__MAIN_TEXT__

Page 1

MEDLEMSBL A DE T | FEBRUA R 2021

KLISTERKUNST SIDE 33

TILLIDSREVOLUTION SIDE 50

ARNE JACOBSEN

SIDE 78

ROBERT OLSEN

BAG DÆMONERNES PORT SIDE 23


ANNONCE

Tag folderen ud

Køb nu og spar

25 %*

Falck Sundhed passer på dig

Få mere at vide på

Vi passer på dig, hvis du bliver syg eller frygter at være det. Vores erfarne sygeplejersker, læger og sundhedsfaglige eksperter er klar til at hjælpe og vejlede dig, så du får den bedste behandling. Læs mere på falck.dk/sundhedssikring

70 20 36 50

Vælg mellem to gode abonnementer Få vores grundpakke eller pluspakke med dækning til dig selv eller hele din husstand. Mest solgte

Falck Sundhed

 Hurtig diagnose og sundhedsfaglig koordinator  Online-læge dag, aften og weekend  Akut kørsel til skadestuen, mv.  Dækning af enkeltperson eller husstand Fra

89,25* kr. pr. md.

Falck Sundhed Plus

 Hurtig diagnose og sundhedsfaglig koordinator  Online-læge dag, aften og weekend  Akut kørsel til skadestuen, mv.  Kiropraktor og fysioterapeut  Psykologhjælp og parterapi  Dækning af enkeltperson eller husstand

(Før 119,-) Fra

149,25* kr. pr. md. (Før 199,-)

* Tilbuddet gælder Falck Sundhed og Falck Sundhed Plus i perioden 1/2-28/2 2021. Pris i bindingsperioden for Falck Sundhed (6 mdr.) er 535,50 kr. for enkeltperson (normalpris 714 kr.) og 670,50 kr. for husstandsdækning (normalpris 894 kr.). Pris i bindingsperioden for Falck Sundhed Plus (6 mdr.) er 895,50 kr. for enkeltperson (normalpris 1194 kr.) og 1120,50 kr. for husstandsdækning (normalpris 1494 kr.). Rabatten gælder første år og er kun for nye kunder.


Tag med ind bag dæmonernes port, når Robert Olsen viser os rundt på Kofoeds Skole, hvor han er leder. Det var synet af sultne børn, der satte kursen i hans liv. Foto Per Morten Abrahamsen

Februar 2021

MEDLEMSBL A DE T | FEBRUA R 2021

KLISTERKUNST SIDE 33

TILLIDSREVOLUTION SIDE 50

ARNE JACOBSEN

SIDE 78

ROBERT OLSEN

BAG DÆMONERNES PORT SIDE 23

MENNESKER

13 Hverdagshistorier

Elsebeth Schønau kan se tilbage på et langt og godt arbejdsliv i luften. Foto Emil Hornstrup Jakobsen

18 Bonus-bedster

Du kan sagtens elske børnebørn, selv om de ikke er dine biologiske.

23 Socialt fyrtårn

Robert Olsens hjerte banker for samfundets svageste. Han er leder af Kofoeds Skole og giver os et kig ind bag murene.

28 Skrivekløe

Bogen lever i bedste velgående, og stadig flere mennesker kaster sig ud i at skrive bøger. Men ikke alle er forfattere.

33 Klisterkunst

Tag med til Køge og gå på opdagelse i fænomenet Tape Art, der pryder flere gavle og vægge i byen.

Bonus-bedster Yvonne Bech og Kaj Lindballe Nielsen har tilsammen 13 børnebørn, men ingen fælles. Det kan give udfordringer i familien, men også en særlig kontakt, fortæller de.

Side 18-21

POLITIK

46 Visitation

61 Støj og stilhed

50 Hjemmepleje

68 Bedste på godt og ondt

Visitation til hjemmehjælp er præget af fokus på økonomi og tidsregistering. Selvvisitation kan være løsningen.

Ældre, der modtager hjemmehjælp, møder mange forskellige mennesker i løbet af en dag. Det giver utryghed og manglende nærvær og omsorg.

54 Besøgsrestriktioner

Henning Petersen er bekymret for sin svigerfar, der kun må få begrænset besøg af familien på plejehjemmet, hvor han bor.

DIVERSE

INDSIGT

Stilhed er blevet en luksus i en tid, hvor vi konstant er omgivet af støj, der risikerer at gøre os syge.

Bedsteforældre kan være en ekstra ressource for et barnebarn med en diagnose eller et handicap.

72 I dybden

Tag med på en rejse til jordens indre.

78 Dansk design

Arne Jacobsen gav den danske velfærdsstat form og æstetik.

84 Vendepunktet

42 Danske vidundere

DET FASTE 5 Leder

91 Ordet er frit

7 Læserbreve

93 Rådgivning

39 Skaf et medlem 96 Krydsord 40 Sprog & ord 59 Bjarnes klumme 89 Sundhed

Konkurrencer: 17, 30, 82, 96

FEBRUAR 2021

3


VA

Hotel Vissenbjerg Storkro

44

11

ANNONCE

6 6 Hotel Vinhuset

3

K IS

Nørherredhus Hotel

Hotel Menstrup Kro

R SS SE LA EL K SE EV N EL PL TE L O AN K Æ K R D FO

22

N

Hotel Kryb i Ly Kro 55 Hotel Dagmar

DEJLIGE HOTELOG KROOPHOLD I SYD ALL-INCLUSIVE OPHOLD på Hotel Menstrup Kro i Næstved

MINIFERIE PÅ FYN PR. PERSON I DOBBELTVÆRELSE - FRA KR.

ALL INCLUSIVE OPHOLD - PR. PERSON KR.

1

845,-

2

850,-

Ophold i de smukkeste omgivelser på Nørherredshus Hotel i Nordborg 2 DØGN - PR. PERSON KR.

3

775,-

Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21

2 x overnatning 2 x dansk morgenbuffet 2 x dagens 2 retters menu/aftenbuffet

Tillæg på kr. 150,- pr. person pr. nat ved ankomst fredag og lørdag. Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

Tillæg for enkeltværelse kr. 300,00 pr. nat

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg · Tlf. 6447 3880 info@vissenbjergstorkro.dk · www.vissenbjergstorkro.dk

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

Hyggeligt ophold på Hotel Dagmar

KRYB I LY KRO OPHOLD

All inclusive ophold i charmerende omgivelser i Hjertet af Næstved

20. OKTOBER 2020 31. MARTS 2021 PR. PERSON FRA

4

2 x morgenbuffet Benyt lejligheden til en smuttur over grænsen til Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn. Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person.

PR. PERSON INDTIL 31. MAJ

1. APRIL - 30. JUNI PR. PERSON FRA

798,- 1.095,-

Danmarks mest romantiske og charmerende hotel med gastronomi af høj kvalitet. Vi forkæler jer med bl.a. en lækker 3 retters menu og tilhørende vin. Dagmar-opholdet indeholder: 3 retters Dagmar menu med 1 glas vin pr. ret Overnatning i dobbeltværelse Dansk morgenbuffet

5

995,-

HEREFTER PR. PERSON 1.095,-

Eftermiddagskaffe og kage med historien om Kryb I Ly Kro 3 retters Kryb I Ly menu inkl. 1 gl. vin til hver ret Overnatning i delt dobbeltværelse Morgenbuffet Fri adgang til relax område med stor pool og sauna Lavsæson 01.01-31.05 / Højsæson 01.06-31.12 Enkeltværelses tillæg på kr. 300,Weekendtillæg (fredag og lørdag) pr. person pr. nat kr. 100,-

Weekendtillæg (fredag og lørdag) pr. person pr. nat: 100,Enkeltværelsestillæg pr. person pr. nat: 350,-

Torvet · 6760 Ribe · Tlf. 7542 0033 info@hoteldagmar.dk · www.hoteldagmar.dk

Tyskland, der ligger kun 70 km Nordborg

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk Kolding Landevej 160 · 7000 Fredericia · Tlf. 7556 2555 www.vissenbjergstorkro.dk krybily@krybily.dk · www.krybily.dk

PR. PERSON - KUN KR

6

995,-

2 x overnatning 2 x morgenmad 2 x 2 retters middag i restaurant Bytinget 2 x husets vin, øl og vand ad libitum under middagen (fra 18-21 i restauranten) Enkeltværelsestillæg kr 350,- pr nat Weekendtillæg fredag og lørdag kr 200,- pr person pr nat Der ydes kun slutrengøring Højsæsons tillæg: 01.04-30.09 kr. 300,- pr. person

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@hotelvinhuset.dk · www.hotelvinhuset.dk


LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 653.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

15. februar

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

31. marts

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

LYT TIL BLADET

CD: Medlemsservice, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

N VA

EM ÆRK

E T

S

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Familiens yngste J

eg er så heldig at have seks børnebørn. De er i alderen 4-14 år, og på hver deres måde bringer de liv og glæde i mit liv. Et par af dem bor tæt på min kone og jeg, så dem ser vi ofte. Nogle gange hjælper de med at lave mad. Andre gange sidder vi og råber ad en håndbold- eller fodboldkamp i fjernsynet. Vi har kun et fast ritual, og det er, at vi skal have en brydekamp, hver gang vi ses. De andre børnebørn bor længere væk. Dem ser jeg selvfølgelig ikke så ofte, men vi har et sommerhus, som også børn og børnebørn bruger, og de mindste bliver skuffede, hvis deres bedsteforældre ikke er der noget af tiden. Så nyder vi hinandens selskab og får talt om stort og småt, og jeg oplever, at vi har et særligt overskud i forhold til børnebørnene. At være sammen med børn giver glæde. Og det gode er, at det ikke engang behøver at være dine egne. Det beskriver Yvonne og Kaj så fint i artiklen om dem og deres mange børnebørn, som du kan læse i dette nummer af medlemsbladet. De havde begge børn fra tidligere forhold, da de mødte hinanden. Derfor har de også i dag hver deres biologiske børnebørn. Men man kan sagtens elske andres børnebørn, fortæller de. I flere lokalafdelinger i Ældre Sagen har vi også aktiviteter på

tværs af generationer – fx skolevenner, mentorer og ældre, der laver mad med børn og unge. Jeg ved, at det samvær er til gavn og glæde for alle generationer. For vi har meget, vi kan lære af hinanden, og det gælder, uanset om du er sammen med dine egne børnebørn, eller om du låner andres for en stund. For mig er det vigtigt at bidrage, hvor jeg kan, men det er også vigtigt at sætte grænser. Du er ikke automatisk barnepige, fordi du er bedsteforælder. Det er ikke en selvfølge, at du skal passe syge børnebørn. For du har ret til dit eget liv og egne interesser. Det, og meget mere beskriver psykolog Annette Due Madsen i en artikel om det at være bedsteforælder til børn med særlige udfordringer, som du også kan læse i dette nummer. Jeg er helt enig med hende i, at man kan være en stor ressource som bedsteforældre og aflaste de belastede forældre, hvis man har kræfter til det. Men det kan også være en udfordring, hvis man ikke har tiden eller kræfterne til at kunne hjælpe så meget, som man har lyst til, eller som omgivelserne ønsker. Mit råd er: Gør op med dig selv, hvor meget du kan og vil bidrage med, og glæd dig over de gode stunder – mange eller få – med familiens yngste.

Tryksag 5041 0004

FEBRUAR 2021

5


Nyd ægte badehotelstemning... ANNONCE

Tag på ophold i trygge og hjemlige rammer, med masser af plads og frisk luft. Naturen ved Vadehavet er en oplevelse året rundt.

Se alle vores ophold på www.hjertingbadehotel.dk eller ring på 75 11 7000

Oplev Nationalpark Vadehavet UNESCO verdensarv Tirpitz i Blåvand, 30 km. Vadehavscentret i Ribe, 50 km. 18 selvguidede ture, oplev fx. Øen rundt på Fanø Naturområdet ved Filsø Vadehavsture Krondyr i Vejers Blåvandshuk Fyr og bunkers

Forårsophold 25 min. kropsmassage

275,pr. pers.

tilles Skal forudbes

2 nætter med halvpension Badehotellets 2 retters pensionsmenu hver aften Overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenmad i Strandpavillonen hver morgen fra

1695,pr. person

Tilbuddet gælder til den 28.04.21 Fri afbestilling på alle ophold indtil dagen før ankomst kl. 12.00

”Hop i gummistøvlerne og mærk vesterhavets skvulp om dine fødder”

Strandpromenaden 1 · DK-6710 Esbjerg V · Tlf.: 75 11 70 00 · www.hjertingbadehotel.dk


LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

Savner at dele mine erindringer JEG ER ÅRGANG 1937. Som krigs- og flygtningebarn voksede jeg op i Tyskland med en kultur og en grim bevidsthed om, hvad krigen har gjort ved det tyske image. Jeg lærte, hvad det betød at være flygtning – i eget land. At være underernæret og at få ”Schulspeisung” af den engelske besættelsesmagt og at bo i et værelse med syv personer. I 1958 kom jeg til Danmark, til Kolding, blev gift med en dansk mand og fik en søn. Jeg kom til en anden verden. Her var tryghed og socialt nærvær. Jeg sugede alt til mig – uden at forstå sproget. Trods de mange gode år, jeg nu har levet i dette land, og selvom jeg for længst er blevet dansk statsborger, så er den tyske tid altid present og giver anledning til spørgsmål. Som 83-årig savner jeg at kunne dele mine erindringer, tale om de kulturforskelle, der er med til at danne vores identitet, vores dømmekraft, mit syn på flygtninge. G I S E L A H A N S E N , KO L D I N G

Nu med to støvsugere

Korsang for begyndere

JEG HAVDE BOET ALENE et halvt år, efter min kone forlod mig efter 38 år for at ”starte på en frisk”. Så kom Hanne ind i mit liv, og vi flyttede sammen i hendes hus med en del af mit indbo. Blandt andet min støvsuger, som havde fungeret godt i lang tid. Støvsugeren gjorde god nytte, men pludselig nægtede den at starte, og så var gode råd dyre – i bogstavelig forstand. Vi investerede i en ny, god støvsuger – samme mærke som tidligere – fik igen gjort huset rent og placerede min gamle støvsuger i kælderen. Men dagen måtte jo komme, hvor den nye støvsugers pose blev fuld og blev skiftet. De nye poser lignede de gamle, så man kunne jo prøve … Så nu har jeg to fine støvsugere – én på første sal, og én i kælderen. Efter mere end 20 dejlige år med min elskede Hanne er jeg nu igen alene – men med to velfungerende støvsugere.

I OKTOBER BLADET var der en artikel ”Bred kunsten ud”, som omhandlede Michael Bojesen. Den minder mig om et kursus i korsang for seniorklubben i Vendsyssel for år tilbage. Før vi skulle synge, skulle vi lave de obligatoriske stræk- og sangøvelser. Til sidst skulle vi lukke øjnene og slappe af. En ældre mand tog det så højtideligt, at der lød snorken på bagerste række. Det vakte naturligvis en vis morskab på holdet. Michael Bojesen havde en fin kordag.

JØRGEN VILSØE JENSEN, GLADSAXE

K A R E N KO C H , S V E N D B O R G

E R L I N G KO FO E D , H J Ø R R I N G

Besværlig emballage I 2018 blev jeg ramt af en blodprop i hjernen, hvilket har medvirket til, at jeg ikke kan bruge min venstre arm og hånd. Alting skal nu klares med én hånd. Det er meget besværligt. Mange former for emballage er næsten ikke til at åbne. Fødevarer i hårde plastikbøtter er meget besværlige, men mælkeprodukter kan åbnes, hvis der er en skrueprop. Jeg tænkte, om der findes et geni derude, som kan finde en god løsning på at åbne den besværlige emballage?

FEBRUAR 2021

7


ANNONCE

DEN ORIGINALE BL ÅBÆRTABLET TIL DINE ØJNE

BLUE BERRY ™ HJALP MINE ØJNE Kathy fik hjælp til at bevare et normalt syn med øjentabletten Blue Berry.

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Du er afhængig af dine øjne og dit syn, så det er ikke underligt, at synet har stor betydning. Synet ændres i takt med at du bliver ældre. Årsagen til dette er en forringelse af øjets evne til at fokusere. Når vi bliver ældre, kan der ske en hærdning af linsen, og ofte svækkes øjets

Modelfoto

– Jeg er virkelig imponeret over Blue Berry, fortæller Kathy. Jeg er i 60’erne og har brugt briller i mange år. Jeg har taget de populære øjentabletter Blue Berry i 5 måneder og jeg kan virkelig mærke en forandring. Tabletterne indeholder blåbær og lutein samt vitamin A og zink, som hjælper med at bevare et normalt syn. – Jeg var slet ikke klar over, at jeg manglede næringsstoffer til øjnene. Jeg er virkelig overrasket over hvor gode, de er, og jeg stopper aldrig med at tage dem. Jeg fortæller alle jeg kender om mine oplevelser med Blue Berry.

Bevis for effekt og funktion

muskler. Vores øjne har Blåbær er kendt for sin brug for særlige nærings- effekt og gode funktion i stoffer for at kunne fungere. relation til synet og øjets sundhed. Effekten af blåBlue Berry™ Plus Øjenvita- bær relateret til synet er min indeholder blåbær, øj- dokumenteret i adskillige netrøst og lutein. Tabletten videnskablige og publicereindeholder også nærings- de studier, således at andre stofferne vitamin A, kobber forskere og sundhedsperog zink. Blåbær og øjen- sonale kan blive bekendt trøst hjælper med at bevare med disse fantastiske opøjets sundhed. A vitamin og dagelser. Det er et bevis du zink bidrager til oprethol- kan stole på. delse af et normalt syn.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 AKTUELT NU: Bestil Blue Berry i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker. Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store


JEG HAR VÆRET SINGLE i over 30 år. Jeg har venner blandt par og singler, både mænd og kvinder, og har aldrig følt, at nogen har løftet et øjenbryn. Hvis ikke andre vil med, går jeg selv i biograf og teater. Tit er der også nogle, jeg kender. Jeg er sikker på, at jeg aldrig er valgt fra til fester eller sammenkomster, fordi jeg er single. Jeg har rejst et par gange om året de seneste 30 år. Sommetider med en ven/veninde og de fleste gange alene. Jeg er altid kommet i snak med nogen på turene, nogle er endda blevet gode venner. For 20 år siden stod jeg som bygherre på mit eget hus, hvor jeg stadig bor. Dér opstod det eneste øjeblik, hvor jeg er blevet spurgt til en mand. Det var, da jeg i banken blev spurgt, hvorfor min mand ikke var med. Man havde nok ikke spurgt en mand om, hvor hans kone var. Til alle singler vil jeg sige: Kom ud i verden, den venter på jer. MARIE LEVINSEN, NUUK

En hård barndom EFTER AT HAVDE LÆST Henning Juul Nielsens læserbrev i oktoberbladet, fik jeg også lyst til at skrive. I april 1955 flyttede jeg som 12-årig hjemmefra og fik plads hos gårdejer Tage Gravesen til en løn på 400 kr. for seks måneder med en arbejdsdag på 13 timer, lidt mindre om søndagen. Jeg gik også i skole to gange fire timer om ugen. Den dag jeg blev konfirmeret, fik jeg fri kl. 9 og resten af dagen. Efter min konfirmation fik jeg som 14-årig plads hos Evald og hans søster Theodora til en løn på 2.500 kr. for et år med en arbejdsdag på 12 timer. Der boede jeg i et kammer ved laden uden varme, men ikke langt fra kostalden, hvor der altid var en god varme. Jeg var glad for at være hos Evald. Han bød min far 3.000 kr. for et år mere, men min far sagde nej, fordi han havde modtaget et tilbud på 3.800 kr. fra en gårdejer i Vedersø – derfor kom jeg til Vedersø. V I L LY B R U H N , O D E N S E

Foto Linda Kastrup

Singleliv

N O G L E T RO R , M A N B L I V E R M E R E E G O I S T I S K A F AT VÆ R E V E N L I G M O D S I G S E LV, M E N D E T E R FA K T I S K D E T M O D S AT T E , D E R S K E R . M A N FÅ R M E R E OV E R S K U D T I L AT VÆ R E S I G S E LV O G T I L AT VÆ R E N O G E T FO R A N D R E .” Nina Werner, psykolog, til Berlingske

Til mit barnebarn MIN DATTER OG SVIGERSØN ADOPTEREDE en seks måneder gammel dreng fra Etiopien. I sommer var det 10 år siden, de hentede ham hjem til Danmark, og det blev fejret med en familiefest. I den anledning skrev jeg dette lille vers til mit barnebarn: Du kom med fly den lange vej, I fremmed land de hented’ dig, Du fik et hjem her højt mod nord, Og verdens bedste far og mor. Han har spurgt sine forældre: ” Vil I købe en ny dreng, hvis jeg dør?” Hvad skal man svare til det? ELIN KREJBERG KNUDSEN, SILKEBORG

Håndvask I FORBINDELSE MED ARTIKLEN i oktobernummeret om Ignaz Semmelweis og hans opdagelse af vigtigheden af håndvask i sundhedssektoren synes jeg, at det skal oplyses, at der er skrevet en roman om hans kamp for at få lægerne til at vaske hænder. Den hedder “Kvindelægens hænder” og er skrevet af Morton Thompson. Bogen kan lånes på biblioteket. H A N N E BA L L I N G , G R E V E

FEBRUAR 2021

9


ANNONCE

HJÆLP DIT

BLODOMLØB

DÅRLIG HUKOMMELSE Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodomløbet. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag.

TRÆTHED Er du ofte træt eller oplever perioder, hvor du føler dig udmattet? Tempozil indeholder vitamin B6, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

SYNET OG HØRELSEN Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Ginkgo biloba bidrager til et godt syn og en god hørelse.

Har du svært ved at huske? Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene, og til at fremme blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Hukommelsen er måske ikke længere, hvad den har været – og hørelsen og synet er også blevet ringere. Det sker for alle mennesker og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar. Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation). Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

delse på f.eks. synet og hørelsen. Derudover indeholder Tempozil vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Mærk forskellen

Et godt blodomløb

Da ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar, vil man med et dagligt tilskud af ginkgo biloba gradvist kunne mærke en positiv indflydelse på hukommelsen. Det vil også have indfly-

Prøv Tempozil med bl.a. ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på blodcirkulationen i de små blodkar.

Blodomløbet forandres med alderen Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, er det med til at mindske f.eks. hukommelsesproblemer. Naturligvis nyder hele kroppen godt af, at blodomløbet fungerer normalt.

Læs mere på wellvita.dk


ANNONCE

20 % er den andel, hjernen modtager af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, er det bl.a. med til at bevare hukommelsen i god form.

Sæt gang i blodomløbet Ginkgo bilovba

Sådan virker det Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba. Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte kosttilskud i verden - og det med god grund. Ginkgo biloba er kendt for sin gode effekt på blodcirkulationen i de små blodkar. Med et dagligt tilskud af ginkgo biloba vil du gradvist kunne mærke en positiv indflydelse på hukommelsen. Ginkgo biloba, eller tempeltræet som det også kaldes, er en meget stærk træsort, der har overlevet i mere end 240 millioner år.

Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation). Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de

mest solgte i verden. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse, når man kommer op i årene, og til at fremme blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.

Prøv Tempozil til halv pris Tempozil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 119,for to måneders forbrug. + fragt 39 kr. Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.

Tempozil kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon 82 30 30 40. Hverdage kl. 8-16. Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning.

Energivej 4, 6700 Esbjerg


ANNONCE

SORØ STOLE MED ELLER UDEN SÆDELØFT 30 FORSKELLIGE MODELLER PÅ LAGER

DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE Hvilestole fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i mange varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. * Kun stoleudstilling og plejesenge

HIMOLLA STOLE MED ELLER UDEN ”STÅ-OP-HJÆLP” Indbygget fodskammel og hvilestilling i ryglænet.

I blå skind.

PRAKTISK GRIBETANG

TERAPISKO MED BLØDT FOR

kun

Til særligt følsomme fødder

209,95

kun

499,95

OVER 1.500 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER Gør hverdagen lettere og mere bekvem besøg vores webshop www.seniorshop.dk

FÅS MED FLERE FUNKTIONER

INDENDØRS ROLLATOR Multifunktionel og let

KUN WE GO INDKØBSVOGN Solid og alsidig

SMART SKRIDTTÆLLER Måler skridt, km og kalorieforbrug

nu kun

1.349,95

kun

1.795 STORT UDVALG AF ROLLATORER

99,95 BLØD STOL MED SKAMMEL DIABETESSTRØMPER Stort udvalg

SPAR 450 kr

FRA

49,95

Med forskellige hvileindstillinger Fås i grå og brun

kun

4.999,-

Ring efter et GRATIS katalog

- eller bestil et i vores webshop

SE OG KØB MERE END 1500 HJÆLPEMIDLER I VORES WEBSHOP: WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE: TLF. 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK


MENNESKER

Elsebeth Schønau gik på pension i 2019 efter et langt arbejdsliv i luften.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard 

M

Foto Ulrik Jantzen

ød Elsebeth Schønau, der har fløjet det meste af sit liv. Først som pilot og si­ den som stewardesse for SAS. Hun begyndte i 1972 og ville egentlig bare være der i et par år, men livet i luften fangede hende fuldstændigt.

”Det er et fantastisk miljø, og du finder ikke en bedre arbejdsplads. I SAS er der både rum og højt til loftet,” siger hun. Der var også stil og luksus over flyvninger i gamle dage med ka­ viar og champagne på første klasse. Passagererne så tit selve flyvningen

som en særlig oplevelse. I dag gør det hende ondt at se, at hendes gamle ar­ bejdsplads er sendt til tælling på grund af corona. Mange af hendes tidligere kolleger er blevet fyret. Det bliver aldrig det samme igen, frygter hun. FEBRUAR 2021

13


HVERDAGSDANSKERE

Højt at flyve Elsebeth Schønau havde det som en fisk i vandet i de 47 år, hun var flyvende i SAS

Af Vera Bundgaard  Foto Ulrik Jantzen

T

omme afgangshaller, stran­ dede fly og afskediget perso­ nale. Alt sammen på grund af en genstridig virus, der kom hertil for omkring et år siden og sendte en hel rejsebranche til tælling. For Elsebeth Schønau, der i 47 år fløj verden rundt med SAS, er det hjerteskærende at se på. ”Det er uhyggeligt, hvad der er sket for mit gamle selskab, at det må hol­ de stille på grund af corona. Jeg har ondt af mine tidligere kolleger. Mange af dem er blevet fyret, og civile piloter står med milliongæld. Det bliver al­ drig det samme igen,” sukker hun og tilføjer: ”Normalt kommer der mange fly hen over vores hus i Nivå, men nu

14

kommer der næsten ingen. Jeg bliver helt glad, hvis der kommer et enkelt fly.” Selv har Elsebeth Schønau fløjet det meste af sit liv. Som ung ville hun egentlig være pilot og tog flycertifikat og fløj små fly til og fra Kastrup. ”Jeg havde en kæreste, hvis far var kaptajn i SAS, og da han sagde til mig, at det mest var et mandefag, skulle jeg jo lige vise ham!” fortæller hun. Hun forsøgte at komme til opta­ gelsesprøve i SAS, men fik at vide, at hun var for gammel og ikke kunne nå at få de 1.000 flyvetimer, det krævede. Hun besluttede derfor at søge ind til SAS på anden vis. I 1972 startede hun som såkaldt ”sommerfugl”, det vil sige en ikke fastansat stewardesse.

”Jeg ville egentlig bare være der i et par år, men det fangede mig fuld­ stændigt. Det er et fantastisk miljø, og du finder ikke en bedre arbejdsplads. Vi var et nyt team på hver flyvning, og der var ikke noget med kliker eller mobning. I SAS er der både rum og højt til loftet,” siger hun. ”Der var stil og luksus over flyvnin­ ger i gamle dage med kaviar og cham­ pagne på første klasse. Passagererne så tit selve flyvningen som en særlig oplevelse.” Men meget har ændret sig, også passagerernes adfærd, mener hun: ”Før havde man deres fulde op­ mærksomhed, og jeg mødte mange kendte og spændende mennesker. Vi kom tæt på dem, når vi gik og dæk­


kede op på første klasse og business­ class. Nu sidder folk i deres eget lille aflukke med skærm, musik, compu­ ter og iPhone, og man skal banke på, for at komme ind.” I røg og damp I en flykabine er der ikke meget plads at gøre godt med, så al kabineperso­ nale er nødt til at samarbejde og følge rutinerne. ”Hvis der er optræk til konflikter, løser man dem med det samme. Vi ar­ bejder på få kvadratmeter, så hvis ud­ fordringerne opstår, tager vi hånd om dem med det samme. Sikkerheden er det vigtigste,” understreger hun. ”Der var dengang ingen kontrol af passagerer inden ombordstigning, og

nogle gange måtte vi håndtere passa­ gerer, der havde fået en drink for me­ get. Passagererne måtte ryge ombord, og du aner ikke, hvor mange skod, jeg har fjernet fra gulvene. Vi arbejdede i al den røg. Det var ikke et godt fysisk arbejdsmiljø, så jeg var glad for, at det siden blev forbudt,” siger hun. Undervejs har hun været ude for lidt af hvert med passagerer, som i dag ville være endt i MeToo-kataloget over krænkelser. Kønsrollerne har også æn­ dret sig i de år, hun var i branchen. ”Da jeg begyndte, måtte stewar­ desser ikke være gift eller have børn. Vi skulle sige ”De” til kaptajnen, og kun mænd kunne blive pursere og dermed ledere af kabinepersonalet ombord,” fortæller hun.

I 1995 blev hun selv purser og var det de næste 24 år, indtil hun gik på pension i 2019. Dog arbejdede hun sideløbende som gruppeleder i to år med ansvar for en stor gruppes triv­ sel og undervisning og sluttede med at udføre medarbejdersamtaler med kolleger i tre år. Det var meget given­ de og lærerigt. ”Jeg tror, jeg kan sige, at jeg er en positiv person. Det er purseren, der sætter stemningen ombord, og det er med til at give passagererne en god op­ levelse. Det betyder meget,” siger hun. Flyskræk og kontroltab Elsebeth Schønaus baggrund som pi­ lot har hjulpet hende, når nogle passa­ gerer har været nervøse for at flyve. FEBRUAR 2021

15


HVERDAGSDANSKERE

Efter 47 år i luften, først som pilot og siden som stewardesse, er Elsebeth Schønau gået på pension og nyder nu at have tid til hobbyer og familien.

”Jeg har kunnet berolige dem og fortælle, at vingerne så rigtige ud, at motorerne lød perfekt, og at turbu­ lens ikke var farligt. Det betyder me­ get, at man ved noget om det tekni­ ske,” siger hun. Hun har også lagt mærke til, at det mest er kvinder, som udtrykker deres angst for flyveturen. ”Ofte sagde jeg til passage­ ren, at hun skulle slippe kon­ trollen og overlade det til os. Jeg fortalte dem, at her er det os, der har styr på det. Jeg har også tit sagt: ”Søde ven, tror du ikke, at vi også gerne vil hjem til vo­ res familie igen?” Selvom flyveturen heldigvis går godt i langt de fleste tilfæl­ de, har der dog også været ner­ vepirrende episoder. ”Jeg har oplevet en bombetrussel, lynnedslag i flyet og en mindre ilde­ brand på et toilet, som vi hurtigt fik slukket. Engang slog lynet ned ved den dør, jeg sad op ad. Det gav et kæmpe brag. Dér blev jeg forskræk­ ket! Det var ved Chicago, og vi måtte vente en time, før vi kunne komme ned,” fortæller hun.

16

”Tidligere var der ikke så skrappe restriktioner omkring graviditet ved flyrejse. Jeg husker en fødsel, som vi lige netop undgik med en sikkerheds­ landing, så kvinden kunne komme ud og føde sikkert. I dag kan man klare det på flyet, men det kunne man ikke dengang.”

”Jeg var med til at bære besætnin­ gens kister, og jeg var med til at flyve pårørende ned til mindehøjtidelig­ heden. Jeg kendte tre af besætnings­ medlemmerne. Det satte sig i mig længe efter. Det var hårdt,” fortæller Elsebeth Schønau. Hun havde selv fløjet frem og til­ bage fra Milano samme dag, så da hendes sønner hørte om flyulykken, blev de selvfølgelig forskrækkede. Der var stil og luksus over ”Efter det bad min ældste søn flyvninger i gamle dage om, at jeg altid sendte en sms til med kaviar og champagne ham inden start og efter lan­ ding,” fortæller hun.

på første klasse

ELSEBETH SCHØNAU, PENSIONERET STEWARDESSE

2001 var et hårdt år for flybran­ chen. Først kom terrorangrebet i New York, da to kaprede fly ødelagde World ­Trade Center 11. september. Mindre end en måned efter kolliderede et SASfly med et mindre fly, da det lettede fra lufthavnen i Milano. 118 mennesker omkom, heraf 18 danskere. Den værste flyulykke i SAS’ historie.

