Page 1

M E D L E M S B L A D E T | F E B R U A R 2 0 17

AELDRESAGEN.DK/MEDLEMSBLADET

HVOR ER MINE BRILLER?

SIDE 96

DIN STEMME PÃ… BORGEN

SIDE 45

ER DU DANSK?

SIDE 68

ALDRINGSFORSKER RUDI WESTENDORP:

ARBEJDE HOLDER DIG SKARP SIDE 13


En verden af gode oplevelser i godt selskab Blomsterrejser til

Tulipaner i tusindvis

Blomstermarker i alle regnbuens farver, vindmøller, små broer og det unikke flade landskab skaber rammerne om denne klassiske forårsrejse. Tag med til Holland, og oplev bl.a. storbyen Amsterdam og Europas største blomsterpark, Keukenhof. Vi ser det hele med kompetent dansktalende rejseleder.

Holland Fra 3.999, -

20 afrejser i april og maj

5/6 dage

Inkluderet i prisen: • 4-stjernet bus • 5-stjernet bus: 15/4, 18/4 og 6/5 • 1 overnatning i Holland og 1 overnatning i Tyskland • 2/3 nætter på Hotel Marijke*** • 4/5 x morgenmad, 4 x frokost og 4/5 x middag • Sejltur på kanalerne i Giethoorn • Byrundtur og kanalrundfart i Amsterdam • Besøg i Keukenhof inkl. entré • Besøg på ostefarm • Dansktalende rejseleder på hele rejsen Afrejse f.eks:

5 dage fra 3.999,- : 13/4, 18/4, 22/4* eller 5/5 6 dage fra 4.499,- : 1/4, 7/4, 15/4, 27/4 eller 6/5 * Den viste pris

Toscana

Toscana - essensen af Italien!

Nyd Toscanas bølgende, grønne vinmarker, betagende middelalderbyer og skønne klima. De spændende udflugter byder på gode oplevelser i Siena, etruskerbyen Arezzo, Assisi og Perugia i Umbrien samt vinsmagning i et af Italiens mest kendt vindistrikter, Montepulciano. Vi bor i hjertet af Chianciano Terme, hvor vi forkæles med halvpension på hotellet.

med kig til Umbrien Fra

5.599,-

8 dage

Inkluderet i prisen: • Fly København-Firenze t/r, inkl. alle skatter og afgifter • Transfer lufthavn-hotel t/r • 7 nætter på Hotel Cristallo*** • 7 x morgenmad og 7 x middag • Besøg i Montepulciano med vinsmagning • Byrundtur i Assisi Inkl. • Byrundtur i Perugia • Byrundtur i Arezzo halvpension • Byrundtur i Siena og udflugter • Dansktalende rejseleder på hele rejsen Afrejse f.eks:

18/4*, 2/5, 9/5, 16/5, 23/5, 6/6, 20/6, 29/8 eller 5/9 * Den viste pris

Læs mere om rejsernes program, tillæg og rabatter på www.vitus-rejser.dk


Krakow Fra

En af Europas smukkeste kulturbyer

Skønne Krakow og omegn huser nogle af Europas store seværdigheder, og atmosfæren i byen emmer af nostalgi. Her er et væld af gode restauranter og hyggelige kælderbeværtninger. Nyd Krakows historiske middelalderkvarter samt den genopståede jødiske bydel Kazimierz, og deltag i spændende udflugter – alt sammen i selskab med vores vidende og dansktalende rejseleder, der gennem fortællinger og byvandringer gør os klogere på smukke Krakow.

3.399,-

5 dage

Inkluderet i prisen: • Fly København-Krakow t/r, inkl. alle skatter og afgifter • Transfer lufthavn-hotel t/r • 4 nætter på Hotel Maksymilian*** • 4 x morgenmad og 2 x middag • Byvandring i Krakow • Byvandring i det jødiske kvarter • Entré til Wavel-katedralen • Dansktalende rejseleder på rejsemålet Afrejse f.eks:

13/4, 20/4*, 30/4*, 4/5, 11/5, 18/5, 3/9 eller 10/9 * Den viste pris

Nye inspirerende krydstogt- og sommerkataloger Findes der noget bedre end at planlægge sin næste rejse? Find din favorit blandt vores store udvalg af bus- og flyrejser, krydstogter, storbyferier, rundrejser og vandreferier alle med dansktalende rejseledere. Bestil vores nye kataloger på www.vitus-rejser.dkog få inspiration til din drømmerejse.

Brorabat kr. 250,pr. person

Vi sender katalogerne gratis hjem til dig. Alle rejsende fra Jylland, Fyn og Bornholm opnår en brorabat på 250,-

www.vitus-rejser.dk Telefon 78 79 59 40 Sølvgade 15-17 · 1307 København K


Personlig service

36 96 56 64

Danmarks BEDSTE service Medlem af Rejsegarantifonden

Man - fre: 09 - 17 Lør - søn: 12 - 15

Find mange flere destinationer på saxenborgrejser.dk

8 dage

fra

on

FANTASTISKE TOSCANA

Barcelona, den katalanske perle ved Middelhavet, har det hele. Vi kommer til den berømte promenade Las Ramblas og Katalanernes stolthed, Montserrat, den sorte Madonna.

Intet område i Italien har i den grad vundet udlændingenes opmærksomhed og kærlighed som vidunderlige Toscana. Rejsen bringer os ikke blot til Firenze, men også til historiske byer som Lucca, Siena, Pisa og Pistoia.

REJSEN INKLUDERER: Fly København-Barcelona direkte t/r Hotel President*** i Calella Udflugter til Montserrat + Cavas, Panoramica Barcelona, opdagelse i Calella 7 nætter 7 x morgenmad 7 x aftensmad Dansk rejseleder Transfer t/r

REJSEN INKLUDERER: Fly København-Pisa direkte t/r Hotel Ambrosiano*** i Montecatini Terme 7 overnatninger 7 x morgenmad 5 udflugter: Firenze, Siena, Lucca, Pistoia og Pisa Dansk rejseleder Transfer t/r

Enkeltvær. + kr. 1.100,-

on

Mulighed for tilkøb: Halvpension 675,- pr. pers. Enkeltvær.: + kr. 995,-

KLASSISKE ANDALUSIEN Oplev Picassos fødeby, Málaga og bustur til Gibraltar, den engelske koloni, toldfri shopping. Vi besøger også Mijas, den første af de nu så berømte ”Pueblos Blancos”, De Hvide Byer. REJSEN INKLUDERER: Fly København/Aalborg-Malaga direkte t/r Hotel Las Palmeras**** 7 nætter 7 x morgenmad 7 x aftensmad (inkl. ¼ vin & vand) 4 x udflugter iht. program Dansk rejseleder Transfer t/r Udflugt til Granada inkl. Alhambra kan tilkøbes. Enkeltvær.: + kr. 995,- i maj, +1.195,- maj/sept.

Afrejse Kbh: 20/05, 27/05, 02/09, 09/09

Afrejse Kbh: 24/03, 18/05, 28/09 Afrejse Aalborg: 18/05, 28/09

Opl y og f s kode åR ABAn ”lang T 50 tid”

Opl y og f s kode åR ABAn ”lang T 50 tid”

0,-

29 dag e

8 dage

0,-

29 dag e

fra

11.495 pr. pers ,-

5.995, pr. pers on

fra

4.995, pr. pers

on

BARCELONA SPECIAL

Afrejse Kbh: 03/06, 19/09

8 dage

fra

5.495, pr. pers -

on

on

GARDASØEN OG VENEDIG

GRAN CANARIA

COSTA DEL SOL

En storslået rejse til et af Europas mest naturskønne områder, Gardasøen. Mod syd strækker vinmarker og olivenlunde sig ud til søen, palmer og et væld af blomster og hyggelige middelalderbyer.

Mulighed for billeje alle dage

Billeje alle dage fra 700,- pr. person.

REJSEN INKLUDERER: Fly Kbh./Aalborg/Billund - Gran Canaria dir. t/r Lejlighed Strelitzias Separat soveværelse 28 nætter Transfer t/r

REJSEN INKLUDERER: Fly Kbh./Aalborg/Billund – Malaga direkte t/r Lejlighed Fuengirola Beach*** 28 nætter Transfer t/r

REJSEN INKLUDERER: Fly København-Venedig direkte t/r Hotel La Perla*** i Garda Dobbeltværelse m/balkon 7 overnatninger 7 x morgenmad 7 x aftensmad (inkl. 1/4 vin og 1/2 lt. vand til maden) Velkomstdrink 3 x udflugter: Venedig, Gardasøen, vinsmagning + olivenplantage Dansktalende rejseleder Afrejse Kbh: Transfer t/r 23/05

Alle priser er pr. person. Du kan forlænge eller forkorte din rejse efter eget ønske. Vi tilpasser rejsen til dig, så ring gerne til os. Brorabat kr. 250,- pr. person

Tillæg fly direkte Aal-Gran Canaria t/r + kr. 695,- pr. person Tillæg fly direkte Billund-Gran Canaria t/r + kr. 895,- pr. person Afrejse Kbh: 08/02, 22/02, 09/03 Afrejse Aal: 08/02, 22/02, 08/03 Afrejse Bll: 08/02, 22/02, 08/03

fra

6.995, pr. pers -

Alle priser er pr. person. Du kan forlænge eller forkorte din rejse efter eget ønske. Vi tilpasser rejsen til dig, så ring gerne til os. Brorabat kr. 250,- pr. person

Tillæg fly direkte Billund-Malaga t/r + kr. 495,- pr. person Afrejse Kbh: 7/02, 21/02, 07/03, 21/03, 04/04, 18/04, 03/05 Afrejse Bll: 21/02, 07/03, 21/03, 19/04, 03/05

Læs mere om rejserne på www.saxenborgrejser.dk eller ring gerne til os på 36 96 56 64 – mail: info@saxenborgrejser.dk

Alle priser er pr. person v/2 pers. i lejlighed eller på hotel.

8 dage

5.395, pr. pers -


Rudi Westendorp er kendeteg­ net ved sine farverige butter­ flies. En solgul en af slagsen er endda landet på forsiden af hans bog "Kunsten at blive ældre". Foto Per Morten Abrahamsen

Februar 2017

M E D L E M S B L A D E T | F E B R U A R 2 0 17

AELDRESAGEN.DK/MEDLEMSBLADET

HVOR ER MINE BRILLER?

SIDE 96

DIN STEMME PÅ BORGEN

SIDE 45

ER DU DANSK?

SIDE 68

ALDRINGSFORSKER RUDI WESTENDORP:

ARBEJDE HOLDER DIG SKARP SIDE 13

MENNESKER

13 Afskaf pensionsalderen Interview med aldringsforsker Rudi Westendorp, der opfordrer til at leve livet og droppe pensionsalderen.

18 Min udfordring hed alder Foto Robert Wengler

Som 58-årig blev Ove Syberg fritstillet fra sit job. Han netværkede sig til et nyt job og deler her ud af sine erfarin­ ger og råd.

22 Vi købte et hul i jorden Vi kigger bag om ligusterhækken og ringer på døren til et parcelhus fra 1964 og taler med Bente Nielsen.

28 Singlemænd er udfordret Antallet af ældre, enlige mænd er

Kaffemøder førte til job Ove Syberg blev som 58-årig fritstillet fra sit job, men var slet ikke færdig med arbejdsmarkedet. Nu har han fået et nyt job. Han fik kontakt med sin nuværende arbejdsgiver ved at invitere sig selv til kaffe. SIDE 18-20

stigende. Om mandefælleskaber, hvor der tales mand og mand imellem.

45 Ældre Sagen på Borgen

DIVERSE

INDSIGT

POLITIK

76 Målet er Mars

68 Er du dansk? 92 Efternavne

2024 er det år, forretningsmanden og

Indflydelse på de politiske beslutnin­

opfinderen Elon Musk vil sende de

ger er en vigtig del af Ældre Sagens

første mennesker mod Mars.

DET FASTE

politiske arbejde.

53 Fremtid og velfærd

80 Børn og bekymringer To generationer mødes til en samtale

Fremtidsstudiet: Vi frygter for

om, hvad der bekymrer en, når man er

ringere ældrepleje

21 og 73.



54 Min styrke er at være Thyra

95 Hittegods

86 Færre job i fremtiden?

Interview med den nye ældreminister

Forskere er uenige, om robotternes

Thyra Frank.

indtog betyder færre eller flere job.

7 Leder

91 Skaf et medlem

33 Læserbreve

98 Rådgivning

37 Sprog & ord

101 Krydsord

40 Din økonomi 62 Kultur 73 Bjarnes klumme

Konkurrencer: 17, 78, 89, 101

FEBRUAR 2017

5


ANNONCE

Prøv et mikro-høreapparat gratis i 30 dage

INGEN VENTETID – OFFENTLIGT TILSKUD Har du mistanke om, at du er en af de 800.000 danskere, der lever med nedsat hørelse? Så bestil en gratis og uforpligtende høretest og prøv et mikro-høreapparat. Hos Dansk HøreCenter får du altid god kvalitet og høj personlig service til en fair pris. Så kan du blive ved med at lytte til livet – hele livet. Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk eller ring til os på 70 230 560

RING NU

70 230 560


LEDER

Af Søren Rand, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Nørregade 49 1165 København K bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

Tal sammen børn og voksne

REDAKTION

Ansvarshavende Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Kirsten Skaaning (DJ), ks@aeldresagen.dk Journalister Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Gerda Grønning (DJ), gg@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 556.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

20. februar 2017

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

4. april 2017

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

BLADET PÅ CD

MedlemsService, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSKAB

Personkontingent 125 kr./halvår Familiekontingent 205 kr./halvår

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18

RÅDGIVNING

Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål: Tlf. 80 30 15 27 Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Artikler kan citeres mod kilde­ angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annon­cer er ikke Ældre Sagens ansvar.

U

ngdommen i dagens Danmark tænker kun på sig selv. Ældre går kun op i bankospil og rabatter. Fordomme generationer imellem trives, som de har gjort til alle tider. Men er det nu så galt fat?

At bedsteforældre har lyst til at være sammen med deres børnebørn, er åbenbart for alle. Det er ofte børnebørnene, vi med stolthed taler om i venners lag. Om hvad de har sagt, hvad de beskæftiger sig med, og hvor kloge de er. Og interessen er gensidig. Børnebørnene vil gerne være sammen med deres bedsteforældre og opleve den ro i hverdagen, det giver. Ikke alle ældre har børnebørn, og ikke alle børn har bedsteforældre, de kan tale med, men det er vigtigt, at generationer mødes, taler sammen og nedbryder fordommene. Vi ældre skal bringe vores kulturarv videre til vores

efterkommere. Mange unge er rodløse og har svært ved at finde den platform, de skal bygge deres fremtid på. Det skal vi ikke belære dem om, men ved at tale med dem om livet og det omgivende samfund kan vi være med til at skabe bedre vilkår for os og for vores naboer og medmennesker. Læs fx interviewet her i bladet mellem Lars Kemp på 73 og Stine Juhl på 21. I Ældre Sagen har vi med stor succes frivillige skolevenner, som kan hjælpe med lektielæsning, og børnehavevenner som læser højt for de mindste. Vi samarbejder med efterskoler og ungdomsorganisationer, men utallige muligheder er åbne for nye initiativer. Jeg kan kun opfordre til, at vi blander os generationerne imellem for at lære nyt og lære mere. Vi har nok at tale om. Det kræver blot, at vi viser interesse, lytter og møder hinanden i øjenhøjde.

FEBRUAR 2017

7


ANNONCE

Meddelelse til alle over 60 år: Vær opmærksom på symptomerne på øjensygdommen

Våd AMD – kan ødelægge synet på få uger!

Carsten Edmund, overlæge, dr.med.

N C K Z O

Svagsyn

R H S D K D O V H R

Kørekortsyn

C Z R H S

2 mdrs. forsinkelse i behandling

D K S N V

Normalsyn

Omkring 6.000 danskere rammes årligt, men Våd AMD kan behandles medicinsk med stor effekt.

Tilgang af nyblinde over 50 år

Men det forudsætter rettidig behandling på øjenafdeling

O N H R C

Nyblinde pr. 100.000 over 50 år

AMD

60

Medicinsk behandling tages i brug

50 40

Andre årsager

30 20 10 0

Våd AMD – alderspletter på nethinden – er aggressiv

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Kilde: American Journal of Ophthalmolgy 2012/Sara Bloch et. al.

Baseret på undersøgelser af danske patienter kan en tidsforsinkelse på blot en måned føre til markant synstab (en linje på synstavlen). Det svarer til tab af kørekortsynet på 2 måneder.


ANNONCE

Derudover kan blot 2 ugers forsinkelse i behandling føre til varigt arvæv, der reducerer synet trods iværksættelse af den medicinske behandling og dermed formindske dennes effekt.

Hvad kan du selv gøre? Lær symptomerne at kende: Test dit syn én gang om ugen ved skiftevis at dække et øje med hånden. Ser du bugtede dørkarme, vinduessprosser, flagstænger eller bugtede linjer ved læsning, så søg øjenlæge for akut undersøgelse eller søg skadestue på hospital med øjenafdeling.

Du kan forebygge Våd AMD! Nyt studie påviser, at risikoen for at få AMD reduceres tæt på 3 gange ved at være fysisk aktiv en time daglig mod at være fysisk passiv. Og du bør spise rigeligt med grøntsager samt stoppe med eventuel rygning.

Forekomst af tidlig AMD

19 %

16 %

13 %

7,5 %

0-2

2-4

4-6

>7

Fysisk aktivitet, timer/uge

Hvor effektiv er den medicinske behandling? Danske resultater viser, at antallet af nyblinde er faldet med over 50%, siden behandlingen blev påbegyndt i 2007. Ikke alle har kunnet reddes, men jo før du ser symptomerne og søger øjenlæge, jo bedre chancer har du for bevarelse af synet.

www.vos.dk Telefon 33 69 11 00

Mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås


FRIVILLIGAFDELINGEN

Børnehavevenner og it-hajer Ældre Sagens Frivilligafdeling støtter og uddanner 18.000 frivillige Af Lene Rimestad

B

Foto: Emil Hornstrup Jakobsen og Jonas Ahlstrøm

ø r n eh av e v e n . Vå geko n e . Mad­­klub­medlem. Instruktør i stolegymnastik. Læsetante. It-hjælper. Besøgsven på plejehjem. Cykelmakker. Der er mange kasketter at vælge imellem for Ældre Sagens frivillige. Listen over mulige kasketter er betydeligt længere end blot de otte titler. For de lokale ildsjæle vælger suverænt selv, hvilken kasket de sætter på hovedet.

10

”Vores opgave er at hjælpe vores frivillige mest muligt med det, de gerne selv vil,” siger afdelingschef for Frivilligafdelingen i Ældre Sagen, Lars Linderholm. Han er chef for de 25 ansatte i afdelingen, der hjælper frivillige med aktiviteter, der passer til de frivilliges tid, lyst og temperament. Et tilbud om en aktivitet begynder som regel med en eller flere lokale fri-

villige, der tager initiativ til noget. Det bliver til mere end 73.000 aktiviteter om året. SÅ MANGE FRIVILLIGE På fem år er antallet af frivillige i Ældre Sagen vokset fra 10.500 til 18.000. Og der er plads til mange flere.


Abdul (tv.) og Furkan elsker at spille billedlotteri, huskespil og ven­ despil sammen med Ane Bo­bjerg, der er frivillig i Ældre Sagen. Hver mandag er hun i Børnehuset Kvaglund i Esbjerg for at lege spro­ get ind i børnene.

SOM MEDLEM ... • får du adgang til aktiviteter, som frivillige arrangerer. •k  an du melde dig som frivillig, hvis du gerne vil stå for en akti­ vitet i din lokalafdeling. •k  an du finde inspiration til ak­ tiviteter på Frivilligportalen på Ældre Sagens hjemmeside. • støtter du, at aktive frivillige kan få nyttig viden om nye aktivite­ ter.

så der er en ekstra hånd at holde i. En tredjedel af landets kommuner har aktive ældre, der på den måde mødes med de yngste danskere i børnehaver og skoler. ”Det er blevet meget positivt modtaget, og mere end 500 frivillige har meldt sig på kort tid,” fortæller Lars Linderholm. ”Stereotypen på en frivillig i Ældre Sagen er måske en besøgsven, der sidder og drikker kaffe med en anden ældre, men sådan ser det slet ikke ud i virkeligheden,” siger Lars Linderholm. En ekstra hånd at holde i En af de voksende aktiviteter er fx skole- og børnehavevenner, hvor ældre mødes med børn på tværs af generationerne. Generationsmøderne er en del af Ældre Sagens strategi ”Giv det videre”. ”Ældre har jo masser af erfaring, viden og overskud at give videre til nye generationer,” siger Lars Linderholm. Et generationsmøde kan være madklubber, hvor ældre frivillige laver mad med et hold børn i den første uge af sommerferien. Andre ældre tilbyder intensiv læsetræning for skoleelever eller tager med på udflugter,

Motion i lange baner Frivilligafdelingen sørger for at uddanne frivillige og samle erfaringerne. På den måde kan andre frivillige få glæde af viden, som enkelte lokalafdelinger får, når frivillige opfinder nye aktiviteter eller udvikler på gamle kendinge som it-support eller motion for ældre. ”Vi er nok også Danmarks tredjestørste motionsorganisation,” siger Lars Linderholm. Mange af de ældre, der motionerer i Ældre Sagen, har aldrig dyrket motion før. ”Vores tilbud er jo målrettet ældre, og det gør, at alle kan følge med.” Et eksempel på det er stolemotion for ældre, der har svært ved at holde balancen. ”Jeg har prøvet det, og det er hårdere, end man umiddelbart forestiller sig,” siger Lars Linderholm.

Ældre Sagen uddanner instruktører i motion for ældre. De lokale frivillige arbejder nogle steder tæt sammen med kommunerne for at sørge for, at ældre, der skal genoptrænes efter sygdom eller ulykker, får tilbud fra Ældre Sagen, når kommunen ikke længere tilbyder genoptræning. Også samarbejdet med kommunen kan frivillig­afdelingen hjælpe med at få i gang.

Chef for frivilligafdelingen Lars Linderholm.

FEBRUAR 2017

11


ANNONCE

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles. Almen tandbehandling. Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger. En af Danmarks mest erfarne Implantat Klinikker.

Siden 1995 har vi udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter. Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden. Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade.

KUPON -

Læs om mange af vores patienters erfaringer

Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

på www.forumtand.dk under ”patient udtalelser”.

Resultatet er meget bedre end jeg havde turde forvente og håbe på. Alt føles helt naturligt og jeg har fået meget bedre livskvalitet. Der er en behagelig stemning på klinikken og der er rigtig rart at komme der, og så er hele personalet søde og imødekommende. Jeg arbejder frivilligt i Danske seniorer og gør med glæde reklame der, samt til familie og venner.

Læs hele Annis beretning på www.forumtand.dk.

* Når indiceret/nødvendigt i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22

Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk mail@forumtand.dk


MENNESKER

Rudi Westendorp, professor og en af de førende forskere i aldring, foreslår i bogen ”Kunsten at blive ældre”, at vi afskaffer alt, hvad der hedder pensionsalder. Arbejde giver agtelse, social kontakt og venskaber, er argumentet.

Afskaf pensionsalderen

F

Af Kirsten Skaaning

or mindre end 100 år siden var den gennemsnitlige levealder 40 år. I dag bliver vi i gennemsnit 80 år, og den første person, der bliver 135 år, er allerede født. Rudi Westendorp er en af verdens førende forskere i aldring og professor ved Center for Sund Aldring ved

Foto Per Morten Abrahamsen

Københavns Universitet. I hans bog ”Kunsten at blive ældre” slår han til lyd for, at vi lige så godt kan vænne os til, at vi bliver ældre. Og især: At det gælder om at leve livet fuldt ud. Hele livet. ”Vi skal satse på vitalitet. Og vi skal afskaffe alt, hvad der hedder pensionsalder.”

Sådan lyder to af professorens udsagn i det provokerende og inspirerende interview om koden til en succesfuld aldring, som Rudi Westendorp har givet til journalist Mette Fugl. Læs interviewet på de næste sider.

FEBRUAR 2017

13


VITALITET

Bare giv los Lev livet og nyd arbejdet til du drager dit sidste suk, rĂĽder aldringsforsker Rudi Westendorp


Der er desværre en sandhed i, at vi har givet de ældre en slags nonstatus A L D R I N G S FO R S K E R R U D I W E S T E N D O R P

Af Mette Fugl

Foto Per Morten Abrahamsen

Der er tale om en eksplosion af liv. Aldrig tidligere har så mange mennesker i den vestlige verden nået så høj en alder.” Dette citat fra bogen ”Kunsten at blive ældre” af Rudi Westendorp rejser et simpelt spørgsmål: Er det mon godt eller skidt? Og et mere kompliceret: Er der fortsat livskvalitet i de flere år, der venter os? Eller skal vi leve længere med ensomhed og store tab? Han er en af de førende forskere i aldring. Et område, der bliver mere og mere relevant med en befolkningssammensætning, der er på vej til at ændre sig markant. At sidde over for den hvidhårede mand på kun 57 opleves både inspirerende og provokerende. Ikke bare fordi han kan fortælle, at den første person, der vil opleve at blive 135 år, allerede er født. Det er i sig selv en oplysning, der på en gang driver ønsketænkning til nye højder og giver stof til lettere skræmmende eftertanke. Men også fordi han igen og igen kaster et krav om vitalitet ind i samtalen. Jeg kan ikke helt stoppe mig selv i rollen som Rasmine Modsat. For hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at hoppe i elastik eller tage på trekking i Nepal i et forsøg på at holde mig i gang, når/hvis jeg skulle ramme firserne eller

Aldringsforsker Rudi Westen­ dorp om demens: ”Vi kan se en ende på epidemien.”

halvfemserne? Hundrede? Mere? Kan man ikke en dag få lidt fred og nyde, at der bliver færre krav? ”Du kan da godt vælge at blive en såkaldt sofakartoffel. Du kan sidde i sofaen en time. Det er perfekt. Du kan sidde der to timer. Fint. Du kan sidde der i ugevis, månedsvis og årevis og med garanti komme til at kede dig.” Må man da ikke kede sig? ”Jo, det gør alle mennesker af og til. Ingen er på toppen hele tiden. Men når kedsomheden tager overhånd, så følger depression og magtesløshed. Tilstande, der rammer dig hårdt med tvivl om meningen med livet. Derfor skal vi satse på vitaliteten. Og vi skal afskaffe alt, hvad der hedder pen­ sionsalder.” Pensionsalder er et korset Den sidste sætning kommer til at ligge som en bombe på bordet mellem os. Jeg vil gerne vælte ham med argumenter om nedslidthed. Om det i forvejen lange arbejdsliv. Jeg refererer til de mange vrede og skuffede demonstranter, jeg har mødt rundt omkring i Europa, når regeringer har villet forhøje pensionsalderen. Disse mennesker, der går på gaden, ser pension som en af velfærdssamfundets umistelige rettigheder. De har sparet sammen. De har gjort deres pligt. Kunsten at blive ældre: aeldresagen.dk/rudi

FEBRUAR 2017

15


VITALITET

som årsagen til de socio-økonomiske problemer, vi har at slås med.

Aldringsforsker Rudi Westendorp: "Udfordringen til os alle er at holde op med at betragte aldring som årsagen til de socio-økonomiske problemer, vi har at slås med."

