KAPITEL 37-38

Page 1


Kapitel 37 Jubilæumsmiddag Tirsdag den 22.november. Båret kasser ud af huset hele dagen, men er dog langtfra færdig endnu. - Mange er frosset fast til gulvet i våd kalk, eller hvad det er, som ligger der. Det er ikke noget let arbejde at få dem løse. Onsdag den 23. november. Fortsat arbejde med kasserne. Er også bleven færdig, og har desuden lavet 2 køjer 2 borde og et kakkelovnsrør. Nu kan man da være her. Hvad jeg særlig er glad Over er, at der findes en masse kul hernede. Det er noget andet end at fyre med kassetræ. Torsdag den 24. november. Vi har lavet hylder til lamperne og barografen, og det pynter voldsomt op. I aften prøver vi at lave en ny ret af nogle gryn, der ligger og ligner perlegryn, det mislykkedes dog, for grynene vilde ikke blive bløde, hvad årsagen var, er ikke opklaret. Fredag den 25. november. I dag for et år siden ankom vi til Alabamas havn, og har i den anledning spist 7 forskellige retter: Oksekødsuppe, lammekoteletter, svinekoteletter, benløse fugle, fårekød i sauce, kalvekoteletter, frikadeller. - Har arbejdet et par timer med kasserne i hus nr. 2. Det ser ikke bedre ud, end det første vi gav os i lag med Danmarks-ekspeditionen har næsten åbnet kasserne op for at undersøge, hvad der var i dem. Men provianten har ikke taget nogen videre skade. Vi talte i aftes om planen for foråret. Og jeg blev ved tanken om fremtiden i lidt sort humør. Det var særlig spørgsmålet om båden, der holdt for. Kaptajn M. vil ikke ud af forbindelsen med den og mener, at vi kan få den herned eller på sydenden af Pendulumøen. Jeg stillede mig tvivlende overfor det og påtalte, at det vilde være mere end kedeligt at blive brændt af for skib endnu et år. Og det kunde nemt ske, at isen forhindrede os i at nå hertil med båd, og et skib kommer her, men ikke til Shannon. Til slut kom vi i tanke om en kajak, der ligger i depot ovre på fastlandet, den vil vi hente og kan måske bruge den hvis vi ikke kan få båden herned i juni . Og er der ingen skib kommet i juli, må vi tilbage til Shannon og så forsøge at komme ned langs kysten i båd. Jeg vil meget nødigt have endnu en vinter heroppe, det er alt for lang tid, jeg er borte fra min stilling. Og er bange for jeg ikke kan klare den, når vi engang slipper hjem, dersom vi ikke når hjem til næste år. - Jeg holder ikke meget af at se frem i tiden, men til tider kan man ikke slippe for det. Det er ikke altid lyse billeder, man ser. Lørdag den 26. november. Arbejdede et par timer i hus nr. 2, hvor vi fandt noget makaroni og en kasse med henkogte blommer. I eftermiddag gav M. mig et par timer i engelsk. Jeg lærer efter et af H.C. Andersens eventyr, der hedder "Something". Søndag den 27. november. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

