Et hjem er mere end bare fire vægge - det er et fristed med personlige og værdifulde ejendele og minder. Derfor er det vigtigt at have en god forsikring, hvis uheldet skulle være ude. Alkas indboforsikring er kåret ”Bedst i test” af Forbrugerrådet Tænk. Alka vinder prisen, fordi indboforsikringen er billig og samtidig har en god og bred dækning.
Det er hurtigt og let at skifte på alka.dk/indboforsikring eller ved at ringe på 70 12 14 16
BLIKKENSLAGER:
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Jens Bach
Kiki
REDAKTION
Kiki
Maja
Jonathan
Josefine
Maja
DESIGN
2024 er begyndt godt for vores forbund. For nyligt fik vi en flot placering i en opgørelse over de organisationer med mest indflydelse på det danske arbejdsmarked. Det er jeg stolt over!
For det er et kæmpe skulderklap til jer ude på arbejdspladserne, i afdelingerne og kredsene og til kollegaerne i forbundshuset.
Men det vigtige her er ikke vores placering. Det vigtige er, at vi opnår resultater til gavn for jer, når det handler om job, overenskomster, arbejdsmiljø og kampen mod social dumping.
For nyligt kunne medierne fortælle, at lønmodtagerne oplever den højeste lønstigning i 15 år. Det er lige præcis resultater af gode overenskomster og stærke tillidsrepræsentanter!
Her i løbet af få måneder kan vi så ovenikøbet hive en af vores største sejre hjem. Efter mange års kamp vil Folketinget vedtage, at man fremover skal være autoriseret, når man skal fjerne asbest. Det er ikke mindst takket været os, at vi endelig er nået så langt. Det har taget mange år, men resultatet viser, at hvis man kæmper, har styr på fakta og argumenter, så kan man sparke de tunge døre op til regeringskontorerne.
Lige nu prøver vi at gøre det samme i forhold til indsatsen for et bedre indeklima i skoler og daginstitutioner. Folketinget behandler også lige for tiden et forslag fra oppositionen om at forbedre indeklimaet i landets folkeskoler.
Også her er det os, der har presset på. Det handler om det urimelige indeklima, vi udsætter vores børn, pædagoger og lærere for, og så handler det selvfølgelig også om jobs.
Det bliver et langt sejt træk med at komme i mål med vores forslag om mekanisk ventilation, ventilationsrens og bedre kontrol. Men lige som med asbest-sagen kan jeg love jer for, at vi bliver ved, indtil bolden er sparket helt i mål. For det er nemlig sådan, vi er: Vi er måske ikke det største forbund, men vi kæmper og får indflydelse. Fordi vi bliver ved og har noget at byde på.
I den forbindelse spiller I en afgørende rolle. En af årsagerne til, at der står respekt om forbundet er jo, at vi er et stolt forbund, der godt nok råber op, når det kræves, men gør det med forslag, der kan skabe resultater. Det er også – tror jeg – en af årsagerne til, at vi stik mod tendenserne, har startet året med medlemsfremgang for 10. år i træk.
Sammen med jer vil jeg kæmpe for, at vi bliver endnu flere og fortsat opnår stærke resultater. Til gavn for alle medlemmer!
PUREGYM er Danmarks største Fitnessfællesskab med mere end 160 centre i hele landet. Træn med PlusMedlemskab.
15 %
Uanset om bilen trænger til nye dæk, et olieskift eller noget helt tredje, så kør forbi et af de mange dæk- og autoværksteder.
10 %
Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud
Spar penge på brændstof til bilen, når du betaler med et PlusKort Shell Card.
Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk
I marts åbnede et kollegie kun for håndværkere i Horsens. Dernæst vil der følge tre andre håndværkerkollegier i Herning, som vil stå klar i midten af 2025, og et i Roskilde i 2027.
Det er Fonden Håndværkerkollegierne, der er stiftet af BRFfonden, der opfører kollegierne med ambitionen om at styrke ungdomsmiljøet på erhvervsuddannelserne.
- Vi ved, at fællesskabet har sværere vilkår i erhvervsuddannelserne.
Det har stor betydning for elevernes trivsel og tilhørsforhold – og i sidste ende også for, om de falder fra deres uddannelse, udtaler kollegiedirektør i Fonden for Håndværkskollegier, Anne Sophie Madsen.
De unge søger bolig hos det enkelte kollegie. Ansøgere skal være 18 år og have minimum et år tilbage af deres uddannelse. Fag med relation til byggeriet prioriteres, men alle kan komme i betragtning.
Hos Dansk Fjernvarme har man regnet sig frem til, at det blot tog syv minutter, så var pengene brugt i Fjernvarmepuljen, da der blev åbnet for ansøgninger 1. februar. Det skriver Altinget.
Fjernvarmepuljen, der blev oprettet i forbindelse med klimaaftalen fra 2020, kan søges af virksomheder, som ønsker tilskud til udrulning af fjernvarme
Der er 148 millioner kroner i puljen, men der var ansøgninger svarende til 400 millioner kroner.
En stor ildsjæl i Blik- og Rørarbejderforbundet, Finn Bruun Christensen, er gået bort. Finn var formand for Esbjerg Afdeling fra 1978 og frem til 2002, hvor han syntes, at tiden var inde til at der skulle nye kræfter til.
Finn var også med til at starte en ny kredsstruktur i 1977. Den betød, at der skulle være 10 kredse i landet, som siden er blevet til fire. Finn blev på det tidspunkt valgt som kredsformand for kreds 5, og det var han helt frem til 1996, hvor han overlod posten til Hardy Andreassen.
Man var aldrig i tvivl om, hvad Finn mente, og hvad han syntes om tingene. Hans helt særlige kendetegn var hans røde seler, som han altid havde på.
Du skal som ansat i en funktionærlignede ansættelse have et bededagstillæg. Det sker som konsekvens af, at regeringen sidste år besluttede, at store bededag ikke længere skal være en helligdag.
Tillægget er opgjort som svarende til 0,45 procent af din årsløn. Det kan udbetales månedligt eller i forbindelse med dit ferietillæg to gange årligt i maj og august.
I marts startede Cihat Döner som juridisk studentermedhjælper i Blik- og Rørarbejderforbundet. Cihat er på sidste semester af jurastudiet og skal hjælpe med fagretslige sager og juridiske problemstillinger.
Fra sommeren 2025 vil du ikke længere modtage et fysisk fagblad med posten. Du vil stadig få artikler, der er relevante for dig som VVS’er, blikkenslager og skorstensfejer, men artiklerne vil kunne læses på din mobil, tablet eller computer.
Beslutningen om at gøre fagbladet digitalt er sket efter længere tids overvejelser.
- Det har været en svær og naturligvis også vemodig beslutning, der sker efter lange og grundige overvejelser. Over de seneste år er det blevet langt dyrere at trykke og sende bladet ud. De midler vil vi frigive, så vi kan bruge ressourcerne på endnu bedre og grundige artikler med medlemmerne og deres hverdag i fokus. Desuden er vi også nødt til at tænke på det klimaaftryk, det giver at trykke et magasin, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Forbundsformanden har store ambitioner for transformationen.
- Jeg tror på, at vi kommer til at stå endnu stærkere med vores budskaber på en ny platform. Om vi vil det eller ej, så bliver vi alle mere og mere digitale. Vi har en forventning om, at det vil være langt lettere at få medlemmernes mærkesager helt derud, hvor de skaber dagsordener, når mediet er digitalt, siger Henrik W. Petersen.
TEKST:
Maja Skov VangFOTO:
Michael Bo RasmussenHvordan undgår man varmepumpen lugter, hvordan virker Danfoss varmestyring, og hvor længe holder gulvvarmerør? Alt det og meget mere fik over 100 medlemmer svar på, da der var workshop i Aalborg. Flere kom også for at få en hyggelig aften med kollegaerne.
Over 100 lærlinge og svende havde trodset de store snemængder, der var faldet i Nordjylland, for at komme til workshop om energioptimering arrangeret af Blik- og Rørarbejderforbundet Kreds NordMidtjylland hos TECHCOLLEGE i Aalborg.
Her kunne de fremmødte blive klogere på nye produkter fra Wavin, Brødrene Dahl, Danfoss, Gemina Termix og Pettinaroli.
Men det var ikke kun for at få ny viden om rensning af varmepumper, nye varmestyringsapps og rumtermostater til gulvvarme, at medlemmerne var kommet fra størstedelen af Nord- og Midtjylland.
Mange var også kommet for at møde gode kollegaer fra andre firmaer eller for at få en hyggelig dag med de kollegaer, de kender i forvejen.
Fra Jysk Blik og VVS – Kaj Dahl Andersen A/S i Randers var der f.eks. kommet fem kollegaer, der var kørt sammen til Aalborg i to firmabiler. Og fra samme firma var der også et par kollegaer fra afdelingen i Aarhus.
BLIV INSPIRERET TIL EFTERUDDANNELSE
Efter et par timer, hvor deltagerne i hold var blevet undervist på de forskellige workshops, blev der serveret sandwich. Ikke sådan nogle små flade nogle, som man kender dem fra Joe & the Juice, men derimod sandwich på størrelse med en underarm, der krævede håndværkerappetit og et stort gab at konsumere.
De fleste brugte spisepausen på at tygge og snakke både med hinanden, men også med deres fagforening Kreds Nord-Midtjylland.
Thomas Christensen, der er formand for kredsen, havde en ambition for afte-
nen, der rakte udover både det faglige og det social.
- Jeg håber, nogle af jer bliver inspireret til at tage på efteruddannelse. Vi synes selv, vi har lavet et flot program, fortalte han.
Han pointerede samtidig, at der slet ikke er nok i VVS-branchen, der tager efteruddannelse.
