”Hvis samtlige frivillige nedlagde arbejdet, ville samfundet gå i stå”
Sådan lød det fra talerstolen på delegeretforsamlingen i november i det forgangne år.
En skræmmende tanke, og så galt ville det heldigvis nok ikke gå. Men at frivillige udfører væsentlige og uundværlige opgaver i vores samfund, er et faktum. Og frivilliges kæmpestore arbejde er også en hjørnesten i Ældre Sagens virke. Uden frivillige, ingen Ældre Sag. Det var der heldigvis også stor enighed om på årets forsamling, og jeg skal fra alle delegerede overbringe en stor tak til samtlige frivillige i Ældre Sagen for det fantastiske arbejde, I udfører til gavn og glæde for rigtig mange ældre mennesker i hele landet.
På delegeretforsamlingen gjorde vi også status over opgaverne i det forgangne år. Samtidig skitserede vi opgaverne for næste år, og vi kan se, at det kommende år ikke bliver mindre spændende end 2024.
Det står klart, at der skal implementeres en ny ældrelov og en ny sundhedslov. Da det bliver ude i kommuner og regioner, at lovene skal udmøntes, betyder det, at jer, der er ældre- og sundhedspolitiske frivillige, går en meget interessant tid i møde. Det vil være jer, der bliver de første, som oplever, om kommunerne – og fremover også regionerne – lever op til intentionerne i de to love.
Den opgave skal I selvfølgelig ikke stå alene med. Derfor blev det sidste år besluttet, at der skulle etableres et såkaldt ’rejsehold’, som står klar til at rykke ud i landet med det ene formål at hjælpe jer, hvis I støder ind i problemer eller udfordringer, I ikke føler jer helt sikre på, hvordan skal løses.
Så husk, at rejseholdet er til for at hjælpe jer, og at I kan trygt henvende jer til frivilligafdelingen i Snorresgade med spørgsmål. For det er en stor opgave, som venter.
En anden ny og ikke uinteressant opgave er endvidere rollen som velfærdsteknologisk frivillig. Hvis du går rundt og tænker, det er lige noget for dig, og at det vil du gerne prøve kræfter med, kan du henvende dig til Frivilligafdelingen for at få mere at vide.
Jeg vil slutte med en kæmpe personlig tak for, at I er med til at holde hjulene i gang i det ganske land, uanset hvilke frivillige roller I bestrider. I behøver ikke at nedlægge arbejdet for at bevise jeres værd. Det er meget værdsat.
Med ønske om et godt og lykkebringende nytår.
Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk
18 10
24
Snorresgade 17-19
2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk
Ansvarshavende
Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk
Oplag 20.000 Udsendes fire gange årligt
Design og tryk vahle+nikolaisen
04
10
Topmøde i Ældre Sagen
Anni er ny formand og med på den årlige delegeretforsamling for første gang. Vi er lige i hælene. Følg med, og oplev medlemsdemokratiet for fulde gardiner.
Tour de kultur
Når Hans svinger sig op på jernhesten er det som guide på kulturelle cykelture – fulde af historier, hygge og kilometer i benene.
14
Invitér tre gange. Mindst!
Velkomst, navneskilte og smørrebrød. Det er nogle af ingredienserne i Juelsmindes velbesøgte herreværelse.
18
04 Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
Fællessang for fulde huse
Hver mandag møder over 80 mennesker op til fællessang i Svendborg-Gudme lokalafdeling, hvor Allan sørger for, at alle næb kan sjunge med i bedste karaokestil.
22 Kender du Ældretelefonen?
Det gør heldigvis rigtig mange, som har tastet nummeret og fået frivillige som Jette i røret. Men hun har tid til flere opkald –og du kan hjælpe.
24 Kulturen sætter fri på Trapholt
For i kunsten er der ingen regler, og det giver nye muligheder for meningsfulde møder mellem mennesker med demens og deres pårørende.
TIL TOPMØDE I ÆLDRE SAGEN
Det er Ældre Sagen selv, der tager ordet, når 215 lokalafdelingers formænd mødes med landsbestyrelse og ledelse på det årlige delegeretmøde for at give deres stemmer til kende. Aktiv fulgte formand Anni Anderson, der var med for første gang.
Jeg har været spændt, for det er jo stort. Men jeg har også følt mig tryg og velforberedt.
Stemmerne tikker stille, men sikkert ind fra de forsamlede ved langbordene i den store sal på Nyborg Strand – hotel og konferencecenter. Og først da alle afgivne stemmer er korrekt registreret, offentliggøres resultatet af afstemningen på salens store skærme.
Det her er Ældre Sagen, der taler. Og det er hverken landsbestyrelsesformanden eller direktøren, der fører ordet. Nej, det er organisationen selv. For det er de frivillige, der kommer til orde gennem de godt 215 lokalformænd, der netop nu trykker deres svar ind på hver deres elektroniske stemmeaggregat for at give deres mening til kende.
Om alt fra, hvem der fremover skal tegne landsbestyrelsen, til små og større spørgsmål om Ældre Sagens drift og virke.
Ældre Sagens delegeretmøde 2024 er i fuld gang.
Til delegeretmøde for første gang
Formand i Nykøbing-Rørvig Anni Anderson er som de andre delegerede ankommet til konferencecenteret
dagen forinden. Hun har taget turen fra Odsherred sammen med Ole Holst, der er formand i Dragsholm, og en af sine nærmeste kolleger i distrikt 8, der dækker afdelingerne i Midt- og Vestsjælland. Det er sjette gang, Ole Holst deltager i delegeretmødet, mens det er første gang for den nyvalgte formand Anni.
”Jeg har været spændt, for det er jo stort. Men jeg har også følt mig tryg og velforberedt. Jeg har været på to formandskurser, hvor jeg ud over at blive klædt på til opgaven har mødt andre nyvalgte formænd,” siger hun og spejder efter kendte ansigter blandt de mange fremmødte, der lige nu er i gang med at krænge overfrakker af og tjekke kufferter ind.
”Så jeg er ikke helt alene om at være ny. Og så har jeg jo Ole!”
Anni får udleveret en mappe med en dagsorden, informationsfolder og en grøn og en rød nødstemmeseddel, skulle det elektroniske stemmesystem svigte. Og så får hun et akkrediteringsskilt med navn og lokalafdeling om halsen.
Herfra går turen mod frokostsalen, hvor alle skal have en bid mad, før delegeretmødet for alvor går i gang.
”Det er nok noget af det, jeg har set mest frem til. De uformelle snakke, hvor man kan dele erfaringer og idéer og få indblik i nogle af de andre afdelingers arbejde. Jeg tror, der er meget at hente der,” siger Anni, der understreger, at hun selvfølgelig også er spændt på at få større indblik i landsbestyrelsens arbejde og de nationale indsatser.