140


Kaptajn M. overtager kogningen søndag, mod at jeg tænder fyr hver morgen. Vi fik i middags lammekotelet og kyllingesteg, desuden en budding, af tapiokagryn, som han slap godt fra. Det var en dejlig søndag, jeg har holdt i dag. Jeg lo, så jeg var ved at få mavepine, hver gang M. var i gang med maden. I eftermiddags fik jeg et par timers engelsk, desuden var vi en tur til fjelds. Jeg var dog ikke så højt oppe som M. da mine kamikker var så glatte, at det kneb for mig at stå fast. M. fortalte at der var kønt deroppe, og havde i en dal truffet spor af ryper. I morgen går vi derop igen, dersom vejret tillader det. Mandag den 28. november. Arbejdede et par timer i hus nr. 2 og begynder nu at få orden i sagerne. Vejret har ikke været godt, sneet lidt og så mørkt, at vi ikke havde kunnet slæde midt på dagen. Jeg har atter haft timer i engelsk, det er en drøj omgang, men håber, at jeg får udbytte af det. Tirsdag den 29. november. Dårligt vejr og meget mørkt. Kaptajn M. var en tur oppe pa en fjeldryg men kunde ikke se, hvorledes isen eller det åbne vand så ud. Har arbejdet et par timer i hus nr. 2. Åbnede et par konserveskasser, men fandt intet af interesse. Her er også så mange forskellige retter, at jeg ikke en gang har tal på dem. Isen har i dag skruet meget, vi kan stå udenfor huset og høre, hvorledes den skruer mod kanten af den faste landis, en lyd der er meget klangfuldt. Der er stadig friske spor af harer her pa skæret. I dag af 2-3 stk. Blot vi kunde få et par stykker, de var dejlige at have til jul. Onsdag den 30. november. Storm og snevejr, vi har derfor opholdt os inde hele dagen. M. har skrevet, og jeg har læst på mine engelske lektier. I aften, fik jeg en værre forskrækkelse i livet. Vi har i de sidste par dage lagt mærke til, at lamperne ikke lyste, som de burde, og desuden gik de næsten ud, endskønt beholderen var kvart fuld. Vi forsøgte at tømme beholderne, for rnåske var det vand, der var kommet i dem, da der havde været sne ovenpå brænderen under turen herned. Men det hjalp ingenting, de brændte lige slet. Så i aftes, da den ene lampe var fuldstændig skør, fik jeg pludselig en skrækkelig tanke - det er vel ikke sprit, der er i lampen? Jeg blev bleg ved tanken og hældte i en fart noget af den mystiske væske ud på bordet, satte en tændstik til - O-ve - og skræk, det brændte som sprit. - Og nu kunde man lugte, at det var sprit. Havde jeg ikke været bleg før, så blev jeg det nu, tænk om sprit er i den store petroleumsdunk, der stod nede på slæden? Som et lyn var jeg ude af døren og dernede, skruede proppen af og lugtede, nej, det lugtede da i det mindste af petroleum. Jeg gav et foreløbigt glædeshyl op til Kaptajn M. der stod oppe i huset. Efter at dunken var slæbt herop undersøgtes indholdet på det grundigste, jeg smagte oven i købet på det for at være sikker. Og heldigvis var det petroleum, dunken indeholdt. Jeg drog et lettelsens suk, for havde det været sprit, var skylden alene min. Jeg havde fyldt dunkene hjemmefra, det vil sige 3 af dem. De to andre stod fyldte uden for huset. Og da jeg ved at ryste dem havde overbevist mig om, at indholdet ikke var olie, anså jeg det for en selvfølge, at det var petroleum, hvorfor jeg opgav at lugte til dem. Efter at nerverne var faldet lidt til ro, kom M. i tanke om, at da jeg hjemme i vinterhavnen tømte sprittønden over i 2 dunke, var der endnu en del tilbage. Og er det rimeligt, at jeg da har hældt det over i en tredje dunk, som så bagefter er bleven fyldt med petroleum. Men der har dog kun været ca. 3-4 potter sprit i dunken. Torsdag den 1. december 1911. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

