Page 1

M E D L E M S B L A D E T | J U N I 2 019

 NIELS BARFOED, 88 ÅR:

FRISK PÅ NYE EVENTYR SIDE 27

KÆRE BREVKASSE

SIDE 33

REVOLUTION, JA TAK

SIDE 53

HISTORIER FOR BØRN

SIDE 78


3

ANNONCE

OPLEVELSER I SYD Hotel Dagmar Hotel Norden 1 3

2 Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro Hotel 5 6 Vinhuset

Nørherredhus 4

HOTEL DAGMAR I RIBE

HOTEL VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN I HADERSLEV

FORLÆNGET VÆGTEROPHOLD

MNIFERIE MED BESØG I ODENSE ZOO

DAMBÅDS-OPHOLD MED DEN SMUKKESTE BELIGGENHED OG UDSIGT

1. DAG: 3-retters menu Overnatning i charmerende dobbeltværelse 2. DAG: Morgenbuffet Boblende velkomstdrink Dagmar’s 4-retters aftenmenu og kaffe med sødt Overnatning i charmerende dobbeltværelse 3. DAG: Morgenbuffet 2 DØ GN Enkeltværelsestillæg PR. P ERSO kr. 350,- pr. dag N Tillæg lørdag kr. 100,- pr. person

1

1.895 ,-

HOTEL DAGMAR Torvet · 6760 Ribe · Tlf. 7542 0033 info@hoteldagmar.dk · www.hoteldagmar.dk

NØRHERREDHUS HOTEL I NORDBORG

OPHOLD I DE SMUKKESTE OMGIVELSER OPHOLDET BESTÅR AF: Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet 2 x morgenbuffet Billetter til Danfoss Universe parken til specialpris Guidet oplevelsespakke Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn. Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person.

4

2 DØ GN PR. P ERSO N

725,-

2 overnatninger med dansk morgenbord 2 x 2 retters aftenbuffet En hel dags entré til odense zoo Vissenbjerg Storkro er det perfekte udgangspunkt for alle de eventyrlige oplevelser på Fyn.

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Børn under 12 år ½ pris Børn under 4 år i forældres seng gratis

2

2 DØ PR. P GN ERSO N

945,I DOB

BELTV

2 overnatninger i standard dobbeltværelse inkl. morgenbuffet 2 retter aftenbuffet (begge dage) Billet til Haderslevs nye Dambåd - sejler fra13.04.2019 Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. dag Tillæg lørdag kr. 100,pr. person.

ÆR .

3

2 DØ GN PR. P ERSO N

995,-

VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk

Storegade 55 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 4030 · info@hotelnorden.dk www.hotelnorden.dk

HOTEL MENSTRUP KRO I NÆSTVED

HOTEL VINHUSET I NÆSTVED

ALL-INCLUSIVE OPHOLD

SOMMEROPHOLD

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21

Hold 4 skønne ferie dage i Næstved på Byens ældste Hotel 3 x overnatning 3 x morgenbuffet 3 x 2 retters middag/2 retters buffet

Tillæg på kr. 150,pr. person pr. nat ved ankomst fredag og lørdag. Tilbudet gælder til 31. august 2019 Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

5

ALL IN CL OPHO USIVE PR. P LD ERSO N

749,-

SEVÆRDIGHEDER: Gavnø Slot • Møns Klint Byvandring i Næstveds gamle by Strandtur i Karrebæksminde Kählers fabrikker Lækker sejltur med Friheden.

6

P PR. P RIS ERSO FRA K

N

1.185 ,R.

I DOB VÆREBELTLSE

NØRHERREDHUS HOTEL

HOTEL MENSTRUP KRO

HOTEL VINHUSET

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@danske-hoteller.dk · www.hotelvinhuset.dk


Niels Barfoed på vej ind på sin stamcafé tæt på hjemmet i Nyhavn. Han skal have en plan for hver dag for at stå ud af sengen. Foto: Per Morten Abrahamsen

Juni 2019

M E D L E M S B L A D E T | J U N I 2 019

NIELS BARFOED, 88 ÅR:

FRISK PÅ NYE EVENTYR SIDE 27

KÆRE BREVKASSE

SIDE 33

REVOLUTION, JA TAK

SIDE 53

HISTORIER FOR BØRN

SIDE 78

MENNESKER

13 Hverdagshistorier

Foto: Per Morten Abrahamsen

Jørgen Christensen er en af efter­ hånden ganske få ringere i Danmark.

19 Fløjet fra reden

Maise Njor og datteren Asta-Maja har skrevet en bog om at give slip og alligevel være tæt på hinanden.

27 Appetit på livet

Interview med forfatter m.m. Niels Barfoed om livet, glæderne og finur­ lige løsninger når det kniber med at tage strømper på.

33 Kære brevkasse

Hvordan har ugebladenes brevkasser det i 2019?

38 En arkitektonisk perle

Tag med på besøg i den 80 år gamle Vilhelm Lauritzen Terminal i Køben­ havns Lufthavn.

POLITIK

53 Bliver 2019 et revolutionsår?

Der er brug for en revolution i forhandlingerne mellem stat og kom­ muner, mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.

58 Massiv mangel på plejeboliger

Der kommer til at mangle ca. 25.000 plejeboliger frem mod år 2030, viser tal fra Ældre Sagen.

62 Vi er ikke blevet sundere

Vi lever længere, men er ikke nød­ vendigvis blevet sundere, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Moderne, inspireret og inspirerende Niels Barfoed er en alsidig herre. Han er en kulturpersonlighed, der stritter i mange retninger. Han er forfatter, kritiker, forsker, journalist, essayist – og ikke bange for at give sin mening til kende. Og så er han parat til nye ekspeditioner i livet.

Side 27-30 DIVERSE

INDSIGT

73 Hold den gode tone

Ældre Sagen starter en kampagne for den gode tone i debatten.

66 Fællesskab i H/F Enghaven

78 Giv det videre

DET FASTE

Lyt med, når Jørgen Peter Wind for­ tæller børn om sin barndom.

82 Kassevis af minder

Erindringskasser giver små glimt af lykke for mennesker med demens.

86 Det personlige farvel

En begravelse kan sagtens være personlig.

5 Leder

93 Sundhed

7, 9 Læserbreve

95 Ordet er frit

43 Skaf et medlem 96 Rådgivning 44 Sprog & ord

98 Krydsord

47, 49  Din økonomi

Konkurrencer: 65 Bjarnes klumme 23, 30, 36, 56, 70, 98 JUNI 2019

3


ANNONCE

Jylland, Dronninglund

Oplev natur, Skagen & Aalborg

4 dage til Jylland, fantasipris Dronninglund Dronninglund Hotel

v natur, gen & lborg

OP TIL

1.704,-

679,4 dage fra.

4 dage til fantasi

3 overnatninger m. morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 3 x kaffe og småkager 3 x før-middagsdrink Inklusiv miljøtillæg

Dronninglund Hotel

• 3 overnatninger m. morgen • 3 x 3-retters menu/buffet • 3 x kaffe og småkager Wellness •tæt3påx før-middagsdrink Lüneburg • Inklusiv miljøtillæg

SPAR OP TIL

Oplev Kiel og Østersøen

Skøn natur 4 dage fra. ved grænsen

1.704,-

679,-

SPAR OP TIL

3 dage fra.

iel

en

SPAR

• • • • •

Østersøkysten, Kiel

479,-

849,-

3 dage fra.

Skøn natur Vadehavet, Højer ved grænsen

15 min. nord for Kiel 2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet Gratis parkering Gratis WiFi SPAR

3 dage fra.

tersøkysten, Kiel

169,-

3 dage fra.

Wellness tæt på Inkl. 2 timersLüneburg bowling Lüneburger Heide, Lüneburg

Hotel Reinstorf

Rudbøl Grænsekro

OP TIL

479,-

• • • • •

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet Gratis parkering Gratis internet

849,-

271,-

899,-

979,-

Hyggelig kroferie

Hotel Dänischer Hof • • • • •

SPAR OP TIL

SPAR OP TIL

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 3-retters menu/buffet Adgang til pool og sauna Inkl. 2 timers bowling (keglebane)

SPAR OP TIL

3 dage fra.

169,-

3

8

979,-

Lüneburger Heide, Lü

Vadehavet, Højer Vi fejrer vores FØDSELSDAG - Find gode tilbud in. nord for Kiel på FERIER og WEEKENDOPHOLD Hyggelig kroferie Dänischer Hof

Inkl. 2 timers b

rnatninger orgenbuffet 2 overnatninger risskov-bilferie.dk 70 22•77 17 -retters menu/buffet • 2 x morgenbuffet Hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15 s parkering • 2 x 2-retters menu/buffet s WiFiHusk bestillingskoden: DGG • Gratis parkering

• • • • •

Rudbøl Grænsekro

Mere end 200.000 • Gratis internet

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær. • Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 79,Spar ift. hotellets egen pris

glade gæster,

+ 700 hoteller i Europa

Hotel Reinstorf

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 3-retters menu/b Adgang til pool og sa Inkl. 2 timers bowlin


ipris

nbuffet

3 dage fra.

LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 610.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

17. juni 2019

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

9. august 2019

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

BLADET PÅ CD

MedlemsService, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSKAB SPAR OP TIL

271,-

Personkontingent 125 kr./halvår Familiekontingent 205 kr./halvår

899,-

üneburg

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18

RÅDGIVNING bowling Ældre Sagens rådgivning

om sociale og juridiske spørgsmål: Tlf. 80 30 15 27 Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18

Artikler kan citeres mod kilde­ buffet angivelse, jf. ophavsretsloven. auna Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen ng (keglebane) Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Husk den gode tone – også på nettet

V

i hører jævnligt historier om børn og unge mennesker, der bliver mobbet eller ligefrem truet af jævnaldrende på sociale medier. Tonen er rå, og det er ikke rart at være vidne til, hvordan ord kan volde smerte hos et barn. Men det er ikke kun de unge, der kan sprogets grimmeste gloser. På Ældre Sagens facebookside går debatten heldigvis lystigt, og vi er heldige, at mange deltager. Det sker dog, at tonen bliver for rå. Og med det mener jeg, at nogle indlæg bliver ondskabsfulde personangreb i stedet for sober diskussion. Eller udtrykt på en anden måde: At man ”går efter manden i stedet for bol­ den.” Det vil vi ikke have! I Ældre Sagen går vi aldrig af vejen for en god debat, men den skal føres, så alle kan være med. Vi må gerne være uenige. Ud af uenigheden opstår nogle gange de bedste kompromisser og løsninger. Tonen må også gerne være direkte. Men den må ikke blive så rå, at den afholder mennesker fra at deltage i debatten af frygt for hadefulde kom­ mentarer, for det går ud over vores demokrati.

I dette nummer af medlemsbladet kan du læse, hvorfor vi nogle gang tyer til sprogets værste gloser, når vi bliver vrede, føler os uretfærdigt behandlede eller kede af det. Det er blandt andet, fordi vi ikke kan se dem, vi debatterer med. Vi glemmer, at det er rigtige mennesker, der sidder bag skærmen. Så bliver det åbenbart pludselig nemt at være grov eller ligefrem truende. Men det går ikke! Mit råd er derfor: Spørg dig selv, om du ville sige de samme ord, hvis personen stod foran dig. Eller ville du moderere dit ordvalg? Hvis ja, så skal du også gøre det, når du skriver. Vi har – fra Ældre Sagens side – valgt at gå forrest i kampen om den gode tone. Og det har vi, fordi den hårde tone er en trussel mod vores demokrati. Uanset om vi er enige eller uenige i en sag, så skal alle kunne være med. Det er vigtigt at tage diskussionen, som sad vi over for hinanden som venner. Så bliver vi nemlig klogere og får et nuanceret billede af hinandens holdninger. Det gør vi ikke af skældsord og trusler. Lad os stå sammen og værne om den gode tone – også på nettet!

JUNI 2019

5


ANNONCE

KØB EN ELCYKEL DER VIRKER 15.000 solgte Elvira Madigan | Egen import | Dansk design | Produceret i EU ELVIRA MADIGAN Topmodel med det store 13 Amp. batteri 3 bremser, 3 gear. Kevlar dæk.

Vi sætter ikke priserne op og ned, for at give et "godt tilbud". Du får altid laveste pris.

Inkl. i prisen: Godkendt lås samt for- og baglys. Værdi kr 600,-

NU kr.

7.499

Cykelland leverer over hele landet. Pris kr 399,Vi tager forbehold for trykfejl og ventetid på levering/afhentning af cyklen

MASSER AF TILBUD I FORRETNINGEN OG PÅ WWW.CYKELLAND.COM ELCYKEL LEVERES 100% SAMLET

for kr. 600,- . Udføres af en faguddannet cykelmekaniker med speciale i elcykler, inkl. langtidsbevarende forpleje af lak og dele

6

VI ER EKSPERTER I ELCYKLER

DANMARKS BEDSTE GARANTI 3 års kapacitetsgaranti på batteriet

TEST ELCYKLEN GRATIS I 14 DAGE Penge tilbage uden diskussion

Hvidovrevej 90, 2610 Rødovre Lige overfor Hvidovre Station Tlf.: 3670 5444

Åbningstider for butik man-tors: 10.00 - 17.30 fre: 10.00 - 18.00 lør: 10.00 - 14.00

GODE PARKERINGSFORHOLD

Der udføres ikke rep. Lørdage


LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

Deler min glæde med ensomme JEG HAR STADIGVÆK, trods mine 96 år, et indholdsrigt liv. Jeg prøver at udnytte det på bedste måde. Selv om jeg er kørestolsbruger, fejler mit hoved ikke noget. Sidste efterår fandt jeg på, at der skulle ske noget nyt i mit liv. Jeg ville gerne dele min glæde med ensomme, som ikke kom ud. Derfor ledte jeg først efter et egnet lokale. Det lykkedes. Så fik jeg travlt, for der skulle jo både være un­ derholdning og kaffepause. Jeg fik heldigvis hjælp af to gode venner, så vi kunne komme i gang. Af egen lomme købte jeg gevinster på nettet. Samtidig fik jeg skrevet forskel­ lige spørgelege ned. Alt gik virkelig godt. Jeg fik også annonceret i vores lokalavis samt på Facebook. Jeg havde regnet med, at der var mange, der sad alene og gerne ville lidt ud. Det blev til ca. et dusin. De kommer hver måned, når de har fået datoen at vide. VIBEKE STEGLER, GILLELEJE

Nyt ord til ordbogen FOR FLERE ÅR SIDEN blev min nu afdøde kone og jeg fritaget for digital kommunikation med det offentlige. Jeg har en seks år gammel computer, men lider af ”nedsat kognitiv funktionsevne”, som der står i bekendtgørelsen – i alt fald på det digita­ le område. Jeg klarer normalt at få betalt regnin­ ger via computeren, men kommunikerer ikke med e-mail. En sjælden gang må jeg dog sende et ma­ nuskript. Nu har teleselskabet åbenbart ændret systemet. En venlig frivillig fra Ældre Sagen har brugt adskillige timer hos mig, uden at problemet er løst. Så nu har jeg med hans hjælp købt en ny computer, som han har installeret for mig. Jeg er blevet klar over, at jeg lider af en sygdom, som ikke kendtes, da jeg omkring 1960 læste til læge: ”Digitalofobi”. Det gælder sikkert titusinder af andre ældre danskere. Her er et nyt ord til næste revision af Den Danske Ordbog. JENS STEENSBERG, HILLERØD

Om ordet ældrebyrde

JEG VAR PÆDAGOG i en børnehave for år tilbage. Sidder på knæ foran søde, sjove, fantasirige Silje, lige fyldt 5, og bakser med hendes støvler. Kan mærke, hun iagttager mig. Hun siger: ”Hanne, du er gammel!” Jeg sagde: ”Nå nå, så gammel er jeg da ikke.” Jeg var kun i 40’erne. Silje mærkede godt, at jeg ikke var helt vild med titlen. Hun fortsatte: ”Du ér gammel, men ikke ligeså gammel som min nabo, for hun er så gammel, at hun næsten er død!” Det var svært at holde på smilebåndet.

I FEBRUAR-BLADET fortæller musiker Bo Schiø­ ler om sin afsky for ordet ældrebyrde. Vi kan vel alle være enige om, at ældre har noget at bidrage med til samfundet og selvfølgelig skal respekteres på samme måde som alle andre aldersgrupper. Så hvis ordet bruges generelt om os ældre, har vi ret til at føle os trådt på. I sin snævre nationaløkono­ miske og demografiske betydning, som ordet i sin tid blev lanceret, giver det altså – hvad enten vi kan lide det eller ej – ret god mening. I ethvert sam­ fund er det en problemstilling, hvordan balancen er mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive, og derfor giver ordet ældrebyrde faktisk god me­ ning, hvis det bruges i den sammenhæng og ikke som et nedladende ord. Overvej lige, hvordan ordet bruges, før du bliver forarget næste gang.

H A N N E FO G , KØ B E N H AV N Ø

POUL ERIK NIEMANN, RANDERS SØ

Gammel – og dog

JUNI 2019

7


ANNONCE

Flotte og friske ben Cosborg Pretty Legs creme er den naturlige løsning til pleje af hudbristninger og misfarvninger, så huden på benene fremstår flottere og mere ensartet. Samtidig fjernes træthed og tyngdefornemmelse i underbenene, som mange kender til, når man står og går meget. De naturlige aktive ingredienser, som ekstrakt af hestekastanje, troldnød og kæmpenatlysolie, virker opstrammende og modvirker og plejer hudspændinger og misfarvninger. Tillige virker planteekstrakterne sammentrækkende og genopbyggende, så huden ikke så let giver efter og danner mørke pletter.

Cremen påføres de aktuelle hudområder i et tyndt lag 1-2 gange dagligt.

✔ Reducerer fine åreudtræk på benene ✔ Medvirker til genopbyggelse af huden ✔ Modvirker hudbristninger og misfarvninger ✔ Fjerner træthed og tyngdefornemmelse i underbenene

Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger. Udviklet og produceret i Danmark. Læs mere på www.cosborg.dk


LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve. Foto: Ulrik Jantzen

Vi nyder vores otium KOMMENTAR til Anne Lise Larsens læserbrev i april. Vi nyder også vores otium og er glade for, vi ikke behøver at ligge det offentlige til last. Vi er glade for, at vi har muligheden for at få tilskud til medicin, kan få ældre­ check, boligsikring mm., hvis vi får brug for det, men at være beregnende for at få disse fordele forarger os. At forbruge overskuddet bevidst efter et hussalg for at bringe sin formue ned under ”det tilladte” for at få del i de offentlige tilskud, synes vi er usympatisk og uso­ lidarisk. Især set i lyset af, at de offentlige midler er begrænsede i forhold til en voksende ældregruppe. B I RT H E J E N S E N , A A B E N R A A

Fremtidsplan gik i vasken

MIT OMDRE JNINGSPUNKT VIL TIL ENHVER TID VÆRE INTENSITET. DET ER DET, SOM JEG CENTRERER ALTING OM. ALLE SCENER OG ALLE RELATIONER. DE SK AL VÆRE UNDERHOLDENDE ELLER NERVEPIRRENDE.” Susanne Bier, filminstruktør til Alt for Damerne

Kære far og mor Kære far og mor, pas godt på vores jord. Jeg er jo bare så lille og prøver at forstå alt det, jeg tænker på.

NÅR MAN ER omkring 60 år, begynder man at tænke på, hvordan livet skal leves fremover. Du bliver måske alene, har for mange kvadratmeter i din bolig, haven er for stor, og du vil måske hellere have elevator i stedet for trapper. Hvad er der af muligheder? En boligfor­ ening må være sagen. Du finder en, du synes om, mel­ der dig ind og tror, at alt er i orden. Når du bliver alene og skal indfri din fornuftige plan, kan du risikere at blive afvist pga. alder, selv om du har betalt listegebyr i 20 år. Ingen talte dengang om aldersbegrænsning. Du er 80 år, 100 % selvhjulpen, bruger stok, er klar i ho­ vedet, spiller bridge, går til foredrag og deltager aktivt i livet sammen med dine venner. Men de vil ikke have dig. Selvfølgelig har boligforeningen ret til at afvise en ansøger, men så skulle de have fortalt fra starten, at hvis du ikke kan løbe halvmaraton eller springe højdespring, så er du for gammel og ikke velkommen. Så havde du måske fundet en anden og bedre løsning. Boligforeningen vil ikke have dig, fordi du er gammel, plejehjemmene vil ikke have dig, fordi du er for frisk, og kommunen har ikke mange ældreboliger at tilbyde dig. Det er ikke nemt at være en del af ”ældrebyrden”.

VI – TRE SØSKENDE med påhæng – har i godt et halvt år haft gang i oprydning i et dødsbo i Fredericia. Hver gang vi er mødtes, har vi hentet smørrebrød hos Lucullus – altid flot og vel­ smagende. Huset er nu blevet solgt, så denne ”højtid” vil vi alle komme til at savne, men det har været spændende at læse jeres artikel.

B I RT H E LO M B E R G , H O R N B Æ K

K I R S T E N G U L DVA N G H J E R R E S E N , V I D E B Æ K

Kære far og mor, de siger, når jeg bli’r stor, vil vinteren forsvinde, så lov mig far og mor – pas godt på denne jord. H A N S J Ø R G E N B U C H B E R G , K A LU N D B O R G

Tak for mad

JUNI 2019

9


a D a r f d u b l i Fantastiske t

ANNONCE

VILDT TILBUD! Hotel Marina Relax ophold i Grenå – stik af fra hverdagens ræs, og lad os forkæle jer i hele 3 dage Ankomst alle hverdage indtil 20. december 2019 • Fri adgang til swimmingpool, sauna, dampbad og spa (kl. 8.00-22.00) • ½ times massage pr. person • Badekåbe og badetøfler til låns Weekendtillæg ved overnatning fredag og lørdag 200,- pr. person. OBS! kun begrænset antal ophold til denne pris.

1048 ,KUN

PR . P

ERSO

N

NORDALS ER FULD AF OPLEVELSER Tag et afbræk fra hverdagen og nyd et par skønne dage på Nørherredhus Hotel på dejlige Als. Her kan I bl.a. opleve smukke naturområder, flotte strande, gode vandre- og cykelruter samt kulturelle seværdigheder. • Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst • 2 x overnatning i standard dobbeltværelse • 2 x 3 retters aftenmenu eller buffet efter kokkens valg • 2 x morgenbuffet Højsæsontillæg kr. 200,- pr. person (1. juli-31. august) Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. nat Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person Børn til og med 11 år: halv pris (ifølge med voksen) PR . P ERS Tilbuddet gælder KUN ON t.o.m. 20. december 2019 DELT DO VÆR BBELTELSE

725,-

Kystvej 32 · 8500 Grenaa Tlf. 8632 2500 · info@hotel-marina.dk www.hotel-marina.dk

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg Tlf. 7445 0111 · nhhus@nhhus.dk www.nhhus.dk

JULI OPHOLD Nyd et par sommerdage på Hotel Juelsminde Strand Ankomstdag • Eftermiddags kaffe med kage • 2 retter om aftenen Overnatning • Morgenbuffet • Indgang til Juelsminde Havnemuseum • 2 retter om aftenen Overnatning • Morgenbuffet Opgradering til alm. Dobbeltværelse 150,-pr. nat pr. værelse. Bookes via. info@jmstrand.dk eller 7569 0033 Husk at oplyse det er juliophold.

PRIS. PR FOR 2 . OPHOLD PE MINIDOBB RS I ELTVÆ RELSE

1595 ,Vejlevej 3 · 7130 Juelsminde Tlf. 7569 0033 · info@jmstrand.dk www.jmstrand.dk


anske hoteller ALL INCLUSIVE OPHOLD Tag på kroophold ”All inclusive” på Menstrup Kro. Du skal ikke tage helt syd på for at få All inclusive. Vi tilbyder med dette unikke tilbud all inclusive på drikkevarer begge aftener under jeres ophold. • 3 dage, 2 overnatninger • 2 x lækker morgenbuffet • 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg • 2 x All Inclusive med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18.00-21.00 (gælder kun i restauranten) Enkeltværelsestillæg kr. 200,- pr. person pr. nat. Weekendtillæg (fredag og lørdag) kr. 150,- pr. person pr. nat.

749,ERSO

• 3 dage, 2 overnatninger i dobbeltværelse • 1 x goodie bag med mange gode overraskelser • 2 x 3 retter menu • 2 x morgenbuffet Hotel Phønix Hotel Søparken

Weekendtillæg ved overnatning fredag og lørdag kr. 150,- pr. nat pr. værelse. Sæsontillæg i juni, juli og august kr. 100,- pr. nat pr. værelse Enkeltværelsetillæg kr. 300,- pr. nat

PR . P

KUN

PR . P

HOTEL HJALLERUP KRO

Hotel Vildbjerg Hotel Falken

499,-

VED

2 PE

RSON

Dronninglund Hotel

Hotel Limfjorden

Golf Hotel Viborg

Østergaards Hotel Hotel Medi

Hotel Hotel Lynggaarden Ringkøbing

ERSO

Hotel Hjallerup Kro

N

ER

Hotel Marina

Hotel Årslev Kro

Hotel Juelsminde Strand Hotel Dagmar

Hotel Norden

Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro Hotel Vinhuset

Nørherredhus Hotel

N

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved Tlf. 5544 3003 · menstrup@menstrupkro.dk www.menstrupkro.dk

Søndergade 1 · DK 9320 Hjallerup Tlf. 9828 1011 · info@hjallerupkro.dk www.hjallerupkro.dk

- HER FINDER DU ALTID DET BEDSTE TILBUD PÅ DIT NÆSTE HOTEL/ KRO OPHOLD!


ANNONCE

Sådan passer du godt på dine fødder Fødderne er din krops fundament. De skal bære dig hele livet. Hver dag. Året rundt. Cosborg Fodplejeserie bygger på mere end 30 års viden og erfaring med brugen af aktive plantestoffer, vitaminer, mineraler og kosmetiske ingredienser.

Cosborg FodCreme

Cosborg FodBadeOlie

Forbedrer hudens smidighed, blødhed og fugtighed. Modvirker tillige revnedannelse i huden. Ved regelmæssig brug bevares bløde og smidige fød der som er bedre beskyttet mod påvirkninger.

Start fodplejen med et dejligt fodbad. Olien forbedrer hudens smidighed og plejer den tørre, hårde hud med bl.a. kæmpenatlysolie, ma cadamia nøddeolie og jojobaolie. Menthol virker forfriskende og kølende på huden.

Cosborg HælCreme Få flotte bløde hæle på få dage. En sikker plejeform mod tørre, sprukne hæle og fodsåler samt hælrevner. Hudens optagelse af fugt fremmes, og urea og allantoin nedbryder og opløser fortykket hud samt heler revnedannelse i huden.

Cosborg FodFriskSpray Giver omgående friske, tørre og velduftende fødder. Fungerer som antiperspirant, der fjerner fodsved og lugt. Hæmmer de bakterier der kan føre til lugtge ner og efterlader fødderne friske

Cosborg LigtorneOlie

og bløde i lang tid.

Ligtorne generer, fordi de er ubehagelige at gå på og gør ondt. Ofte kan ligtorne tages i opløbet. Med Cosborg Ligtorneolie kan du fjerne ligtorne naturligt og effektivt. Planteekstraktet Targetium® blødgør og opløser ligtorne og hård hud.

Cosborg KnystCreme Afhjælper irritation, opsvulmethed, rødme og ømhed fra knyster. Indeholder planteekstraktet Targetium®, der har veldokumenteret effekt på knyster, og samtidig reduceres knystens størrelse og omfang.

Cosborg FodCirkulationCreme Stimulerer cirkulationen og giver liv til fødderne. Der kommer flere næringsstoffer til vævet, hvorved heling og føddernes sundhed forbedres, og fødderne holdes varme. Cremen modvirker tillige tør og hård hud samt forbedrer hudens smidighed, blødhed og modvirker revnedannelse.

Få synlige og mærkbare resultater på kort tid!

12

Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger. Udviklet og produceret i Danmark. Læs mere på www.cosborg.dk


MENNESKER

Jørgen Christensen er en af efterhånden ganske få ringere i Danmark. Jobbet bliver overtaget af automatik.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard

K

Foto Mette Johnsen

langen fra kirkeklokker har i mere end 1.000 år ledsaget danskerne fra vugge til grav. Klokkerne fortæller os om døgnets rytme, om glæde og sorger og advarede før i tiden om overhængende fare. Og i

gamle dage fortalte de bonden på marken, at nu var det på tide at få seletøjet af hesten, trække i stadstøjet og gå til gudstjeneste. I dag tænker de færreste på, om det er et menneske eller en maskine, der får klokkerne til at bimle.

Jørgen Christensen er én af dem, der stadig trækker i rebet og ringer med klokkerne i to landsbykirker i Nordvestjylland. Det har han gjort i 29 år, men i de fleste af landets kirker er hans arbejde nu overtaget af maskiner. JUNI 2019

13


HVERDAGSDANSKERE

14


Klokkeren fra Hillerslev Jørgen Christensen har i 29 år ringet med kirkeklokkerne i en landsbykirke i Thy

Af Vera Bundgaard

J

Foto Mette Johnsen

ørgen Christensen tager fat i især Nord- og Midtjylland holder manrebet, og snart lyder det første ge dog fast i traditionen. dong fra klokken oppe i tårnet. ”Vi er nok ikke så meget for det nye,” Klokken er 8, og solen er for længst stå- siger Jørgen Christensen. et op. Eleverne i den nærliggende skole Og dog, for også i hans to kirker har går ind til første time, mens indbygger- automatiseringen delvist sneget sig ne i landsbyen Hillerslev gør klar til da- ind. Når der skal kimes med klokkergens gøremål. ne i forbindelse med bryllup eller helDe næste tre minutter trækker Jør- ligdage, trykker han blot på en knap, gen Christensen omkring 100 gange og så sørger en maskine for de mange i rebet. Han slutter af med tre lang- hurtige slag på klokkerne. Et arbejde, somme træk. Dong – dong – dong, der tidligere kunne tage hårdt på armadlyder klokken, musklerne. efterfulgt af en ”Her i sognet pause, og så igen har vi tradition for to gange tre slag, at kime hver sønVi er nok ikke så indtil de i alt ni dag mellem påske meget for det nye bedeslag har lydt og pinse, og før JØRGEN CHRISTENSEN ud over sognet. det blev automaSå går han ned tiseret, var det til bilen på parkelige ved at sende ringspladsen og kører de to kilometer mig ud af arbejdet. Jeg blev så øm i artil Kåstrup kirke, den anden landsby- men, at jeg frygtede at give håndtryk til kirke, der hører under pastoratet. Klok- folk, jeg kunne se, havde mange kræfken 8.15 gentager seancen sig, og Jør- ter,” fortæller han. gen Christensen ringer dagen ind for både folk og fæ, for klos op ad kirken Arbejde ude ligger der en stor kvæggård. Jørgen Christensen voksede op i SkjoldJørgen Christensen er én af de efter- borg i den sydlige del af Thy i Nordvesthånden få, der stadig bruger håndkraft, jylland, hvor hans far havde en smedenår han skal ringe med kirkeklokkerne. forretning. Selv blev han udlært tømrer, I størstedelen af landet har maskiner men da det i begyndelsen af 1980’erne taget over, og de fleste kirker har i dag var svært at få arbejde som tømrer, arautomatiseret ringningen. På landet i bejdede han blandt andet på fabrik. JUNI 2019

15


HVERDAGSDANSKERE

At klokke i det Jørgen Christensen er både ringer og graver ved to landsbykirker i Thy.