Kredsformanden forklarede også, at det især er nødvendigt med de helt rigtige kompetencer, når det gælder aftenens tema: energioptimering. Det er nemlig et område, der konstant udvikler sig.
Spørgelysten var stor, da Danfoss præsenterede deres Learnheatmonitor og installer-app.
Thomas Christensen, der er formand for kreds Nord-Midtjylland, hoppede op på bordet og introducerede workshoppen med budskabet om, hvor vigtigt det er hele tiden at udvikle sig.
Troels Mikkelsen fra Wavin fortalte om forskellige gulvvarmerør og mulighederne for rumtermostater.
Over 100 medlemmer havde tilmeldt sig workshoppen i Aalborg. Mange kom langvejs fra.
En sælger fra Brødrene Dahl kunne fortælle om, hvilke midler de har til rengøring af varmepumper. Det er vigtigt at rengøre varmepumper, ikke bare så de ikke lugter, men også så de fungerer optimalt.
Efter sulten var blevet stillet, var det tid til igen at få stillet den faglige appetit. Spørgelysten blev større og større i løbet af aftenen.
Blandt andet var der stor interesse for Danfoss introduktion af deres installer-app til beregning af radiatorindstillinger og indreguleringen. Ligesom Brødrene Dahl kunne give svar på, hvordan man undgår, at ens varmepumpe lugter og danner skimmelsvamp. Wavin kunne fortælle, om hvordan deres rumtermostater virker, og hvor længe man kan forvente at gulvarmerør holder.
Efter fire timer med introduktion til nye produkter takkede kredsformanden af, og parkeringspladsen blev langsomt tømt for de mange firmabiler med VVS- og blikkenslager logoer.
Deltagerne til workshoppen i Aalborg var ikke tvivl om, at droner bliver en del af VVS- og blikkenslagerfaget i fremtiden. Men opmærksomheden var også rettet mod det nyeste værktøj og den rigtige bearbejdning af skifer og zink, da Kreds Nord- og Midtjylland inviterede til workshop.
DAN BRIXSTEIN HANSEN
(43 ÅR), LÆSER PÅ TECHCOLLEGE
HVAD HAR VÆRET DET MEST INTERESSANTE AT HØRE OM I DAG?
- Det var spændende at høre Danfoss fortælle om deres styringsapp. Nu føler jeg, at jeg har bedre styr på det. Jeg er ved at uddanne mig til installatør (VVS-installationstekniker) efter at have været montør i mange år. Det gør jeg på grund af en skade i hånden, der gør, at jeg ikke på samme måde kan skrue rør mere.
HVORFOR ER DU KOMMET I DAG?
- Jeg har faktisk været til eksamen i gas på TECHCOLLEGE i dag, så jeg var herude og tænkte, at jeg lige så godt kunne blive og høre om de nye produkter i branchen.
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Jeg har hørt om workshoppen gennem svenden her (Palle Chri stensen, red.). Jeg har deltaget i faglige arrangementer, siden jeg var 16. Jeg synes, det er vigtigt at komme rundt og møde andre kollegaer. Jo mere man er med til, jo større kendskab får man til hinanden og branchen.
HVAD KAN DU BRUGE SÅDAN EN WORKSHOP TIL?
- Noget af det kan man bruge, og noget kan man ikke bruge. Jeg synes, det var interessant med Brødrene Dahls indlæg, for der var en del, der var relevant for mig. Vi hørte om luft til vandog luft til luft-varmepumper og rensning af dem. Især rensningen af anlæggene var ny viden for mig. I firmaet er vi specialister indenfor fjernvarme, så vi har ikke så meget med varmepumper at gøre, men derfor kan vi sagtens risikere at komme ud og skulle montere varmepumper.
CHRISTIAN
MØNSTED (30 ÅR), VVS’ER HOS JYSK
BLIK OG VVS - KAJ DAHL ANDERSEN
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Det sociale er 50 procent af grunden til, at jeg tog med. Det her med at se sine kollegaer i andet end arbejdstøj, selvom vi så alligevel har det på i dag, og få lidt kollegahygge. Vi tog fem kollegaer afsted fra vores Randers afdeling i et par firmabiler, da vi havde fri, men der er også et par kolleger fra Aarhus afdelingen. Jeg har ikke rigtig været med til arrangementer med Blik og Rør før. Jeg har haft travlt med rigtig mange ting. Men jeg har altid gerne villet.
HVAD HAR VÆRET DET MEST INTERESSANTE?
- Jeg synes, det har været spændende at høre om de forskellige produkter - især fra Wavin. Det er jo gulvvarmestyring og alt inden for varme og vand, og det beskæftiger vi os meget med i Randers. Der er ting, jeg får genopfrisket, men jeg lærer også nyt.
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Fordi jeg synes, det kunne være interessant at høre om alle de nye produkter. Jeg har ikke være med til workshop før, men jeg har været med til bootcamp med Blik og Rør Ungdom.
HVAD FÅR DU UD AF AT VÆRE MED?
- Indtil videre har jeg fået oplysninger om produkter. Noget af det har været meget godt lige at få genopfrisket, men jeg har også hørt om nye produkter, og hvilke ting man skal være opmærksom på. Jeg er her ikke kun på grund af det faglige, men også det sociale. Jeg er her desværre alene, da ingen af
MARTIN NYSOM (39 ÅR), LÆRLING HOS ØSTERGAARD VVS
HVAD HAR VÆRET DET MEST INTERESSANTE AT HØRE OM I DAG?
- Det er skidegodt at høre om alle de nye produkter, jeg ikke har kendskab til. Jeg er især imponeret over Danfoss, der forklarede om deres styring af varme. Jeg får selvfølgelig også smag for at komme på efteruddannelse, når jeg får ny viden. Vi er berettiget til 14 dage om året. Men det fungerer ikke altid. Når mester har sat os på efteruddannelse, så er der ofte for få på holdet, og så bliver det aflyst. Jeg tror, en af årsagerne til, at folk holder sig tilbage fra at efteruddanne sig, er, at mange frygter prøverne, hvor man kan risikere ikke at bestå. Jeg ville føle mig rigtig dum, hvis jeg kom på arbejde uden at have bestået.
HVOR HAR DU HØRT OM WORKSHOPPEN FRA?
- Det er gennem mails og sms’er, vi får fra Blik og Rør. Det er skidegodt at få dem. Jeg vil hellere end gerne have mere information.
Pasquale Cozzolino fik ikke løn for overarbejde og skulle betale 4.000 kroner tilbage af sin løn til sin nærmeste leder. Blik- og Rørarbejderforbundet har nu indgået forlig med italiensk arbejdsgiver og er klar til at rejse sager for cirka 35 andre underbetalte kollegaer, hvis arbejdsgiveren ikke betaler.
Det lyder dejligt med et nyt supersygehus i Odense. Men vi hører mest om forsinkelser, skimmelsvamp, social dumping og lønsnyd på byggepladsen, når sygehuset Nyt OUH omtales.
En sag, som Blik- og Rørarbejderforbundet og Kreds Sydjylland-Fyn netop har afsluttet for den italienske VVS'er Pasquale Cozzolino, er et eksempel på sidstnævnte.
Fagforeningen har nu indgået et forlig, der betyder, at Pasquales arbejdsgiver, den italienske virksomhed Euroimpianti S.r.l., har efterbetalt i alt 161.000 kroner til italieneren.
Pasquale Cozzolino arbejdede på Nyt OUH i ni måneder. Men hver måned blev han i gennemsnit snydt for over 17.000 kroner.
Virksomheden betalte simpelthen ikke den løn, der var aftalt og heller ikke overtidstillæg og andre tillæg, som VVS-overenskomsten giver ret til. Pasquale og hans kolleger fik således kun løn for 37 timer og ikke de cirka 60 timer, som de ofte arbejdede.
Derudover blev Pasquale Cozzolino presset til at tilbagebetale over 4.000 kr. af den løn, han trods alt fik udbetalt, til sin nærmeste leder.
- Det er grotesk. Det minder om metoder fra narkomiljøet. Her er det bare ikke narko, der bliver handlet med, men arbejdskraft. Det er desværre metoder, vi har hørt om før, når arbejdsgiveren er udenlandsk, lyder det fra Carsten Duus, der er næstformand i Kreds Sydjylland-Fyn og har været med til at føre sagen.
LYDOPTAGELSER AFSLØRER SNYD
Pasquale Cozzolino havde optaget sin samtale med chefen, da han betalte pengene tilbage på sin telefon. Lydoptagelsen vidnede ifølge næstformanden om, at Euroimpianti helt generelt kører et dobbelt bogholderi, hvor man over for omverdenen siger og viser, at man betaler danske lønninger, mens man faktisk betaler medarbejderne langt mindre og endda kræver, at medarbejderen skal betale noget af lønnen tilbage.
TEKST:
Maja Skov Vang
Arbejdsgiveren påstod først, at medarbejderne kun havde arbejdet 37 timer om ugen. Men efter lange tovtrækkerier fik fagforeningen de reelle arbejdstider oplyst, hvor det stod klart, at medarbejderen faktisk havde haft meget lange arbejdsdage.
- Vi oplever desværre tit, at udenlandske virksomheder ikke overholder de regler, der er i Danmark, og det går desværre ofte ud over de udenlandske medarbejdere. Det stemmer overens med den rapport, som BAT (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet) og Aalborg Universitet udgav sidste år.
Rapporten, som Carsten Duus henviser til, viser, at udlændinge tager sig af det farligste arbejde og udgør 37 procent af alle dødsulykker, selvom de kun udgør 12 procent af arbejdskraften.
