Page 1

M E D L E M S B L A D E T | J U N I 2 018

MOR, MOD & MENINGER JURAPROFESSOR EVA SMITH OM PRISEN FOR ALTID AT MENE NOGET SIDE 24

RO I KLASSEN!

SIDE 13

INTERVIEW MED STATSMINISTEREN

SIDE 49

KLAR MED KLAPHATTEN

SIDE 33


ANNONCE

36 96 56 64

Personlig service Danmarks BEDSTE service

Man-tor: 09:30 – 16:30 Fredag: 09:30 – 15:30 Lør-søn: Lukket

Medlem af Rejsegarantifonden

LANGTIDSREJSER 29 DAGE · RABAT 800,- Oplys koden ”ferie”ved bestilling

29 dag e

29 dag e

fra

Costa del Sol

Gode og populære lejligheder i Torremolinos lige ved stranden REJSEN INKLUDERER: Fly Kbh./Aalborg/Billund-Malaga direkte t/r Lejlighed Bajondillo*** Studiolejlighed 28 nætter Transfer t/r

n

Gran Canaria

God beliggenhed i Playa del Inglés og 5 min. fra stranden. REJSEN INKLUDERER: Fly Kbh./Aalborg/Billund - Gran Canaria dir. t/r Lejlighed Strelitzias** Separat soveværelse 28 nætter Transfer t/r

fr

9.995, a pr. pers -

10.495 pr. pers ,o

6.995, pr. pers on

29 dag e

fra

on

Tenerife

Gode og populære lejligheder i Puerto de la Cruz. REJSEN INKLUDERER: Fly Kbh./Aalborg/Billund - Tenerife direkte t/r Lejlighed Teide Mar*** Studiolejlighed 28 nætter Transfer t/r

Du kan forlænge eller forkorte din rejse efter eget ønske. Billeje alle dage fra 750,-. Brorabat 250,- Alle priser er pr. person v/2 personer i lejlighed

Du kan forlænge eller forkorte din rejse efter eget ønske. Billeje kan tilkøbes. Brorabat 250,- Alle priser er pr. person v/2 personer i lejlighed. Vi har også rejser til Puerto Rico og Maspalomas – Ring gerne 3696 5664.

Du kan forlænge eller forkorte din rejse efter eget ønske. Billeje kan tilkøbes. Brorabat 250,- Alle priser er pr. person v/2 personer i lejlighed. Vi har også rejser til Los Cristianos, Playa de las América og Costa Adeje – Ring gerne 3696 5664.

Afrejse Kbh: 09/10, 24/10, 07/11, 12/11, 19/11,

Afrejse Kbh: 09/10, 31/10, 14/11, 21/11, 12/12,

Afrejse Kbh: 29/09, 31/10, 07/11, 21/11, 12/12,

19/12, 09/01, 31/01, 07/02, 20/02 Afrejse Aal: 23/10, 06/11, 20/11, 18/12, 15/01, 29/01, 05/02, 19/02 Afrejse Bll: 24/10, 07/11, 21/11, 19/12, 02/01, 16/01, 30/01, 06/02, 20/02, 27/02, 06/03

19/12, 02/01, 16/01, 30/01, 06/02, 20/02 Afrejse Aal: 24/10, 07/11, 21/11, 19/12, 02/01, 16/01, 30/01, 20/02, 27/02, 06/03, 13/03 Afrejse Bll: 31/10, 07/11, 21/11, 19/12, 02/01, 16/01, 30/01, 20/02, 27/02, 06/03

Tillæg fly direkte Billund og Aalborg + kr. 495,- pr. person

Tillæg fly direkte Aalborg og Billund + kr. 895,- pr. person

19/12, 02/01, 15/01, 29/01, 05/02, 19/02

Afrejse Bll: 18/11, 16/12, 30/12, 06/01, 27/01,

03/02, 24/02, 10/03

Tillæg fly direkte Aalborg og Billund + kr. 995,- pr. person

KULTURREJSER med dansk rejseleder RAB A pr. pT 20 erso

n

0,8 dage

2 dage on

KLASSISKE ANDALUSIEN

Oplev et festligt skær fra julelysene der stråler Nordtysklands største julemarked Neuer Markt i hjertet af Rostocks historiske indre by.

Oplev Picassos fødeby, Málaga og bustur til Gibraltar, den engelske koloni, toldfri shopping. Vi besøger også Mijas, den første af de nu så berømte ”Pueblos Blancos”, De Hvide Byer. REJSEN INKLUDERER: Fly Kbh./Aalborg/Billund-Malaga direkte t/r Hotel Las Palmeras**** 7 nætter 7 x morgenmad 7 x aftensmad (inkl. ¼ vin & vand) 4 x udflugter iht. program Dansk rejseleder Transfer t/r Afrejse Kbh:

Afrejse Kbh: 30/11

Se www.saxenborgrejser.dk/julemarked Alle priser er pr. pers. v/2 pers. i db. vær. Tillæg enkeltvær. + kr. 895,-

4.895, pr. pers

on

JULEMARKED I ROSTOCK

REJSEN INKLUDERER: Bus fra Sjælland t/r Færge Gedser-Rostock t/r 2 nætter Motel One Rostock*** 2 x morgenmad Guidet tur i Rostock centrum 1 time I Bordershop

4 dage

fra

4.995, pr. pers

3.495, pr. pers -

Udflugt til Granada inkl. Alhambra kan tilkøbes. Enkeltvær.: +1.195,-

18/09, 18/10, 13/11 Afrejse Aalborg: 18/09, 18/10, 13/11 Afrejse Billund: 17/10, 12/11

on

JULESTEMNING I MALAGA Opleve Malaga i december, hvor der er fyldt med julelys og juleboder

REJSEN INKLUDERER: Fly København/Malaga direkte t/r Hotel Don Curro*** centralt i Malaga Udflugt i den historiske by Malaga Udflugter hvor vi ser julemarked show Dag på egen hånd 4 nætter 4 x morgenmad Dansktalende guide Afrejse Kbh: 5/12 Transfer t/r Pris er v/2 pers. i db. vær. Tillæg v/1 pers. + kr. 1.295,-

Læs mere om rejserne på www.saxenborgrejser.dk eller ring gerne til os på 36 96 56 64 – mail: info@saxenborgrejser.dk


Eva Smith er ikke god til kom­ promiser, og hun har svært ved ikke at mene noget hele tiden. Læs Mette Fugls interview med juraprofessoren. Foto: Per Morten Abrahamsen.

Juni 2018

M E D L E M S B L A D E T | J U N I 2 018

MOR, MOD & MENINGER JURAPROFESSOR EVA SMITH OM PRISEN FOR ALTID AT MENE NOGET SIDE 24

RO I KLASSEN!

SIDE 13

INTERVIEW MED STATSMINISTEREN

SIDE 49

KLAR MED KLAPHATTEN

SIDE 33

MENNESKER

13 Hverdagshistorier Birthe Kjeldberg var lærer i 40 år. Elever og lærere var på efternavn, og eleverne gik i skole om lørdagen Foto: Anita Graversen

18 Bryd tabuet Kristen Østergaard Madsen fik hjælp til at slippe ud af sit alkoholmisbrug

24 Retfærdighedens vogter Eva Smith er optaget af retssamfundet og mor til otte. Og så tør hun mene noget

Krigens fortielser

30 H.C. Andersen Om skulpturen, der måtte gå så grueligt meget igennem

33 Klar med klaphatten Vi varmer op til VM i fodbold og har talt med en ægte roligan, der har fulgt fodboldlandsholdet i tykt og tyndt

Forældre blev dømt som landsforrædere. Siden 2. verdenskrig har børnene båret på en dyb skam. Vi bør tilføje et nyt kapitel i historien om krigen, mener Anne-Marie Christensen, der har skrevet bogen "Landsforrædernes børn".

Side 67-71

POLITIK

49 Lars Løkke Rasmussen Stig Andersen har mødt stats­ ministeren til en snak om blandt andet pen­sion, mad og det ugentlige bad

56 Trafik Takstreformen er en ommer. Ældre Sagen har registreret kraftige pris­ stigninger

58 Sociolancen Mennesker, der ringer 112 uden at have brug for en ambulance kan få hjælp fra Sociolancen

DIVERSE

INDSIGT

67 Skam Landsforrædernes børn skammer sig

62 Kom indenfor 82 Fællesskab

73 Hjem, kære nye hjem

DET FASTE

Kunsten er at føle sig hjemme hele livet – også når vi flytter på plejehjem

76 Demens i børnehøjde

Tal med de yngste, når demens ram­ mer familien. Børn er også pårørende

78 Virtual reality Ny teknologi hjælper til med genoptræning

86 I øret

5 Leder

81 Sundhed

7 Læserbreve

89 Den skæve

36 Skaf et medlem 91 Rådgivning 39 Sprog & ord

95 Krydsord

43 Din økonomi

Konkurrencer: 61 Bjarnes klumme 22, 28, 71, 76, 95 JUNI 2018

3


ANNONCE

New Zealand Rejser 100% tilpasset dine ønsker Få et uforpligtende tilbud på din rejse

Når du besøger New Zealand, kan du opleve landets højdepunkter, men også komme tæt på newzealændernes eget New Zealand. Du kan besøge naturområder og strande, de færreste kender, bo på en fårefarm eller komme til maori hangi-middag med de lokale og blive en del af ”whanau” - den udvidede familie. Kør lidt væk fra alfarvej og få nogle helt unikke kiwi-oplevelser, mens du bor på charmerende lodges midt i naturen. I stedet for en kør-selv tur i bil kan du vælge at rejse i autocamper og selv bestemme, hvor du vil overnatte, og hvornår du vil spise ude. Det bedste af New Zealand

New Zealand & Australien på én rejse

18 dage fra kr. 23.300 pr. pers. ved 2 voksne

28 dage fra kr. 27.200 pr. pers. ved 2 voksne

Prisen inkluderer Flyrejse til Auckland. 15 dages leje af mellemklasse sedanbil fra Auckland til Wellington og fra Picton til Christchurch inkl. fri km, forsikringer, ingen selvrisiko og detaljeret rutebeskrivelse. 5 nætter på hoteller på Nordøen. Færge fra Nordøen til Sydøen. 9 nætter på hoteller på Sydøen. Flyrejse fra Christchurch til Danmark. Alle overnatninger er på gode turistklassehoteller og moteller, men der er mulighed for opgradering til bedre hotelstandard.

Prisen inkluderer Flyrejse til Auckland. Første nat på hotel i Auckland. 16 dages leje af Premium Maui autocamper fra Auckland til Christchurch inkl. fri km, forsikringer, udstyr og ingen selvrisiko. Fest og hangi-midddag med maorierne i Rotorua. Færge fra Nordøen til Sydøen. 1 nat på hotel i Christchurch. Flyrejse fra Christchurch til Sydney. 3 nætter på hotel i Sydney. Flyrejse fra Sydney til Cairns. 4 nætter på hotel ved Cairns. Heldagstur til Great Barrier Reef. Flyrejse fra Cairns til Danmark.

Australien

4

New Zealand

70 12 50 11

Sydafrika

www.myplanet.dk

MyPlanet Talks Til et rejseforedrag hos MyPlanet får du inspiration til din New Zealand rejse. Vi deler ud af vores viden og fortæller om de bedste oplevelser. Se tid og sted på www.myplanet.dk/R Tag os med på råd Uanset om du elsker mudder på vandrestøvlerne, lyden af bølgeskvulp eller storslåede naturfænomener, så kan en rejse åbne op for nye oplevelser. Hos MyPlanet ved vi, at en rejse til New Zealand kan være en stor beslutning, og at store beslutninger træffes bedst i samråd. Vi lytter til dine rejselængsler og deler gerne de helt specielle steder med dig.

Canada

SPECIALIST GOLD 2018

USA


LEDER

Af Søren Rand, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Journalist Ea Ørum (DJ) eo@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 585.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

19. juni 2018

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

3. august 2018

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

BLADET PÅ CD

MedlemsService, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSKAB

Personkontingent 125 kr./halvår Familiekontingent 205 kr./halvår

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18

RÅDGIVNING

Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål: Tlf. 80 30 15 27 Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi giver demens et twist

F

ik du genopfrisket danse­ trinnene i en hurtig twist i foråret? Eller fik du set Silas Holst og de mange andre, der kastede sig ud i den særlige dans? Det gjorde de for at sætte fokus på demenssygdomme. Det er Folkebevægelsen for et de­ mensvenligt Danmark, der står bag kampagnen ”Giv demens et twist” og Ældre Sagen er en af initiativta­ gerne til folkebevægelsen. Det er vi, fordi demens rammer mange – især ældre mennesker. Demens lægger et hårdt pres på pårørende og det er en sygdom, der skal italesættes for at gøre mennesker, der ikke har demens tæt inde på livet, opmærk­ somme, så de forstår og kan handle rigtigt, når de møder et menneske med demens. Med kampagnen har vi forsøgt at give demens et twist. Både i bog­ stavelig forstand gennem dansear­ rangementerne, men også i overført betydning. Formålet har været at øge kendskabet til livet med demens og nuancere forståelsen af demens gennem viden og dans. Når vi har valgt dansen som om­ drejningspunkt for kampagnen, så er det fordi, alle kan danse – uanset

alder. Nogle er mere sikre på bene­ ne end andre. Nogle brænder mere energi af end andre, men alle kan være med. Faktisk ved vi også, at musik og dans skaber glæde og genkendelse hos mennesker med en demenssyg­ dom. Og når vi danser sammen, ska­ ber vi samtidig fælles oplevelser. Vi oplever nærhed og kontakt mellem mennesker. Folkebevægelsen for et demens­ venligt Danmark blev stiftet sidste år. Den består af en række lands­ dækkende organisationer, der sam­men har som mål, at Danmark skal være foregangsland for bedre for­ hold for mennesker med demens og deres pårørende. Dansen er slut for denne gang. Men det er vigtigt, at vi fortsat tør tale om demens. Også med famili­ ens yngste, for de er også pårørende og bliver også berørte, når fx bed­ steforældre bliver syge og forandrer sig. Det kan du læse mere om i dette nummer af medlemsbladet, hvor du også kan blive klogere på demens i børnehøjde. Vi har nemlig talt med tre friske børn, der fortæller om deres oplevelser med deres bedste­ forældre.

JUNI 2018

5


ANNONCE

Rene Tæpper, Møbler, Gardiner og Klinker/Fliser Vi renser/vasker/behandler alle former for tæpper, møbler, gardiner, læder, klinker/fliser mv. i Deres hjem! Tæpperens/vask • Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld. • Funklende rene og tørre på 1-2 timer. • Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre (bobler som i dansk vand). • pH-neutral, fjerner ikke uldens naturlige olier. • Varmefikseret imprægnering - super effektiv Møbelrens/vask • Alle møbelstoffer kan renses. • pH-neutral, skånsom og samtdig ekstremt effekivt. • Klar til brug efter få timer. • Beskyttende imprægnering. Gardinrens • Renses mens de hænger på gardinstangen. • Snavs, støv og tobaksrøg fjernes hurtigt og effektivt. • Garanti mod krymp og krøl. Behandling af Lædermøbler • Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed tilbage. • Forhindrer udtørring og krakelering. • Gør læderet mindre modtageligt for snavs Klinker, fliser og fuger • I køkken-alrum, bryggers, badeværelse, entré etc. • Rens og imprægnering • Flotte rene kilnker og fliser • Slut med kedelige beskidte fuger

Ring Nu!

og aftal et gratis og uforpligtende tilbud med Deres afdeling

Chem-Dry® har mere end 30 års erfaring og er anerkendt i mere end 50 lande. Vi anbefales bl.a. af de største tæppefabrikanter, deriblandt danske Ege Tæpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over. Alle Chem-Dry®’s afdelinger er selvstændigt ejet og drevet.

20%

rabat til alle private! Gælder i denne og næste måned!

plus op til

33%

yderligere rabat via håndværkertilskud!

Chem-Dry servicerer landet iht. de tidligere amter Bornholm København Frederiksborg (N. Sjæl.) Roskilde Vestsjælland Fyn Sønderjylland Vejle (Trekantsomr.) Ribe Århus Viborg Nordjylland

Chem-Dry Bornholm* ** Byens Chem-Dry Byens Chem-Dry Chem-Dry NV Chem-Dry NV Brinks Chem-Dry* ** Brinks Chem-Dry* ** Brinks Chem-Dry* ** Vestjysk Chem-Dry SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* Total Chem-Dry* **

Tlf. 56 95 48 01 Tlf. 39 66 18 35 Tlf. 48 14 44 21 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 75 17 52 59 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 98 13 31 61

* Tilbyder ikke gardinrens ** Tilbyder ikke klinke- og fliserens

• Renser alle tæpper og møbler på stedet • Forbløffende renseresultater • Intet besvær med møbelflytning • Gardiner skal ikke pilles ned • Anbefales af bl.a. ege tæpper • Fliser og fuger bliver ofte som nye • Sæt Dem tilbage og nyd det


LÆSERBREVE

Skriv til bladet@aeldresagen.dk Eller send ros og ris til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme - læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

Spark stopklodserne væk JEG ER 78 ÅR og i mange år drak jeg alt for me­ get. Da jeg gik på efterløn accelererede misbru­ get og jeg havde virkelig brug for profes­sionel hjælp. Med støtte fra min mand valgte jeg at gå i alkoholbehandling. Det er 10 år siden og de år har, rent mentalt, været den bedste periode i mit liv! Jeg har altid holdt meget af at skrive, men i min ’aktive periode’ var det ikke ligefrem guld, der flød fra pennen. Det er nok kun Ernest Hemingway, der kan skrive med en pind i øret. Da jeg blev ædru, begyndte jeg at skrive igen. Det var terapi for mig. Det er aldrig for sent at realisere sine drømme. Det lyder så enkelt, men det er det jo ikke. Måske skal vi sparke stop­ klodserne væk og i stedet fokusere på mulighe­ derne og gøre drømmene til virkelighed. Det er det hele værd. I N G E B R Æ N D S T R U P, Å R H U S

Foto: Ritzau Scanpix / Bo Amstrup HUMOR ER ET UNIVERSELT SPROG. HVIS MAN HAR DEN SAMME FORSTÅELSE FOR, HVAD DER ER SJOVT, ER DET LIGEGYLDIGT, HVOR GAMMEL MAN ER” Isabella Hedeager, 26, der bor sammen med sin morfar, Svend Aage Jensen, 97, til Kristeligt Dagblad.

2 som – ikke 1 som ALLE SNAKKER OM ENSOMME eller ensomhed. ­ nsomme unge, gamle, rige eller fattige. Ensom­ E me i arbejde eller uden arbejde. Helt nøgternt betragtet er ”en ensom” – een som gennem handlinger, ageren eller væremåde bevidst eller ubevidst har valgt at være ensom. Man bliver ikke født ensom. Man bliver ikke opdraget ensom. Man bliver ikke ensom af at være lavt- eller højtuddannet – eller af at snakke tysk, eller være gift eller ugift. Man er ensom, fordi man har valgt at være ensom. Hvis man ikke vil være ensom, så må man blive “een som” selv gør noget ved det. Du er nøjagtig lige så ensom, som du selv har valgt at være. Det forhindrer ikke mig i at tage initiativet og hjælpe en ven, bekendt, kollega eller nabo, som jeg kan se eller høre er ensom. Så er vi ”2som”– ikke “1som”. IB FRANKE, SØNDERBORG

Jeg bli´r altid fyldt med lykke Jeg bli’r altid fyldt med lykke, når jeg går min morgentur, for der er så mange glæder ved at gå i Guds natur. Alt det grå og alt det triste, der er dagens hverdagskost, det bli’r slettet med et klik og ligger nu i slettet post. Mens jeg vandrer hen ad vejen, synger jeg en lille sang og forsøger at få rytmen til at passe til min gang. Folk, de vender sig og smiler, hvis jeg synger lidt for højt, men jeg vinker blot og danser, for det rager mig en døjt. Mine glade tanker surfer rundt i digt og poesi, jeg har gemt dem i min mappe, med alt det positive i. Jeg forsøger på at finde ord, der rimer på humør, mens jeg står og banker sambarytmer på min hoveddør! H A N S J Ø R G E N B U C H B E R G , K A LU N D B O R G

JUNI 2018

7


ANNONCE Der tages forbehold for trykfejl samt udsolgte varer.

eRull er din gar dersyet

d l skræ dine må r efte nsker! og ø Ens priser for bomulds- og mørklægningsgardiner

Bomulds rullegardin Transparent med tynde striber. Leveres i farverne: Råhvid, beige, grå eller sort, med kædetræk.

Vores speciale er trendy gardiner i enkelt design, som understreger boligens nuværende indretning og som formår at glide ind i hjemmet som netop den detalje, der giver balance i rummet.

Ingen standardmål – kun gardiner efter dine mål og ønsker!

Det siger kunderne:

n ikke for me nne ske r – me Sol ens lys er dej ligt rull ega rdin te ren spa tran nye t for mø ble r! De løs er pro ble me t: fra Tre ndy Ga rdin er e, t ing en gar din er hav “Eg ent lig ville jeg sle det er tyd elig t for et, nog ske lle me n der sku t ska de af sol lyse t. De at min e mø ble r tog en stilr en ove rer rdin ega rull te tran spa ren r bes kyt ter min e mø ble ras kel se, som båd e me r stu en. ” ram ind t gan ele og mo d sol en bæ k Ch arlo tte Str øm , Ved

Guide til priser

KAMPAGNEPRISER

Bredde x højde

Pr. stk.

Ved køb af 3 stk. eller flere

Op til 80 cm x 180 cm

1.682 kr.

Op til 100 cm x 180 cm

1.895 kr.

1.175 kr.

Op til 120 cm x 180 cm

2.125 kr.

1.378 kr.

Op til 140 cm x 180 cm

2.335 kr.

1.562 kr.

Op til 160 cm x 180 cm

2.633 kr.

1.825 kr.

Op til 180 cm x 180 cm

2.857 kr.

2.022 kr.

Op til 200 cm x 180 cm

3.136 kr.

2.267 kr.

Op til 220 cm x 180 cm

3.745 kr.

2.803 kr.

Op til 240 cm x 180 cm

4.016 kr.

3.042 kr.

Op til 260 cm x 180 cm

4.303 kr.

3.294 kr.

Op til 280 cm x 180 cm

4.607 kr.

3.562 kr.

Op til 300 cm x 140 cm

4.720 kr.

3.661 kr.

988 kr.

Højde over 180 cm tillægges 35% til 3 stk.-prisen.

Prisen inkluderer:

Kombiné r gerne størrelse r

Opmåling • 100% bomuldskvalitet • Montering

Køb rente- & gebyrfrit idag • Rabatkode: 8RABAT312 www.trendygardiner.dk Vi kommer til dig og måler op • Vi servicerer hele Sjælland

RING IDAG

Tlf. 4052 0042

Alle priser er pr. stk. og inkl. moms

Detaljen giver balancen i rummet

Gælder 30. juni 2 til 018


LÆSERBREVE

Skriv til bladet@aeldresagen.dk Eller send ros og ris til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme - læserbreve.

Når krop og hoved ikke vil følges ad JEG ER PÅ VEJ TIL 91 ÅR, men jeg har a ­ ldrig i mit arbejde som diakon, sygeplejelærer eller ledende sygeplejerske hørt om, hvordan træthed kan påvirke tilværelsen i den alder. På den ene side siger jeg: Det er ikke spor skægt at blive gammel og på den anden side forsø­ ger jeg at være taknemlig over at være nået så langt. Bor i god lejlighed med min kone og kan selv bestemme, hvornår jeg vil i seng og hvornår jeg vil stå op. Ikke desto mindre er det ikke rart, når hoved og krop ikke vil følges ad. Der er mange arrangementer for ældre, men jeg orker ikke at deltage i dem og trods høreapparat kniber det med hørelsen. Træthed er ingen sygdom, men jeg skammer mig nærmest over ikke at være helt tilfreds. A R N O L D J Ø R G E N S E N , KO L D I N G

Tal tydeligt, tak JEG LÆSTE Johannes Bredmose Simonsens læserbrev i aprilnummeret af bladet og er aldeles enig. Som ikke indfødt dansker har jeg samme problem med ikke at kunne forstå, når danskere taler i munden på hinanden. Mennesker, der ikke taler tydeligt i radioen er også et stort problem for mig. Som Johannes der er 90, har jeg problemer med un­ derlægningsstøj, musik og lydeffekter, selv om jeg er yngre. Man hører danske­ re revse indvandrere for, at vores dansk ikke er godt nok. Men hvis vi skal følge med i danske medier, så skal indholdet tage hensyn til, at ikke alle seere og lyttere er født i Danmark. Mange af os er kommet hertil som voksne, hvor vi har skullet lære dansk. L . S M I DT, KØ B E N H AV N

Tak for indsatsen ÆLDRE SAGEN SKAL OGSÅ HAVE MIN TAK for indsat­ sen mod de nye pensionsregler. Min kone og jeg betaler også langt over 50 % i skat, bare fordi vi har arbejds­ markedspensioner. Som almindelig borger har jeg kun den mulighed, at jeg naturligvis ikke kunne finde på at stemme på forligspartierne ved det kommende valg. Og mange pensionister vil sandsynligvis følge trop. B O F I N K , E S P E R GÆ R D E

Alle har brug for fællesskaber I ENGLAND er der udpeget en minister for ensomhed. I vores blad bringes reportager om fællesskab arran­ geret af Ældre Sagen og om bofællesskaber, hvor man arrangerer mange ting til fælles glæde. Alt sammen dejligt, men det kan også være anderledes. Jeg bor i alment boligbyggeri. Her er ca. 100 lejligheder, der udlejes under betegnelsen 50plus, så hovedparten er pensionister, ældre og gamle. Mange enlige. Her er ingen fælleslokaler. Det savner vi. Et mødested for alle – åbent hver dag, så man lige kan sætte sig og få en snak. Og føle samvær og fællesskab. Ensomhed tærer på helbredet. Har man indenfor alment byggeri aldrig hørt om ensomhed kontra fællesskab? K A J G R Ø N H ØJ , H J Ø R R I N G

Mangel på respekt SIDEN VI BLEV PENSIONISTER, har vi flere gange ople­ vet en lidet respektfuld behandling fra de myndigheds­ personer, som vi er kommet i berøring med. Det føles som om selve betegnelsen ”pensionist” giver anledning til at behandle os som nogle senile og lettere demen­ te personer, der ikke kan finde ud af noget som helst. Uanset at vi lige til vi blev pensionister nød almindelig respekt og klarede også komplicerede opgaver. Vi har aldrig selv været uden for arbejdsmarkedet, men har en stærk fornemmelse af, at folk, som rammes af arbejds­ løshed mødes med den samme mangel på respekt. O . O G M . BA L S L E V, E B E LTO F T

JUNI 2018

9


ANNONCE Rask knæled med brusk mellem knogler.

Knæled med tyndt bruskvæv og belastning direkte fra knogle mod knogle.

Revadol lindrer smerter og giver bedre bevægelighed Slidgigt:

Slidgigt er en kronisk sygdom, der udvikler sig over lang tid. Ordet »slid« i slidgigt betyder, at brusken i leddet gradvist nedbrydes. Slidgigt er en folkesygdom og langt den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes.

10

Symptomer:

Smerter, ømhed, stive led, knasen og skurren i leddet. Hvis der opstår inflammation (betændelse) i leddet, kan det hæve.

Her er der ofte slidgigt: I tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte, ryg og knæ forekommer der hyppigst slidgigt.

Revadol hæmmer nedbrydningen af brusken og giver smertelindring samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led.


ANNONCE

LI SS I CA RL SE N, HE LS IN GE : Lissi Carlsen fra Helsinge har arbejdet i end 30 år som postbud. Det var ud med mere i al slags vejr. Og hver dag. Oftest fore posten gik postomdelingen på cykel – så leddene, og specielt knæene – er blevet godt brugte gennem årene. Og godt slidte. – Det star tede, som hos de fleste med ondt i knæene, fortæller Lissi. – En smerte der kom og gik. Men med tiden blev smerten vedvarende, og selvom jeg har en høj smertetærskel, blev det mere og mere uudholdelig t og virkelig nedbrydend e. Det var der, jeg besluttede mig for at gøre nog et ved problemet, beretter Lissi. – Jeg har prøvet flere forskellige prod ukter og øvelser. Noget hjalp en smule, men aldr helt nok. På et tidspunkt havde jeg læst ig Revadol er en god hjælp, når man har om, at slidgigt. Det var tilbage i 2014, at jeg star tede på Revadol, og jeg har aldrig fortrudt. Jeg har holdt ved lige siden. Revadol har hjulpet så god t på mine knæ, at jeg stor t set er smertefri i dag , siger Lissi, der er 71 år gammel. – Min store interesse er mit drivhus . Jeg at dyrke vores egne grøntsager, og det nyder kræver naturligv is, at jeg kan komme ned i knæ, for at passe det rigtigt. Jeg nyder i det hele taget at være ude og går da også tur hver dag – uanset vejret, fortæller Lissi. – Det er så dejligt, at jeg stadig kan bevæ ge mig rundt uden smerter, ellers ville glæd en kun være halv så stor, siger Lissi glad. Læs mere på ww w.wellvita.dk

Hvad er Revadol?

Det aktive stof i Revadol hedder glucosamin og er en slags sukkerstof, som indgår i opbygningen af bruskvævet i vores led. Kliniske studier har vist, at Revadol giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt.

Bestil Revadol?

Revadol bestilles hos Wellvita, og det koster fra 124 kr. for 60 dages forbrug. Revadol bestilles på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40.

TLF. 82 30 30 40 www.wellvita.dk Indikationer: Lægemiddel til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Bivirkninger: Hovedpine, døsighed, mavesmerter, forstoppelse, kvalme, dyspepsi, diarré, udslet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Tag ikke glucosamin, hvis du har overfølsomhed overfor skaldyr. Graviditet og amning: Kun efter aftale med lægen. Dosis (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt. Pakninger: 90 tabletter og 240 tabletter. Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt. MTnr.35013 JUNI 2018

11


ANNONCE

599,-

599,-

599, -599,

599, -599,

599, 599,--

599, -599,

599, -599,

599, 599,-

HUSK VI HAR

VI HAR 100HUSK DAGES

FULD RETURRET 100 DAGES

599,-

599,-

FULD RETURRET

SKO · SJÆLLAND: Ballerup Ballerup 44·65 40 50 · Glostrup Glostrup Storcenter, 01 73 · Holbæk Mega Center, PAW SKO ·PAW SJÆLLAND: Ballerup Ballerup Centret, tlf.Centret, 44 65 40tlf.50 Glostrup Storcenter, tlf. 43 96tlf.01437396· Holbæk HolbækHolbæk Mega Center, tlf. 59tlf. 4459 80444180 41 Hørsholm Hovedgaden 86 13 48Strøghuset · Lyngby Strøghuset - Lyngby Storcenter, 66 54 · Rødovre Centrum, tlf.123648 41 ·12Slagelse 48 · Slagelse Kinavej 01 00 Hørsholm Hovedgaden 26, tlf. 45 8626, 13 tlf. 48 45 · Lyngby - Lyngby Storcenter, tlf. 45 88tlf. 6645 5488 · Rødovre RødovreRødovre Centrum, tlf. 36 41 Kinavej 14, tlf.14,58tlf.5058015000 JYLLAND: Grenå3,Østergade 3, tlf.9086· Herning 32 00 90Bredgade · Herning Bredgade tlf.66 97 ·12Herningcentret, 60 66 · Herningcentret, 75 · Kolding Storcenter, JYLLAND: Grenå Østergade tlf. 86 32 00 11, tlf. 97 1211,60 tlf. 97 22tlf.03977522· 03 Kolding KoldingKolding Storcenter, tlf. 75tlf. 50759350 9293 92 Randers12,Torvegade 42 08 00Storcenter, · Randers Storcenter, 86·44 87 30 ·Aalborg AalborgStorcenter, Aalborg Storcenter, 14 44 · Søndergade Århus Søndergade Randers Torvegade tlf. 86 42 12, 08tlf. 0086· Randers tlf. 86 44 87tlf.30 Aalborg tlf. 98 79tlf.14984479· Århus 53, tlf.53, 86tlf. 12 86 65 12 6265 62 FYNNykøbing OG ØERNE:F.Nykøbing F. Jernbanegade 25 20 Rosengårdcentret, · Odense Rosengårdcentret, FYN OG ØERNE: Jernbanegade 21-23, tlf. 5421-23, 82 25tlf.2054·82 Odense tlf. 66 15tlf. 9266 4815 92 48

JUNI 2018

107

godfod fodmed med dig dig PåPågod


MENNESKER

Birthe Kjeldberg - eller fru Kjeldberg som eleverne tiltalte hende - var lærer i 40 år og har undervist i tysk, fransk og latin.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard

M

Foto Anders Trærup

ød Birthe Kjeldbjerg, der som folkeskolelærer har været med til at løfte ud­ dannelsesniveauet på landet på én af de mange centralskoler, der blev bygget i 1958 og kan fejre 60 års ju­

bilæum i år. På centralskolerne fik børn fra landområderne mulighed for at tage realeksamen og gå videre til gymnasiet, hvis de havde evner til det. Da Birthe Kjeldbjerg var lærer, var både elever og lærere på efter­

navn, og i starten var der undervis­ ning om lørdagen. Og så var der re­ spekt for lærerne, i modsætning til i dag, hvor lærerne har mistet status, og der er mangel på lærere i folke­ skolen.

