Page 1

M E D L E M S B L A D E T | A P R I L 2 019

ET STYKKE HØJTBELAGT SIDE 13

INGEN HJÆLP TIL DE SVAGESTE SIDE 52

MORMORS KOLONIHAVEHUS SIDE 68

INA KJØGX PEDERSEN:

I MESTERLÆRE SOM DATTER SIDE 27


ANNONCE

Savner du seriøs og kritisk journalistik?

Prøv Information i en måned +

Udfyld kortet eller tilmeld dig på: mit.information.dk/ aeldresagen eller ring på 7030 1450

+

Alle artikler på information.dk Annoncefrit information.dk Papiravisen fredag og lørdag E-avis mandag til lørdag

0 kr.

Abonnementet stopper automatisk


Ina Kjøgx Pedersen er opvokset på Fanø, hvor fotografen har fanget hende i naturskønne omgivelser. Foto: Per Morten Abrahamsen

April 2019

M E D L E M S B L A D E T | A P R I L 2 019

ET STYKKE HØJTBELAGT SIDE 13

INGEN HJÆLP TIL DE SVAGESTE SIDE 52

MORMORS KOLONIHAVEHUS SIDE 68

INA KJØGX PEDERSEN:

I MESTERLÆRE SOM DATTER SIDE 27

MENNESKER

13 Hverdagshistorier

Foto: Per Morten Abrahamsen

Grethe Nylander Christensen, 96 år, arbejder i en smørrebrødsforretning og nyder det.

18 Flere vil skifte spor

Ældre Sagen har talt med tre danskere, der har skiftet karriere sent i livet.

27 Pårørende

Ina Kjøgx Pedersen har skrevet "Drengen der blev væk" om sin mor, der blev dement og sin egen rolle.

32 Lossepladser får konkurrence

Demens er ikke altid dommedag

36 Titler er gået af mode

Ina Kjøgx Pedersens mor fik diagnosen demens i 2013. Siden fulgte Ina morens sygdom på tæt hold. Det har bl.a. givet en ny indsigt i et viljestærkt og farverigt menneske – hendes mor. Det og meget mere beskriver hun i bogen "Drengen der blev væk".

I Repair Cafe Odense er frivillige klar til at hjælpe, hvis radioen ikke vil spille.

I dag bruger vi mest titler i det akademiske miljø, i Folketinget og i Kongehuset.

POLITIK

52 Et kæmpe svigt

En ny rapport dokumenterer, at over 70.000 svage ældre ikke får hjælp.

56 Hvornår er man nedslidt?

Politikerne taler om ret til tidlig pension for nedslidte, men hvornår er man nedslidt?

61 Oprøret fra Assens

Pårørende sagde stop!

64 Ældre Sagen sætter scenen

Ældre Sagen var vært for det første politiske topmøde før folketingsvalget.

Side 27-30 DIVERSE

INDSIGT

75 Danmarkshistorie

I 1945 flygtede Horst Sander med sin familie fra Vestpreussen til Danmark. Livet i Danmark var ikke lutter idyl.

68 H/F Enghaven 90 Slægtshistorie

DET FASTE

80 Drop det digitale

Bo Andersen har aldrig skrevet en mail eller åbnet e-Boks. Han synes ikke han er gået glip af noget.

84 Tal om døden

En ny undersøgelse viser at danskerne mener at vi taler for lidt om døden. Mette og Villy Nordby Kjeldsen har taget den svære samtale.

95 Gå for hjertet

5 Leder

89 Sundhed

7 Læserbreve

97 Ordet er frit

41 Skaf et medlem 98 Rådgivning 42 Sprog & ord

100 Krydsord

44 Din økonomi

Konkurrencer: 67 Bjarnes klumme 17, 30, 78, 92, 100 APRIL 2019

3


ANNONCE

Altid med dansktalende rejseleder

En verden af gode oplevelser i godt selskab

DONAU

Fra Bukarest til Wien Fra

14.999,11 dage

NORDKAP & Lofoten Fra

Inkl. helpension og mange udflugter

16.999,Inkl. halvpension og mange udflugter

15 dage

Kulturkrydstogt på Donau

Rejs med til midnatssolens land

Tag med på en rejse gennem Europas historie, når vi sejler fra Bukarest i Rumænien til Wien i Østrig. Sejladsen tager os gennem hele syv lande, mens vi nyder livet med helpension ombord på vores flotte skib MS River Discovery II. Undervejs lægger skibet til i de fem klassiske hovedstæder Bukarest, Beograd, Budapest, Bratislava og Wien, som vi oplever i selskab med vores kompetente dansktalende rejseleder.

Få enestående naturoplevelser på denne rejse gennem Finland og Norge til Europas yderste tip. Med to nætter ved Nordkap og to nætter på Lofoten har vi sørget for, at vi har de bedst tænkelige vilkår for at nyde de fantastiske omgivelser. Med hele otte overnatninger nord for polarcirklen er der desuden gode muligheder for at opleve det spektakulære fænomen, når midnatssolen kaster sit gyldne lys over horisonten.

Inkluderet i prisen:

Vi kører standsmæssigt i 5-stjernet bus med god benplads og gratis WiFi og har inkluderet halvpension på hele rejsen samt naturligvis et flot og indholdsrigt udflugtsprogram.

• • • •

Inkluderet i prisen:

• • •

Fly København-Bukarest/Wien t/r, inkl. alle skatter og afgifter 10 nætter på MS River Discovery II****+ 10 x morgenmad, 9 x frokost og 10 x middag Lille byrundtur i Bukarest Byrundture i Beograd, Novi Sad, Budapest, Bratislava og Wien Besøg i Vidin og byvandring i Osijek Obligatoriske drikkepenge til skibets personale, værdi 70 euro Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Afrejse: 10/8, 30/8, 19/9 og 9/10* * Den viste pris

• • • • • • •

5-stjernet bus, inkl. gratis pladsreservation og WiFi 1 nat på Silja Line fra Stockholm til Turku 3 nætter i Finland og 9 nætter i Norge på 3-og 4-stjernede hoteller 1 nat på Oslobåden fra Oslo til København 14 x morgenmad, 1 x frokost og 14 x middag Indholdsrige byrundture, udflugter og entreer iht. program Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Afrejse: 6/6, 13/6, 27/6, 4/7 og 11/7

Find mange flere rejser i vores store kataloger Krydstogter · Storbyferier · Rundrejser Flyrejser · Busrejser · Vandreferier Bestil katalogerne gratis på www.vitus-rejser.dk/katalog

www.vitus-rejser.dk Telefon 78 79 59 40 Sølvgade 15-17 · 1307 København K


LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

Politisk topmøde i Ældre Sagen

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 609.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

12. april 2019

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

7. juni 2019

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

BLADET PÅ CD

MedlemsService, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSKAB

Personkontingent 125 kr./halvår Familiekontingent 205 kr./halvår

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18

RÅDGIVNING

Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål: Tlf. 80 30 15 27 Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

D

en 6. februar i år var en vigtig dag i Ældre Sagen. Selv om vi efterhånden har haft til huse på Islands Brygge i et års tid, så var det dagen, hvor vores nye domicil for alvor skulle stå sin prøve. Anledningen var det kommende folketingsvalg. Ældre Sagen har mange ønsker til en kommende regering, og vi har mange emner, vi mener, bør have plads i den politiske debat op til valget. Derfor inviterede vi til politisk topmøde. Sammen med 300 medlemmer af Ældre Sagen, flere landsdækkende medier og for rullende kameraer bød vi velkommen til politikere fra alle 11 opstillingsberettigede partier. Under mottoet: Er Danmark klar til flere ældre, satte Ældre Sagen fokus på tre vigtige emner: Værdig tilbagetrækning, et værdigt og trygt møde med sundhedsvæsenet og styrket pleje og omsorg til svækkede ældre. Jeg tror, at de fleste i sekretariatet havde set frem mod dagen i spænding. Hvordan ville debatten forløbe? Har vi de rigtige rammer for så stort et arrangement? Og ville vi kunne trække pressen til Islands Brygge for at dække debatten?

Det er ikke uden stolthed, at jeg tænker tilbage på dagen. Ikke alene fik vi en god debat. Alle partier havde sendt en repræsentant, og alle var i topform. Ældre Sagen sendte direkte fra mødet på vores facebookside. DR2 sendte også direkte fra arrangementet, hvilket bekræfter mig i, at det var et yderst relevant møde. Når vi kan tiltrække så megen opmærksom fra både politikere og medier, så er det selvfølgelig på grund af de godt og vel 850.000 medlemmer, der udgør Ældre Sagen. I udgør en stor andel af stemmerne til folketingsvalget. Og det ved politikerne godt. Derfor kom de, da vi inviterede. I Ældre Sagen var dagen også den dag, hvor vi fik en stor drøm opfyldt: At kunne invitere medlemmer, politikere og presse til debat og dialog i vores eget campus, der viste sig velegnet til formålet. Til alle jer, der ikke var med, bringer vi billeder fra dagen i dette nummer af medlemsbladet. Det ser måske hektisk ud på billederne med kameraer, journalister og gæster, og det var det også. Men ikke mere, end at flere af politikerne gav sig tid til en snak med vores medlemmer efter debatten.

APRIL 2019

5


ANNONCE Hotel Phønix Hotel Søparken

Hotel Hjallerup Kro Dronninglund Hotel

Hotel Limfjorden

Hotel Vildbjerg Hotel Falken

Golf Hotel Viborg

Østergaards Hotel Hotel Medi

Hotel Hotel Lynggaarden Ringkøbing

Hotel Marina

Hotel Årslev Kro

Hotel Juelsminde Strand Hotel Dagmar

Hotel Norden

Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro

e d e k k u l Håndp lbud ti Hotel Vinhuset

Nørherredhus

HOTEL ÅRSLEV KRO

HOTEL LIMFJORDEN

3 dage, 2 overnatninger i dobbelt værelse

3 dage, 2 overnatninger i dobbeltværelse

2 x morgenbuffet

2 x 2 retters aftenmenu eller buffet efter kokkens valg

2 x 2 retters menu eller buffet

2 x morgenbuffet

efter køkkenchefens valg 2 x All Inclusive (fri flaske-øl og flaske-vand samt husets hvid- og rødvin) under middagen. PR. P

888,ERSO

VED

2 PE

N

PR. P E PR. NRSON AT

450,-

VED

2 PE

RSON

ER

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. nat Weekendtillæg ved overnatning fredag og lørdag kr. 150,- pr. nat pr. person. Sommertillæg i perioden 15. juni til 15. aug. 2019 kr. 150,- pr. ophold pr. pers.

RSON

ER

(gælder marts, juli og august) Enkeltværelsetillæg kr. 300,- pr. nat

Simons Bakke 39 | DK 7700 Thisted | Tlf.: +45 9792 4011 info@hotellimfjorden.dk | www.hotellimfjorden.dk

Silkeborgvej 900 | DK 8220 Brabrand | Tlf.: +45 8626 0577 hotel@aarslevkro.dk | www.aarslevkro.dk

- HER FINDER DU ALTID DET BEDSTE TILBUD PÅ DIT NÆSTE HOTEL/KRO OPHOLD! 6


LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

Breve til min søster MIN LILLESØSTER er på plejehjem. Hun har demens og har intet sprog. Da jeg ikke kan rejse og besøge hende, er jeg begyndt at sende breve. Jeg får at vide, at hun bliver meget glad og får dem læst op. Efterfølgende går hun rundt og viser brevene. I sidste uge sendte jeg et A4-ark, hvor jeg havde printet et gammelt billede fra en fest – vores forældre, bedsteforældre og andre er med på billedet. Samtidig skrev jeg på bagsiden om min hverdag. Håber andre kan bruge denne metode, så deres pårørende ikke føler sig forladt. J O N N A F I S C H E R , H V I D OV R E

Nyder mit otium KOMMENTAR til Jeanette Rings læserbrev i februar. Jeg nyder mit otium, for nu behøver jeg ikke vende hver en krone. Hvis du sørger for ikke at have gæld, må du have en formue på 87.900 kr. Efter salg af hus brugte jeg af overskuddet, indtil formuen var på det tilladte. Der var lidt for meget, så jeg satte 30.000 kr. ind til begravelse og gav lidt til min familie. Jeg bor i en dejlig lejelejlighed på 65 m2, og får boligtilskud, ældrecheck, medicintilskud, nedsat licens osv. Pensionistforeningen har mange tilbud til få penge, ligeså Ældre Sagen og kirken. Rejsekortet bruger jeg flittigt. Det meste af familien bor i den anden ende af landet, og vi ses et par gange om året. Telefonen bruges også flittigt, og jeg har computer, forsikringer, Falck til kørsel, Danmark og støtter flere hjælpeorganisationer. Der er også råd til cafébesøg, gaver og runde fødselsdage. ANNE LISE LARSEN, SILKEBORG

Om lægeskift ANGÅENDE HANNE, der gerne vil have en læge tæt på (læserbrev i februar, red.). Jeg havde en læge inden for en kilometers afstand. Mens han var på ferie, blev jeg alvorlig syg. Der var åbnet en ny lægeklinik 100 meter fra, hvor vi bor, og jeg gik derhen. Efter en grundig undersøgelse blev jeg ­hasteindlagt. Da jeg kom hjem, fortsatte jeg hos min gamle læge, som imidlertid gik på pension. Jeg ville gerne have min nye læge, som var den første med en korrekt diagnose af, hvad jeg fejlede, men der var lukket, og jeg blev henvist til en klinik fem kilometer borte. Af en lægesekretær fik jeg dette råd: Fra maj til august hold øje med klinikken hver dag, for der er altid studerende, der rejser. Det lykkedes, men vi måtte betale for skiftet. JENS BUUR, AARHUS

Pension beregnet til ­basale behov BEMÆRKNING til læserbrev i februar fra J ­ eanette Ring. Du skriver, at folkepensionen kun rækker til det basale. Ja selvfølgelig – folkepensionen er beregnet til de basale behov, som fx husleje, fødevarer, tøj og andet til husbehov. Har man forventninger om mere end det basale, skal man have husket at spare op, mens man var på arbejdsmarkedet. Det kan ikke være rimeligt, at øvrige skatteydere skal underholde dig. Er du mindrebemidlet, modtager du ældrecheck. At skyde på Udbetaling Danmark er ikke rimeligt, de følger blot lovgivningen. Min kone og jeg har modtaget folkepension i hhv. ti og otte år. Vi nyder vores otium. Selvfølgelig har vi måttet skære ned/indskrænke vores ønsker, men vi er så heller ikke så mobile mere. E R I K P I I H L , BJ E RT

APRIL 2019

7


ANNONCE

SPAR

500,-

i vinterhalvåret i 3, 4 eller 5 uger

PR. PERSON

BESTIL SENESTpa3r50.00A”PRIL Oplys rabatkoden “s

Spaområde med lille udendørs pool

Stemningsfyldte byer

70 m2 feriehuse med private gårdhaver

Alt dette får du:

Nyd 3, 4 eller helt op til 21 uger på middelhavsøen Malta og bo i eget 70 m2 feriehus på Mellieha Holiday Centre. Bestil nu og spar 500,- pr. person på langtidsferien med afrejse i perioden 19/10 2019 – 11/4 2020. Derudover kan du gratis vælge, hvilket af feriecentrets huse du vil nyde ferien i. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nybestillinger fra den 29/3 2019.

✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓

Stue og køkken Soveværelse

3-vær. feriehus på 70 m2 på Mellieha Holiday Centre Privat 42 m2 gårdhave og 26 m2 tagterrasse Fuldt udstyret køkken, TEMPUR® madrasser m.m. Gratis Wi-Fi i alle feriehuse Restauranter, bar og supermarked Udendørs- og indendørs pool, spa og fitness Minigolf, petanque, multicourt m.m. Stort udvalg af udflugter og aktiviteter Afrejse fra København fra 19/10 2019 - 11/4 2020 Afrejse fra Billund 19/10 2019* og fra 4/1 - 11/4 2020 Erfarne danske rejseledere

Badeværelse

Gårdhave med trappe til tagterrasse

Soveværelse

Eksempel: Rumfordelingen kan variere.

Bestil på ✆ 70 30 10 70 Læs mere på folkeferie.dk/spar500

*Første mulige hjemrejse til Billund er den 4/1 2020

Der tages forbehold for trykfejl.

Rejs billigt til Malta


LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Alder er en finurlig ting

H . P. J E N S E N , BJ E R R I N G B R O

Foto: Ritzau Scanpix / Klaus Bo Christensen

EN KOMMENTAR til artiklen om alder i februar-bladet. Vi er to ældre mænd, der hvert år kører en tredages tur på vore gamle Nimbusser fra henholdsvis 1934 og 1937 med sidevogne. Det er rart med et støttehjul, når dåbsattesterne er fra 1934 og 1940. Vi kører rundt i landet og finder nogle gode hyggelige kroer, hvor vi overnatter og får noget godt at spise. Vi nyder livet og naturen, så livet er ikke det værste, man har, når helbredet er med en.

JEG STILLER MIT STOPUR PÅ PRÆCIS 33 MINUTTER OG 33 SEKUNDER. EN AMERIK ANSK REKLAMEGURU HAR REGNET

Reserve-bedste

UD, AT NØJAGTIG SÅ LÆNGE ER HJERNEN

VI ER ET ÆGTEPAR på 63 og 66 år, der ikke er på arbejdsmarkedet mere. Vi har søn, svigerdatter og to børnebørn, som vi ikke har kontakt med. Og en søn og svigerdatter uden børn, som vi heller ikke har kontakt med. I efteråret 2018 gjorde vi noget grænseoverskridende. Efter mange overvejelser, meldte jeg mig ind i en lukket Facebook-gruppe: Reserve-bedste søges. Jeg valgte en landsdækkende gruppe, som virkede ok. Jeg holdt øje med, om der kom opslag, men der var intet i Nordsjælland. Jeg bestemte mig for at skrive et opslag selv – der kom hele 16 henvendelser. Min mand og jeg valgte en lille børnefamilie med en pige på knap tre år fra vores nærområde. Dem har vi besøgt og haft besøg af mange gange. Det er bare lykken.

Anders Matthesen, standupkomiker m.m. til Politiken.

FRISK. 33 MINUTTER OG 33 SEKUNDER”

Man bliver ældre og ældre

DET SKER, at man falder, når man er udendørs. Måske med­fører faldet, at man bliver kørt på hospitalet. Dette vil også være tilfældet ved pludselig besvimelse/dødsfald. På hospitalet vil man i alvorlige tilfælde hurtigt kontakte nærmeste pårørende, men hvem skal der ringes til? I visse tilfælde kan patienten selv oplyse navne, hvis ikke, hvad gør man så? ­Løsningen kan være, at man ved sine kreditkort synligt anbringer en lille seddel med overskriften ”Kontakt” – derunder navne og telefonnumre på relevante pårørende. Denne lille ulejlighed kan vise sig at have stor betydning.

FØRSTE GANG, jeg blev mindet om det, var dengang min femårige og en legekammerat erklærede: ”Min far og mor har i hvert fald.” Jeg spurgte, ”Hvad har jeres far og mor?” ”Ja, levet i gamle dage, har I måske ikke det?” Det måtte jeg indrømme. Da jeg var ude at gå med en seksårig, fandt hun en kæp, krummede ryggen og sagde: ”Nu er jeg en gammel kone.” Jeg sagde: ”Det er jeg også.” Hun så nedladende på mig og svarede: ”Ja, men jeg leger det bare!” Jeg var 48 år. Årene går – en dag jeg skulle med bussen og søgte en plads, hvor gulvet havde en ‘bule’ over hjulene, så jeg kunne få støtte til fødderne, sad der en ung mand, og jeg bad ham høfligt, om han kunne sidde et andet sted. Foran sad et par unge og grinede. Der var tomme pladser, hvorfor skulle jeg sidde lige dér? ”Jo, for der kan jeg nå ned med hælene – bare vent, til I bliver 70, så vil I forstå, hvor vigtigt det er at have støtte til fødderne.” ”70 – det bliver jeg sgu aldrig,” udbrød den unge mand. Årene går – en far gik ned ad trappen med sin lille søn. Barnet fik øje på mig og råbte: ”Far, se den sjove lille, gamle troldedame, der kommer der.”

M OG E N S H O B E L , F R E D E R I K S B E R G

E L S E WÅ L E , Å R GA N G 1 9 2 4 , H E L S I N GØ R

ANETTE KASTRUP KRISTIANSEN, HILLERØD

Husk kontaktpersoner

APRIL 2019

9


ANNONCE

Bornholm

NÆRHED, TILGÆNGELIGHED, TRYGHED. Du behøver ikke at rejse sydpå for at opleve unik natur og lækker lokalproduceret mad. Bornholm byder på alt lige fra et hav af aktiviteter i naturen, kunst- og kulturoplevelser og dejlige madoplevelser. Solskinsøen i Østersøen er en del af Danmark og kræver hverken vaccinationer, særlig valuta eller blåt sygesikringsbevis. På Bornholm er service og tilgængelighed i højsæde og med Bornholmslinjen fra Ystad er det både nemt og billigt at komme til Bornholm – fra kr. 99 for en bil + 5 personer. Det har aldrig været

billigere og turen tager kun lidt pas største borgruin, Hammershus, hvor et helt nyt imponerende over en time. besøgscenter åbnede i 2018. Kun Vel ankommet til øen finder du en times sejlads fra Gudhjem kan 140 km kystlinje med fabelagtige du besøge Christiansø, hvor det hvide sandstrande, unikke klippe- velholdte fæstningsværk vidner formationer og hyggelige gamle om øens fortid som flådebase. købstæder. Bornholms størrelse gør, at det aldrig tager mere end Er du til aktiv ferie, så prøv de en halv time, at nå frem til den gode cykelstier, som strækker sig næste hyggelige oplevelse - uan- 230 km gennem øens varierede natur. Hvis du er mere eventyrset hvor du bor på Bornholm. lysten, kan du sejle i havkajak, Historien har sat tydelige spor på mens vandrefolket kan nyde den Bornholm. Oplev f.eks. de smukke, bornholmske natur på de gamle gamle rundkirker eller Nordeuro- redningsstier, som går øen rundt.

Nyd ferien i lser smukke omgive

FERIEHYTTER PÅ BORNHOLM Camping og Feriehytter med skøn havudsigt, direkte til vandet – tæt på Gudhjem

SKØN BJÆLKEHYTTE med toilet og havudsigt • 3 pers. hytte med toilet

Pr. pers. v/2 pers fra

1.150,-

STOR BJÆLKEHYTTE

m. bad, toilet og havudsigt Pr. pers. • 4 pers. hytte med bad og toilet

v/2 pers fra

1.400,-

LUKSUSHYTTE

Stor terrasse m. havudsigt • 4 pers. hytte med komfort som

i et sommerhus

Pr. pers. v/2 pers fra

1.700,-

• Dette får I med: 2 pers. i 1 uge i skøn feriehytte. Færgen Ystad-Rønne t/r med bil. Perioden: Uge 16-23 samt 36-41. Rejsedag mandag-torsdag. Tillæg i weekenden.

Sannes Familiecamping og Feriepark Tlf.: 56 48 52 11 • sannes@familiecamping.dk

Se alle vores ferietilbud på www.familiecamping.dk

Skøn beliggenhed ved strand og klippekyst

12.04 - 29.05

kr.

900,-

Restaurant med udsigt over Østersøen

30.05 - 07.07

kr.

1.000,-

Svømmehal og sauna

08.07 - 18.08

kr.

1.100,-

Dobbeltværelse med balkon / terrasse

19.08 - 15.09

kr.

1.000,-

Stor morgenmadsbuffet

16.09 - 20.10

kr.

900,-

Mulighed for halvpension

TILBUD Bo 7 nætter betal for 6

Værelse/nat inkl. morgenmad


Det bornholmske spisekammer er en oplevelse i sig selv. Rundt om på øen finder du mange små, hyggelige gårdbutikker med lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet, som kokke fra hele landet besøger øen for at få fat i. Prøv f.eks. øllet fra et lokalt bryggeri, nyrøgede sild på klipperne, håndlavede chokolader, is eller lækker bornholmsk tapas.

været flettet sammen i en smuk symbiose. En ny generation af udøvere fører de rige traditioner videre, og øens kunsthånd- Vi håber at se jer værk sprudler lige nu af forny- snart på Bornholm! else og idérigdom. Så meget at Bornholm, som det første område Læs mere på bornholm.info i Europa, i 2017 blev hædret med den eftertragtede titel ’World Kunst, kunsthåndværkere og Craft Region’ – hvilket svarer til Bornholm har siden 1800-tallet restauranternes Michelin-stjerne.

Sydbornholm direkte ved havet

SKØN SOMMERFERIE FOR SENIORERI HIMMEL OG HAVUDSIGT

2 pers. på Strandhotel

FERIE VED BORNHOLMS KLIPPEKYST (PS1)

Dobbeltværelse, morgenbuffet, aftenmenu (3-retter eller buffet, afhængig af ugedag) og færge Ystad – Rønne t/r.

 1 uge i ferielejlighed  Fiskebuffet: Nordbornholms Røgeri

Pris for 3 nætter pr. person ved 2 personer

 Entré

til Bornholms Kunstmuseum  Færgebilletter Ystad-Rønne t/r

FRA 1.599

BORHOLM JA TAK

PR. PERS. V/2 PERS. 1 PERS. MIN. 65 ÅR, ANK. 6/5-24/6 & 12/8-23/9 2019

Se mere på bornholmtours.dk

5649 3200

Pris for 5 nætter pr. person ved 2 personer

kr. 2.250,kr. 3.350,-

Gælder i perioden: 18/04 til 13/06 2019 og 01/09 til 30/09 2019 Alle værelser har tekøkken og balkon eller terrasse. Opvarmet udendørs swimmingpool. Gratis Sauna, parkering og WiFi. Vestre Strandvej 25 • 3730 Nexø Tlf.: 56 49 22 25 • mail@hotel-balkasoebad.dk

www.hotel-balkasoebad.dk


e d e k k u l Håndp lbud ti ANNONCE

Hotel Phønix

Hotel Hjallerup Kro

Hotel Søparken

Dronninglund Hotel

Hotel Limfjorden

Hotel Vildbjerg Hotel Falken

Golf Hotel Viborg

Østergaards Hotel Hotel Medi

Hotel Hotel Lynggaarden Ringkøbing

Hotel Marina

Hotel Årslev Kro

Hotel Juelsminde Strand Hotel Dagmar

Hotel Norden

Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro

Hotel Vinhuset

Nørherredhus

HOTEL RINGKØBING

HOTEL HJALLERUP KRO

HOTEL VILDBJERG

3 dage, 2 overnatninger i dobbeltværelse

3 dage, 2 overnatninger i dobbeltværelse

Velkomstdrink

1 x goodie bag

3 dage, 2 overnatninger i dobbeltværelse 2 x 2 retters menu/buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive med fri øl, vand og vin fra kl. 18.00-21.00

4 retters luksusmenu • 2 retters menu

med mange gode overraskelser

2 x morgenbuffet

2 x 3 retter menu • 2 x morgenbuffet PR. P

999,ERSO

VED

N

2 PE

RSON

ER

Weekendtillæg ved overnatning fredag og lørdag kr. 150,- pr. nat pr. værelse. Sommertillæg juli og august kr. 200,pr. nat pr. værelse.

Torvet 18 | DK 6950 Ringkøbing Tlf.: +45 9732 0011 | info@hotelringkobing.dk www.hotelringkobing.dk

499,ERSO

VED

2 PE

RSON

ER

Weekendtillæg ved overnatning fredag og lørdag kr. 150,- pr. nat pr. værelse. Sæsontillæg i juni, juli og august kr. 100,- pr. nat pr. værelse Enkeltværelsetillæg kr. 300,- pr. nat

Søndergade 1 | DK 9320 Hjallerup Tlf.: +45 9828 1011 info@hjallerupkro.dk | www.hjallerupkro.dk

3 dage, 2 overnatninger i dobbeltværelse

3 dage, 2 overnatninger i dobbeltværelse Kaffe og kage ved ankomst

1 x goodie bag med mange gode overraskelser

2 x 3 retters buffet

2 x 3 retter menu • 2 x morgenbuffet

2 x morgenbuffet

PR. P

500,ERSO

VED

2 PE

N

RSON

ER

Weekendtillæg ved overnatning fredag og lørdag kr. 150,pr. nat pr. værelse. Sommertillæg i perioden 15. juni til 15. august 2019 kr. 150,- pr. ophold pr. værelse.

699,ERSO

VED

2 PE

N

RSON

ER

Pris pr. 1/4-2019 kr. 750,- pr. person Book opholdet online og spar ekspeditionsgebyr på kr. 75,eller kontakt hotellet for direkte bestilling:

Bredgade 1 | DK 7480 Vildbjerg Tlf.: +45 9713 1100 info@hotel-vildbjerg.dk | www.hotel-vildbjerg.dk

HOTEL FALKEN

Nyd en skøn og afslappende tur på Hotel Falken Tag fx. til vesterhavet eller nyd den vestjyske natur. 3 dage, 2 overnatninger i minidobbeltværelse/standardværelse 2 x 2 retters aftenbuffet

499,2 PE

PR. P

Lækker morgenbuffet begge morgener

ERSO

VED

2 x morgenbuffet

N

HOTEL PHØNIX

HOTEL SØPARKEN

PR. P

(gælder kun i restauranten)

PR. P

N

RSON

ER

Weekendtillæg ved overnatning fredag og lørdag kr. 150,pr. nat pr. værelse. Sæsontillæg i juni, juli og august kr. 100,- pr. nat pr. værelse. Enkeltværelsetillæg kr. 300,- pr. nat

PR. PR. N PERSON AT FRA

395,-

VED

2 PE

RSON

ER

Book opholdet online og spar ekspeditionsgebyr på kr. 75,eller kontakt hotellet for direkte bestilling:

Falkevej 3 | DK 6920 Videbæk Tlf.: +45 9717 1550 info@hotelfalken.dk | www.hotelfalken.dk Søparken 1 | DK 9440 Aabybro Tlf.: +45 9824 4577 | info@soparken.dk www.soparken.dk

12

Bredgade 17-19 | DK 9700 Brønderslev Tlf.: +45 9882 0100 info@hotelphonix.dk | www.hotelphonix.dk


MENNESKER

96-årige Grethe Nylander Christensen arbejder i smørrebrødsforretningen hver dag i de travle timer omkring frokost og nyder det.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard

M

Foto Jørn Deleuran

ød Grethe Nylander Christensen, der i en alder af 96 år stadig arbejder i den smørrebrødsforretning, hun ejede i 32 år. I dag er det datteren, der driver forretningen i Fredericia, og Grethe Nylander Christensen står

hver dag ved kassen, når kunderne kommer for at hente deres frokost. Nogle af kunderne kom der også med deres forældre. ”Smørrebrød er aldrig gået af mode, og det er vel, fordi vi har brug for vores rugbrød,” mener hun. I dag er der dog også

kommet sandwich og salat til, men ellers står smørrebrødsforretningen, som da Grethe Nylander Christensen drev den. ”Jeg har stået ved kassen nærmest altid, og jeg har sådan set ingen planer om at holde,” siger hun. APRIL 2019

13


HVERDAGSDANSKERE

Grethe Nylander Christensen har ingen planer om at stoppe med at arbejde.

