere drøfte arkitektonisk kvalitet, skabe en fælles forståelsesramme og sammen formulere en politik, der sikrer udvikling og kvalitet”, siger Johannes Vesterby.

25


Arkitektforeningen bornholm ”Omdrejningspunktet for vores arbejde har været – og vil også fremover være – hvordan vi får omsat den vedtagne arkitekturpolitik til mere praksis i form af større politisk bevågenhed, folkelig debat og retningslinjer for regionskommunens arbejde med arkitektur på Bornholm”, siger Birgit Stolz Andersen, leder af lokalafdelingen på Bornolm, der netop har udarbejdet en strategi for det kommende år.

Blandt de nye initiativer på solskinsøen er arkitekturture, der har det mål at sætte gang i den offentlige debat om arkitektonisk kvalitet. Arkitekturturenes koncept er, at de handler om arkitektonisk kvalitet + bæredygtighed + planlægning + beslutningsproces fagligt og politisk. Skæve tage ”I september inviterede vi alle til arrangementet Hammerhavnen – hvorfor er der skæve tage? Der har været en del debat om Hammerhavnens nye huse, og turen tiltrak mange mennesker fra hele øen. Her fortalte arkitekt MAA og partner i Cubo, Lars Juel Thiis, om tankerne bag byggeriet, om bæredygtighed og om husenes evne til at åbne sig mod de tre væsentlige syn: Hammershus + havet + Hammerknuden og svarede på publikums spørgsmål. Fra Bornholms Regionskommune deltog arkitekt Vivi Granby, projektleder på konkurrencen og det efterfølgende arbejde. Også her var spørgelysten stor, og alle fik større forståelse for både planlægningen, finan26

sieringen, det praktiske arbejde i sin helhed og beslutningsprocessen undervejs”, siger Birgit Stolz Andersen om arrangementet, der fik god pressedækning: ”Et par dage efter var jeg gæst hos Poul Friis en halv time i DR Bornholms søndag morgen-udsendelse. Der kom rigtig god respons på udsendelsen i form af mails og tilkendegivelser fra folk på gaden”. Hvordan har det været at arbejde med væksttemaet i 2013? ”På Arkitekturens Dag samarbejdede vi, traditionen tro, med regionskommunen, hvor vi i lokalafdelingen stod for det faglige, inden regionskommunen overrækker årets arkitekturpriser. I forbindelse med udarbejdelsen af arkitekturpolitikken for Bornholm har vi haft et godt samarbejde med Steen Colberg Jensen, formand for TMU, og det faldt derfor naturligt at bede ham om et indlæg om ’God arkitektur som vækstfremmer’. Steen Colberg Jensens tale understregede på bedste vis både dagens emne og begrebet arkitektonisk kvalitet. Blandt andet sagde han:


”Arkitektur er en funktionel del af virkeligheden. Det er her arkitektur adskiller sig fra kunst. Kunst fortolker virkeligheden. Arkitektur er en aktiv del af virkeligheden. Det er i det spændingsfelt, vi finder god arkitektur. God arkitektur tager tre vigtige hensyn: brugbarhed, holdbarhed og skønhed. Fjerner man én af dem, er resultatet ikke længere god arkitektur. For uden brugbarhed er det kunst. Uden holdbarhed er det scenografi. Og uden skønhed er det helt almindeligt byggeri. Vi har fået styrket vores erfaring for, at der kan ske store forandringer, når borgere, myndigheder og erhvervsliv arbejder sammen. Vi kan lære, at det vigtigste for, om en idé skaber udvikling, forandring og vækst, er, at vi bruger hinandens kompetencer. Både når det drejer sig om at få de gode idéer, og når de skal realiseres og drives. Lokale kræfter og ildsjæle er seriøse samarbejdspartnere for regionskommunen”.

Strandpromenaden i Sandvig. Projektet er udarbejdet af Kragh & Berglund Landskabsarkitekter i samarbejde med Sandvig borgergruppe for Bornholms Regionskommune. Strandpromenaden og kystlandskabet var en del af partnerskabsprojektet Mulighedernes Land mellem Realdania og Bornholms Regionskommune og områdefornyelsesprojektet i Sandvig by. Projektet fik den kommunale bygningspræmiering i 2013.

Arkitektforeningen Bornholm består af: Birgit Stoltz Andersen (leder), Gugga Zakariasdottir og Niels-Holger Larsen. 27


Øverst til venstre: skolebørn på opdagelse i arkitekturen på Kongehøjskolen i Aabenraa. Foto: Anette Kold Nederst til venstre: Fra udstillingen Blik på Aarhus. Foto: Sarah Maria Thorup. Små fotos: Frederikbergs farver. Foto: Anne Marie Sørensen. Nysgerrige vises rundt i de nye bygninger på Syddansk Universitet i Kolding. I Brøndby Strand blev dørene til en lejlighed i Rheum Park åbnet for publikum. Foto: Nicolas Egedorf. Herunder: Vinderfoto fra Arkitektforeningens fotokonkurrence for arkitektstuderende, vundet af stud.arch MAA Lykke Müller.

28


arkitekturens dag Aabenraa Aabenraa Kommune står foran en omfattende byudvikling af sit centrum og udskrev i 2013 en stor konkurrence under titlen Fremtidens Købstad. Kommunens byplanafdeling ville også gerne inddrage byens børn i processen. Så på Arkitekturens Dag inviterede de DAC & LEARNING til at holde en workshop for 5. C og 6. A på Kongehøjsskolen.

Randers I Randers Kommune blev der uddelt arkitekturpriser på Arkitekturens Dag – både den officielle Randers Kommunes Arkitekturpris og skolernes arkitekturpris. Der var også festforelæsning med byplanlægger og ph.d.studerende Tina Vestermann Olsen, om hvordan man kan sætte skub i omdannelsen af gamle industri- og havnearealer.

Brøndby Strand Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur satte industrialiseringen af boligbyggeriet under lup og viste den 1. oktober rundt i Rheum Park, Brøndby Strand. Godt 30 nysgerrige besøgende fra hele landet kiggede med og fik en guidet tur i bygningerne og byrummet, og der var god diskussion og spørgelyst.

Aarhus I Aarhus havde lokalafdelingen Østjylland taget initiativ til udstillingen Blik på Aarhus, hvor borgerne blev inviteret til at fotografere deres aarhusianske udsigt og uploade det på facebook. Billederne blev udstillet på Rådhuspladsen i Aarhus. Kolding I Kolding var der fuldt program hele dagen den 1. oktober, og arkitekturinteresserede borgere kunne opleve alt fra ny arkitektur på Syddansk Universitet til guidet tur i Geografisk Have og Kolding Miniby. København FUTU satte rammen omkring foredrag om innovation, co-creation og design thinking tilsat funky jazz og networking på PH Caféen i Den Brune Kødby. I Arkitektforeningen blev Arkitekturens Dag fejret med udstilling af fotos fra den årlige studenterkonkurrence, hvor arkitektstuderende var blevet inviteret til at vise ”Rum for vækst – nye veje i arkitekturen” på foto. Frederiksberg Der var fuldt hus i Photoriet, hvor det handlede om Frederiksbergs farver. Middelfart Byplanarkitekt Line Bundgaard fra Tegnestuen Årstiderne og arkitekt MAA og adjungeret professor Lars Juul Thiis fra Cubo Arkitekter var blandt talerne på Arkitekturens Dag i Middelfart, der udspillede sig i den gamle Walker-bygning.

29


Arkitektforeningen nordjylland Fra London til generøs julefrokost i Nordkraft og stormfuld besigtigelse af COOP HIMMELB(L)AUs musikhus på havnefronten: det har været et begivenhedsrigt år i Arkitektforeningen Nordjylland.

