Blik & Rør - Juli/August 2013

Page 19

Information til skorstensfejerne:

uden job

kan nu bruge sundhedsordningen

i PensionDanmark Som noget nyt kan nu også ledige og sygemeldte medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet med pensionsordning i PensionDanmark få behandlinger og stillet en hurtig diagnose via sundhedsordningen. PensionDanmark har nemlig udvidet sundhedsordningen, så medlemmer, som tidligere har haft adgang til ordningen via arbejdet, nu fortsat kan benytte sig af den, selvom der ikke længere bliver indbetalt til deres pensionsordning i PensionDanmark. F.eks. pga. ledighed eller sygemelding. Sundhedsordningen giver adgang til behandlinger hos en kiropraktor, fysioterapeut, massør og zoneterapeut. Med ordningen er det også muligt at få hjælp til hurtigt at få stillet en diagnose, hvis man er henvist til en speciallæge af egen læge. Medlemmer uden pensionsindbetalinger har adgang til sundhedsordningen ligeså længe, at de har forsikringer i PensionDanmark. Forsikringerne kan forlænges, så de løber i op til 36 måneder, efter pensionsindbetalingerne er stoppet.

Læs mere om din overenskomstsikrede sundhedsordning på www.pension.dk/sundhed

Få styr på dine feriepenge og feriefridage Overgangen til Feriekonto har givet anledning til nogle justeringer af skorstensfejernes opsparing af feriefridage. Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget er derfor enige om nedenstående retningslinjer.

Foto: Søren Madsen

Medlemmer

I overenskomsten er det aftalt, at arbejdsgiverne indbetaler 15 procent til afholdelse af ferie og feriefridage. Efter overgangen til Feriekonto har det desværre vist sig, at de optjente feriefridage ikke fremgår af den årlige oversigt. Organisationerne har derfor lavet en ny aftale om opsparing af feriepenge og feriefridage, som gælder fra 1. januar 2014. Fra den dato skal arbejdsgiveren indbetale 12,5 procent til Feriekonto, mens de resterende 2,5 procent i ferietillæg bliver stående på en konto hos arbejdsgiveren og udbetales i forbindelse med afholdelse af feriefridage. De opsparede feriefridage og akkumulerede beløb skal fremgå separat på lønsedlen, og vil første gang komme til udbetaling fra den ferieperiode, som gælder fra den 1. maj 2015. Opsparede beløb på feriefridagskontoen, som ikke er udbetalt, kan hæves ved ferieårets udløb. I tilfælde af fratrædelse skal opsparede beløb på feriefridagskontoen udbetales til svenden , således at han hos den nye mester kun har krav på fravær til ikke afholdte feriefridage, ikke på betaling.

Overgangsordning For de feriepenge, som allerede er indbetalt, og som gælder for ferieårene 2013-2014 og 2014-2015, er der lavet aftale om en overgangsordning. I de to ferieperioder vil den samlede optjening på 15 procent fra Feriekonto blive udbetalt i forbindelse med afholdelse af de lovpligtige fem ugers ferie. Dermed vil den enkelte skorstensfejersvend allerede have fået udbetalt optjeningen til afholdelse af de fem feriefridage, som er forhandlet hjem i overenskomsten. Derfor har organisationerne aftalt, at svenden i disse tilfælde kan anmode arbejdsgiveren om et lån. Lånet pr. feriefridag er 0,5 procent af indtjeningen i det forudgående kalenderår, som er henholdsvis 2012 og 2013. Det forfalder til betaling ved førstkommende lønudbetaling efter afholdelse af hovedferie i henhold til ferieåret 2013-2014 og 2014-2015. Lånet kan ligeledes optages af de skorstensfejersvende, som ikke tager fri i forbindelse med afholdelse af feriefridage, og som hellere ønsker de optjente midler til feriefridage udbetalt. Ved indgåelse om aftale om lån mellem arbejdsgiveren og ansatte skal låneaftalen indgås skriftligt. I tilfælde af jobskifte eller fratrædelse har arbejdsgiveren mulighed for at modregne lånet i ansættelsesforholdets sidste lønudbetaling. Blik og rør 7-2013 | 19


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.