Den, der ringer med klokkerne kaldes en ringer. En klokker var i gamle dage en person, der i de større byer havde til opgave at indkassere betaling for ringning med kirkernes klokker. Det var i forbindelse med begravelser og vielser. Måske var han ikke den skarpeste kniv i skuffen, siden ordet klokker også er blevet betegnelsen for én, der ikke altid kommer lige heldigt afsted. Kilde: Kirkeministeriets klokkekonsulent, Per Rasmus Møller.

”Jeg ville gerne arbejde ude, så da der var en ledig stilling ved Hillerslev kirke, lå det mig ikke fjernt at blive graver,” siger han og fortæller, at det tidligere hed ”ringer og graver”. Menighedsrådet krævede dengang, at den, de ansatte, skulle bo i sognet, så da han fik jobbet i 1990, flyttede han med familien til Hillerslev. Han fandt hurtigt ud af, at det var godt at bo tæt på kirken, for han skulle jo hen og ringe morgen og aften, til gudstjenester, bryllupper og begravelser. ”Det er også en kæmpe fordel at bo tæt på menigheden, for man kommer til at kende alle. På den anden side er det også hårdt, når folk falder fra. Jeg kan mærke, at det er blevet hårdere med årene, når nogen dør, for jeg kendte dem jo,” siger Jørgen Christensen. For ud over at ringe med klokkerne består en stor del af arbejdet som graver – som navnet antyder – i at sørge for gravene på kirkegården. ”Vi gør klar til, at en entreprenør kan komme og grave hullet, og så dækker vi med håndkraft efter begravelsen. Vi sørger også for urnenedsættelser og holder gravene med vinterdækning og beskæring. En grav er jo ligesom en lille have,” siger han. ”Vi hjælper også folk, når de skal finde en gravplads til deres pårørende. Nogen vil have en plads tættest på hjemmet, andre vil have, at den afdøde skal ligge med fødderne ud mod gangen,” siger han og fortæller, at nerverne kan sidde uden på tøjet efter et dødsfald. ”Når nogen har mistet, skal de have nogen at læsse

16

af på. Der er alt det praktiske, og vi møder koner, der aldrig har haft med pengesager at gøre, for det har deres mand altid ordnet. Der kan være nogle frustrationer, der skal ud, og så er det nogle gange wos, det går ud over,” siger han med thybomålets udtale af ”os”. Frihed under ansvar Arbejdet består også i at gøre rent i kirken og konfirmandstuen, købe ind og holde opsyn. Teknologien er også blevet en vigtig del af jobbet. I hjørnet af frokoststuen, hvor han og de to gravermedhjælpere spiser deres mad og drikker kaffe, står en computer. ”Jeg bruger en del tid på at registrere grave og aftaler om, hvor længe vi skal passe dem, et år ad gangen eller i en længere periode. Alt skal registreres og dokumenteres. Før i tiden kunne man bare aftale det mundtligt med folk,” siger Jørgen Christensen. Han er 62 år og kunne egentlig gå på efterløn til næste år, men det har han nu ingen planer om. ”Det er et godt arbejde og et frit job, men det er frihed under ansvar. Der skal gøres det og det og det, og man skal selv tage initiativ. Menighedsrådet blander sig som regel ikke i det,” siger han. Med de mange gøremål er det enkelte gange sket, at han har været ved at glemme at ringe til tiden. Der har også været en enkelt smutter en tidlig lørdag morgen, dengang han skulle ringe klokken syv om morgenen. ”Der er som regel altid nogen, der bemærker det, og så kan man godt få


OM Jørgen Christensen • Født 1956 i Skjoldborg i Thy. • Udlært tømrer. Arbejdede på fabrik og for Post Danmark, før han i 1990 blev ansat som graver ved ­Hillerslev kirke. Fra 2004 også graver ved Kåstrup kirke. • Bor på en gård ved Hillerslev ­sammen med sin kone, Kirsten. De har to døtre, den ene er gravermedhjælper, og den anden er gift med en graver.

kommentarer. Der var en graver, der engang glemte en aftenringning. Da der var én, der spurgte til det, sagde han, at én gang om året ringer vi ikke om aftenen. Jeg ved ikke, om han troede på det,” siger han. Seletøjet af hesten Det er menighedsrådet, der beslutter, om kirken skal gå over til automatiseret ringning, men så vidt han ved, er der ingen planer om det. Og godt det samme. ”Fordelen ved manuel ringning er, at vi kommer til den mindre kirke to gange om dagen, når vi skal ringe

morgen og aften. Så ser vi lige, om alt er i orden i kirken og på kirkegården. Det ville vi jo ikke gøre, hvis det var automatiseret,” siger han om ­Kåstrup kirke. Det er som regel ham, der ringer i weekenden. Til gengæld har han fri om mandagen. Som alle andre med weekendarbejde skal det passes ind i privatlivet, men det var sværere, dengang han skulle ringe klokken 18 om aftenen. Så kunne det hænde, at han kom for sent, når de var inviteret til middag. I dag ringer han klokken 15.45 og 16 i henholdsvis Kåstrup og Hillerslev.

Menneske eller maskine Omkring 85 procent af kirkerne har i dag automatiseret ringning. ­Udviklingen har taget fart siden år 2000, især på Sjælland og Fyn. På landet i Nord- og Midtjylland har mange kirker stadig manuel ringning. Sammenlignet med vores nabolande er Danmark et af de lande, der har holdt længst fast i manuel ringning. I Tyskland og Sverige ­ringer stort set alle kirkeklokker automatisk. Kilde: Kirkeministeriets klokkekonsulent, Per Rasmus Møller.

Hvad det vil sige at ringe, har ikke altid været let for andre at forstå. Især ikke for børn: ”Engang havde min datter besøg af en veninde. Min kone var på arbejde, så de to piger skulle være alene, mens jeg var henne i kirken. Jeg sagde til dem, at nu kører jeg hen og ringer, og så spurgte veninden min datter: ”Har I ikke selv telefon?” Ud over at angive døgnets rytme er der også helt faste og historisk begrundede regler for, hvordan der skal ringes fx til en gudstjeneste. ”Jeg starter med at ringe med tre bedeslag en time før gudstjenesten. I gamle dage havde folk jo ikke ure, så det skulle fortælle bonden, at det var på tide at få seletøjet af hesten og komme ind fra marken,” fortæller han. Før i tiden blev kirkeklokkerne også brugt til at advare befolkningen om overhængende fare som ildebrand eller atomangreb. ”Vi havde tidligere et papir om varselsringning, men da der kom sirener, var det slut med det. Jeg fik heldigvis aldrig brug for det,” siger han. JUNI 2019

17


FLØJET FRA REDEN

18


Når ungen flyver fra reden Sidste år udgav journalist og forfatter Maise Njor og datteren Asta-Maja bogen ’Alle veje fører til moR’ , som handler om at give slip og alligevel komme helt tæt på hinanden Af Dorthe Boss Kyhn

D

Foto Ulrik Jantzen

Illustration Rikke Bisgaard

et begyndte med en mail. En returmail. Så endnu en mail og endnu et svar. Og en dag blev rigtig mange mails til bogen ’Alle veje fører til moR’ (Rom stavet bagfra), som udkom sidste år. En bog fuld af alvorlige, skæve og sjove mails skrevet af en næsten-voksen datter i Rom og en mor i København. Det er journalist og forfatter Maise Njor og hendes ældste datter, Asta-Maja Njor Boisen, der har skrevet bogen. Alt tages under kærlig behandling. Fx skilsmisse, kærester, venskaber, gynækologbesøg, feminisme, om at tro, at ens hund er en slags menneske, branderter og italienske mænd og mødre.

”Det var nok mig, der fik ideen til at samle det her til en bog. Min mor havde vist en opfattelse af, at hun havde skrevet bøger nok, men jeg kunne godt tænke mig, at alle de mails, vi skrev til hinanden, mens jeg boede i Rom, kunne blive til noget, som andre kunne bruge,” forklarer 22-årige Asta-Maja. Bogen har bragt mor og datter tættere sammen, fortæller de – selvom de fysisk var så langt fra hinanden. Hvordan hænger det sammen? Maise: ”Der er ømtålelige ting i alle familier, som kan være svære at tage hul på, og det er på en måde nemmere

JUNI 2019

19


FLØJET FRA REDEN

”Fordi vi begge er utrolig konfliktsky og akavede, når det kommer til de mere alvorlige emner i livet. Vi er heller ikke sådan en familie, hvor man råber ad hinanden. Jeg ville nok også være bange for, at mor ikke kunne håndtere det. Derfor er det bedre at skrive det i et lille brev, man kan åbne, når man har overskud. ”

at skrive om de her lidt svære emner, end hvis man sidder overfor hinanden. Når jeg fik en mail fra Asta-Maja, så kunne jeg læse den igennem flere gange. Nogle gange kunne jeg tænke ’hold da op’, gå et par runder i huset, lede efter noget i køleskabet for så at sætte mig og læse mailen én gang til. Og så kunne jeg begynde at overveje mit svar. Den form for refleksion er ikke en mulighed, når man har en samtale henover et spisebord.” Asta-Maja reflekterer blandt andet over kærestesorger, fremtidsstress, og om at være barn i en skilsmisseramt familie. Ét sted kalder hun sine forældre for ’mega-ego­ istiske’. ”Selvfølgelig blev jeg ked af det, da jeg læste den mail. Men det var samtidig en af de mails, der gjorde, at alvoren gik op for mig – det er jo netop, når noget gør ondt, at det bliver vedkommende. Så det var nok også den mail, der gjorde, at jeg mærkede, at vi havde fat i noget vigtigt,” siger Maise Njor. Asta-Maja tilføjer, at hun normalt ikke er en type, der taler grimt til andre: ”Jeg synes jo også, at den mail var hårdt skrevet. Men omvendt kunne jeg nok ikke have sagt det direkte til min mor.” På spørgsmålet ’hvorfor ikke’ svarer hun eftertænksomt:

20

Børnene er de sjoveste En stor del af bogen handler om netop dét, de begge var optaget af på det tidspunkt, Asta-Maja boede i Rom: At være voksent barn, der skal frigøre sig fra de trygge rammer og om at være mor, der skal give slip på sin næsten-voksne datter. ”Jeg mærkede det som en angst, for ’hvem er jeg, når børnene er flyttet hjemmefra’. Jeg er ikke bange for at være alene. Jeg har mange gode venner, og jeg sidder ikke bare og venter på, at Asta-Maja ringer til mig. Det er mere angsten for, om man mister fortroligheden med sit voksne barn, og om det vil blive akavet, når man skal sidde overfor hinanden, ” forklarer Maise Njor. ”Hvad hvis det bliver sådan en dag, at når vi er ude og spise frokost, så sidder vi dér og kan kun finde ud af at tale om udsigten, vejret eller billederne på væggen – det ville jeg være SÅ ked af. ” Derfor har Maise Njor – der selv flyttede hjemmefra som 19-årig for at begynde på Journalisthøjskolen i Aarhus og drog afsted med sin kuffert nærmest uden at se sig tilbage – forsøgt at overbevise sig selv om, at alt er helt okay: ”De skal jo flytte. Livet handler netop om at få afkommet godt i vej, og når de er flyttet, så er opgaven ligesom fuldført. Faktisk oplevede jeg med tiden, at den angst, jeg havde, i forbindelse med at Asta-Maja flyttede, siden er blevet afløst af en stolthed over hende og en glæde på hendes vegne.” Men… for ja, der er et ’men’, og det forklarer Maise Njor således: ”Jeg har bare det store problem, at jeg synes, mine tre børn er det sjoveste i hele verden, så jeg vil gerne være sammen med dem hele tiden. Derfor har jeg også fået min yngste, Cornelia, til at give hånd på, at hun aldrig nogensinde vil flytte hjemmefra.” Nye roller For Asta-Maja var dét at flytte til Rom selvfølgelig en drøm om at bo i Italien og lære italiensk, men der var også noget andet:


Man finder ud af, at ens mor ikke altid bare står til rådighed for én ASTA-MAJA NJOR BOISEN

”Jeg havde brug for at komme væk og lære mig selv at kende, og det er jo ikke en dårlig ting. Men omvendt havde jeg det også sådan, at fordi jeg var flyttet til Rom, så talte det ligesom ikke helt – det var mere en slags generalprøve på at flytte hjemmefra, følte jeg. Men det var godt for mig at være så langt væk og vide, at man ikke bare lige kunne smutte hjem forbi.” Da Asta-Maja efter et år i Rom vendte tilbage til Danmark, flyttede hun til at begynde med hjem til sin mor og to søstre igen, og det skulle vise sig at blive lidt af en øjenåbner: ”Jeg havde ikke længere noget værelse, for det havde min lillesøster taget, så alle mine ting stod i en kuffert på stuegulvet. Det var ret irriterende. Men måske også meget godt, ” siger Asta-Maja. Maise supplerer: ”På en måde kan man sige, at det var godt, hun flyttede hjem igen efter Rom, for i den periode nåede vi at gå hinanden lidt på nerverne. Det var helt klart et sundhedstegn, for det viste, at hun har revet sig fri af mors edderkoppespind og havde fået sine egne måder at gøre tingene på.” For tiden leder Asta-Maja efter ny bolig tæt på universitetet i Lund, hvor hun læser, og hun har reflekteret en del over, at det faktisk er første gang, hun skal bo helt alene. I Rom boede hun sammen med andre unge, og på det seneste har hun boet i kollektiv: ”Mens jeg var barn, flyttede vi ti gange på otte år. Vi er hele tiden blevet rykket rundt i det der skilsmisseræs. Så nu, hvor jeg kigger efter lejlighed i Lund, så slog det mig, at ’hold op, det er jo første gang i mit liv, at jeg selv kan bestemme, hvor jeg skal bo, og hvordan jeg vil leve’. Nu er det MIG, der bestemmer – det er faktisk en rar følelse.” Asta-Maja er godt på vej til at finde sig til rette i sin nye rolle som selvstændigt, voksent menneske. Men det har ikke altid været lige let: JUNI 2019

21


FLØJET FRA REDEN

”Jeg har nogle gange følt, at det var, som om jeg spillede lidt skuespil – overfor mig selv og overfor familien. Som om jeg bare har leget, at jeg kunne tage beslutninger selv. Men så er jeg kommet i tanke om, at min mor var 28 år, da hun fik mig, og lige om lidt er jeg selv 28 år – så kan jeg tænke, at hvor må der være mange gange, at hun bare har gættet sig til, hvordan man gjorde, når man fik barn og skulle være voksen.”

OM Maise Njor • Født i 1968. • Journalist og forfatter til en række bøger, blandt andet ’Michael Laudrups tænder’ og ’Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster’. • Udgav sidste år bogen ’Alle veje fører til moR’ sammen med sin ældste datter. • Mor til Asta-Maja og to yngre døtre.

OM Asta-Maja Njor Boisen • Født i 1996. • Ældste datter af journalist Maise Njor og journalist og musiker Axel Boisen. • Studerer på Lunds Universitet og underviser i feministisk selvforsvar. • Har to yngre søstre, Betty-Marie og Cornelia.

22

Ferie som lokkemad Hvornår – og hvordan – finder man så ud af, at nu er jeg kommet i mål? Følelsen af at føle sig hjemme i de nye roller som henholdsvis voksent barn og mor, hvis barn er fløjet fra reden? Asta-Maja: ”Jeg mærkede det ikke lige med det samme. Men ofte gik det op for mig, hvor meget jeg havde rykket mig, når mine venner kom ned til Rom og kunne kommentere på det. Eller da min mor var der i foråret og syntes, at jeg havde ændret mig. Efter jeg er flyttet hjem igen, kan jeg godt tænke, at det da egentlig var ret sejt, at jeg gjorde det. ” Maise: "Selv om man ikke tænker over det, når man har små børn, så går hele øvelsen jo ud på, at man skal gøre dem i stand til at flyve fint og skabe deres eget liv. Så selv om det niver svagt i mit hjerte af og til, må man se det som en succes, når ens børn flytter hjemmefra og gør tingene på deres måde, og at de er glade." Maise Njor synes, man skal være sammen med sine udeboende børn så ofte som muligt, så man ikke mister fortroligheden med hinanden. Alligevel kan hun være bange for at tage initiativet: ”Jeg er bange for, at hun skal føle det som et pres, at jeg gerne vil mødes. For jeg ved jo godt, at det voksne barn har alle mulige andre ting, hun gerne vil. Måske tvivler jeg en smule på min egen værdi – i hvert fald har jeg altid tænkt, at jeg skulle lave en ’swimmingpool-opsparing’, så jeg på den led kunne lokke mine voksne børn til at tage på ferie med mig.” Asta-Maja: ”Du skal altså ikke være bange for at spørge mig. Men du har også ændret dig. I dag kan jeg godt spørge dig, om vi skal ses, og så siger du nej, fordi du skal noget andet, og det er jo en fin udvikling. Så går det begge veje – og man finder ud af, at ens mor ikke altid bare står til rådighed for én.” Asta-Maja forstår ikke, at forældre kan være nervøse for, om samværet vil blive akavet, eller om de voksne børn en dag ikke længere vil deres forældre: ”Jeg har venner, der har fortalt, at de ligesom har opgivet deres forældre. De har ikke lyst til at dele ting med deres forældre, fordi de på forhånd tænker, at ’det her kommer min mor og far aldrig til at forstå.’ Det, synes jeg, er ærger-


ligt, for så bliver det hårdt, når man skal se sine forældre. Når man ikke engang har forsøgt at sætte dem ind i ens tankegang. Jeg har aldrig opgivet min mor – også selvom jeg i bogen brokker mig lidt over, at hun ikke er så politisk som mig, og at jeg hader, når hun slår over og bliver den dér pylremor, der render efter mig og spørger, om jeg er sulten eller tørstig.” ”Jeg ville også blive ked af det, hvis du var sådan en mor, der gav op og ikke orkede vores diskussioner, fordi du troede, at jeg var ligeglad. Eller at du var nervøs for, om der var ting, jeg ikke ville tale med dig om, fordi jeg mente, at du alligevel ikke ville kunne forstå. Jeg har det mere sådan, at jeg kan blive helt stolt, hvis jeg kan rykke mine forældres holdninger indimellem.” Gode oplevelser og savnet Vi har talt i et par timer, og Maise Njor skal tilbage til Berlingske for at gøre en historie færdig. På vejen ud siger hun: ”Jeg synes, Asta-Maja og jeg har fået noget andet sammen nu. I perioder ses vi måske ikke så ofte, men vi gør nogle andre ting sammen i dag – som her forleden, hvor vi kørte en tur på Louisiana og købte noget lækkert mad på den gode italienske bagefter. Jeg vil gerne invitere dig ud og få nogle gode oplevelser sammen med dig og så selv spise grød i flere dage bagefter, fordi jeg er så barnlig, at jeg ikke vil være ved, at jeg rent faktisk har brugt månedens budget. Men jeg vil gerne være en ’rigtig mor’, der gør sådan noget med sin voksne datter.” Maise giver sin datter et stort farvelknus, før hun smutter tilbage på redaktionen og den artikel, der venter på en slutning. Asta-Maja sender sin mor et langt blik gennem caféens store vindue mod gaden. Så siger hun: ”Det er altså sjovt, det dér med, at mor tror, hun skal lokke os til at være sammen med hende. Det er jo ikke sådan, det er. Jeg bliver jo glad, når hun skriver til mig og foreslår, om vi skal lave noget sammen. Jeg forstår ikke, at hun ikke kan forstå det. Jeg kan jo også få et fysisk savn efter min mor. Jeg har det fx sådan nu, hvor vi lige har sagt farvel til hinanden – ja, så savner jeg hende allerede…”

KONKURRENCE:

Alle veje fører til moR Da Maise Njors datter, Asta-­Maja, flytter hjemmefra og til Rom i et år, begynder de at maile til hinanden. Og mail for mail finder de ud af, at man faktisk kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. Mail for mail får de sagt ting, som måske havde været svære at sige ansigt til ansigt: om feminisme, venskaber, kærlighed, om familiens skilsmisse, om italienske mænd, om at være bange for, hvem man er, når ens børn flytter hjemmefra, om at flytte hjemmefra. Har du lyst til at læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget People's Press donerer til ­Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/­konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 K ­ øbenhavn S. Mærk kortet ”Rom”. Vinderne får direkte besked.

JUNI 2019

23


ANNONCE

SÆT GANG I BLODOMLØBET Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer og fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Bestil Tempozil på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

24


ANNONCE

SÆT GANG I BLODOMLØBET SÆT GANG I BLODOMLØBET

FOR SYNET, FOR SYNET,OG HØRELSEN HØRELSEN OG HUKOMMELSEN HUKOMMELSEN

B MLØ O D BE O ØS ✔ BL DOML L E OOMM BLK ✔H U ELSE M ✔ M O SE UKE L ✔ HØ R ✔ H RELSE ✔ HRØ THED Æ ✔ T ÆTHED R ✔ TY N S ✔ ✔ SYN

HAR AT HUSKE? HUSKE? HAR DU DU SVÆRT SVÆRT VED VED AT Ginkgo biloba i Tempozil hjælper med at bevare en god Ginkgo biloba i Tempozil hjælper med at bevare en god hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer Når man kommer lidt op man kommer lidt op i Når årene, oplever mange, at i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere ikke længere erblodomløbet i topform. Hukommelsen i topform. erermåske ikkeHukommelsen længere, hvad er måske ikke–længere, hvad den har været og hørelsen den har er været og hørelsen og synet også– blevet rinog synet er også ringere. Det sker forblevet alle mengere. Det alleskyldes mennesker – ogsker kanfor bl.a. nesker – og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar. især i de små blodkar. Tempozil indeholder eksTempozil indeholder trakt af ginkgo biloba,eksder er trakt for af ginkgo biloba, kendt sin gode effektder på er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulatikredsløbet (mikrocirkulation) og kosttilskud med ginkon) og kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de go biloba til blandt de mest solgtehører i verden. mest solgte i verden.

Ginkgo biloba hjælper med hjælper med atGinkgo bevarebiloba en god hukomat bevare en god hukommelse som følge af aldersmelse som følge af aldersrelaterede relateredeforandringer forandringer Ginkgo Ginkgobiloba bilobafremmer fremmer blod-cirkulationen, blod-cirkulationen,hvilket hvilket ererspecielt specieltgodt godtfor forsynet synet og oghørelsen. hørelsen.Ginkgo Ginkgobiloba biloba bidrager til et bidrager til etgodt godtsyn synog og en engod godhørelse hørelse

Mærk forskellen Mærk Når duforskellen starter på at tage et Når du tilskud starter på at tage et dagligt af ginkgo dagligt vil tilskud af ginkgo biloba, du gradvist kunne biloba, en vil positiv du gradvist kunne mærke forandring mærke en positiv forandring på hukommelsen, da ginkgo på hukommelsen, ginkgo biloba indvirker pådakredsløbiloba på kredsløbet i deindvirker små blodkar. Det vil bet i have de små blodkar. Det også indflydelse på fxvil også have indflydelse på fx synet og hørelsen. synet og hørelsen. Derudover indeholder Derudoverogså indeholder Tempozil Vitamin B6, Tempozil ogsåtilVitamin B6, som bidrager at mindske som bidrager til at mindske træthed. træthed. Blodomløbet forandres Blodomløbet med alderen forandres med Af detalderen blod, der cirkulerer Af detiblod, der cirkulerer rundt kroppen, får hjernen rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen ca. 20 %.tilstrækkeligt Når hjernen med forsynes forsynes tilstrækkeligt blod, undgår man f.eks.med blod, undgår man f.eks. hukommelsesproblemer og hukommelsesproblemer og træthed. Derudover er vitale træthed. Derudover er vitale organer og organer som som nyrer, nyrer, lever lever og hjerte afhængige af et godt hjerte afhængige af et godt blodomløb blodomløb for for at at fungere fungere optimalt. optimalt.

Ofte bliver man opmærksom Ofte bliverblodcirkulation man opmærksom på nedsat på blodcirkulation vednedsat at hænder og fødder ved at hænder og fødder bliver kolde, simpelthen bliver kolde, har simpelthen fordi blodet svært ved at fordi blodet har ved at cirkulere helt udsvært i de yderste cirkulere lemmer. helt ud i de yderste lemmer. Prøv Tempozil, der indePrøv Tempozil, der inde-af holder en kombination holder kombination af B6. ginkgoen biloba og vitamin ginkgo biloba og vitamin B6. Så vedligeholder du dit kredSå vedligeholder dit kredsløb og afhjælperdu dermed sløb og afhjælper de skavanker, derdermed kan være de skavanker, dernedsat kan være forbundet med blodforbundet med nedsat blodcirkulation. cirkulation. Læs mere på Læs mere på www.wellvita.dk www.wellvita.dk

HER HER KAN KAN DU DU BESTILLE TEMPOZIL Tempozil Tempozilkan kanprøves prøves påpåleveringsservice leveringsservicetiltilhalv halv pris prisfor forførste førstepakke. pakke. Netop Netopnu: nu:Kr. Kr.99,99,for for60 60dages dagesforbrug. forbrug.

BESTIL 30 30 30 40 40 BESTIL PÅ PÅ TLF. TLF. 82 82 30 MANDAG-FREDAG KL. 8-16 MANDAG-FREDAG ONLINE: ONLINE: www.wellvita.dk

For synet For synet og hørelsen og hørelsen Ginkgo biloba fremmer blodcirku-

Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for lationen, er specielt for synet oghvilket hørelsen. Ginkgogodt biloba synet og hørelsen. bidrager til et godtGinkgo syn ogbiloba en god bidrager hørelse.til et godt syn og en god hørelse.

Dårlig Dårlig hukommelse hukommelse Har du svært ved at huske, kan det

Har du på svært vedafatdårligt huske,blodomløb. kan det være grund være på grund af dårligt blodomløb. Mange oplever også, at det bliver Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag. nemlig to sider af samme sag.

Træthed Træthed

duofte oftetræt, træt,kan kandet detskyldes, skyldes, ErErdu at dit blodomløb med alderen at dit blodomløb med alderen erer blevetdårligere. dårligere.Tempozil Tempozilindeholindeholblevet derB6-vitamin, B6-vitamin,der derbidrager bidragertiltilatat der mindsketræthed træthedogogudmattelse. udmattelse. mindske JUNI 2019

25


APPETIT PÃ… LIVET

26


Niels Barfoed nyder at komme på sin stamcafé, Tom, som han skriver om i bogen 'Begyndelsen til enden'.

Skal jeg leve på smalkost hvad eventyr angår? I den korte version er Niels Barfoed en kulturpersonlighed. Intet mindre. Inspireret og inspirerende

Af Mette Fugl

N

Foto Per Morten Abrahamsen

iels Barfoed er optaget af historie, af politik, engageret i frihedskampen, som den udspillede sig bag det nu forsvundne jerntæppe. En på en gang alvorlig og munter debattør, der også gerne taler om længsler og lyster. Han er forfatter, forsker, kritiker, journalist, essayist og meget mere. Moderne og meget langt fra de figurer, vi kan støde på i historiens karikerede stregtegninger af det gamle Københavns kloge mænd, sådan som vi har set dem vandre i hovedstaden; aldersstegne, selvhøjtidelige, lettere humpende med fremtiden bag sig. Niels Barfoed er lyslevende. Han humper ikke. Han går ikke i stå. Det vil han ikke. Men alligevel? Skal man ikke, når man nærmer sig de 90 år, til at øve sig på, at der ikke er så mange eventyr tilbage? ”Nej. Jeg kan ikke forsone mig med ideen om, at det er slut med nye eventyr. Spørgsmålet er ikke faldet mig ind, før du stiller det. Naturligvis nærmer horisonten sig. Og der er ikke brug for en regnemaskine, når man er

88 år. Jeg kan bare ikke få mig selv til at tænke i de baner. Skal man leve på smalkost, hvad eventyr angår? Nu drejer det sig vel mest om at sige nej til de dårlige.” Der er ikke melankolien, der fylder, mens vi sidder ved køkkenbordet i den store, smukke lejlighed i Nyhavn og taler om forventninger, taler udenom og indenom, rammer plet og ved siden af og griner meget og tager afstikkere til kærligheden. Jeg vil gerne vide noget om, hvordan man får banket de unge på plads, når de tror, at forelskelse, sex og suget i maven kun er forbeholdt dem? ”Jeg kan godt sætte mig ind i, at mange unge mennesker opfatter det som en smule klamt. Men ved du hvad? It never ends. Selvfølgelig kan potensen eller evnen forsvinde. Hvorfor skulle svagheden for skønhed blive væk? For charme? Vi er stadigvæk sultne og tørstige; stadigvæk kønsvæsener. Alt, hvad der fængsler en, kalder på svar. Tænk, hvis verden pludselig blev stum og usignalerende. Hvor er så det livgivende?”, spørger han. JUNI 2019

27


APPETIT PÅ LIVET

Han nævner filminstruktøren Bunuel, der gav op på sine ældre dage. Han så de seksuelle drifter i et meget kritisk lys. Han havde mistet appetitten på kvinder, kan man læse i selvbiografien ’Mit sidste suk’, hvor han konkluderer, at grænseløs kærlighed kan gå ad helvede til. Han skrev: ’Hvis Mefistofeles en dag stod frem for mig og ville give mig min såkaldte virilitet tilbage, ville jeg svare – nej tak, det har ingen interesse. Men du må gerne give mig et par stærke lunger og en solid lever, så jeg kan ryge og drikke. ”Det er ikke, hvad jeg forstår som livgivende. Næh, hvis Bunuel stod op af graven, ville jeg forklare ham, at det er noget bullshit. Naturligvis kan ingen vide, hvordan det skal fortsætte. Skal det være med akroba­ tik, med ømhed eller dårlige digte fra århundredeskiftet? Forudsætningen er, at man flytter sig. Man kan være heldig, at noget kommer til en, og så viser det sig at være godt, men det bedste er selv at kunne vise sin parathed.” Parathed som styrke Parathed i et utal af livets forhold er en af Niels Barfoeds mange styrker. Især dengang det så brændende gjaldt om at støtte frihed for østeuropæiske forfattere og politikere. Muren faldt, porte åbnede sig, glædestårer trillede, og champagnen brusede. Desværre kan man vel sige, at der relativt hurtigt blev lukket og slukket for en del af festlighederne? ”Der opstod dog en række demokratier ud af totalitarismens aske. Det har ændret sig. Verden er rutsjet et sted hen med nationalisme, populisme, antiglobalisering og den slags. Dengang gik min tid først og fremmest med at fejre, at forfattere kunne skrive frit. Men bagved lå et mørke dybt inde i skoven, hvor den store genforeningsjubel ikke nåede frem. Venner sagde til mig, at jeg skul-

28

le tage på en rejse bare 100 kilometer øst for Brandenburger Tor. Her ville jeg møde bekymringer for, om Vesten ville hævne sig, fordi de mennesker havde støttet systemet så længe. De sad der med spørgsmål om fremtidens muligheder for boliger, uddannelse, arbejde. Folk var ved at pisse i bukserne. Den historie skulle jeg have skrevet.” Hvordan forklarer du den mildt sagt ikke-demokratiske udvikling, vi nu ser i Polen, Ungarn og Tjekkiet? ”Dybt nede i flere af disse østeuropæiske lande har der aldrig været en respekt for det liberale verdenssyn. De har aldrig haft liberalisme i rødderne. Den er der blandt de intellektuelle i hovedstæderne, men i det brede land?