De gyldne år Elsebeth Schønau valgte at gå på pension i en alder af 71 år og fløj sin sidste tur den 27. maj 2019. Turen gik til New York, og hele familien var inviteret med. ”Jeg blev ved så længe, fordi jobbet var dejligt og motiverende og lå let for mig. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og yde service, og jeg var som en fisk i vandet. Men pludselig tænker man, ups, nu er jeg over 70, og det er lidt hårdt at tage af sted fra


KONKURRENCE:

Stewardesse-liv

familien hver anden weekend og i helligdagene,” siger hun. ”Det har været et skønt liv. I 70’erne og 80’erne lå vi ofte fire-ot­ te dage på de langturs-destinatio­ ner, vi fløj til. Det var ren luksus. I dag har man 27 timer og så afsted igen. Vi var gode til at opleve noget på kort tid. Der var en hurtig mor­ genmad og så ud på sightseeing,” fortæller hun. I SAS’ storhedstid havde selska­ bet de facto-monopol på mange ru­ ter, men det blev brudt med lavpris­ selskabernes indtog i branchen. Det har ført til adskillige sparerunder gennem årene. ”Der skulle jo spares, og jeg er gået ned i løn tre gange. Det er der nok ikke mange arbejdstagere, der har oplevet,” siger hun. Synet på stewardesser har også ændret sig. ”Tidligere var der lidt glamour over jobbet, og folk så op til os, må­ ske på grund af uniformerne. Det har ændret sig de seneste 20-30 år, og det er blevet et mere almindeligt arbejde, men stadigvæk spænden­ de,” siger hun.

Nu har Elsebeth Schønau fået mere tid til familien og til interesser som tennis, golf og bridge og får læst en masse bøger. Hun nyder at være herre over sin egen kalender.

OM Elsebeth Schønau • Født i 1947 i Gentofte. • Uddannet engelsk korrespondent. Uddannet pilot. Begyndte som stewardesse i SAS i 1972, fra 1995 purser, gruppeleder og administrativ. Fløj sin sidste tur med SAS til New York 27. maj 2019, hvorefter hun gik på pension. • Bor i Nivå sammen med sin mand. De har hver to børn samt hans tre børnebørn.

Efterkrigstiden blev en gylden periode for luftfart. Og for de passagerer, som blev serviceret af stewardesser, der var stolte af deres job. Før som nu fløj de med høj som lav, med konger og dronninger, med flygtninge og børn. Dengang hen over et Europa, som var udbombet efter 2. ­Verdenskrig. I bogen ”Vi var de første” af Nellie Vierhout fortæller stewardesser om deres liv i luften fra 1940-1960. Har du lyst til at læse om et ønskejob som stewardesse, kan du deltage i en konkurrence om en af tre bøger, som forlaget Mellemgaard donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 1. marts til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”I luften”. Vinderne får direkte besked.

FEBRUAR 2021

17


BONUS-BEDSTER

”Man kan sagtens elske børnebørn, der ikke er i lige linje” Selv om Yvonne Bech og Kaj Lindballe Nielsen ikke har børn sammen, er deres snart 13 børnebørn deres fælles børnebørn. Kærlighed går ikke kun i lige linje, har de to erfaret

Af Eva Frydensberg Holm

D

Foto Emil Hornstrup Jakobsen

et er fredag eftermiddag. Lima og Elvira på hen­ holdsvis otte og fire år løber hjemmevant rundt i haven med terrier-hvalpen Asta, mens Kaj og Yvonne laver kaffe i køkkenet. For de to piger er der udsigt til weekend i mormor og morfars hus bare et stenkast fra vandet i Gilleleje, hvor de også selv bor. Egentlig er Lima og Elvira Yvonnes børnebørn. Yvon­ nes yngste datter er deres mor. Men for Kaj og Yvonne er deres tilsammen snart 13 børnebørn deres fælles børne­ børn.

18

”Det har vi taget en beslutning om, og det gør vi meget ud af at italesætte. For pigerne her er Kaj morfar. Andre kalder ham bare Kaj. Det vælger de selv, men for os er de alle sammen vores børnebørn. Vi har en kæmpe flok – og vi er stolte af dem,” fortæller Yvonne. Vi har sat os ved det runde havebord i et hjørne af ha­ ven. Elvira kravler op på sin mormors skød, mens Lima forklarer, hvorfor Kaj er morfar for hende: ”Jeg har altid følt, at morfar var min morfar, selv om jeg også har en rigtig morfar. Men ham kalder jeg bedstefar.”


Det er 16 år siden, at Kaj og Yvonne mødte hinanden. Kaj havde fire børn, Yvonne tre, og bare tre år senere kom deres første barnebarn, Sander, til verden. Men selv om de har haft 13 år til at udvikle sig i rollen som bedste­ forældre, er de langt fra holdt op med at reflektere over, hvordan de gerne vil være der for deres store flok.

Kaj supplerer: ”Vi kunne se, at vi kunne miste forholdet til vores bør­ nebørn, hvis vi ikke gjorde noget. Det fik os til at opsøge en psykolog. Vi havde simpelthen brug for at vende det med en tredje part. Jeg har nok haft en tendens til at sy­ nes, at det var mig, der ikke slog til, hvis der var noget. At jeg skulle være der noget mere for mine børn. Psykologen Det er OK at være jaloux vendte det rundt og fik mig til at indse, at det er OK også ”Det er en kæmpe glæde at have så mange børnebørn. at stille krav til børnene. At det også er op til dem at byde At opleve deres forskelligheder ind, hvis de gerne vil have, at de­ og se, hvordan de udvikler sig. res børn har en relation til os. ” Men at have sammenbragte Han fortæller, at han og børn og børnebørn skaber også Yvonne er blevet bedre til at Vi har et princip om, jalousi og konflikter, som man kridte deres bane op og melde at vi ikke behandler er nødt til at forholde sig til,” si­ ud til deres voksne børn, hvad ger Yvonne og fortæller om en de kan forvente af dem som nogen ens. Vi behandler episode for ikke så længe siden, bedsteforældre. dem efter behov der fik hende og Kaj til at ind­ ”Blandt andet har vi et princip KAJ LINDBALLE NIELSEN, MORFAR se, at de havde brug for redska­ om, at vi ikke behandler nogen ber, hvis en konflikt ikke skulle ens. Vi behandler dem efter be­ eskalere. hov. Nogle klarer sig godt, og an­ ”Vi passede Lima og Elvira under corona-nedluknin­ dre har brug for en hånd – eller for hjælp til et par nye sko. gen. Deres forældre er henholdsvis kok og handicaphjæl­ Og så har vi sagt meget klart: Det er helt OK, at I er utilfredse per og var nødt til at arbejde, og vi vurderede, at vi godt eller jaloux, men vi er nødt til at kunne tale om det – og det kunne passe børnene, hvis vi var i haven og ved vandet. må aldrig gå ud over forholdet til vores børnebørn,” siger Kaj. Det var der nogle af Kajs børn, der havde det svært med. Så de trak sig. Og pludselig kom det også til at handle om Følelserne vokser alt muligt andet. Konflikterne påvirkede både vores for­ Yvonne bliver ofte spurgt, om man kan se, hvem der er hold, og relationen til vores børnebørn, fordi der var nogle hendes egne børnebørn, hvis man ser dem sammen. af dem vi ikke så,” fortæller Yvonne. Hendes svar er altid nej.  FEBRUAR 2021

19


 ”Jeg er selvfølgelig meget stærkt knyttet til mine børns børn, og i hovedet er jeg bevidst om, at der er forskel. Men nu er Kajs datter flyttet tæt på med sine drenge, Villy og Ole, som vi henter hver onsdag, og jeg kan mærke, at jeg får følelser. De smiler og krammer os, når vi kommer. Det betyder så meget at have dem tæt på og at se dem uden forældre, så man kan få et forhold til dem. Man kan sagtens elske børnebørn, der ikke er i lige linje, og det er kommet bag på mig, hvor stærkt det kan være,” siger Yvonne. Og Kaj erklærer sig enig: ”Selv om de her to piger ikke er mine egne, så elsker jeg dem. Og jeg elsker også deres mor. Det kan godt være en kilde til jalousi for dem, der er længere væk. Men så må de jo dukke op. Der ér en graduering, men det handler om, hvor ofte vi ser dem. Jo mere vi beskæftiger os med dem, jo mere fylder de,” fastslår Kaj og smiler til Elvira, der har skiftet mormors skød ud med morfars. ”Vi to er sådan her, ik’,” siger Kaj og viser med hænderne, at de er forbundet. Traditioner og leg I weekenden har to af børnebørnene fødselsdag. Yvonne tager afsted med pigerne til den ene fødselsdag i morgen, mens Kaj må blive hjemme og passe hvalpen Asta. Det sker ellers sjældent, at de deler sig. ”Vi har sagt til vores børn, at de må koordinere ind­ byrdes, hvornår de holder fødselsdage, så vi slipper for først-til-mølle-princippet. Nogle af dem har spurgt, om vi ikke bare kan dele os, men vi vil gerne hygge os sammen. Vi gør tingene sammen og værner om det at være et par,” siger Yvonne og tilføjer: ”Samtidig har vi gennem årene været gode til at give hinanden plads. Vi har fx en aftale om, at vi aldrig skal be­ stemme, hvornår den anden skal have besøg af sine bør­ nebørn. Man har ret til at passe sine børnebørn, når man vil. Hvis Kaj synes, det er en god idé, at hans børnebørn er

20

her, så er det en god idé, hvis der i øvrigt er plads i kalen­ deren,” smiler Yvonne. For Yvonne, Kaj og deres syv voksne børn blev konflik­ ten i foråret 2020 en katalysator for at få sat ord på noget af det, der er svært. De arbejder stadig på ikke at feje kon­ flikterne ind under gulvtæppet. Og deres døtre har fået sagt undskyld til hinanden. ”Selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himlen, men alle er enige om, at vi er nødt til at tale om det. Og lytte. For det meste kan man jo sagtens forstå de følelser, der kommer til udtryk,” siger Yvonne. Kaj tilføjer: ”Og i det store billede er de jo rigtig gode sammen vores børn og børnebørn.” Gennem årene har Kaj og Yvonne bygget en række tradi­ tioner op, der samler den store familie. Når Bakken åbner, er der altid bestilt bord til den nu 28 personer store flok på stamrestauranten. Og den første søndag i advent er de alle samlet til gule ærter og uddeling af pakkekalendere i Kaj og Yvonnes hus, hvor der er plads til både leg og overnatning. ”Oppe i køkkenet har vi et billede hængende af alle bør­ nebørnene, og for mange af dem er det første, de gør, når de kommer, at finde sig selv på billedet. De ser sig selv som en del af flokken, og de leger sammen på kryds og tværs, når de er her. Heldigvis har de konflikter, der har været mellem de voksne, ikke haft indflydelse på deres relatio­ ner,” fortæller Yvonne.

OM Kaj og Yvonne Yvonne Bech er 65 år, og Kaj Lindballe Nielsen er 66 år. De har kendt hinanden i 16 år og været gift i 11. De har begge arbejdet som ledere, men er i dag pensionerede og bor i Gilleleje. Tilsammen har de syv børn og snart 13 børnebørn.


BONUS-BEDSTER

Bonus-bedster findes i mange udgaver Ifølge psykolog Sia Holm findes der ingen opskrift på, hvordan man bedst udfylder rollen som bonus-bedsteforældre

Af Eva Frydensberg Holm

I

følge Danmarks Statistik lever ikke engang 60 pro­ cent af de danske familier i en såkaldt kernefamilie, og knap hvert fjerde danske barn bor på skift hos sin far og mor. Den statistik betyder, at en hel del voksne kommer til at forholde sig til, hvilken funktion de har lyst til at have i forhold til deres bonus-børnebørn. Spørger man psykolog Sia Holm, der har rådgivet sam­ menbragte familier i over 15 år, er der ikke noget entydigt svar på, hvordan man bedst udfylder den rolle. ”Jeg har mødt rigtig mange måder at håndtere det at være bedsteforældre i sammenbragte familier på. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Har man som par fx ikke lyst til at deles om hinandens børnebørn, er det helt OK. Men så skal man lade være at organisere sig som en familie. Så er man bare kærester og kan tage med på besøg, hvis man har lyst, og det passer ind,” siger Sia Holm og tilføjer: ”Det kan selvfølgelig give problemer, hvis ens kæreste eller kærestes børn gerne vil have, at man er bonusbed­ ste – eller hvis man omvendt gerne vil, men der ikke bli­ ver taget imod det. Der er nødt til at være en gensidig­ hed. Og så skal der være sammenhæng mellem, det man gør – og det man siger. Hvis man fx frasiger sig at have en bedsteforælder-relation, så frasiger man sig også at blande sig i, hvordan ens partner er sammen med sine børnebørn.” Afstemte relationer De ikke-biologiske børnebørn kan komme ind i ens liv ad flere veje. Man kan møde en partner, der har børn – og måske børnebørn – i forvejen, men det kan også være, at ens egne børn bliver skilt og møder nye partnere med børn. Sia Holm kalder det den mindst komplicerede model, der hvor de voksne børn lever i kernefamilier. Men hun

fremhæver, at der altid vil være jalousi og konkurrence, man er nødt til at forholde sig til. ”Det er der i alle familier, men hvis man ikke er afstemt med sin partner, hvis man fx ikke har afklaret, om man er en familie, så bliver det sindssygt svært at håndtere. Står man ikke på samme fundament, kan de konflikter, der uundgåeligt opstår i familier, vælte hele læsset.” Hun opfordrer til, at man ikke bare afstemmer relatio­ ner og forventninger med sin partner, men også med de voksne børn i familien. Og her er det, ifølge hende, børne­ ne, der har det sidste ord. ”Som bedsteforældre – bonus eller biologiske – har man en sekundær rolle, som man er nødt til at stille skarpt på. I sidste ende er det de voksne børn og deres partnere, der afgør, hvor tæt de har lyst til, at man kommer på deres børn.” Ønsker man at skabe en god relation til sine bonus-bør­ nebørn skal man, ifølge Sia Holm, gøre præcis som i alle andre af livets sammenhænge, hvor man opbygger relatio­ ner. Man skal være aktiv, engageret og deltagende. Selv om Sia Holm ikke er i tvivl om, at man kan komme til at elske sine bonusbørn, anbefaler hun ikke at gå ind i relationen med det som mål. ”En stor ting i sammenbragte familier er, at der oftest er følelsesmæssig forskel. Og det går tit galt, også i forhold til bedsteforældre, hvis man tror, at man skal starte med at elske, så kan man komme til at hade. Man kan lære et menneske at kende ved at engagere sig. Kommer man så til at holde af, er det dejligt. Men det kan også være, at man ’bare’ opbygger en ordentligt og respektfuld relation. Det er en velfungerende sammenbragt familie. Og sådan er det i øvrigt også i mange kernefamilier.”

FEBRUAR 2021

21


SOCIALT FYRTÃ…RN

22


Forbi dæmonernes port ud for Kofoeds Skole Robert Olsen er leder af Kofoeds Skole, der i 2020 modtog kronprinsparrets sociale pris på 500.000 kr. for sin særlige evne til at åbne sig for omverdenen

Af Mette Fugl 

D

Foto Per Morten Abrahamsen

et er længe siden, at gode musikere inviterede folket på tur over Langebro. Der var Gasolin, der var Kim Larsen. Det blev et hit på trods af tekstens ud­ sigtsløshed. Hvem tør deltage i ud­ flugten, hvis livet kun er til at græde over? At spørgsmålet ikke er glemt, blev tydeligt en efterårsdag i oktober. På en scene i Randers kunne vi nem­ lig høre og se en høj, spinkel mand citere linjer fra sangens andet vers, da han takkede kronprinsparret for årets sociale pris på 500.000 kroner. Manden i rampelyset var Robert Ol­ sen, leder af Kofoeds Skole: ”Jeg gik forbi dæmonernes port Ud for Kofoeds Skole Der stod en flok og drak sig ihjel Hvis du tør, så kom med mig.”

Hvis du tør, så kom med mig. Man kan roligt følge med Robert Olsen. I sin motivationstale fremhævede kronprinsesse Mary nemlig skolens særlige evne til at åbne sig for om­ verdenen. Behovet er stort i en tid med isolation og ensomhed. Skolen skaber håb og tilbyder muligheder for nogle af de mest udsatte og mar­ ginaliserede i samfundet: ”Kofoeds Skole er et fyrtårn, der har genopfundet sig selv og viser ve­ jen på det sociale område både na­ tionalt og internationalt – og derfor fortjener de kronprinsparrets sociale pris,” lød ordene. Hvordan ser der så ud bag dæ­ monernes port nu? Hvad er det for mennesker, man møder der? Robert Olsen fortæller: FEBRUAR 2021

23


SOCIALT FYRTÅRN

Dæmonerne er der endnu. Men porten? Den er åben. Vores ønske er at bygge bro til verden uden for; til nabolaget. På vores værksteder producerer vi alt fra genbrugsmøbler, genbrugstøj, honning og æblejuice ROBERT OLSEN, LEDER, KOFOEDS SKOLE

”Her kommer arbejdsløse, psykisk syge, misbrugere, de ensomme, de fortabte, de skuffede, de venneløse. Mange har slået sig på andre eller på samfundet. Dæmonerne er der endnu. Men porten? Den er åben. Vores ønske er at bygge bro til ver­ den udenfor; til nabolaget. På vores værksteder producerer vi alt fra gen­ brugsmøbler, genbrugstøj, honning og æblejuice. Det sælger vi i vores butikker, der ligger ud til gaden. Så­ dan får vi og kunderne en oplevelse af, at man kan få noget fint ud af det, andre mennesker har skrottet, og eleverne føler sig respekterede.” At Robert Olsen ser en stigende ulighed, illustrerer han helt bogstave­ ligt ved at pege ud ad vinduerne fra det lille rum, vi mødes i: ”Derovre ser du, at nye højhuse dukker op med ejerlejligheder i mil­ lionklassen. Bagved ligger det gamle Holmbladsgade, hvor der ikke er så mange penge mellem hænderne. For fem til syv år siden var der udbrænd­ te eller forsømte biler. Dengang så du aldrig en Tesla eller en Audi. Det gør du nu. Ovre til venstre er Christi­ ania med stor fattigdom. Og længere nede finder du Sundholm. Engang en tvangsarbejdsanstalt for kriminelle,

24

vagabonder og løsagtige kvinder. Be­ tegnelsen for anstalten blev i 1960 ændret til forsorgshjem. Men arbejds­ tvangen blev først afskaffet i 1978.” Reagerer på uretfærdighed Jeg kom til at tænke på et gammelt ordsprog, mens Robert tog sin rund­ tur til forskellighederne i horisonten. Afstand er det eneste, de rige går med til at give de fattige. Og spørger: Er vi blevet mere egoistiske? ”Vi kan kalde samfundet mere in­ dividualistisk. Vi glemmer vores næ­ ste. Desværre.” Alligevel fortælles det om dig, at du er optimist? ”Det er en socialarbejder nødt til at være. Det er muligt, at den oplevelse, du havde i går, ikke var en succeshi­ storie. Så må du prøve igen næste dag. Ellers mister du gnisten.” Hvor kommer din egen gnist fra? Uddannet sygeplejerske. I atten år forstander på Mændenes Hjem i bydelen Vesterbro i København – og siden 2011 leder af Kofoeds Skole? ”Jeg er opdraget til at reagere på uretfærdighed. Min far var pædagog og tog sig af flere udsatte børn. Og så er der en særlig oplevelse, som mange i min generation må have haft. De ud­

hungrede børn i Biafra. Skræmmende billeder, der pludseligt tonede ind på vores sort/hvide skærm. Det påvirke­ de mig.” Luftbroen til Biafra er et af de vig­ tigste kapitler i nødhjælpshistorien. En million børn blev reddet fra sul­ tedøden. Børn, som mange vil huske med tændstiktynde arme og ben, op­ spilede maver og matsorte øjne. Det var det syn, der fik Robert til at vælge handling. En flot cigar Kofoeds Skole blev etableret i 1928 på Amager. Den skulle dengang især hjælpe de mange arbejdsløse mænd. I dag er der bl.a. afdelinger i Aarhus, Aalborg og Nuuk. Der bliver favnet langt bredere, når det gælder mål­ grupper, metoder og tilbud. Hjælp til selvhjælp er dog fortsat filosofien. Indenfor i den røde murstens­ bygning i Holmbladsgade er der lyst og rart. Venlige smil. Trygge lyde fra værkstederne. På de lange ganges vægge finder vi flere af elevernes ma­ lerier og akvareller. Her kan man godt fornemme, at tilværelsen ikke altid er rar. Motiverne spejler angst og sorg og så alligevel en enkelt solopgang. Vær­ kerne hænger side om side med


FEBRUAR 2021

25


SOCIALT FYRTÅRN

OM Robert Olsen • 60 år. • Gift og har to børn. • Siden 2011 forstander for Kofoeds Skole. • Tidligere forstander for Mændenes Hjem i København.

Foto Henning Bagger/Ritzau Scanpix

• Medforfatter til bogen "Mens baggårdskattene forsvandt – historier fra Mændenes Hjem og Vesterbro". • Kofoeds Skole modtog i 2020 kronprinsparrets sociale pris på 500.000 kr. På skolens vegne fik Robert Olsen prisen overrakt af kronprinsesse Mary (se foto). • Kofoeds Skole er en selvejende institution, der hjælper socialt udsatte mennesker. Skolen blev oprettet på Amager i 1928 og findes i dag i flere byer, bl.a. i Nuuk.

anerkendte kunstnere som Heerup og Scherfig. Og der er mere på vej fra Roberts krøllede hjerne. Det ser man, når man går tur i gården. Her er, hvad der ligner en kæmpe skulptur, ved at rejse sig bag et stillads. Det er intet mindre end en otte meter høj cigar beklædt med kob­ ber; med mavebælte og glød i toppen. Den er tegnet af to unge kunstnere i samarbejde med skolens elever. Hokus pokus. Et nyt og fancy ryge­ rum. Eller skal vi bare sige en flot cigar. Bag projektet står Randi Jørgensen og Katrine Ma­ linovsky. Som de selv siger, er netop rygerum ikke no­ get, der normalt investeres æstetik i. Men de ser cigaren som en gestus til eleverne og et vartegn for skolen. Cigaren får to indgange – der er tænkt over trygheden, når man går ind i et lille rum – man kan hurtigt kom­ me ud igen. Og der bliver en disk ved

26

vinduerne med barstole, så man kan sidde og kigge ud. Rygere betragtes som et usselt fol­ kefærd. Det gør alkoholikere også, me­ ner Robert Olsen. ”Vi har valgt at have et lille skur, hvor eleverne kan sidde og drikke i fred. På den måde forstyrrer de ikke

destruktion. Med afmagt og dyb for­ tvivlelse. Og så skal der alligevel være plads til humor, understreger Robert. Der skal være plads til de skæve visi­ oner, når der lægges nye planer. Der skal være plads til fest. Et par dage efter at Robert havde takket kron­ prinsparret for den fornemme pris og de rosende ord, blev elever­ ne inviteret til middag med røget laks, oksemørbrad og Jeg er opdraget til at chokolademousse. De skul­ le naturligvis også hyldes og reagere på uretfærdighed. opleve anerkendelsen. Nok Min far var pædagog og tog overflødigt at nævne, at det var en succes. sig af flere udsatte børn På vejen ud deler Robert ROBERT OLSEN, LEDER, KOFOEDS SKOLE Olsen sit personlige mot­ to med mig. Det stammer omverdenen med råbende adfærd på fra en cubansk digter og filosof, José gader og stræder. Men hvis de forsø­ Martí: ger at komme ind på skolen i beruset ”Du må have tillid til det bedste i tilstand, beder vi dem om at komme mennesket og mistillid til det værste. igen, når de er blevet ædru.” Hvis ikke det værste skal tage overLivet som socialarbejder rummer hånd.” ”Det er ord, der har hjulpet møder med smertelig død og selv­ mig, når det bliver svært.”


ANNONCE

Flexisokken som alle bør prøve!

Strammer ikke rundt om læggen. NU helt gratis Vi giver 10.000 par dame- og herresokker væk af en helt ny type! Sokkerne strammer ikke rundt om læggen og du har nu chancen for at sikre dig TO PAR HELT GRATIS*! Mange sokker strammer alt for meget og giver ofte dybe mærker. Test dine lægge om aftenen. For mange af os er tryk rundt om læggene smertefuldt og kan i en del tilfælde være direkte skadeligt. Sokkerne er af bedste kvalitet – bløde og behagelige at gå med!

Nyhed!

Gummitråden er erstattet af elastiske tekstiltråde! En helt ny strikketeknik med elastisk tekstiltråd erstatter den stramme strik i øverste del af sokken.

Nyt design uden stram top! Prøv for 0,-

Dette gør at den nye Flexisok ikke strammer. Der kommer ingen mærker rundt om læggene og sokkerne sidder hvor de skal!

Kun porto/eksp. Kr. 49,- tilkommer

100 % tilfredsheds garanti

Sætter ingen mærker

Fordele med Flexisokken Meget elastisk Holder sig på plads Helt ny strikketeknik Fås ingen andre steder Ingen mærker rundt om læggene Blød og behagelig at gå med Hindrer ikke blodcirkulationen Én størrelse til damer og én til mænd

* Send kuponen – Soft Flexi betaler portoen. For hurtig levering bestil via www.flexistrømpen.dk

Send værdikuponen i dag og få to par sokker Gratis* Med abonnementstilbudet følger to par flexisokker som prøve. Kun kr 49,- for porto/ekspedition. Ønskes ikke fortsat abonnement giver jeg besked senest 14 dage efter modtagelsen. Senere ordinære abonnementspakker opsiges min. 14 dage før næste levering på kundeservice@softflexi.dk VÆRDIKUPON JA TAK – jeg ønsker at prøve to par Flexisokker GRATIS*. Jeg betaler kun kr 49,- i porto/ekspedition. Derefter modtager jeg faste forsendelser af 4 par Flexisokker hver 4. måned for kun kr 46,- pr. par. Første gang ca. en måned efter velkomstpakken. Jeg kan når som helst ændre abonnementet. Ønsker jeg ikke abonnement efter velkomstpakken giver jeg besked senest 2 uger efter modtagelsen. Jeg bekræfter at jeg er over 18 år.

To par Flexisokker

Flexi størrelse 42 – 48

Flexi størrelse 36 – 42

Kryds af for kun én størrelse.

Farver Sæt kryds ved din yndlingsfarve Sort

Marine

Hvid

Brun

Grå

Koks

Burgundy

Beige

Navn: Adresse: Postnummer:

By:

Telefon: Telefon kundeservice +4737235014 www.flexistrømpen.dk *Kun kr49,- i porto/ekspedition

Soft Flexi AS Svarsending 7075 0096 OSLO


SKRIVEKLØE

Papirbogen er sejlivet Trykte bøger er betydeligt mere livskraftige end forudset Af Kirsten Skaaning  Foto Colourbox

T

rykte bøger trives, læses, udlånes og købes i stor stil. ”Stik mod alle forventninger,” siger Lars Han­ desten, lektor i litteratur på Institut for Kulturvi­ denskaber på Syddansk Universitet. Desuden udpeget til Kulturministeriets Bogpanel. For ikke så mange år siden blev det spået, at e-bogen ville udradere den trykte bog. Sådan er det ikke gået. Eller rettere: Papirbogen er mere sejlivet end forudset. Trykte bøger står for 80 procent af salget, når det drejer sig om skønlitteratur. Er der tale om faglitteratur, vinder de digitale udgivelser frem blandt de unge. Vi vil altså stadig helst have bogen i hånden, når vi læser. Lars Handesten har flere bud på, hvorfor papirbogen har bidt sig så stabilt fast. Vi føler os ganske enkelt godt tilpas med at mærke papiret i hånden og bladre i bogen. Desuden kan vi lettere orientere os i en bog og husker, hvad der står et særligt sted på siden. Den samme fysiske fornemmelse har vi ikke med e-bøger. Her er det vanske­ ligt at sjusse sig frem til, hvor langt vi er nået, og hvor lang bogen er. Der er forskel på unge og ældre, når det drejer sig om, hvad vi læser. Ældre sværger især til trykte medier som aviser og bøger. ”Sådan er det fortsat. Det nye er, at for mange unge er bøger på reolen ikke det statussymbol, som det ofte er for ældre. Det er mere sandsynligt, at unge læser på de digita­ le platforme,” siger Lars Handesten. Selvudgivere Der er rigtig mange, der skriver bøger. Professionelle for­ fattere udgiver gennem forlag med kontakt til en redaktør, som de arbejder tæt sammen med fra første bogstav, til bogen er trykt. Andre bruger selvudgiverforlag for at få de­ res bøger ud. ”Der er en kolossal pukkel af folk, der gerne vil ud med det, de skriver. Der bliver produceret meget mere, end der nogen sinde bliver læst. Men der er ikke noget publikum til det store udbud,” siger Lars Handesten.

28


”Mange selvudgivelser er ikke særlig godt skrevet. Det er private historier, som ikke er interessante uden for familie­ kredsen. Jeg ser de bøger som en slags familiealbum, hvor man kan glæde sig over at se billeder sammen.” Det er et kæmpe arbejde at skrive noget, der fungerer, og som andre sætter pris på. Professionelle forfattere er år om at skrive en bog og må ofte gennemskrive teksten syv-otte-ni gange før udgivelse. Forud har en forlagsredaktør vurderet, om bogen overhovedet er interessant nok til at sælge. Selvudgivere har ingen redaktører med på råd. ”Konkurrencen om at udgive bøger er fuldstændig vild og voldsom. Hver eneste dag året rundt udkommer der knap 10 skønlitterære bøger i Danmark,” fortæller Lars Handesten. De ti bøger pr. dag omfatter alene danske udgivelser af trykte bøger og e-bøger. Hertil kommer de bøger, som er oversat til dansk.

Rift om biblioteksbøger Danske biblioteker oplevede i 2019 for første gang i en årrække en stigning i udlån af trykte bøger. Hele 24,4 millioner fysiske bøger skiftede hænder mellem bibliotek og lånere. Det er en stigning på 45.000 udlån i forhold til 2018. De tilsvarende 2020-udlån bliver ikke sammenligneligt med 2019 på grund af corona-nedlukninger på biblioteker landet over. Kilder: Folkebiblioteker i tal 2019, Danmarks Statistik og Slotsog Kulturstyrelsen.

Boghandlere sælger færre bøger 80 procent af os foretrækker at læse papirbøger. Tidligere stod boghandlerne for det meste salg. I dag har de konkurrence fra supermarkeder og ­nettet. Bo Dybkær, formand for Boghandlerforeningen, ­oplyser, at bogsalget fra boghandlerne i Danmark har været svagt faldende de senere år. Salget af fysiske bøger under coronakrisen i 2020 er endnu ikke gjort op. Men overordnet medførte nedlukningen af landet et større salg hos boghandlerne. Især af bræt- og puslespil, fortæller Bo Dybkær.

FEBRUAR 2021

29


SKRIVEKLØE

Mar ianne H

Skriv løs Dine erindringer kan være guld værd for din familie

orsdal

TILVÆRELS EN FORTÆLLIN S GER Tilegnelse og

HANS REIT

ZELS FOR

anvendelse

LAG

KONKURRENCE: Af Kirsten Skaaning 

F

lere og flere melder sig til skrivekurser, griber pennen eller bruger pc’en for at prøve kræfter som forfatter. Skrivekløen tager typisk til, når arbejdslivet hører op. De nyslåede forfattere er meget entusiastiske og brænder for deres projekt, der ofte handler om erindringer. Hvordan var min barndom? Hvad skete der under krigen? Sådan var min skolegang. ”Jeg er meget begejstret for de mange historier fortalt af menigmand,” siger Marianne Horsdal, dr.phil. og professor emerita i uddannelsesforskning ved Syddansk Universitet. ”Skriv endelig løs,” opfordrer hun, ”Så har du også noget at tale med din familie om. Men der er ingen, der siger, at det, du skriver, er litterær kunst, som andre har lyst til at læse. Der skal mere til. Det handler om sprog og måden at fortælle på. Det er kunst. Og det er det, forfattere kan,” siger Marianne Horsdal.

En guldgrube De mange erindringer kan rumme en guldgrube af viden om danskere i hverdag og fest, under krige og i op- og nedgangs­ tider. Beretninger, som er med til at skrive danmarkshistorie. Livsfortællinger, kalder Marianne Horsdal dem. Hun har blandt andet udgivet bogen ’Halvfemserfortæl­ linger’. Det er en samling livsfortællinger, der er blevet til gennem interviews med forskellige mennesker. De er blevet opfordret til at fortælle om deres liv fra begyndelsen og hele vejen op gennem livet. ”Jeg har ikke blandet mig i, hvad de skulle fortælle. Bare skrevet det ned, som de har sagt. Det har været et fantastisk arbejde. Når du får andre til at fortælle om deres liv, får du selv en større horisont.” Selv vover Marianne Horsdal at udgive en bog med egne barndomserindringer. ”Så må jeg se, om den kan bære,” ler hun. I bogen ’Tilværelsens fortællinger’ giver Marianne Horsdal gode råd om, hvordan du kan bruge dine egne ­historier.

30

Din egen fortælling Er der noget så berigende som at høre, hvad andre kan fortælle om deres liv og opvækst? ­Marianne Horsdal, forfatter til bogen ”­Tilværelsens fortællinger”, er så begejstret for at lytte, at hun har skrevet flere bøger om det. Opskriften er enkel. Hun opfordrer andre til at fortælle løs, mens hun sidder bomstille og lytter til den ene mere interessante beretning efter den anden. Har du lyst til at sætte ord på dit eget liv, kan du hente gode råd i Marianne Horsdals bog. Deltag i en konkurrence om en af tre bøger, som Hans Reitzels Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden ­aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. ­Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 1. marts til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Fortælling”. Vinderne får direkte besked.


