Medlemsbladet december 2025 - Ældre Sagen by Ældre Sagen

Overnat et stenkast fra Vesterhavet

KUN FÅ METER FRA VANDKANTEN

Udsigten over hav og himmel er en del af stedet, indrammet af lys, der ændrer stemningen gennem dagen. Her mødes klassisk badehotelsstemning med moderne æstetik og gastronomi.

BADEHOTELLETS

NYE RESTAURANT

Badehotellets restaurant er gæsternes samlingspunkt fra tidlig morgen til sen aften – uanset dagens begivenheder. Her er rum, der favner enhver anledning, og som følger solens og havets rytme.

BADEHOTELLETS FERIEOPHOLD

Fra 2 til 4 nætter i hverdagene To retter alle aftener Overnatning i dobbeltværelse Badehotellets morgenbord

Fra 2000 kr. per person

Få din særlige pris ved at bruge invitationskoden BADEHOTEL når du booker.

Strandpromenaden 1, 6710 Esbjerg - 75 11 70 00 - www.hjertingbadehotel.dk

Læs mere på www.fanoekrogaard.dk

Oplev roen udenfor sæsonen på Fanø

3 nætter i dobbeltværelse.

Individuel skræddersyet morgenmad, samt aftensmad efter kokkens valg, under hele opholdet.

Fra 2800 kr. per person.

Tilbuddet gælder til og med 24. marts 2026, med ankomst søndag, mandag eller tirsdag.

LANGELINIE 11 6720 FANØ 76 60 00 70 KONTAKT @ FANOEKROGAARD.DK

Hjerting Badehotel og Fanø Krogaard er de ideelle overnatningssteder for besøgende på

FLUGT i Oksbøl, Tirpitz i Blåvand og Vadehavscentret i Ribe

FANØ KROFERIE

December 2025

07 Hverdagsdansker

Jan Nielsen holder af udsigten p sit kontor Han er pilot p akutl ge helikopterne

13 Birthe Rønn Hornbech

Omgivet af b ger og med egen samtalesalon tager tidligere vice politimester og minister Birthe R nn Hornbech imod i privaten

23 Vores sprog

Stadig flere engelske gloser finder vej ind i det danske sprog til stor irritation for nogle Er det danske sprog truet

28 Vævede værker

Billedv ver Inge Bj rn er fyldt r og kan se tilbage p et liv i kunstens verden

43 Omsorgssvigt

ldre Sagen har afleveret vidnes byrd om omsorgsvigt til Folketingets ldreudvalg

49 Folkepension

Historisk store stigninger i folke pensionen Men passer det

55 Pårørende

P r rende f ler sig ofte overset af personalet i ldreplejen n r de vil hj lpe deres k re

60 Din post

Fra nyt r er det slut med at sende og modtage breve fra PostNord

63 Serie: Det gode liv

Plejehjem skal v re hjem med samv r omsorg og n rv r Vi har fundet gode eksempler

Det var et vendepunkt for Birthe R nn Hornbech da hun l rte at l se Siden har b gerne fyldt i hendes liv Foto Per Morten Abrahamsen

Når ordene forsvinder

Sproget har altid fyldt hos Niels Davidsen-Nielsen, der er tidligere formand for Dansk Sprognævn. Nu driller det.

Side 77-80

69 Slut med kobbernet

Fastnettelefonen forsvinder men ingen skal lades i stikken

77 Serie: Om alderdom

Med alderen mister vi noget af hukommelsen tempoet overblikket og sproget Hjernen skrumper

83 Hjemvendt

Efter r i USA er Kirsten Roed flyttet tilbage til Aarhus Nu er der langt mellem hende og hendes b rn og b rneb rn men hun er glad for sin beslutning

89 Serie: Danmark i fremtiden

Hvordan ser Danmark ud i Vi kigger n rmere p klimaet

05 Leder

19 Læserbreve

35 Skaf et medlem

37 Rådgivning

Bjarnes klumme

Konkurrencer: 16, 26, 58, 98

Jeg stopper aldrig med at tage Blue Berry

Kathy fik hjælp med tabletten Blue Berry™, som indeholder blåbær og øjentrøst, der hjælper med at vedligeholde øjets sundhed. – Jeg er virkelig imponeret, fortæller hun.

■ Jeg er i erne, og er meget bevidst om, at synet ændrer sig, når man bliver ældre. Jeg vil gerne bevare et normalt syn så længe som muligt. Jeg har tidligere læst om lue erry ™ tabletterne med blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed, og jeg besluttede mig for at begynde at tage dem.

Stopper aldrig med at tage Blue Berry

– fter ca. 5 måneder kan jeg kun sige, at jeg er imponeret, og jeg er meget tilfreds med tabletterne. låbær er et af mine yndlingsbær, så det er jo meget interessant, at det hjælper med at vedligeholde øjets sundhed – det var netop det jeg gerne ville.

Sådan tager du Blue Berry

De este begynder at tage lue erry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. lue erry™ lus jenvitamin indeholder blåbær, øjentrøst og tagetes, som er standardiseret til at indeholde mg lutein. abletten in-

deholder også næringsstofferne vitamin , kobber og ink. låbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed. vitamin og ink bidrager til vedligeholdelsen af et normalt syn. ag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad.

Den foretrukne

Blue Berry tablet i mere end 25 år

New Nordic® , som står bag lue erry, har mere end 35 års erfaring med udvikling af kosttilskud. De lancerede den originale lue erry tablet for mere end 5 år siden og tabletten har i årene derefter været den foretrukne lue erry tablet med blåbær der bidrager til at bevare øjenets sundhed. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic, der sidder forrest på æsken.

Et ganske særligt blåbær...

Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Nr. 1 øjentablet

Blue Berry kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

ØJNE OG SYN

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 769.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline:8. december Udkommer 12. februar 2026

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her.

RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen

Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

Nostalgi i brevform

Jeg h rer til den gruppe af danskere der tyde ligt husker dengang vi t mte postkassen hver dag Dengang al post kom i fysisk form L nsedlen l i postkassen og blev sat ind i et ringbind Ligesom al post fra det offentlige Ringbindene fyldte p hylderne og m ngden af rudeku verter kunne f les overv ldende

Heldigvis var der ogs nogle gange hyggelige hilsener i post kassen Postkort fra venner og familie Indbydelser til fester og julekort fra n r og fjern

Det var dengang I dag kan der g dage f r jeg overhovedet tjekker postkassen for der ligger h jst en avis eller nogle rekla mer Det meste af posten lander i e Boks og de h ndskrevne kort er blevet sj ldne Invitationer sen des nu oftest via mail eller sociale medier fordi prisen p frim rker er r get i vejret hvis man over hovedet kan finde et sted hvor de kan k bes I nostalgiske jeblikke t nker jeg p den tid hvor man fik et h ndskrevet kort det bar en personlig varme

Fra nyt r leverer PostNord ikke l ngere brevpost til os De smukke r de postkasser for svinder fra bybilledet og skal du sende et brev i skal det afleveres i en dao shop

Det kan m ske lyde som detal jer og det er det sikkert ogs for mange men vi m ikke glemme de

danskere der er fritaget for digital post Uden nem adgang til at sende breve risikerer de at miste forbindelsen til det offentli ge banken eller teleselskabet

Afstanden til n rmeste ind leveringssted kan v re en reel barriere hvis man ikke har bil bor langt fra offentlig transport eller er gangbesv ret Dermed er mange i fare for at blive afsk ret fra en af de mest basale kommu nikationsformer

Du kan l se mere om ldre Sagens holdning til forringelser ne af brevpost og hvordan du

Vi må ikke glemme de 255.000 danskere, der er fritaget for digital post. Uden nem adgang til at sende breve risikerer de at miste forbindelsen til det offentlige, banken eller teleselskabet

fremover kan sende et brev i artiklen p side

Jeg lover at ldre Sagen vil holde skarpt je med at alle fort sat har mulighed for at modtage og sende post

Testamente 2.695,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.695,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

3.995,Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

3.695,-

Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ? Fremtidsfuldmagt 895,-

3.995,-

MENNESKER

Jan Nielsen på toppen af Rigshospitalet. Han er pilot på akutlægehelikopterne.

Hverdagshistorier

Mød Jan Nielsen, pilot på de akutlægehelikoptere, der døgnet rundt bringer lægehjælp ud til patienter i alle egne af landet og sørger for hurtig transport til højt specialiseret behandling. Fx på Rigshospitalet, hvor vi møder ham oppe på Rigets platform, efter at han er landet

med en patient fra Bornholm. Jan Nielsen var pilot i militæret i 30 år, før han i 2014 blev helikopterpilot, da Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning blev indført. I sin fritid turnerer han med sit band ’Flying Jazzman’. ”Jeg har to passioner: ﬂyvning og jazz,” siger han.

Af Vera Bundgaard

Foto: Emil Hornstrup

Jakobsen

Flyvende

jazzmand

Jan Nielsen har de sidste 11 år ﬂøjet landet tyndt i akutlægehelikoptere for at komme patienter til undsætning. I sin fritid turnerer han Danmark rundt med sit band

Af Vera Bundgaard Foto: Emil Hornstrup Jakobsen

En snurren over hustagene fortæller, at en akutlægehelikopter er på vej til Rigshospitalet. Kort efter lander den på taget af Riget, og det er her, vi møder Jan Nielsen og hans to kolleger, en paramediciner og en narkoselæge, der har været med til at bringe en patient fra Rønne sikkert hertil.

Sikke da en udsigt ud over Fæl ledparken, Søerne og Københavns Havn. Og sikke en præstation at lan de her midt i storbyen på en mindre platform og i strid blæst. Men Jan Nielsen har masser af erfaring med at gøre netop dét og konstaterer blot: ”Vinden er drejet i vest, og det er lettere at lande i modvind, da løftet

Jeg elsker at ﬂyve og holder meget af udsigten fra vores ’kontor’

JAN NIELSEN, HELIKOPTERPILOT

akutlægehelikop

Jan Nielsen har fløjet akutlægehelikoptere siden 2014. Han var tidligere ansat

i helikopteren øges, og sidevindspåvirkningen bliver mindre.”

Snart tager han hjelmen på og gør sig sammen med kollegerne klar til at lette igen. Rotorbladene begynder at rotere hurtigere og hurtigere, og helikopteren stiger lige op i luften, før den glider ud over Fælledparken og videre til

Her ligger den ene af i alt ﬁre baser for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning, der siden 2014 er blevet drevet af regionerne i fællesskab. Jan Nielsen har været med fra begyndelsen efter næsten 30 år i forsvaret, hvor han i sin tid blev uddannet helikopterpilot.

”Det bedste ved det her arbejde er, at jeg kan bruge mine kompetencer til at redde liv i stedet for at skyde på kampvogne. Og så er det uforudsigeligt. Som pilot får jeg lov til at bruge alle mine evner, fx til at lande midt om natten i en skov, ingen har landet i før,” fortæller han, da vi senere mødes på basen i Ringsted.

Fire

minutter

Det uforudsigelige ved arbejdet får vi klart indtryk af under besøget i Ringsted. Jan Nielsen er ved at afslutte sin vagt, der har varet de sidste to og et halvt døgn. Han har været på 24/7 og har haft seks ud-

rykninger på denne vagt. De sidste to inden for kort tid.

”Vi blev vækket af alarmen klokken ﬁre i morges. Vi ﬂøj til Bornholm og var hjemme igen klokken syv. Alarmen gik igen klokken ti med endnu en tur til Bornholm, så vi nåede ikke at få hvilet,” fortæller han.

Man kan nu ikke se på ham, at han ikke har sovet meget i nat. Han springer adræt rundt og viser os basen, der ligger ved en privat lufthavn i udkanten af Ringsted. Centralt er en cirkel på jorden med et stort H, som piloterne bruger til at sigte efter, når de skal lande. Her er også en hangar, som helikopteren, vi for kort tid siden

så oppe på taget af Riget, nu er trukket ind i på en platform. Når alarmen går, kan platformen hurtigt bringe helikopteren ud igen, og den teknik er der brug for:

”Vi har officielt kun fire minutters alarmeringstid, men kan bruge lige så lang tid, som vi finder nødvendigt af flyvesikkerhedsmæssige grunde, til akutte situationer eller af hensyn til medicinsk koordinering ved overførsel af kritiske patienter fra et sygehus til et universitetshospital,” siger han.

Så i løbet af kort tid skal mandskabet have dragter, støvler og hjelme på, op i helikopteren – og så er det afsted. For en lægmand lyder det ret stressende, men:

”Nej, fordi alle ved, hvad de skal, og alle har en funktion. Vi er et team, og det er et unikt samarbejde. Selvfølgelig skal det faglige være i orden, men medarbejderne bliver især valgt ud fra personlighed. Det vigtigste er, at vi kan sammen, når vi bor på baserne,” siger han og tilføjer:

”Vi har lange vagter, og der er faste rutiner. Min eneste tanke er på den mission, vi er ude på, og når vi kommer hjem, debriefer vi turen efter et fast skema. Sidste spørgsmål

er: How did you feel? (hvordan havde du det?, red.), og så snakker vi om det og lærer af det.”

Tåler at se blod

Da Jan Nielsen overvejede at søge over i Akutlægeordningen som pilot, havde han også overvejelser om, hvorvidt han kunne klare de akutte situationer, der uundgåeligt følger med jobbet.

”Jeg havde ﬂøjet i militæret, men vidste ikke, om jeg kunne tåle at se blod. Det kan jeg godt,” siger han og fortæller om en af de første hændelser, der satte ham på prøve: Et knivstikkeri, hvor patienten blødte voldsomt, og lægen havde svært ved at stoppe det.

En anden opgave, der gjorde indtryk, var, da de skulle hente en mand med brandsår.

”At sidde dér i kabinen med lugten af brændt kød, det var da anderledes,” siger han, men understreger:

”Det er altid et meningsfyldt arbejde. Vi tilbyder vores ekspertise til alle, høj som lav, danskere og udlændinge, alle i hele landet. Det synes jeg, er prisværdigt.”

To passioner

Ifølge Jan Nielsen er de gode til at koble af mellem turene, og han kan altid sove, selv efter de mest dramatiske hændelser. Debrieﬁngerne hjælper med at få den seneste mis-

sion lukket og pakket ned. Og så har han altid musikken med sig.

”Jeg har to passioner: ﬂyvning og jazz,” siger han.

Jan Nielsen spiller klaver i sit eget band, ’Flying Jazzman’, der turnerer landet rundt. Han har ofte sit musikudstyr med i bilen og hiver keyboardet med ind på værelset, når han er på vagt. Så kan han sidde der og øve sig og slappe af i fritiden.

”Som ung troede jeg, at jeg skulle være musiker, men jeg kom ikke ind på Sankt Annæ Gymnasium, og så søgte jeg i stedet ind i militæret,” fortæller han.

Både der og i sit nuværende job har han fået lov til at pleje passion nummer to:

”Jeg elsker at ﬂyve og holder meget af udsigten fra vores ’kontor’. Vejret, der altid skifter, marker, der skifter farve efter årstiderne. Det er fantastisk.”

Nu går alarmen, og sekunder efter åbner dørene ude i gangen. Piloten, der har aﬂøst Jan Nielsen, paramedicineren og lægen kommer hurtigt i dragterne og får helikopteren ud af hangaren. Snart roterer bladene, helikopteren stiger til vejrs, og væk er de. På vej til næste opgave, denne gang i Nakskov.

OM JAN NIELSEN

•Født 1966 i Brønshøj-Husum. Voksede op i Greve.

•Søgte ind i forsvaret og kom i flyvevåbnet i 1984. Fik svendebrev som elektronikmekaniker i 1989. Uddannet helikopterpilot i USA og arbejdede i Billund og Karup. Udstationeret fem år i USA som flyveinstruktør og seniorofficer til 2011. Fra 2014 pilot for Akutlægehelikopterne. Musiker i bandet Flying Jazzman

•Bor i Vejle sammen med sin kone, Maria, og hendes datter, som han har adopteret. Har desuden et barn fra et tidligere ægteskab og et barnebarn.

OM AKUTLÆGEHELIKOPTERNE

• Permanent ordning fra 2014 efter forsøgsordninger i Karup ogRingsted.

•Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning drives i fællesskab af de fem regioner med Norsk Luftambulanse A/S som leverandør.

•Baser i Saltum, Skive, Billund og Ringsted med fire døgndækkende akutlægehelikoptere.

• Formålet er at tilføre specialiseret lægebistand til områder, hvor tid og geografi tilsiger det, og sikre hurtig lægehjælp til mennesker i en akut situation og hurtig transport til højt specialiseret behandling.

Kilde: akutlaegehelikopter.dk

Min eneste tanke er på den mission, vi er ude på

JAN NIELSEN, HELIKOPTERPILOT

Birthe Rønn Hornbech:

”Vorherre er ikke en curlingfar”

For Birthe Rønn Hornbech er det en kristen pligt at tage livet, som det kommer. Tro, bøger og samtaler fylder i et liv, der har budt på både kærlighed, kræft og klare holdninger

Af Gitte Meyer Madsen Foto: Per Morten Abrahamsen

Du er velkommen klokken

9. Jeg skal blot vide, hvilken servering du ønsker – morgencomplet eller noget andet?”

Birthe Rønn Hornbech tager sig godt af sine gæster. Det er tydeligt allerede under mailudvekslingen forud for interviewet i hendes hjem på en stille villavej i Brøndby Strand.

Kaffen serveres i musselmalede kopper, og skåle med vindruer og brunkager er sat frem på det runde bord. Det samme er små bjerge af bøger – blandt andre ﬂere salmebøger, Højskolesangbogen samt bøger, hun selv har skrevet. Forrest ligger den nyeste: ’Rodfæstet – med evigheden for øje.’ Her reﬂekterer den 82-årige tidligere politiker over vendepunkter i sit liv og skriver om dele af sit liv, som hun ikke har fortalt om før – såsom en kræftsygdom og en hovedkulds forelskelse, der skrinlagde hendes fremtidsplaner.

Birthe Rønn Hornbech bor i det hus, som hendes afdøde mand, civilingeniør Kaj Hornbech, købte i 1957. Seks år efter købet ﬂyttede hans 20-årige brud ind, og det gule murstenshus blev deres fælles hjem.

Bognarkoman med samtalesalon

Vi sidder i det, Birthe Rønn Hornbech kalder sin ’samtalesalon’ – en tilbygning, som var det første projekt, hun kastede sig over, efter at hun stoppede i Folketinget for ti år siden.

”Det er den bedste investering, jeg har gjort i mit liv. Jeg ville have et rum med udsigt til haven, hvor jeg kunne forberede mig, læse og tage imod gæster hele året. Det har jeg fået. Og det betyder alverden.” Store vinduer giver frit udsyn til den hyggelige have. Her er lyst og rummeligt, og en lang reol fyldt

OM BIRTHE RØNN HORNBECH

• Født i 1943.

• Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.

• Har været vicepolitimester, medlem af Folketinget for Venstre samt integrationsog kirkeminister.

• Forlod politik i 2015 og forlod Venstre i 2023 på grund af afskaffelsen af store bededag. Er i dag debattør, foredragsholder og forfatter til flere bøger, senest ’Rodfæstet – med evigheden for øje’.

med bøger smyger sig langs hele den ene væg.

”Jeg er bognarkoman. Det var et vendepunkt i mit liv – min livskvalitet og livsindsigt – da jeg lærte at læse som barn. Jeg begriber ikke, hvordan man kan undvære at læse bøger. Man bør i det mindste have læst grundlitteraturen – Biblen og H.C. Andersens eventyr. Så er man godt kørende som menneske,” siger Birthe Rønn Hornbech.

En travl kalender

Den tidligere Venstrekvinde gik på pension fra Folketinget for ti år siden. Efter et langt arbejdsliv ﬁk hun kommandoen over sin egen kalender.

”Det var skønt at få tid til alt det, der interesserer mig. Jeg har altid moret mig over de gamle fjolser, der siger, at de ikke kan forstå, at de har

haft tid til at gå på arbejde. Nu er jeg selv et af dem. Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af,” siger Birthe Rønn Hornbech med et lille smil.

Over 2.000 foredrag og omkring 100 prædikener er det blevet til. Birthe Rønn Hornbech har dog skruet lidt ned for aktiviteterne de senere år, og holder sig nu til arrangementer tæt på hjemmet.

Denne formiddag er hun i gang med at forberede en salmesangsaften i sognekirken. På bordet foran hende ligger Den Danske Salmebog slået op på ’En bondemand går ud at så’. Teksten er fyldt med understregninger, og en masse lyserøde Post-its stikker ud fra bogens sider.

”Jeg var i tvivl om, om denne salme skulle med. Men så hørte jeg den i morgenandagten i radioen, og nu er jeg ikke længere i tvivl.”

Tro og jura

Troen og teologien slap hun dog aldrig. I Folketinget var hun formand for Kirkeudvalget i 17 år, senere blev hun kirkeminister. I dag fylder salmer, prædikener og samtaler med præster og andre teologer fortsat meget i hendes hverdag.

Den første salmebog ﬁk hun som tiårig.

”Jeg var lykkelig, da mine forældre gav mig den her,” siger Birthe Rønn Hornbech og løfter en lille sort bog med slidt omslag op fra bordet. Den er ikke større end hendes hånd.

”I dag har jeg vel et dusin salmebøger – et eksemplar i næsten hvert

hendes morfar i sin tid var aktiv i. For to år siden besluttede hun dog at sige farvel til Venstre efter 48 års medlemskab. Afskaffelsen af store bededag blev dråben.

”Jeg er da ked af, at det skulle komme så vidt, at jeg meldte mig ud af det parti, der i mange år var både min morfars og mit politiske hjemsted. Men Venstre er ikke længere det parti, jeg meldte mig ind i,” siger Birthe Rønn Hornbech, der også på Christiansborg var kendt for at stå ved sine meninger.

”Jeg siger det, jeg mener, og det, jeg siger, er gennemtænkt. Hans Engell sagde engang: ’Birthe er ikke skrap. Hun er bare præcis.’ Det synes jeg egentlig, rammer meget godt.”

Jeg har altid moret mig over de gamle fjolser, der siger, at de ikke kan forstå, at de har haft tid til at gå på arbejde.

Nu er jeg selv et af dem

Birthe Rønn Hornbech voksede op som præstedatter i Hellerup og drømte som barn om at gå i sin fars fodspor. Hun begyndte derfor at læse teologi, men opgav efter halvandet år – de mange sprogfag kedede hende. I stedet valgte hun at læse jura, og det blev begyndelsen på et langt og lykkeligt arbejdsliv i politiet. Hun blev Danmarks første kvinde i politiuniform og endte med at tilbringe 37 år i politiet og anklagemyndigheden.

BIRTHE RØNN HORNBECH

rum i mit hjem og en billig udgave i bilen. Så kan jeg tage den frem, hvis jeg skulle glemme en formulering eller et ord.”

”Jeg ved ikke, om det var det rigtige at vælge jura frem for teologi. Men politiet blev min livsgerning, og her har jeg uden tvivl haft mine lykkeligste år. Jeg forlod politiet, da jeg blev minister, men sjovt nok savnede jeg netop i ministertiden ofte at stå i et nævningeting.”

Tag livet, som det kommer Birthe Rønn Hornbech har altid været kendt for at sige sin mening – bramfri, principfast og tro mod sine holdninger. Det har hun med hjemmefra, fortæller hun.

”Jeg er vokset op i et åbent, frisindet og stærkt debatterende hjem, hvor jeg tidligt lærte at danne mine egne meninger.”

Den egenskab ﬁk hun brug for, da hun i 1984 blev valgt ind i Folketinget for Venstre – samme parti, som

Også hendes livssyn er formet af opvæksten i præstegården.

”Mine forældre lærte mig, at der er vilkår, vi ikke kan ændre. Det er ikke lovet os, at livet er let. Vorherre er ikke en curlingfar. Det er en kristen pligt at tage livet, som det kommer. Jeg kunne ikke drømme om at gå i rette med Gud,” siger Birthe Rønn Hornbech.

Kræft er ikke altid en dødsdom

Det ene ben driller, og hun går med stok. Men Birthe Rønn Hornbech er ikke en hængemule, som hun kalder det, og hun klager ikke. Det gjorde hun heller ikke, da hun ﬁk kræft for nogle år siden.

”Jeg gik ikke i panik, og kun ganske få vidste det. Jeg er immun over for føleri og ville ikke være et offer. Jeg fortæller om det i min bog – for at give håb til andre i samme situation. Kræft er ikke altid en dødsdom. Jeg lever i bedste velgående – også selvom jeg sagde nej til kemo.”

Hun kendte risikoen. Både hendes mormor og mand døde af kræft.

”Kaj vidste ikke selv, at han var dødssyg. Det vidste min morfar heller ikke, at mormor var. Det er ikke alle, der ønsker at kende realiteterne, og så er der ingen grund til at fortælle dem det. Hvorfor tage livsmodet fra dem?”

Blæst omkuld af kærligheden

Da Kaj døde i 1985, mistede Birthe Rønn Hornbech en trofast ægtefælle og den mand, der 21 år tidligere havde slået benene væk under hende, da de mødtes til en konﬁrmationsfest.

”Han blæste mig omkuld. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det.”

Som 19-årig var det egentlig hendes plan at blive landsby- eller fængselspræst som sin far. Og hun skulle under ingen omstændigheder giftes. Men i det sekund hun kastede blikket på Kaj, blev fremtidsplanerne ændret.

”Da jeg så ham stå der midt i stuen, vidste jeg med det samme, at det skulle være ham.”