”Så er det fordi, jeg er død.” Mange af de bøger, Niels Barfoed har udgivet, beskriver og analyserer konflikter. Der er også portrætbøger. Om frihedskæmperen Ole Lippmann, om kommunisten Peter P. Roghde, om polarforskeren Knud Rasmussen og disputatsen om Don Juan. De senere år har han forfattet essaysamlinger med fodnoter til hverdagslivet og det bøvl, der kan følge med at komme op i årene. Fortalt, så man klukker. Han spørger: ”Om morgenen – efter en lang afstivende søvn – kan det ske, at et ældre menneske ikke kan nå tæerne med den sok, man med det yderste af fingerspidserne prøver at fange dem i. Er jeg den eneste med det problem?” Om han er den eneste, ved vi ikke. Men han har formuleret en løsning. ’Man kan hente sokkerne, Jeg tør simpelthen ikke tage dem med i seng, lægge sig stå op om morgenen uden på ryggen og ’cykle’ et minut at have en opgave med benene ret op i luften. Når man så har fået nok og i N I E L S B A R FO E D denne stilling sænker sokkerne ovenfra og ned mod tæerHer ser vi, at liberalismen rager dem en ne, langsomt kan man – voila! – opnå papand. Vi er på den. Vi er simpelthen et tilfredsstillende resultat. I reglen’. på den. Vi har ikke fundet ud af, hvad ”Man kan selvfølgelig, som en af der skal til for at rette op på den skude.” mine gamle venner gjorde det, tage til London og købe en såkaldt sokkeParat til ny ekspedition ifører. Man kan sådan set også få den i Niels Barfoed forklarer, at han har et Søborg. Men jeg har nu hverken været stort beskæftigelsesbehov. At han er i London eller Søborg for at skaffe mig nødt til at få styr på rastløsheden. sådan en. Jeg sørger lige akkurat for, ”Jeg tør simpelthen ikke stå op om at jeg ikke bliver for stiv.” morgenen uden at have en opgave. Det tør jeg ikke indlade mig på. Og det Henne om hjørnet kan jo være at snitte et fuglebræt eller Vi griner igen. Om lidt skal vi på planlægge en rejse til Kreta. Finde en caféen Tom, stambaren henne om bog i New York Review of Books og få hjørnet. Der er tid til at runde et par den rekvireret, så jeg kan give den et mere alvorlige emner. Om fortrydelse par ord med på vejen. Det eneste, der og om kristendommen. Jeg kommer kan distrahere mig, er, at der kommer først til at stille et poesibogsspørgsen og tager mig under armen og siger mål. Hvad har du for alvor fortrudt? – nu skal vi ud i det fri.” ”Jeg var for lidt for mine børn. Men Hvad sker der den morgen, der ikke de kom heldigvis tilbage med fuld er en opgave? musik. Så i bedste fald kan man


JUNI 2019

29


APPETIT PÅ LIVET

KONKURRENCE:

Rapport fra slyngelstuen

Niels Barfoed i sin lejlighed i Nyhavn. Han har boet alene i 40 år, men aldrig følt sig alene. I stedet har han draget fordel af sin frihed.

lidt løgnagtigt sige, at det aldrig er for sent at få en god far eller få gode børn. Jeg husker, at min ene datter engang spurgte: Kender du mig? Jeg svarede: Det kan jeg komme til, hvis du vil. Og det kunne jeg så. Der er ingen undskyldninger. Andre har kunnet det. Hvorfor kunne jeg så ikke? ” Niels Barfoed har sagt om kristendommen, at den er en del af det vejr, han trækker. Den har været med til at skabe en følelseskultur, der får os til at blive berørt af det hellige i forbindelse med kærlighed til en anden eller andre. Derudover har den givet os et sprog. "Som dug på slagne enge så falder livets ord". ”Det er Grundtvig. Det er mesterligt. Det risler af behag og af forløsning.” Med de smukke linjer på en slags repetition – de hænger fast – går vi på værtshus. På vej ned ad trappen har Niels Barfoed en tilføjelse. Til det hele. Da jeg siger tak for vores samtale. ”For mig har det altid været indlysende, at folk skal kunne træde ind ad ens dør, og at det aldrig ligner et

30

forfald. Man er skide afhængig af det gode selskab, man skaffer sig. Jeg har sådan set ikke haft dagligt selskab i 48 år. Jeg blev skilt, da jeg var 40. Jeg har boet alene, men ikke været alene. Jeg har sørget for at kunne udnytte min frihed 100 procent.” På caféen Tom ser der ud, som der skal – egentligt bedre – når man har læst min følgesvends caféfor­ tællinger. Fra bogen ’Begyndelser til enden’: Jeg kender ikke noget sted, der ved første blik har mindre på hjerte end ’Tom’. Den gør overhovedet ikke opmærksom på sig selv, hverken inde eller ude. Det kan godt være, indretningen engang var et velovervejet såkaldt koncept… det der med den skrabede anonymitet, måske en anelse parisisk med store spejle på væggene og små runde borde med marmorplader… men det hele er falmet i dag… gad vist om der er andre end mig, der tænker på det og på den glade begyndelse. Tidens gang… eller – er jeg selv ej mer den samme… er det dér skoen trykker. Er Jeg Selv Ej Mer Den Samme?

Smeden og Søren holder til i slyngelhjørnet omgivet af gamle hr. Knudsen, skuespillerinden Sonja, Jake fra London og Martyna, der står bag baren. Det intime univers er caféen Tom i indre by i København, som Niels Barfoed beskriver i bogen ”Begyndelser til enden”. Nogle af gæsterne er glade, andre sørgmodige, fortvivlede eller desperate. Alligevel er der også plads til humoren i slyngelstuen, hvorfra forfatteren beretter om menneskeskæbner, lykkelige fællesskaber og svære opbrud. Suppleret med fortællingen om den havfrue, der spejder ud ad vinduet i hans lejlighed en sen aften, da han kommer hjem. Har du lyst til at læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Tom”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles. Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger. En af Danmarks mest erfarne Implantat Klinikker. Siden 1995 har klinikken udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter.

”Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.”

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.forumtand.dk under ”patient udtalelser”.

KUPON -

Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i

henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Hele behandling forløb til fuld tilfredshed. Tandlæge Peter Gade præsenterede mig for en behandlingsforløb samt et prisoverslag. Jeg er meget glad for det endelige resultat, min familie og venner syntes det er blevet rigtig flot, og meget naturligt . Tandlæge Peter Gade var meget informativ og var yderst kompentent. Læs hele Sørens beretning på: www.forumtand.dk

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22

Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk mail@forumtand.dk

JUNI 2019

31


ANNONCE

Jeg kan godt lide tanken om at gøre en forskel, efter jeg er væk. Annelie Harboe Testator

Gør din arv til en hjertesag Hjertesygdom kan ramme – uanset alder. Hvert år dør over 12.400 danskere af en hjertesygdom. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Forskerne gør hver dag fremskridt, som gør en forskel for dem, der har hjertesygdom tæt inde på livet, men der er lang vej igen. Vi mangler at finde årsagerne til flere hjertesygdomme og forbedre behandlingen, så vi får flere hjerter til at slå længere. Hvis du betænker Hjerteforeningen i dit testamente, bliver der mere forskning. Og mere forskning betyder nye fremskridt, der hver dag redder menneskeliv. Annelie Harboe har testamenteret en del af sin arv til forskning i børn med medfødte hjertefejl, da hun ønsker at give hjertebørnene et længere og bedre liv i fremtiden. Hvad er din hjertesag? I vores testamenteguide kan du læse de generelle regler for arv og testamente, hvordan du opretter et testamente, og hvad du støtter, når du gør din arv til en hjertesag. Bestil vores gratis testamenteguide på hjerteforeningen.dk/arv eller ring på 33 66 99 00 32


SPØRG BARE

Brevkasser i ugeblade rådgiver om parforhold, familiekonflikter og hverdagslivets udfordringer. Ugebladene har i de senere år fået konkurrence af brevkasser i de trykte aviser, som har et lidt andet fokus. De handler hyppigt om økonomi, jura og sociale spørgsmål. Den største konkurrence kommer dog fra nettet. Læs mere om brevkasser på de følgende sider.

Kære brevkasse Ugeblades brevkasser bliver gradvis udkonkurreret. Vi henter råd om familie, børn og bolig på nettet Af Kirsten Skaaning

U

geblade har haft massiv gennemslagskraft, når det gjaldt om at gå nye veje inden for børneopdragelse, madlavning, rengøring og parforhold. ”Det er ofte undervurderet,” siger Karen Klitgaard Povlsen, ekstern lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet og den eneste dansker, der har forsket i kvindemagasiner. ”Fra 1760’erne til 2000 har magasiner og ugeblade haft en vigtig funktion ved at give råd om at lave mad, vejlede om parforhold og betydningen af at gøre rent. Og fra 1950’erne og opefter har ugeblade medvirket til at vise nye veje inden for børneopdragelse i den periode, hvor der kom et opgør med den autoritære børneopdragelse.” Ugebladene havde deres storhedstid i 1980’erne og 1990’erne. Der kom flere og flere titler og mere og mere specifikke læsergrupper, fortæller Karen Klitgaard Povlsen. I dag går det ned ad bakke med oplaget på de trykte blade, som er i hård konkurrence med internettet. Vi kan gå flere steder hen for at få oplysning. Der er rigtig mange lukkede grupper på blandt andet Facebook, som har karakter af digitale selvhjælpsgrupper. Grupper om, hvordan det er at blive mor eller at have tvillinger. Eller blogs, hvor vi diskuterer direkte med hinanden. ”Min pointe er, at ugebladenes brevkasser i dag er en blandt mange muligheder,” siger Karen Klitgaard Povlsen. Hun forudser, at de traditionelle brevkasser og ugeblade dør ud. Den tendens har at gøre med køn, alder og uddannelse, mener forskeren. Familie Journalen, SØNDAG og Hjemmet har flest ældre, kvindelige læsere. Da det kræver en vis kompetence at pendle på nettet, er det primært

yngre kvinder, der surfer rundt i det univers for at hente råd og vejledning. Længst ild i piben Kvinder spørger mest om parforhold, børn, hjem og boligforhold. Mændenes spørgsmål er anderledes. Mere konkrete, som fx: ”Hvordan holder jeg ild i min pibe så lang tid som muligt.” Eller: ”Hvordan tager jeg det bedste portrætfoto.” ”For mænd handler det rigtig meget om, hvad der er bedst til hvad. Den viden henter de i dag i blade som Euroman,” fortæller Karen Klitgaard Povlsen. ”Når du ser, hvilke blade der har eksisteret de sidste 100 år, handler næsten alle dem, der henvender sig til mænd, om fritid og gadgets.” Interessen for blade om fitness er mere eller mindre fælles for begge køn.

Brevkasser En af de mest kendte brevkasser er formentlig Danmarks Radios sociale brevkasse, ”Hvad er min ret, og hvad er min pligt?”, som socialrådgiver Hanne Reintoft var redaktør af fra 1976-2004. Gode råd og vink om syning, madlavning og rengøring har eksisteret, siden kvindeblade så dagens lys i 1760’erne. Omkring år 1900 abonnerede stort set alle husstande på et ugeblad.

JUNI 2019

33


SPØRG BARE

Et dryp skarntydesaft Foto Nellie M øb er g

Spørgsmål om patchwork­familien rammer ofte brevkassen i SØNDAG

Tænker på, at du skal vide meget for at favne og besvare spørgsmål i din brevkasse i SØNDAG. Du rådgiver både om fyringer og om kontroverser med svigerfamilien. Hvad gør du? PS: Er det pinligt for mig at gå i hullede cowboybukser? Jeg er 75 år. Venlig hilsen Kirsten

Nikoline Werdelin har været ­brevkasseredaktør i 13 år.

OM Nikoline ­Werdelin og ­brevkassen • Tegner og dramatiker. • Har i 13 år været brevkasseredaktør på ugebladet SØNDAG. • Får en håndfuld spørgsmål om ugen. • Spørgerne er kvinder ­mellem 50 og 70. • Spørgsmålene handler hyppigt om brud og opbrud i den nære familie. • Nikoline Werdelin har udgivet flere bøger og har skrevet og iscenesat skuespil, ligesom hun har fået adskillige priser.

34

Svar: Hvis en god ven ringer og siger: Sæt dig ned. Jeg har et problem, som jeg gerne vil tale med dig om. Så føler man sig nyttig og til stede. På samme måde fungerer det, når jeg får spørgsmål til brevkassen. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan mennesker har det. Og for sprog. Empati, respekt for læseren og en bred viden er et godt fundament for at være brevkasseredaktør. At man læser meget, så man kan sætte ting ind i en større sammenhæng og brede temaet ud og sætte det ind i sin tid og i samfundet, så andre læsere også kan få noget ud af svarene. Jeg får mange spørgsmål, der drejer sig om patchworkfamilien, som er blevet en meget stor del af vores hverdag nu. Spørgsmål som ”hvordan håndterer jeg min mands nye kone? Vi har det normalt godt, men når vi er sammen, går det galt.” Alle de spørgsmål, der opstår ved brud. Det giver mange udfordringer, som jeg synes, er spændende. De spørgsmål, jeg får, er typisk fra modne kvinder mellem 50 og 70 år. Mange spørgsmål handler om mor-datter-forhold, om bedstemødre, der ikke tør sætte grænser for deres børnebørn, fordi de er bange for deres svigerdatter, og om den modne skilsmisse.

Der er mange voksne døtre, der stadig higer efter anerkendelse og udholder deres gamle mor, selv om de bliver tyranniseret af hende. Eller et modsat, smertefuldt felt: Voksne mødre, hvis døtre ikke længere vil se dem. Meget ofte er modne, gifte kvinder mere aktive end mændene, som godt kan blive lidt for tilbagelænede. Ender det med en skilsmisse, er det fine, at kvinderne vokser. De vover sig ud på alene-rejser, selv om de ikke har prøvet det før. Eller bestiger Himalaya. Så er der spørgsmål om familien. ”Jeg er inviteret til min svogers fødselsdag, men deres familiesammenkomster er altid så kedelige.” Der er jeg rigtig meget med på at melde afbud. Skal jeg selv sidde syv timer til en fest, vil jeg have udleveret støttestrømper i døren. Mine svar er en blanding af indlevelse og et objektivt blik udefra. Og så synes jeg, det er klædeligt, hvis der er et dryp skarntydesaft i svarene. Det er meget godt at ironisere over verdens tilstand. Så det ikke bliver softice-med-softice. Jeg tror ikke, en brevkasseredaktør skal have den store magt. Alene ved at formulere sig og skrive til mig har læseren lavet halvdelen af arbejdet og har besluttet sig for at handle. Jeg er den, der er god til at give lektier for, så folk selv kan arbejde videre. Og så har jeg et vist aspekt af humor. Selv når det drejer sig om tunge temaer, er det godt at kunne grine. PS: Ja, selvfølgelig kan du gå i hullede cowboybukser. Hvis din familie og venner synes, du ser for ungdommelig ud, skal du bare bede dem kaste et blik på Mick Jagger og passe sig selv. Mange hilsner Nikoline


Hverdagens store dramaer Jeg er en moden kvinde, som godt kunne tænke mig at blive brevkasseredaktør. Vil du fortælle mig, hvad det kræver, og hvad du bliver spurgt om i ugebladet Hjemmet? PS: Jeg vil gerne farve mit hår blåt. Går det, når jeg er 75?

Foto: Klaus R ud bæ k

Utroskab og knas i familien fylder meget i Hjemmets brevkasse

Venlig hilsen Kirsten Svar: Der er ingen facitliste på at rådgive andre mennesker. Men empati og følsomhed er efter min mening meget vigtigt. Og så skal du være klar i mælet og turde sige tingene ligeud. Især når det drejer sig om konflikter. Jeg fik fx et spørgsmål fra en datter på 24, som var uvenner med sin mor, fordi moren altid lånte sin bil ud til pigens storebror. Mit svar var, at når hun var 24, skulle hun stoppe med at brokke sig. Og at hun skulle være klar over, at hendes mor respekterer og ser hende som en voksen kvinde, der kan klare sig selv og ikke surmuler som et barn. Spørgsmål til min brevkasse drejer sig om det nære liv. Det er her, de rigtig store dramaer udspiller sig. Dem, der har mest indflydelse på vores hverdage, og som du ikke taler om med din familie eller venner. Mange forhold er det tabu at tale om. De mennesker, som skriver til mig, har tillid til, hvad jeg står for. De opsøger ikke hvem som helst. For kvinder mellem 30 og 50 fylder utroskab utrolig meget. Det kan være en kvinde, der lige har født og er i chok over at opdage, at hendes mand er hende utro. I den aldersgruppe er det spørgsmål om parforhold, samliv og skilsmisse, der fylder mest. Kvinder over 50 ringer især til mig om deres familieproblemer. Om det dårlige forhold til deres svigerdøtre eller om at have mistet kontakten til deres døtre. Og så er ensomhed er et stort problem blandt ældre kvinder. Mænd vil gerne have råd om parforholdet. Jeg tager alle spørgsmål alvorligt, men kender også min begrænsning. I nogle tilfælde er det bedst at gå til psykolog, og så fortæller jeg det.

Vibeke Dorph har været brevkasse­ redaktør på Hjemmet i 10 år.

OM Vibeke Dorph og brevkassen • Uddannet på et forlag. ­Redigerer og ­skriver i dag fiktion i ugebladet Hjemmet. • Forfatter til romanen ­Babyalarm, 2016. • Har i 10 år været brevkasse­ redaktør på ugebladet Hjemmet. • Giver råd i bladet, på nettet og telefonisk. • Får seks-otte spørgsmål om ugen. • Kvinder udgør 80 procent af spørgerne, mænd 20 procent. • Kvinder på 30-50 år samt mænd spørger primært via nettet.

PS: Ja, selvfølgelig skal du farve dit hår blåt, hvis det er det, du har lyst til. Kvinder holder først op med at være smukke, når de selv beslutter sig for det. Så mener du, at blåt vil klæde dig, så er det naturligvis det, du skal. Mange hilsner Vibeke

JUNI 2019

35


SPØRG BARE

Bøger Af Kirsten Skaaning

KONKURRENCE:

Små hverdagsproblemer Tove Ditlevsen var en klog kone, som også kunne sige tingene ligeud. Det kom til udtryk i den brevkasse, hun havde i Familie Journalen fra 19561976, og som er udgivet i bogform med titlen ”Små hverdagsproblemer”. En kvinde på 19 spørger (i 1962), om hun kan forvente at arve sin far, der er blevet skilt. Tove Ditlevsen svarer, at man kun kan arve efter dødsfald og slutter af: ”Deres far kan altså frit disponere over sin ejendom og eventuelle formue, og det manglede for resten også bare andet.” Pudsigt og tidstypisk er det, at breve fra kvinder om ulykkelig kærlighed ofte slutter jordnært: Hvad synes De om skriften? Bogen er på 928 sider og rummer 4.000 brevkassespørgsmål og -svar. Du kan deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Gladiator donerer til læserne. Gå ind på ­aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. juni til: Ældre Sagen, ­Snorresgade 17-19, 2300 K ­ øbenhavn S. Mærk kortet ”Brevkasse”. Vinderne får direkte besked.

36

Mads & Monopolet, Mads Steffensen og Louise Lolle. ”Den største idiot i Danmark hedder Preben. Han er ustoppelig, og selv de bedste kæmper forgæves mod ham. Preben er os alle sammen, og jeg elsker ham.” Sagt af Mads Steffensen. Bog­ en er fuld af håndplukkede, kloge ord fra DR’s populære radioudsendelse, Mads & Monopolet. People’sPress, 207 sider, 199,95 kroner. De sidste øboere, Christina Vorre. Forfatteren har besøgt 10 danske øer, som bliver mere og mere affolkede. Hvorfor er det gået sådan, og hvordan var det at bo på øerne tidligere? Læs om Jørgen, eneboer på Hirsholmene, og om Mie på 96, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Eller mød den allersidste fåreavler på Saltholm. Lindhardt og Ringhof, 240 sider, 299,95 kroner. Kærlighed og andre trøstepræmier, Jamie Ford. For børnehjemsdrengen Ernest virker besøget på den store verdensudstilling i Seattle i 1909 som noget af en gave. Indtil han midt i al hurlumhejet opdager, at det er ham, der er gaven. Udstillingens store begivenhed er nemlig bortlodning af ”en sund og rask dreng til et godt hjem.” Forlaget Cicero, 360 sider, 299,95 kroner. Se på os nu, Geir Ulliksen. Hans har været gift med Ingunn i 14 år. Ved en bryllupsfest havner han ved siden af den meget yngre Harriet, som er nybagt mor. Modstræbende indleder Hans en heftig, lidenskabelig affære med Harriet. Romanen borer i, hvordan forelskelse og utroskab kan rasere et forhold og en familie. Forlaget C & K, 352 sider, 300 kroner.


ANNONCE

MINE BEN VAR HÆ VEDE OG TUNGE

SMED STØTTESTRØMPERNE! Tove har i de senere år været nødt til at bruge støttestrømper hver dag. –Mine ben føltes tunge og det var anstrengende bare at gå det korte stykke ned i supermarkedet. Nu tager hun Active Legs™ hver dag og har smidt støttestrømperne.

Modelfoto

– Mine ankler var hævede, og jeg havde uro i benene. Jeg følte mig tung i hele kroppen, og jeg var ikke glad, så mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. I et ugeblad læste jeg om Active Legs™. Jeg købte en æske og gik i gang. Det er kun én tablet om dagen, så det var nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Det er som om min gang er blevet mere let, og jeg kommer hurtigt omkring. Jeg har ikke problemer med tunge og trætte ben, så nu har jeg lagt støttestrømperne på hylden.

modvirker trætte og tung ben samt hjælper til at vedligeholde sunde vener i benene. Fransk maritim fyrrebark støtter god blodcirkulation og indholdet af vitamin C Active Legs™ tabletten hjælper med at bidrager til den normale dannelse af kolopretholde normalfungerende vener lagen og en normal funktion af blodkarog blodkar. Den unikke kombination af rene. bioaktive næringsstoffer i hver tablet, hjælper med at undgå følelsen af træt- Forskerne har testet de naturlige plantete ben efter længere tids ståen eller forbindelser fra fyrrebark i mere end 200 sidden. Tabletten, som er fremstillet i undersøgelser. Især for virkningen ift. at Sverige, indeholder en urtekombination understøtte en normal funktion af vener af ekstrakt fra fransk maritim fyrrebark, og kapillæer. Resultaterne var så utrolige, rødvinsblade ekstrakt og sort peber plus at de blev offentliggjort i førende videnvitamin C. Indholdet af rødvinsblade skabelige tidsskrifter.

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD!

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 FORHANDLES HER Active Legs™ kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på :

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

www.newnordic.dk

Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

Det gode råd gør forskellen

JUNI 2019

37


ARKITEKTUR

En arkitektonisk perle Vilhelm Lauritzen Terminalen emmer af kvalitet helt ned i detaljen

Af Kirsten Skaaning

J

Foto Lars Thornblad

eg er i den nedlagte VL-terminal i Københavns Lufthavn, navngivet efter Vilhelm Lauritzen. Arkitekten, der også har slået stregerne til Radiohuset på Rosenørns Allé i København (nu ejet af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium), og det nu hedengangne

38

Daells Varehus i Nørregade i København. En terminal, som gør mig helt andægtig i al sin tomme skønhed, da jeg besøger den første gang i 80-året for opførelsen i 1939. Jeg forestiller mig, at jeg skal på mit livs første flyrejse. Foran mig er skranken, hvor jeg skal skrives ind og afle-

vere bagage. Til venstre er ventesalen med mulighed for at gå ind i den tilstødende restaurant med plads til 70 gæster. I hallen har jeg udsigt til de to trapper, der fører op til første sal. Under den ene er der indrettet en bar, hvor jeg kan tage toppen af flyskrækken og købe en drink. I den mod-


Loftslamper i restauranten.

Vilhelm Lauritzen Terminalen med det karakteristiske tĂĽrn, der ligner skorstenen pĂĽ et skib. JUNI 2019

39


ARKITEKTUR

Flagstangen fra 1925 er fra Marinens lager.

satte ende ser jeg en spindeltrappe, hvor lufthavnsdirektøren netop står og tager det store overblik over mylderet af passagerer under ham. På 2. sal styrer flyvelederen havnetrafik og luftfart fra flyvetårnet. Det er bygget som kommandobroen på et skib med 180 grader udsigt over lufthavnen. Herfra kommunikerer han via et talerør med operatøren i udsigtstårnet øverst oppe. Vingestøvet børstet af Et år efter VL-terminalen blev opført i 1939, brød Anden Verdenskrig ud, og lufthavnen blev overtaget af tyskerne. Efter krigen steg flytrafikken med en hastighed, så VL-terminalen mistede flyvehøjde i en grad, så den blev lukket i 1960 og afløst af den nuværende Terminal 1. VL-terminalen havde i 1939 afløst ”Træslottet”. Det var den første terminal i lufthavnen. Bygget i 1925 og nu revet ned. Samme skæbne var ved at overgå VL-terminalen, efter at den var taget ud af drift i 1960. Det spændte miljøog energiminister Svend Auken imidlertid ben for, da han insisterede på, at bygningen skulle fredes. Og flyttes til et andet sted inden for matriklen, hvor den ligger mindre i vejen. Natten mellem 18. og 19. september 1999 blev den bevaringsværdige bygning

sat op på 744 hæve-sænke hjul og trillet 3,8 km hen over lufthavnens rulleveje til den nuværende placering på Vilhelm Lauritzens Allé 1 i Kastrup. Siden år 2000 er det ved denne arkitektoniske perle, udenlandske regeringsledere først sætter deres fod på landjorden, når de besøger Danmark og bliver modtaget af kongehuset. Terminalen bliver desuden brugt til uddannelse af de godt 1.000 security-ansatte, som sikrer, at vi trygt kan sætte os op i et fly og opleve vingesuset.

VL-terminalen 80 år • V ilhelm Lauritzen er arkitek-

ten bag VL-terminalen, opført i 1939.

• T erminalen er 110 meter lang, 26 meter bred og er på 4.000 kvadratmeter fordelt over tre etager.

• T erminalen blev taget ud af

drift i 1960 og flyttet til den nuværende placering i 1999.

• I dag bliver den brugt af

kongehuset, når der kommer udenlandske statsoverhoveder samt til undervisning, som kontor og til særlige arrangementer.

Udkigstårnet med talerøret, som blev brugt til at kommunikere med flyvelederen nedenunder.

40


Vilhelm Lauritzen var inspireret af sin ven, den finske arkitekt Alvar Aalto, da han udførte de buede vinduespartier i restauranten.

Lufttrafik 1939-2018 • I 1939 fløj 71.750 passagerer fra Københavns Lufthavn. • I 2018 rejste 30.298.531 passagerer fra lufthavnen. • I 1939 lettede og landede 13.575 fly fra Københavns Lufthavn. • I 2018 var der 266.096 starter og landinger. I gennemsnit 729 om dagen. Eller to i minuttet. Fra flyvelederens domæne blev der via talerøret sendt kommandoer op til udkigstårnet.

JUNI 2019

41


ANNONCE

FÅ SUND KNOGLESTRUKTUR MED VITAMIN K2 Naturlig Natto Vitamin K2 45mcg og Vegetabilsk Vitamin K2 90mcg fra Grønne Vitaminer bidrager til en sund knoglestruktur ved at aktivere proteinet osteocalcin, som sørger for at aflejre calcium i knoglerne, så det ikke havner i blodårerne. • 100% vegansk • Kapsel med 45 mcg • Tablet med 90 mcg og delekærv Fås på førende apoteker, hos Matas, i helsekostbutikker og webshops

dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk @berthelsennaturprodukter

42

@berthelsen_naturprodukter

fås i to vega n varianter ske


ME KUN DL FO EM R ME R

Invitér en du kender – og vælg en gave som tak. Jo flere vi er, jo stærkere står vi!