OM smørrebrød En skive brød, almindeligvis rugbrød, smurt med smør, margarine, krydder- eller stegefedt og belagt med pålæg. Afskaffelsen af lang middagspause i industri, handel og håndværk bidrog til at gøre medbragt smørrebrød i en madpakke almindeligt. Smørrebrød i såkaldt højtbelagt udgave vandt indpas som selskabsmad fra 1880 og frem. Ved ”folkeafstemningen” i 2014 om en dansk nationalret fik smørrebrød næstflest stemmer efter stegt flæsk med persillesovs. Kilde: Den Store Danske

14


Smørrebrød i generationer 96-årige Grethe Nylander Christensen arbejder stadig i datterens smørrebrødsforretning og har ingen planer om at gå på pension

Af Vera Bundgaard

P

Foto Jørn Deleuran

å bordet står et fad med højtbelagt smørrebrød, det ene stykke mere fristende end det andet. Hvad skal man vælge: Æg med rejer, fiskefilet, roastbeef eller måske rullepølse? ”Du må tage lige det, du har lyst til. Her i familien har vi det princip, at man må gøre, hvad man vil, bare det ikke går ud over andre,” siger Grethe Nylander Christensen. Så må det blive æg med rejer. Selv lægger Grethe ud med roastbeefen. ”Jeg har altid været et kødbarn,” siger hun og skraber det meste af pynten af kødet. ”Smørrebrød er aldrig gået af mode, og det er vel, fordi vi har brug for vores rugbrød. Rugbrød hører til vores nationalretter ligesom frikadeller og stegt flæsk,” siger hun og fortæller videre: ”Da jeg arbejdede på banegårdsrestauranten i Fredericia, var rejseselskabet Tjæreborg begyndt at køre turister med bus sydpå. Når folk kom hjem, sagde de altid: Åh, hvor vi glæder os til at få et stykke rugbrød!” ”Og så ser det jo altid festligt ud, når der kommer et fad med smørrebrød på bordet,” tilføjer hun. Smørrebrødet har hun taget med hjem efter dagens arbejde i datterens smørrebrødsforretning, Lucullus Smørrebrød i Fredericia. Forretningen ligger i gåafstand fra Grethe Nylander Christensens lejlighed, hvorfra der er udsigt til byens voldanlæg. Tidligere gik hun selv frem og tilbage, men i dag har hun et fodled, der driller. I stedet bliver hun hver dag hentet klokken 10 af én af forretningens chauffører. Så står hun ved kassen i de travle timer, når kunderne kommer for at hente deres frokost. Sammen med sin mand købte hun butikken tilbage i 1966 og drev den de næste 32 år, indtil datteren Kirsten tog over. Hendes datter, Helle, arbejder også i forretningen, der således kan mønstre hele tre generationer i familien. Faktisk fire, for Helles søn har også tidligere hjulpet til. Da Grethe Nylander Christensen drev forretningen, havde de åbent alle ugens dage fra klokken 8

til 23. Udover smørrebrød solgte de, ligesom i dag, også varme retter. ”Vi spillede på alle tangenter. Det kan man jo lige så godt, når man er der,” som hun siger. Tælle æg Hårdt arbejde og lange arbejdsdage har Grethe Nylander Christensen været vant til det meste af sit liv, der tog sin begyndelse i 1922 på et husmandssted i Himmerland. ”Det var fattigt. Når min mor skulle købe ind, måtte hun tælle sine æg, som hun solgte til købmanden og købte varer for. Hvis hun ikke havde nok, måtte hun vælge noget fra,” fortæller Grethe Nylander Christensen. Hun gik ud af skolen som 14-årig og kom ud at tjene på en gård, hvor hun skulle hjælpe til både ude og inde. Som ung pige på landet arbejdede hun fra tidlig morgen til sen aften. ”Det var da ikke altid sjovt at skulle op og malke klokken 6,” husker hun. Så kom besættelsen og de tyske soldater, som hun har nogle dårlige minder om. ”Engang holdt de øvelser på heden omkring mine forældres gård. Min far havde plantet frugttræer, og soldaterne tog alle æblerne. Far blev tosset og meldte det til politiet, men det kom der nu ikke noget ud af,” husker hun. Hendes kommende mand, Ove Nylander Christensen, arbejdede som politibetjent i Fredericia. Da tyskerne 19. september 1944 arresterede danske politifolk og deporterede dem til tyske koncentrationslejre, var han heldigvis ikke på stationen. Han gik under jorden i Himmerland og undslap dermed. ”Set i bakspejlet stjal tyskerne mine bedste år. Der var meget utryghed, men hverdagen gik jo,” fortæller Grethe Nylander Christensen. Efter krigen blev hun og Ove gift og flyttede til Fredericia. Hun arbejdede i restaurationsbranchen som smørrebrøds- og kogejomfru, som det hed APRIL 2019

15


HVERDAGSDANSKERE

Om lørdagen byder Grethe Nylander Christensen på en snaps til de kunder, der ser ud til at kunne og ville indtage et lille glas.

dengang. Blandt andet på banegårdsrestauranten i Fredericia i ti år. ”Det kom helt af sig selv. Når man går ud af skolen som 14-årig, må man tage, hvad man kan få. Jeg ville gerne være fortsat i skolen, men det var der ikke råd til,” siger hun om sit valg af fag. ”Da jeg arbejdede på landet, lavede vi alt fra bunden, når der blev slagtet gris. Jeg har også været med til at slagte kyllinger og duer. Dengang rørte det mig ikke, men jeg tror ikke, jeg kunne gøre det i dag. Men det var noget, der skulle gøres,” siger hun. Glad for livet I en alder af 96 er hun stadig frisk og forklarer det på denne måde: ”Jeg er blevet givet et godt helbred i vuggegave. Jeg har aldrig været ked af mit arbejde, og jeg har været glad for livet hele vejen igennem. Det negative søger jeg ikke, og jeg går direkte på bagbenene, hvis folk taler negativt,” siger Grethe Nylander Christensen. Henne i smørrebrødsforretningen bekræfter barnebarnet Helle, at kunderne godt kan få en opsang, hvis de kommer ind på det spor. Ellers taler Grethe Nylander Christensen meget med kunderne, og de spørger altid efter hende, hvis hun en sjælden gang ikke er på arbejde. Og hun har tænkt sig at blive med at arbejde: ”Jeg har stået ved kassen nærmest altid, og jeg har sådan set ingen planer om at holde. Men jeg tænker da på, hvor længe jeg kan være bekendt at stå her. Jeg ved godt, at ikke alle kan blive ved med at arbejde, men jeg tror, det er vigtigt, at man ikke bare sætter sig. Det har aldrig været i mine tanker at gå på pension,” siger hun. ”Jeg har mødt utrolig mange, søde og trofaste kunder. Nogle af dem fortæller, at de også kom her med deres forældre. Det er rart at møde andre mennesker og dejligt at komme ud,” tilføjer hun. Nye kostvaner I dag står smørrebrødsforretningen stort set, som da Grethe Nylander Christensen drev den. Der er hvide fliser på

16

væggene og en smørrebrødsseddel, der ikke har ændret sig meget i de seneste årtier. Enkelte nye tiltag er der dog. ”Vores kostvaner har ændret sig, og i dag sælger vi en del sandwich og salat. Der er også en del, der ikke kan tåle det ene og det andet, og der er vegetarer og veganere, og hvad det nu hedder. Det fandtes nærmest ikke før. Det er ikke mig, men skidt med det, for det behøver jeg heller ikke,” siger Grethe Nylander Christensen, der på grund af et svigtende syn ikke kan smøre smørrebrød mere. Og så skal man huske, at det aldrig er for sent at lære nyt: ”Jeg begyndte at spille bridge som 75-årig. Jeg havde ikke spillet kort før, men jeg fik en god ven, og i hans omgangskreds spillede de, og så måtte jeg også lære det og gik på kursus. Nu spiller jeg mindst tre gange om ugen både privat og på ældrecentret, hvor man møder en masse søde mennesker.” ”Et godt liv er også, at man har det godt med sin familie. For mig er det et og alt. Vi har det godt sammen, og det har også ligget dybt i mig, at jeg skulle have et godt forhold til mine forældre. Det giver mig ro i mit sind og gør, at jeg kan lægge mig trygt til at sove om aftenen,” siger hun. ”Jeg vågner om morgenen og tænker: Hold op, endnu en dag. Og om aftenen husker jeg at sige tak for dagen, for det er jo ikke nogen selvfølge.”


OM Grethe Nylander ­Christensen • Født 1922 på et husmandssted ved Øster Hornum i Himmerland. • Gik ud af skolen som 14-årig og kom ud at tjene på en gård. • Uddannet smørrebrøds- og kogejomfru og 1966-1998 indehaver af Lucullus Smørrebrød, der i dag ejes af datteren. • Arbejder hver dag et par timer i forretningen og spiller bridge mindst tre gange om ugen. • Bor i Fredericia og har tre børn, syv børnebørn og fem oldebørn. • Har udgivet bogen ”Kokken og kærligheden”.

Flere generationer arbejder sammen i smørrebrødsforeretningen i Fredericia. Foruden Grethe er der datteren Kirsten (med fadene), der også ejer butikken, og barnebarnet Helle.

KONKURRENCE:

Dansk smørrebrød Rugbrød med fedt og spegepølse har været hverdagskost for mange af os. Siden blev det kaldt smørrebrød og blev serveret på smukke tallerkener med en snaps og et glas øl til, når det gik rigtig løs. I 1890’ernes København var det ligefrem en luksusspise. Den status varede til 1970’erne for så igen at blive moderne i dagens Danmark.

I Ole Troelsøs bog ”Smørrebrød i Danmark – stederne, stykkerne og historien” kan du læse meget mere om det berømte danske smørrebrød og luksusudgaven 'højt belagt'. Et stykke dansk kulturhistorie, hvis ry er nået langt uden for landets grænser. Har du lyst til at læse mere, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget

Lucullus donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 30. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Smørrebrød”. Vinderne får direkte besked.

APRIL 2019

17


ARBEJDSLIV

Flere vil skifte spor midt i livet Det bliver stadig mere almindeligt at skifte karriere sent i tilværelsen. Et helt nyt arbejdsliv kræver dog, at man tænker sig grundigt om først, siger karrierecoach og forfatter Ulla Schade

Af Charlotte Holst

D

Foto Tor Birk Trads, Berit Hvassum

en buldrende digitale udvikling, kravet om at blive længere på arbejdsmarkedet og et ønske om mening i jobbet. Det er faktorer, der får folk til at ændre deres arbejdsliv og starte på noget nyt. Og det er en manøvre, vi i stigende grad vil se. Det siger Ulla Schade, der er karrierecoach og medforfatter til bogen 'Kunsten at skifte spor – genopfind dit arbejdsliv'. ”Arbejdsmarkedet er i en rivende forandring, og vi flytter os simpelthen mere. Det kan både være af lyst, men det kan også være af nød,” siger Ulla Schade og peger på, at job forsvinder i takt med digitaliseringen. Nogle gange efterlader det den enkelte enten helt uden arbejde eller med et jobindhold, der er ganske anderledes end tidligere. ”Man kan jo ikke føle sig sikker i sit job i dag på samme måde som man kunne tidligere. Mange job forsvinder eller ændrer karakter, og derfor bliver nogle tvunget ud i skift,” siger hun.

18

Men der er også langt flere lystbetonede karriereskift end tidligere, siger Ulla Schade. Det stigende fokus på, at der skal være mening med vores arbejde, har skubbet til den udvikling. Vi er ikke interesserede i at bruge et helt liv på noget, der fore-

Det bliver mere og mere almindeligt både med hyppige jobskift, men også med hele karriereskift

og den viser, at helt op til hver tredje dansker overvejer jobskifte. Det er rigtig mange, mener Ulla Schade og peger på, at man ikke skal blive i et job, hvis man er vedvarende og grundlæggende utilfreds. ”Så bør man kigge dybt, finde ud af, hvor skoen trykker, og om man kan gøre noget ved det i sit nuværende job. Hvis ikke, bør man flytte sig, mens man har energien til det. Det er bedre end at blive kørt ned under gulvbrædderne,” siger hun.

Livserfaring tæller Der er forskel på at lave et jobskifte og ændre sit arbejdsliv ULLA SCHADE, FORFATTER OG KARRIERECOACH radikalt. Altså starte helt forfra. Skal man lave det træk, er det vigtigt, at ens udgangskommer som pseudo-arbejde, eller punkt er det rette, siger Ulla Schade. som vi ikke kan se, hvor fører hen. ”Nogle gør det, når de er utilfredse Flere undersøgelser af mobiliteten i deres job, at de løber væk i panik. på arbejdsmarkedet viser da også, De har mere fokus på at undslippe at mange danskere sidder uroligt i end på det, de skal hen imod. Det deres arbejdsstole. Epinion lavede er ikke et godt styringsredskab. Nok sidste år en undersøgelse for brankommer man et nyt sted hen, men cheforeningen Business Danmark, nissen risikerer at flytte med.”


Ældre Sagen har talt med Dorte Pedersen, Freya Hvaste og Mads Westermann, der alle tre har valgt at skifte spor sent i livet.

Derfor bør man se systematisk på, hvad der gør en glad, og hvad der hænger en langt ud af halsen. Man skal tage sig tid til at overveje, hvad det er, der giver glæde og energi. Ofte kan man have en snigende fornemmelse af, at der er noget galt. Det begynder at stramme lidt, og man tænker: Skal jeg nå noget andet, så skal det være nu.” Der er store fordele ved at gå ind i et nyt fag, når man er oppe i årene – også selvom det kræver en ny uddannelse, siger Ulla Schade. ”Livserfaring betyder rigtig meget. Man har jo prøvet det før, og selvom det kan være hårdt at sidde på skolebænken igen, er det for nogle også en fantastisk oplevelse. Man tager jo sine kompetencer med

sig og kan ofte bygge videre på dem,” siger hun. Netop her kan nogle af de arbejdsopgaver, der tidligere drænede en for energi, pludselig vise sig at være en støtte. ”Noget af det, man var dødtræt af i sit tidligere arbejdsliv, kan vise sig at være en gave, fordi de kompetencer, man har, kan bruges på nye måder. Man skal se på, hvordan den store solide erfaring, man har med sig, kan oversættes til det nye job og bruges på en anden måde. På den måde lukker man ikke bare døre, men åbner nogle flere.” Tidsånden er til skift Ulla Schade erkender, at nogle grundlæggende ting skal være på plads i

forbindelse med et karriereskift. Økonomien skal være til det, og familien skal gerne bakke op. Men tidsånden emmer af, at man både kan – og bør – flytte sig, siger hun. ”Det bliver mere og mere almindeligt både med hyppige jobskift, men også med hele karriereskift. Tidligere måtte man jo ikke have alt for mange skift eller huller på sit CV. I dag er det en klar fordel at signalere forandringsparathed.” Ingen af dem, Ulla Schade har mødt i sin rådgivning, har fortrudt, at de ændrede arbejdsspor, siger hun. ”Det er dem, der ikke tager skridtet, som fortryder mest. Livet er jo langt. Vi skal være længe på arbejdsmarkedet, og jo sjovere det er, jo længere tid kan vi fortsætte.” APRIL 2019

19


ARBEJDSLIV

På Dorte Pedersens køleskab hænger et badge, hun har fået af sin søn: “Man er aldrig for gammel til at lære noget dumt,” står der.

Af Charlotte Holst Foto Tor Birk Trads

B

” Jeg er ikke sikker på,

liver det for meget? Hvad med økonomien? Kan jeg overhovedet finde ud af det? Spørgsmålene summede i hovedet på Dorte Pedersen, da hun skulle beslutte, om hun skulle kaste sig over sygeplejestudiet som næsten 50-årig. Men med god støtte fra sit familiebagland gik hun ombord i det nye. ”Jeg har haft kæmpe opbakning fra min mand. Det var afgørende for, at jeg kom igennem,” siger Dorte Pedersen, der i dag er 56 år. Hun er udlært i en bank, men hun kunne lige såvel være havnet et andet sted, mener hun. ”Jeg har altid haft lyst til så meget forskelligt og er dårlig til for meget trummerum, men man kan jo kun have én karriere ad gangen.” Dorte har haft mange gode oplevelser og søde kolleger, i de 25 år hun arbejdede som rådgiver i forskellige mindre banker. Men uvelkomne forandringer betød, at arbejdsglæden forsvandt. ”På grund af finanskrisen kom der krav om forskellige tests, som vi skulle bestå under tidspres. Der kom større krav til kreditvurderinger og flere formularer, jeg skulle udfylde, om og med kunderne. Det blev for tungt at arbejde med.”

En følelse af trummerum fik Dorte Pedersen til at forlade bankverdenen og læse til sygeplejerske, da hun var tæt på de 50

Tog en timeout ”Jeg kan godt lide at være sammen med mennesker og kan ikke lade være med at få hjertet med. Jeg ville gerne hjælpe kunderne og gøre det bedste for dem, men det blev svære-

Fra bankrådgiver til sygeplejerske:

jeg kunne gøre det igen

20


re med tiden, følte jeg,” siger Dorte Pedersen. Dorte forsøgte at finde nye udfordringer. Efter flere forgæves forsøg på at lande i noget, hun var glad for, satte hun sig og skrev alle de professioner ned, hun kunne se sig selv i. Sygeplejerske toppede listen, og havde allerede som ung haft hendes interesse. Med familien som heppekor tog hun springet til tre et halvt års studier. ”Jeg var betænkelig over at skulle være på SU og tænkte på at skulle være sammen med unge, der jo mest taler om, hvad de har lavet i byen i weekenden. Men den betænkelighed blev dog gjort til skamme,” griner Dorte, der tog et fjernstudie, så hun ikke skulle køre fra Vojens til Sønderborg hver dag. ”Jeg tror ikke, jeg kunne gøre det igen. Men det var en sejr at blive færdig. Jeg måtte knibe mig i armen: Er du virkelig sygeplejerske?” fortæller hun. Det er hun, og i dag fastansat i hjemmesygeplejen i Haderslev. Hun har valgt en ydmyg tilgang til sit nye fag. ”I bankverdenen havde jeg myndighed i kraft af min erfaring. Som nyuddannet sygeplejerske har jeg været bevidst om, at jeg er novice.” Men hendes livserfaring giver et godt fundament at stå på, siger hun. Dorte Pedersen mener ikke, hun havde holdt endnu 20 år i bankverdenen, og har i dag fået det arbejdsliv, hun ønskede. Selv om det er hårdt og travlt, føler hun stor tilfredshed i jobbet. ”Jeg var gået helt død. Men havde nogen sagt: Du bliver sygeplejerske i din karriere nummer to, så havde jeg nok sagt: ”Mon dog?” Det er en gave at kunne udleve en drøm. Især når vi skal være på arbejdsmarkedet så mange år,” mener Dorte Pedersen.

“Som journalist har jeg mulighed for at gøre en positiv forskel for nogle mennesker med mine historier,” siger Mads Westermann, der bl.a. har skrevet en række artikler om pendlernes vilkår på Bornholm.

Fra IT-konsulent til journalist:

” Det var meget nemmere, end jeg havde forventet

Mads Westermann byttede en 30 år lang karriere som it-konsulent ud med en tilværelse på SU. Som 52-årig forfulgte han en gammel drøm om at blive journalist

Af Charlotte Holst

58

Foto Berit Hvassum

-årige Mads Westermann valgte for seks år siden at bytte en karriere som succesfuld it-konsulent med sekscifret månedsløn ud med en etværelses lejlighed i Gellerupparken og en tilværelse på SU. ”Set i bakspejlet var det det eneste rigtige at gøre. Jeg har ikke kigget mig tilbage en eneste gang. Det

var meget nemmere, end jeg havde forventet,” siger han i dag. Mads Westermann var småtræt af sit arbejde som selvstændig it-konsulent. Han havde masser af kunder og opgaver, men var begyndt at kede sig. ”Efterhånden gik jeg mest på arbejde for at finansiere min fritid, og jeg så mere frem til weekender og

APRIL 2019

21


SPORSKIFTE

ferier end til at komme på arbejde. Derfor måtte der ske noget radikalt.” Han besluttede, efter mange lange samtaler med sin kone, som bakkede ham 100 % op, at skifte spor. Journalistik var en gammel ungdomsdrøm, han aldrig havde forfulgt. ”Jeg har altid været enormt nysgerrig, haft en stor retfærdighedssans og en veludviklet bullshit-detektor, så instinktivt følte jeg, at journalistikken var det rette for mig. Desuden havde jeg en drøm om at komme til at udrette mere end blot at tjene penge til mine kunders aktionærer,” fortæller han. Økonomisk var det en omvæltning at skulle leve af SU. Alligevel blev det nemmere, end Mads Westermann og hans familie havde forventet. ”Vi havde afdragsfri lån i huset, og min kone tjente penge. Desuden havde vi en lille opsparing, vi kunne trække på. Det gav en vis tryghed.” Ved at omlægge dagligvareindkøb

fra Irma til Lidl og være opmærksom på, hvad der blev brugt penge på, lykkedes det familien at få økonomien til at hænge sammen. Livserfaring tæller Studiet var også nemmere, end Mads Westermann havde forventet. Med sine 30 års erhvervserfaring havde han en fordel og kunne trække på sine erfaringer i flere fag. ”Når du har nogle år på bagen, har du en enorm ballast – uanset om du er automekaniker eller pædagog. Det skal man absolut ikke undervurdere, hvis man vil studere i en høj alder,” siger han. Alderen udgjorde dog også en barriere, fordi hans medstuderende var så unge, at han kunne være far til de fleste. ”Vi kom fra to forskellige verdener, og det var ikke altid nemt. Ofte blev jeg betragtet som en sur gammel mand, fordi jeg sad der med al min

livserfaring og kom til at fremstå som gammelklog – selvom jeg virkelig prøvede at være åben,” siger han. Mads Westermann havde egentlig ikke de store forhåbninger om et fast journalistjob. ”Jeg troede, jeg var for gammel. Man taler meget om det grå guld, men i mediebranchen er realiteten, at de ældste bliver fyret, og at mange arbejdsgivere hellere vil have unge medarbejdere, de selv kan forme.” Men jobbet kom. Det helt rigtige, faktisk. Da der blev et vikariat ledigt på Bornholms Tidende, søgte og fik Mads Westermann det. I dag bor han og hans kone i et lille byhus i Rønne – og han er netop blevet fastansat. ”Jeg har det som blommen i et æg og får hver dag mulighed for at mætte min ufattelige nysgerrighed,” griner han.

Fra kunstner til folkeskolelærer:

” Det var fedt at komme op i omdrejninger

Et ‘boheme-arbejdsliv’ med en høj grad af individualisme blev afløst af struktur, tids­planer og kolleger, da Freya Hvaste uddannede sig til folkeskolelærer som 60-årig Af Charlotte Holst

Foto Tor Birk Trads

Mig? Skolelærer? Det kan jeg ikke forestille mig!” Sådan tænkte Freya ­Hvaste, da en veninde foreslog hende at blive folkeskolelærer. Freyas arbejdsliv var på det tidspunkt endt i en blindgyde. En stressperiode og en lettere depression havde taget energien fra hende, og hun kunne ikke finde motivationen

22

til at bygge den ­fortælle-­virksomhed op igen, hun ellers havde levet af en del år. ”Jeg var i slutningen af 50’erne og et sted i mit liv, hvor der var brug for noget ro. Så hvad skulle jeg?” Freya Hvaste har arbejdet som keramiker og levet af sin fortæller-virksomhed. Hun havde i mange år et

selvstændigt og farverigt arbejdsliv, og folkeskolelærer passede ikke ind i hendes selvbillede. ”Jeg har altid set mig selv som et menneske med en individuel personlighed, der arbejdede med unika.” Freya Hvaste blev uddannet fra Skolen for Brugskunst i slutningen af 1970’erne. Sammen med sin davæ-


Freya Hvaste, 68 år, underviser i religion, billedkunst og historie. Hun blev færdiguddannet lærer som 60-årig.

havde Freya rundet de 57 og skulle lige tygge på ideen. Ikke så meget på grund af sin alder. ”Det var behovet for at være unik, som vi lærte på Kunsthåndværkerskolen, der skulle ædes. Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere oplagt virkede det. Jeg har ikke selv børn og manglede dem i mit liv.” Da Freya kunne få merit for både billedkunst og religion og havde en mand, der bakkede hende op, tog hun hul på uddannelsen. ”Det var fedt at komme op i omdrejninger, få ny viden og skulle læse til eksamen,” siger Freya, der ofte kørte parløb med den yngste på holdet. “En tavs finne,” som hun siger. ”Vi var lidt yt begge to,” griner Freya Hvaste, der dog havde det fint med studiekammeraterne.

rende kæreste bankede hun et keramikværksted op, som de levede af i 15 år. ”Det var hårdt. Økonomien haltede, og det ødelagde min ryg at sidde ved drejebænken, så jeg rendte til kiropraktor. Og så er det jo ofte sådan, at når noget braser sammen, så er der meget, der braser sammen,”

fortæller Freya Hvaste, der måtte igennem en skilsmisse, en økonomisk usikker periode og et job, der gav hende stress. Manglede børn i sit liv Da Freya Hvaste var kommet ovenpå igen, bragte hendes veninde lærer-ideen på bane. På det tidspunkt

Krævende, men også fantastisk I dag er hun fastansat lærer på Havndal Skole i en 20-timers stilling. Hun har fået et mere nuanceret billede af lærergerningen. ”Det er kommet bag på mig, at det er så krævende. Der er mange parametre, du skal have tjek på: Fx forberedelse, konflikthåndtering, stemmeføring og have styr på det faglige.” Freya Hvaste har fået øjnene op for fordelene ved sit nye arbejdsliv. ”Jeg har jo aldrig rigtig haft kolleger. Det har jeg nu, og jeg ser mange flere mennesker end før. Og børnene giver mig så meget. Tænk, at diskutere etik med en 6. klasse. Det er fantastisk.” Hun vil gerne fortsætte, til hun er 70, men siger også: ”Jeg skal udvikle mig, og der skal være mere sjov end bøvl. Det har jeg lovet mig selv.” APRIL 2019

23


ANNONCE

SÆT GANG I BLODOMLØBET Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer og fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Bestil Tempozil på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

24


ANNONCE

SÆT GANG I BLODOMLØBET

LØB M O D ✔ BLO ELSE M M KO ✔ HU ELSE R Ø ✔H THED Æ R ✔T ✔ SYN

FOR SYNET, HØRELSEN OG HUKOMMELSEN

HAR DU SVÆRT VED AT HUSKE? Ginkgo biloba i Tempozil hjælper med at bevare en god hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Hukommelsen er måske ikke længere, hvad den har været – og hørelsen og synet er også blevet ringere. Det sker for alle mennesker – og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar. Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation) og kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.

Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer Ginkgo biloba fremmer blod-cirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Ginkgo biloba bidrager til et godt syn og en god hørelse

Mærk forskellen Når du starter på at tage et dagligt tilskud af ginkgo biloba, vil du gradvist kunne mærke en positiv forandring på hukommelsen, da ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar. Det vil også have indflydelse på fx synet og hørelsen. Derudover indeholder Tempozil også Vitamin B6, som bidrager til at mindske træthed. Blodomløbet forandres med alderen Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med blod, undgår man f.eks. hukommelsesproblemer og træthed. Derudover er vitale organer som nyrer, lever og hjerte afhængige af et godt blodomløb for at fungere optimalt.

Ofte bliver man opmærksom på nedsat blodcirkulation ved at hænder og fødder bliver kolde, simpelthen fordi blodet har svært ved at cirkulere helt ud i de yderste lemmer. Prøv Tempozil, der indeholder en kombination af ginkgo biloba og vitamin B6. Så vedligeholder du dit kredsløb og afhjælper dermed de skavanker, der kan være forbundet med nedsat blodcirkulation.

HER KAN DU BESTILLE TEMPOZIL Tempozil kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: Kr. 99,for 60 dages forbrug.

BESTIL PÅ TLF. 82 30 30 40 MANDAG-FREDAG KL. 8-16 ONLINE: www.wellvita.dk

Læs mere på www.wellvita.dk

For synet og hørelsen

Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Ginkgo biloba bidrager til et godt syn og en god hørelse.

Dårlig hukommelse

Har du svært ved at huske, kan det være på grund af dårligt blodomløb. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag.

TTræthed

Er du ofte træt, kan det skyldes, at dit blodomløb med alderen er blevet dårligere. Tempozil indeholder B6-vitamin, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse. APRIL 2019

25


PÅRØRENDE

26


Ina Kjøgx Pedersen er opvokset i Sønderho på Fanø. Hun er journalist, forfatter og antropolog og har netop udgivet bogen "Drengen der blev væk" om sin mors demenssygdom og livet som pårørende.