Blik- og Rørarbejderforbundet har kendskab til, at der udover Pasqaule Cozzolino er cirka 35 andre medarbej dere på Nyt OUH-byggeriet, der også er blevet underbetalt af Euroimpianti.
Derfor indkaldte forbundet til et såkaldt fællesmøde i slutningen af februar, hvor de stillede krav i de over 30 lignende sager. Arbejdsgiverne har indtil den 15. marts til at vende tilbage på forbundets krav.
- Vi er klar til at forfølge det helt til Arbejdsretten. Vi vil simpelthen ikke finde os i, at udenlandske kolleger bliver brugt til at trykke lønnen i Dan mark nedad, siger Stig Søllested, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderfor bundet med ansvaret for arbejdsrets området.
Arbejdsgiverne er i skrivende stund (6. marts) ikke vendt tilbage på forbundets krav.
- Jeg er 54 år. Jeg har aldrig klaget over en arbejdsgiver før, men sådan behandler man ikke håndværkere. Undskyld mit sprog, men de har rent ud sagt røvrendt mig, siger Pasquale Cozzolino til DR.
Stig Søllested næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet og Carsten Duus næstformand i Kreds Sydjylland-Fyn er med til at føre sagerne.
DR dækkede sagen den 12. februar i både tv, radio og på dr.dk.
Sidste år blev der indgået en toårig aftale for VVS-overenskomsten, og som en del af den steg flere af satserne fra 1. marts. Her får du et overblik over de satser, som er steget.
MINIMALLØN
Mindstelønnen for timelønnede ansatte og voksenlærlinge: 136,10 kr. pr. time
Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag: 10,85 kr.
AFSTAND
Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer. Første og anden time: 44,55 kr. Fra tredje time og efterfølgende samt overarbejde efter udkald uden for den daglige arbejdstid, på fridage, lørdage- søndage og helligdage: 124,90 kr.
TILLÆG FOR REJSEARBEJDE VED OVERARBEJDE: 20,46 kr. pr. overarbejdstime
FORSKUDT ARBEJDSTID
Tillæg pr. time, hvor dele af den forskudte arbejdstid sluttes efter kl. 18.00 frem til kl. 22.00 betales: 24,90 kr.
Tillæg pr. time ved forskudt arbejdstid mellem kl. 22.00 og 06.00: 48,90 kr
Vagttillæg pr. time på hverdage: 23,70 kr.
Vagttillæg pr. time på søn-, hellig- og fridage: 29,75 kr.
Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum: 1.188 kr.
Særlig tillæg ved pr. udkald uden for rådighedsvagten: 149,70 kr.
SH- OG FRITVALGSKONTO stiger samlet med 2 procentpoint til 15 %, det er søgne/helligdage, som udgør en del af den samlede opsparing, der stiger fra 7,5 % til 9,5 %.
LØN
TRIN 1. MARTS 2024
1 75,30 kr.
2 86,80 kr.
3 108,30 kr.
4 124,55 kr.
5 (EUX)) 136,80 kr.
OVERTIDSBETALING
Første og anden klokketime, tillæg pr. time: 44,55 kr.
For tredje time og efterfølgende, tillæg pr. time: 97,35 kr.
UNGARBEJDERE UNDER 18 ÅR aflønnes pr. time med: 78,40 kr.
SMUDSTILLÆG
Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag: 10,85 kr.
AFLØNNING AF VOKSENLÆRLINGE: 136,10 kr.
VOKSENLÆRLINGES SH-OPSPARING
Samlet 15 % ligesom svendende
LÆRLINGES
OPSPARINGSKONTO: 11,50 %
MINIMALLØN for voksne arbejdere kr. 136,15. For ungarbejdere under 18 år kr. 78,40
SMUDSTILLÆG
Tillæg i timen. Dog altid mindst 3 timer pr. dag: 10,85 kr.
RÅDIGHEDSVAGT:
Rådighedsvagten aftales for mindst 7 sammenhængende dage ad gangen.
Vagttillæg pr. time på hverdage: 23,70 kr./t
Vagttillæg pr. time på søn, hellig- og fridage: 29,75 kr./t
Den ugentlige betaling for rådighedsvagten er minimum: 1.188,00 kr.
Særligt tillæg ved pr. udkald udenfor rådigheds–vagter: 149,65 kr.
VARSLING
AF OVERARBEJDE:
Tillæg ved overarbejde som varsles samme dag, og hvor overarbejdets varighed overstiger en time: 115,65 kr.
FRITVALGSKONTOEN 9 pct. af den ferieberettigede løn
TILLÆGSBETALING FOR FORSKUDT ARBEJDSTID
Tillæg 1 pr. time 30,45 kr.
Tillæg 2 pr. time 49,65 kr.
Tillæg 3 pr. time 58,55 kr.
BETALING FOR UDEARBEJDE: 6 kr. pr. time
Med mindst 9 måneders anciennitet: 10.468,05
Med mindst 3 års anciennitet betales desuden: 2.694,90
Opsigelse fra medarbejder (uden 5 arbejdsdages varsel, så betaler medarbejderen): 2.011,85
Arbejde der ikke kan fortsættes, og andet arbejde ikke kan anvises: 157,55 kr. pr. time
OVERARBEJDE:
Overarbejde i fortsættelse af den almindelige arbejdsdags fastsatte timer.
Første og anden time: 45,35 kr.
Tredje og fjerde time: 72,40 kr.
For femte time og efterfølgende: 135,45
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid (mellem kl. 06.0018.00): 45,35 kr. pr. time
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid (mellem kl. 18.0006.00): 135,45 kr. pr. time
Arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag,
a) timer mellem kl. 06.00 og 18.00: 72,40 kr.,
b) timer mellem kl. 18.00-06.00: 135,45 kr. pr. time
Arbejde på søn- og helligdage: a) Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12.00: 90,25 kr., b) fra kl. 12.00 til den normale daglige arbejdstids begyndelse: 135,45,
c) Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse: 135,45 kr.
d) Arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes over ½ time, betales der pr. gang: 32,10 kr.
En toårig overenskomst mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal på lønmodtagersiden og Dansk Håndværk på arbejdsgiversiden blev indgået efter 22 timers intense forhandlinger.
TEKST:
Maja Skov Vang
HOVEDPUNKTER
I OVERENSKOMSTEN
• Forbedret arbejdsmiljø
• Lønstigninger
• Ventilationsprisliste
• Flekstid
• Stigning i pensionssatser
• Forbedret mulighed for efteruddannelse
• Styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle
Efter 22 timers forhandlinger blev der den 20. februar om aftenen opnået forlig mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Dansk Håndværk på VVS- og blikkenslagerområdet. Forliget gælder for de medlemmer, der arbejder for en arbejdsgiver, der er medlem af Dansk Håndværk. Det vil typisk være små og mellemstore virksomheder.
- Det glæder mig, at vi har opnået et forlig med et større fokus på medarbejde-
ren, herunder et forbedret arbejdsmiljø og bedre efteruddannelsesmuligheder, samtidig med fornuftige løn- og pensionsstigninger, siger Henrik W. Petersen, der er forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.
Dagen efter var det en enig hovedbestyrelse i Blik- og Rørarbejderforbundet, der godkendte overenskomsten.
• Initiativer mod social dumping
Forbundssekretær Kim Fusager Balle hæfter sig især ved, at der udover lønstigningen er aftalt at styrke tillidsrepræsentantens rolle, at give større fleksibilitet til opsparing af frihed, samt mulighed for ekstraordinære lønforhandlinger i slutningen af 2025.
I løbet af februar blev der indgået en toårig overenskomst for alle de offentligt ansatte. Først kom forliget på det statslige område, senere fulgte det kommunale område og til sidst det regionale område.
Overenskomstforligene har betydning for Blik- og Rørarbejderforbundets offentligt ansatte medlemmer.
På alle områder er der aftalt en samlet lønramme på 8,8 procent. 2 procent af dem blev sat af til forhandlinger i de forskellige fagforbund, de såkaldte områdeoverenskomster. I Blik- og Rørarbejderforbundet gælder det håndværkeroverenskomsten.
I skrivende stund (10. marts) fortæller Kim Fusager Balle, at der er lukket en aftale for håndværkeroverenskomsten på det kommunale og regionale område, men ikke på det statslige område.
Overordnet set er Kim Fusager Balle positivt stem overfor gennembrudsforligene:
- Den overordnede økonomiske ramme på 8,8 % er fornuftig. Ligesom det også er fornuftigt, at det er forhandlet ind i overenskomsterne, at der skal være en lønforhandling allerede i slutningen af 2025. På den måde kan vi sikre, at en økonomisk ubalance i forhold til lønudviklingen på det private område bliver
udlignet, siger Kim Fusager Balle, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet og forhandler på området.
Det er også aftalt, at det fremover skal være muligt at spare overarbejde op, dog højest 15 dage, ligesom tillidsrepræsentanter får bedre vilkår til at varetage deres opgaver i arbejdstiden.
- Jeg synes også, det er positivt, at der er kommet en ny opsparingsmodel, hvor merarbejde og overarbejde kan spares sammen. Det giver større fleksibilitet og frihed for medarbejderen. Og så er vi naturligvis som fagforbund altid glade for, at der bliver støttet op om tillidsrepræsentanternes vigtige arbejde.
