Issuu on Google+

Danmark spiser sammen – HVEM TAGER DU MED?

1


Ældre Sagen, januar 2017 Redaktion: Frivilligafdelingen Skribent: Jannie Schjødt Kold Grafisk opsætning: Director A/S 1. Oplag: 6.000

2


Ræk ud og spis sammen i 2017

M

åltidet er en gave. Det er der, hvor mennesker kan opleve nærvær og tæt dialog. Vi kender det helt fra vores barndom, fra vejfester og fra forsamlingshuset. I Danmark er vi vant til at mødes om måltidet. Det er en del af vores kultur. Derfor er et fælles måltid i hverdagen et godt afsæt for at bekæmpe ensomhed, og derfor er det glædeligt, at Danmark Spiser Sammen igen i år bliver en stor national begivenhed. Måltidet samler folk på tværs af generationer, kulturer og naboskaber. Men også på tværs af foreninger. Ved at samarbejde med andre kan vi nå ud i alle kroge af landet med budskabet om at bruge måltidet til at skabe nye fællesskaber. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen. Ensomheden har mange ansigter, og hvert lokalområde har forskellige udfordringer og muligheder. Derfor er det så opløftende at se på, hvor mange måder Ældre Sagens måltidsaktiviteter folder sig ud. I Ældre Sagen er vi allerede kommet rigtig langt med at gøre kampen mod ensomhed til en folkesag. Det skyldes den store entusiasme og indsats rundt om i vores lokalafdelinger. Sidste år bød 175 lokalafdelinger landet over på middage i uge 17. Spiseværter spiste med spisevenner og elever på efterskoler gik i køkkenet sammen med ældre mennesker. Det centrale er, at vi får inviteret nye mennesker med i fællesskabet. Det kræver, at vi ser hinanden. At vi har øjne for de, der er særligt udsatte for at blive ensomme. Har vi blik for det, så er der rigtig meget, der kan gøres. Det viser dette inspirationshæfte med al tydelighed. Vi har plukket af de mange hjertevarme initiativer, der blev taget lokalt blandt Ældre Sagens flere end 18.000 frivillige. I har gjort jer mange brugbare erfaringer, som I gerne vil dele. Ensomhed var også et tema på efterårets dialogmøder, og jeg vil takke for jeres gode idéer, der giver inspiration til arbejdet i 2017. En varm tak skal også lyde til alle, der er med til at bryde ensomhedens svære spiral på alle årets andre dage. Ældre Sagens 73.000 årlige aktiviteter spiller en meget stor rolle i forebyggelse af ensomhed.

Bjarne Hastrup Adm. direktør i Ældre Sagen 3


Fakta om ensomhed i Danmark Næsten alle mennesker oplever at føle sig ensomme fra tid til anden. For nogle blive ensomheden så fast en følgesvend, at den bliver skadelig. Ensomhed nedsætter menneskers livskvalitet væsentligt og kan gøre dem fysisk syge. Nogle grupper er særlig udsatte. Det gælder enlige, enker, enkemænd, alvorligt syge og deres pårø­ rende. Men det gælder også mennesker, der kommer ud for livsændrende begivenheder så som at blive skilt, gå på pension eller miste sit job, før det var ønsket. Det kan

HER KAN DU LÆSE MERE OM FOLKEBEVÆGELSEN www.modensomhed.dk www.facebook.com/modensomhed

være en flytning, der fjerner én fra det nære netværk, og det kan være sygdom eller dødsfald i familien, der gør, at man i en periode føler sig ensom. Det er godt at have i baghovedet, når I planlægger næste måltidsaktivitet og arrangementer, der skal forebygge ensomhed. Hvem kender I, der står i en situation, der gør dem sårbare over for ensomhed? Ensomhed truer også mennesker, der lider af psykisk sygdom og desværre også mange børn og unge. I Danmark er 212.000 voksne ramt af svær ensomhed. Det er altså mennesker over alt i vores samfund, der kan blive ramt af ensomhed. Netop derfor er vi nødt til at slå os sammen med andre organisationer, kommuner og virksomheder for at komme ensomheden til livs. Ældre Sagen var i 2014 initiativtager til Folkebevægelsen mod Ensomhed. Den består nu af 70 organisationer. Vi har den erklærede vision at halvere antallet af ensomme i Danmark inden 2020.