141


November er forbi, og glad er jeg. Nu da der kun er 7 måneder til juli. Vejret dårligt, har af den grund kun arbejdet en kort tid i det andet hus. Vi fandt en kasse bayerske pølser og et par konservesdåser med nogle andre retter i. Her er god mad i depotet, og vi æder som tærskere, hvorfor vi også lægger os gevaldig ud. M. har skrevet, jeg har haft nok at gøre med det engelske og madlavningen. 3 gange varm mad pr. dag. Fredag den 2. december. Temp. minus 20 grader. Storm og snevejr, og har af den grund opholdt os inden døre. M. skriver om indlandsisen, har meget travlt, arbejder fra 9 fm. til 8 aften. - Jeg studerer engelsk, og M. siger, at jeg gør en god fremgang. Når vejret bliver godt igen, er det meningen, at vi vil slæde over til Shannon for at hente mere petroleum og kød samt nogle bøger. Ønsker at turen var overstået, da det sikkert ikke bliver morsomt. Lørdag den 3. december. Ved middagstid stilnede vejret, og vi arbejdede derfor en tid med at stuve i kasser inde i huset no. 2. Hen ad aften begyndte det at blæse fra syd, og før vi gik til køjs, blæste det en storm, det er den værste, vi endnu har haft fra den kant. Kapt. M. bandede over, at det sneede ind af det sydlige vindue og ned på skrivebordet; efter at der var sømmet brædder for, kunde han dog igen arbejde ved bordet. Søndag den 4. december. Fik kaffe på køjen i morges, og M. har haft meget travlt med madlavningen. Et uheld indtraf, da han efter meget møje og besvær var færdig med abrikoskompotten og havde stillet det til afsvaling, var jeg så uheldig at træde i det, og gryden væltede, så over det halve løb bort. Det var et drøjt slag for ham, og han var lige ved at græde. Dog kom han i bedre humør, da jeg lovede at koge mere, såfremt det ikke slog til. I middags var vi en tur til fjelds for at se, hvorledes det så ud efter den sydlige vind, fra en højde af, 200´ kunne vi se det åbne vand mod sydøst og nord, så langt øjet kunne række, antager ca. 3 kvtm. Den faste is er kun 2-300 m. bred. I aften blæste det op til storm fra nord, og der falder samtidig sne, blot der ikke komrner for meget af den vare, det vil ikke gøre turen til Shannon lettere for os. Skade, vi ikke tog alt vort grej rned, så kunde vi have sluppet for turen. Mandag den 5. december. Efter en meget urolig nat tørnede vi ud kl. 10 fm. Kaptajn M. har haft en forfærdelig tandpine, det begyndte ved 9-tiden i aftes, og efter et par timer kunde han ikke være i soveposen for smerter. Han stod derfor op, og jeg tændte fyr i ovnen. Varmen hjalp, og til slut faldt han da i søvn. Desuden har det været et forfærdeligt vejr rned storm og sne. Og undertiden kan man få den væmmelig tanke, at huset kan blæse væk. Det var jo en kedelig historie, men rimeligvis bliver det nok stående endnu et år, særlig når man betænker, at det har stået i 11 år. Vi talte i aften om at gå til Shannon, og måske starte i morgen, månen er god (fuld.m.), og vi kan ved hjælp af den måske nå depotet på en dag. Dersom ikke den nyfaldne sne vil gøre os turen besværlig.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

142


Kapitel 38 Åbent vand overalt Tirsdag den 6. december. Højst besynderligt at det altid bliver dårligt vejr, når vi har besluttet os til at slæde. I dag er det storm- og snevejr, så vi er nødsaget til blive, hvor vi er. Jeg var i eftermiddags nede ved stranden efter is, som jeg tager af et grundstødt isfjeld, der, da vi kom hertil, var ca. 20 fod højt. Og så meget sne er der faldet i de sidste dage, at der på læsiden af det, er en snefane, der kun er et par fod fra toppen. Jeg er holdt op rned det engelske, jeg har svært ved at lære det. Og jeg er derfor bange for, at det trætter Kaptajn Mikkelsen. Onsdag den 7. december. Det er minus 1 grad i dag. Det sner og stormer så meget, at vi ikke har kunnet kommet udenfor en dør. Har repareret mine vanter og soveposen, ellers været optaget af madlavningen. I aftes, da vi skulde til køjs, havde vi en del kvaler med at få døren lukket, der havde sat sig is på dørkarmen. Inderdørene til huset har vi ikke fundet og finder dem nok heller ikke, hvilket er meget kedeligt, da det havde været godt rned dobbelte døre, særlig om natten. Kapt. M. opdagede i dag at vor dato er forkert, vi er en dag for langt fremme i tiden, fejlen stammer helt fra februar md. Torsdag den 7. december. (Datoen er rettet). Dårligt vejr, dog er det bedre end i går. De sidste dages storm har drevet pakisen fra land, så vi har åbent vand i alle retninger, særlig mod nord er der meget. I formiddag reparerede jeg min pels, det ene ærme var omtrent revet af desuden fik min sovepose atter en omgang med nål og tråd. Eftermiddagen gik med at skrive om nogle af mine oplevelser ved Mallemukfjeld 1910. og når jeg er ked af at skrive, er madlavningen en god ting til tidsfordriv. Særlig kaffe lægger stor beslag på tiden, her findes ingen kaffemølle, den bliver derfor knust med en fem-punds håndvægt i en konservesdåse. Temp. er i de sidste dage steget meget, det har kun været fra 8-12 graders frost. Fredag den 8. december. Tåget fra morgenstunden. Men vinden har ikke været slem. Da jeg ville i gang med middagsmaden, manglede jeg salt. Der var ikke mere her inde i huset, det måtte jeg ud efter og kostede mig en del anstrengelse, da kassen var dækket med sne, men til slut fandt jeg den. Jeg lavede i middags sødsuppe og havde i kasserollen: æbler, svedsker, korender, samt perlegryn. Det smagte ganske godt, men kunde dog have været bedre. Vi pejlede petroleumsdunken i aften, efter vort regnestykke er der belysning endnu til 50 dage, så vi kan sagtens klare den jul over. Lørdag den 9. december. I dag har det blæst en mindre storm og sneet tillige. Gud ved hvorledes vi kommer tilbage til Shannon. Der bliver rimeligvis sne til over knæerne. Tobak har vi ikke mere af, men M. mener, at vi kan ryge theblade, og vi var derfor ude for at finde kassen, som dog ikke fandtes, det var for mørkt. Søndag den 10. december. Har gravet efter thekassen, men ikke fundet den. Højst mærkværdigt, da den blev stillet på et sted, hvor vi let kunde finde den. Dagene er i den sidste tid gået langsommere, grunden ved jeg ikke. Men det er også den værste måned, vi er i. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