 Men Westendorp kan ikke væltes: ”Jeg er ikke imod at give penge til folk, der har brug for dem. Lad os bruge midlerne på handicappede; på borgere, der reelt ikke kan klare sig. Lad os afskaffe systemer, der handler om alder. Det er rigtigt, at vi hører folk fortælle om, at de har arbejdet så og så hårdt, og at de nu har smerter… ” ”… Det kan jo være sandheden?” ”… Jamen, hvorfor skal det at arbejde generelt betragtes som en byrde? Der findes 70-årige, der efter et par år på pension gerne vil tilbage til arbejdslivet. Arbejde giver dig agtelse, social kontakt, venskaber. At kæmpe mod en forhøjelse af pensionsalderen er latterligt. Hårdt fysisk arbejde gør dig stærk. Ikke syg. Vi skaber så mange forkerte billeder. Jeg kalder det platituder (banaliteter, red.). Vi narrer folk til at stå af en aktiv tilværelse. Så lad mig gentage: Vi skal bruge samfundets penge og kræfter på at tage os af mennesker, der virkelig har brug for hjælp, nemlig de handicappede.” I bogen bliver en fast pensionsalder beskrevet som et korset, der pas-

16

ser dårligt til os i en tid, hvor vi holder os sundere og raskere længere end nogensinde. Westendorps pointe får også disse ord med på vejen: ”Blandt arbejdsgivere hedder det sig, at en seniors legemlige og åndelige kapacitet er begrænset og hurtigt reduceres, hvorfor det ikke længere giver mening at investere i dennes

De fleste af os vil gerne blive gamle, men helst ikke være gamle RUDI WESTENDORP

krop og hjerne. Paradokset er, at der aldrig før har været så mange gamle, der bidrager til økonomien både ved arbejde og forbrug. Derfor er der på samme tid ”mange entreprenører, der øjner uanede muligheder i the silver economy.” Så udfordringen til os alle er at holde op med at betragte aldring

Stop hastværket Westendorp kommer med endnu en udfordring. Fordi det nu engang er sådan, at der i dag er født et menneske, der bliver 135 år, skal vi bryde med gamle mønstre. Vi kan give os tid i livet. Vi skal stoppe hastværket. Når han spreder sit forskningsbudskab om eksplosionen i levealder, bliver han ofte mødt med mistillid eller en klang af vantro. De fleste af os vil gerne blive gamle, men helst ikke være gamle. Det er derfor afgørende, at vi samles om opgøret med den alt for almindelige forestilling om, at det at blive ældre er et problem. Mener han. Men det kan vel ikke afvises, at ensomhed, tab, smerte og angst er alderens følgesvend? Spørger jeg. ”Det behøver ikke at være sandt. Social isolation opleves i alle aldersgrupper. Det er ikke noget, der kun klæber til gamle. Forskning viser, at det især er unge, der lider med ensomheden. De fleste ældre siger til mig, de vil være uafhængige – styre deres eget liv – men det skal vi ikke forstå sådan, at der ikke er brug for hjælp. For andres hjælp på et plejehjem, måske. Man kan godt vide med sig selv, hvad man synes er det rette for en selv - uden at være overladt til at klare det selv. Men vi skal erkende, at det er vanskeligt at undgå en ”flosset afslutning.” Flosset? Westendorp forklarer, at mellem livet med begrænsninger og det øjeblik, man dør, ligger den flossede ende. Den varer i gennemsnit ti år. Han skriver: ”Spørgsmålet er, i hvilken retning det går i fremtiden. Vil den flossede ende komme til at vare længere, fordi lægerne, koste hvad det vil, prøver at holde os i live? Eller bliver den kortere, fordi lægerne ved forebyggelse kommer sygdom, skavanker og handicap i


forkøbet, så vi holder os sunde i længere tid og så pludseligt dør?” Svaret om fremtidens retning lige på det punkt må vi vente på. Skarpe som ragekniven Der mangler ellers ikke vejledning i ”Kunsten at blive ældre”. Forfatteren har i hvert fald fundet svaret på spørgsmålet om, hvor gammel man kan blive uden at være det. Det ligger i al sin enkelthed gemt i vores egen sociale og psykologiske fleksibilitet. Han fortæller, at det ofte har

Risikoen for demens er faldet med 30 % de sidste tyve år RUDI WESTENDORP

slået ham, hvordan ældre mennesker trods gebrækkeligheder og begrænsninger står vitalt i deres liv og bevarer en følelse af velbefindende. Du siger altså, at der ikke er en tendens blandt ældre til at give op? ”Vores livserfaring redder os. Og så det at blive ved med at sætte mål; blive ved med at tage kontrol over eget liv. Det kan vi gøre som en af verdens store pianister gjorde det. Arthur Rubinstein forstod selv som gammel at forføre sit publikum. Han kompenserede for sit tab af fingerfærdighed ved at begrænse sit repertoire, ved at øve mere og ved at begynde at spille langsommere, så han lettere kunne sætte tempoet op, når det var nødvendigt.” Og hvad så med den risiko for det, vi på engelsk kalder to lose one’s faculties? På et andet sprog lyder det mildere end at tale om mistede evner. Og langt mindre truende end at tale om demens. Her kommer Westendorp med godt nyt:

”Vi kan se en ende på epidemien. Hollandske forskere har ved hjælp af hjernescanninger vist, at gamles risiko for at blive ramt af demens er betydeligt lavere efter år 2000 end tidligere. Det bekræftes af danske og svenske forskere. Og i Storbritannien har en større befolkningsundersøgelse også godtgjort, at risikoen for demens er faldet med 30 procent de sidste tyve år.” Så måske forbliver vi skarpe som ragekniven. Aafje på 96 insisterer på sit liv Men usynligheden og skrøbeligheden? ”Der er desværre en sandhed i, at vi har givet de ældre en slags nonstatus. Vi bryder os ikke altid om, at de trækker gardinerne til side og kigger ud. Vi fratager dem retten til at stråle. Men jeg har en yndlingshistorie om den hollandske kvinde, Aafje på 96 år. Jeg har mødt hende et par gange som den erfarne, der dukkede op til møder og fortalte om, hvordan man kan leve sit liv, og hvordan man kan omgås tab, sygdom og en stiv og utæt krop og alligevel bevare styringen og værdigheden. Hun havde mistet sin mand og havde måttet forlade sit pragtfulde hus. At blive boende var ikke længere muligt, trods de hjælpetropper hun havde trommet sammen. Hun kunne ikke længere selv klare af- og påklædning og heller ikke selv gå under bruseren. Med sit gavtyvesmil og sin velplejede frisure gjorde Aafje et overvældende indtryk. ”Bare giv los,” fortalte hun os. Du er nødt til bare at give los.”" Det kan være, at Aafje hermed har givet aldersrevolutionen et slogan.

KONKURRENCE:

Kunsten at blive ældre Rudi Westendorps bog ”Kun­ sten at blive ældre” kan læses som en GPS, som gør os bedre til at navigere i det liv, der lig­ ger foran os. Et liv, som er ble­ vet længere og længere i antal år. Spørgsmålet er, hvordan vi så skal leve og udvikle os, når ”vi har fået dette lange liv på halsen,” som aldringsforskeren siger. Har du lyst til at læse Rudi Westendorps utraditionelle og optimistiske vejviser til et liv, der skal leves livet ud, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Strandberg Publishing har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 20. februar til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Ældreliv”. Vinderne får direkte besked.

FEBRUAR 2017

17


ARBEJDSMARKED

Min udfordring hed

Ove Syberg har tre råd til ledige seniorer: Netværk, netværk, netværk

Af Lene Rimestad

D

Foto Robert Wengler

a Ove Syberg som 58-årig blev fritstillet fra en stilling som afdelingsleder i Fynbus, følte han sig slet ikke færdig med arbejdsmarkedet. Men han vidste af egen erfaring, hvordan man som leder skæver til fødselsåret. Derfor vidste han også, at han stod over for nogle barrierer, når han søgte en stilling. Hans største anbefaling er at bruge alle former for netværk. Private og faglige relationer blev dyrket i det halvandet år, han var uden arbejde. ”Jeg sagde højt, at jeg var ledig til forskellige sammenkomster, jubilæer og fødselsdage,” fortæller han. ”Ved at sige det højt var der jo en mulighed for, at nogen spurgte ind til, hvad jeg kunne.” Samtidig havde Ove Syberg altid sit cv på mobiltelefonen, så han kunne sende det med det samme. Ud over private netværk brugte Ove Syberg også faglige netværk. Han deltog i et seniornetværk under fagorganisationen ”Lederne”. Netværket bar navnet ”Mellem job” for at beskrive deltagernes positive forventninger om et nyt job i fremtiden. Kaffemøder Han deltog også i et netværk under Senior Erhverv i Odense. Senior Erhverv er en frivillig organisation, hvor medlemmerne hjælper hinanden til at finde arbejde og med at holde modet oppe. ”Netværket kan hjælpe en til at sparke døren ind forskellige steder, og derfor anbefaler jeg, at man bruger forskellige netværk.”

Ove Syberg fik kontakt til sin nuværende arbejdsplads ved at invitere sig selv på kaffe.

18


alder

TÆNK UD AF BOKSEN Af Lene Rimestad

Ove Syberg ringede derudover til virksomhedsledere og inviterede sig selv til kaffe. ”Jeg ringede og sagde, at jeg synes, at virksomheden var interessant på nogle konkrete områder, og ”måske kan vi finde ud af noget sammen”, uden at jeg direkte sagde, at jeg var ledig,” fortæller Ove Syberg. I løbet af sin ledighedsperiode mødtes Ove Syberg på den måde med 6-7 forskellige ledere. ”Ingen sagde nej til mig, når jeg ringede,” siger han. Det var også ved hjælp af et kaffemøde, at han fik sit nuværende job som erhvervskonsulent i Nordfyns Erhverv og Turisme. ”Man får ikke arbejde ved at skrive ansøgninger. Man får arbejde ved at bruge sit netværk og komme ud,” siger Ove Syberg. Ove Syberg kender mange, der ender i et sort hul, fordi de er blevet ledige. ”Jeg er ikke selv sådan, men familie og venner må give folk et spark og så ellers støtte dem med at finde et job, for det kan godt lade sig gøre.”

Foto Kristine Funch

Ældre medarbejdere bærer på stor viden om kunder, produkter, konkurrenter og marked, og den er værdifuld.” Sådan siger Lars Kolind. Han er en af Danmarks mest kendte erhvervsledere og var blandt andet i ti år koncernchef for William Demant Holding, der ejer høreapparatvirksomheden Oticon. Hans bog ”Kolind Kuren. Fra bureaukrati til vækst” er udkommet i flere lande på ti forskellige sprog og handler om at lede virksomheder uden at få for meget bureaukrati, men med øjnene på kunden og på innovation ( fornyelse, red.). Et af koncepterne i bogen er ”spaghettiorganisationen”, hvor medarbejderne ikke sidder på faste pladser, men indgår i forskellige projekter. I dag sidder 69-årige Lars Kolind blandt andet i en del bestyrelser for virksomheder og er fortsat meget ak tiv både internationalt og i Danmark.

Lars Kolinds anbefaling til ledige ældre er at lære den nye teknologi at kende og at være fleksibel i forhold til job og løn.

3 RÅD TIL LEDIGE SENIORER Ove Syberg brugte halvandet år på at søge arbejde, da han blev fyret som 58-årig. Hans opskrift er: • Netværk, netværk, netværk. • Inviter dig til kaffemøder hos virksom­ heds­ledere. • Hav dit cv på mobiltelefon, så du hurtigt kan sende det.

FEBRUAR 2017

19


ARBEJDSMARKED

 ”Jeg oplever, at der er en ændring på vej i virksomhedernes holdning til ældre medarbejdere. Dagens ældre er også mere indstillede på at prøve nye ting end tidligere. Se blot på, hvor mange ældre der har taget smartphones og tabletcomputere til sig i løbet af få år,” siger Lars Kolind, der også peger på, at ældre ikke skal have barsel og derfor bliver mere attraktive som medarbejdere i takt med, at retten til barselsorlov bliver udvidet. Til ældre, som ufrivilligt står uden for arbejdsmarkedet, er Lars Kolinds råd at holde sig ajour med ny teknologi. ”Det er også en god ide at gå på sprogkursus for at opfriske de fremmedsprog, man lærte som ung,” siger han. Vinmand på 85 Ligesom Kolind i sin ledelsesfilosofi anbefaler en innovativ tankegang, mener han også, at ældre skal tænke ud af boksen. ”Du skal tænke ud over grænserne i det fag eller den profession, du er uddannet i, og som du har arbejdet med. En pensioneret dyrlæge havde i mange år som seniorjob at styre markedsundersøgelser, fordi han var god til at håndtere mennesker og motivere dem til at gøre deres bedste. I min lokale Bilka i Skalborg er 85-årige Robert

ARBEJDSLØSE OVER 50 ÅR • I 3. kvartal 2016 var der ca. 26.000 fuldtidsledige over 50 år. • I øjeblikket er lidt over tre procent af de erhvervs­ aktive over 50 år arbejdsløse. • Arbejdsløse over 50 år er i gennemsnit ledige 19,5 uger. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Statistik.

Madsen den dygtige vinmand, selv om han ikke har nogen formel uddannelse i faget. Men han har lært sig meget om vin, og han er god til at dele begejstringen med kunder og øvrige medarbejdere.” Sidst, men ikke mindst, foreslår Lars Kolind, at man som ældre skal arbejde med at spare på sine faste omkostninger hver måned. ”På den måde har du bedre råd til at finde et arbejde, der interesserer dig, også selvom det ikke helt giver den løn, du er vant til. Det vigtigste er, at du har noget meningsfuldt at give dig til,” lyder Lars Kolinds anbefaling.

Ældre Sagen:

Kald nu ældre til samtale ”Sørg nu for at indkalde seniorer på lige fod med andre kvalificerede ansøgere,” siger Anna Sophie Debel, der er økonom og har ansvar for arbejdsmarkedsområdet i Ældre Sagen. Seniorer er en værdifuld ressource for virksomhederne, fordi de har erfaring og viden. Derfor kan seniorerne fungere som mentorer for yngre medarbejdere og skabe ro og overblik i pressede situationer. Desværre viser Ældre Sagens erhvervspanelundersøgelse blandt ledere med personaleansvar, at alderen har indflydelse på, om man bliver indkaldt til samtale. Knap hver tredje leder vurderer, at

20

chancerne for at indkalde en kvalificeret 60-årig til en jobsamtale er mindre end for yngre kvalificerede ansøgere. Hvis ansøgeren er 55 år, siger hver femte leder, at chancerne er endnu mindre. Selv om ældre skriver flere ansøgninger, kommer de til færre jobsamtaler, viser en anden undersøgelse. Virksomhedernes fordomme kan handle om, at seniorer ikke bliver så længe i jobbet, eller at de ikke kan holde til tempoet. ”Men seniorer bliver en stadig mere væsentlig gruppe at forholde sig til for virksomhederne,” siger Anna Sophie Debel.


Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk | 36 98 98 98 Inkl. italienskundervisning og pastakursus

Sommerhøjskole i Toscana Sprog, vin, samvær og kultur i det bølgende landskab. Med dansk rejseleder, 15 dage Tag med Albatros til Toscana i to uger – vi kalder det ”højskole”, fordi vores vidende rejseledere gør os klogere på støvlelandets historie, kultur og politik. Vi laver hjemmelavet pasta og suppe på madlavningskurser og besøger en af de lokale vingårde i San Gimignano. På det lokale marked prøver vi kræfter med italienske gloser, og vi skal på vandring og cykeltur i området. Udgangspunktet for eventyret er en af Toscanas klassiske kurbyer, Chianciano Terme, hvor vi indlogerer os på et hyggeligt hotel. Dagene tilbringer vi i labyrintiske middelalderbyer med storslået renæssancekunst, når vi tager på udflugt til Siena, Assisi og den lille by Cività di Bagnoregio, også kendt som ”Den døende by”.

Reggio

Alba

nell'Emilia Ceva

Cervia

Voltri

SavonaSestri Levante Finale Ligure

Imperia San Remo

Ravenna

Aulla

La Spezia

Forlì

Carrara Massa

Cesena

Rimini

Pistoia

Pesaro

Fano Senigallia

Forte dei Marmi

Firenze I. di Gorgona

San GimignanoArezzo ITALIEN Siena

Siena Pienza

Ancona

Jesi

Macerata Fermo

Civitanova Marche Porto San?Giorgio San Benedetto del Tronto

Chianciano Terme Ascoli Piceno

Civita di Bagnoregio Teramo I. Pianosa

Corsica

Viterbo

I. di Giglio Montalto di Castro Tarquinia I. di Montecristo I. di Giannutri

Atri Penne

ROMRieti

L'Aquila

Tagliacozzo Tivoli Fiuggi Albano Laziale Velletri Anzio

Latina

Roseto d. Abruzzi Silvi Marina

Pescara

Chieti

Ortona

Popoli Sulmona Palena Avezzano Sora

Frosinone Cassino Formia

Isernia

Bojano

Vasto

Campobasso

Benevento

Dagsprogram: 1-2 Fly Kbh. – Rom. Videre til Chianciano Terme. 2 Middelalderbyen Siena. 3 Vandring bag Chianciano Terme og italienskundervisning. 4 Den døende by - Cività di Bagnoregio. 5 Cykeltur i Toscanas landskab. 6 Pastakursus og tid på egen hånd. 7 Vinsmagning og eftermiddag i San Gimignano. 8 Italiensk marked og etruskisk museum. 9 Renæssancebyen Pienza, vandring til Capella di Vitaleta og Montalcino. 10 Kokkeskole. 11 Assisi. 12 Mulighed for at besøge Arezzo og Cortona. 13 Fridag. 14 Fridag 15 Fly Rom – Kbh. Afrejse 7. & 21. juni og 5. & 19. juli 2017

Fra kr.

9.498,-

(Oplys rejsekode Albatros)

Inkl. 5 dages badeferie

Inkl. besøg på whiskydestilleri

Velegnet familietur

Sommer i Vietnam

Det grønne Irland – kelternes ø

Komplet Vietnamrejse med Ho Chi Minh City, Mekongdeltaet, Hanoi, Halongbugten og 5 dages badeferie i Hoi An. Med dansk rejseleder, 16 dage

Skønne landskaber, smukke middelalderruiner og irsk folkeliv. Med dansk rejseleder, 8 dage

Masser af oplevelser og god tid til afslapning følges ad på denne kombinerede rundrejse og badeferie. Fra den moderne storby Ho Chi Minh City og det frodige Mekong-delta går turen til Hanoi med sine levende handelsgader og templer. Naturligvis sejler vi også ud i den UNESCO-fredede Halongbugt, hvis landskab med over 3.000 kalkstensbjerge drysset ud over havet er helt enestående. Vi besøger kejserbyen Hué og fortsætter til Hoi An, som både er kendt for sin hyggelige stemning og lækre strande, og vejret er på denne tid af året perfekt til badeferie. Afrejse fra Kbh. 29. juni, 6., 13. og 20. juli 2017

Kr.

16.998 (Oplys rejsekode Albatros)

Irland er både en fantastisk naturoplevelse og en rundtur i en fascinerende kultur. Vi begynder i livlige Dublin med store seværdigheder og hyggelige pubber og fortsætter til den dramatiske Atlanterhavskyst. Undervejs møder vi et venligt og imødekommende folkefærd. Vi kigger ned i det skummende Atlanterhav fra de 200 meter høje Cliffs of Moher, kører ad den smukke rute Ring of Kerry, besøger naturskønne Connemara og ser nærmere på den hyggelige universitetsby Galway. Vi møder de lyngklædte heder og imponeres over de irske fårehyrders arbejde, hvor fårene ”danser” efter hundenes pibe. Og på Locke’s whiskydestilleri fornøjer vi smagsløgene med de gyldne dråber fra den grønne ø. Afrejse fx 12. og 19. april, 3., 10. og 31. maj, 21. juni og 5. juli samt 18. aug. 2017

Fra kr.

7.498,- (Oplys rejsekode Albatros)


PARCELHUS

Bag hækken Parcelhuse har 100 år på bagen. De første mange årtier som en attraktiv bolig, fordi vi fik foden under eget bord. Fra 1990’erne er husene som boform kommet i miskredit og bliver nedladende omtalt som småborgerlighedens højborge. Der, hvor ligusterfascisterne gemmer sig. I dag bor langt de fleste af os i parcelhus. Og vi elsker det. I dette og kommende blade kigger vi om bag hækken og går inden for i huse fra forskellige årtier og møder de mennesker, der lever her. Vi har ringet på døren til et parcelhus fra 1964.

Vi købte et Af Bente Schmidt

Bente og Bendt Nielsen flyttede ind i deres nye parcelhus i 1964

22

28.

Foto Lars Skaaning

februar 1964 flyttede Bente og Bendt Nielsen med deres to sønner fra rækkehuset i København til deres nyopførte parcelhus i Roskilde. Inden da havde de spændt fulgt byggeriet, fra fundamentet blev støbt, til det færdige hus endelig stod klar til indflytning. Egentlig var det tilfældigt, at familien havnede i Roskilde. Det skete efter et besøg hos Bendts ven, der havde købt hus i området


hul i jorden og inviterede familien Nielsen på besøg. De faldt for området, som Bente beskriver som hyggeligt – også selvom der dengang endnu ikke var anlagt rigtige veje. Vennen fortalte, at der blev bygget på vejen ved siden af, og Bente og Bendt kørte forbi for at se. ”Der var et hul i jorden og en grusvej, og vi endte med at købe hullet i jorden, fordi vi gerne ville væk fra

Bente Nielsen lufter sin hund flere gange om dagen, og ofte får hun en snak med naboerne på turen.

København. Bygherren havde fastlagt, hvordan husene skulle se ud, og rumfordelingen lå fast, så det eneste, vi bestemte, var, hvilke håndtag der skulle på dørene, og hvilken farve fliserne på badeværelset skulle have,” fortæller Bente Nielsen. Huset var et murstenshus på 102 kvadratmeter. Der var to børneværelser, soveværelse, køkken, stue, bade-

FEBRUAR 2017

23


PARCELHUS

Det bedste ved huset er haven og den tryghed, Bente Nielsen føler i sit hjem. Hvis hun har brug for hjælp, er naboerne gode til at træde til.

værelse og bryggers, og så var det omgivet af en lille have. Perfekt for det unge par og deres to børn. Ulåste døre Efterhånden som husene på vejen blev opført, rykkede flere familier ind. Alle børnefamilier og for de flestes vedkommende familier, hvor mændene gik på arbejde, og kvinderne gik hjemme og passede hus og børn. Fællesskabet på vejen var stort. Der blev holdt vejfester, og naboerne hjalp hinanden, når der var brug for det. Bente arrangerede fastelavnsfest, og det blev en tradition, at alle klædte sig ud, når katten skulle slås af tønden. ”Jeg husker, at jeg pakkede 42 slikposer til børnene på vejen til fastelavn. I dag bor her næsten ingen børn. Det er faktisk ikke engang et sølvbryllupskvarter. Snarere et guldbryllupskvarter. Der er kun seks af de oprindelige familier

24

tilbage på vejen,” fortæller Bente Nielsen med et smil. Hun og Bendt kunne have fejret diamantbryllup næste måned, men desværre døde Bendt i 2015. Tilbage i 1960’erne og 1970’erne legede børnene på vejen og på markerne omkring kvarteret. Og de besøgte hjemmevant hinanden. Bente fortæller om dengang, hun kom ud i bryggerset for at hænge vasketøj op. Pludselig får hun øje på en lille pige, der sidder på toilettet. ”Ih, Bente. Jeg kunne altså ikke nå hjem, så jeg løb lige ind til dig,” sagde den lille pige. For sådan var det. Der var ingen låste døre. ”Det blev en pige” Siden huset stod færdigt i 1964, er det blevet udvidet to gange. Første gang fordi familien voksede og fik brug for flere børneværelser.


Parcelhuse 1960-1979 Huset har lagt plads til talrige fester for naboer­ ne, og selv om nogle er flyttet væk, kommer de jævnligt på besøg.

Rentefradrag og biler satte fra 19601979 kraftigt skub i folkevandringen til de nye parcelhuskvarterer, som skød op landet over. På blot 20 år blev der bygget 450.000 nye parcelhuse i Danmark. Det var lige så mange som i de foregående 100 år, og det betød, at der hvert år i gennemsnit blev bygget 22.500 nye parcelhuse – eller 75 om dagen. Det var især rentefradragsretten og inflationen, der gjorde parcelhusbeboere til et flertal i det danske samfund.

”Jeg fødte min datter her i huset. Hun plejer at sige, at hun er født i mellemgangen, men det var altså soveværelse dengang. Da hun var født, åbnede Bendt vinduet og råbte: ”Det blev en pige. Nu ved I det alle sammen.” Så var naboerne orienteret. Anden gang huset blev udvidet, var det, fordi de nu store børn tit havde venner med hjem, og de sad i stuen. Bendt besluttede, at han ville have sin egen stue, og sådan blev det. I dag er huset fordoblet i størrelse i forhold til det originale, og Bente har 204 kvadratmeter, der skal passes. Plus en stor have for familien valgte at købe et ekstra stykke jord og udvide haven. Og når Bente skal sætte ord på, hvad der er det bedste ved huset, så er svaret, at det er haven og den tryghed, hun har i huset og i kvarteret.

I alt flyttede 1,5 millioner danskere ud i de nye parcelhusområder. Det er en større folkevandring end de foregående 100 års vandring fra landet til byerne. Det var blandt andet lave bilpriser, der gjorde det muligt at flytte ud, hvor jorden var billig og tage bilen til arbejde. Fra 1960 til 1980 voksede antallet af personbiler fra 410.000 til 1,4 millioner. Resultatet blev, at gennemsnitsdanskeren, som i 1960 dagligt brugte cirka 30 minutter til transport mellem bolig og arbejde, i 1980 brugte 60 minutter. Som Bornholm Det bebyggede areal i Danmark blev mere end fordoblet. Alene parcelhusbyggeriet kom sammen med de mange villaveje til at dække et område på størrelse med Bornholm. Hvor husene i gennemsnit var 123 kvadratmeter i 1960-1964, så steg størrelsen løbende, og i 1975-1979 var de vokset til i gennemsnit 139 kvadratmeter. Kilde: Alle tiders parcelhus 1860-2012, Olaf Lind og Jonas Møller.

FEBRUAR 2017

25


PARCELHUS

Huset er fyldt med minder, og efter 53 år kender Bente Nielsen hver en krog.

”Jeg har plantet hver en plante og hver en blomst i den have, så den betyder meget for mig. Desværre kan jeg ikke længere selv passe den, så det får jeg hjælp til, og det er dyrt. Men jeg nyder at fodre fuglene og lægger hver dag nødder ud til egernet,” siger Bente Nielsen. Kender hver en krog Bente var 30 år, da familien flyttede ind. I dag er hun 83. I årene der er gået, har hun set børnene vokse op og flytte hjemmefra, hun har fejret deres konfirmationer, holdt

26

både sølv- og guldbryllup med Bendt. Været værtinde for et hav af fester og det var også her, Bendt døde. Han havde ønsket at dø hjemme, og det gjorde han. ”Det er jo bare en af mange ting, der gør det svært for mig at forlade huset. Her er fyldt med minder, og jeg kender hver en krog. Jeg er også kendt på vejen, og når jeg tre gange om dagen lufter min hund, så hilser jeg på folk og taler med naboerne. De hjælper, når jeg beder dem om det, og jeg føler mig tryg her. Så det er svært at flytte, selv om huset er alt for stort til en,” siger Bente Nielsen.


ANNONCE

r e t n Vi salg ud SPAR OP TIL

Skynd dig!

40%

ragend em e fr

8,5

Kundernes vurdering

på Elcykler

Kampagne løber NYHED!

BROOKLYN f7

Prøv det! Få en gratis prøvetur på din egen hjemmeadresse eller bestil vores gratis elcykel brochure.

t/m 28 Februar

bretagne m8

89 87 11 52 corsica m8

barcelona f7

www.brinckers.dk

fra Elcykler

9.999,is service

Inkl. grat

gratis fremvisning

LAVESTE PRISGARANTI Besøg vores Brinckers Elcykel Testcentre!

Længste rækkevidde

7 ÅRS GARANTI

Ja, send mig en gratis brochure!

Aarhus

Navn

Anelystparken 21B, 8381 Tilst

Adresse AArhus

København

Postnr. / by København

Strandboulevarden 89, 2100 København Ø

E-mail

ZZ310117

Telefon Send kuponen i en frankeret svarkuvert til: Brinckers.dk, Anelystparken 21B, 8381 Tilst Eller ring på 89 87 11 52.

www.brinckers.dk/vinterudsalg

Digital brochure? å find den p n e id s e m m hje

FEBRUAR 2017

27


SINGLEMÆND Jørn Hansen er parat til at servere for sine kammerater i Herreværelset i Ældre Sagens lokalafdeling i Stege. Fra venstre er det Thorbjørn Bay Christiansen, Helge Laustsen, Jan Lysholm og Preben Thamdrup.

Singlemænd

ER UDFORDRET PÅ FÆLLESSKAB Antallet af ældre, enlige mænd er stigende

Af Alice Bonnichsen

I

Foto Mew Brondbjerg og Hanne Loop

”Herreværelset” mødes mandlige seniorer til spil, foredrag, virksomhedsbesøg, en bid mad og en lille skarp til at få maden ned med. Herreværelset er en af Ældre Sagens succesfulde aktiviteter, og som navnet antyder, er det kun for mænd.

”Mandefællesskaber kan forebygge isola­ tion og ensomhed,” siger David Vincent Nielsen, konsulent i Ældre Sagen.

28

Ligesom fiskeklubben og metalværkstedet kan aktiviteten danne rammen om mænds sociale kontakter og liv, så hverdagen fortsat kan være indholdsrig og aktiv – selvom du er blevet alene. Netop antallet af ældre enlige mænd er stigende i disse år. Tal fra Danmarks Statistik viser ifølge nyhedsbrevet Momentum, at der siden 1990 er blevet 41 procent flere mænd over 65 år, så der i dag er flere end 140.000 singlemænd. Til sammenligning er antallet af alle ældre kun steget med 34 procent, og antallet af enlige, ældre kvinder er stort set uændret på 300.000. En del af forklaringen på stigningen er, at middellevealderen er steget de seneste 25 år. I 1990 var mænds middellevetid 72,2 år, mens den i dag er 78,6 år. Altså en stigning på 6,4 år. Til sammenligning er kvindernes middellevealder steget i mindre grad, nemlig med 4,7 år til en gennemsnitlig levealder på 82,5 år.

Mænd har sværere end kvinder ved at klare sig uden for parforholdet og er mere udsatte for at blive ensomme. David Vincent Nielsen er ensomhedskonsulent i Ældre Sagen, og han fortæller, at den vigtigste faktor for at forebygge ensomhed er at have nogen at tale med om de væsentlige ting. Ramt på trivsel ”Generelt er mænd mere afhængige af deres partner, end kvinder er. For mange mænd er partneren den vigtigste samtalepartner, og det er i parforholdet, at de får talt om de personlige ting, mens kvinder ofte har veninder, de deler deres fortrolighed med,” fortæller David Vincent Nielsen. Ældre mænd, der bliver enlige som følge af ægtefællens død, har nogle særlige udfordringer. ”Især enkemænd kan have meget svært ved at komme sig over tabet af ægtefællen og lever ofte i dyb sorg i tre til fire år, mens kvinder bearbej-


der sorgen på kortere tid,” siger David Vincent Nielsen. Hvis mandlige seniorer er uden nære relationer, påvirker det deres trivsel og sundhed. Samlivets betydning for mænd kan også aflæses direkte på levetiden. Enlige mænd lever i gennemsnit syv år kortere end mænd i parforhold. De har generelt en dårligere livsstil og ryger og drikker mere end mænd i parforhold. Fællesskab giver livsglæde Mange af aktiviteterne i Ældre Sagen er i de senere år målrettet mænd for at give en mere indholdsrig og aktiv hverdag, som de måske tidligere fandt i parforholdet og på arbejdspladsen. ”I fællesskabet blomstrer livskvalitet og livsglæde. Men mænd er ikke så gode til at skabe sociale kontakter af sig selv. De skal være i en sammenhæng, hvor de laver noget, som er med til at skabe relationer og fællesskab.”

”Spisefællesskaber er geniale, for alle skal have noget at spise. Når det så foregår i et hyggeligt samvær med andre, åbner mulighederne sig for at tale om hverdagen og om de væsentlige ting i tilværelsen,” siger David Vincent Nielsen. I Ældre Sagen er man helt bevidste om, at det første skridt ind i fælles-

skabet kan være det sværeste. I lokalafdelingerne arbejder man derfor aktivt med værtsskaber. ”Hvis man føler sig alene og ensom, er det ofte en overvindelse at komme ud, og vi gør meget ud af, at nye skal føle sig velkomne og tilpas i fællesskabet, så det bliver lettere at komme næste gang,” siger David Vincent Nielsen.

