Blik & Rør - 2 | 2023

Page 1

BLIK&RØR

HENRIK LÆGGER KOBBERTAG

PÅ HISTORISKE BYGNINGER:

OFTE FINDER

SJAKKET HILSNER

FAGBLADET
2
2023
NR.
/
PÅ JOB ERHVERVSUDDANNELSERNE ER EN KÆMPE GEVINST FOR SAMFUNDET ALT OM DE NYE OVERENSKOMSTER DET FORPLIGTER AT VÆRE DANMARKS BEDSTE INTERVIEW MED TESFAYE OK23 SIMON VANDT SKILLS-GULD
FRA FORTIDEN MED

Vågner du nogensinde og tænker:

Det gør du næppe .... men med et Alka Tjek tager det heldigvis kun et øjeblik at få at vide, om du har de rigtige forsikringer - og om du kan spare penge.

Som medlem af Blik og Rørarbejderforbundet får du rabat på alle dine forsikringer.

Bestil et Alka Tjek på alka.dk/alkatjek

”Juhuu i dag skal jeg tjekke mine forsikringer…?”

INDHOLD

DM I SKILLS

Blik- og Rørarbejderforbundet blev sendt til OK-forhandlinger med faneborg klapsalver.

På et bagtæppe af romerlys, klapsalver og rødefaner gik forhandlinger om en ny VVS­overenskomst i gang

Simon Plauborg vandt guld til DM i Skills

DER VIL NOK OGSÅ KOMME ET VIS PRES PÅ MIG NU. DET FORPLIGTER AT VÆRE DANMARKS BEDSTE LÆRLING”

FAGBLADET BLIK&RØR • NR. 2 • MARTS 2023

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Kiki Jano Nielsen

Nyropsgade 14

1602 København V

E-mail: fagblad@blikroer.dk

Web: www.blikroer.dk

FORSIDEFOTO

Ulrik Jantzen

REDAKTION

Kiki Jano Nielsen

Maja Skov Vang (DJ)

Andreas Petersson (DJ)

Jonathan Roed Kirkedal

DEN GRØNNE OMSTILLING ER IKKE EN ØKOLOGISK CAFE

PÅ NØRREBROGADE. DEN GRØNNE OMSTILLING ER ET BYGGEPROJEKT”

ANNONCESALG

Maja Skov Vang msv@blikroer.dk

DESIGN OG LAYOUT

Grafisk Afdeling ApS

TRYK

KLS Pureprint A/S

Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol

Senest kontrollerede oplag: 10.312

ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik&Rør

Fagbladet Blik&Rør udkommer 6 gange årligt Redaktionen lukkede dette blad den 14. februar 2023. Næste udgivelse er 29. maj 2023.

3 I NDHOLD FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023
10 WORKSHOP I AALBORG: DRONER TIL INSPEKTION KAN ERSTATTE LIFT OG STILLADS 14 PER ER BLIKKENSLAGER PÅ DEN ANDEN SIDE AF JORDEN 19 MED PÅ JOB – PÅ TOPPEN AF BØRSEN ”DET BEDSTE ER FRIHEDEN PÅ TAGET” 22 TIPS & TRICKS TIL DIN MADPAKKE 26 GUSTAV STRYHN VANDT ARBEJDSMILJØPRIS TIL DM I SKILLS 32 DOKUMENTAREN OM DAN VINDER PRIS 35
BLIKKENSLAGER
LANDEVEJEN:
MIG ER DET EN PERFEKT MÅDE AT LEVE PÅ” 36
23-ÅRIG
ER PÅ
”FOR
OK23 INTERVIEW 20

FORMANDEN HAR ORDET

NU ER DET JERES TUR

Efter over et års forberedelse og mange timers intensive forhandlinger har vi indgået forlig på både VVS­overenskomsten og Skorstensfejeroverenskomsten. Det stod ellers ikke skrevet i stjernerne, at vi ville kunne nå til enighed med arbejdsgiverne denne gang. For selvom overenskomstforhandlinger aldrig plejer at være lette, så tør jeg godt sige, at de denne gang har været sværere, end de plejer.

Det økonomiske bagtæppe, som vi forhandlede på baggrund af, er vævet af stor økonomisk usikkerhed, en rasende inflation og ikke mindst politikere, der syntes, de skulle blande sig i vores aftalesystem.

Derfor er jeg også rigtig godt tilfreds med, at vi på trods af de store udfordringer har formået at nå til enighed om nogle gode og solide aftaler. Aftaler som både sikrer flere penge mellem hænderne hos den enkelte VVS’er, blikkenslager og skorstensfejer og som rammer bredt i medlemsskaren for både lærlinge, timelønnede, akkordsvende og seniorer. Herudover giver vi også tillidsrepræsentanterne nogle flere redskaber til at forhandle lokalt og organisere flere til vores faglige fællesskab.

Nu er det jer, der har det sidste og afgørende ord. Det er nemlig jer medlemmer, som skal stemme JA eller NEJ til de overenskomstaftaler, vi har indgået. Mine kollegaer og jeg vil i den kommende tid komme rundt i landet og fortælle mere om elementerne i overenskomsterne og svare på jeres spørgsmål, og jeg vil opfordre jer alle til at deltage i debatten og stille alle de spørgsmål, I må have på de kommende medlemsmøder. For det hele starter og slutter med jer!

Du kan læse mere om overenskomstaftalerne her i bladet, og du vil snart modtage en særudgave af fagbladet, hvor du kan læse om, hvordan du stemmer til overenskomsten.

GOD LÆSELYST!

4 F ORMANDEN HAR ORDET
FOTO Jonas Krøner FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023

Samsungs luft-til-vand serie

Samsungs luft-til-vand serie

Samsungs luft-til-vand serie

–pålagerihele2023

–pålagerihele2023

–pålagerihele2023

Vi er her for at hjælpe

Vi er her for at hjælpe

NR. 2 MARTS 2023

• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site

• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site

• Altid lagerførende

• Altid lagerførende

• Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site

• Altid lagerførende

• Altid markedets bedste priser

• Altid markedets bedste priser

• Altid markedets bedste priser

Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb)

Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb)

EHS Standard

EHS Standard

EHS HT Quiet Premium

EHS HT Quiet Premium

• Driftsikker ned til -25 °C

• Driftsikker ned til -25 °C

EHS Standard

• Fremløbstemperatur op til 65 °C

• Fremløbstemperatur op til 65 °C

• Driftsikker ned til -25 °C

• Leverer 90% effekt ved -10 °C

• Leverer 90% effekt ved -10 °C

• Fremløbstemperatur op til 65 °C

• All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks

• All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks

• Leverer 90% effekt ved -10 °C

• All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks

Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).

Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).

Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).

Åderupvej 65-67

Åderupvej 65-67

4700 Næstved

4700 Næstved

Tlf. 55 77 60 90

Tlf. 55 77 60 90

www.dkc-klima.dk

www.dkc-klima.dk

• Driftsikker ned til -30 °C

• Driftsikker ned til -30 °C

EHS HT Quiet Premium

• Fremløbstemperatur op til 70 °C

• Fremløbstemperatur op til 70 °C

• Driftsikker ned til -30 °C

• Leverer 100% effekt ved -25 °C

• Leverer 100% effekt ved -25 °C

• Fremløbstemperatur op til 70 °C

• Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB

• Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB

• Leverer 100% effekt ved -25 °C

• All-in-one tank eller kontrolkit

• All-in-one tank eller kontrolkit

• Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB

• All-in-one tank eller kontrolkit

Premium udedel, mono: 8-14kW

Premium udedel, mono: 8-14kW

Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb) Åderupvej

Mød os på VVS’23

24.-26. maj

Mød os på VVS’23 24.-26. maj

Premium udedel, mono: 8-14kW Mød os på VVS’23

24.-26. maj

5 KORT NYT
BLIK&RØR
FAGBLADET
Vi er her for at hjælpe
65-67 4700 Næstved Tlf. 55 77 60 90 www.dkc-klima.dk

KORT NYT

NY KOLLEGA I FORBUNDSHUSET

Malthe Rosenkvist Andersen er Blik- og Rørarbejderforbundets nye studentermedhjælper. Han skal hjælpe til med både vores politiske arbejde og kampagnearbejde. Malthe læser Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS og kommer med erfaring fra blandt andet Dansk Industri, hvor han også var studentermedhjælper, og fra SF, hvor han har været i praktik.

SEJR FOR LØNMODTAGERNE BESKÆFTIGELSESTILLÆGGET ER EN

Fra 1. maj får dagpengemodtagere et beskæftigelsestillæg i de første tre måneders ledighed. De 3.600 kroner ekstra om måneden gælder for dagpengemodtagere, der har været medlem af en a-kasse de seneste fire år og sammenlagt har været fuldtidsansat i to år i de seneste tre år.

Aftalen om investeringer i dagpengene er en stor sejr for fagbevægelsen.

– Den danske arbejdsmarkedsmodel er en flexicuritymodel. Det betyder, at den skal bygge på fleksibilitet og sikkerhed. Men i løbet af de seneste årtier er flexicurity-modellen blevet forringet. For mens fleksibiliteten for arbejdsgiverne er forblevet intakt, er sikker heden for lønmodtagerne blevet målbart mindre. Det har haft den konsekvens, at dagpengesystemet og det økonomiske sikker hedsnet systematisk er blevet udhulet gennem årene, siger Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

HUSK AT BRUGE

KOMPETENCEUDVIKLINGSFONDEN

Selvom din grunduddannelse er i hus, er det altid en god idé at forsætte med at uddanne sig. Det stiller dig ikke alene bedre, når du lønforhandler, men det giver dig også mulighed for at tage andre og nye arbejdsopgaver.

Med VVS-branchens Kompetenceudviklingsfond kan du få tilskud til efteruddannelsen. Fonden kan søges af alle, der er medlem af Blik- og Rørarbejderforbund og arbejder i en virksomhed, der er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Det var ved overenskomstforhandlingerne i 2020, at parterne aftalte at oprette en VVS-kompetenceudviklingsfond med det formål at styrke mulighederne for udvikling af medarbejdernes kompetencer og styrke virksomhedernes udviklingsmuligheder.

Scan QR-koden og få mere at vide om VVSbranchens kompetenceudviklingsfond.

6 KORT NYT FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 KORT NYT

PÅ BILEN

Det kan give de fleste sug i maven, hvis der sidder en besked på bilen. Men frygt ikke, hvis der sidder en besked fra Blik- og Rørarbejderforbundet på din firmabil. Forbundet har udviklet såkaldte door hangere med teksten ”Vi kom forbi, men fandt dig ikke”, som organiseringsteamet sætter op, hvis de kommer forbi en VVS- eller blikkenslager-bil. På skiltet er der en QR-kode, som viser dig ind på forbundets side. Dette er blot et forsøg på at gøre alle landets VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere opmærksomme på, at Blik- og Rørarbejderforbundet er klar til at tage en snak med dig om dine arbejdsforhold.

TJEK DIN PENSION PÅ MOBILEN

Du kan nemt og hurtigt tjekke din pensionsordning ved at logge ind på PensionDanmarks app eller pension.dk. Her har du fuldt overblik over din opsparing og de forsikringer, som er en del af ordningen.

Det benyttede rigtig mange sig af i 2022, hvor antallet af logins steg med 26 pct. til 2,4 millioner. Det er ny rekord, og stigningen skyldes bl.a., at rigtig mange medlemmer har fået øjnene op for PensionDanmarks app. Appen gør det hurtigere og nemmere at logge ind og tjekke pensionsordningen. Syv ud af ti logins skete via appen.

AE-RÅDET OM EFTERUDDANNELSE

Det er færre og færre, der tager en offentlig efteruddannelse (VEU). Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 2020 deltog omkring hver fjerde ufaglærte eller faglærte lønmodtager i en offentlig VEU, det er ved seneste opgørelse i 2021 faldet til omkring det halve.