1. 2 stk. entrébilletter til TIVOLI*

* Billetter gælder man-torsdag inden 31/12-2019)

2. Georg Jensen Skybowl H: 26 mm, B: 149 mm, D: 97 mm

Har du venner eller familie, du gerne vil invitere til at blive medlem af Ældre Sagen? Så kan de se frem til fordele og rabatter over 2.000 steder, næsten 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger og gratis telefonrådgivning. Skaffer du et nyt medlem, får du en gave som tak, så snart vi har registreret det nye medlems indbetaling.

3. Spinning Jewellery Øreringe Rhodineret sterlingsølv

4. Spinning Jewellery Øreringe Forgyldt sterlingsølv

5. Bon Gout toilettaske 6. Tromborg håndsæbe og cremer 7. Le Creuset flaskekøler 8. Chardonnay fra Chile, 2 flasker (pakkepost)

JO FLERE VI ER...

1

6

8

5 4

2 3

Man får begge par i guld Man får begge par i sølv

Gaverne i annoncen gælder til 15. august 2019. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

7

!

Udfyld kuponen eller klik ind på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

ÆS0619

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Udfyld kuponen med blokbogstaver

Medlemsnummer:

Navn 1: Fødselsdato:

Dag

Måned

År

Adresse:

Navn 2*: *Ved familiemedlemskab

Fødselsdato:

Postnr.:

Dag

Måned

År

By:

E-mail:

Sæt X kryds for den gave du ønsker:

Adresse: Postnr.:

Navn:

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent

By:

E-mail: Personligt medlemskab koster 125 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 205 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornys i juli og januar.

2 x TIVOLI billetter Varenr. 1861

GJ Sky Bowl Varenr. 1855

Øreringe Rhodineret sterlingsølv Varenr. 1862

Bon Gout toilettaske Varenr. 1857

LC flaskekøler Varenr. 1860

Øreringe forgyldt sterlingsølv Varenr. 1863

Tromborg sæbe/creme Varenr. 1848

2 flasker hvidvin Varenr. 1805

Ønsker ikke at modtage gave

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Send kuponen i en frankeret kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. – eller ring på telefon 33 96 86 89.

Klip kuponen ud og send i dag


SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen

Dine drømmes have

At dyrke jorden er lyst og glæde. Dine drømmes have. Findes den? Planteskolen lokker, spaden hopper af utålmodighed. Lad dem vente. Glem alle traditioner, og lad fantasi­ en være din havearkitekt. Din have behøver ikke være stor. Drømme og længsler har altid plads. Kilde: Aschehougs store havebog

Væk med dræbnersnegle

Haveselskabet og beboerne i landsby­ en Foldby går i fælles aktion mod dræ­ bersnegle. I et biologisk forsøgsprojekt vil man udsætte dræbersneglene for en af deres egne fjender – den mikro­ skopiske orm, nematoden. Dræber­ snegl kaldes også iberisk skovsnegl.

Navne med natur i

Lærke er det 17. mest populære pi­ genavn. 1.040 hedder Iris. 899 kvinder hedder Kamille. 1.691 danskere bærer efternavnet Fuglsang. 74 hedder Grønlykke til efternavn. Kilde: Danmarks Statistik, dst.dk

Flower power-navne

Natur- eller blomsternavne er i stig­ ning, ifølge Danmarks Statistik. Blandt andet har pigenavnene Myn­ te, Lilje og Flora en stigende kurve. Også blandt drengenavnene såsom Ask og Birk, inspireret af træer, ses en stigning. kilde: min-mave.dk

Blomsternavne

Uddrag af klumme af Søren Ryge Pe­ tersen: ”På den sædvanlige aftentur ad markvejene med børnebørnene, plukkede vi en buket af vilde blom­ ster. Hvorfor hedder den musevikke? Min elskede blomsterbibel ”Dan­ marks vilde planter” fra 1958 forkla­ rer: ”På latin hedder slægten Vicia, og det blev til vikke, og den får nogle bittesmå frø, som musene elsker at spise – ”musevikke”! Morgenfrue har ikke noget med fruer at gøre, men betyder morgen­ fro (glad). Gladiolus er latin og be­ tyder ”lille sværd”, da den ligner et sværd.” Kilde: Politiken

Firmanavne med grønt

Kilde: haveselskabet.dk

”Grønne fingre” – gartner, havebutik, ejendomsservice ”Persillepigen” – grønthandler ”Vildevioler” – buketter med grøn samvittighed. Kilde: google.dk

Rekordstort græskar

Et frilandsgræskar på mere end et halvt ton slog den hidtidige rekord ved danmarksmesterskabet i 2018. Opskriften er: Masser af vand, varme og komøg. Kilde: sn.dk

Vi hader skvalderkål

Hav udstyret i orden

Kilde: bolius.dk

Kilde: dansknaturtrae.dk

Skvalderkål er den ukrudtsplante, som danske boligejere hader mest, viser en undersøgelse. Nr. 2 på listen er mælke­ bøtter, og nr. 3 kvikgræs.

44

Ølbænk med standardtekst på rygl­ænet, trillebøren, der aldrig vil punktere, fuglehuse med eller uden stråtag/paptag.

Fryd og fiaskoer i haven

Vi er komplet komposttossede. Det er på de sorte negle, du spotter en ægte havetosse. Hele sommeren har vi lidt sorte negle – uanset hvor meget vi skurer og skrubber. Kilde: havebloggen sortenegle.dk


Solsorten advarer

Solsorten er Danmarks mest almin­ delige fugl. Den har flere forskellige advarselskald, afhængig af om truslen kommer fra jorden eller fra luften. Kilde: samvirke.dk

Duft af mynte

Mynte: Plantearten tilhører læbe­ blomstfamilien med blomster, der oftest er lilla. Mest kendt er kruse­ mynte, grøn mynte og pebermynte. kilde: have-nyt.dk

Det var et liv i sus og dus

”Huset er grønt, det hedder BellaVista, vandet koger, og primussen gnistrer, haven og tapetet blomstrer rødt og grønt, himlen er blå, og livet det er skønt.” Uddrag af sangen ”Mormors kolo­ nihavehus”, skrevet af Erik Clausen og sunget af Eva Madsen. Kilde: da.wikipedia.org

Tusindfryd

Denne helt almindelige plante lyser op over alt, det er ren tusindfryd. En hårdfør overlever, som virkelig kan sparke forårshumøret i gang. Kilde: havenyt.dk

Spis mælkebøtter

Få tips til mælkebøttesnacks, snobrød med insekter eller pluk din egen te i naturen. Kilde: spejder.dk

Gulerod eller lømmel

En rod er en nedadvoksende, typisk aflang og forgrenet del af en plan­ te, som fæster den i jorden, og som opsuger vand og næring fra jorden til planten. I overført betydning er en rod en lømmel eller en laban.

Orm i hasselnødder

Nøddesnudebillens larve spiser nødden, inden den forpupper sig og bliver til en bille. Kilde: haveselskabet.dk

Kilde: sproget.dk

Grønne fingre

Få orm med posten

Overført betydning for at have evne til og held med at få planter til at gro.

Vi sender ormekultur i en åndbar pose klar til kompostbeholderen. En min­ dre portion kaldes en altan-portion.

Kilde: ordnet.dk

Kilde: ormeposten.dk

Bellis eller børnehave

Ti grønne fingre

Kilde: google.dk

Kilde: gyldendal.dk

Ud over at tusindfryd er en plante, har navnet også inspireret til et børnehus, en børnefilmklub og en svensk krimi.

Er titlen på en børnebog om en dreng, der oplever noget meget mærkeligt, skrevet af Mette Moestrup

JUNI 2019

45


ANNONCE

NORMAL PROSTATAFUNK TION

PAS PÅ DIG SELV, MAND! Mange mænd ved at det er vigtigt at bevare en normal prosatafunktion efter de 50. Prosta Vital™ er et nyt kosttilskud med blommebark og græskarkerner. Græskarkerner er god for en normal prostatafunktion. New Nordic er en af Skandinaviens førende virksomheder indenfor kosttilskud baseret på urter. Virksomheden, der har 28 års erfaring med at undersøge effekten af naturens gavnlige substanser, har netop skabt en helt ny formulering af urter, der hjælper med at bevare en normal prostatafunktion. Produktet hedder Prosta Vital™ og forhandles nu i Matas og helsekostforretninger i hele Danmark.

NORMAL PROSTATAFUNKTION Prostata hedder også blære-halskirtlen, og er på størrelse med en kastanje. En normal prostata er ca. 2 cm i diameter, og består af mange små kirtler som producerer sædvæske, som ved udløsning transporterer sædcellerne fra urinrøret til kvindens livmoder.

prostata urinrøret

ringsstoffer. Tabletten indeholder græskarkerne ekstrakt, der hjælper med at opretholde en normal prostatafunktion og folsyre samt D-vitamin, som spiller en rolle i normal celledeling.

Prosta Vital er baseret på et naturligt græskarkerne ekstrakt og en unik urtekombination baseret på blommebark, fyrrebark, pomelo, PROSTATA OG gurkemeje, galanga, lang og sort MÆNDS SUNDHED ring til at hjælpe mænds sundhed peber, lavendel og vitaminer. Prosta Vital er en særlig formule- og vitalitet med specifikke næ-

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 FORHANDLES HER Prosta Vital™ kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på udvalgte apoteker. Fås også online på :

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

www.newnordic.dk

Din lokale

helsekost Det gode råd gør forskellen

46

www.newnordic.dk

Online Store


DIN ØKONOMI

SPØRG ERIK 

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Skal jeg droppe værdipapirerne? Jeg har tabt på mine ratepensioner og aldersopsparing, som er investeret i værdipapirer efter bankens rådgivning. Jeg synes, tabet er stort. Skal jeg opsige og få dem placeret kontant? Så er det vel likvid kapital, som vil blive modregnet i min pension? I.B. Svar: Din utryghed ved tabet tyder på mangelfuld rådgivning i forbindelse med købet af værdipapirerne. Pengeinstituttet har pligt til at vurdere, om kunden er egnet til værdipapirer og at sikre sig, at kunden forstår den risiko, der løbes. De mange spørgsmål om værdipapirer, jeg får fra utrygge kunder, kan tyde på, at nogle pengeinstitutter ikke lever op til kravene til rådgivning. Med de mange spørgsmål undrer det mig, at jeg ikke ser flere afgørelser fra Finanstilsynet om mangelfuld rådgivning og pågående salg. Jeg kan anbefale, at du indberetter sådanne tilfælde til Finanstilsynet, så tilsynet kan blive opmærksom på, at der kan være problemer. Da afkastet af en værdipapirinvestering er afhængigt af fremtiden, kan jeg ikke give dig et seriøst råd om, hvornår du skal sælge dine værdipapirer. Jeg ville selv tænke på livskvalitet, og hvis værdipapirerne bliver en kilde til besvær og utryghed, ville jeg hellere placere mine penge sikkert og glemme alt om, at jeg ingen renter får, og at inflationen måske også spiser noget af dem. Det er en udbredt misforståelse, at pensioner – og især aldersopsparing – skal placeres i værdipapirer. De kan sagtens stå til bankens forrentning og stadig være aldersopsparing eller ratepension, så de ikke tæller med som likvid formue. For tiden tilbyder Basisbank.dk 1,0 % om året i rente på indestående på pensionsopsparing.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Kan jeg få udbetalt en del af min kapitalpension? Jeg er på efterløn, og min mand er folkepensionist. Jeg har en kapitalpension og en LD-opsparing, hvor skatten er betalt. Jeg vil bruge penge på en rejse med familien. Bliver min mands pensionstillæg reduceret af udbetalingen fra henholdsvis kapitalpension og LD? Kan jeg få udbetalt fx halvdelen af kapitalpensionen minus 40 % skat og lade resten stå et par år mere? L.J. Svar: Din mands pensionstillæg bliver ikke berørt af udbetaling fra hverken kapitalpension eller fra opsparingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Lovmæssigt er der intet til hinder for, at du kan få halvdelen eller andre beløbsstørrelser af din kapitalpension udbetalt, når du ønsker det. I nogle tilfælde kan der være aftaler, der forhindrer deludbetaling, hvorfor jeg foreslår, at du spørger pensionsselskab eller bank om mulighederne. Det koster normalt et gebyr for hver deludbetaling.

Hvad er konsekvensen af salg af værdipapirer? Vi har en portefølje af værdipapirer med lav risiko. Vi har tænkt os at sælge for cirka 50.000 kroner om året. Kan vi på denne måde måske undgå at blive ramt for hårdt på vores folkepension? J.&B.C. Svar: Det er ikke det beløb, I får for værdipapirerne, der indgår i indkomstgrundlaget ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg, men en eventuel skattepligtig gevinst. Denne indgår i indkomstgrundlaget på lige fod med ATP og løbende udbetalinger fra pensionsordninger. For gifte og samboende kan indtægterne ud over folkepensionen være på op til 175.900 kroner, inden pensionstillægget begynder at blive reduceret. For enlige er grænsen på 87.800 kroner.

JUNI 2019

47


KompletSyn -fås hos Louis Nielsen KompletSyn

ANNONCE

-fås hos Louis Nielsen Udmåling af styrker

Test for bygningsfejl Udmåling af styrker Trykmåling af øjnene Test for bygningsfejl Digitalt farvebillede af nethinden Trykmåling af øjnene Synsfeltscreening Digitalt farvebillede af nethinden Øjenlægevurdering ved behov Synsfeltscreening Øjenlægevurdering ved behov

Henny Buch trængte til nye briller og bestilte tid til en synstest med sundhedstjek Louis Nielsen, som hun gjort så mange Henny Buch trængtehos til nye briller og bestilte tidhar til en synstest gange før. Men denne gang kom den til at udvikle sig anderledes med sundhedstjek hos Louis Nielsen, som hun har gjort så mange end tidligere. gange før. Men denne gang kom den til at udvikle sig anderledes end tidligere. Optikeren opdagede ved synstestens trykmåling af øjet, at hun havde et opdagede for højt tryk og henviste hende derfor til øjenOptikeren vedi øjnene synstestens trykmåling af øjet, at hun havde for højt trykkonstaterede, i øjnene og henviste hende derfor til øjenlæge.etØjenlægen at Henny havde grøn stær på læge. Øjenlægen konstaterede, Henny havde grønhvis stær påikke begge øjne, hvilket kunne haveat kostet hende synet, hun begge hvilket kunne for have kostet hende synet, hvis hun ikke varøjne, blevet behandlet sygdommen. var blevet behandlet for sygdommen. - Øjenlægen sagde til mig, at jeg kunne takke Jacob - Øjenlægen sagde til mig, kunne takke fra Louis Nielsen for at at jeg have reddet mit Jacob syn. Hvis fra Louis Nielsen for at have reddet mit syn.ikke Hvishavdet ikke havde været for ham, og han det ikke havde været for ham, og han ikke havde været så grundig og sendt mig videre, så de været så grundig og sendt mig videre, så havde mit syn taget skade. havde mit syn taget skade. HENNY BUCH HENNY BUCH RANDERS RANDERS

”Synstest medsundhedstjek sundhedstjek ”Synstest med reddede mit syn” reddede syn” Ekstratryghed tryghed for for dit dit syn Ekstra syn og ogdine dineøjnes øjnessundhed sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder Atvihave sunde og raske øjne handler om til mere et Vi godt syn.testen Hos Louis Nielsen tilbyder derfor en synstest med sundhedstjek kunend 195 kr. kalder KompletSyn, fordi videt derfor enomfattende synstest med sundhedstjek kun 195 kr. Vi kalder udstyr, testen hvor KompletSyn, fordi er en undersøgelse medtil avanceret teknologisk vi kommer det er vejen en omfattende undersøgelse med avanceret teknologisk udstyr, hvor vi kommer hele rundt om synet og øjnenes sundhed. hele vejen rundt om synet og øjnenes sundhed.

Bestil synstest på louisnielsen.dk Bestil synstest på louisnielsen.dk

Vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren vurderer, der er tegn på en eventuel øjensygdom eller andre helbredsproblemer, sendes sagen videre til vores eget øjenlægenetværk, bestående af otte uafhængige øjenlæger fra danske universitetshospitaler, som i løbet af højst 72 timer vurderer patientsagen, og udarbejder en præcis henvisning videre i sundhedssystemet, Vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren vurderer, der er tegn på en eventuel øjensygdom eller andre helbredsproblemer, sendes såfremt det er nødvendigt. Alle elementer af KompletSyn er inkluderet, såfremt de er tilgængelige og optikeren vurderer, at der er behov for undersøgelsen. ©2019 Specsavers sagen videre til vores eget øjenlægenetværk, bestående af otte uafhængige øjenlæger fra danske universitetshospitaler, som i løbet af højst 72 timer vurderer patientsagen, og udarbejder en præcis henvisning videre i sundhedssystemet, såfremt det er nødvendigt. Alle elementer af KompletSyn er inkluderet, såfremt de er tilgængelige og optikeren vurderer, at der er behov for undersøgelsen. ©2019 Specsavers

48


DIN ØKONOMI

SPØRG ERIK 

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Kan jeg overføre ratepension? Jeg har pension hos PKA og en ratepension hos Velliv. Jeg synes, at Velliv er dyr i administrationsomkostninger, og at ratepensionen er dårligt forrentet. Kan jeg overføre ratepensionen til PKA inden udbetalingsstart? Hvad vil det koste at overføre ratepensionen til PKA? Hvem skal sørge for overførslen? Hvordan beskattes ratepensionen ved udbetaling? P.B. Svar: Lovmæssigt er der ikke noget til hinder for, at din pension kan overføres til PKA, men der kan være aftalt regler, der forhindrer en overførsel. Du skal derfor spørge PKA, om de vil overtage din pension, og du skal spørge Velliv, om der er noget til hinder for overførsel til andet pensionsselskab. Undersøg konsekvenser, fx for forsikringsdækning og investering. Du skal spørge Velliv om, hvad det koster at overføre ratepensionen til andet pensionsselskab, og du skal spørge PKA, om de beregner omkostninger, når de modtager ratepensionen. PKA skal sørge for overførslen, da de skal overtage kontrakten. Ratepensionen beskattes som personlig indkomst, dvs. med knap 40 %, hvis din indkomst er i bundskatteområdet. Der betales ikke AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag). Udbetalingen indgår i indkomstgrundlaget ved beregning af folkepensionens pensionstillæg og kan reducere dette.

Er investering sikret mod konkurs? Vi har investeret et pænt beløb i Danske Bank Flexinvest Fri. Er denne investering sikret mod konkurs? L.G. Svar: Det er kun værdipapirer, der investeres i Danske Bank, der kan give tab i tilfælde af konkurs. Flexinvest Fri køber mange forskellige obligationer og aktier i forskellige selskaber, og disse vil ikke være tabt i tilfælde af Danske Banks konkurs. De værdipapirer, der opbevares i dit depot, er dine egne. I tilfælde af Danske Banks konkurs vil du få dine værdipapirer udleveret.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Modregnes udbetaling fra forsikring i pensionstillægget? Fradraget for arbejdsindkomst hæves i 2019 til 100.000 kroner, før det får betydning for pensions­ tillægget. Men man kan vel kun tjene 100.000 kroner uden modregning i pensionstillægget, hvis man får udbetalt ATP? Jeg får udbetalt 30.000 kroner årligt fra min afdødes kones forsikring. Modregnes de i pensionstillægget ligesom ATP? N.S. Svar: Det er kun for lønindkomst, at der ses bort fra de første 100.000 kroner ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg. Udbetalinger fra ATP og andre skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger er ikke omfattet af denne regel. Hvis udbetalingen fra din kones livsforsikring er skattepligtig, indgår den i indkomstgrundlaget ved beregningen med de 30.000 kroner. Beløbet skal være før, skatten er fratrukket (bruttobeløb).

Præcisering I medlemsbladet i april svarede jeg på spørgsmålet ”Skal jeg søge om ældrecheck?”, at man ikke skal søge om den, men vil få den automatisk. Det er rigtigt, men første gang, man skal have ældrecheck, skal Udbetaling Danmark have oplysninger om formuen pr. 1. januar. Det kan indberettes på borger.dk eller på telefon 70 12 80 61. Selvom man ikke har givet Udbetaling Danmark formueoplysninger, og man ikke modtager ældrechecken sammen med folkepensionen for februar, vil man stadig være berettiget til den, hvis man snarest og senest seks måneder efter afgiver formueoplysninger til Udbetaling Danmark.

JUNI 2019

49


DIN ØKONOMI

Undgå at komme i RKI Af Erik K. Møller Rådgiver i Ældre Sagen

E

xperians årlige rapport 2019 om registreringer i deres RKI-register med dårlige betalere viser, at antallet af registrerede over 60 år er steget siden 2016. Den gennemsnitlige gæld er dog faldet. Det kan tyde på, at boomet af registreringer, som følge af manglende muligheder for omlægning af afdragsfrie udlån ved afdragsfrihedens udløb, er faldende. Gruppen af registrerede omfatter personer, der må lade deres ejendom sælge på tvangsauktion. Der er stadig mange tvangsauktioner som følge af, at der gives afslag på omlægning af lån til billigere rente og/eller til ny afdragsfri periode. Hvis belåningen overstiger 60 % af ejendommens aktuelle handelsværdi, er svaret på en anmodning om omlægning normalt nej. Finanstilsynet har udstukket 60 %-reglen som en vejledning til bankerne. Den er ikke et påbud, men jeg er ikke bekendt med tilfælde, hvor kunder har fået imødekommet låneansøgninger, der overstiger 60 % belåning af handelsværdien. Reglen kommer i anvendelse, hvis ansøger ikke har plads i budgettet til at betale terminen på et fastrentelån med afdrag. Da der stadig er en vis forvirring om reglerne, bør du i tilfælde af afslag være opmærksom på, at hvis rådgiveren bruger begrundelser som “for lille rådighedsbeløb” og “for høj gældsfaktor”, så er det i sådanne tilfælde, at der kan ydes lån op til 60 % af den vurderede handelsværdi.

Firkantede regler I forhold til tidligere er en sikkerhedsmargin på 40 % stor. Dengang var det normalt, at belåningen gik op til 80 % af handelsværdien. Det er vanskeligt at forstå logikken med så stor en sikkerhedsmargin efter en finanskrise, hvor ejendomspriserne blev justeret voldsomt nedad. Måske bortset fra vækstområder i de store byer, hvor vi har oplevet betragtelige prisstigninger de seneste år. Ud over den lavere belåningsgrad kommer der nogle

50

firkantede regler for størrelsen af rådighedsbeløb. Her tages ikke hensyn til, at låntageren kan dokumentere at have levet for langt mindre i en årrække. Jeg er overbevist om, at et betragteligt antal tvangsauktioner kunne undgås, hvis 60 %-reglen blev lempet. I det mindste i en overgangsperiode, så de, der er kommet i klemme, kan få mulighed for at få tilrettelagt en finansiering, de kan betale. De sidste mange år har vist flere eksempler på, at mennesker, der sætter en ære i at kunne svare enhver sit, ikke har kunnet betale terminerne. De har stolet på den rådgivning, de har fået af dem, der har lånt dem penge, om, at de blot kunne omlægge til nyt afdragsfrit lån, når den afdragsfrie periode udløber. Der er ingen hjælp at hente, selvom det er åbenlyst, at smidigere regler og fokus på løsninger kunne afværge flere tvangsauktioner og de negative konsekvenser, de medfører. Ofte for mennesker, der i forvejen er udfordrede.

Gode råd Et godt råd til at undgå registrering i RKI er at undlade at stifte gæld, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan betale tilbage. • Optag kun lån, hvis du har værdier, der kan realiseres, så du kan betale gælden tilbage. • Selvom du ikke har mange penge, så forsøg at spare en reserve sammen til brug for uforudsete udgifter. • Læg et årsbudget med alle udgifter, så du ved, hvor meget du har til rådighed. Se budgetskema på: aeldresagen.dk/budgetskema


ANNONCE

DANMARKS ÆLD S T E Ø J E N KLI NI K - A LT I N D EN F O R ØJNE RING

7 1 7 0 0 0 00

A MD FO RED R A G

- HØ R O M D INE NY E MUL I G HE DER

EN LYSERE FREMTID MED AMD ØJENSYGDOM EN UBEHANDLET AMD MEDFØRER SYNSNEDSÆT TELSE - V I K A N T I L BY D E E N N Y B E H A N D L I N G , S O M R E D D E R S Y N Mange ved ikke, at de lider af AMD (øjenforkalkning) før sent i forløbet, hvor synet kan være uopretteligt. AMD er en folkesygdom og hovedårsagen til blindhed i Danmark.

Som den eneste klinik i Danmark kan vi tilbyde nye behandlingsmuligheder til personer med AMD. Tilstanden kan stabiliseres og en individuel synsfremgang kan opnås.

Du/I skal lægge særligt mærke til følgende symptomer: sløret syn, sorte pletter og kraftig nedsættelse af synet.

Vi tilbyder en grundig udredning, hvor en erfaren øjenlæge drøfter dine muligheder med dig og din pårørende. Du/I kan altid få en hurtig tid hos os.

T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E F O R S K N I N G E R I F O K US

FOREDRAG – TILMELDING PR. TLF Onsdag 19. juni kl. 17:00 Onsdag 21. august kl. 17:00 ØJENHOSPITALET DANMARK JÆGERSBORG ALLÉ 14 2920 CHARLOTTENLUND

LÆS MERE: WWW.OHD.DK TELEFON: 71 70 00 00


ANNONCE

Test nyt høreapparat med exceptionel lyd Det er gratis & uforpligtende Nu giver AudioNova dig mulighed for at teste vores helt nye høreapparat Phonak AudeoTM Marvel i 14 dage. Med dette nye høreapparat får du exceptionel lydkvalitet, mulighed for at vælge genopladelige apparater og for at streame lyd i topkvalitet fra telefon, tv m.m. Med Marvel høreapparater får du exceptionel lydkvalitet Fra det øjeblik du bruger dine Marvel høreapparater, kan du forvente lydkvalitet i særklasse. Den nye teknologi i Marvel høreapparaterne genkender og tilpasser automatisk lyden i forhold til lyttesituationen, og dermed får du en bedre tale­ forståelse i selv støjende omgivelser, reduceret lyttebesvær og fremragende ydeevne i hverdagen. Med Marvel bliver det nemmere at deltage i sociale arrangementer, og det øger livskvaliteten.

Test Marvel i 14 dage Som testperson hos AudioNova får du en enestående mulighed for at teste vores helt nye høreapparater med exceptionel lydkvalitet i 14 dage gratis og helt uden forpligtelser. Du får altså mulighed for at teste høreapparater hjemme og kan på den måde prøve Marvel høreapparater i forskellige hverdagssituationer.

Oplad dine høreapparater, mens du sover Du kan vælge Marvel høreapparater med genopladelige batterier og få apparater, der lader op, mens du sover. Opladningen rækker til en hel dag inklusiv streaming, og så er det ovenikøbet også slut med besværet med engangsbatterier.

Hvem kan teste høreapparater hos AudioNova? Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater, eller du har apparater, som er mere end 3½ år. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser.

Håndfri telefoni m.m. via smartphones Marvel serien har førsteklasses trådløs opkobling til alle smartphones. Med de nye høreapparater er det muligt at streame telefonsamtaler, musik og eksempelvis lydbøger fra alle mobiltelefoner og tablets. Samtidig kan du tale 100% håndfrit i din mobiltelefon via de indbyggede mikrofoner i høreapparaterne.

Alle testpersoner bliver fulgt tæt og kan stille spørgsmål og få råd af vores veluddannede audiologister under hele forløbet. Testforløbet afsluttes med besvarelse af et spørge­ skema og en samtale med Nyhed! audiologisten om et evt. videre forløb.

Testpersoner søges!

Nyt høreapparat Phonak AudéoTM Marvel

Ring nu på:

70 60 60 36

og bliv testperson i dit lokale AudioNova Hørecenter. Tilmeld dig senest den 14. juli

HUSK: Hos AudioNova er du altid velkommen til at tage en pårørende med. Ring allerede i dag og tilmeld dig som testperson. Vi tager også telefonen i weekenden.

52

AudioNova har mere end 115 hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk


POLITIK

På trods af værdigheds- og ældremilliard er hjælpen til de svageste ældre og antallet af plejeboliger blevet beskåret voldsomt i kommunerne.

Bliver 2019 et revolutionsår? Af Stig Andersen   Illustration Niels Poulsen

V

il vore efterkommere komme til at tale om 2019-revolutionen? Den revolution, der sikrede, at der blev opført plejeboliger nok til det stadigt stigende antal ældre. Som sikrede, at der blev sat flere penge af til sundhedsområdet, fordi den stigende levealder ikke nødvendigvis er udtryk for et bedre helbred.