Et måltid kan føre til venskab Måltidet er velegnet til at styrke fællesskaber, og fælles måltider kan mindske ensomheden blandt ældre, som ikke har et stærkt socialt netværk. I Ældre Sagen er måltidsaktiviteter et område med mange nye tiltag. Spisefællesskaber kan fremme gode kostvaner og fastholde ældres lyst og energi til at spise og til selv at lave mad. Især mange enlige er interesserede i spise­ fællesskaber. Når vi gerne vil opleve det gode måltid, er stemning og nærvær mindst lige så vigtige som den mad, der serveres. 4


OPRET ELLER TILMELD DIG ET SPIS-SAMMEN-ARRANGEMENT Opret dit eget spis-sammen-arrangement på det digitale Danmarkskort. Her kan du selv nemt og hurtigt oprette et måltid og invitere. Du kan også nemt finde et spis-sammenarrangement. www.danmarkspisersammen.dk

5


Spisevenner

På Frivilligportalen finder du mere viden om ensomhed ÆLDRE SAGENS TILBUD TIL FRIVILLIGE

FÅ MERE AT VIDE OM BL.A.: • Tal og data om ensomhed i Danmark • Hvilke tegn skal man være opmærksom på, hvis man vil spotte ensomhed blandt mennesker i sin omgangskreds? • 10 gode råd til lokalafdelinger, der vil gøre en ekstra indsats mod ensomhed • Tip til frivillige, der vil hjælpe med at forebygge ensomhed • Fokus på det gode værtsskab: I Ældre Sagen er det et mål altid at tage godt imod nye i vores fællesskaber og til vores 73.000 årlige arrangementer. Hvordan sikrer vi os, at alle føler sig velkomne? Det har vi lavet et arbejdshæfte med svar på. www.aeldresagen.dk/frivilligportalen/ensomhed

6

Ældre Sagens Frivilligafdeling kan ud over konsulent­ bistand tilbyde kurser/foredrag/temadage på lokalt eller kommunalt plan. Formålet er at give inspiration til nye aktiviteter og samarbejdspartnere i forbindelse med måltidsaktiviteter. Karen Skou Social-humanitær konsulent Frivilligafdelingen Direkte: 33 96 87 18 Mobil: 20 28 34 52 ksk@aeldresagen.dk David Vincent Nielsen Social-humanitær konsulent Frivilligafdelingen Direkte: 33 96 87 76 Mobil: 29 74 77 75 dvn@aeldresagen.dk


FAKTA OM ENSOMHED I DANMARK Der bor

5%

33.000

1,6

44%

af alle over 16 år er ensomme1

danskere over 65 år er ensomme1

millioner singler i Danmark2

ville takke ja til en madinvitation fra én, som de kun kendte flygtigt3

Der er lige så mange ensomme i

Ca. hver

FEMTE

FØRTIDS-

UGIFTE

BYERNE

spiser alene mindst fem gange om ugen3

pensionister er nogle af de mest ensomme1

er mere ensomme end gifte personer1

som på landet1

Langvarig

Ensomhed

KVINDER & MÆND

ÉN UD AF FIRE

ENSOMHED

ØGER RISIKOEN

er lige ensomme1

savner selskab ved deres aftensmåltid3

er et alvorligt sundhedsmæssigt problem1

for bl.a. forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser og depression1

Lasgaard M, Friis, K. Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det? Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2015. Udarbejdet for Mary Fonden. 2 Danmarks Statistik 2015 3 Danmark spiser sammen/Ensomhed og måltider gennemført af Wilke. Udarbejdet af Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed april 2016. 1 