JUNI 2018

13


HVERDAGSDANSKERE

14


Da der var respekt for lærere Birthe Kjeldbjerg var en glad lærer i 40 år, men ville ikke vælge faget i dag

Af Vera Bundgaard

Foto Anders Trærup

Weiter, weiter, weiter,” ivrede Birthe Kjeldbjerg, når hun forsøgte at drive eleverne igennem tyske gloser og grammatik. Altid ledsaget af en energisk, roterende armbevægelse, der var hendes kendetegn. ”Ja, der er ofte blevet lavet parodier på mine armbevæ­ gelser til skoleafslutningerne,” ler Birthe Kjeldbjerg. Eller fru Kjeldbjerg, for dengang kunne vi elever på Frederiks Skole i Midtjylland ikke drømme om at tiltale hende på anden vis. ”Helt indtil jeg holdt som lærer på Frederiks Skole i 1987, var der ingen, der kaldte mig Birthe. Også lærerne imellem var vi på efternavn, men der kom nogle yngre læ­ rere, der begyndte at bruge fornavn over for eleverne. Hvis de havde disciplinære problemer, snakkede vi om, at det kunne være på grund af det med fornavnet,” fortæller hun.

OM Birthe Kjeldbjerg • Født 1945 i Glyngøre. Familien flyttede til Thisted, da hun var to år. • Studentereksamen fra Thisted Gymnasium, læreruddannet på Skive Seminarium. • Fra 1968 lærer på Frederiks Skole, 1987 lærer på VUC Skjern. 1991 på VUC Holstebro. Gik på efterløn i 2008 og er nu pensionist. • Bor i Holstebro med sin mand, Evald Kjeldbjerg. De har tre børn og fem børnebørn.

”Dengang var der stor respekt mellem lærere og foræl­ dre. Der var ro i klasserne og det er der ikke i dag, men når jeg underviser, skal jeg hulme have ro! Det var foræl­ drenes opgave at opdrage børnene, så det brugte vi ikke tid på. Eller det gjorde vi måske lidt, men det var mest at lære børnene at sidde stille, så de kunne lære noget,” siger ­Birthe Kjeldbjerg. ”I dag er børn overfodrede med underholdning. Vi har et barnebarn, der går i 1. klasse. Han startede med at få en iPad. Det er en anderledes måde at undervise på,” konstaterer hun. Centralskoler Birthe Kjeldbjerg tilhører den generation af lærere, der var med til at løfte uddannelsesniveauet på landet. I 1958 var der blevet bygget nye centralskoler, der skulle afløse de små landsbyskoler. På centralskolerne fik børn fra land­ områderne mulighed for at tage realeksamen og gå videre til gymnasiet, hvis de havde evnerne til det. Samtidig blev der uddannet flere lærere og Birthe Kjeldbjerg og hendes mand, Evald, blev i 1960’erne ansat på Frederiks Skole som nyudklækkede lærere fra Skive Seminarium. ”Der kom rigtigt mange unge lærere. Vi havde det sjovt og der var et godt sammenhold. Det var en fantastisk måde at starte som lærer på. Vi havde ingen penge, men fik tilbudt en lærerbolig, så vi kunne spare op og købe et hus. Vores første hus kostede 205.000 kroner. Vi solgte vores bil, fordi vi var nervøse for, om vi kunne klare det,” fortæller hun.

JUNI 2018

15


HVERDAGSDANSKERE

Om centralskoler Hovedskole på landet med elever fra flere skole­ distrikter. Centralskolerne opstod, da folkeskole­ loven blev ændret i 1958 for at udviske forskellen på skolegang i byer og på landet. Det indebar et omfattende byggeri af nye centralskoler, der var udstyret med faglokaler, samlingssal og idrætsfaciliteter. Frem til 1970’erne blev næsten 2.000 små landsbyskoler nedlagt. Frederiks Skole fejrer som de andre centralskoler 60 års jubilæum i år. Kilde: Den Store Danske

Birthe Kjeldberg var lærer i en tid, hvor der var respekt for faget og hvor børnene kunne sidde stille.

Lokalt var der stor opbakning til centralskolen blandt forældre, der oftest kun havde gået syv år i skole og øn­ skede mere for deres børn. Da der blev bygget en sports­ hal i nærheden af skolen, skete det ved frivillig arbejds­ kraft. Klassiske sprog Birthe Kjeldbjerg voksede op i Thisted, hvor hendes far havde en fiskehandel på havnen. Hun gik på Thisted Bor­ gerskole og siden på Thisted Gymnasium, hvor hun især var glad for sprogfagene. ”Jeg elskede de klassiske sprog og ville gerne have stu­ deret latin, men min far kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det til. Så han fik mig overtalt til at starte på lærer­ uddannelsen,” fortæller Birthe Kjeldbjerg, der udover latin også kom til at undervise i tysk og fransk. Fra hun startede i 1. klasse, cyklede hun selv gennem Thisted for at komme i skole. Vejen var lang.

16

”I dag kører mange forældre deres børn i skole, selvom der er et godt stisystem, som gør skolevejen sikker. Her i Holstebro er der indført ”kyssefarvelzoner” for at undgå trafikkaos. Børnene er blevet mere pivede,” mener Birthe Kjeldbjerg. ”Det var store klasser, de første år jeg gik i skole. Jeg tror, vi var 30 og vi skulle sidde på vores pladser og skrive. Der var kun tavleundervisning og hver morgen skulle vi stil­ le op i skolegården på rad og række. Uartige elever blev sendt over til skoleinspektøren. Jeg ved ikke, hvad der ske­ te, men de fik nok af spanskrøret,” siger hun. Da hun selv blev lærer, var revselsesretten afskaffet, men en enkelt gang var en pige så umulig, at Birthe slog hende. ”Efter timen gik jeg straks hen til inspektøren og for­ talte ham om det. Han gav mig det råd, at jeg skulle ringe til forældrene med det samme, men de sagde bare, at så havde hun nok fortjent det.”


Flugt fra folkeskolen • Antallet af elever, der går i privatskole, stiger hvert år, så det nu er flere end hver femte elev. • I 2013 blev 67.000 lærere lockoutet i 25 dage, før regeringen greb ind med en lov, der regulerer lærernes arbejdstid. • I dag er der mangel på uddannede lærere og hver tiende ansatte i folkeskolen har en gymnasial uddannelse. • Antallet af timelønnede vikarer er steget med 47 procent siden 2014. Kilde: Folkeskolen og KL

Siden hun startede som lærer i 1968, er der sket en rivende teknologisk udvikling. ”Dengang havde vi én duplikator på lærerværelset. I starten af 70’erne kom der et nyt system til tyskunder­ visningen med båndoptager og lysbilleder. Jeg inviterede forældrene til at komme og se det og kunne selvfølgelig ikke få det til at virke. Men tænk, at det har været så stort dengang,” siger hun. Efter 19 år på Frederiks Skole havde hun lyst til at prøve at undervise voksne og fik arbejde på VUC. Først i Skjern og derefter i Holstebro. Langt de fleste af kursisterne var modne kvinder, der var gået ud af 7. klasse og nu ville til­ bage på skolebænken. ”De var topmotiverede for at lære, og takkede for un­ dervisningen efter timen. Jeg blev aldrig træt af at være lærer, og det var altid spændende at nå mål med kursi­ sterne,” siger Birthe Kjeldbjerg, der på afstand har fulgt konflikten om lærernes arbejdstid i folkeskolen.

”Jeg var aldrig ked af at gå på arbejde, men i dag ville jeg ikke vælge det job. Jeg synes ikke, at lærerne får den respekt, de skal have. At politikere uden erfaring med, hvad det kræ­ ver at undervise en uhomogen flok, vil bestemme tidspunk­ tet for forberedelsen, er uværdigt. Der er ingen forståelse for, at en god og differentieret undervisning kræver tid.” ”Jeg følte, at jeg var min egen herre, selvom vi også hav­ de travlt. Eleverne skulle jo op til eksamen og igennem pensum. I starten var der også undervisning om lørdagen. Vi forberedte os om aftenen og i weekenden. Vi planlagde selv vores arbejde. Og forældrene ringede bare, hvis der var noget,” siger Birthe Kjeldbjerg, der havde sit eget sy­ stem som lærer og har taget det med ind i pensionisttil­ værelsen: ”Jeg havde en bog til hver klasse med en liste over, hvad vi skulle nå i timerne. Listesystemet brugte jeg lige til det sidste, og jeg har stadig en lommebog, hvor jeg skriver ned, hvad jeg gerne vil nå hver dag.”

JUNI 2018

17


BRYD TABUET

Ædru efter 30 års misbrug En dag sagde Kristen Østergaard Madsens familie stop. Han kunne vælge familien eller flasken

Af Anette Jorsal

D

Foto Jonas Ahlstrøm

et var det samme hver dag. han mente, at han var rimelig sikker Når Kristen Østergaard Mad­ på ikke at møde politiet med et af de­ sen stod op om morgenen, res alkometre. skulle han lige tjekke, at der var fem til Han var også meget opmærksom ti bajere i bagagerummet. Så der var på, at der skulle være pænt foran fa­ nok til en arbejdsdag. Når han kom miliens hus. hjem til sin kone, Ida Madsen sidst på ”Der var ikke nogen, der skul­ eftermiddagen, var der ikke flere øl. Til le kunne sige: ”Se lige, hvordan det gengæld drak han aldrig derhjemme roder, men der bor jo også én, som efter fyraften. Men næste morgen be­ drikker som et hul i jorden.” Derfor gyndte han forfra på en ny ration. har der altid været orden foran vo­ Drikkeriet blev værre gennem åre­ res hus, så et eller andet sted vidste ne og somme jeg jo, at der var tider sagde hans et problem. Jeg kone, når han tror faktisk de trådte ind i køk­ Jeg tror faktisk de fleste, der drik­ kenet: ”Du har godt ved, fleste, der drikker, ker, da vist fået lidt at de drikker godt ved, at de for meget,” men for meget, men hendes iagtta­ derfra og til at drikker for meget gelse blev totalt erkende, at det afvist af Kristen er et problem og Østergaard Madsen. Han var i alle sige stop – der er langt. Meget langt,” tilfælde ikke fuld, og han havde ikke siger Kristen Østergaard Madsen, der noget problem med at drikke øl. i mange år havde egen tømrerforret­ Og alligevel. Inderst inde vidste ning. han godt, at han drak for meget, for Han så aldrig de mange øl som et når han skulle ud til kunder, kørte stort problem. Heller ikke da mis­ han somme tider ad små veje, hvor bruget steg markant i begyndelsen af

18

00’erne, og han har aldrig overvejet at stoppe. ”Aldrig! Det kan godt være, at en bajer blev til ti og det kan godt være, at jeg somme tider meldte afbud til kunder i de år, da jeg var assurandør, fordi jeg måske kunne lugte lidt af øl. Men at jeg havde et problem? Nej,” si­ ger Kristen Østergaard Madsen. Sønnernes ultimatum Til gengæld syntes de tre sønner, at deres far drak alt for meget. Især


Kristen Østergaard Madsen har aldrig kunnet forstå, hvorfor han fik et stort misbrug af alkohol. Han kunne dog mærke, at alkohol gav styrke, når han fx skulle holde tale.

den yngste, Allan Østergaard Mad­ sen, der ofte blev sendt i Netto for at hente Krudtugler eller Harboe. Sønnen lavede på et tidspunkt en aftale med alle kiosker i hjembyen Grindsted om, at de skulle ringe til ham, når hans far kom for at spille lotto, for så ville han ringe til politiet og fortælle, at hans far kørte spiri­ tuskørsel. Tankstationerne ringede flere gange til Allan, som ringede til politiet, men hans far blev aldrig stoppet.

Efter en familiefest, hvor Kristen Østergaard Madsen igen var fuld, blev det for meget for Allan, og han kontaktede sine brødre Teddy og Bri­ an. Nu skulle det være slut. Nu skulle de skride ind. Brian Østergaard Mad­ sen kontaktede et behandlingshjem for misbrugere og efter et møde med de ansvarlige på hjemmet, var de tre brødre enige om, at de skulle give deres far et ultimatum. Men det var hårdt. De tre brødre mødtes i et som­ merhus med deres mor, koner, nogle

af forældrenes nærmeste venner og en misbrugskonsulent. Først skulle de overtale deres mor til at være med til at stille et ultimatum. Hun skulle sige, at hun ville skilles, hvis Kristen Østergaard Madsen ikke stoppede med at drikke. Det tog lang tid, for det gjorde ondt på Ida Madsen. Efter megen snak frem og tilbage blev alle enige om en plan og de kørte i fælles trop hjem til parrets hus. Ida Madsen gik først ind, for hun vidste, at hendes mand lå i sit undertøj på sofaen og JUNI 2018

19


BRYD TABUET

De tre sønner havde besluttet, at de ville betale opholdet på behandlingshjemmet, men et halvt år efter at Kristen Østergaard Madsen kom hjem fra ­behandlingshjemmet, betalte han pengene tilbage.

så golf. Hun bad ham om at tage bukser på, for der kom gæster. Alle gik ind i stuen og satte sig i en kreds omkring Kristen Østergaard Madsen, der var lamslået. En efter en stillede hans kone, sønner og sviger­ døtre et ultimatum. De fortalte om en god oplevelse, de havde haft med ham, men at hans alkoholmisbrug var blevet et stort problem. Hvis ikke han gik i behandling nu, ville han ikke se sine sønner, svigerdøtre og børne­ børn mere. Hans kone ville skilles. Kristen Østergaard Madsen var ved

at bygge alle parader op, men da svi­ gerdatteren sagde det med børnebør­ nene, fik han en mavepuster. Ikke at skulle se sine børnebørn var det vær­ ste stik. Kristen Østergaard Madsen skum­ mede af raseri og var lammet af chok, da han tog med misbrugskonsulen­ ten ud på behandlingshjemmet. Her var han i fem uger og de første dages modvilje blev vendt til samarbejde og nyt humør. Han stoppede fra den ene dag til den anden med at drikke, og efter et par dage med en pille, der

skulle tage de værste abstinenser, var han helt færdig med alkohol. Nu ved jeg, hvad kærlighed er Kristen Østergaard Madsen begyndte at skrive dagbog, og bad sin kone om at gøre det samme. De skrev hver for sig om, hvor svært det var. Ida Mad­ sen var meget nervøs for at møde sin mand de første gange. Ville han være vred på hende? Heldigvis gik det fint, og Kristen Østergaard Madsen skrev i sin dagbog: ”Nu ved jeg, hvad kær­ lighed er”.

Ældre overgår unge

Vi drikker mindre men…

Unges drikkevaner får jævnligt en spids kommentar i den offentlige debat, men faktisk får de unge baghjul af den ældre generation. Det viser de nyeste tal fra marts 2018 om danskernes alkoholforbrug, som kan læses i Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen.

Den gode nyhed er, at danskernes alkoholforbrug generelt er faldet fra 2010 til 2017, på nær hos mænd over 75 år. Her er der sket en stigning fra 2013 til 2017 både inden for lavrisikogrænsen (fra 17,6 til 18,8) og højrisikogrænsen (fra 8,0 til 8,5)

18,4 % i aldersgruppen 55-64-årige har et problematisk alkoholforbrug (hos mænd alene er det 25,3 %) skarpt forfulgt af de 65-74-årige med en andel på 18,1 %, mens andelen med et problematisk alkoholforbrug hos unge i alderen 16-24 år ligger på 11,4 %. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil

Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man som kvinde drikker max syv genstande om ugen, eller hvis man som mand indtager max 14 genstande pr. uge (lavrisikogrænse). Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil

20


Efter fem uger kom han hjem og både han og hustruen var nervøse for en fælles fremtid, for de var advaret: Mange bliver skilt efter, at den ene ægtefælle har været på afvænning. Men Ida og Kristen Østergaard Mad­ sen fik en god hverdag. Sønnerne blev også taget til nåde. Deres far ved, at hvis de ikke havde stoppet hans drikkeri, så ville han være død i dag. Allan, Teddy og Bri­ an Østergaard Madsen var undervejs usikre på, om de gjorde det rigtige. Som Brian siger: ”Det var hårdt nærmest at tage li­ vet ud af hænderne på sin far.” Men de tre sønner var ikke i tvivl om, hvorfor de gjorde det. Det var af hensyn til begge forældre. De syntes, at deres mor havde stået model til nok og hun kunne ikke selv få sagt stop over for deres far. Teddy siger: ”Jeg gjorde det for ikke at miste ham. Jeg har altid være tæt knyttet til ham, og er det stadig. Jeg gjorde det selv­ følgelig i håb om at få en normal far.” Det bedste ved at stoppe Siden 21. juni 2005 har Kristen Øster­ gaard Madsen ikke drukket alkohol. Han har gennem årene haft et ønske om at få sin dagbog udgivet i håbet

om at kunne støtte andre i samme situation. Både alkoholikere og deres pårørende. I 2017 udgav han bogen: ”Du kan vælge – flasken eller famili­ en,” og han har fået et væld af reaktio­ ner på bogen. Primært fra pårørende. ”Ofte har jeg talt med dem i 2030 minutter og jeg kan bare mærke, at de trænger til at tale om at være pårørende,” siger Kristen Østergaard Madsen, der gerne lytter og giver råd, men altid opfordrer til at søge profes­ sionel rådgivning, hvis problemerne er for store. For Kristen Østergaard Madsen var sammenholdet i familien altafgø­ rende og han er sønnerne dybt tak­ nemmelig. ”Det bedste ved at være stoppet med at drikke er at mærke, at der er andre til end én selv. At min familie respekterer mig. Det gjorde de må­ ske også lidt før, men på en anden måde. Førhen var der enkelte ting, de lyttede til, når jeg sagde noget, men der var også mange andre ting, de slet ikke lyttede til, og man kun­ ne se, at de tænkte: ”Arh, hør nu den fordrukne stodder!” Nu lytter de. Ikke kun familien, men også ven­ nerne. Det er det bedste ved at blive ædru.”

OM Kristen ­Østergaard Madsen • 70 år, tidligere tømrermester og assurandør. • Gift med Ida, der netop er stoppet som selvstændig frisør. • Blev i juni 2005 indlagt på ­behandlingshjemmet Møllen ved Tørring. • Han har ikke rørt alkohol siden 21. juni 2005.

Bogen kan bestilles ved at kontakte oestergaard.vinduer@gmail.com eller på 51 78 18 93. Pris 149 kr. + forsendelse.

Forskel på mænd og kvinder

Råd og hjælp

Der er flere mænd end kvinder, der har et indtag af alkohol over højrisikogrænsen. Fx indtager 10,4 procent mænd i aldersgruppen 55-64-årige alkohol ud over højrisikogrænsen, mens tallet ligger på 6,1 hos kvinder. Den tendens gør sig gældende for alle aldersgrupper.

• Alkolinjen er en telefonrådgivning, hvor personer med alkoholproblemer og deres pårørende kan få råd af professionelle. Åben hverdage fra 11-15 på 80 20 05 00. Telefonlinjen drives af Alkohol & Samfund sammen med Sundhedsstyrelsen.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil

Der er hjælp og råd at hente over hele landet:

• Hope.dk er rådgivning online. Drives af Alkohol & Samfund. Har bl.a. en brevkasse, hvor man kan stille spørgsmål. • Alkopedia.dk er et opslagsværk, hvor man kan hente en række oplysninger om emnet. • Alle kommuner har et tilbud om at yde råd og vejledning. Kilder: Alkohol & Samfund og Den Nationale Sundhedsprofil

JUNI 2018

21


BRYD TABUET

Veluddannede drikker mest Af Anette Jorsal

T

allene i Den Nationale Sundhedsprofil viser, at jo højere uddannelsesniveau, jo højere alkoholfor­ brug blandt ældre. 16,9 % af dem med et højrisikoindtag af alkohol blandt de 65-74-årige har en lang videregående uddannelse, mens det er langt færre i gruppen med grundskole, nemlig 5,6 %. Hos 75+ er tallene 13,7 for dem med lang videregående ud­ dannelse og 3,2 for dem med grundskole. Ældre med en lang videregående uddannelse udgør den største andel af ældre med et problematisk alkohol­ forbrug, nemlig 17,1 %, mens andelen er 11,5 %t blandt dem, der har grundskole. Et problematisk alkoholforbrug vil bl.a. sige, at man er blevet opfordret til at droppe alko­ holen eller selv er opmærksom på, at forbruget skal sættes ned.

Efter mange år som alkoholik Østergaard er sagde Krist Mad en et ultimatum sens familie stop. De gav ham . Han kunn e vælge mell milien eller em faflaskerne. Han han havde da ikke et prob blev rasende, for Han valgte imid lem med alko hol. lertid hårdt handling, og presset at gå i bei dag er han overbevist om, han ikke havd e været i stan at d til at fortæ historie fra alkoholiker til ædru, hvis lle sin fortsat med han var at drikke.

Anette Jors al Du kan væl

De veluddannede har råd og vaner Det er svært at sige, hvorfor det forholder sig sådan, for der findes kun få undersøgelser af den problematik. Et svar må derfor primært bero på antagelser, siger Bjarne Stenger Elholm, der er leder af Alkolinjen, som drives af Sundhedsstyrelsen og Alkohol & Samfund. ”Det handler om, at de ældre veluddannede har råd til det, lige som det handler om, at man har en livsstil, hvor

man nyder alkohol, og på den måde har man i sit tidligere liv grundlagt nogle vaner, som man tager med sig videre i livet,” siger Bjarne Stenger Elholm og fortsætter: ”Samtidig er der en idyllisering af at være ældre. Om det at have tid. Om at have overskud med plads til et alko­ holforbrug af en vis størrelse. Der er bare lige det, at krop­ pen mindskes med ca. 15 %, når man er blevet 65-67 år, og det betyder, at man nemmere får en for høj koncentration af alkohol i kroppen, end man er vant til, og så kan man pludselig blive afhængig af alkohol. Det er ikke noget, man gør med fortsæt. Det sker bare.” Bjarne Stenger Elholm fortæller i øvrigt, at der er flere ældre og pårørende til ældre, som ringer til Alkolinjen. I 2017 var der ca. 1.500 opkald til Alkolinjen, heraf 511 i al­ deren 50+, fordelt på 259 mænd og 252 kvinder. En del af dem er voksne børn, som ringer, fordi de er bekymrede for deres fars eller mors alkoholforbrug.

Kristen Ø. Mad sen

familien

ge – flask

Kristen Ø. Mad sen har valg t at fortælle vet som bog sin historie og for få den at stoppe med at inspirere andre og vise , at det kan lade udgiat drikke. sig gøre

Du kan vælge

– flasken eller

en eller fam ilien

KONKURRENCE:

Kristen Østergaard Madsen har valgt at fortælle historien om sit alkoholmisbrug og vejen ud af det i håbet om at kunne inspirere andre og vise, at det kan lade sige gøre at stoppe med at drikke. Hvis ikke familien havde givet ham et ultimatum, tror han ikke, at han havde været her i dag. Har du lyst til at dykke dybere ned i Kristens historie, kan du deltage i en konkurrence om en af

22

Kahrius

Du kan vælge – flasken eller familien

Historien om Kri

sten Ø. Madsens liv som alkoholi ker

de tre bøger, som Kristen Østergaard Madsen har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 19. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Alkohol”. Vinderne får direkte besked.


l s å et tsm r Å g Nyhed ved Lalandia i Billund u fl d u

ANNONCE

SAND­ SKULPTURPARK Besøg den nye sandskulpturpark Overalt i parken kan man betragte imponerende vilde dyr, skabt i sand af dygtige internationale kunstnere. Oplev også Lalandia Centret med et stort udvalg af caféer, butikker og aktiviteter. Læs mere og se åbningstider på www.lalandia.dk

Kombinér besøget med en lækker frokost på et af vores hyggelige spisesteder.

Lalandia i Billund · Ellehammers Allé 3 · 7190 Billund · Telefon 7614 9470 www.lalandia.dk/sandgallery


VALG OG FRAVALG

Retfærdighedens vogter Eva Smith er Danmarks første kvindelige juraprofessor, mor til otte og bedstemor til 20. Og hun er træt af at mene noget hele tiden. Hun kan bare ikke lade være

Af Mette Fugl

F

Foto Per Morten Abrahamsen

anden æde mig… Min mor har Eva Smith. Denne mor til otte børn og tænkt sig at medbringe arbejde bedstemor til tyve børnebørn har ak­ på vores tur til Grønland, på tivt og engageret været til rådighed, trods af at det var en fuldkommen klar når især juridiske problemer skulle aftale, at vi skulle lade den stressede analyseres og kommenteres. hverdag bag os. Det er bare ikke i orden. Og hvad så nu? Kan hun virkelig tie Sådan indleder dokumentarfilm­ stille? Er der slukket og lukket for me­ instruktør Cathrine Asmussen bogen ningsmaskinen? ’Mens tid er’. Cathri­ ”Det kan man ne er datter af jura­ ikke påstå. Jeg siger professor Eva Smith. ganske vist oftere Kompromiser De to skulle rejse til nej. Men flere ting Grønland for ufor­ er alt for interes­ er ikke min styrret i en afsides­ sante til, at de kan største styrke liggende bygd at ignoreres. Jeg kan E VA S M I T H bruge tid på samta­ ikke holde mig væk ler om kvindeliv og fra udlændingede­ med dem som udgangspunkt forfatte batten. Det hele er blevet så hjerteløst Evas selvbiografi. Det startede med et efterhånden. Jeg er skuffet over, at So­ skænderi, men bogen blev altså skrevet. cialdemokratiets formand er blevet Den udkom for en del år siden og slyngveninde med ledelsen i Dansk blev modtaget med anmelderroser. Folkeparti. Jeg mener jo, at politikere Senere har den ellers evigt arbejdsom­ bliver valgt på visioner og skal arbej­ me professor meddelt, at hun er blevet de ud fra dem. I dag ser vi desværre lettere træt af det slid og slæb, det er, ­politikere, der ikke har andet at byde at mene noget. Hele tiden. Altid. på end at læne sig op af en folkestem­ Man skal have kukkeluret ensomt i ning. Det er en mærkelig måde at ad­ et hjørne uden sans for samtiden, hvis ministrere magt på,” siger Eva Smith man ikke har stiftet bekendtskab med og fortsætter:

24


JUNI 2018

25


”Naturligvis kan jeg følge fornuf­ tens argumenter. Vi har ikke plads til alle og så videre. Og alligevel må man spørge, om menneskeligheden er forsvundet? Hvorfor skal vi være kendt som Nordens mest børnefjend­ ske land? Hvorfor må et velintegreret barn – født i Danmark – ikke være her? Det bliver lidt håbløst." Ikke god til kompromiser Eva er født Hækkerup. Et navn, vi forbinder med indflydelse. I mange generationer har klanens medlemmer siddet som fol­ ketingsmedlemmer, som mi­ nistre og som borgmestre. Hun har fortalt, at hun ikke brød sig om Hække­ rup-fascinationen. Som ung giftede hun sig ud af navnet. Hun valgte ikke politikken som levevej. Hun blev jurist og Danmarks første kvinde­ lige professor i det fag. Retfærdighed var og blev den største ambition. Der var engang en drøm om måske at blive justitsminister. Det embede bestred hendes far, Hans Hækkerup.

26

”Hvis jeg var blevet spurgt, var jeg sprunget til med det samme. Jeg hav­ de dog næppe klaret mig ret længe. Der var for mange ting, jeg ville have lavet om på. Kompromiser er ikke min største styrke.” Og hvis vi så leger, at Eva Smith i dag var spindoktor for justitsminister Søren Pape? Hvad ville hun synes, der skulle lægges vægt på? ”Det er sørgeligt at se, at justitsmi­ nisteriet ikke har den position, som det havde tidligere.”

strengere straffe i ghettoområder. Det kan man simpelthen ikke. Altså at lade folk slippe billigere, hvis de over­ træder loven tre gader væk.” Så hvad er dine råd? ”Jeg er simpelthen så inderligt op­ taget af retssamfundet. Det er helt forkert med aflytninger og pointsy­ stemer. Hvis man vil hjælpe folk i det, der bliver kaldt parallelsamfund, til at blive bedre demokrater, er det da en elendig ide at behandle dem dårligere end andre. Så stop med for­ følgelse af unge med anden etnisk herkomst. Pak pi­ sken væk, og find guleroden Jeg kunne godt tænke mig frem. Der skal investeres i, at disse unge får lyst til og at have taget mig mere tid muligheder for at blive en til de store børn. Jeg havde del af vores samfund.” Spørgsmålet om den kri­ for travlt med de små minelle lavalder er også et E VA S M I T H hjertebarn. ”Retssamfundet er jo ka­ Hvordan? rakteriseret ved en beskyttelse af og ”Ministeriet sætter sig ikke længe­ omsorg for de svage. Nu taler man re i respekt, som de gjorde for tyve år om at sætte den lavalder ned fra 15 til siden. Se nu, hvor man vil ændre på 12 år. Det er for mig besynderligt og princippet om lighed for loven og give urimeligt. Statistikkerne viser, at kri­


minaliteten blandt de 10 til 14-årige er faldet med 60 % over de senere år. Det ville jeg nok lige gøre ministeren opmærksom på.” Fremmedpolitik er noget af det, der fylder mest i tiden. Næsten på højde med den debat er #metoo. Kvindernes kampagne mod chikane og overgreb. Det er værd at læse, hvad Eva Smith har skrevet om selvforstå­ else og alder i bogen ’Mens tid er’: Problemet er jo, at ikke alene er der ingen, der ser på én med begær – der er faktisk slet ingen, der ser én. Blikkene – især de unge mænds – glider lige henover én uden at registrere, at man er til stede…. der er ingen elektricitet i luften mere. Skal det forstås sådan, at du ikke synes, der er et behov for protesterne mod overgreb? ”Næh. Naturligvis er misbrug uac­ ceptabelt. Vreden er forståelig. Men jeg er bekymret for den folkedomstol, der kommer lige med det samme. Den dømmer uden beviser. Det er trist, at en mand som Kevin Spacey – en af de allerbedste skuespillere – ikke længere kan bruges. Jeg vil sik­ JUNI 2018

27


VALG OG FRAVALG

KONKURRENCE:

Menneske­ rettigheder kert få kritik for at sige, at de unge piger, der i dag brokker sig over, at der bliver piftet efter dem på gaden, vil længes efter komplimenter, når de bliver ældre. Jeg skal så tilføje, at det er afgø­ rende, at vi opdrager børnene til at have så meget rygrad, at de kan sige fra.” Har du været et forbillede? ”Forbillede er sådan noget under­ ligt noget. Jeg har jo også mine be­ grænsninger. Ingen er vel fuldendte. Man kan håbe på, at børnene for­ står, at de ikke skal finde sig i alt.” Når mennesker er midt i 70’erne, opstår risikoen for klassiske poesi­ bogsspørgsmål. Eksempelvis hvad er det bedste og det værste i til­bage­ blikket? ”Er det sådan noget med, at jeg skal til at tale om en dårlig ryg?” Nej. Lad os starte med det bedste? ”Da jeg var omkring 30 år, fortal­ te en tante mig, at det største i livet er tiden, hvor børnene er små. Det opfattede jeg dengang som mærke­ ligt. Et udtryk for en fattig tilværel­ se. Men ret havde hun. Det var den bedste tid. De små væsener med en uforbeholden og kritikløs kærlighed. Hvor blev man dog fyldt med glæde.” De tanker, der trænger sig på, for­ mulerer datter Cathrine Asmussen:

28

Puha. Jeg kan dårligt følge med. Det er svært at forestille sig, at der var plads til andet end det professionelle liv. Der kan ikke have været meget plads til at nyde alle de børn, du samtidig satte i verden….hvor ligger fornøjelsen i at have børn, hvis man ikke har tid til at se dem vokse ind i verden? Eva mener, der er et fint spørgs­ mål. Og at det er svært at svare på. Er der alligevel noget fortrydelse i tilbageblikket? ”Der er vel altid noget, der gnaver. Det holder jeg privat. Jeg kunne dog godt tænke mig at have taget mig mere tid til de store børn. Jeg havde for travlt med de små. De kom til at fylde vældig meget. De store skulle have haft mere opmærksomhed. Jeg burde have gået en tur om ugen med børnene enkeltvist. De skulle have haft en fornemmelse af, at jeg lyttede noget mere. Den forsømmel­ se er en sorg for mig.” Eva skriver til Cathrine: Jeg har overkommet meget og befundet mig godt ved det. Men der har været – og er – nogle fravalg, som jeg har været meget lidt bevidst om. Jeg har ikke rigtigt overvejet, at ethvert valg også er et fravalg. At det har nogle omkostninger, og at valg ikke altid kan gøres om.