DET KAN DU DELTAGE I • I 2016 var der 72.981 arrangementer og aktiviteter i Ældre Sagen. Det er en stig­­ning på 9.035 i forhold til 2015. • Nogle lokalafdelinger tilbyder fx deltagelse i herreværelser, værksteds­aktiviteter og fiskeklubber særligt målrettet mænd. • På listen over aktiviteter er også cykelture, badminton, dart, golf, skydning, foredrag, rejser, snooker, debatgrupper og vinsmagning. Se alle aktiviteter på aeldresagen.dk eller kig i bladet Ældre Sagen DET SKER, aeldresagen.dk/detsker

FEBRUAR 2017

29


ANNONCE Rask knæled med brusk mellem knogler.

Knæled med tyndt bruskvæv og belastning direkte fra knogle mod knogle.

Revadol lindrer slidgigt Det aktive stof i Revadol hedder glucosamin og er en slags sukkerstof, som indgår i opbygningen af bruskvævet i vores led. Kliniske studier har vist, at Revadol giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt.

Slidgigt:

Slidgigt er en kronisk sygdom, der udvikler sig over lang tid. Ordet »slid« i slidgigt betyder, at brusken i leddet gradvist nedbrydes. Slidgigt er en folkesygdom og langt den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes.

Symptomer:

Smerter, ømhed, stive led, knasen og skurren i leddet. Hvis der opstår inflammation (betændelse) i leddet, kan det hæve.

Her er der ofte slidgigt:

I tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte og knæ forekommer der hyppigst slidgigt.

Hvad kan hjælpe?

Revadol kan hjælpe på gener i forbindelse med let til moderat slidgigt og virker normalt på smerterne efter bare 4 ugers indtagelse af tabletterne.


ANNONCE ANNONCE

SO N JA , 62 :

”Jeg snød slidgigten” Sonja Dall, 62 år, modtog en dårlig nyh hospitalet. En reumatolog måtte desv ed på fra scanningsbillederne konstatere, ærre ud at havde slidgigt. Kort forinden var Son hun ja vågnet en morgen og havde ikke kun Dall net røre sig. Alle led i hendes krop var hæv ede havde haft så ondt, at hun kunne skri , og hun ge. Nu kunne hun se frem til et liv på kem i.

»Jeg var så ked af, at skulle tage en masse syntetisk fremstillet medicin, men jeg mødte en fagperson, der faktisk foreslog mig naturmidlet Revadol. Allerede efter 14 dage mæ rkede jeg en lindring, og efter 3 måneder var jeg helt smertefri og mig selv igen«.

Kolleger på rådgivningscentret, hvo r hun arbejdede som socialpædagog, hav de på forhånd afskrevet hende og var aller ede i gang med at undersøge mulighedern gået e for et flexjob.

»Alle blev dybt overraskede, da jeg kom tilbage på arbejde. Jeg kunne igen bevæge mig uden besvær og smerter. Gåturene blev gen get, og selv min have kunne jeg igen optagive en ordentlig tur uden at få ondt i ledd ene.« Sonja er ikke i tvivl om at det er natu rmidlet Revadol der har gjort forskellen. »Jeg har faktisk prøvet at stoppe med tabletterne og oplevet, at smerterne lang somt vendte tilbage. Det beviser jo bare , at det er pillerne, som virker«.

Hvor kan du købe Revadol?

• Revadol er et lægemiddel, som er baseret på et udtræk fra rejeskaller, der i kliniske studier har bevist, at det kan reducere ledsmerter på bare 4 uger. • Revadol er 100 % naturligt og leverer byggematerialer til den elastiske del af dine led, som derved holdes smidige med færre smerter. • Produktet kan kun købes hos Wellvita, og det koster fra kun 124 kr. for 60 dages forbrug. Revadol bestilles på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40.

Indikationer: Lægemiddel til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Bivirkninger: Hovedpine, døsighed, mavesmerter, forstoppelse, kvalme, dyspepsi, diarré, udslet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Tag ikke glucosamin, hvis du har overfølsomhed overfor skaldyr. Graviditet og amning: Kun efter aftale med lægen. Dosis (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt. Pakninger: 90 tabletter og 240 tabletter. Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt. MTnr.35013


SPECIAL-TILBUD

SPAR

500,-

Bestil ferien senest 28. februar

*

PR. PERSON

Bestil på ✆ud7500 0”30 10 70 Oplys koden “tilb

Maltas hovedstad Valletta

Vi er Malta-eksperten

Alt dette får du:

I snart 40 år har Mellieha Holiday Centre sat rammerne om danskernes ferie på Malta. Hvor ellers kan du bo i eget 70 m2 feriehus i syden med privat gårdhave og tagterrasse, fuldt udstyret køkken og adgang til et hav af fælles faciliteter?

✓ Eget 70 m2 feriehus på Mellieha Holiday Centre ✓ Feriehusene har plads til 6 personer ✓ Privat gårdhave og tagterrasse ✓ Fuldt udstyret køkken og TEMPUR® madrasser ✓ 2 poolområder, restauranter, supermarked, minigolf, tennisbane, gratis Wi-Fi m.m. ✓ 300 meter til sandstranden ✓ Stort udvalg af udflugter og aktiviteter ✓ Erfarne danske rejseledere ✓ 500,- i rabat pr. person + 50 % børnerabat Se flere hoteller og rejsemål på folkeferie.dk/tilbud500

*Spar 500,- pr. person + børnerabat på 7- og 14-dages charterrejser til Malta med afrejse i perioden 29/4 - 7/10 2017. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter end børnerabat og gælder nybestillinger fra den 31/1 2017. Bestil senest 28. februar.

NYHEDER Oplev det smukkeste af Grækenland. Besøg den charmerende kystby Sivota eller Odysseus’ eventyrlige ø Ithaka. SPAR 500,- pr. person + børnerabat.

Læs mere og se flere hoteller og rejsemål på folkeferie.dk/tilbud500

Der tages forbehold for trykfejl.

ANNONCE


LÆSERBREVE

Skriv til bladet@aeldresagen.dk Eller send ros og ris til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme - læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade. Til lykke.

Ældre mænd køber også barbersprit JEG VILLE KØBE barbersprit forleden og henvender mig i ”mandeafdelingen” i et større parfumeri. Jeg beder om en barbersprit, som jeg har brugt i mere end 50 år, men den i øvrigt flinke dame siger, at det har de ikke mere. ”Det er kun ældre mænd, der spørger efter det.” Man føler sig som en gammel bil, man er holdt op med at lave reservedele til. Det var trist. Søger man på nettet, ser man, at barberspritten beskrives som en bedstefar-barbersprit. Nogle skriver, at barberspritten svider som bare pokker. Det kan jeg da godt huske som 14-årig, men det forsvinder da i løbet af få år. Som 68-årig kan man slet ikke mærke det, kun at det føles friskt. Med en stigende levealder må der da stadigvæk være et kundegrundlag. Der er noget helt forkert i, at fordi det kun er ældre mennesker, der køber det, så bliver det uinteressant at forhandle produktet. Som en generel holdning til ældre mennesker er det helt forkert. En tidligere kollega foreslog mig at prøve hos en anden parfumerikæde, hvor jeg fandt noget, der ligner til forveksling. Deklarationen er den samme, det dufter ligedant, og man sparer omkring 100 kroner. Sikke nogle chok man får, det er slet ikke godt for ældre mennesker. U F F E L A R S E N , H V I D OV R E

Stakler uden fastnettelefon HVOR HAR JEG ondt af alle de stakler, der ikke har en fastnet­ telefon - længere. Tænk at skulle gå rundt med en telefon hele dagen, ja hele døgnet, nærmest som en fodlænke, som kon­ stant kræver opmærksomhed. Hvis nogen for år tilbage havde spået, at folk i fremtiden ville tage telefonen med, når de gik ud af døren, ja med i bussen, på arbejde, i naturen og på stran­ den, ja sågar med til selskab, så havde folk nok tænkt, at det lød da lige lovligt langt ude. Men tænk at skulle foretage sig alting med en telefon i den ene hånd og bøjet nakke. Stakler. N I E L S S C H WA L B E , KØ B E N H AV N

Frisklavet mad – næppe TAK FOR JERES store engagement i æl­ dre borgeres ve og vel. Jeg kan tilslutte mig det meste af de 10 punkter (Ældre Sagens 10-punkts plan for et værdigt liv på plejehjem, se side 56 i dette blad, red.), dog med følgende bemærkninger: Opnormering: Er ikke nødvendigvis det rigtige, hvis man afskaffede en del af det dokumentationsprogram, ville der blive mere tid til rådighed. Indflydelse på eget liv: Til glæde for hvem og hvordan skulle det kunne udmøntes med de ressourcer, der er til rådighed. Frisklavet mad: Bliver næppe genindført, da omkostninger ved at få godkendt de gamle køkkener vil være alt for dyrt for kommunerne. De fleste storkøkkener laver udmær­ ket mad, som leveres i store portioner til de enkelte plejehjem/centre, der selv laver det færdigt, så man får medan­ svar samt den gode madduft. Plejeombudsmand: En ekstra om­ kostning og overflødigt. I stedet flere aktive pårørendegrupper. Endelig forstår jeg ikke Ældre Sagens entydige interes­ se for ældre på plejehjem/centre, hvad med dem der fortsat bor i eget hjem? H A R LY P E D E R S E N , GØ R L E V

SVAR: Ældre Sagen har fokus på både ældre, der bor på plejehjem, og ældre der er hjemmeboende. Vi har derfor fået undersøgt, hvad hjemmehjælpsmod­ tagere mener om deres hjemmehjælp. Det viser sig, at de mener, de har for dårlig indflydelse på den hjælp, de mod­ tager. Resultaterne fra undersøgelsen vil blive præsenteret løbende. Læs mere på: aeldresagen.dk/hjaelp-til-samvaer O L AV F E L B O , C H E F KO N S U L E N T I Æ L D R E S AG E N

FEBRUAR 2017

33


ANNONCE

Rene Tæpper, Møbler, Gardiner og Klinker/Fliser Vi renser/vasker/behandler alle former for tæpper, møbler, gardiner, læder, klinker/fliser mv. i Deres hjem! Tæpperens/vask • Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld. • Funklende rene og tørre på 1-2 timer. • Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre (bobler som i dansk vand). • pH-neutral, fjerner ikke uldens naturlige olier. • Varmefikseret imprægnering - super effektiv Møbelrens/vask • Alle møbelstoffer kan renses. • pH-neutral, skånsom og samtdig ekstremt effekivt. • Klar til brug efter få timer. • Beskyttende imprægnering. Gardinrens • Renses mens de hænger på gardinstangen. • Snavs, støv og tobaksrøg fjernes hurtigt og effektivt. • Garanti mod krymp og krøl. Behandling af Lædermøbler • Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed tilbage. • Forhindrer udtørring og krakelering. • Gør læderet mindre modtageligt for snavs Klinker, fliser og fuger • I køkken-alrum, bryggers, badeværelse, entré etc. • Rens og imprægnering • Flotte rene kilnker og fliser • Slut med kedelige beskidte fuger

Ring Nu!

og aftal et gratis og uforpligtende tilbud med Deres afdeling

Chem-Dry® har mere end 30 års erfaring og er anerkendt i mere end 50 lande. Vi anbefales bl.a. af de største tæppefabrikanter, deriblandt danske Ege Tæpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over. Alle Chem-Dry®’s afdelinger er selvstændigt ejet og drevet. 34

20%

rabat til alle private! Gælder i denne og næste måned!

plus op til

33%

yderligere rabat via håndværkertilskud!

Chem-Dry servicerer landet iht. de tidligere amter Bornholm København Frederiksborg (N. Sjæl.) Roskilde Vestsjælland Fyn Sønderjylland Vejle (Trekantsomr.) Ribe Århus Viborg Nordjylland

Chem-Dry Bornholm* ** Byens Chem-Dry Byens Chem-Dry Chem-Dry NV Chem-Dry NV Brinks Chem-Dry* ** Brinks Chem-Dry* ** Brinks Chem-Dry* ** Vestjysk Chem-Dry SE Chem-Dry* SE Chem-Dry* Total Chem-Dry* **

Tlf. 56 95 48 01 Tlf. 39 66 18 35 Tlf. 48 14 44 21 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 59 44 20 16 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 64 41 47 87 Tlf. 75 17 52 59 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 22 16 89 99 Tlf. 98 13 31 61

* Tilbyder ikke gardinrens ** Tilbyder ikke klinke- og fliserens

• Renser alle tæpper og møbler på stedet • Forbløffende renseresultater • Intet besvær med møbelflytning • Gardiner skal ikke pilles ned • Anbefales af bl.a. ege tæpper • Fliser og fuger bliver ofte som nye • Sæt Dem tilbage og nyd det


LÆSERBREVE

Skriv til bladet@aeldresagen.dk Eller send ros og ris til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme - læserbreve.

Kirkegårdsarbejde ikke længere et ”kald”

Foto Jan Unger

VEDRØRENDE LÆSERBREV om begravelse om lørdagen (s. 34 i medlemsbladet i december, red.). Præster og kirkepersonale har arbejdsdage lørdag og søndag. Det har kirkegårdspersonale ikke. Bisættelse/begravelse på lørdage betyder indkaldelse af kirkegårdspersonale - til overarbejdsbetaling eller afspadsering. Derfor undgår man det helst. Kirke- og kirkegårdsarbejde er ar­ bejde som alt andet. Det er ikke længere et ”kald”, som det var på landsbykirkegårdene før i tiden, hvor graveren stod til rådighed 24 timer i døgnet. Man afskaffer ikke ”en af kirkens vigtigste kerne­ ydelser”, bare fordi det ikke kan blive om lørdagen. A N N E - G R E T H E E N G E L H A R DT, H U N D E S T E D

”Bedste” er helt hen i vejret ÆLDRE SAGEN har jeg intet negativt at sige om, og jeg modtager også gerne medlemsbladet, der kommer rundt om mange for­ skellige emner, og ligeledes kan betegnes som ganske udmærket. Men at betegne kvindelige medlemmer med et gammeldags og for mit vedkommende upassende ord som ”bedste” er helt hen i vejret (Instagramkonkurrencen ”Det bedste ved bedste” omtalt på s. 95 i bladet i december, red.). Der er nok en hel del andre end mig, der er fyldt 70, men ikke har børnebørn, og for mit eget vedkommende arbejder jeg på fuld tid med kreative aktiviteter, og jeg føler mig særdeles utilfreds over at blive kaldt ”bedste”. MARIANNE NØRREGARD RASMUSSEN, RØNNE

Jeg kan godt lide ældre, erfarne receptionister på store europæiske hoteller. De er gade­kloge og usnobbede. ULLA TERKELSEN, TV-JOURNALIST

Opskrift på dele­portioner

HVIS RELIGION ikke har haft en plads i ens liv, kan det godt virke underligt, at den endelige rejse herfra skal bistås af en præst. Men sådan behøver det ikke at være: Humanistisk Samfund og andre tilbyder ikke-religiøse ceremonier ved begravelser. Ved en såkaldt humanistisk begravelse står en ceremonileder for at afholde en personlig tale om afdøde, baseret på samtale med de efterladte. Fokus er på de specielle værdier, der kendetegnede vedkommende – og på de spor afdøde har sat, store som små. Uanset om man er religiøs eller ej, er det meget værdifuldt at få skabt et forum, hvor man i fællesskab kan sørge og få sagt ordentligt farvel – og helst ved en ceremoni, der er i afdødes ånd.

JEG HAR LÆST læserbrevene om mindre portioner (s. 34 i medlemsbladet i december, red.), og vil gerne berette, hvorledes min hustru og jeg gør: Vi rejser meget med campingvogn i hele Europa og går en del på restau­ rant. Vi bestiller 1 ret og eventuelt 1 sa­ lat til deling. Det har man altid megen forståelse for, og som regel kommer tjeneren med ekstra tallerken og be­ stik. Kun én gang (i Frankrig) blev det nægtet, og vi gik derfor til naborestau­ ranten, hvor det ikke var et problem. Danmark er vist det eneste land, hvor vi ikke har gjort det, men jeg tror, man vil have fuld forståelse for det, også her. Ideen er hermed videregivet.

K A R I N L I LTO R P, VA N LØ S E

P E T E R S P E C H T, A L L E R Ø D

Den sidste rejse uden præst

FEBRUAR 2017

35


ANNONCE

B L I V K L O G E R E PÅ DINE MULIGHEDER SOM AMD OG G R Å S TÆ R PAT I E N T W W W. O H D . D K

G R Å S TÆ R ELLER AMD? M ED A L D ER EN B L I V ER V I A L L E R A M T A F Ø J EN L I D EL S ER – M EN EN O PER AT I O N ER D I T EG E T VA LG GRÅ STÆR En Grå Stær operation er et valg for livet, idet operationen ikke kan laves om. Det er derfor vigtigt, at du kender dine muligheder. Vi kan undersøge og vejlede dig, så du selv kan træffe det rigtige valg, som dækker dine behov for et optimalt syn. En øjenoperation er et spørgsmål om tillid, tryghed og kvalitet. Alt dette kan du få hos os – uden ventetid.

AMD (ØJENFORKALKNING) Ny teknologi kan hjælpe AMD patienter til et bedre syn og øget livskvalitet. Ved en grundig undersøgelse med brug af avanceret udstyr, kan du selv opleve, hvordan den nye behandling kan forbedre dit syn. Uanset om du lider af tør eller våd AMD, kan vore specialister finde den bedste løsning og planlægge et forløb tilpasset dig.

V O R E E K S P E R T E R F Ø L G E R D I G TÆ T H E L E V E J E N

GRÅ STÆR FOREDRAG MANDAG D. 6. FEBRUAR, KL. 16:30 AMD FOREDRAG MANDAG D. 27. FEBRUAR, KL. 16:30 ØJENHOSPITALET DANMARK JÆGERSBORG ALLÉ 14 2920 CHARLOTTENLUND MAIL: KONTAKT@OHD.DK

TLF.: 71 70 00 00


SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen

Sang om livet i PARCELHUSKVARTERET ”Vi hedder Mogens, og vi hedder Karen, vi bor lidt længere nede af vejen. Dig har vi aldrig fået hilst på – du kunne nemt, du kunne let komme for tæt på…”

PARCELHUS ET PARCELHUS er typisk en ejendom uden større særpræg for én familie. Det vil oftest ligge i en større udstykning med ensartede grundstørrelser.

Kilde: housingpeople.dk

Af den danske sangskriver Christian Juncker

MURERMESTERVILLA

HISTORIEN går 100 år tilbage IDEEN OM PARCELHUSET er i modsætning til, hvad mange tror, over 100 år gammel. Faktisk skal vi tilbage til år 1900, hvor vi havde tre adskilte bygningsmiljøer: Villakvarteret for borgerskabet, kolonihaven for arbejderne og arbejderbyggeforeningen for den faglærte arbejder- og funktionærklasse. Dengang brugte man ordet ”grund” om et stykke jord, der skulle bebygges, og ordet ”parcel” om et stykke jord, der skulle dyrkes. Derfor haveparceller om de såkaldte ejendomshaver eller parcelhaver. Meningen med de store haver var at bidrage til økonomien med grøntsager og frugt. Ikke at der skulle bygges huse på parcellerne. Under bolignøden efter 1918 begyndte mange at bo hele året i de forhåndenværende skure eller at bygge små helårshuse. ”Parcelhus” blev navnet på huset i haven for menigmand, og efter 1945 forsvandt forskellen mellem parcelhaver og villagrunde. Ordet var blevet populært, og først siden 1990’erne er ordet ”parcelhus” kommet i miskredit. Det lugter for meget af forstad, mursten, orange tapeter og brune fliser. Men faktum er, at danskerne elsker enfamiliehuset. For det har i 100 år været det kompromis mellem drøm og virkelighed, som både den borgerlige villadansker måtte nøjes med, og de socialdemokratiske kolonihavedanskere drømte om.

Kilde: mag.art. Peter Dragsbos blog, arkfo.dk

EN MURERMESTERVILLA er en god rummelig bolig i 1 ½ eller 2 plan fra perioden 1915 til 1930. Murermestervillaen er kompakt, men velproportioneret og har et enkelt og stilfærdigt udtryk. Murermestervillaen blev typisk bygget som bolig for familier, der tilhørte middelklassen.

Kilde: bolius.dk

Murermestervilla eller parcelhus MURERMESTERVILLAEN er klar favorit, hvis du spørger boligkøbere. Men mange vælger alligevel at købe et parcelhus, da det ofte præcis opfylder kravene til den nye bolig. Murermestervillaen vinder på charmen. Men prisen er ikke den samme. For en villa på 140 kvadratmeter betyder det, at murermestervillaen koster næsten en million kroner mere end parcelhuset. Prisen afspejler kvaliteten af byggeriet fra 1930’erne, mens kvaliteten af de klassiske parcelhuse, der er bygget i 1960’erne og 1970’erne, er mere svingende.

Kilde: boligsiden.dk FEBRUAR 2017

37


ANNONCE

Synstest kun

195kr ■

Udmåling af styrker

Test for bygningsfejl

Trykmåling af øjnene

Digitalt farvebillede af nethinden

Digital opmåling af brilleglas

KompletSyn – kun hos Louis Nielsen Vores avancerede udstyr giver dig en omfattende synstest med sundhedstjek. Udover den normale synstest tager vi bl.a. et digitalt farvebillede af nethinden og trykmåling af øjnene efter behov. KompletSyn kan hjælpe til at opdage øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning). Den digitale øjenmåling giver dig sikkerhed for, at dine briller og brilleglas tilpasses lige præcis til dig og dine behov.

Få en synstest med sundhedstjek Bestil synstest på louisnielsen.dk

Alle vores medarbejdere er specialuddannede til at udføre KompletSyn undersøgelserne. Derudover arbejder Louis Nielsen sammen med Mølholm Forsikring og kan trække på ekspertise og erfaring fra special- og øjenlæger i Mølholm Forsikrings landsdækkende behandlernetværk. Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge. Alle elementer af Kompletsyn er inkluderet, såfremt de er tilgængelige. ©2016 Specsavers.


SPROG & ORD Af Annette Westphal Thuesen SOVEBY: Forstad eller satellitby med langt flere boliger end arbejdspladser. LIGUSTERFASCIST: Småborgerlig, snæversynet parcelhusejer, som ikke interesserer sig for, hvad der sker uden for ligusterhækken. Ordet er fra 1971. Kilde: denstoredanske.dk

EN TILFREDS LIGUSTERFASCIST: Her i dette hus åbner vi dørene ud til livet under en blå himmel. Kilde: Torben Dorph, fyldepennen.dk

PISTOLGANG: Typehuse har ofte en lang ”L”-formet gang til værelser og et eller flere toiletter. Kilde: bolius.dk

PARCELHUSEJERE: Har egen Landsforening. Kilde: parcelhus.dk

Parcelhus og kernefamilie

”Åh, hvor jeg savner at bo i parcelhus!” Citat: 20-årig kvinde fra Roskilde, som har boet med sin familie i bofællesskaber de sidste syv år.

Helsinge er grillfester ”DET HELE BEGYNDTE MED HELSINGE. Jeg er opvokset i ­Helsinge, der er Danmarks grimmeste by. Det er sådan en by fuld af grillfester. Jeg synes, at ­Danmark er befolket af mennesker, der er bange, og det kunne være rigtig dejligt, hvis folk var lidt mindre bange og turde noget mere. Turde se på, hvad for et liv de drømmer om. Når jeg ser mig omkring, ser jeg helt vildt mange, der ender med at gøre det, de andre også gør, alene fordi de andre også gør det, og fordi det er for svært at gøre noget andet”.

Citat: Forfatter Leonora Christina Skov i Politiken

Parcelhuse er kulturarv VI ELSKER AT HADE DEM. Parcelhusene. De forbindes med noget konformt, borgerligt, kedeligt, fantasiforladt og alt muligt andet, der slet, slet ikke går i nutidsdanmark. Det sjove er bare, at langt de fleste danskere faktisk bor i netop et parcelhus. De små, lavtagede, rekt­angulære murstensboliger er blevet en del af den danske kulturarv, og derfor er det på tide at passe lidt bedre på dem.

Citat fra bogen: ”Parcelhuset. Guide til bevaring og fornyelse”.

Nabokrig om hundeglam IKKE ALLE NABOER ER LIGE GODE VENNER.

Hundegøen var årsag til en stridighed mellem to naboer i Almind. Den ene nabo var blevet så træt af naboens gøende hund, at han valgte at sætte en højttaler, som spillede højlydt hundegøen, ud i ha-

ven omkring klokken 18. Den anden nabo følte sig så chikaneret af larmen, at vedkommende anmeldte episoden til politiet. Kilde: JyskeVestkysten

FEBRUAR 2017

39


DIN ØKONOMI

DIN ØKONOMI 

FÅ RÅDGIVNING Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring til en af vores rådgivere på tlf. 80 30 15 27. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10–14, torsdag kl. 14–18.

Min bankrådgiver tromler

Skattefri gave eller lån? Jeg hjalp i november 2006 min datter med 20.000 pund til udbetaling på en lejlighed i England. Det er min datter, der står som ejer. Den skal nu sælges, og derfor skal pengene betales tilbage. Er det klogest at gøre som skattefri gave fra datter til far eller som lån. Vi vil gøre det rigtigt, så der ikke bliver problemer med SKAT. H . V.

SVAR: Da du i 2006 hjalp din datter med 20.000 pund, skulle der (helst) være oprettet et lånedokument/gældsbrev, så­

ledes at du skulle kunne kræve hele beløbet tilbagebetalt på anfordring – med kort varsel. Ellers kan beløbet måske be­ tragtes som en gave, der skulle være betalt afgift af. Men når I begge har betragtet det som et lån, der forfalder ved salg af lejligheden, kan ingen forhin­ dre, at din datter tilbagebetaler til dig, når hun har fået pen­ gene fra den solgte lejlighed. Det skal SKAT ikke involveres i, men der er måske et problem med valutamyndighederne og bestemmelserne om hvidvask. Så få hjælp via din bank til overholdelse af reglerne.

Forskel på pensionsalder og pensions­­udbetalingsalder Min mand og jeg er født i 1946. Vi mente, at ratepen­ sioner skal være udbetalt ved det fyldte 85. år og alders­ opsparing ved det 75. år. Men hvorfor denne forskel? Pensionsalderen er 65 år, og der må gå 15 år. Du skriver i et svar, at aldersopsparing skal være udbetalt ved det 75. år, men de er pensioneret ved 65 år og ikke 60 år. Er der noget med, hvornår den er oprettet? I så fald mangler der vist noget i svaret. G.S.

40

SVAR: Reglerne om udbeta­ lingsalder er politisk bestemt, og jeg kan ikke forklare grun­ den til forskellen. Det seneste tidspunkt for udbetaling af aldersopsparing er 15 år efter pensionsudbetalingsalderen. Pensionsudbetalingsalderen er fem år før pensionsalde­ ren. For personer født før 01.01.1959 er pensionsud­ betalingsalderen 60 år. For personer født herefter sker der en gradvis hævning. Flere oplysninger: aeldresagen.dk/vav

Min bankrådgiver har ringet og booket et møde. Da jeg ikke vil investere i aktier, forslog hun, at jeg indskyder på ratepension. Hvis jeg indsætter 50.000 kroner om året i syv år, vil jeg kunne få cirka 20.000 kroner mere i folkepension om året. Det giver mig 350.000 kroner på ratepen­ sionen, som så skal fratrækkes 40 % ved udbetaling. Det giver mig 210.000 kroner ved udbetaling plus 20.000 kroner mere folkepension i syv år = i alt 350.000 kroner. Dette ligner et rent 0? Skal jeg tage mødet og risikere at blive ”tromlet” med en masse tal, som jeg ikke lige kan overskue? H.L.N.

SVAR: Klogt, at du ikke lader dig tromle af din banks pågående salgsforsøg. Dit resultat på 0 er godt ramt, men frem­ gangsmåden, du kommer til resultatet på, er ikke helt rigtig. En nem måde at vurdere, om pensionsindskuddet kan forventes at give overskud, er denne: Ved indskud på ratepension får du et skatte­ fradrag helt op i topskatten. Fradrages indskuddet i bundskatten, vil skattefra­ draget ligge på omkring 38 %. Udbeta­ lingen fra ratepensionen skal beskattes, og på nuværende tidspunkt er skatten på minimum omkring 38 %. Du kan derfor forvente, at der er 0 at hente på skatten. Indskuddet kan give større pensionstil­ læg. Hvis hele det beløb, du indskyder, kan øge pensionstillægget, kan du få gevinst, forudsat at udbetalingen til sin tid ikke reducerer pensionstillægget. Hvis hele udbetalingen til sin tid reducerer pensionstillægget, vil du kunne forvente et resultat på omkring 0. En ratepension udbetales ikke i et engangsbeløb, men i rater over mindst 10 år. Beslutningen om at gå til mødet vil jeg overlade til dig at træffe.


SPØRG ERIK 

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen. Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Begrænser aldersopsparing vores ydelser?

Kan jeg give min veninde 50.000 uden om SKAT?

Min aldersopsparing skal ifølge reglerne hæves, når jeg fylder 75 år. Kan det være rigtigt, at hvis det udbetalte beløb gør, at min og min kones formue overstiger formuegrænsen for at få ældrecheck, medicinkort og lignende, at vi så ikke får disse ydelser længere?

Jeg er flyttet ind hos min veninde. Kan vi frit disponere over vore indbyrdes bankkonti, uden at SKAT blander sig? Kan jeg fx indsætte 50.000 kroner på min samlevers konto (til rejseformål), uden at hun skal betale skat af pengene? O.A.

L.N.

SVAR: Selve udbetalingen fra aldersopsparingen har ingen indflydelse på de ydelser, du nævner. Hvis du ikke bruger pengene, men fx har dem stående på bankkonto eller i kontanter, tæller de med i den likvide formue, som bestemmer, om I kan få ydelserne. Formuegrænsen er på 84.300 kroner.

SVAR: I kan benytte kontiene i forbindelse med indbyr­ des udlæg, men I skal være opmærksomme på, at der er regler for gaver mellem samlevende. Jeg tilråder derfor, at I sætter jer godt ind i reglerne, så I undgår ubehagelige overraskelser. Samlevende, der har boet på samme adresse i mindst to år, kan give hinanden gaver for op til 62.900 kroner. For gaver ud over dette beløb skal betales 15 % i gaveafgift.