”Senest fik vi, i rammerne af Nordkraft, besøg af Politikens Karsten Ifversen og arkitekturfotograf, MAA Jens Lindhe, der med uddrag af deres nye bog ’Generøs by’ gav et brush up af de nyeste toneangivende byggerier i København. Den efterfølgende middag gav os mulighed for at give en gensidig orientering om ’ny nordjysk arkitektur’, så vi håber, at Politikens skarpe arkitekturkritiker vender blikket mod nordjysk arkitektur med en anmeldelse i nærmeste fremtid”, siger leder af lokalafdelingen i Nordjylland, Johanne Lundager. Med hjelm og smartphone De nordjyske ildsjæle i lokalafdelingen inviterer jævnligt til byggepladsbesøg: ”Så møder vi op i sikkerhedssko og hjelm, og det var ikke udramatisk, da vi under stormen Allan i oktober besigtigede COOP HIMMELB(L)AUs musikhus på havnefronten i Aalborg. Grundet det voldsomme vejr var byggepladsen delvist lukket ned, og der var intet lys, så vi måtte orientere os med det sparsomme lys fra de altid nærværende smartphones. En oplevelse i et lys som vi ikke kommer til at opleve igen”, siger Johanne Lundager. I det endnu spæde 2013 indledte lokalafdelingen i Nordjylland programmet med et transformationssymposium på Alvar Aaltos kunstmuseum i Aalborg. Professor Christoffer Harlang og Steen Høyer mfl. satte rammen for en lærerig eftermiddag med deltagelse af medlemmer fra næsten hele landet. 30

Fokus på ungdomsboliger ”Arkitektforeningens væksttema har egentlig ikke været toneangivende i de arrangementer og begivenheder, der tegner 2013 i Nordjylland”, siger Johanne Lundager og tilføjer, at det imidlertid ikke gælder den nordjyske arkitektbranche generelt: ”Over en periode på 5 år opføres der ikke mindre end 4.500 ungdomsboliger i Aalborg by, bl.a. tegnet af profiler som Friis & Moltke samt Henning Larsen Architects. Så der sker virkelig noget på byggefronten her i Nordjylland. I oktober gennemførte vi sammen med nordjyske planlæggere en besigtigelse af tre ungdomsboligprojekter med efterfølgende debat om emnet. Dette var endnu et af foreningens meget velbesøgte arrangementer”, forklarer Johanne Lundager og tilføjer, at vækst også var et gennemgående tema på lokalafdelingens studietur til London, hvor 14 medlemmer fik fornøjelsen af præsentationer af bl.a. King’s Cross/St Pancras og Shoreditch. Vær med! 2013 har, alt i alt, budt på utrolig megen deltagelse og engagement fra de nordjyske medlemmer, og det har været en fornøjelse at være med. Med næste års tema om velfærdsarkitektur håber vi at holde momentum og fortsat se mange nordjyske kolleger. Der er plads til endnu flere”, siger Johanne Lundager. Og lad det være en opfordring til alle nordjyske arkitekter.


Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Det er tegnet af de finske arkitekter Alvar og Elissa Aalto sammen med den danske arkitekt Jean-Jacques Baruël til en arkitektkonkurrence i 1958. Museet blev først opført i 1972 og hedder i dag ”Kunsten Museum of Modern Art Aalborg”. Foto: Wikimedia Commons

Arkitektforeningen Nordjylland består af: Johanne Lundager (leder), Kirsten Villadsen, Rie Malling, Trine Kammer, Nicolai Steinø (suppl.) og Niels Hurup (suppl.). 31


Arkitektur på tv

Eva Harlou, arkitekt MAA, vært på bl.a. Arkitektens Hjem og Danmarks Skønneste Hjem. Hvad er den største udfordring, når din arkitektfaglighed skal i spil og formidles til DR’s målgrupper? Arkitektens Hjem og Enestående Nordiske Huse har i TV-sammenhænge formidlet arkitektur på et relativt højt plan. Her har udfordringen bl.a. været at skabe indholdsrige og smukke programmer på kort tid, med et minimalt produktionshold og for få midler. Vi har skullet bevise vores værd i kraft af gode seertal, selv når vi har sendt fra mørket på DR K uden stor støtte fra moderkanalerne. Danmarks Skønneste Hjem på DR1 er ikke et arkitekturprogram, men er født som et underholdningsprogram, og det skal arkitektbranchen naturligvis huske på. Jeg har nogle gange revet mig selv i håret, når jeg – bundet af underholdningsproduktionens hensyn – ikke umiddelbart har kunnet formidle faget frit som den arkitektstuderende, udøvende arkitekt og underviser, jeg har været vant til at være. Programmet har dog en seerskare på over 800.000 og er derfor ikke uinteressant at være en del af. Det kræver en del tankeaktivitet og benarbejde at lave TV om arkitektur og i det hele taget at formidle arkitektur i de for faget mere utraditionelle medier. Det har ikke mindst været en udfordring at være den første arkitekt i TV-værtsrollen. Jeg har dog valgt fra starten at betragte udfordringerne som kærkomne. I TV-udfordringen ligger muligheden for at udvikle os og rykke faget videre. Hvis vi kun giver os i kast med de opgaver, som forventeligt løses af en arkitekt, så bliver vi ikke bedre. Vi skal gribe de gode muligheder, som byder sig, og vi skal følge med tiden. Jeg har allerede med glæde erfaret, at hvad der var en udfordring for tre år siden, da jeg startede med at lave Arkitektens Hjem, ikke længere er den primære udfordring i dag.


Arkitektens Hjem, Bevar Mig Vel, Danmarks Skønneste Hjem, Enestående Nordiske Huse, Byg Det Op, Forførende Rum; rækken af programmer om arkitektur optager mere og mere tid på sendefladen.

Hvad har været din vigtigste erkendelse i din tid som arkitekt på TV? Jeg har fra starten holdt fast i troen på, at vi kan gøre en forskel, når vi formidler vores fag på TV. Jeg ville ikke kunne holde arbejdet ud, hvis jeg ikke kunne rykke ved seernes kendskab til – og syn på – arkitektur. Jeg har heldigvis gennem årene mødt en masse glade seere fra både Danmark og de andre nordiske lande, som på forskellig vis har været begejstrede for programmerne, og for hvem arbejdet har gjort en forskel. Nogle føler sig beriget af arkitekturhistorien i Enestående Nordiske Huse. Nogle er glade for at have opdaget Ulrik Plesner efter at have set Arkitektens Hjem i Udlandet. Nogle – med færre arkitektfaglige forudsætninger – har oplevet elementer i Danmarks Skønneste Hjem som en øjenåbner. Da jeg fik tilbudt jobbet som vært på Arkitektens Hjem, kastede jeg mig ud i det som i ethvert andet arbejde. Jeg havde travlt med det og havde ikke forudset, hvor stor interessen ville være fra eget bagland. Nogle i arkitektbranchen har været bange for eksponeringen – for det kommercielle. Nogle har stillet sig op som en art fagets vogtere og har været bekymrede for, hvorvidt der ville ske noget frygteligt, hvis vi ikke passede meget på med, hvad vi sagde og gjorde på TV. Der er et udtryk, som hedder angsten for det blanke papir – en art præstationsangst for at den streg, som man skal til at slå, ikke er god nok eller “rigtig”. Ambition, selvjustits og debat er godt og nødvendigt, men det må ikke tage overhånd og efterlade os angste eller decideret handlingslammede – mundlamme. Arkitektstuderende er videbegærlige, lydhøre og autoritetstro, når de starter på skolerne, og det skal man naturligvis som vejleder og mere erfaren arkitekt vide. Man skal vide, hvilke holdninger man planter i den kommende generation af arkitekter.

Nogle arkitekter er gode til at eksponere faget ved at opføre god arkitektur. Nogle til at undervise. Nogle er gode til at være to arkitekter, der skriver lange, dybe korrespondancer om arkitekturens tilstand i Arkitekten. Nogle er gode til at håndtere langt mindre spalteplads i de mere kommercielle medier og til et publikum, der er langt mindre arkitekturinteresseret. Vi skal lytte til hinanden. Der ér nogle former for formidling, som er bedre end andre. Men det gode kan have mange former – skal have mange former. Ellers kan vi godt droppe at nå den brede befolkning, og skal vi arkitekter ikke det? Jeg synes, at vi skal eksponere os, og når vi stiller os frem, så skal det være som en samlet styrke af forskellige arkitekter, som kvalificeret, nuanceret og med glæde taler faget op! Hvad tror du bliver næste skridt inden for formidlingen af arkitektur på TV? Når et TV-program er en succes og har gode seertal, så bestilles der ofte endnu en sæson – af det samme. I kølvandet på Arkitektens Hjem og Enestående Nordiske Huse vil der derfor ganske sikkert komme flere arkitekturprogrammer, som minder om disse. Der vil også fødes nye programmer. Nogle vil være meget faglige. Nogle vil kun indirekte omhandle arkitektur. Jeg har taget hul på TV-mediet, og der er nu så meget arbejde, at flere arkitekter er kommet til i værtsrollerne. Det er jeg ganske godt tilfreds med.

33


Arkitektforeningen Østifterne Arkitektforeningens lokalafdeling, der dækker over det sydlige Sjælland, Lolland-Falster, Øhavet og Fyn har i årets løb har succes med tværfaglige arrangementer, tegnestuebesøg, byvandringer og debat om e-handelens konsekvenser for byliv.