Og den del af dagen skal netop til at gå i gang.
En stor tak til de frivillige
Tilbage i salen tager formand for landsbestyrelsen Birger Rasmussen nemlig ordet, byder velkommen og siger som noget af det første, at han gerne vil bede alle de fremmødte formænd tage en stor og varm tak med hjem til de frivillige.
”Det er de frivillige, der er selve Ældre Sagens rygrad. Uden dem har vi ingen organisation,” slår han fast fra taler-
stolen på scenen, hvor han sidder sammen med landsbestyrelsens medlemmer og direktør Bjarne Hastrup.
”Faktisk kendte jeg ikke Birger Rasmussen, før jeg blev formand. Men han er jo valgt af os og ikke ansat ligesom direktøren og resten af sekretariatet i Snorresgade,” siger Anni.
”Han er den ægte demokratiske vare, og det er interessant at forstå mere om, hvordan organisation er bygget op, og den indflydelse, vi har som frivillige og som formænd.”
Efter Birgers beretning bliver der lukket op for debat. Og det er her, formænd fra alle landets forskellige afdelinger kan komme til orde på anden vis end ved afstemningerne. Der er ros til bestyrelsen, glade nyheder fra forskellige afdelinger og humoristiske indslag og anekdoter. Men der er også kritiske røster og udfordrende spørgsmål til store dagsordener som for eksempel Ældre Sagens arbejde med sundhedsreformen og den nye ældrelov.
Det er de frivillige, der er selve Ældre Sagens rygrad.
Debat er et sundhedstegn
”Jeg har stor respekt for de formænd, der tager ordet. Og jeg synes, det er spændende at se, hvor forskelligt vi kan se på tingene, selvom vi er del af samme organisation. Jeg tror det er et sundhedstegn. Og jeg synes, det er vigtigt, at der også er plads til kritik, udfordring og debat. Det er der, man mærker, at det ikke bare er for syns skyld, vi er her, men at man er klar til at lytte til det, der rører sig,” siger Anni.
I en kort pause, finder hun to af de andre nyvalgte formænd, hun tidligere har mødt, og får en hyggelig sludder over en kop kaffe. Og efter anden halvdel af det formelle mødeprogram er det tid til at spise middag.
Der er en god stemning ved de opdækkede borde. Og i modsætning til bordplanen i mødesalen, hvor de delegerede sidder fordelt efter kreds, har man rystet posen, så alle får en sidemand fra en lokalafdeling, de ikke kender.
Det er denne form for uformelle møder, Anni særligt har set frem til.
”Jeg talte blandt andet med formanden i Hundested, som jo ligger lige på den anden side af vandet fra os i Rørvig. Og selvom vi tilhører hver vores kreds og måske ikke skal indgå et formelt samarbejde, så var det meget interessant at høre om deres afdeling, som ligger så tæt på vores,” fortæller Anni og fortsætter:
”Jeg talte også med formanden på Frederiksberg, som jo er en imponerende stor lokalafdeling med langt flere medlemmer og ressourcer end vores. Vi kan slet ikke sammenlignes, men hendes beskrivelse af deres fysiske lokaler inspirerede mig meget. Jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne have stor fordel af et lokale eller kontor hos os. Hvor både frivillige og bestyrelsen kunne mødes. Et fysisk sted, som giver fællesskab og en følelse af at høre til. Det vækkede bestemt min eftertænksomhed.”
Det er sent, før den nyslåede formand kommer i seng. Med en hjerne der summer af indtryk og mange nye møder med mennesker. Alligevel er der god energi næste morgen. Det er delegeretmødets sidste dag og den, hvor langt de fleste afstemninger afholdes.
Afstemningerne forløber uden problemer. De genopstillede bestyrelsesmedlemmer vælges ind igen, mens to nye vælges ind som suppleanter. Og de elektroniske valgaggregater fungerer upåklageligt. Der bliver aldrig brug for hverken grønne eller røde nødstemmesedler.
Ældre Sagen har talt.
Og det er på tide for Anni og de andre formænd fra landets 215 lokalafdelinger at vende hjem til deres respektive lokalafdelinger og de frivillige, der afventer deres beretninger – lige indtil næste år, hvor gamle og nyvalgte formænd vil mødes til delegeretmøde igen.
FORMÆND FORTÆLLER 3
Bernt
”Man
får jo
for at klappe”
Hvorfor er det vigtigt for dig at deltage?
For at høre om de strømninger, planer og idéer, der rører sig på nationalt plan og blandt de forskellige lokalafdelinger. Men vi er jo ikke bare kommet for at klappe, vi er her også for at gøre vores stemmer hørt.
Hvad betyder det for dig at komme til orde?
Det er væsentligt, at alle lokalafdelinger bliver hørt. Ikke mindst i en tid, hvor der er store dagsordener som for eksempel ældreloven og sundhedsreformen. Det er godt at se, at også de store dagsordener bliver udfordret og diskuteret.
Hvad er den vigtigste dagsorden for dig?
-Jeg var forbi talerstolen for at slå et slag for flere unge medlemmer. Dem kunne jeg godt tænke mig, at vi bliver bedre til at række ud til. Vi skal være en folkebevægelse.
Ejler Schött, formand for Åbenrå lokalafdeling, deltager i sit første delegeretmøde
ikke altid alle de gode idéer selv”
Hvorfor er det vigtigt for dig at deltage?
Man får jo ikke altid alle de gode idéer selv, men dem kan man opstøve mange af her. Når der tales i krogene eller sludres over middagen, selvom der nu også foregår en masse anden tummel der! Jeg glæder mig til at suge det hele til mig.
Hvad betyder det, at du har fået dit baglands mandat til at stemme?
Jeg er gammel bolsjevik og murersvend af Guds nåde, så jeg tror på folkets stemme og er nok en temmelig modvillig høvding. Mit mandat er ikke bundet, men det er diskuteret godt igennem med bestyrelsen derhjemme og med kredsen.
Hvad er den vigtigste dagsorden for dig?
Jeg er her for at dele erfaringer med andre, få idéer og skabe nye kontakter. For mig er det her ét stort erfarings- og idéudvekslingsmøde.
Bernt Bech, formand for Nørre-Snede-Ejstrupholm-Klovborg lokalafdeling, deltager i sit fjerde delegeretmøde.
Hvorfor er det vigtigt for dig at deltage?
Jeg kommer fra det såkaldte Udkantsdanmark, så jeg ser det som en oplagt mulighed for at fortælle resten af landet, at vi ikke kun er det, men også en stærk og handlekraftig sydhavsø. Vi har lige med demonstrationer og protest rullet besparelsen af to medarbejdere på ældreområdet tilbage. Vi kan noget på Lolland. Og det skal vi være stolte af.