Bliver vi modregnet i ældrecheck? Vi er berettigede til at modtage ældrecheck. Vi har en kassekredit på 100.000 kroner, en kredit på MasterCard og en kredit til en konto med VISA-kort. Mit spørgsmål er, om disse vil indgå i den likvide formue og spærre for udbetaling af ældrecheck?

SVAR: Det er kun trækningsret på kreditter, der er sikret ved pantebrev i fast ejendom, der indgår i den likvide formue.

U.N.

Hvordan indgår et minus i min likvide formue? Hvordan indgår et minus på fx en budgetkonto i den likvide formue? E.S.S.

SVAR: Overtræk på fx bankkonto eller anden gæld indgår ikke i

opgørelse af den likvide formue. Men du kan godt bruge af din formue til nedbringelse af even­ tuel gæld, så den likvide formue ikke overstiger grænsen for at få ældrecheck og helbredstillæg.

Brug en revisor En læser af økonomibrevkassen er blevet inspireret til at sende os dette brev: Efter at have læst jeres råd om økonomi, skat, pension m.v. vil jeg gerne komme med en opfor­ dring til at bruge revisor. Jeg har brugt revisor i 30 år siden 1986. Jeg havde en almindelig lønmod­ tagerindkomst, bor i lejelejlighed og har ingen gæld. Alligevel har SKAT regnet forkert flere gange, så skatten blev for høj. Revisoren fik rettet, så jeg kom til at betale det rigtige beløb, som var mindre end det, SKAT havde regnet ud. Jeg kan kun opfordre til at finde en god revisor, som kan hjælpe med at skrive selvangivelsen. L.H.

FEBRUAR 2017

41


DIN ØKONOMI

Rejseforsikring og dobbeltdækning Af Erik K. Møller, rådgiver i Ældre Sagen

D

et gule sundhedskort gælder ikke mere som rejsesygeforsikring i udlandet. Det blå EU-sygesikringskort dækker ved midlertidige ophold på op til 1 år i alle EU-lande samt i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Men der er flere begrænsninger på det blå EU-sygesikringskort. Fx ydes dækning på samme vilkår som for landets egne borgere, så hvis der er egenbetaling i det pågældende land, skal du selv betale den del, og der dækkes ikke ud­ gifter til hjemtransport for behandling i Danmark eller alternativ hjemtransport efter behandling i udlandet. For at kunne se frem til en ferie, der ikke ruinerer dig, hvis uheldet er ude, kan det være en god idé at tjekke, hvordan du er dækket, inden du rejser. Flere forsik­ ringsselskaber tilbyder en udvidelse af indboforsikrin­ gen med en årsrejseforsikring med dækning for hele eller dele af verden. Der kan eventuelt også tilknyttes en afbestillingsdækning, som ofte ikke er omfattet af rejseforsikringen.

Privatforsikring Tegner du en privat rejseforsikring, skal du normalt ikke selv betale for behandling i udlandet af akut sygdom og tilskadekomst. Du får normalt også adgang til en dansk alarmcentral døgnet rundt, som kan tage stilling til eventuel behandling i Danmark. Ud over hjemtransport ved sygdom kan du tegne dækning for fx at få praktisk og økonomisk hjælp på feriestedet, tilkaldelse eller sy­ geledsagelse hjem, erstatningsrejse svarende til rejsens pris samt en udvidelse af den private ansvarsforsikring. Skulle du på ferierejsen komme ud for et ulykkestil­ fælde, som medfører varigt mén, vil både en privat ulykkesforsikring og rejseforsikringens ulykkesdækning

42

udbetale erstatning. I den situation er der ikke tale om dobbeltforsikring, men om ekstradækning. Det er ikke alle aktiviteter, rejseforsikringen dækker. Flere former for sport og andre risikobetonede aktivi­ teter kan være undtaget. Forsikringen kan have tidsbe­ grænsning, fx gyldig i 30 dage, og der kan være regler for dækning, hvis rejsen går til egen bolig. Vær opmærksom på, at visse rejseforsikringer har sygdoms- og aldersbetingede begrænsninger, så det kan være nødvendigt at søge medicinsk forhåndsgod­ kendelse før rejsen – det samme gælder, hvis du har en kronisk eller eksisterende lidelse. Spørg forsikringssel­ skabet. Rejseforsikring kan eventuelt tilknyttes et kreditkort. Sådanne forsikringer kræver i visse tilfælde betaling af rejsen med det pågældende kreditkort. Hos nogle udste­ dere af MasterCard tilknyttes rejseforsikring.

Kronisk lidelse Globe Rejseforsikring tilbyder Ældre Sagens medlem­ mer en forsikring uden dækningsforringelser som følge af alder. Du kan tegne en Globe Rejseforsikring, selvom du har en kronisk lidelse. Det er dog en betin­ gelse, at der inden for de sidste to måneder ikke har været ændringer i medicineringen eller indlæggelse på hospital. Forsikringen dækker ikke behandlingsbehov, der allerede er kendte på afrejsetidspunktet. Lignende begrænsninger gælder ofte på rejseforsikringer. Skulle du have flere rejseforsikringer, er det ikke i alle tilfælde, at du bliver dækket af dem alle, som det er beskrevet ovenfor om ulykkesdækning. Flere policer be­ tinger, at de ikke dækker, hvis du får dækning fra andre forsikringer, eller at der ydes forholdsmæssig dækning.


Jaruplund Højskole

Se mere på www.jaruplund.de Korte kurser 2017

R DU LIGE NU, FÅ PIL ET YATZY-S en ud og klip annonc i butikken g in br ed m gælder Tilbuddet . lager haves så længe kr. Værdi 59

REJSEN STARTER HOS FOREX BANK Med kontanter på lommen får du mere tid til oplevelser. Der findes bedre ting at tage sig til på ferien, end at lede efter vekselkontorer eller hæveautomater. Det er jo ikke alle som tager imod kreditkort. Hos FOREX Bank køber du udenlandsk valuta uden gebyr og du kan veksle gebyrfrit tilbage, mod fremvisning af kvittering. Rigtig god rejse.

05.04 - 11.04 12.04 - 18.04 06.06 - 12.06 12.06 - 25.06 12.06 - 25.06 26.06 - 02.07 26.06 - 13.07 26.06 - 02.07 03.07 - 09.07 10.07 - 16.07 10.07 - 16.07 17.07 - 23.07 17.07 - 23.07 24.07 - 30.07 24.07 - 30.07 31.07 - 06.08 07.08 - 13.08 07.08 - 13.08 14.08 - 20.08 21.08 - 27.08 28.08 - 03.09 28.08 - 03.09 04.09 - 10.09 11.09 - 17.09 25.09 - 01.10 02.10 - 08.10 20.12 - 02.01

Opera I - Wagner, Rossini og symfonikoncert Påske og forår i Grænselandet - “det er så khønt...” Sydslesvigs østkyst, handelsbyer, herregårde og fiskerlejer Opera II - operaoplevelser fra Mozart til Wagner og Berg Tour de Sydslesvig øst - på cykel langs kysten og Slien Kanaler og vandveje. Slesvig - Holsten fra vandsiden Grønland - fra Ilulissat til Sydgrønland (inkl. rejse) Golf omkring Slesvig med udgangspunkt Christianslyst Familiehøjskole - på opdagelse i oldtiden Intensiv koruge (mulighed for deltagelse som dagkursist) Motion på hjul - cykling, damptog og sejltur Sommer i Sydslesvig - historier i grænselandet Golftræning og golf i Sønderjylland og Sydslesvig På sporet af vikingerne - Nordens fælles historie Vandreture i Sydslesvig Kunst langs vestkysten Positiv tænkning, Mindfullness og Resiliens træning Lübeck og Hamburg - oplev middelalderens magtcentre De frisiske øer med Helgoland Vadehavet - en oplevelse for alle sanser Kubik og kultur - på motorcykel langs kyster og grænser Menneskelivet er (for)underligt Eksistensfilosofi - livets store spørgsmål Befri din skrivning Reformationen - med tur til Wittenberg Sort Sol - og traner ved Rügen Jul og nytår i grænselandet

 Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

 0049 4630 969 140

 Kontoret@jaruplund.de

 www.jaruplund.de

Glad for m? dit hje

– men trappen er blevet en udfordring! Få en GRA opmålinTIS din trapg af pe

Med en smart trappelift fra JØHL, kan du nemt få løst udfordringen – uanset om din trappe er ”lige” eller med ”sving”. Den diskrete lift monteres uden de store indgreb, og du kan blive boende i dit eget hjem uden problemer med niveauforskellen.

Læs mere på

www.johlhumancare.dk Firskovvej 6 · 2800 Lyngby

www.forexbank.dk

Tlf. 39 20 20 07

Kontakt os allerede i dag for et uforpligtende tilbud.43 FEBRUAR 2017


Danmarks største leverandør af nye og brugte el-scootere

ANNONCE

Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte elscootere på lager. Kontakt os på tlf 63 15 00 00 og lad os sammen finde den, som passer til netop dine behov.

FRA

6.00 0,BRU GTE

Fuld finansiering uden udbetaling - fra 200 kr. pr. måned.

service visning - Reparation og Gratis levering og frem

LM-900 Lindebjerg el-scooter LM-900 er en dobbeltscooter, som giver dig og en partner frihed til at opleve verden sammen. Kan leveres med tag og forrude mod merpris. Må køres uden kørekort.

på egen adresse

F7 - trehjulet cykel Suveræn sikker. God balance ved start/stop. Cyklen er udstyret med bagbremse, forbremse og komfortsadel. Fåes også med el for 21.995,-.

F7

11.995,-L SENIORCYKE

LM -9 00

34.995,DO BBELT

LM-700 - NYHED NYHED Elscooter i absolut luksusklasse. Stærk, lydsvag og ekstrem komfortabel. Kan tilpasse sig selv det mest vanskelige terræn. Normalpris: 32.995,-

SPAR

3.000,-

LM -70 0

KABINE

54.995,Kabinescooter Vil du have fuld bevægelsesfrihed hele året, er en kabinescooter det rette valg og en af de sikreste måder at komme frem i glat føre. Dette fine køretøj må køres uden kørekort. Alle tilbud gælder t.o.m. 30.03.17

Ring på tlf.: 63 15 00 00, besøg www.lindebjerg.dk eller besøg os i et af vores showrooms: Stensgårdvej 14, 5500 Middelfart - Tinvej 14, 4100 Ringsted - Vandmanden 10H, 9200 Ålborg SV

V


POLITIK

Ældre Sagen har en god dialog med politikerne på Christiansborg. Her er adm. direktør Bjarne Hastrup og formand Søren Rand på vej til et aftalt møde.

Ældre Sagen på Borgen

E

n af Ældre Sagens vigtigste opgaver udføres af en lille ”hær” af dybt engagerede og dygtige fagmedarbejdere, der med Adm. direktør Bjarne Hastrup i spidsen har stor indflydelse på den politik, der gennemføres på ældreområdet. Ældre Sagen er ikke bare en stor organisation. Den er også blevet et

Af Stig Andersen

Foto Ulrik Jantzen

videncenter med stor indflydelse på væsentlige politiske beslutningsprocesser. Lobbyisme, kaldes det populært. For Bjarne Hastrup handler det om en indflydelsesstrategi, som er mere aktuel end nogensinde. På de følgende sider kan du møde nogle af Ældre Sagens aktører i den del af arbejdet, som også i stigende

grad er blevet et vigtigt parameter for de næsten 800.000 medlemmer. ”De mærker, at der kæmpes for det, vi kalder ”et godt liv – hele livet”. Når Bjarne Hastrup i tv taler ældres sag, er det noget, der skaber tilfredshed i medlemskredsen,” siger Ældre Sagens underdirektør, Michael Teit Nielsen. FEBRUAR 2017

45


Foto Shutterstock

LOBBYISME

Ældre Sagen er i dialog med alle politiske partier på Christiansborg. 23. september sidste år var formand Søren Rand og adm. direktør Bjarne Hastrup på vej til et møde i Folketinget med den radikale Morten Østergaard.

Nøgleordet er indflydelse Indflydelse på de politiske beslutninger er en vigtig del af Ældre Sagens politiske arbejde, som bygger på troværdighed og høj faglighed

Af Stig Andersen

Æ

Fotos Ulrik Jantzen og Emil Hornstrup Jakobsen

ldre Sagen er ikke alene blevet en af Danmarks helt store organisationer. Den er også blevet et videncenter, som i stigende grad har indflydelse på væsentlige politiske beslutningsprocesser. ”Indflydelsesstrategien er blevet mere aktuel, end den nogensinde har været,” fastslår Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup. ”Det rykker jo ikke i sig selv, at vi får flere og flere medlemmer. Derfor er vores fokus i dag i lige så høj grad på indflydelsesstrategien, som den er

46

på medlemsstrategien. Og vi kan se, at vores indsats for at få indflydelse på ældreområdet har effekt.” Det, Bjarne Hastrup taler om, er det, der i almindelig tale kaldes lobbyisme, men lobbyvirksomhed har ofte et skær af noget fordægtigt, hvor virksomheder ud fra rent kommercielle interesser forsøger at få beslutningstagere til at træffe beslutninger, som gavner lige præcis deres virksomhed. Af samme grund bruger Bjarne Hastrup ikke ordet lobbyisme og understreger, at det handler om en ind-

flydelsesstrategi, hvor nøgleordene er troværdighed, grundighed, dokumentation og meget høj faglighed. Win-win-win ”For at politikerne kan bruge det til noget, og det er jo i høj grad dem, vi i sidste ende har forhandlinger med, så er det nødvendigt, at vi arbejder med det, man kan kalde win-win-win-situationer. Der skal være tale om noget, der gavner ældre og deres forhold, men der skal også være noget at vinde for det politiske parti, som interesserer sig for


9. maj sidste år var Ældre Sagens adm. direktør Bjarne Hastrup inviteret til Marien­ borg af statsminister Lars Løkke Rasmus­ sen. Her præsenterede regeringen sit oplæg til Danmarks nationale demenshandlings­ plan 2025.

9. september sidste år holdt regeringen og Venstre i samarbejde med Ældre Sagen et åbent møde om regeringens helhedsplan 2025. Adm. direktør Bjarne Hastrup åbnede mødet, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen lytter interesseret. Mødet blev holdt på Tivoli Hotel i København.

Man kan altid finde et ikke-hjerteløst flertal i Folketinget A D M . D I R E K TØ R BJA R N E H A S T R U P

vores sag, og der skal være noget at vinde for den regering eller det flertal, som gennemfører de ting, vi peger på,” siger Bjarne Hastrup. ”Og indflydelse på de beslutninger, der træffes på Christiansborg, får man ikke ved at hoppe rundt på

Christiansborg på ét ben. Det får man, hvis man er velforberedt, og hvis man kan give politikerne nogle facts og informationer, som de kan bruge til noget. Derfor bruger vi i Ældre Sagen mere og mere energi på økonomiske beregninger, konsekvensberegninger, dokumentation og indhentning af forskningsprojekter.” ”Med denne måde at arbejde på opnår vi lydhørhed og i sidste ende indflydelse. Men det kræver, at vi i vores arbejde holder os partipolitisk neutrale, og at vi er i dialog med alle

i det politiske spektrum,” fastslår Bjarne Hastrup. Boligydelsen Bjarne Hastrup fremhæver, at Ældre Sagens bestræbelser på at få indflydelse gennem årene har ført til mange succeser. Umiddelbart nævner han forslaget om sænkningen af boligydelsen, som Ældre Sagen i 2015 fik taget af bordet, og helt aktuelt peger han på vedtagelsen af den nationale handlingsplan for demens og medicinske patienter som nogle af de allerstørste sejre. FEBRUAR 2017

47


LOBBYISME

Ældre Sagen tager samfundsansvar Underdirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen: ”Vi sætter en dagsorden ved at skaffe viden, sætte mål og komme med konkrete forslag”

I

det daglige er det underdirektør Michael Teit Nielsen, der har dialogen med Ældre Sagens mange specialister og fagmedarbejdere om, hvor fokus i arbejdet skal være, og hvor der er behov for at opdyrke viden om og konsekvenser af forholdene på ældreområdet. Og han har en tydelig stolthed af det engagement og den høje faglighed, som er hos Ældre Sagens fagmedarbejdere. ”Det er i høj grad vores politiske indsats, der gør Ældre Sagen samfundsrelevant,” siger Michael Teit Nielsen. ”Og i arbejdet koncentrerer vi os derfor altid om den fællesmængde i de problemstillinger, vi går ind i, som Ældre Sagen vil arbejde for, og som gavner de ældre, og så det som samfundet som helhed har gavn af.” ”Det nytter jo ikke, at vi bare stiller os op og kræver en masse privilegier for ældre. Det er der ikke nogen,

som gider høre på,” siger Michael Teit Nielsen. Troværdighed Når man arbejder på at få indflydelse, fristes man så ikke til at ”smøre lidt på”, at overdrive konsekvenserne af det, man fremlægger for beslutningstagerne? ”Nej, for det bliver opdaget på et eller andet tidspunkt. Det handler om at holde sig på dydens smalle sti. Vi skal kunne stå inde for det, vi siger, og det vi lægger frem i form af konsekvensberegninger og dokumentation.” ”Det er helt afgørende med troværdigheden. Vi går meget op i, at vores materiale er fuldstændig holdbart og troværdigt.” I arbejdet med at få indflydelse benytter Ældre Sagen analyseinstitutter til at undersøge facts, konsekvenser og omfang i de problemstillinger,

Underdirektør Michael Teit Nielsen: "Vi skal kunne stå inde for det, vi siger."

der defineres af fagmedarbejdere og ledelsen i Ældre Sagen. ”Vores erfaring er, at vi gør klogest i at være i tæt dialog med de analysebureauer, vi anvender. Vi går alle analyser efter i sømmene, så de bliver korrekte, både når det gælder måden, der spørges på, måden resultaterne opsummeres på, og konklusionerne af de oplysninger der kommer frem. Det er folk med meget høj faglighed og samvittighed, som kigger alt vort analysemateriale grundigt igennem. Og mig bekendt har ingen kritiseret vores spørgeundersøgelser udført af analysebureauer.” Det handler om mennesker På hovedkontoret i Nørregade i København er en række højtkvalificerede medarbejdere beskæftiget med at definere og indsamle materiale og viden om de områder, der satses på. Og de enkelte fagmedarbejdere har det ”super godt” med arbejdet for at få indflydelse, fremhæver Michael Teit Nielsen. ”Det er enormt meningsfuldt for dem. I vores arbejde handler det ikke om at overtale politikerne til at købe jagerfly fra den ene eller den anden fabrikant. De problemstillinger, vi går ind i, handler om mennesker, som er i en svækket eller måske truet position i vores samfund. Og som vi kan hjælpe med det arbejde, vi laver. Det engagement, der følger med dette arbejde, er med til, at vi får banket nogle politiske dagsordener frem, som ingen rigtig har villet røre ved," siger Michael Teit Nielsen.


Kun sandheden holder Vores faglighed er respekteret blandt politikerne, siger seniorkonsulent Maria Lilja Jensen

M

arie Lilja Jensen er en af fagmedarbejderne i Ældre Sagen og hentet til Ældre Sagen med henblik på at have særlig fokus på de vilkår, der gælder for pårørende. ”Vores indsats er meget rettet mod Christiansborg, hvor vi mindst én til to gange om året taler med partiernes ordførere om de emner, som vi og de finder relevante og interessante. Den direkte kontakt til politikerne betyder meget i vores bestræbelser på at få indflydelse,” siger Marie Lilja Jensen. ”På samme måde har vi løbende kontakt med både lokalpolitikere og embedsmænd, ligesom vi lægger et stort arbejde i at have tæt kontakt til andre organisationer, der ligesom Ældre Sagen har relevans for ældreområdet. Alliancer i lobbyarbejdet er en rigtig god idé,” understreger hun. Sandheden holder ”Omvendt er det også engang imellem politikerne, som henvender sig til os for at få viden og argumenter i konkrete problemstillinger. Og det er et arbejde, som foregår på tværs af alle partier. Der er ikke nogle, vi som udgangspunkt arbejder tættere sammen med end andre,” siger Marie Lilja Jensen. Har du nogen sinde forsøgt at bilde en politiker noget ind for at få fremmet en særlig udvikling på dit område? ”Nej det har jeg ikke. Vi bruger mange ressourcer på at have både argumentationen og dokumenta­tionen

Seniorkonsulent i Ældre Sagen Marie Lilja Jensen holder en til to gange om året møde med de politiske partiers ordførere.

i orden. Det er det eneste, der holder. Det gælder også de undersøgelser, som analyseinstitutterne laver for os. Vi designer i høj grad selv de spørgeskemaer, der anvendes i dette arbejde og benytter os af analyseinstitutternes adgang til de måske 2.000 mennesker, der bliver spurgt.” Hvad har din bedste oplevelse været som lobbyist? ”At det lykkedes at lave den første nationale konference om pårørende-problematikken, hvor statsmini-

ster Lars Løkke Rasmussen var med til at bakke det område op. Det var i høj grad med til at sætte pårørende-problemerne på dagsordenen. Og det betød, at vi som den første organisation kunne lave noget, der direkte og specifikt handlede om pårørende og deres vilkår.” Bliver man også engang imellem skuffet over politikerne? ”Åh ja, men de har jo også en virkelighed, som de skal forholde sig til,” siger Marie Lilja Jensen.

FEBRUAR 2017

49


LOBBYISME

Viden og inspiration Ældre Sagen påvirker politikerne til at styrke det gode liv på plejehjem, fortæller konsulent Anna Wilroth

E

n anden af Ældre Sagens fagmedarbejdere er Anna Wilroth. Hun er uddannet sociolog og har ”det gode liv på plejehjemmene” som sit arbejdsområde i bestræbelserne på at påvirke beslutningstagerne. ”Plejehjem har været et af Ældre Sagens prioriterede fokusområder også ved de seneste finanslovsforhandlinger. Vi var glade for, at klippekort-ordningen på plejehjem blev vedtaget. I mange år har vi talt om det sociale liv og samvær på plejehjemmene. Det bliver der nu gjort noget ved.” Har du også oplevet, at politikerne ikke vil lytte? ”De lytter ikke så meget, når vi taler normeringer. Det er noget, vi stadig kæmper for. Men generelt bliver vi modtaget godt af de politiske ordførere, for det er en vigtig gruppe, vi arbejder for,” siger Anna Wilroth.

Vi har fået indflydelse på, at klippe­ kort-ordningen på plejehjem blev vedtaget KO N S U L E N T A N N A W I L R OT H

”De fleste ser os da også som en meget vigtig informationsog inspirationskilde forud for de beslutninger, der skal træffes på området.” ”Plejehjemsområdet har stor betydning for Ældre Sagens medlemmer. Det er et enormt vigtigt arbejde, for det er nogle af samfundets mest svækkede borgere, der bor på plejehjem. Mit eget succeskriterium er, at vi får styrket ældres vilkår og rettigheder på plejehjemsområdet,” fastslår Anna Wilroth.

Konsulent Anna Wilroth mødes et par gange om året med de politiske ordførere i Folketinget.

ELEMENTER I ÆLDRE SAGENS INDFLYDELSESSTRATEGI: • Baseret på viden/dokumentation. • Fokus på svagest stillede. • Prioritere emner/sager. • Partipolitisk neutral. • Udarbejde konstruktive løsningsforslag på samfunds­problemer. • Løbende dialog med beslutningstagere og andre interessenter – også uden mediesynlighed.

50

Lobbyisme kommer fra det engelske ord lobbyism. Lobby betyder forhal eller korridor.


ANNONCE

Lungebetændelse kan ramme året rundt Lungebetændelse kan ramme året rundt

Din risiko for at få lungebetændelse, stiger med alderen, specielt hvis du samtidigt lider af en kronisk sygdom. Er du over 65 år og har: kronisk obstruktiv lungesygdom, kronisk hjertesygdom, sukkersyge eller astma, kan det være en idé at tale med din læge

Tal med din læge om muligheden for forebyggelse mod lungebetændelse, herunder vaccination

For mere info: www.lungebetændelse.dk

Jan 2017 PP-PNA-DNK-0063


PREMIUM

ANNONCE

SERVICEORDNING

Det har aldrig været nemmere (og billigere) at få en ny computer Hos Duka har du nu mulighed for at leje en computer – vi kalder det Premium serviceordning. Her slipper du for en dyr investering i en ny computer, og vi udskifter endda din computer hvert 3. år. Med i ordningen får du en hel række unikke services, som kun Duka kan tilbyde; vi giver dig automatisk sikkerhedskopiering af data, virusbeskyttelse og vi opdaterer alle computerens vigtigste programmer helt automatisk - så du slipper for irriterende ”pop-ups”. Vi leverer din computer klar til brug med Windows 10 Pro og vores eget Duka-program, som du frit kan skifte imellem. Og så får du fri adgang til vores unikke kundecenter, som sidder klar alle hverdage 9-18 og lørdage 9-15 til at hjælpe dig, hvis noget driller, uanset om det er tekniske eller brugerrelaterede spørgsmål.

Du får altså en computerløsning fra Duka med 100 % nemhed og 0 % problemer - uanset hvilket IT-niveau, du har.  Leje af kvalitetscomputer fra HP, som udskiftes hvert 3. år  Automatiske opdateringer og sikkerhedskopiering af dine data  Unik service og support  0 kr. i oprettelse - ingen binding*

299,-

/md.

Til dig, der ønsker en hurtig computer i god kvalitet Bærbar HP 250 - 15,6” skærm:  Vejer under 2 kg.  DVD-drev / CD-brænder

RING OG BESTIL I DAG

77 34 18 18

399,-

/md.

Til dig, der vil have en ekstra lækker computer med trykfølsom skærm og aluminiumsstel Bærbar HP Probook 450 - 15,6” HD-skærm:  Spildbeskyttet tastatur  Skærmen er beskyttet imod ridser  DVD-drev / CD-brænder

*Seviceordningen kan opsiges til udgangen af en måned - derfor har vi et minimumsbeløb på 299,-/399,- som svarer til første måneds leje. Prisen afhænger af, hvilken model du vælger. Serviceordningen faktureres kvartalsvist af DukaPC A/S. Læs mere på dukapc.dk/premium

399,-

/md.

Til dig, der vil have en elegant alt-i-en computer med stor skærm Stationær HP ProOne 400 - 20” skærm:  Knivskarp, trykfølsom skærm  Alt-i-en stationær  Inkl. trådløs mus og tastatur


FREMTID & VELFÆRD

Frygt for ringere ældrepleje I hvilken grad har du tillid til, at du vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis du får behov pga. svækkelse?

Af Kirsten Skaaning

Begrænset tillid til fremtidig hjælp

Pct. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

Yngre generationer har langt mindre tillid end ældre generatio­ ner til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov på grund af svækkelse. Kun hver ottende af de 50-69-årige har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige. De 80-89-årige er mere positive. Her har fire ud af ti i høj grad tillid til, at de får den nødvendige hjælp.

46 46 40

38

64

68 70

56

50

I høj grad

20

33

60-69 år

63

26 24 26 28

10 0

Ja

50-59 år

Nej

60-69 år

31

13 I nogen grad

40 30

34

70-79 år

I mindre grad

80-89 år

I alt

Kilde: Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015.

70 60

38

17

13 13

Sparer du op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, du måtte få brug for?

Pct. 80

43

25

21

50-59 år

39

70-79 år

11 10 8 5 9 Ved ikke

80-89 år

Hver fjerde sparer op til hjælp og pleje Den manglende tillid til ældreple­ jen kan være med til at forklare, at mere end hver fjerde dansker mellem 50 og 89 år sparer op til selv at betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for. Og det selvom mere end hver anden er helt uenig i, at ældre fremover selv bør betale for den hjemmehjælp, de har behov for.

I alt

Kilde: Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015.

aeldresagen.dk/velfaerd

FREMTIDSSTUDIET Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 50 og 89 år. I alt 4.135 personer har svaret på et spørgeskema via web og telefon. Spørgsmå­ lene handler om vores hverdagsliv – bolig, helbred,

arbejde, økonomi, sociale netværk, ny teknologi – og vores holdninger til velfærd. Data er blevet indsam­ let i perioden 20. oktober 2015 til 10. januar 2016 af Danmarks Statistik.

