Issuu on Google+


Kapitel 11 Depotet Lørdag.d. 4. juni. Henad kl. 3 om morgenen begyndte isen at se lidt løjerlig ud, og vi opdagede til vor skræk, at vi var kommet op på indlandsisen igen. Ved at følge kysten slædende på land havde vi ikke taget os i agt for en tunge af indlandsis, som her, ca. 10 kvtm. fra Dagmars halvø i n.ø. retning, skyder sig ud i bugten. Da vi nødig ville slæde tilbage igen, gjorde vi forsøg på at slippe over den, vi mødte dog store forhindringer straks af åbent vand, da vi ville op på den, og senere, da vi endelig var oppe, af store kløfter, og slæden faldt da også igennem det bløde snelag, som lå over disse kløfter, der var ca. 40’ dyb og 6 bred. Heldigvis blev den hængende i opstanderen og næserne, kaptajnen havde nær også gået derned, kun ved et rent held blev han reddet ved at gribe fast i opstanderen. Vi måtte losse slæden for at få den op, og da vi var færdige, var kl. 7, og vi bestemte os derfor til at slå lejr. Får vi ret mange uheld endnu, når vi ikke skibet, men må oversomre ved Eskimohalvøen, vi vil så i efteråret fortsætte hjemrejsen. Kl. 10 em. Begyndte vi at slæde igen, men vi kom kun langsomt frem, da vi stadigvæk blev stoppet af revner, som vi måtte undersøge for at finde en snebro over dem. Søndag d. 5. juni. Vejret begyndte at se truende ud, og kl. ca. 2 nat begyndte det at sne, vi blev dog ved med at slæde endnu og kørte over en stor kløft ca, 20' dyb og 30 bred, det gik hurtigt med at komme ned, men værre var det, da vi skulde op igen, men efter ca. 1/2 times arbejde kom vi op. Vi havde nu en kløft foran os igen, men vejret var blevet sådan, at vi ikke kunde se 10 alen frem, og vi syntes derfor, det var for risikabelt at køre videre, men bestemte at slå lejr, kl. var da 4 morgen. Desværre er vejret ikke blevet bedre endnu kl. 9 em., så vi har ikke brudt lejr, men venter på, at det skal klare op, bare vi var nede af den her is igen, det begynder snart at se lidt truende ud for os, særlig hundemaden kniber det med, og vi har vistnok ingen udsigt til jagt, før vi kommer ud til yderkysten. Mandag d. 6. juni. Kl. 2 morgen. Klarede vejret op, og kl. 3 var vi klar til at slæde, kaptajnen havde fundet en vej over den kløft, vi havde forude, medens jeg brød lejr. Vi har i nat haft god fremgang, jeg antager vi er ca. 7 kvtm. fra vor forrige lejrplads, nu da vi slog lejr kl. 9 ½. Isen har været god, vi har kun haft et par kløfter, og de var ikke værre end, at vi kom over dem uden vanskeligheder. Kl. 7 ½ kom vi over en tidevandsrevne, men da den gik i nordlig retning, og isen så god ud i n.n.ø. (vor kurs) fulgte vi den ikke. Nu da vi slog lejr, var isen blevet så blød, at jeg dårlig kunne mase mig frem, og slæden sad fast et kvarter før, og da jeg ville tage et ordentligt tag, sad jeg fast til midt på livet, og der stod 3 tommer vand under sneen det var en uhyggelig omgang. Temp. var, da vi slog lejr – 6 1/2 i skyggen og + 19 grader i solen. Kl. 8 em. tørnede vi ud igen, og kl. 11 var vi klar til at slæde. Tirsdag d. 7. juni.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