Med baggrund i de statslige overgreb mod mennesker, der blev begået under 2. Verdenskrig, vedtog FNs generalforsamling i 1948 en verdenserklæring om menneskerettigheder, som i dag er underskrevet af 192 lande verden over. I bogen ”Menneskerettigheder” uddyber forfatteren Hans-Jørgen Schanz, hvilke forestillinger der ligger bag, ligesom han kommer ind på, om menneskerettigheder er foranderlige. Vil du blive klogere på menneskerettighederne, kan du deltage i en konkurrence om en af de 3 bøger, som forlaget Modtryk har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 19. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Menneskeret”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE

Er du fyldt 65 år? Så kan du vælge mellem 3 slags billetter til rejser over Storebælt Når du er over 65 år eller er førtidspensionist, kan du med fordel vælge mellem tre billettyper, alt efter hvad der passer bedst til netop dit rejsebehov. Læs mere om dine muligheder på dsb.dk/pensionist – eller ring til DSB Kundeservice på 70 13 14 15

Hanne er altid i god tid

Ole går efter det enkle

Svend vil have fuld fleksibilitet

– hun fik hele 75% rabat med DSB Orange

– han køber en åben DSB 65-billet med fast rabat på 25%

– han har èt kort til alle rejser og får op til 40% rabat med rejsekort pensionist

50007_65+_annonce_174x242_Ældre_Sagen.indd 1

24/04/2018 09.01

JUNI 2018

29


KULTUR

Kunstneren Jens Galschiøts statue af H.C. Andersen måtte så grueligt meget igennem, før den fik en fast plads i Bogense.

Da H.C. Andersen røg i baljen Af Kirsten Skaaning   Foto Jens Galschiøt

S

iden kunstneren Jens Galschiøt i 2005 udførte en skulptur af H.C. Andersen i anledning af 200-året for digterens fødsel, har Finn Gramvad, iværksæt­ ter og golfbaneejer i Bogense, haft et godt øje til skulptu­ ren. Med jævne mellemrum har han presset Jens Galschiøt for at få lov til at købe H.C. Andersen-statuen. Hver gang har Galschiøt afvist med bemærkningen: "Man sælger da ikke sit barn." Skulpturen var oprindelig tænkt som en udsmykning af Flakhaven i Odense med titlen Fortællerbrønden. Her skulle eventyrdigteren sidde på kanten af en brønd om­ givet af sine eventyrfigurer. Et projekt til syv mio. kroner En lokal indsamling og tilsagn om fondsmidler og penge fra Odense Kommune sikrede penge til at udføre værket. I vand til halsen Jens Galschiøt gik i gang med Fortællerbrønden i 2006. Nogle år senere blev projektet indhentet af finanskrisen. I kølvandet på krisen reducerede Odense Kommune sit til­ sagn om støtte. Samtidig røg et løfte om fondsmidler, fordi ejeren gik konkurs. Da Galschiøt undtagelsesvis ikke havde tegnet kontrakt på opgaven, skvattede projektet sammen. Kun den tre meter høje statue af H.C. Andersen var fær­ dig på det tidspunkt. Af raseri over det kuldsejlede projekt besluttede kunst­ neren at udføre en af de provokerende happenings, han er kendt for.

30

Lørdag 8. oktober 2011 blev statuen af H.C. Andersen lagt lit de parade på en ladvogn trukket af et spand he­ ste og med fire forridere. Under ledsagelse af musik fra et til lejligheden indforskrevet New Orleans-orkester blev skulpturen fragtet til Odense Havn og sænket i dybet, til statuen stod i vand til halsen. Den pompøse begravelse blev et sandt tilløbsstykke. Kisten blev fulgt af et muntert og broget optog af musikere og mennesker i fantasirige udklædninger. Plageånd får sin vilje Nogle år senere fik Finn Gramvad påbud om, at golfklub­ ben i Bogense ikke længere måtte hedde Gyldensteen. Han tog en rask beslutning og ændrede navnet til H.C. ­Andersen Golf. Dernæst opsøgte han Jens Galschiøt, for­ talte om navneskiftet og prøvede igen at få lov til at købe den omtumlede skulptur af H.C. Andersen, som i mellem­ tiden var fisket op af vandet. Svaret fra Galschiøt var det sædvanlige: "Man sælger ikke sit barn." Finn Gramvad er godt skåret for tungebåndet, så på sit milde fynske svarede han prompte: ”Man drukner det vel heller ikke?” Den bemærkning kunne Jens Galschiøt ikke stå for. Handlen blev gennemført og skulpturen skiftede ejer. Og sådan gik det til, at statuen i dag står hos H.C. An­ dersen Golf i Bogense, som et vartegn, alle kan beundre. Lige der, hvor vejen slår en bugt, som H.C. Andersen skriver i en af sine sange.


H.C. Andersen tager fodbad Af Kirsten Skaaning   Foto Lars Skaaning

Statuen af H.C. Andersen i Bogense ser ved første øjekast nobel ud. Digteren sidder i en stol i sit stiveste puds. Men som det lille barn i et af hans eventyr siger om kejseren, at han ikke har noget tøj på, ses det på sta­ tuen: H.C. Andersen har ingen strømper på. Det er helt bevidst, at eventyrdigteren sidder med opsmøgede bukser og bare fød­ der, fortæller kunstneren Jens Galschiøt. ”Det var mode, da H.C. Andersen leve­ de. I 1800-tallet var det almindeligt at tage fodbad, når man var på stranden. Dengang kunne man ikke vise sin bare krop i offent­ ligheden,” fortæller Jens Galschiøt. Hans oprindelige plan med Odense-­ skulpturen var, at H.C. Andersen skulle sidde med fødderne i vand på kanten af Fortællerbrønden flankeret af hundredvis af skulpturer fra hans 155 eventyr. ”I virkeligheden ville jeg gerne få ham ned i øjenhøjde med os alle. Derfor har jeg lavet en skulptur af en adstadig herre i pænt tøj, som tager fodbad,” siger Jens Galschiøt.

Bøger Af Kirsten Skaaning

Frihedens pris – en kort historie om menneske­ hjernen, Peter Lund Madsen. Hvad sker der, når du bliver så bange, at hjertet hamrer, gulvet forsvinder, og du ikke kan trække vejret? Du frygter måske, at du er ved at blive sindssyg. Ofte er det dog blot din hjerne, som reagerer på et særligt krævende arbejde. Lindhardt og Ringhof, 304 sider, 299,95 kroner. Hvad køer ved om livet, Rosamund Young. Glade dyr vokser hurtigere. Det er filoso­ fien bag forfatterens bog om de køer, som hun og hendes familie opdrætter. Hun ved, at køer kan være højt intelligente, vimse eller sløve i optrækket. Og forfængelige, godmodige, stolte, sky eller opfind­ somme. Ligesom os mennesker. Forlaget Don Max, 160 sider, 200 kroner. Granit, Julia Butschkow. En ældre dame fantaserer om kødknive i japansk stål. En mand går til bekendelse midt i aftensmaden. Og så er der Kurt og hans katte, der har været kulrede, lige siden John Kerry landede i Kastrup. Granit rummer 15 fortællinger om mennesker på kanten – af loven, af livet, af lidenskaben. Forlaget Rosinante, 192 sider, 200 kroner. Den perfekte gentleman. Mænd, stil og idealer i verden af i går, Mikkel Venborg Pedersen. En sand gentleman åbner døren for en kvinde, er diskret og altid perfekt klædt til lejligheden. Dyder som at være høflig, beleven og vel­ talende hører måske en svunden tid til. I denne bog bliver de støvet af på fiks og nobel vis. Gads Forlag, 432 sider, 349,95 kroner.

Statuen af H.C. Andersen står i dag i indkørslen til golfbanen af samme navn i Bogense.

JUNI 2018

31


ROLIGAN

32


Klar med klaphatten Danske roligans er klar til sommerens VM-fest i Rusland. Vi har kigget nærmere på fænomenet Af Jakob Melgaard   Foto Nils Meilvang og Shutterstock

D

et hele startede på Wembley Stadium en onsdag aften i september 1983, og ingen der var til stede i London den aften, vil nogensinde glemme det. Den aften blev startskuddet til en ny æra i fodboldens verden. 10.000 danske fodboldfans var rejst med fodboldlandsholdet til London for at se EM-kvalifikationskampen mod England. Den tusindtallige skare kom med fred, fest og farver, hvilket var et særsyn dengang, hvor fodbolden var præget af voldelige hooligans. “På den tid var der mere ballade, end noget som helst andet, når der var fodbold, og så kom de danske roligans og satte en retning for, hvordan man også kan opføre sig, når man bare vil se fodbold,” mindes den tidligere landsholdsangriber Preben Elkjær, der selv var med i den historiske 1-0-sejr over England.

Passioneret fodboldfan Fra tilskuerpladserne så den dengang 21-årige Steen Andersen til. Som han plejede. Han har fulgt det danske landshold i tykt og tyndt, så længe han kan huske. “Min første kamp i Idrætsparken var i ‘77, og min første udekamp var Luxembourg i november ‘82. Vi vandt på et kludemål af Klaus Berggreen. Jeg kan ikke huske alle resultaterne, men jeg mener, vi vandt 3-1,” fortæller han.

Det var nu kun 2-1, men det kan tilgives, når man tager i betragtning, hvor mange kampe Steen Andersen har set med landsholdet. Det er mange. “Jeg var ikke med i Mexico, men ellers har jeg set alle slutrunder med Danmark, og jeg har været med ved alle slutrunder i Europa siden ‘84,” siger han. Steen Andersen var altså også med, da Danmark efter ­Englands-kampen kvalificerede sig til EM-slutrunden i Fran­ krig den kommende sommer. En sommer, der på én gang markerede det helt store gennembrud for både landsholdet og for de danske fodboldtilskuere. Danmark nåede semifinalen, der endte med, at Preben Elkjær med hul i bukserne - brændte det afgørende straffespark mod Spanien. På tribunerne var den danske indsats dog fejlfri. “Det var vanvittigt. Jeg tror, der var 25.000 danskere med i Frankrig, og for os spillere var det helt fantastisk at komme ind på stadion og se så mange rød-hvide farver. De blev jo verdensberømte, for på den tid var der meget ballade. Det var der ikke med de danske roligans,” siger Preben Elkjær. Han fortæller, at han og de andre landsholdsspillere var stolte af den måde, som de danske fans vandt hele verdens respekt på.

“Det var vi da, ja! De var gode repræsentanter for Danmark. De var bare glade. Der var jo ikke et sted, hvor aviserne ikke skrev på forhånd, at ‘Nu kommer danskerne, gør jer klar!’ Men ikke til slagsmål, næh, det var til sjov, jo,” fortæller han.

Sjov, men ingen ballade ‘Sjov’ er i det hele taget et nøgleord, når det gælder den danske roligan. Det fortæller cand. scient. Jonas Havelund fra Syddansk Universitet. Han har forsket i kulturen omkring fodboldfans. “Den roligan-bevægelse, som vi fik i 80’erne, blev en folkelig bevægelse, som også var en modbevægelse i forhold til de engelske hooligans og deres negative indflydelse,” fortæller han. På den måde blev roligan-bevægelsen også et spejl af den danske mentalitet. “Vi danskere har det med at dyrke det nationale. Vi har stoltheden, men roligan-bevægelsen var også en fjollet ‘Vi er danskere, men vi har fjollede briller på. Det er bare for sjov,” siger han og fremhæver den ikoniske klaphat som et eksempel på den selvironiske tilgang til tilværelsen, som den danske roligan repræsenterede. Mens Preben Elkjær, Michael Laudrup og alle de andre ‘Dynamit-drenge’ leverede resultaterne på banen, blomstrede roligan-­ bevægelsen. Og da spillet de kom-

JUNI 2018

33


mende år led under en vis afmatning, så sørgede den overraskende EM-triumf i Sverige i 1992 for en sidste, stor fremgang i antallet af medlemmer af roligan-foreningen. Derefter gik det langsomt tilbage for de rød-hvide roligans. Ikke mindst fordi det gik fremad for dansk klubfodbold, der begyndte at vise resultater samtidigt med, at den organiserede klub-fankultur for alvor fik tag i danskerne. “Selv om medlemstallet i den officielle roligan-forening kulminerede i 1992, så ser vi også, at klubberne her begynder at præstere rimeligt godt, og det trækker måske saften og kraften ud af landsholdssamlingerne, som ikke længere er så særlige. For det med udebaneture, det kan man nu gøre hver anden weekend i Superligaen,” siger Jonas Havelund.

Farvel til roligan-bevægelsen De følgende år gik medlemstallet i foreningen De Danske Roligans kraftigt tilbage og ved årsskiftet 20142015 blev foreningen opløst. I dag er det DBU, der bestyrer landsholdets officielle fanklub, men den har ikke helt samme gennemslagskraft. I hvert fald er der ikke noget, der tyder på, at Rusland må lægge VM-tribuner til de helt store invasioner af danske fodboldfans i sommerens løb. I skrivende stund er der solgt hen-

34

holdsvis 645, 987 og 3.362 billetter til ­kampene mod Peru, Australien og Frankrig i den indledende gruppe. “Roligan-bevægelsen, der var farverig og folkelig på den lidt klovneagtige facon, den er død og begravet,” siger Jonas Havelund - og trækker så straks lidt i land igen: For en slutrunde er noget helt særligt, og ved sommerens VM i Rusland viser den selvironiske danske fodboldfan garanteret igen sit rød- og hvidmalede ansigt, sådan lidt for sjov. Danmarks første kamp er 16. juni mod Peru. Og Steen Andersen er selvfølgelig med igen. Han ved godt, at han ikke får selskab af lige så mange danske fans som i de gode gamle Dynamit-dage i ‘80’erne, men stemningen på stadion er stadig helt speciel til sådan en slutrunde. Og det er den ikke mindst takket være de fans, som til hverdag holder med danske klubber i den hjemlige Superligaen. “Jeg render ikke rundt med vikingehjelm mere, men jeg har da trøje og halstørklæde på. Jeg synes, at de unge har taget den der Brøndby- og FCK-stemning med på lægterne til landskampene, så der er stadig gang i den. Og tredje halvleg, den er stadig god,” griner Steen Andersen. Han har fulgt landsholdet tættere end de fleste siden 1977. Han har oplevet de gyldne tider med Danish

Foto Lars Poulsen

ROLIGAN

Steen Andersen er også at finde på lægterne til VM i Rusland iført den rød-hvide trøje.

Dynamite, Sepp Piontek, Laudrup, Elkjær, EM-triumfen og så videre. Og selv om spillerne har andre navne, og selvom det måske ikke rækker til guldmedaljer, så forstår de danske fans stadig at sætte gang i gaden på den gode måde. “Tiden er en anden, men heldigvis har vi stadig et godt renommé,” siger Steen Andersen, som kan fortælle, at jakkesæt, smoking og kjole og hvidt – alt sammen i rødt og hvidt – igen er kommet på mode blandt landsholdets fans. Som Jonas Havelund så fint opsummerer det: “Vi er konkurrenter, men vi vil gerne være det på en afvæbnende måde. Roligan-bevægelsen var en modbevægelse. Vi var stolte af at være dem, der ikke var oppe at slås. Stolte af, at vi ville ud og lave venner i stedet for fjender,” minder Jonas Havelund om, og spørger: “Og hvordan gør man det bedre, end at komme i noget sjovt tøj?”


Gå aldrig ned på udstyr Vil du være en rigtig roligan, er der nogle ting, der hører sig til Creperuller, konfetti Når tusind mennesker kaster konfetti og creperuller på én gang, kan effekten være ganske imponerende - gået af mode de senere år.

Kompressorhorn

Fadøl

Skabte et konstant og massivt lydtapet til landskampe i 80’erne og 90’erne. Hornet delte vandene, for larmen overdøvede tilskuernes slagsange. Er nu forbudt flere steder.

Stortromme

A3-papir

Efterhånden som roliganskaren voksede opstod behovet for en tromme til at holde takten i slagsangene i ‘90’erne.

Et nyere indslag på stadion. Skal holdes op over hovedet, fx. når spillerne løber på banen, danner dermed et kæmpe motiv på tribunen med b ­ udskaber - det kaldes en tifo.

Har været enhver seriøs roligans trofaste følge­ svend lige siden begynd­ elsen. Indtages som regel i rigelige mængder både før, ­under og efter kampen.

Slagsange Nationalsangen, ‘Sejle op ad åen’, ‘Re-Sepp-ten’, ‘We Are Red We Are White’, ‘En for alle’ med flere. S ­ unget igen og igen fra t­ ribunerne, på barerne og i radioen.

Romerlys Kontroversielt indslag, som er forbudt på stadions af hensyn til sikkerheden. Bliver mest brugt til klubkampe, hvor røgen af og til forsinker kampen.

Ansigtsmaling Klaphat En helt uundværlig del af ­roligan-­uniformen i 80’erne. Ordet ‘klaphat’ har siden fået en negativ betydning,og er nu officielt slang for ‘fjols’ eller ‘idiot’.

Med til uniformen hører ansigtsmaling. Enten et par diskrete flag på kinderne eller hele ansigtet i rødt og hvidt. Set første gang ved EM 84.

Udklædning Briller, jakkesæt, hatte, halstørklæder, vikingehjelme, sko, slips i rødt og hvidt og gerne båret med et glimt i øjet. Stort i ‘80’erne - og ved at være in igen.

JUNI 2018

35


Invitér en du kender

ME KUN DL FO EM R ME R

Har du venner eller familie, du gerne vil invitere til at blive medlem af Ældre Sagen? Så kan de se frem til fordele og rabatter over 2.000 steder, 80.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger og gratis telefonrådgivning. Skaffer du et nyt medlem, får du en gave som tak, så snart vi har registreret det nye medlems indbetaling.

Gaverne i annoncen gælder til 15. juli 2018. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

– og vælg en gave som tak. Jo flere vi er, jo stærkere står vi!

JO FLERE VI ER...

6

2

1 5 7 3 1. Casa Mayor Chardonnay fra Chile, 2 fl. hvidvin Værdi ca. 130 kr. 2. Cerutti 1881 toilettaske Værdi ca. 299 kr.

3. Elegant Powerbank Værdi ca. 279 kr. 4. Beurer kuffertvægt Værdi ca. 249 kr.

4 5. Georg Jensen Damask håndklæder 50 x 100 cm, 2 stk. Værdi ca. 240 kr. 6. Georg Jensen Damask håndklæde 70 x 140 cm Værdi ca. 299 kr.

7. Tromborg håndsæbe og cremer Sæt med 50 ml håndcreme, 50 ml. bodylotion og 200 ml. håndsæbe. Værdi ca. 200 kr.

! Udfyld kuponen eller klik ind på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

ÆS0618

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Udfyld kuponen med blokbogstaver

Medlemsnummer:

Navn 1: Fødselsdato:

Dag

Måned

År

Adresse:

Navn 2*: *Ved familiemedlemskab

Fødselsdato:

Postnr.:

Dag

Måned

År

By:

E-mail:

Sæt X kryds for den gave du ønsker:

Adresse: Postnr.:

Navn:

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent

By:

E-mail: Personligt medlemskab koster 125 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 205 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornys i januar og juli.

2 fl. hvidvin Varenr. 1805

Toilettaske fra Cerutti Varenr. 1802

Powerbank Varenr. 1834

Kuffertvægt Varenr. 1821

2 stk. GJ håndklæder 50 x 100 cm Varenr. 1800

Tromborg håndsæbe og cremer Varenr. 1848

GJ håndklæde 70 x 140 cm Varenr. 1799

Ønsker ikke at modtage gave

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Send kuponen i en frankeret kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. – eller ring på telefon 33 96 86 89.

Klip kuponen ud og send i dag


ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig, som vi gerne selv vil behandles. Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. En af Danmarks mest erfarne implantatklinikker Siden 1995 har vi udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz - ingen billige kopiprodukter. Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade

KUPON

Læs om mange af vores patienters erfaringer

Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

på www.forumtand.dk under ”patient udtalelser”.

* når indiceret i henhold til Sundhedsstyrelsens

Jeg fik lavet et behandlingsoverslag, samt en fast pris, på den behandling som Peter Gade mente jeg skulle have, for at få et godt og funktionelt tandsæt. Behandlingen var meget omfattende, og efterfølgende var der kun få småjusteringer, som jo må siges at være forventeligt. Det er en stor lettelse at mine tænder nu endelig sidder ordentligt fast.

bestemmelser.

Bestil tid: Tlf. 38 34 42 22 • Gratis parkering i gården • Et minut fra Forum Metrostation

Læs hele Jørgens beretning på www.forumtand.dk.

Forum Tandlæge- & Implantatcenter - en del af tandlægen.dk Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk mail@forumtand.dk


ANNONCE

VITAMINER TIL HJERNENS HUKOMMELSESDEL PÅ FÅ TIMER

JEG HAVDE NÆR MISTET OVERBLIKKET ! Ruth er en travl og aktiv dame, der nyder pensionisttilværelsen. –Jeg har altid været frisk, men for nogle måneder siden var det som om, jeg begyndte at miste overblikket. Modelfoto

–Jeg havde svært ved at klare helt almindelige hverdags gøremål, jeg kunne ikke huske, hvor jeg lagde ting og jeg følte mig ked af det. –Det er vigtigt for mig at holde mig klar i hovedet, så jeg kan nyde tilværelsen og være noget for mine børnebørn og spille kort med mine naboer. Jeg vil gerne være i stand til at have travlt uden at jeg mister overblikket og føler mig forvirret og udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med min familie og venner.

FORSØGSRESULTATERNE ER IMPONERENDE New Nordic har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten bidrager til din mentale ydeevne og kognitive funktion, så som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tabletten kan anvendes af både unge og ældre. Tabletten er med aminosyren L-theanin, der naturligt findes i grøn te. Hjernescanninger af raske personer viser tydeligt hvordan hjernebølgerne afslører højere

aktivitet alleGrøn te L-theanin Placebo rede indenfor en time. Fra målinger ses herunder hvordan det naturlige ekstrakt aktiverer hjernens hukommelses- og koncentrationsdel – de røde hjernebølger – i modsætning til de mere inaktive blå hjernebølger hos forsøgspersonen, der har fået placebo tablet (“snyde-tablet”).

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 FORHANDLES HER Clear Brain kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på :

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

www.newnordic.dk

Din lokale

helsekost Det gode råd gør forskellen

38

www.newnordic.dk

Online Store


SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen

Fodbold ”Et simpelt spil. 22 spillere jagter bolden i 90 minutter og tyskerne vinder til sidst.” Citat: Gary Lineker, tidligere lands­holds­spiller for England. Kilde: ekstrabladet.dk

Som de dog siger Man kan sætte kuglen i krydset, når man laver en kasse. Men mål kan ikke være verdensklasse hver gang. Fodboldkommentator på DR Sporten, Andreas Kraul, forsøger at undgå de værste klicheer. Da U21-landsholdet spillede mod Serbien Sct. Hans aften og var ved at vinde med 2-0, kunne man tænke, at sejren var hjemme. ”Udtrykket: ”Det er ikke ovre, før den fede dame har sunget”, dukkede op hos mig. I stedet sagde jeg: ”Nu skal man jo ikke skyde heksen til Bloksbjerg, før serberne har sunget sidste vers af Midsommervisen.” Kilde: dr.dk

Det fynske bøgetræ var et af de tilnavne, Richard Møller Nielsen fik. Landstræneren var bl.a. kendt for at levere sjove, skæve og skøre udtalelser. Da landstræneren skulle beskrive, hvordan Lars Olsen var som forsvarsspiller og styrmand, svarede han: ”Små hunde gør hele tiden. Store hunde behøver ikke at gø. Lars Olsen er sådan en stor hund”. Kilde: bt.dk

Geni eller misfoster? ”Hvad nu, hvis Kevin De Bruyne simpelthen bare er et næste­dimensions, absurd, neurologisk videnskabsmisfoster og et ægte geni af en fodboldspiller?” Sådan spurgte den britiske The Independent-journalist Jonathan Liew sig selv, da han analyserede en aflevering, den belgiske fodboldspiller havde fod på i en Manchester City-kamp i Premier League. Kilde: Politiken

Fodboldfeber

Sprogpris

er en titel på et dokumentarprogram om den milliardforretning, sporten har udviklet sig til. Et mål scoret i en kamps overtid kan være flere ­hundrede millioner kroner værd.

Målløs En god scoring kan gøre en målløs, det vil sige forbløffet. Men en god kamp kan også ende uden mål, altså: Mål-løs.

Journalist på Politiken, Rasmus Bech, blev hædret med en særpris for ”det flydende og lette sprog, der samtidig gør én klogere på et hjørne af sport” for en artikel om doping.

Kilde: dr.dk

Kilde: ordnet.dk

Kilde: sprogprisen.dk

JUNI 2018

39


ANNONCE

Livet varer ikke for evigt! Vi skal derfor nyde det fuldt ud, men vi kan samtidig godt forberede os selv og hjælpe vores efterladte i den sorg, der kommer en dag! Få ”Min Sidste Vilje” hos en uddannet og kvalificeret bedemand, som er medlem af Brancheforeningen Danske Bedemænd og fortæl, hvordan du gerne vil have det skal foregå. Se mere på www.bedemand.dk

TÆNK PÅ DINE PÅRØRENDE - FÅ EN OPSPARINGSKONTO Gør som mange andre - få en opsparingskonto i Elysium Begravelsesopsparing så der også er penge til ”den sidste rejse”. Din opsparing er godkendt af SKAT og Erhvervsministeriet. Får du offentlige ydelser, så påvirkes de ikke af din opsparing hos os. Opsparingen bruges til begravelsesomkostninger og kan altid kun udbetales til en valgfri bedemand. Skal dine pårørende udover sorgen samtidig være bekymret for om de kan give dig den gode begravelse du ønsker? Nej vel - få allerede i dag en opsparing i Elysium. Se mere på www.elysium.dk

Engelsborgvej 52, 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4593 1411 · kontakt@bedemand.dk

www.elysium.dk

40


SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen

Hutlihut

Det danske landshold, der kom med på et afbud til Europa­ mesterskabet i Sverige i 1992, gjorde op med myten om, at det altid er tyskerne, der vinder i fodbold. Da Kim Vilfort scorede til 2-0 i ­finalen, lød det begejstret fra kommentator Flemming Toft: ”Hutlihut!” Men udtrykket er langt ældre, skriver sprogdoktor Anders W. Berthelsen. Fx brugte skuespilleren Christian Arhoff udtrykket ­ adskillige gange i den danske film ”Københavnere” i 1933. ”Vil du ha´en lille hutlihut med?" Her betød ordet en”sjus.” Kilde: fyens.dk

Brutal profession

Rejser sig efter nederlag

”Topspillere i international fodbold er under et vanvittigt pres.” Den tyske fodboldstjerne Per Mertesacker har stoppet karrieren i maj og fortæller, at angsten for at begå fejl og presset for at præstere, var ved at æde ham op indefra.

”En af kategorierne kalder vi for selvopfattelses-kompetence, det vil sige, hvor god spilleren selv tror, han er. På en skala op til 9, fik Nicklas Bendtner 10. Denne fyr har en bemærkelsesværdig evne til at komme tilbage efter nederlag.” Citat Jacques Crevoisier, psykolog hos Arsenal.

Kilde: Der Spiegel, London

Kilde: fodboldfessor.dk

tynd luft!

Effektiv snigmorder

Stop snak om

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen har fået spalteplads i Jamie Redknapps klumme på Daily Mail, hvor han roser den danske stjerne. ”Hvis Eriksen havde tatoveringer og en fjollet frisure, så havde vi lagt mere mærke til ham, men den type er han ikke. Han er Tottenhams tavse snigmorder. Han spiller bare og gør sit arbejde på perfekt vis.”

Sepp Pionteks mandskab pillede Uruguay fra hinanden i en sprudlende opvisning, der skabte frygt og respekt hos alle verdens store fodboldnationer. Det var ti dage før de rød-hvide selv fik læsterlige tæv af Spanien i én af de landskampe, de fleste af os helst ville glemme. Fra bogen: Tynd luft af Joakim Jakobsen. Bogens titel referer til debatten om vilkårene ved VM i Mexico, hvor kampene blev spillet i de højere luftlag. I et direkte tv-interview skar landsholdsspilleren Søren Lerby igennem: ”Skal vi nu ikke bare holde op med at tale om den tynde luft?”– og understregede, at han var til VM for at spille fodbold.

Kilde: Daily Mail

Dansk dynamit

Kilde: vafo.dk

Den tyskfødte Sepp Piontek var træner i Bundesligaen og havde et hæsblæsende ophold på Haiti, før han blev landstræner i Danmark. Her satte han gang i en kulturkamp mod "den danske mentalitet" og skabte ”Danish Dynamite”-landsholdet, der vakte national stolthed og fortryllede hele verden under EM i 1984 og VM i 1986. Fra bogen: ”Sepp”, skrevet af Christoffer Rosenløv Stig Christensen.

Passion for tysk fodbold

Kilde: saxo.com

Kilde: business.dk

”Man må have sine honningdepoter,” s­ iger L ­ ykke Friis om rejser, tysk litteratur og fodbold. Lykke Friis husker med gru et år, hvor hun ikke kunne se VM-­finalen i fodbold. ”Det sker aldrig mere.” Lykke Friis er prorektor ved Københavns Universitet, tidligere klimaminister og selv en habil fodboldspiller.

JUNI 2018

41


ANNONCE

DANMARKS Æ L DS T E Ø J EN K L IN IK - UD EN V E N T ET ID

KO M TIL FO REDR AG GRÅ STÆR & AMD

RING 71 7 0 0 0 0 0

GRÅ STÆR OG AMD - KEND SYMPTOMERNE D E M E S T A L M I N D E L I G E A L D E R S R E L AT E R E D E ØJ E N S YG D O M M E E R G R Å S TÆ R O G A M D - V I K A N T I L BY D E E N T R YG B E H A N D L I N G GRÅ STÆR Symptomer på Grå Stær er ofte blænding fra sol og kunstigt lys, sløret syn eller at brillestyrken skal justeres ofte. Typisk udvikler disse symptomer sig fra 60 års alderen. Vi tilbyder flere muligheder end det offentlige sygehus. Samtidig med at Grå Stær fjernes kan synet korrigeres for afstandssyn, læsesyn og bygningsfejl. Brillefrihed og fuld bedøvelse er også muligt.

AMD (ØJENFORKALKNING) Mange ved ikke, at de lider af AMD før sent i forløbet, hvor synet kan være uopretteligt. AMD er en folkesygdom, som kan give sløret syn, tab af læseevne og nedsættelse af synet.