Han var 25 år ældre, men det blev aldrig et problem.

”Jeg var så strid allerede dengang, at det ville være utænkeligt, at en jævnaldrende kunne hamle op med mig. Jeg skulle have en, der kunne sætte mig på plads.”

Et halvt år senere gik parret ned ad kirkegulvet, og den unge brud ﬂyttede ind i huset, der nu danner ramme for vores samtale.

”Huset forlader jeg aldrig. Man vokser ikke kun sammen med sin ægtefælle – man vokser også sammen med huset. Jeg skal bæres herfra.”

Birthe Rønn Hornbech har dog ingen planer om, at det skal ske foreløbig.

”Man fødes for at dø. Det er et vilkår. Men jeg vil da gerne blive her lidt endnu. Jeg har ikke en lang liste med ting, jeg skal nå –men jeg har en klumme, jeg skal skrive i morgen. Og et foredrag, jeg skal forberede. Så det vil jeg nyde.”

Hun tager et sidste sip af kaffen, rejser sig med lidt besvær og siger farvel i døren til sin samtalesalon. Stedet, hvor livet leves med salmebøger, samtaler og lys fra haven.

KONKURRENCE:

Rodfæstet

– med evigheden for øje

I Rodf stet med evigheden for je deler tidligere minister Birthe R nn Hornbech rligt og reflekteret de afg rende vendepunkter der har formet hendes liv Allerede som ung turde forfatteren g op imod tids nden og sin fars holdninger da hun valgte at studere teologi som en af de f rste kvinder i Danmark

Hos Hornbech h nger de politiske og personlige beslutninger t t sammen

Har du lyst til at l re Birthe R nn Hornbech bedre at kende kan du deltage i en konkurrence om en af de tre b ger Kristeligt Dagblads Forlag donerer til ldre Sagens l sere G ind p hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse Eller send et postkort med navn og adresse s vi har det i h nde senest januar Adressen er ldre Sagen Snorresgade K benhavn S M rk kortet Birthe

Vinderne f r direkte besked

God hørelse kan forebygge demens

Der er gennem ere år blevet forsket i, hvordan hørelse påvirker hjernen. Det har vist sig, at personer med et ubehandlet høretab har større risiko for hurtigere at miste de kognitive evner, såsom hukommelse og opmærksomhed, end personer med normal hørelse1.

Din hørelse påvirker din hjerne

Både høretab og demens er ofte aldersrelateret. Forskning viser, at 65% af alle personer over 60 år er i risikogruppen for at få et høretab2, og ca. 10% af alle personer over 65 år har risiko for at få demens3 Ny forskning viser, at høretab, alder, genetik, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes er risikofaktorer, der in uerer på sandsynligheden for demens. Ud af disse viser det sig, at nedsat hørelse medfører den største

Få en gratis & uforpligtende høretest

Bestil tid på:

70 60 60 36

Se alle kildehenvisniger på audionova.dk/demens

risiko for demens, da det bidrager med en risikofaktor på 8% for at udvikle sygdommen4

Vigtigt at få behandlet et høretab

Vi ved, at det er svært for de este at erkende et høretab, og der derfor er mange, som ikke har mod på at få testet hørelsen. For at minimere risikoen for demens, er det afgørende at få undersøgt hørelsen og få behandlet et evt. høretab hurtigst muligt - også selvom der kun er tale om et mindre høretab.

Grib chancen og pas godt på dig selv

Du har heldigvis mulighed for at tage sagen i egen hånd. Ring og bestil tid til en gratis og uforpligtende høretest hos AudioNova Hørecenter.

AudioNova har hørecentre i hele landet. Du nder dit lokale hørecenter på audionova.dk

GRATIS PRØVETUR HOS DIG

Kabinescootere 25/45 km/t

Stort udvalg af elscootere

Over 20 forskellige modeller, 6 til 25 km/t.

Over 300 brugte elscootere og kabinescootere på lager

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev.

Vinderen modtager chokolade og karameller.

Godt nytår

FOR SEKS ÅR SIDEN flyttede jeg ind i en ldrebolig p sterbro Min underbo er en s d dame som jeg m dte i elevatoren et par dage efter at jeg var flyttet ind Hun sagde straks Vi drikker kaffe klokken Dejligt at blive budt velkommen p den sjove m de Senere m dte jeg hende ved busstoppe stedet og vi blev enige om at g en tur sammen en gang imellem og en dag med snak og kaffe var heller ikke en d rlig id Vores bekendtskab byder i dag p samtaler om fx hvad der sker i samfundet minder fra vores ungdom gode b ger og ikke mindst b rn og b rneb rn Disse ting giver os s me get indhold og gl de i livet Da jeg var syg havde min rare underbo stillet en gryde med suppe uden for min d r Jeg hj lper hende p andre m der Bl a laver jeg sm desserter med fl deskum som hun elsker Nyt rsaften skal vi fejre sammen med en anden dame fra bebyggelsen hvor vi hver is r kommer med lidt god mad og drikke

GENIA BURLIN, KØBENHAVN Ø

Hyggelige hilsner

De røde briller

DA JEG NÆRMEDE mig r havde jeg en lidt tr ls livskrise Jeg havde oplevet s meget i mit liv at jeg t nkte Nu er det nok snart forbi Jeg havde arbejdet siden rs alderen taget flere uddannelser og var halv vejs med mit universitetsstudium Samtidig var jeg fast nattevagt Mand og to b rn blev ogs passet Jeg k bte et par r de briller og hver gang jeg s mig i spejlet blev jeg glad Og jeg overlevede rsdagen p bedste vis Nogle m neder efter skiftede jeg briller igen livet gik videre Jeg fuldf rte studiet og hav de mange dejlige arbejds r frem til jeg blev r hvor jeg gik p pension Det fortr d jeg men kom ikke i gang igen Pludselig n rmede rsdagen sig og jeg r g igen i en mindre livskrise Jeg k bte igen et par r de briller og pludselig kunne jeg se en fremtid for mig F dselsdagen gik p bedste vis og efter et halvt rs tid skiftede jeg s briller til et par dybbl og alt er p plads igen Jeg t nker tit p om historien vil gentage sig om r N nej der m jeg vist melde hus forbi KIRSTEN ANDREASEN, TØNDER

VI SKAL JO RYDDE OP og rydde ud s jeg tog fat p den skuffe hvor jeg har gemt f dselsdagskort og andre anledningskort Jeg t nkte at mange kunne smides ud men de fleste var hyggelige hilsner fra dengang der var engang Fra b rn og b rneb rn fra dem vi kendte og dem vi ikke har hos os mere Hvor var det dog hyggeligt at kigge alle kortene igennem at huske de enkelte personer og m rke et sus fra dengang Og hold da op hvor er der mange sjove og finurlige m der hvorp man kan skrive tillykke med f dselsdagen kobberbrylluppet eller s lvbrylluppet Held og lykke med dit otium og Tak for den tid du gav Det var herligt at l se og mindes Ikke mange kort blev smidt ud det m andre g re ULLA NISTED, SOLRØD

DORO MOBILTELEFONER

TILPASSET TIL NEDSAT SYN, HØRELSE OG MOTORIK

Doro Aurora smartphones —

-udviklet til seniorer for at gøre det let og overskueligt at betjene en smartphone til hjælp i hverdagen med apps som MitID, Min læge, Mobilepay, Netbank, Kørekort, Facebook, Messenger m.m.

Aurora PAKKE A31

FØR 3.198,-

2.798,-

Aurora PAKKE A11

FØR 2.598,-

Smartphone i lommestørrelse 2.198,-

Doro 4100H Bordtelefon TIL SIM-KORT

FØR 999,-

850,-

• Store tydelige taster og nødkald

• Erstatter fastnettelefonen

• Tydelige samtaler -også i støj

• Nødkald med GPS-sporing

• Trin for trin vejledning

• Ekstra store ikoner

• Nem opstart

• Fås i koksgrå el. hvid

• PAKKE med smartphone, trådløs bordoplader og vægoplader

Aurora PAKKE A21

Kombination af smartphone og klaptelefon i lommestørrelse

FØR 2.898,-

2.498,-

Cover til Aurora smartphones i ﬂere farver.

Med kortholder eller justerbar bærerem

Leva 11 og Leva 31

• Optimeret t/ høreapparat

• Nødkald med sporing

• Store taster

• Tydeligt display

• SMS/ kamera

• Bluetooth

• INKL BORDLADER

• Farve: koksgrå eller rød

INKL. COVER

VÆRDI 149,-

Bestil og se mere på www.netbutik.nu

Kundeservice: 50554025

Dansk webshop siden 2012, Silkeborg

FØR 249,199,-

FØR 1.098,-

899,-

FØR 1.448,Leva 11

Leva 31 Leva X10

1.199,-

FØR 1.399,-

1.259,Mobil med nødkald og lokaliseringsfunktion

Tryghed for bruger og pårørende.

JEG ER STOR TILHÆNGER AF GAMMELDAGS DYDER. OG AT TAGE SIG SAMMEN OG GØRE TINGENE ORDENTLIGT. UDEN AT MAN BEHØVER AT VÆRE PERFEKTIONISTISK ELLER HELT SKINGER PÅ DET

Anders Matthesen standupkomiker skuespiller m m til Magasinet Liv

Vi er som trækfugle

Vi er som tr kfugle der flyver omkring og s ger et trygt sted at v re

Alene kan vi ingenting vi har alle noget vi skal l re

En dag skal vi flyve vor sidste tur men s flyver vi hver for sig s stopper livet men det indre ur er bare sat p standby

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

Godnat – sov godt

HVOR SKAL JEG LIGGE, n r jeg skal herfra Skal jeg begraves i kiste eller skal jeg br ndes Skal jeg ligge p en kirkeg rd eller en skovkirkeg rd eller skal min aske spredes ud over havet Der er man ge overvejelser og beslutninger man kan tr ffe inden man skal herfra Mine for ldre ligger p de ukendtes grav Jeg t nker tit p dem og det kan jeg g re alle steder Min mor d de efter l ngere tids sygdom Min far havde en god d d Han havde v ret p udflugt og havde spist en god frokost bagefter kom han forbi vores adresse satte sig ned i sofaen og ud ndede Han blev r og d de hos sine k re Jeg har aldrig kendt min afd de storebror men som barn skrev jeg breve til ham og lagde dem i vores stueur I brevene stod der K re Gud jeg h ber at min bror har det godt Jeg har fundet mit sidste hvilested det bliver p de ukendtes grav Det er trygt at vide hvor jeg skal ligge engang Flere gange om ugen g r jeg forbi kirkeg rden og det er et flot solfyldt sted jeg engang skal ligge Nu skal livet leves solen er st et op det bliver en dejlig dag HENRIK SCHLYTTER, SKIBBY

JFK

JEG HUSKER TYDELIGT den aften den novem ber da der i fjernsynet blev meddelt at pr si dent J F Kennedy var blevet skudt Jeg sad sammen med mine for ldre og s fjernsyn da der p sk r men kom en meddelelse om at der ville blive sendt en ekstra TV avis Vi sad sp ndte og ventede p hvad der var s vigtigt at det var n dvendigt med en ekstra TV avis Efter et stykke tid dukkede Peter Dalhoff Nielsen op p sk rmen og meddelte os den chokerende nyhed Peter Dalhoff Nielsen havde ellers programmet Horisont sammen med John Danstrup og Lasse Budtz Jeg havde engang lydfi len fra fjernsynet men den kan jeg desv rre ikke finde nu Dagen efter var jeg med min far nede ved Austin huset i Aarhus for at hente min f rste bil en lille Austin Partner Der blev naturligvis kun snakket om mordet p pr sident Kennedy

FLEMMING OLSEN, HORSENS

Højskolekurser 2026

Januar

- Opera i Leipzig (udsolgt med venteliste)

Februar

- Tyskland i den nye verdensorden / Sprog og kultur

Marts

- Tid til fællesskab mellem mennesker og historier

- Strikkekursus med Annette Danielsen

- Sort sol i grænselandet

- Wagner i Hamborg og koncerter (udsolgt med venteliste)

April

- Kreativ strik med farver - Strikkekursus med Stine Hoelgaard

- Det gode liv

- Helgoland og halliger

Maj

- Cykelture i foråret

- Portugal - Atlanterhav, vinmarker og storbyliv

- Slotte og hansestæder

Juni

- Golf i grænselandet

- Smukke cykelruter

- Italiensk opera fra Monteverdi og Rossini til Puccini

- Grønland syd - Rejsekursus

- Familiekursus

Juli

- Sommercykelture

- Gendarmstien - fra øst til vest

- Cykelture i Sydslesvig

- Sommer i Sydslesvig

August

- Kubik og Kultur

- Hamborgs herligheder

- Østkysten - Slotte, fiskerlejr og byer

- Sensommer cykelture

September

- Grundtvig - Godt og grundigt

- Vandringer i Sydslesvig

- Kanaler og vandveje

- Sort sol og traner på Rügen

Oktober

- Højskolesangbogen

November

- Digitale hjælpemidler, AI og sikkerhed

- Strikkekursus med Annette Danielsen

December

- Nytårskursus på Jaruplund Højskole

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

Taler vi samme sprog?

Engelske gloser fyger ind i vores danske sprog som aldrig før. Er der grund til bekymring?

Af Joachim Voss Illustration: Storyful

smart i tøjet Du er

DoutﬁtMega cool

u gør det hele tiden. Højst sandsynligt uden at tænke over det. Du bruger sproget. Det samme gør alle andre. Derfor er sproget hele tiden i bevægelse. Her foregår det på dansk, og det gør det størstedelen af tiden for langt de ﬂeste danskere.

Men den opmærksomme sprogbruger har for længst lagt mærke til, at engelsk fylder mere og mere i det danske sprog. Både i skrift og tale.

Vores kommunikation er gået fra at være analog til at være digital

MICHAEL EJSTRUP, SPROGFORSKER

Måske støder du på engelsktalende tjenere på en restaurant, eller hører engelske ord i børn og børnebørns hverdagssprog eller i mediernes eller litteraturens verden.

Hvad betyder den udvikling for den måde, vi kommunikerer med hinanden på? Står vi midt i en sproglig generationskløft? Og er det danske sprog ligefrem i fare?

Historien former sproget

First things ﬁrst, som en engelsksproget kunne være tilbøjelig til at sige. Altså, lad os begynde med begyndelsen. For vi tager først en lille historietime.

Vores nyere sproglige udvikling begyndte og accelererede efter afslutningen på 2. ver-

denskrig, da de allierede med USA og England – to engelsksprogede lande – i spidsen besejrede Tyskland og i samme ombæring sikrede, at vores kultur og sprog kunne fortsætte nogenlunde som tidligere.

På den baggrund opstod et tæt bånd til amerikanerne og englænderne og dermed også en forbindelse til engelsk sprog og en afstandtagen fra tysk. Det fortæller Michael Ejstrup, der er sprogforsker, ph.d. og sprogkonsulent.

“Tysk blev lagt for had, og det sprog, der havde ﬂydt op fra tysksprogede egne gennem mange hundrede år, blev mindre fremtrædende. På den måde blev engelsk mere alene om at levere gods til vores sproglige udvikling,” siger Michael Ejstrup.

Danmark ligger tættere på det centrale Europa end vores nordiske naboer gør, og vi har historisk set været ude i verden med vikinger, salg og shipping. Påvirker den åbenhed mod verden også vores sprog?

“Vi er et vandland og har været vant til at få gæster udefra. For 150 år siden sejlede man alle steder hen. Derfor har vi i gamle dage fået en masse påvirkning udefra, og det er vi vant til den dag i dag. Det er man mindre vant til i andre lande med ringere adgang til vand, der derfor kan være mere konservative over for brugen af nye engelske ord,” siger han.

Margrethe Heidemann Andersen mener også, at udfaldet af 2. verdenskrig ﬁk stor be-

tydning for vores sprog. Hun er seniorforsker og souschef i Dansk Sprognævn og har i årtier fulgt og forsket i sprogets udvikling.

Hun peger på, at udviklingen mod det engelske også er accelereret af uddannelse og ikke mindst af den digitale tidsalder, som vi lever i i dag.

“Vi bliver bedre til engelsk, og børnene i skolen får engelsk langt tidligere. Teknologi og sociale medier kommer i vid udstrækning fra USA, og det har stor indﬂydelse på vores sprog. At internettet er engelsk, har gjort utroligt meget. Hvis det ikke havde været tilfældet, kunne det godt have ændret vores sprog,” siger Margrethe Heidemann Andersen.

Generationernes sprog

De to sprogforskere er enige om, at der er en klar forskel på, hvordan generationerne bruger sproget og ikke mindst deres tilbøjelighed til at tage de engelske ord til sig.

En udvikling, der skyldes den digitale tidsalder, hvor vi især med SMS-beskeder og e-mails har fået et skriftligt alternativ til eksempelvis telefonopkaldets talesprog.

De ﬂeste generationer bidrager til den udvikling, men den er særligt båret af yngre menneskers ﬁngerfærdigheder på de små mobile skærme, forklarer Michael Ejstrup.

“Vores kommunikation er gået fra at være analog til at være digital. Det gør noget ved sproget, for skriftsproget er uendelig meget fattigere end talesproget. Alle de elementer, der hører til i talesproget – som klange, intonationer, hastigheder og pauser – kan man slet ikke få med i skriftsproget,” siger han og fortsætter:

“Det gør sproget mere stereotypt, end det havde været, hvis vi stadig havde talt sammen. Det er nok unge mennesker, der skal have æren for at bære den afvikling, fordi det blandt nogle er gammeldags at ringe. Man skal skrive.”

Margrethe Heidemann Andersen har lavet ph.d.-afhandling om unges holdninger til engelskpåvirkningen af dansk og arbejder

stadig med emnet i dag. Med baggrund i sin forskning ser hun en generationskløft, der særligt kommer til udtryk i denne tid med massivt brug af sociale medier.

“I og med unge er meget på sociale medier, er der ofte en stil i deres sprog. Det er små justeringer i sproget, og det er engelskpåvirket. Mange mennesker tilpasser deres sprog, alt efter hvem de taler med, og unge tilpasser også deres sprog, alt efter om de taler med deres bedsteforældre eller venner. Det tror jeg, at alle generationer gør,” siger hun.

Michael Ejstrup ser også en sproglig generationskløft, der i dag bygger på netop forskellene i, hvordan generationerne foretrækker at bruge deres sprog. Ifølge ham er de helt unge, der er vokset op med en massiv digitalisering, bannerførere for et skriftsprog, især på sociale medier, mens de, der ikke er vokset op med digitaliseringen, har en forkærlighed for talesprog.

Teknologi og sociale medier kommer i vid udstrækning fra USA, og det har stor indﬂydelse på vores sprog

MARGRETHE HEIDEMANN ANDERSEN, SENIORFORSKER

Det betyder dog ikke, at der er en afgrundsdyb kløft mellem alle unge og ældre, forklarer han.

“Men mellem dem, der ikke kom med på den digitale vogn og er hægtet af at bruge computer og internet, og særligt de unge er der en kæmpe kommunikationskløft,” siger han.

Set fra din sprogforskerstol, er det så et samfundsproblem, at vi har en kommunikationskløft, der har at gøre med brugen af skrift- og talesprog?

“Ja, det er et problem, men ikke så meget et sprogligt problem. Snarere et digitalt og et politisk problem, der bunder i, hvordan vores kommunikation skal foregå. Det kan vi ikke beskylde engelskpåvirkningen af vores sprog for. Det er vores store forelskelse i det digitale,” siger han.

Margrethe Heidemann Andersen er ikke bekymret over den sproglige kommunikationskløft mellem generationerne.

Det har altid været sådan, at forskellige generationer har justeret deres sprog og valg af ord efter, hvem de har talt med, mener hun. En justering, der foregår bevidst og ubevidst hele tiden.

“Der er altid ord, der er gledet ud af sproget, og nye vi har opfanget og taget ind. Det behøver ikke kun at være sprogjusteringer mellem ældre og unge, men også blandt jævnaldrende kolleger, hvis de har forskellige fagområder. Man tænker over, om modtageren forstår én,” siger hun.

Ingen bekymringer

Sproglige justeringer og generationernes forskellige måder at bruge sproget på er én ting.

Noget andet er de udfordringer og den usikkerhed, der kan opstå, når det er nødvendigt pludselig at slå over i engelsk. Især hvis man ikke er vant til det eller ikke har de sproglige kompetencer, det kræver.

Det kan ske i butikker, på restauranter eller på gaden – også her til lands. Det kan være frustrerende, mener Margrethe Heidemann Andersen, hvis man oplever at blive hægtet af, og at ens eget sprog ikke rækker i ens eget land.

“Det kan være en afmagt for den enkelte, hvis man ikke forstår tjeneren eller butikspersonalet. Men det er ikke noget, der gør, at vores sprog går under. Jeg mener, at vi har et sprog, der fungerer, som det skal på alle niveauer,” siger hun.

På den måde er vi tilbage ved et af åbningsspørgsmålene i denne artikel: Er det danske sprog i fare?

Ifølge Margrethe Heidemann Andersen og Michael Ejstrup er svaret ganske let og bliver leveret, så det nærmest runger: Nej, dansk er ikke i fare. Sidstnævnte mener sågar, at der er plads til at kippe med Dannebrog og glædes over vores sprogs udvikling.

På spørgsmålet svarer Michael Ejstrup:

“Det danske sprog er spillevende – og det er så godt. Hvis ikke vi havde skænderier og bøvlerier, ville vores sprog være på vej til at dø. Hvis ikke sproget udvikler sig og får nye blomster og torne, er det farligt. Vi skal skændes om det,” siger han.

KONKURRENCE:

Sproglige tildenser

Bliver vores sprog fyldt med en gelske l neord Kommer der flere og flere bandeord i dansk Og erstatter sproget p sociale medi er vores gode gamle skriftsprog Er det fimset at kalde sin kone for hustru Og hvorfor pr senterer telefons lgere sig altid med et p nt goddag n r mange synes det er p nt irriterende

Vil du blive klogere p hvordan vores sprog udvikler sig og hvad den sproglige fremtid bringer s kan du deltage i en konkurrence om en af de tre b ger Syddansk Universitetsforlag donerer til ldre Sagens l sere G ind p hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse Eller send et post kort med navn og adresse s vi har det i h nde senest januar Adressen er ldre Sagen Snorresgade K ben havn S M rk kortet Sprog

Vinderne f r direkte besked

Vores sprog

Vi sætter en ære i at behandle dig

- som vi gerne selv vil behandles

Almen tandbehandling

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling og tandblegning - alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører desuden alle former for protesebehandlinger.

Erfaren implantatklinik

Siden 1995 har klinikken udført behandlinger. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz.

Tryghed

Med vores faste priser, garanti og vedligehold kan du føle dig tryg nu og i fremtiden.

Hos os møder du et dedikeret team af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der sikrer dig en tryg og fagligt kompetent behandling.

Vi har desuden stor erfaring med komplekse restaureringer og behandling af det aldrende tandsæt.

GRATIS

mod fremvisning af denne annonce. for*Nårindiceret/nødvendigt nye patienter i henhold til sundhedsstyrelsensbestemmelser.

Erik Johansson: Udfører kirurgi, større rekonstruktioner og almindelig tandbehandling.

Per Stylvig: Anerkendt både nationalt og internationalt for sin viden om bidfunktion og orofaciale smerter samt behandling af disse.

Marianne Clemensen: Tilbyder aftagelig protetik og større rekonstruktioner.

”Mine tænder var havnet i en noget kompliceret tilstand og jeg er vist en lidt besværlig patient.

Men jeg må sige, at jeg kun har mødt venlig imødekommenhed på klinikken og været underkastet en omhyggelig udredning, der har ført til et virkelig godt resultat.

Jeg tygger nu uden at tænke over noget, tænderne ser virkelig flotte og naturlige ud. Jeg anbefaler i høj grad at besøge klinikken.”

Læs hele Pias beretning og flere af vores patienters anmeldelser på: www.tandlaegen.dk/klinikker/forum/anmeldelser

Tandlægen.dk Forum Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. • 1879 Frederiksberg C web: tandlaegen.dk/klinikker/forum/forside • e-mail: forum@tandlaegen.dk

Gratis parkering i gården - et minut fra Forum metrostation.

En stor stemme i kunsten

Billedvæver Inge Bjørn blev i foråret 2025 hædret for sit kunstneriske virke. Hun har fejret sin 100-årsfødselsdag og kan se tilbage på et liv, hvor væven, kunsten og højskolelivet har været i centrum

Af Mette Skjødt Foto: Nina Sjølander & Anne-Lise Hansen

Jeg møder ikke billedvæver

Inge Bjørn i hendes lejlighed ved åen i Aarhus og heller ikke til ferniseringen på den udstilling, hun netop har sat op i Sankt Markus Kirkes menighedshus. Jeg møder 100-årige Inge Bjørn på gaden, fordi hun har bedt mig tage hende med til Askov, hvor hun i 40 år lærte fra sig ved væven. Hun har modtaget Ny Carlsbergfondets Hæderslegat og har fejret sin runde fødselsdag ad to omgange. Nu vil hun gerne på tur.

Mens vi kører gennem det jyske landskab, beretter hun om et liv med billedkunsten, om sit samarbejde med den danske kunstner Asger Jorn, om forholdet til

den franske kunstfotograf Gérard Franceschi, der også er far til hendes sønner – og om børnebørnene, marskhuset på Havervad, hun ikke får brugt, og ikke mindst tiden som højskolelærer.