143


Vi havde bagkroppen af en mokusokse med herned, men nu er den snart spist. Derfor har vi bestemt os til kun at spise fersk kød hver anden dag, ellers konserves. Kedeligt nok, da der ligger så meget kød på Shannon. Men vi har ikke kunnet, komme derover for dårligt vejr. Og må vente til januar, da månen nu i stærkt aftagende, og vi kan ikke se, uden den er der. Mandag den 11. december. Mærkværdigt, det ikke snart kan holde op med det dårlige vejr, stadig storm og sne. Vi kan ikke komme udenfor en dør, og [det] bliver i længden kedeligt at sidde inde. I aftes mente M. at havde set en bjørn, men det var vistnok blind alarm. Vi stod et kvarters tid udenfor huset med geværet klar til skud, dog er der ikke stor sandsynlighed for, at den var blevet skudt, for det er meget skyet og tåget, mørkt er det også, temp, der i de sidste dage været oppe ved 12-13° graders frost er nu nede ved minus 23° grader, måske hjælper det på vejret. Tirsdag den 12. december. Storm og sne har opholdt os inde, dagen gået med madlavning og Iæsning i en af Pontoppidans bøger "Skyggesider fra landsbyen". Desuden lavede jeg i eftermiddags nogle ildtændere af talg og træuld. Onsdag den 13. december. Det bliver ved med at blæse, kun en times tid hver aften har vi stille vejr. M. har været til fjelds for at se det åbne vand. En stor del mod øst, kun en smal rende mod nord. - Der har været harer lige udenfor vor dør, men det er os ikke muligt at skyde i dette mørke. Torsdag den 14. december. Vi har været en tur til fjelds, der er meget åbent vand i alle retninger, og landisen er ganske smal, ca. 180 m. fra højden så vi store isflager af nyis, der drev sydpå. Og antager, at det er fra isen mellem Shannon og Bass Rock. Vejret i dag stille i aftes, men i morges blæste det godt. Temp minus 23 graders frost. Fredag den 15. december. Straks efter at vi var kommen til køjs i aftes hørte vi skridt udenfor huset, og vi sprang ud af køjerne i den tro, at det var en bjørn. 2 gange var vi oppe men så ingen ting. - Da vi i morges kom op, og det blev lidt lysere, fik vi løsningen på gåden. Det var en lille hare, der havde lavet grin med os. Vi fandt spor rundt huset. Vejret har været overmåde fint, og har derfor benyttet det og foretaget en tur til fjelds. Kl. 12 middag forlod vi huset og begyndte at se efter et passende opstigningssted. Men der var ikke nemt at finde, da det, endskønt, vejret var klart, på denne tid af året er meget mørkt. En snefane, som gik helt ned til forstranden, så nogenlunde ud, og opstigningen begyndte. Det kostede en del arbejde, da fjeldet nogle steder er meget stejlt, og sneen blød, men til slut var toppen nået. Efter at en mindre dal var passeret, var vi pa det højeste sted på øen, og havde en glimrende udsigt for os. Mod syd Pendulumøen, hvis nordende er meget høj og helt dækket af sne, sydenden derimod lav og uden sne. En lille bugt går ind på nordøstsiden, den egner sig fortræffeligt til vinterhavn. - Af åbent vand så vi meget. Det var dog dækket af et tyndt lag nyis, der har dannet sig i de sidste par dage, stille vejr. Efter en kort hviletid, vi tilbragte pa ruinerne af en gammel varde, påbegyndte nedstigningen. Det gamle spor fulgtes, indtil fjeldet blev for stejlt og en anden vej måtte søges. Vi havde dårligt forladt sporet, før M. fik øje på en hare, som han nær havde trådt på. Den sprang op, men blev dog stående ca. 4 skridt fra M. Jeg kom gående et stykke bagefter, men blev straks varskoet, da jeg gik med bøssen. M. smed sig ned på jorden, og jeg tog sigte på haren, så godt det lod sig gøre i Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