7


Til langbords i Esbjerg Ønskekager og opsøgende arbejde foran byens apotek. På den jyske vestkyst går man gerne sammen med resten af gågaden, når det handler om at give de ensomme mere smag på livet. ”Kom og smag på livet.” Sådan lød opfordringen til ældre medborgere i Esbjerg under sidste års Danmark Spiser Sammen-uge. Det var et Åbent Hus-arrangement to efter­ middage i uge 17. ”Mange af dem, vi gerne vil have fat i, kommer ikke tidligt op om morgenen. De skal lige vågne og have tid til at tage mod til sig,” siger Hanne Meyer. Hun er formand for Ældre Sagen i Esbjerg og aktiv i en lang række frivillige og kulturelle foreninger. Og så har hun gjort sig en masse tanker og erfaringer med at få de ensomme ældre til at komme ’ud af busken’. For eksempel kørte ”Kom og smag på livet”-arrangementet uden tilmelding. ”Folk, der er lidt isolerede socialt set, kan ikke overkomme at vide om torsdagen, hvad de vil om søndagen.” Det vil sige, at Ældre Sagen i Esbjerg ikke ved, hvor mange der kommer. Men som Hanne Meyer siger: ”Er der ikke kage nok, så løber vi ned og køber noget mere.” KANELSNEGLE MED FLAG I

Det Åbne Hus-arrangement var annonceret i lokalavisen, og der var delt flyers ud.

Forinden havde bestyrelsen i Ældre Sagen i Esbjerg lavet halvtreds udsagn. ”I april: jeg ønsker dig en dejlig sommer.” ”Husk at se på de lysegrønne træer.” Små sætninger, som man bliver glad af at læse. Sedlerne satte de frivillige ind i sneglene med nogle dannebrogsflag. ”Når man får et lille udsagn i kagen, så spørger man side­ manden: ”Hvad står der på din?” Jeg tror, man skal have noget at være sammen om,” siger Hanne Meyer. ”Ikke kun noget at spise sammen, men noget at være sammen om. Det jeg vil kalde det fælles tredje!” Der var kaffe på kanden, frivillige spillede harmonika og sang for. Inden dagen var omme, havde flere hundrede gæster ’smagt på livet’ i Ældre Sagens lokaler i Esbjerg. En del af successen skyldes det opsøgende arbejde, som blandt andet Hanne Meyer stod for. ”Jeg gik ude på gaden og henvendte mig til folk. ”Er du klar over, vi har åbent hus?” ”Jeg kender ikke nogen,” siger de så. ”Jo, du kender da mig!””

”Kom og få en ønskekage,” stod der blandt andet. ”En bager forærede os trehundrede ønskekager. Det var kanelsnegle, men de fungerede glimrende.” 8

Det med modtagelsen betyder rigtig meget, men også synligheden på de rigtige steder. For eksempel stod Hanne Meyer ude foran byens apotek.


”Hvis der er et sted, de ensomme kommer, så er det på apoteket. Nogle sagde: ”Jeg skal lige på apoteket.” Så ven­ tede jeg udenfor. ”Står du og venter på mig?” spurgte de så, når de kom ud. ”Ja det gør jeg da,” sagde jeg, og så fulgtes vi ad for at smage på livet.” SØNDAGSCAFÉ OG SKUMRINGSMØDER

Flere indvandrere kom også og ’smagte på livet’ den dag. ”Vi havde også sat borde op udenfor. Der sad nogle mus­ limske kvinder med slør og nogle der var dårligt gående. Vi havde købt tyve tæpper i Ældre Sagens farver og lagt rød-hvide duge på bordene.” To af byens genbrugsbutikker var også med på legen og havde sat telte op og lavet kaffe og kage. Så på den samme gågade var der flere indgange ind i et varmt og hyggeligt fællesskab. ”Næste år kunne vi tænke os at lave et langt bord ned gennem hele gaden og holde Åbent Hus torsdag og fredag i uge 17.” De gæster, der kommer til Åbent Hus dukker op igen til andre arrangementer. ”Så kommer de til søndagscafé en gang om måneden, og hører om vores litteraturkredse. Måske var det også noget for dem,” siger Hanne Meyer, der står for seks læsegrupper i Ældre Sagens regi. Er man først kommet til det ene arrangement, bliver det lettere at komme til det andet. ”På den måde bygges tingene oven på hinanden. Jeg bliver så glad, når nogle, der var usikre og ikke kendte nogen, da de kom her første gang, fortæller, at nu har de været i Harzen sammen med nogle af de andre.”