”Særligt to arrangementer i 2013 formåede at tiltrække et publikum, også uden for egne rækker, og gav alletiders muligheder for at komme i dialog med andre faggrupper end arkitekter. Det var et mål, vi satte os allerede sidste år”, siger leder af lokalafdelingen Østifterne, Claus Boelsmand. ”Vores symposium om e-handelens konsekvenser for det gode byliv havde oplægsholdere med meget forskellig baggrund. Den meget faktuelle og talbaserede virkelighed var repræsenteret ved Foreningen for Dansk Internethandel og Institut for Centerplanlægning, mens den bløde humanistiske tilgang bl.a. var repræsenteret ved Gehl Architects. Sammensætningen formåede at tiltrække arkitekter, planlæggere, politikere, erhvervsdrivende og selvfølgelig repræsentanter fra Handelsstandsforeningen. Der har i lang tid i lokalforeningen været et ønske om at komme til at formidle mulighederne i fagets bredde og komme til at fortælle om de komplekse problemstillinger, vi indgår i, til en bredere kreds. Det lykkedes her. Samtidig faldt symposiet umiddelbart før årskonferencen og kom derfor til at stå i meget relevant sammenhæng med konferencens gruppearbejde og som en god indføring til løsning af prisopgaven”, siger Claus Boelsmand. Dialog om fagets bredde Køge Kommune meldte sig i år som samarbejdspartner omkring fejringen af Arkitekturens Dag den 1. oktober, og lokalafdelingen udviklede i fællesskab med kommunen et dagslangt program med arkitekturudstilling, tegnestuebesøg, byvandringer samt ekskursioner og sluttede af med Lundgaard og Tranbergs betragtninger over at tage regionalt udgangspunkt. ”Den bredde palet af tilbud syntes at appellere til ikke-arkitekter, og det er mit indtryk, at specielt tegnestuerne fik en del besøg af folk, der ville se, hvordan 34

arkitektur bliver til. Dermed kom arrangementet tæt på at nå sit mål: Dialog med offentligheden om fagets bredde”, siger Claus Boelsmand og tilføjer, at Østifterne, i forbindelse med det kommunale samarbejde, forsøgte at indstifte en arkitekturpris, der skulle række ud over bygningspræmieringsordningen og således have favnet hele fagets bredde med mulighed for at præmiere planlægning, anlæg, design og byggeri. ”Initiativet nåede desværre ikke helt i mål, men Østifterne ydede økonomisk støtte til præmieringsordningen i Middelfart, og initiativet omkring de lokale bygningspræmieringer og arkitekturprisen følges nu op”. Hvad forventer I jer af temaet for 2014 om velfærdsarkitektur? ”Velfærd er noget, vi alle kan forholde os til og gerne vil have del i. Sygehusbyggerierne har allerede længe været genstand for en bred offentlig debat, og nu sættes byggerierne i gang flere steder i vores område. Det giver selvfølgelig en umiddelbar og brugbar kobling til det politiske tema”. Har I haft nogle lokale sager, der har fyldt i det forgangne år? ”På det praktiske plan har Østifterne også i år nydt godt af samarbejdet med Fynske Planlæggere og kultursamarbejdet Megafonen. Samarbejderne har gjort det muligt at tilbyde en række arrangementer i arkitekturens periferi til vores medlemmer. Som det ser ud i øjeblikket, er det uvist om Megafonsamarbejdet kan bestå, og der undersøges derfor alternative muligheder, så vi fortsat kan bredde tilbuddene og debatten ud. Vores geografiske benspænd, Storebæltsbroen, har igen i år været oppe at vende, og vi kommer også til næste år til at forholde os til, om det vil være muligt at tiltrække medlemmer til arrangementerne på tværs af Bæltet, eller om vi plejer medlemmernes interesse bedst ved at organisere os anderledes”.


Foto: Syddansk Universitet af Knud Holscher & KHR/SEIER+SEIER. Wikimedia Commons.

Arkitektforeningen Østifterne består af: Claus Kvistgaard Boelsmand (leder), Anders Hulgaard, Knud Erik Holst, Mette Prip Bonné, Torben Wissing, Poul Lind Jorsal, Rikke Cora Larsen (suppl.) og Kirsten Sander (suppl.) 35


konkurrencer I samfundets tjeneste I 2013 har Arkitektforeningen været involveret i en række konkurrencer, som har det til fælles, at de handler om samfundsudvikling, sociale initiativer, velfærd og vækst.


Kan vi tegne et nyt land? Danmarks fysik ændrer sig radikalt i disse år, og måden, vi udvikler og oplever vores byer og landskaber på, vil forandre sig på grund af klimaændringer, affolkning af landdistrikterne og de nye infrastrukturelle korridorer. Disse forandringer kalder på nytænkning, handlekraft og politisk vovemod. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg udskrev derfor i foråret 2013 en åben, tofaset idekonkurrence om arkitekturens rolle i samfundet, hvor deltagerne via filmmediet skulle komme med løsninger på nogle af de udfordringer, Danmark står overfor. Konkurrenceresultatet blev offentliggjort den 2. december, hvor fem vinderfilm blev vist på Filmskolen i København. Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig er en konkurrence, der skal generere ideer til, hvordan almene boliger kan tage sig ud i fremtiden, så de opfylder de skærpede krav om bæredygtighed. Konkurrencen er sat i værk af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som ønsker at være med til at sætte overliggeren højt for alment byggeri. Med konkurrencen ønskes bud på boliger, som skal føje sig til rækken af gode eksempler på almene bebyggelser, hvor man finder nogle af dansk arkitekturs bedste boligbyggerier tegnet af landets dygtigste arkitekter. Konkurrencen var åben for alle, og deltagerne skulle komme med forslag til realisering af to boligbebyggelser i henholdsvis Seest ved Kolding og Lisbjerg ved Aarhus. Det endelige resultat af konkurrencen forventes offentliggjort i juni 2014. Prisopgave – bæredygtig shopping En attraktiv og levende by hænger uløseligt sammen med et rigt forretningsliv og gode shoppingmuligheder. Men hvordan skaber man bedst rammerne for bæredygtig vækst, en stærk detailhandel og en attraktiv bykerne?

Det vil Arkitektforeningen og De Samvirkende Købmænd svare på med en prisopgave, der skal munde ud i innovative ideer til, hvordan man styrker detailhandelens vækst og forbedrer livet i de danske byer til glæde for os alle sammen. Hold bestående af mindst én arkitekt MAA og én detailhandler skal sammen levere et nytænkende og alternativt bud på bæredygtig shopping i bykernerne. De bedste ideer bliver offentliggjort og forelagt regeringen og kommunerne i april 2014. Renovering af Ellebo, alment boligbyggeri i Ballerup I 2012 lancerede Nordisk Innovation i Oslo initiativet Nordic Built Challenge, som skulle udfordre den nordiske byggebranche til at renovere fem navngivne bygninger i de nordiske lande på bedste bæredygtige vis. I 2013 blev der udskrevet en åben international konkurrence, hvor Danmark via boligselskabet KAB stillede det almene boligbyggeri Ellebo i Ballerup til rådighed. Der var en markant deltagerinteresse for det danske Ellebo-projekt, som i sidste fase af konkurrencen endte med at vinde prisen for det bedste bæredygtige renoveringsprojekt i Norden. Britiske Adam Khan Architects står i spidsen for vinderprojektet i samarbejde med blandt andet Kristine Jensens Tegnestue. Hovedpræmien var på 1 million norske kroner. Røde Kors Frivillighus Røde Kors skal have et nyt frivillighus til deres mere end 25.000 frivillige. Bygningen bliver et laboratorium til udvikling af socialt frivilligt arbejde, og huset skal ledes og drives af frivillige for frivillige. Huset skal understrege den stigende betydning af socialt frivilligt arbejde i Danmark og opfinde nye måder at løse samfundets udfordringer på. Konkurrenceformen har været en interviewproces, hvor udvælgelsen af arkitekt har været baseret på dialog, da det var vigtigt for Røde Kors, at den vindende 37


arkitekt havde udpræget forståelse for de frivilliges behov, viden og visioner. Processen mundede ud i, at COBE Architects blev udpeget til at være totalrådgiver for frivillighuset, der skal opføres ved Røde Kors’ landskontor på Blegdamsvej i København. Accessible Everyday Trapper, trin og høje kanter ved indgange til bygninger giver hver dag store udfordringer for mennesker med funktionsnedsættelse. Arkitektforeningen efterspurgte derfor i en idekonkurrence forslag til, hvordan indgange til bygninger kan designes og bygges niveaufrit. Konkurrencen var åben for alle og blev afviklet på 38

platformen Innosite.dk. Force4 Architects vandt konkurrencen med et designforslag, hvor der er taget højde for otte primære handicapgrupper i én indgangsløsning. Præmien er en rejse og adgangsbillet til International Union of Architects’ verdenskongres i Durban i Sydafrika 2014, hvor tegnestuen får muligheden for at vise deres vinderide til arkitekter fra hele verden.