FORMAND FOR RANDERS AFDELING ER DØD

Blikkenslager Erling Petersen, der i mange år har været formand for Blik- og Rørarbejderforbundets afdeling i Randers, er i februar pludseligt afgået ved døden. Han blev 67 år. Blik- og Rørarbejderforbundet vil savne Erling Petersens store engagement.

TAK TILLIDSMAND!
7 KORT NYT FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 KORT NYT
ET SKILT

NY VVS-OVERENSKOMST GIVER

FLERE PENGE MELLEM HÆNDERNE

OG NYE VÆRKTØJER TIL

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Den 11. marts blev parterne enige om en ny overenskomstaftale for cirka 9.000 VVS’ere.

Forbundsformand Henrik W. Petersen (th.) sidder ved siden af Keld Bækkelund, der er forhandlingssekretær i Dansk Metal. Overfor er det TEKNIQ Arbejdsgivernes formand Henrik Fugmann.

Efter 14 timers uafbrudt forhandling kunne Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne lørdag den 11. marts kl. seks om morgenen skrive under på en ny VVS-overenskomst.

Aftalen gælder de næste to år for ca. 9.000 VVS’ere og betyder blandt andet et stort løft på prislisterne, satser, tillæg og fritvalgskonto. Herudover er der sikret en forhøjet barselssats, styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle og bedre vilkår for lærlinge.

BLANDT DE VÆSENTLIGE ELEMENTER I AFTALEN ER:

• Akkordprislister stiger med 4 % i 2023 og 3,9 % i 2024

• Stort løft af satser og tillæg, herunder zonepenge og smudstillæg

• Fritvalgskonto stiger fra 13 % til 15 %

• Arbejdsgiver indbetaler fremover 10 % på pension, mens medarbejder indbetaler 2 %

• Lærlingenes særlige opsparing stiger fra 9,5 % til 11,5 %

• Styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle ­ blandt andet i de lokale lønforhandlinger og ift. organisering

• Forhøjet barselssats

• Lærlinges løn forhøjes med 4,5 % i 2023 og 3,5 % i 2024

• Mulighed for flekstid for timelønnede/funktionærlignende ansatte (hvis medarbejderen selv ønsker det)

• Løn under selvvalgt efteruddannelse stiger fra 85 % til 100 %

• Ret til frihed med løn til tillidsrepræsentanter i forbindelse med informationsmøder om overenskomstforliget indtil afstemningen slutter

8 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 OK23
TEKST Kiki Jano Nielsen

Fra begge sider af bordet var der stor tilfredshed med de overståede forhandlinger.

- Det har været hårde og lange forhandlinger på baggrund af en kompleks økonomisk situation. Derfor glæder jeg mig på medlemmernes vegne over, at vi nu har landet en aftale, som sikrer dem de næste par år. Det er en aftale, der indeholder både pris- og satsstigninger og gode tekster, som sikrer medlemmernes løn- og arbejdsvilkår, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

Det svære økonomiske bagtæppe med rekordhøj inflation, energi- og materialeprisstigninger, og usikkerhed om den økonomiske udvikling kastede skygger over forhandlingerne, da de blev indledt i januar. Og det har da heller ikke været nemt, men af samme grund er der glæde over at være kommet i hus med en aftale, som begge parter kan skrive under på.

- At vi står her i dag med en aftale viser, at vi i fællesskab udvikler branchen. Det er bydende nødvendigt, for VVSbranchen har afgørende betydning for den grønne omstilling i Danmark. Jeg er derfor glad for, at vi er lykkedes med et ansvarligt resultat, som samtidig sikrer nogle rammer, hvor virksomhederne bedre kan udfolde deres potentiale, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Samme dag som aftalen blev underskrevet af parterne, blev Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse indkaldt. Det var en enig hovedbestyrelse, der kunne anbefale medlemmerne at stemme JA til aftalen.

Ved seneste overenskomstforhandling i 2020 fik VVS-forliget stor opbakning. Hele 81,4 procent af medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet stemte dengang ja til overenskomstaftalen.

Hvis den nye aftale bliver stemt igennem, er den nye overenskomst gyldig med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023.

Selvom forligene er skrevet under af hovedforhandlerne, er det endelige punktum ikke sat før medlemmerne har givet deres JA eller NEJ til overenskomsten.

Når der skal stemmes om overenskomsten, modtager alle svende og lærlinge en besked elektronisk. I beskeden vil der være en beskrivelse af, hvordan du stemmer. Ligesom du vil kunne læse Hovedbestyrelsens anbefaling.

For at få det bedste grundlag for at afgive din stemme, vil du som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet snarest modtage en særudgave af fagbladet, hvor du kan læse alt om den nye overenskomst.

Der kommer også til at blive afholdt informationsmøder rundt omkring i landet, hvor du kan blive klogere på de indgåede forlig.

Det kan både være i regi af afdelinger, kredse og forbundet. Det vil være muligt løbende at holde sig opdateret om møderne i kalenderen på Blikog Rørarbejderforbundets hjemmeside og sociale medier.

9 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 OK23
TEKST Jonathan Roed Kirkedal
Overenskomsterne er skrevet under af forhandlerne, men det er stadig medlemmerne, der har den afgørende stemme.
SNART SKAL DU STEMME OM DIN OVERENSKOMST

BLIK- OG RØRARBEJDER-

FORBUNDET BLEV SENDT TIL OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE MED FANEBORG OG KLAPSALVER

Der var blå himmel, røde faner, romerlys og klapsalver, da Blik- og Rørarbejderforbundets forhandlingsudvalg skulle forhandle om en ny VVS-overenskomst.

Ingen kunne være i tvivl om, at der foregik noget helt særligt lørdag den 4. marts i TEKNIQ Arbejdsgivernes gråbrune bygninger i Glostrup. På lang afstand kunne man spotte røde faner, der stod i skarp kontrast til den blå himmel.

Foran bygningen på parkeringspladsen stod en flok på 80-100 mennesker - de fleste i arbejdstøj og en del også iført Blik- og Rørarbejderforbundets halsedisser og gule veste.

Alle var kommet for at sende Blik- og Rørarbejderforbundets forhandlingsudvalg godt ind til de afgørende forhandlinger om en ny VVS-overenskomst.

I den ene side af parkeringspladsen stod en pølsevogn, der havde travlt med at sørge for frokost til flokken, imens der skiftevis blev holdt taler og tændt for anlægget, der naturligvis spillede ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.

LUNER ET FORMANDSHJERTE

Klokken lidt i 14 blev der et øjeblik stille, mens fanebærerne stillede op til faneborg, så de var klar til at tage imod Blikog Rørarbejderforbundets og Dansk Metals forhandlingsudvalg.

Da udvalget kom, blev de mødt af klapsalver, romerlys og masser af kram. Imens bragede John Lennons Working Class Heroes ud af højtalerne.

Det var en modtagelse, der ramte Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

- Vi ved, at vi står over for svære og lange forhandlinger. Så at blive sendt til forhandlingerne med faner og hilsener fra gode kollegaer betyder rigtigt meget. Der er ingen tvivl om, at det luner et formandshjerte, sagde Henrik W. Petersen.

10 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 OK23
Forbundsformand Henrik W. Petersen og næstformand Niels Braaby fik mange hilsener på vej ind til TEKNIQ Arbejdsgiverne. Andreas Baagøe (tv) og Andreas Krogsbøll fra Blik og Rør Ungdom mindede forhandlerne om, at de skal huske lærlingene. TEKST Maja Skov Vang FOTO Kasper Witte Larsen

Inden han og resten af forhandlingsudvalget gik gennem faneborgen og ind ad glasdørene for at sætte sig overfor TEKNIQ Arbejdsgiverne ved forhandlingsbordet, tog han og resten af udvalget sig tid til at tale med mange af de fremmødte.

De fleste ønskede dem en god forhandling, mens nogle stykker også mindede forhandlerne om at huske lærlingene. Efter 12 timers forhandling, da klokken var cirka to om natten, gik forhandlerne hver til sit. De aftalte at mødes igen den 10. marts.

Efter 14 timers forhandlinger blev parterne enige om en ny VVS-overenskomst.

Husk, du kan følge med i Facebookgruppen

’OK2023 VVS- og skorstens fejerbranchen og på Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside.

SKAN QR-KODEN HER

Keld Bækkelund, der er daglig leder af forhandlingssekretariatet fra Dansk Metal, Kim Fusager, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderformand og Stig Søllested, der er næstformand hilste på kollegaerne.

Der blev tændt romerlys, da forhandlingsudvalget kom (foto: privat).

Der var også tid til kram fra kollegaerne, der havde stillet op med deres faner (foto: privat).

FØLGMEDIOK23IFACEBOOKGRUPPEN:

OK2023VVS-OGSKORSTENSFEJERBRANCHEN.

11 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 OK23
DIALOGMØDER HER ER VI NU RESULTAT AFSTEMNING MEDLEMMER INDSENDER ØNSKER OG INPUT AFSTEMNINGSRESULTAT OG DE NYE REGLER FORBEREDELSESFASEN FORHANDLINGSFASEN

GENNEMBRUDSFORLIG GIVER ANSATTE MERE I LØNPOSEN

Stigninger på fritvalgskontoen, mere arbejdsgiverbetalt pension og højere løn til lærlingene er blandt årsagerne til, at hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet stemte ja til Industriforliget.

Mads Andersen (tv), der er næstformand i CO-industri og Claus Jensen, der er formand i CO-Industri underskriver overenskomsten.

Overenskomsten er også vigtigt for forhandlingerne af VVS-overenskomsten, fordi Industriforliget også danner rammen for denne. Læs mere om den nye VVS-overenskomst på side 8-9.

Efter 23 timers forhandlinger lykkedes det parterne at indgå en aftale om industriens overenskomster søndag den 20. februar.

Klokken 15:30 kunne Dansk Industri (DI) og CO-industri (forhandlingsfælleskab af ni fagforbund, heriblandt Blik- og Rørarbejderforbundet) præsentere et forlig, der giver mere i lønposen til industriens 230.000 lønmodtagere heriblandt også medlemmer af Blikog Rørarbejderforbundet.

En enig hovedbestyrelse i Blik- og Rørarbejderforbundet stemte dagen efter ja til forliget.

– Der er mange gode elementer i aftalen. Det er blandt andet vigtigt, at indbetalingen til pensionen bliver ændret. Det har været et ønske for Blik- og Rørarbejderforbundet i mange år. Med denne aftale skal arbejdsgiverne betale en større andel og lønmodtagerne en mindre. Og så er der også flere lønkroner på fritvalgskontoen og flere lønkroner til lærlingene, siger Henrik W. Petersen og understreger, at det er en minimallønsoverensomst, der er indgået, og derfor skal lønforhandlingerne foregå ude i firmaerne.

Industriforliget er ikke kun vigtig for de medlemmer, der arbejder direkte under overenskomsten.

Den nye industrioverenskomst, der gælder i to år frem til den 1. marts 2025, indeholder en minimallønsstigning på fire og en halv krone i timen per år. Derudover er det aftalt, at fritvalgskontoen stiger fra syv til ni procent i 2024, og at arbejdsgiverne skal betale to procent mere i pension, mens lønmodtagerne skal betale to procent mindre.

Søndag eftermiddag kunne parterne præsentere aftalen til en pressebrief. Her er det Kim Graugaard, der er vice-adm. direktør i DI og Lars Sandahl, der er adm. direktør i DI, Claus Jensen, der er formand i CO-industri og Mads Andersen, der er næstformand i CO-industri.

12 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 OK23
TEKST
Maja Skov Vang FOTO Stine Rasmussen

SE HOVEDPUNKTERNE I INDUSTRIENS OVERENSKOMSTER HER:

Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 7 til 9 procent i 2024. Det svarer til mere end en månedsløn.

Aftalen giver også tillidsrepræsentanternes bedre muligheder og flere rettigheder for at organisere sig ­ og styrker dermed den danske model.

2%

Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.

Fra i år skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Medarbejderne opsparer det samme –men det gør altså, at de får to procent mere ud sammen med lønnen.

Timelønnen til lærlinge stiger med 8 PROCENT.