FEBRUAR 2017

53


ÆLDREMINISTER

Min styrke ER AT VÆRE THYRA Efter den første turbulente tid som ældreminister bedyrer Thyra Frank i dette interview, at nu skal Ældrekommissionens anbefalinger ud at leve

M Af Stig Andersen

Foto Emil Hornstrup Jakobsen

ed bloggeren Anne Sophia Hermansens ord i Berlingske 10. december sidste år fik mediehyæner og solnedgangspolitikere kronede dage, da Thyra Frank som den første i danmarkshistorien blev udnævnt til minister alene for ældreområdet. Efter et lidt kluntet interview i TV2, hvor den nyudnævnte minister gav udtryk for, at de uværdige forhold på plejehjemmene er kommunernes ansvar, regnede Ekstra Bladet hendes ministerdebut sammen til tre brølere på syv dage og afsagde dommen med fede typer på forsiden: Thyra Blank. Reaktionerne fra både interessegrupper og politiske modstandere var da også entydig. Hvis ikke ældreministeren skal gøre noget ved forhold på plejehjemmene, der nærmer sig vanrøgt, hvem skal så? ”Men hør nu her, jeg ved, hvad det drejer sig om,” sagde Thyra Frank til B.T. Og beskyttet af sine embedsmænd og over en kop kaffe i sit nyindrettede ministerkontor i Holbergsgade fortæller hun, at det bestemt ikke er nogen umulig opgave, hun har fået som ældreminister. ”Hvis ikke jeg troede, jeg kunne gøre noget, havde jeg jo ikke sagt ja til opgaven. Jeg er dedikeret, og jeg brænder for sagen,” siger Thyra Frank. Og med henvisning til, at hun har brugt 37 år af sit liv på de ældre, heraf 23 år som leder af det nærmest kanoniserede plejehjem ”Lotte” tilføjer hun:

54

”Men der var da en dobbelthed i mig, da jeg blev spurgt, om jeg ville være ældreminister. På den ene side var der begejstringen. Tænk hvis det, jeg har brugt det meste af mit liv på, kan blive til gavn for mange flere. På den anden side var der en bekymring ved at sige ja til så stor en opgave. Jeg er jo en pige, som startede som køkkendame på et plejehjem i 1975. Og pludselig skulle jeg være minister for hele området.” Og reaktionen var altså, at det måske var lidt for stor en mundfuld for den politisk uskolede, ”bløde” dame i regeringen, som godt nok i fire år sad i Folketinget for Liberal Alliance indtil valget i 2015, men som ikke - det erkender hun - har lært alle partiprogrammerne udenad. Min bibel ”Jeg er og bliver aldrig en af de politikere, man ser flest af. Jeg er en anden. Og min styrke ligger først og fremmest i, at jeg kan blive ved med at være Thyra,” understreger hun. Men din partiformand i Liberal Alliance, Anders Samuelsen, han er jo ikke længere Anders Samuelsen. Han siger jo selv, at nu er han ikke Liberal Alliance-mand længere, men at han nu er en del af en regering og har fået ansvar. Det gælder jo også dig? ”Ja, ja, men jeg er jo privilegeret. Jeg har fået præcis det ministerium, hvor jeg har et grundlag for at gøre noget, og


”Jeg vil gerne se dem, som synes, at det, der står i Ældrekommissionens rapport, ikke burde være en selvfølge,” siger ældreminister Thyra Frank.

hvor jeg skal ind og kæmpe for nogle af de ting, som jeg ”Jeg vil gerne se dem, som synes, at det, der står i Ældreselv har været med til at definere. Jeg var den første for- kommissionens rapport, ikke burde være en selvfølge. Remand for Ældrekommissionen, hvor jeg, da jeg blev valgt spekten, nærheden, ømheden og omsorgen for de gamle. til Folketinget, blev afløst af Ældre Sagens Bjarne Hastrup. Og selvbestemmelsen. Det vil vi. Jeg vil gerne se, hvem der Og rapporten med Ældrekommissionens anbefalinger vil vil stå op og sige: Nej, det kan vi ikke give.” være min bibel i arbejdet som ældreminister.” ”Jeg er sikker på, at meget af det, der står i kommis­ Ældrekommissionens rapport er fra 2012. Der er mange sionsrapporten ligger i de værdipolitikker, som kommukommissionsrapporter gennem årene, som ikke har ført til nerne har lavet. Og det i sig selv er et skridt på vejen. Ja, noget? vi har i mange år på tv set, hvor trist det kan være at blive ”Ja, og som ingenting er blevet ældre, men hvis jeg havde en til. Det samme har jeg tænkt med trylleformular, så ville vi aldrig den. Men nu skal den ud. Nu får se de uværdige forhold, som Jeg har fået præcis det jeg som minister mulighed for at har været fremhævet.” gå videre med det arbejde – sidelø”Men det er Ældrekommis­ mini­sterium, hvor jeg har bende med den værdighedspolitik, sionens anbefalinger, vi skal et grund­lag for at gøre noget have gennemført. Og med de som kommunerne skal formulere i ÆLDREMINISTER THYRA FRANK forbindelse med, at værdighedsværdighedspolitikker, der formilliarden blev bevilget.” muleres i kommunerne, er det Men hvordan kan det være, at sådan en rapport lige deres ansvar at sikre, at de enkelte plejehjem lever op til pludselig kan blive til noget, fordi du er blevet minister? Der dem. Én ting er papir, noget andet er virkeligheden. Og jeg er jo ikke rigtig nogen, der har gjort noget ved den indtil nu. vil som minister tage rundt i landet og se, om det, vi vil, også ”Nej, men nu er der en minister, som sidder på områ- er det, der rent faktisk sker.” det. Og kommissionens arbejde er skrevet ind i regerings”Der er masser af dedikerede medarbejdere i ældreplegrundlaget.” jen. Men der er desværre også nogle, som har mistet gniDet er jo ikke ensbetydende med, at der er flertal for det, sten, lysten og troen på deres arbejde, fordi de bruger alt der står i kommissionsrapporten? for meget tid på at skrive. Man kan på tv se en gammel FEBRUAR 2017

55


ÆLDREMINISTER

ÆLDRE SAGENS 10-PUNKTS PLAN FOR ET VÆRDIGT LIV PÅ PLEJEHJEM: 1. Opnormering. 2. Kompetenceløft hos plejepersonalet. 3. Kvalitetsløft i ledelserne. 4. Indflydelse på eget liv. 5. Fortsat fokus på demens.  risklavet mad for livskvalitet, 6. F mod underernæring. 7. En værdig afslutning på livet. 8. Udbred ordningen med plejehjemslæger. 9. Plejeombudsmand. 10. Værdighedspolitik.

aeldresagen.dk/etvaerdigtliv

Thyra Frank: ”Jeg vil som minister tage rundt i landet og se, om det, vi vil, også er det, der rent faktisk sker.”

dame, som næsten er døende, blive flyttet til et andet plejehjem, hvor man ser hende med makeup og læbestift, og hvor hun siger, at hun har det godt. Der skal ikke nødvendigvis så meget til.” Får man det godt, fordi man får læbestift og makeup på? ”Det gør man, hvis det er det, man gerne vil. Man får det godt, hvis man får lov til at blive ved med at være den person, man har været hele livet. Dér skal vi virkelig sætte ind. For bliver man gammel og mærker, at man ikke længere har indflydelse på eget liv, så mister man gnisten og lysten og troen på livet. Og så mister man livet.” Jeg begynder med afbureaukratisering Hvad bliver de tre vigtigste, konkrete ting for dig at tage fat i som minister? ”På et tidspunkt skal der nok komme en hel masse ting. Nu er jeg lige startet som minister, og jeg har taget fat dér, hvor der skal ske noget. Først og fremmest ved at få fortalt at det grundlag, der ligger i vores regering, og som

56

afspejler Ældrekommissionens rapport, er de ting, som er allervigtigst for mig. Det handler om indflydelse på eget liv. Respekt for forskellighed. Medmenneskelighed, gode oplevelser i hverdagen og en værdig afslutning på livet.” ”Og allerførst har jeg taget fat på dokumentationskravene. Dér starter vi. Afbureaukratiseringen er vigtig. Der er unødvendigt arbejde, og historien om den gamle dame, der pludselig fik det godt, fordi hun fik læbestift og makeup på, handler om værdier og synlig ledelse. Det er lederen, der skal gå foran, og det kan man ikke, hvis man sidder på et kontor hele tiden.” Demensområdet delt op Der er netop fremlagt en national demenshandlingsplan. Er det også dit område? ”Det er et fællesområde for sundhedsministeren og ældreministeren. Det sygdomsmæssige sidder sundhedsminister Ellen Thrane Nørby på, og så er der områder, som ligger hos mig. Det er blandt andet, hvordan plejehjemmene fungerer, også i forhold til de demente. Vi vil sørge for, at de mennesker, der rammes af demens, får nogle tilbud, som kan hjælpe dem. Og også, at de pårørende får noget hjælp, for her er der mange, som tager et kæmpe slid.” Engagementet hos den nye ældreminister har den stormfulde ministerdebut ikke kunnet blæse væk. Overhovedet.


laminatet en overflade som både er ekstra stærk og silkeblød. Overfladen er helt mat, og der efterlades stort set ingen aftryk efter berøring. Skulle der opstå små ridser i overfladen, kan de fjernes med en melaminsvamp.

Normalpris 11.999,- Spar 3.000,-

8.999,ANNONCE

N E D Æ K L MØBE

Spisebordsstol

Casø Deluxe dreje-spisebordsstol, hvid plastskal.

DIN PERSONLIGE KOMFORT...

Normalpris 1.625,- Spar 326,-

1.299,-

Casø / 700 spisebord Hos Møbelkæden finder du landets største udvalg af løftestole. Som de eneste i landet Lammeskind fører vi det anerkendte tyske kvalitetsmærke 148, Himolla, der har over 80 forskellige modeller i deres program. Vi fører løftestole i alle Spar 2.400,størrelser og til personer helt op tilSpisebord 250100 kg. x 200/300 cm. flip plade nano-laminat top. Stel i massiv

8.499,-

egetræ. Vejl. pris 10.499,-

Senior 9950 lænestol

Motordrevet lænestol med indbygget fodskammel og løftefunktion. Monteret med læder overalt. Fås også til 160 kg.

8.499,Masser at spare på dansk design Stort udvalg af seniorstuer i dansk kvalitet HIMOLLA 9603 3+2 pers.

14.999,-

Højrygget kvalitetsstue med en særdeles god siddekomfort, med formstøbt koldskumsindlæg, denne model har 5 års garanti. Monteret med nyt lækkert AquaClean Møbelstof. Langt de fleste pletter fjernes blot med rent vand, evt. med en smule sæbe. 3 pers.sofa L. 205 cm Kr. 9.635,2 pers.sofa L.150 cm Kr. 7.965,-

leveres i læder til

19.888,-

Spar 2.601,-

www.møbelkæden.dk 14

JYLLAND Amtoft................................Tlf..97.99.32.12 Aulum.................................Tlf..97.47.20.35 Auning................................Tlf..86.48.31.33 Bramming...........................Tlf..75.17.45.47 Brønderslev........................Tlf..20.96.66.18 Fredericia............................Tlf..75.92.70.22. Give....................................Tlf..22.55.53.01 Grenå.................................Tlf..86.32.14.48 Hvide.Sande........................Tlf..97.31.16.59 Kjellerup.............................Tlf..86.88.20.05 Kolding...............................Tlf..70.20.00.14 Rødekro..............................Tlf..74.66.26.66 Skærbæk.............................Tlf..74.75.25.30 Sønderborg.........................Tlf..74.47.45.86. Sønderup............................Tlf..98.65.31.44 Sæby..................................Tlf..98.46.11.66 Toftlund..............................Tlf..74.83.11.03

Ulfborg...............................Tlf..97.49.19.75 Vamdrup.............................Tlf..70.20.00.14. Vejle...................................Tlf..75.80.20.80 Vinderup.............................Tlf..97.44.11.98 Aalborg...............................Tlf..23.43.95.23 Aalestrup............................Tlf..98.64.14.99 FYN & ØER Bogense.............................Tlf..64.81.14.57 Bornholm............................Tlf..56.91.10.90 Nakskov..............................Tlf..54.92.22.22 Odense...............................Tlf..72.45.35.55 Ærø,.Marstal........................Tlf..62.53.13.86 Ærø,.Ærøskøbing.................Tlf..62.52.10.99 Åkirkeby..............................Tlf..56.91.10.90

SJÆLLAND Glostrup..............................Tlf..43.96.09.03 Hvidovre.............................Tlf..36.75.07.20 Høng..................................Tlf..58.85.02.82 Kalundborg.........................Tlf..72.20.70.08 Køge...................................Tlf..56.82.18.01 Mørkøv...............................Tlf..59.27.51.85 Ringsted.............................Tlf..57.61.11.80 Roskilde,.Betonvej..............Tlf..46.36.26.00 Roskilde,.Bredgade.............Tlf..46.35.56.75 Rødovre..............................Tlf..36.70.57.00 Rønnede.............................Tlf..56.71.10.02 Søborg................................Tlf..39.43.05.50 Vig......................................Tlf..59.31.54.54

FÆRØERNE Thorshavn.......................Tlf..+298.54.25.00 GRØNLAND Nuuk...............................Tlf..+299.36.36.70 SPANIEN Alicante........................Tlf..+34.965.711.667

Landsdækkende kæde med mere end 50 butikker. Find den nærmeste butik på www.møbelkæden.dk


KAMELER

I sne til klovene Af Kirsten Skaaning

Foto Henrik Saxgren

Sne er ingen hindring, når man er kamel. Som nu de to-puklede dyr på billedet fra Knuthenborg Safaripark på Lolland. Her har kameler været faste beboere i mange år. For øjeblikket er der 20, som daglig tygger drøv. I øvrigt har kame­ ler tre maver, mens koen har fire. Kamelen vejer godt en halv ton, rager to meter op og kan blive 40 år. 1,5 million bor i zoologiske haver eller bruges som trækdyr. Deraf tilnavnet ørkenens skibe. I den fredede Gobiørken lever verdens sidste bestand på 1.000 vilde kameler.

58


FEBRUAR 2017

59


ANNONCE

Har du dårligt blodomløb? Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20%. Når hjernen ikke forsynes tilstrækkeligt med blod, vil man kunne opleve hukommelsesproblemer og træthed. Derudover er vitale organer som nyrer, lever og hjerte

afhængige af et godt blodomløb for at fungere optimalt. Ofte bliver man opmærksom på nedsat blodcirkulation ved at hænder og fødder bliver kolde, simpelthen fordi blodet har svært ved at cirkulere helt ud i de yderste lemmer.

SYMPTOMER PÅ DÅRLIGT BLODOMLØB

TRÆTHED

Kolde hænder og fødder

Træthed

Kolde hænder og fødder kan skyldes nedsat blodomløb. Det gør det sværere for blodet at nå ud i de yderste dele af kroppen, og dermed bliver hænder og fødder kolde.

Dårlig hukommelse

Har du svært ved at huske, kan det være på grund af dårligt blodomløb. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag.

Er du ofte træt, kan det skyldes, at dit blodomløb med alderen er blevet dårligere. Det er noget, mange oplever, når de kommer lidt op i årene. Tempozil indeholder B6-vitamin, der afhjælper træthed.

Bestil Tempozil til HALV PRIS på www.wellvita.dk - eller ring til kundeservice på tlf. 82 30 30 40. Hverdage kl. 8-16. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Bestil via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på telefon: 82 30 30 40. Hverdage kl. 8-16. Kundeservice altid parat med råd og vejledning.


ANNONCE

M OD E- KO NG EN ER IK BR AN DT:

”Sådan holder jeg mit blodomløb i topform” – Det er ekstremt vigtigt for mig at kunne huske godt, siger modekongen Erik Brandt. – Både de tanker og følelser, jeg har haft på forskellige tidspunkter igennem mit liv, men også helt praktiske detaljer i forbindelse med arbe jdet og relanceringen af de nye Margit Brandt-k ollektioner, uddyber Erik Brandt. – Jeg er 72 år, det kan jeg ikke løbe fra, men jeg føler mig ikke som en på 72. Inde i hovedet er jeg 17 år gammel, fortæller Erik Brandt.

Erik Brandt har taget Tempozil i et stykke

tid.

– Jeg stiller mig frem og fortæller andre om produktet, fordi det har gjort en afgørende forsk el for mig. Jeg vil gerne være med til at gøre andr e glade, så andre på min alder også forsat kan beva re en god hukommelse, siger legenden Erik Brandt. – Når jeg tager et tilskud af ginkgo bilob a styrker jeg mit blodomløb og har ikke længere besv ær med at huske. Min hukommelse er knivskarp, fasts lår den kendte modemand og sætter dermed en tyk streg under, hvad Tempozil har betydet for ham . – Jeg har ikke selv problemet med kolde lemmer, men jeg ved at der er andre, der afhjælper kolde hænder og fødder med indholdsstoffet i Tempozil. Et godt blodomløb er på alle måder med til at holde mig ung, fysisk såvel som mentalt, så jeg er fortsat Erik på 17 på rigtig mange måder. • Afhjælper kolde hænder og fødder

• •

BESTIL TEMPOZIL

Styrker hukommelsen Tempozil indeholder vitamin B6, der afhjælper træthed

Bestil via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på telefon: 82 30 30 40. Hverdage kl. 8-16. Fra kr. 99,- for to måneders forbrug.

Når man kommer op i årene, oplever mange, at blodomløbet ikke længere er i topform. Blodomløbet er et organsystem, der transporterer næringsstoffer, ilt, hormoner og blodlegemer rundt i kroppen. Når blodets cirkulation begrænses, kan man opleve symptomer som kolde hænder og fødder, dårlig hukommelse og træthed. De problemer, som nedsat blodomløb giver, kan ikke bare løses ved at sove med uldsokker, eller ved at blive bedre til at skrive alt ned for at huske det. Den rigtige løsning er at gøre noget ved det tilgrundliggende problem og få genskabt et godt blodomløb.

Fra naturen er der hjælp at hente med naturmidlet Tempozil. Produktet indeholder udtræk fra ginkgo biloba, der er veldokumenteret for sin effekt på blodomløbet. I dag regnes det som et af de mest veldokumenterede naturmidler i verden overhovedet. Når man starter på at tage et dagligt tilskud af Tempozil vil man gradvist kunne mærke, hvordan problemerne forsvinder. Så får man igen en hverdag uden kolde hænder og fødder eller dårlig hukommelse. Desuden indeholder produktet også Vitamin B6, som yderligere mindsker din træthed.


DESIGN

Biblioteks- og Forskningschef Lars Dybdahl kaster lys over dansk design i bogen Dansk Design Nu.

Bidt af dansk design Lars Dybdahl er biblioteks- og forskningschef på Designmuseum Danmark Af Vera Bundgaard

L

Foto Sofia Busk

e Klints bordlamper sender et behageligt lys ud i Designmuseets bibliotek. Her finder man også Kaare Klints læderbetrukne stole og vægge dækket af hans reoler. På bordet en moppedreng af en bog, Dansk Design Nu, der er en slags designbibel over tendenser i det nye årtusinde. ”For os, der har skrevet den, er der nu ikke tale om en trosbekendelse, men vi bekender os til vigtigheden af design,” siger biblioteks- og forskningschef på Designmuseum Danmark, Lars Dybdahl, der har redigeret bogen. ”Design er noget, der engagerer os. Det er et instrument i hverdagen og bidrager til den måde, vi organiserer

62

os på. Samtidig er der det æstetiske i design og nogle holdninger i produkterne, fx om bæredygtighed.” Han peger på et billede af den ikoniske Margrethe-skål, et produkt vi alle kender. ”Den fortæller en historie, fra den blev lavet i 1954 i datidens pastelfarver til nutidens mangfoldighed af livsstilsfarver. Og så er den lavet af melamin, en slags Rolls Royce inden for plastik. Ting, der vejer noget, signalerer kvalitet,” siger han. Skålen er solgt i 50 millioner eksemplarer verden over, så selv om Danmark ikke fylder meget på verdenskortet, har dansk design succes uden for landets grænser.

”I Danmark har vi lagt vægt på velfærd og uddannelse og har fremmet samspillet mellem håndværkere og designere samt designere, industri og brugere. En del af forklaringen er, at vi er et lille land og gode til at løfte i flok,” mener Lars Dybdahl. Globaliseringen har dog også smittet af på dansk design: ”I gamle dage kendte danske møbeldesignere til en vis grad danskernes behov, men i dag er udgangspunktet et helt andet. Det kræver samarbejde mellem designere og producenter fra forskellige lande, men giver også noget nyt og unikt design.”


Bøger Lars Dybdahls 3 designfavoritter

AF KIRSTEN SKAANING

1. Kunsthåndværkeren og designeren Ole Jensens bløde opvaskebalje i gummi, der har været i produktion hos Normann Copenhagen siden 2002, gør den manuelle opvask – det mest trivielle efterspil til måltidet – til en næsten lystfyldt proces i hverdagen. En humoristisk og skæv idé i en tid, hvor opvaskemaskinen er blevet et almindeligt forbrugsgode. Opvaskebaljen kan bruges til meget andet.

Min barndom i Grønland. Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af blandt andre Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Rasmus Lyberth og Minik Rosing. Bogen er en mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen viser fortællingerne et billede af Grønland set med barneøjne. Lindhardt og Ringhof, 182 sider, 299,95 kroner.

2. Rullebordet Chariot (2012) er et udpræget transnationalt møbel. Det er designet i Danmark af den dansk-italienske designduo GamFratesi og fremstillet af den store italienske møbelproducent Zanotta. Æstetisk krydser rullebordet ekstravagancen i italiensk design med reference til nordisk design, specielt til Alvar Aaltos rulleborde fra 1930’erne.

Ægte amerikanske cowboybukser, Jan Guillou. Sjette bind i forfatterens romanserie om 1900-tallet. Eric vokser op i 1950’erne. Han fascineres af ungdomskulturen, der strømmer ind over Europa fra Amerika, og han er den første i klassen, der får fat i ægte amerikanske cowboybukser. Forlaget Modtryk, 373 sider, 299,95 kroner.

3. Høreapparatet Intiga fra Oticon er designet i 2011 af Christian Lockenwitz i en kapselagtig form, der mimer kroppens organiske former. Den repræsenterer et ønske om at udvikle høreapparatet til at fungere som en attraktiv accessory, der kan matche tøj og smykker og dermed understrege det personlige udtryk.

OM LARS DYBDAHL • 66 år, mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet. • Biblioteks- og forskningschef på Design­ museum Danmark. • Har skrevet og redigeret adskillige bøger om design, senest Dansk Design Nu. • Bor i København, gift og har en søn. Designmuseets bibliotek kan gratis benyttes af alle i museets åbningstider. designmuseum.dk

Hendes nye dag, Jens Smærup Sørensen. Titelnovellen handler om Hjørdis, der lige er gået på efterløn og har mand, barn og hushjælp. Hun er blevet tudet ørerne fulde om, hvor fantastisk det er at stoppe med at arbejde. Alle de ting man kan foretage sig, alle de cafébesøg, der er plads til, alle de bøger, man kan læse. Men Hjørdis keder sig. Gyldendal, 122 sider, 149,95 kroner. Løgnerens hus, Katrine Nørregaard. Da Kristian dør, efterlader han sig en kone, en datter og en datterdatter. Og et hidtil ukendt sommerhus ved Limfjorden. Bogen er en fortælling om kærlighed på tværs af generationer. Om en families forsøg på at forstå fortidens fortielser og løgne. Måske endda tilgive. Politikens forlag, 320 sider, 300 kroner. Bøgerne kan købes hos boghandlerne.

FEBRUAR 2017

63


KOMPONIST

I FARMORS LYDSPOR Filmkomponisten Nicklas Schmidt blev ført ind i musikkens magiske verden af sin farmor, Hedvig Schmidt Af Christine Christiansen

Foto Sofia Busk og privatfoto

Jeg var tre år og kunne kun lige netop nå op til tangenterne med næsen. Farmor løftede mig op på sit skød og lærte mig mine første musikstykker. Hun spillede

små melodier, som jeg gentog, indtil jeg kunne dem udenad. Det var en leg, som jeg blev helt opslugt af.” Sådan husker komponisten Nicklas Schmidt sin første indgang til musikkens verden. I dag, 37 år senere, lever han af at skrive soundtracks til store, danske spillefilm og klangfulde værker for symfoniorkestre, kor og mindre kammerensembler. Et andet af hans tydelige musikalske minder er farmoren, der tog ham med op til orglet i Frimenighedskirken i landsbyen Ågård lidt uden for Kolding, hvor hun var organist. ”Jeg blev bjergtaget af at høre orglets brusen og se hendes fingre danse over tangenterne, mens fød-

Nicklas Schmidts farmor, Hedvig Schmidt, ved klaveret med sine børn. Fra venstre Nicklas’ far, Peter, Ellen Johanne og Flemming.

64

derne fløj rundt på pedalerne. Nede på kirkebænken sad min farfar og sang højt med på salmerne,” fortæller Nicklas Schmidt, der selv hurtigt blev bidt af at sætte toner sammen på tangenterne. Rundet af højskolen Farmoren Hedvig Schmidt voksede op i Rødding. Hun var rundet af højskoletraditionen med musik og sang som grundsten, og gavmildt videregav hun musikglæden til sit barnebarn. ”Når farmor samlede familien til fester, var der altid fællessang. Hjemme hos hende forbandt jeg musikken med noget rart og trygt. Jeg så, hvordan sang og spil forenede mennesker, og det motiverede mig til at søge videre ad den musikalske vej.” Da Nicklas Schmidt var syv år, overtog hans forældre farmorens gamle klaver. Det gav den unge komponist in spe mulighed for at boltre sig alt det, han ville, på tangenterne.


Allerede i den lokale musikskole begyndte Nicklas Schmidt at kompo­ nere, og han var den første, som fik lov til at vælge komposition som ho­ vedfag på Musikskolens Grundkursus.

”Nu havde jeg mulighed for at øve mig ubegrænset hver dag, det var herligt.” Breve fra farmor Nicklas Schmidt meldte sig til klaverspil i den lokale musikskole. Her begyndte han at komponere egne, små musikstykker. Fandt selv på melodierne, som klaverlæreren hjalp ham med at skrive ned. Efter gymnasiet søgte Nicklas Schmidt ind på Kolding Musikskoles Musikalske Grundkursus – en forskole til konservatoriet. Han ville lære at komponere, selv om faget slet ikke fandtes på musikskolen. ”Jeg var den første, der fik lov at vælge komposition som hovedfag. Senere søgte jeg videre på konservatoriet i Sankt Petersborg.” Mens han studerede på det højt­ estimerede Rimskij-Korsakov-konservatorium i Rusland, fik han jævnligt håndskrevne hilsner fra farmoren, der fulgte med i hans liv på langdistancen.

FEBRUAR 2017

65


KOMPONIST

Nicklas Schmidt har i dag succes med at skrive soundtracks til store danske film, her i dyb koncentration mellem tangenter og computerskærme.

”I brevene berettede hun om sin hverdag. Tit vedhæftede hun små digte eller artikler, hun var opslugt af. Det enestående ved hende var, at hun delte sin viden og levede sig kærligt ind i andre mennesker.” Krimitoner gav grå hår Nicklas Schmidt færdiggjorde studierne i Rusland og flyttede tilbage til Danmark for at etablere sig som komponist. Her kom bestillingsopgaverne rullende i en lind strøm. I dag er farmorens klaver skiftet ud med avancerede keyboards og kæmpe computerskærme i hans hyggelige, huleagtige musikstudie på Østerbro i København. Her fordyber Nicklas Schmidt sig i at nedfælde de noder på skærmen, der strømmer i hans hoved. Hele sommeren 2016 arbejdede han intenst på soundtracket til den danske film ”Familien Jul i nissernes land”, som havde premiere i november. Forinden lagde han klange på filmen ”Flaskepost fra P”, der er skrevet over Jussi Adler Olsens krimi af samme navn. At finde den rette,

66

hårrejsende thrillertone var en proces, der var ved at give komponisten grå hår. ”Jeg skrev intromusikken om og om igen, før den sad i skabet. Udfordringen som filmkomponist er at kunne afkode præcis de stemninger, instruktøren vil have frem i de forskellige scener.” Farmor er med i musikken Når Nicklas Schmidt får en musikalsk idé, knokler han i døgndrift, til de indre melodier er skrevet ned på noder. ”Det er en spændende og intens proces - jeg kan slet ikke slippe tasterne, når jeg først er i gang. Så må jeg tvinge mig selv ud af studiet for at få en mundfuld frisk luft.” Hans farmor døde i 2010, men hun er ofte med komponisten i ånden. Mindet om hende stod særlig stærkt på årsdagen for Danmarks Befrielse i 2015. I Holmens Kirke havde Nicklas Schmidt verdenspremiere på en kantate, han havde skrevet for orgel, stort pigekor og

strygere til en tekst af digteren Ditte Steensballe. ”Jeg komponerede værket med de ting i tankerne, som farmor fortalte mig om krigen. Hendes opvækst i grænselandet gav hende et særligt tæt forhold til de danske sange, som også blev sunget den aften. Under den stemningsfulde koncert ønskede jeg, at hun kunne have oplevet musikken,” siger Nicklas Schmidt. OM NICKLAS SCHMIDT • Født i 1976. Opvokset i Kolding, hvor han gik i musikskolen. • Uddannet komponist på Rim­ skij-Korsakov-konservatoriet i Skt. Petersborg, solisteksamen fra Det Kongelige Danske Musik­konservatorium. • Har skrevet musik til flere end 10 spillefilm. • Har komponeret en række klassiske værker for ensembler og kor.


®

ANNONCE

-gør hverdagen lettere...

Praktiske ting til seniorer DANMARKS STØRSTE UDSTILLING AF HVILE- OG LÆNESTOLE Priser fra kr. 7.499,-

Priser fra kr. 8.999,-

Hvilestole fås fra kr. 4.299,- og med el-styring og ”Stå-op-hjælp” fra kr. 7.499,Se udstillingen af hvilestole på HØRKÆR 32, 2730 HERLEV Åben hverdage 10:00 – 15:00.

DANMARKS STØRSTE UDVALG AF HJÆLPEMIDLER

SeniorBandagisten.dk leverer skinner og bandager. Ring for tidsbestilling.

Bredt udvalg af sygeplejeartikler.

Rollatorer fra kr. 649,95 og stokke fra kr. 99,95. Bestik, krus og tallerkerner. De mange muligheder finder du hos seniorshop.dk

Du finder over 1.400 forskellige hjælpemidler hos SeniorShop.dk

Stort udvalg af hjælpemidler til badeværelset.

Mobiltelefoner & smartphones med store taster og nem betjening.

Stort udvalg af kørestole

Her finder du træningscykler fra kr. 349,95 og andre små motionsredskaber.

Stort udvalg af dame- og herresko til følsomme fødder samt terapi- og hjemmesko.