144


dette mørke, skuddet lød, haren faldt, og M. fik forladningen ned på sig. En time senere stod vi i huset. Resten af nedstigningen forløb uden at nogen betydning indtrådte. Haren gemmes til juleaften. Lørdag den 16. december. Der er flere harer på øen. I aftes, da vi var kommet i køjen, var der et dyr udenfor huset. Jeg var ude for at se efter det, men kunde ikke se noget. Da vi i dag gik en tur rundt husene, så vi flere spor af harer. I aften var vi nede ved stranden for at hente is. Sneen aftager en hel del, men er meget blød. Vejret nogenlunde, kun lidt vind fra syd. Søndag den 17. december. Atter har jeg haft en fridag, mens M. har arbejdet med maden, så sveden har løbet ned af harn. - Vi har talt om København, om juleudstillingen m.m. og bandet så småt over vor hårde skæbne. Men har trøstet os med, at når søndagen før jul igen indtræffer, er vi i København. Nu får vi se, om det passer. Mandag den 18. december. Isen lavede i formiddags en vældig spektakel, og vi gik op på et temmelig højt sted øst for huset. Vi så dog ikke noget angående isen, men på vejen sås friske spor af et par bjørne. De var kommet fra syd og havde passeret huset i ca. 15 skridts afstand. Vi har dog ingen anelse om, når de har været der. Sker det, at det er om dagen, havde vi måske fået en. Men er det om natten, er det omtrent ligegyldigt, om vi havde set dem eller ikke. - Vejret har været pænt. Temp. minus 29°. Tirsdag den 19. december. Stor ballade i nat! Jeg måtte ud af køjen to gange. Årsagen en forbandet ræv, der blev ved med at lave fest udenfor døren. Og da den skudte hare hænger i det andet hus, kunde det hænde, at ræven fandt vej herind. Naturligvis vil vi blive meget kede af den grund. Dagen gået med madlavning og læsning. - Gud give, at vinteren snart var overstået, det begynder at blive kedeligt, og dagene er i den sidste tid gået langsommere. Det begynder at se dårligt ud i vejret, der er nok en storm i anmarch. Temp. minus 32° C. Ræven kom igen i aftes, og haren havde vi glemt at tage herind. Stor bekymring; men da det blæste meget, blev vi liggende i køjerne i stedet for at hente haren. Heldigvis spændte det godt af. Straks i morges tog jeg haren ind, så nu kan ræven ikke gøre os nogen fortræd hverken på legeme eller sjæl. - I eftermiddags var vi en lille tur ude, men det blæste meget. Temp. minus 32grd. derfor varede det ikke mange halve timer, før vi havde tag over hovedet. Torsdag den 21. december. Utrolig kedelig dag. Ingen oplevelser. Vejret nogenlunde. Temp. 25° frost. Fredag den 22. december. Endelig har vi den korteste dag, og solen begynder at vende tilbage, har i den anledning festet med fersk kød, og henkogte ferskener. I aftes var der igen et dyr udenfor døren, men det var for mørkt til at kunde skyde. I dag har vi lavet en fælde, og håber med den at opnå et heldigt resultat. Lørdag den 23. december. Kaptajn Mikkelsens fødselsdag, 31 år. Vi flottede os i den anledning med en dåse henkogte kirsebær. Dagene går forbandet langsomme i denne tid, blot julen var overstået, det er vel nok den værste. Jeg vilde give mange penge til, at vi i stedet for d. 23. december havde 23. juni , da jeg næsten er ved at blive idiot. Men jeg gad nok også vide, om der er ret mange mennesker, der kan holde ud at gå heroppe på 3die år. Og tilmed kun to mand. - Jeg begynder at blive nervøs, og må lægge tvang på mig for at holde sindet i tømmerne. Og gud ved, hvor Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

145


lang tid det går endnu. Undertiden kommer man til at tænke på hjemmet, det er næsten umuligt at få de tanker ud af hovedet. Men en trøst er det gode, at solen for hver dag, kommer et stykke højere på himlen, når den først er over horisonten, går tiden bedre.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

146


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.