Blik & Rør - 6|2023

FA G B L A D E T

BLIK&RØR

NR. 6 / 2023

DER ER RIFT OM MORTEN, DER KAN SVEJSE KÆMPE FJERNVARMERØR

GLE N N E R B I SEK SU EL :

N Y T U D SPI L:

TI PS OG TRI C KS :

VÆR DIG SELV, OGSÅ PÅ JOB

BLIK OG RØR VIL KÆMPE FOR INDEKLIMAET

NÅR DU ARBEJDER PÅ VEJ

Vi er her for at hjælpe

Samsungs luft-til-vand serie

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site • Altid lagerførende • Altid markedets bedste priser

– på lager i hele 2023 Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb) EHS Standard

EHS HT Quiet Premium

• • • •

• • • • •

Driftsikker ned til -25 °C Fremløbstemperatur op til 65 °C Leverer 90% effekt ved -10 °C All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks

Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).

Åderupvej 65-67 4700 Næstved Tlf. 55 77 60 90 www.dkc-klima.dk

Driftsikker ned til -30 °C Fremløbstemperatur op til 70 °C Leverer 100% effekt ved -25 °C Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB All-in-one tank eller kontrolkit

Premium udedel, mono: 8-14kW

INDHOLD

NR. 6 NOVEMBER 2023

8

FAGBLADET BLIK&RØR

TIPS OG TRICKS: NÅR DU ARBEJDER PÅ OG VED VEJ Arbejder du i trafikken, for eksempel i forbindelse med udrulning af fjernvarmerør, så er der en hel del sikkerhedsforanstaltninger, det er vigtigt at have styr på..

14

DER ER RIFT OM TYPER SOM MORTEN NØRGAARD, DER KAN SVEJSE KÆMPE FJERNVARMERØR - Førhen var vi altid sæsonfyret. Der blev vi fyret i november og ansat igen i marts.

Det var sgu egentligt rart nok. Så var jeg i Thailand hver vinter. Nu er der andre boller på suppen.

BOOTCAMP: EN WEEKEND MED FAGLIG STOLTHED

16

Næsten 100 medlemmer var samlet til årets Bootcamp i Aalborg

MEDLEMSFORDELE: NU ER DER LODTRÆKNING OM FERIEBOLIGER

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET VIL KÆMPE FOR BEDRE INDEKLIMA

Om du trænger til en på opleveren i London, solbadning i Malaga eller vandreture på Bornholm, så er det nu, du skal være klar på tasterne.

27

Indeklimaet er for dårligt i over halvdelen af klasselokalerne og daginstitutionerne i Danmark. Det er en af årsagerne til, at Blik-og Rørarbejderforbundet lancerer udspillet ’Vejen mod et bedre indeklima’.

20

NOSTALGI: FJERNVARME I DANMARK Se billederne fra dengang Frederiksberg Fjernvarmeværk, var det eneste i landet, og se også, hvordan det så ud, når man lagde fjernvarme i 1950’erne

32

SÅDAN BLIVER DEN NYE ASBESTAFTALE TIL VIRKELIGHED PÅ BYGGEPLADSERNE Siden marts har en arbejdsgruppe bidraget med, hvordan det, som politikerne har besluttet, kan forenes med praksis

MED PÅ JOB

28

30

ÅRET DER GIK: FLERE MEDLEMMER, MINDRE ASBEST OG ET RUNGENDE JA TIL OVERENSKOMSTERNE GLENN ER BISEKSUEL I EN MANDSDOMINERET VERDEN

Oplev årets højdepunkter i Blik- og Rørarbejderforbundet i 2023.

- Selvfølgelig skal man skelne mellem den, man er professionelt, og den man er privat. Min seksualitet er ikke privat for mig, men bare en del af den, jeg er.

MESTER SENDTE FIRE SKORSTENSFEJERE PÅ EFTERUDDANNELSE PÅ EN GANG

34

Der bliver færre og færre brændeovne i storbyerne.

Og hvad gør man så, når man er skorstensfejer?.

38

FAGBLADET BLIK&RØR • NR. 6 • NOVEMBER 2023

Nyropsgade 14 1602 København V E-mail: fagblad@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk FORSIDEFOTO Jonas Krøner

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Kiki Jano Nielsen

ANNONCESALG Maja Skov Vang msv@blikroer.dk

Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol Senest kontrollerede oplag: 10.800

REDAKTION Kiki Jano Nielsen Maja Skov Vang (DJ) Andreas Petersson (DJ) Jonathan Roed Kirkedal Josefine Theill Macfarlane

DESIGN OG LAYOUT Grafisk Afdeling ApS

Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt. Redaktionen lukkede dette blad d.

14. november 2023. Næste udgivelse er 29. januar 2024.

TRYK KLS Pureprint A/S

ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør

Indhold

3

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

FORMANDEN HAR ORDET FOTO

DET ER JER, DER ER KLIMAHELTE

Jonas Krøner

– NU OG I FREMTIDEN

Fagbladet, du sidder med i hænderne, er årets sidste udgave. Det er derfor en god anledning til at kigge tilbage på nogle af de sejre, vi i Blik- og Rørarbejderforbundet har haft i løbet af året.

I april stemte 81,8 procent af jer medlemmer ’JA’ til den VVS-overenskomst, som vi havde forhandlet os frem til en aftale omkring. Og 93,1 procent stemte ’JA’ til Skorstensfejeroverenskomsten. Det var på trods af, at det op til forhandlingerne ikke ligefrem så ud til at blive let.

At så mange jer stemte ja til overenskomsterne er helt afgørende – for det er jer, der skal arbejde under dem til hverdag, og jer der skal have enderne til at mødes hjemme i privatøkonomien.

Jeres ’JA’ betød, at den arbejdsgiverbetalte pension er steget, at der er fuld løndækning ved efteruddannelse og at jeres kollegaer, der er tillidsrepræsentanter, nu står stærkere ude i virksomhederne. Det kan vi godt være stolte af.

I marts vedtog samtlige partier i Folketinget også en ny arbejdsmiljøaftale, hvor der blev sat dato på og penge af

4

Formanden har ordet

til en kommende autorisationsordning på asbestarbejde. Det er en sag, vi i Blik- og Rørarbejderforbundet har kæmpet utrætteligt for. Og nu bliver det simpelthen til virkelighed. Det nytter faktisk noget, at vi tør at råbe op, når vi ikke synes, at de betingelser, man skal arbejde under, er retfærdige.

Det var også i år, at regeringen har afsat 900 millioner til at styrke erhvervsuddannelserne. En sag, vores lærlinge i Blik og Rør Ungdom både på egen hånd og sammen med kollegaer fra andre fag i Lærlingeoprøret har kæmpet for. Pengene falder på et tørt sted, efter man i mange år har nedprioriteret uddannelserne. Det fortjener de kommende lærlinge, der i fremtiden vælger at uddanne sig indenfor et af de allerbedste fag.

Men som samfund har vi også brug for, at særligt de tekniske erhvervsuddannelser er attraktive for de unge mennesker. For skal vi nå i mål med den grønne omstilling – og det skal vi – kommer det til at kræve mange flere hænder inden for vores branche.

Det er allerede jer, der installerer varmepumper, tilslutter og lægger fjernvarme, energioptimerer ventilationsanlæg og meget, meget mere.

Det er jer, der er klimahelte – nu og i fremtiden. Men det er også et ansvar, der forpligter.

Vi skal fortsat sikre, at de unge har lyst til at vælge VVS-uddannelserne og skorstensfejeruddannelsen til. Og vi skal sikre, at vi hele tiden holder os upto-date med de kompetencer, der bliver efterspurgt i forbindelse med den grønne omstilling. Så vi ikke risikerer, at andre brancher løber med de jobs, der ellers ville være tilfaldet VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere.

Vi skal også udvikle os inden for nye teknologier, der er centrale for den grønne omstilling, som for eksempel Power-to-X og Internet of Things.

For vi skal fortsat være dem, der går forrest, når det kommer til fremtidens grønne kompetencer.

Det er en ambition, vi hele tiden skal holde hinanden oppe på!

TAK FOR ET RIGTIG GODT ÅR.

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

Få et Alka Tjek og se om du kan spare penge

KORT NYT

Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet får du 10 % rabat på forsikringer hos Alka. Og med et Alka Tjek tager det kun et øjeblik at få at vide, om du har de rigtige forsikringer - og om du kan spare penge.

Se mere på Alka.dk/alkatjek

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

KORT NYT

KORT NYT 360 MILLIONER TIL EFTERUDDANNELSE

Der skal være bedre mulighed for, at medarbejdere udvikler og uddanner sig gennem hele arbejdslivet. Det er argumentet for en ny trepartsaftale.

Med aftalen, der er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA, FH, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne og Akademikerne), afsættes der 360 millioner kroner årligt til et varigt løft af voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet (VEU).

Det blev taget godt imod af Blik- og Rørarbejderforbundet.

NY KOLLEGA I FORBUNDSHUSET Mia Julie Simonsen blev ansat første oktober som sekretær og sagsbehandler i forbundshuset. Hun har i fem år været ansat i FH Hovedstaden, hvor hun var sekretariatsleder og personlig assistent for den tidligere formand Per G. Olsen.