”Der har været mange højdepunkter i mit liv. Jeg har mødt ualmindeligt mange mennesker, der har haft både mulighed og evne til at frembringe noget af det, de drømte om, og som de gerne ville påvirke verden med,” fortæller hun – vel vidende, at hun selv er en af dem, der har haft en stemme i kunsten og med sine værker har gjort en forskel for andre.

”Der er noget, der er lykkedes bedre end andet, men det hav-

de jeg allerede oplevet som barn. At sådan er det jo. Jeg fortryder ikke noget,” siger hun.

Flair for håndværket

Inge Bjørn er født i 1925 og er vokset op på landet ved Durup i Himmerland. Under 2. verdenskrig cyklede hun rundt og underviste husmødre i at reparere aﬂagt tøj. Hun satte en ære i at gøre tingene brugbare – og kønnere.

”Tøj var umuligt at få lige efter krigen og dem, der havde noget på kistebunden, ville gerne dele med dem, der ikke havde. Men det var svært at tage imod tøjet, når der ikke var råd til at få stumperne sat sammen. Og så var det jo praktisk med sådan en som mig. Jeg havde to cykeltasker, og i den ene havde jeg rester af tøj, og af det kunne man trække tråde og brodere ind på de slidte steder på bukser og jakker,” fortæller hun.

Hun havde ﬂair for håndværket. I 1946 kom hun til Sverige, hvor hun lærte bloktryk efter tyske Paul Klees farvelære, og for første gang stiftede bekendtskab med ﬂamsk

Kunsten er nyttig, fordi den er livsudviklende.

Selvfølgelig ikke al kunst, men den, der går i hjertet

INGE BJØRN

gobelinvævning. Hun oplevede i samme periode en banebrydende udstilling med den dansk-svenske kunstner Ebba Carstensen, der ud over maleri også beskæftigede sig

med broderi og vævning og var en af de første kvinder på Kunstakademiet herhjemme.

Anerkendelse af faget

”Det var min barnedrøm at læse på seminaret i Silkeborg og blive børnehaveklasselærer. Og ellers regnede jeg med, helt på lige fod med alle andre, at jeg kunne blive en dygtig husmor. Jeg havde ikke nogen forestilling om, hvad der ventede mig,” fortæller Inge Bjørn.

Det var højskoleforstander Jens Therkelsen Arnfred, der efter anbefaling fra Charlotte Rud, i 1952 ansatte hende på Askov Højskole, og da det blev klart, at hun skulle undervise i håndarbejde på samme vis som dem, der underviste i dansk, filosofi og litteratur, satte hun sig for at flytte fagets udgangspunkt.

”Det var virkelig ﬁne forfattere, der kom på højskolen, og som også underviste. Så at få håndens arbej-

de anerkendt på samme niveau blev mit mål, og det har jeg bestræbt mig på,” siger hun og tilføjer, at hun jo på ingen måde var kommet så langt med den ambition, hvis ikke der havde været elever, der havde valgt at bruge højskoletiden – det halve år, de havde sat af til at ﬁnde ud af, hvad livet ville med dem – til lige præcis at beskæftige sig med hendes fag.

”Jeg har været så forkælet alle år, at de, der har valgt at arbejde med det håndværk, som også optog mig, de har kunnet noget. Og det har også vist sig i deres videre liv, hvordan de har praktiseret deres tilværelse, og hvad de har betydet i lokale sammenhænge. Og det er en af de ting, som jeg synes er enestående for højskolens virke.”

Samarbejde med Jorn

For Inge Bjørn har det været et privilegium at være lærer, fordi ansættelsesformen og perioderne uden

elever på skolen gav hende muligheden for at udvikle sit fag. Hun kunne rejse og lære det, som tiden havde vist, hun ikke kunne. Og hun kunne opsøge de mennesker, hun beundrede for det, de gjorde.

”Og det var altså noget nemmere i min ungdomstid, for alle var så taknemmelige for, at der var nogen, der interesserede sig for det, de lavede, og ville fortsætte arbejdet. Jeg har sjældent oplevet, at der ikke har været brug for mig. Så selvom jeg ikke har nogen egentlig uddannelse, er jeg heller ikke autodidakt, når jeg tænker på, hvor mange dygtige folk, jeg har opsøgt og fået lov at arbejde sammen med – og har lært af,” fortæller hun.

Og tilføjer med overskuddets eftertænksomhed:

”Sådan er der gået 40 år, og nu er det 30 år, jeg har boet i Aarhus. Og sådan forsvinder tiden, uden at den er væk.”

HÆDER TIL INGE BJØRN

Inge Bjørn (f. 1925) blev i foråret 2025 tildelt både Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Ny Carlsbergfondets Hæderslegat for sit mangeårige virke som billedvæver og tekstilkunstner.

Det var, imens Inge Bjørn var lærer på Askov Højskole, at Asger Jorn i slutningen af 1950’erne spurgte hende, om hun ville være med til at væve ’Le long voyage’, et billedtæppe til det nye Statsgymnasium i Aarhus med forlæg malet af Jorn selv og den franske maler Pierre Wemaëre.

Jorn havde set et udvalg af hendes vævede værker på et galleri i København.

”Jeg blev glad og benovet, men var også lidt tilbageholden. Så jeg spurgte mine kolleger om projektet, og så sagde keramikeren Erik Nyholm, som kendte Jorn rigtigt godt: ’Du må ikke sige nej’. Men jeg vidste jo heller ikke helt, hvad jeg sagde ja til. Jeg havde aldrig været i Paris.”

Skelsættende Paris

I 1958 rejste hun med toget. Hun lejede et værelse i Rue des Écoles og havde fået en dyne med på vejen af en gammel bekendt, der mente, det var koldt i Paris. Skolen gav hende fem måneder fri uden løn, og hun brugte sin opsparing til at leve for.

At arbejde med kunst og opleve de mange udstillinger i Paris blev skelsættende.

”Kunsten er nyttig, fordi den er livsudviklende. Selvfølgelig ikke al kunst, men den, der går i hjertet. Og det er ikke nødvendigvis den bedste kunst. Det kommer an på, hvor man selv er i det øjeblik, man oplever den,” siger hun og forklarer:

Inge Bjørn har søgt inspiration hos mennesker, hun beundrede for deres kunnen.

”Jeg ved, at vi alle har en længsel og en vished, og at formulere den er det, vi bruger vores liv og vores kunnen på – inden for hver vores område.”

Længslen og forestillingsevnen har hun altid haft med sig.

”Vi tegnede meget, da jeg var barn, og jeg brugte også meget tid på at rende ind til min farmor. Jeg lå under en plysset stol og hørte konerne snakke. Snart græd de, snart grinede de. Og selve den rytme mindes jeg, men ikke hvad de talte om. Jeg besøgte mange ældre mennesker, og min søster og jeg tegnede det, vi hørte i sneen eller i gruset, for vi måtte ikke tale med.”

Det viste sig at være en brugbar metode for Inge Bjørn. At skabe en forbindelsen mellem farver, streger, felter og tråde og de historier, der manifesterer sig.

Hun viser mig stedet i Askov, hvor hun har boet i så mange år. Rolighed kaldte hun huset. Udenfor stod et magnoliatræ, og kun få meter væk, på den anden side af stien, ligger fælleshuset Det Hvide Hus. Her hænger et af hendes vævede værker på væggen, håndvævet med tråde i plantefarvet uld, silke og bomuld. 'Vilje til liv' hedder det modsat mange af hendes øvrige værker, der i deres titler refererer til den natur, der er inspiration. 'Ørnefjeld', 'Brakmark', 'Okkerkløften'.

”Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg blev 40 år i Askov. Jeg havde

ikke forestillet mig, at det skulle gå sådan,” siger hun.

Præg på verden

Inge Bjørn er aldrig blevet gift, men dannede i 16 år par med den franske kunstfotograf Gérard Franceschi, som hun mødte gennem Asger Jorn i 1962. Hun kendte ham ikke, da hun var i Paris, hvor han var fotograf på Louvre, men hun så en udstilling med hans fotograﬁer af skulpturer og relieffer fra katedralen Saint-Lazare på Palais de Chaillot. Hun fortalte Jorn om udstillingen. Han blev så begejstret, at han senere tog Franceschi med til Danmark.

”Det var første gang, jeg oplevede, at fotograﬁ kan have den samme indvirkning på sindet som kunst, og at foto ikke nødvendigvis er en illustration, men en selvstændig art,

der kan det samme som god kunst,” fortæller hun.

Havde hun haft et liv mere, skulle det være hendes næste opgave – at fremhæve fotograﬁet som kunstform og nok også at sende lidt ekstra bevågenhed i retning af sine sønners fars fotograﬁer. Det er det sidste, hun deler, inden turen går tilbage til Aarhus. Hun satser på stadig at kunne nå det og har da også billederne fra Saint-Lazare med på den udstilling, hun netop har brugt tid på. Da hun løfter hånden og vinker farvel ved kantstenen, virker hun dog også rolig og afklaret. Inge Bjørn har sat sit præg på verden, og verden har sat sit præg på hende.

Dette interview blev lavet 1. juni. Inge Bjørn døde 29. oktober 2025.

Købes på apoteket

Hvad gør du med brevlevering fra 2026?

Bare rolig, du behøver ikke at anskaffe en brevdue! Læs mere på www.dao.as/brev

Selvom der sker ændringer på brevmarkedet i 2026, fortsætter vi hos dao med at levere breve i hele Danmark – både til private og erhverv.

kærlighe

Mette har meldt Anne ind – nu får hun også rabat på ﬁtness

Mette har meldt Anne ind – nu

Scan koden, tilmeld en du kender og vælg en gave som tak

Scan koden,

Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak. Det er næsten-kærlighed. Tilmeld nemt dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem

Eller ring 33 96 86 89 hverdage 10-15 og torsdage mellem 10-18.

Coop gavekort

Hâws lommelygte

Værdi 150 kr. Gavekortet er gyldigt til 01/11-2026 og kan bruges i alle Coop’s butikker undtagen Coop 365

Kan oplades via USB. Med kasse, 800 Lumen, SOS funktion og 2200 mAh Powerbank

Funktionelt bestik, skafter i holdbart ABS og blade i 420 rustfrit stål. 24 dele i sort

Håndsæbe 500 ml.

Puslespil med detaljerede motiver af havens mest farverige fugle. Flora Danica. Består af 1.000 brikker, mål 48 x 68 cm

Håndcreme 75 ml. Baseret på en naturlig formel

Chokolade, med 8 forskellige smage. Flot æske med 280 g.

Når du ﬁnder et medlem til Ældre Sagen, kan du vælge en lille erkendtlighed Se alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem

Se alle gaverne på aeldresagen.dk/nytmedlem

Laguiole By Hâws bestik

ECOOKING med skøn duft

Koustrup & Co puslespil

Best Chokolade

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens- og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10-14, tors. kl. 14-18.

Udbetaling af aldersopsparing

En aldersopsparing er en pensionsordning hvor der ikke betales skat eller afgift n r du g r p pension og bel bet bliver udbetalt Banken eller forsikringsselska bet beregner rligt afkastet og afregner PAL afgift Du har heller ikke skattem ssigt fradrag for indbetalinger

Desuden kan en aldersopsparing v re en oml gning af en tidligere kapitalpension hvor der er afregnet en afgift p

Kend reglerne

Tidligste udbetaling

Det udbetalte bel b p virker ikke dit pensionstill g

Aldersopsparing kan udbetales som et engangsbel b eller i rater

Aldersopsparing kan udbetales n r du n r pensions udbetalingsalderen ikke folkepensionsalderen

Pensionsudbetalingsalderen er tidligst tre r f r folkepensionsalderen

Fødselstidspunkt

r Personer f dt til og med december

r Personer f dt i perioden januar til juni

r Personer f dt i perioden juli til december

r Personer f dt i perioden januar til juni

Tre r f r folkepensionsalderen juli eller senere

Endvidere t ller oprettelsestidspunktet med

Oprettelsestidspunkt

Oprettet f r maj

Oprettet efter maj december

Oprettet efter januar

Udbetaling af aldersopsparingen skal v re p begyndt senest r efter pensionsudbetalingsalderen og skal v re f rdigudbetalt senest r efter pensionsudbe talingsalderen

Det er dog muligt at f aldersopsparingen udbetalt ved varigt tab af erhvervsevne hvis du bevilges f rtids pension eller bliver ramt af livstruende sygdom

Tidligste udbetaling

Ved r

r f r folkepensionsalderen

V lger du at f udbetalt aldersopsparingen f r pen sionsudbetalingsalderen er n et skal du betale i afgift

Ved d d bliver aldersopsparingen udbetalt til de begunstigede uden afgift

Hjælp til rejsning og udholdenhed

Ingredienserne i Virizil

Ingredienserne i Virizil er sammensat på baggrund af mange års erfaring. Det er en langsigtet hjælp til dig, der vil have dit seksuelle samliv på rette kurs.

Vi er ikke færdige med at dyrke sex og have masser af passion, bare fordi vi en blevet modne mennesker.

- Joan Ørting

JOAN ØRTING: Sådan fremmer du potensen

Danmarks kendte sexolog, Joan Ørting, anbefaler at fremme rejsning med naturlige indholdsstoffer.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: For eksempel større muskler og knogler samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Når man kommer lidt op i årene, oplever mange mænd gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt

omkring, mindre muskelmasse, træthed, nedsat energi samt mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Virizil indeholder mineralet zink, der bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Desuden indeholder Virizil ekstrakt fra ginseng, der kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Og endelig indeholder Virizil ‘de hemmelige ingredienser’: L-citrullin og L-arginin, der begge er aminosyrer.

Anbefalet af Joan Ørting

Danmarks mest kendte sexolog, Joan Ørting, anbefaler Virizil som en naturlig løsning

Kejserlig ginseng

Ginseng er et gammelkendt middel. Dets brug går tilbage til 3500 år før vores tidsregning, da den kinesiske kejser, Shen-Nung, smagte planten for første gang. Han beskrev, hvordan en lyst spredte sig ud i kroppen, og anbefalede det efterfølgende til at øge sexlysten. I dag viser studier, at han havde fat i det rigtige: Ginseng kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen samt bidrage til at opretholde en optimal udholdenhed, energi og vitalitet.

på nedsat fysisk formåen:

»Sexlivet forandrer sig med alderen – det kan de este mænd skrive under på. En 65-årigs fysiske formåen er sjældent den samme som en på 25. Mange oplever nye udfordringer i soveværelset. Varigheden, hyppigheden og kvaliteten af mænds rejsning forandrer sig gennem livet. Selvom det er normalt, kan det påvirke selvtilliden, humøret og parforholdet, »fortæller Joan Ørting. »Vi er ikke færdige med at dyrke sex og have masser af passion, bare fordi vi en blevet modne mennesker. Virizil er sådan en pille, man tager dagligt for at fremme erektion og lysten. Ingredienserne i Virizil vedligeholder et normalt niveau af testosteron i blodet, som er afgørende for, at vi oplever lysten til erotik, samt ginseng, der hjælper dig med at stå godt, så at sige,« siger Joan Ørting med et smil.

Isolerede aminosyrer

Historien bag aminosyrerne i Virizil går også langt tilbage. De går under navnet L-arginin og L-citrullin. Allerede i 1886 blev L-arginin isoleret for første gang - efter sigende fra ekstrakt af blomsten lupin –mens L-citrullin blev fundet i vandmelon i 1914. Aminosyrerne er også blevet populære i kosttilskud som bruges af sportsudøvere.

Zink og testosteron

Når mænd kommer op i årene, sker der ofte forandringer i soveværelset. Sexlysten daler, og der er mindre energi. En del af årsagen er testosteronniveaet, der naturligt falder med alderen. Mineralet zink i Virizil bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og til en normal frugtbarhed og reproduktion.

90 tabletter (1 måneds forbrug) Prøv med stor rabat

Virizil kan nu prøves på abonnement til kun 99 kr. for 1. pakke. Spar 280 kr. Fragt 39 kr.

 Ingen bindingstid

 Tilfredshedsgaranti

RING: 82 30 30 40

Mandag-fredag kl. 8-16

Weekend kl. 9-15

WEB: WELLVITA.DK

betales efter at varen er modtaget Over 11.000 anmeldelser

Energivej4,6700Esbjerg

Mange mænd oplever problemer med den fysiske formåen, når man kommer lidt op i årerne. Nogle løser problemet med et naturligt tilskud.

Ældrechecken udbetales i januar 2026

I medlemsbladet oktober skrev vi at udbe talingstidspunktet for ldrechecken risikerede at blive flyttet til april

Det forslag er forel big taget af bordet og ud skudt af den dav rende besk ftigelsesminister

Ane Halsboe J rgensen Udskydelsen skete

efter h ringssvar fra blandt andre ldre Sagen i h ringsfasen

Det betyder at hvis du modtager ldrecheck s f r du den udbetalt sammen med pensionen for januar som normalt

Del din bekymring på Ældrelinjen

I ldre Sagens R dgivning h rer vi ofte fra ldre p r rende og andre der oplever at kvaliteten af pleje og omsorg i ldreplejen ikke foreg r p en korrekt og v rdig m de Det g lder b de i ldres eget hjem og i plejebo liger

For at sikre kvaliteten i ldreplejen findes der et s rligt tilsyn der hedder ldretilsynet Tilsynet f rer tilsyn med plejens kvalitet i alle kommuner De f rer tilsyn med b de plejehjem plejeboliger friplejeboliger og tilsvarende boliger samt med de kommunale og private leverand rer som giver hj lp i hjemmet

I forbindelse med tilsynet er der oprettet ldrelinjen der en telefonisk indgang for alle der har en bekymring for den pleje og omsorg ldre f r Det kan v re den ldre selv p r rende medarbejdere eller andre der hen vender sig til ldrelinjen Du kan henvende dig anonymt hvis du nsker det Form let med ldrelinjen er at skabe benhed og give ldretilsynet viden om forhold der b r unders ges n rmere N r der kommer en be kymringshenvendelse har ldretilsynet mulighed for at reagere og om n dvendigt s tte et tilsyn i gang

L s mere aeldretilsyn dk til aeldre og paaroerende

Vidste du, at ...

Du kan se generelle sagsbehandlingstider hos Familieretshuset på deres hjemmeside. Her kan du fx se de forventede sagsbehandlingstider for etablering af værgemål eller ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.

Se mere: familieretshuset.dk/om-familieretshuset/sagsbehandlingstider

Du kan kontakte ’Ældrelinjen’ og dele din bekymring via telefon mandag - onsdag kl. 10-12 eller torsdag kl. 13-15:

Ældrelinjen i Ældretilsyn Nord: 72333070.

Ældrelinjen i Ældretilsyn Syd: 89701702.

Ældrelinjen i Ældretilsyn Øst: 70202018.

”ÆBLEMAGNESIUM” TIL DINE MUSKLER

Skønt med RO I BENENE

Uro i lægmuskler er ganske normalt hos mange. Mest irriterende er det, når det kommer til dig bedst som du skal til at gå i seng. Inge tager dagligt et tilskud af Magnesium Malate™ fra New Nordic ®. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion. Hun sætter stor pris på, at musklerne i hendes ben holder sig i ro hele natten, så hun kan få en god nattesøvn og vågne frisk og udhvilet, til at nyde livet i fulde drag.

Magnesium Malate™ – Kåret som bedst i test!

■ Inge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Nu skulle jeg rigtig have tid til at gøre alle de ting, jeg rigtig godt kunne lide ; at spille kort, ordne i haven og gå en tur langs havet, hvor vi bor.

Uro i lægmusklerne

Uro i lægmusklerne opleves af mange. Det er som om, at musklerne i benene ikke kan slappe af, selvom man selv gerne vil have ro i kroppen. Det opleves som om at nerverne i musklen ikke vil falde til ro og ”lever sit eget liv”. Det kan være svært at få en uforstyrret nattesøvn.

Tip fra naboen

– Jeg ﬁk et tip af min nabo om at prøve Magnesium Malate™ . Magnesium bidrager til normal muskelfunktion. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage var jeg glad for kapslerne. Jeg bekymrer

mig ikke om, at musklerne skal holde sig i ro, og jeg har det dejligt og føler samtidigt masser af energi og overskud. Jeg anbefaler Magnesium Malate til alle, når vi taler om hvordan vi har det.

Se efter ”sølvtræet”

Vær opmærksom på, at du får det præparat, der hedder Magnesium Malate. Der ﬁndes mange magnesiumpræparater på markedet men kun én, der helt og holdent indeholder det særlige magnesium-æblesyre molekyle, der gør den store forskel. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic® Vær sikker på, at få den originale og rigtige Magnesium Malate kapsel fra New Nordic med hjem når du handler. Se efter sølvtræ kvalitetsmærket på etiketten.

Magnesium Malate™ fra New Nordic ® fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumpræparater på Forbruger-Test.dk. Kapslen indeholder magnesiumkilden magnesiummalat. Magnesiummalat er en organisk bundet magnesiumkilde bundet til æblesyre. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion, et normalt nervesystem samt bidrager til at mindske træthed og udmattelse og til at vedligeholde normale knogler og tænder. Magnesiummalat kapslen er yderligere sammensat med fransk maritim fyrrebark og lang peber. Maritim fyrrebark forbedrer mikrocirkulationen ved at øge kapillærpermeabiliteten og lang peber støtter optageligheden af andre urter.

Magnesium Malate kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på WWW.NEWNORDIC.DK

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Håndværker- og servicefradrag

Håndværkerfradrag: januar blev h ndv r kerfradraget genindf rt dog i form af et fradrag for gr n istands ttelse Derfor kan du f fradrag for udgifter til arbejdsl n ved udskiftning af vinduer isolering af tag eller loft installation eller reparation af varmepumpe m m

Den samlede liste over arbejde der giver ret til fradrag fremg r af Skats hjemmeside H ndv rkerfradraget er op til kr pr person og gives for udgifter til arbejdsl n ikke materialer

Servicefradrag: Du kan fortsat f servicefradrag for arbejdsl n til serviceydelser som falder ind under almindelig reng ring fx st vsugning gulvvask t jvask rensning af gardiner m m n r arbejdet er udf rt i hjemmet vinduespudsning inde og ude almindeligt havearbejde fx klipning af h k gr ssl ning fliserensning m m snerydning

Fra er servicefradraget udvidet med flere typer arbejde s du ogs kan f fradrag for tr f ld ning anl g af ny gr spl ne bel gningsarbejde rensning af tagrender og installation af tyverialarm

Derudover er det muligt at f fradrag for repa ration af h rde hvidevarer hvis arbejdet udf res i perioden januar december

Servicefradraget er op til kr pr person for udgifter til arbejdsl n Det er ikke muligt at f fradrag for abonnementsydelser til fx sneryd ning eller havearbejde

Betingelser for fradrag

For b de h ndv rkerfradraget og servicefradraget g lder at du ikke kan opn fradrag for arbejdet hvis der samtidig er ydet tilskud efter andre offent

lige st tteordninger Det er heller ikke muligt at f fradrag hvis den der udf rer arbejdet samtidig lader betalingen indg i den skattefri indt gt for folkepensionister

Begge fradrag kan gives for arbejde i hel rsbolig og fritidsbolig men hvis du har f et serviceydelse som fx reng ring vinduespudsning og havearbejde i din fritidsbolig gives der ikke fradrag for ydelserne hvis fritidsboligen udlejes en del af ret

Fradraget g lder pr person i husstanden Er du gift eller samlevende kan I dele fradraget uanset hvem der har betalt dog kan I h jst f kr h ndv rkerfradrag og kr servicefradrag pr person Ved arbejde i fritidsbolig er det kun eje ren og dennes gtef lle der kan f fradrag

Du skal dokumentere din betaling der skal ske elektronisk fx via netbank MobilePay eller med dan kort Betaling med kontanter giver ikke ret til fradrag

Der stilles krav til fakturaen der skal indeholde virksomhedens CVR nummer og fakturanummer adressen hvor arbejdet er udf rt dato for arbej dets udf relse arbejdets art og udspecificering af arbejdsl nnen for de enkelte ydelser

Du kan ogs f fradrag for visse serviceydelser selvom de er udf rt af privatpersoner Det g lder fx reng ring Det er dog et krav at personen der udf rer arbejdet er fyldt r og fuldt skattepligtig Desuden skal personen udlevere en serviceerkl ring med CPR nr og kontonummer samt oplysninger om arbejdets art og l n

Du kan indberette dine fradrag p din forskudsop g relse n r du har betalt Alternativt skal du huske at indberette fradraget p din rsopg relse for n r du modtager den i

Har du sp rgsm l til fradrag kan du ringe til Skat p

25% rabat til dig over 60 år

på hele brillen

Synet ændrer sig med alderen, og det samme gør prisen hos Louis Nielsen. Er du over 60 år, får du 25% på hele brillen. Det gælder alle stel, glas og tillægsydelser. Regelmæssige synstests med sundhedstjek kan afsløre en hel del om dit helbred. Faktisk kan 50% af alle synstab undgås, når vi opdager dem i tide.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Gratis synstest med sundhedstjek

Ældre Sagens landsformand Birger Rasmussen (tv.), seniorkonsulent Nina Bruun, socialrådgiver Helle Goth Ingemann og vicedirektør Michael Teit Nielsen (th.) på vej til foretræde for Folketingets Ældreudvalg i september 2025.