Som sikrede, at kommunerne fik tildelt de penge af staten, som var nødvendige for at kunne sikre en ordentlig ­hjemmepleje. Måske vil det være sådan. For en revolution er nødvendig, fastslår Bjarne Hastrup forud for de kommende forhandlinger mellem staten og kommunerne om rammerne og retnings-

linjerne for kommunernes forvaltning af vores velfærdssamfund. ”Virkeligheden er, at de ældre er blevet klippet og klemt,” siger Bjarne Hastrup i et interview på de efterfølgende sider. Vi får se, om revolutionen kommer. Og om vore efterkommere vil huske os for det. JUNI 2019

53


NEW DEAL

Der er brug for en revolution Forårets forhandlinger mellem stat og kommuner skal tage højde for, at der kommer flere ældre. Og så skal pengene til ældre bruges til ældre, mener Ældre Sagen

Af Stig Andersen

V

elfærdssamfundets aktiviteter administreres i vid udstrækning af landets i alt 98 kommuner i det, vi kalder det kommunale selvstyre. Men rammerne, retningslinjerne og hvor meget kommunerne har at gøre godt med, fastlægges hvert år gennem forhandlinger mellem staten og kommunerne. Disse forhandlinger gennemføres hvert forår. Og der er brug for en revolution i forhandlingerne, slår Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, fast. Uden en revolution på ældreområdet ender det med et sørgeligt resultat, mener han. ”Det, forhandlingerne har resulteret i indtil nu, har ikke været godt nok. Og det har ikke haft den ønskede effekt,” siger Bjarne Hastrup. ”Vi har set det i de seneste 10 år. VIVEs rapport ”Hjælp til svage ældre, 2019” og resultater fra ”Ældredatabasen” taler deres uhyrlige sprog. Den netop offentliggjorte VIVE-rapport slår fast, at 73.000 ældre, som har behov for hjælp, ingen hjælp får fra det offentlige. De mennesker står tilbage på perronen, fordi kommunerne har strammet visitationen, hvilket sker, hver gang kommunerne skal finde besparelser.” Samtidig er antallet af hjemmehjælpstimer over de seneste år faldet

54

og at ansvaret ligger hos kommunerne. Og kommunerne vil sige, at de ikke får penge nok fra staten? ”Virkeligheden er, at ældre er blevet klippet og klemt af netop den trafik mellem kommuner og stat. Men det skal være slut nu. Vi vil have en ”new deal”. En omfattende reform, som tilfører området de ressourcer, der er brug for. Og der er råd til det, for i løbet af ganske få år ligger der 16 milliarder ekstra i statskassen på grund af den forhøjede tilbagetrækningsalder. Den betyder, at der spares Uden en sådan revolution penge på folkepension, samvil kommunerne blive tidig med at der kommer flere skattekroner ind fra de ved med at beskære mange ældre, som bliver på hjemmehjælpen arbejdsmarkedet,” forklarer Bjarne Hastrup. BJ A R N E H A S T R U P, A D M . D I R E K TØ R , Æ L D R E S AG E N Men igen, politikerne vil sige, at der er givet mange penge til ældre? pengene til, samtidig med at der skal ”Ja, men de penge har haft effekt nogle flere penge på bordet,” siger som en skrædder i helvede. For komBjarne Hastrup og fortsætter: munerne kan anvende dem, til hvad ”Der skal sikres bevillinger, som de har lyst til, og de er blevet anvendt tager højde for den demografiske til mange andre formål end til ældreudvikling, for ellers bliver der endnu området.” flere ældre, som kommer til at stå tilBjarne Hastrup vil sikre, at ældrebage på perronen.” plejen får de nødvendige midler, og mener, at det kun kan ske gennem Klippet og klemt en ny budgetmodel, hvor området får Politikernes svar vil være, at der er givet tilført midler efter udviklingen i derigtig mange penge til ældreområdet, mografien. Ellers kuldsejler hele den med ikke mindre end 6,5 millioner timer. På samme tid er der kommet flere ældre over 80 år. ”Statsminister Lars Løkke Rasmussen har konstateret, at der bliver knap en kvart million flere ældre over 75 år i løbet af de næste ca. ti år, hvilket er korrekt. Men statsministeren tager ikke konsekvensen af disse kendsgerninger. Den vil nemlig være, at der skal en helt anden fordeling af


danske velfærdspolitik på ældreområdet, lyder advarslen. Ikke kun ord på papir Når det indtil nu ikke har været godt nok, er det så kommunernes eller statens ansvar? ”Det er klart et fælles ansvar. Vi kommer ikke videre, hvis ikke man gør pengene demografi-garanterede. Så der er penge, der svarer til det antal ældre, der kommer. Og man skal finde en mere objektiv måde at løse opgaven med ældreplejen på. Der skal være meget større kvalitetsgaranti og en garanti for, at kommunerne udfører opgaven i det omfang, der er brug

for. Den nuværende model fungerer ikke. Visitationen bør gøres mere uafhængig af kommunernes økonomi,” siger Bjarne Hastrup. ”Mange politikere taler om et sundhedsvæsen, hvor flere opgaver fremover skal varetages af kommunerne. Her skal kommunerne selvfølgelig leve op til nogle kliniske retningslinjer for at sikre kvaliteten i behandlingen og i sundhedsydelserne. For selvfølgelig skal kvaliteten være i orden. Men jeg kan være bekymret for en gøgeungeeffekt, hvor ældreplejen bliver sorteper, fordi der ikke bliver stillet krav til kommunens ældrepleje. Derfor bliver vi nødt til at se på, hvordan der til-

føres tilstrækkelige midler, så en kommune har økonomi til at levere både sundhedsydelser af høj kvalitet og en ældrepleje præget af værdighed,” siger Bjarne Hastrup. ”I dag har mange kommuner en værdighedspolitik stående på deres hjemmeside, som lyder både smuk og generøs. Samtidig skruer de ned for deres kvalitetsstandarder. Det er uholdbart. De fine løfter i en kommunes værdighedspolitik skal selvfølgelig opfyldes i de ydelser, kommunen giver i praksis i hverdagen. Værdighed skal ikke blot være gratis ord på en hjemmeside. Det skal være virkelighed hos den enkelte svækkede

Befolkningsfremskrivninger 2008-2058 Tusinde personer 7.000

  +80 år   65-79 år

6.000

  50-64 år

5.000

  20-49 år   0-19 år

4.000

*Faktiske tal.

3.000

Kilde: Danmarks Statistik

2.000 1.000 0 2008*

2018*

2028

2038

2048

2058

Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning viser, at befolkningen forventes at vokse med 279.000 eller 4,8 procent over de næste ti år. Det er primært de allerældste, der bliver flere af. Alene gruppen af over 80-årige forventes at vokse med 150.000 personer i løbet af de næste ti år svarende til 58 procent flere end i dag. Gruppen af 65-79-årige forventes at vokse med 58.000 og dermed være 7 procent større end i dag.

JUNI 2019

55


NEW DEAL

Vi kommer ikke videre, hvis ikke man gør pengene demografi-garanterede BJ A R N E H A S T R U P, A D M . D I R E K TØ R , Æ L D R E S AG E N

KONKURRENCE: ældre. Det er den New Deal, vi ønsker os,” siger Bjarne Hastrup Fra tid til anden har begrundelsen for nedskæringerne været: Der er sund aldring og rehabilitering sparer penge. Men den holder ikke, mener Bjarne Hastrup. Analyser viser, at der ikke har været sundere ældre generationer, som man troede, og nedskæringerne har været langt voldsommere end rehabiliteringen kan forklare. Nødvendigt med revolution Disse ønsker til forhandlingerne mellem stat og kommuner, er de realistiske? ”Hvis ikke de opfyldes, så styrter dansk velfærdspolitik på ældreområdet i grus. Uden en sådan revolution vil kommunerne blive ved med at beskære hjemmehjælpen gennem en stramning af kvalitetskriterierne. Det er i høj grad pengene til hjemmehjælpen og plejehjemmene, der er blevet gjort indhug i.”

Bjarne Hastrup er nervøs for, at sundhedsreformen, hvis den gennemføres, og kommunerne skal påtage sig flere sundhedsopgaver uden sikkerhed for, at pengene følger med, vil spare på plejeområdet. Han vil ikke acceptere, at det område bliver et stedbarn i dansk velfærd. En måde at sikre det på er ved at formulere faglige nationale retningslinjer. ”Selvfølgelig vil kommunerne stritte imod. Men vi har prøvet med velfærdsmilliarder, med ældremilliarder og med værdighedsmilliarder, og det har ikke nyttet noget. Det er nødvendigt med en revolution, og det er Ældre Sagens helt centrale ønske til forårets forhandlinger mellem staten og kommunerne. Det svigt, VIVE-analysen har afdækket, er et af de største svigt i det danske velfærdssamfund,” slår Bjarne Hastrup fast. Læs VIVE-rapporten på: ­aeldresagen.dk/vive

Besparelser på hjemmeplejen 2008-2017 Faktiske timer (mio.)

Kr. (mia.)

Praktisk hjælp

2,6

1,13

Hjælp til personlig pleje

3,9

2,25

i alt

6,5

3,38

Kilde: Ældre Sagen

56

Bag Magten I bogen "Bag magten – om politisk kommunikation" kan du få et indblik i, hvad der sker bag de lukkede døre på Christiansborg, når folketingspolitikerne forhandler om de politiske emner, der har indvirkning på vores hverdag. Forfatter og journalist Søren Lippert skriver om forskellige politikertyper og partier, om ministre og deres opgaver og om, hvordan en konflikt bliver håndteret. Vil du vide mere om vores politiske system, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som Akademisk Forlag har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden ­aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 ­København S. Mærk kortet ”Magt”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

”Damit mitsyn synblev blevreduceret reduceret ”Da frafra 4040 20procent procentpåpåkun kuntoto måneder, tiltil20 måneder, varmin mineneste enestemulighed mulighed cellevar enen celletransplantationpåpåhornhinden. hornhinden. transplantation Udenforskning forskningi øjensygdomme i øjensygdomme Uden havde operationen, derreddede reddede havde operationen, der mitsyn, syn,ikke ikkeværet væretenenmulighed” mulighed” mit Hardy Bleibach Hardy Bleibach

Gør en synlig synlig forskel, forskel, når dine dine øjne øjne lukkes lukkes Med Med en en arvedonation arvedonationtil tilØjenforeningen Øjenforeningengiver giverdu du liv liv til til forskning, forskning,der derfører førertil tilnye nyebehandlinger, behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet. så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Se, Se,hvordan hvordan dudukan påpå kandonere donere ojenforeningen.dk/arv ojenforeningen.dk/arv eller påpå ellerring ring 33 69 11 00 33 69 11 00 ogoghør hørmere mere

Øjenforeningen tiltil forskning ogog oplysning Øjenforeningenarbejder arbejderfor foratatnedbringe nedbringesynstab synstabgennem gennemstøtte støtte forskning oplysning


BOLIGMANGEL

Massiv mangel på plejeboliger Der vil i de kommende ti år være behov for op mod 25.000 nye plejeboliger, viser beregninger fra Ældre Sagen

Af Stig Andersen   Illustration Niels Poulsen

"

Det kan ikke være rigtigt, at man skal på forsiden af Ekstra Bladet for at få en plejehjemsplads,” siger konsulent Nina Bruun, der er Ældre Sagens ekspert på plejehjemsområdet. Det er den såkaldte Einer-sag fra Helsingør, hun hentyder til. Den 92-årige næsten blinde Einer Svend Flintrup, der blev nægtet en plejehjemsplads, men fik afgørelsen ændret, da der efter både TV-indslag og avisartikler kom offentlig debat om kommunens beslutning. En debat, som også fik politikernes bevågenhed og endte med et samråd i Folketinget.

58

Men der kan stadigvæk være mange Einer-sager i Danmark. Og der er risiko for, at der kommer endnu flere. Vi bliver ældre og ældre. Men helbredet følger ikke nødvendigvis med i samme takt. Alligevel er antallet af plejeboliger de seneste ti år faldet med knap 200. I samme periode er antallet af ældre over 65 år steget med 263.000. Beregninger, som Ældre Sagen har lavet baseret på den demografiske udvikling, viser, at behovet for nye plejeboliger frem til år 2030 vil være ikke mindre end 2025.000 nye boliger, hvis der skal være plads til dem, der har behov.


Det er allerede nu blevet sværere at blive visiteret til en ”Som situationen for plejeboliger er nu, lever staten og plejebolig, og frygten er, at der vil blive strammet endnu kommunerne ikke op til deres ansvar. Det er kun blevet mere op på visitationen i de kommende år på grund af ringere de seneste år. Vil vi bevare retten til at komme det store underskud af plejeboliger og det stærkt stigende på plejehjem, når man har behov for det, skal der bygges antal af ældre. mange nye boliger og derfor findes mange penge.” ”Det er kommunernes ansvar at sikre tilstrækkelig ”I Ældre Sagen ser vi sådan på det, at den danske økomange plejeboligger,” siger Nina Bruun, ”Og ja, den demo- nomi lige nu er sund og stærk, blandt andet fordi mange grafiske udvikling rammer seniorer arbejder længere. selvfølgelig også kommuAt skaffe det nødvendige nernes økonomi. Men det er antal plejeboliger er en samI stedet for mudderkastning fundsopgave, og i stedet for noget, kommunerne må afklare med staten, for følgermudderkastning mellem mellem stat og kommuner, ne af, at der bliver markant stat og kommuner, bør de bør de sætte sig sammen og flere ældre, er naturligvis et sætte sig sammen og løse samfundsansvar.” problemet. Der skal simpelt løse problemet hen bygges flere plejeboliN I N A B R U U N , KO N S U L E N T I Æ L D R E S AG E N Lever ikke op til ansvar ger,” fastslår Nina Bruun. ”Kommunerne er klar over udfordringen, men deres udmelding er, at skal de løfte op- Dyrt ikke at løse opgaven gaven med at skaffe tilstrækkeligt med plejeboliger, skal Hvad er konsekvensen, hvis ikke staten og kommunerne finde have tilført flere penge. Så vi opfordrer til, at det bliver der de nødvendige penge? et tema i de kommende forhandlinger mellem kommu”Den er, at der strammes endnu mere op på visitation­ nerne og staten,” siger Nina Bruun. en til plejeboliger. Og for samfundet kan det i sidste

JUNI 2019

59


BOLIGMANGEL

Udvikling i +80-årige og antal plejeboliger, (indeks 2008=100) 200

150

100

50

0 2008   Antal pejeboliger til +80-årige

2018   Antal +80-årige

ende blive en dyrere regning. Når man har mennesker, som burde være på plejehjem, men som man er nødt til at holde i eget hjem, så kræver det en massiv plejeindsats med mange daglige besøg, og der vil være risiko for flere utilsigtede hændelser med blandt andet fald, dårlig ernæring osv. Hvilket så igen kan føre til flere hospitalsindlæggelser. Så det kan hurtigt blive en meget stor regning, hvis ikke opgaven løses ordentligt og værdigt. Forsøg på at spare på dette område kan hurtigt give bagslag,” siger Nina Bruun. ”Rent menneskeligt vil der også komme en regning. Mange ældre risikerer at blive ensomme, når de skal være i eget hjem, og de vil mangle tryghed, nærvær og omsorg. Debatten i disse år fokuserer ofte på, at vi er ved at miste værdigheden i ældreplejen. Manglen på plejeboliger er i høj grad et eksempel på det,” fortsætter Nina Bruun. ”Serviceloven slår fast, at der skal tages hensyn til både den fysiske, den psykiske og den sociale tilstand hos den ældre, når man vurderer en ansøgning om at komme på plejehjem. Og det er jo det, der forsømmes i sådanne sager. Man er ikke berettiget til en plejehjemsplads, blot for-

60

2028 Kilde: Ældre Sagen

di man er gammel. Heller ikke fordi man er blind, men det, som Einer-sagen fra Helsingør var udtryk for, var, at her er en 92-årig mand, som er ensom, angst og utryg ved at være alene i sit hjem.” ”De parametre skal også tages med. Men i Einer-sagen skete det jo ikke, før han endte på forsiden,” konstaterer Nina Bruun.

Antal ældre og personer i plejebolig 2008

2013

2018

Befolkning, 65-79 år

628.001

767.118

859.369

Befolkning, +80 år

225.040

232.683

256.694

I plejebolig, 65-79 år

10.312

10.727

11.783

I plejebolig, +80 år

31.306

29.924

28.944

Kilde: Ældre Sagen


ANNONCE

Vitaminer og mineraler for dit syn

Nyhed Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

• Forbedrer evnen til at se kontraster • Gør øjnene mindre følsomme overfor lys der blænder Forsynamin indeholder plantestofferne lutein og zeaxanthin, vitaminerne E, C samt zink der medvirker til at bevare et normalt syn. Forsynamin indeholder også 30 mg resveratrol, som blandt andet kendes fra røde vindrueskaller. Denne kraftfulde antioxidant beskytter vindruen og holder den ung. Forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Læs mere på www.forsynamin.dk

JUNI 2019

61


HELBRED

Vi er ikke blevet sundere Omfattende undersøgelse af ældres sundhed og trivsel rejser tvivl om, hvorvidt den stigende levealder også betyder et bedre helbred

Af Stig Andersen

V

i bliver ældre og ældre. Men får vi også et bedre liv? Det rejser Sundhedsstyrelsens store undersøgelse af ”Ældres sundhed og trivsel – ældreprofilen 2019” berettiget tvivl om. ”I Sundhedsstyrelsens omfattende rapport er der ikke klare tegn på, at de ældres helbred er blevet bedre de seneste 5-10 år, selv om levealderen er stigende,” fastslår økonom og team­koordinator i Ældre ­Sagen Anette Gudum. ”Vi bliver ældre og ældre, og vi bruger flere og flere penge på vores sundhedsvæsen. Men ældres helbred ser ikke ud til at være blevet markant bedre.” Det er en konklusion, som er kommet bag på Anette Gudum og hendes kolleger i Ældre Sagen – og sikkert mange andre.

62

”Vi har haft en forventning om, at når vi blev ældre og ældre, så er helbredet også blevet bedre og bedre. Det er jo, hvad vi har troet. Men det viser undersøgelsen altså ikke,” siger Anette Gudum.

andet: ”Rapporten giver et billede af en ældrebefolkning, hvor langt de fleste generelt trives og lever sundt. Rapporten viser dog også, at en gruppe af ældre døjer med problemer af forskellig karakter – både når vi kigger på fysisk og psykisk helbred og i forhold til deres trivsel. Dette peger på, at der er et stort potentiaDet er jo ikke nok, at vi le for forebyggelse.” ”Undersøgelsen forbliver ældre, hvis vi ikke tæller os, hvad vi skal også får det bedre være opmærksomme på, A N E T T E G U D U M , Ø KO N O M I Æ L D R E S AG E N når det handler om helbredet,” siger Anette Gudum. ”For det er jo ikke Godt helbred giver livskvalitet nok, at vi bliver ældre, hvis vi ikke Sundhedsstyrelsens undersøgel- også får det bedre. Helbredet er se er både omfattende og meget helt afgørende for livskvaliteten. detaljeret, og den er gennemført Derfor er denne undersøgelse på basis af blandt andet spørge- vigtig. Den er således ikke mindst skemaer fra godt 53.000 personer i vigtig for de politiske prioriterinalderen 65 år og derover. I under- ger,” siger Anette Gudum. søgelsesrapportens forord konklu”I den planlægning, der foretaderer Sundhedsstyrelsen blandt ges, er antagelsen jo, at vi har det,


Vi bruger flere og flere penge på vores sundhedsvæsen. Men ældres helbred ser ikke ud til at være blevet markant bedre A N E T T E G U D U M , Ø KO N O M I Æ L D R E S AG E N

vi kalder en sund aldring. Det vil sige, at ældre bliver sundere i takt med stigende levealder. Og dermed, at der ikke er brug for at sætte så mange penge af til ældreområdet. Holdningen er, at ældre har det bedre i dag. Men det fremgår altså ikke tydeligt af denne undersøgelse, og det bliver problematisk, hvis man i de økonomiske fremskrivninger regner med, at det hænger sådan sammen. Derfor er der al mulig grund til at være opmærksom på undersøgelsen, når der skal prioriteres økonomi.” Et wakeupcall ”Ældres sundhed og trivsel – ældreprofilen 2019” er et wakeupcall til vore politikere om rent faktisk at være opmærksomme på, hvordan sundhedstilstanden blandt ældre udvikler sig. Når helbredstilstanden på både det fysiske og det mentale område ikke viser en markant bedring, bliver politikerne

nødt til at dykke ned i, hvad der ligger i tallene, og hvor problemerne er. Og så er det vigtigt, at der bliver gjort en ekstra indsats på disse områder, så vi kan få vendt dette billede,” siger Anette Gudum. ”Helbredstilstand skal jo ses i sammenhæng med, at vi med den stigende levealder skal blive længere på arbejdsmarkedet. Og bliver vi ikke sundere, i takt med at vi lever længere, vil der være flere, som vil få problemer med at blive ved med at arbejde. Det kan i høj grad være en udfordring for den pensionsreform, der har bestemt, at pensionsalderen skal rette sig efter udviklingen i levealder. Måske er der en større gruppe, end man har regnet med, der ikke kan blive på arbejdsmarkedet så længe, som velfærdsreformen lægger op til,” siger Anette Gudum. ”En af de ting, vi i Ældre Sagen vil bruge denne undersøgelse til, vil være at gøre politikerne op-

mærksomme på, at de skal være varsomme med at planlægge og budgettere ud fra deres forventninger til ældres helbred. Så længe vi ikke klart kan se det, skal man være varsom med at have det som en grundantagelse, at den længere levealder er ensbetydende med en bedre helbredstilstand.” ”Ofte bruger man sundhedsudgifterne som målestok for udviklingen i helbredet og sundheden i befolkningen, men det kan være meget misvisende. For hvad bestemmer sundhedsudgifterne? Er det politiske prioriteringer, eller er det folks helbred? Og kan de fx skyldes nye behandlingsformer?,” spørger Anette Gudum. SUNDHEDSSTYRELSENS 112 SIDER LANGE RAPPORT KAN SES PÅ DETTE LINK: kortlink.dk/sst/xrvm

JUNI 2019

63


ANNONCE

Har din hverdag fået for mange stille stunder? Er dine nære blevet færre med årene, så bliv en del af fællesskabet sammen med os Oplever du, at hverdagen, der før var fuld af samvær og hygge, nu føles tom og stille – så bliv en del af fællesskabet i en af vores mange lokalafdelinger. Alle er velkomne og vi arrangerer en lang række aktiviteter og kurser lige fra kortspil og fitness til rejser, sprog, sang og meget mere. Du kan genoplive dine gamle interesser eller få nogle helt nye. Så ræk ud og vær sammen – sammen med os.

Tag det første skridt nu på www.sammenmed.dk

I Ældre Sagen er vi over 850.000 medlemmer og mere end 20.000 frivillige. Du kan mødes os i vores 215 lokalafdelinger over hele landet. Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Tlf. 33 96 86 86.


BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Virkeligheden udspiller sig mellem valgene V

i går til folketingsvalg mindst hvert fjerde år, og man kan nemt få oplevelsen af, at næsten alt kan lade sig gøre i de ca. tre uger, en valgkamp varer. Sagen er blot den, at virkeligheden udspiller sig mellem folketingsvalgene. Her mærker vi konsekvenserne af stramninger, nedskæringer og brudte valgløfter. Vi har tidligere fået ældremilliard og værdighedsmilliard – penge, der blev givet for at sikre bedre og værdig ældrepleje. En smuk intention og et smukt løfte. Virkeligheden er dog, at der i dag er 73.000 svage ældre med funktionsnedsættelser, der ikke får den hjælp, de har behov for. Trods ekstra milliarder har kommunerne skåret voldsomt i ældreBJ A R N E H A S T R U P, A D M . plejen. Der har ikke været nogen medmenneskelige hensyn, når visitationskriterierne er blevet strammet. I nogle kommuner til et ynkværdigt lavt niveau. Det har været kommunernes jernhårde budgetlov, der har talt over menneskelige hensyn. År efter år har besparelser i hjemmeplejen ramt de svageste ældre. I alt er mere end 6,5 millioner hjemmehjælpstimer forsvundet siden 2008 til trods for, at antallet af ældre er steget markant i samme periode.

På trods af valgløfter om mere hjælp til ældre med plejebehov har den politik, der er ført mellem valgene, ført til et svigt af de svageste ældre og vist sig at være en fiasko for velfærdssamfundet. Derfor kommer vi til at gennemføre en revolution i ældreplejen, så vi kan genoprette anstændige og værdige forhold. Kommunerne skal have en garanti for, at de årlige økonomiske rammer løftes, så de følger den demografiske udvikling. Til gengæld skal kommunerne tage ansvar for, at pengene rent faktisk også går til pasning og pleje af ældre. Den gode nyhed er, at den danske økonomi ifølge finansministeren er ”i topform med høj vækst, stigende beskæftigelse og lav statsgæld.” Finansministeriets egne tal fra april D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N viser, at der er et økonomisk råderum på 24,5 milliarder kroner frem til 2025, og at økonomien også på længere sigt er ’overholdbar’. Så det er altså muligt at sikre pleje og omsorg af høj kvalitet i de kommende år, uden at sætte økonomien over styr. Samtidig sparer staten 16 milliarder kroner pr. år på grund af den forhøjede folkepensionsalder i fremtiden. Så kære politikere: Sørg nu for, at det hele ikke ender i tomme valgløfter. Husk, at det ikke er i valgkampen, I skal vise jeres værd. Det er i årene mellem valgene.

Det er muligt at sikre pleje og omsorg af høj kvalitet i de kommende år, uden at sætte økonomien over styr

JUNI 2019

65


HAVELIV

I dette og kommende blade følger vi livet i en haveforening på Sjælland. Det hårde havearbejde handler nemlig ikke kun om at plante og så, om grøntsager og smukke buketter i vaserne. Det handler i lige så høj grad om motion, sundhed og fællesskab. Tag med på andet besøg i Haveforeningen Enghaven her.

Fællesskab i H/F Enghaven Den vintertriste jord er forvandlet til grønne rækker af løg, ærter og kartofler, og kampen mod ukrudtet er i fuld gang. Men der er også tid til en kaffepause. Fællesskabet er vigtigt i haveforeningen

Af Lis T. Stenstrup Foto Lars Skaaning

D

er er turbo på plantevæksten, og man skal være om sig med vanding og lugning, hvis ikke ukrudtet skal sejre, eller småplanterne udtørre under fremspiring. Det er især vigtigt, mens grøntsagsplanterne er så små, at de ikke kan konkurrere om lys og plads. En nyttehave er ikke blot muligheden for lugning ad libitum; det er adgangskortet til uforpligtende fællesskab. Med lejen af det lille jordstykke i Haveforeningen Enghaven bliver du nemlig en del af en klub på 170 haver med en fælles interesse, som går på tværs af alder, arbejdstitel og kultur. ”Du vælger selv, hvor meget du vil indgå i fællesskabet. Mange deler rundhåndet ud af frø og overskudsgrønsager og giver en hånd med, hvis naboen bliver syg og har svært ved at holde haven i en periode. Og har du lyst, kan du også deltage i den årlige arbejdsdag, hvor fællesarealerne trimmes, eller i det fælles sankthans-arrangement,” siger Else Rambow, 68 år.

66

Fællesskabsfølelsen øges, når man plukker ribs sammen med naboen og kan høre havesprinkleren hos genboen Ole. Else Rambow foretrækker at være social ved at lave noget sammen, frem for at mødes til middage.


JUNI 2019

67


HAVELIV

Salah Ousou og Shirin Jafar ser frem til en sommer på terrassen med familien og udsigten til hjemmedyrkede grønsager.

Haven og fællesskabet er vigtig for Else. Hun har haft nyttehave i foreningen i over 30 år og har i dag en dobbeltgrund på 400 m2, som gør hende selvforsynende med grøntsager en stor del af året. Hun har indrettet sig med et lille haveskur, drivhus med jordkælder til opbevaring af grøntsager og en grill, der ofte er i brug om aftenen, når ”have-naboer” og venner kigger forbi. Når løgene går i stok eller pastinakken ikke spirer, kommer naboerne til Else for råd. Hun har nemlig gennem årene samlet en imponerende viden om grøntsagsdyrkning, som hun gladeligt deler ud af.

Grøn livskvalitet For Else Rambow giver det livskvalitet at dyrke sine egne grøntsager og være en del af et fællesskab. ”Det er det, der holder mig i live. Min livskvalitet ville falde væk, hvis jeg ikke havde en have. Jeg har en kronisk sygdom og må ikke tage for hårdt fat. Men når jeg kommer ud i haven, glider jeg ind i min egen verden og bliver så optaget af det. Jeg glemmer næsten at holde pauser, for det er svært at stoppe igen,” siger Else Rambow. Da hun ikke selv kunne holde haven på grund af sygdom, tog hjælpsomme naboer sig af lugningen, indtil hun var frisk nok til at tage over igen. Haveforeningen overvejer nu at støtte den slags fællesskaber ved at lancere en havebørs, hvor medlemmer, der har svært ved at overkomme haven i en periode, kan komme i kontakt med folk på foreningens venteliste eller andre medlemmer, som har overskud til at hjælpe. Et andet tiltag er delehaver, hvor lejerne i fællesskab planlægger og holder haven. Det giver et sikkerhedsnet

68

for medlemmerne, så de ikke behøver at opgive haven, hvis kræfterne bliver færre.

Havefællesskab på tværs af kultur Salah Ousou, 42 år, er en af de mange, som har haft glæde af Else Rambows viden. Han og hustruen, Shirin Jafar, kom med deres fire børn til Danmark fra Syrien for fem år siden. De bor i lejlighed i Allerød og slog straks til, da de hørte om muligheden for at leje en nyttehave i Enghaven. For selv om Salah arbejder som smed på fuld tid, er der energi og lyst til at dyrke jorden. ”Vi kommer fra et stort hus med have i Syrien og er vant til at dyrke jorden. Så det er dejligt at kunne komme herud og rode i jorden og få en snak med folk, der går forbi,” siger Salah. Han sætter også stor pris på en kop kaffe med naboerne og synes, at det er en god måde at møde nye mennesker på. Familien har netop færdigbygget et havehus med en dejlig stor terrasse på grunden og kan nu fokusere på, hvad der skal i jorden. ”Jeg glæder mig til at se blomsterne gro og plukke store buketter. Det er så hyggeligt at arbejde i haven,” siger Shirin Jafar, som foreløbig har hvidløg, squash, græskar og kartofler på årets ønskeliste. Nyttehaver er måske ikke ligefrem et trækplaster for teenagere, men det ser ud til, at familien Ousou har knækket koden; Her hjælper børnene gladeligt til i haven. ”Vi er jo familie,” siger Reem på 16 år.

Tænketank hylder havearbejde Den britiske tænketank The King’s Fund peger på havearbejdets positive effekt på vores fysiske og mentale


Else Rambows have er en frodig oase, hvor planterne står tæt i rækker og strutter af sundhed. Her anvendes komposteret hestegødning og et fireårigt sædskifte, fremfor kunstgødning og sprøjtemidler.

Pølser, vand og øl er på menuen til foreningens fælles sankthansbål, der samler 30-50 deltagere hver år. Foto: Aage Bliddal.

Sådan får du en nyttehave Er du blevet inspireret? Så tjek hjemmesiden kolonihave.nu, der giver en oversigt over kolonihave- og daghaveforeninger i Danmark. Her kan du se, om der findes en forening i dit område. Er der ikke en ledig have, kan du ofte blive skrevet på venteliste ved at kontakte foreningens bestyrelse. De vil også kunne oplyse om udsigterne til at få en have. JUNI 2019

69


HAVELIV

KONKURRENCE:

Hej have!

sundhed. De har samlet resultater fra tidligere undersøgelser om emnet, og konklusionen er klar: Havearbejde holder os i form, giver livskvalitet og livsglæde. Det hjælper os til at fastholde vores identitet, da det giver tilhørsforhold og fællesskab i en verden under evig forandring. Folkene bag rapporten konkluderer, at havearbejde med alderen spiller en stadig større rolle, i takt med at det bliver sværere at dyrke ens øvrige interesser. De opfordrer politikerne til at have øget fokus på blandt andet at give adgang til fælleshaver, etablere frivillige grupper til vedligeholdelse af parker og udskrive havearbejde på recept. Else Rambow kan nikke genkendende til tænketankens konklusioner og mener, at mange flere kan have glæde af en nyttehave. Hvis interessen altså er der. ”For enten er man til jord under neglene, eller også er man ikke,” konstaterer hun.