Velkommen til Mia.

- Jeg har sagt det mange gange før; hvis vi skal følge med den grønne omstilling, så er det nødvendigt, at vores medlemmer kan udvikle sig hele arbejdslivet igennem. Derfor er jeg naturligvis glad for, at politikerne prioriterer efteruddannelsesområdet, som helt ærligt er et område, der har været forsømt længe, siger forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen.

Efteruddannelse var også et fokus i overenskomstforhandlingerne i Blik- og Rørarbejderforbundet. For at gøre det mere attraktivt for medlemmerne at efteruddanne sig, er løndækningen ved efteruddannelse steget fra 85 procent til 100 procent i den nye VVS-overenskomst.

D L E M A R F L I T E T T STØ TIER R A P E K S I T POLI 6

KORT NYT

Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet har du mulighed for at framelde støtte til politiske partier via kontingentet i 2024. Det gøres ved at udfylde denne kupon og sende den ind i en kuvert til forbundets statsautoriserede revisor.

Selvom du framelder støtten til politiske partier, kommer du ikke til at betale mindre i kontingent. Det beløb, som medlemmerne framelder som støtte til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt, går ind i forbundets kasse til øvrige aktiviteter til gavn for medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet.

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

TALERTRÆNING FOR UNGE MEDLEMMER I midten af november afholdt Blik og Rør Ungdom en kursusweekend, som var et helt nyt initiativ for alle medlemmer af Blik og Rør Ungdom. Der var et kursus i talertræning og et "kvindelig rollemodel"-kursus. 23 medlemmer – lærlinge og nyudlærte svende – deltog på kursusweekenden, som både bød på nye kompetencer og nye relationer.

25 ÅR SOM KREDSFORMAND

FOLKESKOLEN SKAL VÆRE MERE PRAKTISK

Der var taler fra blandt andet næstformand i kredsen, Carsten Kringelum Duus, og forbundsformand Henrik W. Petersen, der begge takkede Jørgen for at være en drivkraft i kredsen og en loyal kollega og kammerat.

Regeringen vil have større fokus på praktiske fag i folkeskolen og blandt andet investere i bedre faglokaler. Det, mener forbundsformand Henrik W. Petersen, er den rigtige vej at gå, når vi skal have flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Den 1. oktober kunne Jørgen Jakobsen fejre 25 års jubilæum som formand for Kreds Sydjylland-Fyn. Dagen blev fejret med kollegaer, venner og familie, der var inviteret til flæskestegssandwich, grillpølser og fadøl.

- Hvis vi vil have flere til at interessere sig for at tage en erhvervsuddannelse, og det vil vi, er det nødvendigt, at eleverne bliver præsenteret for de praktiske fag i folkeskolen og ikke kun få timer om ugen i faldefærdige lokaler med værktøj, fra da jeg selv gik i skole. Så jeg er meget positiv stemt over for udspillet.

Der lægges i regeringens folkeskoleudspil op til, at de ældste elever selv kan vælge et praktisk valgfag. Ligesom der afsættes 2,6 milliarder over tre år alene til investeringer i faglokalerne.

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingent.

NAVN AFDELING CPR.NR. ADRESSE POSTNR. OG BY UNDERSKRIFT

Kuponen sendes senest fredag den 8. december 2023 til: Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Skagensgade 1 2630 Taastrup Mærket "Blik- og Rørarbejderforbundet"

Kort nyt

7

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

MED PÅ JOB

E S J E V S N E T R MO

R

E P M Æ K N R FJE

Ifølge Morten Nørgaard er det de største fjernvarmerør i København.

8

MED PÅ JOB

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

R Ø R E M R VA e rør, der js e v s t a n r præcisio i nogle Det kræve eter i diameter. Og t nm krobatik a a å s er cirka e g o t r savner æver de o r f r k e e D d . l e æ n f til øre en. e ned til r l v a r k r i branch e e k n s e n kun n e re unge m Morten fle TEKST

FOTO

Maja Skov Vang

Jonas Krøner MED PÅ JOB

9

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

MED PÅ JOB

Hvis du er fra København og omegn, kender du højst sandsynligt H.C. Ørstedværket. Det store røde værk med de fire skorstene, der ligger på vejen fra København mod Sjællandsbroen eller omvendt. Men området omkring værket skal du ikke have været længe væk fra for ikke at kunne genkende.

Nybyggeri på nybyggeri og byggeplads på byggeplads præger området. Snart er den nye bydel Frederiks Brygge klar med metrostation, parkeringspladser, kanaler, og hvad der ellers hører til et moderne boligområde. Men der er også alt det, som øjet ikke ser, og som almindelige mennesker formentligt ikke tænker over, når de vælger ny bolig.

Det er her, at Morten Nørgaard og hans kollegaer fra firmaet Strømsted Stål og Fjernvarme kommer ind i billedet.

Morten Nørgaard er uddannet VVS-energimontør, og det er ham og hans makker Henrik Hove, der har til opgave at omlægge fjernvarmerørene, så der kan bygges nye boliger. For den 50-årige akkordsvend består opgaven primært i at skære og svejse de cirka en meter i diameter store fjernvarmerør sammen, efter de er flyttet.

RIFT OM MORTEN Der er rift om typer, som Morten, der kan det.

- Fordi rørene er så store, så har man en stor flade, der skal skæres meget præcist. Der skal ikke meget hældning til, før det går galt, forklarer han.

Derfor er Morten Nørgaard heller aldrig uden job, som han godt kunne være tidligere.

- Førhen var vi altid sæsonfyret. Der blev vi fyret i november og ansat igen i marts. Det var sgu egentligt rart nok.

Så var jeg i Thailand hver vinter. Nu er der andre boller på suppen, siger han og griner.

10

MED PÅ JOB

Omlægningen er midlertidig, for om fire måneder skal de fire kæmpe rør flyttes ned i havet. Men det betyder ikke, at Morten og sjakket skal i dykkerdragt.

- Det er et dykkerfirma, der støber rundt om de gamle rør, og så bliver der bygget noget spuns. Det sætter de ned i vandet, og så suger de det tomt, så vi kan stå tørt og svejse.

Morten forklarer, hvad årsagen er til, at de 25 år gamle rør, der forsyner hele Amager med varme, skal flyttes: - Der skal laves små øer, hvor der skal bygges 110.000 kvadratmeter bolig.

Hvilket er en udmærket forretning. De sælges til 60.000 per kvadratmeter.

Og udmærkede forretninger er noget, som Morten går op i. Han fortæller, at han flere gange har været i TEKNIQ Arbejdsgiverne, fordi han ikke har været enig med sin mester om prisen for sit og kollegaernes arbejde.

Rørene er 25 år gamle og skal flyttes midlertidigt, inden de skal under vandet i starten af det nye år.

Også med den mester han arbejder for nu. Men det er mange år siden.

Og sådan er det bare i branchen, forklarer han.

med modermælken. Der kunne man slet ikke komme i gang med at arbejde, før man havde meldt sig ind i fagforeningen, heller ikke som lærling.

- Det hører med, når man er akkordholder. Gutterne vil se nogle penge jo. Og hvis man ikke er enig med sin mester, så må man i TEKNIQ.

Sådan er det desværre ikke længere, fortæller Morten.

FAGLIGT AKTIV FRA FØRSTE DAG Den slags skal der være styr på, når man som Morten både er akkordholder og tillidsrepræsentant.

Han har siden sin svendeprøve i 1995 været fagligt aktiv og altid kommet meget i ”kreds 10”, som han stadig kalder kredsen, der nu hedder Kreds København. Udover at det kræver ”en del fritid”, så er han glad for at være tillidsrepræsentant for de 16/17 svende, der er i Strømsted Stål og Fjernvarme.

- I mit lærefirma, Rørbyg, der var vi meget fagligt aktive. Så det er kommet ind

- Jeg stoppede i et andet firma, fordi der blev ansat en masse bulgarer, der ikke var organiseret. I Strømsted er alle medlem af fagforeningen. Det skal ikke være sådan, at nogle får et eller andet gratis forærende, som vi andre render og betaler for.

DEJLIGT AT FLYTTE SIG Morten har været på byggepladsen siden juni. Om få dage skal han efter fire måneder et nyt sted hen. Sådan kan han bedst lide det.

- Man kan jo se, at pengene ruller ind, hvis man flytter bilen hver dag 100 meter om morgenen, når man parkerer. Så er der 100 meter, man kan gå

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

Morten blev uddannet VVS-energimontør i 1995. Før det stod han i lære som svejser. Det betød, at han kunne få VVS-uddannelse på bare et år.

MED PÅ JOB

11

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

MED PÅ JOB

.C. Ørstedværket er fra 1920 og producerer H elektricitet og varme til København. Værket har en stor gaskedel og har tidligere fyret med kul og diesel. Ørsted, der ejer værket, vil installere to store elkedler og en elektrisk varmepumpe.

Der er fire store fjernvarmerør, der forsyner hele Amager med varme.

De er blevet skåret, flyttet og sat sammen igen.