MINIMALLØNNEN STIGER MED

9 kr.

I TIMEN.

TILLIDSREPRÆSENTANTERNE får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater hjem ved de lokale lønforhandlinger.

BARSEL

Fremover får medarbejderen fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.

med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.

13 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 OK23
14 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 WORKSHOP
INSPEKTION
TEKST Maja Skov Vang FOTO Michael Bo Rasmussen/Baghuset
WORKSHOP I AALBORG DRONER TIL
KAN ERSTATTE LIFT OG STILLADS

Erwin Nielsen forklarede, hvordan vejret har en positiv påvirkning på gavle og tagrender af zink.

75 blikkenslagere, VVS’ere og lærlinge blev i arbejdstøjet efter fyraften for at deltage i Kreds Nord-Midtjyllands workshop i Aalborg. Her blev de blandt andet klogere på, hvorfor droner kan være gode at have i værktøjskassen, og hvordan zink påvirkes af vejret.

Forestil dig, at du kan inspicere et utæt tag og termografere et hus uden at sætte lift eller stillads op. Det er lige præcis, hvad du kan med en drone. Og det kræver hverken lange kurser eller særlige certifikater, så længe dronen vejer under 250 gram, og du har den indenfor synsvidde.

Og så behøver mester ikke engang at trække i de helt store spenderbukser, for en drone med kamera behøver ikke koste mere end 7.500 kroner.

Alt det blev de 75 deltagere, som hovedsageligt var medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet Kreds Nord-Midtjylland, klogere på, da de var til fyraftenskursus og workshop på TECHCOLLEGE i Aalborg.

Deltagerne fik mulighed for at prøve at flyve med en drone. En af dem var VVS-lærlingen Malthe Ottov. Han fik hurtigt den lille drone til at ligge stabilt i luften, alligevel fløj kollegaerne til side, da den utrænede dronefører styrede dronen i skridthøjde.

- Pas lige på, når du kommer i den her højde, grinede en af kollegaerne.

Michael Asp, der var aftenens droneunderviser, gjorde meget ud af at forklare, hvilke regler der skal overholdes – som eksempelvis, at droner med kamera skal registreres, og at man ikke må flyve over privat grund uden tilladelse:

- Det er klart, at man ikke bare kan flyve over og fotografere på naboens grund, hvor datteren ligger og solbader.

VÆRKTØJ IKKE BARE LEGETØJ Selvom det tydeligvis var sjovt at flyve en drone, er det ikke bare et stykke legetøj.

Michael Asp er ikke i tvivl om, at droner er et oplagt værktøj til blikkenslagerarbejde. Til dagligt

15 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023

underviser han på TECHCOLLEGE, men han driver også virksomheden Drone-skyeye og har flere gange været på opgaver med blikkenslagere og VVS’ere.

- Jeg har blandt andet været med ude og lave inspektioner af tage og tagrender og dokumenteret gulvarmesystemer, forklarer Michael Asp, der har syv års erfaring som dronefører.

At droner er svære at komme udenom i fremtidens VVS- og blikkenslagerfag blev bekræftet af de overvejelser, som uddannelseschef på TECHCOLLEGE, Troels Nymark Pedersen, har:

- Det faglige udvalg har droneundervisning på tegnebrættet. Vi overvejer både, om det skal være et tilvalgsfag, og om det skal være et AMU-kursus.

INSPIRATION, UDVIKLING

OG NETVÆRK

Det var ikke kun droner, der var på programmet til workshoppen, der var arrangeret af Blik- og Rørarbejderforbundet Kreds Nord-Midtjylland i samarbejde med TECHCOLLEGE og TEKNIQ Arbejdsgiverne.

De 75 medlemmer, der denne aften havde beholdt arbejdstøjet på, kunne også blive klogere på vejrets påvirkning af zink og de nyeste maskiner og værktøj til behandling og bøjning af aluminium.

Thomas Christensen, der er formand for Kreds Nord- Midtjylland, forklarede, hvorfor det er vigtigt med sådan en workshop:

- VI gør det blandt andet for at skabe opmærksomhed på vores fag og i særdeleshed blikkenslager-specialet. Vi ved, at der er for få, der vælger at uddanne sig til blikkenslager. Jeg starter derfor aftenen med at sige til alle svendene og lærlingene, at de skal huske at gå hjem og minde deres mester om, at de kan tage en blikkenslager i lære.

Kredsformanden forklarede også, at workshoppen bidrager til, at deltagerne får netværket, og at de får udviklet deres faglige horisont.

SKABER TAGRENDER PÅ FÅ MINUTTER

- Vi har firmaer, der præsenterer værktøj og maskiner, som giver inspiration. I vores fag skal vi hele tiden følge med den teknologiske udvikling. Både så vi står stærkt i konkurrencen med de andre håndværksfag, men også, så vi kan arbejde mere skånsomt og passe på os selv, fortalte Thomas Christensen.

En de maskiner, der kan være med til at skåne VVS’ere og blikkenslagere, er en såkaldt svingbukkemaskine. Den blev præsenteret af Peter Feldballe fra firmaet Munchholm. Med få tast på et

display kan maskinen omdanne et fladt stykke aluminium til en tagrende, hvilket fik deltagerne til at nikke anerkendende.

Det samme gjorde de, da Erwin Nielsen fra VMZinc gjorde deltagerne klogere på, hvordan gavle og tagrender af zink monteres, og hvordan materialet kan skifte farve, når det påvirkes af nedbør, sol og blæst. Materialet er ifølge Erwin Nielsen stort set vedligeholdelsesfrit, lyddæmpende og utroligt holdbart.

DET KRÆVER EN BLIKKENSLAGER

Et andet materiale, der også er det, er skifer. Midt i det store VVS-lokale på TECHCOLLEGE blev tilskuerne klogere på naturmaterialet, der kræver helt særlige kobbersøm, men også særlige håndværkere.

- Det kan godt være, at man synes, skifer er dyrt, men jeg ved, at ejendomsmæglerne bruger taget som salgsargument. Det kan de, fordi det holder i 175 år, og så skal det lægges på af blikkenslagere, forklarede Jesper Voetmann fra skifer leverandøren Cupa Danmark.

Det fik en de tilhørende blikkenslagere til at afbryde: - Bare vent, snart kommer tømrerne og overtager.

Det afviste skiferproducenten dog. - Det er kompliceret at lægge. Det skal laves af en blikkenslager, slog han fast.

16 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 WORKSHOP
Underviser Michael Asp (tv.) gav deltagerne mulighed for at prøve at flyve med en lille drone. Med få tryk på displayet kunne Peter Feldballe fra firmaet Muncholm få svingbukkemaskinen til at omdanne en aluminiumsplade til en tagrende.

WORKSHOP I AALBORG: VI SKAL HELE TIDEN RYKKE OS

NIELS CHRISTIAN LARSEN (64 ÅR) GIK PÅ TIDLIG

PENSION I DECEMBER, TIDL. ANSAT SOM

VVS-ENERGIMONTØR HOS TAGE MADSEN & SØN

HVORFOR ER DU HER I DAG?

- Selvom jeg er gået på pension, så er jeg her i dag, fordi jeg fortsat er formand for Blik- og Rørarbejderforbundets afdeling i Frederikshavn. Vi havde lige haft bestyrelsesmøde og blev enige om, at vi skulle med til workshop. Vi bliver aldrig for gamle til at lære nyt. Og jeg vil også gerne stadig give en hjælpende hånd her og der.

HVAD HAR VÆRET DET MEST INTERESSANTE I DAG?

- Det har været droneflyvningen. Det tror jeg på, vil blive brugt i fremtiden i vores fag. Man kan bruge det, når man skal lave termografi af et hus, så man kan finde ud af, hvor varmen strømmer ud af huset fra. Og man kan bruge det til at finde ud af, hvor taget er utæt uden at skulle have stillads eller lift op. Det er et naturligt tilbehør til faget.

- Vi skal hele tiden rykke os. Førhen var vi bare blikkenslagere, så kom der varme til med oliefyr og gasfyr, og så har det bredt sig til fjernvarme. Vi skal være blæksprutter og følge med den naturlige udvikling. Jeg bliver meget inspireret sådan en dag som i dag.

- Selvom jeg nu er på pension, så bliver man nødt til at holde sig i gang og være en del af samfundet. Nu har jeg bare mulighed for at gøre det, når jeg har lyst til det.

HVORFOR ER DU HER I DAG?

- En del af mine kollegaer skulle afsted, så tænkte jeg, at jeg også godt ville med og se, hvad det gik ud på.

DU PRØVEDE BLANDT ANDET AT FLYVE MED DRONE.

HVORDAN VAR DET?

- Man skal lige sættes ind i det, men så var det dejligt nemt. Jeg kan sagtens forstille mig, at man kommer til at bruge droner i forbindelse med VVS- og blikkenslager-arbejdet i fremtiden.

FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023
CARL DUE,
I LÆRE HOS BLIK OG VVS AALBORG
(18 ÅR)
Deltagerne var ikke tvivl om, at droner bliver en del af VVS- og blikkenslagerfaget i fremtiden. Men opmærksomheden var også rettet mod det nyeste værktøj og den rigtige bearbejdning af skifer og zink, da Kreds Nord- og Midtjylland inviterede til workshop.

HVORFOR ER DU HER I DAG?

- Jeg er medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet og fik et nyhedsbrev, hvor vi blev inviteret. Så tænkte jeg, at det ikke kunne skade at deltage. Nu hvor jeg er på GF2 og alligevel går på skole heroppe i hverdagen, så kunne jeg lige så godt tage herop i eftermiddag og lære lidt nyt. Jeg er her med min fætter og hans papfar.

HVAD HAR DU FÅET UD AF DET?

- Jeg har lært meget om skifer og maskiner - en hel del som jeg ikke vidste i forvejen. Selvom jeg går her til hverdag, er der mange maskiner, som vi ikke har prøvet endnu.

HVAD HAR VÆRET MEST INTERESSANT I DAG?

- At se hvordan de store maskiner bliver brugt. Det er jo fremtiden. Dronerne var også spændende. Jeg prøvede at flyve med en af de små. Man skulle lige vænne sig til at styre den, men så var det nemt nok. Jeg kunne godt finde på at komme en anden gang.

MALTHE OTTOV (17 ÅR), I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST HOS STORVORDE VVS

HVORFOR ER DU HER I DAG?

- Mine kollegaer overtalte mig til at deltage. Vi får lidt hygge ud af at tage af sted sammen.

HVAD HAR VÆRET MEST INTERESSANT?

- Jeg er interesseret i det meste af det, vi har set

JEPPE CHRISTOPHERSEN (35 ÅR)

VVS’ER HOS EJNER PEDERSEN

CLAUS VAAGHOLT (40 ÅR)

VVS’ER OG BLIKKENSLAGER HOS EJNER PEDERSEN

18 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 VOXPOP

PER ER BLIKKENSLAGER PÅ DEN ANDEN SIDE AF JORDEN

Verden er stor, så hvorfor ikke udforske den? Det gør Per Tørresø Nielsen fra Kreds Nord-Midtjylland. Blækket på svendebrevet var knap nok nået at blive tørt, før den 20-årige nordjyde i februar pakkede kufferten og rejste til den anden side af Jorden – nærmere bestemt New Zealand.

På trods af den store tidsforskel lykkes det Fagbladet Blik & Rør at komme i kontakt med den nyudlærte blikkenslager, der befinder sig på den sydlige halvkugle. Her skal Per Tørresø i foråret arbejde som blikkenslager hos Architectural Envelopes. Han har ikke nogen særlige arbejdsopgaver og er heller ikke blevet hyret til at udføre et specielt projekt. Den frihed passer ham godt, fortæller han.

– Jeg er ikke blevet sat i en bestemt kasse. Jeg skal hjælpe til på værkstedet, arbejde med kobber og hvor der ellers er brug for det. Det er spændende at få muligheden for at arbejde som blikkenslager i et andet land. Og det er spændende at opleve kulturen og se, hvordan de gør tingene her.