Hvad betyder den demokratiske proces for dig?
Den er så væsentlig. Og her har vi jo heldigvis ikke et valgmandssystem som i USA. Nej, alle stemmer tæller! Og den mulighed skal vi gribe, så vi kan vælte de dårlige argumenter og bringe de gode idéer og forslag ud i verden.
Hvad er den vigtigste dagsorden for dig?
-Jeg vil altid tale de svages sag. Og selvom det er en del af Ældre Sagens erklærede formål, så er der brug for lokale stemmer som min og andres, der kan holde os allesammen fast på det.
Ulla Puck, formand for Lolland lokalafdeling, deltager i sit andet delegeretmøde.
Ejler
Ulla
På kulturel cykeltur til verdens ende
Hans blander historiefortælling og motion, når han arrangerer kulturelle cykelture for Ældre Sagens lokalafdeling i Herlev.
Foran Jesuskirken på toppen af Valby Bakke kommer en stor flok cyklister kørende i gule refleksveste. Det er onsdag formiddag, og Ældre Sagens lokalafdeling i Herlev er af sted på den ugentlige cykeludflugt.
Jesuskirken er første stop på turen med det poetiske navn 'Til Verdens Ende,' som Ældre Sagen-frivillig Hans Lindberg har arrangeret.
Jernhestene bliver parkeret, og de 16 cyklister får lov til at gå ind og beundre den smukke kirke, som Carlsberg-grundlæggeren Carl Jacobsen fik opført i 1881.
Det er ikke hvilken som helst kirke, fortæller Hans entusiastisk, da flokken bagefter samles udenfor. Her holder han et oplæg, der med udgangspunkt i den smukke kirke også kommer godt omkring Carlsberg-familiens historie.
Sociale ture
Hans har læst grundigt op og svarer beredvilligt på de spørgsmål, som flokken stiller undervejs. Han runder oplægget af med at komme med nogle boganbefalinger, hvis man selv har lyst til at læse mere om emnet.
Mange af os er med næsten hver uge, så vi bliver en slags cykelvenner.
Hans har altid interesseret sig for historie, og da han blev pensioneret, begyndte han for alvor at dykke ned i den københavnske byhistorie. Udover at læse en masse om emnet, fandt han stor glæde ved at cykle rundt og opleve historien helt tæt på. En glæde, han nu deler med Ældre Sagen Herlevs medlemmer hver anden onsdag.
”Vi har haft cykelture om onsdagen i mange år, men jeg overtog ansvaret for dem sidste år. Og så længe, de gider høre på mig, kan jeg jo lige så godt fortælle lidt om de steder, vi besøger,” siger han med et lille grin.
Cykelturene fra Herlev er opdelt i lange og korte ture, der ligger i henholdsvis lige og ulige uger. Hans arrangerer de lange. De kan være alt fra 20 til 65 kilometer og har altid et kulturelt islæt.
”Det er jo godt at holde sig aktiv, og så er det nogle meget sociale ture. Mange af os er med næsten hver uge, så vi bliver en slags cykelvenner,” fortæller Hans.
Dagens tur fra Herlev til ’verdens ende’ og retur bliver omkring 40 kilometer og varer cirka fem timer.
Verdens ende
Efter oplægget ved Jesuskirken bliver der igen trådt gang i pe-
dalerne. Gruppen kører mod Vesterbro langs togbanen i et roligt tempo, så alle kan følge med, både med og uden el på cyklerne.
Bliver flokken overhalet, bliver der hjælpsomt råbt ”bagfra”, og hvis alle ikke når med over, inden lyset skifter til rødt, bliver der blæst i en fløjte, som får den forreste gruppe til at standse for at vente på bagtroppen.
De fortsætter langs Kalvebod Brygge, hvor sommervejret har fået mange københavnere til at tage solbad, og krydser kanalen over Lille Langebro. Så går turen over Christianshavn og ud på Holmen. Omgivelserne skifter fra livligt storbymiljø til et mere forladt havnekvarter med rå beton og gamle træbygninger.
Dagens tur fra Herlev til ’verdens ende’ og retur bliver omkring 40 kilometer.
”Der er ikke meget af det autentiske havnemiljø tilbage i København,” bliver flere af cyklisterne enige om på vejen.
Hans fører gruppen helt ud på spidsen af Refshaleøen til Lynetten, hvor det til sidst ikke er muligt at køre længere uden at falde i havnen.
”Velkommen til verdens ende,” siger Hans smilende, mens han tager sin cykelhjelm af.
Gruppen parkerer cyklerne og slår sig ned ved nogle vakkelvorne borde-bænke-sæt, hvor de nyder de medbragte madpakker og sunder sig, inden turen går hjem mod Herlev igen.
KULTUREL CYKELTUR: STJÆL IDÉEN
1. Sig det højt
Ved du mere end de fleste om dit lokalområde, og har du lyst til at dele ud af din viden, så undersøg, om der er cykelture i din lokalafdeling. Hvis det er tilfældet, kan du kontakte arrangøren og foreslå en rute, der går forbi et særlig spændende sted.
2. Hold det kort
Det er vigtigt, at cykelturenes primære formål er at cykle. Især i køligt eller blæsende vejr kan man hurtig blive kold og stiv i lemmerne, når man skifter fra at være aktiv til at stå stille. Derfor skal foredraget ikke vare mere end 10-15 minutter.
3. Interessen skal være der
Det skal ikke føles som en sur pligt at læse op på emnerne. Fortæl om noget, der interesserer dig, og som du selv er nysgerrig på at lære mere om.
Mænd skal inviteres tre gange – mindst!
I Juelsminde har fire frivillige taget konsekvensen af, at mænd ofte bliver væk fra sociale aktiviteter. Derfor inviterer de nu til herreværelse kun for mænd. De ved, at de nogle gange skal invitere mere end én gang – og at det fungerer godt med et tema, der kan sætte samtalen i gang.
Det støvregner lidt udenfor, da gæsterne ankommer.
25 mænd krænger våde frakker af, sætter navneskilte fast på brystet og siger goddag.
Med faste håndtryk og venlige nik.
Nogle har været her før, andre er helt nye.
John West tilhører den sidste kategori. Han er kommet for at få sig en god frokost og en forhåbentligt interessant samtale.
”Man ved jo aldrig, men det kan da ikke gå helt galt,” griner han og skeler til bordopdækningen.
”Der er jo snaps på bordet!”
Høj cigarføring
Der er også dækket op med kolde øl, højt belagt smørrebrød og en noget særpræget bordpynt. En fin grøn sammenplantning med sælsomme aflange brune blomster, der ved første øjekast ligner små dunhammere, men ved nærmere eftersyn viser sig at være intet mindre end cigarer. For selvom der ikke må ryges i herreværelset i Juelsminde, så er der – som der står i invitationen – plads til høj cigarføring.
