GENOPTRÆNING
Virtual reality giver muskler Poul Nielsen og Grethe Johansen har haft stor glæde af virtual reality i deres genoptræning. Nu kan de igen klare daglige gøremål
Tekst og foto Jan Høst-Aaris
VR fotos Anne Ring
Jeg kan mærke, at musklerne kommer susende tilbage. Og jeg kan komme ind og ud af sengen. Det var ikke nemt i starten. Ligesådan med at køre ud på toilettet og sætte sig på det, men det har jeg lært,” fortæller 69 årige Poul Nielsen, mens han træner med virtual reality-udstyret. Virtual reality – også kaldet VR – er avanceret computerteknologi, der sætter brugerne ind i en tredimensionel verden, der ligner virkeligheden. Poul Nielsen sidder med et par store sorte VR-briller for øjnene og fægter ud i rummet med armene. Inde i VR-universet er han i gang med de daglige gøremål. Han laver kaffe, sætter indkøb på plads, vander blomster og skifter pærer i lamper. Han oplever det hele, som var det virkelighed, og på den måde træner han sine evner til at gøre det samme, når han kommer hjem fra rehabiliteringscentret. Og det virker. Fysioterapeutiske tests viser gennemsnitlige forbedringer på mellem 24 og 63 %. Det smarte ved virtual reality er, at det er muligt skabe mange og vidt forskellige miljøer og opgaver, som kan bruges i træningsøjemed. Og man kan meget præcist måle, hvor meget fremskridt træningen giver. ”Jeg har været her i 10 dage. Da jeg kom, kunne jeg ikke rejse mig,” fortæller Poul Nielsen, der har haft et aktivt arbejdsliv som VVS-installatør og smedemester med egen virksomhed, hvor han havde 36 mand ansat. Han blev ramt af sukkersyge og et fik fodsår, der ikke ville hele. Til sidst gik der betændelse i knoglevævet i foden, og foden måtte amputeres. Nu ser han frem til at få en ny protese, så han kan igen kan komme til at gå og køre bil. Bedre livskvalitet Et ophold på centret minder om et højskoleophold. Her er man kursist og ikke patient. Det handler om at lære nyt, få fornyet sine kræfter og få livsdueligheden tilbage,
78
så man igen kan klare daglige gøremål. Det sociale fællesskab, fysiske aktiviteter og det mentale velbefindende spiller sammen, så kursisterne oplever, at deres livskvalitet forbedres. ”Skal vi køre på igen? Du mangler lige lidt,” afbryder fysioterapeut Anne Ring. ”Ja, ja... Det er hårdt,” siger Poul Nielsen med et smil. Poul Nielsen tager VR-brillerne på, og træningen fortsætter. Han skal skære et brød over i den digitale verden. På en tv-skærm følger fysioterapeut Anne Ring med i, hvad Poul Nielsen laver i det virtuelle univers. Hver dag sker der fremskridt for Poul Nielsen og de andre på centret. Og fremskridtet kommer hurtigere end ventet. ”Der er ingen, der kommer og hjælper mig med noget som helst nu. Jeg havde selv regnet med, at det ville tage meget længere tid. Men det går virkelig hurtig, uden at jeg føler, at jeg er presset,” siger Poul Nielsen, der er ved at være helt selvhjulpen. Store forbedringer på få uger Grethe Johansen fra Nørre Uttrup i Nørresundby var bogstaveligt talt nede at ligge efter et lårbensbrud. ”Jeg kunne ikke løfte benet, da jeg kom,” fortæller hun. Virtual reality var ikke noget, hun kendte meget til. Det gør hun heller ikke i dag, selvom hun har prøvet det. ”Det er ikke det, jeg er stivest i,” indrømmer Grete Johansen og fortsætter: ”Det er svært, men også sjovt.” Virtual reality lærer hende at række ud, flytte ting, koordinere forskellige bevægelser og flytte vægten fra det ene ben til det andet og tilbage igen. ”Kan du huske, at du gik 30 meter, da du kom. Og du gik 159 meter her til formiddag. Det er noget af en forbedring,” siger fysioterapeuten til Grethe Johansen, og minder hende om, at der er grund til at være stolt over de fremskridt, der er sket.