TEKST:
Maja Skov Vang
FOTO:
Jonas Krøner
HOVEDPUNKTER I OVERENSKOMSTERNE FOR OFFENTLIGT ANSATTE
• En stigning i lønrammen på 8,8 procent over to år
• En opsparingsmodel hvor overarbejde og merarbejde kan spares sammen
• Fædre og medmødre får ret til yderligere tre ugers barsel
• Styrkelse af tillidsrepræsentantens rolle
En ny undersøgelse, Blik- og Rørarbejderforbundet har foretaget, viser, at arbejdspladser, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, i gennemsnit har en højere timeløn end de virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant. I gennemsnit får medarbejdere, som har valgt en tillidsrepræsentant, 11,95 kr. mere i timen, end medlemmer som ikke har en tillidsrepræsentant. Samtidig viser undersøgelsen, at effekten er endnu højere, hvis tillidsrepræsentanten har deltaget på forbundets G-kurser.
11,95 KRONER
HAR I VALGT EN TILLIDSREPRÆSENTANT I DIN VIRKSOMHED?
Hvis ikke, kan du få råd og vejledning til, hvordan I gør, i den lokale kreds.
Så meget højere er timelønnen i gennemsnit i de virksomheder, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant.
"JEG BLEV KLAR OVER, AT JEG HAVDE SNYDT MIG
I bare et år har Kristian Esmann Pedersen arbejdet med at udrulle og svejse fjernvarmerør. Han fandt hurtigt ud af, at han gerne ville være akkordholder og udregne projekter selv. Derfor tilmeldte han sig et rørprislistekursus, hvor han allerede nu kan se, at han ikke har regnet alt det med, som han burde.
Først er det planen at mødes i Vejle, så bliver det Fredericia, men vi ender i Kolding.
Det er svært at lave en fast aftale om et mødested, når man arbejder med at lægge fjernvarmerør, som Kristian Esmann Pedersen gør.
Men det lykkes altså fagbladet efter lidt sms’er og opkald frem og tilbage at følge med Kristian, der er ansat i virksomheden Østergaard Entreprise A/S, på en dags arbejde.
Årsagen til, at der blev lavet om i planerne, er, at Kristian fra morgenstunden bliver kaldt ud til et utæt fjernvarmerør ved et parcelhus i Kolding. At arbejdsdagen ændrer sig konstant, tager Kristian meget afslappet.
- Nogle dage ved jeg, hvad jeg skal, og andre dage gør jeg ikke, før jeg møder ind i virksomheden om morgenen. Men det har jeg det helt fint med.
Således starter dagen med, at Kristian hopper i et hul på en villavej i Kolding og får stoppet utætheden. Et arbejde, der er sat en halv time af til, men som ender med at tage et par timer, da opgaven er lidt mere omfattende end først antaget. Til gengæld er der sol på en næsten skyfri himmel og småsten i hullet, så underlaget er fast og tørt.
- Vi oplever næsten dagligt, at der ikke er lagt sten, og at der derfor er vådt og mudret. Vi kræver selvfølgelig, at det bliver ordnet, inden vi starter arbejdet.
Det med ordnede forhold er noget, som Kristian går op i. Derfor deltog
han også for nyligt på Blik- og Rørarbejderforbundets og Dansk Metals Rørprislistekursus, hvor man bliver klogere i opmåling og kopisedler. Det var der, Fagbladet Blik & Rør mødte det 34-årige medlem første gang (læs mere om kurset på side 34-35).
Kristian er akkordsvend og er for nyligt begyndt også at opmåle sit arbejde selv.
- Jeg havde lige afleveret mit første projekt, som jeg selv havde udregnet, da jeg kom på kurset. Jeg blev klar over, at jeg havde snydt mig selv for nogle penge. Det var små ting som opklodsninger på rør, men det kan alligevel betyde noget i sidste ende.
Tidligere var det Kristians kollega, der målte op, og ofte fik de også hjælp fra opmåleren i Kreds Sydjylland-Fyn.
Men allerede da Kristian startede i virksomheden for lidt over et år siden, vidste han, at han gerne ville opmåle selv.
Efter opgaven i Kolding går turen til et andet hul i en vej i Fredericia. Her skal en boligejer kobles til fjernvarmenettet. Det var den opgave, som Kristian oprindeligt skulle have startet dagen med.
Hullet i vejen ned til fjernvarmenettet er dog ikke så tørt, som det tidligere.
- Det er lige før, jeg skal have waders på for at arbejde her, konstaterer Kristian, inden han hopper ned til de rør, der skal give en familie i Fredericia varme i fremtiden.
Det er dog ikke vådt nok til, at han vil ringe til entreprenøren og kræve, at der bliver gjort noget ved det.
Dagens arbejde kommer dog heller ikke kun til at foregå i det våde hul. Nogle timer må Kristian tilbringe i familiens krybekælder, hvor han skal sætte nogle ventiler på nogle gamle rør. Kælderen er i en højde, hvor man ikke kan stå oprejst og rørene vender, så det ikke er helt simpelt at sætte ventiler på.
Derfor må Kristian, der ellers godt kan lide at arbejde alene, ringe til sin virksomhed, der må komme med noget andet værktøj, end det Kristian har i firmabilen.
Selvom Kristian kan lide sin frihed, når han arbejder i de store huller i vejen, så indrømmer han, at det der med at rode med gamle rør, ikke er hans foretrukne opgave.
- Jeg kan bedst lide opgaver, hvor jeg ikke skal rode med gammelt lort. Den opgave, jeg startede dagen med, der stod jeg i to timer og ventede på, at rørene var tømt for vand, før jeg kunne begynde mit arbejde. Det er spild af tid. Jeg kan bedst lide at arbejde med nyetablering af rør.
KUN VÆRET UDLÆRT ET ÅR
Det var lidt af en tilfældighed, der gjorde, at Kristian i dag arbejder med at svejse og udrulle fjernvarme. Et job som han er vild med.
Efter at have arbejdet nogle år i Holland som projektleder for et byggeri af en stor fiskedam, vendte han tilbage til Danmark. Her var han ledig i en kort periode, indtil jobcentret forslog, at Kristian tog et fjernvarme-rørsvejser-
kursus. Det er et kursus, der er blevet til via et samarbejde mellem kommunale jobcentre, erhvervsuddannelser, fagforbund, heriblandt Blik-og Rørarbejderforbundet, og Tekniq Arbejdsgiverne, fordi der mangler svejsere til fjernvarmeudrulningen i Danmark.
- Jeg var på kursus i cirka tre måneder og fik jobbet allerede undervejs, fordi der kom et par virksomheder ud og lavede aftaler med os.
Og siden har Kristian ikke set sig tilbage:
- Det passer mig bare så godt, det her job. Jeg bestemmer nogenlunde selv, hvor meget jeg vil tjene, forstået på den
måde, at jo mere jeg arbejder, jo flere penge tjener jeg, siger Kristian, der den dag, fagbladet møder ham, planlægger en arbejdsdag på 9-10 timer.
- Jeg tager ikke hjem, før jeg er færdig med opgaven.
Lange arbejdsdage tager han en gang imellem, når han ikke har sine fire børn hos sig.
Når man arbejder på vej, må frokosten indtages i firmabilen. Det er Kristian vant til.
Selvom der har været et gravefirma på opgaven, må Kristian også selv i gang
Andre dage stopper han efter 6-7 timer. Alt i alt passer det med en arbejdsuge på cirka 37 timer.
Friheden i jobbet tiltaler ham også.
- Der kommer sjældent nogle og blander sig i mit arbejde: Hvornår jeg møder, hvornår jeg går hjem, hvornår jeg holder pause.
Kristian fortæller, at der kan være nogle i branchen, der ser ned på ham,
fordi han kun har taget et kursus på få måneder, mens de fleste andre har en uddannelse, der tager fire et halvt år.
- Der er lidt delte meninger. Der er selvfølgelig nogle, der er håbløse til deres arbejde, men jeg er kommet ret godt i gang og allerede ved det første projekt, fik jeg 50 procent af akkorden. Så de kan se, at jeg kan mit arbejde. Og så skal de jo huske på, at der også er opgaver, jeg ikke kan udføre, som en VVS’er kan.
TEKST
VIRKSOMHED: RSP VVS APS
SKOLE: TEC (TECHNICAL EDUCATION COPENHAGEN)
HVAD SER DU MEST FREM TIL VED SKILLS?
- Bare det at være med i konkurrencen og prøve det og få lov til at opleve det hele. Jeg har været med som gæst en gang, da jeg var yngre, så det bliver spændende at få lov at være med som deltager denne gang.
HVAD HAR DU GJORT FOR AT FORBEREDE DIG BEDST MULIGT TIL KONKURRENCEN?
- Jeg skal i gang med at træne med min lærer. Der er ikke lagt nogen strategi endnu. Det er bare at træne og have styr på sine ting. Jeg havde slet ikke regnet med, jeg skulle være med. En lærer spurgte mig og en anden, om vi ville være med i konkurrencen, allerede da vi gik på grundforløb 2. Så blev vi spurgt igen, og så tænkte vi bare ”ja, hvorfor ikke”. Og så kom jeg videre. Det er altid fedt at vinde.
HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST?
- Planen var faktisk at blive elektriker, men så prøvede jeg VVS-faget. Der er også allerede en del elektrikere i familien, men ingen VVS’ere, så derfor tog jeg den rolle. Skolen er meget interessant, og det er masser af godt arbejde at lave. Adspredelsen i faget er virkelig spændende – der er både varmepumper, kedler, radiatorer og indstillinger. Det er slet ikke kun at arbejde med toiletter. Det er megafedt.
Josefine Theill Macfarlane og Maja Skov Vang
VIRKSOMHED: HAVNSØ BLINKILDE BLIK & VVS
SKOLE: CELF (CENTER FOR ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER LOLLAND FALSTER)
HVAD SER DU MEST FREM TIL VED SKILLS?
- Det er nok bare selve udfordringer, jeg ser frem til. Vi kender ikke opgaven. Jeg er Ikke særlig nervøs, jeg glæder mig egentlig mere. Det gør mig heller ikke nervøs, at der kommer en del mennesker og kigger på, mens vi løser opgaven. Det skal de have lov til.