FOREDRAG – TILMELDING PR. TLF.: AMD: 13. juni kl. 17:00 GRÅ STÆR: 7. juni kl. 18:00 AMD: 15. august kl. 17:00 GRÅ STÆR: 16. august kl. 18:00

Som eneste klinik i Danmark kan vi tilbyde nye behandlingsmuligheder til patienter med AMD. Tilstanden kan stabiliseres og en individuel synsfremgang kan opnås.

ØJENHOSPITALET DANMARK JÆGERSBORG ALLÉ 14 2920 CHARLOTTENLUND LÆS MERE: WWW.OHD.DK

T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E U D S T Y R E R I FO K US

TLF:

71 70 00 00


DIN ØKONOMI

SPØRG ERIK 

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Risikerer jeg at skulle betale min ældrecheck tilbage? Jeg skal have min aldersopsparing udbetalt næste år. Vi får ældre­ check, men den kan vi vel ikke få, når der står penge på vores frie konto. Kan jeg kontakte Skat og bede dem annullere ældrechecken, eller vil beløbet blive udbetalt, og så skal jeg betale tilbage senere? A.C. Svar: Du får udbetalt din alders­ opsparing på et tidspunkt i 2019, og derfor tæller den ikke med i den likvide formue 1. januar 2019. Hvis jeres likvide formue 1. ­januar 2019 ikke overstiger grænsen, der i 2018 er på 86.0000 kroner, er I også berettigede til ældrecheck i 2019. Ud over jeres likvide formue har jeres indkomster også indflyd­else på, om I er berettigede til ældre­ check. Opfylder I betingelserne, modtager I automatisk ældrecheck­ en med udgangen af januar 2019. Hvis I mener, I er berettigede, men ikke modtager ældrechecken, skal I kontakte ­Udbetaling Danmark.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Bør jeg investere? Jeg har en aldersopsparing. Den vokser jo ikke, da der næsten in­ gen renter bliver tilskrevet. Der­ for har banken foreslået, at jeg får udbetalt 75.000 kroner over de næste tre år og at jeg investe­ rer resten. De foreslår, at jeg får 30 % aktier og 70 % obligationer. Er det en god idé? L.B. Svar: Jeg ville være varsom med at overlade til andre at investere

mine penge. Derfor ville jeg lade dem stå kontant i aldersopspa­ ringen eller tilegne mig så meget viden, at jeg selv kunne vælge og købe værdipapirerne. Derved kan du spare omkostninger og nok også bekymringer, da du kender dine værdipapirer. Oplysninger om værdipapirer: Dansk Aktionærforening: shareholders.dk Penge og Pensionspanelet: ppp.dk

Påvirker lejeindtægten mit pensionstillæg? Jeg har købt sommerhus, og tænker på at udleje det, således at indtægten holder sig under 20.000 kroner. Så skulle beløbet gerne være skattefrit, men hvad med folkepensionen? Påvirker lejeindtægten pensionstillægget? A.K.

Svar: Hvis du udlejer gennem et bureau, vil en lejeindtægt af den nævnte størrelse være skattefri. En skattefri indkomst har ikke indflydelse på folkepensionens pensionstillæg. Der er flere regler og muligheder på området, hvor­ for jeg tilråder, at du sætter dig ind i disse.

Hvor meget må jeg indbetale på min aldersopsparing? Jeg er folkepensionist. Jeg har en aldersopsparing, hvor jeg hidtil har indbetalt det maksimale beløb hvert år. Jeg får udbetalt ratepen­ sion. Min bankrådgiver oplyste, at jeg fremover kan indbetale 46.000 kroner på aldersopspar­

ingen. Det, mener jeg, er forkert, da jeg får udbetalt ratepension. Hun påstod, at det er når, man får nye ­pensioner udbetalt, at man fremover kun kan indbetale 5.100 kroner. Har hun ret? C.R.

Svar: Din bankrådgiver har ret. Det er først, når du eventuelt igangsætter nye udbetalinger af pensioner, hvor du har haft skat­ tefradragsret, fx ratepension og livrente, at du fremover kun kan indbetalte 5.100 kroner.

JUNI 2018

43


ANNONCE

SMUKKE MØBLER SMUKKE til små pengeMØBLER 4.999,FÅS I 2 FARVER FÅS I 2 FARVER SPAR 3.000,SPAR 3.000,-

til små penge 3.999,-

4.999,-

4 STK

4 STK SPAR 1.597,-

3.999,-

SPAR 1.597,-

RENO SPISESTUESTOL [25998 - 26000] Med stel i ubehandlet massiv egetræ og sæde i sort PU eller sort microfiber. 1 STK 1.399,- 1.199,4 STK RENO SPISESTUESTOL [25998ELLER - 26000] Med 5.596,stel i 3.999,FÅS OGSÅ ubehandlet bøg i[25997 25999]. ubehandlet massivI egetræ og sæde sort PU- eller sort microfiber. 1 STK 1.399,- 1.199,- ELLER 4 STK 5.596,3.999,- FÅS OGSÅ I ubehandlet bøg [25997 - 25999].

NEW YORK U-FORMET HJØRNESOFA [26146 26147] I antracitgråt stof med chaiselong, ben i massiv ask. højre-U-FORMET eller venstrevendt. 200D [26146 x 297L -x 86H NEWFåsYORK HJØRNESOFA cm. 7.999,4.999,- FÅS OGSÅ I gråt stof.ben[26144 26147] I antracitgråt stof med chaiselong, i massiv 26145] [26142 - 26143] ask. FåsNAKKESTØTTE højre- eller venstrevendt. 200D x549,297L 349,x 86H cm. 7.999,- 4.999,- FÅS OGSÅ I gråt stof. [26144 SÆTPRIS 26145] NAKKESTØTTE [26142 - 26143] 549,- 349,-

SÆTPRIS

3.999,3.999,-

3.499, SÆTPRIS SPAR 3.098,3.499,-

SÆTPRIS SPAR 2.999,-

SPAR 2.999,-

SPAR 3.098,-

STYLE SPISEBORD [25725] I massiv hvidolieret egetræ. Bordet er forberedt til 2 tillægsplader. 90B x 180/280L x 75H hvidolieret [25725] I massiv[25726] x 50L cm. 90B egetræ. 2 STK TILLÆGSPLADER INKL.SPISEBORD cm.STYLE til 2 tillægsplader. 90B x 180/280L x 75H forberedt Bordet er6.597,3.499,SÆTPRIS cm. INKL. 2 STK TILLÆGSPLADER [25726] 90B x 50L cm. SÆTPRIS 6.597,- 3.499,-

OXFORD 2 + 3 PERS. SOFA [23980 - 23981] I antracitgråt slidstærkt møbelstof og med gavle i OXFORDubehandlet 2 + 3 PERS. [23980er-vendbare. 23981] I 77D massivt bøg.SOFA Hynderne møbelstof og6.998,med gavle i xantracitgråt 142/197L xslidstærkt 83H cm. SÆTPRIS 3.999,massivt ubehandlet bøg. Hynderne er vendbare. 77D x 142/197L x 83H cm. SÆTPRIS 6.998,- 3.999,-

2.499,SPAR 1.300,-2.499, SPAR 1.300,-

SÆTPRIS SÆTPRIS

7.999,7.999,-

SPAR 5.799,SPAR 5.799,-

STOCKHOLM 4 SEKT. HÆNGEVITRINE [24238] I delmassivt hvidolieret eg med 2 glaslåger. 30D x HÆNGEVITRINE 186L x 50H cm. 5.799,INKL.hvidolieret STOCKSTOCKHOLM 4 SEKT. [24238]3.999,I delmassivt HOLM 4 SEKT. SKÆNK delmassivt hvidolieret med STOCK4 låger eg med 2 glaslåger. 30D [24040] x 186L xI 50H cm. 5.799,3.999,-egINKL. og HOLM 3 skuffer. 186L xSKÆNK 40D x 85H cm.7.999,5.499,/ SÆTPRIS 13.798,4 SEKT. [24040] I delmassivt hvidolieret eg med 4 låger og 3 skuffer. 186L Ix delmassivt 40D x 85H cm.7.999,7.999,FÅS OGSÅ bøg. [240045.499,- 23889] / SÆTPRIS 13.798,7.999,- FÅS OGSÅ I delmassivt bøg. [24004 - 23889]

3.999,3.999,-

2 STOLE INKL.2 STOLE 2 SKAMLER INKL. 2 SKAMLER

SPAR 2.000,SPAR 2.000,-

4.999,4.999, -SPAR 2.999,

ÆGTE LÆDER ÆGTE LÆDER

SPAR 2.999,-

LOTUS LÆDERSTOL [23735] Med sort okselæder på alle slidflader. Lænestolen [23735] har indbygget fodstøtte, regulerbar LOTUS LÆDERSTOL Med sort okselæder på alle ryg og udstigningshjælp. nakkeregulering er indbygslidflader. Lænestolen harManuel indbygget fodstøtte, regulerbar get Stolen har hjul så den let kan flyttes,er når man ryg iogryggen. udstigningshjælp. Manuel nakkeregulering indbygikke 76L så x 104H cm.kan 5.999,get isidder ryggen.i den. Stolen87Dharx hjul den let flyttes,3.999, når man ikke sidder i den. 87D x 76L x 104H cm. 5.999,- 3.999,-

SENIOR OTIUM STOL MED SKAMMEL [24501] Monteret med sortOTIUM okselæder alleSKAMMEL slidflader. Stel i massivt SENIOR STOLpåMED [24501] Monteret formspændt bøg. Trinløs SÆTPRIS med sort okselæder på alleregulerbar slidflader. ryg. Stel 1i massivt 3.999,- 2.999,formspændt bøg. Trinløs regulerbar7.998,ryg. 1 4.999,SÆTPRIS / 2 SÆTPRIS 3.999,- 2.999,- / 2 SÆTPRIS 7.998,- 4.999,-

31 BUTIKKER FORDELT OVER HELE LANDET! 31 ÅBNINGSTIDER BUTIKKER FORDELT OVER HELE LANDET! FOR SE: WWW.MHLS.DK FOR ÅBNINGSTIDER SE: WWW.MHLS.DK

DU FINDER OS I: ESBJERG · FREDERICIA · FREDERIKSHAVN· GLADSAXE · HERNING · HILLERØD DU FINDER OS I: ESBJERG · FREDERICIA · FREDERIKSHAVN· GLADSAXE · HERNING HJØRRING · HOLSTEBRO · HOLBÆK · HORSENS · ISHØJ · KASTRUP · KOLDING · KØGE· HILLERØD · NYKØBING F. HJØRRING· ODENSE · HOLSTEBRO · HOLBÆK · HORSENS · ISHØJ · KASTRUP · KOLDING · KØGE ·· SVENDBORG NYKØBING F. NÆSTVED · RANDERS · ROSKILDE · SDR. OMME · SILKEBORG · SLAGELSE NÆSTVED · ODENSE ROSKILDE · SDR. OMME · SILKEBORG · SLAGELSE · SVENDBORG SØNDERBORG · THISTED· RANDERS · VEJLE · ·VIBORG · AABENRAA · AALBORG · AARHUS · ÅKIRKEBY SØNDERBORG · THISTED · VEJLE · VIBORG · AABENRAA · AALBORG · AARHUS · ÅKIRKEBY

44

CALYPSO SOVESOFA [25382] Med chaiselong i antracitgråt stof. CALYPSO [25382] Sofaen erSOVESOFA vendbar. Med bonell Med chaiselong samt i antracitgråt fjedreindlæg magasinstof. til Sofaen er vendbar. sengetøj. 151D xMed 224 bonell L x 87H cm. fjedreindlæg samt 135 magasin Sove/liggemål: x 196tilcm. sengetøj. x 224 L x 87H cm. 3.799,-151D 2.499,Sove/liggemål: 135 x 196 cm. 3.799,- 2.499,-

MH/18 · Der tages forbehold for udsolgte varer, svigtende leverancer og trykfejl. Gyldig fra d. 29. maj til og med d. 15. juni 2018 eller så længe lager haves. MH/18 · IKKE Der tages forbeholdMED for FAST udsolgte leverancer og trykfejl. Gyldig fra d. 29.NEDSATTE maj til og PRODUKTER med d. 15. juni 2018 eller så længe lager haves. *GÆLDER PRODUKTER LAV varer, PRIS, svigtende ØVRIGE KRISTIN MODELLER ELLER ALLEREDE & SPECIALBESTILLINGER. *GÆLDER IKKE PRODUKTER MED FAST LAV PRIS, ØVRIGE KRISTIN MODELLER ELLER ALLEREDE NEDSATTE PRODUKTER & SPECIALBESTILLINGER.


DIN ØKONOMI

SPØRG ERIK 

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Livrente giver indviklet økonomi Jeg er gået på pension og bad om rådgivning i min bank. Mine opspare­ de pensioner er udbetalt og står på en almindelig bankkonto. Derudover har jeg værdipapirer i Flexinvest. Banken foreslår, at jeg binder penge i en 10-årig livrente – det vil jeg få mest ud af. Jeg kan ikke forstå, at banken råder mig til at få pengene udbetalt fra en pension for at binde dem i en livrente. Jeg har et afdrags­ frit lån på 750.000 kroner. Afdrags­ friheden udløber i 2018. Jeg skal bruge 300.000 kroner til renovering og vedligeholdelse. Derfor overvejer jeg at optage et nyt lån i 2018 på om­ kring en mio. kroner. Min familie bli­ ver ca 75 år. Det er den tids­horisont, jeg forventer at følge. Hvordan får jeg pengene til at række? L.S.

Svar: Livrente komplicerer økono­ mien og er forbundet med bety­ delige omkostninger. Hvis banken mener, det er bedst for dig med en livrente, må du bede om op­ lysninger og dokumentation, så du selv kan konstatere, at det er bedst for dig. Husk i overvejelser­ ne at medtage, at udbetalingen fra livrenten kan få indflydelse på folkepensionens pensionstillæg og andre sociale ydelser og at du selv hvert år skal indberette skattefra­ draget til SKAT. Du bør bede banken om at dokumentere, hvad du har fået ud af, at din pension er blevet udbetalt på bankens anbefaling og placeret i banken. Bankens svar kan bruges i en eventuel klage til banken og Pengeinstitutankenæv­ net, hvis du har lidt tab. Du kan få

Har udbetaling af LD-opsparing indflydelse på pension? Vi er folkepensionister. Min kone overvejer at få sin LD-opsparing udbetalt. Vi betalte afgiften for et par år siden. Vi har begge ATP, og jeg har tjenestemandspension. Hvilken indflydelse vil en eventuel LD udbetaling have på vores pensioner? N.J. Svar: Udbetalingen af LD-opsparingen, Løn­ modtagernes Dyrtidsfond, har ingen indflydelse på jeres folkepensioner eller andre sociale ydelser. Hvis I ikke bruger pengene, men sætter dem fx i banken, kan eventuel rente og indestå­ endet få indflydelse på flere sociale ydelser.

overblik og derved lettere planlæg­ ge din økonomi, hvis du kender dit årlige overskud eller underskud. Du finder et budgetskema på Ældre Sagens hjemmeside, som er vel­ egnet til dette formål. Hvis budget­ skemaet viser et underskud, kan du planlægge, hvordan det dækkes af din opsparing. Hvis opsparingen ikke rækker, kan du gennemgå budgetskemaet for at finde bespa­ relser. Når du kender behovet for midler, fx i de næste ti år, vil du lettere kunne finde størrelsen på det lån, du planlægger at optage i 2018. Budgetskema: aeldresagen.dk/budgetskema

Flere overvejelser Jeg har flere gange set spørgsmål i brevkassen, om det kan betale sig at få ratepension udbetalt i et engangsbeløb med fradrag af en afgift på 60 %. Men skal der ikke medtages i overvejelserne, at de offentlige ydelser kan blive ændret og at ratepension kan gå i arv til 40 % afgift? Z.C. Svar: Det er god viden at medtage, hvis man overvejer at få udbetalt ratepensionen i utide mod betaling af 60 % afgift, at ved død kan de efterladte vælge at få ratepensionen ud­ betalt mod betaling af en afgift på 40 % og uden indflydelse på folkepension og andre sociale ydelser. Ligeså bør over­ vejes, om der kan ske ændringer af skat og sociale ydelser, så en løbende udbetaling måske senere vil kunne udbetales mere lempeligt end afgiften på 60 %.

JUNI 2018

45


DIN ØKONOMI

Fremtidens boligbeskatning Af Erik K. Møller Rådgiver i Ældre Sagen

I

2017 har Folketinget indgået foreløbig aftale om fremtidens boligbeskatning. På grund af skattestoppet fra 2001 har ejendoms­ værdiskatten ikke kunnet stige, men mange boligejere har oplevet store stigninger i grundskylden (ejendoms­ skatten). Fra i år vil alle eventuelle stigninger i grundskylden automatisk blive indefrosset. Det indefrosne be­ løb skal først betales, når du sælger din ejendom. Indtil 2021 stilles der ikke krav om sikkerhed for indefrys­ ningen, eller om der er friværdi i boligen. Du betaler ikke renter og kan fravælge indefrysningen. Fra 2021 træder de nye boligskat­ teregler i kraft. Selvom de næppe får større betydning for pensionister, vil jeg i det følgende skitsere de over­ ordnede rammer. De består blandt andet af et nyt boligskattestop og indeholder følgende elementer:

Lavere beskatningsgrundlag (forsigtighedsprincip) Det beløb, boligejerne skal beta­ le skat af sættes 20 % lavere end ejendoms-­og grundvurderingen. Hvis boligen er vurderet til 2 mio. kroner, skal der betales skat af 1,6 mio. kroner.

46

Lavere boligskatter låst til ejendommens værdi Der kommer nye ejendomsvurde­ ringer i 2019. Det må forventes, at flere vil få højere vurderinger. For at imødegå højere boligskatter, sænkes både ejendomsværdiskattesatsen og den gennemsnitlige grundskyldspro­ mille. Ejendomsværdiskatten sænkes til cirka 0,55 % af boligværdien. For ejendomme med en boligværdi på 7,5 mio. kroner eller derover betales 1,4 % af det beløb, der overstiger grænsen. Som følge af 20 % reglen betales skat af 6 mio. kroner for en boligværdi på 7,5 mio. kroner (7,5 mio. minus 20 %).

Automatisk indefrysning af stigende boligskatter Hvis værdien af din bolig stiger, in­ defryses hele stigningen i boligskat­ ten automatisk. Den indefrosne skat skal først betales, når du sælger boligen. Der stilles krav om sikker­ hed i form af pant i boligen, men det er ikke et krav, at der er friværdi i boligen. Der betales ikke tinglys­ ningsafgift, men der tilskrives rente af det indefrosne beløb. Indefrysnin­ gen er frivillig.

Permanent skatterabat Størstedelen af boligejerne skulle kunne se frem til at betale mindre boligskat end i dag. Resten vil få en særlig skatterabat, så ingen nuvæ­ rende boligejer kommer til at betale højere samlet boligskat i 2021 end efter de nuværende regler.

To boligskatter opkræves fremover over forskudsopgørelsen I dag medtages ejendomsværdi­ skatten på forskudsopgørelsen, og grundskylden opkræves af kommu­ nen. Fremover vil både ejendoms­ værdiskatten og grundskylden blive medtaget og opkrævet via forskuds­ opgørelsen. De særlige nedslag for pensioni­ ster og boliger købt før 2. juli 1998 videreføres. Der sker en tilpasning i nedslagssatserne og der lovgives endeligt herom i foråret 2020. Den gældende ordning for pensi­ onisters indfrysning af grundskyld bevares. Samspillet mellem den nye generelle indefrysningsordning og den særlige pensionistordning skal fastlægges nærmere. Oplysningerne stammer fra aftalen. Og da lovgivningen ikke er vedtaget, bedes de betragtet som vejledende.


ANNONCE

”Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 procent på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden. Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til forskning, der fører til nye behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på 33 69 11 00 og hør mere

Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning JUNI 2018

47


ANNONCE

Unikkemennesker mennesker Unikke Unikkestole stole Unikke FarstrupFurniture Furnitureererdansk dansk Farstrup møbelhåndværki særklasse, i særklasse, møbelhåndværk ogvivibygger byggerde deunikke unikke og kvalitetsstoletiltilalle allevores vores kvalitetsstole kunderpå påegen egenfabrik fabriki i kunder hjertetafafDanmark. Danmark. hjertet HosFarstrup Farstruperervivi Hos specialisteri skræddersyede i skræddersyede specialister stole,der dertilgodeser tilgodeserdine dine stole, individuellebehov, behov,netop netop individuelle fordidin dinpersonlige personlige fordi siddekomfortog oglivskvalitet livskvalitet siddekomfort ervigtige vigtigebyggesten byggesteni vores i vores er fagligestolthed. stolthed. faglige

Farstrup Furnitures Furnitures Farstrup stol “Black “Black Oak” Oak” Plus stol m/Gabriel Mood Mood uldstof. uldstof. m/Gabriel

Lad din lokale lokale forhandler forhandler overbevise overbevisedig: dig: Aabenraa Aabenraa ·· Jacobsen Jacobsen Møbler Møbler Aalborg ·· Gades Gades Møbelcenter Møbelcenter Aalestrup Aalestrup ·· Bolig Bolig Punkt Punkt Brenderup Brenderup ·· Bolighuset Bolighuset Werenberg Werenberg Brovst · Danbo Danbo Møbler Møbler Esbjerg ·· Søvn Søvn & & Miljø Miljø Farsø · Danbo Danbo Farsø Farsø Boligmontering Boligmontering Faaborg Faaborg ·· Møblér Møblér med med Bo Bo Godt Godt Hesselager Hesselager ·· Danbo Danbo Møbler Møbler Hillerød Hillerød ·· Møblér Møblér med med Bo Bo Bedst Bedst Hobro Hobro ·· I.P I.P .. Boligcenter Boligcenter Holbæk Holbæk ·· Farstrup Farstrup Comfort ComfortStudie Studie Horsens Horsens ·· Møblér Møblér Horsens Horsens Kolding Kolding ·· Danbo Danbo Møbler Møbler Kolding Kolding ·· Sengemagasinet Sengemagasinet København København KK ·· Vestergaard VestergaardMøbler Møbler Lyngby Lyngby ·· Vestergaard Vestergaard Møbler Møbler

· ·Tlf. Tlf.69 6915 1562 6200 00 · ·Tlf. Tlf.98 9818 1855 5566 66 · ·Tlf. Tlf.98 9864 6414 1499 99 · ·Tlf. Tlf.64 6444 4410 1049 49 · ·Tlf. Tlf.98 9823 2319 1955 55 · ·Tlf. Tlf.75 7515 1516 1600 00 · ·Tlf. Tlf.98 9863 6324 2488 88 · ·Tlf. Tlf.62 6261 6194 9496 96 · ·Tlf. Tlf.62 6225 2516 1633 33 · ·Tlf. Tlf.44 4422 2220 2005 05 · ·Tlf. Tlf.98 9851 5107 0722 22 · ·Tlf. Tlf.20 2056 5644 4403 03 · ·Tlf. Tlf.75 7564 6436 3666 66 · ·Tlf. Tlf.76 7630 3010 1012 12 · ·Tlf. Tlf.76 7632 3212 1211 11 · ·Tlf. Tlf.32 3257 5728 2814 14 · ·Tlf. Tlf.45 4587 8754 5404 04

Maribo Maribo· Møblér · Møblérmed medJarvig JarvigMøbler Møbler Nimtofte Nimtofte· Djurs · DjursMøbler Møbler Nykøbing NykøbingMM· Danbo · DanboMøbler Møbler Næstved Næstved· Ide · IdeMøbler Møbler Nexø Nexø· Møblér · Møblérmed medInhouse InhouseBornholm Bornholm Odense Odense· Farstrup · FarstrupComfort ComfortCenter Center Roskilde Roskilde· Møblér · Møblérmed medBo BoBedst Bedst Skærbæk Tæpper Skærbæk· Skærbæk · SkærbækMøbler Møblerogog Tæpper Sulsted Sulsted· Seng · SengogogStol Stol Sunds Sunds· Møblér · MøblérSunds SundsMøbler Møbler Sønder SønderOmme Omme· Frost · FrostBoligcenter Boligcenter Sønderborg Sønderborg· Rene’s · Rene’sBolignyt Bolignyt Vordingborg Møbler Vordingborg· Møblér · Møblérmed medMøllers Møllers Møbler Ørbæk Ørbæk· Jørgen · JørgenHansen HansenMøbler Møbler Århus Århus· ·Danbo DanboMøbler MøblerAarhus Aarhus Århus ÅrhusCC· Farstrup · FarstrupComfort ComfortCenter Center

WWW.FARSTRUP.DK WWW.FARSTRUP.DK

· Tlf. 5454 7676 1010 0101 · Tlf. · Tlf. 8686 3939 8181 7777 · Tlf. · Tlf. 9797 7272 3838 2222 · Tlf. · Tlf. 5555 7272 2020 7575 · Tlf. · Tlf. 5656 4444 1010 1111 · Tlf. · Tlf. 6666 1515 9595 1010 · Tlf. · Tlf. 4646 7878 7474 4444 · Tlf. · Tlf. 7474 7575 2525 3030 · Tlf. · Tlf. 5151 2626 3434 7878 · Tlf. · Tlf. 9797 1414 1717 0000 · Tlf. · Tlf. 7575 3434 1515 4444 · Tlf. · Tlf. 7474 4747 4545 8686 · Tlf. · Tlf. 6969 8888 4646 4747 · Tlf. · Tlf. 6565 3333 1111 4747 · Tlf. · Tlf. 8686 1414 5858 8888 · Tlf. · Tlf. 8686 1313 3535 8888 · Tlf.


POLITIK

I 1997 udgav Lars Løkke Rasmussen bogen 'Hvis jeg bli'r gammel...' Den og meget andet var på dagsordenen, da Ældre Sagen mødte statsministeren.

Ældreområdet – set fra statsministerens stol Af Bente Schmidt

H

Foto Ulrik Jantzen

an er chef for hele butikken, for som landets statsminister sidder Lars Løkke Rasmussen med det øverste ansvar herhjemme. Ældre Sagen har mødt statsministeren til en snak om pensionsreformen, hvor op mod 400.000 pensionister med rette kan føle sig

snydt. Snakken faldt også på syv dage gamle madpakker, det ugentlig bad, det kommunale selvstyre og om det, der gør danskerne mest utrygge. Nemlig utrygheden ved, om vi får den nødvendige pleje, den dag behovet opstår. ”Spørgsmålet er, om de mennesker, der har behov, får den hjælp, de skal

have. Og nej, det tror jeg ikke er situationen alle steder,” lyder det blandt andet. På de næste sider kan du læse, hvad statsministeren mener om ældreområdet, om de udfordringer han ser – og hvad han vil gøre ved det.

JUNI 2018

49


ÆLDREPOLITIK

Ja, pensionister er blevet ofre Ældre Sagen har mødt statsminister Lars Løkke Rasmussen

Af Stig Andersen

Foto Ulrik Jantzen

Jeg er helt med på det. Der er en stor gruppe pensionister, som er blevet ofre, da regeringen og Dansk Folkeparti i februar i år lavede en skatte- og pensionsaftale. Så helt ærligt, vi har ikke løst det såkaldte samspilsproblem for de mennesker, som allerede er gået på pension.” Så klart erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen, at det var en sandhed med modifikationer, da finansminister Kristian Jensen ved præsentationen af aftalen proklamerede, at ”nu var samspilsproblemet løst.” Op imod 400.000 pensionister med arbejdsmarkedspensioner vil stadig­væk blive modregnet i pensionstillæg eller ældrecheck og skal betale en høj skat. Mens danskere, som endnu er på arbejdsmarkedet, med pensionsaftalen får fradrag for pensionsindbetalinger. ”Skatte- og pensionsaftalen løser kun samspilsproblemet for folk, der er på vej på pension. Den handler ikke om de mennesker, som allerede er på pension,” slår Lars Løkke Rasmussen fast.

50

350.000-400.000 pensionister kan altså med rette føle sig snydt? ”Jamen det er da et reelt problem. Men det er et problem med et positivt afsæt. Det danske samfund har bedre end mange andre europæiske samfund gjort sig klar til at håndtere den befolkningsmæssige udvikling ved at lave arbejdsmarkedspensioner allerede i 1980’erne. Det betyder, at rigtig

ligning i øvrigt, så svarer det til, at når vi har rettet op på kræftbehandlingen, så er der kræftpatienter, der i dag får nogle tilbud, som min far da han døde af kræft, ikke fik,” siger Lars Løkke Rasmussen. På spørgsmålet, om det er en forskelsbehandling, han vil rette op på, er statsministeren dog knap så skarp i mælet. ”Med de ressourcer, vi har, har vi løst samspilsproblemet fremadrettet. Men jeg vil tro, at vi i kommende finansIkke alt i ældreplejen er lovsforhandlinger vil tvinge os til at interessere os for perfekt, men jeg vil heller den gruppe, der ikke lige blev ikke sige, at der ikke er tilgodeset i skatte- og pensionsforliget,” lyder svaret. nogen ting, der fungerer Lars Løkke Rasmussen er L A R S LØ K K E R A S M U S S E N , S TAT S M I N I S T E R ikke bare, som han selv siger, ærlig. Han er også veloplagt. Ældreområdet har optaget mange allerede nu, men endnu flere i ham, siden han som ung kommufremtiden, kan gå en tryg alderdom i nalpolitiker i Græsted-Gilleleje stod møde, når det gælder økonomien. For i spidsen for ældresektoren. Så mefolk har selv sparet op til det.” get, at han i 1997 skrev debatbogen ”Folk, der er gået på pension, får ”Hvis jeg bli’r gammel...”, hvor han tog ikke det samme med pensionsrefor- udgangspunkt i den demografiske men. Vores ansvar er at gøre det her udvikling. Danskerne blev ældre og samfund bedre – og samfundet be- ældre og det ville føre til en markant væger sig jo fremad. Uden sammen- ændring af forholdet mellem pensio-


Journalist Stig Andersen interviewer Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet.

nister og erhvervsaktive. Det krævede radikale ændringer, fastslog den unge Lars Løkke Rasmussen. En af hans idéer fra dengang vender vi tilbage til. Det er fortsat kommunerne, der har det direkte ansvar for ældreplejen, men rammerne er sat af regering og Folketing med statsministeren i spidsen. Netop ældreområdet er ofte genstand for både debat og kritik – og statsministeren afslører i dette interview, at han ikke er ubetinget tilfreds med kommunernes måde at løse opgaverne på ældreområdet på. Milliarderne Blandt kritikpunkterne er, at der i de seneste finanslove er givet milliardbeløb til ældreområdet. Først var det en ældremilliard, så var det en værdighedsmilliard. Alligevel bliver der i de fleste kommuner brugt væsentlig færre penge på de 80-årige borgere end for fem år siden. Samtidig er an-

tallet af folk, der får hjemmehjælp, faldet. Hvordan hænger det sammen? ”Plejebehovet ændres jo over tid. Der er flere friske 70- og 80-årige end der var for år tilbage. Og der er 98 kommuner, der løser opgaverne meget forskelligt. Hvis det lavere antal hjemmehjælpsmodtagere afspejler, at der er uændrede visitationskriterier og derfor færre, som har hjælp behov, er det jo positivt. Er det derimod et udtryk for, at man strammer visitationskriterierne, er det naturligvis bekymrende. Spørgsmålet er altså, om de mennesker, der har behov, får den hjælp de skal have. Og nej, det tror jeg ikke er situationen alle steder,” siger Lars Løkke Rasmussen. ”Ikke alt i ældreplejen er perfekt, men jeg vil heller ikke sige, at der ikke er nogen ting, der fungerer. Det handler selvfølgelig om ressourcer, men det handler også om at bringe

de ressourcer, vi har, i spil på den rigtige måde. Og det tror jeg ikke, vi er dygtige nok til.” Når der gives milliarder til ældreområdet og der rent faktisk bruges færre penge pr. borger over 80 år, undergraver kommunerne så ikke lovgivernes intentioner? ”Kommunerne er i et hårdt prioriteringspres. For værdighedsmilliarden kan vi se, at ni ud af ti kroner bruges til ekstra bemanding på ældreområdet. En anden dimension er så, hvad personalets tid bruges til. Vi arbejder med at lave en sammenhængsreform, som handler om bedre ledelse og om afvikling af bureaukrati. Vi har sammen med kommunerne målt, hvad tiden egentlig bruges til, hvor meget tid bliver brugt på dokumentation, på ledelse og innovation, på sygefravær og hvor meget tid bliver der reelt brugt på de ældre. Heldigvis kan vi se, at der bruges mest tid på JUNI 2018

51


ÆLDREPOLITIK

den direkte kontakt med de ældre. Men der er rum for forbedring.” Også i den seneste finanslov var der milliarder til ældreområdet, nemlig 2,7 milliarder over fire år. Og der er brug for pengene. Undersøgelser viser, at der nogle steder er op til 42 plejehjemsbeboere pr. nattevagt. I gennemsnit har en nattevagt på et plejehjem ansvar for 22 beboere om natten. Ville du være tryg ved at have ladet dine demente forældre bo sådan et sted?