Omsorgssvigt

Hele 196 eksempler på omsorgssvigt – indsamlet på blot et år. Det var, hvad Ældre Sagen præsenterede medlemmerne af Folketingets Ældreudvalg for, da vi ﬁk foretræde. Vi taler om sårbare, ældre mennesker, der lades i stikken uden

den hjælp og omsorg, de har brug for. I seks tilfælde fortæller pårørende, at deres kære er døde i forlængelse af omsorgssvigtet. Ældre Sagen kalder på øjeblikkelig handling fra kommunerne, der har ansvaret for ældreplejen.

Af Bente Schmidt

Foto: Peter Egevang

196 vidnesbyrd om manglende omsorg afslører systemsvigt i ældreplejen

Et stigende antal omsorgssvigt i ældreplejen kalder på handling fra både kommuner og Folketing, mener Ældre Sagen

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Hele 196 vidnesbyrd om omsorgssvigt i ældreplejen har Ældre Sagen indsamlet i løbet af et år. Vidnesbyrd, der tegner et billede af en ældrepleje, hvor der alt for ofte mangler tid og ressourcer til at give de svageste ældre ordentlig omsorg.

Situationen er nu så alvorlig, at Ældre Sagen slår alarm og kræver, at der investeres i ældreplejen.

Det siger Nina Bruun, der er seniorkonsulent med ansvar for plejehjemsområdet i Ældre Sagen.

”Ældreplejen har været underprioriteret i årevis. Der er simpelthen ikke sammenhæng mellem behov og ressourcer. Og det viser sig nu med de fortællinger om omsorgssvigt, som vi har indsamlet. Når politikere og andre siger, at omsorgssvigt er enkeltstående tilfælde, så dokumenterer de 196 vidnesbyrd helt tydeligt, at det ikke er tilfældet. Der er tale om et systemsvigt,” siger Nina Bruun.

De enkelte henvendelser om omsorgssvigt, som Ældre Sagen har modtaget, er omfattet af anonymitet, men Ældre Sagen har i generelle træk beskrevet dem.

De spænder over historier om alt fra livsvigtig medicin, der bliver glemt, og nødkald, der ikke besvares, til ældre, der må vente mere end et døgn på at få skiftet en beskidt ble eller må ligge med knoglebrud, der ikke opdages. Og i seks tilfælde fortæller pårørende endda,

at deres kære er døde i forlængelse af omsorgssvigtet.

Stigende problem

Helle Goth Ingemann er socialrådgiver i Ældre Sagen og sidder ved den telefon, som pårørende, ansatte og ældre selv ringer til, når de beder om hjælp til at håndtere omsorgssvigt. Hun har i løbet af de ni år, hun har arbejdet i Ældre Sagen oplevet en stigning i omfanget af henvendelser om omsorgssvigt.

Når det er sagt, så hverken kan eller skal vi acceptere omsorgstræthed. Derfor har vi med ældrereformen afsat midler til nye læringsforløb, der skal forebygge netop det

METTE KIERKGAARD, ÆLDREMINISTER (M)

Når politikere og andre siger, at omsorgssvigt er enkeltstående tilfælde, så dokumenterer de 196 vidnesbyrd helt tydeligt, at det ikke er tilfældet. Der er tale om et systemsvigt

NINA BRUUN, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

”Da jeg begyndte i 2016, var det ikke noget, vi talte specielt meget om i Rådgivningen. Men ikke så lang tid efter, blev det noget, som, vi alle oplevede, var i stigning. Og i de senere år er det jo bare eksploderet,” fortæller Helle Goth Ingemann.

Ud over de 196 vidnesbyrd, som er indsamlet fra juli 2024 til juli 2025, har Ældre Sagen modtaget mere end 30 henvendelser om omsorgssvigt om måneden i juli, august og september.

Helle Goth Ingemann fortæller, at det oftest er fortvivlede pårørende, der ringer. Som regel har de en oplevelse af at have prøvet alt for at hjælpe deres kære ud af en fortvivlende situation, men uden at blive hørt.

”De ringer ofte i afmagt og desperation, fordi de ﬂere gange har forsøgt at tale med personalet og ledelsen om deres kæres situation, uden at det har hjulpet. Og jeg kan godt forstå deres afmagt, for det er en meget stor opgave at stå med en pårørende, der er udsat for omsorgssvigt,” fortæller Helle Goth Ingemann.

Penge og forpligtelser

Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældre Sagen, peger på, at ansvaret for underprioriteringen af ældreplejen

og de mange omsorgssvigt, der følger med, både ligger i kommunerne og på Christiansborg.

”Kommunerne har over en bred kam nedprioriteret området, og Christiansborg har forsømt området ved ikke at stille mere bindende krav til kommunerne,” siger hun.

Det er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for ældreplejen i de enkelte kommuner. Finansieringen skal kommunerne klare inden for den økonomiske ramme, som regeringen og Folketinget fastsætter. Men ifølge Nina Bruun viser de mange eksempler på omsorgssvigt, at hverken kommunerne eller politikerne på Christiansborg har formået at løfte deres opgaver.

Ifølge en analyse af de kommunale regnskaber for 2024, som Ældre Sagen har udarbejdet, har 92 ud af 98 kommuner nedprioriteret ældreområdet. Det på trods af at regeringen har afsat penge til, at kommunerne kan ﬁnansiere det stigende antal ældre, der har brug for pleje og omsorg.

Derfor bør ﬁnansieringen af ældreområdet underkastes et kritisk blik, mener Nina Bruun.

”Selv hvis der er afsat nok penge fra nationalt hold, så er man tydeligvis ikke lykkedes med at få pengene helt ud til de ældre. Så vi er nødt til

at se på, om vi skal tildele midlerne på en mere forpligtende måde, så vi sikrer, at de bliver brugt det rigtige sted,” siger Nina Bruun.

Brug for mere end penge Pengene til ﬂere medarbejdere er dog ikke alene nok til at sikre ældre mod omsorgssvigt, mener Nina Bruun. Det er et vigtigt skridt, men vi er nødt til også at se på kompetenceløft og på ledelse.

”Mange af de svigt, vi hører om, handler jo ikke om onde medarbejdere, men tværtimod om pressede medarbejdere og om medarbejdere, som mangler de rette faglige kompetencer til at kunne udføre den rette pleje og omsorg,” siger hun.

Nina Bruun understreger, at det ikke er en kritik af medarbejderne, som for de ﬂeste vedkommende gør deres absolut bedste under de givne rammer. Det er simpelthen en konstatering af, at medarbejderne står med en uløselig opgave.

”Hvordan skal man fx udføre sårpleje eller give sondeernæring, hvis man ikke er oplært i det? Eller skifte en ble på et menneske, som ikke selv kan løfte sig, hvis man er alene på vagt,” siger hun og fortsætter:

”Og så er det jo desværre, at svigtene opstår. Og i værste fald forråelsen, som jo er en form for over-

Mange af de svigt, vi hører om, handler jo ikke om onde medarbejdere, men tværtimod om pressede medarbejdere og om medarbejdere, som mangler de rette faglige kompetencer til at kunne udføre den rette pleje og omsorg

NINA BRUUN, SENIORKONSULENT, ÆLDRE SAGEN

levelsesstrategi, når hverdagen bliver for presset.”

Derfor er det ifølge Nina Bruun helt afgørende, at der sættes ind med et kompetenceløft af medarbejderne, ikke mindst i forbindelse med at ﬂere opgaver ﬂyttes til det nære sundhedsvæsen i forbindelse med Sundhedsreformen. Og dertil at der sikres en stærk faglig ledelse i ældreplejen, som kan gå forrest som kulturbærere.

Rystende og hjerteskærende

Ældre Sagen fremlagde i september de 196 vidnesbyrd om omsorgssvigt for politikerne på Christiansborg ved et såkaldt foretræde for Folketingets Ældreudvalg. Her vakte beretningerne stærke følelser blandt politikerne.

Folketingsmedlem og formand for ældreudvalget Kirsten Normann Andersen (SF) kalder beretningerne for ’hjerteskærende’.

”Det er et ressourcespørgsmål, og der skal sættes penge af til velfærd, hvis vi skal lykkes med at sikre en ordentlig ældrepleje. Men jeg vil også sige, at helhedspleje og faste teams kan være med til at rationalisere ressourcerne lidt,” siger Kirsten Normann Andersen med henvisning til nogle af de tiltag, som er indført med ældreloven, og som har

som ambition at tage udgangspunkt i ældres ønsker og behov.

Hun peger dog også på, at ledelsestilgangen til opgaverne på ældreområdet skal ændres, hvis der for alvor skal nye boller på suppen.

”Vi skal væk fra, at man planlægger opgaver efter, hvor lang tid man har, frem for hvor lang tid opgaven tager. Hvis det tager seks minutter at varme aftensmaden, så dur det jo ikke, at ledelsen afsætter ﬁre minutter til det. Hvis den tilgang fortsætter, så bliver medarbejderne ved med at have for lidt tid,” siger Kirsten Normann Andersen.

Beretningerne om omsorgssvigt har også gjort stort indtryk på Pia Kjærsgaard (DF), der er medlem af Ældreudvalget. Hun kalder de 196 vidnesbyrd for ’rystende’.

”Jeg kan roligt sige, at jeg fik tårer i øjnene, da Ældre Sagens repræsentanter læste nogle af sagerne op. Det er absurd, at den slags sker i ældreplejen, og vi bliver nødt til at finde flere penge til ældreplejen, så der kan komme flere hænder og mere tid til plejen,” siger hun.

Pia Kjærsgaard peger ligesom Kirsten Normann Andersen på, at der skal ske en forandring i ledelsen i ældreplejen.

”Jeg synes også, at de enkelte arbejdspladser i ældreplejen har en

del af ansvaret. Lederne bliver nødt til at være utroligt opmærksomme på, hvad der foregår på gulvet. De skal simpelthen mere ud af kontorerne,” siger hun.

Kommunerne må prioritere

Det er landets 98 kommuner, der har det lokale ansvar for ældreplejen. Ældre Sagens medlemsblad har bedt Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer kommunerne, om at forholde sig til kritikken af ældreplejen. Det har KL afslået.

I Ældreministeriet på Christiansborg har ældreminister Mette Kierkgaard (M) det overordnede ansvar for ældreplejen.

”Én sag om omsorgssvigt er én sag for meget. Vi må aldrig nogensinde acceptere omsorgssvigt. De ældre, som har bygget vores samfund, har krav på en værdig og omsorgsfuld pleje,” siger ældreministeren.

Hun anerkender, at ældreplejen i mange år ikke har levet op til de forventninger, man kan have til plejen af ældre, der ikke kan klare sig selv.

”Det er jo netop derfor, at vi med ældrereformen, som lige er trådt i kraft, har gjort op med årtiers lappeløsninger for i stedet at skabe en ældrepleje, der sætter den enkelte ældre i centrum,” siger Mette Kierkgaard.

Ældreministeren peger på, at kommunerne med tilførslen af en årlig ældremilliard og en nylig økonomiaftale med 3,5 mia. kroner til mere velfærd lige nu har et ”virkelig godt økonomisk grundlag” for at gøre ældreplejen bedre.

”Derfor har jeg selvfølgelig også en klar forventning om, at kommunerne prioriterer ﬂere midler til ældreområdet,” fastslår hun.

Hun mener dog ikke, at der er behov for at tilføre penge til ældreplejen på en mere forpligtende måde, som Ældre Sagen efterspørger.

”Jeg er ikke tilhænger af at afskaffe det kommunale selvstyre. Jeg tror på, at lokalt folkevalgte har større føling med, hvad deres borgere ønsker. Inklusive de ældre. Jeg mener tværtimod, at kommunerne er garanten for, at ældrereformen bliver ført bedst muligt ud i livet tilpasset lokale forhold,” siger Mette Kierkgaard.

Endelig understreger ældreministeren, at hun ikke mener, at man kan tale om en generel forråelse i ældreplejen. Hun peger på, at den landsdækkende tilfredshedsundersøgelse, offentliggjort i forsommeren, viser, at 78 % af de borgere, der modtager hjemmehjælp, er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen.

”Når det er sagt, så hverken kan eller skal vi acceptere omsorgstræthed. Derfor har vi med ældrereformen afsat midler til nye læringsforløb, der skal forebygge netop det. Samtidig er kommunerne godt i gang med at etablere faste teams, som giver medarbejderne større mening i arbejdet og skaber mere stabilitet og kontinuitet for de ældre,” slutter ældreminister Mette Kierkgaard.

RING TIL ÆLDRE SAGENS RÅDGIVNING

Pårørende, plejemodtagere og ansatte kan få støtte og vejledning hos Ældre Sagens rådgivning, hvis de oplever omsorgssvigt. Ældre Sagen kan ikke gå ind i den konkrete sagsbehandling, men kan vejlede om, hvilke skridt man selv kan tage for at forbedre situationen.

Ældre Sagens rådgivning giver gratis og anonym rådgivning.

Telefonerne er åbne mandag til fredag 10-14. Torsdag fra 14-18.

Ring på 70 89 00 81

VIDNESBYRD

I september 2025 afleverede Ældre Sagen 196 vidnesbyrd om omsorgssvigt. De 196 skræmmende eksempler fra virkeligheden er indsamlet af Ældre Sagens rådgivning over et år.

Desværre kommer der stadig nye vidnesbyrd til. Alene fra juli til september 2025 modtog Ældre Sagen 111 nye henvendelser om omsorgssvigt.

EKSEMPLER PÅ DOKUMENTEREDE OMSORGSSVIGT

• Ældre, der sidder i den samme beskidte ble i mere end et døgn

• Ældre, der ligger i deres eget opkast

• Nødkald, der ikke besvares

• Knoglebrud, der ikke opdages

• Livsvigtig medicin, der bliver glemt i farten.

I seks af henvendelserne fortæller pårørende, at deres kære er døde i forlængelse af omsorgssvigtet – det værst tænkelige udfald af disse svigt.

De ringer ofte i afmagt og desperation, fordi de ﬂere gange har forsøgt at tale med personalet og ledelsen om deres kæres situation, uden at det har hjulpet

HELLE GOTH INGEMANN, SOCIALRÅDGIVER, ÆLDRE SAGEN

Tab ikke vejret til RS-virus

Er du 60 år eller ældre, og lever du med KOL?

Så kan du få tilskud til vaccination mod RS-virus.

Tal med din læge om vaccination er relevant for dig.

Læs mere om forebyggelse af RS-virus.

Folkepensionen stiger i 2026 – men priserne presser stadig pensionisters budget

Medierne melder om historisk høje stigninger i folkepensionen i 2026. Stigningen kommer dog på baggrund af historisk høj inﬂation

Af Irene Manteufel Foto: Jeppe Bjørn

Overskrifter om en historisk høj stigning i folkepensionen i 2026 kan måske lyde som en æra med stegte duer og gåseleverpostej til pensionister. Men ’lønforhøjelsen’ giver kun en lille stigning i forhold til købekraften i 2021, og den dækker ikke stigningerne på kød, mælk og æg i supermarkedet. Derfor skal der mere til for at sikre pensionister en rimelig levestandard.

Det fastslår Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen:

”Mange pensionister kæmper for at få pengene til at række, fordi dagligvarepriserne er steget eksplosivt i de senere år. Prisen på okseog kalvekød er fx blevet 21 % højere, mælk, ost og æg er steget med over 8 %, og smør er blevet

19 % dyrere,” siger Bjarne Hastrup med henvisning til tal fra Danmarks Statistik fra august 2025.

Må låne penge af børnene

Folkepensionen stiger med 4,8 % i 2026. I december 2024 skønnede Økonomiministeriet, at reguleringen ville blive på 5,8 % Siden er den

gået ned til 4,8 %, fordi skønnet for lønudviklingen i 2024 er sænket med 0,5 %. De 0,5 % forklarer kun halvdelen af forskellen mellem det aktuelle resultat og det oprindelige skøn. Hvad der er sket med den sidste halve procent, har Ældre Sagen endnu ikke fået nogen forklaring på.

Mange pensionister kæmper for at få pengene til at række, fordi dagligvarepriserne er steget eksplosivt i de senere år

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR , ÆLDRE SAGEN

Samlet er der stadig tale om en forholdsvis høj stigning, hvis man sammenligner med, hvor meget folkepensionen traditionelt forøges. Det vil dog ikke lette dagligdagen tilstrækkeligt for de ﬂeste pensionister, vurderer Bjarne Hastrup.

”Der er stadig behov for tiltag, der kan sikre folkepensionisters købekraft, så de kan have en helt almindelig hverdag. I Ældre Sagens rådgivning får vi stadig oftere henvendelser fra medlemmer, som de høje priser gør ondt på. Nogle må låne penge af deres børn, og vi hører også fra medlemmer, der kun har råd til varm mad en gang om ugen, fordi deres folkepension ikke rækker til mere. Det er selvsagt ikke godt nok,” siger Bjarne Hastrup.

Stigende fødevarepriser presser fortsat

Stigningen i folkepensionen er en afsmitning af den lønstigning, som lønmodtagerne på det private arbejdsmarked ﬁk i 2024. Med den stigning indhentede lønmodtagerne i 2024 stort set efterslæbet i deres købekraft på fødevareområdet efter den høje inﬂation i 2022. Lønmodtagernes stigning smitter altid først af på folkepensionen med to års forsinkelse, og det er det, der nu sker i form af 4,8 % mere til pensionister.

Trods det er der ifølge Bjarne Hastrup fortsat folkepensionister, der er pressede på grund af de stigende fødevarepriser.

”Vi skal huske, at pensionisters forbrugssammensætning er anderledes end resten af befolkningens. Deres rådighedsbeløb er mindre, så de bruger en større del af det på mad. Derfor rammer stigningen på fødevarer i højere grad dem end andre,” siger Bjarne Hastrup.

I regeringens forslag til ﬁnanslov vanker der lavere elafgift, afskaffelse af afgifter på kaffe, chokolade og sukkervarer, ingen moms på bøger og et pænt tilskud til kommunal madservice. Det vil dog næppe være nok til, at alle folkepensionister kan fylde indkøbsvognen med de varer, de har brug for, siger Bjarne Hastrup:

”Vi takker for den lavere elafgift, men vi bemærker også at den er midlertidig. Det ville være bedre, hvis den var permanent. Det er også godt, at kaffeafgiften reduceres. Men vi mangler stadig de helt store poster i budgettet, der hedder dagligvarer og fødevarer, hvor vi har brug for hjælp til folkepensionister her og nu.”

Balladen om ældrechecken

Balladen om ældrechecken tegner ifølge Bjarne Hastrup et billede af økonomien hos folkepensionisterne. Navnlig de knap 300.000, der har mindst, og som derfor er berettiget til ældrechecken.

Vi takker for den lavere elafgift, men vi bemærker også, at den er midlertidig. Det ville være bedre, hvis den var permanent

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

Da Beskæftigelsesministeriet i juni 2025 kom med et lovforslag om at udskyde udbetaling af ældrechecken fra januar til april, ﬁk Ældre Sagen mange henvendelser fra bekymrede medlemmer, som er dybt afhængige af ældrechecken for at få økonomien til at hænge sammen.

I Ældre Sagens

rådgivning får vi stadig oftere henvendelser fra medlemmer, som de høje priser gør ondt på. Nogle må låne penge af deres børn, og vi hører også fra medlemmer, der kun har råd til varm mad en gang om ugen

BJARNE HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

Ældrechecken udgør 25.700 før skat i 2025, og den udbetales normalt en gang om året i januar. Ældre Sagens økonomer vurderede, at mindst 50.000 ældre ville være i en udsat situation, hvis udbetalingen blev udsat i tre måneder. Ældre Sagen skrev derfor til daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og gav udtryk for vores bekymring om at ﬂytte udbetalingen af ældrechecken til april i 2026.

”Heldigvis lyttede ministeren til os, og trak i første omgang forslaget tilbage. Men forløbet viser noget om, hvor hårdt mange folkepensionister sidder i det,” siger Bjarne Hastrup.

Fradrag og købekraftsgaranti

Ældre Sagen har ﬂere forslag til, hvordan man kan give en håndsrækning til folkepensionisterne – et af dem er et pensionistfradrag, som kan være en pendant til den forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, som lønmodtagerne får i 2025 og igen i 2026.

”Det hænger alene sammen med, at man skal sørge for, at indkomstforhold efter skat udvikler sig nogenlunde parallelt mellem folkepensionister og lønmodtagere. Ellers kommer pensionisterne for langt bagud, i

forhold til hvad de har til rådighed af penge,” siger Bjarne Hastrup.

Derudover er der behov for et tiltag, som tager højde for pludselig udvikling i inﬂationen og usikre tider.

”Vi mangler en købekraftsgaranti for folkepensionen. Inﬂationen kan stige igen, hvis eksempelvis USA's straftold får landets inﬂation til at gå i vejret, og det breder sig til Europa. Det skal være muligt at give hjælp her og nu, hvis priserne stiger på den måde, som vi har set på det seneste. Senere kan man så modregne igen,” siger Bjarne Hastrup.

Ældre Sagen har været i dialog med politikerne om forslagene, og dialogen fortsætter.

”Vi bliver ved med at presse på for, at man går ind og hjælper den gruppe, som har allermest brug for det. Der bør skabes parallelitet mellem folkepensionister og lønmodtagere. Det vil også give den fordel, at børn ikke behøver at give lån til deres forældre,” siger Bjarne Hastrup.

Overskrifter med et gran salt

Når medierne i sensommeren 2025 bragte overskrifter om ”største stigning i folkepensionen i 16 år”, skal det i øvrigt ifølge Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældre Sagen, tages med et gran salt:

”Selve folkepensionen, dvs. grundbeløbet og pensionstillægget, er ikke steget mere siden 2010, men hvis ældrechecken medregnes, har stigningen været højere i 2003 og 2025. Men man skal huske, at det kun er ca. en fjerdedel af folkepensionisterne, der får ældrecheck. Det store ﬂertal får ikke ældrecheck,” lyder det fra Claus Blendstrup.

”Desværre er de 0,45 % af stigningen i 2026 kun til låns. I 2027 nedsættes reguleringen af folkepensionen og andre sociale ydelser ekstraordinært med 0,45 %, fordi Folketinget har vedtaget, at pensionisterne ikke skal have del i den stigning i årslønnen, der skyldes afskaffelsen af store bededag.

SKØNNEREJSE R TIL FRISK E SENIORER

VENNER, SMIL OG OPLEVELSER

FORLÆNGER DET GODE LIV

Du bliver hentet med bus i din kommune og får hjælp til check-in i lufthavnen

Det er for længst bevist, at livsglæde, gode sociale relationer og motion giver et bedre liv. Og at det er ekstra vigtigt, når man når den tredje alder. Det er præcis det, Bella Rejser handler om. Hvert år rejser tusinder af friske seniorer sammen på skønne rejser i Europa fyldt med oplevelser, tryghed og fællesskab.

Gennemsnitsalderen er 70+, og grupper ne består af par, singler og gode venner i skøn forening. De ﬂeste ﬁnder os selv, men mange fortæller også, hvor taknemmelige de har været for et lille skub fra deres bør n, så de fortsat kan rejse. For mange er Bella Rejser blevet en ny start på det gode liv. Fordi det er så nemt.

Du bliver hentet i bus i din hjemkommune og kørt til lufthavnen, hvor der er hjælp med check-in De spændende udﬂugter er tilpasset aldersgruppen, og vi lægger stor vægt på at hygge sammen. Mange nye venskaber opstår da også undervejs Hver tredje gæst mødes med andre fra rejsen, når de er hjemme igen. De ﬂeste bor jo i nabolaget

Ring 27 31 37 05, hvis du selv vil med fra din kommune, eller hvis du kender nogle friske seniorer, som fortjener en god og tryg ferie.

Få tilsendt vores rejsekatalog

Se vores store udvalg af seniorrejser. Rejsekataloget kan bestilles på www.bellarejser.dk/bestil-brochure

REJSER FOR FRISKE SENIORER

• Bus fra din hjemkommune til lufthavnen t/r

• Hjælp til check-in i lufthavnen

• Direkte ﬂy

• Erfaren dansk rejseleder

• Inkl. 4 udﬂ ugter med frokost

• Inkl. morgenmad og aftensmad

• Oplevelser, fællesskab og tryghed

OBS: Alle skal være 100% selvhjulpne og selv kunne bære deres kuffert.

Elcyklen kan købes i Bilka eller på Bilka.dk og Foetex.dk

SCO PREMIUM E-UNI

SCO elcykler er for dem, der søger en brugervenlig cykel, der hjælper på at sikre en jævn og behagelig tur.

SCO Premium E-Uni er det oplagte valg til de ben, som har brug for en pause, da cyklen blandt andet er udstyret med forhjulsmotor, som vil give dig følelsen af at blive trukket fremad. Derudover har den fem hjælpeniveauer, som kan justeres efter behov, så du kan vælge det rette niveau af assistance til dig. Den lave indstigning, gør det nemt at komme op på cyklen.

Cyklen er den ultimative løsning til dem, der ønsker både komfort og sikkerhed på deres cykelture. Med alt det nødvendige udstyr inkluderet som standard - støttefod, bagagebærer, kurv, affjedring i sadelpind, justerbar frempind og batteritilsluttede lygter både for og bag.

Med en rækkevidde på op til 80 kilometer på en enkelt opladning er det nemt at komme rundt med stil og tryghed. Du skal derfor ikke at gå på kompromis med funktionalitet eller bekvemmelighed.

Mere støtte til pårørende er nødvendig

Pårørende kan have svært ved at trænge igennem systemet og føler sig ofte overset i ældreplejen, når de vil hjælpe deres kære. Ny rapport viser behov for mere støtte til pårørende

Af Irene Manteufel Foto: Jeppe Bjørn

At føle sig forstået og hørt i ældreplejen er afgørende for pårørende, der hjælper deres kære.