HVAD HAR DU GJORT FOR AT FORBEREDE DIG BEDST MULIGT TIL KONKURRENCEN?
- Jeg har blandt andet trænet i fortrådninger og lavet rørbukkeøvelser. Vi kender ikke opgaven, men det er det, man forventer, der vil være. Jeg har en mentor. Vi har trænet et par gange om måneden, hvor vi finpudser de forskellige ting.
HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST?
- Det er nok, at det er så bredt et fag, hvor du kan komme ud til en masse forskellige opgaver. Det kan være i private hjem og på små og store byggepladser. Du kan både være med til at energioptimere og arbejde på tag og med tagrender.
De fire VVS-energispecialist-lærlinge, der til april skal deltage ved DM i Skills, er ikke udprægede nervøse inden konkurrencen. Selvom de ikke kender den opgave, de skal løse, øver de sig allerede nu i at bukke rør.
VIRKSOMHED: VITTRUPS SMEDIE & VVS APS
SKOLE: HERNINGSHOLM
HVAD SER DU MEST FREM TIL VED SKILLS?
- Det er hele oplevelsen, jeg ser frem til. Jeg har ikke været til Skills før som gæst, så jeg ved ikke, hvad jeg går ind til. Jeg er egentlig ikke nervøs, selvom der er publikum på, så er det jo i princippet det samme arbejde, jeg skal lave, som jeg også laver på skolen. Jeg ved dog, at det bliver nogle lange dage, så jeg sover sikkert godt om natten.
HVAD HAR DU GJORT FOR AT FORBEREDE
DIG BEDST MULIGT TIL KONKURRENCEN?
- Vi er begyndt at træne lige så stille på skolen. Der bliver højst sandsynligt noget med at bukke rør, så det går jeg og øver mig på. Vi har en underviser, der er koblet op på os deltagere. Men jeg øver mig også lidt selv.
HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE
I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST?
- Det er nok det, at det er en bred uddannelse, hvor vi lærer mange forskellige ting. Vi skal kunne lave styring, der er elarbejde, og vi skal kunne lodde. Man skal i virkeligheden kunne styre en hel proces og sørge for, at det bliver godt til sidst. Og så har vi mulighed for at komme mange forskellige steder hen.
VIRKSOMHED: KRENK VVS S/S
SKOLE: HANSENBERG
HVAD SER DU MEST FREM TIL VED SKILLS?
- Jeg glæder mig mest til konkurrencen. Selvom jeg ikke ved så meget om den endnu. Jeg var til Skills som gæst engang for to år siden, da det var i Høng. Det var fedt, fordi man samlede det hele et sted. Det giver selvfølgelig også nogle forventninger til konkurrencen.
HVAD HAR DU GJORT FOR AT FORBEREDE DIG BEDST MULIGT TIL KONKURRENCEN?
- Det er ikke noget, vi er begyndt rigtigt på endnu (to måneder før konkurrencen, red.) men jeg går da lidt og bukker nogle rør. Det er bare noget, jeg gør i weekenden på mit arbejde - går og øver ud af egen interesse. Min chef har købt en bukkemaskine til mig, så jeg kan træne derovre. Så de er lidt stolte, tror jeg. Men vi begynder først at træne med skolen en måned før.
HVAD ER DET FEDESTE VED AT VÆRE I LÆRE SOM VVS-ENERGISPECIALIST?
- Jeg ville faktisk være motorcykelmekaniker. Men da jeg skulle ud at finde læreplads, der søgte jeg to steder i Kolding, som ikke havde plads. Så spurgte min lærer mig, om jeg havde overvejet at komme i praktik som VVS-energispecialist, og så tænkte jeg, ”jo, hvorfor ikke”. Jeg har aldrig haft det svært bogligt, men jeg kan ikke sidde stille. Som VVS’er får jeg lov at bruge både hoved og hænder.
Den 73-årige blikkenslager har været i branchen siden dengang, man sagtens kunne finde på at tage på værtshus og spille billard i arbejdstiden. I dag drikker han højst to øl om måneden, og det skal helst være med de gamle kollegaer.
GULDNÅLEN
TEKST
Maja Skov Vang
FOTO
Jonas Krøner
Da Jan Svane efter 51 år på arbejdsmarkedet, som 67-årig, lagde værktøjskassen fra sig og sagde farvel til arbejdsmarkedet, var det ikke uden vemod.
- Jeg har altid elsket mit arbejde. Det var lidt af en omvæltning at gå fra at have fast arbejde til lige pludselig ikke at have noget at lave, siger Jan, der blev udlært blikkenslager i 1972.
Det der med ikke at have noget at lave, er Jan kommet efter. Han bor i et hus i Roskilde med en stor have, som han nyder at gøre klar til, at hans kone kan plante og så. Derudover spiller han kort med nogle venner, går i fitnesscenter, reparerer børnebørnenes cykler, og så har han nogle gamle kollegaer, som han spiller billard med hver tirsdag.
Kollegaerne har altid betydet meget for Jan. Så meget at han flere gange minder Fagbladet Blik & Rør om at huske at skrive om de gamle kollegaer, som han stadig ses med.
- Vi har haft et godt sammenhold på alle mine arbejdspladser. Jeg møder stadig mange af de gamle kollegaer. Jeg er både med på pensionistture, sommerture og til julefrokoster i Kreds Sjælland-Bornholm. Jeg har også været med til alle kongresser siden 80’erne. Jeg ses stadig med fire af de gamle kollegaer fra den gang flere gange om året, og vi holder altid julefrokost sammen.
PORTER TIL AT HOLDE VARMEN
Jan Svane, der i dag er 73 år, er ikke en af dem, der krampagtigt holder fast i
fortiden. Han hører derimod til en af dem, som godt kan se fornuften i, at nogle ting har ændret sig, også selvom det var sjovt i gamle dage.
- Jeg har stået på en 12 meter høj stige og renset tagrender uden nogen form for sikkerhedsudstyr. Så holdt jeg fast i tagrenden med den ene hånd og arbejdede med den anden. Jeg er også flere gange faldet ned fra et tag. Det er godt, der er kommet mere styr på sikkerheden.
Da Jan først bevæger sig ned ad mindernes vej, er der mange sjove fortællinger fra arbejdslivet:
- Om vinteren tog vi en porter om morgenen for at holde varmen. Og vi kunne altid finde en anledning til at holde en kitdag. Så tog vi på værtshus og spillede billard, eller hvad vi ellers kunne finde på i arbejdstiden. Og var vi utilfredse, så satte vi os på røven. Det var jo sådan, det var i gamle dage, griner Jan.
I dag drikker han to øl om måned.
- Det smager bare ikke så godt længere. Men de to øl skal så til gengæld være de stærke.
Det med øl på jobbet var slut i Jans sidste 15 år på arbejdsmarkedet, hvor han arbejdede på Sankt Hans, Psykiatrisk Center i Roskilde:
- Når vi havde gjort et godt stykke arbej de, så fik vi en kage. Før i tiden havde vi fået en kasse bajere. Det var en god
Selvom Jan ikke har arbejdet i fem år, så er der masser af beviser på hans arbejde rundt omkring. Skifertaget i Charlottehaven på Østerbro er et eksempel. Et andet er skiferen rundt om udestuen på villaen i Roskilde.
Billedet er fra dengang Jan var i lære. Han stod i lære hos Erik Hansen VVS i 1967-1972.
Jan var på det første hold blikkenslagere, der blev udlært fra Roskilde Tekniske Skole i 1972.
arbejdsplads, hvor vi lavede alt mellem himmel og jord, men til sidst var der ikke mere at lave, så passede det med, at jeg kunne gå på pension.
På et område mener Jan, at det var bedre i gamle dage.
- Jeg kan godt blive bekymret for, at der ikke er så mange, der er fagligt aktive i dag. De får det ikke med i deres opdragelse. Mange unge bruger familielivet som undskyldning. Jeg var alene med min datter først i 80’erne, men jeg var alligevel fagligt aktiv. Så tog jeg hende med til bestyrelsesmøder i kredsen. Hun fik en malebog og en sodavand, og så gik det.
- Det ville de unge ikke gøre i dag. De stemmer på Vanopslagh (formand for Liberal Alliance, red.) og snylter på de gode arbejdsforhold, som vi andre har skabt for dem. Og så føler de, at de ikke behøver være medlem af en fagforening, siger Jan og ryster på hovedet.
Guldnålen er en serie om dem, der har været medlem i Blik- og Rørarbejderforbundet i mindst 50 år.
TEKST:
Maja Skov Vang
FOTO:
Michael Bo Rasmussen og Maja Skov Vang
Erfaringsudvekslinger om lokalaftaler og undervisning i samme emne, var blandt andet på programmet, da der var netværksmøder for Blik og Rør-medlemmer i Roskilde og Aalborg. Derudover fik deltagerne også mulighed for at vende udfordringer på jobbet.
Der var fuld knald på diskussionerne og erfaringsudvekslingerne, da Fagbladet Blik & Rør var med til netværksmøder i Roskilde og Aalborg.
Deltagerne blev ikke bare klogere på lokalaftaler og udfordringer med arbejdsmiljøet, de fik også mulighed for at mødes med en masse kollegaer fra andre firmaer og høre, hvad de går og tumler med.