”Ja, hvis... Hvis, fordi det kommer an på mange ting. Jeg har besøgt plejehjem, hvor man benytter ny teknologi som fx intelligente gulve, der skaber tryghed for, at hvis en beboer står ud af sin seng, så opdages det med det samme. Men der er forskel på plejehjem. Spontant tænker jeg da, at det ville være rart med mere end en enkelt nattevagt. Men det er ikke mig, der driver plejehjemmene og jeg gider ikke være sådan en, der sidder på toppen af pyramiden og uddeler piskeslag. Men umiddelbart tænker jeg

da, at det vil være rart for både medarbejdere, beboere og pårørende at vide, at der er mere end en på arbejde. Jeg siger bare, at man er nødt til at se på, hvad det er for et plejehjem og om der fx er moderne teknologi, om der er mulighed for at tilkalde ekstra assistance osv.” ”Har man som ældre behov for hjælp, så har man krav på en anstændig og omsorgsfuld pleje. Og når det handler om den anstændige ældrepleje, er der stadigvæk meget, der skal gøres,” svarer Lars Løkke Rasmussen, når man spørger, hvad man som ældre kan forvente af et velfærdssamfund som det danske. Det ugentlige bad Et emne, der ligefrem har været ført valgkampe på, er, at mange ældre kun tilbydes bad én gang om ugen – hvor danskerne generelt går i bad hver eller hver anden dag. Vil du selv være tilfreds med ét bad om ugen? ”Nej, det vil jeg ikke. Men jeg kan ikke med sikkerhed sige, hvor mange bade jeg vil efterspørge som gammel. Min egen gamle far, som var fysisk selvhjulpen indtil han blev syg, gik mindre i bad, da han blev ældre.” ”Grundlæggende er det ikke i orden, hvis man ikke kan få opfyldt et ønske om at få mere end et bad om ugen. Jeg går ind for en ældreomsorg, som i højere grad er på den enkeltes præmisser. I en verden hvor man måske ikke har råd til alt, ser jeg gerne, at den enkelte er mere medbestemmende. At der er mulighed for at sige: Lad støvet ligge, men giv mig et bad.” De gamle madpakker I 37 af landets kommuner får ældre, der er visiteret til det, bragt mad ud for en uge ad gangen. Vil du servere syv dage gamle madpakker her i Statsministeriet? ”Vi spiser tit syv dage gamle madpakker hjemme hos os. Nogle gange

52


er de måske endda måneder gamle, ge til ældreområdet bruges til at bygge Folkepensionen og utrygheden når vi tager en færdiglavet ret ud af sportsanlæg eller til at lave aftrædel- I Lars Løkke Rasmussens debatbog fra fryseren.” sesordninger for kommunaldirektører, 1997, ”Hvis jeg bli’r gammel...”, er der et På kommuners hjemmesider kan som så ansættes igen og fortsætter i sit helt kapitel med overskriften: ”Folkeman læse, at måltidet skal være en dag- job. Er det i orden? pensionen er ikke kommet for at blive.” lig glæde og oplevelse. Det er lidt svært ”Nej. Selv om meget lykkes, så si- Den daværende byrådspolitiker skriat forestille sig med syv dage gammel ger jeg ikke, at der ikke er problemer ver direkte: ”Politikerne vil altid kunne mad, der puttes i mikrobølgeovnen? i form af tomgang i den offentlige forgribe sig på folkepensionen...”. ”Jeg ved, hvad man skal svare for at sektor med bureaukrati og med afHvornår afskaffer du folkepensionen? lyde rigtig, så nu bringer jeg mig selv trædelsesordninger for penge, som ”Jeg skriver vist i forordet, at jeg i farezonen. Men jeg er altså hæmmet kunne være brugt bedre. Der er mas- nok får nogle af mine synspunkter i af, at jeg har arbejdet med det her helt ser af ting, som skal ændres, men det nakken igen. Så nej, jeg har ingen platæt på. Hvis alternativet er at få bragt sker bare ikke ved at afvikle det kom- ner om at røre ved folkepensionen, noget varmt mad ud i stålcontainere, munale selvstyre. Det sker blandt an- der er kommet for at blive. Men den så vil jeg personligt hellere have noget det ved, at vi får bedre ledelse. God betydning, den har for den enkelte lækkert, tilberedt mad, pensionist, vil over tid blisom skal færdigtilbereve mindre, fordi vi har et des hjemme i mit eget samfund, hvor vi har taget køkken. Det med maden ansvar for hinanden ved at I en verden, hvor man måske er nuanceret. Jeg er varm lave arbejdsmarkedspenikke har råd til alt, ser jeg tilhænger af, at vi får gensioner, hvor folk sparer op etableret flere køkkener til pension. Det betyder gerne, at den enkelte er mere på plejehjemmene, men blandt andet, at vore penmedbestemmende. At der er ikke på grund af masionister ikke skal basere mulighed for at sige: Lad støvet dens kvalitet. Med den sig på, at dem, der er på arudvikling, der er i fødebejdsmarkedet, gider eller ligge, men giv mig et bad varebranchen, kan man kan betale.” L A R S LØ K K E R A S M U S S E N , S TAT S M I N I S T E R købe en udmærket ret, I ”Tryghedsmåling 2017” som kan sættes i mikrofra Trygfonden bliver der bølgeovnen og få en god blandt andet spurgt, hvad oplevelse. Og som måske ernærings- ledelse giver gode værdier og gode der gør danskerne utrygge. Det, flest mæssig er bedre end det, man selv kan arbejdsmiljøer. Derfor skal vi have en danskere over 40 år er utrygge ved er, bikse hurtigt sammen.” ledelsesreform,” siger statsministeren om de vil få tilstrækkelig pleje i alderog fortsætter: dommen. Det kommunale selvstyre ”Regeringen arbejder på en reform, ”Jeg kender godt målingen,” siger Er du som statsminister tilfreds med som blandt andet vil være vigtig, når Lars Løkke Rasmussen. ”Den siger det kommunale selvstyre på ældreom- det handler om sundhedsvæsnet. Jeg mig, at ældreområdet fortsat skal rådet? har selv haft ansvaret for at centrali- være et højt prioriteret politisk om”Jeg er rigtig tilfreds med dem, der sere sundhedsvæsnet med supersy- råde. Jeg tror, det er en utryghed, gør det godt. Og ja, den ene halvdel gehuse og det er noget, jeg er stolt af. der handler om mange ting. Det er gør det bedre end den anden halvdel. Det er det, der gør, at vi har en bedre ikke kun om jeg får mit bad. Det er Noget jeg ikke er tilfreds med, er det overlevelse på blandt andet kræft. også, om der kommer nogle børn og det tempo, hvormed man lærer af de Men vi har et problem her og nu i besøger mig. Hvad der sker, hvis min bedste. Den sociale sektors største koblingen mellem det, der sker på kone dør før jeg. For mig handler det udfordring er evnen til at forny og for- supersygehusene og så det, der sker ikke kun om utryghed ved, om vi har bedre sig og vi er nødt til at arbejde på lokalt og helt tæt på den ældre. Vi ordentlige plejehjem. Det handler at få det til at hænge bedre sammen. spilder ressourcer på, at ældre hjem- også om ensomhed, om det at bevaHer skal de mindre dygtige lære af de sendes, uden at kommunen er klar til re førligheden, om jeg skal være ham dygtige.” at modtage dem. Med det resultat, at med rollatoren eller ham med golfI debatten om ældreplejen har der de hurtigt genindlægges. Der er rigtig bag'en.” været historier om, at øremærkede pen- meget, der skal gøres noget ved.” JUNI 2018

53


ANNONCE

Slip af med dine maveproblemer Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fedtfordøjelsen. Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge54 af dårlig fordøjelse.

Stress, fed mad, for lidt motion og for megen alkohol er nogle af de faktorer i danskernes hverdag, som giver udspilet mave og usundt fedt om livet Hvorfor får man topmave? For megen fed mad og en hverdag med for lidt fysisk aktivitet får tarmene til at arbejde langsomt, hvorved

afføringen hober sig op. Ophobning af affaldsprodukter i tyktarmen sætter gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der spiler maven ud. Man taler også om fænomenet »gærmave«. Det er ubehageligt og gør ondt. Mange er nødt til at slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet,

fordi det er det eneste, de kan overkomme. Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse. Hvis du gerne vil slippe for mavegener, så skal du sætte gang i fedtfordøjelsen.


ANNONCE

VI VI M AD SE N, RI BE :

”Prøv Macoform hvis din mave bliver oppustet” Vivi har døjet med maven hele livet. Selvom hun er en slank pige, blev maven altid oppuste t i løbet af dagen. Hun fandt en løsning med mavemidlet Macoform.

»Jeg havde prøvet alt, uden held, indtil jeg kom i gang med Macoform. Så skete der ende ligt noget. Til dagligt går jeg ofte i bukser, men når jeg skal ud, vil jeg rigtig gerne have en kjole på. Held igvis findes der sådan noget ”stram op”-tøj, man kan have på under kjolen, hvilket jeg har været nødsage t til at bruge tidligere. Der skete altid det, at jeg hen under aftenen blev mere og mere oppustet, for til sidst at ligne en dobbelt gravid,« fortæller Vivi. »Det tog 3 uger fra jeg startede på Macofor m til jeg mærkede virkningen, og jeg har det fanta stisk godt i min mave nu. Jeg bliver ikke længere oppu stet og kan derfor bare tage jeg kjole på, når jeg har lyst. Faktisk tænker jeg slet ikke på det mere. Det er blot en naturlig del af min påklædning. Jeg kan spise hvidt brød, hvis jeg vil, og for øvrigt også alt andet,« siger Vivi glad. »I dag hopper jeg bare i både bukser og kjoler, og selv efter en gedigen aftensmad, behøver jeg ikke lyne bukserne ned,« griner Vivi.

Hele Danmarks mavemiddel

• Mindsker luft i maven • Balance i tarmfloraen • Fjerner oppustethed • Velvære i maven • Giver en flad mave • Stimulerer fedtfordøjelsen

Prøv Macoform til kr. 99,Macoform er baseret på indholdsstoffer fra planten artiskok, der indeholder nogle særlige fedtaktive stoffer, der understøtter lever- og galdesystemet og dermed stimulerer fedtfordøjelsen. Derudover indeholder Macoform udtræk af mælkebøtte, der bidrager til en normal mave og leverfunktion, god tarmkanalsfunktion og opretholdelse af pH-balancen. En effektiv hjælp til at fjerne oppustethed og få en sund mave i balance.

Bestil Macoform til HALV PRIS på www.wellvita.dk - eller ring til kundeservice på tlf. 82 30 30 40 Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Bestil via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på telefon: 82 30 30 40. Hverdage kl. 8-16. Kundeservice altid parat med vejledning. JUNI 2018

55


TRAFIK

Takstreform er en ommer Intentionerne om at ensarte priserne har været gode, men folkepensionister har tilsyneladende ikke interesseret beslutningstagerne, siger Ældre Sagen

Af Stig Andersen

D

en 18. marts i år trådte "Takst Vest", der er en ny takstreform, i kraft. I januar 2017 indførtes ”Takst Sjælland”. For hele Danmark gælder der således nye takster for rejser. Intentionerne med takstreformerne har været gode, men den kunstneriske udførelse er under al kritik, fastslår Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen. ”Intentionerne har været at gøre billetpriserne mere ensartede og gøre det mere overskueligt at finde ud af, hvad det koster at bruge de offentlige transportmidler. Tidligere har der manglet koordination mellem forskellige områder og transportselskaber,” siger Michael Teit Nielsen, og fortsætter: ”Så vi fandt formålet både ædelt og relevant. Udgangspunktet var, at det ikke skulle få store negative konsekvenser for kunderne.” Desværre har Ældre Sagen kunnet registrere en stribe kraftige prisstigninger på konkrete rejser

56

for pensionister, siden taktreformen trådte i kraft. I dag siger transportminister Ole Birk Olesen, at ni ud af ti oplever meget små prisændringer med takstreformerne. Men Ældre Sagens regneeksempler og flere henvendelser til Ældre Sagen tyder på, at det ikke gør sig gældende for pensionister. ”Det er blevet væsentlig dyrere for pensionister på mange rejser. Også selv om man benytter rejsekortet og vælger de billigste perioder. Og især bliver det dyrere for de mange mennesker, der ikke ønsker eller kan finde ud af at anskaffe sig rejsekortet,” mener Michael Teit Nielsen. Voldsomme prisstigninger Da takstreformen trådte i kraft, gjorde Ældre Sagen ministeren og trafikordførerne i Folketinget opmærksom på mange meget kraftige prisstigninger på op til over 50 % på nogle strækninger.


Ministerens garanti over for Ældre Sagen om, at ni ud af ti vil opleve prisændringer på to kroner – den holder i hvert fald ikke, når det gælder pensionister M I C H A E L T E I T N I E L S E N , V I C E D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N

”Ministerens garanti over for Ældre Sagen om, at ni ud af ti, eller helt præcist 89 %, vil opleve prisændringer på to kroner – den holder i hvert fald ikke, når det gælder pensionister,” siger Michael Teit Nielsen. ”Som det er i dag, er der med takstreformen blevet en klar prismæssig forringelse for mange pensionister. Det samme gælder for de, der ikke benytter rejsekort." Der kan være gode grunde til, at mange ikke ønsker at bruge rejsekortet. Blandt andet, at det kan være uoverskueligt at få overblik over, hvad man betaler for de enkelte rejser. ”Der er mange, også blandt vores medlemmer, som ikke færdes naturligt i den digitale verden, som rejsekortet grundlæggende er skabt til. Så tager man udgangspunkt i, hvad der blev stillet i udsigt, da arbejdet med takstreformen gik i gang, så

er det her altså en ommer,” slår Michael Teit Nielsen fast. Har Ældre Sagen i tilstrækkelig grad gjort opmærksom på disse ting overfor transportministeren og de trafikpolitiske ordførere? ”Ja, vi har gjort både ministeren, og ordførerne i Folketinget samt trafikselskaberne opmærksomme på alle fakta i denne sag. Og vi har gjort Ældre Sagens holdninger klart for de ansvarlige.” Har politikerne så haft et andet formål end at forenkle og at undgå prisstigninger? ”Der er helt sikkert mange, som har det rigtig godt med de takstreformer, der nu er blevet gennemført. Men noget tyder på, at de over en mio. folkepensionister, der gerne vil kunne besøge børn og børnebørn til en rimelig pris, ikke har interesseret beslutningstagerne i særlig høj grad,” siger Michael Teit Nielsen.

JUNI 2018

57


SOCIOLANCEN

Mai-Britt Nielsen og Mads Madsen udgør Sociolancen, der rykker ud til mennesker med behov for omsorg og social hjælp.

Sociolancen rykker ud Sociolancen er en del af Region Midtjyllands Akutberedskab. De hjælper psykisk sårbare og socialt udsatte mennesker, som ringer 112 uden at være akut syge Af Victoria Bruun   Foto Tor Birk Trads

S

ocialrådgiver Mai-Britt Nielsen er sammen med en redder kaldt ud til et faldefærdigt hjem. Usikre på hvad der venter dem, går de hen mod det faldefærdige hus. Hjemmet minder om et tv-program, hvor ekstreme samlere er begravet i indpakningspapir, poser og affald. Et af husets ruder er smadret, og bidende kulde trænger ind. En mus pibler forbi Mai-Britt Nielsens fødder, da hun følger en sti gen-

58

nem affaldet. På et par slidte møbler i stuen sidder husets ældre beboer og dennes voksne barn. ”Det er skrækkeligt at se mennesker bo sådan. De havde tydeligvis brug for hjælp på mere end et plan,” fortæller Mai-Britt Nielsen. Sårbare mennesker Når telefonen ringer på vagtcentralen i Aarhus, er det nogle gange et menneske, som råber på hjælp, men som

ikke har brug for en ambulance. Det kan være demente mennesker i kolde hjem, underernærede eller hjemløse, der ringer 112. I stedet har de behov for omsorg og social hjælp. Det er her, de to kolleger i projektet Sociolancen træder til. Sammen med socialpædagog Mads Madsen er det Mai-Britt Nielsens opgave at hjælpe psykisk sårbare og socialt udsatte danskere med at få relevant hjælp.


Alle har, i forskellig grad, en grundlæggende omsorg for andre mennesker. Ligesom alle har brug for at være en del af et fællesskab M A D S M A D S E N , S OC I O L A N C E N

”Vores vigtigste opgave er at få fat i de mennesker, som kommunen eller andre ikke får øje på. Nogle af dem er kendt i systemet, men det er ikke sikkert, de får den rigtige hjælp af kommunen, psykiatrien eller andre myndigheder,” siger Mai-Britt Nielsen. Når en person har ringet 112, kan den sundhedsfaglige medarbejder, der tager telefonen, nogle gang høre, at der er brug for hjælp fra Sociolancen. Andre gange er det ambulancepersonalet, der kan se, at der er brug for en social indsats og ikke en ambulance. I begge situationer bliver personen spurgt, om han eller hun ønsker hjælp fra Sociolancen, før Mai-Britt Nieslen og Mads Madsen ringer og aftaler et besøg. ”Vi møder mange ældre mennesker, som har haft et helt normalt liv med arbejde og ægteskab. Når ægtefællen dør, prøver den efterladte at klare sig selv. Men det kan fx være svært at komme i bad, fordi de har ondt i ryggen. Måske glemmer de at

tage til tandlægen og får dårlige tænder eller også magter de ikke at gøre rent i ­hjemmet,” forklarer Mai-Britt Nielsen. Menneskeligt sikkerhedsnet Situationen med den ældre og det voksne barn er et ekstremt eksempel på nogle af de mennesker, Mai-Britt Nielsen og Mads Madsen møder på deres vej. ”Typisk har ældre mennesker brug for hjemmepleje. Mange er også ensomme, og så undersøger vi, hvad der er af aktiviteter i nærområderne. Hvis vi er i det mindste i tvivl om deres helbred, sørger vi for en ambulance,” siger Mai-Britt Nielsen. Når Sociolancen har været i kontakt med et menneske, får de fat i vedkommendes kommune og fortæller, at her er et menneske, der har brug for hjælp. I samarbejde med kommunen hjælper Sociolancen med at vejlede om et hav af lokale tilbud. På den måde fungerer Mai-Britt Niel-

sen og Mads Madsen som brobyggere mellem de enkelte og kommunen. ”Samfundet ville aldrig kunne lave et system, som opfanger alle borgere. Der vil altid være nogen, som falder igennem. Vi fungerer som et sikkerhedsnet for dem,” fortæller Mads Madsen.

Hvad er sociolancen? • Sociolancen er et projekt startet af Region ­Midtjyllands Præhospital i 2016. • Der findes også en sociolance i Københavns Kommune. Den drives af Region Hovedstadens Akutberedskab, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab i fællesskab. • Formålet er at hjælpe mennesker, som ringer 112, men ikke har behov for en ambulance, men for omsorg og social førstehjælp. 

Et spørgsmål om prioritering Det er kommunens ansvar at hjælpe sårbare m ­ ennesker. Men der er behov for projekter som Sociolancen. Det mener Henrik Gottlieb, formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland. ”Jeg betragter Sociolancen som et godt beredskab, for de kan nå ud til mennesker, som ikke er lette at finde. Ikke alle borgere ringer til kommunen, når de har behov for hjælp,” siger Henrik Gottlieb og fortsætter: ”Kommunens beredskab er ikke altid lige så nærværende og hurtig som Sociolancen, og det kan give proble-

mer. I de fleste kommuner fungerer det rigtig godt, men det er et spørgsmål om ressourcer og økonomi at kunne nå ud til alle.” Der er fundet en kontaktperson i 17 af regionens 19 kommuner, som Mai-Britt Nielsen og Mads Madsen kan ringe til. Vagtcentralens rolle i at hjælpe er et spørgsmål om prioritering fra kommunens side, mener Henrik Gottlieb. Sociolancen har fungeret i to år og er forlænget med yderligere to år takket være en donation på to mio. kroner fra Trygfonden. Herefter skal projektet evalueres. JUNI 2018

59


ANNONCE

33

Hotel Hotel Hotel Dagmar Dagmar Hotel Norden Norden 11 33

r e s l e v Ople Syd

22 Hotel Hotel Vissenbjerg Vissenbjerg Storkro Storkro

i

44 Nørherredhus Nørherredhus

HOTEL HOTELDAGMAR DAGMAR I IRIBE RIBE

HOTEL HOTELVISSENBJERG VISSENBJERG STORKRO STORKRO

HOTEL HOTELNORDEN NORDEN I IHADERSLEV HADERSLEV

NØRHERREDHUS NØRHERREDHUSHOTEL HOTEL I INORDBORG NORDBORG

TAG TAGPÅ PÅTEMAFERIE TEMAFERIEI IRIBE RIBE OG OGLÆR LÆRDANMARKS DANMARKS ÆLDSTE ÆLDSTEBY BYAT ATKENDE KENDE

MINIFERIE MINIFERIEMED MED BESØG BESØGI IODENSE ODENSEZOO ZOO ELLER ELLEREGESKOV EGESKOVSLOT SLOT

DAMBÅDS-OPHOLD DAMBÅDS-OPHOLD MED MEDDEN DENSMUKKESTE SMUKKESTE BELIGGENHED BELIGGENHEDOG OGUDSIGT UDSIGT

UNIVERSE-OPHOLD UNIVERSE-OPHOLD FYLDT FYLDT MED MEDVIDEN VIDEN

22overnatninger overnatninger i icharmerende charmerendedobbeltværelse dobbeltværelse inkl. inkl.morgenbuffet morgenbuffet

22overnatninger overnatninger inkl. inkl.morgenbuffet morgenbuffet

22overnatninger overnatninger i istandard standarddobbeltværelse dobbeltværelse inkl. inkl.morgenbuffet morgenbuffet

11overnatning overnatning i ifamilieværelse familieværelse inkl. inkl.morgenhuffet morgenhuffet

22retter retteraftenbuffet aftenbuffet (begge (beggedage) dage)

22retters rettersaftenbuffet aftenbuffet

33retters rettersmenu menuden denene eneaften aften

Dagens Dagens22retters rettersaftenbuffet aftenbuffet (begge (beggedage) dage)

Entré EntrétiltilBorgertårnet Borgertårnet i iRibe RibeDomkirke Domkirke

EnEnhel heldags dagsentré entrétiltilEgeskov EgeskovSlot Slot eller ellerOdense OdenseZoo Zoo

Entré Entrétiltilyderligere yderligere22attraktioner attraktioner

God Godstemning stemningog oggodt godthumør humør

Vælg Vælgmellem: mellem:

VadehavsVadehavscentret centret Ribe Ribe VikingeCenter VikingeCenter

Enkeltværelsestillæg Enkeltværelsestillægkr.kr.350,350,-pr. pr.dag dag

11

999955,-,-

994455,-,-

22DDØØ GG PPRR. .PP NN EERRSSOO NN

11..445500 ,-,-

22DDØØ GG PPRR. .PP NN EERRSSOO NN

22DDØØ GG PPRR. .PP NN EERRSSOO NN

Museet MuseetRibe RibeVikinger Vikinger Ribe Ribe Kunstmuseum Kunstmuseum

Billet Billettiltil Haderslevs Haderslevsnye nyeDambåd Dambåd

Enkeltværelsestillæg Enkeltværelsestillægkr.kr.300,300,-pr. pr.dag dag Børn Børnunder under1212årår½½pris pris

Mulighed Mulighedfor fortilkøb tilkøbafaf picnickurv picnickurvtiltilkr. kr.99,99,-

Børn Børnunder under4 4åråri forældres i forældresseng senggratis gratis

Enkeltværelsestillæg Enkeltværelsestillægkr.kr.350,350,-pr. pr.dag dag

22

33

Entrebilletter Entrebilletter tiltilDanfoss DanfossUniversve Universveparken parken

22VVOOKKSSNNEE

11..445500,-,22.1 .15500,-,11..880000 ,-,22VO VOKS KSNE NE OG OG22BØ BØRN RN

22VVOO OOGG11 KKSSNNEE BBAARRNN

Prisen Prisenererpr. pr.værelse værelsepr. pr.nat. nat.

44

HOTEL HOTELDAGMAR DAGMAR

VISSENBJERG VISSENBJERGSTORKRO STORKRO

HOTEL HOTELNORDEN NORDEN

NØRHERREDHUS NØRHERREDHUSHOTEL HOTEL

Torvet Torvet· 6760 · 6760Ribe Ribe Tlf. Tlf.7542 75420033 0033· info@hoteldagmar.dk · info@hoteldagmar.dk www.hoteldagmar.dk www.hoteldagmar.dk

Søndersøvej Søndersøvej3030· 5492 · 5492Vissenbjerg Vissenbjerg

Storegade Storegade5555· 6100 · 6100Haderslev Haderslev Tlf. Tlf.7452 74524030 4030· info@hotelnorden.dk · info@hotelnorden.dk www.hotelnorden.dk www.hotelnorden.dk

Mads MadsClausens ClausensVej Vej101 101· 6430 · 6430Nordborg Nordborg Tlf. Tlf.7445 74450111 0111· nhhus@nhhus.dk · nhhus@nhhus.dk www.nhhus.dk www.nhhus.dk

60

Tlf. Tlf.6447 64473880 3880· info@vissenbjergstorkro.dk · info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk


BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Ældre Sagen har løsningen P

omfang sparer op til deres pension. Så hvad gør ensionisterne blev ikke bare forbigået ved sidste skatteforlig mellem regerin- vi med dem i fremtiden? Begge disse problemer må vi have et svar gen og Dansk Folkeparti. De blev snydt. og en omfattende løsning på. Ældre Sagen har Det er uden for al fornuft, at skatte- og pensiforslag på begge områder. Og vi glæder os til et onsforliget kun letter de såkaldte samspilsprosamarbejde med statsministeren om løsningen. blemer for kommende pensionister, men ikke I forbindelse med overenskomstforhandlinfor de mange hundrede tusinde nuværende. gerne så vi, at mange plejecentre og sygehusafI interviewet med statsministeren i dette delinger kører med en bemanding i det daglige, blad, erkender regeringschefen, at pensisom er helt nede på - eller under - nødberedonsaftalen med Dansk Folkeparti ikke løser skabet. Det er dybt bekymsamspilsproblemet. Men rende, og det må sætte alle det er et problem med et alarmklokker i gang hos positivt afsæt, siger han. de ansvarlige politikere. Jeg er nu ikke så sikker Derfor er det glædeligt, at på, at de 350.000-400.000 finansministeren pludselig pensionister, der er blevet kan øge det økonomiske forbigået, kan se det posiråderum med to milliarder tive i situationen. Vi taler kroner, så det nu er på op om mennesker, der hver BJ A R N E H A S T R U P, mod 30 mia. kr. frem til dag må leve med, at de A D M . D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N 2025. Ældre- og sundhedsbliver beskattet hårdt, fordi området har alt for længe de har gjort, som de blev ligget underdrejet. Der er ikke tid til at vente. bedt om. De sparede selv op. Stats­ministeren Pengene er der. Løsningerne ligger lige for. Lad erkender da også, at vi ved kommende finansos se, om viljen også er til stede. lovsforhandlinger kan blive nødt til at se på den Der må for alt i verden ikke blive to forskelligruppe, der er blevet forbigået. Hvis der bliver realiteter bag disse ord – og det vil Ældre Sagen ge tilgange til dem, der er på arbejdsmarkedet arbejde for at der bliver – så kan det blive et po- og til dem, der står uden for. Danmark kan ikke være tjent med, at regering og folketing skaber sitivt afsæt for, at den oversete gruppe pensionister får en kompensation, der retter op på den urimelige skel mellem mennesker. Mellem børn, forældre og deres ældre familiemedlemeklatante skævhed. mer. Desuden viser tal fra Finansministeriet at Lad os rette op på det, Lars Løkke Rasmuslangt fra alle, der endnu ikke er gået på pensisen. Ældre Sagen bidrager gerne med konkrete on, indbetaler til en arbejdsmarkspension. Faktisk viser tallene, at omkring 750.000 danskere i løsningsforslag, viden og endda frivillige hænalderen 25-59 år slet ikke eller kun i begrænset der, hvor der er brug for det.

Vi glæder os til et samarbejde med statsministeren om løsningen

JUNI 2018

61


KOM INDENFOR

Kig indenfor i frisørsalonen, der hurtigt sender dig tilbage til 1960’erne. Her sætter Rasmus Barber – eller Rasmus Rasmussen, som han hedder – lokkerne på lokale mænd. Og nogle få kvinder

Rasmus Barber Tekst og foto Lars Skaaning

I

udkanten af landsbyen Krarup på Sydfyn ligger et gult hus med en spids gavl og butiksruder mod vejen. Huset ligger lidt alene med marker og mose bag haven. Overfor ligger kirken højt ved siden af forsamlingshuset og den nedlagte landsbyskole. Her har Rasmus Rasmussen på 87 år sin frisørsalon, i huset som hans far byggede i 1934. Rasmus Rasmussen gik i skole i den stråtækte. To klasseværelser og skolegang hver anden dag i syv år, så var det slut. Efter skoletid gravede han tørv i Fandens Mose bag huset, og han plukkede tobak på gården Kildevæld, som ligger mod vest, lige efter Jordemodersvinget. I salonen er to frisørstole. I den nærmest vinduet sidder Jørgen Steenbjerg. Det storblomstrede frisørslag er fastgjort med en tøjklemme af træ. Jørgen Steenbjerg, der fylder 80 i år, er kommet her i mange år, og der udveksles nyheder. Jørgen og hans kone skal snart flytte til noget mindre. Rasmus Barber klipper sirligt og med stor rutine. Til sidst får ørerne og brynene en omgang. “Så er du klar til at flytte,“ siger Rasmus Rasmussen og børster de løse hår væk fra Jørgen Steenbjergs nakke. “Som frisør er man jo velorienteret. Når en kunde kommer og fortæller en nyhed fra egnen, så har jeg for længst hørt den. Jeg taler aldrig om politik med kunderne, mest om dagligdags hændelser.”

62


JUNI 2018

63


KOM INDENFOR

Rasmus Rasmussen ville egentlig have været snedker, men der var ikke meget gang i byggeriet, så han kom istedet i lære hos sin far, som var frisør. To års læretid hos faderen og de sidste to år hos en barber i Ryslinge. Efter soldatertiden vendte Rasmus Barber tilbage til Krarup. En salon i Hundstrup var til leje og den overtog han i 1952. Han kørte hver dag de otte km gennem Sibirien til Hundstrup på sin motorcykel. Forretningen gik godt. Der var søgning til den unge frisør.

Helt som dengang I 1966 overtog han faderens salon. En lokal snedker byggede helt nyt inventar. Kun faderens to barberstole fra 1947 fik lov at fortsætte, og alt ser stadig ud, som da salonen blev renoveret i 1966. Da Rasmus Rasmussens kone døde for ni år siden, besluttede han sig til kun at holde åbent onsdag, torsdag og fredag. “Jeg er jo alene i det store hus,” fortæller han, mens han fejer gulvet. Farven på hårene afslører, at kunderne i salonen er af ældre dato. Rasmus Barbers træsko har slidt en cirkel i gulvets linoleum omkring stolen. “Man kan hæve og sænke stolen ved hjælp af olietryk, men det virker ikke,” fortæller han. “Men det gør ikke så meget, jeg er jo ikke så stor.” “Da jeg gik i skole var vi 22 elever i klassen. 12 piger og 10 drenge. Vi er seks tilbage, og jeg klipper stadig de tre,” fortæller Rasmus Barber. Kunderne er mest ældre mænd. Kun et par kvinder får sat frisuren hos den 87-årige frisør. ”Og jeg farver ikke hår. Jeg klipper kun den “bedagede kulør,“ smiler Rasmus Barber. Salonens prisliste er håndskrevet. Analog som alt i salonen. Ikke noget med digitalt kasseapparat og mobiltelefon. Det koster 100 kroner at blive klippet. 110 hvis man vil fønbølges. “En af mine kunder kom en gang om ugen og blev fønbølget, men han er 92 nu og må ikke køre bil længere, så nu kommer han ikke så tit.”