Hvis man alene kigger på den geografiske afstand, kan man – hvis man bor i Danmark – faktisk ikke komme længere væk hjemmefra end New Zealand. Det lyder som noget, der kræver stor planlægning og en del administrativt papirarbejde. Det var da også lidt ad omveje, at Per Tørresø endte med at komme til New Zealand.

– Til at starte med forsøgte jeg at komme afsted gennem skolen, men det lykkedes ikke. Man kunne komme til for eksempel Norge og arbejde, men man kunne ikke komme til New Zealand. Men jeg har

en kammerat, der også arbejder som blikkenslager i New Zealand, så jeg spurgte ham, hvordan det kom i hus, fortæller Per.

Hans kammerat henviste ham til virksomheden ALOTT, der er specialister i at arrangere ”work and travel”-ophold. Per kontaktede dem og fik hjælp til at skræddersy rejsen, og de vejledte ham med papirarbejdet og alt det praktiske.

Udover at muligheden for at komme til New Zealand i sig selv lød tiltalende, var der også en anden årsag til, at Per havde blikket rettet mod New Zealand.

– Min mormor ligger begravet hernede. Da hun blev skilt fra min morfar, valgte hun at flytte til New Zealand. Her fandt hun en mand, som hun boede sammen med, indtil hun døde, fortæller han.

Foruden et ufatteligt smukt naturlandskab er New Zealand også kendt for de mange adventure-muligheder. Derfor er New Zealand også en særligt populær destination for unge, der vil ud at opleve verden. Per fortæller da også, at han allerede har The Nevis Bungy Jump på ”to do”-listen for sit ophold i New Zealand. Et adrenalinkick på 134 meters frit fald, hvilket gør det til den tredjehøjeste bungyjump-platform i verden.

FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023
TEKST Andreas Petersson

TESFAYE:

"EN DYGTIG BLIKKENSLAGER

HAR LETTERE VED AT FÅ ET GODT LIV END EN DÅRLIG JURIST"

Den nye børne- og undervisningsminister har mange bud på, hvordan han vil styrke erhvervsuddannelserne. Han mener blandt andet, at undervisningen i folkeskolen skal være langt mindre teoretisk, og så skal forældrene forstå, at gymnasiet ikke er bedre end en erhvervsuddannelse.

Flere praktiske fag i folkeskolen, mere nutidigt værktøj på håndværksuddannelser og undervisere med de rigtige kompetencer. Den nye børne­ og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) står over for en massiv bunke arbejde, når han skal opfylde regeringens ambition om at styrke landets erhvervsuddannelser.

Ministeren virker dog klar til at tage arbejdshandsken på og kaste sig over udfordringen. De ovennævnte punkter er nemlig ministerens egne bud på de forandringer, der skal til for at nå tættere på mål.

Først og fremmest mener Tesfaye, at der skal skabes en helt anden forståelse af, hvad det vil sige at være håndværker.

I flere medier har han sagt ”hellere en dygtig blikkenslager end en dårlig jurist”. Fagbladet Blik & Rør har spurgt ministeren, hvad det præcis er, han mener med det?-

20 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023
MATHIAS TESFAYE

TEKST

Maja Skov Vang

FOTO

Keld Navntoft/Børne- og Undervisningsministeriet

Der er sådan en gammeldags måde at se på uddannelser på, hvor vi siger, ”hun er højtuddannet. Han er lavtuddannet”. Det står i avisen hver dag, og forskere bruger det også. De siger, at det er et udtryk for en social mobilitet, hvis en håndværkers datter bliver pædagog, men de vil også sige, hvis pædagogens søn bliver blikkenslager, så er han gået et trin ned ad rangstigen, siger ministeren, inden han holder en pause og fortsætter:

- Men hvis man kigger på fakta: Hvad kommer en blikkenslager til at tjene? Hvor sikker vil han være i sin beskæftigelse? Ville han have mulighed for at købe et hus og komme på vinterferie og til at leve et liv i tryghed? Så tegner alt til, at han ville få et godt liv. Og der er ingen grund til, at vi betragter det som om, at han er gået et skridt ned ad uddannelsesstigen.

Det er en udfordring som, Tesfaye kan fornemme, at forældrene er klar over.

- Jeg kan se, at mange af forældrene godt ved langt nede i maven, at det er bedre at få et stort kørekort end en lille studentereksamen, men de er også underlagt nogle samfundsmæssige forventninger om, at det er bedre at gå i gymnasiet. Jeg mener, det vigtigste er, at du bliver dygtigt til det, du laver. En dygtig blikkenslager har lettere ved at få et godt liv, end en dårlig jurist.

MERE PRAKTISK UNDERVISNING

- Hvad kan du gøre politisk ved det?

- Jeg kan lave et interview med dig, og så kan vi kigge på folkeskolen, som i dag er blevet meget teoretisk.

Mattias Tesfaye ønsker både flere praktiske fag i folkeskolen, men også mere praktisk indlæring i de boglige fag.

- Tag Pythagoras – det er en virkelig vigtig formel at kunne, hvis du skal lægge tag, fordi den lærer dig at vinkelberegne. Den slags kan du undervise i på en meget teoretisk måde i klasselokalet, eller du kan flytte undervisningen ud i skolegården og tegne med kridt og få børnene til at måle deres fodboldbane op.

Ifølge ministeren har danske skolebørn i de ældste klasser kun praktiske fag i hver ottende skoletime, mens det i Sverige er i hver fjerde.

Hvad med frafaldet på erhvervsuddannelserne og de udfordringer, der er med gammelt værktøj og maskiner på skolerne?

- Vi skal passe på med, at det grej, man møder på skolerne, ikke halter for langt bagefter det, man oplever i firmaerne. Det skal der være økonomi til. Byggeribranchen er sindssygt spændende for tiden. Den grønne omstilling er ikke en økologisk cafe på Nørrebrogade. Den grønne omstilling er et byggeprojekt.

- Det er også vores ansvar som politikere, at underviserne har mulighed for at få den efteruddannelse, som det kræver, så de også følger med udviklingen.

ERHVERVSUDDANNELSERNE ER BILLIGE

Nu har vi talt om det, I vil for at styrke erhvervsuddannelser, hvor meget må det koste?

- Der må jeg bare sige, at erhvervsuddannelserne grundlæggende er en kæmpe gevinst for det danske samfund. Uddannelsen er fire år, men staten har kun udgifter i halvandet år. I de sidste to og et halvt år, der tjener de unge selv deres penge, og skolerne har ingen udgifter.

- Det er en meget billig måde, hvor staten får meget kvalificeret arbejdskraft. Når det er sagt, så ved jeg godt, at nogle af de ting vi har talt om, som bedre maskiner og mere praktisk erfaring i skolerne, det koster. På nuværende tidspunkt har regeringen ikke lagt sig fast på, hvad det

må koste at styrke erhvervsuddannelserne og om tiltrækning af elever går forud for at fastholde dem.

- I første omgang var det vigtigt at få fremlagt reformen af universiteterne, men det er klart, det fylder meget i regeringsgrundlaget. Men det bliver ikke sådan, at vi skal vente til slutningen af regeringsperioden, før vi fremlægger noget.

Ministeren henviser til, at regeringen har præsenteret en reform om at forkorte mange af kandidatuddannelserne fra to til et år.

- Reformen giver både mulighed for at investere lidt ekstra i universiteterne, men det frigør også en masse ekstra økonomi, der skal gå til unge, undervisning og uddannelser. Vi har ikke lige sagt at så og så mange penge skal gå til blikkenslager-uddannelsen, men vi har sagt, at pengene skal gå til uddannelsesområdet. Vi laver ikke de her reformer på universiteterne for at bygge motorveje.

Der har været kritik af, at det bliver mindre attraktivt at tage en håndværksuddannelse, fordi man kan få en kandidatuddannelsen på samme tid – er du bange for det?

- Jeg er lidt uforstående over for det. Da jeg valgte uddannelse, der gjorde jeg det ikke ud fra længden. Der handlede det om, hvad jeg gerne ville være. Jeg tror ikke, at unge tænker over, om uddannelsen er tre, fire eller fem år. Jeg tror, de tænker over, hvad uddannelsen går ud på, og hvad giver den af muligheder.

Tesfaye forklarer, at reformen i høj grad skal bidrage til at gøre de studerende skarpere på, hvad de skal efter uddannelse.

- Der er ingen, der starter på en blikkenslageruddannelse og ikke ved, hvad de skal efter uddannelsen. Det er anderledes på universitetet, hvor der er mange af uddannelserne, hvor de studerende ikke ved, hvad det er for nogle jobannoncer, de skal kigge efter, når de er færdige. Det er uholdbart.

21 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 MATHIAS TESFAYE

PÅ TOPPEN AF BØRSEN: "DET BEDSTE ER FRIHEDEN OPPE PÅ TAGET"

Henrik kan lide at arbejde på tage, især hvis de sidder på historiske bygninger. Der kan han og sjakket ofte mærke historiens vingesus og finde hilsener fra fortidens håndværkere. Derfor er arbejdet på Børsen den perfekte arbejdsplads. Men et arbejdsliv som blikkenslager kommer også med en pris, erkender han.

Snart er taget på Børsen med det ikoniske dragetårn ikke længere grønt.

Først når vind, vejr og den tætte københavnske bilos har præpareret kobberet, vil det om cirka 60 år være grønt igen. Det vil den 57-årige blikkenslager Henrik Anderson ikke nå at opleve. Til gengæld oplever han nu taget på tættere hold end de fleste.

Han og fire af hans kollegaer er nemlig ved at skifte det cirka 140 år gamle kobber. Selvom det er hårdt for kroppen, er han godt tilfreds.

- Det bedste er friheden, der er oppe på taget. Der er ikke mange, der gider komme op på et tag og brokke sig eller fortælle dig, hvordan du skal gøre dit arbejde. Den frihed finder man ikke mange steder, siger han, da Fagbladet Blik & Rør er med på en arbejdsdag.

Mesteren i Toft Kobber kan roligt lade Henrik Anderson passe sit arbejde uden indblanding. For Henrik er en erfaren mand, der har arbejdet på tage i størstedelen af de 40 år, der er gået, siden han blev udlært blikkenslager.

HILSENER FRA FORTIDEN

Der er nogle tage, der er sjovere at

arbejde på end andre, bedyrer Henrik. Han kan godt lide at arbejde på historiske bygninger og har både været med til renovering af Vor Frelser Kirke, Grundtvigskirken og Christiansborg. På den måde får han et indblik i, hvordan datidens håndværkere arbejdede.

- De har sgu været dygtige dengang. Man er imponeret over deres teknik, og hvordan de har løst opgaven. De har jo ikke haft alle de hjælpemidler, vi har. De har måske været flere ansatte, end vi er. Men hvordan pokker de har slæbt ting op, det ved jeg sgu ikke. Der er nok gået nogle rygge og nogle knæ på det

Ofte finder Henrik og kollegaerne hilsner fra de håndværkere, der tidligere har lagt taget.

- Vi finder gamle flasker, kapsler og aviser. I en skunk på Christiansborg fandt vi en gammel avis med Mussolini (italiensk diktator, der døde i 1945, red.) på forsiden.

Sjakket lægger også selv hilsener til de håndværkere, der om halvandet hundrede år skal skifte det kobbertag, som sjakket skifter nu.

- Da vi arbejdede på Vor Frelser Kirke, der lagde vi blandt andet avisen med den første kvindelige statsminister, Helle Thor-

ning-Schmidt, på forsiden. Og så skrev vi, hvad en madpakke kostede, og hvad en øl kostede, hvor mange timer, der var brugt på opgaven, og hvad vi havde fået for det. Vi skrev også, hvem der var lærling, og hvem der var svend.

SMERTER I HÅND OG KNÆ

Sjakket på fire, der skal bruge de næste to år på at skifte kobbertaget, er nogle erfarne svende. Men med alderen følger der også slid og smerter.

Henrik har smerter i den ene hånd og det ene knæ. Og kollegaen Ole Thorn har skruer i foden.

