Blik og Rør-April 2012

Page 23

Foto: Søren Madsen.

ÅRSMØDET BØD ikke kun på et tilbageblik på det forgangne års aktiviteter, aflæggelse af regnskab og valg af nyt landsudvalg for Blik og RørUngdom. Bedre indblik i lærlingenes rettigheder og pligter, mulighed for at arbejde på akkord og arbejdsmiljø var de faglige emner på årsmødet, som også bød på masser af socialt samvær. Under landsudvalgets beretning kunne lærlingeformand Peter Markussen redegøre om et år, hvor landsudvalgets aktiviteter primært har rettet sig mod deltagelsen i arrangementet Danmarks Hurtigste Bil, DM i VVS og forårets overenskomstforhandlinger, som endnu ikke var afsluttet under årsmødet. Under beretningen opfordrede lærlingeformanden til flere lokale og landsdækkende aktiviteter, og alle var velkommen til at komme med forslag til landsudvalget. Formandens beretning blev vedtaget med klapsalver af de fremmødte. Også resultatet af det forløbne års regnskab modtog bifald fra forsamlingen. Og det selv om det for første gang i mange år viste et underskud som følge af det seneste års lærlingearrangementer. BLIK OG RØR 3-2012 | 23


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.