70

Vil du have opskriften på at dyrke vejens højeste solsikke? Eller vil du og dine børnebørn have gode råd om at plante det helt rigtige æbletræ, dyrke gulerødder og ærter? Så er der hjælp at hente i familiehavebogen Hej Have! I bogen er desuden oplysning om, hvor myreflittige og nødvendige insekter er for havens kredsløb. Og at myrer holder af bladlus og malker dem som køer. Der er nok at falde i staver over, mens græsset gror, og bønnerne spirer. Har du lyst til at læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/­ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Have”. Vinderne får direkte besked.


MÅ K

ANNONCE

. KØREKORT N E D U S E ØR

Finansiering uden udbet aling* FRA

871,- kr/md.

Løbetid: 60

mdr.

*Kræver pos itiv kre

ditvurdering

FR A

39.995 ,-

levering Lokal service og gratis

i hele Danmark - Ring 63

15 00 00

Danmarks største leverandør af kabinescootere, nye og brugte el-scootere 26.995,LM-600

Prøv gratis hjemme hos dig

FRA

6.000,-

Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte BRUGTE el-scootere på lager. Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som passer til netop dine behov. Fuld finansiering uden udbetaling - fra 200 kr. pr.md. FRA

10.995,El-scooter - LM-600 LM-600 er Lindebjergs svar på et terrængående køretøj i en limousines forklædning. Med en af markedets kraftigste motore på 1.400 W og fire store 14” hjul, med Lindebjerg alufælge, er den født til at køre over stok og sten - uden at slække på komforten.

Seniorcykel Model B og F En senior cykel betyder, at du kan mærke den friske luft og friheden ved at cykle en tur udenfor - på en stabil og tryg cykel. Fåes med og uden el-motor.

FRA

7.995,-

FRA

19.995,El-kørestole

NYHED - Otium stole Super komfortabel lænestol med hævefunktion, indbygget fodskammel. Mulighed for læderbetræk, varme- og massagefunktioner.

BESØG OS I ET AF VORES SHOWROOMS ELLER BESTIL GRATIS FREMVISNING +45 63 15 00 00 MIDDELFART:

STENSGÅRDVEJ 14 5500 MIDDELFART

AARHUS:

TILST SKOLEVEJ 38 8381 TILST

RINGSTED:

TINVEJ 14 4100 RINGSTED

AALBORG:

NIBEVEJ 22A 9200 AALBORG

HVERDAGE: 9-16 HVERDAGE: 10-17 HVERDAGE: 10-17 HVERDAGE: 9-16 SE AKTUELLE WEEKENDS ÅBNINGSTIDER PÅ WWW.LINDEBJERG.DK

Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer

RANDERS:

GRENÅVEJ 11 8960 RANDERS HVERDAGE: 11-17

Alle tilbud gælder t.o.m. 31.07.2019

3 ÅRS GARANTI SERVICE HOS DIG LEVERING TIL DØREN

A2018-43


ANNONCE

Sorø Sorø stole stole mED mED eller eller uden uden sædeløft sædeløft

DANMARKS DANMARKSSTØRSTE STØRSTEUDSTILLING UDSTILLINGAF AF HVILE HVILE- -OG OGLÆNESTOLE LÆNESTOLE

Hvilestole Hvilestolefås fåsmed medel-styring el-styringog og”stå-op-hjælp” ”stå-op-hjælp”og ogfindes findesi ietet hav afafvarianter, hav varianter,størrelser størrelserog ogfarver. farver.SeSevores voresudstilling udstillingafafhvilehvilestole stolepåpåHørkær Hørkær32, 32,2730 2730Herlev.* Herlev.*Åben Åbenhverdage hverdage9:00 9:00––15:00. 15:00. * Kun stoleudstilling * Kun stoleudstilling

TRÆNINGSREDSKABER TRÆNINGSREDSKABER

30 30FORSKELLIGE FORSKELLIGE MODELLER MODELLER PÅ PÅ LAGER LAGER

himolla himolla stole stole mED mED eller eller uden uden ”stå-op-hjælp” ”stå-op-hjælp” Indbygget Indbyggetfodskammel fodskammel og oghvilestilling hvilestillingiiryglænet. ryglænet.

OVER OVER 1.500 1.500 STORE STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER HJÆLPEMIDLER Gør Gørhverdagen hverdagenlettere lettereog og mere mere bekvem bekvem besøgvores voreswebshop webshopwww.seniorshop.dk www.seniorshop.dk besøg

OVER2020 OVER ROLLATORER ROLLATORER

køkkenrEDskaber køkkenrEDskaber Altfra fradåsedåse- og og lågåbnere lågåbnere til Alt ergonomisk køkkenservice. køkkenservice. ergonomisk

rollatorerog ogstokke stokke rollatorer har rollatorer helt nedtiltil5 5kg. kg. Vi Vi har rollatorer helt ned findes både indendørsogog DeDe findes både tiltil indendørs udendørs brug. udendørs brug.

OVER150 150 OVER MODELLER MODELLER

skoog ogfodindlæg fodindlæg sko

hjælpemidler til til hjælpemidler badeværelset badeværelset

førerbl.a. bl.a.terapisko terapiskoog ogsko, sko, ViVifører som specielt egner sig til gigtsom specielt egner sig til gigtogdiabetespatienter diabetespatienterog ogpersonpersonog medfølsomme følsommefødder. fødder. erermed harsko skofra fraNew NewFeet, Feet,Green Green ViVihar Comfort,Berkemann, Berkemann,Rohde, Rohde, Comfort, Arcopedicomed medflere. flere. Arcopedico

Altfra fra badebørster badebørster og og Alt støttegreb til til toiletforhøjere. toiletforhøjere. støttegreb

FLERE END END 20 20 FLERE BADEBÆNKE BADEBÆNKE

OGKØB KØBMERE MEREEND END1500 1500HJÆLPEMIDLER HJÆLPEMIDLERI IVORES VORESWEBSHOP: WEBSHOP:WWW.SENIORSHOP.DK WWW.SENIORSHOP.DK SESEOG

BESØGOS OSI IBUTIKKEN BUTIKKENPÅ PÅSØBORG SØBORGHOVEDGADE HOVEDGADE44 44··2860 2860 SØBORG SØBORG BESØG

Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14 Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE:TELEFON TELEFON39 3943 4305 0550 50· ·MAIL: MAIL:BUTIK@SENIORSHOP.DK BUTIK@SENIORSHOP.DK KUNDESERVICE:

Ring efter efter et et Ring GRATIS katalog katalog GRATIS


INDSIGT

Teksterne herover er alle hentet fra Ældre Sagens facebookside og står uredigerede.

Hold den gode tone Af Bente Schmidt

D

Illustration vahle+nikolaisen

et er nemt at lade sig rive med i en ophedet debat på nettet. Et par tryk på tastaturet, et klik på send-knappen og vupti – så har du givet din mening til kende. Og det er godt, for det er en vigtig del af den demokratiske proces at alle kommer til orde. Men – for der er et stort men – det sker, at tonen på fx

Facebook eller på diverse debatsider bliver så hård, at nogle mennesker afstår fra at dele deres synspunkter af angst for at få vrede eller endog hadefulde kommentarer tilbage. Men hvorfor er det, at vi nogle gange glemmer at holde den gode tone på nettet? Ville vi mon kunne sige det samme, hvis vi stod ansigt til ansigt med

den person, vi skriver til? Netop det, at vi ikke kan se hinanden, er faktisk skyld i, at de groveste af sprogets gloser indimellem flyder lidt for let. Ældre Sagen har meldt sig ind i kampen om at få den gode tone tilbage i debatten. For der skal være plads til alle – også dem, vi er uenige med.  Læs med på de næste sider. JUNI 2019

73


HOLD KAMMERTONEN

Grove gloser fylder på nettet Vi mangler spilleregler for, hvordan vi kommunikerer med hinanden på sociale medier

Af Karin Ditlevsen

H

Illustration vahle+nikolaisen

jemme i privaten, bag computeren, er vejen fra at være meget vred til at rette vreden videre imod andre, som vi måske ikke kender, kort. Undersøgelser viser, at vi har langt færre hæmninger, når vi er anonyme på nettet, og vi har sværere ved at bremse os selv. Men professor i didaktik Jeppe Bundsgaard mener ikke, at vi danskere er blevet mindre empatiske, end vi var for 101 år siden, da Emma Gads bog om høflig og hensynsfuld opførsel, ”Takt og Tone – hvordan vi omgaas” udkom. ”Emma Gad havde alle de rigtige svar på, hvad der var god opførsel dengang. Men det har vi ikke i dag, når det gælder, hvordan vi taler sammen på sociale medier. Vi står i en situation, hvor vi skal finde ud af, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt på sociale medier,” påpeger Jeppe Bundsgaard, der har specialiseret sig i kommunikation på digitale medier. ”Problemet er, at vi ikke kan se hinanden, når vi kommunikerer på nettet. Kommunikationen er ansigtsløs. Empati udspringer af, at vi kan spejle os i andres ansigt; den er knyttet til, at vi kan se den andens krop og ansigt. Det kan vi ikke på nettet. Vi kan ikke

74

se hinandens reaktioner, og vi kan ikke mærke modpartens smerte. Og så giver vi den måske en ekstra tand,” forklarer ­Jeppe Bundsgaard. Han mener, at en fjendtlig tone i debatter på nettet i yderste fald kan true demokratiet. ”Det kan godt være et demokratisk problem, hvis nogle mennesker bliver så kede af tonen i en debat på nettet, at de vælger at holde sig helt borte fra dialogen. Så bliver det ekstremerne,

med samme holdning fremfører deres fælles synspunkt på en ubehagelig måde. Så kan man skrive, at man er meget enig med vedkommende, men at man mener, at måden, deres fælles synspunkt bliver fremsat på, er helt forkert.” ”Vi har alle et ansvar for, at dialogen på nettet føres ordentligt. Unge og ældre. Der er intet vundet ved at hælde møg på hinanden,” påpeger Jeppe Bundsgaard.

Rigtige mennesker Professor i formel filosofi og Der er intet vundet ved at forfatter til flere bøger om digitale medier Vincent Hendricks hælde møg på hinanden er enig med Jeppe Bundsgaard. JEPPE BUNDSGAARD, PROFESSOR I DIDAKTIK ”Jeg tror ikke, at vi er blevet mere forråede som mennesker – men tonen på de sociader bliver tilbage og råber op,” siger le medier er. Vi glemmer, at samtale Jeppe Bundsgaard. er et samarbejde. Vi glemmer, at det Han mener, at deltagere i debatter er ”rigtige”, levende mennesker, som på nettet bør påtale det, hvis de føler, vi taler til, når vi sviner hinanden til at andre bliver for grove i tonen. Men på nettet,” siger Vincent Hendricks. det vil være dem, der på forhånd er Vincent Hendricks mener, at vejen enige med hinanden, der skal påvirke frem imod den gode tone er at sætte hinanden. De, der er rygende uenige sig i andres sted. om en sag, vil ikke kunne opdrage ”Første bud i dialog på sociale mehinanden. dier er, at du skal behandle andre, ”De, der er enige med en anden om som du selv ønsker at blive behandlet. en sag, bør påtale det, når en person Du skal skrive i et sprog til andre, som


du gerne selv ville blive talt til”, siger han. ”Du skal læse og tolke andres indlæg så barmhjertigt som muligt. Det vil sige, at du ikke, som udgangspunkt, skal gå ud fra, at folk mener det, de skriver på en ubehagelig måde, men skal være parat til at kunne trække på smilebåndet,” siger Vincent Hendricks. ”Det er en udfordring for både unge og ældre at begå sig på nettet. Ældre har den ekstra udfordring, at de ikke er vokset op med sociale medier fra barnsben. De har derfor ikke, i samme omfang som unge, erfaring med at bruge mediet. Men begge grupper er lige ansvarlige for at holde en god tone på digitale medier,” siger ­Vincent Hendricks. ”Uenighed på sociale medier ender ofte i en negativ polemik, og de harmfulde kommentarer larmer meget. Frygt, vrede og indignation er smitsomt og spreder sig lynhurtigt på nettet,” påpeger Vincent Hendricks, der sammen med Camilla Mehlsen har skrevet bogen ”Hvordan bliver vi digitalt dannede”, der vejleder til, hvordan vi alle kan arbejde for den gode tone på nettet. JUNI 2019

75


HOLD KAMMERTONEN

Hold den gode tone Det er en hjertesag for Ældre Sagen at bevare en åben og demokratisk debat, hvor alle kan deltage – uden risiko for at møde en ubehagelig tone

Af Karin Ditlevsen

Vi er glade for, at folk i så høj jeg det, fordi jeg sidder hjemme bag Det er ofte politikere, i særlig grad grad engagerer sig og skriver skærmen og skriver – uden at se min ministre, som er skydeskive for fjendtindlæg til vores facebookside. modpart i øjnene?,” siger Maria Luisa lige bemærkninger, og kritikken går Og det er vigtigt for mig at understre- Højbjerg. på tværs af partiskel. Både Lars Løkge, at alle er velkomne til at ytre sig ke Rasmussen, Thyra Frank og Manu og give deres mening til kende,” siger Sikker debat på Facebook Sareen har haft ørerne i maskinen. kommunikationschef i Ældre Sagen, Ældre Sagen overvåger nøje debat”Det er forståeligt, at mennesker, Maria Luisa Højbjerg. ten på facebooksiden, og skjuler eller som føler sig svigtede i en sag eller er Hun tilføjer, at det selvfølgelig er fjerner indlæg fra kommentarsporet, skuffede på baggrund af en personlig helt okay at være dybt uenige om en hvis de overskrider vores retnings- oplevelse, ytrer sig i voldsomme vensag. Ældre Sagen oplever dog ind­ linjer. I enkelte tilfælde skriver vi til dinger. De har måske en rigtig god imellem, at bølgerne går lidt for højt, forfatterne af indlæg – især hvis det grund til at være vrede. Men både og at grovfilen bliver taget i brug. er gentagne gange, at tonen bliver for vrede og skuffelse kan udtrykkes på ”Jeg tror, at det ofte er en ordentlig måde. Tonen ubevidst, når der opstår behøver hverken være en negativ tone i debatfjendtlig eller grim. Du ten. De, der udtrykker sig kan sagtens give dit besyv Er jeg parat til at stille mig på i hårde vendinger, er ofte og holde den gode Rådhuspladsen og råbe det, jeg med ikke klar over, hvordan tone samtidigt, ” siger Jeaskriver, så alle kan høre det? deres valg af tone pånette Hedegaard. virker andre, der måske ”Og andre, som måske MARIA LUISA HØJBJERG, bliver afskrækket fra at har en anden holdning, KOMMUNIKATIONSCHEF I ÆLDRE SAGEN deltage i dialogen. Og det skal også have lov til at er et problem, hvis man komme til orde. Derfor ikke tør blande sig i debatten, fordi rå. Det fortæller kommunikations- gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre, at så tonen er for hård,” siger Maria Luisa konsulent Jeanette Hedegaard, som mange som muligt har lyst til engagere Højbjerg. er ansvarlig for Ældre Sagens sociale sig i debatten, og at ingen afholder sig Derfor står Ældre Sagen bag en ny medier, herunder Facebook. Hun for- fra det, af frygt for at blive udsat for en kampagne i år, der skal minde os alle tæller videre, at hvis et indlæg slettes, grov tone eller personlige angreb,” beom at holde den gode tone på nettet. så skriver Ældre Sagen som regel en toner Jeanette Hedegaard. Uanset hvor uenige vi måtte være i en kommentar i kommentarsporet om, sag. at det er sket, og henstiller til, at den ”Vi skal holde en tone, så alle føler gode tone holdes. sig trygge nok til at åbne sig og kom”Det er heldigvis sjældent, at vi må me med deres mening,” fastslår Maria fjerne indlæg fra facebooksiden, men Ældre Sagen har formuleret en Luisa Højbjerg og uddyber: det er en vigtig del af vores arbejde at række regler, som skal sikre en ”Jeg mener, at man bør spørge sig holde øje med debatten. Folk skal vide, hensynsfuld tone og en god debat selv: Er jeg parat til at stille mig på at de kan deltage i debatten uden at på organisationens sociale medier. Rådhuspladsen og råbe det, jeg skri- blive udsat for fjendtlige kommentaDem kan du læse på vores hjemmeside: aeldresagen.dk/god-tone ver, så alle kan høre det? Eller gør rer,” forklarer Jeanette Hedegaard.

God tone

76


Skriv ikke, mens De er optændt af Harme Forfatteren Emma Gad gav i sin bog "Takt og Tone – hvordan vi omgaas" fine råd om, hvordan vi bør behandle hinanden på høflig og betænksom vis

Af Karin Ditlevsen

F

For 101 år siden udgav forfatteren Emmanenze Henriette Margrethe Gad, bedre kendt som Emma Gad, klassikeren ”Takt og Tone – hvordan vi omgaas”. Bestselleren, som er skrevet med et velvoksent glimt i øjet, er en guldgrube af nyttige citater. Ud over gode råd om korrekt opførsel under visitter er der også formaninger om, at man aldrig bør antyde, at en kvinde har lagt sig ud, at mænd ikke må hilse på en dame uden at tage cigaren ud af munden og en nyttig huskeregel om, at man altid bør bruge badehætte, når man bader i havvand.

Brugen af badehætter kan diskuteres. Men Emma Gad er også kvinden bag dette indsigtsfulde og yderst aktuelle citat: ”Skriv især ikke, mens De er optændt af Harme, men lad Solen gaa ned over Deres Vrede, før De tager Pen i Haand. Vær endnu mere forsigtig med, hvad De skriver, end hvad De siger. Paastand kan staa mod Paastand angaaende det, der er blevet sagt, og man kan som oftest snakke sig fra det, men hvad der staar Sort paa Hvidt, er uomstødeligt. Kun alt for ofte er gamle Breve kommet afsenderen dyrt at staa og frister overhovedet mere end noget

andet til Misbrug. Hvad vilde Folk ikke ofte give for at kunne tilbagekalde et Brev? ” Man må gerne have sine meningers mod, pointerer Emma Gad efterfølgende – men man skal fremføre dem på en mild måde. Emma Gad var overladt til pen og blæk, da hun skrev sine bøger. Hun havde derfor mulighed for at nå at holde sit brev tilbage, hvis hun fortrød den tone, hun havde skrevet det i. I dag har vi kun delete-knappen, når vi fortryder vores ordvalg. Hvis vi når at trykke på den.

Fjendtlig tone på Facebook

På kanten af loven

I 2017 satte Institut for Menneskerettigheder sig for at undersøge tonen i den offentlige debat. Undersøgelsen viste, at det syder af vrede på nettet. Hver syvende kommentar i debatter på de facebooksider, som instituttet fokuserede på, var hadefulde. Instituttet analyserede omkring 3.000 kommentarer på DR’s og TV2 Nyhedernes facebooksider. Det foregik 12 timer efter, at indslagene var indsendt, og tv-stationerne havde derfor allerede haft mulighed for at sortere de groveste kommentarer fra. Undersøgelsen viste, at det især er emner som religion, flygtninge og ligestilling, der får debattørerne til at kamme over i fjendtlige formuleringer.

Etik og moral afhænger af øjnene, der ser. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at optræde hensynsfuldt overfor andre mennesker. Man bør dog holde sig for øje, at det kan være direkte strafbart, hvis man går over stregen i sine formuleringer på nettet – præcis som ude i den virkelige verden. Ifølge Straffeloven er det ulovligt at fremsætte trusler på andres liv og helbred og at komme med injurier, som kan være krænkende, fornærmende eller diskriminerende. Det kan fx være ytringer, som går på etnisk oprindelse eller seksuel orientering.

JUNI 2019

77


GIV DET VIDERE

Man kan jo blive ædt af en haj Alt kan ske, når 77-årige Jørgen Peter Wind sætter sig i børnehavens fortællerstol. Hans fortællinger får hurtigt bemærkninger med på vejen

Af Kurt Balle Jensen Foto Lars Skaaning

Når så vi skulle ud at bade, skulle vi passe på ikke at komme for langt ud. Det ved I jo godt: Man må ikke gå for langt ud i vandet, vel?” Det er Jørgen Peter Wind, der stiller spørgsmålet. Han er fortæller. Børnene er koncentrerede. Et par stykker ryster på hovedet. Så lyder det højlydt fra en lille dreng: ”Nej, for man kan jo blive ædt af en haj…” Der må Jørgen Peter Wind overgive sig, for her sidder han og vil smugle en lille pædagogisk advarsel mod farlige bølger ind i sin fortælling, og så overtrumfes han af barnets fantasi. Vi er i Børnehuset Skovløkken i Højby ved Odense. Klokken er snart 10, og Jørgen Peter Wind har været i gang som fortæller et kvarters tid. Han fortæller om sin barndom og om dengang, han skulle til at gå i skole for 70 år siden. Han fortæller om sommerferier hos sine bedsteforældre og om, at de ikke havde strøm hjemme på gården. ”Så vi sad ved sådan nogle lygter her,” fortæller han og har taget et par petroleumslamper med, som han viser frem.

78

Han fortæller også, at de ikke kunne se fjernsyn om aftenen, for sådan noget var der ikke. ”Men vi spillede ludo,” siger han. ”Det har vi også derhjemme,” siger en pige med begejstret stemme. For selv om meget er sket, siden dengang Jørgen i den flotte fortællerstol var barn, er noget alligevel det samme. Jørgen fortæller, at de heller ikke havde bil, og én af pædagogerne spørger børnene, hvad de mon så gjorde, når de skulle på besøg? ”Cyklede,” foreslår en lille pige. ”Det er helt rigtigt,” svarer Jørgen. Han har dialogen med børnene, og de hører om, hvordan han og hans bror måtte op klokken fem om morgenen og malke køer, før de tog i skole. Han demonstrerer, hvordan man dengang malkede, og børnene ved udmærket, at den mælk, de får i børnehaven kommer fra køer. De ved også, at man nok ikke malker på samme måde i dag, som da Jørgen var dreng. Giv det videre Nu er der lidt uro, og måske skal vi holde en pause? Det synes børnene, er en god ide. Et øjeblik efter er de ude

på legepladsen, og Jørgen Peter Wind bliver budt på en kop kaffe. I mellemtiden kan vi lige høre lidt om, hvorfor han har meldt sig som fortæller: ”Ældre Sagen i Odense sendte nogle papirer om muligheden for at blive fortælleven. Jeg havde overvejet at blive besøgsven, men det her havde jeg mere lyst til,” siger Jørgen. Han var med det samme klar, og Ældre Sagen sørgede for det praktiske med at få godkendelse i form af børneattest hos politiet. Jørgen har også meldt sig til Odense Kommunes kursus i fortælleteknik. Her forventer han at lære mere om, hvordan man bliver god til at fortælle en historie. Indtil nu virker det dog til, at Jørgen er lidt af et naturtalent. ”Det er jo vigtigt at give historier videre. Hvem skal fortælle om, hvordan det var at være barn i gamle dage, når vi ikke er mere,” spørger han. Kaffepausen er forbi. Børnene har ’fået brændt noget krudt af ’ og er tilbage igen. De sætter sig i rækker foran Jørgen, der igen tager plads i fortællerstolen. ”Jeg havde også en oldemor, og hun var meget fattig. Ved I, hvad det vil sige


Jørgen Peter Wind har sat sig godt til rette i fortæller­­ stolen, som Odense Kommune har stillet til rådighed.

at være fattig,” spørger Jørgen og ser ud over børneflokken. En dreng mener, at det er noget med at være rig, men nej, siger én af pædagogerne og forklarer, at det faktisk er det modsatte. Når man er rig, har man mange penge, når man er fattig, har man ingen. Jørgen nikker. ”Derfor gik min oldemor rundt med kurve og samlede træ, som hun kunne bruge som brænde. Hun havde ikke penge til at købe det. Og ved I hvad, børnene så sagde? De sagde, at hun var en gammel heks, og det var hun jo ikke, så hun blev ked af det.” Børnene ser lidt betuttede ud. De synes, det er synd for den gamle kone. Men så fortæller Jørgen, at hans far nogle gange kørte en hestevogn fyldt med brænde ned til oldemor, så hun havde noget. Og børnene ser helt lettede ud ved tanken. Må vi blæse lamperne ud? Klokken nærmer sig 10.30, og fortælletimen er forbi. Nogle af børnene stimler sammen omkring Jørgen for at få lov til at blæse petroleumslamperne ud. Så farer de ud i dagen og lyset. Pædagog Frank Nielsen har arrangeret og stået for aftalen med Jørgen Peter Wind. Nu skal han have sagt ordentlig farvel. 

JUNI 2019

79


GIV DET VIDERE

Der er umiddelbar respons på de historer, som Jørgen Peter Wind underholder børnene med.

 ”Vi synes, det gik godt, og vil gerne have Jørgen til at komme igen,” siger han, mens fortælleren nikker. Det vil han gerne. ”Vores leder havde fået papirerne fra Odense Kommune om muligheden for at gå med i Projekt Fortællerstole, så vi drøftede det i personalegruppen og syntes, det er en god ide. Det er vigtigt at holde liv i fortællekunsten, og det er vigtigt, at børnene

80

får historierne om, hvordan det var et være barn for mange år siden, fra dem, der selv var der. Vi voksne synes jo også, det er spændende.” Franks kollega, Maria Koordt, er i gang med at skrive et referat på en iPad ud fra nogle stikord, hun tog u ­ ndervejs. ”Vi har et lukket forum, Mit Barn, hvor vi lægger det ud. Så kan forældre spørge ind til det, når børnene kommer hjem. Og måske er der bedste-

forældre, der kan supplere. Det giver mulighed for, at der kan snakkes videre i hjemmene,” siger Maria Koordt. For hende og Frank er der mange muligheder i projektet. De kan forberede børnene og bede fortælleren komme med særlige historier. Fx kan de bede Jørgen fortælle om julen i hans barndom, og så kan de inden da i børnehaven se billeder og høre lidt om jul i gamle dage.


Det mener børnene

En stærk generationspagt Med fortællerstole har den levende fortælling fået nyt liv

Mathias, 4 år: Jeg synes, det var det med køerne, der var sjovest at høre om. Det med at malke sådan med hænderne. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg synes, han var god til at fortælle om køer og om alt det andet. Jeg synes, han skal komme igen en anden dag.

Lucas, 4 år: Det var sjovt, da han fortalte om de nye malkemaskiner. Det værste, han fortalte var, at de ikke havde noget toiletpapir. Det havde de slet ikke. Ingen toiletpapir. Så måtte de bruge avispapir i stedet for. Det er ikke rart. Jørgen skal komme og fortælle igen.

Freja, 4 år: Jeg synes, det hele var det mest spændende. Når man ikke har telefon, kan man ikke ringe til hinanden. Det havde de ikke, da Jørgen var lille. Det var mærkeligt, at de ikke havde toiletpapir. Han fortalte også om køer. Jeg kunne godt tænke mig at blive ko-passer.

Af Kurt Balle Jensen

Ældre har så meget at give videre til de yngre generationer, og børnene kan give de ældre gode oplevelser,” mener Susanne Crawley, børn- og ungerådmand i Odense Kommune. 22 daginstitutioner i Odense Kommune har fået leveret en fortællerstol i form af en gammel lænestol, som den ældre kan sætte sig i for at fortælle historier fra deres liv. Fortællerne er fundet i samarbejde med Ældre Sagen og Odense Fortællekreds, og børnene elsker at få historier, der er levende fortalt. Projektet er en del af projekt ’En stærk generationspagt,’ der nu løber på andet år i Odense Kommune. ”Vi er ikke i tvivl om, at det har værdi for både børn og ældre, når vi bringer generationerne sammen,” siger børn- og ungerådmanden i Odense. ”Ældre kan give deres erfaringer videre. De kan fortælle eventyr, og de kan fortælle om byens historie. De kan også fortælle yngre generationer om det mere alvorlige, som hvordan en krig starter. Og på samme måde kan børnene give de ældre noget. Bare deres latter og stemmer kan gøre den ældre glad, men de er også skarpe på it, sociale medier og meget andet, som de kan give videre .” I 2018 brugte kommunen to millioner kroner på initiativer som fællesspisninger, generationsgymnastik, fælles haver og meget mere, og der er afsat et lignende beløb for 2019. Pengene kan søges af borgergrupper, foreninger og institutioner, og med projektet vil kommunen sende et signal til borgerne, fortæller Susanne Crawley. ”Vi vil gerne lægge op til, at generationerne oplever værdien i at være sammen, lave mad, synge, passe have sammen, eller hvad det nu kan være. Vi har villet skubbe det her i gang, og vi tror og håber, at det herefter kan køre videre af sig selv, fordi alle oplever den store værdi, det har, og den sammenhængskraft, det skaber,” siger rådmanden.

JUNI 2019

81


HUSKER DU?

Sygehjælper Annemarie Iversen åbner erindringskasser med Irene Christa Hansen, Ingrid Christensen og Christa Østergaard Hansen.

Kassevis af minder På Højdevangs Plejecenter i København arbejder personalet med erindringskasser, der vækker beboernes minder til live, fra før demensen satte ind

Af Nana Toft

Foto Kasper Kristoffersen

Richs-kaffe og bollesprøjte. Madam Blå-kaffekander og smørdritler. Det er blot nogle af de ting, der er i erindringskassen, som Irene Christa Hansen, Christa Østergaard Hansen og Ingrid Christensen, der alle bor på plejecenteret, dykker ned i sammen med sygehjælper Annemarie Iversen. “Selvom minderne for nogen er væk, få minutter efter de har haft dem, er det stadigvæk meningsfuldt. For jeg ser mange glimt af ren lykke,” fortæller sygehjælper Annemarie Iversen.