Demens er ikke altid dommedag I bogen "Drengen der blev væk" følger journalist og antropolog Ina Kjøgx Pedersen sin mors demens. En berigende fortælling om at holde fast i livet, historierne og mulighederne

Af Mette Fugl

H

Foto Per Morten Abrahamsen

asifak. Et ord, der ikke findes. Og alligevel. For lige det vælger Inas mor at kalde den skulptur af en vadefugl, der står for enden af plejehjemgangen. Her er udsigt til Esbjerg Havn. Ina oplever det ikke som den dementes tab af udtryksevne. For hende er det begyndelsen til et digt. Det er det også, da et nyt, ukendt ord dukker op i samtalen om store grønne planter på samme gang. Ina siger, at de er enorme. Mor siger, de er endnunorme. "Ja, det er min yngste og min ældste mor, og selv om hun hverken kan gå eller stå, er hun begyndt på en helt ny poesibog, som på alle måder slår barn- og ungdommens naive rim og den voksnes besværgende praktikaliteter. Det skarpe blik er tilbage, livsaldrenes samtidighed er tilbage, myndigheden er tilbage," skriver Ina Kjøgx Pedersen. Moren siger: "Ja, sådan blev det lige i dag." Der blev mange dage. De fleste var intense og levende og fyldt med grin. Der var også de mærkelige. De besværlige. De sårende og sørgelige. I bogen ’Drengen der blev væk’ med undertitlen ’ Mor, mig og demensen’ tager journalist og antropolog Ina Kjøgx Pedersen et indsigtsfuldt, gribende og nødvendigt opgør med den dommedagsretorik, der jager en skræk i livet på alle, når det handler om demens. Hun kalder det politiserede og vulgære overdrivelser. Og henviser fx til Demensalliancens såkaldte credo: APRIL 2019

27


PÅRØRENDE

Demens er en barsk og dødelig sygdom. Pludselig en dag – og siden ubønhørligt dag for dag – fordamper dit liv. Bid for bid. Først langsomt. Siden hurtigere, men altid sikkert. Din hukommelse, din fortid, nutid og fremtid, din fornemmelse af tid og rum – dit jeg – forsvinder til slut ned i et stort sort hul. Demens er ikke bare en sygdom, der tager livet af os. Det er en sygdom, der tager livet fra os. Efter den svada noterer forfatteren sig et tak for kaffe. Hvorfor blev det vigtigt for dig at reagere? ”Sortmalingen var meget massiv. Så jeg blev pikeret. Det svarede slet ikke til det, jeg kendte. Flere i min familie har haft demens. Jeg siger ikke, at de eller min mor hele vejen igennem havde det fantastisk. Men jeg ser det som en ekspropriering af folks liv, når man råber op på den måde. Det gør det endnu sværere. Det er ikke hjælpsomt. Den nærmeste familie skal håndtere det. Vi prøver at tænke nyt og kreativt. Den evne bliver vi ramt på, hvis vi bliver bange. Og det bliver man jo, hvis man hele tiden får at vide, at det er det værste i hele verden. Det er vigtigt at sige, at det kan virke skræmmende at opleve demensen, men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre at leve med den. Jeg lærte tidligt, at alt ikke går tabt i degenereret hjernevæv. At intet er dødt og forsvundet. Det er måske ikke intakt. Og dog er der masser af liv; liv på nye måder.” Tanker på spring Det blev altafgørende for Ina at holde fast i, at moren, Doris, var det samme menneske som altid. Der kom underlige tankemæssige sidespring, og det gjorde den øvelse særligt udfordrende. Det begyndte med et desperat telefonopkald: "Ina, vil du ikke nok hjælpe?" Og "Ina, jeg beder dig," som det lød på svareren. Historien er, at Doris har haft besøg af en lille dreng, der legede så godt med hendes nye hund, Sif. Nu er han

28

blevet væk, det er mørkt, og hvordan skal han finde hjem? Doris kan ikke sætte ansigt på drengen. Han lignede ikke én, hun kendte. ”De små hår rejste sig på armene, da jeg lyttede. Jeg blev ikke bange. Snarere urolig. Da jeg ringer hende op, taler vi det igennem, og efterhånden godtager hun, at hun nok har haft en vågen drøm. Så bliver det pludselig noget, vi kan arbejde med eller samarbejde om.” Inas mor fik to sønner, der døde som små. Og spørgsmålet er, om det er dem, der uventet optræder i hendes stue så mange år efter. Disse besøg sætter i begyndelsen mor og datters forhold på prøve. Men det ender som en slags udvidelse af det liv, de to har kendt. Sværere bliver det, når der forsvinder ting fra hjemmet. Så aktiveres gamle familiemønstre: ”Når man er opdraget til at tale sandt og oplever, at ens mor siger noget, der er forkert, hvad skal man så gøre? Der var lysestagen, der blev væk. Og hårtørreren. Jeg skulle lige til at vrisse, at jeg ikke havde taget dem, da hun selv når at sige, at det måske er noget, hun har fundet på. Jeg ville så gerne holde ærlighedskontrakten, men jeg kommer til kort og finder ud af, at jeg skal gøre noget andet. De første mange gange, hun har dækket bord til far eller tændt udendørslyset, så han kan finde hjem, siger jeg til hende, at far er død. Hun bliver simpelthen så ked af det. Og det går op for mig, at jeg jo kommer til at slå ham ihjel en gang til. Jeg vælger at sige, at jeg ikke har set ham.”


"Far sidder ellers derinde og ser fjernsyn, siger hun (i telefonen). Han kom her for lidt siden. Det er da meget hyggeligt. Jeg tænker et par sekunder over, hvad jeg skal svare. Så siger jeg, at det jo altid er rart med selskab."

Jeg var der i går. Hele tiden. Men der er åbenbart en til. Jeg oplevede dog ikke, at der blev taget noget fra mig.” "Jeg fortæller Morten (Inas mand) om lille Ina, som blev mors hjælper i demensårene, og skønt jeg endte med lettelse over, at denne figur faktisk løftede mange opgaver i mit fravær, Lilla Ina led jeg en tid af skinsyge over alt det, hun kunne. Være alene Der er et klassisk spørgsmål til demensramtes pårøren- hjemme, ordne ting, samle folk, vide, hvem det var hvor…." de: ’Kan hun kende dig?' Det bliver formentlig stillet med Morten forklarer hende, at det jo var præcis det, hun udgangspunkt i en lettere angstpræget nysgerrighed. gjorde for sin mor, da hun var lille Ina. Svaret er ikke enkelt. I bogen møder vi filosoffen, der beVejen fra afmagt til glæde kan synes lang. Et enkelt greb skæftiger sig med hukommelsens etik. Han mener, at hu- kan gøre den kortere. Som da en af Inas sønner kom til plekommelse og omtanke hænger jehjemmets urolige fællesstue og sammen. Han hævder, at omtanbare sagde "Hej, bedste" og blev ke viser optagethed af andre, og mødt med et lille, høfligt smil. forlader sig på evnen til genkenHan overvandt fortvivlelsen ved Jeg havde ingen delse. Men det dur ikke, mener at møde næste dag, hvor hun sad forkromet plan, da en af Inas antropologkolleger. For for sig selv, og præsentere sig med skulle den analyse være sand, er navn og titlen barnebarn. Så kom det begyndte. Det den demensramte ligeglad med hun til stede. Endnu en succes­ var mesterlære sine slægtninge. Problemet er det oplevelse. I N A K J Ø GX P E D E R S E N , PÅ R Ø R E N D E modsatte: "At glemme folks navne betyder I mesterlære ikke, at demensramte ikke kan Når man har en syg mor, der igen kende dem eller holder op med at være interesseret i dem. og igen finder overskud til at spørge: "Hvordan kan vi få Derimod betyder det, at folk holder op med at kende og inte- det bedste ud af det?" – bliver ansvaret måske ikke lettere. ressere sig for den demente." Men Ina sikrede i samarbejdet med sin mor, at personen, ”Min mor havde mange versioner af mig. Jeg blev nødt mennesket, forankringen aldrig forsvandt: til at respektere dem, selv om det kunne være mærkeligt ”Hun var også smart på sin egen måde. En manøvre var at blive mødt som forskellige personer. Jeg var hendes mor. at give mig ansvar for min far, da han blev syg og døde. En Hun kunne også tro, jeg var hendes søster. Enkelte gange, anden var at udnævne mig til sin sekretær, da hun blev at jeg var min far. Jeg forstod, at disse personer, som jeg syg. Jeg lærte, at ting godt kan hænge sammen, selv om var beslægtet med, bare føjede lag til mig. de umiddelbart modsiger hinanden. Man kan godt stå Det sværeste var, når min mor talte om lille Ina. Hvem med en demensramt, der ikke kan overskue pengesager var det? Et alternativ til mig? Når hun sagde, at hun ledte og har fantomgæster rendende, og alligevel opleve et stort efter lille Ina, blev jeg først irriteret. Ina er mig. Jeg er der. nærvær og klarhed og en knivskarp evne til at analysere

APRIL 2019

29


PÅRØRENDE

situationen. Jeg havde ingen forkromet plan, da det begyndte. Det var mesterlære. Heldigvis kendte jeg mors livslange vilje til at skabe godt samvær.” Det værdifulde – det berigende – er sammenfattet i en sætning på bagsiden af Ina Kjøgx ­Pedersens bog: "Det er en beretning om en datter, som først sent i livet – takket være demensen – lærer et viljestærkt og farverigt menneske at kende, som ellers altid bare har været mor." Det kræver mod. Det trøster. Og det ruster andre til at klare det, eksperter så ufølsomt har valgt at kalde en tsunami af demens. Den sygdom, der ifølge flere af de samme eksperter kun kan give os et kollektivt angstanfald. "Drengen der blev væk" dementerer den hjerteknusende håbløshed. Moren døde en aften, før datteren på hæsblæsende cykeltur nåede plejehjemmet. Er det en smerte at komme for sent? ”På den ene side ville jeg gerne have nået det. Men jeg har lavet den fortælling, at hun benyttede lejligheden til at smutte, da der ikke var nogen til stede. Hun ville gerne styre tingene selv. Det sidste hun sagde, da vi talte i telefon sammen, var: ”Jeg er sej.”

Ina Kjøgx Pedersen foran væggen med billeder af familien. Blandt andre hendes mor.

KONKURRENCE:

Drengen der blev væk Ina Kjøgx Pedersens mor fik diagnosen demens i 2013. Siden har datteren fulgt morens sygdom på hendes præmisser og har derved lært et viljestærkt menneske at kende, som ellers altid bare har været ”mor”. Den nye indsigt om sin mor har resulteret i bogen ”Drengen der blev væk – om mor, mig og demensen”. I sin research har

30

Ina Kjøgx Pedersen talt med psykologer, erindringsforskere, neurologer, naboer, familie og venner. Samt ikke mindst brugt sine egne dagbogsnotater om morens fremadskridende sygdom fra begyndelsen i 2013. Har du lyst til at læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget

Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 30. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Demens”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

Fodtøj Fodtøj Fodtøjmed med medkomfort, komfort, komfort, der der dergør gør gøren enenforskel forskel forskel Women Women Women Women

1099, 1099, 1099, ---

Women Women Women Women

899, 899, 899, ---

Women Women Women Women

899, 899, 899, ---

Women Women Women Women

Women Women Women Women

799, 799, 799, ---

999, 999, 999, ---

Women Women Women Women

Women Women Women Women

799, 799, 799, ---

1099, 1099, 1099, ---

Women Women Women Women

HUSK HUSK VI VIVI HAR HAR HAR HUSK VI HAR 999, 999, 999, --- HUSK 100 100 100DAGES DAGES DAGES FULD FULD FULD RETURRET RETURRET RETURRET FULD RETURRET

PAW PAWPAW SKO SKO··SKO SJÆLLAND: · SJÆLLAND: · SJÆLLAND: Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Ballerup Centret, Centret, Centret, tlf.tlf.444465 tlf.6540 444050 6550 40 · Glostrup · 50 Glostrup · Glostrup Glostrup Glostrup Glostrup Storcenter, Storcenter, Storcenter, tlf.tlf.434396 tlf.9601 430173 9673·01 Holbæk · Holbæk 73 · Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Mega MegaCenter, Mega Center, Center, tlf.tlf.595944 tlf.4480 598041 444180 41 PAW SKO SJÆLLAND: Ballerup Ballerup Centret, tlf. 44 65 40 Glostrup tlf. 01 73 ·Rødovre Holbæk Holbæk Mega 59 Kinavej 44Kinavej 80 Kinavej 4114,14,tlf.tlf.58 Hørsholm Hørsholm Hørsholm Hovedgaden Hovedgaden Hovedgaden 26,26,tlf. tlf. 26, 454586 tlf.8613 451348 8648·13Lyngby · Lyngby 48 · Lyngby Strøghuset Strøghuset Strøghuset - Lyngby -50 Lyngby -· Glostrup Lyngby Storcenter, Storcenter, Storcenter, tlf.tlf.45Storcenter, 4588 tlf.8866 456654 8854·66 Rødovre · Rødovre 5443· 96 Rødovre Rødovre Rødovre Centrum, Centrum, Centrum, tlf.tlf.3636 41 tlf.41123612Center, 484148·12Slagelse · Slagelse 48tlf.· Slagelse 14,5850 tlf.5058 010100 500001 00 Hørsholm Hovedgaden 26, tlf.3, 45 86 13 48 · 32 Lyngby Strøghuset - Lyngby Storcenter, 45 66 54 · Rødovre Rødovre tlf. 36Kolding 41Storcenter, 12 48Storcenter, · Slagelse Kinavej 14, JYLLAND: JYLLAND: JYLLAND: Grenå Grenå Grenå Østergade Østergade Østergade 3,tlf.tlf. 86 3,86 32 tlf.32 00 8600 9090 00 · Herning · 90 Herning · Herning Bredgade Bredgade Bredgade 11,11,tlf.tlf.97 11,9712 tlf.1260 976066 1266·tlf. 60Herningcentret, · Herningcentret, 66 88 · Herningcentret, tlf.tlf.979722 tlf.22 03 970375 2275·03 Kolding ·Centrum, Kolding 75 · Kolding Kolding Kolding Storcenter, tlf.tlf.757550 tlf. 5093 759350 9292 93tlf. 92 58 50 01 00 JYLLAND: Grenå Østergade 3,42 tlf. 90· ·Randers Herning Bredgade 11, tlf. 97 12·87Aalborg 60 66· Aalborg · Herningcentret, tlf. 97tlf.tlf. 229803 75 ·44 Kolding Storcenter, tlf. 7512 50 93 92 Randers Randers Randers Torvegade Torvegade Torvegade 12,12,tlf.tlf.86 12,86 tlf. 4208 8686 0800 4232 00 08 ·00 Randers · 00 Randers Storcenter, Storcenter, Storcenter, tlf.tlf.8686 44 tlf.44 87 8687 30 4430 · 30 Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Storcenter, Storcenter, Storcenter, 9879 tlf.79 14 9814 7944·14 Århus · Århus 44 Kolding · Århus Søndergade Søndergade Søndergade 53,53,tlf.tlf. 53, 8686 tlf.12 65 8665 62 1262 65 62 Randers Torvegade 12, tlf. 86F.42 08F.00 · Randers Storcenter, tlf. 8620·25 44Odense 30 ·Rosengårdcentret, Aalborg Aalborg Storcenter, tlf. 14 44 · Århus Søndergade 53, tlf. 86 12 65 62 FYN FYNOG FYN OGØERNE: ØERNE: OG ØERNE: Nykøbing Nykøbing Nykøbing F.Jernbanegade Jernbanegade Jernbanegade 21-23, 21-23, 21-23, tlf.tlf.545482 tlf.8225 542520 82 · 87 20 Odense · Odense Rosengårdcentret, Rosengårdcentret, tlf.tlf.666615 tlf.1592 66 9248 1598 48927948 FYN OG ØERNE: Nykøbing F. Jernbanegade 21-23, tlf. 54 82 25 20 · Odense Rosengårdcentret, tlf. 66 15 92 48

FEBRUAR APRIL 2019

31

På PåPå god god god fod fod fod med med med dig digdig På god fod med dig


GENBRUG Dylan Cawthorne, leder af Repair Cafe Odense, har fået liv i tre solpaneler, som leverer strøm til syværkstedet.

Lossepladser får konkurrence Værkstedscafeer yder hjælp til selvhjælp, hvis du har brug for at få repareret din radio eller skiftet lynlåsen i dine bukser

Af Kirsten Skaaning

D

Foto Lars Skaaning

u kender det sikkert. En måned efter at garantien udløber, går din kaffemaskine i stykker. Et kort øjeblik overvejer du, om det kan betale sig at reparere den. Valget ender som regel med, at du smider den ud og køber en ny. ”En reparatør skal jo have 400 kroner bare for at fortælle, at der er noget galt. Og så kommer reparationen oveni,” siger Bjarne Jønsson. Han har valgt en tredje vej: Repair Cafeen i Odense. Det er en af de 15 Repair Cafeer i Danmark, som siden 2013 er oprettet rundt om i landet efter hollandsk forbillede. Her arbejder frivillige gratis med at reparere elektronisk udstyr, cykler og tøj, som alle og enhver kan komme med. Deres styrke er, at de er indstillet på at undersøge, hvad der

32

er i vejen og derefter reparere tingene sammen med dem, der har brug for det. Hjælp til selvhjælp. Bjarne Jønsson er troppet op på havnen i Odense med sin defekte kaffemaskine. Cafeen eller værkstedet er indrettet i en container, hvor 15-20 frivillige på skift er parate til at hjælpe. Vi er på besøg en lørdag i januar. Her møder vi ti frivillige i forskellige aldre, køn og uddannelse. Deres engagement og humør sætter temperaturen adskillige grader i vejret. Hvad der også er brug for i det spartanske, rå værksted, der ligger side om side med andre blå containere. De rummer cykelværksted og symaskiner. Dylan Cawthorne er formand for Repair Cafe Odense. Til daglig arbejder han som lektor på Syddansk Uni-

versitet – og har i øvrigt skrevet en afhandling om droner. Andre af de frivillige er lærere, studerende, designere, ingeniører og en enkelt er maskinmester. Fælles for dem og "kunderne" denne lørdag er et ønske om at reparere i stedet for at smide væk. ”Egentlig er det underordnet, hvad vi kan. For alle mennesker kan noget. Det vigtige er, at vi er fælles om at hjælpe. Har du ikke forstand på kaffemaskiner, kan du kigge med og lære,” siger Birthe Krabek. Hun var med til at oprette Repair Cafe Odense i 2017. Sarah Yousef på 31 er enig. Hun hjælper med at lappe tøj. Nysgerrigt stikker hun næsen ned i en ødelagt kaffemaskine, som Dylan Cawthorne og Dmitry Zhilyaer forsigtigt skiller ad for at finde fejlen. Hun vil gerne lære nyt.


Solveig Hornshøj og Ditte Karup Rasmussen i syværkstedet.

Dylan Cawthorne (tv.) og Dmitry Zhilyaer i færd med at undersøge den kaffemaskine, som Bjarne Jønsson er kommet med.

Det samme vil hendes veninde, Sidsel Thestrup. Hun arbejder som maskinmester i byggebranchen. ”Det er rart at lave tingene i stedet for at smide dem ud. Og så møder jeg andre mennesker end dem, jeg normalt omgås,” siger Sidsel Thestrup. Tag en skruetrækker i hånden Dylan Cawthorne har været med i Odense fra begyndelsen i 2017. Hans håb er at modvirke den forbrugskultur, der hersker verden over. Mønstret med at købe og smide væk vil han gerne ændre til at reparere i stedet for at kassere. ”Jeg tror, vi bliver mere lykkelige, hvis vi hopper af forbrugshjulet og reparerer tingene i stedet for at købe nyt,” siger han og kaster et undskyldende smil mod sit plastickrus med

kaffe. Som han i den perfekte verden nok burde erstatte med en kop af porcelæn. Dylan Cawthornes erfaring er, at når vi får en skruetrækker i hånden, bliver vi overraskede over, hvad vi kan. Med lidt hjælp fra andre. ”Alle kan lære at reparere,” siger den ingeniøruddannede formand for cafeen. Selv giver han sig i kast med alt, der kan nedbringe forbrug og CO2-udslip. Ødelagte solpaneler har han købt for en slik. Ved hjælp af et ældre bilbatteri leverer panelerne nu strøm til den elektriske symaskine, som Solveig Hornshøj håndterer i tøjværkstedet. Fingrene væk Christian Heetkamp har hørt om Repair Cafe i TV2. Han har et pro-

OM Repair Cafe Odense Cafeen drives af ulønnet, frivillig arbejdskraft. Odense Kommune har stillet containere gratis til rådighed. Penge til værktøj og drift kommer fra private. Siden starten i 2017 har cafeen nedbragt CO²-udslippet med halvanden ton. Udregningen er baseret på en tommelfingerregel om, at et kilo genbrug sparer miljøet for et kilo CO². En statistik fra det sidste år viser, at 400 kg tøj blev repareret på cafeen i Odense, mens 72 el-apparater og 89 cykler er gjort køreklare. Cirka 90 procent af alle reparationer lykkes.

APRIL 2019

33


GENBRUG

Birthe Krabek er en af medstifterne af Repair Cafe Odense (Privatfoto).

blem med sin kaffemaskine, hvor garantien for nylig er udløbet. Han synes, det er for dyrt at få den repareret ude i byen, og har i stedet fundet vej til reparationsværkstedet. Det samme har Michael Sørensen. Han har medbragt sin defekte surround-receiver, som bliver undersøgt af ingeniør Alain Kovacs. ”Fingrene væk,” advarer Alain Kovacs under operationen, da Michael Sørensen vil arbejde med – og er i fare for at få stød. Imens venter Mikael Kirk Hansen med sin computer, der er begyndt at larme helt vildt. Ligesom de andre anerkender han cafeen som et prisværdigt initiativ for at bremse vores overforbrug. Værdier og moral Genbrug og bæredygtighed er nøgleord for medstifteren af cafeen Birthe Krabek. Hun er årgang 1954 og er lykkelig for Repair Cafeerne. Glad for den bæredygtighed, der ligger bag. Det er positivt og et modstykke til den frygt, vi bliver bombarderet med. Hvad mener du med frygt? ”Frygten opstår, når myndigheder bliver ved med at tale om klimaet uden

34

at gøre noget ved det. Muligheden for at gøre noget sammen med andre giver energi. Vil vi give værdier som samvær, fællesskab og indsats for miljøet videre til vores børn og unge, skal vi også vise dem, at det kan lade sig gøre i praksis. Men på en positiv måde. Ikke som løftede pegefingre,” siger Birthe Krabek. Hun fortæller om en rejsende i lufthavnen, der blev spurgt, om det ikke var forkert at flyve, når han vidste, hvor meget CO2 flyene udleder. ”Jeg synes ikke, man skal skamme sig over at flyve. I stedet skal vi arbejde med, hvordan vi hjælper flytrafikken med at nedbringe CO2-udledningen. På solar.com har jeg læst om to franskmænd, der har fløjet jorden rundt i et fly udstyret med solceller. Så vi skal nok finde ud af det,” siger Birthe Krabek. Louise Frank-Andersen på 23 lytter med. Hun er stærkt optaget af tankerne om bæredygtighed. Og af det fællesskab, hun er en del af. ”Vi får større indflydelse, jo flere vi er. Og så er det sjovere at være med her end at sidde alene derhjemme,” siger hun.

OM Repair Cafeer Den første Repair Cafe så dagens lys i Holland i 2009. I 2013 blev Repair Cafe Danmark stiftet på Østerbro. I dag er der 15 cafeer i Danmark og 1.500 verden over. Formål • At modvirke køb-og-smidvæk-kulturen gennem genbrug og reparationer. • At påvirke til at hæve garantien på elektroniske apparater, at udvide håndværkerfradraget til at omfatte reparation af hårde hvide­varer og at sætte momsen ned på reparationer af elektronisk udstyr. • At påvirke private virksomheder til at producere varer, som kan repareres. Vil du være med Vil du oprette en Repair Cafe, eller ønsker du at være frivillig, kan du maile til info@ repaircafedanmark.dk. Læs mere på repaircafedanmark.dk


ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles. Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger.

En af Danmarks mest erfarne Implantat Klinikker. Siden 1995 har klinikken udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter.

”Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Peter Gade og Erik Johansson.”

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.forumtand.dk under ”patient udtalelser”.

KUPON -

Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i

henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Da jeg kom ind til tandlægen, fik jeg en meget omhyggelig gennemgang af mine tænder. Jeg blev grundig og forståeligt informeret om hvad der kunne gøres med mine tænder - også om prisen, samt hvad jeg kunne forvente undervejs i behandlingsforløbet. Læs hele Lisbeths beretning på: www.forumtand.dk

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22

Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk mail@forumtand.dk

APRIL 2019

35


TITLER

Titler er gået af mode I dag bruger vi mest titler i det akademiske miljø, i Folketinget og i Kongehuset

Af Kirsten Skaaning

Illustration Maya Ikeda Madsen

Har De et middel mod søvnløshed, doktor Jensen?”

kom meget mere ud af ungdomsoprøret end det, havde han en god pointe,” siger Nils Arne Sørensen.

om de ord, der bliver sagt fra landets fornemste talerstol. Så sproget ikke bliver forfladiget. ”Søren, kan du ikke give mig nogle pilI Kongehuset skal regenten tiltales ler, så jeg kan få sovet?” Kronprinsen i korte bukser Deres Majestæt og hendes nærmeste De to tænkte sætninger er fra hver sit I dag lufter vi mest titler i Folketinget tiltales Deres Kongelige Højhed. De århundrede. Den første er fra 1950. og i Kongehuset. Indtil begyndelsen regler kan af og til volde besvær for Den anden kunne være sagt i den yngre del af befolkningen, går. For nu er det helt alminsiger Nils Arne Sørensen: deligt at bruge du og fornavn, ”Når de ser kronprinsen, når vi tiltaler hinanden. Titler som i folkemunde kaldes FreI min skoletid sagde er simpelthen gået af mode i derik eller Frede, optræde i vi hr., fru og frøken til daglig tale. korte bukser og skægstubbe, lærerne. Det var et tegn Den udvikling er sket genskal de lige huske at sige ”Denem de seneste 50 år, fortælres Kongelige Højhed”. på respekt. Brug af titler ler Nils Arne Sørensen, prokommer an på den tid, vi fessor i moderne historie ved Krav om kvalifikationer SDU, Syddansk Universitet. Titler bruger vi til at fortælle lever i Modernisering og ungdomsoandre, hvad vi arbejder med, MICHAEL BREGNSBO, LEKTOR I HISTORIE PÅ SDU prøret har hængt titlerne baog hvilken uddannelse vi har. gerst i klædeskabet. Samt for at markere, hvor vi er ”Vi har ikke længere den i hierarkiet. Er du chef eller ansamme respekt for hinanden. Vi er af 1970’erne tiltalte medlemmerne af sat? Sygeplejerske, læge eller portør? blevet mindre ærbødige. Ebbe Reich Folketinget hinanden som Det Ærede Nils Arne Sørensen bliver sjældent sagde engang, at det eneste, der er Medlem. Nu bruger politikerne hr. tiltalt professor. kommet ud af ungdomsoprøret, er, at eller fru efterfulgt af navnet. Titlerne ”Hvis jeg gjorde, tror jeg også, jeg vi siger du til hinanden. Selv om der hr. og fru er med til at skabe respekt ville tænke: Hvem taler de til?”

36


Alligevel bruger akademiske kredse i vid udstrækning titler. Fordi det er en forudsætning for at stige i hierarkiet. Det er fx på universitetet et krav at skrive ph.d.-afhandlinger for at bevæge sig op ad rangstigen fra adjunkt til lektor og fra lektor til professor. ”Skal jeg komme med et overordnet bud på, hvorfor vi bruger titler, vil jeg sige, at titler vel er noget, som altid er tilknyttet en elite i et samfund,” siger Nils Arne Sørensen. Ro på bagsmækken Den teori er understøttet af Michael Bregnsbo, lektor i historie ved Syddansk Universitet. Da Frederik 3. i 1660 indførte enevælde i Danmark, opfandt han et sindrigt rangsystem med ni hovedklasser og en hel del underklasser. Formålet var at placere folk på et bestemt sted i samfundshierarkiet.

Før enevælden kaldte adelen sig selv frie og de andre stænder for ufrie. De andre stænder var de gejstlige eller præstestanden, borgere og bønder. Enevælden møblerede om på den sociale orden. Nu var det ikke ubetinget en fordel at være adelig. Var

matisk adgang til rangklasserne. Det hierarki kom tydeligt til udtryk, når kongen besøgte en by. Her gik de, der tilhørte rangklasserne, forrest, og til allersidst kom de, der ikke havde en plads i rangsystemet. Rangordenen var også en måde at holde befolkningen i ave på. Alle ville gerne inddrages i systemet, og når de så var der, ville de gerne rykke høJeg er ligeglad med, om op. jeg taler med en professor jere”Det betød, at de, der måeller en adjunkt. Jeg er ske ville gøre oprør mod kongen, i stedet brugte kræfter på mest interesseret i at at stræbe opad. For med opblive klogere stigningen i hierarkiet fulgte forskellige privilegier,” fortælNILS ARNE SØRENSEN, PROFESSOR I M O D E R N E H I S TO R I E PÅ S D U ler Michael Bregnsbo. Har vi brug for titler i dag? ”Titler kan være nødvendige du adelig uden et offentligt embede, i nogle faglige sammenhænge, men rangerede du lavere end en offentligt de kan også bruges til at markere en ansat skriverkarl eller en underoffi- hakkeorden eller for at være ironisk. cer. Men forskelligheder forsvinder ikke, Troskab mod kongen og ansættel- fordi man afskaffer titler,” siger Mise i det offentlige gav derimod auto- chael Bregnsbo. APRIL 2019

37


TITLER

Bøger Af Kirsten Skaaning

Engelske titler står i kø Af Kirsten Skaaning Illustration Maya Ikeda Madsen

D

anske titler genopstår med nyt navn efter at have været en tur igennem den engelske sprogmaskine. En sælger/repræsentant hedder i dag en key account manager, en skraldemand en renovationschauffør, en områdechef en area manager, en regnskabschef er en controller, og en lektor hedder associate professor. ”Der er mange stillingsbetegnelser, man taler op ved at gøre dem engelsksprogede,” siger Nils Arne Sørensen, SDU. ”Man har nok en forestilling om, at hvis man kalder en ufaglært for en serviceassistent, opstår der mere respekt om personen. Eller at personen får øget sin selvfølelse ved at få en anden titel.” Vil engelsksprogede titler gå af mode? ”Optimistisk håber jeg, at det sker, fordi de ofte er unødvendige. Der er ingen grund til, at en personaleafdeling skal hedde en human ressource-afdeling, når de fleste af de ansatte næppe kommer i kontakt med udlandet. Det er lige så fjollet som at stave Aarhus med to a’er af hensyn til udlændinge.”

Beskyttede titler En beskyttet titel er en profession eller uddannelse, som er forbeholdt dem, der opfylder særlige kriterier. Fx at have bestået en bestemt eksamen eller opnået en officiel godkendelse. Eksempler på beskyttede titler er: Læge, dyrlæge, tandlæge, statsautoriseret revisor, apoteker, optiker, sygeplejerske og psykolog. Kilde: Wikipedia.dk

38

Mørkeland, Niels Krause-Kjær. En fuldmægtig i Indenrigsministeriet har fået færten af et omfattende bedrageri, da han bliver myrdet. En journalist kommer på sporet af tidligere politikere og topembedsmænd, som kan stå bag mordet. Romanen handler ligesom forgængeren ”Kongekabale” om skjult magtspil op til et valg. Lindhardt og Ringhof, 360 sider, 299,95 kroner. Udkommer 16. maj. Den italienske mester, Tom Rachman. Pinch lever i skyggen af sin storskrydende og charmerende far, den verdensberømte kunstmaler Bear Bavinsky. Indtil sønnen en dag kommer på en vanvittig plan, som totalt ændrer kunsthistorien. En hjerteskærende, men også underholdende roman om at leve i skyggen af sin far. Politikens Forlag, 352 sider, 250 kroner. Viceværtsdigte, Nikolaj Zeuthen. Med afsæt i dagliglivet i en andelsforening lærer du om fejeteknik, ukrudtsbekæmpelse og trappevask. Sådan begynder fx et af digtene: Først klipper jeg de højere vækster og så brænder jeg resten, mest græstotter, det vanskeligste er de små tykbladede planter, der lægger sig helt nede langs jorden … Forlaget Rosinante, 80 sider, 199,95 kroner. Skulpturpark Billund, med undertitlen ”Skulptur rimer på natur” er en meget smuk bog om de 21 skulpturer, som står i Skulpturparken Billund. Værkerne er udført af kunstnere som Lotte Olsen, Ingmar Cronhammar, Pontus Kjerrman, japanske Sawako Ando og af børn fra Billedskolen i Billund. Und dig selv en god oplevelse langs Billund Bæk, når du kommer forbi. Forlaget Jelling, 90 sider, 150 kroner.