Ring Ældrevenlige PC’ere.

e

GRA fter et ka TIS talo

g

BESØG OS I BUTIKKEN PÅ SØBORG HOVEDGADE 44 · 2860 SØBORG Åbningstider · mandag: Kl. 10-18 · tirsdag - fredag: Kl. 10-16 1. lørdag i måneden: Kl. 10-14

KUNDESERVICETELEFON 39 43 05 50


DANSKHED

ER DU DANSK? Danskere er et sammensurium af gener af ind­vandrere fra Nordeuropa, Mellemøsten og Kaukasus, fortæller professor og DNA-forsker Eske Willerslev

Af Vera Bundgaard

Foto Christoffer Campbell

Han klarer sig dårligt,” siger Eske Willerslev og peger på en plakat, der hænger på væggen i hans kontor. ”Han” er en palæo-eskimo, der pryder forsiden af videnskabsmagasinet Nature. Ham vender vi tilbage til. For nu skal det handle om danskhed, og hvad det egentlig vil sige at være dansk. En debat, der har fyldt meget i den senere tid på grund af den bølge af flygtninge og indvandrere, der er strømmet til Danmark. ”Jeg kan sagtens forstå, at folk er bekymrede. Jeg er også selv bekymret, men jeg kan også se via min forskning, hvad indvandring gør. Der er rigtig mange paralleller tilbage i tiden. Indvandring er et problem, når det står på, men det bliver løst,” siger professor Eske Willerslev. Han er en af verdens førende DNA-forskere og står bag et projekt, der ved hjælp af fossilt DNA og proteiner fra de ældste skeletter i Danmark og Europa skal kortlægge danskernes historie frem til i dag. Undervejs har han og forskerholdet

68

fundet beviser på, at fortidsmennesker vandrede meget mere, end vi hidtil har troet. ”Græske” svenskere Forskere har længe vidst, at vores forhistoriske kultur ændrede sig, men ikke hvad det skyldtes. Var det menneskene, der forandrede sig og indså, at de ikke længere skulle være jægere, men i stedet dyrke jorden? ”Det står klart fra vores genetiske studier, at det var indvandring, der førte til, at vi fik landbrug. Senere fik

vi også vores sprog og evnen til at voksne kunne tåle at drikke mælk. Desuden fik vi synet på individet og familien som noget centralt,” siger Eske Willerslev. Han nævner et studie fra Sydsverige, hvor man fandt skeletterne af tidlige bønder, der genetisk lignede grækere. Forklaringen er, at indvandrere fra Mellemøsten for cirka 10.000 år siden strømmede ind i Sydeuropa og senere nåede frem til Nordeuropa. De var agerdyrkere, og det er fra dem, vi fik landbruget.

OM ESKE WILLERSLEV • Født 1971 i Gentofte. • Uddannet biolog. • Professor og leder af Center for GeoGenetik ved Statens Natur­historiske Museum. • Fra 2015 desuden Prince Philip Professor på Cambridge Universitet. • Har modtaget flere priser, herunder Rosenkjær­ prisen i 2012. • Bor i Lyngby, er gift og har to børn.


INDVANDRINGSBØLGER: Cirka 14.000 år siden: De første rensdyrjægere kommer til Danmark ved istidens slutning.

Cirka 5.000 år siden: Yamnaya-folket fra Kaukasien vandrer fra Østeuropa ind i Nordeuropa og Danmark. De medbringer den genetiske evne til, at voksne kan tåle at drikke mælk, det indoeuropæiske sprog, kernefamilien, gravskikke og den lyse hud.

Cirka 6.000 år siden: Agerdyrkere fra Mellemøsten, Anatolien i det nuværende Tyrkiet, når frem til Nordeuropa og Danmark. Bølgen starter for cirka 10.000 år siden i Sydeuropa. Kilde: Eske Willerslev og Videnskab.dk

FEBRUAR 2017

69


DANSKHED

Nordeuropæerne er dog især identiske med det kaukasiske yamnaya-folk, der i bronzealderen vandrede ind fra Østeuropa. ”Hver nordeuropæer indeholder genetik fra jægere, Mellemøsten og yamnaya-folket, og det er derfor vi med sikkerhed kan sige, at vi er resultatet af indvandring. Danmark og Europa er formet af indvandring. Alt det, vi betragter som dansk, er resultatet af indvandring,” fastslår Eske Willerslev.

Indvandring er et problem, når det står på, men det bliver løst PROFESSOR ESKE WILLERSLEV

Hans forskning har også påvist en anden parallel til vore dage: ”Vi kan se, at der går lang tid, hvor de lever hver for sig og slås. Tænk på jægernes møde med agerdyrkerne. Det har været en voldsom forandring. Men på et tidspunkt begynder de at gifte sig med hinanden. Der går nogle 100 år, før

det sker, men da de først gifter sig, går det hurtigt med integrationen, og agerbruget breder sig,” siger Eske Willerslev. ”Det er præcist det samme, der sker med yamnaya-folket. Agerdyrkerne slås med de nye indvandrere, og vi har fundet yamnaya-skeletter med pilespidser i ryggen. De lever parallelt, indtil de begynder at gifte sig med hinanden,” siger han. Yamnaya’erne har sat et markant aftryk på Danmark og resten af Nordeuropa. Ud over sproget og familien fik vi også den lyse hud og begravelsesskikke fra dem. Gravhøjene stammer således fra dem. ”Lærdommen er, at vi har prøvet det før. Indvandring skaber på kort sigt parallelsamfund og konflikt, men på den længere bane er det gavnligt. Vi har behov for forandring, også genetisk. Integrationen sker via giftermål, så gift jer med hinanden,” lyder rådet. Omvendt viser forskningen, at kulturer, der isolerer sig, klarer sig dårligt. Og her er vi tilbage ved palæø-eskimoen. Han levede for 4.000 år siden i Grønland og tilhørte saqqaq-kulturen, der uddøde.

Professor Eske Willerslev fotograferet på Geologisk Museum i København - foran et maleri af billedkunstneren Per Kirkeby.

Danmarks værdikanon 12. december sidste år blev den nye danmarkskanon over danske værdier offentliggjort af tidligere kulturminister Bertel Haarder, der også er initiativtager til kanonen. Blandt de 2.425 forslag, danskerne havde indsendt, blev ti valgt som de vigtigste efter en afstemning, hvor 326.298 stemmer blev registreret.

70

• Den kristne kulturarv

• Hygge

• Det danske Sprog

• Kønsligestilling

• Foreningsliv og frivillighed

• Lighed for loven

• Frihed

• Tillid

• Frisind

• Velfærdssamfundet


Hvad er det at være dansk? Birgit Petersson, 71 år, speciallæge i psykiatri og tidligere lektor ved Københavns Universitet: ”Danskhed er, at man er respektfuld over for mennesker og natur. Og at vi som mennesker har arbejdet for at mindske egoismen og øge omsorgen for andre og fællesskabet i de sidste 200 år. Det at øge omsorgen for andre er centralt. Selvfølgelig er det også at have kendskab til dansk kultur og historie samtidig med en åbenhed over for andre kulturer. Når vi fremhæver os selv, må det ikke være en nedvurdering af andre. Det danske er ikke en forherligelse, men en glæde over, at vi har skoler og et sundhedsvæsen, der fungerer. Det er en del af vores fællesskab.

Abdel Aziz Mahmoud, 33 år, tv-journalist, voksede op i en dansk-palæstinensisk familie: ”Danskhed er, at vi hele tiden spørger, hvad det er at være dansk. Det er typisk for et stammesamfund. Vi er ikke en stor nationalitet, men skrøbelige og bange for sammenholdet. Vi ved godt, at en lille dråbe kan få saftevandet til at ændre farve. Det er derfor, vi går op i, hvilken slags kød vi putter i maden og andre småting. De nære værdier er vigtige, vi går meget op i hygge og har en særlig form for humor, der binder os sammen. Desværre er der nogen, der vil tale om, hvad vi er sammen imod, fremfor hvad vi kan være sammen om. Så kan danskhed være bredere.

Eske Willerslev, 45 år, professor og DNA-forsker: Vi deler nærmest alt med andre grupper: Rugbrød med tyskerne, Levi’s med amerikanerne og cyklen med kineserne. Så spørgsmålet er, om der er noget, der er unikt dansk? Men det er unikt, hvor meget det fylder. Danskheden er under konstant forandring og ændrer sig over en generation. I dag går vi alle i jeans, men det gjorde man jo ikke i 1920’erne. Jeg synes, vi skal bevare kerneværdier som demokrati og velfærdssamfundet, men spørgsmålet er, om de er specielt danske? Demokratiet stammer fra Grækenland, og velfærdssamfundet deler vi med svenskerne og nordmændene.

Vi har spurgt tilfældige mennesker, hvad en dansker er – se: aeldresagen.dk/hvaderendansker

FEBRUAR 2017

71


ANNONCE

Flyv direkte fra København, Billund og Aalborg

SOMMER ALL INCLUSIVE TYRKIET • EGYPTEN • KRETA • RHODOS

E

IV

C

ALANYA

SI

VE

VE

fra 2.296,LU

SI

kte til

AL

LI

NC

ASA GAZIP o´g

NC

LU

Flyv dire

LI

IN

AL

L AL

S LU

nd fra Billu vn a n Købe h

fra 2.296,-

SIDE

RHODOS

E

NC

LI

AL

HURGHADA

E

IV

IV

S LU

fra 2.9 9 6,-

NC

LI

AL

KRETA

fra 2.9 9 6,-

Det meste betalt hjemmefra

All Inclusive er valget, hvis I vil slappe af uden bekymringer om de ekstra omkostninger, der nemt kan opstå på en ferie.

Forbehold for ændringer og fejl. Priserne gælder på udvalgte hoteller og afgange pr. voksen i delt standardværelse og er ekskl. transfer og evt. visum.

S LU

fra 2.9 9 6,-

Ferie for voksne

Vi har særlige hoteller for jer, som ønsker at holde ferie i voksne omgivelser uden børn. På disse resorts er minimumsalderen 16-18 år.

Find din ferie på detur.dk eller ring 70 20 67 76

Rejsegarantifonden nr. 2318


BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Claudi Thyrrestrup

Vi skal bryde glasloftet Æ

hvis den skal være velfungerende. Derfor er det besyn­ ldre Sagens Fremtidsstudie viser, at rigtig derligt, at selvom 66 procent af lederne ser ældre som mange af os over 50, 60 og 70 år regner attraktiv arbejdskraft, foretrækker de at ansætte yngre med at blive længere på arbejdsmarkedet. medarbejdere. Fordi vores arbejde er vigtigt for os – både for vores Hvorfor mon det, når de lægger vægt på erfaring, identitet og for vores økonomi. stabilitet, empati, kvalitetssans og ro? Egenskaber de Ældre Sagens Fremtidsstudie viser også, at en tred­ især tilskriver ældre medarbejdere. Arbejdsgiverne skal jedel af dem, der er gået på pension, gerne ville have med andre ord kigge sig selv efter fortsat længere. i sømmene og se på, om de har for Det kan være svært for se­ mange rygmarvsreaktioner, der niorer at komme i arbejde igen, bygger på myter og ikke fakta om hvis vi først er blevet ledige, fordi ældre medarbejdere. vi bliver ramt af det såkaldte Arbejdsgiverne kender allerede ’glasloft’. Altså, at vi ikke bliver os erfarne seniorer som en attrak­ inviteret til jobsamtale på grund tiv arbejdsressource, men de skal af dåbsattesten. gå skridtet videre og kalde seniorer Selv om seniorerne i gennem­ A D M . D I R E K TØ R BJA R N E H A S T R U P til samtaler – og ansætte dem. Til snit søgte langt flere job end de gengæld kan den enkelte ruste 30-50-årige, blev de kun kaldt til sig til et langt arbejdsliv og forebygge ledighed. Her er halvt så mange samtaler. Samtidig fik hver fjerde af de nøgleordene efteruddannelse, og at vi arbejder med at 60-64 årige på jobcentret at vide, at alderen ville gøre udvikle vores kompetencer. det vanskeligere for dem. Vi har brug for et rummeligt arbejdsmarked og en Det er en mentalitet, vi skal have gjort op med. Ånde­ rummelig kultur på arbejdspladserne. Unge og ældre, ligt set bør vi brænde dåbsattesten ved jobsøgning. der sammen skaber vækst. Ligesom de unge har spidskompetencer, har ældre Det kan kun gå for langsomt med at få det på plads. kompetencer, der er nødvendige på en arbejdsplads,

Jeg har ikke tænkt mig at holde op med at arbejde. Heldigvis er jeg ikke alene

FEBRUAR 2017

73


ANNONCE

NOSTALGI UDENPÅ - HIGHTECH INDENI OPG R

UN

S HOS O

FM/DAB+ radio og Bluetooth inkl.

NYHED!

Indgang til høretelefoner

Nyttigt tilbehør Kun:

Kun:

299,-

199,DAB+ og FM-radio

CD-afspiller

Pladespiller

Kassetteafspiller USB-lagring/-afspilning

• Kombineret DAB+ og FM-radio giver flere kanaler og mindre støj • Indbyggede stereohøjttalere 2 x 5W (RMS) • Bluetooth for afspilning af musik fra smartphone eller tablet • Pladespiller med 3 afspilningshastigheder (33 1/3, 45 og 78 o/min) • Kassetteafspiller med hurtigspoling • Programmerbar CD-afspiller • USB-indgang for lagring af musik fra radio, plader, CD, kassetter og Bluetooth • Eksterne afspilningsenheder, som smartphones og tablets, kan opkobles • Indgang til høretelefoner • Tilslutningsmulighed for eksterne højttalere (forstærker kræves) • Equalizer med 5 forskellige lydindstillinger • Fjernbetjening til alle funktioner • Dansk brugsanvisning • Flot kabinet i trefinér • Mål (b/d/h) 51x35x22 cm (42/52 cm åbnet)

Nem bestilling – gratis levering!

www.nordtrend.dk Tlf: 23 41 10 87

USB-stik på 8GB

Rengøringssæt til plader

Kun:

Kun:

149,Reserve pickup

499,Forstærker

Kun:

Radiobord

799,-

L

K

BESTSELLER!

DE

3.199,-

E R ET M

O

Vejl.: 3.699,Kun:

AD


INDSIGT

Myten om de små grønne marsmænd Af Kirsten Skaaning

M

yten om, at planeten Mars er befolket af nogle små, grønne mænd, har floreret i årtier. Nu ser myten ud til at blive til virkelighed. Dog ikke med en befolkning af små, grønne mænd, men med mennesker fra jorden. 2024 har forretningsmanden og opfinderen Elon Musk udset til at blive det år, hvor de første mennesker

bliver sendt mod Mars. Hans hensigt er at befolke ”den røde planet” og oprette kolonier inden for de kommende 40-100 år. Med nye stærkere løfteraketter og store rumfartøjer vil Elon Musk sende 100 mennesker af sted ad gangen på en pionerrejse, der koster noget mere end en almindelig turistrejse. I nutidskroner koster turen et sted

mellem 680.000 og 1.363.000 kroner. Vel at bemærke for en enkeltbillet. Mars-forsker Kjartan M. Kinch fra Niels Bohr Institutet i København er både begejstret og forbeholden over for Elon Musk’s Mars-projekt. Læs mere om de flyvske planer på de  næste sider. FEBRUAR 2017

75


MARS

I 2011 blev NASA´s hidtil sidste rumfærge Atlantis (billedet) opsendt til rumstationen ISS. I 2024 vil rumfartsvirksomheden SpaceX sende de første mennesker til Mars, mens NASA ifølge de officielle planer først vil sende astronauter til Mars i 2030´erne.

Målet er Mars

H

Af Lars Bo Axelholm

Foto Chris O´Meara/Polfoto

vis du drømmer om at sætte fødderne på Mars’ overflade, så er det på tide at begynde at spare op. For hvis planerne bliver virkelighed, så bliver det muligt at booke en billet til Mars med forretningsmanden og opfinderen Elon Musk’s rumfartsfirma SpaceX for 100.000-200.000 dollar. Det svarer til 680.000-1.363.000 kroner.

76

SpaceX vil sende sin første sonde til Mars i 2018, og derefter skal de første astronauter til Mars i 2024 – meget tidligere end den amerikanske rumfartsorganisation NASAs officielle planer, der ikke regner med at kunne sende astronauter til Mars før engang ”i løbet af 2030’erne.” Kolonier på Mars Mere opsigtsvækkende bliver det, når Elon Musk taler om, hvordan

han vil etablere kolonier på Mars, hvor mennesker kan skabe sig et nyt liv. I første omgang vil SpaceX skabe et helt nyt rum-rejse-system, der er døbt Interplanetarisk Transport System, ITS. Transportsystemet består af verdens kraftigste løfteraket, hvor der på toppen placeres et rumfartøj med plads til 100 mennesker. Når rumfartøjet er kommet i kredsløb om jorden, bliver det genoptanket af en flåde af


SpaceX SpaceX er en privat rumfartsvirksomhed grundlagt af den sydafri­ kanskfødte canadisk-amerikanske forretningsmand og opfinder Elon Musk i 2002. I 2003 var han med til at stifte elbilfirmaet Tesla. Den 9. december 2010 opsendte SpaceX COTS Demo Flight 1. SpaceX blev således den første privatejede virksomhed, der sendte et rumfar­ tøj i kredsløb om jorden og fik det tilbage igen. Elon Musk vil overhale den amerikanske rumfartsorganisation NASA og sende de første mennesker til Mars i 2024. Kilde: Wikipedia

tankstations-raketter, hvorefter turen går til Mars. På Mars lander ITS – ikke ved hjælp af faldskærme, som vi kender det fra traditionelle rumkapsler – men med spidsen opad og med bremseraketter til at give en blød landing. På Mars skal rumfartøjet så genoptankes med metan, hvorefter turen går tilbage igen efter et nyt hold Mars-rejsende. Mars-kolonisterne skal så etablere boliger, dyrke deres egen mad og på sigt også udvinde værdifulde mineraler, så de på den måde kan tjene penge. En optimistisk tidsplan De ambitiøse planer fra Musk vækker begejstring med en bismag af forbehold hos Kjartan M. Kinch, der er Mars-forsker på Niels Bohr Institutet i København.

”På den ene side er jeg begejstret, for jeg mener, at det virkelig er værd at sende mennesker til Mars. Vi skal gøre det, og vi kommer til at gøre det. Men samtidig er jeg også skeptisk ved de ambitiøse tidsplaner, som Musk har fremlagt. Planerne er fremlagt nu, men jeg er overbevist om, at de vil blive ændret og revideret mange gange. Da jeg begyndte som forsker i 1997, talte man også om at sende et menneske til Mars inden 20 år,” siger Kjartan M. Kinch. ”Det er et ambitiøst projekt, og det er meget dyrt. Så dyrt, at SpaceX ikke kan løfte opgaven alene. De får brug for økonomisk støtte fra en stat, og det vil i princippet betyde USA. Men vi må ikke tro, at et Mars-projekt er så dyrt, at det fuldstændig vil dræne USA’s statsbudget og udelukke alle andre projekter,” vurderer Kinch. ”Rent teknisk er der en lang række udfordringer, der skal overvindes. For eksempel skal det kunne lade sig gøre at udvinde metan på Mars, så man kan genoptanke rumfartøjet. Man skal også have løst udfordringen med at omdanne kuldioxid til ilt, så Mars-beboerne kan få fyldt deres iltflasker, men helt overordnet så er de tekniske udfordringer ikke større, end at de kan overvindes,” siger Kjartan M. Kinch.

Selv om de teknologiske udfordringer er enorme, men ikke uovervindelige, så er der ifølge Kjartan M. Kinch ét altoverskyggende problem, som kan forhindre menneskers rejse til Mars, og som videnskaben ikke har et svar på: Strålingsfaren. Stråling - den store ubekendte Jordens magnetfelt beskytter os mod den skadelige, kosmiske stråling, men under en flere måneder lang rumrejse til Mars vil astronauterne være ubeskyttede. Groft sagt, så risikerer man, at astronauternes hjerner bliver ”ristet”, så de udvikler alzheimer og blive synsskadet under turen. Og det er ikke de bedste forudsætninger at lande på en fremmed planet med. ”Meget vidende mennesker siger, at det er umuligt at overkomme problemet med kosmisk stråling, mens andre forskere mener, at strålingen ikke er noget problem. Vi ved simpelthen ikke nok om det endnu,” siger Kjartan M. Kinch. ”Endelig tror jeg ikke helt på tanken om en koloni på Mars, før der er en mulighed for at tjene penge på at rejse derop. Også selv om Elon Musk taler om, at rejsen ikke skal koste mere end 100.000-200.000 dollar. Det er jo ikke sådan, at mennesker ligefrem står i kø  for at bosætte sig på Antarktis.” FEBRUAR 2017

77


MARS

Rigmanden Elon Musk vil sende de første mennesker til Mars i 2024. Rumfartøjet får plads til 100 passagerer og har her lagt jorden bag sig.

Før du pakker Ifølge Mars-forsker Kjartan M. Kinch fra Niels Bohr Institutet er der en række forhold, du som kolonist på Mars skal indstille dig på, før du pakker kufferten: Lufttrykket er kun ½ procent af lufttrykket på jorden. Atmosfæren på Mars består af 95 % kuldioxid, og Mars’ atmosfære beskytter ikke mod Solens UV-stråling. Det betyder, at Mars-beboere skal have en trykdragt og en ilttank på ryggen, når de skal udendørs. Samtidig skal du sandsynligvis bo i huse under Mars’ overflade for at være beskyttet mod den kosmiske stråling. Nattemperaturen på Mars er ofte minus 6080 grader C, og det stiller store krav til batterierne på de robotter, der i dag kører rundt på Mars. Der er is i store mængder lige under Mars’ overflade, og der er mange mineraler i Mars’ jord. Det betyder, at du ved at tilføre gødning vil være i stand til at dyrke grøntsager på planeten. Iltfabrik En anden udfordring er, at der ikke er ilt i atmos­ færen på Mars. Men NASA er med medvirken fra danske forskere på Niels Bohr Institutet i gang med at udvikle en maskine, der kan udvikle ilt fra kuldioxiden i Mars’ atmosfære. En prototype skal efter planen sendes til Mars i 2020, og NASAs plan er, at der skal etableres en kæmpe ilt-fabrik på Mars, inden de første astronauter ankommer.

78

KONKURRENCE:

En lille bog om universet Det højeste bjerg i vores solsystem findes på Mars. Bjerget hedder Olympus Mons og hæver sig 22 km over overfladen. Det kan du læse i astronom Anja C. Andersens værk ”En lille bog om universet”. Ud over kapitlet om Mars, solen og de øvrige syv klassiske planeter i solsystemet rummer bogen et samlet overblik over himmelrummet fra solsystemet og ud til de fjerneste galakser. Har du lyst til at blive klogere på universet fortalt på en levende måde af Anja C. Andersen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Lindhardt og Ringhof har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 20. februar til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Mars”. Vinderne får direkte besked.


ANNONCE Der tages forbehold for trykfejl samt udsolgte varer.

Rul gar ledine s

kræ r dde efte rsye rd t og ø ine mål nske r!

Ens priser for bomulds- og mørklægningsgardiner

Bomulds rullegardin Transparent med tynde striber. Leveres i farverne: Råhvid, beige, grå eller sort, med kædetræk.

Vores speciale er trendy gardiner i enkelt design, som understreger boligens nuværende indretning og som formår at glide ind i hjemmet som netop den detalje, der giver balance i rummet.

Ingen standardmål – kun gardiner efter dine mål og ønsker!

Det siger kunderne:

n ikke for me nne ske r – me Sol ens lys er dej ligt rdin ega rull te ren tran spa for mø ble r! De t nye me t: ble pro er løs er rdin fra Tre ndy Ga e, t ing en gar din er hav “Eg ent lig ville jeg sle elig t tyd er det for et, me n der sku lle ske nog t ska de af sol lyse t. De at min e mø ble r tog rove en stilr en er rdin tran spa ren te rull ega min e mø ble r ter kyt bes e båd ras kel se, som t ind ram me r stu en. ” mo d sol en og ele gan k bæ Ved , øm Ch arlo tte Str

Guide til priser Bredde x højde

Pr. stk.

KAMPAGNEPRISER Ved køb af 3 stk. eller flere

Op til 80 cm x 180 cm

1.682 kr.

876 kr.

Op til 100 cm x 180 cm

1.895 kr.

1.042 kr.

Op til 120 cm x 180 cm

2.125 kr.

1.221 kr.

Op til 140 cm x 180 cm

2.335 kr.

1.385 kr.

Op til 160 cm x 180 cm

2.633 kr.

1.617 kr.

Op til 180 cm x 180 cm

2.857 kr.

1.792 kr.

Op til 200 cm x 180 cm

3.136 kr.

2.009 kr.

Op til 220 cm x 180 cm

3.745 kr.

2.484 kr.

Op til 240 cm x 180 cm

4.016 kr.

2.696 kr.

Op til 260 cm x 180 cm

4.303 kr.

2.920 kr.

Op til 280 cm x 180 cm

4.607 kr.

3.157 kr.

Op til 300 cm x 140 cm

4.720 kr.

3.245 kr.

Højde over 180 cm tillægges 35% til 3 stk.-prisen.

Prisen inkluderer:

Kombiné r gerne størrelse r

Opmåling • 100% bomuldskvalitet • Montering

Kampagnepriser • Oplys rabatkode: 7RABAT122 Tlf. 40 52 00 42 • www.trendygardiner.dk Vi kommer til dig og måler op • Vi servicerer hele Sjælland

Karl Olsensvej 2 Hornbæk

Alle priser er pr. stk. og inkl. moms

Detaljen giver balancen i rummet

Gæld 28. februer til ar 2017


GENERATIONER

Generationer Hvilke tanker gør du dig om livet, når du er 15 år. Og hvordan tænker og agerer du, når du er 45, 55, 65 eller 85. Det vil vi gerne sætte lup på i dette og kommende blade. Vi er overbeviste om, at du som læser,og vi som afsendere kan blive klogere på hinanden og det fællesskab, vi udgør. Denne gang har vi inviteret to generationer til kaffe og en snak om, hvad de bekymrer sig om.

Børn og be To generationer taler sammen Af Vera Bundgaard

Du kan også være bekymret for de børn, du endnu ikke har – læs hvad Lars Kemp, 73, og Stine Juhl, 21, fortæller

80

A

Foto Emil Hornstrup Jakobsen

lle går rundt og bekymrer sig, men er der forskel på, hvad vi bekymrer os om, når vi er unge eller oppe i årene? Vi har sat to generationer stævne for at tale om, hvad de bekymrer sig om. Ved første øjekast er det forskelligt, men de to har også en del bekymringer til fælles. 73-årige Lars Kemp fra Køge indtager naturligt pladsen for bord­ enden. Han er pensioneret civiløkonom, gift og far til tre voksne pi-


kymringer ger og har fire børnebørn. Stine Juhl er 21 år og designstuderende. Hun kommer fra Vojens og bor nu i København. Stine sætter sig på hjørnet, skråt over for Lars. Der er kaffe i krusene, og så er vi klar. ”Jeg bekymrer mig om mine børn. Man har jo børn for livet, når man først har fået dem. Man følger dem også, når de flytter hjemmefra. Man slipper dem ikke,

Lars Kemp og Stine Juhl udveksler meninger om børn, arbejde, Donald Trump, løgne og sociale medier.

men følger dem under deres uddannelse, når de får kærester og senere ægtemænd. Det at være bekymret kan være både negativt og positivt. Når det ikke går så godt, bliver man for alvor bekymret, men går det godt, er det en glad bekymring,” siger Lars Kemp. ”Jeg bekymrer mig mest om fremtiden. Jeg er lige flyttet hjemmefra, og jeg er bekymret for min uddannelse. Man FEBRUAR 2017

81


GENERATIONER

Lars Kemp: ”Mine forældre var mere bekymrede for mine søstre end for mig. Pigerne kunne komme galt af sted.”

er begyndt at skære i SU’en, og der er reformer. Selvom ”Det er udtryk for, at alle kan komme ud med deres vi har alt det bedste her i København, er det svært at finde meninger på de sociale medier. Trump kunne gå på scebolig, og det er dyrt,” siger Stine Juhl og fortsætter: nen velvidende, at mange ville lytte til det, han sagde. I ”Jeg er også bekymret for verden. Donald Trump som dag kan man sige hvad som helst, og folk tror på det. Jeg præsident, hvordan skal det gå? Og hvordan kunne folk hørte om én, der havde lagt en opdigtet historie ud på stemme på ham? Vi lever i den digitale tidsalder, og de Facebook. I løbet af kort tid var der utroligt mange, der sociale medier gør, at vi måler os med mennesker i hele havde læst og delt den,” siger Stine. verden. Det er for meget, synes jeg.” ”Man skal selv sørge for at sortere i det, man læser på ”Ja, det er helt sindssygt. Min første computer var så- Facebook og andre elektroniske medier. På Facebook er dan en ”slæbbar” én. Nu foregår alt jeg primært venner med min familie og på computer, og alle har mobiltenære venner,” tilføjer Lars. lefon,” supplerer Lars. De vil slippe Bekymret for ufødte børn ”Jeg vidste ikke, at jeg var så afhængig af min mobiltelefon, indtil ”Jeg er også bekymret for de børn, jeg forældrene, men jeg mistede den. Så tog jeg en deikke har fået. Da jeg var barn, forældrene vil ikke endnu tox (udrensning, red.) i tre månebrugte man ikke så meget tid på comL A R S K E M P O M T E E N AG E B Ø R N der, men nu er jeg i gang igen. Det puteren og sociale medier. Det har æner bekymrende, så meget man er dret sig på kort tid, så hvad vil der ske på,” siger Stine. de næste 10 år? I dag lægger børn ting ud på de sociale ”Jeg prøver at lave kontortid, så jeg kun bruger min pc, medier, som jeg aldrig selv ville have gjort, da jeg var 12 år,” mobil og internet om formiddagen, og så ligger mobilen i siger Stine og fortsætter: lommen som telefon resten af dagen,” siger Lars. ”Og skal jeg til at betale for mine børns uddannelse? Jeg har altid følt mig tryg under min opvækst, men der sker Småløgne og falske historier foruroligende ting, fx med mere ulighed. Jeg kommer fra Lars vender tilbage til Trump og verdens tilstand: en familie, hvor vi ikke havde mange penge, men det var ”Jeg er også chokeret over, at Trump virkelig blev valgt. trygt, og i klassen var vi alle lige, også selv om nogle havde At man kan fortælle småløgne og alligevel blive valgt. Det flere penge end andre.” var det samme med Brexit, og jeg er bekymret for, at det ”Jeg kan jo se, at mine børnebørn har deres iPhone bliver sådan i fremtiden,” siger han. konstant ved sig. Og da jeg var ung, var det nemt at få en

82


Stine Juhl: ”Jeg er altid imponeret, når nogen stiller op. Man kan bruge bekymringerne til at gøre noget ved det.”

uddannelse. Der var ikke de spærringer, der er i dag. Alle kunne få et arbejde. Det er den store forskel på dengang og nu,” mener Lars. ”Ja, jeg ved ikke, om jeg kan få et job, når jeg er færdig med min uddannelse,” sukker Stine. ”Da jeg startede som revisorassistent, var min uddannelse skruet sådan sammen, at jeg skulle arbejde om dagen og så gå på Handelshøjskolen om aftenen. Arbejdsbetingelserne var hårdere dengang, og jeg har aldrig fået SU,” understreger Lars.