Det er den frivillige kvartet, Poul Ole Pedersen, Ingo Sørensen, Preben Thinghøj og Paul Stampe, der står bag initiativet. De fire gik sammen om at stable et herreværelse på benene, da det stod klart for dem, at flere mænd udeblev fra lokalafdelingens tilbud om aktiviteter og sociale arrangementer.
”Det er ikke overraskende. Vi ved, at mænd har færre sociale kontakter. Og at de i højere grad rammes af ensomhed. Men derfor er der jo kun desto større grund til at sætte ind,” siger Poul Ole Pedersen, der er tidligere formand og har en baggrund som socialformidler og sundhedskonsulent bag sig.
En personlig invitation
”Vi begyndte med at brainstorme og forhøre os hos andre, der har prøvet kræfter med arrangementer kun for mænd, for at finde ud af, hvordan vi kunne
Man siger, at mænd skal inviteres tre gange, før de giver efter.
SÅDAN KOMMER I GODT I GANG MED ET HERREVÆRELSE
Invitér bredt – og flere gange Sørg for, at det er mænd, som har brug for tilbuddet, der får invitationen. Lav jeres eget opsøgende arbejde, og forhør jer hos hjemmeplejen for et overblik. Invitér personligt, og giv folk mere end én enkelt chance for at sige ja.
En god velkomst Dæk op med dug, servietter og måske endda en fin borddekoration. Mænd sætter også pris på hyggelige omgivelser. Og sørg for at give alle et navneskilt. Det er nemmere at komme i gang med og fortsætte en samtale, når man kan huske hinandens navne. Lav eventuelt også en bordplan, så folk ved, hvor de skal sidde.
Noget at tale om Snakken går ofte godt og ubesværet helt af sig selv. Men det kan være en tryghed for mange, at der er et foredrag eller et tema på dagsordenen, så man ved at man ikke møder op til tavshed. Og man er sikker på at få ny og spændende viden med hjem.
Poul Ole
skabe et godt tilbud. Og så landede vi på det her koncept,” fortsætter han.
En månedlig frokost. Kun for mænd. Med en beskeden egenbetaling på en 50’er.
”Uden at lyde for fordomsfuld, så er det ofte sådan, at kvinder kan komme til at overtage samtalen. Så der er brug for et frirum, hvor mænd kan komme til orde, starte en samtale og komme ud blandt andre.”
Poul Ole og de andre i aktivitetsgruppen var fra begyndelsen opmærksomme på at række ud til mænd, som af den ene eller anden grund er mere udsatte for ensomhed – fordi de er blevet alene, er mindre mobile eller måske har sygdom tæt inde på livet.
Derfor har de udelukkende inviteret personligt.
”Nogle gange har vi også inviteret mere end én gang. Man siger, at
mænd skal inviteres tre gange, før de giver efter. Og det har faktisk i visse tilfælde holdt stik,” griner Poul Ole.
Derudover har hver frokost et tema. Et oplæg fra en udefra eller fra en af de fremmødte, som kan danne grundlag for en samtale. De har tidligere haft besøg af blandt andet en jæger og en af herreværelsets medlemmer har fortalt om sit eget liv til søs. I dag får de besøg af en narkobetjent og hans hund Smilla.
Lige nu er der dog ikke det, der ligner pinlig tavshed omkring bordene. Snakken går. Fadene med højtbelagt deles rundt. Glassene fyldes. Der er en hyggelig og let stemning i lokalet.
Da Smilla og hendes hundeførende betjent ankommer, bliver der ikke desto mindre stille. Betjenten tager de fremmødte med på en rejse gennem narkopolitiets historie og
afslutter med at lade sin sorte, toptrænede labrador finde både hash og hårde stoffer i små pakker, han har placeret strategisk rundt om i lokalet.
Så kommer spørgsmålene. Og samtalerne tager igen fart omkring bordene. Om salg af stoffer. Om kriminalitetens udvikling i Danmark. Og om, hvor mange af de forsamlede, der havde en drengedrøm om selv at blive betjent engang.
Ikke så få viser det sig.
Der er småkager til kaffen. Og udenfor er regnen så småt stilnet af, da det bliver tid til at bryde op.
John finder sin overfrakke blandt de andres i garderoben.
”Det var virkelig interessant”, forsikrer han.
Han er sikker på, at han også møder op næste gang.
Allan arrangerer fællessang for fulde huse
I halvandet år har Ældre Sagens lokalafdeling i Svendborg-Gudme arrangeret fællessang hver mandag eftermiddag. Syng med-arrangementerne har fået så stor succes, at der dukker mindst 80 medlemmer op hver uge.
Men når forårssolen skinner, lever jeg.”
Selvom temperaturen minder mere om en vintermorgen, skinner solen fra en klar aprilhimmel denne mandag eftermiddag på Sydfyn. I Svendborgs gamle æggepakkeri, der i dag fungerer som byens seniorhus ved navn Skallen, har formand for Ældre Sagens lokalafdeling i Svendborg-Gudme Allan Frederiksen med besvær fået forsamlingens hyggesnak til at forstumme.
Melodien til Benny Andersens ’Hilsen til Forårssolen’ strømmer ud fra de store højtalere, mens sangteksten i en læsevenlig skriftstørrelse kører på en storskærm i vaskeægte karaokestil. Mere end 90 Ældre Sagen-medlemmer har sat sig til rette i salen og brummer forsigtigt med. Efter et par vers er både stemmer og kroppe varme, og sangens sidste strofe bliver skrålet så højt, at forsamlingens musikalske hilsen formentlig kan høres helt op til forårssolen.
Arrangementet, der løber af stablen hver mandag eftermiddag i Skallen, kalder Allan for ’Syng med’. Her handler det ikke om at indstudere korstemmer eller øve op til koncerter, og medlemmerne skal hverken melde sig til eller melde afbud. Dukker man op, betaler man 10 kroner i indgangen – et beløb, der går til kaffe og kage i pausen.
Det er helt bestemt afgørende, at det bare er for sjov.
”Folk skal bare komme. Der er ikke noget krav om, at de kan synge. Og når vi er så mange, lyder det meget godt alligevel. Det er ren lykke, og vi har en fest” fortæller formanden.
Sundt at synge
Allan elsker musik. Han har tidligere brugt en stor del af sit arbejdsliv på de danske landeveje som musiker i festorkesteret Dræsinebanden, og derfor fandt han det oplagt at kombinere musikken med sit frivillige virke som lokalformand i Ældre Sagen.
”For halvandet år siden foreslog jeg på et møde, at vi lavede noget fællessang. Jeg gik i studiet og indspillede et par numre, og så startede vi. Den første gang dukkede der 34 op. Tredje gang var der over 40, og fjerde gang over 50. Nu kommer der mindst 80 hver gang,” fortæller formanden.