43


Isen har i nat været god, og vi har kørt ca. lo kvtm. Da jeg kom ud i nat var vejret klart, og jeg så da 4 nunatakker forude, som vi ikke havde set i går. Da kaptajnen kom, blev han overrasket, det så nemlig ud, som om der ikke var mere end ca. 15 kvtm. hen til dem, og han mente, vi mindst skulle have 30 kvtm. Nu da vi slog lejr kl. 8 morgen, havde vi trukket godt ind på dem, og vi var rimeligvis kun en 8-10 kvtm. fra at være tværs af dem. Hvis det er de nunatakker, der er afsat på kortet, er vi 15 kvtm. længere fremme end ventet, men man skal ikke glæde sig for tidligt, vi er blevet skuffet før. Bare vi snart fik jagt, og føret vil vedblive at være, som det har været de sidste to døgn, så kan vi måske nå skibet, vore hunde er i god stand og trækker udmærket takket være pemmicanen, men vi har desværre ikke meget igen, og får vi ingen jagt, før det sidste er spist, må vi stoppe op, men med en smule held går det det hele vel nok, og vi når skibet eller oversomre et. sted, hvor der er god jagt. Vi kom ikke til at bryde til sædvanlig tid, det sneede nemlig, og samtidig var luften så tyk, at man ingen steder kunne se. Onsdag d. 8. juni. Kl. 2 morgen klarede det op i vejret, og kl. 3,15 var vi klar til at slæde. Isen er god og efter ca. 2 timers kørsel kørte vi over en tidevandsrevne, den var ca. 4 alen bred, isen gik i stykker under slæden, men heldigvis var der så meget fart på, at den slap over, uden der skete noget. Vi kørte nu over en del gamle flager, og nu da vi slog lejr kl. 9, var vi ude på den rigtige havis. Sneen her er god, men vi får vel nok dårligt føre engang endnu. Vi antager at være ca. 8 kvtm. fra vor forrige lejrplads, og vi er nu tværs af den første nunatak. Der er god fremgang de sidste dage, men kaptajnens ben bliver desværre for hver dag dårligere, det er forfærdelig kedeligt, da der ellers var mulighed for, at vi kunne nå skibet, men bliver det ikke bedre, må vi rimeligvis blive på Eskimohalvøen. Vi har i dag spist vort sidste flæsk, og hundene har ædt det sidste hundepemmican, og i morgen er vi nødt til at slagte en hund. Vi har endnu to hunde, vi kan undvære: Pan og Hvisken, hvis vi så ingen jagt får, når de er ædt op, må vi fodre de andre hunde med vort egen pemmican, indtil lykken star os bi. Kl. 10 em. var vi klar til at slæde igen. Føret var udmærket, og vi kom godt frem. Torsdag d. 9. juni. Kl. 12 1/2 nat fik vi blank is ud for nunatakkerne, og nu gik det hurtigt fremad. Kaptajnen kørte på slæden for at hvile benene, men ikke desto mindre kom vi vel nok ca. 2 1/2 kvtm. frem i timen. Vi har i nat set bjørnespor, det er første gang siden vi kom ned til kysten, samtidig har vi set en mængde elfenbensmåger og vi vilde have skudt et par stykker, men mit gevær, (det eneste, som kan bruges til hagelpatroner) var desværre ikke brugbart i øjeblikket. Der er begået den fejl om bord i skibet, at vore geværer har fået for lidt olie, nu da det begynder at blive lidt fugtigt i vejret, vil de ruste for os - det er selvfølgelig min egen skyld, at jeg ikke så geværet efter om bord, særlig da jeg viste, at Unger havde en vis afsky for at bruge olie, hvorfra han har det ved jeg ikke, men jeg antager, at han har hørt et eller andet engang. Nu, da vi kom ind i teltet, har jeg haft 2 timers arbejde med at få det nogenlunde i orden, men vi har jo ingen olie, så jeg forsøger med noget vaseline. Det bliver værre med kaptajnens ben, han ved ikke, hvad de fejler. Benene er ømme og med store mørkerøde pletter på som, særligt på lårene, er slemme, og straks når vi kommer ud af teltet, kan han dårligt stå på dem, det er ingen morsom historie heroppe, hvor vi er 500 kvtm. fra skibet, men vi må se at nå det på en eller anden måde, og så længe jeg er rask og rørig har vi ikke helt opgivet håbet, Vi slog lejr kl. 7 morgen, og antager vi er ca, 12-14 kvtm. fra vor forrige lejrplads. Da vi tørnede ud i eftermiddag, blæste det ca. 10 m pr. sek., men da vi havde vinden på siden, startede vi kl. 11 Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