Men sådan er oplevelsen ikke altid, og for nogle er det hårdt arbejde at trænge igennem systemet. Det viser en ny rapport om voksne pårørendes kontakt med myndighederne.

”Rapporten understreger, hvor svær og kompleks opgaven som pårørende ofte er, og hvor vigtigt det er, at pårørende både inddrages og støttes af de professionelle i ældreplejen,” siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.

Forfatterne til rapporten 'Pårørendes paradoks – voksne børns kontakt til myndighederne' har interviewet 17 voksne børn af ældre over 65 år med behov for hjælp og pleje.

de med hinanden, og der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad der egentlig skal ske. Det er nok det, der kan tære på ens kræfter allermest.”

”Når kommunikationen fra de professionelles side er dårlig, hælder man yderligere benzin på et frustrationsbål,” siger Michael Teit Nielsen.

”For med et familiemedlem, der er syg og svækket, er man naturligvis meget bekymret, og det er alt om at gøre for én at hjælpe sin gamle mor eller far. Oplever man så, at der ikke bliver lyttet, og at ingen ved, hvem man er, så skaber det yderligere frustration.”

Når kommunikationen fra de professionelles side er dårlig, hælder man yderligere benzin på et frustrationsbål

MICHAEL TEIT NIELSEN, VICEDIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

En del af de interviewede fortæller om frustration over mødet med de professionelle og oplevelsen af, at det kræver store anstrengelser at få kontakt til de rette personer i systemet.

En 65-årig mand med en svækket 90-årig mor siger fx: ”Den der med, at man ikke får nogen informationer, og de informationer man får, de er rimelig modstriden-

Tærer på helbredet

Ifølge en undersøgelse lavet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen i 2024 blandt voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der hjælper deres forældre, tærer det for mange på helbredet at træde til. 62 % rapporterede, at deres opgaver som pårørende førte til en forringelse af deres psykiske helbred. 36 % oplevede fysiske helbredsproblemer som følge af kravene til dem som pårørende.

Det er i lyset af den viden, man skal se fundene i den nye rapport, mener Michael Teit Nielsen:

Pårørende er ofte pressede fra ﬂere sider. De har bekymringen over deres kære, som de måske også hjælper med praktiske ting, og så har mange desuden et arbejde at passe og eventuelt nogle børn, der beder om hjælp med børnebørnene

MICHAEL TEIT NIELSEN, VICEDIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

”Pårørende er ofte pressede fra flere sider. De har bekymringen over deres kære, som de måske også hjælper med praktiske ting, og så har mange desuden et arbejde at passe og eventuelt nogle børn, der beder om hjælp med børnebørnene. Når de så kommer i en situation, hvor de decideret bliver projektledere for deres gamle forældres liv og velbefindende, så tærer det på kræfterne, og man risikerer, at filmen knækker.”

Forståelse er afgørende

Den nye rapport om voksne børns kontakt til myndighederne peger på, at den grad af belastning, de pårørende oplever, i høj grad hænger sammen med, om de er tilfredse med den hjælp og støtte, de får fra syste-

met. Forfatterne konkluderer, at det er afgørende for pårørendes trivsel og livskvalitet, om de bliver forstået.

”Det er en supervigtig konklusion. Er du ansat i ældreplejen, må du være nærværende og skrue op for hele modtagerapparatet i mødet med de pårørende. Du skal huske, at du ofte står over for et menneske med to jobs: Det ene er på arbejdsmarkedet, men det andet er som projektleder for mor eller far,” siger Michael Teit Nielsen.

At have et job ved siden af rollen som pårørende er hårdt for ﬂere af deltagerne i rapporten. Den 65-årige søn af en 90-årig, svækket mor siger: ”Det er klart, at jo ﬂere bekymringer man har, jo sværere er det at koncentrere sig om det, man egentlig skal. Det er jo netop ens arbejde.” En 57-årig datter til en 86-årig far med behov for hjælp siger: ”Jeg kan ikke passe mit arbejde, hvis jeg ikke ved, at der er styr på ham.”

Nogle fortæller, hvordan rollen som pårørende er direkte eller medvirkende årsag til bl.a. stresssymptomer og deraf følgende sygemelding, og for en af de interviewede har situationen givet knas i ægteskabet, fordi hun er udmattet af at være pårørende og samtidig har et krævende job.

Projektlederopgaver

”Det ville have været godt, hvis man fra starten havde haft en kontaktpersonen i kommunen. At de (personalet fra kommunen, red.) ligesom havde henvendt sig og sagt: ”Okay, nu skal du høre, jeg er din mors sagsbehandler (...), og hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv til mig, og ellers så ringer jeg til dig, og så arbejder vi sammen om, hvad der skal ske.” I stedet for at man – hver eneste gang man ringer – bliver sendt rundt til syv forskellige mennesker, og allesammen skal lige følge op i sagen og lige læse, hvad der skete og så videre.”

En vejleder til pårørende

Netop en fast kontaktperson for pårørende har været på Ældre Sagens ønskeliste i årevis. I dag har kun godt 30 % af kommunerne pårørendevejledere ansat.

Samtidig er det sådan, at pårørende virkelig gerne vil hjælpe. Det fremgår af alle undersøgelser, og den nye rapport viser tydeligt paradokset

MICHAEL TEIT NIELSEN, VICEDIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

De interviewede i rapporten giver udtryk for, at det ville lette deres liv, hvis de kunne slippe for nogle af de mange ’projektlederopgaver’, de har som pårørende. En 64-årig kvinde, hvis mor nu er død, ser tilbage på forløbet sådan her: ”Jeg siger dig, at hvis hun havde levet længere, så tror jeg ikke, at jeg havde kunnet klare det. Fysisk og mentalt. Jeg skulle simpelthen være på dupperne hele tiden og huske telefonsamtaler, hvem jeg skulle ringe til ... Og hvis der så var fejl i kørslen, så skulle man ringe ind igen … Og alt det bøvl, der var med myndighederne og banken. Jeg savner en eller anden form for sammenhæng i tingene.”

Den 65-årige søn til en 90-årig mor foreslår en løsning på den del af problemerne:

Pårørendevejlederen skal være indgangen til systemet for pårørende og ikke mindst selv være opsøgende over for pårørende med tilbud om støtte.

”Pårørendevejledere skal komme ud til folk og spørge, hvad de kan hjælpe med. Det er ikke engang sikkert, at de pårørende selv kan overskue det, for mange får et chok, når en nærtstående fx får en alvorlig diagnose. Jeg har engang hørt en pårørende sige noget, der gjorde dybt indtryk: ”At blive pårørende er som at blive ramt af et godstog i fuld fart.” Det skal kommunerne forstå,” siger Michael Teit Nielsen.

”Samtidig er det sådan, at pårørende virkelig gerne vil hjælpe. Det fremgår af alle undersøgelser, og den nye rapport viser tydeligt paradokset mellem den berigelse, mange på den ene side føler ved at kunne give omsorg og kærlighed tilbage til deres forældre, og den store –ofte for store – belastning, det på den anden side er, når de pårørende føler, at de står alene med alle opgaverne. Det er urimeligt, at man som pårørende kommer i den situation, fordi man mangler hjælp og støtte i systemet,” siger Michael Teit Nielsen.

Ældreloven har fået meget omtale for at have en kerneværdi om inddragelse af pårørende, men der står ikke direkte i loven eller vejledningen, hvordan det skal foregå. Derfor vil Ældre Sagen fremover intensivere dialogen lokalt, så der kommer konkrete tiltag for og med de pårørende.

“Vores lokalafdelinger og koordinationsudvalg vil gå i tæt dialog med den enkelte kommune om, hvordan de kan samarbejde med pårørende. Lige nu har vi en hel bog med en overskrift om inddragelse af pårørende, men alle siderne i den er blanke,” siger Michael Teit Nielsen.

Han ser den nye rapport som et bevis på, hvor nødvendigt det er, at pårørendevejledere kommer ind på de blanke sider i bogen:

“Det virker jo ikke rimeligt, at fordi systemet ikke har styr på tingene, så skal Bent på 59 stå som koordinator af viden mellem systemer ud over andre ting, som han også hjælper sin far med, mens han samtidig skal passe sit arbejde, til han bliver 70, og måske også gerne vil hjælpe med børnebørnene,” siger Michael Teit Nielsen.

OM RAPPORTEN

I 2023 oprettede Ældre Sagen en forskningspulje til fire ro ekter, der skulle bygge oven ldre Sagens Fremtidsstudie ’Alderens mangfoldighed’ – et forløbsstudie gennemført i 2010, 2015 og 2021 om livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 år.

enne artikel andler om et af de fire ro ekter ’Pårørendes paradoks – voksne børns kontakt med myndighederne’. Forfatterne er ph.d. og lektor ved UCSYD Eva Hoffmann og institutleder og professor i sundhedsfremme ved Syddansk Universitet Pernille Tanggaard Andersen.

At v re b de p r rende og omsorgsperson til et menneske med alvorlig sygdom eller handi cap kan v re en tung og ensom opgave og der er ikke mange steder hvor man som p r rende kan f hj lp til sit eget liv

Overlevelsesmanual for om sorgsp r rende er en b de grundig og praktisk guide samt

KONKURRENCE:

Hjælp til pårørende

en st tte til alle der f ler sig alene med den udfordring det er at passe et menneske der st r en n r Vil du vinde et eksem plar kan du deltage i en kon kurrence om en af de tre b ger Forlaget Frydenlund donerer til ldre Sagens l sere G ind p hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og din adresse

Eller send et postkort med navn og adresse s vi har det i h nde senest januar

Adressen er ldre Sagen

Snorresgade K benhavn S M rk kortet P r rende

Vinderne f r direkte besked

60 56 26

kke idde p til m astig ed km t

odkendt til personer r er I k rekort

al aniseret stel motor

tandard udst r.

oltag akkamera t gel s ag l ser med arm eller kold lu t angt og kortl s ka inel s stik stik luetoot elruder m.m.

Pris: 7.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering til

kke idde p til m astig ed km t

odkendt til personer r er k rekort

al aniseret stel motor

tandard udst r.

oltag akkamera t gel s ag l ser med arm eller kold lu t angt og kortl s ka inel s stik stik luetoot elruder m.m.

Pris: .490 kr.

Inkl. nummerplader og indregistrering til .

GRATIS

kke idde p til m r er I k rekort astig ed km t

odkendt til personer

tandard udst r.

oltag akkamera t gel s ag tou displa samtaleanl g l ser med arm eller kold lu t angt og kortl s ka inel s stik luetoot elruder entrall s m.m.

Pris: 47.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering.

VORFOR V LGE VARS

HOS DIG*

255.000 danskere kan blive glemt

Fra den 1. januar 2026 stopper PostNord med at bringe breve ud. Ifølge Ældre Sagen får det konsekvenser for de 255.000 danskere, der er fritaget for Digital Post

Af Oliver Klinkby Stabel Nissen Illustration: Colourbox

IDanmark betaler de ﬂeste mennesker deres regninger, bestiller tid hos lægen og kommunikerer med det offentlige online. Men det gælder ikke for alle. Omkring 255.000 danskere, svarende til 5 % af befolkningen, er nemlig fritaget for Digital Post. Det betyder, at de modtager deres breve som fysisk post.

Marlene Rishøj Cordes, seniorkonsulent hos Ældre Sagen, er bekymret for dem, der er afhængige af fysisk post:

”Digitalisering er til stor glæde for de ﬂeste. Men der vil altid være mennesker, der ikke kan være digitale, og de bliver nu glemt. Vi taler om mennesker, der risikerer at miste deres mulighed for at kommunikere med det offentlige og det private, fx deres bank og tele -

selskab. Det er en gruppe, vi som samfund har pligt til at passe på,” siger hun.

Postkasserne forsvinder

Med PostNords exit fra brevmarkedet forsvinder også de sidste røde postkasser. Hvor der i 2016 var 7.000 postkasser, er der i dag kun 1.500 tilbage – og i 2026 vil de være helt væk. Der blev sendt 110 millioner breve i Danmark i 2025. Fra 2026 er det udelukkende dao, der står for at levere vores fysiske breve.

Det betyder, at du nu skal ﬁnde en dao-shop for at sende breve. De ligger typisk i supermarkeder eller kiosker, hvilket gør dem let tilgængelige i større byer, men langt mere sjældne i landdistrikterne.

”For mange ældre bliver fremtidens post en barriere. Har man ikke

bil eller bor tæt ved en busrute, kan det være nærmest umuligt at aﬂevere et brev. Og har man gangbesvær, er det ligegyldigt, om der er to, fem eller ti kilometer til nærmeste indleveringssted – med rollator er det alt for langt. Resultatet er, at en hel gruppe mennesker bliver afskåret fra noget så basalt som at kunne kommunikere skriftligt. Det er ikke en lille serviceforringelse. Det er en reel risiko for social eksklusion,” forklarer Marlene Rishøj Cordes.

Dyrere at svare på et brev

Det handler ikke kun om indleveringsstedernes tilgængelighed, men også om økonomi. Ifølge Marlene Rishøj Cordes er det kun et spørgsmål om tid, før prisen stiger.

”Vi frygter, at priserne vil stige yderligere, når dao de facto får mo-

SÅDAN SENDER OG MODTAGER DU BREVE FRA 2026

•PostNord leverer sit sidste brev den 30. december 2025. Du skal indlevere det inden den 18. december 2025.

•Fra 2026 er dao eneste aktør på brevmarkedet.

•Breve skal afleveres i dao-shop (i kiosker/supermarkeder) eller særlige kasser.

•Postmærker købes i dao-shop eller som postkoder online. Det er også muligt at købe et fysisk ark med 64 mærker for ca. 1.500 kr.

•Dao tilbyder afhentning ved døren for et ekstragebyr på 10kr. (2025- priser).

•Hvis du skal modtage et brev, skal du ikke gøre noget nyt. Brevene kommer fortsat i postkassen.

Du kan ringe til daos kundeservice på 44517570. Her kan du også spørge, hvor den nærmeste dao s o befinder sig.

Kilde: dao

nopol som den eneste private brevaktør, og vi ved ikke, hvor markedet bevæger sig hen,” siger hun.

Prisstigningerne ændrer ikke bare vilkårene for at sende breve — de påvirker hele samfundets adgang til skriftlig kommunikation.

”At sende breve er en del af vores samfunds infrastruktur. På bare tre år er prisen for at sende et almindeligt brev i Danmark mere end fordoblet. I 2022 kostede det omkring 12 kr. I 2025 koster det fra 29 kr. Men når det både er dyrt at sende breve, og der er færre indleveringsmuligheder, risikerer vi, at skriftlig kommunikation bliver et privilegium for de få – ikke en rettighed for alle,” siger Marlene Rishøj Cordes.

Ældre Sagens opfordring Med PostNords exit på brevmarkedet bør politikerne og Transportministeriet genoverveje, om der er gjort nok for at sikre, at alle som minimum kan modtage og indlevere deres kritiske post. Ministeren bør se nærmere på at kortlægge befolkningens behov og sikre, at alle både digitale og ikkedigitale fortsat kan sende og modtage fysisk post. For at

sikre, at de, der er fritaget for Digital Post ikke bliver overset, har Ældre Sagen henvendt sig til transportministeren.

”Vi har opfordret ministeren til at lave en grundig undersøgelse for at få belyst, dels hvem de mennesker, der er fritaget fra Digital Post er, dels hvad deres behov er. For hvordan kan vi ellers sikre, at de kan sende

og modtage post uden urimelige merudgifter? Det er helt afgørende, at vi får svar på de spørgsmål, inden PostNord stopper ved årets udgang,” understreger Marlene Rishøj Cordes.

Ældre Sagen forsætter i 2026 med at holde et skarpt øje med, om alle kan få deres post.

SÅDAN BLIVER DU FRITAGET FOR DIGITAL POST

Du kan blive fritaget, hvis du fx:

•har en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

•ikke har computer eller internet

•bor i et område uden stabil internetforbindelse

•har sproglige barrierer eller ikke kan få MitID

•ikke har fast bopæl.

Ansøgning sker via Borgerservice i din kommune. Duudfylder en blanket og underskriver på tro og love.

I andet kvartal af 2025 er 255.557 mennesker fritaget. Det svarer til ca. 5 % af den danske befolkning.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.

Serie: Jagten på det gode liv på plejehjem

I fem artikler besøger

Ældre Sagen plejehjem, der har sagt ja til at give os et indblik i, hvad de lægger vægt på for at skabe et godt liv på plejehjemmet. I denne sidste artikel i serien besøger vi plejehjemmet Bronzealdervej i Odder.

Det er fysioterapeut Pernille Olesen, der står for udendørs bevægelse. Det er på programmet hver uge. Ofte benytter de også naturen til bevægelse.

Mindre medicin kan give mere liv

I Odder Kommune har de mindsket brugen af antipsykotisk medicin. Her er fokus på bevægelse og nærvær

Af Joachim Voss Foto: Anders Holst

De er ikke blege for at hylde beskedenheden i Odder Kommune.

Beskedenhed af den slags, hvor de sjældent råber højt om deres succeser. Det vidner kommunens slogan i hvert fald om.

“Det er da ret OK,” lyder budskabet fra rådhuset i Odder, og det udråb passer ganske godt til denne historie, der netop udspiller sig i den lille østjyske kommune.

Det er nemlig lykkedes kommunens to plejehjem og hjemmesygeplejen at mindske brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Endda i en sådan grad, at andelen af plejehjemsbeboere, der ﬁk medicinen, faldt fra 25 % i 2021 til 7 % i 2023. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Brugen af antipsykotisk medicin – også kaldet psykofarmaka – til mennesker med demens har været kritiseret gennem ﬂere år, da medicinen øger risikoen for sløvhed, fald, blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser.

anbefaler derfor, at mennesker med demens som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotisk medicin.

Det er de anbefalinger, der i sin tid ﬁk kommunens demenskoordinator til at igangsætte undervisning og initiativer, der skulle nedbringe brugen, fortæller Diana Kjær.

Hun er sygeplejerske og demenskonsulent på plejehjemmet Bronzealdervej i Odder og er positiv over for udviklingen.

“At give antipsykotisk medicin til mennesker med demens kan være som at lægge låg på en gryde med kogende vand. Efter låget er kommet på, står det jo stadig og buldrer,” siger Diana Kjær.

Bevægelse i højsædet

Diana Kjær har været en del af plejehjemmet i fem år og har derfor fulgt kommunens skift i tilgangen fra medicin til hver fjerde beboer til øget fokus på personcentreret omsorg. Det handler grundlæggende om at se mennesket før sygdommen.

DIANA KJÆR, SYGEPLEJERSKE

Et dansk studie viser, at dødeligheden stiger med 35 %, inden for et halvt år efter at man er begyndt at få medicinen. Sundhedsstyrelsen

Ifølge Diana Kjær har ca. 80 % af plejehjemsbeboerne i Odder Kommune en demenssygdom eller anden kognitiv svækkelse. Derfor er der mange situationer, hvor bebo-

Det gør en forskel, at bl.a. Diana kan se og mærke, hvordan borgerne har det på deres gode og dårlige dage. En konsulent udefra får historien fortalt og kan ikke altid opleve udfordringerne selv

SOPHIA DALGÅRD JAKOBSEN, LEDER

ere har reaktioner, som personalet skal være opmærksomme på.

“Mennesker med demens er sanseforstyrrede, og det påvirker deres berøring, bevægelse og balance. De mærker og udtrykker ikke deres egne behov – og endnu mindre, når de får antipsykotisk medicin. Det skal vi hjælpe dem med,” siger hun.

Derfor har det været nødvendigt med et øget fokus på sansestimuli med udgangspunkt i netop berøring, bevægelse og balance.

Pernille Olesen, der er fysioterapeut på Bronzealdervej, står denne tirsdag formiddag for udebevægelse, der er en fast aktivitet på ugens anden dag. Andre dage bruger de naturen omkring plejehjemmet eller benytter en sansegyngestol, og fredage er der gåklub.

Aktiviteterne har det tilfælles, at de skal sørge for, at beboerne bevæger sig og bliver stimuleret så meget som muligt.

Med opmuntrende ord, et stort smil og lidt hjælp fra solens varme stråler får Pernille Olesen gang i strækøvelser og cirkulation. Alle kan være med. Det handler nemlig

også om at komme udenfor, få frisk luft og være en del af fællesskabet.

“Når en borger udviser en adfærd, vi ikke kan forstå, kan det handle om en ubalance i kroppen, hvor borgeren ikke kan mærke sig selv. Det skal vi lære at forstå, og vi skal sætte os i borgernes sted, når de ikke selv kan udtrykke det med ord,” siger Diana Kjær.

Målet er ikke ingen medicin

Mere bevægelse og sansestimuli har dog ikke alene mindsket brugen af antipsykotisk medicin i Odder.

Sophia Dalgård Jakobsen, der er én af tre ledere på Bronzealdervej, påpeger, at det også har været afgørende, at kommunens demenskonsulenter er rykket ud på plejehjemmene og tæt på beboerne og dermed ikke sidder sammen centralt, som de gjorde tidligere.

“Det gør en forskel, at bl.a. Diana kan se og mærke, hvordan borgerne har det på deres gode og dårlige dage. En konsulent udefra får historien fortalt og kan ikke altid opleve udfordringerne selv,” siger Sophia Dalgård Jakobsen.

Det er Diana Kjær enig i. Hun tager ordet og supplerer:

“Jeg tror, vi får opsnappet problemer i tide på den måde, fordi vi ser tegn og signaler tidligere. Når vi er på plejehjemmene, har vi et langt større kendskab til borgerne,” siger hun.

Det har ikke været nødvendigt at ansætte ﬂere demenskonsulenter, men i stedet vist sig effektivt at droppe centraliseringen og øge det lokale kendskab.

Demenskonsulenterne har en diplomuddannelse og stor faglig viden om demenssygdomme og ikke mindst tilgangen til behandling af dem.

Den viden bliver delt medarbejderne imellem i en ugentlig fælles

Diana Kjær, sygeplejerske og demenskoordinator, hygger sig med nogle af beboerne.

faglig refleksion, hvor de prøver at forstå den adfærd, som beboerne udviser, med udgangspunkt i refleksionskort fra Sundhedsstyrelsen. Her er formålet at komme under overfladen og se, hvad der gemmer sig i den del af isbjerget, der ligger under vand.

Selvom markant mindre antipsykotisk medicin til mennesker med demens er en positiv udvikling, må det ikke være målet helt at fjerne medicinen som en del af behandlingen for alle, mener Diana Kjær.

Der er tilfælde, hvor det kan være nødvendigt, men det kræver, at der bliver taget forholdsregler, forklarer hun.

“Hvis borgeren er til fare for sig selv og andre, kan det være nødvendigt at give antipsykotisk medicin. Men så er det afgørende, at der lægges en plan og løbende bliver arbejdet med, hvordan det virker på den enkelte, og hvornår der skal trappes ud,” siger Diana Kjær.

I Odder glæder de sig over udviklingen, men det slutter ikke her, forklarer Sophia Dalgård Jakobsen.

“Vi kan ikke læne os tilbage og sige, vi har nået målet. Det er et arbejde, der fortsætter. Vi må ikke gå tilbage til et quickﬁx,” siger hun.

Der er både får, høns og hund på plejehjemmet. Nederst: Derk Ricard Morris er beboer. Han var tidligere pedel på en højskole. Derfor er det ham, der slår græsset på plejehjemmet.

Nedbryder effektivt vokspropper og hård voks

Fjerner ørevoks, lindrer kløe og irritation

Til den daglige ørehygiejne, skyller og renser

Professionel egenpleje til øret

Waxonova tilbyder produkter specielt udviklet til at løsne vokspropper, fjerne ørevoks, lindre irritation og kløe, samt rense øregangene. Med en enkel rutine, der dækker ørets behov, får du både lindring her og nu samt langvarig pleje i hverdagen.