ANNONCE

”Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 procent på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden. Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til forskning, der fører til nye behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på 33 69 11 00 og hør mere

Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning


ANNONCE

Træt af tyndt hår?

Dansk klinisk undersøgelse* • 95% forbedret hårkvalitet • 95% forbedret hårglans

Både mænd og kvinder kan tabe mange hår og håret bliver tyndere. Hos mænd starter det som oftest i tindingen og på issen, men kvinder kan også lide af denne form for hårreduktion, som viser sig ved tyndhårethed. Også ved ekstra belastninger af kroppen, f.eks. ved stress og efter en sygdomsperiode kan ens hår gå i en slags hvilefase og hårene afstødes.

• 89% øget hårvolumen • 79% forbedret hårtæthed

Danske forskere har testet Gibidyl Advanced Shampoo og undersøgelsen bekræftede, at Gibidyl giver et kraftigere, tættere og mere glasfuldt hår, som allerede indtræder efter 6 ugers brug og løbende forstærkes.

Gibidyl Hairtabs

Indholdsstofferne Ginkgo biloba, agerpadderok, stor nælde, biotin, selen, zink og kobber stimulerer hårets vækstmuligheder indefra og tilfører hårrødderne de naturlige næringsstoffer, som er gavnlig for en sund hårvækst. Dit hår får nyt liv og hjælper med at få hårvækst og styrke tilbage.

Gibidyl serien er velegnet til både kvinder og mænd i alle aldre.

Gibidyl Hairtabs indeholder: * Ekstrakt af Ginkgo biloba (Cosborg – PGP/25), som fremmer mikrocirkulationen i hovedbunden. * Ekstrakt af agerpadderok og stor nælde bidrager til hårets styrke og vækst. * Vitaminet biotin og mineralerne selen og zink bidrager til at vedligeholde et normalt hår. Kobber bidrager til hårets normale farve.

Kosttilskud 60 tabletter Kun en tablet om dagen

*Et prospektivt, enkelt-center forsøg med undersøgelse af subjektiv og objektiv effekt og sikkerhed af Gibidyl Advanced Shampoo hos personer med klager over hårproblemer Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger.

40

Udviklet og produceret i Danmark. Læs mere på www.cosborg.dk


ME KUN DL FO EM R ME R

Invitér en du kender – og vælg en gave som tak. Jo flere vi er, jo stærkere står vi!

1. Ur fra House Doctor i minimalistisk design

JO FLERE VI ER...

2. Salatsæt fra Rosendahl 3. Cabernet Sauvignon, 2 flasker (pakkepost)

Har du venner eller familie, du gerne vil invitere til at blive medlem af Ældre Sagen? Så kan de se frem til fordele og rabatter over 2.000 steder, 80.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger og gratis telefonrådgivning. Skaffer du et nyt medlem, får du en gave som tak, så snart vi har registreret det nye medlems indbetaling.

4. Pillivuyt forklædesæt 5. Kunstdåse med chokolade 6. Lup med indbygget lys

5

4 3 1

7 2 6

Gaverne i annoncen gælder til 15. juni 2019. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

7. Tromborg håndsæbe og cremer

! Udfyld kuponen eller klik ind på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

ÆS0419

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Udfyld kuponen med blokbogstaver

Medlemsnummer:

Navn 1: Fødselsdato:

Dag

Måned

År

Adresse:

Navn 2*: *Ved familiemedlemskab

Fødselsdato:

Postnr.:

Dag

Måned

År

By:

E-mail:

Sæt X kryds for den gave du ønsker:

Adresse: Postnr.:

Navn:

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent

By:

E-mail: Personligt medlemskab koster 125 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 205 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornys i juli og januar.

House Doctor ur Varenr. 1849

Salatsæt Varenr. 1858

2 flasker rødvin Varenr. 1755

Pillivuyt forklædesæt Varenr. 1851

Lup m. lys. 20 cm Varenr. 1839

Kunstdåse m/chokolade Varenr. 1811

Tromborg sæbe/creme Varenr. 1848

Ønsker ikke at modtage gave

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Send kuponen i en frankeret kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. – eller ring på telefon 33 96 86 89.

Klip kuponen ud og send i dag


SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen

Jobtitler ”I gamle dage titulerede man hinanden med hr. grosserer Frederik Madsen og fru højesteretssagfører Olsen. I dag er det vigtigere, hvilken branche man arbejder indenfor. Titler fortæller noget om, hvilket erhverv, hvilken uddannelse man har, og hvor man er i hierarkiet. I forskningsverdenen er det fx finere at være lektor end adjunkt,” fortæller Marianne Rathje, der er sprogforsker og postdoc ved Syddansk Universitet.

Hvem tager skraldet? At være skraldemand er et prisværdigt og vigtigt arbejde, synes vi. Men det er der åbenbart nogen højere oppe i systemet, der ikke gør. Derfor hedder det i dag renovationsmedarbejder, men vi vil hellere have en stolt skraldemand til at hente vores skrald, tak! Kilde: euroman.dk

Heksedoktor – også kaldet medicinmand eller barfodslæge. Indenfor alternativ behandling findes titler som: Aromaterapeut, biopat, magnetisør, healer, akupressør, hypnoterapeut, klog kone. Kilde: ordnet.dk

Titler i militæret Titler i kongehuset Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Hendes ­Majestæt Dronningen, blev Danmarks dronning i 1972. Frederik André Henrik Christian, Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Prins til Danmark, greve af Monpezat. Kronprinsen indgår i arvefølgen til tronen og er regent, når dronningen er ude af landet.

Man starter som menig værnepligtig og kan uddanne sig til korporal. Fra officerselev kan man uddanne sig til chefsergent, og fra sekondløjtnant kan man avancere til løjtnant, premierløjtnant, kaptajn, ­major, oberstløjtnant, oberst og general.

Kilde: vaernepligtig.dk

Kilde: kongehuset.dk

Oberst og enkefrue

Danske kvinder vil ikke kaldes frøken I 1911 blev det i Dansk Kvindesamfund første gang diskuteret, hvorvidt man skulle droppe betegnelsen ”frøken”. Og i 1953 rejste socialdemokraten Nina Andersen første gang diskussionen i Folketinget om, hvorvidt man skulle begynde at titulere alle kvinder, uanset civil status, for ”fru” i folketingssalen. En praksis, der lever endnu i dag, fortæller forsker Jytte Larsen fra Kvinfo. Debatten kørte på, at man ikke skulle stigmatisere ugifte kvinder. Denne stigmatisering forsvandt, og det blev acceptabelt for kvinder ikke at være gift. Kilde: politiken.dk

42

Journalist og forfatter Lise Nørgaard skrev manuskriptet til tv-serien Matador. Her var titlerne meget vigtige for det bedre borgerskab: Enkefru Møghe, oberst Hachel, doktor Hansen, konsulinde Holm, bankdirektør Varnæs, overretssagfører Jørgen Varnæs, byrådssekretær Lund. Mads Andersen-Skjern var handelsrejsende, forretningsmand, blev slået til Ridder af Dannebrog og fik grisehandler Larsen som svigerfar. Kilde: matadoronline.dk

Én frøken er her endnu Hvad er klokken? Det var en teknisk revolution, da Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab for 80 år siden opfandt Frøken Klokken. En klangfuld stemme siger stadig, hvad den præcise tid er, når man ringer til 70 10 11 55. Men i dag er tjenesten digitaliseret. Kilde: politiken.dk


Jobtitler før og nu

Kassedame – Kundeservicemedarbejder Sælger – Key Account Manager Flaskedreng – Servicemedarbejder Personalechef – Senior Vice President HR Pedel – Facility Management Officer Receptionist – Front Desk Officer Advokatsekretær – Paralegal Bogholder – Financial Accountant Kilde: jobindex.dk

Ræs om chefers titler Hvorfor nøjes med at være leder af reklamationsafdelingen, når man nu kan blive Quality Complaints Manager? Kreativiteten fejler ikke noget, når det drejer sig om at finde nye titler til ledere. I dag finder man både titler som Quality Complaints Manager, kontaktlinsechef og loyalitetschef. ”Jobtitler bruges til at positionere en funktion eller et ledelsesansvar. Samtidig bliver koncernsproget i flere virksomheder engelsk, og internationaliseringen giver også nye titler,” forklarer ledelsesrådgiver hos Lederne Niels Henriksen. Kilde: berlingske.dk

Kloakmester

El, kloak og VVS – vand, varme og sanitet er fagområder, der kræver autorisation. En håndværker må kun kalde sig mester, hvis han har svendeprøve i faget. Kilde: bolius.dk

Ordenshistoriograf

Er direktør ikke fint nok? Hvorfor bruge den amerikanske betegnelse CEO, Chief Executive Officer? Som om administrerende direktør ikke lød fint nok i forvejen? Kilde: euroman.dk

Et embede, der blev oprettet i 1808 af kongehuset. Hovedopgaven er at forvalte Ordenskapitlets arkiv. Kilde: kongehuset.dk

Nej til gøgler

I mange år har mænd domineret på avisernes navnesider. Men på dagbladet Politikens navneredaktion stræber navneredaktør Peter Thygesen efter ligestilling på området: ”Vi kæmper med det hver dag og gør en indsats for at få flere kvinder ind i systemet. Vi hejser flaget de dage, hvor der er flest kvinder på navnesiderne!” Jobtitler er som hovedregel med i navnestoffet, så læserne kan genkende de personer, der bliver omtalt. ”Nogle kalder sig levemand, livskunstner eller gøgler. Det tager jeg ikke med. Det kan vi jo alle kalde os. Men hvis man er udpeget til at sidde i Det Økonomiske Råd, har man titel af ”økonomisk vismand”, fastslår navneredaktøren.

Slut med lærerinde Hunkønsformer som forfatterinde, sangerinde eller skuespillerinde bliver sjældent brugt. De sidste to er stort set borte. Bodil Ipsen var en skuespillerinde, Sofie Gråbøl skuespiller. Komplet forsvundet er studine. Vi har stadig steward og stewardesse, mens mandlige sygeplejersker må gå under hunkønsformen. Måske fordi sygeplejer lyder af plejer på statshospitalet. Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Titel med autorisation Titlen som lærer eller journalist er ikke beskyttet, mens det kræver autorisation at arbejde som læge, tandlæge eller statsautoriseret revisor. Kilde: informationsordbogen.dk

APRIL 2019

43


DIN ØKONOMI

DIN ØKONOMI 

FÅ RÅDGIVNING Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring til en af vores rådgivere på tlf. 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10–14, torsdag kl. 14–18.

Hvor stort må afkastet være?

Skal jeg søge om ældrecheck?

Min kone og jeg er pensionister. Vi får grundbeløbet og fuldt pensionstillæg. De seneste år har vi tilsammen skullet tilbagebetale 8-10.000 kroner af pensionstillægget. Vi har værdipapirer, der giver afkast. Hvor stort afkast må vi have, før der skal tilbagebetales noget af pensionstillægget? E.K.B.

Da jeg opdagede, at jeg havde mulighed for at få ældrecheck, ringede jeg til Udbetaling Danmark og spurgte, hvorfor jeg ikke havde fået den i 2016 og 2017. Jeg fik svaret, at jeg selv skulle have søgt. Det svarer ikke til dit svar i medlemsbladet om, at ældrechecken udbetales automatisk? A.K.

Svar: I år må samboende folkepensionister tjene tilsammen op til 175.900 kroner ud over folkepensionen og få det maksimale folkepensionstillæg. Indkomst derover vil reducere tillægget. I lægger begge jeres årlige indkomster fra ATP, løbende udbetalinger fra livrente og ratepension og andre skattepligtige indkomster sammen som fx afkast af værdipapirer. Afkast kan bestå af gevinst ved salg og af udbytte. Gevinst ved salg medtages fuldt ud, mens der ses bort fra de første 5.000 kroner for jer hver af udbytte.

Svar: Hvis du bor i Danmark, skal du ikke søge om ældrechecken. Den udbetales årligt uden ansøgning som en del af folkepensionen den sidste hverdag i januar. Ældrechecken efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden seks måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger om, at formuen pr. 1. januar ikke oversteg formuegrænsen, og du i øvrigt opfylder betingelserne. Hvis du først har rettet henvendelse til Udbetaling Danmark efter fristens udløb, er det for sent.

Eksempel: Dine indkomster (før skat): ATP 15.000 kroner. Din kones indkomster: ATP 20.000, ratepension 60.000 kroner, i alt 95.000 kroner for jer begge. I har tilsammen aktieavance for 40.000 kroner og udbytte for 60.000 kroner hvoraf ses bort fra 10.000 kroner, i alt 50.000 kroner. Indkomsten fra aktierne er på 90.000 kroner, og jeres indkomstgrundlag til beregning af pensionstillægget er i alt 185.000 kroner (95.000 plus 90.000). Beregningsgrundlaget er på 9.100 kroner (185.000 minus 175.900). Det maksimale årlige pensionstillæg for samboende pensionister er på 41.436 kroner til hver. Dette reduceres med 16 % af beregningsgrundlaget på 9.100 kroner = 1.456 kroner. Pensionstillægget er herefter på 39.980 kroner til jer hver (41.436 minus 1.456). Hvis I vil sikre jer, at I ikke skal tilbagebetale pensionstillæg, kan I løbende tilrette jeres indkomster hos Skat eller på skat.dk.

Hvordan beregnes PAL-skat?

44

Jeg har en ratepension og har købt for 50.000 kroner aktier af indeståendet. Den 1. januar er aktierne fx kun 40.000 kroner værd, og jeg skal ikke betale Pensionsafkastskat (PAL-skat). Næste 1. januar er aktierne måske 60.000 kroner værd, og jeg skal betale 15,3 % PAL-skat af 20.000 kroner, men ikke af 10.000 kroner? Betaler jeg så ikke for meget i skat? Banken siger, at jeg ikke får PAL-skat tilbage. Jeg troede ikke, jeg skulle betale PALskat, hvis jeg ikke havde tjent penge på ratepensionen? I.K. Svar: Negativ PAL-skat bliver fremført og modregnet i kommende års positive PAL-skat. Hvis der er negativ PAL-skat, når pensionen ophører, kan du under visse betingelser få den negative PAL-skat refunderet. Spørg eventuelt banken om reglerne, inden du ophæver den. Banken er ikke pligtig til at sende dig en opgørelse over den årlige PAL-skat, men skal udlevere den, hvis du beder om det.


SPØRG ERIK 

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvordan lever vi af mursten?

Har opsparing indflydelse på ældrecheck?

Vi er et ægtepar, begge på 83 år. Vi har folkepension og en ratepension, der nu ophører. Vi har hus til en værdi af cirka 3,3 mio. kroner. Gælden er på 500.000 kroner til banken og et mindre beløb til kommunen for grundskat. Vort behov ud over folkepensionen er nok på 75.000 - 100.000 kroner om året. Vi har hørt, at mange "lever af mursten”. Hvordan gør vi det? T.R.

Har min aldersopsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond indflydelse på udbetaling af ældrecheck? H.S.

Svar: Pengeinstitutterne tilbyder lån til nedsparing, hvor I får stillet et beløb til rådighed. Det kan være i form af en kassekredit eller et lån, hvor beløbet overføres til en indskudskonto, som I kan hæve fra. Rentesatsen på lån og indskudskonto er den samme, så det koster jer først penge, når I hæver fra indskudskontoen. Realkreditinstitutter tilbyder kun lån, hvor I får hele beløbet udbetalt på en gang. Ulempen er, at I måske ikke kan få så meget i rente for indskuddet i banken, som I skal betale på lånet. Til gengæld er rente- og administrationssats normalt billigere end den rente, I skal betale i banken, ligesom I kan vælge fastrentelån i realkreditinstituttet. Lån i realkreditinstitutterne har den store fordel, at de ikke kan opsiges, hvis I betaler terminsydelserne. I pengeinstitutterne er der normalt skrevet i dokumenterne eller forretningsbetingelserne, at pengeinstituttet løbende kan indhente nye økonomiske oplysninger fra jer, og hvis de ikke er tilfredsstillende, kan lånet opsiges. I bør overveje, hvor længe I vil blive boende i jeres hus. Drejer det sig om få år, kan I vælge rentetilpasningslån, hvor rentetilpasningsdatoen tilpasses jeres planer for salg. Derved vil I måske kunne opnå at få en lav fast rente i perioden, til I afhænder huset. Beløbet fra realkreditlånet kan placeres i et pengeinstitut, der tilbyder højere rente, og der findes tilbud på markedet, der matcher rente- og administrationsudgiften på et realkreditlån med årlig rentetilpasning. Normalt vil et pengeinstitut betinge sig, at I er helkunder, når I har lån i det. Med realkreditlån binder I jer ikke til pengeinstituttet og kan derved gå efter bedre tilbud andre steder, fx på opsparing.

Svar: Opsparingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond tælles ikke med i den likvide formue og har således ingen indflydelse på mulighederne for at få ældrecheck.

Bør jeg flytte min ratepension? Jeg har en ratepension i Danske Bank. Den er tilknyttet noget, der hedder Puljeinvest. I 2018 tabte jeg cirka 21.000 kroner, plus der var administrationsomkostninger for cirka 7.000 kroner. Jeg er 66 år og tænker på at starte udbetaling, når jeg fylder 70 år. Nu tænker jeg på, om jeg skal flytte min ratepension til PKA, da jeg synes, de kan tilbyde mig bedre vilkår. Hvad skal jeg tage højde for, hvis det skal være en god idé? J.K. Svar: Jeg er bekendt med, at nogle pensionsselskaber tilbyder en meget høj rente. Normalt er de gældende i en kortere periode. Da afkastet af en sikker investering for tiden er lav, ville jeg sikre mig, at jeg ikke kan få negativt afkast ved at flytte den. Derved undgår du de negative udsving, der normalt er ved investeringer gennem pengeinstitut. Jeg kan ikke give dig en fyldestgørende liste over de ting, der bør tages højde for, men tilråder, at du søger rådgivning, hvis du ikke er overbevist om, at det er en god idé at flytte din ratepension. Jeg skal oplyse, at du ikke er tvunget til at investere indestående i din ratepension i værdipapirer. Ønsker du ikke risikoen og besværet, der er forbundet med værdipapirer, kan du opsige puljeaftalen med banken, og indeståendet på ratepensionen vil herefter stå til bankens forrentning.

APRIL 2019

45


DIN ØKONOMI

Nyt skattefradrag for pensionsindskud Af Erik K. Møller Rådgiver i Ældre Sagen

I

2018 indførtes et ekstra skattefradrag for indskud på fradragsberettigede pensionsordninger. Det vil sige ratepension, livrente og ATP. I 2019 er pensions­indskud på op til 71.500 kroner omfattet af det ekstra fradrag. Har du mindre end 15 år til folkepensions­alderen, er fradraget i 2019 på 22 % af indskuddet. Fra 2020 er fradraget på 32 %. Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen er fradraget i 2019 på 8 % og på 12 % fra 2020. Fradraget gælder også, hvis du er gået på pension, men hvis du samtidig modtager udbetaling fra en pensionsordning med løbende udbetaling (bortset fra folkepension og tjenestemandspension), bliver udbetalingen modregnet i beregningsgrundlaget for det ekstra skattefradrag. Skattefradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Med et fradrag på fx 32 % vil den sparede skat være på omkring 8,2 %. Et indskud på 50.000 kroner vil således give en ekstra skattebesparelse på 4.100 kroner. Det afgørende for, om du får tab eller gevinst, er imidlertid, hvad du skal betale af udbetalingen fra pensionsopsparingen i skat og modregning i folkepensionens

pensionstillæg og eventuelle andre sociale ydelser. Vi forudsætter, at skatten af udbetalingen er den samme som fradraget af indbetalingen på 37,8 %. Et pensionistpar må i år have indtægter ud over folkepensionen på 175.900 kroner, før folkepensionens pensions­tillæg bliver reduceret. Nedenfor ser du et eksempel på, hvad henholdsvis en bundskatteyder og en topskatteyder får af skattefradrag af et indskud på 50.000 kroner sammenlignet med det, de mister i skat og modregning i folkepensionens pensionstillæg, når de får udbetalt de 50.000 kroner. For bundskatteyderen forudsættes, at udbetalingen fra pensionen ligger over indtægtsgrænsen på 175.900 kroner og under det beløb, hvor pensionstillægget er modregnet fuldstændigt. Eksemplet medtager ikke eventuel fordel fra beskatning af afkastet på 15,3 % i forhold til højere skat af afkast af frie midler, men kan give dig et fingerpeg om, hvorvidt du kan forvente et tab eller en gevinst. Jeg anbefaler, at du søger uvildig rådgivning, hvis du ønsker at få et overblik over, hvad du kan forvente at få ud af din pensionsopsparing.

Eksempel: Tab eller gevinst ved indskud på 50.000 kr. INDBETALING Skattefradrag af 50.000 kr.

Bundskat 37,80 % = 18.900 kr.

Ekstra 32 % skattefradrag (Skatteværdi: 25,6 % af 32 %)

8,20 % = 4.100 kr.

Skattefordel af indbetalingen

46 % = 23.000 kr.

UDBETALING Skat af 50.000 kr. Modregning i pensionstillæg: Begge pensionister / gift med pensionist 32 % - 12,1 % (37,8 % skat af 32 % pensionstillæg) Skat og modregning i pensionstillæg i alt Tab / gevinst

46

Bundskat 37,80 % = 18.900 kr. 19,90 % = 9.950 kr.

Topskat 52,05 % = 26.025 kr. 8,20 % =

4.100 kr.

60,25 % = 30.125 kr. Topskat 52,05 % = 26.025 kr. Ved topskat er hele pensions­ tillægget modregnet =

0 kr.

57,70 % = 28.850 kr.

52,05 % = 26.025 kr.

- 11,7 % = - 5.850 kr. (46 % - 57,70 %)

8,20 % = 4.100 kr. (60,25 % - 52,05%)


ANNONCE

DA N MA RKS Æ L DS TE Ø JEN KLINIK - A LT IN D EN F OR ØJNE RIN G

71 7 0 0 0 0 0

A MD FO RED R AG

- HØ R O M D I N E N Y E M ULI G HE D ER

EN LYSERE FREMTID MED AMD ØJENSYGDOM EN UBEHANDLET AMD MEDFØRER SYNSNEDSÆT TELSE - V I K A N T I L BY D E R E T T I D I G B E H A N D L I N G , S O M R E D D E R S Y N Mange ved ikke, at de lider af AMD (øjenforkalkning) før sent i forløbet, hvor synet kan være uopretteligt. AMD er en folkesygdom og hovedårsag til blindhed i Danmark.

Som den eneste klinik i Danmark kan vi tilbyde nye behandlingsmuligheder til personer med AMD. Tilstanden kan stabiliseres og en individuel synsfremgang kan opnås.

Du/I skal lægge særligt mærke til følgende symptomer: sløret syn, sorte pletter og kraftig nedsættelse af synet.

Vi tilbyder en grundig udredning, hvor en erfaren øjenlæge drøfter dine muligheder med dig og din pårørende. Du/I kan altid få en hurtig tid hos os.

T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E F O R S K N I N G E R I F O K US

FOREDRAG – TILMELDING PR. TLF ONSDAG 24. april kl. 17:00 ONSDAG 22. maj kl. 17:00 ØJENHOSPITALET DANMARK JÆGERSBORG ALLÉ 14 2920 CHARLOTTENLUND

LÆS MERE: WWW.OHD.DK TELEFON: 71 70 00 00

APRIL 2019

47


ANNONCE

Må vi se dit hjem? BOOK DIN EGEN VURDERINGSEKSPERT Overvejer du at sælge på auktion? Vi besøger dig gerne hjemme hos dig selv, for at give en vurdering af dine ting. Lauritz.com har erfarne eksper ter inden for alle kategorier, og hjælper dig med alle aspekter af et trygt og nemt salg. Kontakt dit lokale auktionshus for at træffe aftale!

Vi tager forbehold for de tilfælde hvor onlinevurdering eller besøg i auktionshuset, er mere egnet.

HERLEV 4450 9800 | HØRSHOLM/HILLERØD 4565 0095 | NÆSTVED 5577 3004 | ROSKILDE 4674 4040 HELSINGØR 5858 5891 | AARHUS 7020 4460 | AALBORG 9812 3000 | VEJLE 7021 2230 48 ESBJERG 7612 1700 | HERNING 2675 4490 | KOLDING 7633 6030 | ODENSE 6396 2240


Er dine kaffepauser blevet lidt for stille? Er du stoppet på jobbet og savner dine kolleger, så bliv en del af fællesskabet sammen med os Det kan være svært at gå fra en hverdag fuld af faglige udfordringer og gode kolleger, til pludselig selv at skulle fylde dagen ud. Måske oplever du også savnet af selskab? Så bliv en del af fællesskabet i en af vores lokalafdelinger. Du kan også få rådgivning om overgangen fra arbejdsliv til pensionist, deltage i vores mange lokale aktiviteter og meget mere. Så ræk ud og vær sammen – sammen med os.

Tag det første skridt nu på www.sammenmed.dk

I Ældre Sagen er vi flere end 850.000 medlemmer og snart 19.000 frivillige. Du kan mødes os i vores 215 lokalafdelinger over hele landet. Ældre Sagen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Tlf. 33 96 86 86. APRIL 2019

49


ANNONCE

Australien

Rejser 100% tilpasset dine ønsker Få et uforpligtende tilbud på din rejse Lene fra MyPlanet ved Ayers Rock, Northern Territory, Australien

En rejse til Australien er et eventyr af de helt store, og der venter dig store oplevelser af meget forskellig karakter. Snorkel blandt farvestrålende fisk ved verdens største koralrev, se solopgangen over Ayers Rock omgivet af Australiens røde ørken, og oplev operahuset i Sydney. Studér klippemalerier fra tidernes morgen i Kakadu National Park, tag på vinsmagning i Australiens berømte vindistrikter, og oplev kænguruer, koalaer og en masse andre unikke dyr i fri natur. Men dette mageløse kontinent byder også på fantastiske tropeøer, pulserende storbyer, som Sydney og Melbourne.

Rejseforslag: Det bedste af Australien 18 dage fra kr. 29.400 pr. person ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 1.000. Prisen inkluderer: Flyrejse til Sydney og 4 nætter på hotel samt cykeltur rundt i Sydney. Flyrejse fra Sydney til Alice Springs. 1 nat på hotel i Alice Springs. 3 dages guidet campingtur i Red Centre inkl. måltider, transport fra og til Alice Springs. 1 nat på hotel i Alice Springs. Flyrejse fra Alice Springs til Adelaide. 2 nætter på hotel i Adelaide. 2 dages tur til Kangaroo Island inkl. overnatning på lodge, måltider og guidede ture, færgeoverfart samt transport fra og til Adelaide. 1 nat på hotel i Adelaide. Flyrejse fra Adelaide til Cairns. 5 nætter på resort i Trinity Beach. Heldagstur til Great Barrier Reef inkl. tropisk frokostbuffet og snorkleudstyr. Flyrejse fra Cairns til Danmark.

Australien

New Zealand

Sydafrika

MyPlanet Talks Til et rejseforedrag hos MyPlanet får du inspiration til din rejse. Vi deler gerne ud af vores viden og fortæller om de bedste oplevelser. Se mere om vores foredrag, tid og sted på www.myplanet.dk/R Tag os med på råd Uanset om du elsker mudder på vandrestøvlerne, lyden af bølgeskvulp eller storslåede naturfænomener, så kan en rejse åbne op for nye oplevelser. Hos MyPlanet ved vi, at en rejse til Australien kan være en stor beslutning, og at store beslutninger træffes bedst i samråd. Vi lytter til dine rejselængsler og deler gerne de helt specielle steder med dig.

Canada

Lad os tilpasse rejsen til dig

50

70 12 50 11

www.myplanet.dk

USA


POLITIK

Ældre Sagen og Bjarne Hastrup har sat forholdene for svage ældre på dagsordenen til folketingsvalget. Blandt andet til politisk topmøde 6. februar i år.

Velfærd på dagsordenen Af Stig Andersen   Foto Kasper Kristoffersen

D

e seneste måneders politiske debat viser, at velfærdssamfundet i Danmark er udfordret. Nogle vil mene, det er aflyst. Mest iøjnefaldende er den VIVE-rapport, som i februar dokumenterede, at næsten halvdelen af de svage ældre i Danmark ikke får nogen hjælp fra samfundet. VIVE-rapporten er udtryk for et kæmpemæssigt svigt, fastslår Ældre

Sagens direktør Bjarne Hastrup. Og han kræver nu en ”new deal” for samfundets måde at behandle de ældre på. I Assens syntes velfærdssamfundet også aflyst. I hvert fald for en stund, da kommunen meddelte ældre hjemmehjælpsmodtagere, at de ikke længere kunne få gjort rent hver tredje uge. Så kom oprøret. Først fra de pårørende. Så fra hele lokalsamfundet. Og det bredte sig til hele landet.

Værdighed er også temaet for det valgoplæg, som Socialdemokratiet i januar kom med i form af et forslag om ret til tidligere pensionering for folk, der er nedslidte. Alle politiske partier synes at have anerkendt forslaget. Men der er et problem. For hvornår er man nedslidt? Der er ikke megen hjælp at hente hos eksperterne.

APRIL 2019

51


HJEMMEHJÆLP

Et kæmpe svigt

Hjørring

En ny VIVE-rapport, lavet til Ældre Sagen, viser, at mere end 70.000 svage ældre ikke får nogen hjælp fra velfærdssamfundet

Frederikshavn Brønderslev Jammerbugt

Af Stig Andersen

"

Aalborg

Illustration Ældre Sagen

Det er et kæmpemæssigt svigt, der er sket. Vi taler om en af de allerstørste forsømmelser på velfærdsområdet i nyere tid,” slår Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, fast. Det er VIVE-rapporten om samfundets ”Hjælp til svage ældre”, han taler om. Rapporten, der blev offentliggjort i februar, dokumenterer, at næsten halvdelen af svage ældre i Danmark i dag ikke får nogen former for hjælp fra samfundet. Det svarer til mere end 70.000 ældre, der ikke er i stand til at udføre én eller flere hverdagsopgaver som at tage tøj på, gå i bad eller bevæge sig udendørs, som velfærdssamfundet ikke har overskud til at gøre noget for. Selv blandt de allersvageste ældre, der har behov for hjælp til to eller flere hverdagsopgaver, er der mange, som er uden hjælp. Siden 2007 er andelen af svage ældre, der får hjemmehjælp til praktiske opgaver, faldet fra 43 procent til 25 procent i 2017, viser undersøgelsen, der er foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Hos VIVE er det professor Tine Rostgaard og stud. soc. Mads Matthiessen, som har udarbejdet rapporten, der er bestilt af Ældre Sagen. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 10.000 danskere over 67 år. Også forfatterne er overraskede over undersøgelsens resultat.