44


em. Isen var en del ujævn, men sneen der lå på den, var hård. For at få jævnere føre holdt vi ind mod bræen. Fredag d. 10. juni. 100 dage ude. Da vi kom ind under bræen fik vi straks jævn føre og havde god fremgang. Kaptajnens ben er så dårlige straks om morgenen, at det er ham umuligt at gå, han kører derfor på slæden. Kl. ca. 4 morgen kom vi til noget lavtliggende land, og så snart det lod sig gøre på selve landet. Kaptajnen mente, at det er her, Mylius Eriksens første depot skal ligge. Kl. 7 em. slog vi lejr, da det blev tåget, og vi må jo nødig risikere at køre forbi depotet. Distancen i dag var ca. 10 kvtm. I anledningen af vort jubilæum spiser vi i eftermiddag ærtepølse, æblegrød og te med beskøjter, vi ville gerne have haft en måge, men det fik vi desværre ikke. Hundene har fået hver en 1/2 plade chokolade i dagens anledning. Kl. 9 ½ em var jeg klar til at gå en tur for at finde depotet, vi ville ikke bryde lejr, da det blæste en storm, og kaptajnen har godt af en hvile. Efter at have gået ca. 2 1/2 - 3 kvtm. opdagede jeg en dåse af Danmarksekspeditionens, der lå væltet på jorden, da jeg kom hen til den, så jeg, at den indeholdt 2 dåser pemmikan á 1 pund, 2 ærtepølser og en dåse, der enten er lobescoves, sylte eller brunkål med fars. Jeg tømte dåsen for at se, om der muligvis skulle være en beretning, hvilket der dog ikke var, ca 4 alen fra dåsen lå der en del sten, der så ud som om de var samlede sammen af mennesker, jeg undersøgte ligeledes stedet under dem, men fandt ingen ting, (en ærtepølse fandtes ca. 15 alen n. for stedet, det så ud, som om den var åbnet af et dyr). Lørdag den 11. juni. Kl. ca. 2 ½ morgen var jeg tilbage ved teltet igen og aflagde beretning til kaptajnen, der i høj grad blev overrasket ved at høre, hvad depotet indeholdt. På henturen havde jeg skudt en måge, efter at jeg var kommen ind i teltet gjorde jeg den i stand, så den var klar til at steges - vi tog os derefter et blund, og ved 10-tiden vågnede vi igen, stegte og spiste mågen, der smagte storartet, samtidig drak vi en kop the. - Kaptajnen mener det er let skørbug, han lider af, da hans tænder er en del ømme, men kan vi få fersk kød, går det vel nok over. - Da jeg gik hjem fra depotet, så jeg en stor flok gæs, men de var for langt fra mig til, at jeg kunde få fat i nogen af dem. – Kl. 19 ½ em var vi ude af teltet igen. Kaptajnen gik i forvejen, medens jeg brød lejr. Kl. 10 1/2 var jeg klar til at slæde, og kl. 11 nåede jeg hen til kaptajnen, der nu kom op at køre. Kl. ca. 12 så vi depotet og holdt hen imod det. Søndag d. 12. juni. Kl. 1 ½ nat nåede vi depotet, som vi tog med os, vi opdagede i dag, at Danmarksekspeditionen havde lejrplads her, vi fandt nogle gamle tovender, samtidig kunde vi se, at den ærtepølse, som jeg mente at et dyr havde åbnet, var åbnet af et menneske. - Da vi havde kørt et kvarters tid fra depotet, så jeg en flok gæs, der sad ca. 40 m. fra os inde på land - i en fart fik jeg fat i geværet og gik hen imod dem, indtil jeg var ca. 20 m. fra dem, jeg skød da, og var så heldig at få 2 dejiige gæs i et skud - de vejer ca. 5-6 pd. stykket. Vi spiste den ene i morges, det var noget af det dejligste vi har været med til i lang tid. - Landet vi har haft i nat er øer eller skær, og vi har kørt mellem dem og bræen nu da vi slog lejr, ca. 15 kvtm. fra vor forrige lejrplads har vi kun bræ foran os, ganske lav, men vi venter snart at nå land igen. - Vi sov over os i eftermiddags, og kom derfor først af sted kl. 11 ¾. Mandag d. 13. juni.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