82

Om erindringskasser Erindringskasser er kasser eller bokse med fysiske genstande, der skal vække minder og genkendelighed typisk hos ældre med demens. Typisk er kasserne i temaer, fx ferie, husholdning eller kongefamilien. Seks biblioteker i Danmark udlejer erindringskasser. Desuden er der lokale udlån flere steder. Du kan læse mere om erindringskasserne og hvor du kan få fat i dem på reminiscens.dk/ node/19


Erindringskasser Nål og tråd. Rejser. Fritid. Herrer. Husholdning. Legetøj. Musik. Kun fantasien sætter grænser. Højdevang Plejecenter har indtil videre 15 forskellige erindringskasser. “Jeg prøver at tilpasse hver enkelt til de forskellige personer i forhold til alder, køn og interesser,” forklarer ­sygehjælper Annemarie Iversen.

Madam Blå Irene, Christa og Ingrid er fra 85 til 91 år og kan alle huske de ting, der er i erindringskassen “Det er en bollesprøjte, det der. Den var uundværlig til jul,” forklarer Christa Østergaard Hansen. “Ja, og det der er en smørdrittel. De havde den i ismejeriet. Det kan jeg da stadig huske,” siger Ingrid Christensen.

Kaffe “Det er Richs. Richs der dur,” siger 91-årige Irene Christa Hansen og rækker ud efter den lille firkantede pakke med kaffe, som sygehjælper Annemarie Iversen har hevet op af erindringskassen med husholdningsting. “Sagde man sådan dengang, Irene?” Irene nikker. “Min mor kom dem i kaffen.”

Lys Irene Christa Hansen på 91 år har behov for, at en fra personalet er ved siden af hende hele tiden. For det meste er hun i sin egen lille verden. Men når erindringskasserne kommer på bordet, lyser hun op. “Hun siger ikke så meget, men hun sidder med et saligt smil. Der foregår helt klart noget indeni hende,” siger Annemarie Iversen.  JUNI 2019

83


HUSKER DU?

Jeg var syerske! “Sikke fine broderier, der er på den dug,” siger Ingrid Christensen. “Det var jo ligesom, da jeg var yngre. Her broderede man jo alt i hånden. Var det ikke noget med, at jeg var… hvad var det, jeg arbejdede med… Var jeg designer? Nej. Nu ved jeg det. Syerske. Jeg var syerske.”

Sanser vækker minder Minder bliver vakt på en anden måde, når beboerne sidder og rører ved de fysiske genstande i erindringskasserne. Og meget gerne også dufter til dem. “Indimellem vælter ordene bare frem med oplysninger, der gør, at jeg forstår dem bedre og kan imødekomme deres behov,” forklarer Annemarie Iversen.

Duften af mand I kan da også lige kort til sidst smugkigge på herrekassen, siger Annemarie Iversen til de tre damer. Der er blandt andet den her parfume, som I lige kan dufte til. Ingrid Christensen snuser nysgerrigt. “Ja! Det kan jeg godt huske. Sådan duftede alle mænd dengang.”

Lav en personlig erindringskasse • Tænk i temaer. Hvad er din pårørendes interesse, hobby eller tidligere arbejde? • Tilpas tingene til den generation, de er en del af. • Find ting på loppemarkeder eller blandt de ting, din pårørende selv har i gemmerne. • Stil åbne spørgsmål og brug gerne dig selv: “Den kan jeg huske, jeg legede med som barn. I skolegården. Hvad med dig?”

84

Bliv klogere på demens Læs mere på Ældre S ­ agens hjemmeside, hvor der er gode råd til en aktiv hverdag med demens. Her finder du en bred vifte af artikler om demens og gode råd, hvis du er pårørende. aeldresagen.dk/­­ aktiv-med-demens


ANNONCE

5-STJERNET FESTMAD Findes der noget bedre end hyggestunder med familie & venner?

En festlig anledning, højt humør og prikken over i’et - et veldækket bord med lækre retter. Vi kan hjælpe dig med at danne rammen om din næste festlige sammenkomst. Kokken & Jomfruen har nemlig mere end 50 års erfaring med at levere velsmagende festmad til konkurrencedygtige priser. Og hvis vi må prale lidt, har vores kunder faktisk givet os 5 ud af 5 stjerner på Trustpilot. Må vi også hjælpe dig med 5-stjernet festmad?

Vælg fx mellem: Fødselsdagsbuffet fra 94,95 kr. Du får 3 slags kød, 5 slags tilbehør, forret & dessert. Fx cremet tunmousse, glaseret skinke, hvidløgsstegt kylling, retrosalat, små kartofler m. rosmarinpesto & jordbærdrøm m. chokoladekage

SPAR

, 0 15 den - bestil in 9 01 d. 31/7 2

Kæmpe buffet fra 99,95 kr. Du får hele 11 retter. 5 slags kød og 6 slags tilbehør. Fx kalkunbryst, glaseret skinke, oksefrikadeller, retrosalat, klassisk kartoffelsalat mm. Tilkøb forret & dessert

Det får du blandt andet hos os: • Fleksibilitet til at ændre i menuen og antal kuverter indtil 8 dage før • Maden leveret lige til døren • Bonusrabat på 10% til dit næste køb

Oplys eller indtast din rabatko de:

sommer201 9

Ring gerne til os på 7010 7011 Eller besøg os på www.kokken-jomfruen.dk/sommer Lige nu har vi et særligt sommertilbud til dig som læser: Du kan nemlig spare 150 kr. på dit køb, hvis du bestiller inden d. 31/7 2019. Varme sommerhilsner fra

Alle priser er i kr. pr. kuvert. Ekskl. miljøtillæg og transport. Min. 10 kuverter.

JUNI 2019

85


ET SIDSTE FARVEL

Det personlige farvel Skal din aske spredes over havet? Foretrækker du en gravsten med en QR-kode, som henviser til en hjemmeside om dit liv? Vi har set nærmere på tendenserne Af Dorthe Boss Kyhn

P

Illustration Maya Ikeda Madsen

rins Henrik gjorde det. Planlagde sin egen bi”Der er ikke mange yngre mennesker, der har sættelse helt ned i detaljen: Blomsterne i kirken, lyst til at formulere ønsker omkring egen begraden sidste køretur til taktfast march-musik, og at velse, selvom de måske er dødssyge af kræft. Når asken skulle deles og en del spredes over havet. man er ung, lever man jo på håbet om at blive rask, Danmarks store søulk, Troels Kløvedal, gjorde det også: også selvom man er alvorligt syg,” forklarer Mette Havde udpeget kirken, tæt på vand (Holmens kirke), hav- Gramstrup, der oplever, at døden stadigvæk er node valgt provsten, der skulle forestå begravelsen, og at ce- get, langt de fleste mennesker har svært ved at tale remonien skulle være offentlig tilgængelig. Som hans søn, frit om. tv-vært Mikkel Beha Erichsen, udtalte: ”Kaptajnen står Netop derfor kan det være godt med nogle anstadig ved roret – også ved egen begravelse.” ledninger til at bringe emnet på bane, mener hun. Anna Rubin, der er bedemand i Gentofte nord for KøI Viborg bekræfter bedemand Per Rasmussen, at benhavn, oplever, at det som regel er ældre mennesker – det stadigvæk primært er ældre, der får nedfældet eller alvorligt syge – der får skrevet deres ønsker om deres ’Min Sidste Vilje’. Til gengæld kan han se en tendens sidste vilje ned. Hun ville ønske, at til, at der blandt de efterladflere havde mod på at gøre det tidte er kommet en større lyst ligere i livet. til at gøre mere ud af en beSidste år oplevede hun nemlig, gravelse/bisættelse i dag end Det er så modigt, at hvordan døden blev lettere at bære, tidligere: et menneske er så selvom den samtidig rummede en ”Der er kommet mere økoafklaret, at han eller altoverskyggende sorg, da hun skulnomisk råderum og en større le forestå sin lillebrors bisættelse: lyst til at tage stilling og gøre nohun har planlagt alt ”Min bror var afklaret omkring get ekstra, når en kær slægtning ned i mindste detalje sin egen død og bisættelse. Tre skal herfra. Før var en begravelse uger før sin død, ringede han til mere standard og mere simpel. ANNA RUBIN, BEDEMAND mig og spurgte, om jeg ville være Der er kommet flere nye måder at hans bedemand. Selvfølgelig sagtage afsked på. Mange vælger at få de jeg ja, for selvom jeg vidste, det ville blive hårdt, så var spredt deres aske over havet, og en del flere end tidligere der ingen andre end mig, der skulle være det.” donerer deres legeme til videnskaben. Vi kan også mærBroren havde planlagt og clearet alt omkring bisættel- ke, at flere har meldt sig ud af folkekirken, men de ønsker sen selv, så hans kone, børn og søster vidste besked. alligevel stadigvæk at bruge nogle af traditionerne fra den ”Det er så modigt, at et menneske er så afklaret, at han kirkelige bisættelse eller begravelse.” eller hun har planlagt alt ned i mindste detalje, og det var befriende for os at vide, så det blev en både smuk og sorg- Mere end ’verdens bedste mor’ fuld dag.” Der er ifølge sognepræst Mette Gramstrup kommet en eftertænksomhed og tankefuldhed over bisættelser og beUnge tænker ikke på døden gravelser i dag, som hun ikke har set tidligere: Mette Gramstrup har været sognepræst ved Kristkirken ”Mange af dem, der dør i disse år, har været med under på Vesterbro i København i 30 år. Sognet er med præstens ungdomsoprør og kvindefrigørelse i 60’erne, og jeg mærord et ’ungt sogn’ med mange børnefamilier. ker, at deres børn har en stor trang til at sige tak for det til

86


deres forældre. Jeg bisatte for nylig en kvinde, der var født i 1938, og som netop var aktiv under kvindeoprøret i 1968. Hendes voksne døtre havde reflekteret og ville gerne have, at jeg i min tale til deres mor takkede hende for de kampe, hun havde kæmpet – på trods og på deres vegne. Det er den tankefuldhed, jeg mener.” Før var en tale til en begravelse mere en slags beretning om afdødes liv, sådan lidt fra A til Z, fortæller Mette Gramstrup, der oplever, at mange i dag vil noget andet og mere end blot at fortælle, at afdøde var ’verdens bedste mor.’ ”I dag vil man gerne have med, hvad netop dét menneske, der nu er død, har betydet for ens eget liv og identitet. Jeg ser en lyst til at stoppe op og vise en forståelse for og taknemmelighed over, at man har fået muligheder i sit 

Skovbegravelse Siden 2008 har det været muligt at blive stedt til hvile i en dansk skov. Ved en skovbegravelse bliver urnen nedsat i ikke-indviet jord for foden af et træ. En skovbegravelse er for alle uanset baggrund eller trosretning. De skove, der tilbyder urnenedsættelser, skal være godkendt af kommunen og Kirkeministeriet. Urnen skal være biologisk nedbrydelig, og det er ikke tilladt at lægge sten. Man kan bestille en mindeplade, men ellers må man ikke lægge blomster eller pynt ved det sted, hvor urnen er nedsat. Læs mere på skovbegravelse.nu JUNI 2019

87


ET SIDSTE FARVEL

 eget liv, fordi den mor eller far, der nu er død, har kæmpet nogle vigtige kampe.” Trenden er til mere personlighed Kendte rollemodeller som prins Henrik og Troels Kløvedal kan være med til at inspirere andre til at sætte et mere personligt punktum, forklarer en forsker: ”De fleste af os ved godt, at vores eftermæle i sammenligning med store personligheder og kendisser bliver noget mere beskedent. Dog tror jeg, at hele den individualiserings- og selviscenesættelsesbølge, der er skyllet ind over vores samfund de seneste år, naturligvis også forplanter sig til begravelsen og ønsket om at skabe en særlig stemningsfuld højtid og et bestemt eftermæle,” lyder meldingen fra professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen. Per Rasmussen, bedemanden fra Viborg, kalder også tiden og trenden for ’mere personlig’: ”Før var det fx almindeligt, at afdøde blev begravet i nattøj eller bryllupstøj. I dag er det ikke ualmindeligt, at afdøde begraves i noget tøj, der afspejler vedkommendes liv. Har afdøde altid været glad for sin skovmandsskjorte, jamen, så er det den, han bliver begravet i. Og for nylig forestod vi en bisættelse, hvor afdøde blev lagt i en græsgrøn kiste. Det var farven på den fodboldklub, han var dedikeret fan af. Men det er stadig de færreste, der vælger sådan, fordi det er dyrere – folk vil generelt hellere bruge pengene på blomster og på sammenkomst efter en begravelse.” Iscenesættelse har mange ansigter Sognepræst Mette Gramstrup fra Kristkirken i København: ”Havde du spurgt mig for ti år siden, så ville mit svar være, at der ikke var den samme trang til at iscenesætte en begravelse eller bisættelse som i dag. Det er positivt ment, for iscenesættelse kan have mange ansigter.” ”For nogle få år siden bisatte jeg fx en kendt rockguitarist. Der var bands og livemusik i kirken under bisættelsen, og kisten blev klappet ud af kirken. Det var jo også en iscenesættelse. Ikke én han selv havde planlagt, men det opstod spontant – lysten til at vise, at det her var afslutningen på et spændende og levet liv. Det var en hyldest fra en masse mennesker, som elskede ham og på den her led havde brug for at udtrykke deres sorg og savn. Men det var samtidigt livsbekræftende og en flot afsked med ham fra livets scene.” Anna Rubin, bedemand i Gentofte, kan også genkende lysten til det mere personlige farvel:

88

”Min svigermor blev begravet i en lilla kiste og på et lag af lavendler, fordi hun elskede lavendler. Jeg har selv haft begravelser, hvor deltagerne i følget kunne skrive søde beskeder til afdøde på kisten, og jeg har været med til en bisættelse, hvor kisten med afdøde stod åben i kirken. Det var dog meget utraditionelt, men det passede til afdøde, da dette var normalt i den kultur, han kom fra.” Jeg har sagt til mine børn, at når jeg er død, så må der gerne blive spillet noget rigtig sørgeligt musik. Folk må gerne græde lidt, men jeg har også sagt, at de skal holde en fest – for det skal der også være plads til. De skal fejre, at jeg har været her og har sat mine aftryk.”

Den sidste vilje Danske Bedemænds Brancheforening mærker en stigende interesse for at få udfyldt ’Min Sidste Vilje’, som foreningen i øjeblikket trykker i papirudgave i 20.000 eksemplarer om året. Man kan også hente papirerne på nettet, udfylde dem og siden aflevere dem til en bedemand. Kilde: Ole Roed Jacobsen, direktør for ­Danske Bedemænds Brancheforening

Begraves eller brændes? Ifølge lovgivningen om begravelse og ligbrænding, skal lig enten begraves eller brændes, og begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser. Man kan få spredt sin aske over åbent hav, hvis, som der står i lovgivningen, afdøde skriftligt har ønsket dette. Men man skal indhente skriftlig tilladelse. Læs mere om blandt andet askespredning på borger.dk og den kirkelige begravelse på folkekirken.dk

Guide til begravelse Du kan læse mere på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/begravelse


Et sidste aftryk Michael Hviid Rasmussen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i døden og vores forhold til den Af Dorthe Boss Kyhn

Illustration Maya Ikeda Madsen

Selviscenesættelsen gælder sådan set både for livet og for døden, og vi har i de senere år set en stigende interesse for, at flere aktivt ønsker at bidrage til at skabe rammerne og indholdet for deres egen begravelse, så den afholdes netop i deres ånd. Der findes ikke statistikker over den slags, men der er næppe nogen tvivl om, at ønsket om at gøre det på sin egen måde har vundet frem over de seneste årtier,” siger Michael Hviid Rasmussen, professor i sociologi. Man anslår, at omkring 83 procent af alle afdøde bliver kremeret i dag, og at omkring fem procent ønsker deres aske spredt over havet. Hvorfor ser vi den udvikling? ”Udviklingen i kremering er en langstrakt historisk proces, som er sket henover de seneste 100 år. Der er mange forskellige årsager til, at mennesker foretrækker kremering i stedet for jordbegravelse. Noget handler om at gøre det let for de efterladte, noget andet om et ubehag ved at skulle ligge og forgå i en kiste i jorden, og der er sikkert mange andre forklaringer. Askespredning over åbent hav og naturbegravelser ser jeg som en del af en nyere interesse for at få skabt nogle mere naturlige og alternative rammer om begravelsesceremonien, hvor mange formentlig oplever, at det klassiske begravelsesritual inde i kirken kan virke for begrænsende.” De fleste vælger dog fortsat et gravsted som det sidste hvilested. Til gengæld kan man så i dag vælge at få foto og en QR-kode på gravstenen, så andre kan hente mere viden om afdøde på internettet. Er det en ny tendens, der peger i retning af en større lyst til at iscenesætte?

”Ønsket om at iscenesætte sin egen død kender vi langt tilbage i historien, hvor særligt samfundets elite har fået pompøse og ganske iscenesatte begravelser, mens fattigfolk måtte nøjes med mere beskedne muligheder. I dag er retten til at få sig en mere personliggjort og spektakulær begravelse i stigende grad blevet demokratiseret, så også andre kan iscenesætte deres egen begravelse. Vi skal dog huske på, at langt de fleste begravelser stadigvæk ikke er voldsomt spektakulære, men ganske traditionelle, og at det trods alt er et fåtal, der vælger QR-koder og store pompøse begravelsesceremonier for at højtideligholde deres sidste højtid.”

QR-kode på gravstenen Hvem var personen bag navnet på gravstenen? Før angav fødebyer, stilling eller fødenavne noget om den afdøde. I dag kan man få sat en QR-kode på gravstenen med informationer, der kan aflæses i en profil på nettet. Her kan familien vælge at lægge fotos, video og historier om afdøde. En QR-kode fungerer som en stregkode. QR står for Quick Response (hurtigt svar) og kan scannes med kameraet på en mobiltelefon, hvis man har installeret et program til det på telefonen. Læs mere om QR-koder på blandt andet livsminder.dk

JUNI 2019

89


Rev. 040419

ANNONCE

HAR DU SLIDGIGT? Har du smertende, ømme og stive led, så har du måske begyndende slidgigt. Langtidsstudier antyder, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt. Bestil Revadol på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

Lægemidlet Revadol (Glucosamin). Indikationer: Lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt eller 3 tabletter på en gang. Bivirkninger: Hovedpine, døsighed, forstoppelse, diarre, kvalme, mavesmerter eller andre gener fra maven. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Tag ikke Revadol hvis du har allergi overfor skalddyr. Pakningsstørrelser: 90 tabletter og 240 tabletter. Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt.

90


ANNONCE

SØREN KRISTENSEN, HOBRO SØREN KRISTENSEN, HOBRO

Revadol afhjalp Revadol afhjalp Sørens ledproblemer Sørens En skade iledproblemer en håndboldkamp for

REVADOL SMERTER REVADOL KAN KAN LINDRE LINDRE SMERTER OG GIVE BEDRE BEVÆGELIGHED OG GIVE BEDRE BEVÆGELIGHED Har du smertende, ømme og stive led, så har du måske begyndende slidgigt. Har du smertende, ømme stive led, så du måske begyndendeaf slidgigt. Langtidsstudier antyder, at og glucosamin kanhar hæmme nedbrydningen brusken. Langtidsstudier antyder, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt. patienter med let til moderat slidgigt. Slidgigt er en ledsygdom, Slidgigt er ennæsten ledsygdom, som rammer os alle somalderen. rammer8næsten oshar alle med ud af 10 med alderen. ud af 10 har slidgigt, når de8 har passeret slidgigt, har passeret de 50 år.*når Detde starter med, 50 år.* Det starter med, atdebrusken i leddet begynat brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. dersidst at blive tynd ogden ujævn. Til forsvinder Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidleddet tykkere. Slidgigt kanbliver ramme alle led, gigt sygdommen kan ramme alle led, men sidder men sygdommen sidder oftest i hænderne, fingrene, oftest i hænderne, fingrene, fødderne og ryggen – samt fødderne og ryggen – samt i ihoftehofte-og ogknæled. knæled.

knoglen under ledfladen knoglen underomkring ledfladen og bløddelene og bløddelene omkring leddet.* leddet.* Lindring og bedre Lindring og bedre bevægelighed bevægelighed Revadol er et lægemiddel, Revadol et lægemiddel, der giverer lindring og bedre der giver lindring bevægelighed ved og let bedre til bevægelighed ved let til moderat slidgigt. moderat slidgigt. er baRevadol-tabletterne Revadol-tabletterne er baseret på rejeskaller, der er seret på rejeskaller, der forarbejdet og forfinet ier en forarbejdetproces. og forfinet i en avanceret Hermed avanceret proces. Hermed udvindes glucosamin fra udvindes glucosamin fra rejeskallerne. rejeskallerne.

Kan hæmme nedKan hæmmeaf nedbrydningen brusken brydningen af brusken Langtidsstudier antyder at Langtidsstudier glucosamin kanantyder hæmmeat glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. nedbrydningen brusken. Kliniske studierafhar vist Kliniske studier har at glucosamin giver vist smerat glucosamin smertelindring eftergiver 4 ugers telindring efter 4 ugers behandling, samt forbedbehandling, samt forbedrer bevægeligheden i de rer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter angrebne hos patienter med let tilled moderat slidgigt. med let til moderat slidgigt.

Derfor Derforfår fårdu dusmerter smerter Smerterne Smerterneopstår, opstår,efterefterhånden håndensom somledbrusken ledbrusken går gårtabt. tabt.Det Deter erikke ikkeselve selve nedbrydningen nedbrydningenaf afbrusken, brusken, der dergør gørondt, ondt,idet idetledbrusk ledbrusk ingen ingennerveforsyning nerveforsyninghar. har. Smerterne Smerterneopstår opstårderfor derfor andre andresteder, steder,typisk typiskiiledleddets detsomgivelser, omgivelser,både bådeii **Ifølge Ifølgenetdoktor.dk netdoktor.dk

Slidgigt storetå og og Slidgigtopstår opståri ibl.a. bl.a.nakke, nakke,lænd, lænd, hofte, hofte, ryg, skulder, fingre, storetå knæ. knæ.Diagnosen Diagnosenslidgigt slidgigt kan kan kun kun stilles stilles af din læge.

Læs mere på Læs mere på www.wellvita.dk www.wellvita.dk

mere end i35 siden havde længe En skade enår håndboldkamp for voldtend Søren Kristensen besvær, mere 35 år siden havde længeda hanSøren begyndte at tagebesvær, Revadol. voldt Kristensen da han begyndte at tage Revadol. »Efter 14 dage begyndte der at ske »Efter at ske noget,14 ogdage efterbegyndte yderligereder nogle uger noget, efter yderligere nogle uger varog smerterne i mine led blevet var smerterne i minefaktisk, led blevet lindret. Jeg glemte at jeg lindret. glemte faktisk, at jeg havdeJeg ondt. Én ting er sikkert: havde ondt. Énikke ting at er tage sikkert: Jeg glemmer mine Jeg glemmer ikke at tage mine en Revadol. Jeg har prøvet at holde Revadol. har prøvet at holde en pause ogJeg så kom smerterne snigende pause så kom smerterne snigende igen«,ogsiger Søren, der i dag lever et igen«,aktivt sigerliv Søren, i dag lever et udender ledproblemer. aktivt liv uden ledproblemer.

Rask knæled med Rask med bruskknæled mellem brusk mellem knoglerne. knoglerne.

Knæled med Knæled med tyndt bruskvæv tyndt bruskvæv og belastning ogdirekte belastning fra direkte knoglefra mod knogle mod knogle. knogle. Dosering Dosering (voksne): (voksne): tablet3 3gange gange 11tablet dagligt eller dagligt eller 3 3 tabletterpåpåenen tabletter gang. gang.

BESTILREVADOL REVADOL BESTIL HOSWELLVITA WELLVITA HOS Revadolkan kanprøves prøvespåpå •• Revadol leveringsservice: leveringsservice: kr.124,124,-for for22måneders måneders kr. forbrug. forbrug. Revadolkan kankun kunkøbes købesviavia •• Revadol hjemmesidenwww.wellvita.dk www.wellvita.dk hjemmesiden samtvia viakundeservice kundeservicepåpå samt telefon fon82 823030303040. 40. tele Hverdagekl.kl.8-16 8-16 Hverdage JUNI 2019

91


CRUISE

ANNONCE

OPLEVELSER · LUKSUS · AFSLAPNING · ATMOSFÆRE

NYT KATALOG UDE NU!

Nordkap

Cuba

Nord-og Sydamerika

et

Panama-Kanalen

Caribien

BESTIL KATALOGET ONLINE PÅ WWW.SEADANE.DK

Stillehav

HUSK!

9.- 18. oktober 2019

BUSTRANSPORT TIL LUFTHAVN & SKIB ER ALTID INKLUSIVE 13. april - 8. maj 2020 HOS OS

24. oktober - 12. november 2019

20. - 30. maj 2020

18. november - 7. december 2019

7. - 18. juni 2020

29. februar - 16. marts 2020

8.- 16. august 2020

KOMMENDE GRUPPEREJSER 2019/20 Spændende krydstogt - Rundt om Cuba Panama-Kanalen - fra Miami til San Diego inkl. 2 dage i Los Angeles Specialkrydstogt - fra Nordamerika til Sydamerika

Oplev Caribien - på verdens største krydstogtskib

Stillehavet - fra Sydney til Honolulu

Krydstogt i Alaska - inkl. 2 dage i Anchorage Specialkrydstogt fra København til Nordkap - oplev midnatssol Østersøen rundt - inkl. 2 dage i St. Petersborg

Yderligere information og bestilling hos:

SeaDane Travel

Stenløkke 15 · 6400 Sønderborg · Tlf. 70 236 999 · mail: ksc@pc.dk · www.seadane.dk


SUNDHED

Er varme drikke en god ide i sommervarmen? Vi kan sagtens drikke kaffe og te i det varme sommervejr

Af Sussi Boberg Bæch

K

an vi med fordel gøre som inderne og drikke spandevis af varm te i sommervarmen, eller skal vi holde os til de kolde drikke? Og er der noget om, at varme drikke ligefrem kan få os til at svede mere og på den måde samlet set køle kroppen ned? ”Det er rigtigt, at varme drikke stimulerer kroppen til at svede mere, når det er varmt og derved afgive varme til omgivelserne. Men samlet set ender det ikke med at køle kroppen ned, fordi der også bliver tilført varme, hvis vi drikker varm te i stedet for koldt vand,” forklarer professor Lars Nybo fra Institut for Idræt og Ernæring, hvor han blandt andet forsker i temperaturregulering. Han understreger, at medmindre man dyrker intens sport, så er det ikke temperaturen på drikkevarerne, der er det vigtigste i forhold til at bevare sin væskebalance og temperaturregulere i sommervarmen.

”Kolde drikke på en varm sommerdag vil isoleret set køle os lidt mere ned end varme drikke. Det vigtigste er at drikke væske nok, for at undgå væskemangel, når vi sveder meget. Her kan kaffe og te fint indgå i det samlede væske-regnskab. Især hvis man ikke synes om at drikke store mængder vand, som det kan være tilfældet for nogle ældre,” siger Lars Nybo og præciserer: ”Ældre anbefales ligesom alle andre at drikke nok, når det er varmt i vejret, og behovet kan nemt stige til mere end to liter. Her vil jeg anbefale at lade koffeinholdige drikke udgøre en mindre del, da koffeinindtaget ellers bliver større, end hvad godt er.” Kaffe og te har ry for at være vanddrivende, men effekten er så lille, at det ikke har nogen reel betydning i forhold til væskeregnskabet. Hvis det drikkes i forbindelse med fysisk aktivitet, forsvinder den vanddrivende effekt helt.

Anbefalinger til væskeindtag Med alderen får nogle menne­ sker sværere ved at føle tørst. Man får sværere ved at koncen­ trere væsken fra urinen, og der sker derfor et større væsketab ad den vej. Det anbefales derfor, at ældre drikker mindst 1,5 liter om da­ gen og er opmærksomme på at drikke, selvom man ikke føler sig tørstig. Hvis man sveder på grund af varme eller fysisk aktivitet, har diarré eller kaster op, har man brug for mere væske end normalt. En god måde at få tilstrækkeligt med væske og samtidig vigtige næringsstoffer på kan være: • Et glas juice • Ca. ½ liter magert mælke­ produkt • Eventuelt lidt kaffe/te • Resten vand Kilde: Fødevarestyrelsen

JUNI 2019

93


ANNONCE

Rene Tæpper, Møbler, Gardiner og Klinker/Fliser Vi renser/vasker/behandler alle former for tæpper, møbler, gardiner, læder, klinker/fliser mv. i Deres hjem! Tæpperens/vask • Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld. • Funklende rene og tørre på 1-2 timer. • Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre (bobler som i dansk vand). • pH-neutral, fjerner ikke uldens naturlige olier. • Varmefikseret imprægnering - super effektiv Møbelrens/vask • Alle møbelstoffer kan renses. • pH-neutral, skånsom og samtdig ekstremt effekivt. • Klar til brug efter få timer. • Beskyttende imprægnering. Gardinrens • Renses mens de hænger på gardinstangen. • Snavs, støv og tobaksrøg fjernes hurtigt og effektivt. • Garanti mod krymp og krøl. Behandling af Lædermøbler • Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed tilbage. • Forhindrer udtørring og krakelering. • Gør læderet mindre modtageligt for snavs Klinker, fliser og fuger • I køkken-alrum, bryggers, badeværelse, entré etc. • Rens og imprægnering • Flotte rene kilnker og fliser • Slut med kedelige beskidte fuger

Ring Nu!

og aftal et gratis og uforpligtende tilbud med Deres afdeling

Chem-Dry® har mere end 30 års erfaring og er anerkendt i mere end 50 lande. Vi anbefales bl.a. af de største tæppefabrikanter, deriblandt danske Ege Tæpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over. Alle Chem-Dry®’s afdelinger er selvstændigt ejede og drevne.

20%

rabat til alle private! Gælder i denne og næste måned!

plus op til

27%

yderligere rabat via håndværkertilskud!