Forrige opslag: Vinderprojektet fra konkurrencen om redningsstige til de danske havne udskrevet af Trygfonden. Designet af Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj. Herover: Anstalt i Nuuk. Vinderforslag af Rambøll som totalrådgiver i samarbejde med shl architects, Friis og Moltke, Møller og Grønborg og Rambøll Grønland.


Derfor laver vi konkurrencerådgivning “Arkitektforeningens konkurrenceinstitution har i mange år været med til at præge den arkitektoniske udvikling i Danmark. Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling rådgiver offentlige og private bygherrer i at afholde konkurrencer inden for byggeri, planlægning, landskab og design, og konkurrencerådgivning er et vigtigt strategisk forretningsområde for foreningen. Konkurrenceafdelingen understøtter i rådgivningsarbejdet frembringelsen af arkitektonisk kvalitet i bredeste forstand og på alle niveauer. Konkurrenceafdelingens position og arbejdsområde i Arkitektforeningen medfører kontakt til en lang række parter, politikere, bygherrer, interesseorganisationer, kommunale forvaltninger, styrelser mv. På den måde bidrager konkurrenceafdelingen til foreningens øvrige indsatser med et vidt forgrenet netværk over hele landet og til byggeriets mange forskellige parter. Konkurrenceafdelingens viden inden for konkurrenceområdet udspringer af praksis og nærkontakt med processen og den juridiske indsigt, der udvikler sig fra konkurrence til konkurrence. Afdelingens praksis betyder, at Arkitektforeningen er i tæt kontakt med udbud og konkurrencer, og afdelingen bruger store ressourcer på at forbedre konkurrencebetingelserne og at skabe fair konkurrencevilkår for foreningens medlemmer generelt. Konkurrenceafdelingen udarbejder programmer og rådgiver ud fra bygherrens interesse i at få et godt projekt til prisen, konkurrencedeltagernes interesse i at have et veldefineret og inspirerende konkurrencegrundlag samt Arkitektforeningens interesse i at fremme arkitektonisk kvalitet til gavn for alle i samfundet”. Jesper Kock, arkitekt MAA og leder af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling

Udpluk af øvrige konkurrencer Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling er involveret i Udvidelse af Lyngby-Taarbæk Rådhus Indbudt workshopkonkurrence En redningsstige til danske havne Åben designkonkurrence Køge Kulturhus Indbudt projektkonkurrence Ny anstalt i Nuuk, Grønland Indbudt projektkonkurrence Holbæk Arena Indbudt projektkonkurrence i to faser Udvidelse af Tønder Rådhus Åben projektkonkurrence Hillerød Syd Åben idekonkurrence EUROPAN 12 Åben konkurrence for arkitekter under 40 Byudvikling ved Fasanvej Station, Frederiksberg Indbudt projektkonkurrence i to faser Nyt Hospital Hvidovre indbudt projektkonkurrence

39


Arkitektforeningen sydjylland

“Arkitektforeningen Sydjylland er et sted, hvor medlemmer mødes i et fællesskab omkring interessen for arkitekturen. Vi bestræber os på at gøre vores arrangementer både faglige og sociale for at skabe plads til netværket”, siger leder Christina Birch, arkitekt MAA, og forklarer, at lokalledelsen især finder inspiration til arrangementerne i den udvikling, der sker i regionen. Både lokale tegnestuer, firmaer og kommuner er meget interesserede i at vise deres projekter frem, fremtidige som udførte. Fra vision til virkelighed “I år har vi fx været på besøg i Christiansfeld som en opfølgning til et tidligere besøg. For to år siden besøgte vi Christiansfeld Skole og blev præsenteret for det fremtidige projekt for ombygningen af skolen. I år besøgte vi skolen igen for at se, hvordan det færdige resultat levede op til visionerne. Vi overvejer på samme måde at følge op på flere af vores tidligere arrangementer – fx om udviklingen af Vejle Havn, tur til Jelling Monumentområde og Aabenraas konkurrence om Fremtidens Købstad – med arrangementer, der spørger ”Hvordan gik det så? Kunne visionerne holde til mødet med virkeligheden?”, siger Christina Birch og tilføjer, at udvikling ikke kun handler om nybyggeri. Det handler også om udviklingen i det eksisterende: “Ved vores besøg i Christiansfeld fik vi et indblik i arbejdet med at få Christiansfelds historiske bykerne optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Og på vores sommertur til Fanø fik vi et indblik i øens og arkitekturens historie og det arbejde, der gøres for, at fortællingen kan fortsætte”. Med kurs mod Spanien Den sydjyske lokalafdeling har også været på studietur til Bilbao og San Sebastian. 40


Koldinghus renoveret af E+N Arkitektur (tidligere Exners Tegnestue). Foto: Wikimedia Commons.

“Det blev en spændende og velbesøgt tur med et tætpakket program. Her gav Arkitektforeningen et bidrag, der gjorde, at det faglige udbytte var helt i top ved, at turen blev guidet af lokale arkitekter”, fortæller den sydjyske lokalafdelingsleder. Menneskelig skala og grænseværdier “Vi arkitekter brænder for vores fag. I arbejdet, i hverdagen og i fritiden. I Arkitektforeningen Sydjylland vil vi gerne dele vores interesse for arkitekturen med andre – også ikke-arkitekter. Derfor har vi i løbet af året samarbejdet både med Nicolai Bio i Kolding og Borgerforeningen i Aabenraa om at vise filmen The Human Scale. Derudover har det internationale samarbejde mellem Flensburger Baukultur og Museum Sønderjylland resulteret i en spændende bog GrenzWerte / Grænseværdier, der tager temperaturen på 100 års arkitektur og planlægning i Syddanmark og Slesvig-Holsten. Forhåbentlig kan vi også styrke vores eget samarbejde i ’grænseregionerne’ med de andre lokalafdelinger, så vores medlemmer kan få endnu flere oplevelser og et større netværk til forskellige arrangementer. Det handler i høj grad om at kunne dele interessen for arkitektur og planlægning med ligesindede”.

Arkitektforeningen Sydjylland består af: Christina Birch (leder), Kim Holst, Mette Holm Pedersen, Signe Rosenfeldt, Christian Hyldgaard og Torben Engsig Svan Sørensen. 41


Arkitekternes Efteruddannelse Derfor laver Arkitektforeningen efteruddannelse

Arkitektforeningen har gennem mange år efteruddannet arkitektstanden, fordi det er vigtigt at tilbyde medlemmerne relevant og målrettet efteruddannelse blandt fagfæller. Alle kurser er designet specielt til arkitekters behov, hvad enten det handler om byggeri, planlægning, formidling, design eller ledelse og fås ikke magen til andre steder på markedet. Med en tilfredshed på over 85 % blandt kursisterne, ved vi også, at det virker. Det giver mening at efteruddanne sig i godt fagligt selskab og med engagerede undervisere, der enten er arkitekter eller kender fagets vilkår. Arkitekter MAA’s faglige udvikling stopper ikke ved dimissionen fra arkitektskolerne, og vi mærker stor interesse blandt medlemmerne for at nære og opdatere viden, som et arbejdsliv eller ledighed ikke nødvendigvis kan opfylde. For at forblive en dygtig planlægger, projekterende eller designer, og for at titlen MAA kan få endnu mere værdi, er det afgørende at holde sig opdateret inden for sit felt. Det behøver ikke nødvendigvis ske i kursuslokalet 1:1. Netop muligheden for andre måder at lære på end den klassiske kursusmodel er noget, Arkitektforeningen arbejder på at udvikle. Vi har allerede lanceret e-kursus om belysningsplanlægning, og vi arbejder med flere netbaserede kursustilbud og korte videndelingsmøder. Endelig vil vi i den kommende tid have større fokus på medlem til medlem-rådgivning. Alt sammen initiativer for at imødekomme medlemmernes krav om fleksibilitet. Arkitekter MAA skal også i fremtiden være kendt 42

for at skærpe deres faglighed løbende. Kontakt Arkitekternes Efteruddannelse og få rådgivning om mulighederne i netop din karriere, hvis du er i tvivl. Vi er hver dag i dialog med faget – jer – om, hvordan vi kan imødekomme konkrete behov for efteruddannelse og viden. Og vi vil gerne have endnu flere input, så skriv gerne, hvis du har forslag, til mail@arkitektforeningen.dk. Lena McNair, arkitekt MAA, leder af Arkitekternes Efteruddannelse

OPTAGELSESNÆVNET 6 fagfolk danner det panel, der vurderer ansøgninger om medlemskab fra ikke-arkitektuddannede. Her vurderes man ud fra samme kriterier som ved en afgang på et portfoliomateriale. Det har i 2013 resulteret i 3 optagelser: 2 med uddannelsesbevis fra Aalborg Universitet / A+D og 1 med baggrund i bygningskonstruktøruddannelsen og mange års mesterlære på en tegnestue. Optagelsesnævnet er desuden sparringspartner for foreningen i uddannelses- og efteruddannelsesmæssige spørgsmål.