45


Vi har i nat haft udmærket is, næsten blank is (der har kun været ca. ½ ” – 2 ” sne på isen) og har derfor taget snemederne af slæden, som nu går let hen over den. - Det bliver desværre ikke bedre med kaptajnen, i dag kunde han slet ikke stå på benene, han har derfor siddet på slæden hele dagen, nu da vi slog lejr kunde han dårligt stå oprejst, medens vi satte teltet op, det er forfærdelig kedeligt for ham, særlig hvis vi ikke når skibet i år, da man jo ikke ved, hvad det kan blive til. - Jeg har skudt en hund i dag og fodrer de andre Hunde med ham, (Hvisken). Vi har hele natten kørt langs en ganske lav bræ, og nu da vi slog lejr ca. 16 kvtm, fra vor forrige lejrplads, ser vi endnu ingen land, men kun bræ. Kl.10 em. var vi klar til at slæde igen. Føret blev efterhånden lidt tungere, men vi kom dog ganske godt frem. Tirsdag den 14. juni. Har i nat slædet ind i bugten n. for Amdrups Land. Føret har været en del tungere end i de sidste dage - vi har kørt over gammel ubrudt is med meget dyb sne på. I den sidste times tid begyndte føret dog at blive bedre. Vi har i nat haft en del land at se på, men nu da vi slog lejr Kl. 8, kan vi ikke se land syd på, men håber så snart vi passerer en pynt som ligger ca, 3 kvtm. borte da at se Amdrups Land. - Kl. 10 em. var vi klar til at slæde igen, fik kort tid efter blank is og kl. 11 1/4 havde vi passeret pynten. Men blev meget skuffede, da vi opdagede, at det først var nu at vi havde nået bugten n. for Amdrup L., men der var jo ikke andet at gøre end se at komme over så hurtig som muligt.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

46


Kapitel 12 Ved Mallemukfjeldet Onsdag den 15. juni. Føret over Bugten har ikke været dårligt, men vi kommer dog ikke hurtigt af sted, jeg synes vore Hunde taber sig, de er dvaske, og selv om man pisker dem, kan man ikke få dem til at gå hurtigere end ca. 1 1/4 mil (eng.) i timen.-Vi mangler noget jagt til dem, men vi ser desværre ingen Bjørne, ja ikke engang et spor.- Vi så en Sæl på Isen i dag. jeg tog en Bøsse og gik hen imod den, men desværre dykkede den ned, så jeg gik denne gang forgæves. Kl. 8 M. slog vi Lejr ca 10 Mil, fra vor forrige Lejrplads.- Kl. 10 EM, var vi klar til at slæde igen, Vejret var en del tåget, men klarede efterhånden op. Torsdag den 16, juni. Så snart vi kom ud af bugten fik vi blank is, og kom nu hurtigt afsted. Kl. 4, fm. nåede vi Danmarksekspeditionens 2, Depot, der indeholdt ca. 100 pd. hundeproviant (patentfoder tilberedt af talg og hvalkødmel) samt 3 pd. pemmican, 1 ærtepølse og 1 ds. brunkål med fars, desuden havde Koch på rejsen hertil skudt 1 bjørn, 1, hvalros, 2 sæler, en del af det kød var ligeledes lagt 'i depot her, men det var ikke friskt, så vi har ikke brugt noget af det. Vi slog Lejr her ved 2. depot og hundene har alt hvad de vil æde. Det er dog ingen stor del de sætter til livs af patentfodret, de synes bedre om vor egen pemmican. Jeg har været på jagt fra 6-9 ¼ fm. resultet 1 stor gås, som vi spiste i eftermiddags. Fredag den 17. juni. Vi startede kl. to morgen. Vejret var skyet, og vi havde 2 graders varme, som følge deraf stod der 2” vand på blank isen, det vejr var jo noget nyt for os, da det er første gang, vi har tøvejr. Vi har i nat passeret over nogle bredde revner med åben vand i, det tog os en del tid at finde vej over dem, men vi kom dog raskt fremad. Kl. 8 morgen slog vi lejr ca. 10 mil fra forrige lejrplads, de sidste 2 timer havde vi sneføre, og vi venter nu ikke blank is, før vi er ovre fjorden mellem Amdrup og Holms lande. Vore hunde bliver nu fodret med patentfoder, de får alt, hvad de vil æde, så man skulle tro, at de vil blive i god stand. Vi har i nat set en mængde sælhunde på isen, men de er meget sky, så de forsvinder for os, før vi kommer tæt ind på dem. Kl. 7 em. Var vi ude af teltet igen og surrede snemederne under slæden og brød derefter lejr og kl. 10 em. Var vi klar til at gå. Føret en del tungt, om det var snemederne eller det var sneen, der ikke var så god som i [ulæseligt] ved jeg ikke, men vi kom kun langsomt af sted. Lørdag den 18. juni. Efterhånden som vi kom længere fra landet, fik vi bedre føre, sneen blev mere jævn og slæden sank ikke så meget i. Kl. 8 formiddag slog vi lejr ca. 10 mil fra forrige lejrplads. Jeg skød en måge i formiddags til kaptajnen, vi har fundet ud af, at det er skørbug, han lider af, tænderne er ved at gå løse i munden på ham, så det går ikke han spiser andet end fersk kød, kunne vi bare nå skibet, ellers ser det ikke godt ud for os. Kl. 10.15 var vi klar til at slæde igen. Føret tungt så vi kom langsomt af sted. Søndag den 19. juni. Føret har været meget tungt i nat. Sneen var mange steder blød, så slæden skar i selv med snemederne under. Kl. ca. 6 morgen begyndte det at blive bedre og mange steder var der næsten ingen sne på isen, og vi tog derfor snemederne af, og det hjalp, vi kom nu temlig godt frem. Hen ad morgenstunden kom vi forbi nogle gamle eskimoteltpladser, vi fandt der forskellige ting, som eskimoerne havde efterladt. Slædemeder, håndtag til en kniv, spyd, og et økseblad alt lavet i ben, vi tog en del af det med. Alt kunne vi ikke tage, da det var for tungt. Kl. ca. 8 ½ morgen slog vi lejr – vi havde åbent Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