- Der er mange blikkenslagere, der har ondt i ryggen. Det har jeg heldigvis ikke. Men mit knæ låser, og hånden sover. Hvis du ligger og falser meget, så falder dine fingre i søvn. Det snurrer, og hvis det er rigtig slemt, så jager det hele vejen op i armen. Så siger jeg til dig, at du kommer hurtigt ud af sengen. Det kommer ofte om natten og om morgenen, inden du er kommet i gang igen, derefter kører det, siger Henrik.

Når smerterne er for slemme til at sove, må Henrik op om natten og tage en smertestillende pille.

22 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 MED PÅ JOB

VI FINDER GAMLE FLASKER, KAPSLER OG AVISER. I EN SKUNK PÅ

VI EN GAMMEL AVIS MED MUSSOLINI

CHRISTIANSBORG FANDT

Det er Dansk Erhverv, der ejer bygningen, og en ombygning vil koste et trecifret million beløb. Her står Henrik Anderson med kollegaen Ole Thorn.

MED PÅ JOB 23 MED PÅ JOB

JEG BETALER IND TIL EFTERLØN. DET ER MIN FORSIKRING...

Det er ikke svært at forstå, hvorfor livet som blikkenslager kan være hårdt, når man ser Henrik på arbejde. På taget kravler han op på en lille interimistisk hønsestige, der følger tagets hældning. Herfra sætter han fødderne på nogle små trætrin. Det ene ben er bøjet, mens det andet er strakt, samtidig med at kroppen læner sig mod kobberet. Sådan står han timevis i en stilling, der ville få en ergoterapeut til at korse sig.

Imens er hans højre hånd knyttet om den store hammer, der konstant slår på falsen. Trods smerterne i hånden kunne Henrik ikke tænke sig en operation, selvom nogle læger har forslået det.

HÅNDEN SKAL FORMES

- Jeg vil sgu ikke have, der er nogle, der skal ind og pille, medmindre det er meget alvorligt. Jeg lever af de her hænder. Tænk hvis hånden ikke kan bruges, så skal den i hvert fald formes enten til en ølflaske eller til en hammer, griner han.

Det er heller ikke en mulighed for Henrik at lægge hammeren på hylden.

- Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg ellers skulle lave. Jeg har aldrig haft lyst til at have et job, hvor jeg skulle stemple ind og ud og sidde stille hele dagen.

I en periode på et par år skiftede Henrik faktisk arbejdspladsen på taget ud med private hjem. Men det begrænsede friheden.

- Jeg kørte service. Det er ikke mig. Så skal man ind til fru Hansen, fru Pedersen og fru Jensen og sige, de ikke må bruge

24 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 M ED PÅ JOB
Der er meget kobber, der skal varmes og formes, så det passer til den gamle arkitektur. Læs mere på side 37 om tagets historie.

toilettet. Og hvad gør de? De bruger det alligevel. Man er også meget hængt op på tider. Jeg synes sgu, der er meget brok, selvom de fleste er flinke. Det kan godt stresse lidt.

INGEN STRESS

På taget på Børsen er der hverken brok eller stress. Dagen starter klokken seks og slutter klokken 14 kun brudt af en halv times frokostpause.

Sjakket på fire kender hinanden og ”forholdene er fine”, synes Henrik.

- Det kan være lidt hårdt om vinteren. Så er man nødt til at tage de lange underbukser på. Men det går den rigtige vej med overdækning og vinterforanstaltninger.

Stilladset og overdækningen om bygningen stjæler udsigten til de københavnske tage. Til gengæld skaber det

næsten en illusion af at være indenfor i en stor hal. Og der er både læ for vind og ly for regn

Den slags var der ikke meget af, da Henrik kom i lære i 1982.

- Der var det tarzaner, der rendte rundt. Der var ingen hjælpemidler. Nu har vi en anden tilgang til tingene, hvor vi forsøger at vise hensyn til hinanden, og Brian Toft (mester red.) er ikke bleg for at betale for hjælpemidler. Jeg har nogle gode knæpudder. Det var der ikke noget af, da jeg var ung.

Dengang var der heller ikke tænkt over sikkerheden.

- Vi fik bare et reb bundet om maven med en knude og så var det ellers ud og rense tagrender. Så stod der en kollega og mærkede, om rebet var stramt nok. Den var

ikke gået i dag, fortæller Henrik, der trods den grænseoverskridende oplevelse, aldrig har oplevet at have højdeskræk.

- Hvis du kommer op i en lille lift, eller hvis du kravler ud i en snor, så kan det godt kilde lidt, indtil du har vænnet dig til det.

Selvom Henrik er glad for sit job, ved han ikke, hvor længe kroppen kan holde til at kravle rundt på tagene.

- Jeg betaler ind til efterløn. Det er min forsikring. Det er også godt, der er kommet tidlig pension. Når man konstant sætter pensionsalderen op, er der nødt til at være en mulighed for tilbagetrækning. Min søn på 30 er også blikkenslager, han skal arbejde, til han er 72 år. Det er jo helt hen i vejret. Politikerne skulle prøve at arbejde ligesom os.

25 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 M ED PÅ JOB
Overdækningen giver en fornemmelse af at være i en stor hal I den opvarmede skurvogn bliver kobberpladerne skåret til

TIPS OG TRICKS TIL DIN MADPAKKE

De fleste af os kan nok huske, hvordan det var som barn at hive en madpakke op af tasken med leverpostejsmader, der havde ligget for længe i en varm taske - toppet med et par efterhånden slatne agurkeskiver.

Og måske endda også lugten af makrel og æg, der gik gennem klasselokalet, når spisepausen meldte sin ankomst.

Det er ikke ligefrem et scenarie, man som voksen drømmer sig tilbage til.

Men hvordan sammensætter man en madpakke, der både er spændende og sund – og på samme tid giver energi til en hel arbejdsdag med fysisk arbejde?

Og hvad har dine kollegaer med?

DET SKAL DU HAVE AF KALORIER

Er du mand i aldersgruppen 31-60 år, vejer 85 kg, og er 175 cm høj, så skal du ved fysisk hårdt arbejde have 1067 kcal Ved ikke-fysisk arbejde 693 kcal (Kilde: 3F).

Du kan beregne dit specifikke kaloriebehov med Team Danmarks beregner, hvis du bruger QR-koden her:

MADPAKKEHÅNDEN

Altomkost.dk er er en hjemmeside under Fødevarestyrelsen, hvor de kommer med kostanbefalinger. Her har de lavet en illustration, de kalder for madpakkehånden – der er fem tip til, hvad man skal tænke over, når man laver sin madpakke.

- Hvilket brød skal der være med? Tænk i fuldkorn.

- Hvilket grønt er der med i madpakken?

- Hvad skal der på brødet?

- Husk fisk.

- Tænk også i frugt – så der er noget sødt i madpakken.

DE FEM GRUNDSMAGE

Det kan være en god ide at tænke i de fem grundsmage, når du vil sammensætte en madpakke, hvor der er noget smag for skillingen.

De fem grundsmage er:

• Sødt: Det kan være i form af frugt og honning –og kan selvfølgelig også være et stykke chokolade.

• Salt: Der er andre muligheder end at vende saltbøssen på hovedet over dagens spegepølsemad. Det kan fås igennem for eksempel fetaost, kapers og bacon.

• Surt: Det kan selvfølgelig være i form af en citronskive, men fås også i ting som creme fraiche og syltede agurker.

• Bittert: Det kan være lidt sværere at tænke i, men er en smag der findes i blandt andet mørk chokolade, ruccola og kaffe.

• Umami: Smagen findes i blandt andet kød, svampe og parmesan.

(kilde: Arla)

FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 26 T IPS & T RICKS
TEKST

HVAD HAR DINE KOLLEGAER MED?

HENRIK ANDERSON

ARBEJDER I TOFT KOBBER

En ting er kostanbefalinger og inspiration til, hvordan en madpakke ideelt kunne se ud. Men når man står og skal smøre den klokken lidt i seks om morgenen – så må det godt være let.

Og indholdet står og falder i høj grad med, hvad der lige er i køleskabet. Fagbladet Blik & Rør har, da vi var på

besøg ved renoveringen af Børsenspurgt nogle af jeres kollegaer, hvad de havde med. Vi har samtidig lavet en beregning af kalorieindholdet, der baserer sig på den estimerede mængde af hver fødevare – og antal kalorier baseret på varedeklarationer.

Madpakken består af tre madder med bondebrød, én med leverpostej og rødbeder, én med skinkesalat og én klapsammen med ost.

Kalorier (Ca. beregning): 2 skiver bondebrød: 228 kcal, 20 gr. smør: 147,8 kcal, 24 gr. syltede rødbeder: 16,56 kcal, 30 gr. leverpostej: 36 kcal, 3 skiver ost (40+): 123 kcal, 30 gr. Skinkesalat: 85,8 kcal.

Samlet antal kalorier: 637,16.

STEEN JØRGENSEN

ARBEJDER I TOFT KOBBER

Dagens madpakke består af en gang boller i karry.

Samlet antal kalorier: 385

OLE THORN

ARBEJDER I TOFT KOBBER

Dagens madpakke består af to håndmadder. En rundtenom med spegepølse toppet med remoulade og ristede løg - og én med fiskefilet og remoulade.

Kalorier (ca. beregning): 2 skiver rugbrød: 239 kcal, 10 gr. smør: 73,9, 4 skiver spegepølse: 92 kcal, 1 fiskefilet: 244 kcal, 30 gr. remoulade: 114 kcal, 15 gr. ristede løg: 38.68 kcal.

Samlet antal kalorier: 801,58

27 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 TIPS & TRICKS

Benyt dit PlusKort og bliv klar til foråret

– se alle rabatterne på pluskort.dk

PlusBrændstof.

Spar 20-25 øre pr. liter benzin eller diesel, når du betaler med et PlusKort Shell Card.

20-25 øre/l

PlusBil.

Uanset om bilen trænger til nye dæk, et olieskift eller noget helt tredje, så kør forbi et af de mange dæk- og autoværksteder.

PlusBil.

Kør forbi Quickpoint, når bilen skal på værksted. Hos Quickpoint får du korte ventetider og god service til lave priser.

10 %

PlusRustbeskyttelse.

Skal din bil have en omgang kvalitetsrustbeskyttelse? Så kør forbi et af de udvalgte Dinitrol centre og få den rette behandling.

PlusMiljø.

Med GreenMobility har du adgang til elbiler i København og Aarhus, som du lejer med et enkelt swipe i en app.

10 %

PlusBilsyn.

Skal din bil til syn? BilsynPlus udfører periodesyn, omsyn, registreringssyn og toldsyn. Gælder udvalgte synssteder. Læs mere på pluskort.dk

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.

SILAS FIK SIG EN SLUDDER MED KRONPRINSEN

Der var kongeligt besøg ved den officielle åbning af DM i Skills 2023 i Fredericia. Fra scenen

skød H.K.H. Kronprinsen – i bogstavelig forstand – det årlige danmarksmesterskab i gang, da det – efter ti sekunders fælles nedtælling – regnede med konfetti over deltagere og publikum i

MESSE C.

Efter åbningsceremonien, hvor der bl.a. var præsentation af de mange forskellige fag og indmarch fra konkurrencedeltagerne, var kronprins Frederik på Skills-rundtur.

Her besøgte han en række – på forhånd udvalgte – konkurrencestande og talte med de unge. I den forbindelse lagde han (naturligvis) vejen forbi konkurrenceområdet for VVS-energispecialister og elektrikere, hvor han talte med en VVS-lærling og en elektrikerlærling. 19-årige Silas Sebastian Hansen, som

var en af de fire deltagere i konkurrencen for VVS-energispecialister, fik fornøjelsen af at møde kronprinsen.

- Det var mega specielt. Det er vildt at se, at der bliver gjort så meget ud af det – men også specielt at få lov til. Jeg synes, det er megafedt, at sådan en som ham viser interesse og er med til at støtte op om det, siger han.

HVAD TALTE I OM, OG

HVAD SAGDE KRONPRINSEN?

