Faktaark5 Styrk medicinsikkerheden

Page 1


Styrk medicinsikkerheden med medicingennemgang

Ældre patienter har typisk mange forskellige sygdomme, bliver oftere indlagt og får meget medicin. Det betyder, at medicinhåndteringen ofte bliver meget kompleks.

Medicinfejl er hvert år skyld i flere tusinde indlæggelser og desværre også dødsfald. For svækkede ældre kan en forkert dosis have fatale konsekvenser. En større medicinsikkerhed er derfor helt afgørende.

Vi bruger stadig mere og mere medicin. Det er positivt, når der er taget stilling til behandling og effekt. Men det er ikke alle lægemidler, der virker for alle patienter, og det er ikke alle behandlinger, der giver mening, når man bliver ældre, mere syg og ens livssituation ændrer sig.

Det er derfor essentielt, at der løbende tages stilling til den enkeltes medicin.

Ældre Sagen mener:

• Ældre patienter med flere sygdomme skal have en årlig medicingennemgang. Det kan være hos egen læge eller i forbindelse med indlæggelse eller udskrivning eller ved indflytning på plejehjem.

• Der er behov for flere medicinfaglige kompetencer i kommunerne for at skabe større medicinsikkerhed.

Hver femte over 75 år anvender fem eller flere lægemidler.1

I gennemsnit får ældre mennesker seks forskellige typer medicin, inden de flytter på plejehjem. Når de flytter på plejehjem, får de i gennemsnit otte forskellige lægemidler.2

Ca. 10 pct. af sygehusindlæggelser blandt ældre over 65 år kan tilskrives uhensigtsmæssig medicinering.3

1 Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/geriatri/tilstande-og-sygdomme/behandling/polyfarmaci-hos-aeldre/

2 Kilde: https://www.deprescribing-odin.com/#publications-section

3 Kilde: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/geriatri/tilstande-og-sygdomme/behandling/polyfarmaci-hos-aeldre/

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Faktaark5 Styrk medicinsikkerheden by Ældre Sagen - Issuu