9


Cafésamværet blomstrer i Ishøj Ældre Sagen i Ishøj har i samarbejde med kommunen og hjemmeplejen åbnet fire caféer i lokale boligområder. Her hjælper alle til, når bordet skal dækkes, og et besøg i caféen bliver ofte første skridt på vejen mod nye netværk. ”Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde,” siger Else Marie Eg, da Ældre Sagen ringer hende op for at høre om de caféer, Ældre Sagen i Ishøj har været med til at åbne. Baggrunden var et ønske om at gøre noget for de ensomme, som sad hjemme og måske ikke fik så meget at spise.

10

”Derfor åbnede vi for nogle år siden en café i samarbejde med kommunen, hjemmeplejen og plejehjemmet. Det var med madudbringning, så de ældre kunne komme en gang om ugen og få en bid varm mad for en billig penge.”


Der var også tilknyttet kørselsmulighed, hvis nogen ikke selv kunne komme af sted.

”Hjemmeplejen sørger også for, at der er en hjælpende hånd til maden, til toiletbesøg eller til hvis en gæst får det dår­ ligt,” siger Else Marie Eg.

”Vi ville se, om det var muligt at få de svage ældre ud på den måde. Hvis det viste sig at virke, ville vi skabe flere caféer rundt om i kommunen, hvor frivillige kunne lave maden, og borgerne kunne komme ind til et køkken, hvor der duftede lifligt af mad, og der var dækket op til hyggeligt samvær.”

Ishøj Kommune har taget initiativ til det, de kalder ’Ældres Netværk i Ishøj’. Et samarbejde mellem lokale kræfter og Ishøj Kommune om at skabe nye fællesskaber.

VI SKABER DEN GODE STEMNING

”Vi kan ikke gøre det alene, og derfor er det så glædeligt, når caféerne ofte viser sig at være første skridt mod nye fællesskaber.”

Ideen skulle vise sig at holde. Ældre Sagen i Ishøj driver i samarbejde med kommunen og hjemmeplejen fire caféer rundt om i kommunen. To af dem ligger i ældrevenlige bebyggelser, og café nummer fem åbner til februar 2017. ”Det, vi er meget opmærksomme på, er den lokale forank­ ring,” forklarer Else Marie Eg. ”Når vi får henvendelser om en ny café, så ser vi efter et sted, der størrelsesmæssigt passer til 30-35 mennesker, og har et køkken. Det handler om overskuelighed, men det handler først og fremmest om, at caféen skal ligge meget nær de borgere, vi gerne vil have til at komme.” Den første café åbnede i den almene boligforening AAB i Ishøj, der også gik ind i arbejdet. Det er primært de ældre i bebyggelsen, der kommer i caféen. Men stedet fungerer også som café for områdets beboere og for de håndværkere, der er på arbejde i bebyggelsen. ”En af de første erfaringer, vi gjorde os, var, at vi servicerede borgerne for meget i starten. Nu hjælper alle til, og det giver en større tilfredshed hos dem, der kommer. Det bliver mere ligeværdigt på den måde. Men selvfølgelig sørger vi for, at der er skabt en god stemning, at det dufter af flæskesteg, og at der er dug og friske blomster på bordet.” CAFÉEN GIVER MOD PÅ NYE NETVÆRK

Det er ofte hjemmeplejen, der motiverer de ældre til at komme i caféerne.