ViVisætter en ære sætter en ære ære ViVisætter sætter en ære Vi sætteren enære ære behandle dig isomiatat dig iibehandle at iat atbehandle behandledig dig behandle dig dig gerne selv vilvilbehandles behandles som somvivivigerne gerneselv selvvil behandles som vi gerne selv vil behandles. som som vi gerne vi gerne selv selv vilvil behandles. behandles.

ANNONCE

GRATIS GRATIS GRATIS

GRATIS GRATIS GRATIS panorama røntgen panorama røntgen * *

panorama panorama røntgen røntgen panorama panorama røntgen røntgen * af * * * mod fremvisning mod fremvisning mod mod fremvisning fremvisning af afafafaf denne annonce. modmod fremvisning fremvisning denne annonce denne denne annonce. annonce. denne denne annonce annonce

*Når indiceret/nødvendigt *Når indiceret i henhold til forindiceret/nødvendigt nye patienter i henhold *Når *Når indiceret/nødvendigt sundhedsstyrelsens *Når *Når indiceret indiceret i henhold i henhold til til til sundhedsstyrelsens for nye forpatienter nye patienter i henhold i henhold bestemmelser. sundhedsstyrelsens sundhedsstyrelsens til sundhedsstyrelsens tilbestemmelser. sundhedsstyrelsens bestemmelser. bestemmelser. bestemmelser. bestemmelser.

Vi sætter en Vi Visætter sætteren en ære i at behandle dig Almen tandbehandling ære ære i i at at behandle behandle dig dig Almen Almentandbehandling tandbehandling

GRATIS

GRATIS GRATIS Tandlægerne panorama røntgen* Almen tandbehandling Tandlægerne Tandlægerne panorama panorama røntgen* røntgen* Almen Almen tandbehandling tandbehandling Peter Gademod (th) ogfremvisning af Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandPeter Peter Gade Gade (th) (th) og og mod mod fremvisning fremvisning af af Erik Johansson (tv). denne annonce. Plastfyldninger, Plastfyldninger, kroner, kroner, parodontosebehandparodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smerErikErik Johansson Johansson (tv). (tv). denne denne annonce. annonce. *Når indiceret/nødvendigt ling,ling, tandblegning, tandblegning, alt udføres alt udføres så smukt, så smukt, smersmertefrit og skånsomt som muligt. Vi alle *Når indiceret/nødvendigt indiceret/nødvendigt for*Når nye patienter i udfører henhold tefrit tefrit og skånsomt og skånsomt som som muligt. muligt. Vi udfører Vi udfører alle alle for nye for patienter nye patienter i henhold i henhold til sundhedsstyrelsens former for protesebehandlinger. til sundhedsstyrelsens til sundhedsstyrelsens former former for protesebehandlinger. for protesebehandlinger. bestemmelser.

som vivi gerne selv vil behandles som som vi gerne gerne selv selv vil vil behandles behandles

Plastfyldninger, kroner, parodontosePlastfyldninger, Plastfyldninger, kroner, kroner, parodontoseparodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så behandling, behandling, tandblegning, tandblegning, alt udføres altsom udføres så så smukt, smertefrit og skånsomt muligt. smukt, smukt, smertefrit smertefrit og skånsomt og skånsomt somsom muligt. muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger. Vi udfører Vi udfører allealle former former for protesebehandlinger. for protesebehandlinger.

bestemmelser. bestemmelser.

Erfaren Implantat Klinik Erfaren Erfaren Implantat Implantat Klinik Klinik Siden 1995 har klinikken udført disse kompliAlmen tandbehandling Siden Siden 1995 1995 harhar klinikken klinikken udført udført disse disse komplikompliAlmen Almen tandbehandling tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosecerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele Plastfyldninger, Plastfyldninger, kroner, kroner, parodontoseparodontosecerede cerede behandlinger behandlinger dagligt. dagligt. Vi forestår Vi forestår helehele behandling, tandblegning, alt udføres så smukt, behandlingen, fra implantat til færdig tand, behandling, behandling, tandblegning, tandblegning, alt udføres alt smukt, såtand, smukt, behandlingen, behandlingen, fra implantat fra implantat tiludføres færdig tilså færdig tand, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører smertefrit smertefrit og skånsomt og skånsomt somsom muligt. muligt. Vi udfører Vi udfører og benytter kun originale implantater fra alle former for protesebehandlinger. og benytter og benytter kun kun originale originale implantater implantater fra fra alle alle former former for protesebehandlinger. for protesebehandlinger. Schweizingen billige kopi produkter. SchweizSchweizingen ingen billige billige kopikopi produkter. produkter. Erfaren Implantat Klinik Erfaren Erfaren Implantat Implantat Klinik Klinik Siden 1995 har klinikken udført behandlinger Tryghed Siden Siden 19951995 har klinikken har klinikken udført udført behandlinger behandlinger Tryghed Tryghed dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra Fast pris, og vedligeholdelse dagligt. dagligt. Vi forestår Vigaranti forestår hele hele behandlingen, behandlingen, fra frasikrer Fast Fast pris,pris, garanti og vedligeholdelse ogogvedligeholdelse sikrer sikrer implantat til garanti færdig tand, og benytter kun implantat implantat tilnu færdig til færdig tand,tand, benytter og benytter kun kun tryghed og i fremtiden. originale implantater fra Schweiz- ingen tryghed tryghed nu og nu i og fremtiden. i fremtiden. originale originale implantater implantater fra Schweizfra Schweizingen ingen

EnEnafafafDanmarks Danmarks En Danmarks mest erfarne mest mesterfarne erfarne Implantat Klinikker Implantat ImplantatKlinikker Klinikker Siden 1995 harhar udført disse komplice rede Siden Siden 1995 1995 har viviudført vi udført disse disse komplice komplice rede rede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlinger behandlinger dagligt. dagligt. Vi forestår Vi forestår helehele behandlingen, fraimplantat implantat færdig tand, behandlingen, behandlingen, fra fra implantat tiltilfærdig til færdig tand, tand, og benytter kun originale implantater og benytter og benytter kunkun originale originale implantater implantater fraSchweiz. Schweiz. fra fra Schweiz.

Fast pris, garanti vedligeholdelse sikrer Fast Fast pris, pris, garanti garanti ogog vedligeholdelse og vedligeholdelse sikrer sikrer tryghed nu og i fremtiden. tryghed tryghed nu og nui og fremtiden. i fremtiden.

Ring telefon: Ring Ringtiltiltilososospåpåpåtelefon: telefon:3838383434 344242 422222 22 Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson. Tandlægerne Tandlægerne PeterPeter GadeGade og Erik og Erik Johansson. Johansson.

Læs omom mange vores patienters erfaringer Læs Læs om mange mange afafvores af vores patienters patienters erfaringer erfaringer Læs hele beretningen på: Læs Læs hele hele beretningen beretningen på: på: på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”. på www.tandlaegen.dk/forum på www.tandlaegen.dk/forum under under ”anmeldelser”. ”anmeldelser”.

www.tandlaegen.dk/forum www.tandlaegen.dk/forum www.tandlaegen.dk/forum

Gratis parkering i igården Gratis Gratis parkering parkering i gården gården RosRoRsoesn e e ø nørn nForum rønrsn Et minut fra metrostation A le metrostation Et minut Et minut frafra Forum s AForum lleslA lle metrostation FugFugFuleg leva vlaenva ngs gnsvges vej jvej

Forum Forum Forum st. st.st. RoMetro Metro sRMetro eoRnsoesneønr

ørnsøAnrsnsAA llé lllélé

H.C.Ør H.C.Ørstedsvej s H.C.Ø rstteeddssvej vej

”Arbejdet med mine tænder ”Arbejdet ”Arbejdet med med mine mine tænder tænder forløb helt efter planen, forløb forløb helthelt efter efter planen, planen, ogogog “Peter Gade undersøgte meget “Peter Gade undersøgte undersøgte meget meget jeg er“Peter i Gade dag fantastisk glad forfor jeg er jeg i er dag i dag fantastisk fantastisk glad glad for grundigt mit tandsæt, og gav mig enen grundigt grundigt mit tandsæt, mit tandsæt, og gav og mig gav mig en “Jeg kom til konsultation hos Peter Gade, det fine resultat, og kan kun “Jeg“Jeg kom kom tilog konsultation til konsultation hoskan hos Peter Peter Gade, Gade, det det fine fine resultat, resultat, og kan og kun kun klar forståelig forklaring på proklar klar og forståelig og forståelig forklaring forklaring på propå prosom gennemgik mine tænder meget give tandlæge Peter Gade og som som gennemgik gennemgik mine mine tænder tænder meget meget give give tandlæge tandlæge Peter Peter Gade Gade og og blemets omfang, samt hvorledes blemets blemets omfang, omfang, samt samt påpå hvorledes på hvorledes grundigt fra ende anden, og i samråd hele personalet mine varmeste hele behandlingen ville Han grundigt grundigt fra ende fra ende tiltilmine anden, til anden, ogforløbe. i forløbe. og samråd i Han samråd hele hele personalet personalet mine varmeste varmeste hele hele behandlingen behandlingen ville ville forløbe. Han gav sig god tid ved undersøgelsen, med mig, fandt vi en rigtig god og yderst anbefalinger! gav sig gav god sig god tid ved tid ved undersøgelsen, undersøgelsen, med med mig, mig, fandt fandt vi en vi rigtig en rigtig god god og yderst og yderst anbefalinger! anbefalinger! således atjeg jeg følte mig helt tryg ved således således atløsning. atfølte jeg følte mig mig helt helt tryg tryg ved ved professionel Arbejdet med mine professionel professionel løsning. løsning. Arbejdet Arbejdet med med mine mine atpåbegynde påbegynde forløbet.” at at påbegynde forløbet.” forløbet.” tænder forløb helt efter planen, og jeg eri er i i tænder tænder forløb forløb helthelt efterefter planen, planen, og jeg og er jeg dagdag fantastisk glad fordet detdet fine resultat, dag fantastisk fantastisk glad glad for for fine fine resultat, resultat, ogogog Læs hele Jan Wörmers beretning på:på: Læs Læs hele hele Jan Wörmers Jan Wörmers beretning beretning på: LæsLæs hele Anne-Lises beretning på: kankan kun give Tandlæge Peter Gade og hele Læs hele hele Anne-Lises Anne-Lises beretning beretning på: på: kan kun kun give give Tandlæge Tandlæge Peter Peter Gade Gade og hele og hele www.tandlaegen.dk/forum www.tandlaegen.dk/forum www.tandlaegen.dk/forum www.tandlaegen.dk/forum/anmeldelser www.tandlaegen.dk/forum/anmeldelser www.tandlaegen.dk/forum/anmeldelser personalet mine varmeste anbefalinger!” personalet personalet mine mine varmeste varmeste anbefalinger!” anbefalinger!”

H.C H.CØrsted H.C Ørstedsvej Ørst sve eds j vej

FastFast pris,pris, garanti ogvedligeholdelse vedligeholdelse sikrer Fast pris, garanti garanti og og vedligeholdelse sikrer sikrer tryghed nu og i fremtiden. tryghed tryghed nu og nui og fremtiden. i fremtiden.

billige kopi produkter.

billige billige kopikopi produkter. produkter. Tandlægerne Peter Gade Tandlægerne Tandlægerne Peter Peter Gade Gade og Erik Johansson. Tryghed og Erik og Erik Johansson. Johansson. Tryghed Tryghed

M MM Forum Forum Forum st. st.st.

FuFguleFgvulegvleav Metro Metro Metro angnsavgnsgvsevj ejparkering eijparkering Gratis parkering i gården. Gratis parkering i gården. Gratis Gratis parkering parkering gården. i gården. Gratis Gratis i gården. i gården. finder ososher Du Du finder Du finder os her her

minut til metrostation. EtEtminut Et minut til Forum tilForum Forum metrostation. minut fra Forum metrostation EtEt minut Et minut fra Forum frametrostation. Forum metrostation metrostation

tandlægen.dk tandlægen.dk Forum Forum | | H.C. | H.C. Ørsteds Ørsteds Vej 50 50 C, | |1879 | 1879 Frederiksberg Frederiksberg C CC tandlægen.dk Forum H.C. Ørsteds VejVej 50C, C,st. st.st. 1879 Frederiksberg Tlf.: 38 38 34 42 | | forum@tandlaegen.dk | forum@tandlaegen.dk | | www.tandlaegen.dk/forum |www.tandlaegen.dk/forum www.tandlaegen.dk/forum Tlf.:Tlf.: 3834 3442 4222 2222 forum@tandlaegen.dk

H.C. Ørsteds C,C,st.st. H.C. H.C. Ørsteds Ørsteds VejVej 50 Vej50 C,50st. 1879 Frederiksberg 1879 1879 Frederiksberg Frederiksberg C CC www.tandlaegen.dk/forum www.tandlaegen.dk/forum www.tandlaegen.dk/forum forum@tandlaegen.dk forum@tandlaegen.dk forum@tandlaegen.dk

Tlf.: Tlf.: 3838 34 3834 42 3442 22 4222 22 Tlf.:


ANNONCE

Kom trygt i gang med at bruge banken digitalt For os i Nordea er det vigtigt, at du føler dig tryg ved at bruge banken på din tablet, mobil eller computer – også første gang du gør det. På 70 33 33 33 hjælper vi dig i gang – i dit tempo – så du kan få styr på pengesagerne hjemmefra. Du kan også finde hjælp til, hvordan du kommer i gang på nordea.dk/digital. Her kan du hente trin-for-trin-vejledninger, som viser dig, nøjagtigt hvor du skal trykke på din skærm, så du hele tiden kan være med.

“Jeg synes, det er nemt. Jeg er slet ikke EDB-nørd, og jeg har heller ikke en højere uddannelse. Netbank forklarer rimelig nemt, hvad jeg skal gøre, så jeg behøver ikke være bange for, at der sker noget”

“Jeg bruger primært banken på mobiltelefonen. Jeg går ind og tjekker min pensionsopsparing hver morgen. På den måde kan jeg altid følge med”

Nordea-kunder, Lissy & Evan

Nordea-kunder, Susanne & Robert


KLISTERKUNST

Kunst af klisterbånd Malertape, gaffatape og klisterbånd i alle regnbuens farver. Det er materialerne, der bruges til at udføre kunst af klisterbånd

Af Kirsten Skaaning  Foto Lars Thornblad

T

ape Art er navnet på en kunstart fra nullerne, som lægger sig i forlængelse af street art og graffiti. En kunstart, som bliver skabt af farvet klisterbånd i lange baner. Og som i skrivende stund endnu ikke har klistret sig fast i danske kunstmiljøer. Fortroppen er Berlin, hvor 14 kunstnere i 2011 etablerer sig i kunstnerkollektivet TAPE OVER. Kunstarten er opstået i den tyske hovedstads technomiljø, hvor unge kunstspirer rykker ind i udrangerede fabriksbygninger og elværker. De rå vægge trænger til farver. Klisterbånd er billigt og simpelt at udsmykke med. Og til dunkende technorytmer og flimrende videostrejf opstår flere kunstnerkollektiver inden for tape art. Blandt dem TAPE OVER. Gitte Dyrløv, kreativ formand for Køge Kunstforening, fik tilfældigt øje på den nye kunstart under et besøg i Berlin for fire år siden. I 2020 blev TAPE OVER inviteret til Tape Art Festival i Køge. En publikumsmagnet skulle det vise sig. Flere tusinde har besøgt udstillingen. Mange har været i dialog med de 14 kunstnere under arbejdet med at plastre Køge til med 15 store værker på byens mure, vægge og facader. Udført med tape og maling højt til vejrs fra stiger og stilladser. Værker, som får lov til at hænge, til de skvatter ned af sig selv eller bliver fjernet af husejerne.

FEBRUAR 2021

33


NY KUNST

Køge Kunstforening har udgivet en bog om Danmarks første Tape Artfestival og udarbejdet en kunstrute til de 15 kunstværker. Læs om klisterkunst på klisterkunst.dk

34


På rådhusmuren i Køge er afbilledet tre kendte borgerrettighedsforkæmpere fra USA. Et andet sted en vandhane, der drypper. Et tredje sted lægger en facade ryg til en vred, aktivist. Et grafisk værk i alle regnbuens farver pynter på en elevator nær Køge Station. Og i ungdomshuset Tapperiet truer en brand med at udrydde skovens mandrilaber. Stærk kunst, der på en meget direkte måde tvister nutidens udfordringer: Klima, miljø, krige og menneskerettigheder. ”Det er nyt. Unge kunstnere er meget tydelige en del af deres tid. De mener noget om den verden, de lever i her og nu. Og de er ikke bange for at råbe op og konfrontere os med nutiden,” mener Gitte Dyrløv.

Tape Art er nemt at aflæse. Du behøver ikke at skulle ned gennem syv lag for at finde ud af, hvad kunstneren mener GITTE DYRLØV, FORMAND FOR KØGE KUNSTFORENING

FEBRUAR 2021

35


KLISTERKUNST

Bøger Af Kirsten Skaaning

Klinten, Jens Smærup Sørensen. Jeppe er taget hjem til sine forældre på Klinten for at færdiggøre et projekt om forholdsord. Her tager han initiativ til et vej-fællesskab om kystsikring. Det er også her, han møder og bliver forelsket i Sigrid. Kærligheden giver ham styrke til at frigøre sig fra de moderlige kvinder, som har omklamret ham i 35 år. En bog, der gør dig klogere på kærlighed, fælles­ skab og meget andet. Forlaget Grif, 203 sider, 249,95 kroner. Arabica, Puk Damsgård. På sin første rej­ se til Yemen møder forfatteren en kvinde­ lig læge, der planlægger en hemmelig flugt. Mødet er begyndelsen på Puk Damsgårds rejse fra Kairo til Yemens kaffebjerge og ørkener. Her følger hun i sporene på en dansk ekspedition, som i 1700-tallet drog til Det lykkelige Arabien. En fortælling om at lade tilfældet råde og at knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder. Politikens Forlag, 304 sider, 300 kroner. Fra Grønland til Stillehavet, Knud Rasmussen. Fra 1921-1924 foretog Grønlandsfareren Knud Rasmussen den mest berømte af sine rejser, Den 5. Thuleekspedition. Turen var 18.000 km lang og foregik med hundeslæde fra Grønland over Canada til Stillehavet. Undervejs indsamlede Knud Rasmus­ sen værdifuld viden om inuitstammer og deres levevis. Samlingen kan i dag opleves på Nationalmuseet. Lindhardt og Ringhof, 848 sider, 499,95 kroner. 100 mm CMYK + MATTE KASCHE

PANTONE 3005 C

144 mm

33 mm

144 mm

100 mm

225 mm

En skøn alder, Kiley Reid. Unge sorte Emira Tucker er glad for Briar, den lille, hvide pige, hun er barnepige for. Alt bli­ ver ændret, da Emira i et supermarked af en racistisk vagt bliver beskyldt for at have kidnappet Briar. Emira er rasende, og pigens mor forsøger at gøre hende god. Men Emira er ikke helt tryg ved morens velmente hjælp. Senere viser det sig, at de to kvinder har en særlig forbindelse til hinanden. Gads Forlag, 304 sider, 249,95 kroner. GAD_Kiley Reid_En skoen alder_omslag_GENOPTRYK_FINAL.indd 1

36

24/08/2020 16.21


ANNONCE

Sådan fungerer Cartiflex Collagen Næringsstoffer og naturlige ingredienser er kombineret i Wellvitas ekstrakt-tabletter for at give bedst mulig hjælp til brusk, muskler og ledkomfort. Ingefær afhjælper stivheden og er med til at bevare leddenes bevægelighed.

D vitamin

Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og muskelfunktioner. Boswellia kan bidrage til produktionen af kollagen og til god ledkomfort.

Cartiflex Collagen med boswellia:

Støt led, brusk og knogler og få hjælp til komfortable led

Kollagen og komfort til dine led Brusken i vores led har ingen blodkar. For at den løbende kan blive vedligeholdt, får den næringsstoffer og byggesten gennem den væske, der er inde i leddet. Når du bevæger dine led, hjælper du med til dette. Men bruskens evne til at regenerere aftager med alderen. Derfor kan mange af os mærke - også på leddene at vi er kommet op i årene. Hører du til blandt de mange, som godt kunne bruge støtte til brusk, knogler og ledkomfort, er Wellvita klar med en god nyhed. Det nyudviklede produkt, Cartiflex Collagen, indeholder stoffer, som kan

støtte ledfunktionen - også når vi bliver ældre - så vi kan tackle de problemer, som naturligt følger med. Kollagenet i Cartiflex Collagen er udenatureret type II kollagen. Det fremstilles gennem en skånsom proces, så dets naturlige struktur bevares og kan genkendes af kroppen. De koncentrerede tabletter er derudover sammensat af planter og næringsstoffer, der afhjælper ledstivheden med byggemateriale til sunde led, brusk og knogler.

C vitamin

Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.

Cu

Kobber bidrager til at vedligeholde et normalt bindevæv.

Mn

Mangan bidrager til at vedligeholde normale knogler og til normal dannelse af bindevæv. Kollagenet i Cartiflex Collagen - type II kollagen - er udenatureret og dermed tilgængelig i sin oprindelige form, så det kan genkendes af kroppen.

Prøv til halv pris! Cartiflex Collagen kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Læs mere på wellvita.dk

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

Brusk er kroppens støddæmper

Netop nu: kr. 169,(+ fragt kr. 39)

Når du kommer op i årene, er der mere tid til alt det, du har lyst til. Men det er også her, du kan få problemer med leddene. Det skyldes oftest, at talrige bevægelser og løft gennem årene har slidt på brusk-

vævet, der beklæder ledfladerne. Ledbrusken er en vigtig faktor for dine led, da ledbrusken virker som ’stødpude’ i leddene og sikrer velfungerende led. Ved slid på brusken nedsættes bevægeligheden.

2 måneders forbrug WEB: wellvita.dk Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.

Energivej 4, 6700 Esbjerg


ANNONCE

Købes på apoteket

Kalk til dig der ikke er pjattet med mejeriprodukter

C-APROM/DK/ASR/0236a

D-vitamin bidrager til normal Kalk er optagelse og nødvendigt for udnyttelse vedligeholdelse af kalk af normale knogler og tænder

APOVIT® Kalk findes i forskellige varianter


verrasket Bliv overrasket over Bliv de mange overrasket over defordele mange over fordele de mange ket over de mange fordele liv overrasket over de mange fordele kenderInvitér med i Ældre en Sagen og med fåInvitér iien Ældre gave enSagen som du kender tak og en i Ældre som tak Invitér en du du kender kender med Ældre Sagen og få få med en gave gave somSagen tak og få en gave som tak

Ældre Sagen og få en gave som tak itér en du kender med i Ældre Sagen og få en gave som tak

H

H

amilie, Overrask ar eller ar du venner eller familie, familie ogfamilie, venner med Overrask fordelene: familie og med Overrask familie og venner med fordelene: ar du du venner venner eller familie, Overrask familie og venner venner med fordelene: fordelene: til venner at du gerne vil til du gernefordelene: vil invitere til at du lie og venner med Overrask familie og venner med dufamilie, gerne vil invitere invitere til at at •eller Fordele ogfordelene: rabatter over 2.500 steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder Fordele og rabatter over 2.500Sagen? steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder Sagen? blive medlem af Ældre Ældre Sagen? • m.m. blive medlem af Ældre gerneover vil blive invitere til at af Sagen? - fxmedlem restauranter, motionscentre -- fx restauranter, motionscentre m.m. - fx restauranter, motionscentre m.m. batter 2.500 steder • Fordele og rabatter over 2.500 steder fx restauranter, motionscentre ab husk at et Så husk at et medlemskab m.m. medlem af •Så Ældre Sagen? Så husk at et medlemskab medlemskab ter, motionscentre m.m. - fx restauranter, motionscentre m.m. Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning • Gratis telefonrådgivning • Gratishos telefonrådgivning hos os os slet slet ikke ikke handler handler om om os slet ikke handler om kom at et medlemskab hos rådgivning • Gratis telefonrådgivning • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag tslet være alder. alder. Det handler om at være ikke handler omhandler alder. Det Det handler om om at at være være viteter og foredrag • Masser af aktiviteter og foredrag • 42.000 arrangementer årligt i vores • 42.000 215 lokalafdelinger arrangementer årligt i vores 215 • lokalafdelinger 42.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger en handler med til at påvirke sin sin egen egen til at påvirkeårligt sin egen • 42.000med arrangementer i vores 215 lokalafdelinger Det omtil atat være med påvirke ementer årligt i vores 215 lokalafdelinger • 42.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger Du belønnes med en gave som tak for Du din belønnes indsats. med Du en modtager gave som tak for din indsats. Du belønnes Du med en gave som tak for din indsats. Du modtager øtte fremtid og samtidig støtte fremtid og samtidig støtte at påvirke sin egen Du belønnes med en gave som tak for din indsats. Du modtager modtager fremtid - og samtidig støtte Overrask gaven, når vi har registreret din vens gaven, kontingentindbetaling. når har registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. en sag. envi god gave som tak for din indsats. Du modtager Du belønnes med en gave som tak for din indsats. modtager den - og samtidig støtte gaven, når vi harsag. registreret dinDu vens kontingentindbetaling. en god god sag. familie og Overrask registreret din vens kontingentindbetaling. gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling. Overrask sag.

familie og

Varenr. Varenr. 1904 1889 Varenr. venner med Varenr. 1904 1897

Varenr. 1904 Varenr. Varenr. 1897 Varenr. 1897 1896

Varenr. 1896 Varenr.Varenr. 1896 1897 Varenr.Varenr. 1904 1897

896

Varenr.Varenr. 1889 1904

de mange fordele!

venner med familie og Varenr. Varenr. 1889 1904 de mange venner med Varenr. 1889 Varenr. 1889fordele! de mange fordele!

Overrask Overrask familie familie og og venner venner med med de de mange mange fordele! fordele!

Georg Georg Jensen Jensen Georg Georg Jensen Jensen Georg Jensen Georg Jensen Georg Jensen Bernadotte Bernadotte Bernadotte Bernadotte n Jensen Georg Jensen Bernadotte Bernadotte Bernadotte Kageserveringskniv Teæg i blankt Teæg Kageserveringskniv ii blankt Teæg i blankt dotte Bernadotte Kageserveringskniv Teæg blankt ii blankt rustfrit rustfrit stålstål rustfrit i Summerbird blankt stål stål Summerbird rustfrit stål mandler Summerbird mandler 2 flasker Côté Mas Rosé Aurore. 2 Côté Rosé trveringskniv Summerbird mandler blankt rustfrit stål Teæg i blankt rustfrit stål rustfritmandler 2 flasker flasker Côté Mas Mas Rosé Aurore. Aurore. Længde Længde 25,5 18,2Summerbird cm rustfrit stål Længde 18,2 cm Længde 18,2 Nougat, Amber ogSummerbird Praline Nougat, Amber og Praline Cocoa Nougat, og Praline Cocoa (sendes som pakkepost) (sendes som pakkepost) mandler Længde rustfrit stål Længde 25,5 cm cm Længde 18,225,5 cm 2cm flasker CôtéCocoa Masmandler Rosé Aurore. 2 flasker Rosé Aurore. Nougat, Amber ogcm Praline CocoaCôté Mas (sendes somAmber pakkepost) ecm 25,5 cm Længde 18,2 Nougat, Amber og cm Praline Cocoa (sendes som pakkepost) Nougat, Amber og Praline Cocoa (sendes som pakkepost) Varenr. 1906 Varenr.Varenr. 1906 1902

Varenr. 1824 Varenr. Varenr. 1909 Varenr. 1909 1902

Varenr. Varenr. Varenr. 1902 1909 Varenr. 1902 1906 Varenr.Varenr. 1824 1909

Varenr.Varenr. 1909 1902

906

Varenr. 1824 Varenr. Varenr. 1824 1909

Va

2 (s

Va

Varenr. 1824

Menu vandkaraffel Menu Menu vandkaraffel vandkaraffel Defunc -- øretelefoner Defunc - øretelefoner Sagaform City kølekurv Sagaform Spinning City Jewelry kølekurv af Thor Høy Spinning Sagaform WaterJewelry Bottle Cityby Moon kølekurv af Høy Water Bottle Jewelry Moon af Thor Høy MenuMoon vandkaraffel Menu vandkaraffel Defunc øretelefoner Sagaform City kølekurv Spinning Jewelry Moon af Thor Thor Høy WaterSpinning Bottle by by Perfekt Rummer valg opkald liter og musik Rummer Ørestikker 26 liter forgyldt opkald sterlingsølv og musik Rummer Norm –ii karaffel forgyldt 26Høy liter sterlingsølv – -musik øretelefoner ty kølekurv Spinning Jewelry Moon af Perfekt Thor Høyvalg Water Bottle byJewelry Ørestikker Sagaform City kølekurv Spinning Moon af Thor Water Bottle by Norm Perfekt valg til til26 opkald og musik Rummer 26 liter itil Ørestikker forgyldt sterlingsølv NormØrestikker – karaffel karaffeli forgyldt sterlingsølv liter Ørestikker i forgyldt Norm Ørestikker – karaffel i forgyldt sterlingsølv valg til opkald og musik Rummer 26 litersterlingsølv Norm – karaffel

M W N

Gaverne i annoncen gælder til 15. marts 2021. Gaverne Gaverne ii annoncen annoncen gælder gælder til til 15. 15. marts marts 2021. 2021.

Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave,Vi os ret Vi forbeholder forbeholder os 2021. ret til til at at sende sende en en anden anden gave, gave, Gaverne igaverne annoncen gælder tilpå 15. marts 2021. Gaverne i annoncen gælder til 15. marts averne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se Se alle www.aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle alle gaverne gaverne på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den gave er den valgte valgte gavegave, er udgået. udgået. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, Vi forbeholder os ret til hvis at sende en anden aeldresagen.dk/nytmedlem Se alle gaverne på www.aeldresagen.dk/nytmedlem hvis den valgte gave er udgået. hvis den valgte gave er udgået.

ønsker Udfyldes at bliveaf medlem dig, Udfyldes medlem Udfyldes af dig, af dig, somsom ønsker allerede atUdfyldes blive er medlem af Udfyldes af dig, som allerede Udfyldes af dig, som som ønsker ønsker at at blive blive medlem Udfyldes af dig, dig, som som allerede allerede er er medlem medlem lem Udfyldes af dig, som allerede er medlem es af dig, som ønsker at blive medlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem ne støtte den gode jegsag vil gerne gerne – og samtidig støtte den den gode Jeg sag har jeg – anbefalet vilsamtidig gerneÆldre støtte Sagen, den Jeg har til anbefalet én sagjeg – og kender samtidig Ældre ogSagen, får en til Jeg én jeg kender får jeg vil støtte gode sag – og og samtidig Jeggode har anbefalet Ældre Sagen, til énhar jeg anbefalet kender og ogÆldre får en enSage ttraktive fordele. få mange gave,Sagen, få når mange Ældre attraktive Sagen harfordele. gave, registreret når min Sagen vens betaling. har gave, når Ældre vens Sagen har re g –jeg ogvil samtidig Jegattraktive har anbefalet tilJeg én jeg og får gerne støtte den gode sag fordele. – og Ældre samtidig harkender anbefalet Ældre Sagen, til én jegregistreret kender og min får en få mange attraktive fordele. gave, nårenÆldre Ældre Sagen har registreret min vens betaling. betaling. når Ældre Sagen har registreret betaling. få mange attraktive gave, fordele. gave,min nårvens Ældre Sagen har registreret min vens betaling.