Folk skal bare komme.
Der er ikke noget krav om, at de kan synge.
Den tidligere professionelle musiker har nu indspillet melodier til i alt 270 sange, og denne mandag kommer forsamlingen igennem alt fra Alberte Windings ’Lyse Nætter’ til ’Fut i Fejemøget’ med John Mogensen.
”Jeg er selv en underholdningsmand, der ikke er særlig kulturel. Men der har da også sneget sig et par højskolesange ind efterhånden,” siger Allan.
”Jeg synes, vi skal synge ’Livstræet’. Den nåede vi ikke i sidste uge,”
hvisker Bolette Milling fra sin plads i den bagerste del af lokalet til en af de frivillige, der løbende indsamler sangønsker fra salen.
Ægteparret Bolette og Jørgen Milling kommer stort set hver mandag og synger med. Ud over glæden ved det sociale – for der bliver snakket en hel del imellem numrene – oplever de, at det er sundt for både krop og sjæl at smøre stemmebåndene med en omgang fællessang.
”Jeg lider af Parkinsons sygdom, og derfor er det rigtig sundt for mig
at synge. Og så bliver man jo glad af det. Det er meget livsbekræftende,” siger Bolette.
Hun nyder, at der ikke er nogen forventninger til dem, der kommer og synger. Det er er frirum, hvor det mest af alt handler om at hygge sig.
”Det er helt bestemt afgørende, at det bare er for sjov,” konstaterer hun.
Nemt at skaffe frivillige
Ud over Allan, der sørger for musik og tekst, er der flere frivillige kræfter, der træder til for at stable mandagsarrangementerne på benene. Der er et fast hold på fem personer, der tager hånd om at give deltagerne den bedste oplevelse.
”Det er ikke svært at få folk til at hjælpe til. Der er flere, der har meldt sig og sagt, at de gerne vil hjælpe. Og alle er fælles om oprydningen bagefter. Når jeg har pakket højtalerne
væk, er alle borde og stole allerede ryddet,” forklarer Allan.
Det er dog ikke kun det praktiske som at brygge kaffe og stille stole op, der bliver sørget for.
Lokalafdelingens næstformand Finn Frost står nemlig for underholdning imellem sangene: Et par gange i hvert sæt rejser han sig fra sin plads nær indgangen og fortæller en række vittigheder lige omkring bæltestedet, som publikum besvarer med høje latterudbrud.
Da dagens sidste sang er sunget, begynder snakken igen at summe i salen. Der bliver skramlet med stole, kaffekopperne bliver samlet sammen, og mere end 90 Ældre Sagen-medlemmer er igen klar til at begive sig ud i forårssolen efter en eftermiddag med fuld musik.
ALLANS 3 RÅD
til succes med ’Syng med’
I Svendborg udnytter Allan sin baggrund som musiker ved selv at indspille melodier, men også online kan man finde karaokeversioner af en del sange. Allans opskrift på succes med konceptet består af tre ting:
Billig pris
I Svendborg tager de 10 kroner i entré, der går til kaffe og småkager.
Hyggelig stemning med godt humør
Uhøjtidelig atmosfære
Man skal ikke kunne synge, blot have lyst til at synge med i et fællesskab.
Jane er frivillig på Ældretelefonen
“Jeg kan hjælpe og bruge min faglighed”
Fra sit arbejdsliv er Jane vant til at lytte og spørge ind. Det er vigtige egenskaber, når hun som frivillig støtter mennesker med behov for en at tale med.
“Jeg lytter, og det er min fornemmeste opgave. Jeg skal ikke løse folks problemer og udfordringer for dem, men lytte og spørge ind.”
Det kan dog godt nogle gange være svært ikke at hjælpe med at finde løsningerne for den pensionerede socialpædagog, Jane Møller. For eksempel oplevede hun en kvinde i tresserne, der overvejede at blive skilt efter mange års ægteskab. Hun ville gerne have mere
Vi har alle brug for nogen at tale med
• På Ældretelefonens samtalelinje kan du ringe anonymt med det, der fylder og er svært for dig. Det kan være ensomhed, sygdom, ønsket om at se sine børnebørn, savnet efter en kæreste eller noget helt andet.
• Ældretelefonen er en samtalelinje, ikke en rådgivning. Der har de første fire måneder været 1.285 gennemførte samtaler.
Ældretelefonen: 32 210 210 Åben mandag-fredag kl. 9-15
ud af livet, end hun fik. Det var en vanskelig samtale, for kvinden ville have Jane til at vejlede sig. Men hun måtte selv tage beslutningen, understreger Jane.
Janes telefonvagt er på tre timer. Hun sidder hjemme hos sig selv og tager imod opkald. Før og efter vagten holder hun altid et kort møde med de kolleger, hun har vagt sammen med.
“Vi taler sammen over computeren og ser lige hinandens ansigter. Hvis vi har haft en svær samtale, så drøfter vi det med hinanden.”
Der kan nemlig godt være svære samtaler indimellem, som både kan handle om skilsmisse, fysisk eller psykisk sygdom og dødsfald.
Men at livssituationer er lige så forskellige som de mennesker, der befinder sig i dem, det ved Jane:
”Ingen mennesker er ens, og der har jeg den fordel at have arbejdet
med mennesker med mange forskellige udfordringer.”
Ensomhed og sygdom kan fylde en del i samtalerne, og nogle gange hænger de sammen. Mennesker, som kæmper med for eksempel inkontinens, eller som har dårligt syn, risikerer at isolere sig og som følge heraf at opleve ensomhed.
Andre ringer, fordi de ikke føler, de kan belemre deres børn med det, de har på hjerte.
Folk er meget taknemmelige
Det er mest kvinder, der ringer til Ældretelefonen. Men mænd løfter også røret og taster nummeret, når de føler, de har nok på sinde, oplever Jane.
“Jeg tror mændene har en idé om, at der skal være noget at ringe om. Mænd er mere konkrete i deres samtaler. Det kan være noget med børnene eller teknologi. Det kan
også være kæresteproblemer i et nyt forhold.”
For Jane er der flere gevinster ved at være frivillig på telefonlinjen på mange planer:
”Den måde at være frivillig på gør, at jeg fortsat kan bruge de kompe-
tencer, jeg har brugt i mit arbejdsliv,” siger Jane og tilføjer:
Og så har der har ikke været en eneste vagt, hvor jeg ikke har tænkt: Hvor er det godt, at vi eksisterer. Jeg føler, jeg og mine kolleger kan gøre en forskel. Vi er nødvendige, og folk
”Vi kan se, at der er brug for Ældretelefonen”
Og derfor håber projektchefen Vibeke, at endnu flere kommer til at kende til Ældretelefonen — med hjælp fra landets frivillige. For de møder måske dem, som ikke taler med andre om det svære.