Ballaststykkerne, som de store fjernvarmerør skal ligge indeni, når de sænkes i vandet, vejer 15 tons hver.

12

MED PÅ JOB

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

Det er hårdt for øjnene at svejse, fordi man konstant skal fokusere på et meget lille område.

hjem og måle op jo, siger han og griner, inden han kommer med en mere seriøs forklaring: - Jeg synes, det er rigtig dejligt, at man flytter sig. Jeg føler jo ikke, det er som at starte helt nyt arbejde. Det er det samme sjak og de samme gravefolk. Det er hele butikken, der faktisk rykker med.

HVIDE FINGRE OG DÅRLIGT SYN Selvom han er glad for jobbet og det med at kunne passe sig selv og sit arbejde uden en mester, der kigger ham over skulderen, er der også en bagside ved arbejdet.

- Jeg har hvide fingre (Raynauds syndrom, som man typisk får ved at arbejde med vibrerende maskiner, red.), jeg har ondt i ryggen, i nakken

og i knæene. Det er også hårdt for synet at være svejser, fordi du står og fokuserer på et meget lille område i lang tid ad gangen. Alle svejsere over 50 år har briller. Der er ikke en chance for, at jeg holder til pensionsalderen.

Du ser jo ikke nogen på en byggeplads, der er over 70 år.

Så er det vel godt, der er kommet tilbagetrækningsordninger?

- Det skulle være sådan, at vi kunne stoppe, når vi var 60 år. Ligesom med efterlønnen. Det er umuligt i dag. De huller, vi arbejder i her, er fine, fordi jeg har fået sat trappestiger i, og der er spunsvægge. Men når jeg eksempelvis arbejder ude ved Teglholmen, der skal du næsten være akrobat for at komme ned til rørene.

Vi mangler nogle unge mennesker til at lave fjernvarme.

Da vi nærmer os slutningen af interviewet, kommer Mortens mester Bjarne Olsen forbi med næste opgave. På den måde finder Morten ud af, at fra på mandag skal arbejdsdagen foregå på Vestre Teglgade.

- Så var det det for denne omgang, så bliver vores container flyttet over til vores depot derovre, siger han og peger.

Er det vemodigt, når I skal væk?

- Nej, det er dejligt nok. Så kommer pengene jo. Så er der akkordafslutning, griner Morten.

MED PÅ JOB

13

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

TIPS & TRICKS TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

U D R R E NÅ L L E Å P R E D J E B R A N E J E V VED Arbejder du i trafikken, for eksempel i forbindelse med udrulning af fjernvarmerør, så er der en hel del sikkerhedsforanstaltninger, det er vigtigt at have styr på. Det handler om, at du og dine kollegaer passer på hinanden – når I arbejder steder, hvor I er i en udsat position.

Her kommer nogle af de ting, du blandt andet skal være særligt opmærksom på ved arbejde på eller ved vejen. Vil du læse alle reglerne på området, kan du finde det på: Vejarbejde - bfa-ba.dk, eller ved at scanne QR-koden her:

1 14

TIPS & TRICKS

DER SKAL VÆRE EN AFMÆRKNINGSPLAN Hvis I arbejder på veje, cykelstier eller fortove, skal der være en afmærkningsplan. Det er entreprenørens opgave, at der bliver lavet en.

Og ikke mindst, at den bliver godkendt af den lokale vejmyndighed eller af politiet, alt afhængig af om det kræver ændringer i hastigheden, vejlukning eller omkørsel.

Afmærkningsplanen skal være tilgængelig på arbejdsstedet (Kilde: BFA).

2

OTTE FORSKELLIGE BESKYTTELSESNIVEAUER Man arbejder ud fra otte forskellige beskyttelsesniveauer, og med hvert beskyttelsesniveau følger en række sikkerhedsforanstaltninger. For eksempel indebærer niveau syv, at der også er et sekundært trafikværn. De forskellige beskyttelsesniveauer afhænger blandt andet af, hvilken type arbejde, der er tale om, hvor arbejdet udføres, trafiktætheden og tilhørende hastighedsniveau samt varigheden af det påtænkte vejarbejde (Kilde: BFA).

M SE MERE O DU KAN LÆ LLIGE DE FORSKE NIVEAUER S E S L E T T Y BESK R-KODEN: Q E G L Ø F VED AT

3

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

REFLEKTERENDE ARBEJDSTØJ Det er også vigtigt at være iklædt det rigtige arbejdstøj, særligt når man går og arbejder op og ned ad trafikken og derfor er særligt udsat. Reflekstøj inddeles grundlæggende i 3 klasser: - Klasse 1 reflekstøj: Vælges som minimum, hvis den omgivende trafik kører 30 km/t eller derunder - Klasse 2 reflekstøj: Vælges som minimum, når den omgivende trafik kører mellem ca. 30 og 60 km/t - Klasse 3 reflekstøj: Vælges, hvis den omgivende trafik kører over 60 km/t Et par yderligere råd er også vigtige at huske på: 1) Korrekt rengøring. Ingen eller forkert rengøring mindsker synligheden af tøjet. Det kan ikke nødvendigvis ses, medmindre man ser det belyst i mørke. Derfor er det utrolig vigtigt at følge producentens vejledning om rengøring og vask.

VED GRAVEARBEJDE Når der udføres gravearbejde, og hvor gravearbejdet udføres med anlæg, skal afstanden fra udgravningens kant til vejbanen som minimum være den samme som udgravningens dybde. Det er vigtigt, da vibrationer fra den forbikørende trafik kan være skyld i, at der sker skred i udgravningen.

4

2) Reflekstøj og svejsning. Når du benytter reflekstøj i forbindelse med svejsning, skal tøjet være brandhæmmende.

(Kilde: BFA)

(Kilde: BFA)

LUFTFORURENING FRA TRAFIK Hvis der er tæt trafik, hvor du arbejder, kan det være decideret sundhedsfarligt.

Det kan det på grund af udstødning og kulilte fra trafikken.

Det er arbejdsgivers pligt at måle på gasser og partikler, hvis der er mistanke om for store koncentrationer. Og ikke mindst at foretage de nødvendige foranstaltninger, der spænder lige fra en skærm mellem vej og arbejdssted til omlægning af trafikken eller at flytte arbejdstidspunktet til et tidspunkt, hvor der er mindre trafik.

5 TIPS & TRICKS

15

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

BOOTCAMP EN WEEKEND MED FAGLIG STOLTHED OG FÆLLESSKAB

Næsten 100 medlemmer af Blik og Rør Ungdom var samlet til dette års Bootcamp, som blev afholdt på TECHCOLLEGE i Aalborg.

En weekend med frivillig undervisning, hvor deltagerne fik en unik mulighed for at blive skarpere til deres fag, mærke fællesskabet og dyrke den faglige stolthed sammen med andre lærlinge, nyudlærte svende og gode kollegaer fra hele landet 👊🏼

Stilhed før stormen. Blik og Rør Ungdoms roll-ups stod snorlige, og fanen stod knivskarpt til åbningen af Bootcamp!

16

BOOTCAMP

FOTO

Noah Thilemann

- Unge har rigtig mange muligheder i dag. I kunne sikkert have valgt at bruge weekenden på mange andre ting. Men I har valgt det her fællesskab til. Det gør mig stolt! På vegne af fagforeningen. På vegne af faget og branchen, sagde forbundsformand Henrik W. Petersen, som var forbi for at holde en velkomsttale til åbningen af Bootcamp.

- Jeg håber, at I hver især får en fantastisk weekend. Det har vi alle – i fællesskab – et ansvar for at sikre. Tal med hinanden – også dem som du IKKE kender. Brug tiden fornuftigt. Vær nysgerrig på faget, dig selv og dine kollegaer. Sådan lød ordene fra formand Nicolai Krølbøll, da han bød velkommen til sine lærlingekammerater på Bootcamp.

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

Alle snakker om klima og den grønne omstilling. Her spiller energi og forsyning en helt afgørende rolle! Der skal sættes turbo på udrulningen af fjernvarme i Danmark. Men der er ingen fjernvarme uden dygtige VVS’ere.

Højt humør og god stemning hos de deltagere, der havde tilmeldt sig undervisning i varmepumpe og køleteknik.

Stor koncentration og detaljerigdom hos blikkenslagerne. På blik-holdet er der god mulighed for at finpudse detaljer, men mange blikkenslagerlærlinge bruger også Bootcamp til at blive endnu skarpere til svendeprøven

BOOTCAMP

17

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

Der var også undervisning i plastsvejs samt ventilation og ventilationsrens.

Blik og Rør Ungdom

@BlikRoer_Ungdom

18

BOOTCAMP

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er meget få kvinder i branchen. Derfor var det ekstra fedt, at der til dette års bootcamp var fem seje kvindelige lærlingemedlemmer, der deltog.

Nanna, Signe, Stine, Alberte og Laura er vigtige rollemodeller for andre unge kvinder i forhold til at gå den faglærte vej og vælge en teknisk erhvervsuddannelse – for eksempel et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen

90 medlemmer valgte frivilligt at bruge en weekend på at dygtiggøre sig inden for deres fag. Tusind tak for jeres deltagelse!