Og det er lige præcis det, der er meningen med netværksmøderne:
- Netværksmøderne giver en følelse af fællesskab. Medlemmerne lærer hinanden at kende og hører om, hvordan de andre håndterer udfordringer på deres arbejdspladser. Det kan give dem nogle redskaber, de selv kan gå hjem og bruge, når de står over for noget lignende. Jeg oplever også, at de udveksler kontaktoplysninger og ringer til hinanden for at få gode råd. Det er lidt nemmere at gøre, når man har mødt hinanden ansigt til ansigt, forklarer
Thomas Christensen, der er kredsformand i Nord-Midtjylland.
Blik- og Rørarbejderforbundet holder netværksmøderne rundt omkring i landet 12 gange om året. Det eneste kriterie for at deltage er, at du går op i dit fag.
- Vi vil med netværksmøderne blandt andet også styrke det lokale medlemsdemokrati, der er ude i afdelingerne. Derfor har det også været vigtigt at få lagt møderne i hele landet, siger Niels Braaby, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Blik- og Rørarbejderforbundet har udover de fire kredse i alt 36 afdelinger.
Da Fagbladet Blik & Rør var med til årets første netværksmøde i Aalborg, var 27 medlemmer samlet. Det var Kasper Kent, fra rådgivningsvirksomheden Rhetor, der var underviser på netværksmødet. Han startede dagen med at gennemgå de udfordringer, som medlemmer oplever på jobbet.
Emnerne, der fyldte, omhandlede blandt andet manglende information fra ledelsen, for meget arbejde til for få folk og manglende tid til efteruddannelse.
Senere på dagen blev det gennemgået, hvad der skal stå i en lokalaftale, og ikke mindst, hvad der ikke skal stå, fordi det allerede står i overenskomsten.
- Jeg vil gerne have, at de går herfra med mere information om lokalaftaler. Nogle af deltagerne, der er her i dag, er ansat i virksomheder, der forhandler medarbejdernes løn individuelt, og der mener vi, at det kan være relevant, at de har deres tillidsrepræsentant med. Det finder de blandt andet ud af i dag, hvorfor det er en god idé, forklarer Thomas Christensen.
Lokalaftaler og lønforhandlinger var også et af hovedtemaerne til netværksmøde i Roskilde, hvor 15 medlemmer var mødt op.
Deltagerne fik udover en masse viden om lokalaftaler også mulighed for at lære hinanden at kende.
Det blev i den forbindelse diskuteret, om man skal have bonus for at lave såkaldt ”mersalg”, altså når man forsøger at sælge flere produkter til kunderne, end det man er kommet for.
- Det, mener jeg ikke, er jeres opgave. Kollegaerne kan rigtig hurtigt bruge det mod hinanden, ligesom mester kan bruge det til at presse svendene, lød det fra Henrik Baltzer, der er faglig medarbejder fra Kreds Sjælland-Bornholm.
Medlemmerne blev også præsenteret for en slags lønberegner, hvor de forskellige medlemmer kunne få tjekket, hvad det eksempelvis betyder for lønnen, at det ved overenskomstforhandlingerne i 2023 blev besluttet, at arbejdsgiver skulle betale to procent mere i pension, mens lønmodtageren skulle betale to procent mindre.
Til slut skulle holdet i Roskilde diskutere, hvad de forventede af deres fagforening. En deltager efterlyste kurser kun for arbejdsmiljørepræsentanter og i det hele taget mere fokus på deres rolle.
Der var masser af snak blandt deltagerne både i pauserne, og når der var gruppearbejde.
Der blev erfaringsudvekslet om lokalaftaler og også diskuteret intenst om, hvorvidt det er akkordsvende eller servicesvende, der arbejder hårdest til netværksmødet i Roskilde.
NETVÆRKSMØDER:
REGINA ELISABETH B. LARSEN (23 ÅR), SKORSTENSFEJER HOS JYDERUPFEJEREN
HVAD FÅR DU UD AF AT VÆRE MED?
- Vi har blandt andet problemer med at få flere lærlinge i faget, og der hjælper det mig at høre, hvad andre gør for at tiltrække lærlinge. Men det betyder også meget for mig at få et fagligt netværk, hvor jeg kan vende de udfordringer, man møder i sin arbejdsdag. Selvom mit fag ikke er det samme som de andres, så kan jeg høre, at mange af de udfordringer, vi har, er de samme.
- Vi bruger ikke lokalaftaler på samme måde som VVS’erne, men jeg får alligevel noget ud af at høre, hvilke problemstillinger man kan tage op med sin mester, og hvordan man kan gøre det.
HVAD ER ÅRSAGEN TIL, AT DU ER HER I DAG?
- Min tillidsmand stopper, og så stiller jeg op som ny tillidsrepræsentant. Nu er det mig, der skal stå for lokalforhandlingerne, så er det meget smart lige at snuse lidt til, hvordan de andre har strikker deres lokalaftaler sammen.
ER DU BLEVET KLOGERE INDTIL VIDERE?
- Ja, jeg har blandt andet fundet ud af, at vi har en meget god lokalaftale. Jeg har aldrig været specielt fagligt aktiv, men jeg har altid være medlem af en fagforening. Jeg har været vant til selv at gå til mester og selv klare tingene. Jeg har heller ingen bekymringer ved at skulle til at være tillidsrepræsentant.
MIKKEL THOMSEN (32 ÅR), VVS’ER HOS LYTZEN.
CHRISTIAN ROSE CARSTENSEN (43 ÅR), VVS’ER HOS SH INSTALLATION I SERVICEAFDELINGEN.
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Jeg er kommet, fordi jeg tænkte, det var en god idé at møde andre, der er i samme situation som mig og måske har de samme problemstillinger, som jeg selv går og tumler med i hverdagen. Her kan jeg få noget inspiration til at få løst nogle problemstillinger i stedet for at stå med det hele på egen hånd. Man behøver ikke selv at opfinde den dybe tallerken, hvis der er andre, der har opfundet den for en.
HVAD HAR DU FÅET UD AF I DAG?
- Der har været masser af gode pointer til lokalforhandlinger, men vi har også talt om, hvordan man får lærlinge, og får de rigtige lærlinge, og i det hele taget får kvalificeret arbejdskraft.
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Jeg har været tillidsrepræsentant i tre år. Derfor ville jeg gerne mødes med gode kollegaer og få et indblik i, hvordan man forhandler lokalaftaler og få et indblik i, hvad der foregår rundt omkring i de andre firmaer.
HVAD HAR DU FÅET UD AF DET INDTIL VIDERE?
- Jeg har fået nogle nye tricks til, hvordan jeg kan gå til forhandlingerne. Det giver inspiration at høre, hvordan andre går til det.
- Jeg synes også, det er rart at få sat ansigt på, hvem der er i de andre virksomheder. Jeg kommer oppe fra Hjørring af, så jeg kender ikke mange af de andre. Det kan være en god idé at række ud til andre en gang imellem, og det gør det lidt lettere, når man har set hinanden. Jeg kunne sagtens finde på at skrive til en af dem, der har været med i dag.
Alkoholkulturen på de danske arbejdspladser har ændret sig meget siden slutningen af 1800-tallet. Fra ugerationer på 3-4 flasker brændevin blandt arbejdere til flere arbejdspladser, der i dag har en politik om ingen alkohol i løbet af arbejdsdagen. Her får du indblik i, hvordan det har været gennem årene.
Et blikkenslagerværksted i Odense i 1903, året efter at Bryggeriet Stjernen blev stiftet. (Foto: Odense Museum)
BRYGGERIET STJERNEN
D. 10. marts 1902 er der stiftende generalforsamling i A/S Bryggeriet Stjernen, som er kooperationens bryggeri. Det meste af fagbevægelsen støtter op om den, selvom det ikke er uden moralske dilemmaer. Afholdsbevægelsen er stor på den tid, og en del arbejdere er med i den. Kompromiset bliver, at man lader afholdenhed være en privat sag samt, at Stjernen ikke opfordrer til mere druk. Men skal man alligevel drikke en øl eller flere, så kan man lige så godt drikke Stjernen. (Kilde: Arbejdermuseet)
EN AFHOLDSMAND
I Ugeskrift for Læger kan man læse om, hvordan murer Rasmussens havde det med at være afholdsmand i sjakket i slutningen af 1800-tallet:
”En Dag da vi var paa Værtshus, bestilte alle Svendene Kaffe med Brændevin, men jeg bestilte Kaffe med Wienerbrød. Saa var den jo gal igen, har man nogensinde set en Murersvend drikke Kaffe med Wienerbrød? Formanden forlangte, jeg skulle jages, da de ikke kunne være bekendt at arbejde sammen med en Svend, der drak den slags pigepatte”. (Kilde: Ugeskrift for Læger, 2018) På den tid var ugerationen for en voksen arbejder 3-4 flasker brændevin.
Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, fortæller om, hvordan alkoholkulturen var, da han i 1976 gik i lære.
- Det var meget normalt at få en øl til frokost, og dem der var tilbage på værkstedet til fyraften, fik som regel også en øl efter arbejde. På de byggepladser, hvor man havde en pause kl. 09.00, fik man som regel også en øl der. Og det var meget almindeligt, at man som lærling blev sendt ud og hente øl.
Et blikkenslagerfirma i 1974, der lå på Slotsgade 23 i København. To år senere gik Kim Fusager Balle i lære.
SÅDAN ER REGLERNE I DAG
Der er ikke regler i arbejdsmiljøloven for, hvorvidt man må drikke alkohol, når man er på arbejde. Men den almindelige færdselslovgivning gælder selvfølgelig stadig, og efterhånden har flere og flere virksomheder deres egen alkoholpolitik, som jo så er de regler, der gør sig gældende.
Foto: Morgens Falk-Sørensen / Københavns Stadsarkiv I 2017 skabte programmet ’Danmark mod Østeuropa’ stor debat, blandt andet fordi de danske tømrere drak øl og Gammel Dansk i løbet af arbejdsdagen.