Det siger kursisterne:

Det er direkte & relevant

Ebbe Wæhrens, arkitekt MAA, partner BBP arkitekter og kursist på LKVV 2013-2014 ”LKVV er skræddersyet til arkitekters virkelighed, hvilket gør, at man ikke skal bruge energi på at ”oversætte” undervisningen til egen praksis. Det er et direkte og meget relevant kursus. Det bedste ved kurset er den personlige coaching, man giver hinanden i grupperne, hvor emnerne bliver vendt og drejet og gjort personlige”. Eva Møller Sørensen, arkitekt MAA, afdelingsleder hos C.F. Møller i Aalborg og kursist på Kreativitet i teams, efterår 2013 ”Det særlige ved at være på kursus i Arkitekternes Efteruddannelse er, at de tilbyder skræddersyede kurser målrettet de problemfelter, vi som arkitekter har i vores arbejde. Og det er altid sjovt og givende at møde fagkolleger fra hele landet, som arbejder med faget men i vidt forskellige jobfunktioner. Det, at vi var et lille hold betød, at vi fik en god fortrolighed og mulighed for at alle kunne komme til orde. Det gav også god inspiration og indsigt at blive bedt om at reflektere over og spørge ind til de problemfelter, som lå i de andre kursusdeltageres cases”. Rikke Lequick Larsen, arkitekt MAA, projektleder på Dansk Arkitektur Center og deltager på Basisviden om Planloven, efterår 2013 ”Det er jo fantastisk at sidde i et rum med andre, der stiller spørgsmål fra samme fagfaglige ståsted. Måske man

ikke arbejder fra samme side af bordet (bygherre versus rådgiver), men man arbejder med de samme værktøjer med (næsten) samme mål for øje; at gøre det bebyggede miljø bedre. Og det, synes jeg, har en kvalitet. Jeg forventer ikke at få, hvad man kunne kalde grundforskning hos Arkitekternes Efteruddannelse. Jeg forventer derimod at få et detaljeret og kompetent overblik over en specifik viden, jeg har stået og manglet. Jeg bruger kurserne således, at de bliver del af min fagfaglige rygrad (…) som en kvalificeret platform over tid, der gør, at jeg bliver skarpere i mit sprog. Der er med andre ord tale om en øget bevidsthed omkring et særligt emne”. Torben Kjær, arkitekt MAA, AART architects A/S og deltager på Egen tegnestue i Aarhus, efterår 2013 ”Mine forventninger til kurset var at få et helt grundlæggende indblik i det at have og drive en tegnestue. Hvad der kræves af teknikaliteter, hvordan man sikrer sig og at få et indblik i et typisk projektforløb. Efter 10 år på større tegnestuer og store sager, hvor andre tager sig af akkvisitioner, drift og projekteringsledelse, har jeg manglet dette indblik. Kurset levede fint op til mine forventninger om at få et indblik i opstart og drift af en tegnestue. Ved at alle deltagere på dette kursus var arkitekter, blev tværgående diskussioner og erfaringsudvekslingen meget konkret og vedkommende”.

43


Det siger underviserne:

Det særlige ved at undervise arkitekter er ... Camilla Raymond, erhvervspsykolog og partner i Organisation ApS samt facilitator på LKVV ”Det særligt sjove ved arkitekter er, at de enormt gerne vil lære. De er ekstremt åbne for læring, og det gør, at det bliver et sjovt rum at være i som underviser. Det særlige ved at undervise arkitekter i ledelse er, at de sjældent er blevet ledere, fordi de gerne vil det, men fordi de er dygtige til deres fag, eller er startet op selv. Det gør, at de er meget videbegærlige omkring ledelse, for hvis de lærer det, kan det frigive mere tid til alt det sjove. Nogle fag er bare mere værdibårne end andre, og arkitekter har altså nogle meget stærke værdier. I vil gøre en forskel og skabe de bedst tænkelige rammer for jeres omverden. Samtidig har arkitekter en stærk selvforståelse, og det synes jeg er virkelig sjovt at udfordre på. Det modspil, jeg oplever som underviser i Arkitekternes Efteruddannelse, er jeg meget glad for”. Frederik Ejlers, arkitekt MAA og underviser på Den professionelle arkitekt og Universelt design – tilgængeligt byggeri ”Jeg underviser af to årsager: 1 fordi det er sjovt og udvikler mig personligt at delagtiggøre andre i de komplekse forhold, jeg arbejder med til dagligt, og 2 fordi vi, i et så lille fag som vores, har en pligt til at dygtiggøre hinanden. Det bedste ved at undervise er den direkte kontakt til dem, man underviser, og den dialog, der opstår, når undervisningen rammer modtageren. Det er altid meget givende at møde andre arkitekter og høre om deres tilgang til fagets mange facetter”. 44

Thea Mikkelsen, erhvervspsykolog og indehaver af TRAC, underviser på kurserne Professionel kreativitet og Kreativitet i teams ”Det bedste ved at undervise er at møde engagerede fagpersoner, der både ønsker at udvikle arkitekturen og sig selv for at blive mere inspirerede arkitekter og mere professionelle ledere og medarbejdere. Jeg underviser i Arkitekternes Efteruddannelse, fordi jeg som erhvervspsykolog har specialiseret mig i, hvordan man som både leder og medarbejder har at gøre med kreative processer i en professionel sammenhæng på en måde, hvor man når frem til de bedste resultater. Det er en udfordring, som arkitekter står og skal håndtere hver dag, og hvor mange oplever, at de mangler redskaber til at kunne få det bedste ud af potentialerne. Og det er noget af det, som jeg kan være behjælpelig med. Min erfaring er, at arkitekter både professionelt og privat er dybt optagede af arkitektur. Det i sig selv er meget inspirerende at opleve og adskiller sig fra mange andre faggrupper. Mange arkitekter oplever dog også mere eller mindre konkrete sammenstød med andre faggrupper og arbejder med at finde en måde, hvorpå de kan forblive loyale over for deres egen faglighed og æstetiske forpligtelse samtidig med, at de udvikler meningsfulde samarbejder med andre. Dette dilemma er for mig meget spændende at arbejde med, og jeg tror, at det også udgør fundamentet for at få skabt arkitektonisk interessante projekter samt arbejdspladser, hvor arkitekter trives og kan blive ved med at udvikle sig”.


Mere end 85 % af kursusdeltagerne er tilfredse med undervisernes indsats i efteråret 2013. Kurset LKVV kører nu for fjerde gang, og flere end 75 ledere fra tegnestuer over hele landet har gennemført forløbet. Næste hold starter januar 2015.

Efterud dannelse

”TO GO” Vidste du at, Arkitekternes Efteruddannelse også tilbyde r kurser ud af huset? Få et kurs us hjem til jer på arbejdspladsen og spar tid.

Arkitekternes Efteruddannelse udbød i 2013 55 kurser og efteruddannelsestilbud. 18 arkitekter MAA har startet et mentorforløb i 2013. I sommeren 2013 begyndte studiementorordningen, og foreløbig er 10 arkitektstuderende blevet koblet med en mentor, og flere er undervejs. Over 35 undervisere fra flere forskellige faggrupper er tilknyttet Arkitekternes Efteruddannelse som undervisere. Der blev tildelt fripladser til ledige arkitekter MAA på over halvdelen af kurserne i 2013. 45


i pressen

46


Arkitektforeningen har i 2013 mindst en gang om ugen optrådte i nationale eller lokale medier. Arkitektforeningens direktør Jane Sandberg fik trykt flere end 25 debatindlæg og kronikker om alt fra udbudsregler over vækstpolitik til arkitekturpolitik gennem året.