Ældretelefonen åbnede den 3. juni sidste år, og projektleder Vibeke
Bruun-Toft var spændt på, om der overhovedet var nogen, der ville ringe. Det var der heldigvis, og samtalelinjen bliver primært brugt af mennesker mellem 60 og 90 år, som oplever udfordringer, de har svært ved at dele med deres nærmeste – eller som bare savner nogen at tale med.
”Vi kan se, at vi rammer dem i den ældre del af befolkningen, som har noget, der er svært for dem i livet, og som de trænger til at tale med nogen om. Det er præcis det, der er hensigten. Meget føles lettere, når man deler det med andre,” siger hun.
Passer på de frivillige
Idéen med Ældretelefonen er således at være en kanal for mennesker,
der har noget, de har brug for at tale om, som de måske ikke altid føler, de kan have en dialog med andre om. Eller som de måske har lettere ved at åbne op om, når det er anonymt, og i princippet kan samtalerne handle om alt mellem himmel og jord.
Vibeke er meget opmærksom på, at frivillige kan risikere at brænde ud, hvis der er mange svære samtaler.
Men hun understreger, at de frivillige på Ældretelefonen både er kompetente og dygtige, og at der skal en hel del til at slå dem ud, som hun siger.
”De har alle haft med mennesker at gøre i deres arbejdsliv, enten på sygehus, i hjemmepleje, på socialpædagogiske arbejdspladser eller
Hjælp Vibeke med at udbrede Ældretelefonen
”Lokalafdelingerne er ude i alle landets små kroge, som vi aldrig vil kunne nå ud til. Hvis frivillige kan hjælpe med at sætte postkort om Ældretelefonen hos læger, på apoteket og hos fodterapeuter osv., så vil det være en kæmpe hjælp. Vi sender gerne alle de postkort, der er brug for.”
Vil du vide mere om Ældretelefonen og hvem, den kan hjælpe, så skriv til Vibeke Bruun-Toft: vbt@aeldresagen.dk
er meget taknemmelige – og de udtrykker det. Det er jeg glad for, for jeg giver også noget af mig selv ved at lægge øre til.”
andre steder. De savner at bruge deres faglighed i pensionistlivet, og mange savner også at være noget for nogen. Det kan de her.”
Vi må hjælpe hinanden
Selvom Ældretelefonen har været en succes, er der stadig mange, som ikke kender den endnu, fortæller Vibeke. Men her spiller alle frivillige i Ældre Sagen en vigtig rolle:
”De kommer i kontakt med så mange mennesker ude i lokalafdelingerne – gennem besøgsvenner, tryghedsopkald, i caféer og samværstilbud og alle de andre gode tilbud, der er derude. Og måske møder man her en, som har brug for mere og andet end det, man selv lige føler sig klædt på til at give. Her er det virkelig godt at kunne henvise til Ældretelefonen.”
Hun understreger, hvordan det med henvisningerne går begge veje. For på Ældretelefonen henviser de frivillige her ofte til lokale tilbud.
”På den måde kan vi hjælpe hinanden. Og supplere hinanden. Fordi vi kan noget forskelligt, og sammen kan vi rigtig meget.”
Vibeke
Demensvenlig kunst sætter tanker fri og bringer minder frem
Der er ikke en rigtig eller forkert måde at tale og tænke om kunst på. Derfor er kunsten et oplagt udgangspunkt for gode og berigende oplevelser for mennesker med demens – og for de pårørende og frivillige, der hjælper dem til at møde den.
Det er en lidt anderledes gruppe museumsgæster, der denne morgen gør deres entré på kunstmuseet Trapholt i Kolding.
I modsætning til mange andre omvisningsgrupper består denne af bare 12 mennesker, og deltagerne skal ikke se en hel udstilling, men blot to særlig udvalgte værker. Til gengæld tager de og deres guide sig god tid ved hvert enkelt værk. Så de tanker, følelser og minder, kunsten vækker, får tid og plads til at tage form og flyde frit.
Gruppen består af mennesker med demens og deres pårørende. Og museet har arrangeret denne rundvisning kun for dem.
Trapholt Kunstmuseum er nemlig en af de seks danske kulturinstitutioner, der i samarbejde med Friberg Formidling, Social- og Boligstyrelsen og frivillige fra Ældre Sagen har udviklet kunsttilbud rettet særligt mod mennesker med demens, deres pårørende og plejepersonale.
Det har været en stor succes for de involverede og projektet har åbnet øjnene for, hvad kunstoplevelser kan for mennesker med demens, og samarbejdet mellem frivillige og kulturinstitutioner.
Alle er lige i mødet med kunst
”Det særlige ved kunsten er, at der ikke findes en rigtig måde at opleve den på. Derfor er det
SÅDAN KOMMER DU GODT
et godt udgangspunkt for et inkluderende møde mellem mennesker med demens og de mennesker, der omgiver dem. Der er ingen, der kan sige, gøre eller tænke noget forkert. Alle er ligeværdige i mødet med kunst,” fortæller kunstformidler Karen Bech, der har udviklet Trapholts demenstilbud og været guide ved adskillige rundvisninger.
Det har været en stor oplevelse hver gang.
”Jeg har set ægtepar, der pludselig finder en ny forbindelse til hinanden, fordi kunsten giver mulighed for at være sammen på en ligeværdig måde, som det måske har været svært for dem at finde, siden sygdommen ramte dem. Og jeg har oplevet, hvordan mennesker, der ellers for længst har opgivet kunst og kulturoplevelser, opdager, at der stadig er store og værdifulde oplevelser at hente, så længe rammerne er rigtige. Det er smukt og meget rørende at se,” siger hun.
Kunsten kalder minder frem ligesom musik
Og kunsten kan ikke bare give anledning til nye oplevelser i nuet. Den kan også bringe minder frem, lyder det fra demenskonsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling, Lotte Kofoed Hansen.
”En farve eller et motiv kan vække reminiscenser fra det liv, man har levet og bringe minder frem, man måske ikke har haft adgang til længe på grund af demenssygdommen. Præcis som vi ved, at musik kan bringe minder op til overfladen,” siger hun og fortsætter:
Undersøg, hvilke institutioner nær din lokalafdeling der allerede i dag har udviklet særlige arrangementer eller tilbud til mennesker med demens. Ældre Sagen har samlet links til de seks institutioner, der er omtalt i denne artikel på Frivilligportalen. Du kan også læse mere om demensvenlig kultur her: www.demensvenligkultur.dk/
Ræk ud til kunst- eller kulturinstitutioner, der endnu ikke arbejder med demenstilbud. Det behøver ikke nødvendigvis at være store kunstinstitutioner. Lokalsamlinger, biblioteker og private gallerier kan også ligge inde med fine kultur- og kunstoplevelser og råde over dygtige formidlere, der er eksperter på deres område og har lyst til at dele ud af deres viden.