A JA

År dato:

Navn Navn 1: 1:

JA

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Navn Navn 2*: 2*:

Navn 1: Medlemsnummer: Medlemsnummer: Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES!Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Medlemsnummer: Dag År Måned Fødselsdato: År Dag Måned SKAL UDFYLDES! År Dag Måned År SKAL UDFYLDES! SKAL UDFYLDES! Navn: Navn: Måned År Navn: Navn 2*: Navn: Navn:

Måned Fødselsdato: Fødselsdato: Dag Adresse: Adresse:

E-mail: E-mail: E-mail: E-mail: Dag År E-mail: Måned År Dag Måned Årmå gerne må gerne kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail m Dag Måned Fødselsdato: ÅrÆldre Sagen E-mail: Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og gode tilbud. Måned Ældre SagenÅr må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant minkan ægtefælle samlever Jeg ønsker hverve Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / Jeg kan til enhver tid melde denne serviceJeg fra. ønsker at hverve Jeg til enhver tid/ melde denne serviceat Jeg ønsker atfra. hverve min min ægtefælle ægtefælle // samlever samlever Adresse:

*Ved familiemedlemskab *Ved familiemedlemskab medlemskab

År dato:

: y:

Postnr.: Postnr.: By: E-mail: E-mail:

Medlemsnummer: SKAL UDFYLDES! Navn:

*Ved familiemedlemskab

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

By: By:

Jeg ønsker at hverve min ægtefælle / samlever

Postnr.: By:som du ønsker Sæt X kryds ved den gave Sæt som X tak: ved Sæt X kryds ved den gave som du ønsker so Sæt X kryds kryds ved den den gave gave som som du du ønsker ønsker som som tak: tak:

Sæt X kryds ved den gave som du ønsker som tak:Sæt X kryds Kølekurv ved den gave som du ønsker som tak: Kølekurv Serveringskniv Serveringskniv Ørestikker Serveringskniv Kølekurv

E-mail:

Varenr. 1896

Varenr. 1902 Varenr. 1896Varenr. 1909

Varenr. 1902

Varenr. 1896 Varenr. 1902 Kølekurv Ørestikker Serveringskniv Kølekurv Ørestikker e kontakte mig på e-mail med relevant Ældre Sagen information, må gerne nyheder kontakte og gode mig på tilbud. e-mail med relevant information, Ældre Sagen nyheder måoggerne gode kontakte tilbud. mig på e-mail med relevant information, nyheder og gode tilbud. Ældre Sagen må gerne kontakte mig på e-mail med relevant information, tilbud. 1909 Varenr. 1896 Varenr. 1902 nyheder og godeVarenr. Varenr. 1896 Varenr. 1902 Varenr. 1909 Teæg Teæg Mandler Vandkaraffel Mandler melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Teæg Mandler Jeg kan til enhver tid med melde denne information, service fra. nyheder og godeVarenr. ormation, og gode Ældrenyheder Sagen må gernetilbud. kontakte mig på e-mail relevant tilbud. 1897 Varenr. 1904 Varenr. Varenr. 1824 Varenr. 1904 Varenr. 1897 1897 Varenr. 1904 Teæg Mandler Vandkaraffel Mandler Vandkaraffel Jeg kan til enhver tid melde denne service fra. Teæg Varenr. 1897 r 135 kr. halvårligt. Personligt Et medlemskab familiemedlemskab koster 135 koster kr. halvårligt. 220 kr. Personligt Et familiemedlemskab medlemskab koster koster 220 135 kr. kr. halvårligt. Et familiemedlemskab 220 kr. 1824 Varenr. 1897 Varenr. 1904 Varenr. 1824 Varenr. 1904ikke koster Varenr. Øretelefonerkoster 220 kr. Ørestikker Øretelefoner Øretelefoner Ørestikker Personligt medlemskab koster 135 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab Ønsker at Ørestikker er i husstanden. halvårligt Kontingentet og dækker fornyes 2 i Et juliiifamiliemedlemskab husstanden. og januar. Kontingentet halvårligt og fornyes dækker ii juli 2 personer og i husstanden. Kontingentet fornyes Varenr. Varenr. 1909 Varenr. Varenr. 1909 modtagei juli gaveog januar. halvårligt og135 dækker 2 personer personer husstanden. Kontingentet fornyes juli og januar. januar. medlemskab koster 220 kr.kr. halvårligt. medlemskab koster koster 220 kr.1906 ÆS0221 Varenr. 1906 1906 Varenr. 1909 ikke at Øretelefoner Ørestikker Øretelefoner Ørestikker Ønsker ikke at Ønsker fornyes i juli2 og januar. i husstanden. Kontingentet og dækker personer januar.1909 Varenr. 1906 fornyes i juli ogVarenr. Varenr. 1906 Varenr. 1909 modtage gave modtage gave

Serveringskniv

ÆS0221

Serveringskniv Ørestikker Ørestikker

Kølekurv

Teæg Vandkaraffel Vandkaraffel

Mandler

Øretelefoner Ønsker Ønsker ikke ikke at at Varenr. 1906 modtage modtage gave gave

Ørestikker

Varenr. Varenr.1896 1909 Varenr. 1909

Varenr. 1902

Varenr. 1897 Varenr. Varenr. 1824 1824

ÆS0221

resagen.dk/nytmedlem Tilmeld eller send kuponenTilmeld i en lukket påeller www.aeldresagen.dk/nytmedlem kuvert send kuponen eller til: Tilmeld på på www.aeldresagen.dk/nytmedlem www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller sendtil: kuponen ii en en lukket lukket kuvert kuvert til: send kuponen i en lukket kuvert til: msService, Ældre Snorresgade Sagen, MedlemsService, 17-19, 2300 København Snorresgade Ældre S. Sagen, 17-19, MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. 17-19, 2300 København S.FEBRUAR 2021 m eller send kuponen i en lukket kuvert til: d på www.aeldresagen.dk/nytmedlem eller send kuponen i en lukket kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. e 17-19,MedlemsService, 2300 København Snorresgade S. Sagen, 17-19, 2300 København S.

Varenr. 1904 Varenr. 1909 ÆS0221 ÆS0221

39


SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen Illustration Storyful

Naturen har præget sproget gennem tiden – fra romantiske digte om naturens storhed til nutidens debat om bæredygtighed og biodiversitet

Bøgen spejler sin top i bølgen blå I 1700-tallet var naturen noget, der skulle bekæmpes og beherskes. På en rejse til Italien var Ludvig Holberg nødt til at opholde sig i Alpernes vilde og uberørte natur. Han hadede det inderligt. Romantikerens naturideal var ofte den kultiverede natur. Oehlenschläger søger tilbage til naturen, men det er ikke Norges barske fjelde, der lokker. Det er derimod Dyrehavsbakken. Oehlenschläger har forfattet nationalsangen og er blevet synonym med ”brede bøge” og landet, ”der bugter sig i bakke, dal”. Kilder: dansksiderne.dk, forfatterweb.dk

Digterens omvej Fra Eske K. Mathiesens samling ”Omveje” fra 2020: Hørte i går årets første frø kvække og jeg fandt den første storkenæb. Og en mus, der var faldet i staver i solvarmen på kanten af den fugtige sti, fik øje på årets første digter og pilede forskrækket ud af digtet ind i skoven. Kilde: information.dk/kultur

Dråben ”I dråben mister et insekt sit liv, I havet taber en måne sig selv. Afstanden til død er aldrig længere væk, end tæt på.” 'Dråben' af Pia Tafdrup, skrevet i 1985, valgt af astrofysiker Anja Andersen: "Digtet rummer det hele. Jorden er en milliard år gammel, vores liv er højst 100 år – en brøkdel af det store univers.” Kilde: DR2

Universets beskaffenhed En urokkelig lærke i centrum. Ud fra den går der stråler af lyd, flimrende eger i hjulet. Liggende på jorden ser jeg himlens store hjul dreje rundt om en lille levende fugl. Fra Benny Andersens digt ”Den musikalske ål”, 1960 Kilde: DR2

Lad os gå ud i'en Uddrag af Per Højholts Gittes monolog om naturen fra 1980: ”Naturen, ikk' oss', der findes ikk' noget lignend' som den, man ska' bar' vær' eet me'en, "Nej Preben," sir jeg så, "det' alså ikk' nok og sidd' her og snakk' om'en, nu går jeg ud i'en." Kilde: naesbib.dk

Lykken i naturen Uddrag af Johannes Ewalds digt fra 1775 "Rungsteds lyksaligheder. En ode": I kiølende Skygger, I Mørke, som Roser udbrede, Hvor Sangersken bygger, Og quiddrende røber sin Rede – Hvor sprudlende Bække, Snart dysse, snart vække Camoenernes Yndling, den følende Skiald, Med steds’ eensrislende Fald — Forfatter Kirsten Thorup: ”Dette er en åbning af sanserne ind til den fortryllede natur. Så smukt at det næsten gør ondt. Anråbelsen af sanggudinderne fører digteren længere ind i naturens 'lyksaligheder' og lige i favnen på 'kvinden', et stykke af selvsamme natur.” Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Safari med vilde dyr Kraftige bisoner, svævende havørne og solbadende sæler. Der er masser af muligheder for at møde Danmarks svar på ”The Big Five” på de statslige naturområder, hvis bare du kigger godt efter. Kilde: naturstyrelsen.dk

Cold Hawaii Cold Hawaii ved Vesterhavet er Europas svar på surfparadiset Hawaii. Kyststrækningen ved Klitmøller er særligt velegnet til at ride på bølgerne på grund af de to rev, der ligger ud for kysten syd for pynten Ørhage. Kilde: visitnordjylland.dk

40


Nordmand stor fan af Himmelbjerget En af Himmelbjergets allerstørste fans er norske Roger Pihl. Bogen ”Kunsten at bestige Himmelbjerget – Danmarks hellige top” er en kærlighedserklæring til Himmelbjerget. Mange europæere troede engang, det var Europas højeste bjerg. Den norske forfatter bestiger det 147 meter høje Himmelbjerg mindst én gang om året. Kilde: jp.dk

Som ballet på himlen Det er et mirakel for øjet, når tusinder og atter tusinder af sorte prikker på samme tid jager hen over himlen som ét stort væsen. En syndflod af kaos. Og en meditativ, søgende symfoni, der tegner billeder, ingen har bestemt sig for. Fotografen Søren Solkær har indfanget fænomenet med stæreflokke, kaldet Sort Sol. Kilde: politiken.dk/kultur

Bakkesnak og højdepunkter Maleren Achton Friis rejste rundt i Danmark, konstant på udkig efter en egns karakteristika og skønhed. Han mente, at Kulsbjerg på Sydsjælland var mere autentisk sjællandsk end Vejrhøj i Odsherred, som vel minder rigeligt om Mols Bjerge. Kilde: danskebjerge.dk

Naturen er presset

Et krater af sorg

Giv naturen førsteprioritet, så vi kan få magiske, urørte skove, frodige enge, rislende vandløb, store vidder, fantastiske have med et mylder af liv med søanemoner, makreller og marsvin.

Et krater er en stor, skålformet fordybning i overfladen på Jorden eller et andet himmellegeme, for eksempel fremkommet ved meteorit- eller bombenedslag. I en dansk roman beskrives en kvinde efter bortadoption af sit nyfødte barn: ”Ely er et krater af sorg”.

Kilde: naturnok.dk

Naturlyrik Sans verden – skriv digte i naturen. Lad elever opleve naturen med lyriske briller.

Kilder: ordnet.dk og ”Hvor lyset er” af Malene Ravn

Kilde: skoven-i-skolen.dk

Naturen bliver tjekket

Naturen i overført betydning

Mere end 20.000 danske ”naturtjekkere” har registreret 30 udvalgte dyr, planter og svampe som led i et forskningsprojekt.

”Rav i den” har ikke noget med ældgamle forstenede harpiksklumper at gøre, men er et udtryk for ”at lave ballade”. Kilde: sproget.dk

Ude på overdrevet Ifølge ordbogen er et overdrev et uopdyrket engareal, der typisk bruges til græsning for kvæg. På den politiske scene kan udtrykket ”ude på overdrevet” betyde, at argumenter er i udkanten af et emneområde eller ”langt ude” i overført betydning. Kilde: ordnet.dk

Kilde: biodiversitet.nu

Københavnsk bakketop ”Jeg trænger til at Snakke ikke tale bare snakke, Som man gør det vest for Valby Bakke.” Uddrag af Peter Sommers sang ”Valby Bakke”. Valby Bakke kan tolkes som et symbol på en barriere mellem københavneriet og resten af Danmark, ifølge seniorforsker Marianne Rathje, Dansk Sprognævn. Kilde: dr.dk/musik og dsn.dk


DANSKE VIDUNDERE

I 2021 rejser vi i hvert blad til et nyt sted, foreslået af journalist og forfatter Jakob Vedelsby. Det bliver til besøg seks steder rundt om i landet, der betyder noget særligt for ham. Jakob fortæller hvorfor og gør os (måske) lidt klogere på vores smukke, danske natur. Vi begynder turen på Bornholm

Bornholms klipper Tekst og foto Jakob Vedelsby

V

i rullede ned ad færgens metalsliske og fik fast grund under hjulene. Endelig Bornholm. Folkeskolen var fortid for min kammerat og jeg, der var på vores første ferie på egen hånd. I løbet af fjorten dage skulle vi rundt langs kysten med bugnende cykeltasker og teltet på bagagebæreren. Turen med indlagte overnatningssteder var planlagt med assistance fra let bekymrede forældre. Nu satte vi kursen mod Hasle og derefter Sandvig. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og figentræernes frodige blade bølgede i sommerbrisen. Naturen mindede ikke om den, vi kendte fra Sjælland. Fra færgen havde vi noteret os den forrevne klippekyst, og mens vi trampede i pedalerne, opdagede vi, at klipperne kiggede frem af jorden overalt. Det var fremmedartet og mere eksotisk, end vi var klar over dengang, hvor man antog, at de bornholmske klipper var som de sydsvenske. For nylig har forskning afdækket, at deres kemiske sammensætning og alder stemmer overens med klipper, der findes i Sydamerika, og at Bornholm i klodens fjerne fortid har været koblet til lande som Brasilien og Venezuela. De 588 km2, der udgør Bornholm i dag, blev dannet, da den afrikanske kontinentalplade pressede så voldsomt på den europæiske, at sidstnævnte kollapsede. En af de derved dannede sprækker skabte en højdeforskel mellem Nord- og Sydbornholm på antageligvis en-to km, som senere eroderede væk. Det forklarer, at de totredjedele af øens areal, der ligger nord for den linje, man kan tegne mellem Rønne og Nexø, er kuperet og har frit udsyn til grundfjeldet, mens den sydlige del er

42

præget af marker og skov, hvor grundfjeldet typisk er dækket af jord og istidsaflejringer. Grundfjeldet består primært af forskellige granittyper, hvis farver og strukturer varierer efter mineralindholdet. Der har været brudt granit på øen siden 1804, og det er stadig en profitabel eksportvare. Den bornholmske granit har stor modstandskraft over for forvitring og bruges til alt fra brosten, fliser og skærver under jernbanesveller til facadebeklædning, køkkenborde og skulpturer. Vores cykelferie fandt sted i postkortenes tidsalder, længe før mobiltelefoner og e-mails, og der var indlagt en kontrolovernatning i Svaneke hos et fjernt familiemedlem, som påtog sig moderrollen for en kort stund og sågar kyssede os godnat. Vi var nok ikke helt så uskyldige, som de voksne antog. Der blev røget cigaretter og drukket øl, og vi var et par dage forinden på en stor blød klippe i solen faldet i snak med to lokale pibla (piger), der introducerede os til den lokale dialekt. Udtrykket ”drekk op” (drik ud) havde sat sig fast. Forude ventede Dueoddes hvide strande, før turen gik op langs kysten mod udgangspunktet. Det var med vemod, at vi atter trillede gennem de brostensbelagte gader i Rønne og cyklede om bord på færgen til København. Først og fremmest var vi fyldt op af Bornholms dramatiske klipper og al solskinnet – og enige om at vende tilbage. Og det gjorde vi. Igen og igen.

Klippeformation ved Stammershalle på kysten mellem Gudhjem og Tejn.


ANNONCE

ÉN UD AF TRE HAR SVÆRT VED AT FALDE I SØ VN

Modelfoto

ER MANGLENDE SØVN VED AT DRIVE DIG TIL VANVID ? Her er tabletten, der hjælper dig til at føle dig afslappet, sove roligt og vågne op frisk og udhvilet. En unik formulering – kun med naturlige ekstrakter og vitaminer. Urolig søvn får dig til at føle dig udkørt. En urolig og afbrudt søvn bliver mere og mere almindelig og gør, at kroppen restituerer sig dårligere; faktisk kan mangel på søvn være så hårdt for kroppen, at dine venner og kolleger vil bemærke det. Søvnmangel er så hårdt for mennesker, at den er kendt for at være den hårdeste og værste form for tortur. SOV ROLIGT OG VÅGN OP FRISK Hjælp dig selv til at bekæmpe de uudholdelige nætter. Melissa Dream™ er en citronmelisse tablet, som hjælper dig med at opretholde en rolig nattesøvn. MELISSA DREAM I århundreder har citronmelisse, Melissa officinalis, været blandt urteeksperternes foretrukne urter, derfor navnet Melissa. Den unikke formulering er udviklet til at hjælpe med at opretholde en rolig og afslappet søvn, så du vågner frisk og udhvilet. Alle urteekstrakterne er naturlige og virker ikke sløvende. Citronmelisse tabletten indeholder grøn te, samt et vitamin B kompleks, der hjælper til normale nervefunktioner. Ydermere indeholder tabletten magnesium, som bidrager til normale muskelfunktioner.

RÅD & VEJLEDNING

helsekost

44

Mange af os kender irritationen over ikke at kunne sove igennem om natten. Elin, 62, kendte det kun alt for godt og prøvede Melissa Dream™. Elin har i de seneste par år sovet uroligt og ofte været vågen flere gange i løbet af natten. – Det er frustrerende at ligge i sin seng og vende og dreje sig. Om dagen havde jeg svært ved at koncentrere mig, fordi jeg var træt. Jeg gik hele tiden rundt om mig selv, uden at få noget fra hånden – simpelthen fordi jeg fik for dårlig søvn. Dejligt at vågne frisk og udhvilet – Det er en skøn følelse ! Når jeg vågner, er jeg fuld af overskud. Jeg tager to tabletter, ca. 1 time før jeg går i seng. Jeg var slet ikke klar over, hvilken indflydelse søvnen havde på min livsglæde. Nu føler jeg mig virkelig frisk og glad, siger Elin.

AKTUELT NU: Bestil Melissa Dream i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på TLF.: 46 33 76 00 Din lokale

JEG SOVER ROLIGT HELE NATTEN UDEN AT VÅGNE !

www.newnordic.dk

Online Store

Fås også hos Matas, Helsam og andre helsetbutikker samt udvalgte apoteker


POLITIK

I mange kommuner vægter minuttyranni og fokus på økonomi tungere end nærhed og omsorg.

Behov for nytænkning Af Alexander Rich Henningsen Illustration Storyful

I

ældresektoren drukner de gode intentioner alt for ofte i bureaukrati og økonomiske hensyn. Menneskelige værdier som omsorg og tryghed kan nemlig ikke måles og krydses af på et skema. I artiklerne på de følgende sider kan du læse om, hvad der er gået galt og hvorfor. Som hjemmesygeplejerske og tidligere visitator Christina Brydegaard forklarer i artiklen 'Sæt visitationen fri',

har vi i dag et livrem-og-seler-system præget af en hvad-nu-hvis-tænkning. De oprindelige intentioner om at sikre en ligelig og fair hjælp er med andre ord endt i et detaljefokus og snærende krav om tidsregistrering, der ikke levner plads til varme og omsorg. Heldigvis er der ideer, der kan ændre tingenes tilstand. For eksempel foreslår Ældre Sagen, at man indfø-

rer et princip om selvvisitation, hvor hjælpen startes med det samme, når en ældre henvender sig til kommunen – frem for at man skal igennem en bureaukratisk udredning først. Og i et pilotprojekt i Ikast-Brande Kommune afprøver den socialøkonomiske virksomhed Lokalpleje Danmark en hollandsk model, der skal sikre nærhed og bedre tid til omsorg i hverdagen. God læselyst. FEBRUAR 2021

45


VISITATION

Sæt visitationen fri Visitation til hjemmehjælp er præget af fokus på økonomi og tidsregistrering. Alt for mange får ikke den hjælp, de har brug for. Ældre Sagen foreslår et princip om selvvisitation

Af Alexander Rich Henningsen

I

dag går et større bureaukratisk apparat i gang, hver gang en ældre har brug for at få hjemmehjælp. At man får den hjælp, man beder om, er nemlig ingen selvfølge. Først skal man igennem en visitationsproces, hvor kommunens visitatorer vurderer, hvilken hjælp der er basis for at tildele, med udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandard. I mange kommuner er det desuden obligatorisk, at det bliver undersøgt, om ældre kan hjælpes til at kunne klare sig selv gennem såkaldte rehabiliteringsforløb, inden der kan visisteres til hjemmehjælp. Det er ikke unormalt med måltal, der sigter mod, at helt op til 80 procent af alle, der henvender sig for at få hjælp, skal sluses igennem otte ugers rehabiliteringsforløb først. ”Man har haft en politik om at gøre det så besværligt som muligt og vende så mange som muligt i døren,” siger Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen. Af samme grund foreslår Ældre Sagen, at man dropper de bureaukratiske krumspring og indfører et princip om ”selvvisitation” på ældreområdet. Per Tostenæs for­ klarer:

46

”Ideen er kort sagt, at man frem for at sætte en bureaukratisk proces i gang, når ældre henvender sig for at få hjælp, simpelthen starter hjælpen med det samme. Så kan man altid justere senere hen, og man kan arbejde med hverdagsrehabilitering. Rehabiliteringsarbejdet kan være helt fint, men det skal komme efter, hjælpen er begyndt.” Ifølge Per Tostenæs bygger det nuværende system nemlig på en antagelse om, at mennesker ønsker at modtage så meget hjælp som muligt – uanset hvad – og derfor er systemet indrettet til at være restriktivt. Det handler med andre ord om at undgå, at udgifter til fx hjemmepleje løber løbsk, og blikket er skarpt rettet mod den økonomiske bundlinje. Den tilgang tager dog ikke udgangspunkt i, hvordan mennesker i virkeligheden opfører sig, mener han: ”Grundtesen bag Ældre Sagens forslag er, at ingen spørger om hjælp, medmindre de har brug for den. Alle undersøgelser, der er lavet på området, tyder på, at folk selvfølgelig så vidt muligt ønsker at klare sig selv, hvis de kan. Og hvis nogen endelig ønsker at snyde, vil de altid finde en

vej. Der er bare intet, der tyder på, at det foregår i noget særligt omfang.” Økonomisk tænkning At systemet i dag er baseret på en økonomisk tænkning, og at det, der egentlig var formålet med visitationen i første omgang, er druknet i bureaukrati, bakkes op af Christina Brydegaard. Hun var med til at starte visitatorfunktionen i Egtved Kommune i 2002, og senere var hun pennefører på Vejle Kommunes kvalitetsstandarder. I dag arbejder hun som hjemmesygeplejerske på Fejø og er en aktiv deltager i debatten om ældresektorens indretning. Spørgsmålet om visitation, og hvordan vi indretter den med fokus på mennesker frem for økonomi, er en hjertesag for hende. ”Problemet er, at i dag bruger en visitator det meste af sin tid på at administrere hjemmehjælpernes tid. Visitationen kommer til at handle om antal minutter, fremfor hvad borgeren har behov for. Konsekvensen er, at man har glemt hovedformålet med visitationen. Nemlig, at det er en uvildig faglig vurdering af borgerens behov. Hvor det uvildige gerne skal afspejle, at visi-


Grundtesen bag Ældre Sagens forslag er, at ingen spørger om hjælp, medmindre de har brug for den. Alle undersøgelser, der er lavet på området, tyder på, at folk selvfølgelig så vidt muligt ønsker at klare sig selv, hvis de kan PER TOSTENÆS, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

tationen er faglig og ikke økonomisk styret. Økonomistyring er i dag blevet hovedformålet,” siger hun. Som en, der har arbejdet i systemet siden årtusindskiftet, har Christina Brydegaard førstehåndserfaring med den udvikling, der er sket i de seneste 20 år. Oprindeligt var intentionerne med at indføre visitationsfunktionen nemlig gode. Det handlede om at sikre ældres retssikkerhed, og at alle, uanset baggrund, mødte en kommune, der kunne hjælpe dem på lige fod. Desværre har hun været vidne til, hvordan de gode intentioner gradvist er druknet i fokus på tidsstyring og ligegyldige detaljer: ”I dag har vi et livrem-og- seler-system, præget af en hvad-nu-hvistænkning. Det bunder i en fin tanke om, at man vil sikre borgerne, men det har taget overhånd. Det er gået i selvsving. Når man ser på vejledningen for visitatorer, er den meget detaljeret med mange krav. Der er simpelthen gået for meget frihed og faglighed tabt. Som visitator er du så bundet, at det går ud over den faglige dialog med hjemmeplejen. Det går i sidste ende ud over de ældre,” siger hun.

Det er netop friheden fra bureaukratiske og økonomiske bånd, forslaget om selvvisitation søger at afhjælpe. Og en frisættelse af måden, hvorpå man tildeler hjælp, så den startes op uden forudgående og langvarige processer og udredninger, behøver heller ikke blive dyrere end i dag, forklarer Per Tostenæs fra Ældre Sagen. ”Der er ingen økonomiske analyser, der viser, at vi kan spare penge på det her. Men der er heller ingen, der viser, at måden, vi gør det på i dag, er bedst. Frygten, for at udgifterne vil eksplodere, hvis vi indfører et princip om selvvisitation, er baseret på en økonomisk tankegang om, at folk altid vil rage så meget som muligt til sig. Men hvem vil eksempelvis bede om hjælp til at komme på toilettet, hvis der ikke var et udtalt behov?” Den opsøgende indsats er vigtig Det kan lyde simpelt nok. Ved at sætte visitationen fri og fjerne bureaukrati og ubegrundet frygt, for at udgifterne løber løbsk, kan man sætte mennesket i fokus igen og løse problemet med, at for mange ældre – nærmere bestemt 73.000, ifølge tal

fra VIVE – ikke får den nødvendige hjælp. Christina Brydegaard minder dog om, at visitatorfunktionen – som den oprindeligt er tænkt – stadig er vigtig, i den forstand at den kan være med til at sikre, at også ældre, der ikke selv er så gode til at bede om hjælp, får den. ”En fare, der kan ligge i ideen om selvvisitation, er, at det er noget, de stærke ældre får mest ud af. Dem, der i forvejen klarer sig i dag. Jeg mener, at visitatoren er en rigtig vigtig fagperson, fordi størstedelen af ældre faktisk har svært ved at vurdere, hvad de selv har brug for. Mange er for ydmyge eller overvurderer, hvor meget de selv kan overkomme,” siger hun. Den pointe bakkes op af antropolog Malene Nørskov Bødker. Hun har skrevet ph.d.-afhandling i folkesundhedsvidenskab om ældre og rehabiliteringsforløb. Under sine observationsstudier oplevede hun, at ældre ofte ønsker at leve op til kommunens forventning om, at man skal klare sig selv. Det pres gjorde sig især gældende, efter at den ældre havde gennemgået et intenst otte ugers rehabiliteringsforløb. Ydmygheden fra de ældres side  FEBRUAR 2021

47


VISITATION

 kan betyde, at man som kommune skal være ekstra opsøgende og grundig. ”Det er jo en helt menneskelig ting, at man gerne vil gøre det godt og være selvhjulpen. Problemet er, at kommunen ofte tager det for gode varer, når ældre siger, at de kan klare sig selv. Men i virkeligheden skyldes det måske et pres, som den ældre kan mærke, om at man ikke bør forvente for meget hjælp,” siger hun. For Per Tostenæs bør et princip om selvvisitation da heller ikke erstatte den helt nødvendige faglighed, der skal til for at sikre en korrekt og fyldestgørende tildeling af hjemmehjælp. Indsatsen bør nemlig også indebære en opsøgende indsats. I det hele taget handler det om en mere helhedsorienteret indsats, hvor fag-

personerne i kommunerne får lov at bruge deres faglighed til at bygge stærke tillidsrelationer til kommunens ældre. Man skal med andre ord sætte fagfolkene fri i højere grad. ”Det er stadig vigtigt, at vi laver en opsøgende indsats, hvor fagpersoner tager ud og besøger ældre og taler med dem og stille og roligt lærer dem at kende. Så kan man begynde at danne sig et indtryk af, hvilken hjælp der eventuelt er brug for. Det er vigtigt, at man som kommune opbygger et tillidsforhold til folk. Det er kun sådan, vi kan sikre, at der ikke sidder nogen og ikke får den hjælp, de har brug for,” siger han. Ordet frihed er også centralt for sygeplejerske og debattør Christina Brydegaard. Hun drømmer om en ældrepleje, der er sat fri af den snæren-

de tidsregistrering, det skarpe fokus på detaljer, samt økonomihensyn. Ligesom Per Tostenæs mener hun, at man må have tillid til de ansatte fagpersoner – præcis ligesom man må have tillid til, at ældre, der henvender sig for at bede om hjælp, selvfølgelig kun gør det, fordi de har brug for den. ”For mig burde fagligheden trumfe alt. At vi har en fagperson til at vurdere, hvilken hjælp der skal gives, og at økonomien og bureaukratiet træder i baggrunden. Jeg er optaget af, at det skal være muligt at ringe ind til kommunen og få hjælp til at finde ud af, hvilken hjælp man har brug for. Det vigtige i den sammenhæng er at sætte visitatorerne fri, så dialogen med hjemmeplejen mere handler om, hvad borgeren har behov for end om minutter,” siger Christina Brydegaard. 

DET MENER ÆLDRE SAGEN Hjemmehjælp er et kerneområde for Ældre Sagen. Der skal til enhver tid være god og velfungerende hjælp og pleje med udgangspunkt i den enkeltes behov. Det er afgørende, at ingen ældre med behov for hjælp lades i stikken. Og der skal fortsat eksistere en god og tilstrækkelig hjemmehjælp for dem, der har behov for det. Desværre må vi konstatere, at ikke alle får den hjælp, de har behov for. En stadigt større del af svækkede ældre med behov for hjælp til daglige gøremål oplever, at de ikke kan få den fornødne hjælp. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Hverdagsrehabilitering er et tilbud Når kommunerne tilbyder hverdagsrehabilitering, er det afgørende, at der alene er tale om et tilbud. For Ældre Sagen er det vigtigt, at alle ældre kan føle sig trygge ved, at et rehabiliteringsforløb bliver

48

tilrettelagt efter den enkeltes mål, ønsker og behov. Og at alle skal modtage den nødvendige støtte under et rehabiliteringsforløb. Ældre Sagen ser hverdagsrehabilitering som en positiv og vigtig del for at kunne blive boende i eget hjem så længe som muligt. Men det er afgørende, at det alene er et tilbud til dem, der kan have fordel af det. Og at hjemmehjælp forbliver en mulighed for dem, der ikke vil have fordel af rehabiliteringen. Hverdagsrehabilitering må aldrig blive en foranstaltning for at kunne spare på hjemmehjælpen. Rehabilitering skal hjælpe ældre til at kunne klare sig selv længst muligt. Læs mere om hjemmehjælp og rehabilitering her: aeldresagen.dk/hjemmehjaelp-og-rehabilitering


ANNONCE

Er du i tvivl, om din hørelse er nedsat? Prøv testen her:

God hørelse til alle

Få en høretest og professionel vejledning – det er gratis & helt uforpligtende Høj kvalitet og omhyggelig vejledning At vælge de helt rigtige høreapparater er en vigtig beslutning. Hos AudioNova får du altid høj kvalitet og omhyggelig vejledning, så dine nye høreapparater bliver en naturlig del af din hverdag. Du får også mulighed for at prøve høreapparaterne hjemme i 14 dage - gratis og helt uforpligtende. Vi hjælper dig gennem processen At få høreapparater er en vigtig og personlig beslutning, og det kan være svært at tage det første skridt. Derfor hjælper vi dig gennem processen og gør den lettere for dig. Et typisk forløb hos AudioNova starter med en gratis test af din hørelse. Efterfølgende

en professionel og personlig vejledning og mulighed for at prøve høreapparater i 2 uger - uden forpligtelser. Efter muligt køb tilbyder vi også en opfølgende samtale og justering af dine høreapparater i 4 år. Og husk, at du altid er velkommen til at tage en pårørende med ind til AudioNova. Gratis høretest og vejledning Har du spørgsmål til høreapparater, regionalt tilskud eller priser, er du altid velkommen til at kontakte os. AudioNova har høreapparater fra 0 kr. efter regionalt tilskud. Book tid til høretest allerede i dag. Vi er klar til at hjælpe dig med din hørelse.

Få en gratis høretest – book tid allerede i dag:

70 60 60 36

Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i store forsamlinger? Ja Nej Oplever du, at folk siger til dig, at du skruer for højt op for TV’et? Nej Ja Fortæller folk dig, at din hørelse er blevet dårligere? Ja Nej Overhører du indimellem telefonen eller dørklokken? Ja Nej Beder du ofte om at få noget gentaget? Ja Nej Har du svaret “Ja” til mere end ét af ovenstående spørgsmål, anbefaler vi, at du får foretaget en gratis høretest.

nd Flere e ntre rece 100 hø andet l i hele

ST O

P

Du finder os i hele landet og på audionova.dk Sikkerhedstiltag mod Covid-19

Fokus på din sikkerhed Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale. Det betyder bl.a., at dit besøg skal være aftalt på forhånd, og at du skal bære mundbind i vores hørecentre. Oplever du tegn på sygdom, skal du ringe for at lave en ny aftale. Vores personale bærer mundbind, og vi benytter værnemidler og andre former for afskærmning, så tæt kontakt undgås, og vi udleverer også mundbind til dig. Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter hver kunde. Er du i tvivl om, hvor du kan købe mundbind, eller har du brug for mere information i forbindelse med dit besøg, kan du læse mere på www.audionova.dk/coronainfo. Du er også altid velkommen til at ringe til os.