47


Arkitektforeningen vestjylland

I marts fejrede uldkræmmerbyen sit 100-års jubilæum, og Arkitektforeningen gik sammen med Herning Kommune om at bringe fokus på kvaliteterne i nogle af de kulturmiljøer, der har været ryggraden i byens udvikling. Det skete ved en foredragsrække over temaerne: ”Kunsten og den modernistiske by”, ”Tekstilindustriens kulturmiljøer” og ”Den hvide by”, Birk Centerpark. ”Herning har fyldt godt op i arrangementskalenderen for afdeling Vestjylland i 2013”, siger Tyge Dahl, leder af Arkitektforeningens vestjyske lokalafdeling. Folkeskole og arkitekturpolitik Herning dannede også ramme om lokalafdelingens årsmøde på Autogalleriet og et medlemsarrangement på landsdelens nok mest moderne folkeskole: Tjørring Skole. ”Det er positivt, at kommunerne i vores område viser interesse for et aktivt samarbejde med Arkitektforeningen. Som seneste skud på stammen inviterede Viborg Kommune os i slutningen af året til at deltage i

48

arbejdet med kommunens fremtidige arkitekturpolitik. Vi håber, at vi kan udbrede den tendens til de øvrige kommuner i området, så Arkitektforeningen, i højere grad end nu, bliver betragtet som en part, der bør tages med på råd i stort og småt omkring arkitekturpolitik og planlægning i kommunerne”, siger den vestjyske lokalafdelingsleder. Thisted i fokus I lokalledelsen tilstræber medlemmerne størst mulig geografisk spredning af arrangementerne i det, forholdsvis store, område, som den vestjyske lokalafdeling dækker over: ”Det er vigtigt for os at leve op til den rolle, en lokalafdelingen også bør have; nemlig at skabe og understøtte aktiviteter, som medlemmerne føler er vedkommende og relevante. Hidtil har det nordvestlige hjørne af distriktet været lidt overset, men i år fik vi rådet bod på det med et ar-


rangement på den nye akutmodtagelse ved Sygehuset i Thisted og den ny multisal på Thisted Gymnasium. Her fik vi samtidig lejlighed til at høre om Friis & Moltkes virke – en tegnestue, der har sat sit præg på byen med flere markante byggerier. Det er vores oplevelse, at de decentrale arrangementer i betydelig grad medvirker til at fastholde og udbygge netværket af arkitekter i vores område på trods af geografien. Det tværgeografiske netværk kan også tilskrives æren for årets mest velbesøgte arrangementer, nemlig besøget på Spøttrup Borgs nye besøgscenter med E+N Arkitektur og foredraget på Krabbesholm Højskole med Lene Tranberg fra Lundgaard & Tranberg”, siger Tyge Dahl.

Foto: Tilbygning til Krabbesholm Højskole af MOS architects

Arkitektforeningen Vestjylland består af: Tyge Lundø Dahl (leder), Carsten Maegaard, Therese Agerkilde, Dorthe Gad, Birgitte Eybye (suppl.) og Michelle Salanson (suppl.). 49


Stud.arch. MAA Selvom cand.arch.-titlen endnu ikke kan tilføjes CV’et, er Arkitektforeningen også for dig, der er studerende.

Arkitektforeningen laver året rundt en masse faglige og sociale aktiviteter; fra forelæsninger og debatmøder til fester og fredagsbar. Vi er, fra sommeren 2013, repræsenteret på Arkitektskolen i Aarhus og i København med studenterambassadører, der udvikler og varetager en del af arrangementerne i samarbejde med lokalafdelingerne. Ambassadørerne har arrangeret infomøder om Arkitektforeningen, fredagsbarer og andre events, der er med til at rette fokus på foreningen og de medlemsfordele, der retter sig specifikt mod studerende.


FORDELE VED AT VÆRE STUD.ARCH. MAA Du får: Muligheden for at søge Arkitektforeningens årlige legatpulje Fotokonkurrence for studerende Mentorordning for kandidatstuderende CV-kursus for dimittender få vejledning til et godt og brugbart CV Introkursus til arkitektkonkurrencer do’s and don’ts til deltagelse i arkitektkonkurrencer Fester fra champagneboblende nytårskure til hyggelige events og klubaftener

Arkitektforeningen arbejder hele tiden videre med at udvide tilbud og aktiviteter målrettet studerende. Fx virksomhedsbesøg og -præsentationer med skiftende fokus på de faglige spor Arkitektforeningens medlemmer oftest arbejder indenfor: nemlig byggeri, planlægning, design, formidling og forskning. Vi arbejder også videre med at skabe en platform, hvor studerende kan prøve kræfter med at udvikle sociale og faglige arrangementer og formidle dem på sociale medier og på arkitektforeningen.dk. Er du arkitektstuderende, og har du en god ide til, hvordan Arkitektforeningens tilbud til studerende kan blive endnu bedre? Så skriv til os på mail@arkitektforeningen.dk

Støtte til at skabe faglige netværk op til 5.000 kr. om året Rabatter på forsikringer få en billig forsikring hos Tryg, fx en indboforsikring med basal dækning på telefon og computer Muligheden for at engagere dig i foreningens politiske arbejde og i din lokalafdeling 51


Øverst: Elever fra Københavns Tekniske Skole knokler i ugerne op til åbningen af pavillonen Trylletromler som et led af deres uddannelse. Stadsarkitekt i Københavns Kommune, arkitekt MAA Tina Saaby, klipper snoren til tromlerne overværet af et par hundrede besøgende.

Arkitektforeningen København består af: Dorte Sibast (leder), Ali Arvanaghi, Mia Scheel Kristensen, Sophus Søbye, Nikoline Dyrup Carlsen, Laura Wedderkind Bank, Sidse Hald, Malene Abildgaard, Marco Berenthz (suppl.), Kirsten Birk Hansen (suppl.) og Gunhild Askehave Henriksen (stud.rep.).


arkitektforeningen københavn ”Trylletromler! Uden tvivl”, svarer leder i den københavnske lokalafdeling, Dorte Sibast, på spørgsmålet om årets højdepunkt i Arkitektforeningens største lokalafdeling.

”Vi havde åbningsdag midt i september på årets, måske, sidste sommerdag, og pavillonen stod på smukkeste vis i den gyldne lave sensommersol og trak flere hundrede mennesker til”. Selve åbningen af Trylletromler var kulminationen på et initiativ, der blev sat i gang af lokalledelsen i 2012 og virkeliggjort med åben konkurrence og bedømmelse i begyndelsen af 2013 i tæt samarbejde med blandt andre Dreyers Fond, Københavns Tekniske Skole, Kongens Have, Moelven og Arkitektforeningen. International opmærksomhed ”Pavillonen har ikke kun været et trækplaster i det lokale. Den er også blevet eksponeret i flere internationale medier som fx Archinect, Dezeen og Arhitecture Daily. Så ud fra lokalafdelingens oprindelige ambition om at give en lokal dansk fortolkning af Serpentine Pavilion i London er vi meget stolte og glade for resultatet”, siger Dorte Sibast og understreger, at projektet har været enestående i forhold til at vise, hvor meget frivillige kræfter kan løfte med et fælles mål for øje”. ”Pavilloninitiativet hører ind under det, vi kalder MAA 1:1. Det er i det regi, vi som lokalafdeling gerne vil sætte aktiviteter i gang, der giver helt konkrete eksempler på, at vi som arkitekter gør en forskel”. Hvordan har det været at arbejde med væksttemaet i 2013? ”For at skabe vækst må vi jo tydeliggøre, hvad vi kan som arkitekter, og i den sammenhæng fortæller pavillonen på en meget umiddelbar måde, hvad vi kan bidrage med og tilføre steder. Netop fordi pavillonen er midlertidig, kan den udfordre det kendte og pege på alternative løsninger i faget. Og ved at opføre den et offentligt sted som Kongens Have kommer vi på en ufiltreret og direkte måde i dialog med byens borgere og samfundet generelt”, siger Dorte Sibast.