Thisted

Rebild Morsø

Vesthimmerland Mariagerfjord

Skive

Lemvig Struer

Norddjurs

Randers

Viborg

Holstebro

Syddjurs

Favrskov Silkeborg

Herning

Aarhus Skanderborg

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande Horsens

Odder

Samsø Billund

Varde

Vejle

Hedensted

Fredericia Esbjerg

Nordfyn Vejen

Kolding

Middelfart

Fanø

Kerteminde Odense

Assens Haderslev

Nyborg Faaborg-Midtfyn Svendborg

Tønder Aabenraa

Sønderborg Ærø

Langeland

52


borg

g

Bornholm Læsø

”Udviklingen har været værre, end vi havde regnet med,” siger professor Tine Rostgaard. Ikke nok ressourcer til ældre Man kan få den tanke, at vi har aflyst velfærdssamfundet? ”Man kan i hvert fald sige, at vi har lavet en omprioritering og sagt, at praktisk hjælp til ældre, det er ikke dér, vi skal bruge vores ressourcer.” ”Vi havde regnet med, at færre ældre får hjælp, for det kan vi se i statistikkerne, men hidtil har argumentationen været, at faldet i statistikkerne skyldes, at flere ældre i dag er selvhjulpne. Og ja, ældre i dag er mere raske og mere selvhjulpne, men ikke så meget som forventet, og vi

kan ikke se en stigning i selvhjulpet- som vi går og praler med,” siger Tine Bornholm heden. Tværtimod kan vi se, at svage Rostgaard. ældre, som har behov for hjælp, i stiBornholm gende grad ikke får det. Og vi oplever Hele systemet har svigtet det som en kommunal prioritering, I Ældre Sagen kalder direktøren, Bjarsåledes at hjælp kun målrettes de ne Hastrup, VIVE-rapporten dybt allersvageste. Men også her ser vi et alarmerende. Og han kræver, at der fald i hjemmehjælpen,” fastslår Tine øjeblikkeligt bliver reageret. Rostgaard. ”Vi har et system, som har svigtet, Men vi går jo rundt og siger, at Dan- og vi kan ikke være med til det mere.” mark er et velfungerende velfærdssam”I Ældre Sagen ønsker vi derfor en fund? ”new deal” – sådan som præsident ”Når det handler om hjemmehjælp Franklin D. Roosevelt i form af et og ældrepleje, som er en kerneydelse økonomisk og socialt reformprogram i den danske velfærdsstat, så må skaffede USA i 1933 for at bringe man genoverveje, om USA ud af depressionen man virkelig synes, Gribskov Helsingør efter børskrakket i vi har så god en 1929,” siger Bjarvelfærdsstat, ne Hastrup. Hørsholm Halsnæs Allerød

Hillerød

Fredensborg Rudersdal

Frederikssund Egedal GribskovGribskov Furesø Helsingør Helsingør

Odsherred

HalsnæsHalsnæs Fredensborg Fredensborg HillerødHillerød

Holbæk

RoskildeRoskilde

Albertslund

HolbækHolbæk Kalundborg Lejre Lejre Greve

Sorø

Greve Solrød Solrød

RingstedRingsted Køge Sorø

SlagelseSlagelse Faxe Næstved Slagelse Næstved

Køge Sorø

Ringsted

Tårnby Dragør

Køge Stevns

Faxe

Faxe

Vordingborg Vordingborg

Læsø Guldborgsund Guldborgsund Lolland Lolland

Frederiksberg

Hvidovre Greve Ishøj Brøndby Solrød Vallensbæk

Stevns Stevns

Næstved

Gentofte Rødovre København

Høje Taastrup

Lejre

Gladsaxe

Herlev

Roskilde

Frederikssund Frederikssund Odsherred Odsherred

Kalundborg Kalundborg

Ballerup

Glostrup

Lyngby-Taarbæk

Vordingborg Bornholm

Fald i visiteret timer pr. uge for 80+ årige fra 2008-2017 Manglende data Mindre end 20 % 20 - 30 % 30 - 40 % 40 - 50 % Mere end 50 % Kilde: Ældre Sagen

and APRIL 2019

53


HJEMMEHJÆLP

Når det handler om hjemmehjælp og ældrepleje, som er en kerneydelse i den danske velfærdsstat, så må man genoverveje, om man virkelig synes, vi har så god en velfærdsstat, som vi går og praler med T I N E RO S TGA A R D , P R O F E S S O R

”I en sådan ”new deal” eller fornyelse skal der blandt andet fastlægges klare retningslinjer for ældreplejen, på samme måde, som man nu siger, at sundhedsudgifterne skal følges op med nationale kliniske og faglige retningslinjer. Vi vil have retningslinjer, som kommunerne ikke kan sprænge, og vi vil have lynhurtige klagemuligheder, som sikrer svartider på under en måned. Det her handler om ældre mennesker, som ikke nødvendigvis har oceaner af tid foran sig.” ”En fornyelse skal også give en demografisk garanti, så der sættes penge af til ældreplejen i et omfang, der svarer til, hvor mange over 80 år der bliver. De penge, kommunerne får i dag, tager ikke højde for den demografiske udvikling, og samtidig er det penge, som kommunerne frit kan disponere over.” ”Og ja,” fortsætter Bjarne Hastrup, ”En fornyelse vil komme til at sprænge det kommunale selvstyre. Det skal den også. For kommunerne har ikke løst deres opgave, når det handler om ældreområdet. Kommunerne skal fratages visitationsretten, for det er problematisk, at de både visiterer, leverer ydelserne og selv sidder på pengene. Derfor skal visitationsretten i stedet varetages af fx medicin-

54

ske klinikker, så der kommer en faglig klinisk vurdering af, hvad den enkelte borger har brug.” ”Vi har nu dokumentation for, at over 70.000 svage, ældre borgere er blevet sat af på perronen, og at de meget svage kun får nødtørftig hjælp. Det er katastrofalt, det man har gjort,” slår Ældre Sagens direktør fast. En satanisk budgetmodel Finanslov efter finanslov har vi ellers fået at vide, at nu har politikerne igen haft fokus på ældreområdet og bevilget nye milliarder. Hvor er politikernes troværdighed? ”Politikerne har etableret en satanisk budgetmodel. De ældre har leveret milliarder til Finansministeriet ved gennem de seneste 20 år at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Netop i år har vi det første år, hvor tilbagetrækningsreformen betyder, at pensionsalderen stiger, og der derfor ikke er øgede udgifter til folkepension. Det drejer sig i løbet af et par år om 16 milliarder, der kommer ind på den konto.” ”Vi er udtrykkeligt blevet lovet, at meningen med de flere penge i statskassen er, at der skal være penge til øget omsorg for de mange flere over

80 år, der kommer. Men finansministeren har brugt pengene til alt muligt andet.” Men du siger også, at det er kommunerne, der har svigtet? ”Ja, men man kan starte med finansministeren. Nogle penge sendes videre til kommunerne, men kommunerne har lov til at bruge pengene til alt muligt andet end ældreområdet. Og ganske langsomt har de siden 2007 skruet ned for ilten i kabinen ved at stramme visitationsreglerne. Med det resultat, at færre og færre ældre får hjælp, og at flere og flere defineres som borgere, der selv kan vaske deres gulve. Selv om de ikke er i stand til det.” ”Det er hele systemet, der har svigtet. Folketinget, finansministeren og kom­munerne,” slutter Bjarne Hastrup.

VIVE-RAPPORTEN ”HJÆLP TIL SVAGE ÆLDRE” KAN SES I SIN FULDE LÆNGDE PÅ DETTE LINK: aeldresagen.dk/vive


ANNONCE

Med indbygget hjælpemotor

Mere kraft i dine hænder Med EasyPrune batteridrevet beskærersaks. Brug for en hjælpende hånd? Med Bosch EasyPrune kan du nemt og enkelt klippe grene op til 25 mm i diameter. Med Power Assist-teknologien begynder hjælpemotoren at hjælpe så snart den registrerer modstand. Havearbejdet har aldrig været lettere.

Home made by you. bosch-do-it.com

Op til 450 snit

Med et fuldt opladet batteri kan EasyPrune klippe op til 450 gange med elektronisk assistance, før den skal oplades igen.

EasyPrune kan købes her:

USB-opladningsfunktion

Med batteriindikatoren kan du let se hvor langt du er med opladningen, eller hvor meget batteri der er tilbage.

Slip for ømhed og smerter

Med EasyPrune er det slut med ømme og trætte hænder. Power Assist-teknologien gør en del af arbejdet for dig, og du kan nemt indstille hvor meget den skal hjælpe til.


ARBEJDSMARKED

Hvornür er man nedslidt? Socialdemokratiets forslag om en tidligere pension for folk, der er nedslidte, er blevet et hedt politisk emne. Men begrebet nedslidt er en vanskelig størrelse Af Stig Andersen

56

Illustration Rikke Bisgaard


A

fmagten blandt politikerne skriger til himlen, var kommentaren fra de politiske analytikere i TV2News-programmet Tirsdagsanalysen, da debatten om socialdemokraternes forslag om en tidligere pensionsalder til nedslidte for alvor tog fart i februar måned. I et interview i Politiken den 1. februar kaldte den tidligere Venstre-finansminister Thor Pedersen en differentieret pension for en helt og aldeles umulig politisk øvelse. Et af valgets store temaer har været en realitet, lige siden socialdemokraterne i januar præsenterede deres krav om, at nedslidte skal have ret til en tidligere pensionsalder. Men spørger man eksperterne indenfor folkesundhed og arbejdsmiljø, findes der ikke klare kriterier for, hvad det vil sige at være nedslidt. Eller hvornår man er det. Der findes ikke definition på nedslidt ”Den klassiske nedslidtheds-definition har nok noget at gøre med, at man har haft hårdt, ensidigt arbejde gennem en lang periode og dermed har slidt på bevægeapparatet,” siger direktøren i Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk. ”Så skal der lovgives om det, må udgangspunktet formentlig være bevægeapparatet.” Findes der undersøgelser, der siger noget om, hvornår bevægeapparatet ikke kan mere? ”Nej, for det er der ikke en bestemt grænse for. Nogle kan have så ondt et bestemt sted, at de slet ingenting kan. Jeg vil gætte på, at der blandt folk med klassisk hårdt arbejde, fx murerarbejdsmænd, er nogle, som har så ondt i både ryg, knæ og skuldre, at de ikke kan holde til at arbejde, til de er 70 eller 73 år. Den diagnose må en læge så stille. Men der er ikke én bestemt grænse for eller definition på, hvad det er at være nedslidt,” siger Morten Grønbæk. Socialdemokratiets forslag går jo på, at det skal være en ret, og dermed ikke noget, der afgøres af en læge? ”Ja, og det er interessant. For man kan ikke sige, at der er tre eller 30 forskellige stillingskategorier, der så skal have den ret, men andre ikke skal. Det vil i hvert fald være forkert, for der er helt sikkert også kontorassistenter og andre, der kan være nedslidte. At sige, at en tidligere pension kun gælder nogle, der har haft en bestemt type stilling i 35 år, vil være et stort fejlskud. Der vil være mange, som ikke bliver berørt af det, som skulle have været berørt, og der vil sandsynligvis også være et antal murerarbejdsmænd, som faktisk kan holde til mosten og har det udmærket efter 40 år i sådan et job.” Initiativet er sympatisk Du kan altså ikke som direktør for Institut for Folkesundhed definere den grænse, som politikerne skal pejle efter? ”Nej, og det tror jeg heller ikke, der er andre, som kan. Kigger man kun på stillingskategorier, vil det ekskludere

for mange, og det vil måske inkludere de forkerte. Så det tror jeg, vil være en dårlig idé.” De politiske analytikere i tv-programmet ”Tirsdagsanalysen” brugte udtrykket, at ”afmagten blandt politikerne skriger til himlen”. Kan du følge det? ”Det er ikke et udtryk, jeg vil bruge, for jeg synes, det er et sympatisk initiativ at tænke over en differentieret pensionsalder. Mange ting peger på, at der kan være brug for det. Men man kunne også tænke på at forebygge nedslidning,” siger Morten Grønbæk. Men det vil være en anden proces end den, der politisk er lagt op til? ”Klart, men måske er det den vej, man skal gå. Netop fordi man ikke kan opstille klare retningslinjer for, hvad der skal være opfyldt for at være nedslidt.” Spørg den enkelte Heller ikke professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lars L. Andersen kan hjælpe politikerne med en klar definition på, hvornår man er nedslidt. ”Nedslidt er ikke et begreb, vi benytter forskningsmæssigt. Og måske er det uheldigt at bruge ordet nedslidt, for det refererer til, at man slider noget ned og smider det væk. Sådan fungerer menneskekroppen jo ikke. Forskningsmæssigt kigger vi mere konkret på begreber som begrænsninger i arbejdet på grund af smerte, på sygefravær, nedsat arbejdsevne og sådan nogle ting,” siger Lars L. Andersen. Kan et menneske ikke være nedslidt? ”Det er ikke et forskningsmæssigt begreb, men det er meget brugt i daglig tale. Hvad vi registrerer er ting, som langvarigt sygefravær, gentagne fraværsperioder, nedsat arbejdsevne på grund af helbredet og den slags ting.” Hvis man er langvarigt syg på grund af påvirkning fra et langt arbejdsliv, er man så ikke nedslidt? ”Man kan føle sig nedslidt. Det er sådan, begrebet bruges i medierne og i daglig tale, men for mig som forsker er nedslidt et andet begreb.” Hvad skal politikerne så gribe og gøre i, hvis de vil finde en definition, der gør det muligt at lave en fleksibel pensionsordning? ”Det er et godt spørgsmål. Vi har ikke umiddelbart nogen forskning, der går på et begreb som fleksibel pensi-

APRIL 2019

57


ARBEJDSMARKED

onsordning eller differentieret pensionsalder. Men vi har masser af forskning på, hvad der betyder noget for, om man er i risiko for at udvikle et dårligt helbred på grund af arbejdet.” Hvis politikerne spørger dig, hvor vil du så tage fat? ”Så ville jeg tage fat både i eksponeringen af arbejdet og i de kropslige symptomer, som registreres som følge af eksponeringerne. Eksempelvis, at der er mange gentagne løft, foroverbøjning og vrid i ryggen, gentagent og hurtigt arbejde med armene. Det er eksponeringer, som man kan måle, og som folk på egen krop mærker, er fysisk anstrengende og kan føre til udmattelse, træthed og smerte.” Den eksponering og de kropslige symptomer, kan den også være betinget af stress, opgivenhed eller andet? ”Alle mulige faktorer kan spille ind. I forhold til symptomerne er den bedste måde at måle det på at spørge den enkelte. Hvem pokker skulle man ellers spørge?” Nedslidt er ikke forbeholdt enkeltgrupper Holder man fast i begrebet nedslidt, så kan en skolelærer, en læge eller en børnehavepædagog lige så godt være nedslidt som en murer eller tømrer eller skraldemand? ”Den enkelte kan i hvert fald i lige så høj grad have en kropslig oplevelse af, at de er nedslidt. Der er dog flere af de tilfælde, hvor der er tale om tungt og hårdt fysisk arbejde. Men det er ikke entydigt, for der er også raske i de fysisk mest krævende job og syge i de stillesiddende job. Du kan finde en murerarbejdsmand på 71, der har et fint helbred. Men der er måske længere imellem end for dem, der har et stillesiddende arbejde.” Så hvis målet er at finde de nedslidte, så er det en vanskelig opgave, politikerne har stillet sig selv? ”Ja, det tror jeg, det er,” fastslår professor Lars L. Andersen. ”Jeg ville nok anbefale at splitte det op i dem, der føler sig fysisk nedslidt, og dem, der føler sig psykisk nedslidte. Det kan være forskellige mekanismer, der fører til en oplevelse af nedslidthed. På det psykiske område er det mere nærliggende at bruge ordet udbrændthed. Og udbrændthed har forskerne redskaber til at måle.” Mål på arbejdsevnen I Ældre Sagen har direktør Bjarne Hastrup foreslået et helt tredje begreb til at sikre en differentieret pensionsalder.

58

”Den måde, man kan løse ulighedssituationen på, er ved at sige, at hvis man 5-10 år før pensionstidspunktet vurderes til kun at have halv arbejdsevne, så vil man have ret til en seniorførtidspension. Vores udgangspunkt er altså ikke begrebet nedslidning, men arbejdsevnen,” siger Bjarne Hastrup. ”Får man på en arbejdsmedicinsk klinik konstateret, at ens arbejdsevne er halveret, så har man ret til at få en seniorførtidspension. Det er Ældre Sagens bud på den debat, som Socialdemokratiet har rejst, og jeg opfatter det som det bedste bud her og nu, at der blødes op på den nuværende meget strenge seniorpensionsordning.” Det bliver så fagfolk, der skal vurdere, om man har mistet halvdelen af sin arbejdsevne. Socialdemokratiets forslag taler jo om en ret, som nedslidte skal have? ”Men der synes at være flertal for tankerne i Ældre Sagens model, og den kan gennemføres med det samme. Og dermed her og nu hjælpe dem, der ikke orker at gå på arbejde hver dag.” ”Mere langsigtet vil jeg sige, at der skal lægges en strategi, som der må arbejdes intenst med af eksperter, inden en eventuel gennemførelse. Jeg tror, at et tema i valgkampen bliver, om man skal have ret til tidligere pension, hvis man har været 40 år på arbejdsmarkedet. Det må der så efterfølgende findes en model for. Umiddelbart er det måske nok jordens enkleste forslag, men når man dykker ned i det, vil man opdage, at det er meget kompliceret.” Du mener altså, at pensioneringsspørgsmålet bør løses som en slags totrinsraket? ”Ja, her og nu en revision af seniorførtidspensionsbegrebet. Derefter kan man arbejde videre med intentionerne i Socialdemokratiets forslag. Men den sidste del vil jeg ikke blande mig i, for det er meget partipolitisk,” fastslår Bjarne Hastrup.


ANNONCE

HOLD KOGE­ KUNSTEN I LIVE

Lær børn at lave mad i sommerferien

Du kan tage dit barnebarn med

MØD NYE MENNE– SKER Har du lyst til at dele din viden om mad med nysgerrige børn, så bliv instruktør på en mad­ skole i skolernes sommerferie. Madskoler er for børn mellem 8 ­12 år og foregår mandage­fredage i sommerferien i hele landet.

HA’ DET SJOVT

Som instruktør får du en fantastisk uge med børn, hvor du lærer dem om madlavning og sund mad – en mulighed for at give noget videre til de næste generationer. Læs mere om at blive instruktør på www.aeldresagen.dk/madskoler

H H H

Madskoler arrangeres af 4H i samarbejde med REMA 1000 og Landbrug & Fødevarer

APRIL 2019

59

H


VÆRDIGHED

60


Oprøret fra Assens Ældre Sagen har fået et løfte fra regeringen. Hvis ikke Ankestyrelsen kender Assens K ­ ommunes forringelser af ældreplejen ulovlig, vil regeringen gribe ind

Af Stig Andersen

D

Foto Lars Skaaning

en 17. oktober 2018 sendte Assens Kommune et brev til Sussie Elkjærs 90-årige mor, Birthe Rasmussen. Det brev førte ikke blot til, at Birthe Rasmussen fik besøg af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, men til et sandt folkeligt oprør. Ikke bare i Assens, men i hele landet. Birthe Rasmussen ser dårligt og er ikke længere sikker på benene. Og hun har fået hjælp fra hjemmehjælpen i Assens til morgenmaden, til at få dryppet øjne og sorteret piller, et ugentligt bad og til rengøring hver tredje uge. Men det var slut nu. I brevet fra kommunen kunne Birthe Rasmussen læse, at hun ikke længere ville få gjort rent af hjemmehjælpen hver tredje uge. I fremtiden ville det kun være hver femte uge. Og gulvvask blev der slet ikke tale om. Det dagcenter, hun plejede at komme i, ville også blive lukket ned. Årsagen til nedskæringerne var sparekrav, efter at kommunen i fjor blev overrasket af øgede takster for kommunens brug af sygehusvæsnet og uventede udgifter til handicappede borgere. Flere hund-

rede borgere i kommunen fik et tilsvarende brev. Og så startede oprøret. Det startede med Facebook Starten var en Facebook-gruppe med navnet ”Assens kommune svigt af de ældre”, oprettet af Birthe Rasmussens datter, Sussie Elkjær. En gruppe, der hurtigt fik langt over 1000 følgere, og som i høj grad fik pressens og i hvert fald nogle politikeres bevågenhed.

Jeg tror, borgmesteren fra højere instanser har fået besked på at få det her bragt i orden, for der er snart folketingsvalg S U S S I E E L K JÆ R , PÅ R Ø R E N D E

Og til medierne udtalte Sussie Elkjær blandt andet: ”Jeg vil ikke se på, at min mor skal leve i et beskidt hjem. Hun er ked af det, og selv om hun på mange måder er frisk, er hun helbredsmæssigt svækket og kan selvfølgelig ikke selv svinge gulvkluden.” Og overfor Ældre

Sagen uddyber hun: ”Min mor er sur og gal over, at ingen vil høre på hende. Hun har jo betalt skat hele livet – og så blive behandlet på den måde. Det er hun meget skuffet over.” Ud af Facebook-gruppens mange følgere blev der hurtigt etableret en aktionsgruppe, der fandt frem til, at kommunen med sin beslutning og effektuering havde overtrådt loven på flere punkter. Blandt andet var klagefrister ikke overholdt, og den ny kvalitetsstandard, som kommunen havde fastsat og meddelt Birthe Rasmussen og andre modtagere af hjemmehjælp blev taget i brug, før den var blevet godkendt. Assens-oprøret blev en folkesag Der blev holdt møder med borgmesteren i Assens og med politiske partier, som støttede op om Sussie Elkjærs aktion, og der blev på hver enkelt hjemmehjælpmodtagers vegne skrevet klager til Ankestyrelsen for at få kommunens beslutning omgjort. Også borgermøde med deltagelse af blandt andre sympatiserende politikere, jurister APRIL 2019

61


VÆRDIGHED På grund af nedskæringer i kommunen blev Birthe Rasmussen tilbudt rengøring hver 5. uge i stedet for hver 3. uge. Det vil hverken hun eller datteren Sussie Elkjær finde sig i.

Udvikling i hjemmehjælp

og organisationsfolk blev arrangeret. Fællestemaet har været: ”Det kan ikke være rigtigt.” Hurtigt blev Sussie Elkjærs Facebook-aktion til en folkesag, som med stigende intensitet blev fulgt af både den skrevne presse og de elektroniske medier – og altså også af i hvert fald nogle politikere. Hvilket blandt andet bragte Mette Frederiksen til Assens. Presset på Assens Kommune blev så stort, at kommunen på et hasteindkaldt møde i slutningen af februar droppede besparelserne og trak afgørelsen om den forringede hjemmehjælp tilbage. ”Vi kan vælge at bruge et år på at debattere med en Ankestyrelse og snakke med eksperter. Så er det bedre at købe ro nu, for vi kan komme til at bruge kræfter på det fra nu indtil juleaften,” udtalte Venstre-borgmesteren i Assens, Søren Steen Andersen, i forbindelse med beslutningen om at droppe besparelserne. ”Aktionen har virket,” konstaterer Sussie Elkjær. ”Men jeg er ret sikker på, at det er som at tisse i bukserne. Jeg tror, borgmesteren fra højere instanser har fået besked på at få det her bragt

62

i orden, for der er snart folketingsvalg. Mon ikke forringelserne er tilbage, når vi kommer frem til 2020?” Løfte fra regeringen Den risiko burde dog ikke kunne opstå. Ældre Sagen gik nemlig også ind i sagen, da Assens Kommunes måde at forvalte velfærdssamfundet på blev kendt. ”Vi bad den ansvarlige minister om at gribe ind, og hun pudsede Ankestyrelsen på kommunen,” fortæller Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup. ”Samtidig aftalte vi med regeringen, at fandt Ankestyrelsen frem til, at Assens Kommune havde handlet lovligt, så ville regeringen rette op på lovgivningen. Så enten har kommunens forringelser af ældreplejen været ulovlig, eller også er der en regering, som er klar til at gøre dem ulovlige. Det har vi skriftligt fra Sundheds- og Ældreministeriet,” slår Bjarne Hastrup fast. ”Men grundlæggende er det jo helt uforståeligt, at en kommune vil skabe en sådan utryghed overfor borgerne. Det, der er foregået i Assens, er noget af det mere outrerede,” siger Bjarne Hastrup. ”Det var godt, der var nogle i lokalsamfundet, som reagerede.”

På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer i perioden 2008-2017, svarende til et fald på 23 % I samme periode har den demografiske udvikling betydet, at antallet af ældre er steget markant. Derfor er omfanget af den hjemmehjælp, som ældre borgere i gennemsnit modtager, blevet drastisk reduceret. Det viser Ældre Sagens beregninger baseret på tal for befolkningsudvikling og antallet af visiterede timer til hjemmehjælp fra Danmarks Statistik. Hvis niveauet for hjemmehjælpstimer for 2008 skulle have været fastholdt for hver aldersgruppe, så ville alene den demografiske udvikling have resulteret i en stigning på 5,8 mio. timer fra 2008 til 2017. Ifølge Ældre Sagens beregninger er det gennemsnitlige antal visiterede hjemmehjælps­timer pr. 80+ årige på lands­plan blevet reduceret med 33 % fra 2008 til 2017. I 2008 blev der visiteret i gennemsnit ca. 86 timers hjemmehjælp pr. borger på 80+. I 2017 var dette tal faldet til 58 timer. For de 67-79-årige var reduktionen i visiterede timer pr. borger på 41 % fra 2008 til 2017.


REKORT.

ANNONCE

UDEN KØ MÅ KØRES

Finansiering uden udbet aling* FRA

871,- kr/md.

Løbetid: 60

mdr.

*Kræver positi v kre

ditvurdering

FR A

39.995 ,-

Lokal service og gratis

k levering i hele Danmar

Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere Prøv gratis hjemme hos dig

FRA

0,0 0 . 6 BRUGTE

Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte el-scootere på lager. Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som passer til netop dine behov. Fuld finansiering uden udbetaling - fra 200 kr. pr. måned. Seniorcykel Model B og F En senior cykel betyder, at du kan mærke den friske luft og friheden ved at cykle en tur udenfor - på en stabil og tryg cykel. Fåes med og uden el-motor.

26.9 LM-6

95,-

00

FR A

9.995,-

Kabine-scooter - LM-600 LM-600 er Lindebjergs svar på et terrængående køretøj i en limousines forklædning. Med en af markedets kraftigste motore på 1.400 W og fire store 14” hjul, med Lindebjerg alufælger, er den født til at køre over stok og sten - uden at slække på komforten. Alle tilbud gælder t.o.m. 31.05.2019 MIDDELFART:

STENSGÅRDVEJ 14 5500 MIDDELFART

AARHUS:

TILST SKOLEVEJ 38 8381 TILST

RINGSTED:

TINVEJ 14 4100 RINGSTED

AALBORG:

NIBEVEJ 22A 9200 AALBORG

BESØG OS I ET AF VORES SHOWROOMS ELLER BESTIL GRATIS FREMVISNING

3 ÅRS GARANTI

+45 63 15 00 00 - WWW.LINDEBJERG.DK

SERVICE HOS DIG

HVERDAGE: 9-16 HVERDAGE: 10-17 HVERDAGE: 9-16 HVERDAGE: 10-17 SE AKTUELLE WEEKENDS ÅBNINGSTIDER PÅ WWW.LINDEBJERG.DK/AABNINGSTIDER.HTML

Lindebjerg tager forbehold for trykfejl og prisændringer

LEVERING TIL DØREN A2018-33


TOPMØDE

Journalist Tine Gøtzsche styrede debatten, der handlede om værdig tilbagetrækning, værdigt og trygt sundhedsvæsen og styrket pleje til svækkede ældre.

Ældre Sagen sætter scenen Af Bente Schmidt

D

Foto Kasper Kristoffersen

en 6. februar var der fulde huse i Ældre Sagens sekretariat på Islands Brygge. Da havde vi inviteret partilederne for alle opstillingsberettigede partier, 300 medlemmer og en lang række landsdækkende medier til politisk topmøde. ”Det lykkedes os at sætte scenen for det første politiske stormøde før folketingsvalget, og det er ganske særligt. At Ældre Sagen kan trække toppolitikere til vores møde, viser, at vi er en aktør, der bliver regnet for betydningsfuld,” siger vicedirektør Michael Teit Nielsen, der også hæfter sig ved, at der var stor interesse for de emner, som Ældre Sagen havde sat på dagordenen. ”Især er jeg tilfreds med at konstatere politisk enighed om, at problemerne om værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke kan ignoreres,” siger Michael Teit Nielsen.

64

Spørgelysten var stor blandt publikum, der fik mulighed for at stille spørgsmål til politikerne.


 Bjarne Hastrup bød velkommen til

topmødet, der blev dækket massivt af flere medier. Blandt andet sendte DR2 live fra mødet.

APRIL 2019

65


ANNONCE

Nyd ægte badehotelstemning... Se alle vores ophold på: www.hjertingbadehotel.dk Gourmetophold fra kr.

1895,pr. pers.

Forårsophold

2 nætter inkl. halvpension

1495,Fra kr.

pr. pers.

Tilbuddet er gældende til 29. april 2019

Inkl. 25 min . kropsmassa ge fra kr.

1695,pr. pers.

Miniferie med halvpension Badehotellets 2 retters pensionsmenu hver aften Overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenbuffet i Strandpavillonen hver morgen Tilbuddet er gældende hele 2019

Pris pr. person fra: 2 nætter 3 nætter 4 nætter 5 nætter 6 nætter 7 nætter

kr. kr. kr. kr. kr. kr.