- Han ønskede egentlig bare at blive præsenteret for det, vi lavede, og det, som vores fag gik ud på, fortæller Silas Hansen og fortsætter:

- Jeg fortalte, at når vi snakker om energibesparelser og varmebesparelser, så kan man ikke undgå at snakke om VVS-faget. Det er jo faktisk det, vores fag og især specialet som VVS-energispecialist handler om. Vi talte også om, at VVS-faget er blevet

og fortsat bliver meget mere teknisk. Der kommer meget mere teori indover det.

Silas Hansen går til daglig på Rybners Tekniske Skole og er i lære hos Carl W. Reis A/S. Han fremhæver tempoet i arbejdet som noget af det fede ved at være i lære som VVS-energispecialist.

- Du får hurtigt sat noget i gang, og du får lavet en masse. Det er selvfølgelig også hårdt arbejde, men det gør også, at det giver en tilfredshed bagefter, siger han.

Hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling, er der brug for flere faglærte. Silas mener, at en stor begivenhed som DM i Skills kan være en øjenåbner og bidrage til, at flere unge får øjnene op for en erhvervsuddannelse.

- Man skal fortsætte med det her, for det har virkelig været en kæmpe optur, siger han.

TEKST Andreas Petersson FOTO
29 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 DM I SKILLS
Noah Thilemann

SKILLS:

SIMON VANDT GULD TIL DET FORPLIGTER AT VÆRE

DANMARKS BEDSTE LÆRLING

Tre lange dage

kulminerede, da Simon

Plauborg fik overrakt en medalje af børne- og undervisningsministeren Mattias

Tesfaye (S) på scenen til DM

i Skills i Fredericia

30 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 DM I SKILLS
TEKST Maja Skov Vang FOTO Noah Thilemann,
Hviid
Lasse Lagoni
Sophia
og

Da konkurrencen slutter, og de fire VVS-lærlinge kan ånde lettede op, er der ikke mange ord i Simon Plauborg.

- Det kan jeg fortælle dig om et par timer, lyder det korte svar på, hvordan han synes, det er gået i konkurrencen.

Den 20-årige VVS-lærling henviser til, at det først er senere på dagen, at han ved, om han er blevet danmarksmester i Skills inden for faget VVS-energispecialist.

Familie og venner har i de sidste timer af konkurrencen iagttaget ham og de tre andre deltagere:

Silas Sebastian Hansen, Gustav Stryhn Becker og Mads Korsgaard. Og mens Mads blev færdig et kvarter før konkurrencen sluttede, knoklede de tre andre indtil slutfløjtet lød.

MARGINALER AFGJORDE DET

Fire timer senere er der mange flere ord i Simon. Årsagen skal måske findes i, at han på scenen i MESSE C i Fredericia bliver kåret som vinder. Den 20-årige lærling fra Herningsholm Erhvervsskole tager smilende og tydeligt overvældet imod prisen fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

- Jeg er faktisk overrasket. Vi har været fire virkelig dygtige folk i konkurrencen. Mads (Korsgaard, red.) har været foran lige fra starten. Men, der må have været nogle mål, der har passet bedre hos mig. Jeg er næsten sikker på, at det var marginaler, der afgjorde det, fortæller Simon kort efter, han er blevet fejret af familie, venner, hans uddannelsesleder og Blik- og Rørarbejderforbundet i den lille fiktive lejlighed i messehallen, der i tre dage har været hans konkurrenceområde.

LANGE DAGE

De fire lærlinge har hver især haft en stand bestående af et teknikum, et badeværelse og en stue. Her har de blandt andet skullet lægge gulvvarme, installere vand og varme, sætte radiator op og bukke rør.

Lærlingene har kendt store dele af opgaven og har derfor kunnet træne op til konkurrencen. Men 30 procent af opgaverne er blevet ændret på dagen. Der er tydeligt, at de alle fire er udmattede efter tre dages konkurrence.

- Det har været nogle meget hårde dage. Specielt fredag, hvor vi var på fra klokken 8-18. Det var en dag, der trak tænder ud, og der var man træt, da man kom hjem. Det var ikke svært at falde i søvn i hvert fald.

Også kroppen har været på prøve.

- Jeg har kravlet mere på knæene end til daglig. Så jeg har haft lidt ondt i ryggen og knæene. Det er nogle ubekvemme stillinger, man sidder i over mange timer.

Hvad kan du bruge det til, at du nu er danmarksmester inden for dit fag? Er det nemmere at få et godt job?

- Det kan godt ske, at det er lidt nemmere at få et job. Men i VVS-branchen er der næsten jobgaranti. Det er slet ikke derfor, man gør det. Jeg har lært at arbejde under et stort pres. Her om et halvt års tid, når jeg skal til svendeprøve, der er det da en stor fordel, at jeg har prøvet at arbejde under pres i over tre dage, siger han og tilføjer efter en lille tænkepause:

- Der vil nok også komme et vis pres på mig nu. Det forpligter at være Danmarks bedste lærling. Det må jeg tage med. Den byrde må han tænke på at bære senere, for tre dages hård konkurrence og en medalje om halsen skal fejres.

Simon har dog ingen planer om at tage på pubcrawl og vise den store medalje frem.

- Jeg skal have en kold øl. Vi har været alkoholfrie, mens vi har været i konkurrence, så det synes jeg, vi har fortjent alle sammen. Men ellers så skal jeg nok bare hjem og sove, lyder det beskedent fra Simon.

Det var tydeligt at se, at den 20-årige Simon Plauborg ikke havde regnet med at vinde, da hans navn blev råbt op fra scenen.

31 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 SKILLS 2023
Silas Sebastian Hansen, Mars Korsgaard Buus, Gustav Stryhn Becker og Simon Plauborg blev alle hyldet og fik gaver efter de tre dages konkurrence. Simon Plauborg arbejdede koncentreret indtil sidste sekund.

GUSTAV VANDT ARBEJDSMILJØPRISEN VED DM I SKILLS

På DM i Skills uddelte BFA Bygge & Anlæg igen i år en række arbejdsmiljøpriser inden for 15 forskellige fag i bygge- og anlægsbranchen. Priserne blev uddelt til den konkurrencedeltager inden for hvert fag, der bedst havde inddraget arbejdsmiljøet ifm. løsning af sine opgaver. Det blev Gustav Stryhn Becker, der vandt årets arbejdsmiljøpris i konkurrencen for VVS-energispecialister.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg regnet med at vinde. Jeg gik efter det og havde hele tiden fokus på at rydde op efter mig. Men sådan har jeg det altid, når jeg arbejder. Jeg kan lide, at der er ryddeligt omkring mig.

Sådan lød det fra den 20-årige VVS-lærling, da han lige havde været på scenen i MESSE C i Fredericia for at modtage sit diplom fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

OG RØR UNGDOM HAVDE EGEN STAND

Blik og Rør Ungdom var i år repræsenteret med sin egen stand til DM i Skills. Her kunne forbipasserende prøve lykken ved at dreje lykkehjulet og vinde præmier – f.eks. kasketter og solbriller (naturligvis med Blik og Rør Ungdom-logo på).

Man kunne også klippe figurer i blik, og vores fagligt aktive unge stod klar til dialog om dét at vælge uddannelse og naturligvis fortælle nærmere om VVS-energiuddannelsen og fagets betydning for den grønne omstilling. Der var også flere gode snakke – med både unge og deres forældre – om uddannelsessnobberi, fordomme om erhvervsuddannelserne og dét at være håndværker.

Der var generelt højt aktivitetsniveau og mange besøgende i Blik og Rør Ungdom-standen, som var en stor succes! Derfor har landsudvalget i Blik og Rør Ungdom også allerede besluttet, at Blik og Rør Ungdom også næste år kommer til at have en stand til DM i Skills, som i 2024 afholdes i Roskilde.

32 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 DM I SKILLS
BLIK Foto: Noah Thilemann
HVIS JEG SKAL VÆRE HELT ÆRLIG, SÅ HAVDE JEG REGNET MED AT VINDE.
Messen du skal besøge! Tre dage midt i Danmark, hvor faglighed, netværk og faciliteter går op i en højere enhed. Mød branchens førende udstillere. GÅ IKKE GLIP AF ÅRETS STØRSTE BRANCHEBEGIVENHED 24.–26. maj 2023 Odense Congress Center | vvs-messen.dk Scan QR-koden og tilmeld dig gratis! GRØN OMSTILLING NETVÆRK ENERGIBESPARELSER NYE LØSNINGER 33
FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023
KOM OG MØD BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET PÅ VORES STAND 1950 I HAL A
CONGRESS CENTER 24.-26. maj 2023
HAR DU TALT MED DIN MESTER OM VVS'23?
ODENSE

HVORDAN FORBEREDER MAN SIG PÅ, AT MAN SKAL DØ?

Det vidste hverken Dan Henriksen eller hans familie, men de blev nødt til at forholde sig til det, så godt de kunne, da Dan i starten af 40'erne fik konstateret lungehindekræft.

Familiens historie kan du se i dokumentaren ”Den forbandede asbest”. Den blev vist på dk4 den 21. februar. Gik du glip af premieren, kan du også se den på Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside.

Filmen er udarbejdet af Blik- og Rørarbejderforbundet og dokumentarist Jakob Carlsen, der i tre år har fulgt Dan og hans familie.

Den 3. marts vandt Jakob Carlsen prisen ”Årets reportage” for filmen til Årets Pressefoto 2022.

IKKE ANDRE SKAL LIDE

Dokumentaren handler om meget mere end en families liv med en dødssyg far og ægtemand. Den handler også om, hvordan Dan kæmper for, at andre ikke skal lide samme skæbne som ham.

Det kan være, du allerede kender historien om Dan, der lillejuleaften i 2016 fik konstateret lungehindekræft, fordi han som ung lærling arbejdede på et kur-

DOKUMENTAREN OM DAN VINDER PRIS

Blik- og Rørarbejderforbundet har i samarbejde med fotograf Jakob Carlsen produceret dokumentarfilmen om Dan Henriksen, der fik lungehindekræft, efter han havde arbejdet med asbest. Nu har filmen vundet en pris.

suscenter, hvor han indåndede asbest. Fagbladet Blik & Rør har nemlig flere gange tidligere fortalt om den nu 46-arige blikkenslager og hans kamp for, at andre ikke skal ende som ham.

Og det er også den altoverskyggende årsag til, at Dan medvirker i dokumentaren.

- Det er et vigtigt budskab, at asbesten er over det hele, og at man kan dø af at indånde det. Det er noget, vi alle sammen skal passe på, siger Dan Henriksen, da Blik- og Rørarbejderforbundet taler med ham op til premieren på dokumentaren.

De nyeste beregninger peger på, at op mod 1.300 danskere hvert år dør af asbestrelaterede sygdomme.

Lægernes dom lød i 2016, at Dan ville leve højst 2-3 år. Men her seks år senere lever han endnu. Det er han naturligvis lykkelig for, men han har også en kynisk betragtning.

- Det havde på nogle punkter været bedst, at jeg var død. Lig på bordet er altid godt, når man kæmper en politisk kamp, siger han.

KAMPEN ER IKKE FORGÆVES

Dan har, siden han blev syg, kæmpet for en lovgivning, der beskytter mennesker mod at indånde de farlige asbestfibre. I dokumentaren følger man blandt andet

Dan, da han var med til Blik- og Rørarbejderforbundets asbestkonference på Christiansborg.

Og kampen har ikke været forgæves. Den 18. maj 2022 landede en politisk aftale, der indeholder 12 indsatser; blandt andet skal der være vejledning om asbest i tilstandsrapporten, og der skal sendes asbestprotokol til ansatte. I forlængelse af aftalen blev det den 3. oktober også besluttet, at det fremover skal kræve autorisation, når virksomheder skal arbejde med asbest.

I efteråret 2021 blev Dan erklæret kræftfri. Han har dog stadig mange følgesygdomme, blandt andet har han nedsat lungefunktion, dårligt hjerte og nyrer. - Jeg er i live. Det er det vigtigste, men kørestolen er blevet min bedste ven, og de følgesygdomme, jeg har fået, er også livstruende, siger Dan Henriksen.

