Få Brunos bladsmører-tips

SÅDAN HAR BRUNO SKABT ET ’DET SKER’,

som medlemmerne elsker

Medlemsbladet ’Det Sker’ har mange læsere og rummer masser af muligheder for at fortælle gode historier. Områderedaktør Bruno Larsen har succes med at grave historier frem til bladet og deler her sine tips.

Der er kommet ekstra liv i ’Det Sker’ for medlemmerne i lokalafdelingerne omkring den østlige del af Limfjorden.

Ud over en liste over det væld af arrangementer, som lokalafdelingerne byder på, får læserne også flere gode historier om de mennesker, steder og arrangementer, som har med Ældre Sagen i området at gøre.

Det er områderedaktør Bruno Larsen, som gør en indsats for at øge mængden af gode historier, så ’Det Sker’ er blevet mere end en arrangementskalender.

Han blev områderedaktør i 2020, og arbejdet var bestemt ikke fremmed for ham. Siden han var 15 år, har Bruno Larsen skrevet blandt andet for Nordjyske Stiftstidende og forskellige andre aviser og tidsskrifter ved siden af sit arbejde som grafiker. Derfor kunne han slet ikke lade være med at skrue så mange gode historier ned i det lille blad.

For ham er det blevet en naturlig del af livet at se historier. Og der skal faktisk ikke så meget til for at pifte ’Det Sker’ op, synes han, men det kræver, at folk er opmærksomme på de gode historier, de er omringet af. ”Når man står midt i det, kan det være svært selv at se historierne, men jeg laver kun det her i Ældre Sagen, så jeg kan se det lidt udefra,” siger Bruno Larsen, som mener, at det hjælper ham til at få øje på det, der kunne gemme noget godt til ’Det Sker’.

Alle mennesker har en historie

Historierne finder han som regel gennem de arrangementer, der tikker ind til kalenderen i ’Det Sker’. Der ligger en guldgrube, som bare venter på at blive fortalt, mener han. Derfor har han bedt de lokale frivillige lægge arrangementerne ind i kalenderen så tidligt som muligt.

Specielt holder han af de historier, som handler om mennesker. Han skriver om de mere eller mindre kendte, der holder foredrag for Ældre Sagen. Han har skrevet om John Kirstein, som er nordjysk medlem af Ældre Sagens landsbestyrelse, Zita Hvid, TVvært på TV2 Nord gennem 25 år, og Anni Walther, tidligere formand for landsdelens største afdeling i Aalborg.

Men også knap så kendte finder vej til spalterne, for eksempel en frivillig i Ældre Sagen, som står for et lokalt cykelhold. ”Mit udgangspunkt er, at der kan være en historie i alle mennesker. Der er altid en historie, du kan fortælle om et menneske. Tag sådan en avis som Information. De har ugentligt en nekrolog om et helt almindeligt menneske. Det er et godt eksempel på, at der gemmer sig noget i ethvert menneske,” siger han.

Bruno Larsen skriver ofte om de steder, som ture i lokalafdelingerne går til, for at inspirere andre

lokalafdelinger til udflugtssteder. Han har for eksempel skrevet om Havnø Mølle ved Hadsund, hvor det lokale traverhold var på tur, Lille Vildmose i Østhimmerland, Skulpturparken i Blokhus og Himmerlands Teater i Hobro.

Skriv, som du taler

Det er ikke altid Bruno Larsen selv, der skriver historierne til ’Det sker’. Men når han bed er frivillige i Ældre Sagens lokalafdelinger om at skrive om et arrangement, svarer de af og til, at de ikke kan finde ud af at skrive.

Det kan de arbejde sig uden om, mener Bruno Larsen. Han råder dem til at fortælle højt om arrangementet og derefter skrive det ned, præcis som de sagde det. ”Du kan bare skrive, som du taler, og så kan du begynde at redigere,” siger han.

På den måde kan man hurtigt skrive om et arrangement.

En forudsætning for at få plads til de gode historier er at skære ind til benet. Bruno Larsen er helt på det rene med, at det vigtigste i ’Det Sker’ er arrangementskalenderen. Men han fandt hurtigt ud af, at der er mange gentagelser og andre ting, som kan serveres smartere, så det fylder mindre.

Med punktopstillinger viser han for eksempel gentagende arrangementer. Oplysninger om hjemmesideadresser skriver han i kolofonen for hver enkelt afdeling i stedet for at have dem med i kalenderteksterne.

Billederne er vigtige

Vigtigt for en god historie er også billeder, understreger Bruno Larsen. Når han ser et interessant arrangement i kalenderen, beder han derfor ofte arrangørerne om at tage et billede. Og der skal være mennesker på, for det gør billedet mere levende, så læseren bliver nysgerrig og fanget ind i historien. ■

5 GODE RÅD TIL AT SKRIVE GODE HISTORIER

1

Hvis du ikke mener, at du kan finde ud af at skrive, så prøv at fortælle om det, du vil skrive. Optag det eventuelt på din telefon, og skriv derefter ordret ned, hvad du siger. At skrive behøver ikke at lyde finere end at fortælle. Det er dog nødvendigt, at du redigerer teksten bagefter, så den bliver god at læse.

Husk, at læseren ikke har den samme baggrundsviden som dig. Når du fortæller om en person eller et arrangement i lokalområdet, så husk at fortælle de ting, som udenforstående ikke ved. Fortæl det, som om du fortæller det til en person fra en anden by.

Skriv kort. Slet alle gentagelser, og tag kun det mest nødvendige med.

Alle mennesker har en god historie.

Husk et billede med mennesker på til alle historier.