”Den kritiske alder er også, når de bliver teenagere. Dér kan der opstå gnidninger,” siger Lars og gnider knoerne mod hinanden. ”De vil slippe forældrene, men forældrene vil ikke.” ”Min mor har altid været god til at give plads, men jeg kan da godt se nu, at jeg lavede mærkelige ting, da jeg var teenager,” smiler Stine. ”Da mine børn kom ud over den periode, kunne jeg genkende dem igen. Som forælder er det også vigtigt, at du hviler i dig selv og den måde, du påvirker dine unger på,” siger Lars.

Få nu de børn Det har jeg slet Har du et råd til Stine i forhold til henBland dig ikke tænkt over des bekymringer? ”Mit råd er også: Bland dig. Du går i S T I N E J U H L O M AT TAG E S I G ”Tag og få de børn. Man skal gøre skole, og dér kan man påvirke ting A F S I N E FO R Æ L D R E E N DAG det, når man kan,” siger Lars. ved at gå ind i elevrådet. Da mine ”Jamen, jeg vil få børn, uanset børn gik i skole, var jeg selv med i hvad. Men det er bare lidt frustrerende,” svarer Stine. forældrerådet. Nu er jeg vinterbader og er gået ind i klub”Du kan også selv påvirke dem. Penge er det mindst bens bestyrelse. Man kan påvirke i det små. Det er det, du vigtige. Familien er det vigtigste, og den måde du selv er kan gøre,” siger Lars. på,” siger Lars. ”Det er rigtigt. Jeg er altid imponeret, når nogen stiller ”Det er ikke penge, jeg bekymrer mig om, men om de op. Det kunne man jo også selv gøre. Man skal lade være kan tage den uddannelse, de gerne vil have, og om de bli- med at bekymre sig hele tiden, men det gør jeg nu heller ver glade,” siger Stine. ikke. Man kan bruge bekymringerne til at gøre noget ved Hun er enig med Lars i, at forældre kan påvirke deres det,” medgiver Stine. børn, men kun til en vis grad: ”Når man bekymrer sig om sine børn, skal man også ”Der er påvirkninger udefra, og det er forældrene ikke samtidig være opmærksom på, at man har sit eget liv. Man altid herre over. De kan ikke kontrollere alt, hvad der sker har sin ægtefælle og sine interesser,” siger Lars. på de sociale medier.” ”Mine forældre er da bekymrede for mig, men jeg

FEBRUAR 2017

83


GENERATIONER

Lars Kemp og Stine Juhl: "Vi skal sørge for at snakke sam­ men og passe på hinanden."

tænker, at det behøver de ikke at være. De klarer sig ret godt, men hvis de blev syge, ville jeg helt klart blive bekymret for dem. De siger jo ikke alt til mig, fordi de ikke vil have, at jeg bekymrer mig. Men jeg fortæller jo heller ikke dem alt,” tilføjer Stine. At kere sig om nogen ”Jeg tænker på, hvordan jeg selv havde det med mine forældre, da de kom op i 70’erne. Det ender jo med, at man skal tage sig af dem,” påpeger Lars. ”Det har jeg slet ikke tænkt over. Min far løber maraton, og min mor er også aktiv. Det har aldrig været mig, der skulle tage mig af dem, men det kommer jo nok,” erkender Stine. ”Jeg har levet et andet liv og i en anden tid, end mine forældre gjorde. Mine forældre var mere bekymrede for mine søstre end for mig som dreng. Pigerne kunne komme ”galt af sted”. Dengang var der jo ikke fri abort og P-pillerne endnu ikke tilgængelige,” siger Lars og tilføjer: ”Når man bekymrer sig, betyder det jo bare, at man kerer sig om nogen.” Det er Stine enig i: ”Jeg elsker jo verden og er glad for at være til. Så når man bekymrer sig, viser det bare, at man er opmærksom og reflekterer. At man ikke er ligeglad. Vi skal bare sørge for at snakke sammen og passe på hinanden.”

84


Få bedre blodcirkulation i ben og fødder!

eret Dokument

ANNONCE

effekt

Medicinsk godkendt! Blide elektriske impulser stimulerer blodomløbet i dine fødder og ben. Det betyder, at musklerne i fødder og lægge udvider og trækker sig sammen, som hvis du gik en lang tur. Du vil først mærke de positive virkninger i fødder og i underben, fordi blodkarrene i dette område ofte er små og smalle. Efterhånden som du bruger Vital Plus cirkulationsstimulator vil den positive effekt også mærkes længere oppe i kroppen.

Normalpris kr. 2.295 NU KUN KR. 1.795,-

Frit leveret i hele Danmark

få Bestil NU og . 500,- i rabat

”Jeg kan slet ikke undvære min Vital Plus, for den har fjernet mine smerter i benene, og det betyder, at jeg igen kan gå tur med min lille hund Wilma”.

kr * r e d u p / s d a + gratis p 49) (værdi kr. 2

Cirkulationstræneren kan hjælpe med... • Ømme fødder og ben

• Nedsat blodcirkulation

FØR KR. 2.295,-

• Hævede ben

• Åreknuder kan forbedres og ofte forsvinder smerter • Kolde fødder

• Uro i ben og kramper

GRATIS!

NU

1.795,-

Frit leveret i hele Danmark

Leveres med fjernbetjening og dansk brugsanvisning. Tilsluttes stikkontakt.

Bestiller du inden 14 dage, modtager du 4 stk. pads/puder*, som du kan bruge til smertelindring i ryg, skuldre, nakke og arme. Styres med fjernkontrol. Helt uden bivirkninger eller smerter.

*Værdi kr. 249,-

Bestil Vital Plus på tlf. 5010 6561 eller www.vital-plus.dk


ROBOTTER

I FREMTIDEN? Robotterne kommer – to arbejdsmarkedsforskere er uenige, om det betyder flere eller færre job

Foto Jae C. Hong

Færre job

Af Lene Rimestad

I

supermarkedet bliver der færre kasser med betje­ ning af kunderne. Til gengæld vokser området, hvor du selv skal skanne dine varer ind og betale til en maskine. Før sad der ti servicemedarbejdere klar ved kasserne. Nu sidder der måske to eller tre.

Hvad gør vi så med de mange, der ikke længere har et job, fordi maskiner, robotter og computere tager over? Dystre rapporter fra forskere melder om, at op imod hver anden amerikaner ikke længere kan få arbejde, når man får udviklet nye robotter og programmer, der kan løse selv store og komplicerede opgaver. Men så slemt bliver det slet ikke, mener den danske arbejdsmarkedsforsker, professor Per Kongshøj Madsen. ”Hvert år forsvinder der op imod en kvart million job. Og hvert år kommer der lige så mange nye,” siger han. For at illustrere den udvikling fortæller Per Kongshøj Madsen om Espe Gods lidt uden for Skælskør. ”I 1952 var der 55 ansatte på godset. I dag er der fire mand. Fordi der er kommet traktorer, mejetærskere og en masse andet isenkram. Ny teknologi har dramatiske konsekvenser, men jobbene kommer igen – bare et andet sted.” ”Selvfølgelig vil der være perioder, hvor virksomhederne ikke skaber lige så mange job, men over længere tid

udligner det sig,” mener professoren fra Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning, der altså er blandt optimisterne. Elendighed eller guldalder Hans kollega fra RUC, professor Bent Greve, der også forsker i beskæftigelse, er lidt mere pessimistisk. ”Der kommer nye job, men ikke i det samme omfang som de forsvinder,” siger han. Det bliver ikke kun ufaglært arbejde, som forsvinder. Vi vil se it-systemer, der kan afgøre retssager ud fra tidligere afgørelser, stille diagnoser på sygdomme eller producere filmtrailere ud fra statistik, der viser, hvad der virker bedst på publikum. Ny teknologi gør ikke kun ufaglærte overflødige, men rammer også andre jobfunktioner. Det kommer til at betyde noget for arbejdsmarkedet. ”Vi vil se et mere polariseret arbejdsmarked i de kommende år, og også nogle der får sværere ved at holde sig fast på arbejdsmarkedet,” mener Bent Greve. Debatten om fremtidens arbejdsmarked deler sig altså i to retninger: Den negative, hvis fortalere mener, at der bliver en lille overklasse af ressourcestærke menne-

Historiske gennembrud i industrien Robotternes indtog i virksomheder og private hjem er ikke den første store forandring af, hvordan vi organiserer arbejdet. Fra 1760 til i dag er der sket store teknologiske fremskridt. Nogle kalder det industrielle revolutioner, mens andre hellere vil kalde det gradvise fremskridt.

86

Den første industrielle revolution (1760 og frem): Dampmaskinen blev opfundet, og tekstilproduktion blev udført af maskiner.


Foto Blutgruppe Forskere spår, at kontorarbejde i fremtiden bliver overtaget af robotter.

sker og en stor underklasse af lavt betalte eller arbejdsløse mennesker. De forudser mere elendighed som følge af ny teknologi. Og de positive, hvis fortalere forudser en kreativ guldalder. Tilhængerne af den positive linje spår, at vi får et samfund med mere fritid og borgerløn, så alle er sikret en indkomst og muligheden for en god tilværelse i vores velfærdssamfund. Selv hvis du ikke har et arbejde. Borgerløn Elon Musk, der har revolutioneret bilindustrien med elbilen Tesla, argumenterer for borgerløn. Han mener, at den nye teknologi med blandt andet robotter, solceller og deleøkonomi gør det nødvendigt at give en mindsteløn til alle, hvis der ikke er job nok. I Danmark er der måske job nok. Både Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er optimister. ”Vi er ikke bekymrede for, at der ikke er job. Historisk har det aldrig været sådan, at menneskene bliver overflødige,” siger underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen. Han peger dog på, at der i en overgangsperiode kan være nogle problemer for nogle typer af ansatte.

Den anden industrielle revolution (1850 og frem): Amerikaneren Henry Ford opfandt samlebåndet og masseproduktionen. Jernbane og telegrafvæsen blev også en del af hverdagen.

Også Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at danske medarbejdere er velkvalificerede og vant til forandringer. Men der er brug for en god arbejdsmarkedspolitik, der støtter, at folk bliver sluset andre steder hen i stedet for at gå i stå, understreger han. ”Vi skal være villige til at bruge mange penge på opkvalificering og arbejdsformidling. Ellers risikerer vi en polarisering af arbejdsmarkedet. Det er en stor styrke i Danmark, at vi har så få langtidsledige i forhold til fx Sydeuropa,” siger Lars Andersen. ”Arbejdsmarkedet er en dynamisk størrelse,” siger professor Per Kongshøj Madsen. ”Når nogle siger, at robotterne overtager 800.000 job, så svarer det nogenlunde til det antal job, der forsvinder i løbet af tre år. Men erfaringen viser, at der kommer lige så mange nye til.” Så mens maskinen i fremtidens supermarked med sin polerede stemme takker for, at du handler netop her, så er servicemedarbejderne sandsynligvis beskæftiget et  andet sted.

Den tredje industrielle revolution (1950 og frem): Man gik over til at bruge digitale teknologier. Samtidig fortsatte den teknologiske videreudvikling til masseproduktion.

Den fjerde industrielle revolution (nu): Mobile supercomputere, intelligente robotter, biler, der selv kører, og forskning i hjernen og gener.

FEBRUAR 2017

87


ROBOTTER

Elite- eller fritidssamfund? Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen giver fire bud på fremtidens samfund

Af Lene Rimestad

I

USA bliver mere end halvdelen af alle job automatiserede i løbet af de næste 20 år. Det anslår de to amerikanske forskere Carl Benedikt Frey og Michael Osborne. 47 procent af alle job bliver erstattet af robotter eller computere, og kun 33 procent arbejdspladser har en lille eller ingen risiko for at blive erstattet af ny teknologi. I Institut for Fremtidsforsknings magasin ”Scenario” beskriver fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fire forskellige konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Scenarierne er ikke egentlige forudsigelser af, hvordan det kommer til at gå, men viser hvordan fremtiden kunne tegne sig – afhængig af, hvilke beslutninger samfundet tager. Robotten Asimo har siden 2005 haft en tjans med at servere kaffe for de ansatte i Honda Motors i Tokyo.

1. Ny feudalisme En lille overklasse bliver rigere og rigere, mens underklassen, prekariatet, vil slås om de samme dårligt betalte job. Denne fattige underklasse har ingen jobsikkerhed og ingen mindsteløn, mens overklassen, en procent af borgerne, er meget velhavende. 2. Det kreative samfund Det kedelige rutinearbejde bliver overtaget af robotter. Men alt det kreative kan robotterne ikke klare, så i det kreative samfund lever alle af at inspirere, underholde, designe eller opfinde for hinanden. 3. Superstar-økonomien Nogle få superstars udfører alle opgaver. Det kan de gøre, fordi de bruger ny teknologi og dermed kan få mennesker nå at producere mere. Eliten skaber primært produkter til sig selv. De fattigste får derimod masseproduceret underholdning og fastfood, så de forholder sig i ro. De fattigste har svært ved at få job. 4. Hobbyalderen Vi kan skabe et samfund med mere fritid på grund af væksten. Samfundet beslutter, at alle skal have et godt liv, så samfundet indfører borgerløn, mens nogle få står for at skabe den økonomiske vækst. Mennesker på borgerløn kan arbejde frivilligt eller kan kaste sig over hobbyprojekter. Kilde: Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen i magasinet Scenario, udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning.

88


OM fremtidens arbejdsmarked

• • • • •

 ECD skønner, at ni procent af de danske stilO linger er i fare for at forsvinde inden for de næste 10-20 år. Andre skøn er højere. Et amerikansk studie regner med, at kun hver tredje stillingsfunktion overlever den nye teknologis indtog.

KONKURRENCE:

 ogle bestemte jobtyper vil udgå helt. Det gælder N især ufaglært arbejde, men også mere kompliceret arbejde på fx kontor eller hospitaler vil forsvinde. Flere bliver løstansatte i stedet for fastansatte.  e nordiske landes arbejdskraft har vist sig at D være relativt robust over for forandringer i form af globalisering og ny teknologi.  anskerne er optimister, viser en undersøgelD se fra Dansk Industri. Kun en ud af 100 er ”i høj grad” bange for, at deres arbejdsplads forsvinder, mens et stort flertal, ni ud af ti, siger, at de ”slet ikke” eller ”i ringe grad” er bange for, at det kommer til at ske.  anskerne er også fleksible. Tre ud af fire danD skere mener, at det er godt at skifte job efter nogle år. I EU er det i gennemsnit kun hver anden, der deler den holdning. Blandt alle europæere skifter danskerne oftest job.

GODE RÅD Uddan dig. Insister på og sørg for at få efter- og videreuddannelse. Sørg for at søge andet arbejde, inden dit job er væk.  ær i stand til at favne og bruge ny V teknologi. Styrk sociale netværk, fordi teknologien kan gøre dig mere ensom.

ROBOTTERNE KOMMER Martin Ford beskriver i bogen ”Robotterne kommer” en fremtid, hvor robotter og maskiner overtager arbejdspladserne på bekostning af den menneskelige arbejdskraft. Hans konklusion er, at vi som samfund er nødt til at omtænke de grundlæggende principper for, hvordan økonomien skal fungere, når færre af os har lønarbejde at rive i. Martin Ford har arbejdet med computere og software i mere end 25 år. Har du lyst til at læse mere om hans syn på vores fremtidige arbejdsmarked, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Gyldendal Business har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 20. februar til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Robotter”. Vinderne får direkte besked.

Kilder: OECD, Per Kongshøj Madsen, Ove Syberg, Lars Kolind, Bent Greve.

FEBRUAR 2017

89


ASKOV HØJSKOLE - KURSER FORÅR 2017 05.02.17 - 11.02.17 19.02.17 - 25.02.17

SYNG FOR LIVET SKRIV DIN LIVSHISTORIE

30.04.17 - 06.05.17

KUNST, LITTERATUR, HISTORIE

15.05.17 - 21.05.17 15.05.17 - 21.05.17

BRIDGE FUGLE I NATUREN - FORÅR

11.06.17 - 17.06.17 19.06.17 - 23.06.17 25.06.17 - 01.07.17

LYKKE OG LYSE NÆTTER MIDSOMMER I ASKOV KOR OG KAMMERMUSIK

02.07.17 - 08.07.17 02.07.17 - 08.07.17

KUNSTEN AT FOTOGRAFERE FAMILIEHØJSKOLE

WWW.ASKOV-HOJSKOLE.DK / MALTVEJ 1 / 6600 VEJEN / INFO@ASKOV-HOJSKOLE.DK / 76 96 18 00

Landsdækkende

Privat Hoved­Rengøring™ Gammeldags grundighed og resultater, der kan ses og mærkes!

Skattefradrag via håndværkerordningen

Og husk! De bestemmer præcis, hvor lidt eller hvor meget De vil have med. Paneler, døre, vinduer, vandrette flader, køkken, emhætten, skuffer og skabe, fliser, toilet og bad, afkalkning, bogreolen, nips, gulve, tæpper, møbler, gardiner, etc. etc.

Privat Hoved­Rengøring™ er udviklet på baggrund af hovedrengøringer i mere end 300.000 m2 bolig. Vi varetager hovedrengøringer i alle slags helårsbeboelser og sommerhuse – i alle størrelser og med alle slags rengøringsbehov.

90

i februar og marts

33%

• Til gengæld kommer vi personligt og helt gratis ud og ser på Deres behov sammen med Dem • Vi tester og laver rengøringsprøver, så De kan se, hvad De kan glæde Dem til • Vi giver Dem en FAST PRIS, og en skriftlig beskrivelse af opgaven

Vi glæder os til at rengøre Deres bolig. Og skulle De byde på en hyggelig kop kaffe, så siger vi Ja Tak.

RABAT

PLUS yderligere op til

Faktisk er vi så gammeldags, at vi ikke engang har en hjemmeside på internettet.

Vi arbejder med de bedste, mest effektive og sikre rengørings­ metoder… og naturligvis masser af knofedt.

20%

RING NU Og aftal tid til et gratis og uforpligtende tilbud

70 70 21 41


Invitér en du kender Cerutti 1881 toilettaske Eksklusiv luksus og indbegrebet af italiensk stil. Sort. Mål: 24 x 14,5 x 9,5 cm. Værdi ca. 299 kr.

Kunstdåsen 2016 Udsmykket af Jan Thomas indeholder 24 stykker håndlavet dessertchokolade – 250 g. Værdi ca. 230 kr.

NYHED

Derfor bør du anbefale et medlemskab af Ældre Sagen

NYHED

Kähler Hammershøj lysestage 10 cm Skab stemning, varme og personlighed på bordet. Mål: 10 cm. Værdi ca. 129 kr.

• Gratis telefonrådgivning • 68.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger

Skruetrækker Med 1/4” magnetisk bitsholder og indbygget bitsmagasin i håndtaget. Værdi ca. 250 kr.

NYHED

Alle vinder på de nye medlemskaber

Belgio vinsæt med 4 dele Vinsæt med tjenerkniv, vinprop, dråbefanger og skænkeprop. Leveres i gaveæske. Værdi ca. 199 kr.

Kähler Hammershøj lysestage 4,5 cm Skab stemning, varme og personlighed på bordet. Mål: 4,5 cm. Værdi ca. 129 kr.

• Masser af kurser og foredrag • Fordele og rabatter over 1.500 steder

Du belønnes med en gave som tak for din indsats. Du modtager gaven, når vi har registreret din vens kontingentindbetaling.

NYHED

!

Se flere gaver på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem

ÆS0217

Udfyldes af dig, som allerede er medlem

Udfyld kuponen med blokbogstaver

Medlemsnummer:

Navn 1: Fødselsdato:

Dag

Måned

År

Adresse:

Navn 2*: *Ved familiemedlemskab

Fødselsdato:

Postnr.:

Dag

Måned

År

Adresse: Postnr.:

Navn:

By:

E-mail:

Sæt X kryds for den gave du ønsker: By:

E-mail: Personligt medlemskab koster 125 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 205 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornys i januar og juli.

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent Kunstdåse m/choko Varenr. 1811

Skruetrækker Varenr. 1817

Vinsæt med 4 dele Varenr. 1829

Toilettaske Varenr. 1802

Lysestage 10 cm Varenr. 1819

Lysestage 4,5 cm Varenr. 1820

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Send kuponen i en frankeret kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Nørregade 49, 1165 København K. – eller ring på telefon 33 96 86 89.

Klip kuponen ud og send i dag

Gaverne i annoncen gælder til 15. april 2017. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

– og vælg en gave som tak


EFTERNAVNE

Nielsen og Jensen PÅ RETUR Navneloven af 1826 påbød os at tage et fast slægtsnavn – nu er ”sen”-navne på retræte

H

Af Vera Bundgaard

vorfor er der så mange, der hedder Nielsen, Jensen og Hansen i Danmark? I århundreder har myndighederne ellers forsøgt at få folk til at tage andre og mere forskellige efternavne. ”Det startede i 1800-tallet, da kongen besluttede, at alle skulle have et fast slægtsnavn. Før da brugte folk patronymer – børn blev opkaldt efter deres far med tilføjelsen ”sen” – men det gjorde det svært for myndighederne at finde ud af, hvem der var hvem,” siger Birgit Eggert, navneforsker på Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. I 1800-tallet flyttede folk fra land til by, og i byerne kendte man ikke hinanden så godt som på landet. Dér kunne folk sagtens holde styr på hinanden, ofte hjulpet af tilnavne som Kjær, Lund eller erhvervsbetegnelser som Smed. Navneloven af 1826, der påbød alle at tage et fast slægtsnavn, hjalp dog ikke på problemet. ”De fleste valgte det ”sen”-navn, som barnet alligevel skulle have haft, og så var man lige vidt,” fortæller Birgit Eggert.

I 1904 forsøgte myndighederne igen med en ny lov om navneforandring. Man lavede lister over efternavne, som folk kunne tage, i håb om at der blev færre sen’er. ”Nogle tog de nye navne eller navnet efter deres gård, men der var også mange, der holdt fast i deres efternavn,” siger hun. Mellemnavne er in Myndighedernes bestræbelser lykkedes faktisk aldrig. Og da man indførte personnumre i 1968, var det ikke mere så vigtigt at kunne identificere folk på deres navne. I dag er ”sen”-navnene alligevel på retur. ”Det er først i de senere år, at vi har set folk ændre efternavne i stor stil. Fra 2006 kunne folk tage deres mellemnavn som efternavn, og dér kommer der en enorm pukkel af folk, der skipper deres ”sen”-navn,” siger Birgit Eggert. ”I dag vil folk gerne skille sig ud og hedde noget specielt. Der er også en vis grad af ligestilling i det. Kvinder tager ikke automatisk deres mands navn, og folk, der skal giftes, shopper mere rundt.”

Top-10 efternavne 1. Nielsen

92

2. Jensen

3. Hansen

4. Pedersen

5. Andersen


Færre hedder ”sen” Selv om de 20 mest anvendte efternavne i Danmark alle ender på ”sen”, bliver der færre og færre af dem. I 1971 var der 349.126, der hed Nielsen, i dag er der kun 255.138 tilbage. Siden 1971 er der blevet næsten 300.000 færre Nielsen, Jensen og Hansen’er tilsammen. Under halvdelen af befolkningen har nu et ”sen”-efternavn mod 66 % for 30 år siden. Årsagen er, at mange valgte at tage deres mellemnavn som efternavn, da en ny navnelov gjorde det muligt i 2006. Desuden er andelen med ”sen”-efternavne højest blandt den ældre del af befolkningen. Kilde: navn.ku.dk & Danmarks Statistik

Donald Trommeslager

Slægts- eller efternavn? Efternavnet kaldtes tidligere slægtsnavn, men siden loven om personnavne af 1981 har efternavn været den officielle betegnelse. Ingen kan have mere end ét efternavn, og det er aldrig en persons private ejendom. Man deler det med alle tidligere og kommende medlemmer af slægten. Det markerer altså blot, at man er én, som hører til en bestemt slægt.

På en britisk hjemmeside kan man se, hvor udbredt et navn er i hele verden. Fx er der 51.219 personer, der hedder Nielsen i USA. Siden forklarer også, hvor navne stammer fra, og hvad de betyder. USA’s nye præsident Donald Trumps far indvandrede til USA fra Tyskland. Så navnet Trump stammer fra det tyske ord ”trumme”, der betyder trommeslager. forebears.co.uk

Kilde: navn.ku.dk

6. Christensen

7. Larsen

8. Sørensen

9. Rasmussen

10. Jørgensen

Kilde: Danmarks Statistik 1. januar 2016 FEBRUAR 2017

93


GLEMSOMHED

94


Alle kan glemme Ældre er ikke mere glemsomme end andre, siger neuropsykolog Asmus Vogel

Af Vera Bundgaard Foto Christoffer Campbell

M

ed årene oplever mange, at det bliver sværere at huske, og der er noget om snakken. ”Vores hukommelse aftager allerede fra 50-års alderen. Det, der primært sker, når vi ældes, er, at hjernefunktionerne bliver langsommere, og det mentale tempo aftager,” siger neuropsykolog ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Asmus Vogel. Forklaringen kan være, at vi begynder at miste hjernevæv, eller at der er forandringer i forbindelserne mellem forskellige hjerneområder, fx på grund af forkalkninger. For nogles vedkommende kan det også være tegn på begyndende demens. Aftagende hukommelse er dog ikke det samme som glemsomhed, understreger han: ”Man kan ikke sige, at ældre er mere glemsomme end andre. Alle mennesker er glemsomme, også børn og unge, selvom deres hukommelse fungerer fint. Vi er også glemsomme her på Hukommelsesklinikken,” tilføjer Asmus Vogel. Forleden kunne han ikke finde sine solbriller, fordi han havde lagt dem et andet sted end normalt.

Hukommelse er dog en mærkelig ting. Jeg husker tydeligt Frederik den Syvende, men det er mig komplet umuligt at huske, hvor jeg har lagt mine briller! S TO R M P.

”Når du glemmer dine briller i flyet, er det formentlig, fordi du er ukoncentreret og i gang med noget, der ikke er rutine.” Så hans råd er, at du skal have en strategi, rutiner og faste pladser til tingene. ”Vi mister typisk briller, nøgler og punge, fordi vi lægger dem alle mulige steder, og så kan vi ikke finde dem igen. Det gør vi jo ikke med en grydeske, den ville vi aldrig lægge i køleskabet,” siger  Asmus Vogel.

Udvalget af glemte sager er enormt på Politiets Hittegodskontor i København. Blandt andet er der glemte nøgler i massevis, som det fremgår af billedet.

FEBRUAR 2017

95


GLEMSOMHED

Hvor er mine briller? På politiets hittegodskontor finder du ud af, at du ikke er den eneste glemsomme i verden Af Vera Bundgaard

F

Foto Christoffer Campbell

lyet lander med et blødt bump i Kastrup, og snart er alle passagerer på benene og i gang med at samle deres ting sammen. I kampens hede kan man let komme til at glemme noget, og det skete for nylig for mig. Det er først i toget fra lufthavnen, at miseren går op for mig. Da jeg skal se, om der er nogle beskeder på mobilen, kan jeg ikke finde mine briller. En febrilsk gennemsøgning af bagage og overtøj ender snart i den erkendelse, at de ligger på sædet i flyet. På det tidspunkt er toget nået ind til byen, og flyet formentlig allerede fløjet igen. Det er sent om aftenen, og det virker uoverkommeligt at tage tilbage til lufthavnen. Jeg må ringe, når jeg er hjemme. Men det gør du ikke bare i disse digitaliseringstider. Flyselskabet henviser til lufthavnen, der heller ikke tager telefonen, men henviser til en hjemmeside hvor du kan tilmelde dine glemte ting. En længere proces ved computeren – og ikke helt let uden briller. Styr på kaos Næste dag går jeg spændt ind på hjemmesiden for at se, om brillerne skulle være dukket op. Der er allerede fundet syv par briller, men ikke mine. Heller ikke dagen efter er der bid. Eneste trøst er, at jeg ikke er alene. I alt er der fundet 200 glemte ting, såsom iPads, computere, mobiltelefoner og sågar en symaskine. Lufthavnen henviser nu til politiets hittegodskontor. Det er dér, brillerne vil blive afleveret, hvis de bliver fundet. Her hersker – eller behersker – sek­ tionsleder Jeannie Krog kaos.

96

Journalist Vera Bundgaard veksler mellem håb og skuffelse. Men brillerne er der ikke.