Fulde huse 1E Torsdag ”Ud over pavillonen så har vores månedlige debatarrangementer 1E Torsdag trukket fulde huse hver gang. 1E Torsdag er en rigtig god model for at få en bredspektret og levende debat. Hver gang inviteres tre oplægsholdere med hver deres vinkel på et fælles aktuelt emne. Arrangementerne planlægges af et superstærkt team, som orkestrerer de tre oplægsholdere og skærper debatten. Vi har også, traditionen tro, haft stor succes med den årlige nytårskur og ikke mindst uddelingen af Årets Arne. Sommerfesten og uddeling af bachelorlegater var ligeledes en succes”, siger Dorte Sibast. Hvilke emner er på dagsordenen for 2014? ”Vi barsler netop nu med en række nye initiativer under temaet skole/praksis. Som lokalafdeling i København er vi så heldige, at den ene af skolerne ligger her i byen. Derfor giver det rigtig god mening at sætte initiativer i gang, hvor vi kan sætte fokus på bindeleddet mellem skole og praksis, hvad der pågår af forskning på KADK, og hvordan denne viden bedst kan blive formidlet ude i virksomhederne, kommunerne og øvrige praksis. Ydermere er vi heldige, at der er et hav af arkitektstuderende her i byen, som jo er den generation, der kommer til at sætte fremtidens faglige dagsorden. Deres input er både vigtig i den faglige debat, i vores netværksarrangementer og måske er der endda nogle af dem, der løber af med 1. præmien i den næste pavillonkonkurrence. På Arkitektskolen har man netop afholdt et større seminar om velfærdsarkitektur og har også i andre sammenhænge fokus på, hvad det vil sige at skabe form til velfærd. Det kommer til at hænge rigtig fint sammen med vores nye initiativ og Arkitektforeningens politiske fokusområde for 2014”.

53


ARKITEKTUR FOR ET BÆREDYGTIGT & LYKKELIGT SAMFUND Jigmi Y. Thinley, fhv. premierminister i Bhutan, holdt en tankevækkende tale under overskriften Arkitekten som visionær vækstskaber ved MAA-konferencen 2013 den 1. november. Det følgende er et uddrag af talen. 54


Jeg tror, at I som arkitekter har spillet og fortsat spiller en væsentlig rolle i at gøre Danmark til det fredelige, velstående og lykkelige land, som det er i dag. Den måde, danskerne bor, spiser, sover og dyrker religion eller lærer, arbejder og leger på, er i høj grad betinget af design, materialer og æstetik i de boliger, institutioner, arbejdspladser og fritidsfaciliteter, I skaber. Jeg har altid ment, at I gennem jeres arbejder spiller en afgørende rolle i at definere menneskers liv. I er her (på MAA-konferencen – red.) for at definere jeres vision for Danmark, i fuld bevidsthed om, at det, som I bliver enige om her, kan give stødet til politiske initiativer og lovgivning både her og i lande langt uden for jeres egne grænser – at det, der sker i Danmark, meget vel kunne blive den målestok, som vil komme til at gælde andre steder i verden. Arkitektur er ikke et snævert og isoleret domæne. Det er tværgående, flerdimensionelt og rummer stor forvandlingskraft. Det forandrer og forandres af de mennesker, det tjener, og det miljø, det fungerer i. Og vi ved, at de betingelser, der påvirker Danmark, ikke er skabt af Danmark alene. Det må minde os om visdommen i altid at være opmærksom på den omgivende verden, som alle lande og vi selv som enkeltpersoner indgår i, som et udeleligt og tæt forbundet hele. Hvad skal jeres arv være? Som bhutaner tror jeg selvfølgelig, at jeres udvalgte rolle er at være med til at sikre Danmarks fortsatte position som verdens lykkeligste land. Ligesom jeres egen lykke i sidste ende beror på mange ydre faktorer, er dét, hvad verden har brug for som inspiration og ansporing til at skabe betingelser for, at alle mennesker kan stræbe efter lykke. Til det formål ser jeg det som jeres ansvar at forpligte jer til at gøre, hvad der er muligt i kraft af jeres fag, for at styrke livskraften af jeres lands lykke ved at skabe bedre betingelser for at modstå indre og ydre farer.

Hvordan kan I som arkitekter handle på individuelt eller kollektivt niveau for at gøre en forskel ved at påvirke politiske beslutninger, lovgivning og holdninger? Og hvad er de opfattelser, etiske holdninger, standarder og praksisser, der bør ændres inden for jeres egen profession? Vi er nødt til at revurdere, hvad der udgør ægte fremskridt på et menneskeligt niveau i en menneskelig kontekst. Vi er nødt til at forstå, hvad der udgør ægte velstand og trivsel, og hvad der reelt fremmer menneskelig trivsel. Vi er nødt til at udvikle en konsensus om formålet med udvikling, der går ud over den sanseløse økonomiske vækst, som uvægerligt må ende i en hård opbremsning. Tegnene er helt tydelige, og alarmklokkerne ringer jævnligt. Vi må udvikle og enes om et nyt, rationelt udviklingsparadigme, der kan understøtte det, vi har opnået som civilisation, og som kan sikre menneskehedens fortsatte udvikling og fremskridt på meningsfulde måder, der kan fremme menneskelig tilfredshed og lykke. Vi har brug for en fælles vision. Vi har brug for fælles handling. Jeg opfordrer jer (arkitekter – red.) til at fortsætte med at bidrage til den igangværende globale debat for at definere samfundsmæssige mål efter 2015. Jeg opfordrer jer til at undersøge de udfordringer, jeg har nævnt, og flere til, for at finde frem til, hvordan I som arkitekter kan være med til at finde løsninger, der vil gøre vores verden tryggere, mere retfærdig, mere bæredygtig og lykkeligere. Den verden, som I som arkitekter fungerer i, har ændret sig drastisk. Det er ikke længere en verden præget af overflod, af uudtømmelige naturressourcer og ubegrænset kapacitet. Men i vores stræben efter større trivsel må den økonomiske vækst og den sociale udvikling fortsætte. Miljøbeskyttelse, bæredygtighed og lighed er tidens slagord og definerer rammen for vækst af enhver art. Det er tid til, at arkitekten, ligesom økonomen, 55


læreren, bankdirektøren eller landmanden, tænker ud over sin traditionelle rolle og ser det overordnede billede og det ansvar, hun må tage på sig som borger i det globale samfund. Ud over at tegne og bygge strukturer må arkitekter erkende deres dybere rolle i at forme og påvirke menneskelige relationer og samspil, den tråd, der binder samfundet sammen – levedygtige familier, lokale fællesskaber og nu i høj grad også internationalt fællesskab og samarbejde. I må spille jeres rolle i at definere samfundets mål efter 2015 med udgangspunkt i en ny forståelse af, hvad der udgør reel velstand og trivsel i forhold til menneskelige behov og mål. Det er på tide, at vi lytter til vore inderste håb. Vi må igen stole på vores intelligens i stedet for at fortsætte som sanseløse forbrugere, der tilbeder markedets gudinde på bekostning af vores egen og planetens trivsel. Jeg tror ikke, vi længere har andet valg eller tid til at vente.

Da Jigmi Y. Thinley talte på UIA’s kongres i Tokyo i 2011, stillede han en række anvisende spørgsmål, som arkitekter bør have for øje. Her er nogle af dem: Hvilke historier skal de tidløse monumenter, I efterlader jer, fortælle i kraft af deres strukturer, materialer, skala og æstetik? Hvad vil de byer, I skaber, fortælle kommende generationer om, hvordan vi levede som enkeltpersoner, familier, samfund og nationer? Vil kommende generationer fremhæve os som den generation, der tog ansvar og vendte menneskehedens udvikling på tærsklen til udslettelse i respekt for vores efterkommere – blandt andet gennem en ny etik i arkitekturen? Vil jeres bygninger afspejle alle de fantastiske og økologisk bæredygtige ideer, der trives i udkanten af mainstream-arkitektur? Hvad håber I, at eftertiden vil sige om de løsninger, I har skabt for at spare på og genbruge vand, opvarme og afkøle rum og håndtere affald – om, hvordan jeres design har skabt en kultur af økologisk ansvarlighed? Er det tænkeligt, at I kunne lancere etiske retningslinjer som en frivillig standard for alle arkitekter med mini-

56


MAA-konferrence 2013: Hovedtaler Jigmi Y. Thinley i debat med klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard. Stemningsbilleder fra konferencen i Den sorte Diamant. Fotos: Johan Rosenmunthe.