1.795,2.496,3.195,3.795,4.497,5.096,-

Tirpitz i Blåvand, 30 km. Vadehavscentret i Ribe, 50 km. Strandpromenaden 1 · DK-6710 Esbjerg V · Tlf.: 75 11 50 08 · www.hjertingbadehotel.dk


BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Forny seniorførtidspensionen L

ad ikke solen gå ned over jeres uenighed, kunne ti år tilbage på arbejdsmarkedet. Ordningen skal være universel som den danske velfærdsstat jo er det. Der man formane efter den politiske debat om en vil være faggrupper, der får mere gavn af ordningen værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for end andre. Det vigtige er, at der sker en vurdering af nedslidte. nedslidningen. Ikke gennem kommunernes enerverenDebatten er nemlig gået i to retninger: Nogle vil søge en løsning her og nu ved ikke bare at forbedre, men også de og stærkt begrænsende arbejdsprøvning og planer, men af de arbejdsmedicinske klinikkers læger, der har at gøre den nuværende seniorførtidspensionsordning spidskompetencen til at vurdere anvendelig og værdig. Andre nedslidningen. ser problemløsningen på langt Samtidig skal vi holde fokus sigt og vil indføre en differenpå forbedring af arbejdsmiljøet, tieret tilbagetrækningsordning i så alle kan få et godt og sundt folkepensionen. arbejdsliv. En central del af det Vores opfordring går på at gode arbejdsmiljø er fleksible gennemføre det mulige nu og løsninger for seniorer, så de se på en pensionsreform på ikke-nedslidte motiveres til at længere sigt. Altså en dobbeltblive nogle ekstra år til glæde strategi, der kan give resultater for både dem selv og dansk her og nu og forhåbentlig også økonomi. forbedringer senere. I dag arbejder et betydeligt Sagen er den, at alt for manBJ A R N E H A S T R U P, A D M . D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N antal seniorer ud over folkege mennesker er for nedslidte pensionsalderen. Det er med til at arbejde, for raske til at få til at skabe holdbarhed i dansk førtidspension og for unge til at økonomi, forsyner landet med arbejdskraft og giver gå på folkepension. Den nuværende seniorførtidspensiskatteindtægter til velfærdsstaten. Men alle skal vide, at onsordning er for restriktiv og for få kender til den. hvis helbredet svigter, er der en ordentlig og brugbar seDerfor foreslår Ældre Sagen en ny model for seniorniorførtidspensionsordning, så man kan komme værdigt førtidspension, der vil give langt flere mulighed for at ud af arbejdslivet. Vi kan tillade os at kræve en hurtig trække sig tilbage, når de er tæt på folkepensionsaldeløsning, for tilbagetrækningsalderen for folkepension ren, men ikke længere kan arbejde. vokser med rasende fart, så flere kommer i farezonen Retten til seniorførtidspension bør være for alle, der som nedslidte. har under halv arbejdsevne, og som har mellem fem og

Ældre Sagen foreslår en ny model for senior­førtids­pension, der vil give langt flere mulighed for at trække sig tilbage

APRIL 2019

67


HAVELIV

I dette og kommende blade følger vi livet i en haveforening på Sjælland. Det hårde havearbejde handler nemlig ikke kun om at plante og så, om grøntsager og smukke buketter i vaserne. Det handler i lige så høj grad om motion, sundhed og fællesskab. Kom med på første besøg i Haveforeningen Enghaven her.

Havelykke i H/F Enghaven Stemningen er høj i H/F Enghaven, når foråret løsner startskuddet til endnu en sæson for jord under neglene. Forventningerne til årets høst er i top, og der udveksles frø og gode råd

Af Lis T. Stenstrup Fotos Lis T. Stenstrup, Lars Skaaning, Enghaven.dk

D

et er endnu for tidligt at så grønsager. Alligevel er der liv i de små nyttehaver, når solen varsler forår i Haveforeningen Enghaven i Allerød. For en ægte haveentusiast har svært ved at vente. Der er nemlig meget, der skal nås, inden frøene kan puttes i jorden. Resterne fra sidste år skal graves ned eller på kompostbunken, den sidste bunke hestemøg fordeles, og der skal lægges en plan for, hvad der skal sås og hvor. Mange har udnyttet vinteren til at lave haveplaner, bestille frø og forspire de tidligste planter i vindueskarmen. Andre lader sig inspirere, når de går i gang. ”Man glæder sig altid til den nye sæson, til kampen mod fugle, jordlopper og kartoffelål og glæden ved at se det gro,” smiler Lars Ebbesen, formand for H/F ­Enghaven. Han har netop tømt de bugnende vindueskarme derhjemme for forspirede ærter – de står nu i haveskuret. Foreningens kasserer, Peter Bregnedal, der også kan kalde sig ”autoriseret mosegrise-fanger” i Enghaven, følger jordtemperaturen med et termometer. ”Det er vigtigt, at jordtemperaturen i otte centimers dybde er oppe på otte grader for de fleste typer af

68


Vitaminbomben grønkål kan høstes hele foråret, hvis rådyrerne ikke kommer først.

Lars Ebbesen og Peter Bregnedal er formand og kasserer i H/F Enghaven.

APRIL 2019

69


HAVELIV

Blade på træerne, blomster i fuldt flor og bugnende køkkenhaver – det er, hvad kolonisterne ser frem til.

grønsager, når man skal så, ellers kommer de små frø ikke godt fra start,” forklarer han. De første kartofler er dog i jorden under fiberdug, så jorden hurtigt varmes op.

Haveglæde gennem 40 år Peter Bregnedal var med fra starten, da H/F Enghaven blev stiftet i maj 1980, hvor en flok haveglade mennesker fik Allerød Kommune til at stille et lille stykke jord til rådighed. Med tiden er jordstykket vokset, og de oprindelige 70 nyttehaver er blevet til 170. Der er nu indlagt vand på området, bygget toilethus og fælleshus, og i nogle af haverne findes et lille haveskur. Foreningen har redskaber, som man kan låne, og man kan betale sig fra at få fræset jorden, hvis man vil undgå forårsgravningen. Haverne er på 150-205 m2, og den årlige leje er på 500-800 kr. Men så har man også fri adgang til frisk luft, motion, sunde grønsager og farverige blomsterbuketter en stor del af året. Med sine 72 år er Peter Bregnedal langt fra den ældste i foreningen. Han vurderer, at en stor del er pensionister, og at gennemsnitsalderen ligger et stykke over 50. Men der er også børnefamilier og endda to børnehaver, som har kastet sig over et jordlod. De fleste lejere bor i lejligheder i Allerød, men der er også villaejere, som blot ønsker en større køkkenhave, og lejere, der kommer kørende helt fra Hillerød og Frederiksberg. Lars Ebbesen og Peter Bregnedal deler glæden ved at følge grønsagerne fra jord-til-bord og at kunne vælge sorter efter smagen – ikke efter udseende eller holdbarhed, som ofte afgør, hvilke sorter vi finder i butikkerne. ”Bare det at få en ordentlig kartoffel er det hele værd,” mener Peter Bregnedal. Han holder også fast i den gamle jordbærsort Senga Sengana på grund af dens gode smag og deler gerne ud af sine stiklinger.

Fællesskab og havefitness For Lars Ebbesen er det ikke kun et spørgsmål om at få ordentlige grønsager. ”Man møder andre med samme interesse, får masser af frisk luft og rørt alle muskler i kroppen. Det er faktisk rigtig god træning, for man graver, river og sidder på hug. Når man så har siddet længe, skal man strække benene – og det kan man så passende gøre ved at gå over og hilse på naboen,” siger han.

70

I foreningen er der ingen hække, og det har betydning for fællesskabet. ”Det betyder alt, at man kan se hinanden. Det er jo en del af stedets charme, at man bor tæt på hinanden og kan kigge rundt og overskue området. Det gør, at man er mere tilbøjelig til at tale sammen,” forklarer Lars Ebbesen. Havearbejdets gavnlige effekt på krop og sind er efterhånden velkendt. TV-læge Peter Qvortrup Geisling har udnævnt naturen til vitamin-N og foreslår at udskrive ”naturen på recept” for at øge mentalt og fysisk velvære. At det er sundt at gå i haven, er også budskabet fra dr. med. Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet og leder af Tryg Fondens Center for Aktiv Sundhed. ”Når man arbejder i haven, får man øget sin kondition og sin styrke,” siger Bente Klarlund og uddyber: ”To til tre timers havearbejde svarer til at give den gas i fitnesscenteret i en time. Man forbrænder typisk 80 til 130 kalorier på 20 minutter, når man arbejder i haven, afhængigt af alder, vægt, fysisk form og intensitet. Havemotion betyder også, at man bliver smidigere og får bedre balance og koordination.” Medaljen har dog en bagside. Mange får ondt i ryggen, især i foråret. Det kan ifølge Bente Klarlund til dels undgås ved at gå lidt mere roligt til værks, varme op, variere opgaverne og sidst men ikke mindst: Holde pauser. Lars Ebbesen kender problemet alt for godt. ”Det er det samme hvert år. Jeg får altid ondt i ryggen om foråret, for jeg bliver så optaget af arbejdet, at jeg glemmer at holde pauser. Men det afholder mig nu ikke fra at glæde mig til at komme i gang med den nye sæson,” konstaterer han.


Sådan får du en nyttehave Er du blevet inspireret? Så tjek hjemmesiden kolonihave.nu, der giver en oversigt over kolonihave- og daghaveforeninger i Danmark. Her kan du se, om der findes en forening i dit område. Er der ikke en ledig have, kan du ofte blive skrevet på venteliste ved at kontakte foreningens bestyrelse. De vil også kunne oplyse om udsigterne til at få en have.

APRIL 2019

71


ANNONCE

Følsomme fødder 191-19

OrthoStretch®

171-02

OrthoStretch®

191-97

OrthoStretch®

191-26 OrthoStretch®

191-15 OrthoStretch®

191-13 OrthoStretch®

OrthoStretch® er som en handske til din fod Fødder er forskellige Derfor skal New Feet fodtøj kunne tilpasses dine individuelle behov. Fodtøj med stretch er yderst komfortabelt, og kan anvendes af alle, der sætter komfort højt. Men stretch er også funktionelt en vigtig egenskab for mennesker med knyster, hammertæer, hævede fødder, gigt, diabetes og til brugere af bandager eller støttestrømper. Knyster Fødder med knyster har behov for plads. Men samtidig har du behov for fodtøj, der sidder godt på foden. OrthoStretch® giver fleksibilitet omkring knysten.

Letvægts slippers New Feet bruger high-density EVA til letvægtssåler. En superlet yddersål med høj komfort og stabilitet. Slippers har en svangstøtte, der hjælper til at holde foden på plads. Fremstillet i hudvenligt mikrofiber.

181-17

191-12

191-59

De viste modeller er alle dame-modeller, der findes i str: 36-43

191-23

·

191-20

181-29

Herremodeller er vist i en anden annonce i bladet


ANNONCE

181-26

191-25

151-15

191-28

191-60

191-50

191-52

191-63

191-26

Du finder os overalt i Danmark: Nærmere oplysninger om forhandlere på tel: 7025 6511 eller www.new-feet.com

- følg os på facebook


ANNONCE

Farstrup Furniture er dansk Farstrup Furniture er Furniture er dansk dansk Vi møbelhåndværk i særklasse. møbelhåndværk i særklasse. møbelhåndværk i særklasse. Vi skaber unikke stole, der tagerVi skaber unikke stole, der tager stole,tilder tager komfortunikke og design et nyt niveau. komfort og og design design til til et et nyt nytniveau. niveau. Vi skræddesyer din stol efter dit Vi skræddesyer din stol efter dit skræddesyer stol efter dit stol ønske og behov, din så du kan få en ønske og behov, så du kan få en stol ønske og behov, så du kan få en stol der passer præcist til dig. Din der passer præcist til dig. Din der passer præcist til dig. Din Farstrup stol skabt til dig, fordi Farstrup stol skabt til fordi Farstrup skabtog til dig, dig, fordi er personligstol komfort livskvalitet personlig komfort og livskvalitet er personlig komfort det vigtigste for os.og livskvalitet er det vigtigste for os. det vigtigste for os.

Edge7900 7900&&skammel skammel7990 7990 Edge Edge 7900 & skammel 7990

Unikke Unikkestole stoletil tilunikke unikkemennesker mennesker

stole tilog unikke mennesker Besøg vores oplev ved Besøgen enaf afUnikke voresforhandler forhandler og oplevglæden glæden vedatatsidde siddegodt godt Besøg en af vores forhandler og oplev glæden ved at sidde godt Aabenraa Aabenraa ·· Jacobsen Jacobsen Møbler Møbler Aalborg med Gades Aalborg ·· Møbler Møbler medMøbler Gades Aabenraa · Jacobsen Bogense Den Bogense···Møbler Den Gamle Gamle Købmandsgård Aalborg medKøbmandsgård Gades Brenderup ·· Bolighuset Werenberg Brenderup Bolighuset Werenberg Bogense · Den Gamle Købmandsgård Frederikssund ·· Møblér Frederikssund Møblérmed medBo BoBedst Bedst Brenderup · Bolighuset Werenberg Fåborg med Godt Fåborg ·· Møblér Møblér· Møblér med Bo Bomed GodtBo Bedst Frederikssund Hillerød Møblér med Bo Bedst Hillerød· ··Møblér Møblérmed medBo BoGodt Bedst Fåborg Hobro Boligcenter Hobro ·· I.P. I.P. Boligcenter Hillerød · Møblér med Bo Bedst Holbæk · Farstrup Comfort Holbæk· I.P. · Farstrup ComfortStudie Studie Hobro Boligcenter

Holbæk · Farstrup Comfort Studie

· ·Tlf. Tlf.69 6915 1562 6200 00 · ·Tlf. Tlf.98 98 18 55 66 6918 1555 6266 00 · ·Tlf. 6481 8114 1457 57 Tlf.64 98 18 55 66 · ·Tlf. 4410 1049 49 Tlf.64 6444 81 14 57 · ·Tlf. 4731 3177 7729 29 Tlf.47 64 44 10 49 · ·Tlf. 6261 6194 9496 96 Tlf.62 47 31 77 29 · ·Tlf. 4422 2220 2005 05 Tlf.44 62 61 94 96 · ·Tlf. 9851 5107 0722 22 Tlf.98 44 22 20 05 · ·Tlf. 20 56 44 03 20 51 56 07 44 22 03 Tlf. 98

· Tlf. 20 56 44 03

Horsens Horsens· Møblér · MøblérHorsens Horsens Ikast Ikast Ikast· Møblér · Møblér Ikast Horsens · Møblér Horsens Kolding · Sengemagasinet Kolding · Sengemagasinet Ikast · Møblér Ikast København K K· Vestergaard Møbler København · Vestergaard Møbler Kolding · Sengemagasinet Køge møbler Køge· Hjemme · Hjemme hosZebra Zebra møbler København K ·hos Vestergaard Møbler Lyngby Vestergaard Lyngby · Vestergaard Møbler Køge · ·Hjemme hos Møbler Zebra møbler Maribo Jarvig Møbler Maribo· Møblér Møblérmed med Jarvig Møbler Lyngby · Vestergaard Møbler Nibe Sørensen Nibe· Bruno · Bruno Sørensen Maribo · Møblér med Jarvig Møbler Næstved · Ide Møbler Næstved · IdeSørensen Møbler Nibe · Bruno

Næstved · Ide Møbler

· Tlf. 7575 6464 3636 6666 · Tlf. · Tlf. 9775 1564 2636 2266 97 15 26 22 · Tlf. · Tlf. 7697 3215 1226 1122 76 32 12 11 · Tlf. · Tlf. 3276 5732 2812 1411 32 57 28 14 · Tlf. · Tlf. 5632 8257 1828 0114 56 82 18 01 · Tlf. · Tlf. 4556 8782 5418 0401 45 87 54 04 · Tlf. · Tlf. 5445 7687 1054 0104 54 76 10 01 · Tlf. · Tlf. 9854 3576 1010 2201 98 35 22 · Tlf. · Tlf. 55 72 20 75 55 35 72 10 20 22 75 · Tlf. 98

Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf.· Tlf. 66 15 Odense · Farstrup Comfort Center 66 95 15 10 95 10 Roskilde · Anders Jensen Møbelhus · Tlf.· Tlf. 46 35 Roskilde Anders Jensen Møbelhus 46 56 35 75 56 10 75 Odense · ·Farstrup Comfort Center 66 15 95 Roskilde · Møblér med Bo Bo Bedst · Tlf.· Tlf. 46 78 Møblér med Bedst 78 44 74 75 44 Roskilde · Anders Jensen Møbelhus 46 74 35 56 Skærbæk · Skærbæk Møbler · Tlf.· Tlf. 74 75 Skærbæk Skærbæk Møbler 74 25 75 30 25 44 30 Roskilde · ·Møblér med Bo Bedst 46 78 74 Sønder-Omme · Frost Boligcenter · Tlf.· Tlf. 75 34 Sønder-Omme · Frost Boligcenter 75 15 34 44 15 30 44 Skærbæk · Skærbæk Møbler 74 75 25 Vordingborg · Møblér med Møllers Møbler · Tlf.· Tlf. 69 88 Vordingborg · Møblér med Møllers Møbler 69 46 88 47 46 44 47 Sønder-Omme · Frost Boligcenter 75 34 15 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf.· Tlf. 65 33 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler 65 33 11 Vordingborg · Møblér med Møllers Møbler 69 11 88 47 46 47 Århus C · CFarstrup Comfort Center · Tlf.· Tlf. 86 13 Århus Farstrup Comfort Center 86 35 13 88 35 47 88 Ørbæk · ·Jørgen Hansen Møbler 65 33 11

Århus C · Farstrup Comfort Center

· Tlf. 55 72 20 75

Læs Læsmere mereom omos osog ogvores voresstole stolepå påwww.farstrup.dk www.farstrup.dk Læs mere om os og vores stole på www.farstrup.dk

· Tlf. 86 13 35 88


INDSIGT

Pigtråd og advarselsskilte holdt danskere og tyske flygtninge adskilt. Billedet er fra bogen ’Mein lieber Kristian’.

Bag pigtråd Af Bente Schmidt

D

Foto Karup lokalhistoriske arkiv

et er 74 år siden, at Horst Sander flygtede fra det daværende Vestpreussen til Danmark sammen med sin mor, bedsteforældre, mostre og lillebror. Flugten har givet fysiske mén, som han stadig mærker.

Livet i Danmark var ikke lutter idyl. Den lille tyske dreng blev drillet af sine jævnaldrende, og efter befrielsen måtte han – ligesom 200.000 andre tyske flygtninge – tilbringe hverdagen bag pigtråd i en lejr, inden han og familien

kortvarigt blev sendt tilbage til Tyskland. Al kontakt med danskerne uden for lejren var forbudt. Læs mere om Horst Sanders barndom bag pigtråd på de følgende sider. 

APRIL 2019

75


DANMARKSHISTORIE

Horst Sander besøger flygtningekirkegården ved Gedhus. Det har han gjort tre-fire gange, siden han boede i lejren.

Barndom bag pigtråd Horst Sanders familie flygtede i 1945 til Danmark, hvor 200.000 tyske flygtninge boede i lejre Af Vera Bundgaard

N

Foto Jørn Deleuran

år foråret kommer, bliver Horst Sander mindet om den skæbnesvangre dag for 74 år siden. ”Jeg var fire år, da vi fik at vide, at vi skulle skynde os af sted, for nu var russerne tæt på. Vi gik 12 kilometer i snevejr og kulde langs jernbaneskinnerne for at komme med et tog. Jeg fik forfrysninger, og jeg har længe haft mén af det,” siger han og forklarer, at varme får det til at klø i ørerne, fingrene og tæerne. Horst Sanders familie var blandt de 10-12 millioner tyskere, der blev drevet på flugt, da russiske tropper rykkede ind i Tysklands østlige områder. Familien boede i byen Zempelburg i det daværende Vestpreussen, der i dag hører under Polen. Med på flugten var Horst Sanders lillebror og mor, hendes fire søstre,

76

samt hans mormor og morfar. Hans far var året før faldet som soldat ved Østfronten. De russiske soldater ville have hævn for de grusomheder, tyskerne havde begået under invasionen af Sovjetunionen, og der blev ikke skelnet mellem soldater og civile. Det blev derfor en flugt over hals og hoved. ”Jeg kan huske, at min bedstefar nåede at hente et franskbrød, som min mormor havde sat i ovnen. Vi havde ikke tid til at vente på, at det blev færdigt. Så hurtigt gik det,” siger han. Hitler-unge Efter tre ugers flugt nåede familien til Aabenraa, hvor de i første omgang blev indkvarteret privat. Horst, hans mor og lillebror endte hos en husmand, der senere skulle blive hans stedfar. Han var kun en lille dreng,

men skulle få at mærke, at tyskere ikke var populære efter fem års besættelse: ”Jeg blev mobbet af nogle drenge, og jeg er både blevet kaldt nazisvin og Hitler-unge. Senere var der en lejrchef, der sagde: ”Det krapyl skulle skydes!” Det var barskt at få sådan noget at vide,” siger Horst Sander. Efter befrielsen begyndte de danske myndigheder at samle de cirka 200.000 tyske flygtninge i lejre. Målet var, at de skulle sendes tilbage, men på grund af kaotiske tilstande i Tyskland trak det ud. I stedet blev flygtningene spærret inde bag pigtrådshegn og isoleret fra danskerne. ”Pigtråden og de bevæbnede vagter kan jeg huske, kan du tro,” siger Horst Sander, hvis familie endte i forskellige lejre, herunder Gedhus og Grove på den midtjyske hede.


Tv. (Privatfoto) Horst Sander med sin mor og to yngre brødre. Midt: (Foto: Karup lokalhistoriske arkiv) Lejren i Gedhus. Gravstederne var de første år blot markeret med spinkle trækors. Th. (Privatfoto) Horst Sander sammen med sine forældre. Faren omkom ved fronten.

Horst Sanders mor var i mellemtiden blevet gravid med den sønderjyske husmand, og hun fødte en dreng – Horsts halvbror – i en af lejrene. Hvidkål med mus Forholdene i lejrene var spartanske. 24 personer var stuvet sammen på 12 kvadratmeter i barakker uden isolering. Om vinteren måtte flygtningene bruge brædderne under madrasserne som brændsel for at holde varmen, husker han. Og så var der maden: ”Vi fik meget suppe – hvidkåls-, kålrabi- og kartoffelsuppe. Det var nok, fordi det var billigt at lave. Jeg husker engang, vi fik hvidkålssuppe. Vi var heldige at få et lille stykke kød med, og det var sjældent. Jeg ved ikke, hvem der fik den, men det viste sig at være en død mus,” fortæller Horst Sander. Selvom maden var ensformig, mener han dog, at de fik nok at spise: ”Vi børn var ikke sultne, og vi led ingen nød. Vi fik meget suppe, men én gang om ugen fik vi bygvælling, og det var en fest for os børn. Det kunne piskes, så det blev til skum, og vi fik melasse ovenpå,” siger han og tilføjer:

”Danskerne havde jo heller ikke meget dengang. I min familie har vi altid været enige om, at danskerne var gode ved os flygtninge. Selvfølgelig var der nogle banditter imellem, men min familie har kun godt at sige.”

Om tyske flygtninge

Tilbage og retur I februar 1949 blev familien som nogle af de sidste flygtninge sendt ud af landet og retur til Tyskland. Fordi Horst Sanders mor havde fået et barn med en dansker, fik de dog lov til at vende tilbage til Danmark i 1951. Han voksede derfor op i Sønderjylland og bor i dag i Østbirk ved Horsens. Først i de senere år er han begyndt at fortælle om sin fortid. ”Det, jeg oplevede som barn, har præget mig hele livet. Jeg er altid bange i tordenvejr, fordi det minder mig om bomber. Og lyden af sirener får mig til at ryste over hele kroppen,” fortæller han. Barneårene i lejrene har også lært ham noget om nøjsomhed: ”Vi smider ikke mad ud, og for mig er brød helligt. Hvis vi er nødt til at smide det ud, må min kone gøre det, uden jeg ser det. Vi bruger så vidt muligt alt.” 

• Fra januar 1945 og frem til 5. maj kom ca. en halv million ­tyske flygtninge og sårede soldater til Danmark. Omkring 200.000 flygtninge var tilbage i landet efter befrielsen.

• 10-12 millioner civile flygtede i 1945 fra de fremrykkende russiske soldater i Tysklands østlige del.

• De blev samlet i lejre, hvoraf Oksbøllejren var den største med 36.000 flygtninge – landets dengang 6. største ”by”. • Al kontakt mellem danskere og tyskere var forbudt, og flygtningene måtte ikke lære dansk. • Cirka 17.000 flygtninge døde under opholdet i Danmark. Alene i 1945 døde 7.000 børn under fem år. De er samlet på 34 tyske gravpladser over hele landet. • De sidste flygtninge forlod ­Danmark i februar 1949. Kilde: Jens Peder Østergaard & Jakob Thorup Thomsen: ”Mein lieber Kristian” og Arne Gammelgaard: ”Drivtømmer”.

APRIL 2019

77


DANMARKSHISTORIE

Mørkt kapitel om flygtninge Set med nutidens øjne behandlede vi dem ikke godt nok, siger medforfatter til bog om tyske flygtninge i Danmark Af Vera Bundgaard

D

anmark stod med en kæmpe udfordring ved Anden Verdenskrigs afslutning. Hvad skulle man stille op med de omkring 200.000 tyske flygtninge, der var tilbage i landet? Allerhelst ville man smide dem ud med det samme, men da store dele af Tyskland lå i ruiner, kunne det ikke lade sig gøre. I stedet blev flygtningene samlet i lejre rundt omkring i landet. De blev spærret inde bag pigtrådshegn, og bevæbnede vagter skulle forhindre al kontakt med danskerne. ”Jeg synes nok, at Danmark efter nutidens standard ikke behandlede flygtningene godt nok. Der var mange dødsfald og en kæmpe spædbarnsdødelighed, især i det første år,” siger Jens Peder Østergaard, journalist og medforfatter til bogen ”Mein lieber Kristian”. ”Man skal dog også se det i det perspektiv, at tyskerne var hadet af alt og alle, og der var knaphed og rationering i Danmark. Men det kunne have været bedre,” tilføjer han.

Ordre til at skyde Bogen, som han har skrevet sammen med kollegaen Jakob Thorup Thomsen, fortæller via personlige historier, herunder Horst Sanders, om livet i lejrene på den

78

jyske hede. Bogen opregner også en række barske kendsgerninger: 17.000 flygtninge døde under opholdet i Danmark. Alene i 1945 døde 7.000 børn under fem år. Vagterne havde ordre til at skyde på flygtninge, hvis de forsøgte at bryde igennem pigtrådshegnet. En tysk flygtningekvinde blev skudt og dræbt på den måde. Alt sammen noget, der har overrasket forfatterne under arbejdet med bogen. ”Fik de nok at spise? Kan man tillade sig at spærre flygtninge inde og ligefrem skyde på dem? Det er selvfølgelig under ingen omstændigheder i orden at skyde på flygtninge,” siger Jens Peder Østergaard, der også undrer sig over, at både tyskere og danskere blev straffet for bare at samtale. Mens de skrev bogen, rykkede flygtningedebatten sig endnu engang i Danmark. Udviste udlændinge skal i fremtiden placeres på øen Lindholm og afsondres fra danskerne. Noget, der bringer mindelser om fortiden. ”Man skal være forsigtig med at sammenligne med nutiden, og vi har bevidst valgt ikke at gå ind i flygtningedebatten. I stedet håber vi, at bogen giver stof til eftertanke, også i den aktuelle flygtningedebat. Vi bør tænke os om i forhold til, hvad vi gør med dagens flygtninge,” siger Jens Peder Østergaard.

KONKURRENCE:

Mein lieber ­Kristian Hvordan er det at flygte over hals og hoved fra krig og død til et fremmed land, hvor man er uvelkommen og bliver spærret inde bag pigtråd og bevæbnede vagter? Og hvordan er det at være overlevende barn under sådanne vilkår og senere i livet? Hvordan er det som dansker at være forelsket i ”fjenden”, en uvelkommen udlænding, som man kun kan ses med i al hemmelighed – hvilket man tilmed risikerer fængselsstraf for, hvis man bliver opdaget? Kan et sådant forhold bære det, når man som elskende i årevis kun kan kommunikere skriftligt og censureret? Det handler bogen "Mein lieber Kristian" blandt andet om. Har du lyst til at læse bogen og se billeder fra dengang, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Turbine har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden a ­ eldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 30. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Kristian”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

Jeg kan godt lide tanken om at gøre en forskel, efter jeg er væk. Annelie Harboe Testator

Gør din arv til en hjertesag Hjertesygdom kan ramme – uanset alder. Hvert år dør over 12.400 danskere af en hjertesygdom. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Forskerne gør hver dag fremskridt, som gør en forskel for dem, der har hjertesygdom tæt inde på livet, men der er lang vej igen. Vi mangler at finde årsagerne til flere hjertesygdomme og forbedre behandlingen, så vi får flere hjerter til at slå længere. Hvis du betænker Hjerteforeningen i dit testamente, bliver der mere forskning. Og mere forskning betyder nye fremskridt, der hver dag redder menneskeliv. Annelie Harboe har testamenteret en del af sin arv til forskning i børn med medfødte hjertefejl, da hun ønsker at give hjertebørnene et længere og bedre liv i fremtiden. Hvad er din hjertesag? I vores testamenteguide kan du læse de generelle regler for arv og testamente, hvordan du opretter et testamente, og hvad du støtter, når du gør din arv til en hjertesag. Bestil vores gratis testamenteguide på hjerteforeningen.dk/arv eller ring på 33 66 99 00

APRIL 2019

79


OFFLINE Bo Andersen foretrækker papir og pen fremfor e-mail. Og han vil gerne have sig andre menneskers personlige mobilsamtaler frabedt.

Drop det digitale Bo Andersen har aldrig på egen hånd skrevet en mail eller åbnet e-Boks. Han mener ikke, han er gået glip af noget

Af Thomas Davidsen

D

Foto Kasper Kristoffersen

et har altid ligget i 78-årige Bo Andersens kort at gå sine egne veje. Som ung skulle der ikke mere til end et par kortvarige ansættelser, før han med sikkerhed kunne fastslå, at det ikke var hans kop te at arbejde under en chef. Derfor blev han selvstændig, og i mere end 40 år har han arbejdet med bygningsvedligeholdelse og opkøbt ejerlejligheder, istandsat dem og solgt dem videre. Han fulgte heller ikke med de kulturelle hovedstrømme som ung. 1960’erne var frigørelsens årti, hvor han kunne se sine jævnaldrende vride sig på dansegulvet til The Beatles. Det brød han sig ikke om. ”Den nye musik ødelagde dansen. Hvis der ikke er nogle trin at holde sig til, så bliver det jo bare til sådan noget la la, der ikke er værd at kigge på,” siger Bo Andersen, som i sine yngre dage dansede jitterbug og standarddans på højt niveau. For sådan er han. Når han først går i gang med noget, så fører han det til ende. Der er dog én ting, som Bo Andersen har sat sig for at lære uden at gennemføre. For han er noget så sjældent som en dansker, der på egen hånd aldrig har skrevet en mail, brugt NemID, åbnet en besked på e-Boks eller foretaget en søgning på internettet. Altså en 100 % analog borger i et online samfund.