Arrangér besøg i mindre grupper, og opsøg kunstoplevelser, der er overskuelige, eller sørg for at tilrettelægge besøg, så der sættes fokus på færre ting eller temaer, som så til gengæld kan få plads og tid. Opsøg gerne kultur og kunst, der også taler til andre sanser end den visuelle – så der for eksempel også er noget at røre ved og dufte eller lytte til.
”Kunsten og kulturen rummer et væld af muligheder for mennesker med demens. Og de seks kulturinstitutioner har vist, hvordan der kan skabes rammer, så kunsten bliver mere tilgængelig for denne gruppe. Blandt andet ved at skabe såkaldte kunstkasser, som kan bringes ud til mennesker, der ikke længere er mobile. Og ved at skabe kunstoplevelser, der er overskuelige og også taler til andre sanser end kun den visuelle. Vi ved, at mange mennesker med demens har stor glæde af at bruge alle deres sanser. Og ikke bare betragte, men også lytte, dufte og mærke.”
Alle sanser og følelser i spil
På Trapholt vises der heller ikke alene værker frem. Museumsgæster med demens kan også besøge Arne Jacobsens sommerhus, der ligger ikke så langt fra museet. Her kan de se og røre ved den verdensberømte arkitekts møbler og se fotografier af flere af hans værker.
”På et besøg, var der en kvinde, der genkendte Arne Jacobsens rådhusbygning i Århus på et fotografi, jeg viste og fortalte om,” fortæller kunstformidleren Karen.
”Hun udbrød: ’Der blev jeg gift! Men jeg kan ikke huske, hvem jeg blev gift med!’ Hun selv og hele gruppen skreg af grin. Det var rørende og så utrolig sjovt på samme tid,” siger Karen og fortsætter.
”Og det er jo det, kunsten også kan. Den kan rumme alle følelser og kan få os til både at græde og grine højt. Det skal alle selvfølgelig have adgang til og mulighed for at opleve og mærke.”
FÅ KUNSTEN BRAGT TIL DØREN
Flere af de seks kulturinstitutioner, der har udviklet tilbud til mennesker med demens, har også skabt kunst og kulturprojekter, som kan bringes ud til plejehjem eller plejecentre til glæde for mennesker, der ikke selv kan opsøge kunsten på museerne. Her et par eksempler.
Kunstkassen fra Trapholt
Udvalgte replika af nogle af museets hovedværker. Maleriernes temaer er understøttet af digte og sanselige objekter. For eksempel muslinger og andre strandfund, der endnu dufter af hav og drysser af sandkorn. Samt materialer til akvarel og collage.
Ankerkassen på Arbejdermuseet
En samling af billeder og artefakter – såsom kaffe og en rødternet dug – der kan sætte gang i en samtale om Socialdemokratiets historie og om livet i Danmark under statsminister Anker Jørgensen.
Kunstkufferten på Museum Jorn
En kuffert fuld af abstrakt og sanselig inspiration hentet fra Asger Jorns – en af Danmarks største og mest anerkendte billedkunstneres – symbolladede og farverige billed- og formsprog.
Demens i fokus – det gode liv med demens
Den 1. april 2025 afholder vi igen ’Demens i fokus’, denne gang i Torvehallerne i Vejle.
Vært Cecilie Hother fører os igennem en eftermiddag med personlige beretninger om at leve et godt liv med demens. Mød blandt andet Morten og René, der lever med en demenssygdom, og neuropsykolog Laila Øksnebjerg, som fortæller om, hvilke redskaber og strategier man kan bruge for at leve et godt liv med demens.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Hold øje med nyhedsbrevet for mere information.
Værd at vide 25 håndbogen med de mange svar
Få svar på dine spørgsmål om de nyeste satser, love og ændringer i forbindelse med sociale, økonomiske og juridiske forhold i håndbogen ’Værd at vide’. Bogen kommer i en ny udgave hvert år.
I håndbogen ’Værd at vide’ finder du svar på en række spørgsmål, som har betydning for din hverdag. Det kan være de nyeste satser, regler og ændringer i lovgivningen om sociale, økonomiske eller juridiske forhold. For eksempel spørgsmål om arbejde, sygedagpenge, efterløn, arv og testamente, boligydelse, gæld, hjemmehjælp, folkepension og tillæg til pensionen, rådgivning og klager, privatøkonomi, skat, sundhed, værgemål og fuldmagt og meget andet.
Bestil bogen i webshoppen, eller læs den digitalt på Frivilligportalen.
– vi vil så gerne høre fra dig!
Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.
Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.
Vi glæder os til at høre fra dig. :-)
Kender du en, der kunne
tænke sig at få gode oplevelser med sin hund?
Så fortæl dem om Ældre Sagens aktivitet ’Besøgsven med hund’!
I foråret 2025 kan man få sin hund testet på en af vores to hundetestdage, som vi afholder i samarbejde med Dansk Kennel Klub:
Aarhus den 1. april (Vilhelmsborg) Ringsted den 3. april.
Det er også muligt at aftale en lokal test – læs meget mere på Frivilligportalen https://www.aeldresagen.dk/besøgsven-med-hund
Giv en bæredygtig
hånd til fællesskabet med reparationscaféer
Vi er nu oppe på næsten 30 reparationscafeer rundtom i Danmark i regi af Ældre Sagen. Skal I også have reparationscafe i jeres lokalafdeling, så kontakt sekretariatet, så hjælper vi jer i gang med økonomi, materialer og gode erfaringer.
Vil du vide mere, så kontakt konsulent i Frivilligafdelingen Katrine Sølyst Heinild på tlf. 51 33 56 47/ksh@aeldresagen.dk eller Lars Berg Schovsbo på tlf. 23 47 79 95/ lbs@aeldresagen.dk
Tomas opdaterer
NYT KURSUS med inspiration til demensvenlig lokalafdeling
Tag din bestyrelse og demensansvarlige frivillige med på kursus, og kom hjem med de overordnede planer for, hvordan I lokalt kan arbejde med demensvenlighed.
Kurset udbydes i alle ti distrikter, og I bliver tilbudt opfølgning efter tre-fire måneder online, hvor I kan sparre og udveksle idéer og erfaringer med andre lokalafdelinger.
Der er på kurset rig mulighed for, at I arbejder med jeres egne planer og idéer. Læs mere i kursuskataloget.
Vær med til at gøre en forskel for mennesker med demens
I 2025 falder Demensugen den 5.-11. maj, og i løbet af de næste uger og måneder vil Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark igen række ud til Ældre Sagens frivillige i håbet om, at I vil deltage i Demensugen og være med til at gøre en vigtig forskel for mennesker med demens.