HJEMMEPLEJE

Vi har brug for en tillidsrevolution Hjemmeplejen er præget af manglende tid til nærvær og omsorg og medarbejdere, der flygter fra området. En hollandsk model, der afprøves i Ikast-Brande Kommune, kan måske være løsningen

Af Alexander Rich Henningsen

H

vordan sikrer vi den bedste ældrepleje set fra desværre ikke er mulighed for at opbygge, sådan som syden ældres perspektiv? De fleste ville nok være stemet er indrettet i dag. Per Tostenæs forklarer: enige i, at det spørgsmål burde være udgangs”Det kræver, at man er tryg ved mennesker, hvis man punktet for indretningen af plejesektoren. Noget tyder skal åbne op og fortælle, hvad der går en på. Hvorfor man dog på, at det ikke forholder sig sådan i dag, og at vi deri- har mistet livslysten, eller hvorfor man ikke orker at spise. mod har fået opbygget et system præget af økonomifokus Hvis man laver et system med få hjælpere, som har et tæt og tidsregistrering frem for nærvær og omsorg. tillidsforhold med den ældre, er det simpelthen lettere at Ifølge seniorkonsulent i Ældre Sagen, Per Tostenæs, er opdage sygdomme og tegn på mistrivsel. Og det er i høj systemet nemlig præget af det, man kan kalde en opsplit- grad ting, vi mangler i dag.” ning af omsorgen. Trygheden og nærværet er gledet ud Noget tyder dog på, at der findes en løsning på probletil fordel for en økonomisk tænkmet – og at den måske er mere enning, hvor alt skal måles og vejes. kel, end man skulle tro. I dag er det sådan, at ældre, der Et pilotprojekt, der blev sat i modtager hjemmepleje og måske gang i juni 2020 i Ikast-Brande Vi skal give ansvaret også hjemmesygepleje, ofte møKommune, har nemlig et tydeligt tilbage til de med­ der mange forskellige personer i fokus på at gøre op med opsplitløbet af dagen. Én kommer for at ningen af omsorgen. I et partnerarbejdere, der gøre rent, en anden kommer for at skab med det hollandske firma udfører plejen hjælpe med bad, mens en tredje Buurtzorg står den socialøkonoPER TOSTENÆS, SENIORKONSULENT kommer for at assistere med memiske nonprofit-virksomhed LoI ÆLDRE SAGEN dicinindtag eller behandle et sår. kalpleje Danmark for at gentænke, Det skyldes, at man efter kommuhvordan vi organiserer hjemmesynalreformen i 2007 indførte et sygepleje- og hjemmeplejeområdet, stem, hvor hjemmeplejen blev opdelt i en række ydelser, for på den måde at sikre en bedre trivsel. Buurtzorg betyman som borger kan modtage, og at det sker adskilt fra der ”kvarters-pleje” og indebærer, at plejeindsatsen orgaden kommunale sygepleje. Er man blevet visiteret til at få niseres i små, lokale teams, der dækker et mindre område, hjælp med rengøring, men ikke bad, ja, så hjælper hjem- fx et kvarter i en større by eller en mindre by på landet og meplejen kun med rengøringen. dens opland. Problemet er, at elementer som tryghed, nærvær og Direktør i Lokalpleje Danmark, Bjørn Kassøe Andersen, omsorg ikke kan puttes ned i en kasse og tildeles som en forklarer, at grundprincippet om at gøre sygepleje- og hjem”ydelse”. De elementer opstår derimod i en fortrolig relati- meplejeindsatsen lokal også indebærer, at den ældre møder on mellem den ældre og plejepersonalet. En relation, der så få medarbejdere som muligt i løbet af dagen, ofte kun én.

50


DET MENER ÆLDRE SAGEN Der er behov for at genoprette og nytænke ældreplejen, hvis vi skal have løst problemerne med, at ældre ikke får den hjælp, de har behov for. Her kan den hollandske Buurtzorg-model være en af flere kilder til inspiration. Ældre Sagen ser gode intentioner i Buurtzorg-modellen. Her tænker vi især på organiseringen med små selvstyrende teams af fagligt kvalificeret personale omkring en mindre gruppe af ældre. Små teams giver mulighed for større kendskab til den ældre, og ældre kan omvendt opleve bedre kontinuitet med færre ansatte, et personligt kendskab og dermed øget nærvær samt bedre sammenhæng i indsatsen.

Det åbner mulighed for, at der kan opbygges et personligt og nært forhold mellem medarbejderen og den ældre. Derudover er arbejdet organiseret på en måde, der betyder, at medarbejderne arbejder i selvorganiserende teams på 7-12 personer, der selv har ansvaret for at tilrettelægge arbejdet. Ledelsen blander sig med andre ord ikke i den daglige drift ud fra devisen om, at det er dem, der giver plejen og møder borgerne på daglig basis, der ved bedst. Til gengæld understøttes teams i Buurtzorg-modellen af et servicekontor, som bistår med de nødvendige administrative rutiner. Teams har også adgang til regelmæssig coaching. ”Grundtanken i Buurtzorg-modellen er at samle sygepleje og personlig pleje, så der kommer så få forskellige ind og ud ad døren som muligt. Og det lader til, at det er godt for borgerne. Det giver en ro,” siger Bjørn Kassøe Andersen. Hvad med økonomien? Han håber, at det lykkes Ikast-Brande Kommune og Lokalpleje Danmark at etablere et samarbejde med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – for at undersøge, hvilken betydning modellen har for ældres sundhed og livskvalitet. Talmaterialet på dette tidlige stadie er meget spinkelt, men der er eksempler på, at ældre, der modtager sygepleje og pleje ud fra Buurtzorg-principperne, har færre kontakter med egen læge og også undgår situationer, der kunne have ført til hospitalsindlæggelse. ”Der ligger nogle sundhedsfordele i vores model, for personalet får lettere ved at opdage tilstande, man skal være opmærksom på for at arbejde forebyggende. Hvis en sygeplejerske hjælper en borger med bad, ser hun fx bevægemønstre og hudens tilstand og vil på den måde tidligt opdage, hvis noget kræver handling. Det handler grundlæg-

gende om, at plejepersonalet får en tæt og personlig relation med den ældre,” siger Bjørn Kassøe Andersen. Det kan lyde enkelt blot at overlade tilrettelæggelsen af arbejdet til medarbejderne selv. Et af de spørgsmål, som kritikere af Buurtzorg-modellen stiller, er, hvordan det kan hænge sammen at lade sygeplejersker udføre arbejde, som også kan udføres af social- og sundhedsuddannede. Er det realistisk at udbrede en sådan model til hele landet? Hvad med økonomien? ”Vores medarbejdere har et højere uddannelsesniveau, fordi de forventes at kunne lave sygeplejefagligt arbejde. Derfor er deres timeløn højere. Men erfaringerne fra Buurtzorg-modellen i Holland viser, at der ved at arbejde helhedsorienteret kan leveres bedre kvalitet på færre timer, og derfor bliver det samlet set billigere,” forklarer Bjørn Kassøe Andersen og uddyber: ”I Danmark har man en tendens til at fokusere på timepris, men det giver jo ikke mening i sig selv. Man må se på hele borgerens liv og på de samlede udgifter på tværs af det kommunale og regionale sundhedssystem. Det gør man i Holland. I Danmark har vi ikke det overblik i forhold til den enkelte borger. Det kunne man nok godt få med alle de tal, der indsamles, men man gør det ikke i dag. Og det tror jeg, vi er nødt til. Så vil vi også kunne se, om en model som vores, hvor omsorgen er i fokus, kan være billigere. Fordi man ikke deler plejen op i kasser, der hver især må koste så og så meget, men ser på helheden. Det er jo den, der er vigtig. Især for den ældre, der har brug for hjælp og gerne skal føle sig tryg i det her.” Brug for tillidsrevolution Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen, er enig  FEBRUAR 2021

51


HJEMMEPLEJE

OM Buurtzorg-modellen ”Først kaffe, så pleje og omsorg.” Det er mottoet fra den hollandske leverandør af hjemmesygepleje og hjemmepleje, Buurtzorg. Mottoet er et udtryk for, at modellen tager afsæt i ældres ønsker og ressourcer, og at der skal være tid til en god snak. Selvstyrende teams, der selv tilrettelægger arbejdet, og færre nye ansigter hos den ældre er det, der skal give mere nærvær. Ikast-Brande Kommune er pt. den eneste kommune, der afprøver Buurtzorg-modellen i Danmark. Forsøget løber frem til 2022.

 i, at et større helhedsfokus, hvor man bryder de siloer ned, der præger store dele af den offentlige sektor i dag, er helt centralt – også hvis vi skal komme opsplitningen af plejeindsatsen og den deraf følgende manglende omsorg og tryghed til livs. ”Der er uden tvivl brug for at kigge mere på tværs, ikke bare økonomisk, men også fagligt. Vi skal have en bedre koordinering mellem sygehusvæsen og kommuner, men også inden for de enkelte områder er der alt for meget silotænkning i dag. Vi skal give ansvaret tilbage til de medarbejdere, der udfører plejen. Vi har brug for en tillidsrevolution,” mener han. At der kan være både økonomiske og – særligt vigtigt – menneskelige fordele at hente i en mere generel udbredelse af Buurtzorg-modellen i Danmark, møder opbakning fra Jakob Bigum Lundberg, formand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark. Han anerkender, at der er udfordringer med, at ældre møder for mange forskellige medarbejdere fra hjemmeplejen i dag, og at det kan gå ud over trygheden. ”Jeg synes, at grundideen om et helhedsblik er god. Det er helt klart en fordel, hvis vi kan indrette arbejdet, så der kommer så få plejere forbi den enkelte borger som muligt. Tankerne om at inddrage og lytte til borgeren langt mere, end man gør i dag, synes jeg også er gode,” siger han. Jakob Bigum Lundberg er dog bekymret for, at det kommunale system, der i forvejen er belastet af en voksende mængde opgaver, som i tilgift er mere komplekse end tidligere, vil sidde tilbage med den økonomiske abe. Hvis modellen betyder prisstigninger i det kommunale system og besparelser i sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at omfordele nogle penge til kommunerne. Kort sagt – hvis plejeindsatsen skal være mere tværgående og helhedsorienteret, er økonomien bag også nødt til at være det. Brændende platform Ifølge Jakob Bigum Lundberg står sektoren i dag da også med et langt mere grundlæggende problem, som man er nødt til at løse før alt andet.

52

”Desværre bliver det hurtigt en lidt teoretisk diskussion, når vi taler om at implementere de gode principper fra en model som Buurtzorg. For i dag står vi med en udfordring, som er langt mere presserende: Kommunerne kan simpelthen ikke rekruttere nok medarbejdere til området. Vi står på en brændende platform rent rekrutteringsmæssigt.” Kort sagt: At Lokalpleje Danmark har succes med et pilotprojekt, der lige nu dækker to postnumre i Ikast-Brande Kommune, hviler på en forudsætning om, at man kan skaffe tilstrækkeligt med velkvalificeret og motiveret personale. Noget, virksomheden i dag ikke har problemer med, især fordi de ansatte i Lokalpleje Danmark, ifølge direktør Bjørn Kassøe Andersen, netop søger mod virksomheden på grund af de værdier, der ligger bag Buurt­ zorg-modellen. Man har med andre ord en fordel i, at medarbejderne går til arbejdet med stort engagement og en høj motivation. Problemerne for kommunerne er, at de er nødt til at dække hele landet – og at området i forvejen lider af akut mangel på medarbejdere. ”Vi bliver nødt til at sætte rekruttering til ældreplejen øverst. I de kommende år vil vi få behov for at pleje langt flere ældre. Det er simpel demografi. Og for at løse problemerne er vi også nødt til at sikre, at der følger ekstra økonomi med til kommunerne. Det er helt nødvendigt, for at vi kan gøre det mere attraktivt at arbejde i sektoren,” siger Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD. Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen, mener dog, at en tillidsrevolution, hvor man implementerer de principper om selvorganisering og en helhedsorienteret indsats, der findes i Buurtzorg-modellen, i sig selv vil kunne afhjælpe mange af problemerne med medarbejderflugt. ”Jeg mener ikke, at rekrutteringsspørgsmålet er et problem, som skal løses først. Medarbejderflugten skyldes i høj grad, at de ansatte i ældreplejen i dag ikke føler, at de får ansvar i arbejdet, at der bliver vist dem tillid, at de får lov at bruge deres faglighed. Det er netop det, Buurtzorg-modellen retter op på. Så hvis man lader sig inspirere af nogle af de elementer på landsplan, tror jeg, at man kan løse en stor del af rekrutteringsproblemet,” siger Per Tostenæs. 


ANNONCE

25% til dig over 60?

Yes! Gælder alle stel, glas og tillægsydelser Bestil synstest på louisnielsen.dk Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra prisgruppe 195 kr. og opefter. Enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) er med i prisen. Rabatten gives også på flerstyrkeglas fra 800 kr. og på eventuelle tillægsydelser. Kan ikke kombineres med 2for1 eller tilbud. ©2020 Specsavers


BESØGSRESTRIKTIONER

Besøg på afstand Besøgsrestriktioner på plejehjem under coronapandemien skal redde liv, men efterlader ældre ensomme, ulykkelige og stadigt mere syge. Ældre Sagen har en række forslag til ændringer

Af Sara Justesen

H

Foto Kasper Kristoffersen

ans-Åge Hansen er et socialt menneske, der trods sine 90 år stadig går rundt med rollator og gerne mødes med sine venner fra sejlklubben til en lille Fernet Branca i ny og næ. Eller det vil sige, at det var han indtil for et par måneder siden. For efter et fald flyttede han fra en ældrebolig til plejehjemmet Blomstergården, hvor de besøgsrestriktioner, der skal beskytte beboerne mod coronavirus, har efterladt ham isoleret, nedtrykt og ensom. Og det er ikke kun psyken, der lider, forklarer Henning Petersen, der er Hans-Åge Hansens svigersøn. ”Fysisk er han helt låst til sin kørestol. Han kan ikke bevæge sig mere. Han bliver transporteret rundt, og det er sket efter tiden på plejehjem. Vi har spurgt, om der ikke var en form for genoptræning, og vi fik at vide, at han var så svækket, at det ikke ville hjælpe. Vi tænker, at han er blevet svækket, fordi han slet ikke bevæger sig,” forklarer Henning Petersen. Den livsglade fyr, som familien kender HansÅge som, er forsvundet. Det er kun Hans-Åges ene datter, der må komme på besøg i hans lejlig-

54

hed. Hans to andre børn kan besøge deres far i et besøgslokale. Og selvom besøgslokalet er en forbedring fra det udendørs telt, der før blev brugt til besøg, er virkeligheden langt fra lige så ideel, som tanken bag, forklarer Henning Petersen. ”Han sidder helt alene det meste af tiden. Hvis jeg skal besøge ham, bliver det ved at vinke gennem vin-

Ældre Sagen har siden starten af coronapandemien appelleret til regeringen om at balancere besøgsrestriktionerne på plejehjem, så beboerne og deres pårørende ikke lider unødigt. Men den balance er langtfra fundet, forklarer Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældre Sagen. Hun understreger, at man hos Ældre Sagen tager risikoen for covid-19 meget seriøst. Men som restriktionerne er lige nu (ultimo 2020, red.), kigges der for entydigt på risikoen for smitte, mens det samlede Han har betalt indskud og trivselsbillede, fysisk og psybetaler husleje. Men han kisk, ryger i baggrunden. ”Det, vi hører, er, at når har ikke rådighed over sin de pårørende ikke kommer, lejlighed alligevel mangler de ældre både nærHENNING PETERSEN, PÅRØRENDE vær, omsorg, tryghed og mental stimuli. Det er ikke nogen hemmelighed, at hverdagen duerne. Og hvis min hustrus søsken- på plejehjem er meget presset for de skal besøge ham, skal han hives de ansatte, og her spiller pårørende igennem alt muligt – hejses op i kø- og frivillige en stor rolle i forhold til restol og køres ind i et besøgslokale, aktiviteter og livskvalitet. Samtidig hvor de sidder på tre meters afstand hører vi, hvordan det fysiske funktimed plexiglas imellem. Det kan man onsniveau falder drastisk, når ældre ikke byde en mand i hans alder,” si- ikke får de gåture, som de tidligere ger Henning Petersen og fortæller, at har fået sammen med pårørende eller det er hårdt at se livslysten slippe ud frivillige. Og de ældre, der ikke bliver af Hans-Åge Hansen og ikke kunne aktiveret, er i stor risiko for at miste gøre noget ved det. muskelmasse og gangfunktion, og


dermed ende i kørestol eller bundet til sengen,” siger Nina Bruun. Personer, der bor på plejehjem, er dem, der forventeligt har mindst tid tilbage at leve i. Derfor er næsten et år uden at kunne se sine kære lang tid. Og selvom det er en forbedring, at der nu indføres besøgsrum, hvor op til to pårørende kan komme på besøg, er det stadig ikke et krav til plejehjemmene. Det er altså kun en mulighed, og derfor langt fra alle plejehjem, der tilbyder det. ”Når vi arbejder for, at der skal lempes på restriktionerne, arbejder vi for en bedre balance, så den sparsomme sidste tid også bliver værd at leve. Det bliver for letkøbt at placere ansvaret hos de pårørende. Der var også stor smitte på plejehjemmene, selvom der var helt lukket for pårørende i foråret. Og vi ved, at de pårørende om nogen går med livrem og seler, når det handler om at overholde de sundhedsfaglige retningslinjer. Ingen ønsker at være årsag til at smitte sin gamle mor eller syge ægtefælle,” forklarer Nina Bruun og understreger, at man skal huske på de ældre, der ikke har kræfter nok til at sidde i et besøgslokale og derfor bliver helt afskåret muligheden for at se deres kære. En frygtelig svær situation Blomstergården i Slagelse, hvor HansÅge Hansen bor, er et sted, hvor de gør, hvad de kan for at hjælpe og imødekomme beboernes ønsker. Men frygten for, at covid-19 rammer beboerne, sætter alle på prøve. Personalet går på line, fortæller Christina Lydolph Aaberg, der er leder på Blomstergården. "Jeg synes personligt, at det er en frygtelig svær situation. Det er virkelig et dilemma mellem myndighedernes anbefalinger og borgernes mentale sundhed og behovet for at se deres pårørende. Udover det er der også de pårørendes frustration og sorg, og hele personalets angst for at bringe

smitte ind. Så personalet er frygtelig presset i den her situation. For de vil virkelig gerne beboernes bedste – og det kan så diskuteres, hvad deres bedste er," siger hun. Hun fortæller, at personalet gør, hvad det kan, for at familier og venner kan se deres kære. Samtidig arrangerer man aktiviteter i den grad, det er muligt. Men hun ser også mismodet hos både beboerne og deres pårørende. Det er en ny situation, hvor alle besøg skal holdes inden for de retningslinjer, som myndighederne har udstukket.

"De pårørendes besøg er én til én, og det gør, at der ikke er familiesnak på kryds og tværs og hygge, ligesom vi andre i højere grad har mulighed for. Vi oplever, at borgerne savner deres nære, og vi oplever, at nogle bliver mere triste – det kan vi sagtens se. Og vi har også borgere, der bliver påvirket af deres pårørendes sorg og savn," siger hun. Uacceptabel forskelsbehandling I et brev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke har Ældre 

På familiefotoet er Hans-Åge Hansen omgivet af sine tre børn, men det er kun den ene datter, der må besøge ham i hans lejlighed på plejehjemmet.

FEBRUAR 2021

55


BESØGSRESTRIKTIONER Trine Molter og Henning Petersen savner at kunne besøge deres far og svigerfar, og de er bekymrede for hans helbred og trivsel.

 Sagen påpeget, at der er tale om uacceptabel forskelsbehandling, når man tager rettighederne fra ældre, fordi de bor på plejehjem. ”Det, der er vigtigt at huske, er, at plejehjem ikke er en institution. De personer, der lejer en plejebolig, har de samme rettigheder efter almenboligloven som andre mennesker, der lejer en bolig. Dermed har de også selv ret til at bestemme, hvem de vil have besøg af i deres eget hjem. Det bliver ikke anerkendt her. Men bare fordi man er blevet ældre og er flyttet på plejehjem, fordi man har mistet færdigheder, har man ikke mistet sine rettigheder,” siger Nina Bruun. "Hos Ældre Sagen lægger vi vægt på, at beskyttelsen af folkesundheden skal stå mål med indgrebene i ældres rettigheder og ret til privatliv. Og lige nu er det ikke tilfældet." Det er en pointe som Institut for Menneskerettigheder i øvrigt bakker op om. Henning Petersen undrer sig over, at man kan tage kontrol over sin svigerfars lejlighed og bestemme, hvem der må besøge ham der. ”Tænk engang, to af hans børn har ikke engang set Hans-Åges hjem. Han har betalt indskud og betaler husleje. Men han har ikke rådighed over sin lejlighed alligevel. Forestil

56

dig at indføre det i en almen bolig”, siger han. Nina Bruun minder om, at ensomhed og isolation har store sundhedsmæssige og menneskelige konsekvenser. ”Jeg synes, at det er misforstået, hvis man tror, at der ikke er menneskeliv på spil, når man håndhæver restriktionerne. De her mennesker dør af savn og sorg og ensomhed. Isolati-

on sætter også liv på spil. Det handler ikke om, at de bare sidder og keder sig. De går til. Og de har ikke tid til at vente eller tid til at indhente det tabte,” siger hun. Der går formentlig stadig en rum tid, før besøgsrestriktioner ikke er nødvendige længere og pårørende igen frit kan komme på besøg. Men de mennesker, der bor på plejehjem, har ikke den tid.

DET MENER ÆLDRE SAGEN • Giv mulighed for, at den enkelte beboer deltager i beslutningen om, hvem og hvor mange der skal have mulighed for at komme på besøg i beboerens hjem. • Sæt en proportional grænse for antal besøgende. Det kan fx være op til fem gennemgående pårørende pr. beboer, som kan besøge beboeren i egen bolig. • Sørg for værnemidler til de besøgende, og sørg for kommunikation om brug af værnemidler og om, hvordan man som besøgende overholder en god hygiejne. • Hvis en beboer er døende eller kritisk syg, skal det kommunikeres tydeligt ud, at samtlige pårørende til enhver tid må aflægge besøg. • Intensiver testning af medarbejdere, så det kan forbygges, at smitten kommer ind på plejehjem ad den kanal. • Anbefal pårørende at lade sig teste hyppigt.


ANNONCE

BLIV KLOGERE PÅ DINE KNOGLER Knogleskørhed er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år. På www.klogpaaknogler.dk kan du få viden om knogleskørhed, risikofaktorer og livet med sygdommen. Reference: Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose. Sundhedsdatastyrelsen 2018

Amgen AB I Tuborg Boulevard 12, 3. sal, 2900 Hellerup

Udarbejdet den 08. december 2020: DK-NPS-2000014

Bliv også klogere på knoglevenlig livsstil og se træningsvideoer udarbejdet i samarbejde med Knoglestærk.


ANNONCE

“UNIKKE STOLE TIL UNIKKE MENNESKER” Hos Farstrup kan vi tilpasse din stol specielt til dig. Besøg en af vores forhandlere og få en personlig stol eller en stol med personlighed.

Model: Plus

Kontakt en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt: Ans •Møblér med Bolignyt Ans Aabenraa • Jacobsen Møbler Aalborg• Gades Møbelcenter Bogense • Den Gamle Købmandsgaard Brenderup • Bolighuset Werenberg Faaborg • Møblér med Bo Godt Frederikssund • Møblér med Bo Bedst Hillerød • Møblér med Bo Bedst Hobro • I.P. Boligcenter Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens Ikast • Møblér Ikast Kolding • Sengemagasinet København K • Vestergaard Møbler Køge • Hjemme hos Zebra møbler Lejre • Stolespecialisten

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

8687 6915 9818 6481 6444 6261 4731 4422 9851 2056 7564 9715 7632 3257 5682 4675

0700 6200 5566 1457 1049 9496 7729 2005 0722 4403 3666 2622 1211 2814 1801 4011

Lemvig • Kallesøe´s Bolighus Lyngby • Vestergaard Møbler Løsning • Stolespecialisten Mørkøv • Møblér med Mørkøv Bolignyt Nakskov • Møblér Ullerslev Nibe • Bruno Sørensen Møbler Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Roskilde • Anders Jensen Møbelhus Roskilde • Møblér med Bo Bedst Rødovre • Rødovre Bolighus Skærbæk • Skærbæk Møbler Sønder Omme • Frost Boligcenter Vordingborg • Møblér m/Møllers Møbler Ørbæk • Jørgen Hansen Møbler Århus • Farstrup Comfort Center

Se mere på WWW.FARSTRUP.DK

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

9782 4587 7589 5927 5476 9835 5572 6615 4635 4678 4635 7475 7534 6988 6533 8613

1284 5404 9611 5185 1001 1022 2075 9510 5675 7444 5675 2530 1544 4647 1147 3588


BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Drømmepleje V

i har en drøm i Ældre Sagen. En drøm om, forråelse og skabe mistrivsel blandt de mest sårbare at politikere i Folketinget og i kommunalbe- ældre. styrelserne gennemfører en kulturrevolution Beboerne og hjemmehjælpsmodtagerne skal selv til fordel for de svageste ældre. Det drejer sig om fle- bestemme, hvornår de står op og lægges i seng. Hjemre grupper: Plejehjemsbeboere, der lever langt under mets integritet må ikke krænkes. Ældre har som alle almindelig dansk levevis og plejestandard. Hjemme- andre ret til et privatliv, ret til at bestemme hvem, der hjælpsmodtagere, der får så lidt hjælp, at deres hjem kommer i deres bolig og ret til et familieliv. er en smittefarlig hygiejnebombe, og de derfor ryger Lederne bærer de medmenneskelige værdier ud til ind og ud af hospitalernes overfyldte medicinske afde- personalet, og de skal have så meget tid til rådighed og linger. De mange med behov så lidt administrationstid, for hjælp, der bliver afvist at de kan være synlige på i døren af kommunernes afdelingerne og i fællesstustrenge visitationsprinciperne og til samtaler med påVi har en drøm om, at per, med skiltet: ”Hjælp forrørende. Det skal sikres, at bi” malet af de hårdt afvisenmedarbejderne har kompekommunerne bliver de kommunale politikere. tencer, så pleje og behandtil drømmekommuner Over for det arbejder vi i ling kan ske på et ansvarligt med ansvarlig, med­ Ældre Sagen hårdt på mangrundlag med høj kvalitet. ge fronter. Vi har sikret nogBeboerne deltager i madmenneskelig og kærlig le ( få) midler på finansloven lavningen, og det må ske pleje og omsorg 2021, men det er langt fra hos den ældre, så duften af BJ A R N E H A S T R U P, nok til at løfte den ekstremt mad kan stimulere appetitA D M . D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N store opgave, der ligger forten. Der skal være aktivitean os, med at rette plejen op ter, og klippekortordningen overalt i Danmark og følge skal øges og anvendes til med i den demografiske udvikling. I de næste 10 år formålet. Det er den rene ynk, at en del kommuner vokser antallet af ældre over 80 år med 59 %. Det er en rager pengene fra klippekortordningen til sig til andre kæmpe udfordring. Der må ikke rystes på hånden, for formål. Der skal være åndelig mental og fysisk træning så bryder landets ældrepolitik fuldstændig sammen. til det sidste til de, der ønsker det. Vi skal ikke høre Derfor har Ældre Sagen taget den beslutning at om ”hverdagsrehabilitering”, et ord fostret i en nørdet samarbejde med 2-5 af landets kommuner om at ud- akademikers hjerne, men om en ”personlig træner”, vikle dem til drømmekommuner. Det er kommuner, der tager sig af det mentale og fysiske velvære hos de hvor beboerne på plejehjem og hjemmehjælpsmodta- mest sårbare. gere har indflydelse på deres eget liv, hvor medmenDet haster, for vore politikere er blevet skræmte af neskeligheden sættes i centrum og hvor ledelse og omfanget af de kommende års plejeopgaver. Hvad der personale viser respekt for ældres ønsker og forskel- ikke er nogen grund til, for seniorer kommer til at lægligheden. Der er tilstrækkeligt personale også til af- ge mia. af kroner i statskassen på grund af den tvungten- og nattevagter, og ledere nok, så der ikke udvikles ne senere tilbagetrækning, så der er mere end nok til uhensigtsmæssige subkulturer, der kan udvikle sig til at dække udgifterne. FEBRUAR 2021

59


ANNONCE


INDSIGT

Vi er næsten konstant omgivet af støj, og det kan gøre os syge. Derfor er behovet for ro voksende.

Vi køber os til stilhed Af Karin Ditlevsen

E

Illustration Rikke Bisgaard

n stille stund på et roligt sted er blevet så svær at finde i vores hektiske liv, at stilhed nu er en eftertragtet vare, vi i stigende grad er villige til at betale for. Refugier og retræter, kurser i mindfulness på en græsk ø og et weekendophold i et kloster. Vandreture med guide på en camino-rute, træning i yoga og meditationsøvelser som app

på mobilen. Antallet af udbydere, der tilbyder garanteret stilhed, er steget kraftigt de senere år. Men du behøver ikke at tage kreditkortet frem for at få ro. Først og fremmest: Tag en seriøs pause fra elektronikken. Sluk mobilen, drop pc’en, bandlys Bluetooth i bilen og læg fjernbetjeningen til dit tv langt væk. Find en stillekupé i toget,

og overvej at læse en bog i stedet for at lytte til den i høretelefoner. Gå en tur i tavshed, og find dig en plet og sæt dig lidt. Mulighederne er mange, og naturen er det oplagte sted til ro og fordybelse. Har du mulighed, så er det sundt at søge dertil. Tag nu en dyb indånding, lad roen sænke sig og bliv klogere på støj og stilhed på de næste sider.  FEBRUAR 2021

61


STØJ OG STILHED

Larm er en langsom dræber Støj giver os ikke bare stress og hovedpine. Larm kan i værste fald påvirke vores helbred

Af Karin Ditlevsen

M

Illustration Rikke Bisgaard

etrobyggeri og motorveje, åbne kontorlandskaber og høj musik. Støj er desværre en uundgåelig del af hverdagen for mange af os. Stilhed er blevet en mangel­

vare. Omkring 30 procent af danskerne er hver dag udsat for støj af så høj decibel, at det overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier. Vi ved det, vi lider med det, men det er meget dyrt og ofte svært at gøre noget ved det. Forskning i støjs skadelige indvirkning på vores helbred er endnu et ret nyt område, men mange undersøgelser, danske og internationale, viser, at larm kan være en farlig følgesvend, der kan være sundhedsskadelig og i værste fald dødelig. Det ved professor Mette Sørensen en hel del om. Hun er en af landets meget få støjforskere og tilknyttet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Her forsker hun især i trafikstøj, da det er vejtrafik, der er den primære kilde til støjforurening i Europa og den form for larm, der truer vores helbred mest. Der har hidtil ikke været så stort fokus på støjs indvirkning på vores helbred, men der er kommet en større politisk forståelse for problemet i Danmark i de seneste fire-fem år, fortæller Mette Sørensen. Mette Sørensen har i fire år stået i spidsen for et stort fællesnordisk forskningsprojekt, som skal afdække støjs sundhedsskadelige indvirkning på menneskers helbred. De foreløbige konklusioner er ret dystre. ”Støj kan stresse hele kroppen, og hvis du er udsat for larm i længere tid, risikerer du, at det kan føre livstruende sygdomme med sig som hjerteproblemer, blodpropper, slagtilfælde og måske visse kræftformer,” forklarer hun.