BOOTCAMP

19

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

TEKST

Maja Skov Vang FOTO

Michael Bo Rasmussen

EL U S K E S I B R E N N: N E E D L R G E V T ERE N I M O D S N MAND

V O L E V A H L A K S U "D V L E S G I D E R Æ V AT Å S G O – R E D E T S E ALL " E D J E B R A T I D Å P IE

Man skal selvfølgelig skelne mellem, hvem man er professionelt, og hvem man er privat.

Men min seksualitet er ikke privat for mig, men bare en stor del af den, jeg er, siger Glenn, der nyder at gå tur i den skov, der ligger tæt på hans lejlighed.

20

INTERVIEW

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

Den 20-årige blikkenslagerlærling har fået både positive og negative reaktioner, når han har fortalt om sin seksualitet. Alligevel kunne han ikke forestille sig at være andet end blikkenslager, og han kunne heller ikke forstille sig ikke at være åben om sin seksualitet.

INTERVIEW

21

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

Hvis du er bøsse, så har du slaskede arme, løse håndled og er ikke særlig stærk. Det er den slags fordomme, som Glenn Nikolajsen har mødt gennem sit liv.

Han er 20 år, blikkenslagerlærling og biseksuel. Og så indrømmer han, at han faktisk ikke er særlig stærk.

- På den måde lever jeg meget godt op til fordommene, griner han og vifter med sine arme, inden han tilføjer: - Men det behøver man heller ikke at være i branchen. Jeg kan løfte det, jeg skal løfte, og ellers findes der hjælpemidler og en masse tricks. At være en dygtig blikkenslager eller VVS’er afhænger ikke af, hvor stærk man er, fortæller Glenn, som Fagbladet Blik & Rør møder i hans lejlighed i Dronninglund i Nordjylland.

Jargonen kan være hård i håndværkerbranchen. Det mærkede han også, inden han ”kom ud”, som han kalder det. Det gjorde han efter et halvt år som lærling.

I den periode har han mødt blandede reaktioner fra kollegaer i branchen. En ønskede ikke at høre om en date, som Glenn havde været på med en mand.

En anden var bange for, at Glenn ville lægge an på ham, og en helt tredje fortalte, at han syntes, det var ok, når to piger holdt i hånden. Men når to drenge gjorde det, var det ”for meget”.

Men reaktionerne betyder ikke, at Glenn ville ønske, han havde valgt en anden karriere.

- Nej slet ikke. Jeg er meget glad for at være blikkenslager. For mig er det dét fag, der indenfor håndværksfagene er det mest kreative. Jeg får lov til at arbejde med rør, inddækning og blik, og jeg har også været med til at lave et lille kobbertag.

- Og så er jeg meget sjældent hjemme hos hr. og fru Danmark, der kan stå og 22

INTERVIEW

lenn Nikolajsen vil gerne vise, at der er plads til alle i blikkenslagerfaget.

G Han har indtil nu ikke mødt andre bi- eller homoseksuelle i faget.

kigge én over skuldrene. Jeg er derimod ofte på store byggepladser og i industriområder, hvor vi arbejder med store rør.

JEG HAR IKKE BRUG FOR HÅNDTRYK Entusiasmen for faget er tydelig. Og Glenn fortæller også, at der er mange kollegaer, der har reageret positivt, når han har fortalt om sin seksualitet.

- Men man skal huske, at jeg arbejder i det mørke Vendsyssel, hvis jeg selv skal lufte mine egne fordomme, siger han og henviser til, at der ikke bliver talt om store følelser på jobbet.

- Ej jeg arbejder sammen med enormt dygtige og gode svende, som jeg har en rigtig god jargon med.

Hvordan skal man som kollega reagere, hvis det stod til dig?

- Bare sådan med et ”ok”, siger han og trækker på skuldrene.

- Jeg har jo ikke brug for, at folk skal give mig et håndtryk og siger ”ej hvor fedt”.

Og jeg vil faktisk sige, at de fleste svende har været sådan ”det er da bare ok”.

Må man være nysgerrig omkring din seksualitet?

- Ja man må altid stille spørgsmål. Jeg er en åben bog. Og hvis man forstår hinanden, så tror jeg også, der er en større respekt for hinandens forskelligheder.

MIN SEKSUALITET ER IKKE PRIVAT Hvorfor fortæller du åbent om din seksualitet. Ville dit arbejdsliv ikke være nemmere, hvis du bare holdt det for dig selv?

NR. 6 NOVEMBER 2023

RNE E G L I V G JE , AT DU E L L Æ T R FO MAND E R D N I M IKKE ER RKER, Æ V D N Å ELLER H HOMOR E U D I FORD UEL. S K E S I B ELLER

FAGBLADET BLIK&RØR

Der er nok de færreste håndværkere, der havde valgt en lyserød mobiltelefon, som Glenn. – Jeg får en del løftede øjenbryn, når jeg tager den frem, siger han.

I folkeskolen blev Glenn mobbet for sin seksualitet, og han har også måttet lægge øre til en del i branchen. – Jeg får som regel lyst til at tage dialogen, når nogle reagerer negativt, siger han.

ANERKENDELSE OG ROS Udover at fortælle om sin seksualitet til fagbladet, har Glenn også fortalt om det til arrangementer i Blik og Rør Ungdom, ligesom ungdomsorganisationen lavede et Facebook-opslag med Glenn i forbindelse med dette års Copenhagen Pride Week.

- Selvfølgelig skal man skelne mellem den, man er professionelt, og den man er privat. Men jeg vil gerne kunne fortælle på jobbet, hvis jeg har problemer med en kæreste, ligesom de kan have med deres kærester og koner. Min seksualitet er ikke privat for mig, men bare en stor del af den, jeg er.

Glenn lægger ikke skjul på ”hvem han er”. Han er eksempelvis sådan en, der har valgt, at hans helt nye mobiltelefon skal være lyserød.

Og på den måde har Glenn stort set altid stået ved sig selv.

Han er vokset op i Varde. Og det var allerede som 11-12-årig, at Glenn blev klar over, at han var biseksuel. Et par år senere fortalte han det til sin familie og nogle fra klassen. Forældrene var meget forstående. Sådan var det ikke i klassen.

- Jeg begyndte at blive mobbet lidt for min seksualitet.

Men jeg kunne for det meste bare trække på skuldrene.

- Jeg fik sindssygt mange positive reaktioner på det opslag.

Det er så dejligt. Også fra den ældre generation. Det lægger jeg altid mærke til først, fordi det tit er dem, der er mest fordomsfulde. Da der en måned senere var Bootcamp, var der en af underviserne, der fortalte, at de havde talt om opslaget på lærerværelset, og at de synes, det var pissefedt.

Er det derfor, du står frem? Så du kan være et slags forbillede for andre?

- Ja 100 procent. Det skal opfattes som en åben invitation til andre om at komme ind i faget. Jeg vil gerne fortælle, at du ikke er mindre mand eller en dårligere håndværker, fordi du er homo- eller biseksuel. Du skal i det hele taget have lov at være dig selv alle steder – også på dit arbejde. Det er bare sådan, du får det fedest på jobbet.

Håber du, der er flere, der tør fortælle om deres seksualitet, når de hører dig fortælle om det?

- Ja. Man skal have lov til at være sig selv, og hvis det så er ham den langhårede, 20-årige, der skal prædike om det, er det superfint for mig.

INTERVIEW

23

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

100 år med oplysning til folket

Vær med til at fejre AOF’s jubilæum den 9. januar 2024!

24

MED PÅ JOB

NR. 6 NOVEMBER 2023

VÆRD AT VIDE

FAGBLADET BLIK&RØR

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

DET SKAL I VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ, NÅR I LAVER EN APV En APV er med til at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø. Det er arbejdsgivers ansvar, at den bliver lavet i fællesskab med de ansatte.

APV er en forkortelse for en arbejdspladsvurdering. Formålet med den er, at I gennemgår, hvilke problemer, der er med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Og om der er særlige risici, I skal være opmærksomme på.

Det er altså også en slags risikovurdering af det arbejde, I foretager - og af arbejdspladsen, I går på.

I APV’en kan I for eksempel kortlægge, hvornår I oplever, at arbejdet er hårdt eller belastende. Om I mangler uddannelse, maskiner og værktøj. Og hvilke personlige værnemidler, der skal stilles til rådighed for at sikre et godt arbejdsmiljø.

HVILKE KRAV ER DER TIL APV’EN? APV’en skal være skriftlig og skal være tilgængelig på virksomheden og byggepladsen, både for medarbejdere, virksomhedsledere og Arbejdstilsynet APV’en skal justeres, hvis der er nye risici – for eksempel når I får nye maskiner eller indfører nye arbejdsmetoder.

APV’en skal dog minimum opdateres hvert 3. år. Det er arbejdsgivers ansvar, at der bliver lavet en APV. Som regel bliver den lavet i fællesskab mellem lederen, arbejdsmiljørepræsentanten og de ansatte.

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER ER OFTEST EN DEL AF LØSNINGEN Når I kortlægger problemerne med arbejdsmiljøet, skal I også finde løsninger. De mest effektive løsninger er dem, hvor flere medarbejdere er dækket ind – også kaldet de kollektive løsninger.