64


JUNI 2018

65


ANNONCE

RETRO STEREOANLÆG STORSÆLGEREN – NU ENDNU BEDRE!

Kun:

249,Reserve pickup Kun:

199,USB-stik på 8GB Kun:

299,Rengøringssæt til plader Kun:

499,Kun

2.999,-

Forstærker Kun:

1.249,Forstærker Kun:

799,Fjernbetjening medfølger

Radiobord

• DAB+ og FM-radio • 2 x 5W (RMS) stereohøjttalere • Bluetooth • Pladespiller for 33/45/78 med Audio-Technica magnetisk pickup • Kassetteafspiller • CD-afspiller • EQ til bass- og diskantindstilling • USB-indgang for lagring af musik fra radio, plader, CD, kassetter og BT • Høretelefonudg. • Tilslutning for eksterne højttalere (forstærker kræves) • AUX-indgang • Fjernbetjening medfølger • Dansk brugsanvisning • Flot kabinet i træfinér • Mål (b/d/h) 51x35x22 cm (42/52 cm åbnet) • Vælg mellem brunt eller beige stofbetræk

Kassetteafspiller

Nem bestilling – gratis levering til pakkeshop!

www.nordtrend.dk Tlf: 23 41 10 87

USB-lagring/-afspilning

CD-afspiller

Audio-Technica magnetisk pickup giver meget god lydvalitet!


INDSIGT

Anne-Marie Christensen har med bogen ”Landsforrædernes børn” føjet et hidtil ubeskrevet kapitel af danmarkshistorien til fortællingen om 2. verdenskrig.

Krigens fortielser Af Kirsten Skaaning

B

Foto Anita Graversen

øger og fortællinger om 2. verdenskrig udgives og læses stadig i et omfang, så vi må tro, at alle mørke og lyse sider er belyst. Alene mellem 2002 og 2015 har forskere og forfattere skabt 4.500 værker om besættelsestiden. Anne-Marie Christensen, forfatter til bogen ”Landsforrædernes børn” vidste, at hendes bedstefar havde

kæmpet på tysk side. Men det overraskede hende, at hendes mor stadig skammede sig over sin far, da hun for 11 år siden fortalte sin datter om bedstefarens deltagelse i krigen. Anne-Marie Christensen husker sin morfar som en smilende mand, høflig og lidt distancerende. Han var født i Nordtyskland og var 15 år, da genforeningen kom i 1920. Han var

uddannet gardehusar i Danmark, men meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste, da 2. verdenskrig brød ud. I domsudskriftet fra retsopgøret fortæller han, at han havde ladet sig opildne af artikler om nazismen til at vende sit fædreland ryggen. Læs interviewet med forfatteren  på de næste sider.

JUNI 2018

67


FREM I LYSET

SKAM Landsforrædernes børn har båret på skammen over deres forældre i mere end 70 år

Af Kirsten Skaaning

Fotos Anita Graversen

Min mors mand stod ude i køkkenet og lavede mad. Min mor og jeg sad inde i stuen. Med dæmpet stemme begyndte min mor at fortælle mig, at de havde været i Frøslevlejren sammen med nogle venner. Hun fortalte, hvordan hun under besøget pludselig var blevet panisk og havde tænkt: Hvad gør jeg, hvis jeg ser et billede af min far i Frøslevlejren?” Det var nemlig i Frøslevlejren, Anne-Marie Christensens bedstefar afsonede en dom for landsforræderi begået under 2. verdenskrig. Den dag for 11 år siden var første gang, Anne-Marie Christensen hørte sin mor sætte ord på sin far som landsforræder. Men det, der slog hende mest, var morens skam over bedstefars meriter under krigen. Moren var jo uden skyld. Anne-Marie Christensen er antropolog, og en undersøgelse af faglitteraturen viste, at den skam hendes mor følte, aldrig har været beskrevet. ”Så sagde en veninde til mig: Nu hænger den på dig,” fortæller hun. Det må stoppe nu ”Landsforrædernes børn. Skam og fortrængning – besættelsen 19401945” er titlen på Anne-Marie Chri-

68

stensens bog, som netop er udkommet. De faktuelle oplysninger om 2. verdenskrig var forholdsvis lette for forfatteren at grave op: Den danske regerings rolle under besættelsen. Retsopgøret efter krigen, hvor 13.521 landsforrædere blev dømt. Det svære har været at få efterkommerne i tale. Gennem flere år har Anne-Marie Christensen taget kontakt til adskillige sønner og døtre for at få dem til at fortælle. De fleste har sagt nej. Fordi de skammer sig over, hvad deres fædre og mødre har gjort. Af frygt for samfundets fordømmelse har de aldrig fortalt andre, at deres forældre havde været på ”den forkerte side,” som det bliver sagt. ”Det må stoppe nu. Vi mangler at få føjet den del af krigen til historien. Hidtil har vi insisteret på at holde fast i fortællingen om, at vi var gode og at alle danskere stod sammen mod den fjendtlige, tyske overmagt. Nu må tiden være inde til, at der kommer flere nuancer på fortællingen om Danmark og danskernes rolle under sidste verdenskrig. Det synes jeg, der bør undervises i på gymnasierne.” Ikke at Anne-Marie Christensen vil negligere landsforrædernes færd 


JUNI 2018

69


FREM I LYSET

 – ”min egen morfar var medlem af Schalburgkorpset” - men for at få et mere nuanceret billede af, hvad der også foregik i Danmark under sidste verdenskrig. Tavshedens væsen Som antropolog kan Anne-Marie Christensen komme med en rationel forklaring på tavsheden og den skam, som børn af landsforræderne føler: ”Allerede under krigen havde vi som nation brug for en fortælling om, at vi var de gode, som stod sammen og gjorde oprør mod tyskerne. Danmark skammede sig over at være besat. Derfor forstyrrer det, hvis nogle har en anden fortælling. Det ødelægger vores selvforståelse og gør op med billedet af os selv som dem, der samlet gjorde modstand mod fjenden.” Kan tavsheden skyldes, at det er en generation, som ikke er vant til at krænge alt ud? ”Der er ingen tvivl om, at der på begge sider har været voldsomme oplevelser, som det kan være vanskeligt for andre at sætte sig ind i. Det gælder både helte og skurke, modstandsfolk og forrædere. Vi ved, at skammen er en grundfølelse, der findes i alle kulturer. Ingen af os ønsker at sætte os uden for de normer og de fortællinger, et samfund bygger op om sig selv. Skam isolerer og gør os tavse og får os til at lukke os inde. Men det er også et dilemma: Lukker du dig inde, risi-

70

kerer du at blive ensom og isoleret. Åbner du dig, udsætter du dig for omverdenens fordømmelse.” Kan skam helbredes - så at sige? ”Ja. Empati er modgiften mod skam. Empati inviterer dig indenfor i flokken, så du tør tale om det, der nager dig. Når en hel nation vender sig mod din far, føler du uvægerligt, at du falder udenfor. Dybest set handler det om, at vi ikke fordømmer hinanden for de ting, vi skammer os over. Uanset om det er arbejdsløshed, skilsmisse eller en far eller mor, der har været landsforræder.” Farfaren til Carl Jørgen Heide, en af de interviewede i bogen, havde deltaget på tysk side i Polen. Som vagt i en koncentrationslejr. Carl Jørgen Heide har efter krigen prøvet at sone farfarens krigstjeneste ved at udføre hjælpearbejde i Polen. Og når polske langturschauffører gjorde holdt i Danmark, inviterede han dem hjem til et bad og en kop kaffe. ”Det er skammen, der klistrer,” siger Anne-Marie Christensen. Skam over morfar ”Men mor, det har jo ikke noget med dig at gøre!” Sådan reagerede Anne-Marie Christensen, da hendes mor fortalte om sit besøg i Frøslevlejren og frygten for at finde et billede af sin far. Moren svarede ved at indvende: ”Måske har han slået nogen ihjel?”

Anne-Marie Christensen fortalte senere sin mor, at hun ville skrive en bog om skammen. Efter et langt tilløb indvilgede moren i at være med mod et løfte om at være anonym. Hun ville ikke kunne spores. Men under hele interviewet sad hun på det yderste af stolen. Ligesom de øvrige interviewede i bogen alle har gjort. ”Hun åbnede sig aldrig helt, eller måske har hun ikke vidst så meget.” ”Min mor ville heller ikke gå med til at åbne morfars retsdokumenter, så vi kunne se, hvad han var anklaget og dømt for.” Efter morens død i 2016 fik Anne-Marie Christensen og hendes familie lov til at åbne morfarens sagsmappe i Rigsarkivet i Aabenraa. Af den fremgår, at morfaren havde deltaget i Spadeslaget ved Haderslev i 1940. Et oprør mod den danske stat, som blev slået ned, og han havde været ved Østfronten. Morfaren blev i forbindelse med retsopgøret efter 2. verdenskrig idømt fire års fængsel og frataget sin ”almene tillid” for livstid. Det indebar blandt andet, at han mistede sin valgret, ikke kunne få pension eller offentlig forsørgelse samt mistede retten til at slå sig ned som selvstændig. Den del af dommen blev senere nedsat til ti år. Morfaren blev benådet og løsladt i 1948. Indtil sin død i 1992 ernærede han sig med småjobs som murer i sin svogers murerfirma og som bud for Magasin i Aabenraa.


De dømte og deres børn • 13.521 landsforrædere blev dømt efter afslutningen af 2. ­verdenskrig. • Den sidste dødsdom blev afsagt i 1950. • Den sidste landsforræder blev løsladt i 1960. • Der findes ingen tal på antallet af børn efter de dømte landsfor­rædere. Går vi ud fra, at de dømte fik to eller tre børn i gennemsnit, er det m ­ ellem 27.000 og 40.000 danskere. Kilde: ”Landsforrædernes børn”

KONKURRENCE:

Landsforrædernes børn Retsopgøret efter 2. ­verdenskrig var et opgør med 13.521 ­danskere, som stod anklaget for at have samarbejdet med eller kæmpet på tysk side under krigen. Retsopgøret blev samtidig begyndelsen på et liv for landsforrædernes børn, som bøjer nakken i skam over, hvad deres far eller mor havde gjort. Det er et hidtil upåagtet kapitel af vores historie, som vi mangler at forsone os med, mener Anne-Marie C ­ hristensen. Hun er forfatter til bogen ”Landsfor­ rædernes børn. Skam og fortrængning – besættelsen 1940-1945.” Vil du læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Etnovator har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 19. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Skam”. Vinderne får direkte besked.

JUNI 2018

71


HJEMLIGHED

72


HJEM, kære nye hjem Det er vores ting, dufte og hverdagsrutiner, der tilsammen er med til at give os følelsen af hjemlighed. Kunsten er at føle sig hjemme hele livet, også når vi flytter på plejehjem

Af Dorthe Boss Kyhn

E

Foto Anders Trærup

n solrig forårsdag gik min far rundt i sit hjem gennem 53 år og forsøgte at få de sidste forvredne søm ud af væggene med en knibtang. Senere skulle jeg køre ham og min mor til deres nye hjem, en parbolig i et demensplejecenter på grund af min mors demenssygdom. Men det var, som om min far lige skulle nå at tage afsked med sit hjem på sin helt egen måde. Mine søskende og jeg havde haft travlt. Barndomshjemmet skulle ryddes, og vores forældres nye bolig skulle indrettes hyggeligt og indbydende til den store indflytningsdag. Da dagen oprandt, skulle min far, der er gammel håndværker og altid har haft kælderen fuld af værktøj, først lige gå en runde i huset sammen med sin knibtang. Senere sad han stille på forsædet ved siden af mig og med min mor på bagsædet i bilen. På vej til deres nye hjem.

Hvor er mit værktøj? I tiden efter flytningen spurgte min far til køkkengrej, møbler, gulvtæpper og meget mere, og en dag sagde han eftertænksomt: ”Hvor er alt mit værktøj?” ”Hvorfor, far – du skal jo ikke bruge det mere,” kan jeg huske, jeg svarede ham. Jeg vidste ikke bedre på det tidspunkt. Siden har jeg fundet ud af, at hans værktøj havde en helt anden betydning for ham, end jeg var klar over. Det var en del af hans identitet. Det blev jeg først klar over, da jeg talte med en ekspert i såkaldt ’hjemlighed’. Hun siger om netop dét, der giver os mennesker den trygge følelse af hjem: ”Det kan være rum, møbler, billeder og andre fysiske ting, men det er også vaner, minder, dufte og ritualer. Til sammen repræsenterer alle de her elementer følelsen af hjemlighed og giver os vores identitet.”

Billederne til denne artikel er taget på et plejehjem i Aarhus Kommune, der arbejder med at hjemliggøre plejehjem.

Hjemlighedsforskeren hedder Mette Mechlenborg og er fra Aalborg Universitet, der er tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut. Hun kommenterer efterfølgende min anekdote om min far og hans værktøj på følgende måde: ”Når din far derfor går og leder efter og spørger til sit værktøj, så er det jo, fordi det er vigtigt for hans følelse og opfattelse af tryghed, hjem og identitet.” Jeg fik hurtigt sammensat en kasse med noget af min fars gamle værktøj. Ikke at han har brugt det, men kassen står i skabet, og den vished gør ham tryg. Følelsen af hjem er en sjov størrelse, som de færreste af os tænker over i det daglige. Den opstår glimtvis, som når man slår sin hoveddør op og ubevidst ind-

JUNI 2018

73


HJEMLIGHED

snuser de velkendte dufte af ’mit hjem’, eller når man føler sig omfavnet af tryghed, og lader sig dumpe ned i sit sofahjørne efter en travl og hektisk dag. Eller det er, når vi om natten skal op og tisse og præcis kender turen ud på badeværelset – fordi vi har gået den i mørke hundredvis af gange uden at tænke over det.

Vi har alle behov for hjemlighed Hvad betyder et hjem for os? ”Et minimum af hjemlighed – forstået som forankring, genkendelighed, tryghed og sikkerhed – er eksistentielt for at kunne fungere som menneske, selvom opfattelsen af hjem er forskellig fra person til person. Til gengæld ændrer behovet for hjemlighed sig gennem livet,” siger Mette Mechlenborg, der har forsket i hjemlighed i mere end ti år. Hun forklarer, at boliger er noget, man bygger, mens det er menneskene i boligerne, der skaber hjemmene. I vores unge år har vi et ganske specielt syn på, hvad der gør vores bolig til et hjem. Det syn ændrer sig som årene går: ”Unge og yngre generationer betragter deres bolig og hjem som et slags hylster, de hele tiden kan ændre på,

så det passer til deres behov. Blandt andet i takt med at størrelsen på familien øges. Det er målbart, at boligen, efterhånden som man bliver ældre, mere og mere bliver opfattet som en tryg base, ” siger Mette Mechlenborg og fortsætter: ”Med alderen falder lysten til at renovere og ændre på hjemmet, der i stadig højere grad vil blive præget af minder. Vi begynder i stedet at sætte pris på den tryghed, der ligger i at være omgivet af velkendte rum, objekter og steder, og så sker der ofte det, at man bliver nærmest blind for sit eget hjem. Det rummer en dobbelthed. På den ene side er det trygt at kende sit hjem så godt, at man kan finde ud til toilettet om natten i mørke. På den anden side, ser man ikke sit hjem længere.” Man kan altså blive blind for sit hjem. Lige indtil den dag, man skal flytte. Generelt er det sådan, at når vi er i fare for at miste vores hjem, så får vi pludselig øje på det igen. Og måske især øje på alle de gode ting, forklarer Mette Mechlenborg. Hun tilføjer, at det ofte er sådan, at jo længere man har boet det samme sted, desto sværere kan det blive at skulle forlade det. Særligt når det drejer sig om at skulle forlade de trygge rammer til fordel for en plejebolig. Vi er i gennemsnit 84 år, når vi flytter på plejehjem, og mange er meget svage, når de flytter. Mette Mechlenborg er ikke fortaler for tanken om at bo længst mulig i eget hjem. Hun mener, det rummer en fare for både social- og økonomisk isolation. Hun spår, at fremtidens ældre- og plejeboliger vil komme til at se helt anderledes ud, end dem vi kender i dag: ”Der er en bevægelse i gang, og vi skal finde den i USA. Her har man længe haft blik for at bygge områder for ældre med handicapvenlige boliger, golfbaner, fitnessområder, grønne fællesarealer og en masse fælles aktiviteter, man kan være en del af, når man selv har lyst til det. Der er masser af ego i den måde at leve på, men det er sundt ego, og jeg mener, det er væsentligt bedre end at bo længst muligt i eget hjem.”

Helt nye krav til plejeboligen Baggrunden for den udvikling skal vi ifølge Mette Mechlenborg finde i de nye generationer, der inden længe skal flytte på plejehjem: ”Det er efterkrigstidens børn, og de vil være med til at sætte nye standarder. De har været med til at opbygge vores velfærdssamfund, de er vant til at stille krav, og derfor er det helt naturligt, at de også vil stille krav til valg af bolig.For dem spiller livskvalitet en stor rolle. Hidtil har de færreste ældre stillet krav til deres plejebolig, men det vil vi se i stadig højere grad.”

74


Tips til indretningen  riske blomster og grønne F planter hygger og giver duft og farve til hjemmet.

Farver skaber sammenhæng: Farver på vægge, møbler, lamper, puder, tæpper og pynte­ genstande kan bruges som rød tråd i indretningen.

Dufte vækker minder, så luk vinduerne op og få duftene ind. Dufte kan også komme fx fra frisk frugt i fad, nybrygget kaffe eller friske krydderurter i vindueskarmen.

Smid ud. Ryd op. Det pynter og giver overblik.

Den gode flytning Mette Mechlenborgs råd til dig, der skal hjælpe din pårørende med at flytte i plejebolig: 1. Tal sammen

3. I nvolvér den, der skal flytte

Tal om flytningen. Vær konkret: Nu du skal flytte, hvad vil du så gerne have med? Husk, at det ikke kun drejer sig om billeder af børnebørnene, møbler, sko og tøj. Der er også de følelsesmæssige ting, fx værktøjskassen. Det giver identitet.

Vær opmærksom på, hvordan den, der skal flytte, kan være med til at påvirke det nye hjem. Både ved at udvælge, men også ved at pakke de ting, der skal med.

2. Anerkend at det er svært Det er følsomt at bryde et hjem op. Det er ofte, når noget er truet, at vi ser alt det gode, vi er i færd med at miste. Anerkend at det er en svær proces, og tal om de svære følelser. Det kan være svært både for den, der skal flytte og for voksne børn. For dem kan det være et tab af barndomshjemmet.

4. F  lyt ritualerne med Undersøg på forhånd hvilke af de kendte hverdagsritualer, der kan flytte med: Er det stadig muligt selv at lave morgenkaffe og begynde dagen med duften af nybrygget kaffe? Er det muligt at bage boller eller deltage i madlavning det nye sted?

5. H  usk, det tager tid Vær opmærksom på, at en flytteproces tager tid. Det kan blive en svær proces, og der kan godt gå mange måneder, før man føler sig til rette – ligefrem hjemme – i en ny bolig.

Du har først opnået den helt rigtige følelse af hjemlighed, når du kan stå op og natten og gå ud på toilettet uden at tænde lyset.

6. Sig ordentligt farvel Aftal inden flytning fra det gamle hjem, hvordan I vil sige farvel. Gå fx fra rum til rum i det tomme hus og tal om alle de gode minder. Lad den, der skal flytte være med til at bestemme, hvordan der skal tages afsked.

7. Pak ud og indret sammen Lad den, der flytter være med til at pakke flyttekasserne ud og bestemme, hvor billeder, lamper og hylder skal hænge. Når I skal indrette det nye hjem, så husk at farver, dufte og lyde også er tre vigtige faktorer.

JUNI 2018

75


DEMENS

Demens i børnehøjde Børn kan føle sorg, når en bedsteforælder får demens. Men de kan stadig få glæde af hinanden Af Nana Toft

Foto Emil Lyders, Jonas Ahlstrøm og Anders Trærup

Demens kan være voldsomt, men der kan også være meget glæde. For både bedsteforældre og børnebørn.” Sådan lyder det fra demensrådgiver Jytte Tholstrup i Ældre Sagen, der understreger, at man aldrig skal underkende, at også børnebørn kan blive ramt, hvis en af deres bedsteforældre er eller bliver ramt af demens. “Hvis man giver dem en alderssvarende viden og generelt er åben omkring sygdommen, så kan det fortsætte med at være en lykkelig relation i mange år,” fortæller Jytte Tholstrup. Den helt store udfordring ved at have et familiemedlem, der har demens, er at se personen ændre sig. “Den du måske har kendt det meste af dit liv kan forsvinde. Reagere på måder, du aldrig har set før. Blive hurtigere sur. Det kan skævvride magtforholdene mellem parterne,” forklarer Jytte Tholstrup. “Det kan være voldsomt frustrerende for de pårørende.”

Det værste er dog, hvis demenssygdommen går hen og bliver et tabu i en familie. Hvis det er noget, man skammer sig over eller fortier, og hvis man i mindre og mindre grad besøger det familiemedlem, der er ramt af demens. For det rammer alle i familien. Også børnebørnene. “Der er familiemedlemmer, der isolerer sig fra den demensramte. Problemet er, at det smitter. Også børnebørnene, der så heller ikke helt ved, hvordan de skal tale med eller være overfor deres bedsteforældre,” forklarer Jytte Tholstrup. Hun pointerer, at det er meget individuelt, hvordan demenssygdomme kommer til udtryk, og at der kan være nogle former for demens, der bliver for voldsomme for et barn. “Her giver det mening at beskytte børnebørnene. Men i mange andre og mildere tilfælde af demens, er det min erfaring, at vejen til glæde er samvær. Med anerkendelse og opbakning fra barnets forældre,” siger Jytte Tholstrup.

Sådan taler du med dit barnebarn om demens – 3 gode råd 1. Medinddragelse. Giv barnet alderssvarende information. Forsøg ikke at ‘skåne’ børnene ved ikke at tale åbent om, hvad demens er og gør ved den demensramte. Børn fornemmer alligevel ofte, at der er noget galt. 2. Anerkendelse. Anerkend børnenes følelser - både de gode og de dårlige. 3. Stop ikke kontakten. Fortsæt med at besøge den demens­ramte. Gør ting sammen. Se fotos, gå ture, spil ludo. Kilde: Jytte Tholstrup, Ældre Sagen og Demenspjece til Børn når du kender en, der er demensramt, UC Syd.

KONKURRENCE:

Næsvisheder ”Næsvisheder frabedes” er en humoristisk perle af en bog om en søn og hans demente far, som bor på plejehjem. Forfatteren Michael Pedersen skriver med megen lune og kærlighed om folkesygdommen demens. Men uden at miste fokus og negligere alvoren ved denne lidelse. Har du lyst til at læse den lille kortroman, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som

76

forlaget Brændpunkt har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 19. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Næsvis”. Vinderne får direkte besked.


Isak Mathias Andersen Juul, 5 år Har en dement farmor “Min farmor er meget gammel og meget rynket. Slet ikke ligesom min mormor, der ikke har lige så mange rynker. Min farmor bor på et plejehjem, for min far siger, der er mange ting, hun ikke kan huske. Hun kan fx ikke huske min lillebror eller mine store søskende. Men mig. Mig kan hun godt huske. Jeg spørger hende ikke om så mange ting. Det er mere hende, der spørger mig om ting. Nogle gange får jeg lov til at sidde med telefonen og se Ramasjang, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal lave. Det er mest min far, der besøger hende. Jeg besøger hende ikke så tit. Men jeg er glad derude.”

Josephine Signe Nielsen, 12 år Har en dement morfar “Min morfar bor på et plejehjem i Vojens, men jeg besøger ham ikke så tit. Jeg kan mærke på ham, at han ikke er ved sine fulde fem, og han sover rigtig meget. Det gør mig ked af det, for jeg har svært ved at se ham syg, og det er altid svært for mig at vide, hvad jeg skal sige, når jeg er hos ham. Det er ikke altid, han forstår, hvad jeg siger. Min mor siger, jeg bare skal snakke med ham. Blive ved med at forklare, hvad jeg mener. Men det er ikke nemt. Ind i mellem, i korte øjeblikke, bliver han sig selv igen. Så sender han mig en SMS, hvor han skriver, at han savner mig eller elsker mig. De SMS’er elsker jeg at få.”

Kasper Boysen, 10 år Har en dement morfar “Jeg ved, at når man er dement, er man skadet i hovedet. Det begyndte for et par år siden, hvor min morfar ikke kunne finde rundt og begyndte at køre væk og blive lidt mærkelig. Jeg besøger ham på et plejehjem i Herning en gang om ugen med min mor. Jeg glæder mig til at se ham, men jeg får også lidt ondt i maven hver gang. For det er som om, han er blevet en anden. Jeg prøver at snakke med ham, men min mor siger, at hvis jeg snakker for meget, bliver han urolig. Så kan det være bedre, hvis morfar snakker. Vi er også begyndt at bruge tiden på at se fjernsyn sammen.”

JUNI 2018

77


GENOPTRÆNING

Virtual reality giver muskler Poul Nielsen og Grethe Johansen har haft stor glæde af virtual reality i deres genoptræning. Nu kan de igen klare daglige gøremål

Tekst og foto Jan Høst-Aaris

VR fotos Anne Ring

Jeg kan mærke, at musklerne kommer susende tilbage. Og jeg kan komme ind og ud af sengen. Det var ikke nemt i starten. Ligesådan med at køre ud på toilettet og sætte sig på det, men det har jeg lært,” fortæller 69 årige Poul Nielsen, mens han træner med virtual reality-­udstyret. Virtual reality – også kaldet VR – er avanceret computerteknologi, der sætter brugerne ind i en tredimensionel verden, der ligner virkeligheden. Poul Nielsen sidder med et par store sorte VR-briller for øjnene og fægter ud i rummet med armene. Inde i VR-universet er han i gang med de daglige gøremål. Han laver kaffe, sætter indkøb på plads, vander blomster og skifter pærer i lamper. Han oplever det hele, som var det virkelighed, og på den måde træner han sine evner til at gøre det samme, når han kommer hjem fra rehabiliteringscentret. Og det virker. Fysioterapeutiske tests viser gennemsnitlige forbedringer på mellem 24 og 63 %. Det smarte ved virtual reality er, at det er muligt skabe mange og vidt forskellige miljøer og opgaver, som kan bruges i træningsøjemed. Og man kan meget præcist måle, hvor meget fremskridt træningen giver. ”Jeg har været her i 10 dage. Da jeg kom, kunne jeg ikke rejse mig,” fortæller Poul Nielsen, der har haft et aktivt arbejdsliv som VVS-installatør og smedemester med egen virksomhed, hvor han havde 36 mand ansat. Han blev ramt af sukkersyge og et fik fodsår, der ikke ville hele. Til sidst gik der betændelse i knoglevævet i foden, og foden måtte amputeres. Nu ser han frem til at få en ny protese, så han kan igen kan komme til at gå og køre bil. Bedre livskvalitet Et ophold på centret minder om et højskoleophold. Her er man kursist og ikke patient. Det handler om at lære nyt, få fornyet sine kræfter og få livsdueligheden tilbage,

78

så man igen kan klare daglige gøremål. Det sociale fællesskab, fysiske aktiviteter og det mentale velbefindende spiller sammen, så kursisterne oplever, at deres livskvalitet forbedres. ”Skal vi køre på igen? Du mangler lige lidt,” afbryder fysioterapeut Anne Ring. ”Ja, ja... Det er hårdt,” siger Poul Nielsen med et smil. Poul Nielsen tager VR-brillerne på, og træningen fortsætter. Han skal skære et brød over i den digitale verden. På en tv-skærm følger fysioterapeut Anne Ring med i, hvad Poul Nielsen laver i det virtuelle univers. Hver dag sker der fremskridt for Poul Nielsen og de andre på centret. Og fremskridtet kommer hurtigere end ventet. ”Der er ingen, der kommer og hjælper mig med noget som helst nu. Jeg havde selv regnet med, at det ville tage meget længere tid. Men det går virkelig hurtig, uden at jeg føler, at jeg er presset,” siger Poul Nielsen, der er ved at være helt selvhjulpen. Store forbedringer på få uger Grethe Johansen fra Nørre Uttrup i Nørresundby var bogstaveligt talt nede at ligge efter et lårbensbrud. ”Jeg kunne ikke løfte benet, da jeg kom,” fortæller hun. Virtual reality var ikke noget, hun kendte meget til. Det gør hun heller ikke i dag, selvom hun har prøvet det. ”Det er ikke det, jeg er stivest i,” indrømmer Grete Johansen og fortsætter: ”Det er svært, men også sjovt.” Virtual reality lærer hende at række ud, flytte ting, koordinere forskellige bevægelser og flytte vægten fra det ene ben til det andet og tilbage igen. ”Kan du huske, at du gik 30 meter, da du kom. Og du gik 159 meter her til formiddag. Det er noget af en forbedring,” siger fysioterapeuten til Grethe Johansen, og minder hende om, at der er grund til at være stolt over de fremskridt, der er sket.


”Det er anden gang, jeg prøver, så det er ikke noget, jeg er skrap i endnu," fortæller Poul Nielsen, mens han bruger VR-udstyret.

Genoptræning har gjort Grethe Johansen i stand til at gå længere.

Virtual Reality Virtual Reality, forkortet VR, er et visuelt tredimensionelt miljø skabt i en computer. Ved at bruge særlige VR-briller får man oplevelsen af at være til stede i et tredimensionelt univers, fx et køkken eller en stue. Særlige VR-handsker eller VR-håndgreb gør det muligt at bevæge sig rundt i det computerskabte hjem og flytte ting eller øve hverdagsting som fx at smøre mad, vande blomster etc.

JUNI 2018

79


ANNONCE

Jylland, Dronninglund

VANVITTIG pris på bestseller!

Dronninglund Hotel Oplev Nordjylland 4 dage inkl.

Spar op til

Fra

956,-

679,Kæmpe pakke inkl. vin og vand

3 overnatninger m. morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 3 x kaffe og småkager 3 x før middag drink Inklusiv miljøtillæg

Gammelt byhotel fra 1778

SÆRTILBUD i Nordtyskland

Spar op til

539,-

Fra

Fra

779,-

Nordtyskland, Ahrensburg

Hotel am Schloss Ahrensburg Sommer i Nordtyskland

512,-

Sjælland, Næstved

Hotel Vinhuset Centralt i Næstved

3 dage inkl.

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet 1 gl. øl, vin el. vand før kl. 18:00 1 fl. vand på vær. til deling Gratis brug af Share Magazine app

3 dage inkl.

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet 1 x kaffe m. sødt 1 velkomstdrink

WEEKENDOPHOLD, MINIFERIE og SOMMERFERIE, så tag et kig på Risskov Bilferies nye hjemmeside!

risskov-bilferie.dk

Spar op til

Spar op til

759,• • • • •

• • • • •

70 22 77 17

Ring og hør nærmere i hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15

DGG

Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær.

Fra

521,-

679,Nordtyskland, Plön

Hotel Plöner See Minipris til Plön See 3 dage inkl.

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink Gratis parkering


SUNDHED

Mandens skjulte kastanje Hvad bruger mænd prostata til og hvorfor kan den påvirke vandladningen? Af Sussi Boberg Bæch

D

en har form og størrelse som en lille kastanje og er kun forbeholdt mænd. Blærehalskirtlen, også kaldet prostata, har de fleste hørt om i forbindelse med prostatakræft. Men hvad bruger manden den lille kirtel til, og hvorfor påvirker den ofte ældre mænds vandladning? Lad os starte med det sidste først. Den kastanjeformede kirtel sidder lige under mandens blære. Det kan give koks i vandladningen med alderen, fordi urinrøret løber fra blæren og tværs gennem prostata. ”Med alderen sker der hos langt de fleste mænd det, at prostata begynder at vokse – typisk fra 50 års alderen. Det er ufarligt og kaldes derfor en godartet forstørrelse. Men

den forstørrede kirtel kan klemme på urinrøret og på den måde give problemer med vandladningen,” forklarer Michael Borre, professor og overlæge, Urinvejskirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Han fortæller, at en forstørret prostata kan behandles effektivt med medicin eller en gang for alle ved en kikkertoperation gennem urinrøret. Nyttig ved udløsning Den kastanjeformede kirtel er ikke kun til besvær, men er vigtig for en af mandens helt vitale funktioner: Sædafgang og forplantning. Når manden får udløsning og skal af med sin sæd, gør den sig for alvor nyttig ved at producere en mælkeagtige væske.