62


Nu er der også føjet en række såkaldte livsstilssygdomme til skadeslisten. ”Nyere forskning viser, at støj muligvis også kan føre lidelser som diabetes og overvægt med sig. Det skyldes, at fx trafikstøj kan påvirke vores søvn og ødelægge døgnrytmen. Det kan føre til en usund livsstil, hvor man måske spiser mere, drikker mere, ryger og har mindre energi til at dyrke motion,” forklarer Mette Sørensen. Der er ikke kun øget fokus på støj her i Danmark. Det er der også på internationalt plan. Hvor skal grænsen ligge? I 2018 udgav Verdenssundhedsorganisationen WHO konkrete anbefalinger for, hvor meget trafikstøj mennesker bør udsættes for. WHO har sat grænsen for skadelig påvirkning af vejstøj til 53 decibel. Det vil sige, at det kan være sundhedsskadeligt, hvis man bor tæt på en vej, der mere eller mindre konstant udsætter ens hjem for støj over 53 decibel. Så er det potentielt set sundhedsskadeligt at bo der, fastslår WHO i rapporten. Men man ved reelt ikke, hvor mange danskere der er generet af støj i faretruende grad på deres bopæl. Miljøstyrelsen registrerer nemlig ikke støj ned til 53 decibel. I Danmark betragter man det ikke som sundhedsskadeligt, før decibelniveauet når 58 decibel. I Danmark har den nuværende grænse for trafikstøj i boligområder i mere end ti år været fastsat til 58 decibel. Støjgrænsen bruges fx, når der skal gives tilladelse til nybyggeri eller vurderes, hvor der skal anlægges støjskærme ved motorveje. Nogle eksperter mener, at den danske grænseværdi bør sættes ned. Mette Sørensen vil som forsker ikke sætte et præcist tal på, hvor hun mener, at grænseværdien skal ligge. Det er i sidste ende en politisk beslutning, mener hun. Men hun roser WHO’s rapport. ”Der ligger et grundigt stykke arbejde bag rapporten. Men hvor værdierne skal sættes, det er et kompliceret spørgsmål. Der er studier, der peger på, at 58 decibel måske er højt sat, og at man måske skal længere ned end det. Der bliver lavet rigtig mange studier af støj og helbred i øjeblikket, og derfor kommer vi forhåbentlig snart tættere på en passende grænseværdi for, hvor meget og hvor længe man må være eksponeret for støj,” siger Mette Sørensen. ”Indtil videre har vi i Danmark hovedsageligt bekæmpet vejstøj ved at udlægge støjdæmpende asfalt og opsætte støjværn ved motor- og indfaldsveje. I fremtiden vil vi sandsynligvis også kunne køre med støjreducerede dæk på vores bil,” siger Mette Sørensen. Vi kan også selv gøre lidt for at dæmme op for støjen. ”Som almindelig borger kan man investere i lyddæmpende vinduer og isolering. Og hvis det er muligt, bør man vælge den mest stille side af sin bolig at sove i,” anbefaler Mette Sørensen.  FEBRUAR 2021

63


STØJ OG STILHED

Ubehagelig stilhed Larm fortrænger fordybelse og eftertanke, men nogle har brug for støj for ikke at mærke sig selv

Af Karin Ditlevsen

V

Illustration Rikke Bisgaard

i danskere er generelt dårlige til at tackle stilhed. Vi ved, at støj er skadelig for vores helbred, men vi har svært ved at være – og tie – stille. ”Vores forhold til stilhed er problematisk. Nogle kan bare nyde roen og slappe af. Men der er mange, som er bange for stilheden. De har brug for støjen for ikke at mærke sig selv. For dem kan tavshed føles ret ubehageligt. Man kan frygte nogle ting i hverdagen, og de ting trænger sig på i stilheden. Man bliver konfronteret med sin egen indre uro,” siger Mikkel Wold, sognepræst ved Marmorkirken i København. Det konstante lydtæppe, der omgiver os i hverdagen, kan virke som en form for bedøvelse. Larmen bliver vores personlige ydre værn, der kan forsvare os imod at skulle lytte til vores egne indre tanker og forhindrer os i at gå på opdagelse i vores egen bevidsthed. ”Vi kan også komme til at føle os pinligt berørt, hvis der opstår et øjeblik af stilhed i en samtale. Vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere det. Det kan dog også være et spørgsmål om kultur. En vestjyde kan godt tåle lidt ophold i en samtale, imens en københavner som mig nærmest kan virke som et sludrechatol ved siden af. Jeg vil jo ikke virke uhøflig ved ikke at sige noget,” siger Mikkel Wold. ”Støj er skadeligt, det ved vi, men det skal ligesom være der. Vi skal være hurtige, effektive, smarte. Vi dyrker stereotyperne om, at de, der larmer, er unge og friske. Og hvis man godt kan lide stilhed, er man reaktionær, gammel og

64

sur. Men vi har alle – børn og voksne – brug for ro og stilhed,” påpeger Mikkel Wold. Konfirmanderne Mikkel Wold har oplevet, hvordan unge nyder ro og stilhed, da han i sit arbejde som sognepræst står for konfirmandundervisning. ”Da de kom tilbage efter corona-nedlukningen, var mine konfirmander glade for at se deres kammerater igen – men de var ikke glade for at være tilbage i et stresset samfund. De har oplevet at have mulighed for at trække sig væk fra hamsterhjulet og få tid til eftertanke, og det har de nydt. Nu er de tilbage i en presset hverdag med test og prøver i skolen. Nogle unge fortæller, at de synes, at det hele går for hurtigt, og at de mangler ro,” siger Mikkel Wold. I kølvandet på corona håber Mikkel Wold, at vi kan få noget godt ud af at have været igennem en lockdown-periode. ”Jeg synes, at det vil være dumt ikke at tage nogle gode ting med sig ud af krisen. Jeg synes, at vi bør gøre oprør imod støj og stress. Det larmende er i alt for høj kurs i vores samfund. Vi siger, at vi er alt for stressede, og alligevel indretter vi os på hurtighed, på at være endnu mere effektive. Det er meget mærkeligt. Det bør der komme fokus på. Vi skal ikke finde os i larm. Vi må finde en måde, hvor vi går imod støj i hverdagen og skaber bedre rum for fordybelse,” siger Mikkel Wold.


Stilhed er stærkt vanedannende Vores behov for at få fred til fordybelse stiger med alderen

Af Karin Ditlevsen

Illustration Rikke Bisgaard

Jeg har i den grad behov for stilhed. Jeg opsøger det, og jeg er afhængig af det,” siger Stine Bosse. Hun fortsætter: ”Lige siden jeg var barn, har jeg nydt at have øjeblikke med tavshed.” Som aktiv foredragsholder, bestyrelsesformand for blandt andet TELEPOST Greenland, formand for Europabevægelsen og PlanBørnefonden er Stine Bosse i sin hverdag omgivet af talrige møder, mange mennesker, og hvad der deraf følger af støj og uro. ”Jeg holder meget af mit aktive liv, og jeg kan sagtens klare fx en eller to nætter uden søvn i New York, men derefter får jeg en ubehagelig uro inde i mig selv. Så har jeg brug for stilhed. For mig giver det hjernen fred og renser harddisken. Du har godt af at få freden.” Stine Bosses behov for at kunne trække sig tilbage og bare lytte til sine indre tanker er steget med alderen. ”Jeg bruger naturen, når jeg har behov for stilhed. Jeg er vinterbader. Det giver indre ro, og det foregår ofte i tavshed. Uden at vi aftaler det, siger mine badevenner og jeg måske ikke et ord til hinanden i lang tid. Vi slapper bare af.” ”Når jeg har mulighed for det, tager jeg op i min ødegård i Sverige. Der er der stille. Og når jeg er i Grønland, hvor jeg ofte er i arbejdsmæssig sammenhæng, er det simpelthen ultimativ stilhed! Det er livgivende.” I privaten har Stine Bosse også sit eget forhold til, hvor decibeltallet skal ligge. ”Jeg spiller fx ikke særligt meget musik derhjemme. Gæster spørger mig tit: ”Spiller du aldrig musik?” Men jeg bruger det bare ikke som baggrundsstøj – jeg sætter det kun på, når jeg virkelig har lyst til at lytte.”

”Mine børnebørn synes nogle gange, her er lidt for stille – ”Mormor, vi keder os – her er så stille.” Så siger jeg: ”Det er fint.” Men det ender jo alligevel med, at jeg sætter noget musik på for deres skyld, imens vi bager en kage eller spiller et spil – for jeg tænker, at så kan jeg jo slukke musikken, når de er gået. ” Vi bør lære af corona Stine Bosse håber, at coronasituationen, hvor forfærdelig virussen end er, måske kan inspirere os til at give os selv mere ro på, få os til at stoppe op og få mere tid til eftertanke. Før corona holdt sit indtog, var Stine Bosse selv en af dem, der hver anden dag stod i køen med et boardingpas i lufthavnen, på vej til forretningsmøder. Men hun fortæller, at hun har lært nogle ting under coronasituationen. ”Corona er på en eller anden måde en anledning til, at vi stopper op og finder nye måder at gøre ting på. Det er vanvittigt nødvendigt, mener Stine Bosse. ”Jeg er bare bange for, at chancen for at lave noget bedre i samfundet bliver forpasset, fordi vi er så desperate efter normalitet. Vi kan ikke stoppe globaliseringen, og det har vi jo heller ikke lyst til – vi vil jo alle gerne tage ud på ferie igen. Men måske bør vi holde os indenfor Europa, når vi rejser, og ikke nødvendigvis tage til den anden ende af verden.” ”Personligt har jeg taget den konsekvens, at jeg er stoppet med at tage ind til København ( fra bopælen i Helsingør, red.) til møder, der ikke er fuldstændig nødvendige at holde face-to-face og tage den over pc i stedet. Jeg forsøger at arbejde, så meget jeg kan, hjemmefra. Og det håber jeg, at mange vil gøre fremover,” siger Stine Bosse. FEBRUAR 2021

65


ANNONCE

K .DK RG RG K.D JEEB JE .D EB RG DJE D IN .L EB W DIN W IN.L .LW WW WWW

R IOR ION N RSE IO RG RG NSE JEEB JE SE EB D ND NRG JE LI DEB LINLI

v v e e v l l e l e e t t e s s t r r s ø ø r t t ø s s t s s s k k r rs ark a mam nm n ana DDaD i otiumlænestole i otiumog lænestole AltAlt i Alt otiumogog lænestole forbi afetvores showrooms Kom afshowrooms vores showrooms KomKom forbi etforbi afetvores og prøv vores mange forskellige modeller. og prøv vores mange forskellige modeller. og prøv vores mange forskellige modeller.

Stort udvalg af kabinescootere Stort udvalg af kabinescootere Stort udvalg af kabinescootere

fås fra fra 39.995,39.995,fåsfås fra 39.995,-

Vi har minimum 10 stole udstillet Vi altid har altid minimum 10 stole udstillet Vi har altid minimum 10 stole udstillet

FÅS BÅDE FÅS BÅDE SOM SOM FÅS BÅDE SOM 43 HJULET OG 4 HJULET 3 OG 34 OG HJULET

KÆMPE KÆMPE KÆMPE UDVALG AF AF UDVALG AF UDVALG OTIUMSTOLE OTIUMSTOLE OTIUMSTOLE fra

Bestil Bestil et gratis et gratis Bestil et gratis katalog katalog katalog på på på

fra

fra

4.995,4.995,4.995,-

DANMARKS STØRSTE UDVALG DANMARKS STØRSTE UDVALG DANMARKS STØRSTE UDVALG

15 00 0000 Tlf. 6363 1563 0015 0000 Tlf.Tlf.

Nye el-scootere Nye el-scootere Nye el-scootere Priser Priser fra 14.495,fra 14.495,Priser fra 14.495,-

MARSHALL MARSHALL 4-HJULET 4-HJULET LINDEBJERG LINDEBJERG LM550 LM550 MARSHALL 4-HJULET LINDEBJERG LM550 4.995KR 4.995KR 13.900KR 13.900KR 4.995KR 13.900KR

3 hjulede 3 hjulede 3 hjulede

4 hjulede 4 hjulede 4 hjulede

SHOWROOMS SHOWROOMS SHOWROOMS

El-Kørestole El-Kørestole El-Kørestole

3-HJULET 3-HJULET SCOOTER SCOOTER SHOPRIDER SHOPRIDER HOME 4 4 3-HJULET SCOOTER SHOPRIDER HOME 4 HOME 9.000KR 9.000KR 9.800KR 9.800KR 9.000KR 9.800KR

Aarhus Aarhus Aarhus Tilst Tilst Skolevej Skolevej Tilst Skolevej 38 38 38 8381 8381 Tilst Tilst 8381 Tilst

Aalborg Aalborg Aalborg Nibevej Nibevej 22A22A Nibevej 22A 9200 9200 Aalborg Aalborg 9200 Aalborg


ANNONCE

r ger gerin rin rnd ge isæ isæ rin prnd nd og jlprog isæ fe fe pr yk yk trjl jlr og rdtr fe fo fo yk old ol r tr eh eh fo rb rb d fo fo ol r r eh ge ge rb ta ta fo rg rg r je je ge eb taeb nd rgnd je . Li . Li eb 21nd 21 20 20 . Li ts ar 21ar m 20ts ts31 ard.m d.ed m31 ed31 m og ed tiler tilmd. mog erog ld ld til gæ gæ d d er ld bu bu til til gæ d le le Al Al bu Alle til

r r e e r j j e ø ø j t t ø e e t r r e ø ø r k k ø r r k o o r i i o n n i e e n s s e f f s a a f r r a ø ø r d d ø n n ran rad e eera LM-75 kampagnepris LM-75 til kampagnepris LM-75 tiltil kampagnepris foldes sammen Kan foldes sammen KanKan foldes sammen at tage med i bilen Let at tage med i bilen Let Let at tage med i bilen

Kun 19.995,19.995,KunKun 19.995,Normalpris Normalpris 24.995,24.995,Normalpris 24.995,-

LM-500 Danmarks LM-500 Danmarks LM-500 Danmarks mest solgte el-scooter mest solgte el-scooter solgte el-scooter FORBI KIG FORBI VORES VORES mest KIG KIG FORBI VORES

1000 M2 SHOWROOM M2 SHOWROOM NYENYE 1000NYE M2 1000 SHOWROOM Digital afstandsog hastighedsmåler, Digital afstandsog hastighedsmåler, PÅ STENSGÅRDVEJ PÅ STENSGÅRDVEJ afstandsog hastighedsmåler, PÅ STENSGÅRDVEJ 14 I 14 I 14 IDigital 5500 5500 MIDDELFART MIDDELFART 5500 MIDDELFART

kaptajnsæde, alufælge og meget mere kaptajnsæde, alufælge og mere meget mere kaptajnsæde, alufælge og meget 23.995,KR. 23.995,KR.KR. 23.995,-

Altid Altid hos hos Lindebjerg Lindebjerg Altid hos Lindebjerg BRUGTE EL-SCOOTERE AF BRUGTE EL-SCOOTERE AF AF BRUGTE EL-SCOOTERE

LINDEBJERG LINDEBJERG LM700 LM700 LINDEBJERG LINDEBJERG LINDEBJERG LM700 LINDEBJERG CITYCITY CITY 19.000KR 19.000KR 22.000KR 22.000KR 19.000KR 22.000KR

15 /t km/t 15 15 kmkm /t 3 års garantiordning 3 års garantiordning 3 års garantiordning Gratis levering Gratis levering Gratis levering Gratis fremvisning hjemme din adresse Gratis fremvisning hjemme din adresse Gratis fremvisning hjemme på på dinpå adresse Service reparation din adresse Service og reparation din adresse Service og og reparation på på dinpå adresse Ring og bestil 63 15 00 Ring og bestil Ring og bestil på på 63 på 15 63 00 15 00 00 00

Bes til en en BestilBes tis gratis entil gra tisgra frem visn visning ing fremvisningfrem

LINDEBJERG LINDEBJERG LM900 LM900 FØNIX FØNIX CAMBINO CAMBINO LINDEBJERG LM900 FØNIX CAMBINO 27.000KR 27.000KR 22.500KR 22.500KR 27.000KR 22.500KR

Middelfart Middelfart Middelfart Stensgårdvej Stensgårdvej Stensgårdvej 14 14 14 5500 5500 Middelfart Middelfart 5500 Middelfart

København København København Vejlesvinget Vejlesvinget Vejlesvinget 5A5A 5A 2665 Vallensbæk 2665 Vallensbæk 2665 Vallensbæk

i el-cykler Alt i el-cykler AltAlt i el-cykler Både 23 og2 3og 3 Både 2Både og hjulede. hjulede. hjulede. Priser Priser Priser fra fra fra 9.995,9.995,9.995,-


BEDSTE PÅ GODT OG ONDT

Børnebørn med særlige behov Det kræver noget ekstra at være bedsteforældre til et barn med en diagnose eller et handicap. Det kan give udfordringer. Samtidig kan bedsteforældre være en fantastisk ressource

Af Annette Aggerbeck

S

om bedsteforældre kan man få en helt særlig betydning for et barnebarn med en diagnose eller et handicap, fordi man ofte har den tid og ro, som barnet har stor brug for. Men det kræver, at man forstår, hvad diagnosen eller handicappet indebærer. Annette Due Madsen er psykolog, chefkonsulent og stifter af Center for familieudvikling. Hun er selv mor til et nu voksent handicappet barn og møder i sin praksis som psykolog også bedsteforældre, der søger hjælp, fordi de oplever, at det kan være svært at håndtere situationen. Nogle børn med bestemte diagnoser kan opføre sig næsten normalt alene sammen med deres bedsteforældre, og derfor kan det for nogle være svært helt at forstå, når forældrene fortæller om vanskeligheder og beder bedsteforældrene tage særlige hensyn. ”Som bedsteforælder mærker man ikke i alle tilfælde så meget til en diagnose eller et handicap, fordi man ikke er sammen med barnet hele tiden og ofte kun har barnet alene under mere rolige og afgrænsede forhold. Det kan derfor være svært for bedsteforældre at anerkende, at der er noget galt med deres barnebarn,” siger Annette Due Madsen, der anbefaler, at man sætter sig grundigt ind i diagnosen eller handicappet ved at søge information gennem undervisning, på nettet eller eventuelt spørger forældrene, om man kan komme med til en samtale omkring barnet med fagpersoner, så de får en større indsigt i og forståelse for barnebarnets særlige udfordringer og behov.

68

”Man kan lettere få forståelse for hele den unge families situation, hvis man ved noget om diagnosen eller handicappet. Ellers risikerer man måske at sige, at forældrene tackler barnebarnet forkert,” siger Annette Due Madsen.

Stil spørgsmål Man kan være en ressource som bedsteforældre og aflaste de belastede forældre, hvis man har kræfter til det. Omvendt kan det være en udfordring, hvis man ikke oplever, at man har kræfter til at aflaste så meget, som man har lyst til. Annette Due Madsen peger på, at det er vigtigt, at man gør op med sig selv, hvor meget man kan bidrage med i det daglige. ”Det er ekstra vigtigt at vise forståelse og medfølelse over for forældrene. Ofte er det meget ensomt at få et barn med særlige behov. Vis, at du gerne vil stille op i det omfang, du magter, så både forældrene og barnet kan se, at du gerne vil være der for dem,” siger Annette Due Madsen. Hvis du har svært ved at forstå noget eller ser forskelligt på tingene i forhold til forældrene, så anbefaler psykologen, at du har en spørgende og ydmyg tilgang, for at undgå at såre. ”Hvis du fx synes, at dit voksne barn er alt for opslugt af dit barnebarns udfordringer, som forældre jo af naturlige årsager kan være, så lav det om til spørgsmål. Sig fx: ”Hvordan har du det med situationen lige


Som bedsteforældre mærker man ikke i alle tilfælde så meget til en diagnose eller et handicap, fordi man ikke er sammen med barnet hele tiden ANNETTE DUE MADSEN, PSYKOLOG

nu?” Eller: ”Hvordan kan du få et frikvarter i dagligdagen?” Du kan måske også spørge: ”Er der noget, jeg kan bidrage med?” Og når forældrene så svarer, kan du eventuelt stille flere spørgsmål, der gør, at du får talt om emnet, samtidig med at du viser den respekt, som forældre gerne vil mødes med.” Ifølge Annette Due Madsen er det vigtigt at være bevidst om, at rollen som bedsteforældre til et barn med særlige behov ikke kun handler om aflastning, men også om at være et forstående og omsorgsfuldt menneske, som ser forældrene, der ikke altid føler sig helt forstået af socialforvaltninger og sundhedssystemet. Som bedsteforældre kan man opleve en dobbelt sorg, fordi barnebarnet har en diagnose eller er handicappet, og ens voksne barn samtidig er i en svær og belastende livssituation. Det er derfor vigtigt, at man kan få talt med andre om sin sorg. ”Man skal ikke underkende den sorg, bedsteforældre kan have, selvom de står i anden række. Men det er ikke en god idé at bebyrde forældrene med din egen sorg. Find i stedet nogle at tale med om sorgen i omgangskredsen, som du føler dig tryg ved, eller henvend dig til en professionel,” siger Annette Due Madsen. 

gode råd 1.

Husk, at barnets forældre kan være mere sårbare og nærtagende, fordi den belastende situation gør dem mere tyndslidte. Så tag ikke eventuel kritik alt for personligt.

2.

Stil op i det omfang, du magter, og vær åben om det.

3.

Sæt dig ind i diagnosen eller handicappet. Det vil øge indsigt og forståelse.

4.

Vær ydmyg og respektfuld i forhold til forældrene.

5.

Stil spørgsmål i stedet for at kritisere. Kritik fører sjældent noget godt med sig.

Kilde: Annette Due Madsen, psykolog.

FEBRUAR 2021

69


BEDSTE PÅ GODT OG ONDT

”Vores ro smitter af på Josephine” Af Annette Aggerbeck

N

Foto Lars Horn

år Inge Hansen og hendes mand har deres barnebarn på besøg, laver de rolige ting sammen og mærker næsten ikke, at hun har ADHD og autisme. Josephine på otte år får medicin for sin ADHD og går i en almindelig folkeskole. Inge ved fra forældrene, at Josephine har brug for at vide, hvad der skal ske, så hun og Josephines farfar sørger for at forberede hende, hvis de skal noget, når ­Josephine er hos dem. ”Hvis hun ikke ved på forhånd, hvad der skal ske, kan hun blive meget urolig og opfarende. Det har vi fået at vide af hendes mor, men vi har ikke selv oplevet det, når hun har været hos os. Vi mærker ikke så meget til Josephines diagnoser. Hun overnatter som regel hos os, når vi er sammen, og så er vi kun os tre. Vi farer ikke rundt, men laver mere rolige ting. Vi går fx ture og spiller spil sammen. Både min mand og jeg er rolige, så det smitter også af på hende. Vi har desuden ikke Josephine hele tiden, så vi har mere overskud,” fortæller Inge Hansen, 64 år.

70

Josephine er videbegærlig og husker alt, hvad hun får at vide. Hun er også meget interesseret i naturen ligesom sin farfar, og de to elsker at fiske og tage fotos af naturen sammen. Inge ved fra Josephines forældre, at Josephine kan komme op at køre, når hun er sammen med mange mennesker, men at hun har lært at trække sig tilbage til sit værelse for at genfinde roen. Før Josephine fik diagnoserne for et par år siden, kunne hun være meget opfarende, skrige og ikke ville høre efter, hvad der blev sagt. Josephines mor har også ADHD, og fordi Inge har kunnet se, hvor velfungerende svigerdatteren er, og hvor godt hun håndterer sin datters udfordringer, gør hun sig ikke de store bekymringer om sit barnebarns fremtid. ”Jeg bekymrer mig ikke, for jeg har set, at når ­Josephine får medicin og de rigtige redskaber, som fx at man fortæller hende, hvad der skal ske, så går det fint,” siger Inge Hansen.


”Vi vil altid have noget særligt sammen” Af Annette Aggerbeck

M

Foto Lars Horn

artin er ikke som Kirsten Vinthers andre seks børnebørn, for han er født med cerebral parese, der for ham betyder, at hans ene arm og ene ben ikke fungerer. Kørestol er ofte nødvendigt, fordi Martin ikke kan gå ret meget uden at blive træt. Han har desuden autisme. Martin er 11 år og elsker at spille computerspil. ”Når han er optaget af computerspil og ikke har styr på sin venstre arm og hånd, er det hårdt at se ham græde af frustration. Han er også ved at opdage, at han har autisme. Selvom han har en masse udfordringer, kæmper han meget, og det er guld værd at se,” siger Kirsten Vinter, 62 år, der er sammen med sit barnebarn mindst en gang om ugen. Hun bringer ham blandt andet til fysioterapi, når hans mor ikke kan nå det. Efter fysioterapien er det fast tradition, at de tager på grillbar. Når Kirsten passer Martin, sidder de ofte på hans værelse, hvor han spiller computerspil, mens hun læser en bog. Martin foretrækker tit at spise på sit værelse, når familien er samlet. Det syntes Kirsten var

mærkeligt, før hun satte sig ind i, hvad det vil sige at være autist. ”Jeg havde svært ved at forstå ham i starten, men det skulle ikke gå ud over ham. Så jeg har fået undervisning og er med til autismekonferencer som den eneste bedsteforælder blandt forældre. Det har lært mig meget og har styrket mig i forhold til ham. Jeg har blandt andet lært, at hvis du ikke bryder dig om, at dit barnebarn sidder alene og spiser, så sæt dig ind på hans værelse i stedet for at tænke, at han opfører sig uopdragent. A ­ utister kan ikke det sociale, og det er vigtigt, at man som bedsteforældre kan tage hensyn til det,” siger K ­ irsten, der er optaget af at lytte til sit barnebarns behov. ”Jeg er nødt til at tage særlige hensyn til ham og være opmærksom på hans behov, for han opdager dem ikke selv. Vi snakker meget om, hvad han har brug for, og vi beder ham fortælle os, hvis der er noget, han ikke bryder sig om. Det er han blevet god til. Vi har et meget tæt forhold. Og sådan vil det altid være. Han er noget helt særligt,” siger Kirsten Vinter.

FEBRUAR 2021

71


I DYBDEN

Rejsen til jordens indre Vi går Jules Verne i bedene og inviterer på en udfordrende og farefuld ekspedition til jordens indre

Af Jakob Vedelsby

M

Illustration Claus Lunau

enneskeheden har i mere end seks årtier brugt ufattelige summer på at rejse ud i universet på jagt efter svar på de store spørgsmål om livets oprindelse og udbredelse. I samme periode har vi interesseret os betydeligt mindre for at udforske det indre af vores egen planet. Den hidtil dybeste boring blev gennemført af russiske videnskabsfolk i 1992 på Kolahalvøen. Målet var 15 kilometers dybde, men forskerne måtte opgive efter 12, fordi boreudstyret ikke længere fungerede på grund af varmen og trykket i det modellervoksagtige klippemateriale. Den erfaring skal dog ikke forhindre os i at drage ud på en ganske fiktiv ekspedition helt ind til jordens kerne, godt 6.000 kilometer under vores fødder. Ekspeditionsleder er geolog Kristoffer Szilas, der har været tilknyttet universiteterne Columbia og Stanford i USA. Han har artikler i Nature og andre førende videnskabelige tidsskrifter i bagagen og er i dag ansat på institut for Geovidenskab

72

og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Hvor Jules Verne i romanen ’Rejsen til jordens indre’ sendte sin ekspedition af sted gennem den islandske vulkan Snæfellsjökull, så udpeger Kristoffer Szilas den grønlandske by Nuuk som det ideelle udgangspunkt. Udover at være arnested for Szilas’ egen forskning, så er netop den lokation særligt velegnet på grund af de geologiske forhold, forklarer han. ”Der er stor variation i undergrunden, alt efter hvor på kloden man borer. I Nuuk-området ligger verdens ældste grundfjeld, og jordskorpen er derfor relativt kold og fri for de pladetektoniske bevægelser (se boks side 75), som giver vulkanudbrud og jordskælv.” Skorpen Så langt så godt. Vi opstiller en gigantisk boremaskine fremstillet til formålet og går i gang med gravearbejdet. Boreslam kanaliseres op til overfladen og danner et voksende bjerg, i takt med at vi bryder gennem jordens 


Jordens indre Ca. 2 km: Olie- og gasfelter. Ca. 10-15 km: Guld- og platin­ årer. Ca. 30 km: Bunden af skorpen/ starten af kappen. Ca. 100 km: Kulstof omkrystaliseres til diamant. Ca. 3.000 km: Kernen består af henholdsvis flydende og fast lag. Ca. 5.000 km: Temperaturen runder 4.000 grader. 6.378 km: Jordens midte, og temperaturen har passeret 6.500 grader, hvilket er det samme som solens overflade.

FEBRUAR 2021

73


I DYBDEN

Geolog Kristoffer Szilas ved nogle af de fire mia. år gamle klipper, han har fundet i Nuuk-området i Grønland.

 yderste lag, skorpen, der udgør omkring en procent af jordens samlede volumen. Skorpen består af forskellige granitter med områder af sand- og kalksten fra havmiljøet samt vulkansk materiale, som i tidens løb er blevet foldet sammen via de pladetektoniske bevægelser. Men granitmaterialet er ikke statisk – det ændrer sig markant, jo dybere vi borer os ned. ”Det er en fascinerede forvandlingsproces, der åbenbarer sig for øjnene af os. Det voksende tryk påvirker de mineraler, der findes i bjerg­ arterne, og nye mineraler opstår i en proces, som kaldes metamorfose. Vi undgår heldigvis at bore ned i olie- og gaslommer, som i Nuuk-området findes i cirka to kilometers dybde, men hvis vi er heldige, støder vi efter 10-15 kilometer på guld- og platinårer, som kan finansiere den ekstremt dyre ekspedition,” lyder det håbefuldt fra Kristoffer Szilas. Han fastslår, at vores hovedudfordring er varmen, da temperaturen sti-

74

ger ca. 20 grader for hver tilbagelagt kilometer, i et område hvor skorpen er så gammel som i Nuuk. Men det klarer det topmoderne fantasiudstyr heldigvis relativt problemfrit. Guld og platin stødte vi desværre ikke på, og efter godt 30 kilometer når vi bunden af skorpen. Temperaturnålen viser 600 grader. Kappen Nu begynder vi rejsen gennem kappen, som er 3.000 kilometer dyb og udgør knap 84 procent af jordens volumen. Det er processer i kappen, som er ansvarlig for dannelsen af bjergkæder og vulkaner. Og her ser der ganske anderledes ud end i skorpen. ”Som du kan se, består den yderste del af kappen stort set kun af grøn klippe. Farven stammer fra mineralet olivin. Og nu, hvor vi runder de 100 kilometers dybde, sker der noget meget interessant. Prøv at se, hvordan kulstof omkrystaliseres til diamant. Det

oplever du kun under de ældste dele af kontinenterne,” udbryder Kristoffer Szilas begejstret. ”Nu kommer vores graveudstyr i den grad på prøve,” fortsætter han undervejs gennem den 240 kilometer tykke ydre del af kappen, som man også kalder lithosfæren. ”Men det er kun vand i forhold til, hvad der venter længere nede.” Og forskeren har ganske ret. Klippematerialet er fast og tørt til at begynde med, men snart bliver det mere flydende, fordi olivin på grund af trykket omdannes til blandt andet majorit. De enkelte mineralkorn begynder at glide fra hinanden, på sammen måde som det sker i en langsomt flydende gletcher. Da vi bevæger os gennem områder med knap så varmeledende bestanddele, falder temperaturen pludselig, men snart stiger den igen. Boreprocessen bliver ikke mindre udfordrende, da vi når frem til den nedre del af kappen, som har et højt indhold af mineralet


Foto Privat

perovskit og derfor er næsten sort. Trykket er voldsomt, og ved kappens bund er temperaturen oppe på 3.000 grader, men boremaskinen holder heldigvis stand. Kernen Vi er nået frem til kernen, der består af henholdsvis et flydende og et fast lag – et faktum, den danske fysiker Inge Lehmann var den første til at påvise i 1936. Foran os venter yderligere godt 3.000 kilometer ind til centrum. ”Som du kan se, er kernen helt anderledes end kappen. Der er reelt tale om en stor metalkugle. Både den flydende og faste del består primært af jern og nikkel og udgør samlet en tredjedel af jordens vægt,” siger Kristoffer Szilas og forklarer: ”Efter jordens fødsel sank jern og andre metaller ind mod centrum, hvor de størknede til den indre faste kerne. Lettere grundstoffer som silicium, aluminium, kalcium og magnesium blev undervejs efterladt i kappen

og senere størknede den yderste skorpe. Da de tunge metaller søgte mod centrum, blev der samtidig frigivet store energimængder. Den oprindelige varme fra disse processer har endnu ikke forladt den ydre kerne, og sammen med et lavere tryk her, er det forklaringen på, at den er flydende.” Vi monterer et nyt og endnu stærkere borehoved, designet til at gennemtrænge metal, og begiver os ud på den sidste lange rejse. Vi fortsæt-

ter gennem den flydende kerne ned til 5.000 kilometers dybde. Temperaturen har nu rundet 4.000 grader. Og sætter fuld gas på boremaskinen, da vi når den massive metalkugle og borer os de sidste ca. 1.000 kilometer frem til jordens centrum. Vi har passeret 6.500 graders varme, hvilket er samme temperatur som på solens overflade. Og målet er nået! Kristoffer Szilas har ikke tøvet med at deltage i denne ekspedi­tions­leg, 

Pladetektoniske bevægelser Jordens skorpe består af gigantiske klippeplader, der sejler rundt oven på det delvist flydende lag i jordens kappe. Pladerne bevæger sig i forhold til eller bliver presset ind under hinanden, og deres bevægelser betyder, at de undertiden støder sammen og danner bjergkæder i kollisionszonerne. Når pladerne bevæger sig væk fra hinanden, bliver der frit løb for flydende klippe fra jordens indre, hvorved der opstår vulkanudbrud og jordskælv. Det kan sammenlignes med at koge havregrød i en stor gryde. Hvis man placerer lasagneplader oven på havregrøden, vil de begynde at bevæge sig rundt i forhold til hinanden, fordi der kommer varme nedefra, som søger mod overfladen.

