Blik & Rør - Februar 2009

Page 7

Den ukendte skrotningsordning Forrige år blev der afsat 22 mio. kroner i finansloven som støtte til dem, der vælger at skrotte og udskifte deres gamle og utidssvarende brændekedler. Desværre er ordningen ikke blevet markedsført, og forbrugerne kender derfor intet til muligheden for økonomisk støtte.

Skorstensfejer Jesper Nørgård Christensen og indehaveren af Himmerlands VVS, Lars H. Grotrian, kigger nærmere på et af de nye anlæg, som har erstattet en gammel og udtjent brændekedel.

Det skal være slut med brændekedler og brændeovne, som enten forurener eller har ringe virkningsgrad. For at sætte fart på udskiftningen af de mange forældede anlæg rundt i landet, blev der fra 1. juli 2008 og frem til udgangen af 2009, indført en skrotningsordning. Her er det muligt for forbrugerne at få støtte på op til 4000 kroner, hvis de enten udskifter deres gamle brændekedel med et nyt anlæg, eller skifter til andre energiformer som f.eks. fjernvarme. Desværre er kendskabet til skrotningsordningen begrænset, og der er derfor risiko for, at de mange millioner er spildt. - Det er vores opfattelse, at mange flere kunne have glæde

af at kende til skrotningsordningen. Mange ansøgere fortæller, at deres kendskab er opnået ved mund til øre-metoden. Det ses blandt andet ved, at der i nogle byer er 3-4 ansøgere fra samme vej, lyder det fra Tilskudssekretariatet under Miljøministeriet, som administrerer ordningen. I øjeblikket planlægges der ganske vist en kampagne for ordningen i Miljøministeriet, men det er endnu uklart, hvornår den er klar. I mellemtiden sørger landets skorstensfejere for, at der alligevel kommer ansøgninger ind til Tilskudssekretariatet, og efter en træg start i sommer er der godkendt tilskud på knap 2000 udskiftede anlæg ved årsskiftet. Foto: Michael Bo Rasmussen

FAKTA

Skrotningsordningen for brændekedler Formålet med skrotningsordningen er at sætte fart på udskiftningen af de mange gamle og forurenende brændekedler, som ikke lever op til den nye brændeovnsbekendtgørelse. Ordningen trådte i kraft 1. juli 2008, og der ydes tilskud på op til 4.000 kr. pr. kedel efter ansøgning på følgende betingelser: • Den gamle brændekedel skal være fra før 1980 eller af gennemforbrændingstypen. • Den gamle brændekedel skal nedtages og bortskaffes. Hvis bortskaffelse ikke er

mulig, skal brændekedlen gøres permanent uanvendelig. • Skorstenen skal afmeldes, eller der skal tilsluttes et andet lovligt fyringsanlæg. • Den gamle brændekedel skal være lovligt tilsluttet i et enfamiliehus, tofamiliehus eller et rækkehus. Der er afsat 22 mio. kr. til ordningen for perioden 2008-2009. Brændekedlerne udgør ca. 30 procent af partikelforureningen fra brændefyring, og det forventes, at ordningen vil reducere partikeludslippet med knap 1.800 tons om året.

Blik og Rør • 2 • 2009

7


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.