47


vand ca. ½ kvtm fra os, og kaptajnen opdagede da også en bjørn, ligesom jeg skulle til at bygge teltet. Jeg gik efter den og skød også på den, men fik den desværre ikke. Kl. ca. 10 ½ em var vi klar til at slæde igen – vi stod ud til søs og kørte langs randen af vågen, isen var her nogenlunde. Mandag den 20. juni. Efter et par timers kørsel var vi forbi vågen, vi holdt længere ind mod land og kørte langs østsiden af skrueisen, her var meget af sneen blæst bort, så føret var meget godt. Kl. ca. 8 fm. Var vi ud for en pynt, hvor der var mulighed for depotet kunne ligge, vi stod derfor over mod den, og jeg havde en del arbejde med at få slæden op over skruningerne, men det gik dog. Kl. 8 ½ formiddag var vi ovre den slemme is og inde under land. Her var føret godt, og da det ikke var den rigtige pynt, vi var kommet over til, bestemte vi os til at køre lidt endnu, for om muligt at nå depotet, hvilket vi dog måtte opgive, da vi fik blød sne, og hundene var udmattede. Kl. 10 ½ slog vi derfor lejr. Kl. 11 em. Var vi klar til at slæde igen, desværre så det ud til tåge, og efter ½ times forløb havde vi den da også. Tirsdag den. 21. juni. Da det stadigvæk vedblev med at være tåget, kunde vi ikke sige, hvor vi var, og det har derfor været os umuligt at finde depotet, vi slog lejr Kl. 7 fm. og antage vi er kørt forbi, vi må nu vente indtil det klare op i vejret. Depotet skal vi se at finde, da vi næsten ingen proviant har til kaptajnen (han kan kun spise grønsager, beskøjter og smør) og han trænger desuden til at få nogle æbler og mange af de andre gode ting, der findes i danmarkskassen. Sneen bliver blødere for hver dag, og der står meget vand under den. Sneen på landet smelter og elvene har begyndt at løbe, så der står ca. 1’ vand på isen inde under land. - I det kedelig vejr , vi har haft i dag, har man set sort på det hele, undertiden når slæden sidder fast i den bløde sne, kan man få de tanker, mon vi når skibet, eller bliver vi tvunget til at oversomre, men måske bliver sneen bedre, så snart vi er et stykke fra land, og der vil vel også komme den tid, hvor der ingen sne er mere, så kan vi måske komme hurtigere frem, hvis vi ikke bliver stoppet af åbent vand eller spilder alt for meget tid med at passere store revner i isen men det hele går vel nok, og man kommer vel også nok til at se lidt lysere på tingene. - Kunde vi endda bare finde det depot, vi er nu tørnet ud for at drikke en kop The, og så bryder vi lejr og fortsætter eftersøgningen. Kl. er ca. 11 eftermiddag. Onsdag den 22. juni. Kl. 12 ½ nat var vi klar til at slæde, vi kørte ca. 2. kvtm. længere ind i fjorden for at være sikker på, at depotet ikke kunde ligge længere mod vest vendte derfra om og fortsatte tilbage i vort gamle spor, så snart vi så et sted på landet, hvor vi syntes, der kunde være en mulighed for, at depotet lå dér gik jeg derind og undersøgte stedet, men stadig uden held. Kl. ca. 9 ½ formiddag slog vi lejr uden at have fundet det, vi var virkelig meget kede af vort uheld, men der var ikke noget at gøre ved det. På turen havde jeg dog været så heldig at skyde en hare. Kaptajnen trænger også svært til fersk kød, så vi var meget glade for den. - Kl. 1 em. tørnede vi ud igen og kl. 9 var jeg klar til at gå en tur øst på for endnu engang at overbevise os om, at der ingen depot var den Vej. Kl. 11 em. var jeg ved teltet igen og havde selvfølgelig ingen depot fundet, mens jeg var borte havde kaptajnen efterset vort grej og kasseret en del af det, for at gøre slæden så let som muligt, jeg lod ligeledes min sovepose blive for at spare vægt. Torsdag den 23. juni. Kl. 1 nat var vi klar til at slæde og holdt over mod Hovgårds Ø. Føret blev efterhånden som vi kom fra land værre og værre, og ca. 2 kvtm. fra land var det Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