mumsnormer for etisk og bæredygtigt byggeri, der vil blive vel modtaget i vores globaliserede verden? Kunne jeres bygninger give grundlag for at konkludere, at det var i årene fra 2011 til 2050, at vi begyndte at bygge eller omstrukturere vores byer med hensigt om at reducere transportvejen for vores fødevarer ved at placere vores byer tæt på landbrugsområder og ved at skabe intelligente løsninger for at dyrke små afgrøder af grønt og frugt i altankasser og på hustagene? Hvad vil eftertiden sige, hvis vi gennem regulering og byplanlægning skaber en verden, hvor det ikke giver mening at eje en privatbil, og hvor der er adgang til god og tilstrækkelig offentlig transport, der ikke udleder drivhusgasser? Hvad nu, hvis vi placerede arbejdssteder og boliger i integrerede klynger, sådan at folk faktisk foretrak at gå til og fra arbejde? Hvilket narrativ vil I indlejre i væggene og søjlerne i de byer og monumenter, I skaber, om det liv, vi har levet og stræbt efter? Hvilken historie skal jeres knuste gesimser og smuldrende mure fortælle om tusind år? Sådan måles lykke i Bhutan I Bhutan betragtes lykke som en varig subjektiv tilstand, der opstår, når ens mentale og fysiske behov er dækket i trygge, støttende og fredelige omgivelser. Lykke ses som bestående af to aspekter: det affektive (følelsesmæssige)

og det evaluerende (livstilfredshed). Tilsammen udgør de et subjektivt mål for individuel eller national trivsel på et bestemt tidspunkt. Bhutan har udviklet et indeks, som bygger på det, de kalder de fire søjler af BNL (Bruttonationallykke): 1. Retfærdig og bæredygtig socioøkonomisk udvikling 2. Miljøbeskyttelse 3. Bevarelse og fremme af kulturen 4. Gode styreformer De fire søjler uddybes i ni lykkedomæner, som måles i et omfattende indeks. Regeringen godkender ikke nogen politik eller plan, medmindre den har en positiv indvirkning på BNL ifølge en obligatorisk BNL-screeningsproces: 1. fysisk trivsel 2. uddannelse 3. økonomisk tryghed og fordeling 4. økologisk robusthed 5. kulturel mangfoldighed 6. levende lokale fællesskaber 7. afbalanceret tidsforbrug i hverdagen 8. psykisk trivsel 9. gode styreformer Læs hele Jigmi Y. Thinleys tale og de samlede anvisninger på arkitektforeningen.dk

57


arkitektur på tv Jan Haugaard, arkitekt MAA og programmedarbejder på DR Videnskab, har blandt andet været med til at lave programmerne Arkitektens Hjem, Arkitektens Hjem i Udlandet og Enestående Nordiske Huse.

Hvad er udfordringerne, når man skal formidle komplekst stof som arkitektfaglighed til det ganske land? Udfordringerne er i virkeligheden de samme som alle typer faktastof; fx videnskab, sundhed og kunst. Det komplekse stof kræver stor researchindsats, før det kan “oversættes” til forståeligt dansk, og programværter, der opfylder kravene til X-faktor, kompetencer samt professionalisme hænger ikke på træerne. En anden udfordring er, at vi arbejder med små budgetter: arkitektur, og anden kunst, hører, i journalistjargonen, til i “spinatbedet” – dvs. sidst i den redaktionelle hakkeorden, når der budgetteres. Denne hakkeorden gør sig også gældende i markedsføring. Det er et yderst begrænset antal trailere, pressebilleder, foromtaler etc., der prioriteres til et arkitekturprogram. Ligeledes må programmerne ofte ikke vare længere end typisk 28 minutter og 30 sekunder, for at være helt præcis. Hvorfor er det netop nu, arkitekturprogrammerne høster succes? Danmarks Radio har altid produceret TV-programmer om arkitektur. Det vidner vore fantastiske arkiver om. Men den vigtigste grund til, at arkitekturen lige nu har det godt på TV er DR K. DR’s nye kulturkanal har fra start satset på arkitektur. En anden vigtig grund er de mange boligprogrammer på DR1 og TV2. De har gjort det klart, hvor meget danskerne interesserer sig for deres boliger – godt nok har det været en slags ”ejendomsmægler-TV”, men det har genopfrisket forståelsen for, at danske arkitekter er gode til at designe boliger. I de sidste 10-15 år er der virkelig bygget fremragende boliger af danske arkitekter med Bjarke Ingels og Julien de Smedt i spidsen. Efterspurgte og elskede af beboerne. Beundrede af hele verden for deres legende greb om arkitekturen. Forkælede af inspirerede fotografer med deres nye HD-kameraer. Vi har været heldige med de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt; fra mit eget hold nævner jeg arkitekt MAA Eva Harlou og professor Carsten Thau. De to vovede pelsen og lærte sig at forstå TV-mediet på 58

rekordtid: fatte sig i korthed og holde af ALLE seerne, for det skal programmer i DR altid. Hvordan tror du, byplanlægning og landskab kan komme mere med på tendensen? Der produceres allerede løbende programmer om fx havekunst og bro- og metrobyggeri, og jeg ville bestemt gerne se mere om fx arkitekt MAA Jan Gehl, der ene mand har sat “livet mellem husene” på dagsordenen i mainstream – mere af det, tak. Man kunne også forestille sig projekter om landskab i stil med Kyst til Kyst, hvor man flyver rundt og taler med folk om, hvad der bliver gjort, og hvad der kunne gøres. Endelig mener jeg, der er muligheder i alle de store havneprojekter i Aarhus, Aalborg, Sønderborg osv. Det vil nok være langtidsproduktioner, men til gengæld kunne man skabe en uvurderlig dokumentation for fremtiden. Og hvis man virkelig ville rulle sig ud, kunne man for eksempel skildre værker som Earthsculpture af Eva Koch og Steen Høyer ved Esbjerg, som det lever og ånder i samklang med Kosmos og motorvejen.


Jeg ser deltagelsen i projektet ’Fremtidens bæredygtige almene bolig’ som en unik mulighed for, at Aarhus Kommune kan være med til at præge udviklingen af visionære og bæredygtige almene boliger. Jacob Bundsgaard borgmester i Aarhus (A)

Det kan rent faktisk godt lade sig gøre at bygge god arkitektur, der også er tilgængelig, hvis man bare integrerer tanker omkring tilgængelighed, lige fra den første skitse tegnes. Andreas Lauesen, arkitekt MAA Force4 Architects

Alverdens detailhandelseksperter ved godt, at det vil koste flere hundrede mindre butikker livet, hvis der tillades flere hypermarkeder i Danmark. Men hvor mange har tænkt på, hvad det vil betyde for de mellemstore byers udseende, og hvordan overgangen mellem land og by bliver, hvis der kommer endnu flere eksternt beliggende indkøbscentre ved indfaldsvejene? John Wagner direktør for De Samvirkende Købmænd

I vores marked er indkøb af strategiske designydelser blevet stærkt professionaliseret via stærke sourcingafdelinger. Ofte er størrelse og global tilstedeværelse det vigtigste parameter for overhovedet at få adgang til at være på listen over godkendte leverandører. Mikal Hallstrup partner, DesignIt

Jeg har oplevet en konkurrencebedømmelse med fem konkurrenceforslag, hvor alle renderingerne fik en til at tænke ”Hold da op, er Ridley Scott kommet til Jylland”. Det bedste projekt var lige ved at blive valgt fra, fordi projektets storbyagtige og overlækre billedsprog lå så utrolig langt fra den provinsby, hvor projektet skulle realiseres. Stort set lige så langt som Manhattan er fra udkantsdanmark. Jesper Kock, arkitekt MAA konkurrencerådgiver, Arkitektforeningen

”Det handler om at træne evnen til at kunne skelne mellem det simple og det tarvelige, at løfte sig fri af udstyrsræset, damebladenes benovelse for det prangende og – somehow – med dristighed og især talent gøre det alment brugbare til andet og mere end det kedelige, almindelige.” Jens Thomas Arnfred, arkitekt MAA Vandkunsten

Som regeringens vækstplan understreger, er vækstpotentialet for arkitektur og design betydeligt. Det gælder som eksporterhverv, og det gælder den værdi, disse brancher kan generere inden for landets grænser, som katalysator for vækst i andre erhverv. Jane Sandberg direktør i Arkitektforeningen

Rummets afgrænsning giver dig modspil og definerer dermed også, hvor kroppen skal flytte sig hen, eller hvordan bevægelsen skal ske. På den måde påvirker krop og rum hele tiden hinanden – ofte sker det helt ubevidst. Vi bliver fx helt tydeligt ledt gennem lange og smalle rum. En gyde er ikke et sted, vi stopper op, men er en gennemgang, der leder os et andet sted hen. Mie Dinesen, arkitekt MAA om sit afgangsprojekt fra AARCH


Akademisk Arkitektforening Strandgade 27A DK-1401 København K (+45) 3085 9000 mail@arkitektforeningen.dk www.arkitektforeningen.dk

Profile for Arkitektforeningen

Arkitektforeningen Rapport 13  

Årsrapport fra Akademisk Arkitektforening

Arkitektforeningen Rapport 13  

Årsrapport fra Akademisk Arkitektforening

Advertisement