
1 minute read
STYRKETRÆNING MED LANG ELASTIK
Øvelse 11
Baglår (hasemuskler)
Øvelsen træner primært Baglår (hasemuskler). Og ved stående øvelse også baller, mave og ryg.
Kommentarer
Vær opmærksom på at holde kroppen ret og lige, så den ikke lænes forover.
Udgangsstilling
Stå med hoftebreddes afstand. Placer venstre hæl i elastikken og vikl enderne om hænderne. Bøj i venstre albue til en vinkel på 90 grader, elastikken skal være stram mellem venstre hånd og hæl i udgangsstillingen. Håndryggen vender udad og tommeltotten opad. Højre hånd holdes ind mod kroppen i hoftehøjde. Spænd mave og ryg. Støt evt. ved en stol eller andet, hvis det er svært at holde balancen.
Bevægelse
Træk venstre ben strakt bagud, så spændingen kan mærkes bag på låret og i ballen. Kom tilbage til udgangsstillingen, hold lidt igen. Gør det ene ben færdig inden øvelsen gentages med det andet ben.