Næste skridt kan være at komme til et andet arrangement. Der er nogle, der nyder at komme i caféen efter de har været til et gå-arrangement. Fra ’cykling uden alder’ kan man bestille en chauffør til at køre en til caféen og hente en igen. Flere gæster kommer med deres besøgsven og bliver sluset ind i caféen og får dannet sig nogle kontakter. Enkelte ses også privat. ”Vi har diskuteret de signaler, vi sender, rigtig meget her i Ishøj, og vi taler derfor ikke om ’at hjælpe ensomme’ men om at skabe nye fællesskaber;” siger Else Marie Eg. På samme måde har deltagerne indflydelse på menuen. Maden er typisk god, gammeldags mad. Flæskestegen er et hit, og der er også rift om den sammenkogte ret. ”Der er ikke nogen småt-spisende i vores caféer. De går godt til fadet og får samtidig dannet nye netværk. Det er så dejligt at se.” Under Danmark Spiser Sammen-ugen i 2016, kørte Else Marie Eg og andre fra Ældre Sagens lokalafdeling rundt til alle caféerne med champagne. ”Caféerne har jo deres madplaner, og dem rørte vi ikke ved, men vi gav et glas boblevand for at markere, at der også er andre, der har blik for, at vi kan komme hinanden meget mere ved.” 11


Mangfoldige madklubber i Randers I Randers Kommune har en række madklubber set dagens lys efter Danmark Spiser Sammen i 2016, og på Thors Bakke Ældrecenter laver unge mænd mad til modne herrer. I Randers Kommune blev alle Ældre Sagens aktiviteter i uge 17 sidste år koblet på en madaktivitet. Petanque-klub­ ben fik en madpakke og en flaske vand med. I bowling­ hallen fik de en sildemad og en snaps. De, der deltog i gåture-aktiviteter, fik en madpakke under armen. Dertil kom spisninger rundt omkring på samtlige ældrecentre – nogle steder hver dag i ugens løb – og i Assentofthallerne samledes tre hundrede mennesker til spisning og koncert med Bjørn & Okay. ”Vi var fire interessenter, der samarbejdede om det hele, og da ugen var slut, blev vi enige om at fortsætte det gode arbejde med at bruge måltidet som et middel mod ensom­ hed,” fortæller formanden for Ældre Sagen i Randers Thea Dalsgaard. Randers Kommune bød ind med 50.000 kroner, de havde fået fra en pulje til opstart af madklubber, og hen over efteråret 2016 etablerede arbejdsgruppen syv madklubber på syv forskellige ældrecentre. ”Det hedder en klub, fordi deltagere skal være aktive på en eller anden måde. Om det så bare er at lægge en serviet på.” Specielt én madklub har taget kegler og blandt andet været i TV2 Nyhederne. Her er det Andreas og Victor på 17 år, der hver tirsdag køber ind og laver mad til mændene på ældrecentret Thors Bakke. De to unge mænd er vant til at lave mad sammen, men blev enige om, at de gerne ville gøre noget godt for andre. 12

”Det er i den grad en ’win-win-situation’, for alle parter får rigtig meget ud af det,” siger Thea Dalsgaard. FORKLÆDET ER EN HYGGELIG UNIFORM

Alle madklubber er udsprunget af Danmark Spiser Sam­ men. Arbejdsgruppen har været en stor flok bestående af to frivilligkoordinatorer fra kommunen, tre ernæringsledere, Ældre Sagens frivillige, Madservice Kronjylland – som er Randers Kommunes storkøkken - og Bysekretariatet i Randers. ”Ældre Sagen står for uddannelse af de frivillige madværter og har blandt andet haft konsulenter fra Ældre Sagen ude til temadag om gode det værtsskab.” ”Desuden bærer de fleste frivillige i madklubberne et for­ klæde med Randers Kommune og Ældre Sagens logoer, når de laver mad”. ”Det er lidt som en hyggelig uniform,” siger Thea Dalsgaard. Nogle steder er klubberne store og har ni frivillige og tyve deltagere, andre steder som på ældrecentret Thors Bakke er der to frivillige og fire til seks deltagere. Gennemgående for dem alle er, at det er et aktivt fællesskab. På plejecentret Svaleparken laver værtinderne mad, og deltagerne dækker bord. Nogle steder er der madklub en gang om ugen, og et andet sted er der buffet en gang om måneden. Hver mad­ klub har fået 5.000 kroner til opstart af aktiviteten. Nogle har købt en grill, andre inviterer til Mortens Aften, og en


tredje gruppe har betalt for al maden til hele madklubben til en start. TAG NABOEN MED