Professionel kvalitet. En tryg følelse. Sunde ører.

fås i håndkøb på apoteket, i Matas og Helsam

Waxonova®

Brud på samfundskontrakten

Jeg vil gerne advare jer om at det vi kommer for at fort lle i dag formentlig vil efterlade jer med ondt i maven

S dan indledte ldre Sagens lands formand Birger Rasmussen da ldre

Sagen i september overleverede vidnesbyrd om omsorgssvigt i ldreplejen til Folketingets ldreudvalg Vidnesbyrd som vores r dgivning har indsamlet gennem det seneste r

Eksemplerne er mange og de er ikke for sarte sj le

Vi taler om s rbare ldre der sidder i den samme beskidte ble i over et d gn Om knogle brud der ikke opdages Livsvigtig medicin der ikke bliver givet N dkald der ikke bliver besvaret

I seks af henvendelserne fort ller p r rende at deres k re d de i forl ngelse af den omsorgs svigt de blev udsat for

S det skal g re ondt i maven at h re For det handler om mennesker af k d og blod Menne sker der er nogens mor far s ster bror eller gtef lle

Vi kan ikke stiltiende se det ene svigt efter det andet mens vi h ber at det nok snart bliver lidt bedre Politikerne m anerkende problemets alvor og handle derefter

Ellers svigter vi ikke bare de ldre vi svigter selve id en om et velf rdssamfund Vi bryder samfundskontrakten

ldreplejen har i revis v ret underprioriteret b de politisk og ude i kommunerne Adgangen til plejehjemspladser er blevet vanskeligere normeringerne er udhulet og f rre visiteres til hjemmehj lp De der g r f r mindre hj lp end tidligere

Er det s overraskende at vi ser en stigning i henvendelser om svigt og fors mmelse

For det er netop det mange af historierne handler om konsekvenserne af for lidt tid for f h nder og manglende kompetencer

Og desv rre tyder alt p at vi kun ser toppen af isbjerget Alene fra juli til september i r mod tog vi nye henvendelser om omsorgssvigt

Vores budskab til ldreudvalget var derfor klart Omsorgssvigt skal forebygges

Det kr ver trivsel sammenh ng og tillid i ple jen Det kr ver ressourcer kompetenceudvikling og faglig ledelse med mod og integritet

Vi kan ikke stiltiende se det ene svigt efter det andet, mens vi håber, at det nok snart bliver lidt bedre

Man kunne begynde med at udvide den indsats mod forr else som ldreloven allerede har sat i gang I dag er der afsat mio kr til plejehjem ud af landets og ingen hjemmeplejeenhe der f r et konomisk l ft Det kan vi g re bedre

G r vi ikke noget nu bliver vi alle tabere Det er ikke bare et sp rgsm l om ldrepleje det er et sp rgsm l om hvilket samfund vi vil have

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Unikke grupperejser til hele verden

Gæsterne giver

Vidunderlige Amalfi

Nyd ferien på den smukke Amalfikyst med base i kystbyen Maiori og skønne oplevelser såsom en sejltur langs kyste, en vandretur på Citronstien samt besøg i Ravello, Amalfi og Pompeji.

8 dage fra 9.995 kr.

Se alle ledige afgange:

Gæsterne giver

Skønne Cinque Terre

Vi kombinerer oplevelserne til lands og til vands ved Cinque Terres fem pastelfarvede klippebyer med besøg i Portofino og Genova samt afslapning hjemme i skønne Sestri Levante.

8 dage fra 11.995 kr.

Se alle ledige afgange:

Ring til os alle hverdage mellem 10.00 og 15.00. Ring på 8833 6246.

Smil til verden. Sammen

Hos Smilrejser har vi over 30 års erfaring med at skabe grupperejser med dansktalende rejseledere, der forener mennesker og vækker opdagerglæden. Kom med, og glæd dig til spændende rejseoplevelser og hyggeligt fællesskab.

Gæsterne giver

Mageløse Madeira

Rejs med til Atlanterhavsperlen, der er kendt som et af verdens bedste ø-rejsemål. På denne rejse giver vi dig det absolut bedste, øen har at byde på med ophold under hele rejsen på et dejligt All Inclusive-hotel udenfor hovedbyen Funchal.

I løbet af ferien bliver der god tid til at slappe af og nyde fællesskabet på hotellet, men undervejs tager vi også på udflugter i øens fantastiske natur. Vi nyder de storslåede udsigter over grønne bjerge og blåt Atlanterhav, besøger hyggelige småbyer, smager Madeira-vin, ser de berømte lavapools og meget mere med en og dansktalende rejseleder.

8 dage fra 8.995 kr.

Se alle ledige afgange:

Ejeren af denne telefon forsynede røret med et blylod på tre kilo, for at hans hustru skulle lægge røret hurtigere.

Fastnettelefonen på pension

I2030 er kobbernettet endegyldigt fortid, og det betyder samtidig et farvel til fastnettelefonen, som vi kender den i dag. Stikket til kobbernettet trækkes, fordi det er for dyrt at vedligeholde og reparere. Samtidig er ny teknologi både hurtigere, mere stabil og mindre

energikrævende. Ældre Sagen opfordrer teleselskaberne til at sikre personlig hjælp til de kunder, der har svært ved at ﬁnde vej i en ny digital virkelighed. Kom med på et historisk tilbageblik til dengang, telefonen var ny og kun de færreste forundt.

Af Bente Schmidt

Foto: Udlånt af museet Enigma

Farvel til kobberet

I mere end 140 år har telefonkabler af kobber været rygraden i vores kommunikation. Snart er det slut. Nye, hurtigere teknologier tager over

Af Lars Bo Axelholm Foto: Udlånt af museet Enigma

Evelyn Jensen lyser stadig op, når hun tænker tilbage på sit arbejde som telefonistinde. Det var i slutningen af 1960’erne. Som telefonistinde var hun én af de betroede medarbejdere, der passede omstillingsbordet på telefoncentralen i Grænge på Lolland.

Centralen i landsbyen var – som det var helt normalt dengang – indrettet i et almindeligt hjem. I Grænge var det hos Hr. og Fru Due, og med omkring 300 abonnenter var der nok at se til, husker Evelyn Jensen.

Når en abonnent løftede røret, faldt en lille klap ned på omstillingsbordet – et tegn på, at der skulle stilles om. Og selvom Grænge var et lille samfund, hvor næsten alle kendte alle, var der stadig en etikette, der skulle overholdes hos Hr. og Fru Due, husker Evelyn Jensen.

”Hos Hr. og Fru Due gik det altså ikke an bare at sige: ’Jeg skal ha’ slagteren.’ Man skulle nævne nummeret, man ville stilles om til,” fortæller hun.

”Jeg kan stadig huske, at bageren havde nummer 65. Der skulle være styr på tingene hos Hr. og Fru Due.”

Arbejdet var særdeles godt betalt. Evelyn Jensen ﬁk svimlende 800 kr. om måneden, mens hendes forlovede, der var slagterlærling, måtte nøjes med 100 kr. Til gengæld fulgte skiftende arbejdstider med: Hun mødte kl. 7 om morgenen og arbejdede til midt på eftermiddagen, hvor en anden pige tog over. Om aftenen og natten var det Hr. og Fru Due selv, der passede omstillingen.

Fra rygrad til overhalet

Nu, næsten 60 år senere, er telefoncentralerne, hvor telefonisterne stillede om til enten slagteren eller onklen i Nykøbing, for længst fortid. Og snart går selve kobbernettet også på pension.

Hos TDC NET er udfasningen i fuld gang, og i 2030 er kobbernettet endegyldigt fortid. Men inden det kommer så vidt, er der god grund til at vifte med ﬂaget og sige pænt farvel:

”Kobbernettet har haft uendelig stor betydning for Danmark i langt over hundrede år. Der er grund til at lette på hatten for en teknologi, der har bragt os tættere sammen

som samfund og nation, og som har været med os så længe,” lyder det fra projektdirektør i TDC NET, Nikolaj Nørr.

At kobberet nu alligevel snart må lade livet, skyldes ﬂere faktorer. Projektdirektør Nikolaj Nørr forklarer, at det handler om både teknik, økonomi og klima:

”Gamle teknologier er som regel dyre at vedligeholde og reparere. Skulle vi gøre det, ville det ende med ekstremt høje priser for de sidste kunder på kobbernettet.”

Telefonistinder på arbejde ved omstillingsbordet. Kvinderne skulle være unge, ugifte og fra det bedre borgerskab for at få stillingen.

Kobbernettet har holdt i over 140 år, men ﬁber- og mobilnet er hurtigere, mere stabile og langt mindre energikrævende. Alene i 2024 sagde over 100.000 kunder farvel til kobbernettet. En udvikling, der ifølge TDC NET kun vil accelerere. Derfor trækkes stikket til kobbernettet.

Et bindeled gennem generationer

For Eva Wistoft Andersen, museumsinspektør på Enigma – Museum for post, tele og kommunikation – er kobbernettets udfasning ikke et hi-

storisk brud, men snarere en naturlig milepæl:

”Det virker som en meget naturlig udvikling, der er drevet frem af vores forbrugsmønster,” siger hun.

”Danskerne har altid haft et særligt forhold til deres telefon. Traditionelt har Danmark ligget i verdenstoppen, når det gælder antal telefoner pr. indbygger. Kobbernettet har været rygraden i vores moderne kommunikationshistorie. Det, der bandt apparaterne – og dermed os – sammen.”

I dag kan fortidens glæde ved telefonen ifølge Wistoft Andersen sammenlignes med vores begejstring for internettet. En teknologi, som den danske stat også var – og er – fortaler for. Og i takt med det øgede traﬁkbehov må teknologien bag forbindelserne følge med.

Fra telegraf til telefon

Set i et historisk perspektiv var det faktisk telefonens forgænger, telegrafen, der for alvor revolutionerede vores måde at kommu-

Reklame fra 1914. Kvinder var en vigtig målgruppe for udbredelse af telefonen.

nikere på, forklarer Eva Wistoft Andersen.

Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet har tidligere understreget telegrafens kolossale betydning:

”Det (telegrafen, red.) var en teknologisk revolution uden sidestykke – langt større end telefonen og computeren senere hen. Telegrafen revolutionerede ganske enkelt informationshastigheden og dermed verdensmarkedet, fordi vi for første gang blev helt uafhængige af vind og vejr. Hvor det før tog ﬂere dage, måske endda uger, at komme i kontakt med fx handelskontoret i Saigon eller børsen i London, tog det nu få minutter. Det var på sin vis en tidlig version af World Wide Web,” sagde han i 2022 til Vid & Sans.

Men hvor telegrafen krævede, at man aﬂeverede en skriftlig besked til en telegraﬁst, kunne telefonen forbinde to mennesker øjeblikkeligt – og med stemmen som budbringer.

måde blev telefonen en slags hverdagsrevolution,” siger Eva Wistoft Andersen.

Som KTAS formulerede det i en reklamebrochure for telefonens fantastiske egenskaber i 1910:

”Hjemmets ven, rådgiver og tjener”

”Er De syg, er De ikke alene”

”Selv naar De er ude, er De ved Deres Hjem, husker Pigen paa at slukke Lyset, hører om Elses Hoste er bedre.”

Ventelister til telefoner

Efter 2. verdenskrig voksede telefonnettet hurtigt, men der var ikke telefonapparater til alle. Hvis man kan huske dengang, en telefon ikke var en selvfølge, kan man måske også huske, at der var deciderede ventelister for at få en.

Således havde Jysk Telefon i 1948 hele 30.000 kunder på venteliste. Og for dem, der havde telefon, var det helt normalt, at den stod i entréen, så naboen nemt kunne låne apparatet.

Borgerskabets hustruer og døtre kunne få glæde af telefonen, mente telefonselskaberne. Men kvinderne brugte telefonen ’forkert’. De førte ’unyttige’ samtaler.

”Telefonen brød i højere grad end telegrafen ind i privatsfæren, fordi vi pludselig kunne tale direkte med hinanden på afstand. På den

Fra 1950’erne og frem mod 1970’erne blev telefoncentralerne gradvist fuldautomatiske, og man kunne selv dreje nummeret. Det sparede tid, men fjernede også et menneskeligt led i kommunikationen.

”For nogle var det en sorg, at menneskene forsvandt ud af betjeningen,” fortæller Eva Wistoft Andersen.

Det næste store spring i vores måde at kommunikere med hinanden på kom, ifølge Eva Wistoft Andersen, da vi ﬁk mobiltelefonen.

Pludselig havde hvert familiemedlem sin egen telefon. Og så var det slut med telefonﬁs, at smække røret på eller uforvarende at tage telefonen, når svigermor ringede.

Med smartphonen ﬁk vi internettet i lommen – og samtalen blev ofte erstattet af beskeder, billeder og videokald.

”Med de muligheder, der i dag er for visuel og skriftlig kontakt, taler

vi faktisk mindre og mindre i telefon,” siger Eva Wistoft Andersen.

Et trygt farvel til kobberet

Men selvom vi taler mindre og mindre i telefon, er der stadig noget trygt og velkendt ved de gode, gamle bordtelefoner.

For TDC NET er det målet at udfase kobbernettet uden at skabe utryghed. Derfor får man mindst 12 måneders varsel, før ens lokale central lukkes. Nikolaj Nørr forklarer, at telefonselskaber, kommuner, Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk er inddraget i processen.

”Selvom antallet af mobilabonnementer i Danmark nærmer sig otte millioner, er der stadig få kunder, som gerne vil beholde deres fastnettelefon. Måske har den altid stået i entréen eller et hjørne af stuen, og det er blevet et fast holdepunkt, der gør kunden tryg,” forklarer Nikolaj Nørr.

”Som nævnt er det desværre for dyrt at bevare kobbernettet alene for deres skyld. Men for kunder, der vil have en bordtelefon, kan såkaldt IP-telefoni gennem et ﬁberkabel eller en gateway med simkort sammen med selve telefonapparatet ofte være en løsning – samme kvalitet, blot uden kobber,” siger Nikolaj Nørr.

Og ja – det kan godt lyde teknisk og lidt indviklet. Derfor lyder rådet fra Ældre Sagen, at man i god tid taler med sit telefonselskab om mulighederne.

Kuriositeter fra telefonens historie

Uanset nostalgien, så står det fast, at kobbernettet – og dermed den gamle fastnettelefon – havner på museum. Allerede i dag kan man på Enigma se opsigtsvækkende eksempler på, hvordan telefonen engang var både kostbar og underlagt streng kontrol.

Eva Wistoft Andersen har to personlige favoritter: Den telefon, en mor gemte i ovnen for at stoppe bør-

nenes dyre telefonopkald og glemte, da hun tændte for ovnen. Resultat: et styk smeltet telefon.

Et andet klenodie fra samlingen på Enigma er telefonen fra ejendomshandler Johansens hjem. Johansen blev så irriteret over, at hans hustru altid talte i telefon, at han forsynede telefonrøret med et næsten tre kilo tungt blylod. Det måtte jo forkorte fruens telefonsamtaler, tænke Johansen. Men desværre melder historien ikke noget om, hvorvidt Fru Johansen endte med at tale mindre i telefon eller udviklede meget store armmuskler.

Sådanne historier minder os om, at teknologien engang var et begrænset gode – og at hvert opkald havde vægt, både praktisk og økonomisk.

Bekymringer i Grænge

I 1960’ernes Grænge vakte det en del lokal uro og snak, når man mødtes hos bageren, slagteren eller i Brugsen, at Evelyn Jensen – dengang Evelyn Drejer – skulle passe telefoncentralen.

Hun var nemlig selv født og opvokset i Grænge, og at en lokal pige nu kunne aﬂytte alle byens telefonsamtaler, faldt ikke i god jord, husker Evelyn Jensen. Sagen var, at man i omstillingen uden større besvær kunne lytte med på telefonsamtalerne.

”Nej, det var ikke så godt, at ’datteren hos Drejers’ var kommet på centralen,” husker Evelyn Jensen.

”Folk var bekymrede for, at mine forældre snart ville vide alt, hvad der foregik i Grænge. Men vi havde ikke tid til at sidde og lytte med på samtalerne,” forsikrer Evelyn Jensen i dag.

”Som telefonistinde skrev du under på en tavshedserklæring – nøjagtig som den, lægerne har. Desuden var det så dyrt at telefonere, at folk ikke brugte tiden på at sidde og sladre i telefonen.”

TELEFONISTINDERNES

SÆRLIGE REGLER

Telefonistinderne var unge, ugifte kvinder fra det bedre borgerskab. De skulle være mindst 161,5 cm høje, tale rigsdansk og tale pænt til abonnenterne. De blev overvåget fra et lytterbord, men på små landcentraler var kontrollen mindre – her kunne telefonistinden endda hjælpe med at opspore den, man ville ringe til.

Kilde: Nationalmuseet.

TELEFONEN KOMMER

T DANMAR

Telefonen blev introduceret i Danmark i 1877. I begyndelsen var det et luksusgode – i 1900 havde kun 25.000 danskere en telefon. I 1950 var tallet steget til 60.000. Efter 2.verdenskrig var der så stor efterspørgsel, at 80.000 stod på venteliste i op til syv år for at få en telefon.

Kilde: Nationalmuseet.

FRA SJÆLDENHED

T VERMANDSE E

Fra 1960’erne tog udviklingen fart, og i 1985 ejede 2,5millioner danskere en telefon. Ide første mange år skulle alle opkald forbindes manuelt via en telefonistinde, inden samtalen kunne begynde.

Kilde: Nationalmuseet.

BESØG ENIGMA MED RABAT

Som medlem af Ældre Sagen får du 20 % i rabat på dagsbillet til Enigma – Museum for post, tele og kommunikation.

Læs mere her: aeldresagen.dk/ enigma

Fastnettelefonen forsvinder – men ingen skal lades i stikken

Ældre Sagen opfordrer teleselskaberne til at sikre personlig hjælp til de kunder, der har svært ved at ﬁnde vej i en ny digital virkelighed

Af Lars Bo Axelholm

Når kobbernettet lukkes og fastnettelefonen forsvinder, følger en ny virkelighed for mange mennesker. Og selvom mange skifter problemfrit til ﬁber- eller mobilnet, er det ikke en selvfølge for alle. I Ældre Sagen oplever vi, at en del medlemmer støder på udfordringer i mødet med den nye teknologi.

”For nogle går det uproblematisk, men desværre er det ikke alle, der oplever en god og gnidningsfri overgang,” siger Louise Kambjerre Scheel, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

“Det kan handle om lange ventetider i kundeservice eller problemer med at få en tekniker ud, hvis udstyret driller.”

Det handler ikke om alder Ifølge Ældre Sagen er det ikke nødvendigvis alder, der afgør, om man har svært ved at følge med udviklingen.

”Det handler ikke om år på dåbsattesten, men om, at nogle befolkningsgrupper har sværere ved at

navigere i nye teknologier,” forklarer Louise Kambjerre Scheel.

”Det er et komplekst valg i dag, når man skal vælge telefoni og internet, og det kræver indsigt i begreber og udstyr, som mange ikke har mødt før.”

Man skal endelig kontakte sit teleselskab – og man kan også få hjælp af Ældre Sagens dygtige IT-frivillige

i lokalafdelingerne

LOUISE KAMBJERRE SCHEEL, SENIORKONSULENT,

ÆLDRE SAGEN

Ældre Sagen opfordrer derfor til, at teleselskaberne sikrer, at de altid har nærværende og tilgængelig kundeservice.

”De skal sætte mennesket i centrum og sikre, at de møder alle deres kunders behov,” siger Louise Kambjerre Scheel.

”Nogle kunder kan klare det meste med selvbetjening på nettet, mens andre har behov for personlig hjælp – enten i telefonen eller i en af deres butikker.”

I nogle tilfælde vil det også være nødvendigt, at en tekniker kommer ud i hjemmet, understreger hun.

”Det kræver god og nærværende kundeservice, hvor der er prioriteret tid og ro til at hjælpe den enkelte godt igennem.”

Der er hjælp at hente

Louise Kambjerre Scheel anbefaler, at man altid begynder med at tage kontakt til sit teleselskab, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre, når det er slut med fastnettelefonen.

”Der er ingen dumme spørgsmål, og man er ikke til besvær, fordi man synes det er svært,” siger hun.

”Man skal endelig kontakte sit teleselskab – og man kan også få hjælp af Ældre Sagens dygtige IT-frivillige i lokalafdelingerne,” slutter hun.

Glæden ved at give er større end glæden ved at få

Og den følelse vokser ofte med alderen. Når du planlægger dit testamente, har du mulighed for at glæde dine nære – længe efter, du ikke selv er her mere.

Det giver ro og tryghed at vide, hvad din arv skal gå til, og hvem der skal have gavn af den.

Eller skal en del af arven gå til en organisation, der gør en forskel for andre?

Vælg en sag, som ligger dig nær

Når du testamenterer til Ældre Sagen, kan du støtte vores arbejde generelt, eller øremærke din arv til en sag, du brænder for. Det kan være

vores indsats mod ensomhed, arbejdet for bedre ældrepleje eller de mange fællesskaber og aktiviteter, vi skaber.

Selv en lille arv kan gøre stor forskel

Hvor meget du ønsker at give, er helt op til dig. Ældre Sagen er fritaget for boafgift, så hele beløbet går direkte til vores arbejde.

Læs mere i vores guide til arv, testamente og gaver på www.aeldresagen.dk/bestil-guide eller bestil den via QR-koden.

Du er også velkommen til at bestille guiden på 33 96 86 89.

Serie: Alderdom

Når klappen går ned

Den tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen er i ﬁn form, men han kan ikke altid ﬁnde ordene

Af Thomas Davidsen Foto: Mew

Det er et par årtier siden, at 86-årige Niels Davidsen-Nielsen midt under en TV-optræden i Deadline for første gang ikke kunne ﬁnde ordene.

Han kan ikke huske, hvad emnet var. Til gengæld står det stadig lysende klart for ham, at han begyndte en sætning med ’For det første … ’, og da han så kom til ’for det andet …’, havde han glemt, hvad det andet var.

”Connie Hedegaard var vært og reddede mig elegant, så det ikke blev alt for pinligt. Faktisk er jeg ikke sikker på, at seerne lagde mærke til det. Men det gjorde et stort indtryk på mig selv, at ordene pludselig var væk,” siger han.

Dengang optrådte han ofte på direkte radio og TV. Han ﬁk masser af taletid, for ud over at være professor i engelsk på CBS var han også formand for Dansk Sprognævn med en sag.

Som en kriger forsvarede han det danske sprog mod det engelske sprogs invasion af modersmålet. Hvis han ikke gik til angreb på ’kommatitis’, der er hans eget ord for de, efter hans mening, overdrevent mange kommaer, som ortodoks dansk tegnsætning påbyder.

Niels Davidsen-Nielsen var om nogen sprogets mand, og derfor var det også frygteligt pinagtigt for ham at miste ordene på live-TV. Men der var ikke nogen mistanke om et egentligt kognitivt problem – endnu.

Serie: Alderdom

Det kan jo ske for selv den bedste, når man gerne vil præstere godt. Klappen går ned.

Ikke desto mindre var det et forvarsel om, hvad der skulle blive hans akilleshæl som gammel. Et ord med 30 bogstaver: ’ordmobiliseringsvanskeligheder’.

n form

Niels Davidsen-Nielsen er sluppet særdeles nådigt igennem de første 86 år af sit liv.

I går var han indkaldt til møde på Rigshospitalet for at høre resultaterne af prøver og scanninger, han har fået foretaget i forbindelse med en undersøgelse af helbredstilstanden, som alle i hans alder får tilbudt. Han fejler absolut ingenting, viste det sig.

I øvrigt løber han 1.500 meter et par gange om ugen på Solbjerg Parkkirkegård.

”Jeg bliver overhalet af fodgængere, men der er det der ’svæv’ på, som er deﬁnitionen på løb. Og jeg blinker til de unge kvinder hele vejen,” siger han lidt ekstra højt, så han er sikker på, at hans kone, Marianne, der laver te i køkkenet, hører det.

Den tidligere formand for Dansk Sprognævn er med andre ord i ﬁn form, men han kan altså ikke altid ﬁnde ordene. Det er ikke til at komme uden om.

”Det er lidt i familie med at stamme. Der er den samme desperate fornemmelse af, at hjernen pludselig ikke samarbejder, som stammere fortæller om.

Nogle

gange

”Jeg så jo, hvordan nogle af de mest brillante sproglige kapaciteter på deres gamle dage mistede ordene. Klaus Rifbjerg gjorde det i sit sidste interview.”

Og så leder han efter den anden meget kendte sprogmester, som også gik i stå. Det kan også være navne, som er væk. Hvem var det nu?

Irriterende, for ham her er en af Niels Davidsen-Nielsens helt store forbilleder, som han har citeret masser af gange.

”Mange gode venner er for længst stedt til hvile, så sommetider må man ta’ sig sammen for at smile’ – fra ’Dans med Rosalina’.”

Det kommer først til ham et par minutter efter, hvilket er et sikkert tegn på, at vi har talt længe. Han er ved at være træt. Benny Andersen for pokker! Han gik også i stå på direkte TV.

Håbet, søvnen og latteren

Der er for så vidt ikke noget ved ordmobiliseringsbesværet, som kan siges med sikkerhed at have forringet Niels Davidsen-Nielsens livskvalitet. Herreste gud, cirklerne er blevet mindre og hvad så?

bliver

jeg ked af, at jeg ikke kan ﬁnde ordet, og så bliver det endnu værre

N E S DAV DSEN N E SEN

Hvis jeg slapper af og er veloplagt, så kan det være helt væk. Men hvis jeg bliver træt eller føler, jeg skal præstere, så er det de simpleste ord, jeg ikke kan huske. Nogle gange bliver jeg ked af, at jeg ikke kan ﬁnde ordet, og så bliver det endnu værre,” siger Niels Davidsen-Nielsen.

Benny Andersen for pokker I en del år har han næsten ikke deltaget i større selskaber. Han orker det ikke længere. Han har været vant til at beﬁnde sig i festens centrum – synge, holde tale og sige noget morsomt. Det ligger ikke til ham at sidde i periferien og kigge på. Og offentlig optræden har været helt aﬂyst.

Han ser på tilbageskridtene og besværlighederne med lattermildhed.

Hans motto er stjålet fra ﬁlosoffen Immanuel Kant, som sagde, at himlen har skænket mennesket tre gaver som modvægt til livets mange sorger: håbet, søvnen og latteren.

”Mit håb går i høj grad på mine efterkommere. Jeg har tre børn og seks børnebørn. At have håb på andres vegne giver mig en helt særlig styrke, som jeg ikke ﬁnder på samme måde ved at håbe på mine egne vegne.

Jeg sover godt om natten og griner højt, hver gang der er noget, som er morsomt.”

Niels Davidsen-Nielsen griner fx af Gøg og Gokke. Og han griner, når han tænker på, da hans far, som var præst, var på besøg hos en døende kone.