48


sådant, at jeg ikke kunde mase slæden igennem, vi talte om at køre i 2 vendinger over fjorden, jeg skulde så først køre vort grej over, og siden kaptajnen og teltet, men ved at tænke rigtigt over tingene blev vi enige om at det vistnok vilde være det sikreste at vende om og blive ved Mallemukfjeldet foreløbig og se om kaptajnen vilde komme sig og så fortsætte, når sneen er smeltet af isen eller også blive til efteråret. Kl. 7 formiddag havde vi slået telt på land ca. ¼ mil vest for Mallemukfjeldet, nu gælder det jo bare om at få noget jagt, og jeg håber det lykkes, ellers ser den galt ud for os, vi har i dag proviant til ca. 14 dage, så før den tid er gået, skulde vi jo gerne have nogle sælhunde. Fredag den 24. juni. Kl. 4 morgen gik jeg øst på for at undersøge en pynt øst for Mallemukf jeldet, da vi efter kortet syntes der var rimelighed for depotet lå der, efter ca. 5 timers gang var jeg der og undersøgte Landet nøjagtigt, men uden resultat. Kl. ca. 2 eftermiddag var jeg tilbage ved teltet igen, på hjemturen så jeg 2 sælhunde på isen næsten lige ud for vort telt, skød på en af dem, men fik den desværre ikke. .- Gud ved hvorledes den her oversomring spænder af, godt synes jeg ikke den begynder, men det bliver vel bedre. - Bare vi havde været en mand til, så havde vi da været to om at strejfe rundt, men vi håber jo stadigt på, at kaptajnen skal Komme sig, og gør han det, er det jo ingen sag, han har opholdt sig så længe blandt eskimoer og der hentet megen erfaring, både hvad jagten angår og meget andet. Lørdag den 25. juni. Kl. 2 ½ morgen tørnede vi ud, og efter at jeg havde spist og fodret hundene gik jeg vest på Kl. 5 ½ morgen, jeg gik på land hele tiden ca. 100 alen fra stranden og efter en god times gang så jeg hovedet af en bjørn nede ved, strandkanten, jeg gik ned for at undersøge det, da jeg syntes det var et mærkeligt sted at finde skelettet af en bjørn, ved at se mig nøje om opdagede jeg også noget træ, der stak op mellem nogle sten ca. 50 alen fra stedet, hvor kraniet lå, og da jeg gik der op så jeg, det var depotet, det var fuldstændigt dækket med sten, som rimeligvis stammer fra et mindre fjeldskred, i en fart fik jeg nogle af Stenene bort for at se, hvad der var og stor var min glæde, da jeg så, at der var en proviantkasse, 20 potter petroleum, 100 pd. hundeproviant, en kasse, som indeholdt forskelligt grej (sejlnåle, linegods, sennegræs, strømper, et halsklæde, peber og tobak, en lommekniv og hundeseletøj samt en lille flaske olie til geværer og 21 haglpatroner, desuden var der to bøtter med tøj, da jeg havde undersøgt det hele gik jeg tilbage til kaptajnen og underrettede ham om mit fund, samt overrakte ham forskellige beretninger fra Koch og Tostrup, det kan nok være, han blev glad, i en fart fik jeg hundene spændt for og med kaptajnen på slæden gik det alt hvad remme og tøj kunde holde, ned til det. Kl. ca. 2 eftermiddag, var vi tilbage ved teltet, jeg spændte nu hundene fra og ordnede grejet, derefter gik jeg til teltet og lavede mad til os. Havregrød til kaptajnen og lobescoves til mig, det var noget der smagte godt, nu da det er så længe siden man har spist kød. - I depotet fandtes ligeledes en karabin med 50 patroner, den er rustet sammen, men jeg håber at få den i stand, det er nu planen at vi vil blive her i ca. 8 dage, derefter må jeg så forsøge at køre det halve af vort grej over til Hovgårds Ø og så vende tilbage og hente kaptajnen, vi vil så forsøge at nå ned til Skærene Syd for øen, hvor der ligeledes findes en proviantkasse, dersom vi kan slæde videre, vil vi se at nå ned til den store ø, ved Lambertsland, hvor der findes 4 proviantkasser, kunde vi nå derned, så kan vi have det godt i somrner, - desværre bliver det ikke bedre med kaptajnen, han kan dårligt stå på benene, og når han prøver på at gå, får han hovedpine, men måske hjælper den proviant, der findes i danmarkskasserne ham, nu får vi se. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

