Ældre Sagens kommentarer til regeringen og Dansk Folkepartis sundhedsreform
FØLGENDE ER AFGØRENDE FOR AT SIKRE FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN OG BØR ADRESSERES I EN KOMMENDE SUNDHEDSREFORM:
• Både personale, kompetencer og økonomi skal være på plads i kommunerne, FØR behandlingen rykkes væk fra hospitalerne. Dette er langt fra tilfældet i dag i det nære sundhedsvæsen. • De mest enkle opgaver som kontroller, blodprøvetagning, røntgen mv. kan flyttes tæt på borgerne for at spare bl.a. tid og transport. • Multisyge ældre patienter med komplicerede sygdomsbilleder skal have specialiseret og tværgående behandling, uanset om man behandles på sygehus eller i det nære sundhedsvæsen. Det er fx ikke nok at væskebehandle en ældre patient med dehydrering. Der er behov for en udredning af årsagen ved speciallæge, ex geriater. • Ingen A- og B-patienter med førsteklasses behandling på sygehusene og andenklasses behandling i det nære sundhedsvæsen. • Ensartet kvalitet på tværs af de 21 sundhedsfælles skaber. Ingen A- og B-sundhedsfællesskaber. Tag højde for ex. befolkningssammensætning og speciale- og lægedækning. I alle fællesskaber skal der kunne tilbydes geriatri.
• Kommuner skal forpligtes til at tilbyde behandling og pleje ud fra nationale kvalitetsstandarder. Kvalitetsstander skal bygge på faglige guidelines og ikke budgethensyn. De skal altid kunne trumfe det kommunale selvstyre. Kommunerne må ikke kunne bruge dårlig økonomi eller mangel på faglige ressourcer som undskyldning for ikke at leve op til kvalitetsstandarder. • De udvidede patientrettigheder bør også omfatte øjenlæge, have fokus på overgange, hurtig geriatrisk/ medicinsk opfølgning efter udskrivelse samt indtænke befordring og ledsagelse som en del af behandlingen. • Ingen øget brugerbetaling (ex befordring og medicin), når sundhedsydelser flyttes fra sygehus til kommune. • Der skal også stilles kvalitetskrav til omsorg og pleje. Ellers er der risiko for en gøgeungeeffekt, hvor øgede krav til det kommunale sundhedsvæsen vil presse kvalitet og værdighed i omsorg og pleje. • Der er behov for et generelt økonomisk løft til driften af sundhedsvæsenet på cirka 2 % årligt. Trods ambitioner om opgaveflytning og forebyggelse af indlæggelser vil der være behov for investering særligt i de medicinske afdelinger.
Marts 2019
• Hvis de 21 sundhedsfællesskaber etableres, skal de være forpligtende for de deltagende parter via bindende rammer for fælles økonomi og ledelse. Stop kassetænkning og særinteresser – fælles ledelse og budgetter for fælles patienter.
• Klare og bindende faglige nationale retningslinjer for den kommunale sundhedsindsats. Der skal være standarder for multisyge ældre patienter – ikke blot for enkelt-diagnoser. Disse skal være udarbejdet, inden opgaverne flyttes ud.