FEBRUAR 2021

75


Foto Privat

I DYBDEN

Kristoffer Szilas er geolog og vores guide på turen til jordens indre. Han har blandt andet forsket i Nuuk i Grønland, der også er udgangspunktet for vores fiktive rejse.

 men vil for en god ordens skyld slå fast, at den på ingen måde er realistisk med den nuværende teknologi. Men det er faktisk heller ikke nødvendigt at bevæge sig ned i jorden for at afklare, hvad der findes i de forskellige lag, fastslår han. ”Flere steder har pladetektoniske bevægelser skubbet bjerg­ arter, som tidligere befandt sig i over 30 kilometers dybde, op til overfladen. Hele Cypern er fx dannet af oceanbund­skorpe, som er skubbet op fra dybet. På øen kan man både se og tage prøver fra de forskellige lag hele vejen ned til den øverste del af kappen og via indholdet fastslå, i hvilken dybde materialet er dannet. Andre steder har dybtliggende vulkansk aktivitet medbragt materiale fra helt ned til 200 kilometers dybde. Det er forklaringen på, at det er muligt for os at finde diamanter.” Noget tilsvarende gør sig gældende i Grønland, hvor Kristoffer Szilas

76

har fundet omkring fire milliarder år gamle klippestykker på jordoverfladen. Ud fra deres bestanddele har han påvist, at verdenshavene blev skabt af vand- og kulstofrige asteroider og kometer fra den ydre del af solsystemet, som, efter må-

Der er stor variation i undergrunden, alt efter hvor på kloden man borer KRISTOFFER SZILAS, GEOLOG

nens dannelse, gennem millioner af år bombarderede jorden. Uden dem ville vores klode være forblevet knastør og livløs. Med den nye viden, han har frembragt, står det klarere for videnskaben, hvilke omstændigheder der skal være til ste-

de på en planet, før der kan opstå liv, som vi kender det. Kristoffer Szilas erkender, at det trods alt er noget mere usikkert, hvad der vil møde en ekspedition, som bevæger sig helt ind til jordens kerne, da materiale herfra aldrig er nået op til jordoverfladen. ”Her støtter vi os dels til seismiske målinger i forbindelse med jordskælv og dels til undersøgelser af metalliske asteroider fra solsystemet, som er havnet på jorden. De består af fragmenter fra såkaldte protoplaneter, som ikke overlevede solsystemets tidlige udvikling. Meget tyder på, at disse metalklumper af jern og nikkel afspejler, hvordan jordens kerne tager sig ud i dag,” siger han og tilføjer samtidig, at videnskaben, hvis det en skønne dag skulle blive muligt at bore så dybt, uden tvivl vil møde overraskelser og gøre sig nye erkendelser. Akkurat som det sker, når man sender rumsonder til Mars og endnu længere ud i universet.


ANNONCE

Jeg fik hjælp til min oppustede mave Helle har i mange år haft problemer med, at hun blev oppustet i løbet af dagen. Indholdsstofferne i Macoform har fjernet oppustetheden og givet velvære i maven. – Jeg har i mange år haft trælse problemer med maven, fortæller Helle Hviid fra Vodskov. – Jeg havde bl.a. en konstant følelse af ’indre fylde’, hvor maven blev oppustet, hvilket var meget ubehageligt. Jeg lignede til tider en, der var gravid, fortæller Helle.

Jeg har også haft en tendens til at bruge løstsiddende tøj, fordi jeg vidste, at maven ville blive oppustet i løbet af dagen.

– Når det var bikinitid, var jeg også hæmmet af det. Jeg ville jo gerne have sol på kroppen, men viste mig helst ikke frem med den oppustede mave. – Jeg har også haft en tendens til at bruge løstsiddende tøj, fordi jeg vidste, at maven ville blive oppustet i løbet af dagen. Så stramtsiddende

VELVÆRE I MAVEN

HELLE HVIID, VODSKOV

Ingredienser i Macoform: Artiskok afhjælper: • Fordøjelsesproblemer – bl.a. ved at fremme produktionen af fordøjelsessaft (galde og andre væsker som man producerer naturligt under fordøjelsen) • Oppustethed som følge af luft i maven • Desuden fremmer artiskokken vægttab

– Jeg bliver ikke længere oppustet, fortæller Helle. tøj var ikke noget, jeg brugte. Den tilstand havde stået på i mange år, inden Helle begyndte at tage Macoform-tabletterne. – Jeg bliver ikke længere oppustet, efter jeg er begyndt at tage produktet. Macoforms indholdsstoffer har fjernet oppustetheden og givet mig mere velvære i maven, siger Helle med et smil.

Mælkebøtte: • Bidrager til en normal mave og leverfunktion • Bidrager til mave/tarmkanalens funktion • Bidrager til at opretholde pH-balancen

Flere kundehistorier på wellvita.dk

Kender du det?

Om morgenen er maven flad, og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være ubehageligt. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fordøjelsen.

Prøv Macoform til halv pris Macoform kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

ONLINE: www.wellvita.dk

Nu: Kr. 119,- (+ fragt 39 kr) for 60 dages forbrug.

Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning.

TELEFON: 82 30 30 40 Mandag-fredag kl. 8-16

Bred virkning

Har du brug for hjælp til dine maveproblemer? Artiskok i Macoform stimulerer fordøjelsen og afhjælper fordøjelsesproblemer og oppustethed som følge af luft i maven. Artiskok understøtter desuden vægttab. Mælkebøtte og artiskok i Macoform har en bred virkning og er et godt valg, hvis du gerne vil have en god fordøjelse.

Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.

Energivej 4, 6700 Esbjerg

    

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Modvirker oppustethed Velvære i maven Stimulerer fordøjelsen


DANSK DESIGN

Arnes velfærdselegance Arne Jacobsen gav den danske velfærdsstat form og æstetik i pionerårene efter 2. verdenskrig. Hans betydning for vores offentlige rum hænger ved

Af Louise Witt

R

Foto Rigmor Mydtskov

ødovre er Arne Jacobsen-land. Her har den verdenskendte, danske arkitekt og designer været med til at planlægge Carlsro-boligkomplekset, tegnet Rødovre Rådhus, Nyager Skole og Rødovre Hovedbibliotek, men også meget af inventaret – blandt andet den sidenhen ikoniske stol Syveren til byrådspolitikerne i rådhussalen samt skalstolen Liljen i både en børne- og en voksenudgave til Rødovre Hovedbibliotek. Historien om Arne Jacobsen, som skaber af det centrale Rødovre, er en af mange, der bliver fortalt på designmuseet Trapholts udstilling ’Arne Jacobsen designer Danmark’ – den største udstilling om Arne Jacobsen herhjemme nogensinde. Et hovedfokus på udstillingen er Arne Jacobsens aftryk på, hvordan det offentlige, demokratiske rum i Danmark tager sig ud. Der er tale om de for Arne Jacobsen så karakteristiske gesamtværker, hvor han og hans tegnestue ikke bare har skabt bygninger, men også inventar: På Aarhus Rådhus er det ikke kun de enkle, rytmiske marmorfacader og interiøret i varme materialer som træ og messing, men også en specialdesignet skiltetypografi, unikke ure og kontormøbler i træ og læder. På Munkegårdsskolen i Vangede er det ikke blot de flade bygninger med rigt lysindfald selv til bageste skolebord og gårdhave til hver enkelt klasse, men også fx specialdesignede Munkegårdsmøbler til klasselokalerne. ”Arne Jacobsen og andre danske arkitekter og designere var med til at udvikle velfærdsstatens æstetiske udtryk gennem nye, offentlige bygninger og møbler til det fælles rum. De skabte en æstetik og funktionalitet, der den dag i dag møblerer biblioteker, rådhuse, skoler, kontorer og sygehuse. Resultatet kan ses som et samlet, æstetisk udtryk for velfærdsstaten,” mener museumsdirektør Karen Grøn. ”Arne Jacobsen er en af de aktører, der virkelig betyder noget for os i det offentlige rum. Hans skalstole er fx en signatur, som står fantastisk mange steder – kig bare ind på fx et bibliotek eller et universitet. Han var en af de designerne, der flyttede møbler over i industriel produktion, men han efterlignede ikke bare snedkermøblers

78

udtryk. Han gjorde en æstetisk dyd ud af et moderne udtryk,” siger Karen Grøn. Beton og glas Første gang Arne Jacobsen slog sit navn fast i den danske offentlighed, var i 1929 til Arkitektforeningens konkurrence om ’Fremtidens Hus’. Her udviklede han og studiekammeraten Flemming Lassen – med hvem han siden designede Søllerød Rådhus – idéen om et cirkelformet hus med integreret carport og anløb til båd samt helikopterlandingsplads på taget. Projektet introducerede modernismen i Danmark – eller funktionalismen, som stilen hed på dansk. Tanken var usentimentalt byggeri i moderne materialer som beton og stål. ”Less is more,” sagde modernismens foregangsmand, Le Corbusier. Med Aarhus Rådhus formåede Arne Jacobsen – og kollega Erik Møller – at give modernismen sit eget prægnante tvist: Aarhus Rådhus er i dag blandt de ti udvalgte på Kulturministeriets arkitekturkanon over umistelige danske bygningsværker med blandt andet denne begrundelse: ”Aarhus Rådhus er et inspirerende eksempel på den tidlige funktionalisme, farvet af en særlig nordisk følsomhed.” Fagfolkene bag henviser blandt andet til byggeriets bløde, afrundede linjer i fx balkoner, søjler, trapper og lysarmatur, ligesom de henviser til valget af materialer som træ og messing, der giver rummene et varmt, gyldent udtryk. ”Aarhus Rådhus var fra starten tænkt som en demokratisk bygning. Tidligere blev rådhuse såsom Københavns Rådhus bygget som en borg med tårn og det hele. Arnes rådhuse blev bygget som imødekommende bygninger, som tager imod borgeren. Selve tårnet til Aarhus Rådhus var et krav fra byen, som Arne måtte imødekomme, da han havde vundet opgaven. Senere rådhuse blev bygget uden tårn,” siger Karen Grøn. Folkestolen De mange forskellige stole på udstillingen viser, hvordan Arne Jacobsen udviklede sig gennem hele karrieren: 


79


DANSK DESIGN

1

 ”Han havde ikke bare én Arne Jacobsen-stil,” fastslår Karen Grøn. Blandt de tidligste er klassiske møde- og restaurantstole i lakeret træ og læder til fx Bellevueteatrets restaurant og Aarhus Rådhus. De peger tilbage på læremesteren Kaare Klint, stoledesignets nestor på Kunstakademiets Arkitektskole Siden blev Arne Jacobsen inspireret af det organiske, industrielt fremstillede og legende i designet fra det amerikanske Eames-ægtepar. Det ses i Arne Jacobsens første, store, kommercielle succes med Fritz Hansen: Myren, der slog igennem som kantinestol hos Novo Nordisk. Designet udnyttede de nye, tekniske muligheder i dampbøjet finér, og med tiden kom et væld af andre skalstole til, herunder Syveren – og ikoniske polstermodeller som Svanen og Ægget, der fik debut på SAS-hotellet i København. Fritz Hansen, der stadig producerer Arne Jacobsens stole, oplyser ikke salgstal, men det er ingen hemmelighed, at Syveren er mest udbredt. Hvorfor blev Syveren en folkestol? ”Det er en stol, du er dus med,” mener Karen Grøn. ”Grundlæggende er den tænkt som en billig stol, der kan masseproduceres. Modsat Myren med tre ben er den mere stabil, og dens pasform er simpelthen god. Den kan bruges i lille skala eller i stor skala til fx en konference. Når den fungerer godt i det offentlige rum, er det også, fordi den er fleksibel og hurtigt kan stables og flyttes. Og så har Syveren det der ekstra formmæssigt, som vi ikke har ord for: Den rammer lige i solar plexus. Den er bare så helstøbt skulpturelt,” siger museumsdirektøren. Kasseret I dag taler vi om Arne Jacobsens design som klassikere, der altid har været, men mellem 1970’erne og 1990’erne røg Arne Jacobsen ud. Med på udstillingen er fx en unik samling, som en medarbejder på Landbohøjskolen reddede op af en container: 15 eksemplarer af Grand Prix-stolen i hver sin danske træsort. Hvad er forklaringen på, at det gik sådan i de år? ”Der går vi fra velfærdsstat til konkurrencestat. Der er kartoffelkur og en dalende tillid til det offentlige. Så ser folk designet som billige, trivielle og tarvelige møbler. Det er kommunalt, det er kedeligt,” mener Karen Grøn. I 1970’erne blev det hipt med ølkasser og selvbyggermøbler. Siden begyndte danskerne i 1980’erne og 1990’erne at indrette med farverige, sydlandske designere, der dyrkede postmodernismen, fx Philippe Starcke. 

80

2

3


4

1. ”Hvis jeg får et nyt liv, vil jeg være gartner,” lyder et citat fra Arne Jacobsen på Trapholt-udstillingen. Naturen, ikke mindst hans egen have, var en kilde til afslapning og inspiration for arkitekten, der gerne filmede løvet eller rislende vand med både fotografiapparat og filmkamera. Hans naturglæde ses i bl.a. de poetiske stolenavne som Liljen, Myren, Svanen og Ægget. Foto Topfoto/Ritzau Scanpix 2. Nogen vil måske tro, at børnemodellerne af Arne Jacobsens skalstole er en kommerciel gimmick, udtænkt, da Arne Jacobsens design fik sin renæssance i det nye årtusinde, men nej: Han designede selv i både små og store størrelser, her Liljen til børneafdelingen på Rødovre Hovedbibliotek. Foto Eigil Malmer

5

6

3. Som barn var Arne Jacobsen en halvtyk dreng, der kæmpede med skolearbejdet på kostskolen i Nærum. En lærerinde opmuntrede ham til at dyrke talentet for akvareltegninger – og som uddannet arkitekt førte tegnetalentet til mange vinderakvareller i arkitektkonkurrencer, for dengang var det akvareller – og ikke computerskabte visualiseringer – arkitekterne bød ind med. Her er det Aarhus Rådhus. Foto Det Kongelige Bibliotek – Danmarks Kunstbibliotek 4. Rødovre er Arne Jacobsen-land. Da velfærdssamfundet voksede op efter 2. verdenskrig, var arkitekten i den grad med til at forme Rødovre med designet af både Rødovre Rådhus (1956), Nyager Skole (1964) og Rødovre Hovedbibliotek (1969). Det er rådhuset på billedet. Foto Aage Strüwing © Jørgen Strüwing

1 7

5. En gårdhave til hver enkelt skoleklasse virker som en idé, der kunne være opstået som resultat af vore dages coronapandemi. Munkegårdsskolen i Vangede, tegnet af Arne Jacobsen, blev imidlertid indviet i 1957. Foto Aage Strüwing © Jørgen Strüwing 6. Arne Jacobsen slog for første gang sit navn fast i den danske offentlighed, da han i 1929 med studiekammeraten Flemming Lassen skitserede Fremtidens Hus til Arkitektforeningens konkurrence af samme navn. Stilen er tydeligvis Bauhaus-inspireret, både i form og farver. Foto Topfoto/Ritzau Scanpix 7. Det var på grund af massivt, folkeligt pres, at Aarhus Rådhus fik sit tårn. Det huede ikke Arne Jacobsen, der ønskede en imødekommende, demokratisk bygning uden fortidens magtsymboler. Med Søllerød Rådhus, der i sin arkitektur minder om Aarhus-byggeriet, fik han efterfølgende sin vilje. Foto Jens Kirkeby/Ritzau Scanpix

FEBRUAR 2021

81


DANSK DESIGN

Hvornår var det? 1937: B  ellevueteater og restauration, ­Klampenborg 1942: Aarhus Rådhus 1942: Søllerød Rådhus 1948: Carlsro-boligkompleks, Rødovre 1952: Myren 1955: Syveren 1956: Rødovre Rådhus 1957: Grand Prix-stolen 1957: Munkegårdsskolen i Vangede 1958: Svanen og Ægget 1960: SAS Royal Hotel, København 1964: Nyager Skole, Rødovre 1968: Liljen 1969: Rødovre Hovedbibliotek 1971: Nationalbanken, København

OM udstillingen

 ”Så kom globaliseringen, og vi søger tilbage til alt det autentisk danske, fx også FDB’s møbler, og pludselig kommer designet ind i vores hjem igen som noget eksklusivt og skulpturelt. På en eller anden måde søger vi designmæssigt væk fra pynt og tilbage til vores gamle, lutheranske jeg med de hvide vægge i kirken, hvor formen i sig selv bliver ornamentet. Folk er vokset op med de her møbler, og de er ikke længere anderledes og fremmede. Helt paradoksalt begynder vi så at tage på offentlige rundvisninger på fx Aarhus Rådhus og i Nationalbanken, der startede med at skulle være demokratiske og tilgængelige bygningsværker for alle, for som tiden er gået, har bygningerne fået ophøjet status. Det er da lidt sjovt,” siger Karen Grøn. I dag står Arne Jacobsen og Syveren altså som indbegrebet af dansk kultur og bliver brugt til netop at signalere fællesskab, pointerer hun. ”Når en af Danmarks mest kendte arkitekter som Bjarke Ingels står bag et nyt søfartsmuseum i Helsingør, så vælger man at indrette foredragssalen med Syveren. Byggeriet er nyt og fremmed for os, men med sådan et greb er det allerede rodfæstet i noget danskhed,” siger Karen Grøn. Det er pudsigt, at Arne Jacobsen – der i starten var avantgarde – i dag betragtes som særlig dansk: ”Fortællingen om Arne Jacobsens design som særligt dansk viser således, hvordan en kombination af genstande, begivenheder og kontekster over tid kan rodfæste sig lokalt. Det sætter spørgsmål ved, om der findes noget, der er autentisk dansk, eller om danskhed i virkeligheden er under konstant forandring og udvikling.” mener Karen Grøn. Arne Jacobs en - Design er Danmark

”Arne Jacobsen Designer Danmark” vises på Designmuseet Trapholt indtil 24. maj 2021.

Arne Jacobs en Designer Dan mark

KONKURRENCE:

Verdenskendt ­møbelmager Arne Jacobsen (1902-1971), dansk arkitekt, møbeldesigner, maler og tekstilkunstner, har om nogen udviklet møbler til det danske velfærdssamfund. Sig ordene ægget og syveren. Så ved de fleste, at vi taler om to af hans markante stole. Som sammen med tæpper, lamper, bestik og ikke mindst byggerier her og ude i verden har Arne Jacobsen som

82

designer. I forbindelse med udstillingen ”Arne Jacobsen designer D ­ anmark” har Kunstmuseet Trapholt udgivet et værk om den verdenskendte danske møbel­ mager. Bagerst er der en tidslinje over hans værker fra 1920-1977. Du kan deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, museet donerer til Ældre Sagens læsere.

Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 1. marts til: Ældre Sagen, ­Snorresgade 17-19, 2300 ­København S. Mærk kortet ”Design”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

Som senior behøver du ikke rejse langt for at komme på højskole Nu har Danmark hele 4 folkehøjskoler for seniorer - To i Jylland, én på Sjælland og én på Falster. Vi holder året rundt højskolekurser af 1 og 2 ugers varighed for aktive og nysgerrige seniorer, som har lyst til at lære nyt sammen med jævnaldrende. Vi har kurser om næsten alle tænkelige emner. Du kan komme ud i naturen til fods, på cykel og på vandet. Du kan fordybe dig i litteratur, historie, politik, samfund og religion. Du kan male og tegne og arbejde kreativt med dine hænder. Du kan spille musik, dyrke yoga og dans, blive skarpere på den digitale verden og skrive dine erindringer. For blot at nævne nogle af vores kurser.

Vi er sikre på, at vi fire seniorhøjskoler har mindst et kursus, som har din interesse!

SENIORHØJSKOLEN NØRRE NISSUM

RUDE STRAND HØJSKOLE

www.seniorhoejskolen.dk tlf 97 89 10 11

Men først og sidst får du begavet samvær med andre seniorer. Mange nye venskaber bliver grundlagt på seniorhøjskolerne.

www.rudestrandhojskole.dk tlf. 86 55 89 44

Vi gør os umage for at skabe en hyggelig og hjemlig stemning med alt, hvad de danske højskoler er kendt for: Morgensamlinger med sang efter højskolesangbogen, spændende ekskursioner og faglig fordybelse.

Kig på vores hjemmesider og find et højskoleophold, der passer til dig. Eller ring til en af os!

I tilgift får du skønne måltider morgen, middag og aften og som du nyder i fællesskab med de andre kursister. Alle fire seniorhøjskoler ligger i naturskønne omgivelser, hvor det er nemt at få masser af lys, frisk luft og ilt til hjernen.

LISELUND HØJSKOLE

www.liselund.dk tlf. 58 52 31 20

HØJSKOLEN MARIELYST

www.hsmarielyst.dk tlf. 54 13 63 61


VENDEPUNKTET

”Den dans gav rytme til resten af mit liv” En sommeraften i 1949 tog Rudolf til bal i Vrold forsamlingshus. Han var 16 år, lille og genert og havde en knækket selvtillid. Men nu, 70 år senere, ser han, hvordan hans liv blev forandret den aften. Af Liv Mygind Illustration Anne-Sophie Helger

84


FEBRUAR 2021

85


VENDEPUNKTET

SKRIV TIL O

Dans er et ordløst sprog, hvor vi kan byde hinanden op og dele et lille stykke lykke. I sit liv har Rudolf budt tusindvis af kvinder op, og det hele begyndte med, at han selv blev budt op

Af Liv Mygind

Illustration Anne-Sophie Helger

Året var 1949. Jeg var 16 år og mekanikerlærling. Min ven Tage og jeg var kommet til bal i Vrold forsamlingshus. Ikke for at danse, for det kunne vi ikke. Eller rettere: Vi turde ikke. Jeg er en lille mand på 157 centimeter med dertilhørende mindreværdskompleks. Min familie var tilflyttere, og vi havde kun et lille husmandssted, der ikke kunne måle sig med byens mange gårde. Og jeg tror, min far blev betragtet som byens original. Vi var i hvert fald ikke som de andre. Da jeg blev 15 år, var det med hiv og sving, at jeg fik en læreplads hos en mekaniker. Men der gik ikke længe, før jeg fik en ulovlig fyreseddel, fordi mester ikke mente, der var nok at lave. Han sagde, at jeg ikke kunne bruges. Han ville ikke have mig. Og hele misæren endte med en voldgiftsag, hvor mekanikermesteren blev nødt til at tage mig tilbage i lære. Det gik lidt trægt de første par måneder, da jeg vendte tilbage til værkstedet, og den sag gav mig et knæk i selvtilliden. Det med at danse var heller ikke noget, jeg havde haft synderlig succes med tidligere. Jeg havde gået på danseskole som dreng en enkelt sæson. Vi dansede mest fynsk polka og Mazurka, og vi skulle alle sammen gøre det samme som danselæreren, der viste trinene oppe foran. 1 og 2 og 3 og 4. Jeg var bestemt ikke ked af det, da jeg stoppede på danseskolen. Så da jeg tog til bal den aften i 1949, var det med mindreværdskompleks og generthed og uden det mindste mod på at danse. Det var idrætsforeningen, der havde arrangeret bal, og Tage og jeg tog med – fordi det var der, man samledes. Da jeg trådte ind, kunne jeg høre tre-fire musikere spille oppe på scenen. Jeg gik op i baren og købte en øl. Den kostede en krone, og mere havde jeg ikke råd til. Bønderkarlene stod oppe i baren tæt ved kakkelovnen og 'pjævrede' og drak sig mod til. Det kunne godt tage et par timer.

86

S Har du ople vet, at dit liv ændrede sig fra det e ne øjeblik ti l det andet? Så hører vi gerne fra dig , og så er de måske dit ve t ndepunkt, vi dykker ned næste gang i . Skriv til: vendepunk tet@aeldre sagen.dk e send et bre ller v med dit na vn og adress til: Ældre S e agen, Snorr esgade 1719, 2300 Kø benhavn S. Mærk brevet: ”Ven depunktet” .

Jeg havde mit mørkeblå konfirmationstøj på med lange reverser, pressefolder i bukserne, slips og laksko. Der var nok ikke andre 16-årige, der stadigvæk kunne passe deres konfirmationstøj. Men jeg er ikke vokset siden dengang. Pigerne dansede med hinanden to og to, og så vidt jeg husker, havde de strutskørter på. De piger, der ikke dansede, sad på bænke langs væggene. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle danse. Jeg havde slet ikke tænkt på det som en mulighed. Jeg tænkte ikke på mig selv som sådan en storcharmør, der kunne begå sig på dansegulvet. Tage og jeg satte os ved et bord med vores øl. Vi sad og så på et par friske piger, der svingede sig i dansen. De så godt ud. De har sikkert bemærket vores blikke, for pludselig delte de sig og kom lige imod os. Den ene tog min hånd og trak mig op og ud på dansegulvet. Og lige i det øjeblik, hvor hun trak mig med ud på dansegulvet, skete der noget. Jeg begyndte at danse. Jeg fulgte med efter bedste evne, og pludselig fandt jeg det sjovt. Jeg tænkte, at mine sko måtte have gehør, for jeg kunne godt danse. Det var fantastisk. Det gav mig mod. Så stoppede musikken. Pigen forsvandt. Men jeg havde fået mod nok til at byde en pige op til den næste dans. Og så var jeg solgt. Jeg blev forvandlet til en balløve. Det øjeblik blev et klart vendepunkt i mit liv. Jeg gik fra at være en lille dreng med mindreværdskomplekser til at være en ung mand, der sammen med Tage cyklede rundt til alle baller og dansede. Mesing, Østbirk, Stilling, Alken, Skanderborg, Fruering. Nogle gange nåede vi to baller på en aften. Vi kom altid tidligt, for da var der nemlig god plads på gulvet, og pigerne sad langs væggene og ventede på at blive budt op. Jeg bød dem op fra en ende af. Jeg anede aldrig, hvad vi dansede. Jeg fulgte bare musikken. Men pigerne var ligeglade, og når det blev dametur, stod de nærmest i kø for at byde mig op. Det var pragtfuldt.


Lyt til VENDEPUNKTET Har du lyst til at høre Rudolf fortælle om sin begejstring for dansen, og hvordan den har ændet hans liv, så lyt til Vendepunktet aeldresagen.dk/podcast eller i din foretrukne podcast-app.

Det gav mig et kanon selvværd at kunne træde ind på et hvilket som helst dansegulv og byde hvem som helst op. Jeg har mødt én af mine koner og et par kærester på et dansegulv. Dans har givet mit liv kulør og mit fritidsliv indhold. Det blev et vendepunkt i mit liv, og dansen inspirerede mig også til at tage fat i andre dele af livet med større gå på-mod og måske med lidt mere fandenivoldskhed. Eksempelvis stod jeg på et tidspunkt som færdigudlært mekaniker foran en enorm mejetærsker, som jeg blev bedt om at reparere. Jeg sagde, at det havde jeg altså ikke prøvet før. Men jeg ville gerne prøve at fikse det. Og det kunne jeg. Det var ligesom den første dans. Jeg kastede mig ud i det, og så kunne jeg godt.

Dansens storhedstid I dansens storhedstid 1930-1950 gik op mod 75 procent af en børneårgang til dans. Dans var også et obligatorisk fag på flere ungdomsuddannelser og længere uddannelser, eksempelvis på søfartsskolerne, hvor dans hørte til uddannelsen. For dengang var dans en social samværsform, man skulle mestre for at kunne begå sig i verden. Man dansede pardans i 40'erne og 50'erne, da Rudolf var ung. Og folk dansede for at socialisere. Først senere blev det moderne at danse uden dansefatning. Og i dag danser mange for motionens skyld.

OM Rudolf Født i 1933 i Himmerland. Voksede op nær Skanderborg. Udlært mekaniker. Har tre børn, to børnebørn og to oldebørn. Rudolf har altid været meget aktiv. Han har deltaget i foreningsliv og i sine ældre dage været på højskole flere gange årligt. Han har en stor passion for at skrive og bruger meget tid på at skrive alt fra sine erindringer til debatindlæg, og så har han også været primus motor for et lokalt klubblad. Rudolf har en besøgsven, han har fået via Ældre Sagen, som besøger ham et par timer hver torsdag. Rudolf dansede sidste gang i 2012. Han har problemer med at gå, og ryggen værker også. Men hvis nogen byder ham op, vil han gerne forsøge at træde dansen.

FEBRUAR 2021

87


ANNONCE

Ikke for årsunger Nye pensionistrabatter på rejsekort fra 17. januar Alder og livserfaring giver visse fordele. Pensionistrabatter til bus, tog og metro er nogle af dem. Grib de nye muligheder, og læs mere om ændringerne på dinoffentligetransport.dk/pensionist


SUNDHED

Hold balancen Den bedste træning, du kan lave for din balance, er en kombination af balance- og styrketræning

Bedre balance Styrketræning: 1. Rejs og sæt dig på en spisebordsstol, så mange gange du kan på 30 sekunder. 2. Hold 2 minutters pause. 3. Gentag øvelsen i alt tre gange. Du kan variere øvelsen ved at gå på trapper, til du føler træthed i benene.

Af Sussi Boberg Bæch

D

Illustration Storyful

e fleste oplever, at balancen bliver dårligere med alderen. Men med den rigtige træning, kan du faktisk gøre meget for at forbedre din balance. ”Hvis du er på vej over en kantsten og kommer ud af balance, er det lettere for dig at genvinde balancen, hvis du er stærk, og dine muskler er i god form. Det gør, at du hurtigt kan aktivere dine muskler og genvinde balancen, så du ikke falder,” forklarer professor og overlæge Charlotte Suetta fra center for klinisk aldringsforskning på Københavns Universitet Hun fortæller, at det blandt andet er samspillet mellem nerver og muskler, der er vigtigt. ”Jo hurtigere dine nerver fortæller dine muskler, at du skal rykke foden, jo større chance er der for at undgå at falde. Hvis du generelt er meget stillesiddende, bliver dine muskler mindre og svagere, og nerverne bliver dårligere til at aktivere musklerne.”

Fald er et faresignal Charlotte Suettas bedste råd er derfor at sætte ind med en kom-

bination af balance- og styrketræning. ”Når du træner dine muskler, træner du også dit nervesystem. Det er der ikke så mange, der er klar over. Hvis du har dårlig balance, er det bedste derfor at lave styrketræning og balancetræning i kombination,” siger hun og forklarer, at det især er de hurtige bevægelser, der holder nerverne i gang. Charlotte Suetta forklarer, hvorfor en god balance er vigtig. ”Det er den, for at vi kan bevæge os frit og undgå at falde. Det kan være alvorligt, hvis du som ældre falder og brækker håndleddet eller får hoftebrud, og det kan gå ud over livskvaliteten, hvis du er bange for at falde igen,” siger hun. "Derfor er det også vigtigt at gå til læge, hvis du oplever at falde – også selvom du ikke kommer til skade," fortæller hun. ”Medmindre der er tale om et uheld, er fald ofte et symptom på, at der er et eller andet galt. Det er et vigtigt signal, som du skal handle på og gå til din egen læge med.”

Balanceøvelse: 1. Stå med samlede ben. 2. Bøj langsomt ned i knæene. 3. Stil dig op på tåspidserne. 4. Stræk knæene ud. 5. Gentag bevægelsen. Du kan gøre øvelsen sværere ved at lukke øjnene eller lave bevægelsen på ét ben. Læs om Ældre Sagens gode råd til at træne balancen: aeldresagen.dk/balance

OM balance • Balanceorganet sidder i det indre øre og hjælper os til at holde balancen ved hjælp af en væske, der findes i ørets buegange. Sammen med synet og følenerver fra benene fortæller hjernen os, hvor vi er placeret. Derfor kan det være svært at holde balancen i mørke. • Dårlig balance kan blandt andet skyldes bivirkninger af medicin, et dårligt syn, uorden i ørets balanceorgan som fx øresten, for lavt eller for højt blodtryk, hjerterytmeforstyrrelser samt nerveskader under fødderne. Kilde: Sundhed.dk og Charlotte Suetta

FEBRUAR 2021

89


Pegasus ANNONCE

Nyeste model på markedet årg. 2021 med optimeret teknologi. Til dig der vil køre i kvalitet og med god stil og være i læ for vind og vejr. Leveres på din adresse med absolut største batteripakke, bakkamera, el-ruder, soltag, centrallås, musikanlæg og varme. Alt er inklusiv i vores pris, uden nogen ekstrabetaling. Passager – 29 km/t – ingen kørekort. Finansiering; 2.485,pr. måned.

Kampagne: Spar 3.000,-

Vores mest solgte 4- hjulede model. Mange kvinder vælger Sneppen fordi den er meget velegnet til at køre i forretninger med, da den drejer meget skarpt rundt om hjørner, styrer let og har super affjedring. Den har en passende størrelse til de fleste kvinder, tillige har den store batterier og hastighed med 15 km/t.

Pris: 24.800,-

Sneppen

Rabatpris: 21.800,-

Pris: 54.800,-

3 års

garanti på alle ny e køretø jer!

Kampagne: Spar 4.000,-

En meget populær model til dig som er mest tryg ved at have 4 hjul under. Udstyret med brede døre der gør indstigning nem. Betjenes nemt og kun med hænderne. Motorbremser af sig selv og sænker farten i sving. Både kvinder og mænd er glade for dette køretøj da det er nemt at betjene og sikkert at køre i. Prisen er incl. alt: Levering på din adresse, stor batteripakke, komfortsæde, bakkamera og varme. Ingen kørekort – 15 km/t Finansiering; 2.185 pr. måned.

Apollo 928 kabine

Pris: 59.800,-

Duro 3

Årgang 2021 nyeste model på markedet, med moderne design og optimeret teknologi. En scooter for manden der vil have kvalitet og komfort. Leveres med største batteripakke med max. tilladt kørehastighed. Har kraft til terrænkørsel og trailer kan kobles på. Til manden der vil have en kvalitets-scooter til alsidig brug og mange års levetid.

Pris: 33.800,-

Rabatpris: 29.800,Jagtfalken

ALTID STORT UDVALG I BRUGTE SCOOTERE Vi har altid et udvalg af ca. 100 gode brugte, som sælges med Pegasus-garanti. Ring og få en snak om muligheder for dig. Priser fra kr. 5.800 til 25.000. Finansiering eller leje kan også tilbydes.