49


Søndag den 26. juni. Jeg gik i dag Kl. ca. 5 formiddag østpå forbi Mallemukfjeldet, for at se efter jagt. Ved foden af fjeldet skød jeg en havmåge, men da vejret var råt, og koldt så jeg ikke mere; i de sidste dage har vejret i det hele taget været dårligt, stadigvæk tåge så man ser aldrig en sæl på isen, i morgen vil jeg en tur ind i fjorden for at se, om der ikke skulde være bedre. - Efter at jeg kom hjem lavede kaptajnen og jeg karabinen i stand og skød nogle skud med den men den skyder langt fra tilfredsstillende, så vi mener ikke den er værd at slæbe med os. - Jeg undersøgte sneen i dag og det viste sig, at den er i aftagende, så vi vil snart til at slæde igen. - Når man strejfer ene omkring heroppe kommer man mange gange til at tænke på dem der går hjemme, den 20. juni sidste år ankom vi med Islands Falk til København, og det var glade Dage, man havde der indtil vi den 15. juli afgik til Island igen, dengang anede jeg ikke, at det vilde vare 2 år for jeg igen skulde se København - men nu sidder man med smerten. Mandag den 27. juni. Vejret tåget, så jeg så tiden an til kl. 10 fm. for jeg gik ind i fjorden, jeg havde 2 hunde med mig, da der fandtes en del bjørnekød i depotet, og vi vilde have godt af et kødfoder. Kl. 6 em. var jeg ved teltet igen, da vejret stadigvæk var råt og koldt, så jeg ikke et dyr og fik derfor ingen jagt. Da jeg kom hjem fortalte kaptajnen, at der havde været en flok gæs udenfor teltet, han havde skudt på dem med riffel, men fik ingen. Tirsdag den 28. juni. Vejret fra morgenstunden af så rigtig lovende ud og jeg gik øst på kl. 6 morgen for at se efter måger, jeg gik hele dagen til 3 eftermiddag, men fik kun en eneste. Det kniber svært for mig at skaffe fersk kød til kaptajnen, og det er forfærdeligt kedeligt, da det er noget der skal helbrede ham. Onsdag den 29. juni. Formiddagen gik med at gøre klar til turen over fjorden. Kaptajnen og jeg mente, at det nu var tiden til at gøre forsøget. Kl. 5 em. startede jeg, hundene var livlige og trak udmærket, efter den lange hvile! Jeg havde på slæden ca. 300 pd. bestående af hundeproviant, petroleum, tøj og det meste af vort egen proviant.- jeg kørte ca. en time ned langs kysten, indtil skruningerne holdt op og stod derpå over mod øen, de første 3 mil gik udmærket isen var god, næsten snefri, men ca. 3 ½ (6 eng) ude, traf jeg på blød Sne med ca. 2’ vand under, det var mig umuligt at komme frem med hele lasten, og et sted hvor slæden sad fast, og jeg stod i vand til over knæerne, måtte jeg lette slæden for den halve last - jeg forsøgte nu med det halve, men måtte også opgive det. Slæden sank så dybt i, at bundbrædderne gik under sneen samtidig sank hundene så langt ned i sneen og vandsjap, så det var umuligt for dem at hale, jeg lossede nu også den anden halvdel og fortsatte med tom slæde for at undersøge, hvor langt den bløde sne gik, jeg antager at være ca. 2-3 kvtm. var fra øen, men ikke spor af forandring i sneen, jeg vendte derfor om og kl. 3 ½ morgen torsdag d. 30. var jeg hjemme ved teltet igen og afgav beretning til kaptajnen - glade er vi jo ikke for det, vi vilde forfærdelig gerne have været ned til skæret syd for Hovgårds Ø, nu må vi se tiden an nogle dage igen. På turen havde jeg dog det held at skyde en måge. Torsdag den 30. juni. Jeg sov til kl. 12 middag, derefter lossede jeg slæden og brød teltet ned, Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