Under vores besøg er det en ekstra udfordring, fordi hittegodskontoret kort efter skal flytte fra Vanløse til Politigården i København. I forvejen er der nok at holde styr på: Tusindvis af cykler, elektronik,

kassevis af nøgler og ja, hele skabe fyldt med briller. ”Vi registrerer omkring 25.000 ting om året, men vi har langt mere. Alt, der har en værdi under 500 kroner, såsom huer, vanter og stokke, bliver


10 huskeråd ikke registreret, heller ikke briller,” tilføjer hun. En tredjedel af tingene finder tilbage til deres ejermand, mens 10 procent bliver solgt på auktion. Resten, herunder personlige ejendele som mobiltelefoner, computere og briller - destrueres. Nyt legetøj bliver dog givet til kræftramte børn og tøj til genbrugsbutikker. Herrehat i hatteæske Nu er vi nået hen til et stort lokale, hvor man opbevarer alle de ting, der er glemt i flyet eller i lufthavnen. Det er især elektronik, men her er også mange kufferter, tasker og tøj. I hjørnet står en golftaske, og på en hylde en fin, sort herrehat i en hatteæske. ”Vi døjer en del med klapvogne. Folk køber billige klapvogne til at tage med på rejsen, og så gider de åbenbart ikke tage dem med, når de er tilbage i lufthavnen. Så havner de her hos os,” siger Jeannie Krog. ”Folk er måske blevet mere ligeglade og henter ikke deres ting, selv om vi fortæller dem, at de er blevet fundet. I stedet køber man bare nyt,” supplerer kontorfuldmægtig Dorthe Larsen. Sådan har jeg det ikke. Jeg vil gerne finde mine briller, og måske er chancen der nu i kassen med briller i etui. Med tilbageholdt åndedræt dykker jeg ned i den, mens der lyder et glædeshyl fra en mand, der har fundet sine nøgler. Flere gange tror jeg, at det er min tur til at juble, men nej. Mine briller er der ikke.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Økonomisér din brug af hjernen – brug kalender, lister, notesblokke osv. til at skrive ned, så du ikke skal bruge unødig kapacitet på at huske det hele. Organisér dine tanker – Bryd informationer ned i mindre dele. Brug alle dine sanser – jo flere sanser du bruger, jo flere dele af hjernen bruger du til at huske med, og jo mere sandsynligt er det, at du ikke glemmer. Husk med lyd og billeder – udvid dine læringsområder i hjernen ved at læse højt, skrive ned, tegne billeder. Gentag – gentag højt, hvad du lige har hørt, tænkt på eller læst. Spred det ud – genlæs de vigtigste pointer du skal huske efter en periode. Lad der gå længere og længere tid imellem perioderne, fx hver time, så hver femte time osv. Huskeremser – også kaldet memoteknik - er en rigtig god måde at huske på. Det kan være en huskeremse bygget op af forbogstaver, fx HUSK: Honning, Ugeblad, Smør, Kartofler. Udfordr dig selv – kryds og tværs, sudoku osv. hjælper dig til at koncentrere dig og udfordrer din hjerne. På den måde vedligeholder du din hukommelse, også når du bliver ældre. Sagt på en anden måde er det hjernegymnastik, der træner hukommelses-musklen. Tag et kursus – tag på hukommelseskursus og lær flere teknikker. Sov godt – 6-8 timers søvn er altafgørende for hukommelsen. Kilde: Harvard Medical School og mikrobusiness.dk

FEBRUAR 2017

97


RÅDGIVNING

Bondefangeri? Af Gerda Grønning

E

n rar fyr ringer, I får jer en hyggelig snak om dine telefonvaner - og vupti, så har du uden at vide det sagt ja tak til et abonnement eller en særtjeneste, du overhovedet ikke har brug for. Og du opdager det først, når beløbet er trukket på din konto. Ældre Sagens rådgivning hører af og til fra medlemmer og pårørende, hvis ældre mor eller far er blevet taget ved næsen af en smart sælger. Først når de nærlæser deres mors eller fars regning, opdager de, at der har indsneget sig nye poster på telefonregningen, eller at den er meget høj. ”Men mange betaler bare deres regning, fordi den er tilmeldt PBS og opdager aldrig, at de faktisk bliver opkrævet mere, end de burde,” siger jurist i Ældre Sagens rådgivning, Ingrid Stokholm Lauridsen. Tjek altid regningen Hun kan ikke understrege nok, at det altid er en god idé at tjekke telefonregningen.

Også i Forbrugerrådet Tænk kender de til problemer med dyre telefon­ abonnementer og -regninger. Cheføkonom Martin Salamon mener, at en samtale med telefonselskabet kan være en god mulighed for at blive klar over, hvor du kan spare, og hvilke nye tjenester selskabet tilbyder. ”Men man bør altid huske, at der findes flere selskaber. Medarbejde-

ren, der ringer op, behøver ikke at være fra det billigste,” siger Martin Salamon. Hans råd er, at du altid tjekker markedet, inden du taler med teleselskabet, fx hvis du har givet accept til, at dit selskab må kontakte dig, hvis de kan tilbyde lavere priser. Tjek ved at sammenligne priser på sammenligningsportaler på internettet.

GODE RÅD NÅR EN SÆLGER RINGER • Bed altid om at få medarbejderens fulde navn og personalenummer. Så er det lettere at vende tilbage, og medarbejderen gør sig mere umage. • Noter ned undervejs, men få også medarbejderen til at opsummere alt, hvad I har talt om, og hvad du eventuelt har sagt ja til - og til hvilke priser. • Er du ikke klar til at acceptere tilbuddet, så bed om at få det sendt med posten eller som e-mail. Så kan du i ro og mag gennemgå til­ buddet alene eller sammen med en anden. • Har du accepteret tilbuddet og modtager en ordrebekræftelse, så tjek den grundigt. Er du uenig, så klag med det samme. Som regel er der en tidsbegrænset fortrydelsesret.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer og socialråd­ givere klar til at svare på dine spørgs­ mål. Her er billeder af 10 af dem. I næste blad bringer vi navn og titel på de andre 10 rådgivere.

98

Anne Birgitte Sindahl Socialrådgiver

Birgit Folkersen Socialrådgiver

Bjørn Sørensen Socialrådgiver

Ditlev von Grumbkow Jurist


Find vej i lovjunglen

H

Sådan tjekker du din telefonregning Passer forbruget? Betaler du for gamle abonnementer eller særtjenester, du ikke bruger mere? Det gælder både mobiltelefon og internet. Er der uforståelige poster, så ring og få dem specificeret. Prisen på fastnet er forholdsvis høj. Både abonnement og opkald til mobil er dyre. Du kan skifte til IP-telefoni, der er internetba­ seret og dermed billigere. Men har du alarm eller nødkald, er det ikke altid muligt. Er du utilfreds med de forklaringer, selska­ bet giver, kan du sende en skriftlig klage. Hvis den afvises, eller du er uenig i afgørel­ sen, kan du få sagen prøvet i Teleankenæv­ net, teleanke.dk

vordan forbereder jeg overgangen til pensionistlivet, hvornår skal jeg have fornyet mit kørekort, og hvordan søger jeg om hjemmehjælp? Find svarene i Ældre Sagens opslagsbog, Værd at vide, der er klar med alle de ændrede regler. Her er masser af hjælp og svar på alle de mange spørgsmål, der kan komme i voksenlivet. Værd at vide er på 600 sider og koster 129 kroner for medlemmer inklusive forsendelse. Den er skrevet af socialrådgivere og jurister fra Ældre Sagens Råd­givning. Opslagsværket ligger også på aeldresagen.dk hvor du kan søge på de forskellige emner.

Det koster 160 kroner at klage. Beløbet refunderes, hvis du får medhold. Forbrugerrådet har flere råd på taenk.dk/test-og-forbrugerliv Kilde: Forbrugerrådet og TDC Group Communications

Elisabeth Poulsen Socialrådgiver

Erik K. Møller Økonomisk rådgiver

Gitte Clausen Jurist

Helle Groth Ingemann Socialrådgiver

Jens Carl Jørgensen Jurist

Jette Ørlund Socialrådgiver

FEBRUAR 2017

99


Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu... – men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

• Klæber på våd protese. • Virker omgående og i lang tid. • Klinisk testet. • Uundværlig hvis De vil være sikker. • Nem at bruge.

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

Protefix Fastholdelses Creme Findes også i varianterne:

MINT og ALOE VERA Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk

Rønshoved Højskole - Højskolen ved Flensborg Fjord

forår

sommer

høst

vinter

20.-26.3. 12.-18.4. 22.-28.4. 29.4.-5.5. 15.-21.5. 6.-12.6. 19.-25.6. 19.-25.6. 19.-25.6. 2.-8.7. 2.-8.7. 9.-15.7. 9.-15.7. 9.-15.7. 16.-22.7. 16.-22.7. 23.-29.7. 23.-29.7. 30.7.-5.8. 30.7.-5.8. 30.7.-5.8. 6.-12.8. 6.-12.8. 6.-12.8. 13.-19.8. 13.-19.8. 13.-19.8. 23.-25.8. 27.8.-2.9. 3.-9.9. 10.-15.9. 18.-24.9. 14.-20.10. 5.-11.11. 20.12.-2.1.18

Eksistens, naturvidenskab og livsanskuelser – i samarbejde med Kristeligt Dagblad Påskeforkælelser – Sønderjysk kaffebord og indlevende foredrag Grænseland på kryds og tværs – Fra Sønderjyllands Symfoniorkester til skøn sejlads på Flensborg Fjord Sønderjyske højdepunkter – Fra det store sønderjyske kaffebord til Ejderkrydstogt Det blomstrende forår – Med tur til det sagnomspundne Helgoland Sommerglæder og honningkager – Fra Christiansfeld til Nordens Venedig Frederiksstad Unikke kanaler og vandveje – Hamburg, Ejderen og Flensborg Fjord Midsommer i Grænselandet – Med tur til den mytiske ø Helgoland Midsommer på cykelryg – Langs kanaler og maleriske vandveje Ø-vandringer – Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Vandreture langs Flensborg Fjord – Naturoplevelser på den legendariske Gendarmsti Højsommervandringer – Opdag smukke fjorde og idylliske øer Sommer fra en cykelryg – Langs kanaler og charmerende vandveje Kunst, musik og arkitektur – Med besøg i Kunsthalle i Hamburg Grænseland på kryds og tværs – Med sejltur i Nordens Venedig Frederiksstad Ad Hærvejens stier til Danmarks port – Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute Byvandringer i det historiske grænseland – Hamburg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg, Ribe Kulturelle oplevelser langs Ejderen – Flodsejlads og Nordens Venedig Frederiksstad Slotte og Herregårde – Enestående kulturoplevelser nord og syd for grænsen Koncert og fortryllende slotshaver – med skøn sejlads på Slien Unikke kanaler og vandveje – Hamburg, Ejderen og Flensborg Fjord Landet mellem floderne – Krydstogt og opdagelser fra Kongå til Ejder Portræt af en unik landsdel – Fra Helgoland til honningkagebyen Christiansfeld Sensommervandringer – På naturskønne stier langs de sønderjyske fjorde Ad Hærvejens stier til Danmarks port – Unikke naturvandringer langs den gamle pilgrimsrute Naturoplevelser i grænselandet – fra Ejderkrydstogt til Sommer Sort Sol Byvandringer – Hamburg/Altona, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg og Ribe Rejsekursus: Italien – optakt til 15 dages oplevelsestur fra Rom til Sicilien. Selve rejsen primo september Ø-vandringer – Helgoland, Als og de frisiske øer Hallig Hooge og Rømø Sort sol i Sønderjylland – Kunst og sejltur i Nordens Venedig Frederiksstad Kristendom og livsanskuelser – Samtale og fordybelse i samarbejde med Kristeligt Dagblad Kunst og Ejderkrydstogt – Med Sort Sol over Tønder marsken Familiekursus – Fra Guldhorn til Vadehav. Fra 5-100 år Dannelsens forbindelser – Filosofi, kunst, litteratur og musik i samarbejde med Kristeligt Dagblad 7- og 14–dages traditionel sønderjysk jul og nytår – I det vinterklædte grænseland

Læs meget mere om alle vores kurser og download de detaljerede programmer på www.ronshoved.dk


KRYDSORD

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier á 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Foto Sofia Busk.

Svar på de to spørgsmål med billeder finder du i to af artiklerne i bladet. God fornøjelse. Redaktionen

Denne unge komponist fra Kolding har skrevet musik til over 10 spillefilm, blandt andet krimifilmen ”Flaskepost fra P”. FEB. 2017

JUSTERING

MODERNE TYKKE

KYSE

FERNIS

FORBOGSTAV

DRENGENAVN

ETAGE

Foto Sofia Busk.

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz­ krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen, så vi har den senest 20. februar, til: Ældre Sagen, Postboks 1024, 1007 København K eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Lars Dybdahl er forskningschef på en institution, der huser nogle af Danmarks mest i øjnefaldende erhvervssucceser. GESJÆFT

ENKELTSTÅENDE

20 20

REGENT TRYLLEKUNSTDAMP NER

PLADE TON

GREJET

DISCIPLIN

FORFADEREN

_

TILSTAND

_

ØBO

_

LØBE

PRIMITIV DAMPSKIB

PROFESSION NABOBOGSTAVER

NANO RYGE MINERAL

AFDELING

OMPLACERE GALLIUM

JAPPER KUNSTNER (gl) ENS

KRITIK

SPISE

LÆRLING

PULVER

FORBI

KLUDRE

VAND

KLISTRES

SVAR

MEDIEOMTALE

OST TÅGERNE PERIODISK

VARIERE OPFØRE ANERKENDELSE

LITAUEN KROPSDELEN

HØJNE

FUGL

MÅLER

DRENG

VÆSKER KORT

DECI

HÆLD

BERYLLIUM

DESSERT

FARVE

ROMERTAL

LOKALE

BESKEDER

ENKEL

ATOL SAMT

GRÆSK BOGST.

FILMKLIP

PIGE

PRYGLE

_ KNUST ARBEJDE

SNYLTER NORGE MESTERVÆRKERNE

HOLDT FRED

STEDORD

BIB. NAVN

TONE

FINDES

ANONYM

MØBEL

T F O T A B L R E N T G R E A P R V I S E I N

D E L E

U R K O K

R E L A U T S P I A R V O Æ S R T A S F E O L R K E S T N E I T I

I K O N E T

T O G E T

B E D U I N D E Y R R E R

T O E R

A O _ R I M M I E L E T E N J D E D E E J S B E T A N E T L E E L E A G E N E N D

A L G R S Æ R K R U S R N B E D Ø Ø D T R R V E H I V Æ G E A S I B L A S L I N E G I R S N E M E E

L Æ R E R V Æ R E L S E

N S E Å E N N E I E R S V T T E A R K S E S E N E N D R T E

Løsning på krydsord december 2016 FEBRUAR 2017

101


ANNONCE

ANNONCE

DEN ORIGINALE ØJENTABLET

Blue Berry hjælper med at bevare et normalt syn

DET ER SKØNT AT KUNNE

LÆSE MIT UGEBLAD Grete tager de populære blåbærtabletter Blue Berry for et normalt syn. – Jeg slapper af med at ligge i min seng og hygge mig med et blad. Det vil jeg ikke undvære, så jeg vil gerne passe godt på mine øjne og mit syn.

G

rete, 61 år, holder meget af at ligge i sengen om aftenen og læse et ugeblad. –Jeg hygger mig rigtig meget med at ligge og slappe af med et ugeblad inden, jeg skal sove. Det giver sådan en dejlig ro. Desværre begyndte mine øjne at drille, og jeg følte at jeg måtte gøre noget for at bevare et normalt syn. Jeg havde før brugt øjentabletten Blue Berry. Derfor sendte jeg min mand ned for at købe en æske.

Jeg er meget glad ! –Nu kan jeg se tallene på fjern-synet og læse, uden at jeg skal tage min lup i brug – og jeg nyder igen at læse mit ugeblad i sengen. Jeg føler mig tryg ved at tage 2 Blue Berry Det gode råd gør forskellen tabletter hver dag. Det hjælper www.matas.dk mig med at bevare gode øjne og et normalt syn.

Sådan tager du Blue Berry De fleste begynder at tage Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Den originale svenske Blue Berry tablet erstatter ikke behovet for en sund og varieret kost, men den er en god blåbærtablet med øjentrøst, og et naturligt højt indhold af lutein samt øjenvitamin A og zink. Vitamin A hjælper med at bevare et normalt syn. Tag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad. Her forhandles Blue Berry ? Blue Berry kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og andre helsekostbutikker. Fås også på udvalgte apoteker eller køb det online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00. www.newnordic.dk

Online Store Det gode råd gør forskellen

Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Du er afhængig af dine øjne og dit syn, så det er ikke underligt, at synet har stor betydning. Mange får forringet syn med alderen. Årsagen til dette er en forringelse af øjets evne til at fokusere. Når vi bliver ældre, kan der ske en hærdning af linsen, og ofte svækkes øjets muskler. Vores øjne har brug for særlige næringsstoffer for at kunne fungere. A vitamin og zink bidrager til opretholdelse af et normalt syn. Indholdet af blåbær og øjentrøst bidrager til at bevare øjet sundhed og helse. Vitamin A og zink er afgørende for at lys omdannes til elektriske impulser i synsnerven inklusive omstilling fra lys til mørke. Vitamin A har også en anden funktion i øjet. Vitamin A bidrager til normal funktion af slimhinderne. Det betyder, at vitamin A medvirker til at opretholde en normal fugtighed i slimhinderne, som modvirker tørre øjne og tørre hornhinder.


Når trappen bliver for stejl Ingen bryder sig om at skulle forlade sit hjem, fordi trappen er blevet et problem. Løsningen er en stolelift fra Stannah, som finder plads på selv de smalleste trapper, uanset kurver, afsatser og døre.

Ring gratis på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud. Eller se mere på www.opadtrappen.dk Botved_Ann_ÆldreSagen_Kvinde_174x119mm.indd 1

14/12/2016 10.58

Denne mand bruger høreapparat. Burde det være dig, eller en du holder af? Tag vores online høretest på www.gnhearing.dk GN Hearing Danmark er det danske salgsselskab i GN Hearing, der er ejet af GN Store Nord. GN Hearing er en af verdens førende producenter af høreapparater. Du kan læse mere om os og vores produkter på vores hjemmeside www.gnhearing.dk eller følge os på Facebook.

GN Hearing Danmark A/S (GN Hearing A/S) Lautrupbjerg 7 2750 Ballerup Tlf.: 45 75 22 22 www.gnhearing.dk

Følg os på Facebook www.facebook.com/gnhearing.dk

• • • • •

Navn: Frank Profession: Vinproducent Passion: Vin og vandring i bjergene Hørenedsættelse: Moderat Høreapparat: Beltone Legend mini RIE pga. dets diskretion og forbindelse til iPhone


Vores ønske er, at du føler dig tryg ved en professionel behandling med vores mangeårige erfaring.

Tandlæge

RING O +45 82M TILBUD: 13 63 (K

KELD OVERGAARD KLINIK Grundlagt 1967

keld@oL. 9.00 – 10.008) 3 vergaa rd.ema il

Kirurgi og implantat indsættelse udføres af Specialtandlæge Anders Torp Jensen fra kæbekirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

Hovedvejen 158 • 2600 Glostrup • Danmark Tlf. 43 96 12 16 • overgaard@tandklinik.com • www.tandklinik.com

Dit smil er dit ydre

Glostrup Kliniske Tandteknik tilbyder alle former for tandproteser. Herunder fastsiddende proteser på implantater i samarbejde med husets specialtandlæger for at sikre optimalt behandlingsforløb og resultat.

Glostrup Kliniske Tandteknik tilbyder også: • Rentefri afdragsordning • 5 års Garanti Få en gratis og uforpligtende konsultation og få overblik over dine muligheder.

BORNHOLMS HØJSKOLE – Sommerskole 2017

Oplev øen på kryds og tværs på sommerskolens korte kurser Dato Uger Kursus 11/5 – 17/5 1 Velkommen lærkelil – se Bornholm i bus 18/5 – 24/5 1 Livet er ikke det værste man har – grin dig glad og se øen i bus 18/5 – 24/5 1 Forårsvandringer – de skønneste ture ved skov og strand 25/5 – 7/6 2 Akvarel og akrylmaling 25/5 – 7/6 2 Kort og godt – spil bridge og oplev Bornholm i bus 8/6 – 14/6 1 Bornholm på kryds og tværs – se øen i bus 8/6 – 14/6 1 Bornholm på cykel – også el-cykel 15/6 – 21/6 1 Hele Danmarks Folkemøde – på Bornholm 22/6 – 28/6 1 Sol og smag Bornholm – se øen i bus, oplev Sankt Hans aften 22/6 – 28/6 1 Smykkekursus – se Bornholm i bus 29/6 – 5/7 1 Livet er ikke det værste man har, kursus m. humor – se øen i bus 29/6 – 5/7 1 Nyd sol og sommer på cykel – også el-cykel 6/7 – 19/7 2 Vandringer – gå Bornholm rundt 6/7 – 19/7 2 Akvarel – de skønneste bornholmske motiver 20/7 – 26/7 1 Højskole for strikkeglade – se Bornholm i bus 20/7 – 26/7 1 Livet er ikke det værste man har – grin dig glad og se øen i bus 27/7 – 2/8 1 Sommerens ø – se Bornholm i bus 27/7 – 2/8 1 Linedance og se Bornholm i bus 3/8 – 9/8 1 Livet er ikke det værste man har – grin dig glad og se øen i bus 3/8 – 9/8 1 Linedance og se Bornholm i bus 10/8 – 16/8 1 Bornholm på kryds og tværs – se Bornholm i bus 10/8 – 16/8 1 Bornholm – Danmarks klippeø på cykel – også på el-cykel 17/8 – 23/8 1 Østersøens perle – se Bornholm i bus 17/8 – 23/8 1 Dans seniordans og se Bornholm i bus 24/8 – 30/8 1 Bornholm, Bornholm, Bornholm – se øen i bus 24/8 – 30/8 1 Over stok og sten – vandringer på de bornholmske stier 31/8 – 6/9 1 Østersøens perle – se Bornholm i bus 31/8 – 6/9 1 Bornholm på cykel – også el-cykel 7/9 – 13/9 1 Livet er ikke det værste man har – grin dig glad og se øen i bus

www.bhhs.dk

EFFEKTIV SMERTEBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV Tusindvis af danskere er de sidste 50 år blevet hjulpet af Novafon. Novafon lydbølgeapparat er effektivt mod spændinger og myoser i nakke, skuldre og ryg. Mod ømme hænder og fødder, dårligt kredsløb, forstuvninger, lindring af gigtsmerter, og meget andet.....

Glostrup Kliniske Tandteknik v/ Kristian B. Sørensen KONTAKT OS PÅ: Tlf. + 45 43 96 12 16 Hovedvejen 158 • 2600 Glostrup

BESØG OS PÅ: www.glostrupklinisketandteknik.dk

TJEN TIL DIN FERIE - FÅ LAVET DINE IMPLANTATER OG TÆNDER I SPANIEN

Grundlagt 1986

RING OM TIL +45 82 13 BUD:

63 (KL. 9.00 – 10 83 .00) keld@overg aard.email

Kirurgi og implantatindsættelse:

Paseo Maritimo Rey de España 95 • Edif. Palm Beach 1- I • Los Boliches • Fuengirola Direkte telefon: +45 89 88 77 43 • www.clinicdental.eu

Klik ind på novafon.dk eller ring 70 22 14 04

Se mere på DK4 under ”reklameinfo”


Nye låger

Skift kun låger efter mål, skuffer, evt. bordplader og... dit køkken bliver som nyt!

- monteret på 1 dag

Før

FINANSIERING

OK

Nye låger og skuffer fra kun kr. 309,00 pr. måned Se flere før og efter billeder på okkr.dk Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet!

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE FIND DIN LOKALE OK EKSPERT PÅ WWW.OKKR.DK ELLER RING 30 12 13 14

ü ü ü ü

Alle former for tandpleje Mangeårig erfarent plejepersonale Smertefri behandling Tusindevis succesfulde implantatbehandlinger ü Udelukkende brug af de mest anerkendte materialer ü Tillid og tryghed ü Ærlig og forståelig rådgivning Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C

Tandlægerne PETER GADE TOVE THRANE

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

Gratis parkering i gården. Kun et minut til Forum metrostation.

Tandproblemer

- gør noget ved det nu!

) 38 34 42 22 mail@forumtand.dk www.forumtand.dk

KUPON Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce * når indiceret i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

DANMARKS BREDESTE SORTIMENT AF ELEKTRISKE KABINESCOOTERE • De viste modeller må køres uden kørekort, man skal blot være over 18 år • Rækkevidde på 70 km på en opladning • Max. hastighed op til 30 km/t.

• De store døre gør det meget nemt at komme ind og ud af bilerne • Høj kvalitet og stor komfort • Nye modeller netop ankommet

WWW.CLIMACAR.DK

CLIMACAR.DK

BOOK EN GRATIS PRØVETUR PÅ

Tlf. 70 99 99 10

Priseksempel Pyton 49.900,Brugte fra 24.900,-


Strømper med ekstra elastisk skaft

www.SokkeSiden.dk

” Bomuld

Merinould

10 par kr. 350,-

10 par kr. 475,-

Vores strømper  :

Fås i farverne: Hvid, lysegrå, mørkegrå, mørkeblå og sort

Fås i farverne: Råhvid, mørkegrå, mørkeblå og sort

Strammer ikke Glider ikke ned Laver ikke mærker Nemme at få på Passer både damer og herrer Strikket i Östersund, Sverige

Blød, lun og behagelig

Spar kr. 225,-

Når du handler hos os, får du: Højt serviceniveau Ingen abonnementer, bare gode strømper, når du ønsker det Køb i webshop eller på faktura Fragt fra 35 kr. Fri fragt ved køb over 599 kr.

Moby Dick

Fodterapeuterne, Skattergade 4, Svendborg

Info om størrelser:

Specialstrikket elastisk skaft – Strammer ikke, laver ikke mærker og glider ikke ned.

Tynd, slidstærk og meget elastisk Spar kr. 150,-

Vi har forhandlet Moby Dick strømper i over 10 år og fundet kvalitet og service helt i top. Strømperne strammer ikke, glider ikke ned og har en god pasform.

Alle modeller passer både damer og herrer og findes i størrelserne: 36-39, 40-44 og 45-48. Modellerne Bomuld og Merinould findes også i sort i størrelse 49-51. Læs mere om alle vores strømper og modeller på www.SokkeSiden.dk

par ankelTest os: Få vores brochure og ét 30 kr. kun for ndt strømper i bomuld tilse en mail d sen eller .dk Bestil på SokkeSiden .dk iden til os på testos@SokkeS

Levering

1-3 hverdage

Ring til os: 3536 5073

60

dage

Returret

e-mærket

Bestil på: www.SokkeSiden.dk eller på telefon 3536 5073 (hverdag 9.00-15.00)

strømper

PERSONLIG KOMFORT MED LØFTESTOLE FRA MØBELKÆDEN

Værdigt toiletbesøg - hele livet

Se mere inde i bladet Priser i stof fra

7.499,Billederne er vist i læder.

www.møbelkæden.dk

Alle priser er inkl. moms.

®

-gør hverdagen lettere...

Se mere inde i bladet

Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre - med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

Danmarks største udstilling af hvile- og lænestole Se udstillingen af hvilestole på HØRKÆR 32, 2730 HERLEV Åben hverdage 10:00 – 15:00 eller efter aftale.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på seniorshop.dk/nyhedsbrev

J. Honoré Care ApS Tlf. 75 56 32 44 . www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk


Lev livet med inkontinens

Der er ingen grund til at lade sig begrænse af inkontinens. Prøv et par buksebleer eller et indlæg helt gratis og uforpligtende. Mærk selv den perfekte pasform og tynde konstruktion samt den effektive absorberingskerne, der sikrer hurtig tørhed og reducerer lugt. Gleco fører mange modeller og størrelser med forskellig sugeevne. Klik ind på www.gleco.dk og se alle mulighederne. Vi sender diskret og direkte til dig.

Ring 4819 5401n e og bestil øve r p IS T A GR i dag! Herre/Dame

Herre indlæg

Gleco A/S· Tlf. 4819 5401· www.gleco.dk· gleco@gleco.dk

Skyd det nye år i gang med en el-scooter fra Seniorland – Køb eller lej – dit valg

Lad lyset brænde for menneskerettighederne Med en gave i dit testamente sikrer du frihed og retfærdighed for den næste generation Få mere information på amnesty.dk/arv Ring eller skriv på 33456565 og arv@amnesty.dk

Mere info på 70 27 29 24 eller seniorland.dk Godkendt af e-mærket – her kan du handle sikkert!


KRYDSTOGTER - med sjæl og substans

95

1 0.9

AFREJSE: 3/6

AFREJSE KBH: 19/8

R

K

5

11.99 KULTURKRYDSTOGT I ØSTERSØEN - 8 DAGE

FRA KØBENHAVN TIL NEW YORK - 19 DAGE

ISER F

RA

PR

1 7. 9

95

95

R

ISER F

ISER F

RA

PR

PRISEN INKLUDERER • 7 nt. på Serenade of the Seas 4 i delt indvendig kahyt • Helpension ombord • Kaffe, te samt isvand på skibet • Drikkepenge (værdi kr. 613) • Orienterende byvandringer i Stavanger, Bergen og Ålesund samt stop i Geiranger • Dansktalende rejseleder

K

PR

R

PRISEN INKLUDERER • 11 nt. på Serenade of the Seas 4 i delt indvendig kahyt • Helpension ombord • Kaffe, te samt isvand på skibet • Drikkepenge (værdi kr. 963) • Udflugter: Nordkap og Dalsnibba • Stop i Bergen, Olden, Ålesund, Geiranger, Tromsø & Nordkap • Dansktalende rejseleder

RA

K

R

DE NORSKE FJORDE - 8 DAGE

K

FRA KØBENHAVN TIL NORDKAP - 12 DAGE

ISER F

RA

PR

Sejl med ... på krydstogt når Kulturrejser Europa stævner ud mod spændende oplevelser på Royal Caribbean Cruise Lines imponerende 4 krydstogtskibe. Forude venter forkælelse og afslapning ombord og i land kan du glæde dig til masser af kulturelle oplevelser sammen med vores dansktalende rejseleder. Se flere krydstogtrejser på vores hjemmeside på www.kulturrejser-europa.dk

1 9. 9

PRISEN INKLUDERER • 7 nt. på Serenade of the Seas 4 i delt indvendig kahyt • Helpension ombord • Kaffe, te samt isvand på skibet • Drikkepenge (værdi kr. 613) • Udflugter: Stockholm, Tallinn, Helsinki og Skt. Petersborg • Visum til Rusland • Dansktalende rejseleder

PRISEN INKLUDERER • 16 nt. på Vision of the Seas 4 i delt udvendig kahyt • En nat på 3 hotel centralt i New York inkl. morgenmad • Helpension ombord • Kaffe, te samt isvand på skibet • Drikkepenge (værdi kr. 1412) • Stop i Danmark, Norge, Skotland, Island, Canada & USA • Dansktalende rejseleder

AFREJSE: 20/5*, 27/5* & 12/8

AFREJSE: 22/8 22/8 AFREJSE:

* Den annoncerede frapris

BESTIL ONLINE PÅ WWW.KULTURREJSER-EUROPA.DK

ELLER RING PÅ 8833 6246 • SE ALLE AFREJSER SAMT FULDT DAGSPROGRAM, PRISINFORMATIONER & REJSEBETINGELSER PÅ HJEMMESIDEN BOR DU PÅ BORNHOLM, FYN EL. I JYLLAND YDER KULTURREJSER EUROPA EN BRORABAT PÅ 250 KR. PR. PERSON VED AFREJSE FRA KØBENHAVN

MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN FEBRUAR 2017  

Afskaf pensionsalderen - Interview med aldringsforsker Rudi Westendorp || Som 58-årig blev Ove Syberg fritstillet fra sit job. Han netværked...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you