Hendes mand ville gerne have nogle praktikaliteter på plads omkring begravelsen. Hvad skulle man have at spise?

’Det skal være suppe,’ lød det fra den døende kone på syngende sønderjysk fra det tilstødende værelse.

’Hold nu kjæft, du kommer ikke med,’ sagde manden.

”Sådan noget synes jeg ikke bare er meget morsomt. Det er mere end det. Det er en modvægt til tyngden af livet. Hvis man kan få den dimension med – humoren i tragedien – skal man være meget glad.”

Stjernestøv

Hvordan vil du helst dø? Det er et spørgsmål, som optager de ﬂeste ældre mennesker. Niels Davidsen-Nielsen har også tænkt grundigt over, hvordan han foretrækker at sige farvel.

”Hurtigt og uden fjender! Det må være den ideelle måde. Det første kan jeg blot håbe på, det andet har jeg selv indﬂydelse på,” siger han.

Der er ikke mange fjender derude, for han har ikke et konﬂiktoptrappende væsen. Men man kan ikke være professor på et universitet og sidde i bedømmelsesudvalget uden at få fjender.

”Det har været mit job at dumpe studerende og –endnu værre – sige til kolleger, at de alligevel ikke får den stilling, som de går efter – ’Du er ukvaliﬁceret til professoratet’. Av. Den gør ondt, og den er svær at have

samtaler om bagefter. Men hvis det skal fungere, så bliver man jo nødt til det.

Der er ikke længere nogen udeståender, som jeg ligger søvnløs over. Det er alt sammen udvortes. Det har passeret af sig selv. Heldigvis må jeg nok sige, for de få gange i mit liv, hvor jeg har haft indvortes konﬂikter, der har holdt mig vågen om natten, så ved jeg faktisk ikke, hvordan man tilgiver og kommer videre. Hvor sidder den knap?”

Niels Davidsen-Nielsen tror ikke på det evige liv og synes i øvrigt heller ikke, det lyder spor attraktivt. Som Woody Allen bemærkede i ﬁlmen ’Hannah og hendes søstre’: ’Er det ikke lidt langtrukkent?’

Men de ﬂeste søndage går han i kirke.

”Troen var helt væk i mine unge dage, men den er kommet snigende ind på mine gamle dage. Nogle ville nok sige, at det er en lidt overﬂadisk form for religiøsitet, jeg dyrker. Men jeg kan godt lide at komme i kirken. Mine synder bliver mig forladt, velsignelsen bliver lyst over mig, sangene er smukke, og der er mange gode prædikanter.

Det er med til at drysse lidt stjernestøv ud over min alderdom,” siger Niels Davidsen-Nielsen.

Den skrumpende hjerne

Fra 60-årsalderen begynder de ﬂeste at miste lidt hukommelse, tempo, overblik og sprog. Som gruppe betragtet begynder ældres hjerner at skrumpe. Heldigvis bliver vi gode til at bruge hjernecellerne effektivt

Af Thomas Davidsen

De ﬂeste ældre mennesker oplever besvær i længere samtaler, især når de bliver trætte, fortæller Kasper Jørgensen, klinisk neuropsykolog på Neurocentret, Rigshospitalet.

”Det opvejes i nogen grad af erfaring. Selvom vi har færre hjerneceller, så bliver vi med alderen bedre til at bruge dem effektivt. Vi bliver bedre til mønstergenkendelse og udnytter i det hele taget vores ressourcer mere rationelt.

Det gælder også for mange ældre mennesker, at de bliver bedre til at hvile i sig selv. Man bliver lidt mere tilfreds med det, man kan, og det, man har. Man får lidt mere ro og selvtillid.”

Vi er desuden fremragende til at kompensere, understreger Kasper Jørgensen.

”Jeg er selv blevet 68 år, og jeg kompenserer hele tiden. Fx bruger jeg Outlook-kalenderen til at holde styr på alle aftaler. Da jeg var ung, ville jeg have stolet mere på min hukommelse. Nu skriver jeg alting ned uden at tænke videre over det. Det fungerer ganske udmærket.

Hvis der ikke var disse modvægte til de neurologiske tilbageskridt, ville ældre mennesker være ret dårligt stillet, for hjernen skrumper ret signiﬁkant,” siger Kasper Jørgensen.

Glidende overgange og gråzoner

På Rigshospitalets Neurocenter ser de ofte, at en ældre med fx ordmobiliseringsvanskeligheder ikke selv synes, at der er de store problemer. Men de pårørende synes, det er blevet grelt.

”Når vi så undersøger det, er det som regel de pårørende, der har ret,” fortæller Kasper Jørgensen.

”Det har ofte noget at gøre med, at man selv føler, at man lykkes med at kompensere for tilbageskridtene. Ordene er ikke væk, de kommer bare lidt senere til én. Hukommelsen bliver langsom og mere træg, men den forsvinder ikke. Man lærer at leve med, at man ikke fungerer på samme niveau.”

Det begynder typisk med hukommelsesbesvær og vanskeligheder ved at mobilisere ord og navne, fortæller Kasper Jørgensen.

”Derfra er der forskellige glidende overgange og gråzoner. Før man udvikler demens i milde grader, er der en overgangsfase – vi kalder let kognitiv svækkelse.

Hvis det bliver udtalt, så bør man overveje at blive udredt. Ikke mindst fordi vi har medicin, som kan forsinke udviklingen.”

Husk motion

Selve sygdomsudviklingen er drevet af noget rent neurologisk. Der opstår sygdom i hjernecellerne. Men der er meget psykologi i, hvordan man reagerer på det og kompenserer for det, fortæller Kasper Jørgensen.

”Der kan være stor forskel på, hvordan folk håndterer tilbageskridt. Det handler om ikke at lade sig skræmme eller gå i panik, når man mærker dem. I stedet skal man stille og roligt kigge sig om efter nogle gode løsninger.

Få omgivelserne til at hjælpe sig med aftaler, få noget motion og komme ud og opleve noget.

Begynder man at gå i retning af noget demens, så er det typisk, at man mister initiativ. Det kan man modvirke ved fx at bede sin nærmeste familie hjælpe med at holde sig i gang,” siger Kasper Jørgensen.

Gunnar ønskede hjælp til sin vandladning og besluttede sig for at prøve Prostabona Plus. Læs hele Gunnars historie på wellvita.dk

CHAUFFØREN GUNNAR

Som chauffør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. I dag anbefaler Gunnar Prostabona Plustabletterne til alle mænd, der vil støtte deres prostatafunktion.

Gunnar fandt perfekt støtte til prostata og vandladning

Som chau ør er det en god ting, hvis man har styr på vandladningen. Det kan Gunnar skrive under på.

- Jeg er jo ikke en hund, griner han med hentydning til de mange, som må ty til et træ i vejkanten, når tissetrangen bliver for stor.

Mange andre mænd i Gunnars alder begynder at bemærke, at vandladningen ændrer sig. Det er normalt og typisk helt ufarligt, men kan til tider være generende.

Gunnar kendte godt til fænomenet med mænds prostatakirtel, som vokser med alderen, og da han så en annonce for Prostabona Plus, fangede det hans interesse. Hørfrø, der bidrager til en normal prostatafunktion samt fennikelfrø, der medvirker til en normal vandladning. Det passede på hans situation.

Giv det en chance

Gunnar umiddelbare tanke var:

Nøje udvalgte ingredienser for bedring af pro stata

• Ekstrakt af hørfrø bidrager til en normal blæreog prostatafunktion hos modne mænd.

Jeg har intet at tabe ved at prøve det. Han bestilte en pakke, og det har han ikke fortrudt et sekund.

- De naturlige ingredienser virkede perfekt for mig. Jeg kan klart anbefale Prostabona Plus til andre mænd, der er kommet op i alderen, fortæller Gunnar, som spiser det hver morgen.

- Jeg kan kun sige til andre mænd i min alder - giv det en chance, afslutter Gunnar med et smil.

• Fennikel medvirker til en normal vandladning og udskillelse af urin.

• Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet.

• Selen og Vitamin E beskytter cellerne mod oxidativt stress.

Prostata forandres med alderen

#1 Du sover igennem om natten uden ere toiletbesøg

#2 For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt

#3 Du har et normalt tryk på urinstrålen

#4 Det drypper ikke, når du er færdig

Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer, og/ eller at dine problemer forværres, anbefaler vi, at du søger læge.

Blæren

Prostata

PROSTATA

Prostataen, som befinder sig i den nederste del af bækkenet, mærker man som regel først noget til senere i livet.

Prøv for kun 99 kr

Bestil på tlf 82 30 30 40

Hverdage 08:00-16:00 Weekend: 09:00-15:00

Kundeservice er altid klar medgratisrådogvejledning. eller wellvita.dk

Ingen bindingstid

Tilfredshedsgaranti

Kan betales efter at varen er modtaget

Pedaltræner

Gigthandsker FØRPRIS

Tecnica 3T terapisko Stort udvalg af terapi- og hjemmesko

Tilbage til rødderne

Efter 36 år i USA sagde Kirsten Roed fra Aarhus farvel til sine trillingedøtre og ﬁre børnebørn for at ﬂytte hjem til Danmark

Af Kurt Leth Foto: Lise Balsby

Selvom der ikke findes præcise tal på, hvor mange over 60 år, der flytter for at komme tættere på børn og børnebørn, så tyder meget på, at det er blevet en populær trend, at ældre forældre skifter bopæl og flytter derhen, hvor deres børn og børnebørn bor.

Kirsten Roed, 85 år, går imod strømmen. Hun har nemlig valgt at gå en anden vej og er ﬂyttet langt væk fra familien.

Efter at have boet 36 år i USA besluttede hun for ti år siden at vende ansigtet mod barndommens land – hjem til Aarhus.

Hun sagde farvel til sine tre døtre og ﬁre børnebørn i USA. Og nej, det var ikke blot en

ferietur, der skulle vare et par måneder. Hun tog hjem til Danmark for at bo og leve her.

”Jeg valgte at ﬂytte tilbage til Aarhus. Unægtelig en stor beslutning, men jeg gjorde, hvad jeg følte var rigtigt for mig.”

Hvordan kunne du forlade dine tre piger i USA og vælge et liv langt væk fra ﬁre børnebørn?

”Ja, det spørger alle mig om,” siger Kirsten. ”Og mange forstår det ikke. Men her ti år senere kan jeg kun sige, at det var et godt valg.”

Det rette valg

”Selvfølgelig savner jeg mine piger, der er trillinger, og deres familier – ﬁre børnebørn og nu også et lille oldebarn. Så det var da sin sag.”

Efter 36 skønne år i Princeton i New Jersey, begyndte Kirsten at føle, at hendes amerikanske eventyr var ved at være slut.

Først mistede hun sin mand, Jørgen Roed, for 17 år siden, og ti år senere døde hendes ældste datter Jeanette. Hun blev ramt af en hjernetumor.

”Hvis Jeanette ikke var død, ville jeg nok være blevet i USA. Men jeg var ramt af en stor sorg, og en ny situation var opstået i mit liv. Hendes død var afgørende for, at jeg ville hjem til Danmark.”

”Mine døtre, der i dag har rundet 60 år, synes, at det var OK, at jeg forlod dem og drog hjem til Danmark. Som de sagde: ’Det er dit liv og du skal gøre det, du føler er rigtigt for dig. Vi skal ikke bestemme, hvad du gør med din tilværelse i din sidste tid her på jorden.’”

”Folk skal også forstå, at godt nok boede vi alle fire i USA, men vi havde lang vej til hinanden. Flere timers flyvning var der imellem os, for vi levede i hver vores stat. Én i Richmond i staten Virginia, én i Middeltown i staten Ohio og to af os i Princeton i New Jersey. Den lange transport imellem os satte mine tanker i gang: Hvorfor ikke flytte hjem til Danmark?”

Hyppige samtaler

”Selvom jeg er vendt hjem til Aarhus, har vi stadig lige så god forbindelse til hinanden, som da vi alle boede i USA. Jeg taler med pigerne to-tre gange om ugen. Og det er ikke på FaceTime. Nej det er via min gammeldags fastnettelefon. Jeg er ikke så moderne. Og selvom jeg nu bor på den anden side af Atlanten, kan jeg nemt følge med i, hvad pigerne foretager sig. Og de følger interesseret min hverdag.”

Og så er pigerne og deres familier ikke længere væk, end at Kirsten kan tage ﬂyveren og drage over og besøge dem. Sidst Kirsten var i USA var for fem år siden.

”De lange ﬂyrejser er ikke er min livret. Når der er gået så lang tid, siden jeg sidst har været afsted, skyldes det, at jeg har været igennem et par operationer i knæ

og øjne. Men nu er jeg atter frisk og tager nok snart til USA igen. Jeg ville gerne have undværet den lange pause, men omvendt savner jeg det ikke så meget, som jeg havde forestillet mig. For jeg har jo en god hverdag her i Aarhus.”

”Jeg er så heldig, at trillingerne med deres børn og ene oldebarn kommer og besøger mig. Som regel én til to gange om året. Sidst de var her var i sommer. De var her med et barnebarn og oldebarnet. Med så mange mennesker var der gang i den.”

Et glamourøst liv i USA

Efter sin mands og ældste datters død ﬁk Kirsten hjemve.

”Jeg savnede Danmark. Vennerne i Aarhus, hestene og livet på Jysk Væddeløbsbane. Ja, den danske hygge, som man bare ikke får på samme måde i USA. Her i Aarhus føler jeg mig hjemme. Det er her, jeg har haft min opvækst. Her er altid noget, jeg kan give mig til. Jeg sidder ikke i sofaen og venter på, at nogen ringer. Nej, jeg ved, hvad jeg skal foretage mig. Og så har vi i Aarhus en

yderst smuk natur med skov og strand, som jeg elsker at færdes i, når jeg ikke er på væddeløbsbanen eller besøger mine venner.”

I USA levede Kirsten et glamourøst liv. Hendes mand, Jørgen, var chef for en række hoteller, og de boede i et hus på 1.250 kvadratmeter med en tilhørende park. De deltog i samfundets ﬁneste fester, og to gange var hun og hendes mand med til arrangementer i Det Hvide Hus. Hun har således både siddet til bords med Ronald Reagan og spist morgenmad og frokost med Bill Clinton.

”Selvfølgelig har mit liv i USA været forbundet med store oplevelser. Mange af dem ﬁk jeg i kraft af min mands position i det amerikanske samfund. Men nogle gange længtes jeg bare efter et mere enkelt liv. Det har jeg genfundet her i Aarhus. Efter min smag er USA præget af alt for meget plastik og overﬂade.”

”Det var en stor sorg at miste min mand. Men efterhånden fandt jeg mig selv. Jeg havde ﬂere gode venner og veninder. Men det var nu ikke helt som herhjemme i Aarhus. Og så skal jeg hilse at sige, at det ikke altid

Jeg savnede Danmark. Vennerne i Aarhus, hestene og livet på Jysk Væddeløbsbane. Ja, den danske hygge, som man bare ikke får på samme måde i USA

KIRSTEN ROED

Kirsten og hendes nu afdøde mand levede et glamourøst liv i USA. Privat foto fra Det Hvide Hus.

var nemt at være alenekvinde i USA. Tit og ofte blev jeg inviteret ud til sammenkomster – ofte med den bagtanke, at veninderne ville have mig afsat til en eller anden herre.

Et simpelt liv

”Efter min mands død har jeg haft den indstilling, at jeg ikke skal giftes igen. Ej heller bo med nogen mand. Husk på, at jeg har været godt gift i knap 50 år, og det forunderlige liv, som jeg lever i dag, kan jeg takke ham for. Vi var hinandens bedste venner.

Jeg lever i høj grad på de gode minder. Dem er der ingen, der kan tage fra mig.”

”Omvendt levede jeg også lidt i en kuffert. Pigerne og jeg boede som nævnt langt fra hinanden. Og jeg var ofte med min mand på rejser, når vi skulle ud at se på de hoteller, han havde ansvaret for. Det var i perioder et liv ud og ind af ﬂyvemaskiner. Så den del af fortiden savner jeg ikke. I min sidste tid her på jorden er jeg gået efter en mere simpel tilværelse. Det nemme liv er lettere at administrere, når man bliver ældre.”

Det at vende hjem til Danmark – blev det som forventet? Er der ikke noget, du fortryder?

”Nej egentlig ikke. Vejret her i Danmark har jeg det bedre med end klimaet i Princeton. Her er sommeren både varm og meget fugtig. De ﬁre årstider på vores breddegrader har jeg det skønt med.”

Og du holder fast ved, at du ikke ﬂytter sammen med en ny mand?

”Ja, helt sikkert. Jeg har fået en god ven. Vi besøger hinanden et par gange om ugen, og vi spiser hos ham hver anden fredag. Men ikke noget med at bo sammen. Han viser mig rundt i Danmark – til steder, jeg aldrig har været, fordi jeg var væk i så mange år. Og så er han så sød, at han ringer til mig hver aften inden sengetid for at ønske mig god nat.”

Ville du også være vendt tilbage til Danmark, hvis dine døtre havde været imod det?

”Ja. Mine piger har jo deres familier. De vil ikke bestemme over mig, og det skal de heller ikke. Når man kommer op i alderen, skal man være herre eller kvinde i sit eget liv. Man skal stå fast. Pigerne har aldrig kørt rundt med mig. Vi har altid haft det bedste forhold med stor kærlighed. Men de bestemmer ikke, hvor mor skal bo,” slår Kirsten Roed fast.

N RE RE AT ONER ER V GT GE FOR VORES VS VA TET

I Ældre Sagens Fremtidsstudie svarer 83%, at de vægter familien højst. Venner og bekendte kommer på en andenplads med 46%.

Venner er vigtige

Venner og bekendte er vigtige i vores liv. Og heldigvis har langt størstedelen, 93%, både venner og bekendte. 64% har fået nye venner eller bekendte inden for de seneste fem år.

Muligheden for at skabe nye venskaber falder med alderen. 74 % af de 50-59-årige svarer, at de har fået nye venner og/ eller bekendte inden for de seneste fem år, mens 49% af de 80-89-årige svarer det samme.

Hyppigst kontakt med den nære familie

64 % har kontakt med børn/svigerbørn flere gange om ugen, mens 47% er i ugentlig kontakt med forældre/svigerforældre. r det kommer til vennerne, er fire ud af ti i ugentlig kontakt.

Vi foretrækker det personlige møde og kontakten over telefonen. Der ses dog en stigning i brugen af SMS’er og mails sammenlignet med tidligere år. I 2015 var det 63% af os, der brugte SMS eller e-mail, mens det i 2021 var 73%.

Kilde: Ældre Sagens Fremtidsstudie, 2021.

Hvadhardin KOLoghjertesundhed tilfælles?

Dukan måske hjælpe medatfinde en behandlingfor begge dele hvis

✔ Du er mellem 40-80 år

✔ Du har KOL, men ikke astma

✔ Du er ryger eller har været ryger i mindst 10 år

✔

THARROS er et klinisk forsøg, der undersøger, om behandlinger for KOL kan hjælpe med at forhindre hjertesvigt og hjerteanfald.

✔ Du ikke har haft brug for inhalationssteroider til din KOL de sidste 12 måneder

Vi forstår den indvirkning, som KOL har på din dagligdag, så vi har gjort det nemt at deltage. Du kan gennemføre de fleste af dine besøg via videoopkald og få forsøgsbehandling leveret til døren

Du har hjerte-kar-sygdom eller alternativt flere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom (diabetes, nedsat nyrefunktion, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol)

HVISDUVILVIDEMEREOM

THARROS er et klinisk forsøg, der undersøger, om behandlinger for KOL kan hjælpe med at forhindre hjertesvigt og hjerteanfald.

Hvidovre Hospital

Dorte Nysom

Telefon: 38 62 21 77

Næstved Hospital

DETTE LÆGEMIDDELFORSØG, KONTAKTEN AF FØLGENDE HOSPITALER

Find ud af, om THARROS-forsøget er det rigtige for dig:

Vejle Hospital

Junai Khitir

Telefon: 79 40 90 55

Email: dorte.rudbaek.nysom@regionh.dk

Kristine Richter Bendix

Telefon: 24 34 97 54

Email: krol@regionsjaelland.dk

Bispebjerg Hospital

Mette Boye

Telefon: 30 91 47 59

Email: mette.boye@regionh.dk

Email: junai.khitir@rsyd.dk

Esbjerg Hospital

Tilde Kinket Ellingsgaard

Telefon: 79 18 42 40

Email: Thilde.Ellingsgaard@rsyd.dk

Aalborg Universitetshospital

Heidi Ørum Christiansen

Telefon: 97 65 62 41

Email: hoc@rn.dk

Tag et foto til senere brug.

Find ud af, om THARROS-forsøget er det rigtige for dig:

Serie: Danmark i 2050

I denne artikelserie kigger førende forskere dybt i krystalkuglen, skruer op for det visionære blik og giver deres bedste bud på det Danmark, vi kan se frem til i 2050 på områderne sundhed, sikkerhed, arbejdsliv, fællesskaber og klima. I den sidste artikel i serien zoomer vi ind på klima.

Klima

Jakob Vedelsby Illustration: Tomas Bjørnsson

I2025 racer mennesker verden over stadig rundt i fossilbiler og ﬂyvemaskiner, indkøber store mængder nyt tøj, bygger spritnye huse i stedet for at renovere og … fortsæt selv. Med det resultat, at temperaturen i atmosfæren stiger.

I Danmark er der 1,5 grader varmere i dag, end da målingerne begyndte i 1800-tallet, og i samme periode er den årlige regnmængde vokset med 100 mm. De seneste 20 år er der desuden målt adskillige varmerekorder. Varmere somre øger behovet for aircondition og køling og skruer op for energiforbruget. Derudover kan højere temperaturer og luftfugtighed føre til ﬂere sundhedsproblemer i form af hedeslag, allergier og luftvejssygdomme.

Det ukendte x

I 2050 kan vi derfor gange de udfordringer, den globale opvarmning afstedkommer i dag, med x. Til den tid vil der i Danmark også være blevet markant kortere mellem ekstreme vejrhændelser som langvarige tørkeperioder, skybrud og oversvømmelser fra havet, forklarer Martin

Olesen, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI. Men kan han komme x’et lidt nærmere? Og hvor troværdige er klimamodellerne egentlig?

”Hvis vi ser på de forudsigelser, forskerne kom med omkring årtusindskiftet, så rammer de faktisk bullseye, hvilket er imponerende, fordi der er så ufatteligt mange processer på spil i klimasystemet. Modellerne bliver løbende endnu mere præcise, i takt med at vi får større regnekraft og stadig bedre forståelse af de fysiske processer i klimasystemet,” siger han – dog uden at ville lægge sig fast på en konkret værdi af ’x’.

”Men værre bliver det helt sikkert, og ekstremerne bliver mere ekstreme. Til gengæld vil det, man kan kalde hverdagsvejret ikke have ændret sig mærkbart i 2050. For til daglig lægger man ikke mærke til, at det er blevet lidt varmere.”

Stigende havniveau og stormfloder

Den gode nyhed er, fastslår Martin Olesen, at klimamodellerne forudser, at vi i de kommende mange årtier ikke vil opleve ﬂere storme,

end vi er vant til. Hovedproblemet i Danmark bliver de vandmasser, der skyller op på land under en storm, og at stormﬂoderne får stadig voldsommere konsekvenser på grund af havniveaustigninger.

Hvis verdenssamfundet reducerer CO2 efter anbefalingerne fra FN’s klimapanel, vil det for Danmark betyde, at stormﬂoder af et omfang, vi normalt ser én gang hvert tyvende år, i 2050 vil optræde gennemsnitligt én gang hvert femte år. Hvis de globale CO2-udledninger vokser derudover, bliver konsekvenserne mere uforudsigelige. Men vil havvandsstigningerne ligefrem betyde, at Danmarkskortet ser anderledes ud i 2050?

kring Danmark være steget mellem 20 og 30 cm i 2050 i forhold til i dag.

Udledninger flader ud

Men hvordan går det egentlig med de globale drivhusudledninger i 2025? Det følger måleteknologi placeret på Hawaii nøje med i. Kurven

lertid det, forskerne kalder ’klimarelaterede tipping points’. Det er det tidspunkt, hvor ændringer i en del af klimasystemet bliver selvforstærkende, hvilket kan føre til pludselige hændelser med fatale konsekvenser.

Hvis vi ser på de forudsigelser, forskerne kom med omkring årtusindskiftet, så rammer de faktisk bullseye

MARTIN OLESEN, KLIMAFORSKER

”Det afhænger af, hvordan vi prioriterer sikringen af kysterne. Der vil formentlig være områder, hvor man fravælger kystsikring, fordi det er for dyrt, i forhold til hvad samfundet får ud af det. Vi kan også forvente øget erosion af kystområder. Så kortet kan godt have forandret sig lidt,” siger han og forklarer, at der er to hovedårsager til, at havniveauet stiger: Den ene er, at verdens ismasser på land smelter, og den anden er, at vand udvider sig, når det bliver varmere. Afhængigt af hvilket klimascenarie man baserer sin forudsigelser på, vil det gennemsnitlige havniveau om-

går umiskendeligt stejlt opad og har gjort det årti efter årti. Det ser ud til, at menneskeheden ufortrødent forsætter med at udlede stadig mere.

”Det samlede billede viser, at udledningerne stiger, men virkeligheden er også, at de stiger langsommere end før. Det kan man dog endnu ikke registrere i målingerne. Det er en god nyhed, og hvis verdenssamfundet følger anbefalingerne fra FN’s klimapanel, vil udledningerne ﬂade ud omkring 2050 for derefter at falde relativt hurtigt,” siger Martin Olesen.