Sådan så det ud, da Bispebjerg Hospital blev udgravet i 1908. På byggepladsen var der opført et marketenderi (et lokale, der sælger mad, red.), hvor arbejderne kunne købe mad, drikkevarer og tobak. Her kunne man få sodavand til 10 øre, øl til 11 og brændevin, cognac eller rom for mellem fire til seks øre. Foto: kbhbilleder.dk – kilde: ’Bispebjerg Hospital 100 år – Mosaikker af et hospitals liv’
Deltagerne kom fra hele landet. Nogle var allerede akkordholdere, mens andre overvejede at blive det.
Kurserne er et samarbejde mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal. Her er det Per Kromann, der er opmåler i Dansk Metal, der underviser sammen med Henrik Roos, der er leder af organiseringssekretariatet i Blik- og Rørarbejderforbundet.
På et rørprislistekursus bliver du blandt andet oplært i at oprette akkordaftaler og udfylde kopisedler, og så møder du samtidig en masse kollegaer fra branchen.
Selvom oplæring i akkordaftaler og kopisedler måske lyder en smule tørt, så var stemningen helt i top, da Blikog Rørarbejderforbundet sammen med Dansk Metal holdt Rørprislistekursus i januar.
Langt de fleste af de 18 deltagere arbejdede allerede på akkord, flere af dem skulle til selv at lave akkordaftaler, mens andre blot overvejede det.
Henrik Roos, der til daglig er leder af organiseringssekretariatet i forbundet, var en af underviserne på kurset og lovede deltagerne, at de ville få ”sort bælte i kopi”, når de havde været med i de fem dage, som kurset varede.
Alle virkede til at være med på den dagsorden. Første dag på kurset blev
således brugt på at gennemgå en akkordaftale, altså den kontrakt man laver på arbejdsopgaven, og på hvordan man udfylder sådan en. Imens var spørgelysten stor.
Rådene fra Henrik Roos var undervejs mange, så svendene ikke snød sig selv:
- Husk at skrive adressen på aftalesedlen, udfylde akkordforskud og vær sikker på, hvilken type byggeri i sætter kryds ud for.
Deltagerne blev også klogere på, hvordan de forskellige opgaver bliver udregnet i tid og derefter omregnet til kroner, og på hvad der sker, hvis akkordholderen og virksomheden ikke er enige om tidsforbruget på en opgave. Så er det
nemlig en opgave for Tekniq Arbejdsgiverne at lave en tidsberegning, og det er ikke altid en fordel for lønmodtageren, forklarede Per Kromann, der er opmåler fra Dansk Metal.
Holdet var også med til en omfattende gennemgang af de hvide og de gule (fjernvarmeprislisten) sider fra Rørprislisten. Det var Per Kromann, der stod for at terpe holdet i den disciplin.
Senere var det tid til at finde ud af, hvordan man udfylder en kopiseddel, og ikke mindst, hvornår det er relevant at udfylde en kopiseddel.
- Rørprislisten er både godkendt af lønmodtager- og arbejdsgiversiden. Så det, der står i den ”Blå bog”, kan man ikke være kreativ med, forklarede Henrik Roos.
Rørprislistekurset bliver holdt to gange om året, som regel i januar og november. Du skal kontakte din kreds for tilmelding.
TEKST: Maja Skov Vang
HVORFOR ER DU HER I DAG?
Jeg vil gerne lære mere om opmåling, især de gule sider (opmåling af fjernvarme, red.). Jeg har tidligere været akkordholder, men nu er jeg akkorddeltager. Vi er fire kollegaer fra samme firma, der er her i dag.
HVAD REGNER DU MED AT FÅ UD AF AT DELTAGE PÅ KURSET?
- Jeg vil gerne lære mere om opmåling af fjernvarme. Jeg vil nemlig godt prøve at svejse rør udendørs.
HVORFOR ER DU HER I DAG?
- Jeg blev anbefalet kurset af mine kollegaer, fordi det er en måde at blive klogere på rørprislisterne på. Alt hvad vi laver, er akkordarbejde. Jeg har været ansat i virksomheden i et år. Til at starte med har jeg bare fulgt med akkordholderen og blevet lært op på den måde. Hvis jeg har haft brug for hjælp, har jeg brugt opmåleren fra fagforeningen. Ellers har det været firmaet, der har stået for opmålingen. Og så har jeg bare skrevet under. Nu er det tid til, at jeg selv lærer det.
HVAD REGNER DU MED AT FÅ UD AF DET?
- Jeg vil gerne lære at forstå hele systemet og finde ud af, hvad jeg kan tillade mig, og hvad jeg har af rettigheder osv. Og måske også få nogle cowboytricks og ”sort bælte i kopi”. Jeg vil også gerne blive klogere på, hvordan man dokumenterer sit arbejde.
KRISTIAN ESMANN PEDERSEN, ØSTERGAARD ENTREPRISE
For at blive klogere på medlemmernes syn på efteruddannelse har forbundet afholdt en række gruppe-interviews i København, Aalborg og Middelfart. Formålet var at få medlemmernes indspark til, hvad der kan gøres for, at endnu flere kollegaer vælger at tage på efteruddannelse og blive klar til fremtidens behov.
HUSK, AT DU MED KOMPETENCEUDVIKLINGSFONDEN NU KAN FÅ HELE DIN LØN DÆKKET, NÅR DU TAGER SELVVALGT EFTERUDDANNELSE
I København var diskussionslysten stor. Flere mente, at prøver og eksamener betyder, at nogle afholder sig fra at tage på efteruddannelse.
I Middelfart kom flere af deltagerne direkte fra arbejde for at deltage i fokusgruppen.
I Aalborg var der flere, der havde oplevet, at det var svært at tilmelde sig efteruddannelse.
Økonomien er vigtig: Økonomien spiller en stor rolle for, om medlemmerne har mod på at tage efteruddannelse.
Kampen mod tiden: Når arbejdet kalder, og der er travlt, bliver efteruddannelse skubbet til side. Nogle medlemmer fortæller historier om aflyste kurser, fordi tiden simpelthen ikke var der.
Mester skal med ombord: Hvis arbejdsgiveren ikke ser værdien i efteruddannelse, bliver det svært at komme afsted. Derfor er det vigtigt, at mester også bakker op om medarbejdernes efteruddannelse.
Nemmere tilmelding, tak: Den digitale jungle af tilmeldingssider kan være en labyrint. Det skal være nemt at tilmelde sig efteruddannelse – både for medarbejderen og for arbejdsgiveren.
Eksamensangst: At gå op til en prøve kan for nogle medlemmer vække ubehagelige minder fra tiden på skolebænken.
Det er en myte, at akademikere tjener langt mere end håndværkere. Det slår en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka en streg under.
Fagbladet Blik & Rør vil med det nye format ”Hørt på vandrørene” fortælle korte nyheder fra jeres fag. Hver nyhed får en varm vandhane, hvis nyheden er god og en kold vandhane, hvis den er dårlig. Send endelig tips til journalist Maja Skov Vang på msv@blikroer. dk, hvis du ligger inde med en lille nyhed.
I 2021 tjente 58 procent af håndværkerne det samme som dem med en lang videregående uddannelse. I 1995 gjaldt det kun for 45 procent.
Flere typer faglærte tjener mere end humaniorakandidater Figuren viser den gennemsnitlige indkomst for 40-årige personer fordelt på udvalgte uddannelser
800.000 kr.
600.000 kr.
400.000 kr.
200.000 kr.
40-årige humaniorakandidater tjener i gennemsnit 462.000 kr.
Undersøgelsen bekræfter altså, at der har været en lønudvikling til fordel for de faglærte. Og helt i top i den udviklinger ligger VVS’erne og elektrikerne.
- Det er vigtigt viden at få fortalt om, fordi der desværre er mange fordomme om, at man med en lang videregående uddannelse kan tjene meget mere end en håndværker. Det kan påvirke de unge, når de vælger uddannelse. Og hvis vi skal løfte den grønne omstilling, så skal vi have langt flere til at vælge erhvervsuddannelser, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Også nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bekræfter tendensen. Faktisk viser AE’s tal, at VVS’ere tjener mere end akademikere: Mens en 40-årig, der har taget en humanistisk kandidatuddannelse, tjener i gennemsnit 462.000 kroner om året, så tjener en VVS’er 487.000 kroner om året.
Forældre vil i højere grad anbefale erhvervsuddannelser til deres sønner end til deres døtre.
En ny rapport fra tænketanken DEA viser, at 30 procent ud af 8.000 adspurgte forældre til børn i 9.klasse i høj grad vil anbefale en erhvervsuddannelse, hvis de har en dreng. Det gælder dog kun for 18 procent, hvis de har en datter.
Rapporten viser også, at det kun er 24 procent af de adspurgte forældre, der i høj grad vil anbefale deres børn at tage en erhvervsuddannelse. Der er tilsvarende 70 procent, der i høj grad vil anbefale deres børn at starte på en gymnasial uddannelse.
Tillidsrepræsentanten kan bede om adgang til at få belyst virksomhedens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter som eksempelvis ordrebøger. Det er et vigtigt værktøj i forbindelse med lønforhandlinger.
Tillidsrepræsentanten har fået mulighed for at mødes med nyansatte i arbejdstiden og orientere om medlemskab i Blik- og Rørarbejderforbundet og tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden.
Valg af tillidsrepræsentant kan foregå i arbejdstiden.
Det er indskrevet i overenskomsten, at der ikke må lægges hindringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering.
Det landsdækkende Projekt Boss Ladies får 16 millioner kroner af Villum Fonden. Det betyder, at Boss Ladies, der arbejder for at skabe bedre vilkår for kvinder på de tekniske erhvervsuddannelser, vil fortsætte fire år endnu.