”Væsken blander sig med de modne sædceller, som ligger opmagasineret lige bagved prostata og løber i forbindelse med udløsningen ind i urinrøret og sørger for at transportere sædcellerne videre gennem urinrøret i penis og ind til ægget i kvindens æggestok,” forklarer Michael Borre. Mange forbinder prostata med prostatakræft. Der findes en hyppig ikke-alvorlig form og en alvorlig form. Især ældre mænd rammes hyppigt af prostatakræft, men heldigvis er der i de fleste tilfælde tale om den ikke alvorlige form, der udvikler sig så langsomt, at sygdommen typisk ikke når at udvikle sig i løbet af en livstid.

Vær opmærksom Gå til læge, hvis du oplever vandladningsproblemer, der kan være tegn på en ufarlig forstørrelse af prostata: • Slap stråle og hyppig natlig vandladning. • Besvær med at komme i gang med at lade vandet. • Ukontrollerbar vand­­­­­ladnings­trang. Herudover bør følgende symptomer undersøges nærmere. De behøver ikke at være tegn på prostatakræft, men gå til lægen, hvis du oplever: • Blod i urin eller sæd. • Aftagende eller manglende sædmængde ved udløsning. • Blærebetændelse. • Vedvarende smerter i mellemkødet • Rejsningsbesvær.

JUNI 2018

81


FÆLLESSKAB

Rejs alene sammen med andre Det er ikke slut med at rejse, når man er blevet alene, eller når vennerne har andre r­ ejseplaner. Alene-rejsende kan sagtens opleve fællesskab uden at føle sig udenfor

Af Alice Bonnichsen

M

Foto Emil Hornstrup Jakobsen og Kasper Kristoffersen

ed et kærligt skub i ryggen fra sin søn og svigerdatter sad Bjarne Krohn i flyet mod Gran Canaria. Foran ham lå otte dages ferie med swimmingpool, grønne bjerge, vandreture og restaurantbesøg. Men det var svært at komme af sted, for savnet af konen, der var gået bort, var enormt. ”Jeg var i tvivl, om jeg havde lyst til at rejse alene. Og om jeg var i stand til det. Sammen havde vi rejst meget igennem mange år, og det var der så mange minder forbundet med,” fortæller 75-årige Bjarne Krohn. Bjarne Krohn er en yderst rejsevant herre. Både privat og arbejdsmæssigt har der været masser af anledninger til at pakke kufferten og sætte kurs mod fremmede himmelstrøg. Ifølge hans optegnelser fra 1988 – 2013 har han været på over 100 udenlandsrejser, boet på 57 forskellige hoteller og haft 625 overnatninger. Bjarne Krohn havde godt bemærket, at der var kommet et nyt rejsetilbud til seniorer, der ønsker at opleve et fællesskab sammen med andre, der også rejser alene. Alligevel var det et stort skridt at tage, men ensomheden var endnu mere overvældende. ”Det var lidt grænseoverskridende. For nok har jeg let ved at skabe kontakt og tale med andre mennesker og vil gerne fællesskabet, men jeg synes

82

egentlig ikke, at jeg er social. Jeg vil gerne opleve ting med andre, men samtidig var jeg bange for at blive overmandet af savnet og minderne,” fortæller Bjarne Krohn, der er tidligere virksomhedskonsulent. Godt fællesskab Efter nogen betænkningstid – tilskyndet af familien og med sommerfugle i maven – købte han en charterrejse for alene-rejsende med mulighed for oplevelser med andre. ”Mens jeg sad i flyet, fik jeg lyst til at fejre, at jeg netop havde fået udgivet en bog. Så jeg inviterede kvinden, der sad ved siden af, på champagne. Det viste sig, at hun også var med på samme grupperejse, og vi snakkede uafbrudt sammen de næste fem timer, lige indtil vi nåede frem på destinationen,” siger Bjarne Krohn. Når Bjarne Krohn rejser er det for at koble fra og se og opleve noget udover det sædvanlige. Købe den særligt gode plads i operaen eller finde den lokale, autentiske restaurant og blive ven med ejerne. ”For mig er det at rejse fyldt med oplevelser, som jeg gerne vil dele med andre. Så bliver rejsen, maden og oplevelserne mere levende, og noget jeg husker.” Bjarne Krohn fortæller, at han oplevede, at fællesskabet på senior-

rejsen hurtigt blev skabt gennem en velkomstmiddag og en fælles udflugt arrangeret af rejseselskabet. ”Vi var nogle stykker, der ret hurtigt fandt sammen, og allerede dagen efter mødtes vi ved poolen. En af de andre kendte en lokal restaurant, og vi aftalte at spise middag sammen der samme aften. Og sådan fortsatte ferien.” Siden ferien til Gran Canaria i 2016 fortsatte Bjarne Krohn og hans medpassager, som han delte champagne med i flyet, med at ses. I starten som gode venner og i dag som kærester. Sammen har de været på seks rejser og har planlagt næste tur til Malaga. At rejse er at bryde ensomhed Ensomhed handler ikke nødvendigvis om, hvor mange mennesker vi omgiver os med. Ensomhed afhænger i højere grad af, om man er uønsket alene eller ikke føler sig forbundet med nogen. Ifølge ensomhedsforsker Mathias Lasgaard fra Center for DEFACTUM, Region Midtjylland og Syddansk Universitet, er ensomhed et alvorligt problem, der forringer mange menneskers livskvalitet og øger risikoen for depression og andre helbredsproblemer. ”Har man mistet sin ægtefælle eller partner, så følger savnet med. Grundlæggende er der intet, der kan erstatte vores livsvidner, men det er


Vi er vilde med at rejse Danskere over 65 er blandt de ældre, der havde flest overnatninger i udlandet i 2014. Vi er kun overgået af Luxembourgs ældre. Det viser tal fra Eurostat. Hele 33 procent af danskere over 65 år overnattede minimum en nat i udlandet i løbet af 2014, og det er langt over EU-gennemsnittet på ni procent. I den modsatte ende af skalaen ligger ældre fra Bulgarien og Grækenland, hvor kun én procent af befolkningen over 65 år overnattede i udlandet. Kilde: Eurostat og KL

Bjarne Krohn var nervøs, da han begav sig på sin første ferie alene. Men den følelse blev gjort til skamme.

stadig vigtigt at søge mod gode, nye oplevelser sammen med andre,” siger Mathias Lasgaard. ”Vi bliver deprimerede og triste af at være ensomme. En rejse holder os i gang, og vi får set og oplevet nye ting.” Mange søger fællesskabet for at bryde følelsen af ensomhed. Ikke nødvendigvis for at finde en ny kæreste, men måske for at få nye venner og bekendte. ”Når man er alene og vælger at rejse med andre, man ikke kender, kan det være med håb om at møde andre og skabe positive relationer, der rækker ud over den konkrete rejse,” siger Mathias Lasgaard. Fælles interesser skaber bånd Palle Eshington har fire gange været med på rejse med ”Ferie alene – i fællesskab”. Første gang i 2016 til Rhodos, og året efter til henholdsvis Tenerife, Kreta og Madeira. ”Når man rejser sammen med andre, der også rejser alene, så er

Palle Eshington søger fællesskabet med andre, når han rejser.

Ferie alene – i fællesskab Her er ideer til dig, der holder ferie uden ­partner, men gerne vil være i et fællesskab. • Flere rejsebureauer laver grupperejser for alene-rejsende. Du bor på eneværelse, og dine medrejsende rejser også alene. Undersøg mulighederne hos rejsebureauerne. • Arranger en rejse sammen med andre i dit net­værk. Hvis I er en gruppe, kan I få hjælp af et bureau til at arrangere turen. • Hvis du kunne tænke dig en at rejse med, findes der flere fora på internettet, hvor du kan søge en rejsepartner. • Flere højskoler udbyder seniorkurser, der varer en eller to uger. Find det kursus, der passer bedst til dig og dyrk dine interesser i fællesskabet.

JUNI 2018

83


FÆLLESSKAB

Foto Dreamstime

alle indstillede på at være åbne og blande sig med de andre. Modsat kan man føle sig isoleret og ensom, når man rejser alene sammen med en masse ægtepar, som har en tendens til at lukke sig om hinandens selskab,” fortæller 75-årige Palle Eshington. Grupperejserne er tilrettelagt sådan, at der fra start er lejlighed til at introducere sig selv og sine forventninger til rejsen. Nogle har fx interesse for arkæologi, kulinariske oplevelser, afslapning ved poolen eller det lokale folkeliv. ”Det bliver nemmere at finde sammen om interesser bagefter. Og ret hurtigt kan en samtale med en person, man ikke kender i forvejen, blive meget intens og givtig,” fortæller Palle Eshington, der efterfølgende har

holdt kontakt med et par af de øvrige rejsedeltagere. En anden fordel ved at rejse i et fællesskab, er sikkerheden ved ikke at være alene. ”Som ældre kommer man lettere i vildrede, bliver konfus eller snubler måske over en kantsten. Når man rejser sammen med andre i et rejseselskab, så er der nogen til at hjælpe, hvis der bliver behov,” siger Palle Eshington. Palle Eshington har som tidligere økonom i luftfartsbranchen fløjet tusindvis af kilometer og sætter nu pris på kunne udnytte fordelene ved at rejse i lavsæson. ”Udenfor højsæson undgår man det store pres på destinationerne, de lange køer til seværdighederne og mængden

På Instagram hylder vi et godt liv - hele livet Følg med på vores Instagramprofil eller del dit eget foto på din egen profil og marker det med #aeldresagen. Instagram.com/aeldresagen

84

af børnefamilier, der naturligt nok støjer en del. Derudover får man på alene-rejserne et værelse for sig selv uden at skulle betale enkeltværelsestillæg,” siger Palle Eshington.

Vores foretrukne feriemål Vi vil ud og se verden, men ikke nødvendigvis alt for langt væk. Her er top 5 over danskernes foretrukne feriedestinationer i 2016: 1. Spanien 2. Italien 3. Tyskland 4. Frankrig 5. Sverige


ANNONCE

Få nye høreapparater fra *

0 kr.

Bestil en gratis høretest på:

70 60 60 36 Vi tager også telefonen i weekenden

Så længe skal du vente på høreapparater: AudioNova Offentlig behandling

0 uger 59 uger

Du finder AudioNova i hele landet og på www.audionova.dk

* Efter offentligt tilskud

At vælge de rigtige høreapparater er en vigtig beslutning. Vi har et bredt udvalg af høreapparater fra 0 kr.* og opefter. Hos AudioNova får du høj kvalitet og omhyggelig vejledning, så dine nye høreapparater bliver en naturlig del af din hverdag. Du får også mulighed for at prøve høreapparaterne hjemme i vante omgivelser – helt gratis og uforpligtende. Start med at bestille tid til en gratis høretest hos en af vores erfarne specialister i dit lokale AudioNova Hørecenter – hos os får du tid med det samme.

Kilde: www.venteinfo.dk april 2018

JUNI 2018

85


I ØRET

HOP MED PÅ PODCAST-VOGNEN Vil du med bag kulissen i Matador? Eller lytte til Mads & Monopolet, mens du ordner haven? Så er podcast måske noget for dig. Bliv klogere på fænomenet her

Af Jakob Melgaard

V

Illustration vahle+nikolaisen

il du høre fortællinger om uløste mordgåder? Om Superligaen i fodbold? Politisk debat om aktuelle emner? Eller vil du måske høre en detaljeret gennemgang af de gamle Olsen Banden-film? Så er du moden til at hoppe med på podcast-vognen. Ligesom rigtigt mange andre! De senere år har der været en voldsom stigning i antallet af podcast, og man støder på det alle vegne: På cykelstien, på gåturen, over strikketøjet eller opvasken. Ja selv i biografens mørke har podcasten vundet frem – mere om det senere. Men først: Hvad er en podcast egentlig? En podcast er i princippet et radioprogram. Forskellen er blot, at du selv bestemmer, hvor og hvornår du vil lytte. Via en app til din mobiltelefon (eller din tablet eller computer) kan du søge efter og downloade forskellige podcast-afsnit om alt mellem himmel og jord. Og så kan du lytte, når det passer dig. Det gør Morten Narvedsen hele tiden. Han arbejder til daglig på radiokanalen 24Syv, og han en ægte podcast-fan. Han fortæller, at podcastens store popularitet skyldes et sammenfald af to fænomener: Dels en fortælling om en mordgåde, dels en software-opdatering på iPhone. Mordgåden kom i 2014 i form af ‘Serial’, der er en amerikansk podcast om virkelige mordgåder: “Den blev lyttet fuldstændigt abnormt meget. En succes man blandt andet tilskriver, at iPhone nogenlunde samtidig indførte en podcast-app som standard på nye telefoner. Man skulle altså ikke selv gøre noget for at finde en app at lytte med, når man købte en iPhone,” forklarer Morten Narvedsen.

86

Siden er det kun gået fremad for podcast. Blandt andet fordi man kan lytte alle steder. Ren lyd Jacob Kreutzfeld, der forsker i radio og lyd ved Københavns Universitet, hører også podcast. Han mener, at fænomenets store udbredelse skyldes, at det er så let at have med sig – kombineret med den gamle radios traditionelle styrker: Ren lyd, intet billede. “Helt oplagt kan du sige, at du får mere plads til forestillingsevnerne, når der kun er lyd og ikke billeder. Sådan er det også, når man får læst højt, eller når man læser. Du får plads til at danne dig dine indtryk. Der er mere dybde i det. Du bliver i stand til at synke ned og lade dig forføre af det, du hører,” siger han. I Danmark har podcasten også gjort sit indtog på steder, hvor billedet traditionelt har været en stor del af oplevelsen. Nemlig i biografen. Morten Narvedsen er medarrangør af Københavns Radiobiograf. “Cirka en gang om måneden inviterer vi mennesker ind i mørket for at sidde og lytte til gode fortællinger sammen. Der er noget ret smukt og underholdende i at lytte sammen med andre,” fortæller han. “Jeg har oplevet, at vi har spillet udsendelser, som jeg allerede havde lyttet til alene, men når man lytter med andre, får man noget andet ud af den. Så sidder der nogen og griner på bagerste række, og det spreder sig så i hele biografen. Den fælles oplevelse leder til fælles reaktioner,” siger Morten Narvedsen.


Lyt til dine yndlingsprogrammer Gå ind på dr.dk/podcast, søg efter dit yndlingsprogram. Fx Matador eller Mads & Monopolet.

Sådan kommer du i gang

Gode podcasts på dansk

Start med at finde en gratis podcast-afspiller fx i iTunes eller Google Play.

Third Ear (fx ‘Kvinden med den tunge kuffert’).

iPhone har en indbygget podcast-app (søg efter ’podcast’).

P1 Radiofortællinger.

På Android-telefoner kan du finde fx Podcast Republic eller Beyondpod i Google Play.

Selvskrevet.

Download app’en, søg efter en podcast, du vil høre, vælg en episode og tryk play.

Radio24syv – Man kan aldrig vide. Kongerækken. Politiken Dokumentar (fx ‘Jagten på den skjulte skat’). Skide Godt, Egon!

JUNI 2018

87


ANNONCE ®

-gør hverdagen lettere...

DANMARKS STØRSTE UDVALG AF HJÆLPEMIDLER

Fodtøj til følsomme fødder • Bad og toilet • Rollatorer Brugervenlig elektronik • Kørestole • Køkkenredskaber • Træning Bandager • Sygepleje • Læse/skriveredskaber • Stokke • Og meget mere

1/1 side: DANMARKS STØRSTE UDVALG AF246123 DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF ROLLATORER

HVILE- OG LÆNESTOLE

MANGE ROLLATORER TIL BÅDE INDENDØRS OG UDENDØRS BRUG

HVILESTOLE FÅS MED EL-STYRING OG ”STÅ-OP-HJÆLP”

De findes med forskellige hjultyper, egenskaber og tilbehør. Find rollatoren til netop dit behov og i din prisklasse.

Se vores udstilling af hvilestole på HØRKÆR 32, 2730 HERLEV Åben hverdage 9:00 – 15:00.

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · mandag: Kl. 10-18 · tirsdag - fredag: Kl. 10-16 1. lørdag i måneden: Kl. 10-14

KUNDESERVICE: TELEFON 39 43 05 50 · MAIL: BUTIK@SENIORSHOP.DK 88

Ring efter et GRATIS katalog


DEN SKÆVE

Af Lars Egelund

MIDT I EN SKÆRMTID DITMRÆKS NE I TDIM

Ingeborg, har du set det!!! Er det ikke det, jeg altid har sagt… !?! Helt ærligt, Palle, i de snart 50 år vi har være gift, har du sagt SÅ mange ting! Hvad er det nu, jeg er gået glip af?

Og imens FaceTimer du med børnebørnene på din iPad, ’chatter’ med din søster og jagter strikkeopskrifter på nettet til vores første oldebarn… Det er lige før jeg savner din alenlange knever med veninderne på fast­ nettelefonen.

Det er fand’me uhyg’ligt! Alle disse hersens ’iPatter’ og ’tabletter’ er en ren glidebane. ’Lokalsprøjten’ skriver, at ”Skærmbrug koster børn evnen til at bruge blyant”. Når de starter i 1. klasse, holder de på en blyant, som hulemænd holdt på en kølle. Deres fingermuskler er gået fløjten. De 6-7 årige bliver sendt til ”ergoterapøjt”.

Og jeg savner, du hanker op i dig selv, fremtryller dine waders og fiskestænger, og vender hjem fra stranden med blanke hornfisk til grillen. Spørg dog Egon, om han vil med. Han sad også engang i timevis og gloede ind i skærmen, har Else fortalt.

Endnu en omgang ’fake news’. Troede den var feset ind! Du skal ikke tro på alt, hvad der står i avisen! De påstod også i sin tid, at hvis vi lod vores unger se for meget ’Kaj og Andrea’, fik de firkantede øjne! Ingen af vores børn bruger briller. Og de nærmer sig begge de halvtreds… Og for øvrigt, sagde lægen så ikke til dig så sent som i forrige uge: - ”Husk nu, Palle Pedersen, at være god ved dit blodtryk!

Apropos Egon, så omtalte han faktisk sidst vi sås noget om en ’SweetDeal’ i deres lokalsprøjte: forlænget weekend i super hotel ved Flensborg Fjord? Kun 1095 kr. for 2, inkl. 3-retters menu og ’bobler’ ved ankomsten.

Det kan ham doktor-Claus sgu’ da sagtens sige. Han snupper sin Tesla, når han skal fra A til B. Vi andre må nøjes med ’de offentlige’! Hjemad kiggede jeg mig rundt i bussen. Det var jeg – ’Palle alene i verden’ – den eneste, der gjorde. Alle andre gloede ned i deres mobiltelefoner. Bortset fra hende, der snakkede lige ud i luften – og højt! – med sin syge moster på Mors. Plus en gut, der hørte musik så højt, at man troede sig foran Orange Scene på Roskilde Festivalen. Minder dig stilfærdigt om, ikke at kaste med sten, når man selv bor med næsen inde i en glasskærm. Når jeg tænker på, hvordan vi talte sammen i gamle dage. Og gjorde ting sammen. For slet ikke at tale om dengang vi ramlede ind i hinanden i et telt netop på Roskilde. Nu sidder du i timevis ved ’den bærbare’ og vender ryggen til verden. Og til mig.

Skat, tjek lige den på nettet. Så ser jeg, om der ligesom i gamle dage er noget der hedder én-dags mimre-billetter den sidste dag på Roskilde Festivalen. Kunne det ikke være en hyggelig måde at fejre midsommer 2018 på? Bare os to. Sammen… Hvorfor ikke sende en mail eller en sms til Else og Egon. Måske vil de med? Jeg minder om, at de stakler hverken har internet eller mobil. Selv fastnet har de sagt fra. Samt at vi hverken har frimærker eller konvolutter. For øvrigt ved jeg slet ikke, om jeg kan huske at holde på en kuglepen … Tror du, du kan?

JUNI 2018

89


ANNONCE

Synstest Synstest Synstest med med sundhedstjek sundhedstjek med sundhedstjek

195 195

kr krkr

KompletSyn KompletSyn KompletSyn -- Fås - Fås hos Louis Louis Nielsen Nielsen Fås hoshos Louis Nielsen

Mindst Mindst50% 50% afafalle allesynstab synstab kan kanundgås undgås Synet Synet forværres forværres løbende løbende med med alderen, alderen, men men Synet forværres løbende med alderen, men mindst mindst halvdelen halvdelen af alle afsynstab alle synstab kan forebygges, kan forebygges, mindst halvdelen af alle synstab kan forebygges, hvis de hvis opdages de opdages og behandles og behandles på etpå tidligt et tidligt stadie. stadie. hvis de opdages og behandles på et tidligt stadie. Vores Vores optikere optikere undersøger undersøger dit syn ditog syn dine og dine øjnesøjnes Vores optikere undersøger dit syn og dine øjnes sundhed sundhed med med avanceret avanceret udstyr, udstyr, der kan dervise kan tegn vise tegn sundhed med avanceret udstyr, der kan vise tegn på synstab på synstab ellereller sygdomme. sygdomme. Sammen Sammen med med Dansk Dansk på synstab eller sygdomme. Sammen med Dansk Blindeforbund Blindeforbund arbejder arbejder vi forvibedre for bedre øjensundhed øjensundhed Blindeforbund arbejder vi for bedre øjensundhed gennem gennem forebyggelse forebyggelse af blindhed, af blindhed, svagsyn svagsyn og og gennem forebyggelse af blindhed, svagsyn og øjensygdomme. øjensygdomme. En synstest En synstest med med sundhedstjek sundhedstjek er er øjensygdomme. En synstest med sundhedstjek er derfor derfor første første skridt skridt til attil forbedre at forbedre din øjensundhed din øjensundhed derfor første skridt til at forbedre din øjensundhed lige nu, ligemen nu, men ogsåogså for fremtiden. for fremtiden. lige nu, men også for fremtiden.

BestilBestil synstest synstest på louisnielsen.dk på louisnielsen.dk Bestil synstest på louisnielsen.dk Støt øjenforskning Støt øjenforskning på blind.dk på blind.dk Støt øjenforskning på blind.dk

Fremtidens Fremtidens øjensundhed øjensundhed Fremtidens øjensundhed Læs mere Læs i State mereofi the State nation of the2017 nation på louisnielsen.dk. 2017 på louisnielsen.dk. Vi stiller Vi ingen stiller diagnose, ingen diagnose, men henviser men henviser til en læge til eller en læge øjenlæge, eller øjenlæge, hvis undersøgelsen hvis undersøgelsen viser noget viser usædvanligt. noget usædvanligt. Læs mere i State of the nation 2017 på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt.


RÅDGIVNING

Af Linda Nordahl Jakobsen

Pensionsopgørelse

ER PÅ VEJ H

vert år, når årsopgørelsen fra Skat er færdig, laver Udbetaling Danmark pensionsopgørelse for alle pensionister – også kaldet efterregulering af pensionen. De fleste modtager besked digitalt ellers med post i juni. Hvis du har fået den pension (folke- og førtidspension), som du havde ret til i 2017, skal du ikke gøre noget. Hvis du har fået udbetalt for lidt i pension, vil det fremgå af brevet, hvor meget og hvornår du får udbetalt det, du har til gode. Du kan også se hvilke indkomstoplysninger, der er blevet brugt i opgørelsen af din pension.

Hvis du har fået udbetalt for meget i pension og skal betale penge tilbage, skal du tjekke, om du er enig i de indkomstoplysninger, der er brugt til din pensionsopgørelse. Hvis ikke du er enig i indkomstoplysningerne, skal du give Udbetaling Danmark besked inden den frist, der står i brevet. Hvis du er enig, kan du vælge at betale hele beløbet med det samme eller få en afdragsordning. Hvis ikke du gør noget, sender Udbetaling Danmark to måneder senere et forslag til afdragsordning, der er beregnet ud fra din årsindkomst. Udbetaling Danmark pålægger ikke renter på den pension, du skal b ­ etale tilbage.

Hvis du hø r over 1,3 m er til de lidt io. danske re der modta ger pensio , n er der besk ed på vej fr Udbetaling a Danmark

Forskudsopgørelsen er vigtig Din pension er beregnet med baggrund i din forskudsopgørelse hos Skat, som du selv skal holde opdateret via skat.dk, hvis der fx sker ændringer i dine eller din samlever/ ægtefælles pensions-indtægtsforhold i løbet af et skatteår. ”Udbetaling Danmark får automatisk besked fra skat og regulerer/ omberegner derefter din pension for resten af året. På den måde undgår man at stå året efter, når pensionsopgørelsen kommer, med en ubehagelig økonomisk overraskelse,” siger socialrådgiver i Ældre Sagen, Helle Goth Ingemann.

Selvstændige får besked i 3. kvartal

Udbetaling Danmark hjælper

Hvis du eller din ægtefælle/samlever har selvstændig virksomhed og dermed udvidet årsopgørelse, gør ­Udbetaling Danmark først pensionen op i 3. kvartal, når din/ægtefælles årsopgørelser fra Skat er klar.

Hvis du vil se de beregninger, som er brugt til opgørelsen af din pension, kan du ringe til U ­ dbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61 og få tilsendt opgørelsen. På borger.dk kan du læse mere om pensionsberegning. På skat.dk/forskud kan du tjekke din forskudsopgørelse.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Her er billeder af nogle af dem. I næste blad bringer vi navn og titel på de andre rådgivere.

Anne Birgitte Sindahl Socialrådgiver

Birgit Folkersen Socialrådgiver

Bjørn Sørensen Socialrådgiver

Ditlev von Grumbkow Jurist

JUNI 2018

91


ANNONCE

Flotte og friske ben Cosborg Pretty Legs creme er den naturlige løsning til pleje af hudbristninger og misfarvninger, så huden på benene fremstår flottere og mere ensartet. Samtidig fjernes træthed og tyngdefornemmelse i underbenene, som mange kender til, når man står og går meget. De naturlige aktive ingredienser, som ekstrakt af hestekastanje, troldnød og kæmpenatlysolie, virker opstrammende og modvirker og plejer hudspændinger og misfarvninger. Tillige virker planteekstrakterne sammentrækkende og genopbyggende, så huden ikke så let giver efter og danner mørke pletter.

Cremen påføres de aktuelle hudområder i et tyndt lag 1-2 gange dagligt.

✔ Reducerer fine åreudtræk på benene ✔ Medvirker til genopbyggelse af huden ✔ Modvirker hudbristninger og misfarvninger ✔ Fjerner træthed og tyngdefornemmelse i underbenene

92

Forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger. Udviklet og produceret i Danmark. Læs mere på www.cosborg.dk


RÅDGIVNING

Det blå, det gule og det røde Af Linda Nordahl Jakobsen

D

anske seniorer er blandt de mest berejste i Europa, og her følger konkrete huskeråd før ferierejsen. Det blå EU-sygesikringskort gælder i EU-lande og i EØS-landene; Norge, Island, Liechtenstein samt i Schweiz. EU-sygesikringskortet viser, at du har ret til de samme sundhedsydelser på de samme vilkår, som borgerne har i det land, du rejser til. Men det dækker ikke udgifter til hjemtransport, i nogle lande heller ikke alle udgifter til sygetransport. Det gule sundhedskort – sygesikringsbeviset – dækker kun i Norden. ”Det blå EU-kort er sammen med pas og eventuelt en privat rejseforsikring de væsentligste ting at få tjek på, før man rejser på ferie. Det er vigtigt at vide, at passet skal med overalt som gyldigt legitimationsbevis – uanset om man rejser i Norden eller inden for Schengen-området,” siger Torsten Lenstrup i Ældre ­Sagens rådgivning. Husk også at tjekke gyldighedsdato (udløbsdatoen) i passet. I nogle lande

Elisabeth Poulsen Socialrådgiver

Erik K. Møller Økonomisk rådgiver

stiller myndighederne krav om, at pas er gyldigt seks måneder ud over rejsens varighed. Hvis du rejser til lande uden for EU/EØS-området, skal du også selv tjekke, om der kræves visum.

God idé med en rejseforsikring En privattegnet rejse- og sygeforsikring kan bl.a. dække udgifter til akut

Gitte Clausen Jurist

læge- og hospitalsbehandling eller hjemtransport til Danmark. En afbestillings-forsikring er også en god idé, hvis du fx bliver nødt til at aflyse rejsen på grund af sygdom. Du kan tegne rejseforsikring som et tillæg til indboforsikring eller i forbindelse med kreditkortordning. På rejseforsikringsguiden.dk kan du læse om ­seniorer og rejse­forsikringer.

Før rejsen • På borger.dk kan du bestille det blå EU-kort – bestil kortet i god tid. Hos Styrelsen for Patientsikkerhed stps.dk/detblaakort kan du se, hvordan det blå kort dækker. • Tjek pas og visum-krav på kortlink.dk/um/ttq7

Gitte Hansen Socialrådgiver

Helle Goth Ingemann Socialrådgiver

Jens Carl Jørgensen Jurist

Joan Kelly Socialrådgiver

JUNI 2018

93


ANNONCE

botved.dk

SID NED OG TAG TRAPPEN Genvind bevægelsesfriheden med en trappelift

Stannah er verdens førende producent af stolelifte, og de har også en model, der passer perfekt til din trappe - uanset om den er lige eller buet, udvendig eller indvendig. Nem og sikker betjening gør brugen tryg og behagelig. Vælg mellem flere modeller i forskellige prisklasser.

Ring nu på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud. Se mere på opadtrappen.dk


KRYDSORD

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen, så vi har den senest 19. juni, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

God fornøjelse. Redaktionen

Denne statue af en af vores største digtere skulle gå så grueligt meget igennem. Hvor står den mon nu?

JUNI 2018

FILMSTJERNERNE

PROCEDURE

DÅNE

PERFEKT

SIDE

TAL

LAND

Foto Shutterstock

Foto Jens Galschiøt

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet.

Hvilket element fra starten af roligan­bevæg­ elsen har siden fået en anden betydning?

FRUGT

GITTER

TON

PLACERET

STATION

RUM

SNYDETAMPEN

KÆLER

ÅRE LEGEMSDEL

_

REDSKABER

UDBRUD

BUNDT SPIONEN

DUBLET SKEEN

OMRÅDE

STYKKE GROVFIL

GENIER UDGAVE GAS

BALTER

RUDE FORORDNING

MÅLERE

VÆSKE SVOVL

BØR

DÆKKETØJET

SKJULTE ARTIKEL

HVIL

TALLØSE

ROMERTAL

HEST

LANDSDEL

ANONYM

BILAG VIRKSOMHED BYGNING

ADDRAG

KLANG

PARTIKLER

LØBENDE

DAMP

FELTER

AFSNITTET STRØM

MISKENDTE

GRINTE

PRISE

PIGE

GEMENE

HAFT

UHYRER

KLÆG SMART

ARTER ATMOSFÆRE KIGGEKUNDER

VINDE

VÆLGES

Ø

BARE VITSEN

UNION

TRÆ

MAN

JOULE STEDORD

L A B

MARMELADEN

TOGO

STOFFET

JUSTERE

FUGLEDEL

TAL

MONOPOL

O P G A V E F O R D E L I N G

V A R M E N S Ø V N I G

E R A N T I S D A

N E T Æ S

F Ø D I S E R T E I R R P G I R K Å P S A R U E M D G N R S L S M Å E P U D T R O D N B O R D E S I E E T E O P T R

R A N E

A F L A S T

L Y T T E C A F E E R

T H E S D E N A V A E N R E O D D E E R I E S N M Æ D E G E N E R A L I S E R E

D Ø R M A L E R I E R

Å S H O R P Ø L S E G U T A N G E G E Ø E M O R R E V O N Å L E L S

P I N

Løsning på quizkryds april 2018. JUNI 2018

95

N E D G Ø R E L S E


Har du brug for et pusterum i hverdagen? Demens og konsekvens kan være svært at tale om. Få hjælp og bliv en del af fællesskabet sammen med os. Der er meget at tage stilling til, når demens bliver en del af hverdagen: Hvordan tackler du fx isolation – og kommer gennem livets mange omvæltninger? Uanset om du er pårørende eller selv er ramt, tilbyder vi både fællesskab, rådgivning og aflastning. Du kan møde ligesindede i vores pårørendegrupper og i demenscaféer over hele landet. Så ræk ud og vær sammen – sammen med os.