50


vi havde bestemt os til at flytte forbi Mallemukf jeldet, for at komme nærmere til det åbne vand, vi kom dog ikke afsted, da det blev tåget, men opnåede kun at få teltet flyttet længere ned til stranden. Kaptajnen forsøgte at gå i dag, og det oversteg alle vore forventninger, han kunde sågar gå uden stok bliver han bare ved at komme sig, ser det ikke så slemt ud for os. Fredag den. 1. juli. Straks fra morgenstunden så det ud til tåge, men op af formiddagen klarede det op og kl. 10 ½ fm. havde vi brudt lejr på pynten øst for Mallemukfjl. som lå til det åbne vand, ca. 2 kvtm. fra det åbne vand. Kl. 5 em. kørte jeg derud med torn slæde, jeg skød en mallemuk samt vingeskød en Edderfugl, men desværre svømmede den fra mig, kl. 10 1/2, var jeg tilbage ved teltet igen, i morgen tager jeg derud igen, og jeg venter da at få noget mere. Lørdag den 2. juli. Kl. 9 ½ fm. tog jeg afsted, vejret var tåget og samtidig sneede det lidt, kl. 10 ¾ var jeg ude ved vandet, men jeg så ingenting og efter at have kørt langs randen af isen i ca. 5 ½ time vendte jeg om. Kl. 7 eftermiddag var jeg ved teltet igen. Søndag den 3. juli. Kl. 7 formiddag kørte jeg atter ud til vandet. Vejret har i dag været fint, men desværre bar vinden fra land, så jeg kunne ikke skyde noget i vandet, da det drev til søs, jeg kom hjem til teltet kl. 2 eftermiddag og havde på turen skudt 2 mallemukker, desværre drev den ene til søs, så jeg havde kun én med hjem. Det er ikke store ting, vi har skudt lige siden vi kom ned ad indlandsisen (2 moskusokser, 1 hare, 3 gæs, 3 globus, 4 elfenbensmåger og 2 mallemukker) men der kan jo komme meget endnu. Kl. 5 em. brød vi lejr og kl. 8 var vi ved vor gamle plads her, hvor vi slog lejr. På turen hertil havde vi set et friskt bjørnespor, men da den havde gået i mange forskellige retninger, var det ikke muligt at forfølge ham.- kaptajnen gik næsten hele vejen hertil, og det gik godt, han var lidt stivbenet, men ellers var der ingen ting i vejen. - I Morgen vil vi igen forsøge at nå over til Hovgårds øen, - bare det lykkes for os, og jeg tror næsten, det går, for nu kan kaptajnen gå, og samtidig er vi vel nok bleven ca. 5o pd. lettere, end da jeg sidst forsøgte. Mandag den 4. juli.. Kl. 8 formiddag var vi klar til at begynde dagens arbejde, først reparerede vi isspydet, derefter gik vi i gang med slæden, surrede snemederne under bundbrædderne og slog blikplader under mederne (sne) for at forhindre blød sne i at stå ind på slæden - spaden satte kaptajnen ligeledes på skaft. Kl. 6 eftermiddag var vi færdige med alt, jeg bar det tungeste af vort grej over isen, medens kaptajnen lavede mad. Kl. 8 ½ eftermiddag var vi klar til at slæde og begyndte turen.- isen inde under land god, og vi kom godt frem. Et stort uheld skete desværre, idet kaptajnen, da han vilde springe af slæden, fik foden mellem det forreste, bundbrædt, og kanten af en revne, som vi kørte over. Hundene stoppede dog straks, men ikke desto mindre havde foden dog fået et stort tryk, og han havde stærke smerter i det, nu da han næsten var rask var det meget kedeligt, at det skulde ske, men vi håber, at det snart går over igen.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

51


KAPITEL 11-12