Uforudsigelige tipping points Som en truende skygge bag de håbefulde forudsigelser huserer imid-

Det kan fx være, at havniveauet stiger væsentligt hurtigere og mere end forventet, fordi dele af den grønlandske eller antarktiske iskappe kollapser. Eller at den såkaldte atlanterhavspumpe ophører med at bringe varmt vand nordpå og afkølet vand mod syd. Risikoen for, at der indtræffer et alvorligt tipping point vokser med den globale temperaturstigning, men præcis hvornår det indtræffer, er stadig usikkert.

”Med vores nuværende viden er jeg ikke så bekymret for, at tipping points vil påvirke Danmark negativt frem mod 2050. Anderledes ser det ud, hvis den globale temperaturstigning på længere sigt overstiger Parisaftalens 1,5-2 grader og nærmer sig ﬁre grader. Så beﬁnder vi os på fremmed grund, hvor der kan udspille sig endnu ukendte klimatiske dynamikker i atmosfæren. Også af dén årsag er det vigtigt, at vi løbende holder skarpt øje med udviklingen og fortsat bliver klogere på processerne både i atmosfæren, på iskapperne og i havet,” slutter Martin Olesen.

VÆRDIKUPON PÅ 2.000 KR.

TIL KØB AF FLERSTYRKEBRILLE

Kom ind til Pro l Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange ere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye erstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synsprøve og medbringe værdikuponen nederst.

I forbindelse med synsprøven får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.

Vi glæder os til at se dig i en af vores butikker.

Dansk design, ansvarligt produceret i Portugal

Fuld tilfredshed eller pengene tilbage

Mere end 35.000 glade kunder!

Samt 365 dages nul-huller garanti

Underbukserne der blokerer den sidste dråbe!

Vores underbukser er skabt med fokus på komfort, kvalitet og ansvarlig produktion i Portugal.

De ligner helt almindelige, lækre underbukser – men indeholder en usynlig, åndbar membran, der beskytter dig mod uønskede overraskelser i løbet af dagen.

Du mærker den ikke – men du ved, den er der. Det giver ro i sindet og selvtillid i enhver situation.

Skriv koden: “AS1225” når du skal betale på hjemmesiden, så fratrækkes rabatten. Kan ikke kombineres med andre tilbud.

“Jeg købte de første underbukser for 2½ år siden, så jeg har lang tids erfaring! De holder til masser af brug, masser af vask, Pasform og funktion - det er bare helt i orden. Så jeg skifter ikke mærke, men køber bare flere B+A, efterhånden som de første er blevet slidt godt ned.”

Har du spørgsmål, så skriv endelig til support@basicandally.com

“Bedste boxershorts på markedet. Efter at have købt 3 par boxershorts som prøve, har jeg udskiftet hele min bestand af boxershorts til Basic+Ally. Det er bare det bedste jeg har gjort.”

Året, der gik, i bøgernes verden

Af Barbara Rugholm, Det Digitale Folkebibliotek

Inden året er omme

af Lea Korsgaard

Lea Korsgaard beslutter at se alle danske dagsommerfugle på et år, hvilket fører hende ud på en rejse gennem den danske natur. Læseren inviteres til at se verden med fornyet undren og mærker en dybere forbindelse til naturen. En smuk og ﬁlosoﬁsk bog fuld af både håb og vemod over klimakrisen og den truede natur.

Zetland Bøger, 314 sider

Tranerne ﬂyver mod syd

af Lisa Ridzén

I 2024 blev Lisa Ridzéns roman kåret til Årets bog i Sverige, og i år er den udkommet herhjemme. Romanen skildrer med varme og indsigt den næsten 90-årige Bos sidste tid og hans reﬂeksioner over livet. En af årets mest bevægende fortællinger om at huske det vigtigste, før livet er slut.

Politikens Forlag, 368 sider

Rovdyrenes

tid

af Giuliano da Empoli

Hvordan har automatisering, overvågning og AI ændret de politiske spilleregler, mens techoligarker og moderne autokrater sidder på magten? Forfatteren bag bestselleren ’Troldmanden fra Kreml’ har skrevet et essay til tiden og en af årets mest urovækkende udgivelser.

Politikens Forlag, 176 sider

Luftrummet over Ukraine af Geir Gulliksen

Den anerkendte norske samtidsforfatter Geir Gulliksen har skrevet en kortroman om en landsmand, der efter Ruslands invasion af Ukraine beslutter sig for at hente ﬂygtninge i Polen. En stærk og tankevækkende historie om, hvad det vil sige at være menneske i en tid præget af krig.

Gutkind, 88 sider

Bøger

Fordele ved vibrationstræning

Stimulerer blodomløbet

Styrker muskler og led

Understøtter knoglesundhed

Kan bruges stående, siddende eller med støtte

Velegnet til daglig brug i hjemmet

Inkl. Træningsprogram 10 minutter om dagen Lydsvag

Få le ere ben og mere energi i hverdagen

Når kroppen føles tungere, musklerne svækkes, og benene hurtigt bliver trætte, kan det gå ud over både energien og glæden i hverdagen.

Med en vibrationstræner fra WeightNordic kan du stimulere musklerne, styrke knoglerne og forbedre blodomløbet – på blot 10 minutter om dagen.

De små vibrationer får musklerne til at spænde og slappe af mange gange i sekundet, hvilket hjælper blodet med at cirkulere bedre i hele kroppen. Mange oplever, at benene føles

+4 stjerner på TrustPilot

Gratis levering i DK

30 dages returret

Dansk virksomhed

lettere, varmere og mere bevægelige allerede efter nogle ugers brug.

Vibrationstræningen kan også være en hjælp for personer, der oplever natlige kramper i benene – da den øgede blodcirkulation og muskelaktivering kan medvirke til at forebygge og lindre ubehaget.

Over 5.000 danskere har fået glæde af WeightNordics vibrationstræner – og mange beskriver, at de igen føler sig mere stabile, lettere og med ny energi i kroppen.

Ifølge erfaringer fra fysioterapeuter i danske sundhedshuse kan vibrationstræning være et godt supplement til ældre, der ønsker at styrke muskler og kredsløb på en tryg måde.

Bestil i dag med rabatkoden: SENIOR250

Så får du 250 DKK i rabat + 5 gratis elastikbånd!

Køb og læs brugernes erfaringer på: www.WeightNordic.dk

(Kilde: Erfaringer fra fysioterapeuter og brugere af WeightNordic, 2025)

Cannabis på recept

Hvad er cannabismedicin – og virker det?

Af Sussi Boberg Bæch

Cannabis er ikke længere kun kendt som et rusmiddel. Det bliver i stigende grad brugt som lindrende medicin, når almindelig behandling ikke hjælper nok. Ifølge foreningen Danske Patienter bruges det fx til at lindre kroniske smerter, kvalme under kemoterapi og spasticitet ved sklerose.

En spørgeskemaundersøgelse fra syv patientforeninger peger på, at nogle patienter oplever lindring –især af smerter og søvnproblemer.

Men hvor godt virker cannabis egentlig som medicin?

Det spørgsmål har Ældre Sagen stillet til Nanna Brix Finnerup, professor ved Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitet. Hun har været involveret i at lave to danske lodtrækningsforsøg med cannabismedicin på patienter med smerter. Resultaterne var tydelige: Præparaterne virkede ikke bedre end placebo.

”Cannabis er også testet i andre forsøg mod placebo. De viser, at cannabis ikke har en klinisk relevant effekt på smerter. Det gælder i hvert fald de to mest anvendte aktive stoffer fra cannabis: THC og CBD,” forklarer hun.

Hun påpeger dog, at nogle patienter muligvis oplever lindring på grund af andre stoffer i cannabisplanten, som forskningen endnu ikke har undersøgt. Fx ﬁndes der meget få studier, hvor tørrede plan-

tedele eller udtræk fra hele planten er undersøgt.

”Et helt nyt studie af udtræk fra hele planten viser fx en lille effekt på rygsmerter. Her ﬁk næsten hver tiende patient halveret sine smerter. Men resultaterne skal efterprøves i ﬂere forsøg, og den lille gevinst skal vejes op mod de bivirkninger og risici, der følger med behandlingen,” forklarer Nanna Brix Finnerup.

Risiko for afhængighed

Der er andre områder, hvor cannabismedicin har dokumenteret effekt.

Ifølge Epilepsiforeningen kan cannabis hjælpe nogle børn med svær epilepsi. Og Kræftens Bekæmpelse peger på, at cannabis er en mulighed til kræftpatienter i kemoterapi, som ikke får hjælp af almindelig kvalmestillende medicin.

Generelt set er cannabismedicin særlig relevant for patienter med svære symptomer, hvor anden medicinsk behandling ikke virker, understreger foreningen Danske Patienter.

Her mener Nanna Brix Finnerup, at behandling med cannabis skal følge almindelig medicinregulering og kun udskrives, når der er dokumentation for effekt og sikkerhed.

”Man kan godt blive afhængig af cannabis som medicin. Og med de erfaringer, vi har fra opioider, vil vi nødig stå om ti år med en stor gruppe patienter, der er afhængige af cannabis,” siger hun.

CANNABIS SOM MEDICIN

Cannabis som medicin bruges til at lindre sygdom. Fx i form af tørrede blomster fra planten, olier, kapsler, tabletter eller spray til munden. Produkterne indeholder enten dele af planten, aktive stoffer udvundet fra den eller kunstigt fremstillede stoffer.

Cannabis som medicin kan overvejes til behandling af:

•smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose

•smertefulde spasmer på grund af rygmarvskade

•kvalme og opkastning efter kemoterapi

•neuropatiske smerter på grund af sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

VIDSTE DU, AT ...

Fra 1. januar 2026 bliver det en fast ordning, at du kan få cannabis som medicin, hvis din læge udskriver dig en recept på det.

Hvert år får ca. 1.800 patienter udskrevet cannabismedicin.

Kilde: Sundhedsministeriet.

“Jeg kan godt garantere, at med Protefix glemmer langt de fleste fundstændig, at de bruger protese, og det giver mig livskvalitet at anbefale Protefix til mine klienter.” – Iris Bryndis, Klinisk tandtekniker

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... –men hvad med i morgen?

Premium 7

Fastholdelses Creme

1 Effektiv på våde tandproteser: Kan bruges direkte på våde proteser.

2 Ekstra stærk: Langvarende klæbekraft.

3 Plejefaktor: Vitamin E beskytter cellerne.

4 Krummesikker: Effektiv forsegling forhindrer krummer i at komme ind under protesen.

5 Brugervenlig: Elastisk polstring mellem gumme og protese.

6 Urtekraft: Med myrra, salvie og kamille.

7 Mild friskhed: Behagelig mild og frisk mintsmag.

Fås på apotek Vejl. udsalgspris fra kr. 79,50.

Læs

“Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Kærlighed vises bedst med rawlplugs

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Endnu engang skal vores lejlig hed optimeres Det er en evig bestr belse at g re plads til livet Knap har man f et sat puslebordet op f r b rnene vil have fred til at drikke l i smug

Mor m jeg f en l s p min d r

Ja skat Jeg s tter den p ydersi den svarer jeg

Men behovet for privatliv er reelt nok s der skal alts bygges en v g mellem de to v relser Ikke mere gennemgang teenagere skal have lov at leve livet hver for sig

Jeg siger at jeg godt kan bygge en v g uden om de eksisterende d rkarme mellem v relserne Min mand er skep tisk Han siger jeg knap kan bruge en skruemaskine og jeg bliver faktisk ikke forn rmet Jeg bliver motiveret Jeg er nemlig et meget barnligt menneske og hvis folk siger til mig at der er noget jeg ikke kan s g r jeg det

Han har s dan set ret i at jeg er d rlig til det med skruer Til geng ld er jeg meget optimistisk med en skruemaskine Min mand forts tter med at tale Det er noget med at n r jeg siger at jeg kan bygge en v g s siger jeg i virkelighe den at han kan bygge en v g Det er meget irriterende sagt Is r fordi det er rigtigt Jeg havde forestillet mig at jeg udt nkte projektet og s fuldf rte han det Er det ikke den kontrakt man indg r n r man bliver gift Han har ret i at jeg b r sp rge ham om hj lp og at jeg ikke er s god med skruemaskinen men jeg husker pludselig at jeg l rte at forbo

re for mange r siden og det giver mig virkelig troen p projektet

S snart min mand g r ud ad d ren mandag morgen g r jeg ned i Stark og k ber et mm bor Jeg f r overrasken de hurtigt sat en ramme af tr rundt om karmen rammen kan holde de plader der skal udg re den nye v g P vej til Silvan l ner jeg en s kkevogn s jeg kan transportere materialerne hjem i metro en For den v g skal v re f rdig f r min mand kommer hjem fra arbejde

Som s dvanlig er jeg heldig I Silvan m der jeg en s d cykelsmed med en va revogn og han tilbyder at k re mig hjem Og lige da jeg lander med mine tunge sp nplader og isoleringen foran opgan gen kommer min s n og hans venner g ende De har p det seneste f et meget store vingefang og stiger til vejrs med hver en plade

Jeg borer jeg skruer jeg bygger og f r hj lp af min s n til at holde de tunge plader Da klokken er er v ggen f rdig Den er perfekt Det bedst lydiso lerede sted i hele lejligheden Jeg er stolt

Min mand kommer hjem og bliver mo derat begejstret Jeg kender ham Han skal bruge lidt tid f r han kan se min genialitet Jeg ved at n r vi engang holder s lvbryl lup vil han st der med sit glas og fort lle om den dag jeg byggede en v g helt selv Men til den tid er b rnene sikkert flyttet hjemmefra og jeg er ved at rive v ggen ned igen S vil jeg takke fortids Liv for at hun bevarede de gamle karme og s vil jeg etablere den chesterfieldstue med h je paneler som vi altid har dr mt om

OM Liv

Ud over at være meget talende om aftenen og minimalt talende om morgenen er Liv Mygind god til at lave fastelavnskostume og dårlig til at huske historiske årstal. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Det inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2025.

Krydsord

Svar på spørgsmålene under billederne

ﬁnder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse.

Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 7. januar 2026 til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

1940-41 STRID

DINGE

TRANSAKTIONEN

SØM HIMMEL-

Margrethe Heidemann Andersen mener, at udfaldet af _____ ___________ ﬁk stor betydning for vores sprog.

Billedvæver Inge Bjørn har samarbejdet med en berømt dansk kunstner om et billedtæppe. Hvem?

VÆGT PAKHÆVET

VENE BRERÅDE OMSALVE TENE HATODER PERITUT INSTIPLANTE

UDLÆNFISK OP-

SKRIVEMÅDE ENS LYSTEN NITION GL. AMMUBIORD

ORGANISATION LITER MARK ADVARER TO ENS MEN FÆNOJULEFRISK LING SAMFOR-

SUFFIKS DØDE

DAMPSKIB FLÅ LING STILTOSSET SKRAB

NANO-

LETLÆSELIGELGENE TABUISEREKUDULÅ GOKØIBORTFALDE IRREAESNGORING INDERENASSENSSI SANDRAGETEETNA STILEDEARRESTEGN ROEETAVUGRØRD TUNURTSEKTÅRNUR MELDESPTORDNEDE UERSTATTELIGE NDALIOOV TALALANNAL ERITREERNEE GRAVEMASKINER

Illustration Storyful

Foto Anne Lise Hansen

en ind di na urlige smil

angler du en eller lere ænder

os entalklinikken ved vi vor vigtigt det er at ave et nat rligt smil og at k nne n de sin mad den bek mringer.

anset om d mangler n eller flere tænder kan vi ælpe med at finde den l sning der passer bedst til dig.

i tilb der gratis forpligtende for nders gelse til krone bro implantat og protese inkl. panorama-r ntgen. værdi . kr.

ammen gennemg r vi ine be ov og nsker e andlingsm lig eder idsforl b og pris den overraskelser

ælger d at g videre med be andlingen giver vi raba p din be andling. sk at medbringe værdik ponen.

Bes il id p din nærmes e lini

*Røntgen tages ved indikation. Rabatten gælder alle priser, der ikke er fastsat af sygesikringen. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatter og t ilbud.

Gratis forundersøgelse inkl. panorama røntgen værdi kr. 1 ,

15 % rabat p behandlingen

Forundersøgelse til krone, bro, implantat eller protese.

10 tandlægeklinikker i Storkøbenhavn og Odense

Scan QR-koden for at læse mere eller bliver ringet op.

Tandlæger i Købehavn K, København N, Amager, Husum, Herlev, Ballerup, Hedehusene, Jægerspris, Hillerød og Odense

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de ﬂeste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Vi har åbent i julen

Elmedistrål-metoden har dokumenteret eﬀekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springﬁnger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

Risskov Bilferie

Ring til Ældretelefonen, når livet slår knuder

Føler du dig også ensom og savner nogen at tale med, så ring anonymt alle mandage-fredage ml. kl. 9-15 – også mellem jul og nytår. Du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen, og vores frivillige glæder sig til at høre fra dig.

Ring 32 210 210

Smertelægen

| Jylland Gammel dansk købstad Hotel Ringkøbing 2 overnatninger 2

De brostensbelagte gader i den gamle købsstad Ringkøbing byder jer velkommen til en hyggelig miniferie i charmerende omgivelser. Hotel Ringkøbing ligger i centrum af byen

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke

• 20 års erfaring i medicinsk behandling af kroniske smerter

• Konsultationer uden ventetid

30 min. fra Budapest

Bükkös Hotel & Spa 3 overnatninger

• Vi er altid online og tæt ved dig

• Orienterende første samtale uden omkostninger

• Besøg os på www.smerteklinik.nu

Stephan Alpiger

Speciallæge i AnæstesiPh.D. Dr.med Nordic Diploma in Adv Pain Management

Guldprisen har aldrig været højere, så dine værdigenstande kan være en mindre formue værd. Kom gerne ind i en af vores butikker med dit guldfund, arvesmykker, eller gamle guldmønter, der samler støv... Og få penge med hjem med det samme. Vi køber Guld og Sølv til højeste dagspriser.

en n

rederiks orggade 7 st.t

1 0 en avn Onsdag til redag kl. 10 til 17

FORÅRSREJSER

Med bus og dansk rejseleder

Odense

Asylgade 11 st.tv

5000 Odense C Mandag til Torsdag kl. 10 til 17

Blomsterrejser i Holland FLODKRYDS

Oplev fra søsiden det smukke, blomstrende forår fra Amsterdam over Antwerpen med besøg i den imponerende blomsterpark

Keukenhof. Busrejse, togt med pension, dansk rejseleder og udﬂugter er inkluderet. Rejs 21/3, 28/3, 4/4, 11/4, 18/4, 25/4, 2/5, 9/5. 6 dage. Fra kr. 5.995,-

BEEKBERGEN

Forårsrejse til det blomstrende Holland. Besøg i Amsterdam og Giethoorn, kongepaladset Het Loo og blomsterparken i Keukenhof. Busrejse, hotel, halvpension, udﬂugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 29/3, 2/4, 6/4, 13/4, 17/4 (4 dg), 20/4, 27/4 el. 4/5. 5 dage. Fra kr. 3.395,-

Langtidsferie 25 dage

En langtidsferie med bus er for dig, som elsker at have god tid på ferien. Med rejselederen kommer vi rundt til mange store seværdigheder. Desuden god tid til at slappe af i det behagelige klima og nyde hotellet og byen.

TOLO - Grækenland

25 dg. Bus, hotel og ½ pension inkl. Rejs 1/3 el. 25/10 Fra kr. 14.395,-

SICILIEN

25 dg. Bus, hotel og ½ pension inkl. Rejs 1/3 el. 25/10 Fra kr. 14.795,-

COSTA DELSOL

25 dg. Bus, hotel og ½ pension inkl. Rejs 1/3 el. 25/10 Fra kr. 14.495,-

AMALFIKYSTEN

25 dg. Bus, hotel og ½ pension inkl. Rejs 1/3 el. 25/10 Fra kr. 16.495,-

Træn dig glad

TV-træning

Træn med hjemme fra stuen

Tv-træner er fysioterapeut Louise

Få trænet både muskler, hjerte og hjerne. Du får pulsen op og bevæget kroppen i 20 minutter:

Ældre Sagen står bag tv-træningen ”Træn dig glad” – alle hverdage kl. 9 og 14 på tv-kanalen dk4.

Træning, hvor alle kan være med – også dig.

Træningsprogrammet vil være det samme for en uge ad gangen – niveauet stiger løbende fra mandag-fredag.

Det er vigtigt at træne både din kondition, din muskelstyrke, dine knogler, din bevægelighed og din balance. Så mindsker du risikoen for sygdomme. Samtidig holder du din krop rørig, så du bedre kan klare hverdagens gøremål på egen hånd.

Kan du ikke se dk4, eller vil du gerne træne på et andet tidspunkt, så kan du følge med online. Læs mere på www.aeldresagen.dk/traen-hjemme

Lige ved Haderslev Dam!

Ingen weekendtillæg & fri drikkevarer under middagene!

2 nætter inkl. 2-retters menu begge dage og fuld forkælelse!

Fra 1.495,- pr. person (ved 2 personer)

SØNDERBORG MØNTHANDEL

Har du mønter,sedler, frimærker, medaljer, postkort, vinylplader, guld, og sølv i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter, sedler, medaljer, guld og sølv: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker, postkort, vinylplader, guld og sølv: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede. Vores stolebus kører i hele landet. Ring og book et besøg på telefon 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup på Sjælland, Odense på Fyn – samt Kolding og Tilst i Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

Rollator og kørestol i ét!

2-i-1 rollator fra Rollz, som sikrer dig deltagelse i flere aktiviteter.

•Stabil ude- og indendørs rollator til dagligt brug

•Enkel og nem at ændre fra rollator til kørestol

•Let at klappe sammen og tage med i bilen

•Fås også med el funktion (el-kørestol)

Få 10 % rabat ved at oplyse koden ROLLATOR10

Kontakt os: www.banolife.dk

Tlf: 75 56 32 44 info@banolife.dk

* Cornelli U. et al. Long-term treatment of overweight and obesity with polyglucosamine (PG L112) … Curr Dev Nutr 2017

RECEPTFRIT PÅ APOTEKET

Dokumenteret effekt efter 3 måneder -5 vægt kg

Tysklands bedst sælgende, receptfri vægttabsprodukt på apoteket.

Kilde: IQVIA 2024

Til behandling af overvægt og fedme sammen med en kaloriereduceret kost. Binder effektivt op til 66% af kostens fedt. CE-mærket

udstyr (CE 0123). Producent: Certmedica International GmbH, Tyskland. Distributør: Pharmovital ApS, Danmark.

En god idé også at lave en forudbetalt begravelsesopsparing

Du kan få gratis og uforpligtende vejledning af en af vores bedemænd.

Du er altid velkommen i en af vores lokale afdelinger.

Læs mere om Min sidste Vilje og find vores nærmeste kontor på houkjaerbegravelse.dk

Faglighed, etik og bæredygtighed

70 26 26 12

HELT SÆRLIGT TILBUD

Pr. person - tillæg for enkeltværelse

2 x overnatning

2 x 2-retters aftenmenu

2 x stor morgenbuﬀet

Færgebillet t/r med ÆrøXpressen

Ankomst onsdage i februar

Benyt annoncekoden F48 og book via tlf. 6253 2406 eller på www.aeroehotel.dk

HOTEL KUN FOR DE VOKSNE

Skal du på højskole i 2026?

Vælg mellem 1100 forskellige kurser (1-7 uger).

Søg kurser, og bestil det nye katalog på www.hojskolerne.dk eller tlf. 33 36 40 40

Så bliver det ikke nemmere...

…de ﬂeste lejer deres el-scooter fordi:

Alt service på din adresse

Kun 1 måneds opsigelse

Inkl. service, batterier, dæk, kørsel, arbejdsløn

Kun 875,- pr. måned. Første md. 4.875,-

Ring 70 27 27 18

T-SHIRT

Til skuldre, ryg, lænd og nakke.

SHORTS Til lændesmerter, iskias og ho e.

Bliv smertelindret

uden medicin!

•Fit-Therapy indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

•Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Læs mere på www.ﬁt-plaster.dk

HANDSKER Til slidgigt.

10 års jubilæum

Vi har i 10 år hjulpet danskere med smertelindring uden medicin.

PRØVEPAKKE

Prøvepakken indeholder 3 plastre str. 5x15 cm Kan kun købes på ﬁt-plaster.dk eller tlf. 36 88 99 05

Fit plastre ﬁndes i mange varianter og forhandles i matas, på apoteker og i helsekostforretninger.

MED DANSKE HOTELLER A/S ET VINTEREVENTYR

VÆLG MELLEM 1 OG 2 NÆTTER

1 NAT

1 overnatning i standard dobbeltværelse

3 retters menu/buffet Morgenbuffet FRA 1.099,FOR 2 PERSONER

2 NÆTTER

2 overnatninger i standard dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

FRA 1.999,FOR 2 PERSONER

TILLÆG: Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. december 2025 til 28. februar 2026.

Hotel Phønix, Brønderslev tilbyder kun ”Overnatning med morgenmad” KUN kr. 666,- pr. nat i dobbeltværelse. Book på hotelphonix.dk

Optjen bonus på online bookinger på danske-hoteller.dk eller hotellernes hjemmeside, samt ved køb af mad og drikke i restauranterne. Scan QR-koden og tilmeld dig straks.