Tag det første skridt nu på www.sammenmed.dk

96

I Ældre Sagen er vi 825.000 medlemmer og 19.000 frivillige. Du kan mødes os i vores 215 lokalafdelinger over hele landet. Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Tlf. 33 96 86 86.


ANNONCE

Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere Prøv gratis hjemme hos dig Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte elscootere på lager. Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som passer til netop dine behov.

FRA

6.00 0,BRU GTE

Fuld finansiering uden udbetaling - fra 200 kr. pr. måned.

Lokal service og gratis NYHED - Otium stole Super komfortabel lænestol med hævefunktion, indbygget fodskammel. Mulighed for varme- og massagefunktion, samt læderbetræk.

FR A

7.995,-

k levering i hele Danmar Seniorcykel med elmotor Suveræn sikker 3-hjulet cykel med 2 hjul placeret enten for eller bag. God balance ved start/stop. Cyklen er udstyret med bagbremse, forbremse og komfortsadel, og selvfølgelig el-motor Fra

19.995,med el

FR A

9.995,uden el

PR Ø V IS I GRAT E 8 DAG Kabinescooter - Urban Lindebjergs Urban kabine er en typegodkendt scooter til 30 Km/t. Den er udstyret med alt tænkeligt udstyr og klar til at hjælpe dig i det danske vejr. URB A

N

49.995 ,K ABIN SCOO

Kabinescooter - City Vil du have fuld bevægelsesfrihed hele året, er en kabinescooter det rette valg og en af de sikreste måder at komme frem i glat føre. Som en af de eneste på markedet er denne model udstyret med fire hjul.

E TER

ED NYH

MÅ KØ

RES UD

DEMO

49.995,-

EN KØ

REKOR T.

Ring på tlf.: 63 15 00 00, besøg www.lindebjerg.dk eller besøg os i et af vores showrooms: Stensgårdvej 14, 5500 Middelfart - Tinvej 14, 4100 Ringsted Vandmanden 10H, 9200 Aalborg SV - Tilst Skolevej 38, 8381 Tilst

JUNI 2018

Alle tilbud gælder t.o.m. 31.07.18

97

A2018-10


Husk, at du selv skal søge om folkepension Hvis du ønsker folkepension, skal du selv søge hos Udbetaling Danmark. Folkepensionen udbetales ikke automatisk. Du kan få folkepensionen udbetalt fra den 1. i måneden efter, du er fyldt 65 år.

Køb billet på billetlugen.dk

OPERAEN 2. SEPTEMBER 2018

Du kan læse mere om folkepension på www.borger.dk, hvor du også kan ansøge om folkepension. Du kan også kontakte Borgerservice i din kommune. Nye regler, som gælder for personer, der fylder 65 år fra den 1. september 2017, betyder, at du kan få udbetalt folkepensionen med tilbagevirkende kraft, hvis du glemmer at søge. Udbetaling Danmark skal have din ansøgning senest den 10. i den 5. måned efter, du har nået folkepensionsalderen, for at du kan få folkepensionen udbetalt med tilbagevirkende kraft fra folkepensionsalderen.

UDSTILLING / EXHIBITION / EXPOSITION

Karen Blixen Museet blixen.dk

Du skal være opmærksom på, at du kan søge om folkepension i op til et halvt år før, du fylder 65 år, og at sagsbehandlingstiden kan være op til 6 uger. Hvis du fortsætter med at arbejde i et vist omfang, efter du har nået folkepensionsalderen, kan du senere søge om folkepension og samtidig søge om at få folkepensionen opsat med tilbagevirkende kraft.

98

Bruger du inhalator? Tjek, om du bruger den rigtigt på min.medicin.dk!


Skift låger, skuffer, eventuelt bordplader og dit køkken bliver som nyt med...

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag

HAR DU FÅET DIAGNOSEN HAR DU FÅET DIAGNOSEN HAR DU FÅET DIAGNOSEN il st be og ng Ri ØJENFORKALKNING (AMD)? ØJENFORKALKNING (AMD)? IS AT GR et til tid ØJENFORKALKNING (AMD)? ebesøg!

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

OK

hjemm

Før

Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

... DER !!! kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet! enesteFORUDE landsdækkende ... SÅ ER DER LYS FORUDE ... SÅ SÅ ER ERDanmarks DER LYS LYS FORUDE ET NYT SYN BEHANDLING PÅ ØJENLIDELSER

AF GRÅ STÆR OG AMD MED INFRARØDT LYS

VI TILBYDER SOM DE ENESTE II SKANDINAVIEN EN EFFEKTIV BEHANDLING VI TILBYDER SOM DE ENESTE EN EFFEKTIV BEHANDLING VI TILBYDER SOM DE ENESTE II SKANDINAVIEN SKANDINAVIEN EN EFFEKTIV BEHANDLING VI TILBYDER SOM DE ENESTE SKANDINAVIEN EN EFFEKTIV BEHANDLING MED INFRARØDT LYS MOD ØJENFORKALKNING (AMD) VI TILBYDER SOM DE ENESTE I SKANDINAVIEN EN EFFEKTIV BEHANDLING MED INFRARØDT LYS MOD ØJENFORKALKNING (AMD) MED INFRARØDT LYS MOD ØJENFORKALKNING (AMD) MED INFRARØDT LYS MOD ØJENFORKALKNING (AMD) MED INFRARØDT LYS MOD ØJENFORKALKNING (AMD) Et schweizisk forsøg fra 2016 viste at 56% af tør AMD 8 x Medlouxx Phototherapy behandling

Et forsøg fra 2016 viste 56% AMD 8 Phototherapy behandling Et schweizisk schweizisk 2016 viste at atreduceret 56% af af tør tør AMD 8 xx Medlouxx Medlouxx Phototherapy behandling . . . . . . . . . . kun kr. 4.000,patienterne fikforsøg opløstfra eller mærkbart druserne med infrarødt lys. Samlet pakkepris Et schweizisk schweizisk forsøg fra 2016 viste at atreduceret 56% af af tør tør AMD 8 xx Medlouxx Medlouxx Phototherapy behandling Et forsøg fra 2016 viste 56% AMD 8 Phototherapy behandling patienterne fik opløst eller mærkbart druserne med infrarødt Samlet . . . . . . . . . . kun kr. 4.000,. . . . . . . . . . kun kr. 4.000,patienterne fikforsøg opløst eller mærkbart druserne med infrarødt lys. lys. Samlet pakkepris pakkepris Et schweizisk fra 2016 viste atreduceret 56% af tør AMD 8 x Medlouxx Phototherapy behandling med affaldstoffer i nethinden. patienterne fik opløst opløst eller mærkbart mærkbart reduceret reduceret druserne druserne med infrarødt infrarødt lys. lys. Samlet Samlet pakkepris pakkepris .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. kun kun kr. kr. 4.000,4.000,patienterne fik eller med med affaldstoffer i nethinden. med affaldstoffer i nethinden. .x . . .øjenakupunktur . . . . . . kun kr. 4.000,patienterne fik opløst eller mærkbart reduceret druserne medx infrarødt lys. Samlet pakkepris 12 Medlouxx Phototherapy & 12 Derudover er vi kendt for vores AMD behandling med med affaldstoffer i nethinden. med affaldstoffer i nethinden. 12 xx Medlouxx Phototherapy & 12 xx øjenakupunktur Derudover er er vi vi kendt kendt for for vores vores AMD AMD behandling behandling med med 12 Medlouxx Phototherapy & 12 øjenakupunktur Derudover med affaldstoffer i nethinden. i12 kombination inklusiv 2 anbefalede kosttilskud. kupunktur fra bl.a. Familejournalens artikler. med xx Medlouxx Phototherapy & xx øjenakupunktur Derudover er for 12 Medlouxxinklusiv Phototherapy & 12 12 kosttilskud. øjenakupunktur Derudover er vi vi kendt kendtFamilejournalens for vores vores AMD AMD behandling behandling med ii kombination 2 kupunktur artikler. kombination inklusiv 2 anbefalede anbefalede kosttilskud. kupunkturerfra fravi bl.a. bl.a. artikler. 12 x Medlouxx Phototherapy Derudover kendtFamilejournalens for vores AMD behandling Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . .& . . . .12 . . . . .x . . .øjenakupunktur . . . . . . kun kr. 9.500,Akupunkturbehandlingen er udviklet med afsæt imed DK´s i kombination kombination inklusiv 2. . .anbefalede anbefalede kosttilskud. kupunktur fra fra bl.a. bl.a. Familejournalens Familejournalens artikler. iSamlet inklusiv kupunktur artikler. pakkepris . . . . . . . .2 . . . . . . . . . . . . . . . . .kosttilskud. . . . . . . . . . kun kr. 9.500,Akupunkturbehandlingen er udviklet med afsæt i DK´s pakkepris . . . . . . . .2 . . .anbefalede . . . . . . . . . . . . . . . . .kosttilskud. . . . . . . . . . kun kr. 9.500,Akupunkturbehandlingen er udviklet med afsæt i DK´s iSamlet kombination inklusiv kupunktur fra studie bl.a. Familejournalens artikler. neste kliniske om akupunktur og tør AMD, som vi Samlet pakkepris pakkepris .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. kun kun kr. kr. 9.500,9.500,Akupunkturbehandlingen er udviklet udviklet med med afsæt DK´s Samlet Akupunkturbehandlingen er afsæt ii DK´s neste kliniske studie om akupunktur og tør AMD, som vi neste kliniske studie om akupunktur og tør AMD, som vi Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 9.500,Akupunkturbehandlingen er udviklet med afsæt i DK´s ennemførte 2014. RESULTATER neste kliniske kliniske studie om om akupunktur akupunktur og og tør tør AMD, AMD,MÅLBARE som vi vi neste studie som ennemførte 2014. ennemførte 2014. neste kliniske studie om akupunktur og tør AMD, som vi ennemførte ennemførte 2014. 2014. ennemførte Ring på tlf. 282014. 30 41 81 eller skriv på info@aku-huset.dk Ring på tlf. 30 Ring på tlf. 28 28 30 41 41 81 81 eller eller skriv skriv på på info@aku-huset.dk info@aku-huset.dk g få mere information. Thomas Borgå Thomas Borgå Ring på tlf. 28 28 30 41 41 81 81 eller eller skriv skriv på på info@aku-huset.dk info@aku-huset.dk Ring på tlf. 30 gg få mere information. Thomas Borgå få på mere information. Akupunktør RAB. & Ring tlf. 28 30 41 81 eller skriv på info@aku-huset.dk Thomas Borgå Thomas Borgå Akupunktør RAB. Indehaver Indehaveraf afAkupunkturHuset AkupunkturHuset få mere mere information. information. Akupunktør RAB. Indehaver af AkupunkturHuset & Thomas Borgå gg få Thomas Borgå Thomas Borgå distributør for Medlouxx i Danmark Akupunktør RAB. afafAkupunkturHuset & Akupunktør RAB. Indehaver AkupunkturHuset g få mere information. og distributør forIndehaver Medlouxx Thomas for Borgå distributør Medlouxx i Danmark Akupunktør RAB. Indehaver afi Danmark AkupunkturHuset & & Akupunktør RAB. Indehaver af AkupunkturHuset distributør for Medlouxx i Danmark Akupunktør RAB. Indehaver afAkupunkturHuset AkupunkturHuset og distributør forIndehaver Medlouxx Akupunktør afi Danmark & distributør Medlouxx ii Danmark distributør for forRAB. Medlouxx Danmark og distributør for Medlouxx i Danmark distributør for Medlouxx i Danmark

x280_V2.indd x280_V2.indd x280_V2.indd x280_V2.indd x280_V2.indd x280_V2.indd

Vi er specialister i behandling af øjenlidelser med infrarød stråling og har siden introduktionen i 2017 behandlet over 300 øjenpatienter. De fleste AMD-patienter opnår målbar forbedring af synsevnen, og grå stær patienter undgår oftest operation. Alle patienter skal have stillet diagnosen AMD eller grå stær hos deres øjenlæge inden behandling.

Bor du langt væk? Vælg et behandlingsophold

Bestil tid til en uforpligtende konsultation eller få tilsendt vores 68 siders katalog om øjenbehandlinger.

MÅLBARE RESULTATER MÅLBARE RESULTATER www.aku-huset.dk MÅLBARE RESULTATER www.aku-huset.dk MÅLBARE RESULTATER www.aku-huset.dk www.aku-huset.dk www.aku-huset.dk

behandlingsophold • tests & analyser • second opinions

Thomas Borgå Indehaver

Brogårdsgade 4 · 7800 Skive · Tlf.: 71 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www@aku-huset.dk Brogårdsgade Brogårdsgade 44 ·· 7800 7800 Skive Skive ·· Tlf.: Tlf.: 71 71 99 99 41 41 60 60 ·· info@aku-huset.dk info@aku-huset.dk ·· www@aku-huset.dk www@aku-huset.dk Brogårdsgade 44 ·· 7800 7800 Skive Skive ·· Tlf.: Tlf.: 71 71 99 99 41 41 60 60 ·· info@aku-huset.dk info@aku-huset.dk ·· www@aku-huset.dk www@aku-huset.dk Brogårdsgade Brogårdsgade 4 · 7800 Skive · Tlf.: 71 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www@aku-huset.dk

INFO@AKU-HUSET.DK • WWW.AKU-HUSET.DK • KIELGASTVEJ 3 • 7800 SKIVE • TLF.: 71 99 41 60

1 1 1 1 1 1

01-05-2017 01-05-2017 01-05-2017 01-05-2017 01-05-2017 01-05-2017

12:20:17 12:20:17 12:20:17 12:20:17 12:20:17 12:20:17

JUNI 2018 OUT_ANN_Aeldresagen_205x280mm_AMD_Nov_K2.indd 1 OUT_ANN_Aeldresagen_205x280mm_AMD_Nov_K2.indd 1

99

31/10/2017 07.07 31/10/2017 07.07


Kære pensionist Du er en eftertragtet arbejdskraft,og der er brug for dig ...! Du må tjene kr. 10.000 uden at betale skat og kr. 60.000 uden det berører din pension - et skønt suplement til dagligdagen*

Kan du male, ordne have, passe børn, holde regnskab eller har du andre egenskaber, er hyrenpensionist.dk stedet, hvor du kan skabe kontakt. Opret nemt en profil i dag og bliv synlig med det samme.

Skriv til mig hvis du har spørgsmål. Henny Trolle, mail@hyrenpensionist.dk

Gå ind på www.hyrenpensionist.dk og læs mere. * Læs mere om reglerne på skat.dk.

Giv dine hæle nyt liv på under 7 dage! Cosborg HælCreme er sikker hudpleje mod tørre, sprukne og ru hæle med dobbelt virkning Cosborg HælCreme indeholder urea i en særlig formulering samt Allantoin, der hurtigt fjerner smertefulde hælrevner og fremmer hudens naturlige helingsproces, så hælens hårde tørre hud erstattes med blød, smidig og sund hud.

FØR

EFTER

Cosborg HælCreme med 2-i-1 effekt 1. Afhjælper hurtigt tørre, sprukne og ru hæle – også hælrevner. 2. Tilfører huden næring og fugtighed, der hurtigt fremmer genopbyggelse af huden.

Udviklet og produceret i Danmark Cosborg HælCreme forhandles hos Matas, på apoteket samt i helsekostforretninger

100

Se mere på

www.cosborg.dk


GEBERIT AQUACLEAN TUMA PASSER TIL JIKA MIO GULVSTÅENDE TOILET - Integreret afkalkningssystem, komfortabel og lugtfri brug af WC'et Oplev en helt ny følelse af friskhed og renhed med Geberit AquaClean.

Ergonomisk brugervenlig fjernbetjening med personlige indstillinger.

MERE END 10 ÅRS ERFARING MED DOUCHE TOILETTER. Mulighed for serviceaftale Væghængt model

Mulighed for armstøtter fastsat på toilettet

Telefon rådgivning man. – tors. kl. 14-17, tlf. 2247 6615 . Se flere produkter på vores hjemmeside: www.smarthome.dk

BIOFREEZE® EFFEKTIV SMERTELINDRING Koldterapi til lindring af fysiske smerter

CE-mærket Medical Device

Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Ledsmerter ¬ Smerter i benene ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger ¬ Sportsskader T: 8654 0058 ¬ ¬

info@yourcare.dk yourcare.dk

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING · HENT OGSÅ HER EN GRATIS BIOFREEZE PRØVE 2018-118_Ældresagen_ 174x119.indd 1

14/01/2018 13.19

JUNI 2018

101


Ingen

skal begrænses af et høretab

Hvad har du brug for, hvis du ikke skal begrænses af et høretab? Krystalklar lyd? Perfekt taleforståelse, selv i støjende omgivelser? Den bedste støjreduktion, der findes på markedet? En enkel måde at gøre din høreoplevelse personlig på? Mulighed for hjælp til at få ændret indstillingerne i dit høreapparat, uden du behøver at besøge din høreklinik? Med ReSound LiNX 3D får du det hele. Du får også det første høreapparat i verden med internetforbindelse. Det betyder f.eks., at du hurtigt kan finde dine høreapparater, hvis du har tabt eller forlagt dem, ved hjælp af ”Finder” funktionen i vor prisbelønnede app.

Klik ind på resound.com og læs mere eller tjek din hørelse med vores online høretest. GN Hearing Danmark er det danske salgsselskab i GN Hearing, der er ejet af GN Store Nord. GN Hearing er en af verdens førende producenter af høreapparater. facebook.com/gnhearingDK

Korte højskolekurser med substans

4.-10.6. 18.-24.6. 1.-7.7. 1.-7.7. 8.-14.7. 15.-21.7. 15.-21.7. 22.-28.7. 22.-28.7. 12.-18.8. 2.9.-8.9. 9.9.-14.9. 17.9.–23.9.

Tilværelsens veje og vildveje – Mellem valg og viden Midsommer i Grænselandet – Med tur til den mytiske ø Helgoland Ø-vandringer – Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Vandreture langs Flensborg Fjord – Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Sommer fra en cykelryg – Kielerkanalen, Als og Rømø Eventyrlige vandringer på glemte øer – Amrum, O-land og Barsø Ad Hærvejens stier til Danmarks port – Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute Kulturelle oplevelser langs Ejderen – Flodsejlads og Nordens Venedig Frederiksstad Vandringer og bølgeskvulp – Flensborg Fjord rundt Ad Hærvejens stier til Danmarks port – Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute Sort Sol i Sønderjylland – Kunst og sejltur i Nordens Venedig Frederiksstad Folkelighed og livsanskuelser – Samtale og fordybelse. I samarbejde med Kristeligt Dagblad Sort Sol over Tøndermarsken – Og tur til det mytiske Helgoland

Detter er kun et udpluk af vore kurser. Du kan finde alle vore kurser med detaljerede beskrivelser på www.ronshoved.dk

102

Rønshoved Højskole

Højskolen ved Flensborg Fjord


35. sæson

Kun påstigning på Sjælland

FLODKRYDSTOGTER

8 dage 18/8 og 20/10 fra

9.790,-

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid!

Vi glæder os til at tage dig med på flodkrydstogter i Tyskland, Østrig og Frankrig ombord på det flotte krydstogtskib M/S Leonora. Her har du dit hotelværelse med dig på hele rejsen og kan læne dig tilbage og nyde livet på soldækket mens stejle bjerge, vinmarker, borge og slotte langsomt glider forbi.

BLED

9 dage 26/8

fra

7.635,-

Forestil dig en smuk, lille bjergby, der ligger direkte ud til en stor sø og omgivet af smukke skove. En by med en afslappet og rolig atmosfære, mildt og lunt klima og små hyggelige spisesteder og restauranter. Sådan er den lille slovenske by Bled, der ligger i den sydlige del af alperne, og tæt på grænsen til Østrig.

SAMSØ

3 dage 8/8 og 17/09 fra

2.895,-

Samsø! Alene navnet får én til at tænke på grønne bakker, hvide sandstrande, kartoffelmarker, gadekær og stråtækte huse. Her er tempoet afslappet og gæstfriheden stor. En skøn lille perle i Danmark som bestemt er et besøg værd.

ANDREA BERG

6 dage 19/7

fra

6.245,-

Oplev Andrea Berg på hjemmebane til de allerede legendariske “Heimspiel”- koncerter i Aspach. Disse koncerter trækker fans fra hele verden og det er lykkedes os at få billetter til denne helt specielle begivenhed og i tillæg kan du glæde dig til masser af spændende oplevelser undervejs.

Specialister i bus-, gruppe- og foreningsrejser Se flere af vores mange spændende rejser på vores hjemmeside: www.klingenberg-rejser.dk eller ring: 58 52 32 00

Udpluk af rejser og kurser 2018 -

Opera, ballet, kabaret - 5 forestillinger Golf og golftræning i Sønderjylland Golf omkring Slesvig - med tilvalg af træning Motion på hjul - cykling m.m. Klostre og kirker i Brandenburg Naturens gaver - sundhed og økologi Livets lykkestunder med glade oplevelser Sydslesvigske ”metropoler” – Flensborg, Slesvig og Husum Konstruktiv tænkning - lev livet og styrk din resiliens Rejse til Egypten - fra Cario til Aswan Vin, Rhin, og musik - en kulturhistorisk rejse langs Rhinen Verden i dag – og hvor er vi på vej hen? Kunst - raku, keramik, bronzestøbning, tegning og akvarel Filosofi – livets store spørgsmål Vejen mod – “Det gode liv” ved Mikael Kamber Lys i den mørke tid - kropslig og mental velvære Kulinarisk jul på Jaruplund Højskole

Se datoer og læs mere om alle vores kurser på www.jaruplund.com

   

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg 0049 4630 969 140 Kontoret@jaruplund.de www.jaruplund.com

JUNI 2018

103


DEMENS VENLIG OPTIKER

Synsprøve af aut. Optiker hjemme hos dig. Køb briller i din egen stue. Vi kører i hele Danmark (undt. Bornholm)

Hjemmeoptik.dk Tlf: 72 30 80 88

Gratis opstartspakke med bl.a. dansk tolk og dansk behandlingsplan, OPG X-røngten, hotel og lufthavnstransport. Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”.

UGEKURSER EFTERÅR 2018

Smertefri behandling på Europas førende tandklinik.

2.– 9. september Dans Dans Dans 16.– 22. september Arkæologi på Askov 4.– 10. november Sølvsmykker

tandrejser.dk Ring 51 78 00 04

WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK / INFO@ASKOV-HOJSKOLE.DK / 76 96 18 00

BLIV GODT KØRENDE - MED EN MOBILITYSCOOTER FRA THANSEN! HEARTWAY Mokka Lethåndterlig el-scooter med attraktiv pris, der ligger langt under konkurrenternes. El-scooteren har en rækkevidde på op til 40 km. Luksussæde og støddæmpning giver en eminent køreoplevelse. Normalpris 12.999,-

s D a n s k e rn e e l- s co ot e r! fo re tr uk n e

KUN

11.999,+ leveringsomkostninger 800,-

Tilbuddet gælder til og med 28/06 2018 Der tages forbehold for udsolgte varer samt prisændringer og trykfejl.

WWW.THANSEN.DK • TLF. 31 31 31 31 LANDSDÆKKENDE BUTIKSKÆDE MED 81 BUTIKKER

104

SPAR

1.000,Tilbuddet gælder til og med 28/06


Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

• Klæber på våd protese. • Virker omgående og i lang tid. • Klinisk testet. • Uundværlig hvis De vil være sikker. • Nem at bruge.

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

Protefix Fastholdelses Creme

tere, at med Protefix “Jeg kan godt garan ste fundstændig, at de glemmer langt de fle t t giver mig livskvalite bruger protese, og de r.” nte klie ne mi at anbefale Protefix til tandtekniker – Iris Bryndis, Klinisk

Findes også i varianterne:

MINT og ALOE VERA Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk

Lyt til Livet

Fra kr. 108,-/md.* Tryghed Service Gode priser

GRATIS HØRETEST Kvalitetshøreapparater og fuld service til fast lav pris Når du skal have høreapparater, er det vigtigt, at du føler dig tryg. Derfor tilbyder Dansk HøreCenter høreapparater og fuld service til en fast lav pris pr. måned. Du får en samlet

pakke med små, diskrete høreapparater samt ubegrænset personlig service og justering. Det er din garanti for fuld tryghed, så du aldrig skal bekymre dig om din hørelse igen.

RING 70 230 560

Ring til os på 70 230 560 eller se mere på www.dkhc.dk * Egenbetaling efter offentligt tilskud for 2 apparater og Lyt til Livet PLUS kontantaftale over 48 mdr. Mindstepris i perioden 5.184,-. Forudsætter kreditgodkendelse og betalingsservice. Finansiering i samarbejde med Nordea Finans. 14 dages fortrydelsesret. www.dkhc.dk/vilkaar

JUNI 2018

105


• Må køres uden kørekort, - blot man er over 18 år • 70 km på en opladning • Hastighed op til 30 km/t. NYT GRATIS KATALOG RING OG BESTIL I DAG

BOOK EN GRATIS PRØVETUR PÅ

Tlf. 69 69 00 50

W W W. C L I M A C A R . D K

Storkøbenhavn og Nordsjælland

Privat Hoved­Rengøring™ Gammeldags grundighed og resultater, der kan ses og mærkes!

Skattefradrag via håndværkerordningen

Og husk! De bestemmer præcis, hvor lidt eller hvor meget De vil have med. Paneler, døre, vinduer, vandrette flader, køkken, emhætten, skuffer og skabe, fliser, toilet og bad, afkalkning, bogreolen, nips, gulve, tæpper, møbler, gardiner, etc. etc.

BYENS Privat Hoved­rengøring™ er udviklet på baggrund af hovedrengøringer i mere end 300.000 m2 bolig. Vi varetager hovedrengøringer i alle slags helårsbeboelser og sommerhuse – i alle størrelser og med alle slags rengøringsbehov.

106

i denne og næste måned

33%

• Til gengæld kommer vi personligt og helt gratis ud og ser på Deres behov sammen med Dem • Vi tester og laver rengøringsprøver, så De kan se, hvad De kan glæde Dem til • Vi giver Dem en FAST PRIS, og en skriftlig beskrivelse af opgaven

Vi glæder os til at rengøre Deres bolig. Og skulle De byde på en hyggelig kop kaffe, så siger vi Ja Tak.

RABAT

PLUS yderligere op til

Faktisk er vi så gammeldags, at vi ikke engang har en hjemmeside på internettet.

Vi arbejder med de bedste, mest effektive og sikre rengørings­ metoder… og naturligvis masser af knofedt.

20%

RING NU Og aftal tid til et gratis og uforpligtende tilbud

70 70 21 41


EVENTYRLIGE KAPPADOKIEN Oplev Kappadokiens smukke natur og områdets uovertrufne kulturarv!

Book nu og få

Flyv direkte fra København og Billund i september, oktober, november og december. Flyv desuden direkte fra Aalborg i september og oktober.

RUNDREJSERNE INKLUDERER:

rabat på din rundrejse Priser fra

Fly tur/retur til Antalya Mulighed for tilkøb af valgfri udflugter Transfer til og fra lufthavnen Gode busser med air condition Lægehjælp døgnet rundt Skandinavisk eller engelsktalende guide Dagsprogram 7 nætter med morgenmad på 4-5* hoteller i delt dobbeltværelse

BESTIL DIN REJSE ONLINE PÅ DETUR.DK ELLER RING:

10 %

Rejsegarantifonden nr. 2318

SE DAGSPROGRAMMET PÅ DETUR.DK

Brug koden DET18MAG når du foretager din bestilling!

996,pr. person

70 20 67 76

halv side_okt 2017.indd 1

24/04/2018 09:23

Senior cykel

med elmotor og tre hjul

Genopbyg slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner. Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven. Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder. Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten. Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster. FØR

Direkte fra dansk samlefabrik.

Fra kun 11.999,- inkl. udstyr og kurv Kontakt os på tlf. 5047 9845 (København) eller tlf. 4243 6949 (Øvrige Sjælland, Jylland & Fyn) Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk

amladcykler.dk

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder. Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger.

For yderligere information, se vores hjemmeside www. herlevtandlaegerne.dk Tandlæge Marianne Holst-Knudsen | Engløbet 8, 2730 Herlev | Tlf: 44 94 16 16

JUNI 2018

107


KULTURREJSER

- med sjæl og substans

= Her bor vi

HAL VPE

ANDALUSIENS HERLIGHEDER PRISEN INKLUDERER

Nyd Sydspaniens mange solskinstimer og den historiske atmosfære i de karakteristiske hvide landsbyer, regionens store by Málaga og højdepunktet: Alhambra. Den gamle fiskerby Almuñécar er din base hele ugen. Her bor du centralt ved stranden, og fra balkonen kan du nyde en skøn udsigt over Middelhavet.

• • • • •

NSI

= Steder vi besøger

Granada

ON

Frigiliana Nerja

Fly og transport Syv el. 14 nt. på Hotel i Almuñécar Halvpension Fire udflugter inkl. Alhambra Paladset Dansktalende rejseleder

Sierra Nevada

ALMUÑÉCAR

Málaga

8 ELLER 15 DAGE - PRIS FRA 6.495 KR.

8 DAGE - AFREJSE KBH: 19/9, 26/9 & 3/10 8 DAGE - AFREJSE AAL: 13/9

15 DAGE - AFREJSE KBH: 19/9, 26/9 & 3/10 15 DAGE - AFREJSE AAL: 13/9

= Her bor vi

HAL VPE

KLASSISKE PORTUGAL På bare én rundrejse - der begynder i portvinens fantastiske hovedstad Porto - får du hele essensen af Portugal. Turen fortsætter sydpå gennem Coimbra, Curia, Batalha samt Óbidos og afsluttes med tre dage i Portugals pulserende hovedstad Lissabon. 8 DAGE - PRIS FRA 8.995 KR.

PRISEN INKLUDERER • • • • • • •

NSI

= Steder vi besøger

Braga

ON

Fly og transport Syv nt. på tre hoteller Halvpension Portvinssmagning og vingårdsbesøg Sejltur på Douro-floden i Porto Alle udflugter Dansktalende rejseleder

CURIA

Batalha Óbidos

LISSABON

= Her bor vi

ET SYDITALIENSK EVENTYR

8 DAGE - PRIS FRA 9.995 KR.

Régua

Coimbra

AFREJSE KBH: 3/7, 27/8, 6/9, 13/9 & 9/10

Tag med på en unik rundrejse i støvlehælens region: Apulien. Vingårdsbesøg, barok-byen Lecce samt Alberobello - med de sjove paddehatte-huse er alle med på programmet. Mød danske Katrine, indehaver af en lille trulli-B&B, der fortæller om livet som syditaliener, når hun byder på frokost. Den verdenskendte huleby Matera - besøger du også.

Guimarães

PORTO

= Steder vi besøger

TRANI Bari Matera

PRISEN INKLUDERER • • • • •

Fly og transport Syv nt. på tre hoteller Morgenmad, en frokost & fire middage Udflugter iflg. program Dansktalende rejseleder

AFREJSE KBH: 3/9, 10/9, 17/9, 24/9, 1/10, 8/10 & 15/10

BESTIL ONLINE ELLER RING PÅ 88 33 62 46 WWW.KULTURREJSER-EUROPA.DK

Napoli

SALERNO

Polignano a Mare

MONOPOLI

Alberobello

Ostuni

Lecce

MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN JUNI 2018  

Hverdagshistorier | Bryd tabuet: Kristen Østergaard Madsen fik hjælp til at slippe ud af sit alkoholmisbrug | Retfærdighedens vogter: Ev...

MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN JUNI 2018  

Hverdagshistorier | Bryd tabuet: Kristen Østergaard Madsen fik hjælp til at slippe ud af sit alkoholmisbrug | Retfærdighedens vogter: Ev...