Men løsningen kan eksempelvis også være personlige værnemidler.

Inden for VVS- og skorstensfejerfaget bærer man ofte tungt værktøj, og der er risiko for at tabe det over fødderne.

Ofte vil man også færdes i områder, hvor der er risiko for at træde på skarpe genstande, som for eksempel gamle søm. I begge risikotilfælde vil et egnet personligt værnemiddel være sikkerhedssko. Det er vanskeligt at komme uden om inden for vores fag. Der er ikke rigtig nogle alternativer, da det man forebygger, er uforudsete hændelser, som man i sagens natur ikke kan planlægge sig ud af. Og hvis man alligevel finder sådanne alternativer – så skal de fremgå af APV’en.

FAKTA FIRE GRUNDLÆGGENDE FASER: APV’en skal gennemgå fire grundlæggende trin, der både kortlægger problemerne, hvad der er skyld i dem, og hvordan I løser og følger op på dem.

Fire spørgsmål indkredser, hvad formålet med hvert trin er: Hvilke PROBLEMER er der med arbejdsmiljøet?

Hvad er ÅRSAGERNE til problemerne?

Hvordan LØSER vi problemerne?

Og OPFØLGNING: Har vi gjort, som vi aftalte?

Og virker det?

EN SKABELON FOR APV’EN BFA Bygge & Anlæg har lavet et skema, man i VVS-virksomheder kan tage afsæt i, når man skal lave en APV.

NDE DU KAN FI VED AT SKEMAET ODEN HER: R-K SCANNE Q

VÆRD AT VIDE

25

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

SYNES DU, DET KAN VÆRE UOVERSKUELIGT AT FINDE EFTERUDDANNELSESKURSER ONLINE? VI HAR SAMLET EN OVERSIGT TIL DIG HER Der findes flere grunde til, at det kan virke uoverskueligt at finde det rigtige kursus. Med det online kursuskatalog får du nemt overblik over, hvilke kurser der udbydes. Det gør det helt simpelt at finde et kursus, der er relevant for dig.

Vi har her udvalgt tre kurser, der måske kunne være noget for dig.

EN SCAN KOD ELE OG SE H T FOR KATALOGE NELSE AN EFTERUDD HER

1

PLASTSVEJSNING Med kurser i plastsvejsning kan du blandt andet udføre plastsvejsning på rørsystemer og extrudersvejsning, muffesvejsning og svejsning af elmuffer, anboringsbøjler og krympemuffer i plast. Du vil også få færdigheder i at redegøre for relevante sikkerheds- og miljømæssige forhold og krav, der kan være i forbindelse med arbejdet.

26

EFTERUDDANNELSE

GAS A+B FORBEREDENDE Med kursus i gas får du blandt andet færdigheder i at kunne anvende relevant måleudstyr ift. gældende myndighedsregler og apparatvejledninger, og du vil kunne udføre kontrol af godkendelsesog installationsforhold i forbindelse med opstart af gasfyrede kedelanlæg. Du vil også lære at kontrollere indstillingen af reguleringsudstyr for brænder-, varmeog varmtvandsfunktion.

2

3 TAGRENDER, NEDLØB OG HÆTTER Blikkenslagerkurset i tagrender, nedløb og hætter giver dig blandt andet viden om love og regler på området, og så får du færdigheder i at udforme egne tegninger, beregninger og udfoldninger for at kunne fremstille og montere runde, halvrunde og firkantede emner såsom udluftningshætter eller svanehalse i tyndplade. Du vil også få færdigheder i at vejlede kunder om valg af materiale.

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

MEDLEMSFORDELE

TEKST

Maja Skov Vang

ER DU KLAR? NU ER DER LODTRÆKNING TIL FORBUNDETS FERIEBOLIGER Om du trænger til en på opleveren i London, solbadning i Malaga eller vandreture på Bornholm, så er det nu, du skal være klar på tasterne. Lodtrækningen om Blik- og Rørarbejderforbundetsferieboliger er netop startet.

Sommerhuset i Blokhus har med sine otte sengepladser god plads til den store familie. Du kan nyde den smukke natur og kridhvide sandstrand få hundrede meter fra huset.

Holder du ferie i lejligheden i Toscana, får du smuk udsigt og adgang til en stor, lækker pool.

Lejligheden i Malaga har i sommermånederne adgang til hele tre pools.

Er du mere til sand under tæerne, så er der kun få minutters gang til stranden.

DEN 20. NOVEMBER KLOKKEN 10:00 BLEV DER ÅBNET FOR LODTRÆKNINGERNE TIL UGERNE I HØJSÆSONEN FRA MAJ TIL AUGUST 2024.

DU KAN LEJE FERIEBOLIGER I: Barcelona / Berlin / Blokhus / Bornholm / London / Malaga / Sdr. Fjand / Toscana / Tønder

Du indsender dine ønsker ved at gå ind på blikroer.dk/ferie og udfylde formularen.

Lodtrækningen slutter den 18. december klokken 10:00 Alle modtager besked om, hvorvidt de har fået opfyldt deres ønske eller ej i starten af januar. De medlemmer, der har fået opfyldt deres ønske, vil samtidig modtage information om ferieboligen og betingelser for betaling.

MEDLEMSFORDELE

27

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

:

PIL S D U T Y N

R E D J E B R A R Ø R G BLIK- O IL V T E D N FORBU E R D E B R O F E P M Æ K A M I L K E D IN TEKST

Jonathan Roed Kirkedal og Maja Skov Vang

Henrik W. Petersen tog til Christiansborg for at aflevere udspillet til de relevante folketingspolitikere.

Træthed, hovedpine og større risiko for luftbårne sygdomme er blot nogle af konsekvenserne ved dårligt indeklima.

28

ET BEDRE INDELKIMA

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

Indeklimaet er for dårligt i over halvdelen af klasselokalerne og daginstitutionerne i Danmark. Det er en af årsagerne til, at Blik- og Rørarbejderforbundet lancerer udspillet ’Vejen mod et bedre indeklima’.

Udspillet indeholder blandt andet fem konkrete anbefalinger til, hvad politikerne på Christiansborg kan gøre for at skabe et bedre indeklima.

I over halvdelen af landets daginstitutioner og klasselokaler er mængden af CO2 højere end Arbejdstilsynets grænseværdier.

Det viser undersøgelser fra Rådet for Grøn Omstilling fra 2023 og Masseeksperimentet fra 2021.

Det går ud over børnenes trivsel og indlæring, og det forhøjer risikoen for luftbårne sygdomme for blot at nævne nogle af konsekvenserne.

ST TIL AT HAR DU LY , UDSPILLET E L E H E S LÆ ANNE KAN DU SC HER QR-KODEN

Det mener Blik- og Rørarbejderforbundet ikke, man kan byde hverken børnene eller personalet. Derfor lancerer forbundet udspillet ”Vejen mod et bedre indeklima”.

I udspillet kommer forbundet blandt andet med 5 anbefalinger til, hvad politikerne på Christiansborg kan gøre for at sikre et bedre indeklima i skoler og daginstitutioner.

DE FEM ANBEFALINGER ER: S til krav om kommunale handleplaner I ndfør lovkrav om maksimalt CO2-indhold i alle offentlige bygninger I ndfør krav om handepligt, hvis indeklimaet er utilfredsstillende S tyrk den lovpligtige kontrol, vedligehold, dimensionering og rensning af ventilationsanlæg og -kanaler S tyrk tilsynet med undervisningsmiljøet

”VI KAN IKKE VENTE LÆNGERE” Forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen er klar i spyttet, når han skal forklare, hvorfor forbundet har lanceret indeklimaudspillet:

- Når vi lancerer udspillet, handler det først og fremmest om, at det er vores børn, der til dagligt betaler prisen for et dårligt indeklima. Der er ikke sket en udvikling til det bedre i årevis, og de politiske tiltag er fraværende. Vi mener ikke, at vi kan vente længere med at stille krav til politikerne. Vi kan se fra Sverige, at det virker at have lovkrav og få foretaget de nødvendige investeringer.

I Sverige er luftkvaliteten god i 84 procent af klasselokalerne. Og landet har obligatorisk kontrol af ventilation i skolerne hvert 3. år.

Henrik W. Petersen påpeger også, at investeringer i bedre luftkvalitet faktisk har en samfundsøkonomisk gevinst på sigt.

- Et bedre indeklima har stor betydning for klodens klima, da det vil spare på bygningernes CO2-udslip. Samtidig er der en påvist sammenhæng mellem dårligt indeklima og sygefravær både blandt børn og personale. Det betyder, der er en stor økonomisk gevinst ved at sygefraværet mindskes.

NYE OG VEDLIGEHOLDTE VENTILATIONSANLÆG Et bedre indeklima og moderne og servicerede ventilationsanlæg hænger unægteligt sammen, forklarer forbundsformand Henrik W. Petersen.