Chem-Dry’s lokale afdelinger servicerer områder iht. de tidligere amter: København Frederiksborg (N. Sjæl.) Roskilde Vestsjælland Fyn Sønderjylland Vejle (Trekantsomr.) Århus Viborg Nordjylland

Byens Chem-Dry Byens Chem-Dry Chem-Dry NV Chem-Dry NV Brinks Chem-Dry* ** Brinks Chem-Dry* ** Brinks Chem-Dry* ** SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* Total Chem-Dry* **

Tlf. 39 66 18 35 Tlf. 48 14 44 21 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 98 13 31 61

* Tilbyder ikke gardinrens ** Tilbyder ikke klinke- og fliserens

• Renser alle tæpper og møbler på stedet • Forbløffende renseresultater • Intet besvær med møbelflytning • Gardiner skal ikke pilles ned • Anbefales af bl.a. ege tæpper • Sæt Dem tilbage og nyd det


ORDET ER FRIT

Arvegods eller småt brændbart? Af Liv Mygind

M

Foto Ulrik Jantzen

in oldemor samlede på antikviteter. På hendes chatol i den fine stue stod der en porcelænsfigur af to børn, der læser i en bog. Min lillesøster elskede at sidde og kigge på den figur, og min ellers så vilde søster blev hypnotiseret af den fortælling, der udspillede sig mellem de to børn i hvidt porce­ læn. Derfor tog min oldemor en dag en gul post-it-seddel og skrev med skælvende skrå skrift min søsters navn og klistrede den i bunden på figuren: Den skulle min søster Gro arve. Mange år senere, da mine kusiner var små, blev de fortryllet af porcelænsbørne­ ne og fandt sedlen. Da sammenhængen mellem navn og arv gik op for dem, fandt de en hel pakke med gule post-it-sedler. Så fór de rundt i stuerne og klistrede gule sedler med deres navn fast på alt inventaret. Så var den arv fordelt, mente de. Men det med at slås om arven fornemmer jeg er ved at være passé. Mange arvinger vælger at sælge indboet og dele pengene. Det afspejler sig også i antikvi­ tetspriserne, der er stødt faldende. Men hvorfor kan mange yngre ikke se værdien af at arve? Det er jo bæredygtigt at arve fremfor at købe nyt, og så giver tingene os rødder. Måske er det, fordi vi hele tiden bliver færre mennesker om at arve mere. I min familie ser det eksempelvis sådan ud; min far har 16 fætre og kusiner, jeg har 11, og mine børn har kun fem. Dette fænomen gælder ikke kun i vores lille familie, for vi danskere får færre børn og dermed får vi færre søskende, der fører færre fætre og kusiner med sig. I 1901 fødte en dansk kvinde i gennemsnit 4,1 børn. Men i 1983 var vi helt nede på 1,4 barn, og i dag er der heller ikke ret meget gang i babyproduktionen med 1,7 barn pr. kvinde. Prøv selv at lave regnestykket: Hvor mange fætre og kusiner har du, og hvor mange har den yngste generation i din familie? Så hvor mine fætre, kusiner og jeg måtte trække lod om farfars bjørneorkester, og vi fem kusiner skiftes til at gå med mormors guldarmbånd, bliver der næppe nogen lodtrækning, når mine kommende børnebørn skal dele rosset fra mig. Jeg forestiller mig nærmere, at det bliver en lodtrækning om, hvem der trækker nitten og skal køre alle de ting til småt brændbart. For en ting er, at vi bliver færre til at arve, der kommer også flere ting at arve. Jeg har ikke kunnet finde en opgørelse over, hvor mange ting, der i gennemsnit er i et dansk hjem. Men i et amerikansk hjem er der gennemsnitligt 300.000 ting, sager og nips, skriver LA Times. Og selvom vi i Danmark ikke har helt så meget, så har vi i hvert fald eksorbitant mange flere ting i dag end for 60 år siden. For danskerne køber flere ting, og vi har langt mere plads i vores boliger. Hvis man vil have sine efterkommere til at se sine ting som fine minder og an­ tikviteter, og skelne det fra småt brændbart, så har arvingerne nok brug for hjælp – i form af en grundig grovsortering. For grænsen er hårfin. Og når arvegodset er sorteret, skal de nok komme rendende med de gule sedler og klistre deres navne fast til alt guldet. Især hvis vi i den yngre generation husker på, at arvestykkerne udover at være både bæredygtige og rodgivende er en god anledning til at svare på vidunderlige spørgsmål som: “Hvorfor skulle oldemor ikke selv bruge sine tallerkner oppe i himlen?”

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteks­ bøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blik­ ket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgs­ målstegn ved hverdagslogikken anno 2019.

JUNI 2019

95


RÅDGIVNING

Viden om hjemmehjælp Mennesker, der har svært ved at klare hverdagen i hjemmet ved egen hjælp, og som har en ­fysisk, psykisk og/eller social funktionsnedsættelse, kan søge om hjemmehjælp hos kommunen

Af Linda Nordahl Jakobsen

K

ommunen skal ved ansøgningen om hjemme­ hjælp tage stilling til, om din funktionsevne kan forbedres gennem et træningsforløb. Det hedder et hverdagsrehabiliteringsforløb. Forløbet skal være tidsafgrænset, kortvarigt og målrettet og er typisk på 8-12 uger. Under forløbet skal du have den fornødne hjælp til de opgaver, som du ikke selv kan klare. Hvis nedsættelse af din funktionsevne er af en karakter, som ikke muliggør et træningsforløb, skal du i stedet tilbydes den nødvendige hjemmehjælp. Du kan søge om hjemmehjælp ved at ringe til visita­ tionen i kommunen. Men forinden kan det være en god idé at sætte sig ind i kommunens kvalitetsstandarder. Alle landets 98 kommuner har kvalitetsstandarder, der beskriver serviceniveauet inden for de enkelte områder af hjemmehjælpen, og som er politisk bestemt af kom­ munalbestyrelsen. ”Det er vores indtryk, at mange ikke ved, at kvalitets­ standarden ligger på kommunens hjemmeside og skal være offentligt tilgængeligt for alle,” siger Helle Goth Ingemann, rådgiver i Ældre Sagen. Kvalitetsstandarder kan fx handle om, hvor mange gange om ugen en kommune tilbyder bad til mennesker, der er berettiget til hjælp til personlig pleje. Standar­ derne kan svinge meget fra kommune til kommune. Kommunen skal hvert år revidere kvalitetsstandarderne, så de er opdaterede og tilgængelige for alle.

”Det skal altid være den enkeltes konkrete behov og samlede situation og vurderingen af denne, som går for­ ud for kommunens kvalitetsstandard. Det er væsentligt, at borgere eller deres pårørende, som vil anmode om hjemmehjælp, er klar over det. En kommune kan ikke afvise tildeling af hjemmehjælp alene med begrundelse i kvalitetsstandarderne,” siger Helle Goth Ingemann. Hvis en kommunes kvalitetsstandard fx siger, at skift af sengetøj ydes som hjælp hver anden uge, og du lider af allergi og har behov for skift af sengetøj en gang om ugen, så skal dine individuelle behov tages med ind i den samlede vurdering, når der visiteres til hjemmehjælp.

Kommunen skal give skriftligt svar Baggrunden, for at man kan få tildelt hjemmehjælp, er nedsat funktionsevne; fysisk, psykisk og/eller socialt. Kommunen vurderer din individuelle og samlede situation og afgør på det grundlag, hvor meget hjælp du kan få, om hjælpen er varig eller for en kortere periode. Kommunens afgørelse skal være skriftlig, og den skal indeholde en be­ grundelse og en klagevejledning. Hvis dine behov ændres, skal hjælpen tilsvarende ændres. ”Vi vil gerne klæde både ældre og deres pårørende på, så de kender reglerne og ikke lader sig spise af med et afslag, hvor der ikke er taget individuelle hensyn i sagsbehandlingen,” siger Helle Goth Ingemann. Læs mere på aeldresagen.dk/hjemmehjaelp

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­ givere klar til at svare på dine spørgsmål. Her er billeder af nogle af dem. I næste blad bringer vi navn og titel på de andre rådgivere.

96

Anne Birgitte Sindahl Socialrådgiver

Birgit Folkersen Socialrådgiver

Bjørn Sørensen Socialrådgiver

Ditlev von Grumbkow Jurist


PA S

Nyt familieretligt system Et nyt og samlet familieretligt system, der hedder Familieretshuset, er trådt i kraft fra den 1. april. Fremover skal Familieretshuset, der afløser Stats­ forvaltningen, behandle sager om bl.a. værgemål, fremtidsfuldmagter og sager om flytning til pleje­ bolig uden samtykke. Familieretshusets afdelinger er placeret i den nu lukkede Statsforvaltnings ni afdelinger i Danmark.

Klar til udlandsrejsen Det er altid en god ide at tegne en rejsefor­ sikring, der dækker sygdom, tilskadekomst og eventuel hjemtransport, når du rejser udenlands. Du skal også være opmærksom på, at du skal have en medicinsk forhånds­ vurdering – også kaldet en forhåndsgodken­ delse – fra dit forsikringsselskab, hvis du inden for to måneder før afrejse har haft en behandlingskrævende sygdom eller har væ­ ret i et udredningsforløb. Du bør også have en medicinattest med på rejsen, hvis du bruger medicin, der indeholder sløvende el­ ler euforiserende stoffer. Det kaldes et pille­ pas (en Schengen-attest) og gælder i Norge, Island og EU-landene minus Storbritannien og Irland. Læs mere og bestil medicinattest på: kortlink.dk/borger/xqk6

Du kan søge om hjemmehjælp til • praktisk hjælp: Rengøring, fx vask af gulve, tørre støv af o. l. ­indkøbsordning, vask af tøj, lettere tilberedning af morgenmad/frokost. • personlig pleje: Bad, hjælp til at komme i tøjet, almindelig fodpleje, o.l. • madlevering: Mad udefra mod betaling af fastsat kostpris.

Tjek på ældrecheck

Værd at vide

Hvis du ikke har fået ældrecheck i 2019, men me­ ner, du har ret til den, skal du rette henvendelse til Udbetaling Danmark senest d. 31.7.2019. Ældre­ checken er en årlig udbetaling til de økonomisk dårligst stillede folkepensionister. Den udbetales efter to kriterier: At man har lav indtægt udover folkepensionen, og at ens formue pr. 1. januar 2019 er under 87.900 kr. På kortlink.dk/borger/xqz7 kan du læse mere.

I Ældre Sagens håndbog "Værd at vide" finder du alt om lovgivning, satser og regler på ældreom­ rådet. Bogen koster 139 kr. for medlemmer. For ikke-medlemmer 189 kr. inklusiv ekspedition og levering. Den elektroniske udgave er på Ældre Sagens hjemmeside aeldresagen.dk/vav

Elisabeth Poulsen Socialrådgiver

Erik K. Møller Økonomisk rådgiver

Gitte Clausen Jurist

Gitte Hansen Socialrådgiver

Gitte Rabek Hansen Socialrådgiver

Helle Goth Ingemann Socialrådgiver

Jens Carl Jørgensen Jurist

JUNI 2019

97


KRYDSORD

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen, så vi har den senest 27. juni, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet. Redaktionen

Hvem havde Familie Journalens brevkasse fra 1956-1976?

JUNI 2019

BASSINET ENHED SPISEN

SLIDE SVAR

Foto Lars Thornblad

Foto forlaget Gladiator

God fornøjelse.

Da VL-terminalen blev opført i 1939 afløste den Danmarks første fly-terminal. Hvilken?

GIV GRAV

ILLOYAL

SLÆGT

TONE

SIND

PLYNDRINGERNE FRED FUGL OLDTIDSBY

BLÆSER REJSTE SPANIEN

ARRANGEMENTER BÅD

_

UDBRUD

NANO REJSENDE

SAGNKVINDE

PINE TEGN

KOLONI

DYRELYD

TILTRO

LAND DYRKNING FIRMAET

SKIN MASSE

KONTROL

SLUTTET SVOVL VIPPER KLUB

UDSLÆT HAR VENTET

KORT

_

TRÆ FÆRD

LAG

BÅD

STOLE

STRØM

NEM

VENLIG

KNÆGTE

SALT

BO

KIRKEORD

ROMERTAL

RUM VANDRE

FATTE

DYR LATIN FORK.

FILIAL

ORKEDE

MAN

AFSYRE

STIV

VITAMIN

STEDORD

BRINT

GAV ET SKUB

BØJES

DYR KIGGE

STÆVNE

GIV

PERSONALET

RØRIG

KANT

VEJRFÆNOMEN EPOKE

BUNDT DEL STARUT OMTALE

VÆGTENHED

DYR INDHENTE

FORSØG

C H R V I S T I A A N A Z A C H

ANSTALT DYR

DRIK

P A T I R K U A V Ø R E B B O L O P Ø G E E S E N R D E R S R E T T E J E R T E K E R O S L P S I T E

S N E G L R O E R A F

T Ø F O R E E N E D E U L Å S E S H M J A V I E I D K L V Æ K D E L E E E T Y D S T E D O R U

S U S S I K A B H O R

T R A N S P O R T Ø R E R N

K U I L L R E M K E U T T O R I R N U G Ø R R O R N Y D D E

I I N F G L N U I E D R R E E D E E L

H O V E D T E L E F O N E R

Løsning på krydsord april 2019.

98

G I E N Æ N S O M


ANNONCE

botved.dk

5 års gratis service*

på alle nye stolelifte - gælder til og med 30.06.19 *standard service

BLIV BOENDE I DIT EGET HJEM - en stolelift koster langt mindre end at flytte Ring nu på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud. Se mere på opadtrappen.dk

Med en stolelift genvinder du bevægelsesfriheden i dit hjem,og løsningen koster mindre, end du regner med. Hos Botved kan du både købe og leje. Få klarhed over økonomien og mulighederne – ring 80 37 37 37 og bestil et gratis og uforpligtende konsulentbesøg.


BIOFREEZE® EFFEKTIV SMERTELINDRING Koldterapi til lindring af fysiske smerter

CE-mærket Medical Device

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Ledsmerter ¬ Smerter i benene ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger ¬ Sportsskader T: 8654 0058 ¬ ¬

info@yourcare.dk yourcare.dk

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING · HENT OGSÅ HER EN GRATIS BIOFREEZE PRØVE 2018-118_ann. Ældresagen_ 174x119.indd 1

Høreapparatet, der giver dig en helt enestående lydoplevelse Med vores nye premium høreapparat, der er noget ganske særligt, får du en høreoplevelse, der er helt uden sammenligning. Du får en klarere, fyldigere og rigere lyd, uovertrufne streamingmuligheder, adgang til personlig hjælp og tilpasning, uanset hvor du er, samt verdens mest avancerede genopladelige løsning i ét apparat. Helt ned til mindste detalje tilbyder ReSound LiNX Quattro dig en enestående lydoplevelse med mange lag af lyd – så du kan bevare tilliden i livets betydningsfulde øjeblikke. Læs mere om ReSound LiNX Quattro på resound.com

© 2018 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S. Apple, Apple loget, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker, der tilhører Apple Inc., registreret i USA og andre lande.

100

09/01/2019 13.32


HAR DU OGSÅ LEDOG MUSKELSMERTER? PRØVEPAKKE  KUN 49 KR.*

BLIV SMERTEFRI UDEN MEDICIN! • Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Ingen bivirkninger. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Bestil prøveplastre på www.fit-plaster.dk/ aktiv

Bestil en pakke med 3 smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle dele af kroppen, med en samlet effekt op til 360 timer. Bestilling er uden binding. Prøvepakken kan KUN bestilles på “fit-plaster.dk/aktiv” og max. én prøvepakke pr. husstand. *Tilbuddet gælder til og med 31. dec. 2019. Pris er inkl. forsendelse. FIT PLASTRE FINDES I FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK

Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm Knæ

FIT-plaster til mit knæ og hofte hjælper til at smertelindre så at jeg igen kan være aktiv. John Steinmetz

Albue

Skulder

Hvor hurtigt virker Fit-plastrene? De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Nakke

Lænd

Er blevet helt afhængig og har altid FIT-plaster på lager, som både min mand og jeg benytter i forhold til ledog muskelsmerter - fantastisk produkt uden medicin. Birgit Kjær

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas.dk. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

ÅBENT HUS PÅ UDSTILLINGSSTEDER OG ATELIERER I HOLBÆK, KALUNDBORG, LEJRE, RINGSTED, SLAGELSE OG SORØ KOMMUNER ALLE DAGE FRA KL 11-17.

www.kunstipinsen.dk JUNI 2019

101


Jaruplund Højskole

Snup en bid af din fremtid! - Korte kurser og rejser 2019

Juni - Vandringer på Gendarmstien - Grønland - Oplev det smukke Sydgrønland - Kanaler og vandveje - Hamborg og Holsten fra vandsiden - Cykelkursus langs kysten - Angel og Slien Juli - Familiehøjskole - Eventyr og magi UDSOLGT - Cykelkursus - Rømø, Sild og Før UDSOLGT - Golf (2) - Fire tyske baner og NORDART 2019 - Maleri, skulptur, akvarel og fællestegning Mød Ingvar Chronhammar - Vandringer langs Viking - Friservejen UDSOLGT - Kulturperler på tværs af Jyllands rod UDSOLGT - De så det ske - “Zeitzeugen” August - Vadehavet - Nationalpark og Verdensnaturarv Med tur til Helgoland - Kubik og kultur - Holsten og Slien rundt på MC - Kunst langs vestkysten

September - Atlanterhavsvolden – Danske arbejdere i tysk krigstjeneste - Den lange besættelse - Højskolesang og fortællinger - Sort Sol og traner ved Rügen - Polen og Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Oktober - Filosofi - Forståelsen af kunst November - Stedets kraft - Særlige lokaliteter i Sydslesvig og deres rolle - At rejse er at leve

Advents- og weekendophold

1. søndag i advent - Familie juleoptakt med julemarked i Flensborg 2. søndag i advent - Julemarked i Flensborg og julefrokost 3. søndag i advent - Julemarked i Flensborg og julefrokost Nytår på Jaruplund Højskole

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  0049 4630 969 140  Kontoret@jaruplund.de  www.jaruplund.com

Rønshoved Højskole - Højskolen ved Flensborg Fjord Korte kurser med substans 22.06-28.06 07.07-13.07 14.07-20.07 14.07-20.07 14.07-20.07 21.07-27.07 21.07-27.07 28.07-03.08 28.07-03.08 04.08-10.08 04.08-10.08 25.08-31.08 01.09-07.09 08.09-13.09 16.09-22.09 23.09-02.10 12.10-18.10 04.11-10.11 18.11-24.11 20.12-02.01 20.12.-26.12 27.12-02.01

Midsommervandringer – langs sund og bælt med flot Skt. Hans Koncert Højsommervandringer – Opdag smukke fjorde og idylliske øer Ad Hærvejens stier til Danmarks port – Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute Grænseland på kryds og tværs – med sejltur i Nordens Venedig, Frederiksstad Øvandringer – Amrum og Ø-land i det eventyrlige Vadehav Sønderjyske højdepunkter – Ejderkrydstogt og Nordens Venedig Frederiksstad Unikke sommervandringer – langs den maleriske Flensborg Fjord Slotte og Herregårde – Enestående kulturoplevelser nord og syd for grænsen Unikke kanaler og vandveje – Hamborg, Ejderkrydstogt og Flensborg Fjord Cykeltour de Sønderjylland – langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen Portræt af en unik landsdel – Fra Helgoland til honningkagebyen Christiansfeld Ø-vandringer – Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Sort Sol i Sønderjylland – Kunst og sejltur i Nordens Venedig Frederiksstad Livsanskuelser og Sort Sol – Lykke, gener og tro Sort Sol over Tøndermarsken – og tur til det mytiske Helgoland Rejsekursus: Portugal – En uge på højskole og en uges kulturrejse til Lissabon. Familiekursus – Natur og historie i leg. Fra 5 -100 år Dannelsens forbindelser – Filosofi, litteratur, musik og naturvidenskab. I samarbejde med Kristeligt Dagblad Lys over november – Med besøg i Nordens Venedig Frederiksstad og Christiansfeld 14-dages traditionel sønderjysk jul og nytår – I det vinterklædte grænseland Jul i Sønderjylland – Tradition, kultur og musik Nytår i Sønderjylland – Musik, foredrag og sønderjyske specialiteter

Du kan læse meget mere om disse, og mange flere af vore kurser på www.ronshoved.dk

102


Skift låger, skuffer, eventuelt bordplader og dit køkken bliver som nyt med...

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

OK Før

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet!

GOD FERIE PÅ BORNHOLMSK SMAGEN AF FERIE

HIMMEL OG HAVUDSIGT

FRED, RO OG LÆKKER MAD (PS2)

BORNHOLMS KLIPPEKYST (PS1)

 4 nætter i ferielejlighed  Gourmetmiddag på Restaurant Molen

 1 uge i ferielejlighed  Fiskebuffet på Nordbornholms Røgeri  Entré til Bornholms Kunstmuseum  Færge med bil Ystad-Rønne t/r

eller Christianshøjkroen  Færge med bil Ystad-Rønne t/r FRA

1.445

PR. PERS. V/2 PERS. 1 PERS. MIN. 65 ÅR. ANK. 4/4-24/10 2019

FRA

1.665

SMIL & SOLSKIN

PR. PERS. V/2 PERS. 1 PERS. MIN. 65 ÅR. ANK. 6/5-24/6 & 12/8-23/9 2019

Se flere gode tilbud på bornholmtours.com/seniorrejser

5649 3200

JUNI 2019

103


Blimo: Størst indenfor elscootere

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

Trehjulet Elcykel

Blimo X-50

Elkørestol Elite XL

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner.

13.995kr 12.995kr 19.995kr Med hjælpemotor! Ord. pris 14.995 Vejer kun 26kg!

Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven. Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder. Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten. Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster.

Kør eldrevet i foråret! Kanonpriser på elscootere, trehjulede elcykler og elkørestol! - Gratis fragt! - Intet kørekort krav - 100% eldrevet!

FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder. Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger. For yderligere information, se vores hjemmeside

Blimo Moto, fra:

12.995kr

www.herlevtandpunkt.dk

Ord. pris 14.995kr

Kontakt os for et GRATIS katalog

89 87 30 84 - www.blimo.dk

190418-Aldresagen85x119.indd 1

Ring til vores fysio- og ergoterapeuter for råd og vejledning

2019-04-30 11:50:44

4675 4011 (Sjælland) 7589 9611 (Jylland/Fyn) lille

mellem

stor

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede Showroom på Sjælland og i Jylland Omgående levering overalt i Danmark

104

Se mere på stolespecialisten.dk


FLODKRYDSTOGTER

FRA

Nu kan du se alle de store film fra GRAND TEATRET hjemme i sofaen. Klik ind på www.grandhjemmebio.dk, opret dig med navn og e-mail og find den film, du ønsker at se. Du betaler kun for de film, du ser.

36. SÆSON

Mulighed for at opleve André Rieu i Maastricht på en af afgangene. Læn dig tilbage, nyd livet på soldækket og lad stejle bjerge, vinmarker, borge og slotte langsomt glide forbi.

9975,-

8,9 ELLER 13 DAGE

SCHLAGERNACHT FRA

3895,-

4 DAGE

20/6 Vi er naturligvis med når der bliver inviteret til gigantisk schlagerfest i Dresden. ”Schlagernacht des Jahres” byder på et ikke mindre end 7 timers festfyrværkeri af schlager musik.

Streaming for de store filmelskere! MED BØRN/BØRNEBØRN PÅ TUR

LIVSKVALITET I DEN SIDSTE TID Hospice er for alle med livstruende sygdomme, der har brug for omsorg og lindrende behandling i den sidste del af livet. Et hospiceophold er gratis for patienten. Læs mere på www.hospiceforum.dk STØT HOSPICEARBEJDET Brug MobilePay 20234 eller www.hospiceforum.dk/stoetnu BLIV MEDLEM Se hvordan på hospiceforum.dk/blivmedlem

Støt Dansk Kræftforskningsfond Vi støtter forskning, der sigter på at • finde årsager til kræftsygdomme • skabe bedre behandlingsmuligheder • mindske bivirkningerne ved kræftbehandling • udvikle forebyggende behandlingsmetoder.

3370,-

FRA FOR 2 PERS.

3 DAGE

8/7 & 14/10

Få 3 dage fyldt med oplevelser. Vi besøger Ree Park hvor vi kommer helt tæt på nogle af dyrene og LEGOHOUSE hvor kreativiteten kan få frit spil i det fantastiske Legounivers.

LIMFJORDEN - HVALPSUND FRA

3450,-

4 DAGE

23/6 & 6/10

På denne smukke Danmarksrejse bor vi med udsigt til Limfjordens vande i den hyggelig færgeby Hvalpsund. Herfra tager vi bl.a. på opdagelse i de berømte kalkgruber i Mønsted og den gamle domkirkeby Viborg.

SE ALLE DE SPÆNDENDE REJSER PÅ

WWW.KLINGENBERG-REJSER.DK Kun påstigning på Sjælland Bestil et gratis rejsekatalog på vores hjemmeside eller ring til os på tlf. 58 52 32 00

Dansk Kræftforskningsfond, c/o Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø Tlf. 33 12 11 33. Giro 655 00 29, Danske Bank, reg. 3946, konto 394 63 63 618 www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

JUNI 2019

105


KOM VIDT OMKRING

- løsninger som fungerer

OGSÅ UDEN KØREKORT APE 50

Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer, der opfylder de strenge Euro 4 krav. Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner: Van, Pick-Up, Cross og Top (langt lad). Leveres både som lille og stor knallert. Vejledende pris inkl. lev. fra kr. 55.498,Se mere på: www.tmp.dk

T: VIUGFØTDTIFGØR 199E5KORT

ØR ER D IKKE K 50 ER DU N APE BEHØV KØRE E FOR AT EN IVE-CAR R E LL E E ALL RT LLE KN SOM LI

d!

e yh

N

Mini Crosser – X model! Ny komfortabel affjedring og kraftig LED lys. Med snart 40 års erfaring med sproduktion af el-scootere i Danmark kan vi hjælpe dig. Vi har et bredt udvalg af el-scooter i alle prisklasser. Landsdækkende service og gratis afprøvning. For yderligere information ring 70 10 17 55 eller gå ind på www.medema.dk

Intensivt evidensbaseret program i Mindful Self-Compassion for seniorer Formål: Ønsker du at opbygge styrke og mentale ressourcer. Har du brug for mere nærvær, fokus, fordybelse, et positivt selvbillede, ro i sindet, samt mere energi, livsmod og livsglæde. Ønsker du i højere grad at kunne møde dig selv med medfølelse og venlighed fremfor selvkritik, så er dette program måske noget for dig. Du vil lære teknikker og metoder til at forstå, mærke og håndtere vanskelige følelser (f.eks. sorg, angst , vrede, skam m.m.) og vanskelige relationer. Vi vil i programmet også arbejde med livsværdier og med at fremme og udvikle de gode og positive ting i livet som: taknemmelighed, anerkendelse og påskønnelse. Form: Programmet består af teoretiske oplæg, øvelser i mindre grupper, dialog i gruppen, og guidede meditationer.

• 2000 W motor • 45 Ah Lithium batteri

• 60-90 km rækkevidde • Tyverialarm • El rudehejs

• Bakkamera • Radio / MP3 • Varmeapparat

Ive-car er det moderne el-køretøj, der lever op til alle krav om miljøvenlighed, og den er fuldstændig ukompliceret at køre – du skal ikke spekulere på gearskifte, rækkevidden er god, og den skal bare sættes i en helt almindelig stikkontakt, når den skal oplades. Det kan ikke blive nemmere at komme omkring. Leveres både som lille og stor knallert. Vejledende pris inkl. levering kr. 41.498,Se mere på: www.ivecar.dk

BESTIL BROCHURER HOS: DANSK IMPORTØR • THOMAS MØLLER PEDERSEN APS INFO@TMP.DK • WWW.TMP.DK • TELEFON 97 74 07 33

106

Tilmelding og kontakt for yderligere information: psykolog Per Henriksen mail: ph@trekanten.dk mobil: 2395 8891. Se mere på www.lifeinmotion.dk

NYT TIL HJEMMEBEHANDLING - STYRK DIT HELBRED MED ILT-OPTIMERING

Dokumenteret effekt på gigt, ledsmerter, søvnproblemer, hjertekar samt diabetes. Kontakt os på: www.care4lifemedico.com Dansk produceret - 3 års garanti + 6 års brugergaranti.


ANNONCE

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

• Klæber på våd protese. • Virker omgående og i lang tid. • Klinisk testet. • Uundværlig hvis De vil være sikker. • Nem at bruge. Læs “Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Protefix Fastholdelses Creme Findes også i varianterne:

MINT og ALOE VERA

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

tere, at med Protefix “Jeg kan godt garan ste fundstændig, at de glemmer langt de fle t t giver mig livskvalite de bruger protese, og r.” mine kliente at anbefale Protefix til tandtekniker – Iris Bryndis, Klinisk

Se meget mere på maxipharma.dk


På eventyr i

ENGLAND DIREKTE FLY FRA KØBENHAVN OG AALBORG

KLASSISKE ENGLAND – 7 DAGE – MED UNIKT BESØG PÅ DOWNTON ABBEY

R

omantiske landsbyer, historiens vingesus og bølgende bløde landskaber. Det pragtfulde Sydengland byder på det hele – og denne rejse fuldstændiggøres med et eksklusivt besøg på ’Downton Abbey’.

En skummende pint på landsby-pubben og fornem afternoon tea står i magisk kontrast til de storslåede kulturelle seværdigheder på denne tur. Her viser den engelske storhed sig på Windsor Castle, Blenheim Palace, i Oxford og Salisbury samt ved Stonehenge. Tv-serien om Downton Abbey har gjort adgangen til Highclere Castle (slottet i filmen) meget eftertragtet. På denne rejse får du rundvisning i de originale og stemningsfulde slotsrum, hvor mange scener er optaget. Glæd dig også til at bo i Englands måske smukkeste by, Bath, grundlagt af romerne på skråningerne af Polden Hills. Her får du chancen for at svælge i smukke landskaber – akkurat så idylliske – som dem fra de engelske tv-serier.

REJSEN INKLUDERER • Direkte fly t/r • Seks nt. på hoteller i Bath og Cotswolds • Morgenmad og fire middage • En afternoon tea • Syv udflugtsdage • Transport if. program • Syv entréer (værdi ca. 1.050 kr.) • Dansktalende rejseleder 7 DAGE - PRISER FRA 10.995 KR. AFREJSE: 15/7*, 22/7*, 5/8*, 19/8* & 25/8 * Annoncerede fra pris: 10.995 kr.

BESTIL ONLINE ELLER RING PÅ 88 33 62 46 WWW.KULTURREJSER-EUROPA.DK

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019