SKAN KODEN OG SE DOKUMENTAREN

35 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 ASBEST-DOKUMENTAR
TEKST Maja Skov Vang FOTO Jakob Carlsen

23-ÅRIG BLIKKENSLAGER ER PÅ LANDEVEJEN:

FOR MIG ER DET EN PERFEKT MÅDE AT LEVE PÅ

FAKTABOKS:

indkomst.

Forstil dig, at du i årevis kun må gå i det samme sæt tøj, at du ikke må have din mobiltelefon med dig, og du ikke nødvendigvis ved, hvor du skal sove og arbejde i morgen.

Det er nogenlunde sådan, livet er for de omrejsende svende, eller navere som de kaldes i Skandinavien.

Du har måske set dem i gadebilledet, hvor de ofte går rundt to og to i deres opsigtsvækkende tøj, der kaldes en kuft.

Tøjet er syet af en skrædder i noget slidstærkt materiale, så det kan bruges hver dag, uanset vind og vejr – og koster ofte omkring 20.000 kroner.

Men som Christian Riedel, der tidligere har været naver, forklarer, er det ikke mange penge, taget i betragtning af, at tøjet både er en garderobe og ens lejlighed i tre år og en dag.

Årsagen til, at håndværkerne typisk rejser rundt i minimum tre år og en dag, er, at håndværkeruddannelsen i Tyskland, hvor traditionen stammer fra, varer tre år.

- Og reglen er, at man skal være afsted i længere tid end sin lærlingetid, forklarer Lukas Burkert, der er blikkenslager fra Tyskland. Fagbladet Blik & Rør møder ham, da han sammen med to andre rejsende besøger NEXT i Rødovre, et

arrangement som er stablet på benene af Hustømrerforeningen.

UGIFT OG UDEN GÆLD

Men varigheden er ikke den eneste regel, der er for de rejsende svende. Lukas fortæller, at de heller ikke må være gift, eller have børn, de skal være gældfri og så må de ikke være over 30 år, når de rejser ud. Men på trods af de mange regler, er der stor frihed forbundet med at være rejsende.

- For mig er det en perfekt måde at leve på. Jeg er meget taknemmelig for, at det kan lade sig gøre. Jeg ved ikke om, jeg stopper rejsetilværelsen efter de tre år, siger Lukas, der kalder sig en eventyrer. I det år han har rejst indtil videre, har han blandt andet været i Portugal, Spa nien, Frankrig, Østrig og Liechtenstein.

De rejsende håndværkere tager fore faldende arbejde. De er typisk på en opgave i seks-syv uger. Og de tager den løn, der matcher de andre håndværke res. For Lukas har det ikke været noget problem at få job.

- Når vi opsøger en virksomhed og spør ger, om de har brug for hjælp, plejer de at sige: ”Helt sikkert. Hvorfor kom du ikke allerede i sidste uge”? Det er tydeligt, at der mangler håndværkere. Det er endnu værre i Tyskland, fordi de fleste unge vil have kontorjob, der er ingen, der vil være håndværkere længere.

• Frem til 1700-tallet var det en pligt for de nyuddannede svende at gå på ”valsen” for at udvikle sig og for at udveksle idéer fra håndværksfagene

• Ordet naver er en forkortelse af ordet skandinaver

• De omrejsende sover enten i et værelse, de får stillet til rådighed af virksomhederne, hos private eller på navernes mødesteder. I Danmark er der blandt andet Naverhulen i Helsingør og Sønderborg

• Der findes mange forskellige kufte alt efter, hvilken type håndværker du er

• De rejsende har alt, hvad de behøver på sig, det er typisk

36 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023
TEKST
Lukas Burkert, der er blikkenslager fra Tyskland, er rejsende håndværker. I øjeblikket er han i Danmark og kan fortælle om et liv uden mobiltelefon og fast
Maja Skov Vang

BØRSEN - FRA BLY TIL KOBBER

En større restaurering af Børsen begyndte i 2022 (se side 23). I dag er bygningen ejet af Dansk Erhverv - og restaureringen kommer til at foregå med støtte fra en lang række fonde. Dels skal der rettes op på nogle af de fejl, der blev begået under renoveringen tilbage i 1883. Dels skal kobbertaget skiftes.

STORMEN PÅ BØRSEN

11. februar 1918 stormede såkaldte syndikalister i arbejderbevægelsen Børsen. Første verdenskrig havde skabt stor arbejdsløshed, rationeringer osv. – hvilket skabte stor frustration. I arbejderbevægelsen kom der flere og flere konflikter imellem de revolutionære og Socialdemokratiet. Den voldelige storm på Børsen er centralt for, at der i arbejderbevægelsen sker et brud mellem disse.

1901-1902: Sådan ser Børsen ud fra Slotsholmsgade, efter at Børsgraven er fyldt ud.

1869-1869: Sådan så Børsen ud, da man var i gang med at fylde Børsgraven op. Det er det, som i dag er Slotsholmsgade.

TAG OPFØRT I BLY

Børsen blev opført i årene 1619-23 af Christian den 4., og i de efterfølgende par år blev spiret rejst. Taget var oprindeligt opført i bly – og spiret af træ beklædt med bly. Men da København i årene 1658-1659 var belejret af svenskerne, blev dele af blyet fra taget benyttet til kanonkugler. I første omgang lappede man taget med blik og tegl.

KOBBERTAG OG MASKINSKÅRNE

TEGLSTEN

I 1883 lagde man det kobbertag, som kendetegner bygningen i dag. I samme ombæring huggede man det yderste lag af murstenene og beklædte facaden med maskinskårne teglsten. Det har dog siden givet store problemer med fugt, fordi bygningen ikke kan ånde – hvilket betyder, at fugten trænger ud igennem sandsstensskulpturerne, der udsmykker bygningen.

En større restaurering af Børsen er i gang – projektet startede i 2022 og kommer til at løbe frem til 2027. Et af elementerne i restaureringsplanen er, at hele kobbertaget udskiftes.

1619 1883 1918 NOSTALGI 37 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 NOSTALGI

STOR OPBAKNING TIL DEMONSTRATION:

HOLD

NALLERNE FRA VORES STORE BEDEDAG

Familier, fagligt aktive, forbundsformænd og folketingspolitikere havde trodset vinterkulden for at vise deres modstand mod regeringens planer om at afskaffe store bededag. Det gjaldt også en hel del medlemmer fra Blik- og Rørarbejderforbundet, der kom med busser fra hele landet.

En håndfuld var måske kommet for at høre Tessa og Anne Linnet, men resten af de tusindvis af fremmødte på Christiansborg Slotsplads den 5. februar havde en anden dagsorden.

De ville vise deres utilfredshed – utilfredshed over, at regeringen vil stjæle en fridag, over at politikerne blander sig i den danske model, og over at den danske lønmodtager bliver presset til at arbejde mere og mere.

Det gjaldt også medlemmer fra Blik- og Rørarbejderforbundet, der var talstærkt repræsenteret - og ikke kun af københavnermedlemmerne. Busser var kørt til København fra hele landet. I en af dem sad de to kollegaer fra firmaet Krenk VVS: Jon Johansen, 57, og David Jensen, 45.

De var taget fra Kolding fra morgenstunden og hoppet på en bus fuld af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer. De nåede lige forbi forbundshuset i Nyropsgade, inden turen gik i samlet flok mod slotspladsen.

- Jeg er vred over, at politikerne bare har trukket det her ned over hovederne på os, sagde David Jensen.

Nogenlunde samme overvejelser havde Jon Johansen:

- Jeg var ikke i tvivl om, jeg ville med i dag. Det er for dårligt den måde, det er foregået på. Politikerne har slet ikke spurgt arbejdsmarkedets parter, inden de tog beslutningen om at afskaffe store bededag.

Også forbundsformand Henrik W. Petersen, iført Blik- og Rørarbejderforbundets gule vest, var klar til at sende et signal til politikerne.

- Vi skal ind og vise vores modstand mod, at regeringen vil afskaffe store bededag. Regeringen skal holde nallerne fra vores overenskomst, lød det fra formanden, inden den store flok med røde faner og til tonerne af Natasjas ”Gi' mig Danmark tilbage” fyldte gaderne mod Christiansborg Slotsplads.

Et hav af røde faner og kreative budskaber på pinde, som ”Vi er ikke nede med det, hvede Mette” gjorde det svært for de bagerste på slotspladsen at se scenen. Til gengæld var det ikke svært at høre hverken Anne Linnets velkendte stemme synge ”Forårsdag” eller de mange talere.

- Hvad er det næste, de vil tage, når de mangler finansiering? 1. juledag? brølede Carl Emil Lind, der er industriteknikker-lærling, inden han hævede stemmen og satte trumf på:

- Nallerne væk fra store bededag! De ord fik publikum til at juble. Udover almindelige lønmodtagere, hvor mange havde medbragt deres børn i alle aldre, havde også forbundsformænd og politikere som blandt andre Pia Olsen Dyhr (SF), Karsten Hønge (SF), Morten Messerschmidt (DF) og Pelle Dragsted (EL) trodset vinterkulden.

Tessa sluttede dagen af med koncert til stor glæde for de forfrosne piger på første række, der efter to timer fik, hvad de var kommet efter.

Resten fik også lidt at varme sig på fra vestegns-lyrikeren, da hun mellem numrene råbte:

- Der er ingen, der skal tage noget fra os!

Som bekendt blev forslaget om at afskaffe store bededag vedtaget af Folketinget den 28 februar.

38 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 DEMONSTRATION
TEKST Maja Skov Vang FOTO Noah Thilemann

Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer var mødt talstærkt op til demonstrationen. Mange var kommet med busser fra Jylland.

Næstformand

Niels Braaby, forbundsformand

Henrik W. Petersen, forbundssekretær

Kim Fusager og næstformand Stig

Søllested var også til demonstrationen.

Blik og Rørarbejderforbund fyldte godt blandt de mange tusinder, der var på plads på Christiansborg Slotsplads

Forbundsformand

Henrik W. Petersen fik en snak med Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Kredsene og afdelingernes røde faner blev luftet. Her er det Thomas Christensen, formand i Kreds Nord-Midtjylland, og Jan G. Henriksen, opmåler i kredsen, der holder fanerne højt.

39 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 DEMONSTRATION
Kollegerne Jon Johansen og David Jensen fra Krenk VVS var kommet hele vejen fra Kolding til København for at vise deres utilfredshed over, at de mister en fridag.

NY AFTALE OM SKORSTENSFEJER-OVERENSKOMSTEN

2% mere på fritvalgsordningen, 2% mere i arbejdsgiverbetalt pension, fuld løn under barsel og fuld arbejdsgiverbetalt pension til lærlinge. Det er bare nogle af punkterne i den nye overenskomst for skorstensfejerne, som Blikog Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget er nået til enighed omkring.

Søndag d. 12. marts kl. 10 mødtes parterne i Forligsinstitutionen, efter tidligere på ugen at have er erkendt, at de var for langt fra hinanden. Men efter 16 timer i Forligsinstitutionen lykkedes det altså kl. 02.00 - natten til mandagat indgå en aftale.

TILFREDSHED OM RESULTATET

Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet og hovedforhandler på Skorstensfejeroverenskomsten, fortæller følgende om forhandlingerne:

- Vi gik til forhandlingerne med en positiv tilgang. Forhandlingerne har været lange, men vi har landet et forlig, vi kun kan være tilfredse med. Og det er et enigt forhandlingsudvalg, der står bag.

Særligt to områder fremhæver han i den nye overenskomst

- Jeg er rigtig tilfreds med, at barslen er kommet op på fuld løn, så vores medlemmer ikke mister penge under fædreorloven, lyder det fra Kim Fusager Balle.

I den tidligere overenskomst var der sat en maksgrænse for, hvor højt man kunne kompenseres under fædreorloven – den bliver fjernet nu.