- Det er blandt andet ved at stille krav om, hvor højt CO2-niveauet må være i alle daginstitutioner og klasselokaler, der suppleres med lovpligtig rensning af ventilationsanlæg, at vi kommer en stor del af problemet til livs, siger forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen

ET BEDRE INDELKIMA

29

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

TEKST

Maja Skov Vang

E Y N N E D R E V I L B N A L I SÅD T E L A T F A T S ASBE D E H G I VIRKEL E N R E S D A L P E G G Y B Å P Der er afsæt 20 millioner kroner i aftalen til initiativer, der skal medvirke til at færre udsættes for asbest.

30

ASBEST

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

En arbejdsgruppe, som Blik- og Rørarbejderforbundet har været en del af, har fået til opgave at komme med bidrag til, hvordan en autorisationsordning for asbestarbejde bør se ud.

Der var jubel i Blik- og Rørarbejderforbundet, da autorisationsordningen for asbestarbejde blev en realitet i marts 2023 som et led i den nye arbejdsmiljøaftale. Det blev på sin vis en kulmination af forbundets mangeårige kamp for at sikre, at færre skal udsættes for asbest.

Ifølge Allan Snitker har der været enighed i arbejdsgruppen om den del, som betyder, at dem, der arbejder med at fjerne asbest, får en særlig uddannelse.

Det har også været enighed om, at virksomheder, der arbejder med asbestsanering, skal have et kvalitetsledelsessystem.

Efter aftalepartierne med beskæftigelsesminister Ane Halsboe- Jørgensen (S) i spidsen kunne præsentere aftalen for rullende kameraer, var der stadig meget arbejde tilbage, før medlemmerne får gavn af de politiske beslutninger. Det forventes, at ordningen først kan træde i kraft januar 2025.

- Det er en slags kontrolsystem eller en tjekliste, som virksomhederne kan bruge til at sikre sig, at de har været alle procedurer igennem – for eksempel i forhold til slutrengøring efter en sanering, hvor vi ofte ser, at det halter.

Siden marts i år har en arbejdsgruppe, der består af lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden bidraget med, hvordan det, som politikerne har besluttet, kan forenes med praksis. Det er Arbejdstilsynet, der har inviteret og sekretariatsbetjent gruppen. Arbejdsgruppen har netop afsluttet deres arbejde.

På lønmodtagersiden har Blik- og Rørarbejderforbundet været repræsenteret af Allan Snitker, der er arbejdsmiljøkonsulent i forbundet. Han fortæller, hvad der har været vigtigt for Blik- og Rørarbejderforbundet i forhold til den nye autorisationsordning.

- Vi skulle gerne komme derhen, hvor det bliver meget tydeligt, hvem der må håndtere asbest og ikke mindst, hvem der ikke må håndtere asbest. Og dem der ikke må det, er almindelige håndværkere uden en asbestuddannelse.

Arbejdsmiljøkonsulenten fortæller, at der også har været enighed om, at alle virksomhederne skal have en fagligt ansvarlig medarbejder.

- At asbestsaneringsarbejdet bliver lagt i meget faste rammer, er underlagt kontrol og procedure, samt at der er tilknyttet et fagligt ansvar, er med til at sikre, at saneringsarbejdet udføres ordentlig.

STRAF FOR IKKE AT LEVE OP TIL KRAV Et andet område, som Allan Snitker påpeger som meget vigtigt, er, at asbestsaneringsvirksomhederne kan få fjernet deres autorisationsordning.

- Det har været vigtigt for os, at autorisationsordningen kan fratages fra de virksomheder, der ikke lever op til kravene. Der er brodne kar i branchen i dag, og dem skal vi gerne af med, når vi får indført en autorisationsordning. Vi håber, at ordningen for det første med-

fører, at håndværkerne ikke udsættes for asbest, men også at praksis bliver så god, at vores medlemmer kan have tillid til, at de virksomheder, der sanerer for asbest, også gør det korrekt.

- Vi forventer et stærkt myndighedssamarbejde, der gør, at Arbejdstilsynet efter tilsynsbesøg underretter Sikkerhedsstyrelsen, når en asbestsaneringsvirksomhed ikke lever op til de krav, der bliver stillet.

Allan Snitker påpeger, at den nye aftale skal ses i sammenhæng med den asbestbekendtgørelse, der trådte i kraft i juni 2023. Bekendtgørelsen betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet har fået en ny mulighed for at give bøder på 10.000 kroner til de virksomheder, der ikke anmelder asbestarbejde.

- Alt i alt betyder det, at det kan få større konsekvenser for både bygherre og asbestsaneringsvirksomhederne, hvis ikke de overholder kravene. Om konsekvenserne er store nok, det er vi naturligvis villige til at se på hen ad vejen, bemærker Allan Snitker.

Arbejdsgruppen har mødtes tre gange, inden deres bemærkninger blev sendt til og godkendt af Arbejdsmiljørådet. Det er nu både Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen, der skal skrive udkast til regelændringer.

Selvom der er indgået en politisk aftale, skal aftalen stemmes igennem af Folketinget. Det er planen, at den bliver det i løbet af foråret 2024.

ASBEST

31

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

NOSTALGI

TEKST

Jonathan T E K S T Roed Kirkedal

FJERNVARME I DANMARK

Jonathan Roed Kirkedal

Danmarks første fjernvarmeværk blev opført i 1903, og man kan roligt sige, at der er sket meget siden dengang. Fagbladet Blik & Rør bringer her et indblik i, hvordan både fjernvarmeværker har forandret sig over de år, hvor fjernvarmearbejdet har skiftet karakter – og ikke mindst, hvordan oliekrisen i 70’erne for alvor satte skub i fjernvarmeudrulningen.

1903

Sådan så den 60 meter høje skorsten på Frederiksberg Forbrændingsanstalt ud.

FREDERIKSBERG FORBRÆNDINGSANSTALT – DANMARKS FØRSTE FJERNVARMEVÆRK På Frederiksberg, på hvad der i dag hedder Stæhr Johansens Vej, blev Danmarks første fjernvarmeværk etableret. Det var en måde, hvorpå man kunne håndtere den stigende mængde affald, man efterhånden ikke vidste, hvordan eller hvor man skulle komme af med.

Varmen fra værket blev i form af damp ført igennem tunneler til hospitalet, sygehuset og børnehjem. På hospitalet blev dampen desuden brugt til at desinficere madrasser og operationsudstyr, hvilket højnede hygiejnestandarden betragteligt.

Man brændte dengang alt lige fra tobak og bilbatterier til døde kæledyr, og det var alt sammen med til at give varme til samfundets syge og fattige.

Det var først fra 1966, at man begyndte at bruge fjernvarmen fra Frederiksberg Forbrændingsanstalt til opvarmning af private boliger (Kilde: Frederiksberg Forsyning).

32

NOSTALGI

Udsigten fra toppen af skorstenen.

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

NOSTALGI

1956-1957

EN BLIKKENSLAGER LÆGGER FJERNVARME Sådan så det ud i 1956-1957, da blikkenslager Preben Algot Roos lagde fjernvarme. Man kan roligt sige, at der er sket meget siden.

1979

LOV OM VARMEFORSYNING 30. maj 1979 blev ’Lov om varmeforsyning’ vedtaget, der blandt andet havde stor betydning for udbredelsen af fjernvarme i Danmark.

Fagbladet Blik & Rør skrev i den forbindelse også om den nye lov: - Varmeforsyningslovens opgave er at kortlægge den fremtidige varmeforsyning i hele landet, for derigennem at skabe en sammenhængende varmeforsyningsplanlægning med det formål, at formindske energiforsyningens afhængighed af olie.

1920

Det var altså oliekrisen, der virkelig satte en tyk streg under behovet for en ny lov om varmeforsyning.

H.C. ØRSTEDSVÆRKET I 1970 OG I DAG Værket blev oprindeligt opført i 1920 og er blevet udbygget af flere omgange. Det blev oprindeligt opført til at producere el til indbyggerne i København, hvorimod dets primære opgave i dag er at levere fjernvarme.

Igennem årene har både højden og antallet af skorstene varieret – som det fremgår af billederne, var der i 1970 syv skorstene, men i dag altså kun fire. I 1957 fløj et russisk fly ind i den højeste skorsten, og 18 passagerer og 5 besætningsmedlemmer omkom.

Kilde: Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltning og www.danskkulturarv.dk NOSTALGI

33

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

ÅRETS HØJDEPUNKTER:

TEKST

Maja Skov Vang

FLERE MEDLEMMER, MINDRE ASBEST OG ET RUNGENDE JA TIL OVERENSKOMSTERNE Slutningen af et år er altid en oplagt anledning til at se tilbage på de store begivenheder i året, der er gået. I Blik- og Rørarbejderforbundet har 2023 været året, hvor kampen for et asbestfrit Danmark er rykket lidt tættere på målstregen. Det har også været året, hvor forbundet har forhandlet nye overenskomster, der er kommet flere medlemmer til, og så har erhvervsskolerne endelig har fået flere midler.

1. MAJ-TALE: ”HVAD MED AT SPØRGE ARBEJDERNE?” Traditionen tro markerede Blik- og Rørarbejderforbundet Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj i hele landet med morgenmad, taler og optog med røde faner. Blandt talerne på FH Hovedstadens hovedscene i Fælledparken var forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen.

Han havde et forslag med til politikerne i Folketinget.

