5 minute read
Vi har fået os en ’stå-bi’
NY SAMVÆRSPOLITIK FOR FRIVILLIGE:
”God at have ved hånden”
En arbejdsgruppe bestående af frivillige og repræsentanter for Landsbestyrelsen har udarbejdet en adfærdspolitik for frivillige, som nu skal ud at leve lokalt. For vi skal sikre det gode samvær og fællesskab.
Hvis du har haft radioen kørende en lørdag formiddag, har du måske lyttet med på Mads og Monopolet. Selvom værten i dag hedder Sara, så kredser dilemmaerne i det kendte radioprogram på P4 stadig om det samme som for snart 20 år siden – de misforståelser, der kan opstå, når vi mennesker er sammen – og hvad vi så kan gøre for at løse dem.
Fordi der kan opstå misforståelser og det, der er værre, mellem mennesker, når de er sammen, er der f.eks. på arbejdspladser udførlige regler for, hvordan vi opfører os over for hinanden, og hvad vi gør, hvis de regler bliver overtrådt. Sådanne regler har vi nu også fået for frivillige i Ældre Sagen med en ny såkaldt samværspolitik. For selvom de færreste ønsker bevidst at støde andre, mobbe eller ligefrem krænke et andet menneske, så skal man vide, hvordan vi i Ældre Sagen håndterer det, hvis det skulle ske.
Derfor nedsatte Landsbestyrelsen i 2021 en arbejdsgruppe bestående af frivillige såvel som ansatte i sekretariatet og to repræsentanter for Landsbestyrelsen. Gruppen skulle udarbejde en adfærdspolitik for frivillige og medarbejdere i Ældre Sagen. Det fortæller Dorthe Wille, vicedirektør med ansvar for HR og med i udvalget, der har slået stregerne for, hvordan vi håndterer krænkelser mellem medarbejdere og frivillige, og i den forbindelse altså også en særskilt politik for frivillige imellem. ”Udvalget ønskede, at politikken skal hedde ’samværspolitik’, fordi den handler om, hvordan vi sikrer det gode samvær og fællesskab. Den skal hermed være grundlaget for at forebygge, håndtere og stoppe eventuel krænkende adfærd i Ældre Sagen,” siger hun.
Det ligger i tiden
Dorthe understreger, at det ikke sker på baggrund af et behov eller sager, der ikke er blevet taget sig ordentligt af. ”Det ligger i tiden, at man som arbejdsplads såvel som organisation skal se på den slags og have tænkt over, hvad man i så fald gør,” siger hun.
For at resultatet skulle fremstå så brugbart som muligt, har udvalget valgt at tage eksempler med på, hvad en krænkelse eller mobning egentlig er – og hvad mobning ikke er. På den måde kan man som frivillig læse sig frem til, at det f.eks. er mobning, hvis du over længere tid udsætter en person for uønsket adfærd, der opfattes som ydmygende eller nedværdigende. Derimod er konflikter, hvor to parter er uenige om noget, ikke en ting, der hører ind under hverken krænkelse eller mobning.
Fungerer som opslagsværk
Elin Damgaard ser retningslinjerne lidt som en slags såkaldt ståbi, som hun siger. Hun er formand for Ældre Sagen i Værløse og har været med til at udarbejde samværspolitikken. ”Det er jo lidt af et opslagsværk, altså som det gamle ord en ståbi. Det ligger jo også lidt i ordet – den står én bi. Så hvis nu noget af det, der står beskrevet, skulle ske, så er det rigtig godt at have den ved hånden.”
Hun tror nu også, at nogle frivillige i første omgang vil tænke: Hvorfor nu det? Har vi behov for det? Vi opfører os da ordentligt. ”Det kan måske være lidt svært lige at se mobbe eller krænkelsesepisoden for sig. Nu er vi jo ældre mennesker, og herude i en villaby som Værløse har vi en ret god tone.
Men derfor er det stadig godt at have nogle retningslinjer for, hvad vi gør, hvis det går galt.”
Verdens korteste opsigelse
Elin har netop siddet og arbejdet på retningslinjer for holdledere i Værløse, og her har man taget de vigtigste ting fra samværspolitikken med. F.eks. står det nu i de lokale retningslinjer, at alle har ret til at blive behandlet med respekt, og ikke mindst er der henvisning til, hvor frivillige kan læse mere om samværspolitikken. Ved de større møder med ITfrivillige og frivillige inden for det socialhumanitære område vil Elin sørge for, at den nye politik og dens formål kommer op at vende. For ifølge hende er der flere grunde til, at den er god at have ved hånden, så alle frivillige har det godt i Ældre Sagens folder. ”For det handler jo også om, at hvis du som frivillig ikke har det godt, så forsvinder du jo bare. Modsat på en arbejdsplads har du som frivillig verdens korteste opsigelse. Og så finder vi måske aldrig ud af grunden.”
Belyste forskelligheder
For Birger Rasmussen, lokalformand på Bornholm, næstformand i Landsforeningen og formand for nærværende udvalg, har selve processen med udarbejdelsen af samværspolitikken også været både interessant og givende. ”I arbejdsgruppen har vi været mange forskellige mennesker – også fra flere generationer – og det viser sig jo bare, ikke overraskende, at den opfattelse, jeg sidder med som 75årig, er anderledes, end hvordan verden ser ud fra en 30årigs perspektiv.”
F.eks. oplevede han en forskel på, hvordan man generationerne imellem mente, man burde reagere på f.eks. krænkelser. Derfor er det ifølge ham godt at få skrevet ned, at man har ret til at gå videre med noget, man oplever, og at det også er en pligt at gå videre med det, skulle man opleve eller være vidne til noget, hvilket var en af de ting, som diskussionerne i gruppen gjorde ham klogere på. ”Det var forfriskende at få sat det på plads, og jeg kan godt forestille mig, at det for læseren har stor betydning, hvordan det er udformet.”
Alle skal vide, at den findes
Nu skal politikken ud at leve, og det er udvalgsformandens håb, at den bliver noget, man gennemgår lokalt ved det konstituerende bestyrelsesmøde efter årsmødet, på samme måde som man gennemgår forretningsordenen. ”Alle skal vide, at den findes, og vi skal have den indarbejdet som en almindelig vane. Det tror jeg vil give mest effekt, altså så det ikke er noget, man skal luske sig til at høre om eller få lov at se. Vi kan ikke gå ud og tage fat i samtlige frivillige, så det er op til formænd og bestyrelser at få kendskabet udbredt, så den ikke bare havner i en skuffe.” ■