Når Danmark Spiser Sammen løber af stablen i 2017, er Randers Kommune parat igen. ”Vi vil udvikle på det, vi allerede har. Vi vil jo gerne brede det mere ud til at tage naboen med og involvere det omgivende samfund. Det er nemmere at gøre noget på plejehjemmet, end det er at få fat på dem, der sidder alene i deres egne stuer. Hvordan gør vi det? Det må vi finde ud af sammen.”

hvor kampen mod ensomhed er blevet til en hel bevægelse. ’Randers mod ensomhed’ hedder blandt andet en side på Facebook. ”Jeg tror nok, at folk i byen kender til det, og jeg synes egent­ lig, det har fået en mere positiv klang. Det handler om, at du kan komme og være aktiv i et fællesskab.” Til Danmark Spiser Sammen i 2017 glæder hun sig mest til at høre flere gode historier fra deltagerne. ”Sidste år hørte jeg om nogen, der ikke kendte hinanden før de var til fællesspisning, men som nu ses privat. Det er den slags historier, jeg samler på.”

Der er også meget at bygge videre på i Randers Kommune, 13


”Jeg blev mest glad for at se, at der kom så mange mennesker” I Ældre Sagen i Fredensborg slår de gerne et stort brød op, når Danmark Spiser Sammen. Bag grillen står et hold modne herrer. Under sidste års Danmark Spiser Sammen-uge satte Ældre Sagen i Fredensborg ind med en lang række spisearrange­ menter. De indrykkede en helsidesannonce i den lokale avis og indbød til spisning på Asminderød Kro og på det lokale dagscenter, Egelund i Kokkedal. Lørdag var der indbudt til et stort grillarrangement i Nivå Centret, hvor formanden for Ældre Sagen i Fredensborg, Erling Vraa, lavede mad til 300 spisende. ”Jeg har en grill, hvor der kan være fyrre kyllinger. Så det optrådte jeg med, og så havde vi noget salat og andet tilbehør som vi fik fra den lokale Spar.” Erling Vraa har haft eget cateringfirma, og grillen har været ude ’at rulle’ flere gange. Med sig har han madholdet for finere mænd fra Ældre Sagen. ”Vi er nogle drenge, ja modne herrer bag grillen, men vi hygger os med at være i køkkenet.” SILDEBORD OG KIM LARSEN-JAM

Forinden havde frivillige fra Ældre Sagen været rundt og afleveret postkort i postkasser. Mere end et tusinde styk i alt til de forskellige måltids-arrangementer. ”Det var de fortrykte postkort fra Ældre Sagen som vi invi­ terede videre på, kan man sige.”

14


Postkortene blev delt ud i de områder, hvor der bor mange ældre. I ældrebebyggelser, andelsboliger og i etplanshuse i det hele taget.

90-ÅRIG HENTET I RICKSHAW

”Det er svært at sige, hvad det gav,” siger Erling Vraa.

”Vi mødes hver fjortende dag til en kop kaffe og en halv bid mad og en øl i byens beboerhus. Det er en gammel hovedbygning til en gård. Det passer lige til sådan noget herrekomsammen. Det er vigtigt, at lokalet har den rette stemning.”

”Vi ved jo ikke, hvem der er enlige, og hvem der er ensom­ me. Men jeg var meget glad for at se alle de mennesker, der kom. Vi havde jo lagt noget energi i at nå så langt ud som muligt. Vi havde også bedt besøgsvenner og kørestolsskub­ bere om at transportere dem, der ikke selv kunne komme.” I Nivå Centret spillede et jazzorkester, og Ældre Sagens sangkor sang for. Formanden for social- og seniorudvalget i kommunen, Hans Nissen, holdt tale, og vejret artede sig. ”Det gik over al forventning. Det var et stort arbejde, men vi var helt høje bagefter.” Efterfølgende gentog de successen på Nærumvænge Torv. Med Kim Larsen Jam og det hele. ”Jeg og to af gutterne kørte ind med grillen, og i samarbejde med Ældre Sagen i Rudersdal, blev der stillet borde og stole op og Centeret sørgede for øl.” En lørdag blev det også til det helt store sildebord i Nivå Centret. Et sted, hvor mange ældre handler, så centret er interesseret i, at der kommer kunder. ”Alt det er omkostningsfrit for os. Vi betaler kun for musik og talerne. Det handler om, at vi møder vores medlemmer, for det er typisk +60’er, der kommer. Der er sild og brød, og det er gratis. Man betaler for øl og ikke andet.” Ældre Sagen i Fredensborg har aftalt, at de holder et stort spis-sammen-arrangement i uge 17 i Nivå igen. ”Vi dækker et stort område, og vi vil forsøge at have noget stablet på benene i både Nivå, Humlebæk og Fredensborg i uge 17.”