SIMON VANDT GULD TIL SKILLS Fire VVS-energispecialist-lærlinge konkurrerede i februar, da der var danmarksmesterskaber i Skills i Fredericia. Det blev 20-årige Simon Plauborg, der efter tre intense dage med at lægge gulvvarme og installere vand og bukke rør, kunne tage imod sin medalje fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

- Der vil nok også komme et vis pres på mig nu.

Det forpligter at være Danmarks bedste lærling, sagde Simon Plauborg, da han havde vundet.

34

ÅRETS HØJDEPUNKTER

- Politikerne har mange kreative bud på, hvordan vi får folk til at arbejde mere og længere. Nogle mere absurde end andre – for eksempel afskaffelse af en helligdag, forringelse af seniorpensionen, forringelse af dagpengesystemet, men jeg har sgu et forslag: Hvad med at spørge arbejderne?

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

ARBEJDSMILJØAFTALE GIVER FLERE MUSKLER TIL ARBEJDSTILSYNET Et bredt flertal i Folketinget blev den 30. marts enige om en arbejdsmiljøaftale til en værdi af 1,3 milliarder kroner.

Med den nye aftale får Arbejdstilsynet en stabil bevilling.

- Et godt arbejdsmiljø kræver blandt andet et kompetent Arbejdstilsyn med tilstrækkelige ressourcer. Det er faktisk en prioritering, som vores kongres har besluttet, at vi i Blik- og Rørarbejderforbundet skal arbejde for. Arbejdet for en fast bevilling til Arbejdstilsynet er en del af Blik- og Rørarbejderforbundets egen handlingsplan 2022-2026, og vi kan med arbejdsmiljøaftalen sætte et lille flueben her, sagde Stig Søllested, der er næstformand med ansvaret for arbejdsmiljø i Blik- og Rørarbejderforbundet.

FÆRRE SKAL UDSÆTTES FOR ASBEST Hvis der er et forbund, der har kæmpet utrætteligt i årevis for at færre udsættes for asbest, så er det Blik- og Rørarbejderforbundet. Derfor føltes det som en kæmpe sejr for forbundet, da autorisationsordningen for asbestarbejde blev en realitet den 30. marts som en del af Arbejdsmiljøaftalen.

- Så lykkedes det. Alle folketingets partier er lige blevet enige om en ny arbejdsmiljøaftale. Og med den er der nu sat dato på og penge af til en autorisationsordning på asbestarbejde.

Det har vi arbejdet for i mange år i Blik- og Rørarbejderforbundet. For når man arbejder med at fjerne asbest, så står

man med både beboernes og håndværkernes liv og helbred mellem sine hænder. Selvfølgelig skal det arbejde være underlagt autorisation og skrappere krav. Det bliver nu en realitet, og vi vil i Blik- og Rørarbejderforbundet følge det helt til dørs, indtil ordningen træder i kraft, lød det fra forbundsformanden.

Autorisationsordningen, der forventes at træde i kraft 1. januar 2025, betyder blandt andet, at virksomheder, der arbejder med asbest, skal have en autorisation.

Få uger efter aftalen om autorisationsordningen blev der enighed i beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet om en strammere asbestlovgivning.

I juni blev asbetsdirektivet endeligt vedtaget af Ministerrådet, Europakommissionen og Europa-Parlamentet. Det betyder blandt andet, at grænseværdien på 10.000 fibre per kubikmeter sænkes til 2.000 fibre per kubikmeter efter en overgangsperiode på seks år. Den danske grænseværdi er på nuværende tidspunkt på 3.000 fibre per kubikmeter.

ÅRETS HØJDEPUNKTER

35

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

STIGNING AF MEDLEMMER OG TILLIDSREPRÆSENTANTER Mens store dele af fagbevægelsen oplever medlemstilbagegang, blev 2023 året, hvor der for niende år i træk var medlemsfremgang i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Halvvejs inde i året kunne forbundsformand Henrik W. Petersen melde om en medlemsfremgang af faglærte på 1,97 procent siden nytår.

Det blev også året, hvor der var flere tillidsrepræsentanter blandt medlemmerne ude på arbejdspladserne end nogensinde. Faktisk har forbundet oplevet en stigning på over ti procent i antallet af tillidsrepræsentanter de seneste år.

ET RUNGENDE JA TIL OVERENSKOMSTERNE 81,8 procent af medlemmerne stemte den 12. april ja til den nye VVS-overenskomst. Det betød et ja til blandt andet to procent mere arbejdsgiverbetalt pension, 100 procent løndækning ved efteruddannelse og en styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle.

Forhandlingerne var allerede inden, at de for alvor gik i gang i januar 2023 blevet spået til at blive de sværeste nogensinde, dels på grund af rekordhøj inflation, dels på grund af manglen på arbejdskraft.

Men det lykkedes som bekendt Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne at indgå en aftale på vegne af cirka 9.000 VVS’ere natten til lørdag den 11. marts.

- Det har været hårde og lange forhandlinger på baggrund af en kompleks økonomisk situation.

Derfor glæder jeg mig på medlemmernes vegne over, at vi nu har landet en aftale, som sikrer dem de næste par år. Det er en aftale, der indeholder både pris- og satsstigninger og gode tekster, som sikrer medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, sagde forbundsformand Henrik W. Petersen dengang.

36

ÅRETS HØJDEPUNKTER

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

ÅRSMØDE OG NY UNGDOMSFORMAND MED STORE AMBITIONER En weekend i maj var 70 lærlinge og nyudlærte svende samlet i Svendborg til Blik og Rør Ungdoms årsmøde. Det var her, der blandt andet blev valgt medlemmer til Landsudvalget og ny ungdomsformand.

Det blev den tidligere næstformand 24-årige Nicolai Krølbøll fra Kreds Sydjylland-Fyn, der fremover skal stå i spidsen for lærlinge i hele landet. Han overtog posten fra Daniel Arildslund. Krølbøll talte med fagbladet efter valget om sine ambitioner:

!

G I L E D N E

- Der er mange ting, som jeg virkelig brænder for. En af tingene er, at vi skal have flere faglige meningsdannere. I den politiske debat og i medierne tales der alt for ofte om de akademiske uddannelsers behov og alt for lidt om erhvervsuddannelserne.

TIL R E N O I L 900 MIL NE R E L O K S VERVS

ERH

Det vakte glæde i Blik- og Rørarbejderforbundet, da regeringen i forbindelse med finanslovsudspillet præsenterede planer om at afsætte 900 millioner kroner årlig til erhvervsuddannelserne. Der er ingen tvivl om, at forbundsformanden, der rettede en tak til Lærlingeoprøret, mener, at pengene er tiltrængte.

- I over et år har gode, stærke kræfter fra Lærlingeoprøret kæmpet for at få ørenlyd på Christiansborg. Sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet har de råbt højt om slidte lokaler, gammelt værktøj og mangelfulde lærerkompetencer ude på skolerne. Så det er i den grad nødvendigt, at der endelig sker noget, ikke mindst i lyset af, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft til den grønne omstilling, lød det fra Henrik W. Petersen.

ÅRETS HØJDEPUNKTER

37

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

E R I F E T D N E S R R E E T T F E MES Å P E R E J E F S : N G E N T A S G R N E SKO Å P E S L E N N A D UD

E G G I K L A K S I "V " N E D I T M E R F UD I TEKST

Maja Skov Vang FOTO

Jonas Krøner

38

FEJERNES SIDER

Der bliver færre og færre brændeovne i storbyerne. Og hvad gør man så, når man er skorstensfejer? For Skorstensfejervæsenet i København har det betydet, at svendene skal oplæres i at montere og servicere varmepumper.

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

De fire svende: Mathias Skov-Jensen, Daniel Alberg, Jakob Fog Larsen og Henrik Tejnø foran lokalerne i en baggård i Valby, hvor Skorstensfejervæsenet København har holdt til siden 1980’erne.

FEJERNES SIDER

39

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

I 14 dage måtte skorstensfejermestrene Henrik B. Jensen og Henrik Louie Jensen fra Skorstensfejervæsenet i København undvære fire ud af ti svende. Årsagen var, at de havde sendt dem på efteruddannelse, så de kunne lære at montere og servicere varmepumper, et såkaldt F-Gas 2-kursus med fokus på luft-luft varmepumper. Det er egentlig ikke, fordi virksomheden på nuværende tidspunkt monterer varmepumper, men Henrik B. Jensen ser mere efteruddannelsen som en investering i fremtiden.

- Vi har været gode til de seneste år at videreuddanne os, især indenfor ventilationsområdet. I byområderne, der mærker vi en lille form for afmatning på grund af nedlæggelse af brændeovne, og derfor bliver vi nødt til at se, hvordan vi kan bruge vores fag i fremtiden.

BOMBET OG ØR En af de fire svende, der var med på kurset, var Henrik Tejnø - en erfaren skorstensfejer, der blev udlært i 1986.

Han var glad for at komme på efteruddannelse, selvom han synes, det kan være svært at sidde stille en hel dag.

bombet og ør i hovedet, når man kom hjem om eftermiddagen.