Hvor blev håndskriften af? Efter i 2012 at have prøvet lidt halvhjertet at mestre det digitale på et kursus, valgte han at give op. ”Motorikken var et stort problem for mig. Pludselig kommer der jo alt muligt op på skærmen, man ikke har bedt om. Men værre var det, at jeg ikke rigtig kunne

80

se meningen med det. Jeg synes, at en mail er meget upersonlig. Hvor blev brevene med julemærker af? Hvor blev håndskriften af? Det hele foregår på mail i dag. Selv i min boligforening, hvor jeg har været meget aktiv. Vi bor lige ved siden af hinanden, så vi kunne jo bare standse et øjeblik på trappen og få talt om tingene. Men nej, det skal foregå i nogle lange mailtråde,” konstaterer Bo Andersen, der såmænd nok skulle have fået lært det digitale, hvis det ikke var, fordi hans otte år yngre kone, Mariane, kan det hele. ”Hun sidder ved en computer hver dag på et kontor, så det er meget nemmere, at hun overtager. Jeg tager mig af rengøring og indkøb herhjemme. Til gengæld tager hun sig af det digitale. Hun prøvede at lære mig det, da jeg gik på kursus, men hun var alt for utålmodighed med mig. Jeg kunne slet ikke følge med. Så det er en fin ordning, vi har nu. Hvis jeg vil kommunikere på computeren, laver jeg en kladde med noget, der hedder en blyant og et stykke papir, som faktisk stadigvæk findes. Så skriver Mariane det ind på computeren, og så går det jo alligevel,” siger han.

Spar mig for sociale medier ”At vide hvad man ikke ved, det er trods alt en slags alvidenhed.”


Bo Andersen citerer Piet Hein, da han skal tænke sig godt om for at finde eksempler på, hvad han er gået glip af ved at springe alt det digitale over. Så længe Mariane er ved hans side: Ikke rigtig noget som helst, må han konkludere. ”Jeg er fuldkommen uinteresseret i de sociale medier. Det er jo spild af tid. Og det er frygteligt at se, hvordan specielt de unge er blevet afhængige af deres mobiltelefoner. De kigger ned i dem, selv når de går på gaden. I sommer var jeg 30 centimeter og tre sekunder fra at køre en pige ned. Hun vadede lige ud på landevejen, mens hun kiggede ned i sin telefon,” fortæller Bo Andersen, der synes, at telefonen fylder urimeligt meget i det offentlige rum. ”Det er mig inderligt imod, at man skal overhøre folks intime samtaler. Kan de ikke vente, til de kommer hjem, så de ikke blander andre mennesker ind i deres privatliv?” Da der for fire år siden kom brev om, at alle danskere over 15 år skulle være digitale og oprette en postkasse til elektronisk post, sagde Bo Andersen fra.

Bo Andersen er ikke begejstret for det digitale samfund.

”Jeg gik direkte op på kommunen og fortalte dem, at ’Det der kan I godt glemme’. Så jeg får stadig almindelig post fra det offentlige. Og det manglede bare. Alt det digitale er jo blevet trukket ned over hovedet på os. Jeg mener, man burde have ventet en generation med at gøre det til standard, at man skal kunne betjene en computer for at være borger i samfundet. Det har karakter af overgreb, at det er obligatorisk,” siger Bo Andersen.  APRIL 2019

81


OFFLINE

En fremmed verden Der er udfordringer ved ikke at være digital, siger forfatter til bogen "Google er ikke min ven" Af Thomas Davidsen

D

e officielle tal fra Danmarks Statistik viser, at ældre er blevet bedre til at færdes på internettet. Men stadig er der, ifølge forfatter og journalist Marianne Vestergaard Nielsen, mindst 315.000 mennesker over 65 år i Danmark, der ikke har NemID og ikke har tilmeldt sig digital post. ”Derudover er der et skyggetal, som ingen kender størrelsen på. Så snart du modtager digital post, ser det statistisk ud som om, du er med på vognen. Men det er slet ikke sikkert. Det kan være, at du har en partner eller nogle børn, der ordner det digitale for dig,” siger Marianne Vestergaard Nielsen, der har skrevet bogen "Google er ikke min ven." Hun vurderer, at man står i en skrøbelig situation, hvis man ikke selv kan tjekke rejseplanen eller købe en togbillet. ”Jeg har set eksempler på ældre, som betaler for høje telefonregninger, fordi de ikke reelt ved, hvad begreberne på fakturaen dækker over. Jeg har også talt med en kvinde, der brugte måneder på at få en kopi af registreringsattesten til sin bil, fordi hun ikke havde NemID. Havde hun kunnet betjene sig selv, ville ekspeditionstiden være ti dage. Bare det at holde styr på diverse passwords kan gøre, at en ældre går i stå,” siger Marianne Vestergaard Nielsen. Hun blev klar over problemets omfang, da hun var hjælper for ældre, som var faret vild i de digitale selvbetjeningssystemer.

82

”Det kan være vanskeligt for andre at sætte sig ind i, hvor fremmed hele universet og sproget på internettet kan tage sig ud, når musik, penge og billetter ikke længere er fysiske. Alt det, som popper op på skærmen af forskellige advarsler og påmindelser, lammer ofte ældre brugere. De tør ikke klikke videre, for de er bange for at gøre noget, der kan medføre en katastrofe”. ”Vi taler om dygtige og kompetente mennesker, der har været vant til at have styr på deres ting, som nu pludselig skal have hjælp til den basale kontakt med det offentlige,” siger Marianne Vestergaard Nielsen.

Stadig flere kommer på nettet • Pr. december 2018 var 820.867 personer fra 65 og op (svarende til 73 %) tilmeldt Digital Post. • I dag har kun 6 % af de 65-74-årige og 23 % af de 75-89-årige aldrig været online. • I 2010 havde 29 % af de 65-74-årige og 66 % af de 75-89-årige aldrig havde været online. Kilde: Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik


ANNONCE

APRIL 2019

83


DEN SVÆRE SAMTALE

Tal om døden Vi taler for lidt om døden, mener danskerne. Det viser en ny undersøgelse Af Aida Bachiri

H

vert år dør 55.000 personer i Danmark, og ved hvert dødsfald er der i gennemsnit seks pårørende, hvis liv påvirkes og forandres. Det er over 300.000 mennesker hvert år, der rammes af sorg. Ældre Sagen mener, at vi som samfund skal blive bedre til at tale med hinanden om livets store og små spørgsmål – også døden. I undersøgelsen om danskernes holdning til at tale om deres egen og deres næres sidste tid og død, som Ældre Sagen står bag, mener lidt over halvdelen af de adspurgte, at vi taler for lidt om døden. Flere mener, at det er vigtigt at tale med andre om, at de en dag skal dø, hvorimod kun en tredjedel angiver, at det er mindre vigtigt at tale om. Undersøgelsen viser altså, at mange danskere finder, at døden er et vigtigt emne at tale om – det gælder både praktiske spørgsmål som begravelse, testamente og arv, men også personlige tanker og følelser omkring egen død samt overvejelser om fx livsforlængende behandling. Forberedelse på egen død I undersøgelsen svarer mange af de adspurgte, at de gør sig overvejelser om forskellige praktiske ting, fx ønsker til arv, genoplivning, organdonation og planlægning af egen begravelse. Undersøgelsen viser imidlertid også, at langt færre taler med andre om de overvejelser, de har gjort sig. Det betyder, at de mange tanker ikke bliver kendt af pårørende, der derfor ikke kan opfylde ønskerne. Som pårørende kan det også være vanskeligt at tage stilling til – og træffe – svære beslutninger, før og efter døden indtræffer. Der kan nemlig være mange spørgsmål og overvejelser forbundet med den sidste tid. Derfor er det en god ide at tale om egne tanker og ønsker, før man bliver alvorligt syg. På den måde har vi hver især mulighed for at skabe en god afslutning på livet for os selv og vores nærmeste – og vi kan dermed blive bedre til at være der for hinanden, når den sidste tid indtræffer. ”Døden er et livsvilkår, men det er en mærkelig størrelse at tage stilling til. På mange måder er det et kontroltab, og det er vanskeligt for mange. Men ved at tale mere om den sidste tid og døden, kan du afhjælpe de svære følelser og give dine pårørende mulighed for at imødekomme dine ønsker,” siger Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

84

Vi har Ægte­parret Mette og Villy Nordby Kjeldsen har fået styr på bolig, økonomi og arv Af Tea Sletved

I

Foto Emil Lyders

ngen af dem havde lyst til den snak. Selv om de gentagne gange havde sagt til hinanden, at nu skulle det være. At tale om døden og et liv uden den anden, når man har været sammen i 50 år og efterhånden laver alting sammen, er ikke noget, man sådan lige gør over opvasken. “Vi har snart guldbryllup, så vi har jo vænnet os til hinanden, må man sige. Så er det altså mærkeligt at tale om, at man måske bliver alene, fordi den anden dør,” siger 70-årige Villy Nordby Kjeldsen. Han ser over på hustruen, 69-årige Mette Nordby Kjeldsen, som sidder på den anden side af stuebordet i deres rækkehus tæt på centrum i Hørsholm, nord for København. Hun ser ned i bordet, kniber munden sammen og ryster på hovedet. Nej, den slags bryder de sig ikke om at tale om. Men for to år siden gjorde de det alligevel. Orden giver ro “Nu har vi ordnet alt, så den der bliver alene ikke sidder i saksen. Man kan ikke være bekendt at lade være. Du bliver jo sorgramt i det øjeblik, det sker, og så er det følelserne, der tager over. Så kan man ikke forvente, at den efterladte samtidig skal begynde at tænke på økonomi, arv, og om man overhovedet har råd til at blive i huset,” mener Villy Nordby Kjeldsen.


taget snakken Snakken har givet dem ro. Det er Mette, der laver mad, og Villy har altid ordnet økonomien. Nu har begge styr på, hvad de har nu og senere. De har oprettet såkaldte fremtidsfuldmagter, så sønnerne kan tage vare på dem og deres, i fald de mister evnen selv. Med hjælp fra en advokat har de udformet testamente, delt alt, hvad de har imellem sig og oprettet særeje på hver halvdel. Sommerhuset, huset og hver en øre. På den måde begrænses tvangsarven, og finanserne er nu afstemt efter, at man kan sidde i huset alene. Målet var at sikre hinanden bedst muligt, men også, at der ikke

skulle være nogen slinger i valsen i forhold til det, der i sidste ende bliver til børnene. Forældre skylder at have orden på den slags, synes de. Ligesom man skal have ryddet op og flytte til en overkommelig bolig. Den holdning tog de konsekvensen af, og derfor flyttede de fra en stor villa til boligkomplekset, hvor de bor nu. Ud røg den store, fine spisestue i mahogni. Og ud røg alt det, der ikke er plads til i det meget mindre rækkehus. På den måde kunne de sammen

rydde op og ud og flytte til “det sidste sted”, som de kalder det. Ingen have, hæk eller andet, der skal passes. Selv om begge stadig kommer til at sige hvis en af os dør i stedet for når, har det at forholde sig til døden gjort noget ved måden, de lever på i dag. De gør stadig det meste sammen, men med visheden om, at de kan fortsætte livet, som de gerne vil leve det alene.

Mette og Villy Nordby Kjeldsen har forberedt sig på den dag, en af dem bliver alene.

APRIL 2019

85


ANNONCE

EN NORMAL PROSTATA Halvdelen af alle mænd over 50 år oplever med alderen forandringer i forbindelse med vandladningen. Prostabona er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion. Bestil Prostabona på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40


ANNONCE

EN NORMAL PROSTATA Halvdelen af alle mænd over 50 år oplever med alderen forandringer i forbindelse med vandladningen. Prostata er en kirtel med størrelse og form som en kiwifrugt. Den befinder sig i den nederste del af bækkenet hos drenge og mænd. Man mærker som regel først noget til den senere i livet. Blærehalskirtlen - også kendt som prostata - vokser nemlig gradvist med alderen, og egentlig har alle mænd en større prostata, når de fylder

65, end da de var 25. Det er således en helt almindelig tilstand, der er ufarlig*, men hvor man kan opleve forandringer i forbindelse med vandladningen. Et tilskud af hørfrø kan vedligeholde en normal prostata-funktion hos modne mænd. Læs mere på www.wellvita.dk

En normal prostata-funktion Ekstrakt af hørfrø i Prostabona understøtter en normal funktion af prostata. Prostabona er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion. Prostabona er tabletter, der indeholder et ekstrakt af hørfrø, der kan bidrage til en normal prostatafunktion hos modne mænd. Produktet indeholder også vitamin E samt zink og selen.

Blæren Prostata Urinrøret

* Problemer med vandladningen kan skyldes sygdom, der bør behandles af en læge. Hvis du oplever stærkt generende problemer og/ eller at dine problemer forværres, anbefaler vi at du søger læge.

Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet, mens selen og vitamin E beskytter cellerne mod oxidativt stress.

ONLINE: www.wellvita.dk

Du sover igennem om natten uden flere toiletbesøg

Det drypper ikke, når du er færdig

Som en ekstra bonus bidrager selen til normal dannelse af sædceller, mens zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion.

BESTIL PÅ TLF. 82 30 30 40 MANDAG-FREDAG KL. 8-16

For voksne er 5 til 7 gange i døgnet normalt

Du har et normalt tryk på urinstrålen

HER KAN DU BESTILLE PROSTABONA Prostabona kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: Kr. 119,for 60 dages forbrug.

HAR DU EN NORMAL PROSTATAFUNKTION?

Prostabona er tabletter, der indeholder et ekstrakt af hørfrø, der kan bidrage til en normal prostatafunktion hos modne mænd.


ANNONCE

VITAMINER TIL HJERNENS HUKOMMELSESDEL PÅ FÅ TIMER

ANNONCE

JEG HAVDE NÆR MISTET OVERBLIKKET ! Ruth er en travl og aktiv dame, der nyder pensionisttilværelsen. –Jeg har altid været frisk, men for nogle måneder siden var det som om, jeg begyndte at miste overblikket. Modelfoto

–Jeg havde svært ved at klare helt almindelige hverdags gøremål, jeg kunne ikke huske, hvor jeg lagde ting og jeg følte mig ked af det. –Det er vigtigt for mig at holde mig klar i hovedet, så jeg kan nyde tilværelsen og være noget for mine børnebørn og spille kort med mine naboer. Jeg vil gerne være i stand til at have travlt uden at jeg mister overblikket og føler mig forvirret og udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med min familie og venner.

FORSØGSRESULTATERNE ER IMPONERENDE New Nordic har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten bidrager til din mentale ydeevne og kognitive funktion, så som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tabletten kan anvendes af både unge og ældre. Tabletten er med aminosyren L-theanin, der naturligt findes i grøn te. Hjernescanninger af raske personer viser tydeligt hvordan hjernebølgerne afslører højere

aktivitet alleGrøn te L-theanin Placebo rede indenfor en time. Fra målinger ses her hvordan det naturlige ekstrakt aktiverer hjernens hukommelses- og koncentrationsdel – de røde hjernebølger – i modsætning til de mere inaktive blå hjernebølger hos forsøgspersonen, der har fået placebo tablet (“snyde-tablet”).

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 FORHANDLES HER Clear Brain kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på :

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

www.newnordic.dk

Din lokale

helsekost Det gode råd gør forskellen

88

www.newnordic.dk

Online Store


SUNDHED

Skru op for smagen En nedsat lugtesans går ud over smags­oplevelsen

Af Sussi Boberg Bæch

L

Illustration smagforlivet.dk

ugtesansen er mindre følsom hos mange ældre, og det kan gå alvorligt ud over smagsoplevelsen og dermed appetitten, fordi en stor del af smagen kommer fra lugtesansen. På tungens smagsløg kan vi smage de fem grundsmage surt, sødt, salt, bittert og umami. ”Man kan forstærke indtrykket fra grundsmagene ved især at skrue op for de ingredienser, der giver umamismag, som er med til at stimulere appetitten og give velsmag,” forklarer gastrofysiker Mathias Porsmose Clausen ved Syddansk Universitet. Umami betyder netop velsmag og findes i en lang række fødevarer. Fx parmesanost, lufttørret skinke, valnødder, makrel, soltørrede tomater, æg og soyasauce. Supper, kødretter og simremad er gode eksempler på, at umamismag også kan koges eller steges frem. ”Hvis maden generelt smager af mindre, kan man koge gryderetter

ekstra længe eller putte tomatkoncentrat, bouillon eller ansjoser i kødsaucen. Umami giver sammen med andre smage en følelse af kompleksitet, rundhed og tilfredsstillelse,” siger Mathias Porsmose Clausen. Hvis maden kombineres med bestemte fødevarer, forstærker det smagen af umami op til otte gange – fx forskellige former for kød, solmodne tomater og svampe. Stærke fødevarer som chili kan også gøre maden mere interessant. Chili snyder kroppen Lugtesansen er vigtig for smagsoplevelsen, fordi vi dufter maden inde fra munden. Det er derfor, at maden ikke smager af ret meget, når vi er forkølede. Så kan luften fra munden ikke passere op i næsen. ”Når vi tygger vores mad, frigives der dufte inde i munden, som ryger direkte fra mundhulen og op i næsen. Vi er meget bedre til at dufte inde fra

munden, end når vi snuser dufte ind ad næsen,” siger Mathias Porsmose Clausen. Det sker, samtidig med at vi smager, så derfor registrerer vi ikke forskellen på smag og duft. Det fulde smagsbillede bestemmes også af madens udseende, og hvordan den føles i munden. Stærke smage registrerer vi på en helt særlig måde. ”Stærke fødevarer snyder kroppen, fordi de virker på nogle temperaturfølere inde i munden. I chili binder stoffet capsaicin til temperaturfølerne og snyder dem til at tro, at chilien er varm. Kroppen registrerer det som en smerte, så vi begynder at svede og føler, at det brænder. I peber er det stoffet piperin og i ingefær er det gingerol, der binder til temperaturfølerne,” forklarer Mathias Porsmose Clausen.

OM smagsløg • Smagsløg er en samling af celler på tungen. Vi har i alt ca. 5.000 smagsløg fordelt ud over tungen. • Hvert smagsløg består af ca. 100 specialiserede smagsceller, der er samlet i en kompakt løglignende form. • Hver enkelt smagscelle kan kun opfange én af grundsmagene: Sur, sød, salt, bittert eller umami. • Alle smagsløg indeholder alle slags smagsceller. Den gamle myte om, at vi kan smage forskellige ting forskellige steder på tungen passer ikke. Kilde: smagforlivet.dk

APRIL 2019

89


SLÆGTSHISTORIE

Farmors breve For Lars Therkelsen startede interessen for slægtsforskning ved en tilfældighed og et telefonnummer på en lap papir Af Jakob Melgaard

L

Foto Emil Lyders

ars Therkelsen havde ingen anelse om, hvad der ventede forude af overraskelser, oplevelser og eventyr, da han i 2007 ringede til det telefonnummer, han fandt på en lap papir i sin afdøde mors lejlighed. “Nummeret var til en gammel dame, der boede uden for Aabenraa, hvor jeg er fra. Hun fortalte, at hun havde nogle ting liggende, der havde været min farmors,” fortæller Lars Therkelsen.

Blandt de gamle ting var der nogle avisartikler og en stak gamle breve. Blandt andet et fra Karen Blixen. Det blev startskuddet til Lars Therkelsens interesse for slægtsforskning. En interesse, som gør, at han i dag forstår sin egen familie og sig selv meget bedre. Stakken af breve viste sig at være en korrespondance mellem Lars Therkelsens oldefar i Afrika og hans farmor hjemme i Danmark. Og så var der brevet til farmoren fra Karen

Blixen, som ikke mindst var spændende. Det viste sig, at Lars Therkelsens oldefar havde boet de sidste måneder af sit liv på den selvsamme farm ‘ved foden af bjerget Ngong’, som Karen Blixen skriver om i bogen Den afrikanske farm, hvor hun også skriver om Lars Therkelsens oldefar under navnet "Gamle Knudsen". Det var alt sammen nyt for Lars Therkelsen. Han var klar over, at hans oldefar døde i Afrika, men mere vidste han ikke. “Det var noget, man helst ikke talte om i familien,” mindes han. Måske fordi der blev set skævt til det faktum, at oldefaren, Peter Aarup, i 1889, da han rejste til Afrika for at grave efter diamanter, efterlod sin lille datter og datterens mor hjemme i Danmark. Datterens mor døde året efter, men Peter Aarup blev i Afrika, og datteren kom på børnehjem. Ny viden om familien Det var vist meningen, at han skulle vende hjem til familien med penge på lommen, men hjem kom han aldrig. I stedet skrev han breve til sin datter, Lars Therkelsens farmor, om sine oplevelser i Afrika. Og der var meget at skrive om. Peter Aarup arrangerede blandt andet en dramatisk storvildtjagt med Theodore Roosevelt, hvor de blev an

90

En stak breve fik Lars Therkelsen i gang med slægtsforskning.


Det er vigtigt, at vi, der er lidt ældre, sørger for at overlevere historien til de yngre LARS THERKELSEN, FORFATTER

grebet af flodheste. Han byggede og solgte både, han opfandt et fiskenet, der endte med at revolutionere hele fiskeindustrien på Victoriasøen. Og han boede på Karen Blixens afrikanske farm, hvor hans fortællinger om sit liv og skæbne efter sigende inspirerede den berømte værtinde i hendes senere forfatterskab. Alt sammen til stor overraskelse og begejstring for Lars Therkelsen, som 100 år senere lærte både sin oldefar og sin egen farmor bedre at kende gennem brevene. “Det er løgn, det her! Har jeg en oldefar, der har udrettet alt det her? Og er min oldefar lig med ‘Gamle Knudsen?’” tænkte han blandt andet, og så gik han for alvor i gang med at grave i sin egen fortid. “Hvad ved jeg i grunden om min egen farmor? Og min oldefar? Jeg vidste jo ikke meget, fandt jeg ud af. Men nu blev jeg pludselig interesseret, for jeg er jo en del af dem,” siger han. Lars Therkelsens research blev mere og mere omfattende, og til sidst havde han så meget materiale, at der var til en hel bog: Resultatet kan læses i bogen “Gamle Knudsen og hans datter”, som udkom sidste år. Arbejdet med bogen har gjort Lars Therkelsen mere afklaret med sin egen fortid: Hvor han kommer fra, og hvad han er en del af. Den følelse kan han godt unde fremtidige generationer. “Det er vigtigt, at vi, der er lidt ældre, sørger for at overlevere historien til de yngre. Ellers mister de jo forbindelse til fortiden. Og for pokker, hvor det be-

tyder meget, at man kan formidle ens historie bagud i tiden,” siger han. Nyt syn på farmor Lars Therkelsen har også fundet ud af, at han i virkeligheden aldrig rigtigt har forstået sin farmor, som måtte vokse op uden sin far. “Jeg har aldrig tænkt så meget over min farmors liv og skæbne, som må have været fuld af savn og håb om et gensyn med sin far,” siger han. “Og det er utroligt interessant, når det er ens farmor, som man har mødt så mange gange. En af pointerne er, at når du er ung, så ved du jo ikke hvilke spørgsmål du skal stille. Og man fortæller ikke bare et barn en hel masse,” siger han. Det efterlader ofte børnene med en masse ubesvarede spørgsmål: “Spørgsmål, man først stiller, når de gamle er døde,“ siger Lars Therkelsen. Han nåede aldrig selv at stille sine spørgsmål, mens farmoren var i live, men han er heldig, at han via skriftlige kilder alligevel har kunnet få svar. Det er han glad for i dag. “Jeg har fået det ud af det, at jeg nu har en familie, en del af mig, jeg ikke kendte til: En oldefar, der stak af fra min farmor. Og jeg har fået et helt andet syn på min farmor, jeg slet ikke havde forstået! Alt det hun har været igennem! Brevene, der var sendt til hende, har været et bindeled fra fortiden og op til mig,” siger han. 

3 gode råd om slægtsforskning 1. Læs vejledningen på ­rigsarkivets ­hjemmeside, så er du godt i gang: ­kortlink.dk/x253 2. Opsøg din lokale slægtsforskerforening. Der finder du ligesindede, som kan hjælpe dig, hvis du går i stå. Find din forening på: slaegtogdata.dk/­ lokalforeninger 3. Stol aldrig blindt på oplysninger, du ikke selv har fundet i originale kilder.

APRIL 2019

91


SLÆGTSHISTORIE

Slægtsforskning er mere end navne og tal Slægtsforskning er mest fascinerende, når man begynder at kunne se det enkelte menneskes liv Af Jakob Melgaard

R

igsarkivets læsesale i Viborg, Odense, Aabenraa eller København er gode steder at starte, hvis man vil tage hul på slægtsforskningens glæder. Her kan man finde originale, skriftlige kilder, og så kan man få kvalificeret hjælp fra Rigsarkivets vejledere. En af dem er Asbjørn Romvig Thomsen. Han er seniorforsker ved rigsarkivet i Viborg, arkivar og uddannet historiker. Og så er han også selv slægtsforsker. Det har han været, siden han som 14-årig første gang begyndte at grave i familiens fortid på arkivet. “For mig var det et rigtig sjovt puslespil at komme på læsesalen og lede efter min egen familie,” mindes han. Som slægtsforsker gælder det om at få styr på stamtræets grene og vildskud, men det handler om meget mere, end hvem der var gift med hvem, og hvem der var onkel eller tante, og så videre. “Det der med at være slægtsforsker handler i bund og grund ikke om

navne og årstal. Så kan man hurtigt bliver ham den kedelige onkel, der bare trevler hele familien op. Ham, som ingen gider høre på,” understreger Asbjørn Thomsen. Pointen er nemlig, at det ikke handler om de tørre fakta: Tal, årstal, navne, steder og så videre. Det handler om de enkelte mennesker og deres personlige historier. “Det handler om, at man vil prøve at komme tættere på de mennesker, som for manges vedkommende er døde. Hvilke liv levede de?” spørger han. “Man skal have blik for, at den individuelle historie er en del af den store historie. At vi også selv er historiske individer, ligesom dem, vi læser om fra fortiden. Deres valg har indflydelse på det, vi laver i dag. Og på samme måde kommer de valg, vi træffer, til at have indflydelse på både vores egen familie og på samfundet. Det er sådan noget, man bliver bevidst om som slægtsforsker,” siger han.

Slægtsforskning i Ældre Sagen Har du lyst til at lære dine aner bedre at kende, så er der hjælp at hente hos Ældre Sagen. Kontakt din lokale afdeling og hør, om de har slægtsforskning på programmet, eller kig i bladet "Det Sker".

92

KONKURRENCE:

Gamle Knudsen Gamle Knudsen alias Peter Aarup er foreviget i Karen Blixens bog ”Den afrikanske farm”. Nu har Peter Aarups oldebarn, Lars R. Therkelsen, udgivet en slægtsroman, hvor han fortæller om sin oldefars liv. I ”Gamle Knudsen – og hans datter” kan du læse, at Peter Aarup havde arbejdet i ti år med at finde diamanter i Sydafrika, da han i 1900 kom til Kenya. Derfra ville han hjem til Danmark og den kvinde, hvis datter han var far til. Kvinden døde imidlertid, men far og datter begyndte at skrive sammen. Det er blandt andet disse breve, som danner baggrund for Lars R. Therkelsens bog om sin oldefar. Har du lyst til at læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Bogform donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 30. april til: Ældre Sagen, Snorresgade 1719, 2300 København S. Mærk kortet ”Knudsen”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

20%

Storkøbenhavn og Nordsjælland

Privat Hoved­Rengøring™ Gammeldags grundighed og resultater, der kan ses og mærkes!

RABAT i denne og næste måned

PLUS yderligere op til

27%

Faktisk er vi så gammeldags, at vi ikke engang har en hjemmeside på internettet. • Til gengæld kommer vi personligt og helt gratis ud og ser på Deres behov sammen med Dem • Vi tester og laver rengøringsprøver, så De kan se, hvad De kan glæde Dem til • Vi giver Dem en FAST PRIS, og en skriftlig beskrivelse af opgaven

Skattefradrag via håndværkerordningen

Og husk! De bestemmer præcis, hvor lidt eller hvor meget De vil have med. Paneler, døre, vinduer, vandrette flader, køkken, emhætten, skuffer og skabe, fliser, toilet og bad, afkalkning, bogreolen, nips, gulve, tæpper, møbler, gardiner, etc. etc. Vi arbejder med de bedste, mest effektive og sikre rengørings­ metoder… og naturligvis masser af knofedt. Vi glæder os til at rengøre Deres bolig. Og skulle De byde på en hyggelig kop kaffe, så siger vi Ja Tak.

RING NU Og aftal tid til et gratis og uforpligtende tilbud

70 70 21 41

BYENS Privat Hoved­rengøring™ er udviklet på baggrund af hovedrengøringer i mere end 300.000 m2 bolig. Vi varetager hovedrengøringer i alle slags helårsbeboelser og sommerhuse – i alle størrelser og med alle slags rengøringsbehov.

20% rabat

153539_Annonce_ÆS_3.indd 1

23/08/2018 09.17

Rene Tæpper, Møbler, Gardiner og Klinker/Fliser/trægulve mv.

plus helt op til

Vi renser/vasker/behandler alle former for tæpper, møbler, gardiner, læder, klinker/fliser/trægulve mv. i Deres hjem!

27%

Tæpperens/vask • Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld • Funklende rene og tørre på 1-2 timer • Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre (bobler som i dansk vand) • pH-neutral, fjerner ikke uldens naturlige olier • Varmefikseret imprægnering - super effektiv Møbelrens/vask • Alle møbelstoffer kan renses • pH-neutral, skånsom og samtdig ekstremt effekivt • Klar til brug efter få timer • Beskyttende imprægnering Gardinrens • Renses mens de hænger på gardinstangen • Snavs, støv og tobaksrøg fjernes hurtigt og effektivt • Garanti mod krymp og krøl Behandling af Lædermøbler • Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed tilbage. • Forhindrer udtørring og krakelering • Gør læderet mindre modtageligt for snavs

Klinker, fliser og fuger • I køkken-alrum, bryggers, badeværelse, entré etc. • Rens og imprægnering • Flotte rene klinker og fliser • Slut med kedelige beskidte fuger

til alle private! Gælder i denne og næste måned!

yderligere rabat via Håndværkerordningen!