-fri som fuglen

Ring 70 27 27 18 og bestil gratis bog om el-scooter. God læsning for dig der vil vide mere om kabine- og el-scootere. Se mere på www.pmpost.dk

86 sider fyldt med gode tilbud og informationer


ORDET ER FRIT

Klam nostalgi Af Liv Mygind

S

Foto Ulrik Jantzen

elvfølgelig skal vi ikke have Doctor Scholls væske mod nedgroede negle fra slut-70'erne stående på badeværelset i familiesommerhuset. Den gullige væske er unægteligt over sidste salgsdato, for den er ældre end mig, og den skal helt sikkert bare smides ud. Det er en kendsgerning, at den flaske hører til i skraldespanden. Alt andet ville være decideret klamt. Alligevel står jeg op, efter at alle andre er faldet i søvn, og går med en særlig let gang – indøvet gennem årtier – over det ru plankegulv og beder til, at en af de lumske splinter ikke skal bore sig op i mit tåkød. Jeg lister ud på badeværelset, der tidligere ikke engang havde rindende vand, men som nu har varme i gulvet – og så stiller jeg den lille flaske Doctor Scholl tilbage ind i trækassen i skabet. Hvorfor? Jeg er ikke sikker. Måske nostalgi? Måske solidaritet? Det gør mig tryg, at visse ting ikke ændrer sig. Jeg vil tilbage ind i skabet til Doctor Scholls storhedstid. Jeg googler og finder en tro kopi af den lille flaske i en vintageshop. Den koster syv pund på eBay. Jeg føler en underlig solidaritet med den der lille flaske med inskriptionen: Onixol til nedgroede negle og irritation langs neglefalsen. Den har altid stået lige der i en trækasse med en påklistret falmet seddel på siden, hvor der står ikke ét, men to forældede telefonnumre til skadestuen i Århus Amt. Amtet, som nu er nedlagt, og byen, der i mellemtiden har fået ny stavemåde og skiftet sit fine Å ud med AA. Min by og mit amt, som ikke længere vil kendes ved mig, når jeg i ny og næ kommer forbi og glemmer, hvor trykket skal ligge på ordet Nørrebrogade. Byen, som så mig lege med flisernes streger på vej til skole, så mig få langt hår, blå hat og høje hæle. Jeg er på én og samme tid tragisk solidarisk med Ået, Amtet, Doctor Schools lille flaske og mindet om min egen barndom. Og jeg har ikke engang nedgroede negle. Men så længe den lille flaske står der, er afstanden til min barndom kortere. Og selvom flasken er både lille og grim og klam, så holder den bagdøren åben til amtet, Århus og en sorgløs tid, hvor min far var verdens stærkeste. Min mor smilede til mig, akkompagneret af duften af hyacinter og lyden af sukker, der bliver hvirvlet rundt i en kop af en teske. Den holder tidsgabet åbent til min ungdom: Den sorgløse tid i 90'erne. Dengang, da Muren var faldet, men tvillingetårnene stadigvæk stod. Så kære søs og kære Daddy Boy – lad nu bare den lille Doctor Scholl stå i skabet. Den flaske er min bagdør til den lille pige med den blå hat – til Liv og glade dage.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2021.

FEBRUAR 2021

91


ANNONCE

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

• Klæber på våd protese. • Virker omgående og i lang tid. • Klinisk testet. • Uundværlig hvis De vil være sikker. • Nem at bruge. Læs “Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Protefix Fastholdelses Creme Findes også i varianterne:

MINT og ALOE VERA

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

tere, at med Protefix “Jeg kan godt garan ste fundstændig, at de glemmer langt de fle t t giver mig livskvalite de bruger protese, og r.” mine kliente at anbefale Protefix til tandtekniker – Iris Bryndis, Klinisk

Se meget mere på maxipharma.dk


RÅDGIVNING

Af Linda Nordahl Jakobsen

Mytedræberen MYTE Som enke vil jeg arve min afdøde ægtefælles del af arven efter hans forældre – altså mine svigerforældre – når de dør. FAKTA Man er kun arveberettiget efter sine svigerforældre, hvis de har oprettet testamente til fordel for en. Hvis din ægtefælle dør før sine forældre, så vil arv fra dine svigerforældre blive fordelt efter arvelovens regler om arveklasser – medmindre et testamente bestemmer noget andet. Der er tre arveklasser i arveloven. Arvinger i anden arveklasse arver kun, hvis der ikke er arvinger i første arveklasse, og arvingerne i tredje arveklasse arver kun, hvis der ikke er arvinger i anden arveklasse. De tre arveklasser ser sådan ud: • 1. arveklasse: Den afdødes børn, børnebørn, oldebørn og videre ned igennem slægten • 2. arveklasse: Den afdødes forældre, deres børn (den afdødes søskende), børnebørn (den afdødes nevøer og niecer) og videre ned gennem slægten • 3. arveklasse: Den afdødes bedsteforældre og deres børn (den afdødes moster, morbror, faster og farbror), men ikke videre ned gennem slægten Hvis der ikke er arvinger i arveklasserne eller via et testamente, så arver staten svigerforældrenes arv.

Værd at vide 2021

H

åndbogen Værd at vide 2021, som Ældre Sagens rådgivere har skrevet, er klar. Her kan du læse mere om gældende satser, regler og lovgivning. Bestil håndbogen på aeldresagen.dk/webshop eller tlf. 33 96 86 89. Pris: 139 kr. for medlemmer og 189 kr., hvis du ikke er medlem. Den elektroniske udgave af håndbogen ligger på.aeldresagen.dk/vav.

Hjælp til digitale krammere og besøg

C

orona-pandemien rammer os alle, og især ældre kan opleve at leve et liv i isolation. Her kan video-besøg være en god måde at holde kontakt med familie og venner på, fordi I kan se hinanden, mens I taler sammen. Der er mange muligheder for gratis video-opkald både på mobil, iPad eller pc, fx over Skype, WhatsApp eller Facetime. Du kan ringe og få hjælp til at sætte dit system op, så det passer til dine behov for ”digitale besøg”. Ring til Ældre Sagens rådgiver Dennis Birk, der er klar ved tlf. 80 10 15 00 hver mandag kl. 10.00-14.00.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­ givere klar til at svare på dine spørgsmål. Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Tlf. 80 30 15 27

Anne Birgitte Sindahl Socialrådgiver

Birgit Folkersen Socialrådgiver

Birgitte Reenberg Socialrådgiver

Ditlev von Grumbkow Jurist

FEBRUAR 2021

93


ANNONCE

VILDE ÅBNINGSTILBUD

damosÅBNER NY BUTIK I SLAGELSE

ÅBNINGSTILBUD HOS damos I ANLEDNING AF NY BUTIK PÅ JERNBANEGADE 2C 4200 SLAGELSE D. 5. MARTS TILBUDENE STARTER ALLEREDE NU OG FREM TIL OG MED D. 7. MARTS DAMOS R6

DAMOS R8

DAMOS R2 PRIS: 23.000 KR. SPAR 4.195 KR. MOTOR: 1400W PRIS: 18.000 KR. SPAR 4.195 KR. MOTOR: 800W PRIS: 8.000 KR. SPAR 3.195 KR. MODELLEN ER FOLDBAR

ALLE SCOOTERE LEVERES I TILBUDSPERIODEN MED EKSTRA KURV OG DÆKKE, SAMT FØRSTE SERVICE GRATIS (SAMLET VÆRDI 2.200 KR.)

damos HAR PRISGARANTI

E-FORCE KABINESCOOTER

MÅ KØRES FRA 15 ÅR 70 KM RÆKKEVIDDE ER GODKENDT TIL 2 PERSONER FÅS I 8 FORSKELLIGE FARVER ALT I UDSTYR

PRIS 41.885

inkl. klargøring og nummerplade VI TILBYDER ALTID GRATIS OG

UFORPLIGTEND FREMVISNING PÅ KUNDENS ADRESSE

DAMOS APS - CVR: 39431769 - TLF: + 45 70605676 - INFO@DAMOS.DK - ØSTERGADE 38, 5580 NØRRE AABY - JERNBANEGADE 2C, 4200 SLAGELSE - WWW.DAMOS.DK

94


RÅDGIVNING

Nye satser for folkepension

S

tørrelsen af din pension beregnes ud fra alle skattepligtige indtægter udover folkepensionen – fx ratepension, renteindtægter og atp, eventuel samlevers indtægt og din egen arbejdsindtægt. Du må have arbejdsindtægt på op til 122.004 kr. om året, når du får folkepension, uden at blive sat ned i pensionstillæg eller tillægsprocent. Arbejdsindtægten

kan dog få betydning for eventuel boligydelse. Din folkepension efterreguleres ud fra din årsopgørelse. Grundbeløb: Du må have arbejdsindtægt ekskl. arbejdsmarkedsbidrag op til fradragsbeløbet (se nedenstående), uden det nedsætter grundbeløbet. Her er de nye satser for folkepension. Alle beløb er før skat.

FOLKEPENSIONSSATSER 2021

Enlig

Gift/Samlevende

Grundbeløb pr. måned før skat

6.518 kr.

6.518 kr.

Pensionstillæg pr. måned før skat

7.335 kr.

3.707 kr.

Folkepension i alt pr. måned før skat

13.853 kr.

10.225 kr.

Ældrecheck pr. år før skat Formuegrænse: 91.900 kr.

18.400 kr.

18.400 kr. til hver

NYE PENSIONSSATSER – FRADRAGSBELØB 2021 Fradrag ved grundbeløb

344.600 kr. (Kun indtægt ved eget arbejde)

Fradrag ved pensionstillæg, enlig

89.700 kr. (Al skattepligtig indtægt)

Fradrag ved pensionstillæg, samlevende

179.700 kr. (Al skattepligtig indtægt indtægt)

Fradrag ved helbredstillæg/ældrecheck, enlig

35.600 kr.

Fradrag ved helbredstillæg/ældrecheck, samlevende

70.600 kr.

E

n pensionist, der samlever med en ikke-pen­ sionist: Her medregnes kun 46 % af ikke-pen­ sionistens indtægt i pensionsberegningen. Folkepensionister kan have arbejdsindtægt op til 122.004 kr., som ikke indgår i beregning af pensionstillæg og personlig tillægsprocent. Arbejdsindtægt herudover indgår i beregningen.

Erik K. Møller Økonomisk rådgiver

Gitte Clausen Jurist

Gitte Hansen Socialrådgiver

Du kan læse mere om pensionstillæg, helbredstillæg, og hvor meget du må tjene ved siden af folkepensionen på aeldresagen.dk/satser og på borger.dk/pension-ogefterloen/Folkepension-oversigt.

Gitte Rabek Hansen Socialrådgiver

Helle Goth Ingemann Socialrådgiver

Ingrid Stokholm Lauridsen Jurist

Jens Carl Jørgensen Jurist

FEBRUAR 2021

95


KRYDSORD

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 1. marts til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S, eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Krydsord

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

God fornøjelse. Redaktionen I hvilken europæisk by fik denne kunstform sin begyndelse?

FEB 2021

DA. BY STAV VIRKE NORGE

LEGEMSDEL BIBELBANKFIGUR OSTEBY TERM

Foto Lars Thornblad

Foto Lars Thornblad

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet.

Og hvad kaldes kunstformen?

LAND RUMFARTØJET

KLOG

SPISEN

TRÆTTET

OVERLØBERNE

YNGST

BYGNINGER KREDS

LEVERE

_

UNIVERS

TIN SHOWS

KRITISERE

STEDORD

SMERTEN BLÅØJET

TRÆ ENS

LYSSKY

SERVICE ATYPISK

ARRANGEREDE

HALVGUD

KIGGEKUNDEN

OSTEN

MØBEL

TON PERIODE

TONE

PLAN ILDSTED

HÆFTE

DRYSSE

MÅLT

HARSK

SPIDS

LIGE

FODNOTE MÆRKAT

STEDORD GUBBE

PIGE

PRONOMEN GJORDE BOD

_

EJER

VINDER

TONE

MUSIKEREN HØJ RINGE

FYR STILLING

POL GRÆSK TEGN TILPASSE

VIRKE KID

DA. Ø

H

TORTEN D

NEDLØB ETAPERNE

_ PERIODERNE JOULE

KNOGLE SMÅLIG

STAB

TAL

RYTME

FORTROPPEN

ARTE

KNÆKKET

DASSER

HÆLDE

MYNDIGE

ILLOYAL

R

MAN

K O

TYSKLAND VITAMIN

I R

L U N G E B E T Æ N D E L S E R

D Y A N D I M Ø R S E G E R L A L E T E O N L V O O M M E R E S T D T O E T E N N E R E G Ø A O R V L N E F L E

N G S Y G E N S U G N A E M E M L F I E R T T I O E L L S E T A A G L K T E

P R I M A D O N N A N Y K K E R

K R O C E N O E M P P I G U B T B E G E R H L O E S L O D L S T I Ø T D E E D E

N E D U V E R T A I O N E N E L D R E R E G I R N A K A L

R E N E R E E M N E

B E S K R I V E L S E R

Løsning på krydsord december 2020.

96


ANNONCE

Stoleliften var nøglen til at fastholde det normale liv Da Svend Christian Sørensen fik en blodprop og efterfølgende problemer med svimmelhed, blev trappen en forhindring. I stedet for at flytte i ældrebolig valgte han og konen Eddy i stedet at få opsat en stolelift, så de både kunne beholde huset, omgangskredsen og deres normale liv.

”Vi ville rigtig gerne blive i huset, men kun hvis vi stadig kunne komme op på 1. sal”, fortæller Svend. ”Det virkede også uoverskueligt at skulle pakke det hele sammen og flytte – jeg fylder jo 91 næste gang. Men

heldigvis så vi en annonce med Botveds stolelifte, og det viste sig at være den helt rigtige løsning for os. Vi fik en meget fin rådgivning og pris. Beløbet var tilmed noget mindre end forventet og passede fint ind i

vores økonomi. Derfor slog vi til med det samme. Og stoleliften kører helt uden problemer, så vores hverdag er på mange måder blevet lettere og mere tryg.”

botved.dk

Læs mere om stolelifte på opadtrappen.dk

Bestil et gratis konsulentbesøg. Ring til Botved på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud på en stolelift.


HAR DU KOL?

og har du inden for de sidste 12 måneder haft mindst 2 behandlingskrævende forværringer.

Colpropur bidrager til at holde dine knogler stærke – og sikrer dig god bevægelighed

Sundhedsvidenskabeligt lægemiddelforsøg med ny biologisk medicin til patienter med KOL og hyppige KOL forværringer.

Så kan du muligvis deltage i forsøget. For at kunne indgå i forsøget kræves det derudover blandt andet: • At du er 40 år eller derover. • At du har daglige symptomer – som for ex. åndenød og hoste • At du er eller har været ryger Hvis du kan sige ja til alle punkterne, så er forsøget måske noget for dig. Formål med forsøget:

Et studie med fokus på akillessenen viste, at hydrolyseret collagen øger produktionen i cellerne af både collagen, proteoglykaner og elastin. Desuden formindskes antallet af de enzymer, der nedbryder collagen i vævet (collagenase). Konklusionen er, at en indtagelse af hydrolyseret collagen er en effektiv metode til at hindre de sene- og ledskader, der opstår som følge af overbelastninger ved tryk, træk og vægt.

Colpropur til dine knogler, muskler og led ... Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er især godt for knogler, muskler og led. Kroppens produktion af collagenprotein mindskes løbende med alderen, og mindskes yderligere i overgangsalderen og ved intensiv fysisk aktivitet. Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, med vitamin C, som letter optageligheden. Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag. Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g. Omrøres let i vand eller andre drikke. Vejl. udsalgspris 250,-. Fås i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk

98

Forsøget er et internationalt klinisk forsøg og formålet er, at undersøge effekten og sikkerheden af en ny form for behandling – biologisk medicin. Der undersøges blandt andet, om forsøgsmedicinen kan mindske antallet af forværringer i KOL. Forsøgsmedicinen gives som injektion og lægges oveni din vanlige medicin. Forsøget strækker sig over 1-3 år og du skal komme til undersøgelser i klinikken ca. 20 gange i løbet af forsøgsperioden. (Der gives kørselskompensation efter statens takster til transport) Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité (journal nr: H-19060129 og Lægemiddelstyrelsen (journal nr. 2019-001800-39), og er sponsoreret af medicinalfirmaet AstraZeneca AB. Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forsøg, er du velkommen til at kontakte os. Hvidovre Hospital: Eva Brøndum, 3862 2177, Eva.Broendum@regionh.dk

Vejle Sygehus: Lene Kragsig Broch-Mikkelsen, 7940 9055 / 5179 0261 Ålborg Universitetshospital: Rikke Mathiesen, 9766 0672, lungemedforskning@rn.dk Bispebjerg Hospital: Mette Boye, 3091 4759, mette.boye@regionh.dk Odense Universitetshospital: Maibritt Christensen, 2136 1483, maibritt.r.christensen@rsyd.dk Sjællands Universitetshospital, Roskilde: Peter Hammerslev, 2332 8126, phm@regionsjaelland.dk


- mod hoste med slim BRUSETABLETTER MED CITRONSMAG

FÅS OGSÅ I STORE PAKNINGER

PRODUKTINFORMATION: Granon ® brusetabletter 200 mg (acetylcystein). ANVENDELSE: Løsner slim og gør det lettere at hoste op i tilfælde af luftvejssygdomme med sejt slim hos børn over 6 år, unge og voksne. DOSERING: Brusetabletten opløses i ½-1 glas vand. Voksne: 1 brusetablet 2-3 gange dagligt. Børn over 6 år: 1 brusetablet 2 gange dagligt. Børn 2-6 år: Bør kun anvendes efter aftale med lægen. Børn under 2 år: Må ikke anvendes. MÅ IKKE ANVENDES: Hvis du er allergisk overfor acetylcystein eller et hjælpestof. Hvis du for nylig har hostet blod op. SÆRLIGE ADVARSLER OG FORSIGTIGHEDSREGLER: Kontakt lægen før du tager Granon: Ved astma. Hvis du tidligere har haft sammentrækninger i luftvejene (bronkospasmer), har eller har haft mavesår, er særlig følsom over for histamin. Granon kan give alvorlige hudreaktioner. Ved forandringer i hud og slimhinder: Kontakt lægen og stop med at tage Granon. Tal med lægen, hvis du bliver behandlet for en infektion med antibiotika, tager hostestillende medicin, er i behandling med glyceryltrinitrat. Indeholder sorbitol og lactose: Kontakt lægen før du tager Granon, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Indeholder natrium: Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn hertil. Tegn på overdosering: Kvalme og opkastning. GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. Tal med lægen. BIVIRKNINGER: Ikke almindelige: Mundbetændelse, mavesmerter, diaré, opkastning, halsbrand og kvalme. Hovedpine, feber. Overfølsomhedsreaktioner. Susen for ørerne. PAKNINGER: 20, 2x25 og 4x25 stk. LÆS INDLÆGSSEDLEN I PAKNINGEN OMHYGGELIGT. TAKEDA PHARMA A/S, DELTA PARK 45, 2665 VALLENSBÆK STRAND. TLF.: 46 77 11 11, WWW.TAKEDA.DK, INFO@TAKEDA.DK

C-APROM/DK/ATL/0009

Granon

®

VI DÆKKER HELE DANMARK

Testamente 1.995,-

Fremtidsfuldmagt 695,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist du kan booke tid på minearvinger.dk - eller ved at ringe til os på telefon 70 77 70 50

Mine Arvinger

Tuborgvej 5

2900 Hellerup

70 77 70 50

kontakt@minearvinger.dk

FEBRUAR 2021

99


MÅNEDENS Ø-DEAL Weekendophold på Ærø Hotel - med levende musik (og dans)

Rengøring 2 25% gange om dagen. SPAR

på www.panzerglass.dk med rabatkoden: B2BAES25SP

Den er god nok. Nu er der hjemmehjælp til at rengøre din telefon og børnebørnenes iPad 2 gange om dagen med en dansk antibakteriel skærmrens. Lad os passe godt på hinanden.

• • • •

Ingen alkohol til at ødelægges telefonens oleofobiske coating Dræber med succes 99.999% af alle bakterier Ingen parfume, ammoniak eller parabener Dræber med succes 4 af de mest hospitalskrævende infektioner

Læs mere på www.panzerglass.dk

På Danmarks eneste VOKSENHOTEL vil I blive forkælet med blandt andet god mad, hjemmebagte Ærøpandekager, bryggeribesøg & en spændende guidet bustur rundt på Ærø Weekendophold inkluderer: 2 x overnatning i standard dobbeltværelse, Fredag: 2-retters aftenmenu • Aftenkaffe m. ærøpandekager Lørdag: Morgenbuffet • 3-timers guidet bustur • Rundvisning på Ærø Bryggeri • 3-retters aftenmenu m. husets øl/vand/vin ad libitum i 3 timer • Levende musik (og dans) • Underholdning med ”Syngepigen fra Rødby” Søndag: Morgenbuffet Færgebillet t/r med ÆrøXpressen inkluderet. Ankomstdatoer for weekendophold i 2021: 12/3, 26/3, 23/4, 3/9, 10/9, 17/9, 24/9, 1/10, 29/10 Særlige sommerweekendophold med helstegt pattegris lørdag i stedet for 3-retters menu: 30/7, 6/8, 13/8, 20/8 Pris pr. person ved 2 personer i dobbeltværelse DKK 1.995,Benyt annoncekoden Æ5 og bestil direkte på tlf. 6253 2406

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede. Vores stolebus kører i hele landet. Ring og book et besøg på tlf. 46 75 40 11 (Sjælland) tlf. 75 89 96 11 (Jylland/Fyn)

Stort showroom i Løsning, Jylland og i Lejre på Sjælland. Se mere på stolespecialisten.dk

100


K IS R SS SE LA EL K SE EV N EL PL TE L O AN KÆ K R D O N F VA

VINTER I DANMARK VINTER DEAL

1

VINTER DEAL

2

1 overnatning i dobbeltværelse 3 retters menu/buffet Morgenbuffet

2 overnatninger i dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

2 personer - i alt

2 personer - i alt

695,-

1.198,-

Hotel Ringkøbing +100 kr. pr. nat. Værelser placeret i anneks over torvet. Fredag/lørdag tillæg kr. 150,- pr. vær. Gældende til og med marts 2021.

Hotel Ringkøbing +100 kr. pr. nat. Værelserne er placeret i vores anneks over torvet. Weekendtillæg kr. 150,- pr. værelse fredag og lørdag. Min. 2 overnatninger. Gældende til og med marts 2021.

Hotel Ringkøbing Tlf. 9732 0011 . info@hotelringkobing.dk

Hotel Søparken Tlf. 9824 4577 · info@soparken.dk

Dronninglund Hotel Tlf. 9884 1533 · info@dronninglundhotel.dk

Hotel Phønix Tlf. 9882 0100 · info@hotelphonix.dk

Hotel Falken Tlf. 9717 1550 · info@hotelfalken.dk

Østergaards Hotel Tlf. 9712 4555 · info@oestergaardshotel.dk

Hotel Limfjorden Tlf. 9792 4011 · info@hotellimfjorden.dk

Hotel Vildbjerg Tlf. 9713 1100 · info@hotel-vildbjerg.dk

Hotel Hjallerup Kro Tlf. 9828 1011 · info@hjallerupkro.dk

SENIORREJSER TIL SOLSKINSØEN REN FERIEGLÆDE

NYD Ø-LIVET

FERIE PÅ BORNHOLMS KLIPPEKYST (PS1)

GUDHJEM & CHRISTIANSØ (PS6)

 1 uge i ferielejlighed  Fiskebuffet på Nordbornholms Røgeri  Entré til Bornholms Kunstmuseum  Færge med bil Ystad-Rønne t/r

 5 nætter i ferielejlighed  Udflugt til Christiansø, inkl. færge  Indbo- og afbestillingsforsikring  Færge med bil Ystad-Rønne t/r

FRA

1.499

PR. PERS. V/2 PERS. 1. PERS. MIN. 65 ÅR. ANK. 29/3-25/10 2021

FRA

1.675

PR. PERS. V/2 PERS. 1. PERS. MIN. 65 ÅR. ANK. 31/3-21/10 2021

Se flere gode tilbud på bornholmtours.com/senior

5649 3200 FEBRUAR 2021

101


Korte kurser 2021 I 2021 fejrer Rønshoved Højskole 100-års fødselsdag, og det markerer vi på alle vore kurser. Nedenfor ser du et meget lille udpluk af alle vore varierede kurser: 31.03. - 06.04. 08.04. - 14.04. 03.05. - 09.05. 25.05. - 31.05. 01.06. - 07.06 20.06 - 26.06 20.06 - 26.06 27.06. - 03.07 27.06. - 03.07 04.07. - 10.07. 04.07. - 10.07. 11.07. - 17.07. 11.07. - 17.07. 11.07. - 17.07.

Påskeforkælelser - 1001-nats eventyr, Bach-kantate og sejltur på Flensborg Fjord Grænseland på kryds og tværs - Symfoniorkester til Marsksafari i Nationalparken Vadehavet Unikke kanaler og vandveje - Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord Ø-vandringer - Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Sommer i Grænselandet - med sejltur på Flensborg Fjord og tur til Hallig Hooge Maritime vandringer langs Flensborg Fjord - Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Midsommer i Grænselandet - med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert Grænselandets UNESCO attraktioner - Hedeby, Nationalpark Vadehavet og Christiansfeld Cykeltour de Sønderjylland - langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen Ø-vandringer - Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Maritime vandringer langs Flensborg Fjord - Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Højsommervandringer - Opdag smukke fjorde og idylliske øer Sommer fra en cykelryg - Langs kanaler og charmerende vandveje Unikke kanaler og vandveje - Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord

Se vores samlede kursusprogram og de detaljerede dagsprogrammer for alle kurser på vores hjemmeside www.ronshoved.dk

Forny dit køkken ved at udskifte til DANSK-producerede låger, skuffer, bordplader med videre. Alt efter mål – passer til ALLE køkkener

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

OK Før

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet!

102


Trænger du til et

Vi er specialister i BREDE og STORE sko til mænd fra størrelse 42 til 53 Fjedersystem i ydersålen

Spira sko i skind Bredde 6E • Str. 42 -50 Pris 1.549,-

2 udtagelige indersåler

EKSTRA LØFT?

Propét Løbesko i mesh Bredde 5E • Str. 42 -51 Pris 1.149,-

2 udtagelige indersåler

Propét sko i mesh (fås m. snøre) Bredde 5E • Str. 42 -52 Pris 1.099,-

Propét Sandal i skind Bredde 5E • Str. 42 -53 Pris 1.099,-

Vi sælger også strømper til HÆVEDE fødder og ankler Besøg vores forretning på Søborg Hovedgade 78, 2860 Søborg (Gode parkeringsmuligheder / kørestolsvenlig indgang) Eller på vores hjemmeside www.giantshoes.dk Kontakt → Tlf.: 32 11 47 78 Mail: contact@giantshoes.dk Vi tager forbehold for udsolgte størrelser og modeller

Gem familiens billeder fra 2020 Lav en fotobog nemt, lige fra din telefon. Kom i gang, hent appen i:

Fotobog på 32 sider fra 179 kr.

Vi har nu også showroom i Greve. Se mere på www.seniorland.dk eller ring til os på 56 500 100.

NYHED Greve Main 3 • 2670 Greve

ANNONCE SENIORLAND 85 X242 MM.indd 1

FEBRUAR 2021

103

20/11/20 13:06


BIDRAGER TIL VEDLIGEHOLDELSE AF DINE KNOGLER

Calcium Ultra Forte + Vitamin D3 Calcium Ultra Forte er et kalkprodukt der indeholder Calcium-Citrat-Malat. Et calciumsalt, der sikrer optagelse – uafhænggig af mavesyre og kost. KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK

Calcium-Citrat-Malat Vedligeholdelse af knoglerne

Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 47 05 55 · camette@camette.dk · www.camette.dk

ler Forhanderit b e af G an AquaCle0 år i over 1

Kontakt os på: 22 47 66 15

Hygiejne & velvære med vand + 10 års erfaring | Faguddannet personale | 1. servicebesøg gratis*

D

E YH

N

Geberit Mera Classic - Integreret afkalkning - Forskellige siddehøjder - Lufttørrefunktion - Automatisk udskyl

Grohe Bau Ceramic bidetsæde - Passer på bl.a. IFØ Sign toilet --med flere - Kræver IKKE strøm - Mulighed for tempereret vand

Laufen Roca Inspira - Auto-stop efter 2 minutter - Automatisk dyserengøring - Tørrefunktion - Brugervenlig fjernbetjening

SmartHome ApS | www.smarthome.dk | Kontakt os for et godt tilbud - Tlf.: 22 47 66 15

Vi er landsdækkende | Mulighed for fast serviceordning & finansiering | *Gælder brofaste forbindelser og udvalgte produkter.

104


ReSound ONE

Hør, som ingen anden

ReSound ONE med M&RIE (Microphone & Receiver-In-Ear) er en helt ny revolutionerende klasse af høreapparater, der forbinder de to traditionelle retningsmikrofoner med en tredje, der sidder inde i øregangen. Ved at opfange lyden inde i øret, som det var tænkt fra naturens side, giver ReSound ONE hjernen alt, hvad den har brug for til at kunne bestemme, hvor lyden kommer fra samt formindske baggrundsstøj markant. Kort sagt giver dette teknologiske gennembrud dig mulighed for at få individualiseret, naturlig og fuldendt lyd. Læs mere om det revolutionerende nye høreapparat fra danske GN på resound.com

© 2020 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S.

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner. Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven. Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder. Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten. Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster. FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder. Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger. For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

FEBRUAR 2021

105


SWISS PREMIUM ORAL CARE

Op til 42.000 børstestrøg i min.

Ønsker du rene tænder på en effektiv og skånsom måde

3 års garanti

ved registrering

- så skal du vælge Hydrosonic Easy el-tandbørsten. Tandbørsten er lavet i Schweiz i samarbejde med tandlæger og professorer verden over, for at sikre dig den mest effektive tandbørste i bedste kvalitet. Ved hjælp af den soniske teknik, som er et stort antal fejende bevægelser presser den tandpasta og vand ind mellem tænderne, hvilket giver dig en ultimativ rengøring af dine tænder. CURAPROX er kendt for de meget bløde Curen børstehår, som bliver anbefalet af tandlæger og tandplejere. Børstehårene er nylon- og phthalatfri. Anbefales til alle, også til bøjebrugere og ved implantater.

PRIS

750,-

Med tandbørsten medfølger rejseetui, lille handy oplader med usb-stik samt 2 børstehoveder.

Kan købes på shop.curaprox.dk Easy - ældresagen_01_2021.indd 1

Jeg ringer igen på fredag

09-12-2020 10:51:08

Telefonvenner skaber glæde i dagligdagen Savner du hyggelige samtaler? Så kom med i Ældre Sagens Telefonvenner. Det er for dig, der ønsker en, der ringer til dig med faste mellemrum. Og for dig, der gerne vil sprede glæde og ringe op til en, der har brug for at tale med et andet menneske. Tilmeld dig Telefonvenner på 82 82 03 00 alle hverdage mellem kl. 9 og 15 eller på www.ældretelefonen.dk

10720 AES Telefonvenner 2021 174x119.indd 1

106

08.01.2021 14.41


ANNONCE

Har du også led- og muskelsmerter? Bliv smertefri uden medicin!

ÉT PLASTER GIVER OP TIL 120 TIMERS SMERTELINDRING

• Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin • Kan anvendes alle steder på kroppen • Modvirker betændelsestilstande

FIT-plaster til mit knæ og hofte hjælper til at smertelindre så at jeg igen kan være aktiv. John Steinmetz

Er blevet helt afhængig og har altid FIT-plaster på lager, som både min mand og jeg benytter i forhold til ledog muskelsmerter - fantastisk produkt Birgit Kjær uden medicin.

PRØVEPAKKE  KUN 49 KR.*

Bestil en pakke med 3 smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle dele af kroppen, med en samlet effekt op til 360 timer.

Prøvepakken kan KUN bestilles på www.fit-plaster.dk/aktiv eller på telefon 36 88 99 05 Bestilling er uden binding.

Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm

Max. én prøvepakke pr. husstand. Pris er inkl. forsendelse. FIT PLASTRE FINDES I FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Hæl

Hvor hurtigt virker Fit-plastrene? De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: tlf. 3688 9905. Distributør: Tiebreak Int. ApS, Herstedøstervej 9, 2600 Glostrup, Danmark

Apotekerne


SÆ F O RU R L DS Æ T N IL G L E IN T G E R

LL E A

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM Oplev mere end 500 års danmarkshistorie fortalt gennem historiemalerier, periodeinteriører, kunst og portrætter i Danmarks nationale portrætgalleri på Frederiksborg Slot. Se aktuelle særudstillinger og ferieaktiviteter for børn på dnm.dk. Forbered dit besøg via museumsappen Smartify.

Åbent hver dag! November-marts 11-15 April-oktober 10-17

Gruppeomvisninger (min. 10 pers.) bookes via dnm@dnm.dk eller telefon 4820 1432

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLADET februar 2021