- Boss Ladies har skabt fantastiske resultater – ikke alene er antallet af kvindelige elever øget markant, der hvor de har samarbejdet med konkrete erhvervsskoler, men de bidrager også til at skabe stærke studiemiljøer, som inkluderer alle elever. Den nye bevilling skal i høj grad bruges på at udvikle redskaber og aktiviteter, som kan bære denne positive udvikling videre, også når bevillingen hører op, siger Nina Gross, der er direktør og initiativtager til Boss Ladies.
Også Annette Pilgaard, der er blikkenslager og Boss Ladies Ambassadør, glæder sig over, at Boss Ladies fortsætter.
- Det er megafedt, at Boss Ladies fortsætter i fire år mere. Og med det håber jeg, at det bliver så normalt at ansætte en kvindelig håndværker eller lærling fremover, at virksomhederne ikke længere skal pointere, at de har ansat en kvinde, men at de blot kan sige: ”vi har ansat en håndværker”.
LØN
Ugeløn for svende i det tidligere Københavns amt: 9,165,33 kr.
Ugeløn for svende i provinsen: 8.497,51 kr.
Månedsløn mestersvende i det tidligere Københavns amt: 39.953,49 kr.
Månedsløn mestersvende i provinsen: 37.059,49 kr.
Månedsløn København City: 38.961,00 kr.
Månedsløn mestersvend i København City: 39.941,94 kr.
København og det tidligere Københavns amt:
Lærling
1. års lærling: 2.749,60 kr.
2. års lærling: 3.666,13 kr.
3. års lærling: 4.582,67 kr
4. års lærling: 5.499,20 kr.
København og det tidligere Københavns amt:
Voksenlærling
1. års voksenlærling: 6.140,77 kr.
2. års voksenlærling: 6.232,42 kr.
3. års voksenlærling: 6.324,08 kr.
4. års voksenlærling: 6.415,73 kr.
Provinsen
Lærling
1. års lærling: 2.549,25 kr.
2. års lærling: 3.399,00 kr.
3. års lærling: 4.248,76 kr.
4. års lærling: 5.098,51 kr..
Voksenlærling
1. års voksenlærling: 5.693,33 kr.
2. års voksenlærling: 5.778,31 kr.
3. års voksenlærling: 5.863,28 kr.
4. års voksenlærling: 5.948,26 kr.
SYGDOM OG ULYKKE
Løn under sygdom i op til 6 uger samt ved barns hospitalsindlæggelse udbetales pr. time: 179,70 kr.
(arbejdsgiverbetalt): 12 %
FRITVALGSKONTO
9,5 % af den ferieberettiget løn.
Lærlinges fritvalgskonto
7,5 %
OVERTIDSBETALING
Første og anden time: 44,55 kr.
Tredje og efterfølgende timer: 124,90 kr.
Hvor dele af den forskudte arbejdstid sluttes efter kl. 17.00 frem til kl. 22.00, betales tillæg pr. time for arbejde udført i dette tidsrum således: 24,90 kr.
AFSTANDSTILLÆG FOR REJSEARBEJDE
Samme satser som på VVS-overenskomsten
LØN
Ugeløn for svende i det tidligere Københavns amt: 9.165,33 kr.
Ugeløn for svende i provinsen: 8.497,51 kr.
Månedsløn mestersvende i det tidligere Københavns amt: 39.953,31 kr.
Månedsløn mestersvende i provinsen: 37.059,49 kr.
Hvor dele af den forskudte arbejdstid ligger efter kl. 22.00 til kl. 07.00 betales tillæg pr. time for udført i dette tidsrum således: 48,90 kr.
TILLÆG
OVERARBEJDE 21,05 kr. pr. time
TILLÆG VED SKIFTENDE ARBEJDSSTEDER 66,05 kr. pr. dag.
SYGDOM OG ULYKKE Løn under sygdom i op til 6 uger samt ved barns hospitalsindlæggelse udbetales pr. time: 179,70 kr.
FRITVALGSKONTO 9,5 %Efter pres fra fagbevægelsen og en dansk parlamentariker åbner EUKommissionen nu op for at lave nye regler for de milliardstore offentlige udbudsopgaver. Det kan få betydning for dine løn og arbejdsvilkår.
EU-Kommissionen har hidtil afvist at lave nye regler for offentlige udbud. Men nu åbner EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmidt op for at ændre reglerne, så det bliver nemmere for offentlige myndigheder at stille krav til løn- og arbejdsvilkår, når de sender opgaver i udbud. Det kan betyde, at arbejdsvilkårene forbedres i hele byggebranchen, mener medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S).
- Som reglerne er nu, er det stort set kun prisen, som afgør, hvem der vinder de offentlige udbud. Og prisen kan du holde nede ved at opsige overenskomsten, ved ikke at tage lærlinge eller ved at slække på arbejdsmiljøet. Det svækker arbejdsvilkårene i hele byggebranchen.
Derfor mener Marianne Vind også, at man kan holde EU’s udbudsregler ansvarlig for nogle af de skandaler, som har ramt den danske byggebranche de sidste år.
- Både de mafia-mistænkte bygherrer, som bygger Storstrømsbroen og metrobyggeriet i København, hvor der har været flere sager om social dumping, blev valgt på grund af de her udbudsregler. Det er jo helt hen i vejret, at vi sender en masse skattekroner til sådan nogle virksomheder, siger Marianne Vind.
Sammen med Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Henrik W. Petersen og resten af den danske fagbevægelse har Marianne Vind i flere år presset på for, at udbudsreglerne skal laves om. Ifølge socialdemokraten skal reglerne indrettes, så lønmodtagernes vilkår prioriteres højest.
- Alt handler ikke om virksomhedernes profit. Derfor skal de nye udbudsregler give os mulighed for at stille krav til, at virksomhederne skal have overenskomst og tager lærlinge. Det, synes jeg ikke, er for meget at forlange, siger Marianne Vind.
Præcis hvordan de nye udbudsregler kommer til at se ud, bliver først afgjort efter valget til Europa-Parlamentet den 9. juni.
Nyropsgade 14
1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00
Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef:
Kiki Jano Nielsen
Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk
Ledelsesrådgiver: Simon Pihl Sørensen spi@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos
Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker
Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson
Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Journalist og kommunikationskonsulent: Maja Skov Vang
Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler
Mia Julie Simonsen
Direkte: 36383633 mjs@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler Marlene Skou
Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Maria Skyum
Direkte: 36 38 36 08 msy@blikroer.dk
Valmuevej 2
5500 Middelfart
Tlf. 36 38 35 50
sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID:
Man-tors kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand:
Jørgen Jakobsen
Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand:
Carsten Kringelum Duus
Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen
Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse:
Jim Lorentzen
Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Thomas Kolster Eriksen
Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofod
Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder:
Helle Terkelsen
Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Rikke Mastrup Larsen
Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
ODENSE
Kanalvej 154Y 5000 Odense C
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.
Faglig organisator: Carsten Sejr
Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk
Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo
Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal
Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Ilayda Malpaz Øzkan
Mobil: 90898894 imo@blikroer.dk
Studentermedhjælper Cihat Döner Mobil 33 38 36 09 cid@blikroer.dk
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg
Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand:
Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent:
Thomas Kiel
Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler Henrik Lennert
Mobil: 23483467 hel@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm
Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6
8800 Viborg
Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent:
Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen
Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4
8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder:
Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler:
Jan Henriksen
Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler:
Carsten Iwersen
Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
KREDS SJÆLLANDBORNHOLM
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Kredsformand:
Ole Wiil-Andersen Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder: René H. Larsen
Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk
A-kassemedarbejder
Maria Schroeder Høpner msh@blikroer.dk
NÆSTVED Åderupvej 12
4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16 Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM
Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
KØBENHAVN
Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING:
Man, tirs + ons kl. 8 - 16
Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE:
Tlf. 35 31 01 00
Mandag kl. 9 - 11.30
Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30
Onsdag lukket
Torsdag kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30
Fredag kl. 9 - 11.30
Kredsformand:
Henrik Juul Rasmussen
Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær:
Karsten Pedersen
Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt
Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler:
Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk
Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder:
Anja Larsen
Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Emine Devici
Telefon: 35310100 emd@maler.dk
Journalist: Ole Sønderby Petersen
Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
Mediemedarbejder
Rune Eltard-Sørensen (Byggefagenes Samvirke)
Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk
LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER
APRIL
FREDAG D. 5.-7. APRIL
KURSUS/SEMINAR FOR DET NYE LANDSUDVALG I BLIK OG RØR UNGDOM
FREDAG D. 5. APRIL
GENERALFORSAMLING FREDERICIA/MIDDELFART AFDELING
Sydjylland-Fyn
TORSDAG D. 11. APRIL
NETVÆRKSMØDE 2024 København
TORSDAG D. 11. APRIL
GENERALFORSAMLING SKORSTENSFEJERNES AFD. Sydjylland-Fyn
FREDAG DEN 26. APRIL
STORE ORGANISERINGSDAG Hele landet
LØRDAG DEN 27. APRIL
BLIK OG RØR TOPMØDE - KONVENTUM Forbundet
MAJ
ONSDAG D. 1. MAJ
1.MAJ-ARRANGEMENTER Tjek din kreds
TIRSDAG D. 21. MAJ
OK25-DIALOGMØDE Kreds København
ONSDAG D. 22. MAJ
OK25-DIALOGMØDE Kreds Sjælland Bornholm
TIRSDAG D. 28. MAJ
OK25-DIALOGMØDE Kreds Nord-Midtjylland
ONSDAG D.29. MAJ
OK25-DIALOGMØDE Kreds Sydjylland-Fyn