Det er på en helt anden måde, end når man har haft en almindelig arbejdsdag, som jo kører mest på rutiner, fortæller den 56-årige mestersvend.

Med til kurset følger et certifikat, som kræver en eksamen, og Henrik Tejnø indrømmer, at det ikke var uden sommerfugle i maven, at han gik til den.

- Teorien var stram. Vi fik nogle ting at vide, som vi ikke har pillet ved før. Og det får man ind i hovedet på to uger, og så skal man kunne tingene til eksamen om fredagen. Jeg var lidt anspændt, men det skal man også være.

Svendene fik fuld løn under kurset.

- Jeg ville jo nok betænke mig lidt ved at skulle gå ned i løn for at tage et kursus, som både er i min og firmaets interesse.

Det blev forhandlet ind i de nye overenskomster, at der fra første september er fuld løndækning under efteruddannelserne, hvor det tidligere var 85 procent af lønnen, man fik dækket.

- Den var også hårdt, fordi man får så mange nye ting i hovedet. Man var helt

STOR UDSTYRSPAKKE Det er ikke kun selve kurset og svendenes arbejdstid, som har kostet virksomheden penge. For at de kan blive godkendt i KMO (Kølebranchens Miljøordning), skal svendene også have en stor udstyrspakke med det rigtige værktøj.

- Men vi mener, det er en god investering at sende folk afsted. Vi tror på, at det er givet godt ud.

Noget tyder på, at Henrik B. Jensen har ret.

- Vi kan høre på vandrørene allerede nu, at der er folk, som er interesserede i, at vi kommer og servicerer i nogle af haveforeninger i København. Ligesom vi skal installere nye anlæg i sommerhuse, der er ved at blive bygget. Varmepumpeområdet sammen med hele ventilationsrensnings-området, som vi også sætter store kræfter ind på, gør, at vi er ret optimistiske om fremtiden.

EKSPERTER I AT OPVARME HUSE Giver det mening, at det er jer som skorstensfejere, der skal montere varmepumper?

- Ja, det synes jeg da. Vi har altid haft noget at gøre med opvarmning af huse.

Så det ligger vel passende også til vores fag, fortæller Henrik Tejnø.

Mesteren supplerer: - Da folk havde oliefyr, der havde vi også en uddannelse i at måle oliefyr.

Det var en del af vores uddannelse at tage målinger af, hvordan oliefyret kørte. Og det ligger tæt op ad det her.

Henrik B. Jensen og hans mesterkollega nøjes ikke med kun at sende de fire svende, der allerede har været afsted nu på kursus:

Mester Henrik B. Jensen (yderst til venstre) med de fire svende, som han sendte på kursus: Mathias Skov Jensen, Daniel Alberg, Jakob Fog Larsen og Henrik Tejnø.

40

FEJERNES SIDER

- Planen er, at vi vil have et hold afsted hvert år.

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

Henrik Tejnø var nervøs, inden han skulle til eksamen, som alle fire svende bestod.

FEJERNES SIDER

41

interen v le e h t a b ra få g o , rt o K s Benyt dit Plu NR. 6 NOVEMBER 2023

rs Shop alt indenfor sneake rtssko spo øj, rtst spo , les sty og d og tilbehør hos adidas me rabat.

PlusMode. ando, Få rabat på gavekort til Zal og salg ud ni ove t de g bru og et and og sko kampagner på tøj, s. nd bra e fra flere tusind

25 %

10 %

PlusHerretøj.

PlusFritid.

såsom Shop populære brands JBS på og e iqu rtin Ma , rgh be Lind gte val ud i og k toejeksperten.d r. ove t de butikker lan

4%

mpe I Friluftsland finder du et kæ styr ud og ing dn klæ be af g udval ns de ver af le til friluftslivet fra nog ds. ran orb do førende out

PlusBriller. tilbud, Benyt alle Synoptiks gode ni. På ove at rab rt sKo Plu % og få 5 % på 20 du ikke nedsatte varer får normalprisen.

5-20 %

PlusPolo. t sporty U.S. Polo Assn. forener de klassiske fra alt i de ere istik sof t og de og ler kjo poloer og skjorter til stilfuldt overtøj.

9%

30 %

Skal du have en ekstra julegave i år?

Spil med i PlusKort julekalenderen fra 1. december og frem til jul, og vind skønne præmier fra PlusKorts samarbejdspartnere. Åbn lågen, svar rigtigt på spørgsmålet, så er du med i dagens lodtrækning. Samtidig, samler du lodder og øger chancen for at vinde årets hovedpræmie - et gavekort til Apollo Rejser på 20.000 kr.

PlusKort donerer 1 kr. pr. deltager i julekalenderen til Dansk Folkehjælps Julehjælp, så spil med og støt samtidig en god sag.

Tilmeld dig nu!

på pluskort.dk

PlusSport.

rt.dk

ngelser for rabataftalerne taftaler. Læs vilkår og beti trykfejl og ændrede raba

lusko – se alle rabatterne på p

Der tages forbehold for

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 6 NOVEMBER 2023

FAGBLADET BLIK&RØR

KONTAKTSIDEN

HVEM ER HVEM BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET

KREDS SYDJYLLAND - FYN

KREDS NORD MIDTJYLLAND

KREDS SJÆLLAND BORNHOLM

KREDS KØBENHAVN

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

MIDDELFART

AALBORG

ROSKILDE

KØBENHAVN

ÅBNINGSTIDER: Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00

KONTORTID: Man-tors Fredag

ÅBNINGSTIDER: A-KASSEN: Man til ons 10.00 - 12.00.

Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.

ÅBNINGSTIDER: Man - ons Tors Fre

FORBUNDETS DAGLIGE LEDELSE Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Sekretariatschef: Kiki Jano Nielsen Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk

FAGLIGT SEKRETARIAT Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk Journalist og kommunikationskonsulent: Maja Skov Vang Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler Mia Julie Simonsen Direkte: 36383633 mjs@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler Marlene Skou Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk kl. 8.00 - 16.00 kl. 8.00 - 13.00.

Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofod Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Regnskabsmedarbejder: Helle Terkelsen Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk

ODENSE

Kanalvej 154Y 5000 Odense C ÅBNINGSTIDER Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.

Studentermedhjælper: Josefine Theill Macfarlane Mobil: 51 56 17 02 jtm@blikroer.dk Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk

Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk

VIBORG

Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10 ÅBNINGSTIDER: Man til ons kl. 10.00 - 13.00

Grønnegade 14 4000 Roskilde.

Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk

Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk Faglig medarbejder: René H. Larsen Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk

NÆSTVED

Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER: Man - ons Tors Fre

AARHUS

Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30 Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

BORNHOLM

Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97

FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons Torsdag Fredag

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 -14

A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00

Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk

Faglig konsulent: Torben Gregersen Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk

Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 - 12

Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 - 12

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

kl. 9 - 11.30 kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30 lukket kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30 kl. 9 - 11.30

Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk Uddannelsesvejleder: Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Emine Devici Telefon: 35310100 emd@maler.dk Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk Mediemedarbejder Rune Eltard-Sørensen (Byggefagenes Samvirke) Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk

43

KALENDER LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER

NOVEMBER TORSDAG D. 30. NOVEMBER

FREDAG D. 8. DECEMBER

JULEFROKOST I SVENDBORG Diverse Sydjylland-Fyn

JULEFROKOST FOR PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE IAABENRAA/HADERSLEV AFDELING Diverse Sydjylland-Fyn

DECEMBER

ONSDAG D. 13. DECEMBER

FREDAG D. 1. DECEMBER

JUL I FAGFORENINGEN ODENSE AFDELING Diverse Sydjylland-Fyn

JULEFROKOST KALUNDBORG AFDELING Diverse Sjælland-Bornholm LØRDAG D. 2. DECEMBER JULEUDFLUGT TIL FLENSBORG JULEMARKED Diverse Sydjylland-Fyn

TORSDAG D. 14. DECEMBER KREDSBESTYRELSESMØDE KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM Faglig aktivitet Sjælland-Bornholm TORSDAG D. 14. DECEMBER

TIRSDAG D. 5. DECEMBER

JUL I FAGFORENINGEN AFDELING ESBJERG Diverse Sydjylland-Fyn

JULEFROKOST FOR FYNSKE PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE Diverse Sydjylland-Fyn

FREDAG D. 15. DECEMBER

TORSDAG D. 7. DECEMBER JULEKAFFE I KOLDING AFDELING Diverse Sydjylland-Fyn

JULEFROKOST FOR PENSIONISTER OG EFTERLØNNERE I ESBJERG AFDELING Diverse Sydjylland-Fyn

TORSDAG D. 7. DECEMBER

JANUAR

BESTYRELSESMØDE HELSINGØR AFDELING Faglig aktivitet Sjælland-Bornholm

MANDAG D. 22 JANUAR

TORSDAG D. 7. DECEMBER KREDSBESTYRELSESMØDE Møde og konference Sydjylland-Fyn

RØRPRISLISTEKURSUS Medlemskursus

Jørlunde

FØLG MED PÅ DE

SOCIALE MEDIER

Blik- og Rørarbejderforbundet

@BlikRoer.dk

Blik- og Rørarbejderforbundet

@BlikRoer