Det med mad og fællesskab er ikke noget nyt i Nivå. I foråret 2016 åbnede ’herreværelset’ i Nivå.

Herrerne er en blandet men velfungerende landhandel. Godt en tredjedel af mændene er alene, og snakken går godt. ”Er du da vimmer? Der er ikke et øjeblik, hvor der er fred og ro.” De mødes fredage fra klokken 11 – 14, og af og til kommer en foredragsholder ud. Blandt andet ham, der var med til at stifte den første etablerede modstandsgruppe i Danmark, Churchill-gruppen. Ofte er det herrerne selv, der fortæller om deres tidligere arbejdsliv. ”Vi er meget forskellige, men de er nogle utrolig spændende mennesker. Der er både en bager, et par fængselsbetjente, piloter, mange ingeniører og en tidligere lektor.” Borgmesteren kommer også en gang om året, og så ordner herreværelset rigets tilstand i kommunen. I sommers var de nede og se ringovnen i Nivå, hvor man brændte tegl. En fra herreværelset havde arbejdet derne­ de og ville gerne vise rundt. Han kunne ikke selv komme derned, så en af de andre hentede ham. I en rickshaw, han havde lånt af dagscentret. ”Ham der viste os rundt er 90 år og ham der hentede ham er 73. Der er rigtig mange gode ressourcer i det. Det var en fantastisk god sommerdag.” 15


”Maden er ikke det vigtigste. Det er de gæster, der kommer, og det samvær, der opstår.” I Skærbæk i Sønderjylland fik Ingelise en god idé, der siden er blevet til seks suppeaftener om året, venteliste og nye venskaber for gæsterne. Det er godt at have en ’opskrift’, mener Ingelise. Da Ingelise Nissen blev valgt ind som suppleant i Ældre Sagens bestyrelse i Skærbæk, kom hun med en idé.

men vores Brugs har et lokale, man kan leje til fester. ”

”Jeg er med i en ringegruppe og ved, at der sidder mange ældre borgere her i Skærbæk, der ikke ser nogen i løbet af en dag. Jeg synes, det kunne være interessant at se, om vi kunne samle nogle af dem.”

Suppeaftenerne finder også sted i Bredebro. Der foregår det søndag eftermiddag. I Skærbæk starter og slutter de altid med en sang.

Som sagt så gjort. Bestyrelsen i Ældre Sagen i Skærbæk var med på idéen. Nu skulle der findes et lokale og nogle frivillige. Ingelise fik fat i to andre kvinder, der ville være med, og det er de tre kvinder, der siden har holdt alle sup­ peaftener i Skærbæk. Inden Ingelise gik videre med idéen, søgte hun inspiration i Ældre Sagens blad ’Det Sker’. ”Jeg ringede til nogle lokalafdelinger, der havde holdt sup­ peaftener. Jeg var i tvivl om, hvad sådan en aften skulle koste, men vi endte med at tage 50 kroner per kuvert og selv give de sidste ti kroner.” Hvad angår lokalet, cyklede Ingelise op til den lokale Brugs og forhørte sig. ”Vi har ikke så mange lokaler at byde på her i Skærbæk, 16