Otte ud af ti danskere vil gerne være med til at inkludere mennesker med demens og dermed forhindre, at demens medfører isolation og ensomhed.
Men mange tror, at det er svært.
Derfor håber vi, at I vil gå i dialog med de lokale forretninger, transportvirksomheder, idrætsklubber og kulturinstitutioner om, hvordan man er demensvenlig, og at I vil række ud til lokalsamfundet med viden om, hvordan vi alle kan hjælpe mennesker med demens til at føle sig velkomne og trygge, når de fx køber ind i det lokale supermarked, skal transportere sig fra A til B, kommer i bordtennisklubben eller går i biografen.
Læs mere på www.demensvenligtdanmark.dk
Det behøver nemlig ikke at være svært at give den håndsrækning, der kan gøre en forskel.
Demensvenligt Danmark har som altid gratis materialer på hylderne, som skal gøre det let at aktivere jeres lokalområde. Vi giver besked, så snart bestillingslinket er klart.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen i uge 19, og glæd jer til at høre nærmere om, hvordan I kan være med.
Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.
Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.
Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv
Engagement for livet – 35 år som frivillig
Kirsten Funder Rasmussen har været frivillig i Ældre Sagen i 35 år og gør stadig en forskel. Vi har spurgt modtageren af 35-årsnålen, hvad der skal til for at holde ved så længe.
Hvorfor blev du frivillig?
Jeg modtog et husstandsomdelt blad fra Ældre Sagen i 1986 og tænkte, at det var en god idé at kigge mere på det, for min mand ville blive pensionist nogle år senere. Så der skulle være noget at gå op i. Jeg blev så kontaktet i 1987 med henblik på at opbygge en lokalafdeling, men det havde jeg ikke kræfterne til på det tidspunkt. Projektet gik i vasken – der var modstand fra de etablerede lokale foreninger, som var bange for, at Ældre Sagen ville stjæle medlemmer. I 1987 forsøgte man sig igen i Billund, og denne gang sagde jeg ja. Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til – jeg havde aldrig været med i en forening før.
Hvilken rolle har du som frivillig i dag?
Jeg ringer for Ældre Sagens Telefonstjerne, hvor jeg holder kontakt til ældre, der har brug for en tryghedssamtale eller bare lidt selskab. Det er en lille indsats, men en stor glæde – man slipper jo ikke Ældre Sagen, når man først er blevet bidt af det, så det har været vigtigt for mig at blive ved.
Hvad har du lavet som frivillig gennem tiden?
Jeg var formand for lokalafdelingen i 22 år. Det begyndte jo som sagt med, at jeg skulle være med til at
opbygge en helt ny afdeling, og da der så skulle vælges en formand, var der ingen af de andre, der ville. Så måtte jeg jo gøre det. Jeg var så nervøs i begyndelsen, når jeg skulle op og sige noget. Men jeg fandt hurtigt ud af, hvem der var god til den slags, og fik i det hele taget uddelegeret meget. Det hele gik så smertefrit, jeg har aldrig fortrudt. Jeg havde altid en fantastisk støtte fra alle mændene bag mig. I alle årene var jeg ene høne i kurven, og det fungerede rigtig godt. Noget af det, jeg nød allermest af de aktiviteter, vi fik på benene, det var søndagstræffene, hvor ældre kunne mødes og hygge sig. Det var mit hjertebarn og voksede sig stort. Jeg stod altid i døren og tog imod. Det var vigtigt for mig, at alle følte sig set og velkomne, og de syntes også, der var noget, der manglede, hvis jeg ikke var der. Det var en af de opgaver, jeg nød mest."
Hvad har været det bedste ved at være frivillig?
Mit engagement ved Ældresagen har givet mig så meget. De 22 år hvor jeg kom ud og snakkede med andre formænd og fik fiduser – det var så godt. Så det engagement dropper jeg ikke bare igen, selvom jeg gav formandsposten videre. Jeg holder mig godt i gang med mit bette job som stjerneringer.
ÆRESBEVIS
Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats
LILLIAN
ANDERSEN
Gives for din ekstraordinært store indsats i Ældre Sagen, Tørring-Uldum. Du er en ildsjæl, der igennem 20 år har været både lokalformand, formand for KOU og formand for distriktets sundhedsudvalg samt siddet i PTU i Region Midtjylland. Som formand har du skabt mange nye aktiviteter og har derved fået mange nye medlemmer. Du er aldrig bange for at sætte noget i gang. Din utrættelige indsats for det ældre- og sundhedspolitiske arbejde gør hverdagen nemmere for mange ældre. Du har udført en indsats helt ud over det sædvanlige.
INGRID RASK NIELSEN
Gives for din ekstraordinært store indsats i Ældre Sagen Holsted. Du har med din faglige rolige og tillidsvækkende personlighed været en yderst værdsat leder af vores besøgstjeneste. Det gælder såvel besøgsvenner og besøgsværter som bestyrelsen, hvor du som tilforordnet medlem af bestyrelsen har ydet et kompetent bidrag til bestyrelsens arbejde. Du har udført en indsats helt ud over det sædvanlige.
HENRIK NIELSEN
Gives for din ekstraordinært store indsats i Ældre Sagen Fredensborg, hvor du har været først næstformand og senere formand i fem år. Du er flittig, ansvarsfuld og meget kompetent. Rollen som kasserer har du passet på fineste vis. Du har været en nøgleperson i lokalafdelingen og har altid været aktiv med mange frivillige og mange aktiviteter. Du har udført en indsats helt ud over det sædvanlige.
I Ældre Sagen er du med til at sætte retningen.
LÆS HVORDAN PÅ SIDE 4
LÆS HISTORIEN PÅ SIDE 10 KULTUR PÅ FIRE HJUL - STJÆL IDÉEN!
Lyt til Ældre Sagen: bagsiden af digitaliseringsmedaljen
Hvis du skal ændre en tid hos Borgerservice eller tandlægen, spørge om noget, aflyse noget – snart sagt ligegyldigt hvad du skal med såvel det offentlige som det private – så skal du have fat i din telefon eller computer. At ringe på et nummer og få et levende menneske i den anden ende er efterhånden en sjældenhed. For Danmark er verdensmester i digitalisering. Desværre deltager rigtig mange mennesker ikke i det mesterskab – de har på forhånd tabt, for de kan ikke følge med.
Lyt til Ældre Sagens Hjertesager-podcast, hvor vores ekspert på området, Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent, fortæller om bagsiden af digitaliseringsmedaljen sammen med Jakob Sorgenfri Kjær, som er journalist og forfatter til bogen: ’Kig op’, som handler om netop det.
Find den her ved at scanne QR-koden med din telefon.