BEDRE FORHOLD FOR LÆRLINGE

Det andet punkt, Kim Fusager Balle fremhæver, er på lærlingeområdet:

- Det er rigtig vigtigt, at lærlingenes pension fra næste år bliver fuldt ud betalt af arbejdsgiverne.

I dag betaler arbejdsgiveren 8% til pensionen, og lærlingene 4%. Men med den nye overenskomst gælder det allerede fra 1. juni i år, at arbejdsgiveren indbetaler de 11% og lærlingene 1%.

Og fra 1. marts næste år er det altså arbejdsgiveren, der indbetaler det fulde beløb – altså alle 12%.

Der kommer desuden en mentorordning for alle lærlinge, der skal være med til at sikre fastholdelsen af dem i faget. Lærlingene har mulighed for en mentor fra Det Faglige Udvalg, som de kan hive fat i, hvis de har problemer på uddannelsen eller arbejdspladsen under deres tid som lærlinge.

FLERE OG BEDRE EFTERUDDANNELSESMULIGHEDER

Med den nye overenskomst stiger den lønkompensation, du får under efteruddannelse. Man kommer fremadrettet til at kunne få fuld kompensation, hvor man tidligere kun fik 85%.

Desuden er der aftalt en positivliste for efteruddannelse, som er en liste over uddannelser, du kan tage med kompensation. Listen gør det muligt at tilegne sig kompetencer, der også rækker udover, hvad der udelukkende ligger indenfor faget.

HØJERE SATSER FOR FRITVALGSORDNINGEN, PENSION OG LØN På flere områder er den nye overenskomst også med til at sikre, at der

40 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 FEJERNES SIDER
Med forligsmandens hjælp er der landet en overenskomst på skorstensfejerområdet 2023-2025. Her kan du læse mere om, hvad den nye overenskomst indeholder.
TEKST Jonathan Roed Kirkedal

Alle protokollaterne i den nye Skorstensfejeroverenskomst er lagt frem på bordet i Forligsinstitutionen.

kommer lidt mere i lønposen. Der kommer blandt andet 2% mere på fritvalgsordningen. 2% mere i arbejdsgiverbetalt pension – så det hedder 10% til arbejdsgiveren, og 2% betalt selv af svendene. Og så stiger lønnen ikke mindst med 6 kr. i timen i 2023, og 5,75 kr. i timen i 2024.

HOVEDBESTYRELSEN KOMMER MED EN INDSTILLING

I skrivende stund (d. 13. marts) har Hovedbestyrelsen endnu ikke mødtes, og indstillet at stemme ’ja’ eller ’nej’ til overenskomsten. Det gør de senere på ugen, og deres anbefaling vil være med i et særnummer af fagbladet, der kommer til udelukkende at handle om OK23.

Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet og chefforhandler på Skorstensfejeroverenskomsten, underskriver aftalen.

HOVEDPUNKTERNE

I SKORSTENSFEJERSOVERENSKOMSTEN 2023-2025

• 2% på fritvalgsordning til svende og lærlinge

• 2% på arbejdsgiverbetalt pension til svende

• Fuld arbejdsgiverbetalt pension til lærlinge fra 1. marts 2024

• Bedre og flere efteruddannelsesmuligheder igennem positivliste

• Løn under efteruddannelse stiger fra 85% til 100%

• Fuld løn under graviditets­, barsels­, fædre- og forældreorlov – i alt 37 uger

• Mentorordning til lærlinge

• Løn og satsstigninger – 6 kr./t. i 2023 og 5,75 kr./t. i 2024

• Bedre arbejdsmiljø – personlige værneog plejemidler

• Lærlinges transport til skole

41 FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023 FEJERNES SIDER

VÆR OPMÆRKSOM: TIDLIG PENSION OG AKKORDOVERSKUD

Hvis du har arbejdet på akkord og efterfølgende kommer på tidlig pension, så skal du holde øje med dine pensionsudbetalinger. Kim Laursen, der er tidligere VVS’er, fik trukket næsten hele sin pension i en måned, da han fik udbetalt et akkordoverskud.

Siden første januar 2022 har Kim Laursen været på tidlig pension.

Normalt får han omkring 10.000 kroner i udbetaling, men i december fik han kun udbetalt 600 kroner. I et brev fra Udbetaling Danmark lød forklaringen, at det skyldes, at han havde haft en personlig indtjening i løbet af 2022.

Kim Laursen havde ganske rigtigt fået udbetalt to gange akkord-overskud fra sin tidligere arbejdsplads i løbet af 2022. Den ene udbetaling var på 13.135 kroner, mens den anden var på 24.395 kroner.

Men akkorden var optjent, da han var i arbejde i 2021, altså inden han blev

- Det prøvede jeg at forklare dem i Udbetaling Danmark. Jeg sendte også dokumentation, men det er som om, de ikke helt forstår akkordsystemet.

Kim Laursen kontaktede derfor Blik- og Rørarbejderforbundet.

- Da vi hørte om sagen, var vi sikre på, at der måtte være sket en fejl. Pengene var jo optjent, inden Kim blev pensionist. Vi fik derfor vores jurist til at undersøge det, og det viste sig ganske rigtigt, at vores medlem naturligvis skulle have den pensions-udbetaling, som han plejede at få, fortæller Stig Søllested, der er næstformand.

Blik- og Rørarbejderforbundet jurist

- Måneden efter fik jeg det beløb, som de først havde fratrukket. Det er jeg naturligvis glad for.

Selvom det var en lettelse for Kim at få udbetalt de pensionsmidler, som han havde krav på, er han ærgerlig over, at Udbetaling Danmark brugte hans fradrag til udbetalingen. Det betød, at han ikke havde noget fradrag at bruge den efterfølgende måned.

- Jeg har talt med Udbetaling Danmark, der siger, at de ikke kunne have gjort det anderledes, og at de beklager. Det kostede mig et par tusind kroner i den efterfølgende pensionsudbetaling, da jeg ikke havde noget fradrag der.

Ifølge Kim er der mange, der først får

FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023
TEKST Maja Skov Vang

HVEM ER HVEM

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET

Nyropsgade 14

1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER:

Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00

Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00

FORBUNDETS

DAGLIGE LEDELSE

Forbundsformand:

Henrik W. Petersen

Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk

Næstformand:

Stig Søllested

Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk

Næstformand:

Niels Braaby

Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk

Forbundssekretær:

Kim Fusager Balle

Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk

Sekretariatschef:

Kiki Jano Nielsen

Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk

KREDS SYDJYLLAND - FYN

MIDDELFART

Valmuevej 2

5500 Middelfart

Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk

KONTORTID:

Man-tors kl. 8.00 - 16.00

Fredag kl. 8.00 - 13.00.

Kredsformand:

Jørgen Jakobsen

Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk

Næstformand:

Carsten Kringelum Duus

Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk

Faglig konsulent/opmåler:

Mette Jørgensen

Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk

Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen

Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk

Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen

Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk

Faglig organisator: Erik Kofoed

Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk

Regnskabsmedarbejder:

Helle Terkelsen

Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk

Kontorelev:

Rikke Mastrup Larsen

Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk

KREDS NORDMIDTJYLLAND

AALBORG

Hadsundsvej 184 B

9000 Aalborg

Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER:

A-KASSEN:

Man til ons 10.00 - 12.00.

Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.

Kredsformand:

Thomas Christensen

Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk

Faglig konsulent: Thomas Kiel

Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler:

Gert Zacho Andersen

Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler:

Henriette Thingholm

Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk

VIBORG

Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10

ÅBNINGSTIDER:

Man til ons kl. 10.00 - 13.00

Faglig konsulent: Torben Gregersen

Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk

Kredskasserer/A-kasse:

Leo Nielsen

Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

AARHUS

KREDS SJÆLLANDBORNHOLM

ROSKILDE

Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER:

Man - ons kl. 8 - 16

Tors kl. 8 - 17

Fre kl. 8 - 12

Kredsformand: Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen

Mobil: 20 67 34 02 ssl@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer

Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk

Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling

Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk

Faglig medarbejder:

René H. Larsen

Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø

Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk

NÆSTVED

Åderupvej 12

4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

ÅBNINGSTIDER:

Man - ons kl. 8 - 16

Tors kl. 8 - 17

Fre kl. 8 - 12

Økonomiansvarlig: Michael Skaarup

FAGLIGT SEKRETARIAT

Leder af organiseringssekretariatet:

Henrik Roos

Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk

Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker

Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk

Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk

Journalist og kommunikationskonsulent:

Maja Skov Vang Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk

Sekretær/sagsbehandler:

Melisa Honoré Oldendow-Jantzen

Direkte: 36 38 36 08 mhj@blikroer.dk

Sekretær/sagsbehandler:

Pernille Lund Eilerskov

Direkte: 36 38 36 16 pej@blikroer.dk

Faglig organisator:

Carsten Sejr

Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk

Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo

Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk

Studentermedhjælper:

Josefine Theill Macfarlane

Mobil: 51 56 17 02 jtm@blikroer.dk

Studentermedhjælper:

Jonathan Roed Kirkedal

Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk

Studentermedhjælper

Malthe Rosenkvist

Andersen Mobil: 51565170 mra@blikroer.dk

Jurist

Sara Kümpel Nørgaard mobil: 51533153 skn@blikroer.dk

Rymarken 4

8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10

ÅBNINGSTIDER:

Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30

Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen

Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk

Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk

Opmåler: Carsten Iwersen

Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

BORNHOLM

Fabriksvej 1

3700 Rønne

Tlf. 46 34 00 97

ÅBNINGSTIDER:

Mandag (lige uger) kl. 10:30-16

Tirsdage (lige uger) kl. 8 - 16

KREDS KØBENHAVN

KØBENHAVN

Byggefagenes Hus

Lygten 10

2400 København NV

Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk

FAGLIG AFDELING:

Man, tirs + ons kl. 8 - 16

Torsdag kl. 8 - 17

Fredag kl. 8 -14

A-KASSE:

Tlf. 35 31 01 00

Mandag kl. 9 - 11.30

Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk

Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk

Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk

Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk

Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk

Opmåler:

Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk

Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk

Uddannelsesvejleder:

Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk

A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk

Emine Devici Telefon: 35310100 emd@maler.dk

Journalist:

Ole Sønderby Petersen

Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk

43 H VEM ER HVEM ? FAGBLADET BLIK&RØR NR. 2 MARTS 2023
Tirsdag kl. 9 - 11.30
15.00
16.30 Onsdag lukket Torsdag kl. 9 - 11.30
16.30 Fredag kl. 9
11.30
+
-
+15.00 -
-
KONTAKTSIDEN

KALENDER

MARTS

30. MARTS 2023

GENERALFORSAMLING

Kolding Afdeling Scandic Kolding

31. MARTS 2023

GENERALFORSAMLING

Fredericia/Middelfart Afdeling

Kikkobar Lindholmcentret

9. FEBRUAR 2023

GENERALFORSAMLING

Møde og konference Valmuevej 2

APRIL

13. APRIL 2023

GENERALFORSAMLING

Odense Afdeling Mødecenter Fabrikken

17. APRIL 2023

G2 - KONVENTUM

Medlemskursus Konventum

20. APRIL 2023

GENERALFORSAMLING

Syd- Vestfyn Afdeling

22. APRIL 2023

KREDS-REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2022

Kreds Sjælland-Bornholm

Tune Kursuscenter

Blik- og Rørarbejderforbundet

Blik- og Rørarbejderforbundet

MAJ

1. MAJ 2023

1. MAJ-ARRANGEMENTER Tjek din kreds

8. MAJ 2023

G3 - KONVENTUM Medlemskursus Konventum

11. MAJ 2023

KREDSBESTYRELSESMØDE Syd- Vestfyn Afdeling Valmuevej 2

12.-14. MAJ 2023

ÅRSMØDE BLIK OG RØR UNGDOM

Møde og konference Danhostel Svendborg

25. MAJ 2023

REPRÆSENTANTSKABSMØDE Kreds Sydjylland-Fyn Scandic Hotel Kolding

LÆS MERE ÅRSMØDETOM HER

@BlikRoer

@BlikRoer.dk

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.