RING NU ! og aftal et gratis og uforpligtende tilbud Region Hovedstaden

Region Sjælland

BYENS Chem-Dry

Chem-Dry NV

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Brinkʼs Chem-Dry

SE Chem-Dry

4814 4421 5944 2016 6441 4787 2216 8999 Region Nordjylland

2216 8999 SE Chem-Dry   

  

Trægulve, køkkenborde mv. • Opskuring og afrensning af alle slags trægulve • Genoliering og behandling af olierede gulve • Afrensning og genoliering af køkkenborde

Chem-Dry anbefales af tæppefabrikanter, garverier og møbelfabrikanter verden over, bla. ege tæpper. Alle Chem-Dryʼs afdelinger er selvstændigt ejet og drevet


ANNONCE

Sorø stole med eller uden sædeløft 30 FORSKELLIGE MODELLER PÅ LAGER

DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE Hvilestole fås med el-styring og ”stå-op-hjælp” og findes i et hav af varianter, størrelser og farver. Se vores udstilling af hvilestole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. * Kun stoleudstilling

himolla stole med eller uden ”stå-op-hjælp” Indbygget fodskammel og hvilestilling i ryglænet.

OVER 1.500 STORE OG SMÅ HJÆLPEMIDLER OVER 20 ROLLATORER

diverse køkkenredskaber

Gør hverdagen lettere og mere bekvem besøg vores webshop www.seniorshop.dk

Alt fra dåse- og lågåbnere til ergonomisk køkkenservice.

bandager

rollatorer og stokke Vi har rollatorer helt ned til 5 kg. De findes både til indendørs og udendørs brug.

sko og FODindlæg OVER 150 MODELLER

hjælpemidler til badeværelset

Vi fører bl.a. terapisko og sko, som specielt egner sig til gigtog diabetespatienter og personer med følsomme fødder. Vi har sko fra bl.a. New Feet, Green Comfort, Berkemann, Rohde og Arcopedico.

Alt fra badebørster og støttegreb til toiletforhøjere.

FLERE END 20 BADEBÆNKE

SE OG KØB MERE END 1500 HJÆLPEMIDLER I VORES WEBSHOP: WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG

Åbningstider · Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag - fredag: kl. 10-16 · 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

KUNDESERVICE: TELEFON 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK

Ring efter et GRATIS katalog


GÅGÅFOR FORHJERTET HJERTET

Gå for en god sag Ældre Sagen bakker op om Hjerteforeningens landsuddeling søndag d. 28. april. Indsamlede beløb går ubeskåret til uddeling af hjertestartere Af Aida Bachiri

K

un tre procent overlever et hjertestop, hvis ingen træder til, før ambulancen når frem. Chancen for overlevelse stiger til 50 procent, hvis der gives livreddende førstehjælp. Jo hurtigere hjertestarteren tages i brug – jo større er chancen for overlevelse. Chancen for succesfuld genoplivning falder med 10 procent pr. minut – det er altså en kamp mod tiden. Derfor er de første minutter afgørende og livsvigtige. I dag er der sat over 18.000 hjertestartere op forskellige steder i landet, og de øger chancen for at redde liv. Alle mennesker kan blive ramt af akut hjertestop – uanset køn, alder og baggrund, og mere end ti danskere får hjertestop hver dag. Du kan ikke gøre noget forkert Det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget. Et menneske, der rammes af akut hjertestop, er klinisk død og vil forblive død med mindre vedkommende får øjeblikkelig hjælp af vidner, som yder førstehjælp og anvender en hjertestarter. Ring straks 1-1-2 og start hjertelungeredning ved at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Imens skal andre hente en hjertestarter og anvende apparatet. Stød fra hjertestarteren er afgørende for genoplivningen. Har du ikke adgang til en hjertestarter, er det vigtigt, at du fortsætter med at give hjertemassage og kunstigt åndedræt, indtil ambulancen når frem.

Alle kan benytte en hjertestarter – også selvom, du aldrig har anvendt apparatet før. Når du åbner boksen med hjertestarteren, fortæller en klar og tydelig stemme, alt hvad du skal gøre. Hjertestarteren analyserer hjerterytmen og fortæller dig præcis, hvornår du skal trykke på knappen, der afgiver et elektrisk stød. En hjertestarter kan også benyttes til børn, da den registrerer kropsvægt og indstiller stødvolumen derefter. Ambulancefolkene tager hjertestarteren med for at aflæse vigtige oplysninger, og de sørger også for, at hjertestarteren bliver leveret tilbage.

Gå for en hjertestarter Hjertestartere er livsvigtige – de skaber stor tryghed og redder liv. Derfor bakker Ældre ­Sagen op om Hjerteforeningens landsuddeling. Du kan også støtte op om landsuddelingen ved at melde dig som indsamler søndag d. 28. april. Tilmelding som indsamler sker direkte hos Hjerteforeningen på l­ andsuddeling.dk eller tlf. 70 25 00 00. Du kan også sende en mail ­til landsuddeling@­hjerteforeningen.dk

Hvad er en hjertestarter? En hjertestarter er et apparat, der afgiver et eller flere kontrollerede elektriske stød til hjertet. Et elektrisk stød kan genskabe den normale hjertepumpefunktion og få hjertet til at pumpe igen.

APRIL 2019

95


ANNONCE

Oplev det nu. Personliggjort førsteklasses lyd.

Priser fra kr. 9.999

Har du svært ved at høre hvad der bliver sagt i dit TV? Loewe Mimi DefinedTM I samarbejde med Mimi Technologies revolutionerer Loewe TV-oplevelsen. Lyden af dit Loewe TV tilpasses individuelt til din unikke høreevne. Med ekstraordinær OLED billedkvalitet og individualiseret lyd. Hver detalje kan nu høres og opleves. Klarere og varmere billeder og mere afbalanceret lyd. Hør bedre uden at skulle skrue op for lydstyrken. Perfektion i billeder og lyd. Kom ind og oplev Loewe’s store skærmsortiment hos din nærmeste forhandler: SJÆLLAND

FYN

Milo Lyd og Billede

Rødovre

36410011

Hi-Fi Huset

Svendborg

36775200

Expert Give

Give

75731144

Gentofte Radio & Tv

Gentofte

39653865

Expert

Rudkøbing

62511200

V. Ulbrichsen Radio & TV

Brande

97180152

Hi-Fi Klubben Hørsholm

Hørsholm

45767671

JYLLAND

Mini Radio

Herning

97125766

Euronics Helsingør

Helsingør

69152020

Egtved Lyd & Billede

Egtved

75552222

Expert Bremdal

Struer

97853366

AV Centrum

Farum

48149495

Expert Tønder

Tønder

74721366

Højslev Radio

Højslev

97535375

Blågård Radio

Roskilde

46350883

Broager og Gråsten Radio-TV Aps.

Gråsten

74652426

Morsø Antenne og Parabol Service

Nykøbing Mors

97721222

Sorø Radio

Sorø

57820060

Vojens Radio

Vojens

74541211

Scala Hifi

Århus

86121494

Gert Radio & TV

Skælskør

58190092

KK Partner Aps

Brørup

75381414

Blaabjerg Radio

Hørning

86924244

Expert Jyderup

Jyderup

59276256

Radio & TV-Gården Aps

Tistrup

75264411

Løgten Radio

Skødstrup

86991100

Expert Asnæs

Asnæs

59650650

Skjern Radio TV

Skjern

97351833

Byens TV Service

Silkeborg

87578075

Expert Næstved City

Næstved

55721440

Ulfborg Radio TV

Ulfborg

97492274

Lydspecialisten

Ålborg

98161410

Expert Nakskov

Nakskov

54920323

Mølholm Radio & AV Teknik A/S

Vejle

758Z2299

El-Salg Center Aalborg A/S

Aalborg

98180011

Expert Grindsted

Grindsted

75322444

Lyd og Billed Vodskov

Vodskov

98294021

Jelling Radio-TV

Jelling

75872144

Loewe Gallery Frederikshavn

Frederikshavn

98439987

96

www.loewe.dk


ORDET ER FRIT

Vi har alt og vi hader det Af Liv Mygind

I

Foto Ulrik Jantzen

går hørte jeg en ung kvinde beklage sig over sin telefon til en veninde i Elgiganten: “Hvorfor har de ikke lavet en stor tilbageknap? Hver gang man vil gå tilbage, skal man ned i hjørnet og finde en mikroskopisk pil.” Så holdt hun en lille pause og kiggede forbi apparatet med himmelvendte øjne. “Jeg hader min iPhone.” Hvor kommer det had til teknologien fra? Stort set ingen af de ældre, jeg interviewer, havde telefon derhjemme, da de var børn. De måtte sende breve, telegrafere og banke på hos hinanden for at kommunikere. Og da de endelig fik en telefon, havde den hørestykke på gaffel og sad fast i væggen, og de skulle dele den med hele familien. Derfor måtte de også finde sig i, at der blev lyttet med på samtalerne (ja, det må vi så også i dag. Nu er det bare ikke frk. Jensen på Centralen, der lytter med, men russerne, men det er en helt anden snak). Da den første telefonbog udkom i København i 1881, var der i alt 22 abonnenter. Hundrede år senere, i min barndom, var der omkring 850.000 telefonabonnementer i Danmark. I dag er der 9,6 millioner. Et af dem tilhører mig, og i forrige uge hørte jeg mig selv kalde min telefon ”langsom.” Undskyld. Og nej, det er den faktisk ikke. Mobiltelefonen er et mirakel. Den har lige været ude i rummet og haft kontakt til en satellit for, at jeg kunne tale med min veninde i Kenya. Og ja, der var lidt dårlig forbindelse, for jeg sad i et tog, der kørte igennem en skov i Grejsdalen. Men selv under de omstændigheder har min telefon bearbejdet flere data i sekundet, end jeg kan spise kalorier på et helt år. Da man i sin tid begyndte at kunne ringe til udlandet, måtte man først sende en skriftlig ansøgning med underskrift af to kautionister, før man fik lov at ringe helt til Sverige fra sin egen telefon. Men jeg kan ikke forestille mig, at folk brokkede sig over langsomheden af det telefonopkald. Jeg, derimod, er en del af en utaknemmelig generation, der tager al teknologi for givet, og derfor hader jeg den. Udover min telefon hader jeg internettet, fordi det streamer for langsomt, og min fryser, fordi selvafrimningsfunktionen ikke virker. Vi kan ikke huske fornemmelsen af gruekedlen, vaskebrættet eller saltkarret, og derfor er den store maskinpakke, som de fleste huse er udstyret med i dag, spildt på os. Men i glimt kan jeg genopdage magien, nemlig under samtalerne med ældre mennesker. Takket være dem har jeg hørt om de luksuriøse andelsfrysehuse, der gjorde, at man slap for at spise saltet kød hele vinteren, hvis blot man var villig til at cykle fem kilometer og hente sit frosne svineslag. Og så bliver jeg flov over mit had til fryseren, der bliver ved med at rime til. Så her er et løfte: Næste gang jeg åbner den, vil jeg udbryde “Wauwww! Se! Den fryser kødet ned og holder det helt friskt. Og der er sågar isterninger til min gin & tonic.”

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2019.

APRIL 2019

97


RÅDGIVNING

Behandlingstestamente giver dig flere valg Af Linda Nordahl Jakobsen

D

et nye behandlingstestamente, der gælder fra den 1. januar 2019, giver flere muligheder for fremtidigt at kunne fravælge behandling, hvis du på et tidspunkt bliver alvorligt syg og ikke længere er i stand til at udtrykke dine holdninger og ønsker til behandling. Et behandlingstestamente giver kort sagt større mulighed for selvbestemmelse end et livstestamente, som man kunne oprette indtil udgangen af 2018. Rådgiver i Ældre Sagen Susanne Bækgaard Holm råder alle, der vil oprette et behandlingstestamente, til at drøfte det med nærmeste pårørende og eventuelt også med egen læge. ”Det kan måske være nemt nok at tage stilling til fravalg af livforlængende behandling, hvorimod fravalget af muligheden for tvangsbehandling af fysisk sygdom kan være mere kompliceret at forholde sig til. Den situation kan fx være, at man har svær demens og modsætter sig operation af en brækket hofte, nægter at tage livsvigtig hjertemedicin eller nægter at få skiftet kateter,” siger Susanne Bækgaard Holm. Hun tilføjer, at hvis man i behandlingstestamentet bestemmer, at man ikke ønsker at kunne tvangsbehandles, vil det have den konsekvens, at man som udgangspunkt ikke modtager den nødvendige sundhedsfaglige behandling – hvis man modsætter sig behandling i ord eller handling.

”Det er jo ikke sikkert, at man til den tid overhovedet aner konsekvenserne af at nægte at modtage behandling. Det er derfor en god idé at tænke sig godt om og eventuelt søge grundig vejledning og også tale igennem med sine nærmeste pårørende, om de skal have vetoret – især vedrørende muligheden for at fravælge behandling med tvang for en fysisk sygdom,” siger Susanne Bækgaard Holm. Hvis du ikke har udfærdiget et behandlingstestamente, vil lægerne som udgangspunkt gøre, hvad de kan for at holde dig i live, medmindre behandlingen vurderes at være udsigtsløs. Hvis du allerede har et livstestamente, kan du vælge at beholde det eller ændre det til et behandlingstestamente. Men fra den 1. januar 2019 er det kun muligt at oprette behandlingstestamenter. Du finder behandlingstestamente her: kortlink.dk/sundhed/x25t Pjecer om emnet findes på: kortlink.dk/stps/x25s På Ældre Sagens hjemmeside kan du læse mere om emnet: aeldresagen.dk/­behandlingstestamente Du kan også ringe til Ældre Sagens rådgivning på telefon 80 30 15 27.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd­ givere klar til at svare på dine spørgsmål. Her er billeder af nogle af dem. I næste blad bringer vi navn og titel på de andre rådgivere.

98

Joan Kelly Socialrådgiver

Jytte Hansen Demens­ rådgiver

Jytte Søndergaard Koordinator

Käte Larsen Socialrådgiver


Om behandlings­ testamente Med et behandlingstestamente kan du beslutte, at du ikke vil have livsforlængende behandling herunder genoplivning i disse livssituationer: •

Hvis du ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge dit liv, men ikke vil betyde, at du får det bedre eller får lindret dine smerter. Hvis du er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at du aldrig igen kommer til at kunne tage vare på dig selv fysisk og mentalt.* Hvis behandlingen kan betyde, at du overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.* Derudover kan du i et behandlingstestamente bestemme, at du ikke ønsker at blive tvangsbehandlet for en somatisk (fysisk) lidelse, hvis du skulle blive varigt inhabil, fx i tilfælde af demens.*

I behandlingtestamentet kan man ud for de tre * af de fire fravalgsmuligheder også krydse af, hvorvidt den beslutning, man har truffet, kun skal gælde, hvis nærmeste pårørende, værge eller en fremtidsfuldmægtig giver sin accept.

Kurt Petersen Socialrådgiver

Margrethe Martensen Jurist

Peter Skov Jurist

Betaling af licens Den ny lov om medielicens trådte i kraft ved årsskiftet og betyder, at licensbetalingen gradvist og automatisk ændres, sådan at medielicensen opkræves fuldt ud via skatten i 2022. Ordningen med nedsat licens gælder fortsat, så hvis du i forvejen har nedsat medielicens, skal du intet foretage dig. Hører du til blandt dem, der har ret til nedsat medielicens, og endnu ikke har søgt, skal du ansøge nu, da din licens først nedsættes fra den dato, DR Licens modtager din ansøgning. Du kan få nedsat licensen til halv pris, hvis du har en tillægsprocent på 100 og er folkepensionist, eller hvis du er førtidspensionist (før 2003), eller er blind eller svagtseende. Den personlige tillægsprocent fremgår af din seneste pensionsmeddelse.

Sådan gør du: • Udfyld ansøgningsskema, som du kan h ­ ente på DR's hjemmeside kortlink.dk/dr/x2dm eller hos din kommune • Få underskrift og stempel fra din kommune (hos Borgerservice), som skal bekræfte, at du opfylder betingelserne • Send ansøgningsskemaet til: DR Licens, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C Med den nye medielov indføres også den såkaldte ”mediecheck”, der er på 235 kr. i 2019. Den udbetales automatisk til pensionister, med en personlig tillægsprocent på 100, sammen med ældrechecken i slutningen af januar måned hvert år. Læs om medielicens og mediecheck på Ældre Sagens hjemmeside aeldresagen.dk/medielicens og på kortlink.dk/borger/x2fp

Stine Nissen Socialrådgiver

Susanne Bækgaard Holm Jurist

Torsten Lenstrup Jurist

Ulla Jarulf Kjærgaard Jurist

APRIL 2019

99


KRYDSORD

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen, så vi har den senest 30. april, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Foto Lars Skaaning

God fornøjelse. Redaktionen

Hvilken kultur søger nye reparationscafeer at modvirke?

APRIL 2019

Illustration Maya Ikeda Madsen

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet.

UDELADT

PIGE

BILUD- STEMME STYRET SMELTE

PASCAL MALER

DYR

Titelforvirring nu om dage: Hvad kaldes en associate professor på jævnt dansk?

DRIK KROPS- DEL AF FIRMADEL DUO ERNE

TYK

PÅVIRKE

GLØDE

TALJE

SHOW

FUGLENE FUSEDE BEHANDLET

PLANTE

GRÆSK TEGN

LÆDERVARE

_

UKLARE TOP

NATION

SLET VANE

JENTE DASEDE

KÆLENAVN

OMGÅENDE

SOM

DYR

BLID

BERETNINGEN OPHIDS LIVSKRAFT

DYRELYD

IDEEN

PLANTE HAVDYR

BESKIDT

BILLEDE

UDKØRT

AEDE

MESTER

OPSADLE

SMUDS

NUSSER

KRUS

STRØM

SMERTE

HAR

STEDORD

PLACERE

_

EVERGREEN GREJ

KONKURRENCE

BOR

FJERNER TRÆ

GUD TAL

RUMMÅL

THAILAND PODER

OMDØMME

UDBRYDE INDIANERE

TUMULT

(ægypt.)

PIGE LAG

BLOMSTRING

FARVE

LEVÉR

TILVÆRELSE

MELDING

BLÆSER VARM

VEJR-

I BREV

GLOSE

ARTE

VÆSEN TITEL

PAR

BEHOLDER

D A R O Ø S C H L E C H D A U F A F Ø

A M P S K A I S N D T E O T S T O J E R T O Ø E H A R M A N P N E F Æ N D U L E E R S O V A R A

A K K V I R E R E R

Å I B N H U M L A K V E N I N T Y A T E L E E R G N Å

P S S E U R S S S L O D E N A B A S L E J E S H L Å R N O R D R E B G O

I L S K E P A I R D D E S L B B E U N R E E N L G Æ E T R E E T D E

P B A B E T R E R E A N E R T G A N D L S E R I K Y M E N S E D E S R E D E

R E S E R V E R I N G E N

Løsning på quizkryds februar 2019.

100


ANNONCE

botved.dk

5 års gratis service*

på alle nye stolelifte - gælder til og med 30.06.19 *standard service

BLIV BOENDE I DIT EGET HJEM - en stolelift koster langt mindre end at flytte Ring nu på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud. Se mere på opadtrappen.dk

Med en stolelift genvinder du bevægelsesfriheden i dit hjem,og løsningen koster mindre, end du regner med. Hos Botved kan du både købe og leje. Få klarhed over økonomien og mulighederne – ring 80 37 37 37 og bestil et gratis og uforpligtende konsulentbesøg.


Trænger du til et

EKSTRA LØFT?

191-44

Str: 41-47

Følsomme fødder

NYHED

Fødder er forskellige - Derfor skal New Feet fodtøj kunne tilpasses dine individuelle behov. Fodtøj med stretch er yderst komfortabelt, og kan anvendes af alle, der sætter komfort højt. Men stretch er også funktionelt en vigtig egenskab for mennesker med knyster, hammertæer, hævede fødder, gigt, diabetes og til brugere af bandager eller støttestrømper. Diabetes Mennesker med diabetes skal være meget opmærksomme på fødderne. OrthoStretch® følger fodens bevægelser og giver mindre risiko for hård hud og trykskader.

181-59

Str: 41-48

182-24

Str: 41-48 · OrthoStretch®

Priser fra kr. 8.980,inkl. levering helt ind i din stue.

191-41

Str: 41-47 · OrthoStretch®

Prøv vores behagelige og tyskproducerede otiumstole hjemme hos dig selv.

191-40

Str: 41-47 · OrthoStretch®

Ring og aftal besøg af Jacob på telefon 56 500 100.

www.seniorland.dk

71-18

Str: 41-47

191-29

Str: 44-47

Oplysninger om forhandlere på 7025 6511 eller www.new-feet.com - og se mere i den anden annonce i bladet

Billedskærervej 15 • 5230 Odense M • Mandag - Fredag kl. 8 - 15

- følg os på facebook

102

ANNONCE SENIORLAND 85 X242 MM.indd 1

25/01/2019 15.30


BIOFREEZE® EFFEKTIV SMERTELINDRING Koldterapi til lindring af fysiske smerter

CE-mærket Medical Device

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Ledsmerter ¬ Smerter i benene ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger ¬ Sportsskader T: 8654 0058 ¬ ¬

info@yourcare.dk yourcare.dk

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING · HENT OGSÅ HER EN GRATIS BIOFREEZE PRØVE 2018-118_ann. Ældresagen_ 174x119.indd 1

09/01/2019 13.32

Jaruplund Højskole

Snup en bid af din fremtid! - Korte kurser og rejser 2019 April - Perler fra musikhistorien med tre forestillinger - Påske - Natur, kunst og musik - Højskolesang og revyviser - Vandringer i historiens fodspor - Berlin og Potsdam Maj - Lübeck og Hamborg - De holstenske hansestæder - Forkælelse for operafans - Tre forestillinger i Berlin - De danske årsmøder i Sydslesvig - Weekendophold - Vandringer - Hærvejen fra Flensborg fjord til Slien - Norditalien – Kulturskatte i provins og storby - Golf (1) - Fire tyske baner og NORDART 2019 Juni - Vandringer på Gendarmstien - Aktivt seniorliv - “Træningslejr” med Poul Hansen - Grønland - Oplev det smukke Sydgrønland - Kanaler og vandveje - Hamborg og Holsten fra vandsiden - Cykelkursus langs kysten - Angel og Slien Juli - Familiehøjskole - Eventyr og magi - Cykelkursus - Rømø, Sild og Før - Golf (2) - Fire tyske baner og NORDART 2019 - Maleri, skulptur, akvarel og fællestegning Mød Ingvar Chronhammar - Vandringer langs Viking - Friservejen

- Kulturperler på tværs af Jyllands rod - De så det ske - “Zeitzeugen” August - Vadehavet - Nationalpark og Verdensnaturarv - Med tur til Helgoland - Kubik og kultur - Holsten og Slien rundt på MC - Det moderne Grænseland - Forskellighed og fællesskab - Kunst langs vestkysten September - Atlanterhavsvolden – Danske arbejdere i tysk krigstjeneste - Den lange besættelse - Højskolesang og fortællinger - Sort Sol og traner ved Rügen - Polen og Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Oktober - Filosofi - Forståelsen af kunst November - Stedets kraft - Særlige lokaliteter i Sydslesvig og deres rolle - At rejse er at leve - Familie juleoptakt med julemarked i Flensborg - Weekendophold December - Julemarked i Lübeck og julefrokost- Weekendophold - Julemarked i Flensborg og julefrokost- Weekendophold - Nytår på Jaruplund Højskole - Weekendophold

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg  0049 4630 969 140  Kontoret@jaruplund.de  www.jaruplund.com

APRIL 2019

103


VI ER DIN GARANTI FOR FULD TRYGHED Ingen ventetid Tag dit tilskud med Lyt-til-Livet garanti

GRATIS HØRETEST RING 70 230 560

Prøv et mikro-høreapparat gratis i 30 dage Hos Dansk HøreCenter får du en grundig høreundersøgelse, tilpassede kvalitetshøreapparater og høj personlig service til fast lav pris pr./md.

Vores service fortsætter, lige så længe du har behov for det. For det kræver meget mere end et høreapparat at høre godt.

Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk eller ring til os på 70 230 560

Skift låger, skuffer, eventuelt bordplader og dit køkken bliver som nyt med...

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

OK Før

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet!

104


Naturlig førstehjælp til tør, kløende og sart hovedbund Mange kender til tør, kløende og irriteret hovedbund som ofte kommer af lav fugtidhed kombineret med store temperatursvingninger ude og inde. Huden strammer og begynder at skælle og klø. Cosborg Derma B12 shampoo med vitamin B12 har i undersøgelser vist, at være en effektiv, sikker og hurtig måde at behandle problemhud. Indeholder tillige planteekstrakt fra ginkgo biloba samt vitaminerne B3 og B5.

Uden , ner parabe og e parfum ffer o farvest

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helseforretninger. Vejl. udsalgspris kr. 199,- for 150 ml.

Vitamin B12 modvirker tør og irriteret hovedbund ved at kontrollere produktionen af de stoffer, som forårsager hudproblemet. Virker samtidig kløestillende og beroligende. Hårets vækst og sundhed stimuleres af planteekstraktet Ginkgo biloba. Vitaminerne B3 og B5 styrker både hud og hår.

Se mere på www.cosborg.com

Høreapparatet, der giver dig en helt enestående lydoplevelse Med vores nye premium høreapparat, der er noget ganske særligt, får du en høreoplevelse, der er helt uden sammenligning. Du får en klarere, fyldigere og rigere lyd, uovertrufne streamingmuligheder, adgang til personlig hjælp og tilpasning, uanset hvor du er, samt verdens mest avancerede genopladelige løsning i ét apparat. Helt ned til mindste detalje tilbyder ReSound LiNX Quattro dig en enestående lydoplevelse med mange lag af lyd – så du kan bevare tilliden i livets betydningsfulde øjeblikke. Læs mere om ReSound LiNX Quattro på resound.com

© 2018 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S. Apple, Apple loget, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker, der tilhører Apple Inc., registreret i USA og andre lande.

APRIL 2019

105


Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner. Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven. Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder. Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten. Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster. FØR

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder. Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger. For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

Senior cykel

med elmotor og tre hjul UGEKURSER 2019 7/4 5/5 19/5 2/6 17/6 23/6 23/6 7/7 11/8 25/8 1/9 15/9 22/9 6/10 13/10 25/10 27/10 3/11 3/11 3/11 3/11 10/11 17/11

– 13/4 – 11/5 – 25/5 – 8/6 – 21/6 – 29/6 – 29/6 – 13/7 – 17/8 – 31/8 – 7/9 – 21/9 – 28/9 – 12/10 – 19/10 – 27/10 – 2/11 – 9/11 – 9/11 – 9/11 – 9/11 – 16/11 – 23/11

Kunst–Litt.–Hist. UDSOLGT (venteliste) Bridge på Askov Fugle i naturen Sommerjazz på Askov Midsommer i Askov UDSOLGT (venteliste) Hærvejsvandring Det nærværende fotografi Familiehøjskole Bridge på Askov Vandrekursus Dans-Dans-Dans Arkæologi Fugle i naturen Kunst–Litteratur–Historie Familiehøjskole Efterårsmøde Humor og livsglæde Strik Broderi Patchwork Tegne, male og modellere Skriv din livshistorie Online Musik på tværs

tilmelding

WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK / INFO@ASKOV-HOJSKOLE.DK / 76 96 18 00

106

Direkte fra dansk samlefabrik.

Fra kun 12.999,- inkl. udstyr og kurv Kontakt os på tlf. 5047 9845 (København) eller tlf. 4243 6949 (Øvrige Sjælland, Jylland & Fyn) Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk

amladcykler.dk


ANNONCE

Har du også led- og muskelsmerter? Bliv smertefri uden medicin! • Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Ingen bivirkninger. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

,,

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden). Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.” Merete Zebitz

PRØVEPAKKE  KUN 49 KR.*

Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm Hvor hurtigt virker Fit-plastrene? De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Bestil en pakke med 3 smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle dele af kroppen, med en samlet effekt op til 360 timer. Bestilling er uden binding.

Bestil prøveplastre på fit-plaster.dk/ aktiv

Prøvepakken kan KUN bestilles på “fit-plaster.dk/aktiv” og max. én prøvepakke pr. husstand. *Tilbuddet gælder til og med 31. marts 2019. Pris er inkl. forsendelse.

FIT PLASTRE FINDES I FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK

Knæ

Albue

FIT-plaster til mit knæ og hofte hjælper til at smertelindre så at jeg igen kan være aktiv. John Steinmetz

Skulder

Nakke

Lænd

Er blevet helt afhængig og har altid FIT-plaster på lager, som både min mand og jeg benytter i forhold til led- og muskelsmerter - fantastisk produkt uden medicin. Birgit Kjær

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas.dk. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.


RUNDREJSER

– med sjæl og substans

KLASSISKE PORTUGAL

P

– DET BEDSTE AF PORTUGAL

ortugal er populær som aldrig før, og på bare én rundrejse får du hele essensen af det fantastiske land. I selskab med vores kyndige dansktalende rejseleder ledes du trygt igennem hele otte seværdigheder på UNESCOs verdensarvsliste, sejler på Douro-floden, smager vin på en lokal vingård og bor på centrale hoteller i både Porto og Lissabon.

PRISEN INKLUDERER • Direkte fly og bagage • Syv nt. på tre hoteller • Halvpension inkl. frokost på vingård & middag i Porto med drikkevarer • Besøg i portvinshus & sejltur i Porto • Transport & udflugter if. program • Dansktalende rejseleder 8 DAGE - PRISER FRA KR. 8.995 AFREJSE KBH: 17/4, 26/5, 6/6*, 4/7, 28/8, 7/9, 21/9 & 10/10* * Annoncerede fra pris kr. 8.995

KLASSISKE SICILIEN

I

- MIDDELHAVETS STØRSTE Ø

maj og september tilbyder Sicilien yderst behagelige temperaturer, og denne rundrejse giver dig chancen for at nyde mange historiske seværdigheder. Du kan glæde dig til alt fra katedraler og kystbyer til middelaldermystik, vulkanen Etna og meget, meget mere. Det hele i selskab med vores kyndige dansktalende rejseleder der sørger for prægtige oplevelser – i et særligt charmerende hjørne af Italien.

PRISEN INKLUDERER • Direkte fly og bagage • Syv nt. på fire hoteller • Morgenmad alle dage • Tre frokoster og tre middage • Besøg i Palermo, tempeldalen i Agrigento og Etna • Transport & udflugter if. program • Dansktalende rejseleder 8 DAGE - PRISER FRA KR. 9.995 AFREJSE KBH: 4/5*, 18/5*, 31/8, 7/9, 14/9, 21/9, 28/9 & 5/10 * Annoncerede fra pris kr. 9.995

BESTIL ONLINE ELLER RING PÅ 88 33 62 46 WWW.KULTURREJSER-EUROPA.DK

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD april 2019