c: citat
"Jeg vidste ikke, at jeg havde hul i buksebagen. Jeg havde et sår på den ene balle, fordi jeg var blevet ramt af en støvle med lange metalknopper, men hullet i bukserne mærkede jeg ikke." Elkjær
Mål mageren Om to uger løber de danske fodbolddrenge på VM-banen i Sydafrika. Preben Elkjær forventer, at Danmark går videre fra den indledende runde af steen ankerdal / foto: thomas nielsen
”Elkjaer Larsen – Sonntagskind und Sorgenkind.” Selvom det er godt 25 år siden, husker jeg den lille elegante belgier Etienne Rogiers karakteristik af Preben Elkjær. ”Søndagsbarn og smertensbarn” blev en solrig søndag formiddag i den flamske flække sagt med den blanding af kærlighed og smerte, som den barnløse fabrikant, mangemillionær og præsident i den flamske fodboldklub omfattede sine professionelle spillere med. ”Vi var på en vis måde de børn, han aldrig selv havde fået. Rogiers var en fantastisk mand, og jeg er ret sikker på, at jeg aldrig var blevet solgt til Hellas Verona efter EM i 1984, hvis han ikke var død. Det var han – og hans kone – aldrig gået med til,” siger Preben Elkjær med velbevaret respekt for sin afdøde præsident i Lokeren. Og uden at nævne, at
Rogiers havde pengene til at holde på sin danske stjerne, der nåede op på 98 mål i 190 kampe for den lille klub, der blev stor i 1980’erne. Sådan var det bare, indtil andre med mere kommercielle følelser for topspilleren og klubben tog over.
Chefen fra Lokeren Dengang blev der i fodboldkredse og blandt sportsjournalister talt en del om, at Preben Elkjær manglede mod til at forsøge sig i en større klub. ”Du vil hellere være ”chef i Lokeren” end løbe risikoen i en rigtig storklub,” sagde landsholdets træner Sepp Piontek halvt drillende, halvt udfordrende til sin topscorer. Når man i dag spørger Elkjær, hvordan han har det med tilnavnet ”Chefen fra Lokeren”, siger han på sin typisk rappe, skævt smilende facon: ”Fint, jeg var jo chef i Lokeren.” »
nu
juni 2010
13