GODT AT HAVE EN OPSKRIFT

”Det er ligesom, det er godt at have en ’opskrift’. Gæsterne er trygge og de ved, hvad de går ind til. Vi har altid Ældre Sagens sangbog med, og ældre mennesker har jo sunget mere både i skolen og på højskole, end vi gør i dag, så de synger med glæde.” En anden erfaring, Ingelise har gjort, er, at det kan være en fordel at være flere ombord som frivillige. ”Vi er seks frivillige hver gang. Eller det vil sige, vi er jo tre, men vores mænd giver en hånd med stolene. Vi dæk­ ker bord, varmer suppe og flutes og laver kaffe og te. Og vasker op bagefter selvfølgelig. Hvis man var et lidt større hold, kunne det nemmere gå på skift.” GÆSTERNE KOMMER I GOD TID

Til den første suppeaften annoncerede lokalafdelingen


i lokalavisen og lagde noget op på Facebook. Nu kan de nøjes med en ’spiseseddel’ i Brugsen, på biblioteket og på fritidscentret. To gange har der været venteliste til arrangementet, der har et maksimum antal gæster på 50. Nogle af gæsterne sætter sig på bestemte pladser, men der er huller i mellem og altid plads til en mere.

”De skriver sig op fra den ene gang til den anden, og de sidder over bordet og aftaler, hvem der henter hvem næste gang.” Suppen sørger Brugsen for. ”Den har vi ingen indflydelse på, men vi lader os overra­ ske,” ler Ingelise.

”Vi frivillige prøver at snakke de nye med ind i samtalen, og det kan jeg se, at alle andre også gør.”

Sidste gang var der ferskensuppe.

Ingelise og de andre frivillige er opmærksomme på, om det lykkes at få dem, der sidder allermest alene, med.

”Det smagte simpelthen så godt med små stykker fersken og bacon i.”

”Jeg siger til gæsterne, at hvis de kender nogen, der sidder alene, så prøv at banke på og spørg, om de vil med. Har de ikke køremulighed, henter vi dem.”

Maden er nu ikke det vigtigste. Det er de gæster, der kom­ mer, og det samvær, der opstår.

Der har været en mand med to gange, men ellers er det mest enlige kvinder, der kommer.

”Jeg synes virkelig, det er en glæde. En suppeaften starter klokken 17.30, og de første kommer allerede klokken 16.45. Den snak og den glæde man går og hører rundt omkring ved bordene – det er det hele værd, synes jeg.” 17


”Tak for kaffe” Ældre Sagen har fået produceret fem korte film, der på humoristisk vis sætter fokus på, hvordan man er en god vært. I filmene spiller Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt hovedrollerne. Over en kop kaffe får de to sat skik på, hvordan man kan sørge for, at udefrakommende lettere falder ind i samtalen og føler sig velkomne.

Se filmene og læs en guide til det gode værtsskab på Frivilligportalen: www.aeldresagen.dk/frivillig/god-vaert

Hygiejne i køkkenet At arrangere fællesspisning, suppeaftener eller sammen­ skudsgilde kræver intet særligt hygiejnekursus. Man skal blot overholde den gængse køkkenhygiejne. Det vil sige, at det handler om sund fornuft og at der lige er én, der har øje for at rense grillen og få kølevarene på køl. Serverer I for eksempel suppe for 200 mennesker i den lokale sportshal, hører det rent lovgivningsmæssigt under privat madlavning. Det gælder uanset om I får maden leveret udefra, laver den selv eller Læs mere på inviterer til www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer sammen­ skudsgilde. 18


VI ER FOLKEBEVÆGELSEN MOD ENSOMHED:

SpisMed1

SpisMed1

Det Sociale Netværk

19


Danmark spiser sammen Danmark spiser sammen i uge 17 fra 24. april til 30. april 2017. Der kan søges om penge fra puljen til Danmark Spiser Sammen-aktiviteter inden 1. marts 2017. Send ansøgning til dkss@aeldresagen.dk

KONTAKT FrivilligService · Ole Peinow · op@aeldresagen.dk · Tlf. 33 96 86 58

Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk

2017.02.40.12.3

Der kan bestilles materialer i FrivilligService fra 1. februar 2017. Bestillingslisten kan ses på Frivilligportalen: www.aeldresagen.dk/frivillig/dss2017


Danmark spiser sammen - Inspirationshæfte