KAPITEL 25-26

Page 1


Kapitel 25 Vi længes efter skib Maj den 17. Så har vi da begyndt på hjemrejsen, vi fulgte vort gamle spor fra skæret, der nogle steder var god, men andre steder har det blæst, og der synker jeg dybt ned, men nu går det hele, da man ved det er sidste tur, dersom ellers der kommer skib ind, og det gør der nok. - Vi teltede ved øen i morges efter 7 1/2 times slædning, begge meget trætte. - Godt var det, at vi ikke var kommet herop i efteråret. Hele fjorden har været brudt, og fra Kap Marie Valdemar og ned til øens nordpynt ligger der store skruninger på strandbredden, der har en højde af ca. 7o’. Maj den 18. Slædet over land, og efter 9 ½ times slædning teltede vi på yderkysten. Ca. 4 Mil fra Marie Valdemar. Fra landet kunde vi se, at der er åbent vand knapt 1 kvtm. fra land, sidst vi var her, så vi det ikke så tydeligt, men det har rimeligvis kun været drivisen, der har været længere ind over den faste landis Maj den 19. Efter 6 times slædning blev vi stoppet af tåge og måtte telte, vi havde da i godt 2 timer haft tågen, men ved at følge vort gamle spor kom vi frem. Da det har blæst her, siden vi var her, og sneen aftager meget, er det dog vanskeligt at følge det, og til slut blev det borte for os, vi måtte slå telt. Det har blæst hele dagen fra syd, så vi får rimeligvis en streng tur ind til Danmarkshavn. Maj den 20. Efter ca. 5 times slædning teltede vi, da vejret ikke var særlig godt. Efter at have spist så Kaptajnen, at barometret falder, og han er nu bange for en storm, vi begynder derfor igen at slæde for at nå Danmarkshavn. Maj den 21. Danmarkshavn. Efter ca. 6 timers slædning fra vor sidste lejrplads nord for 17-Kilometernæsset ankom vi hertil den 20. Vi gik over land nord for Øksebladet , og skød der 2 ryper, som vi spiste i aftes. Vejret er ikke godt endnu, i dag har vi snevejr. Tåget og kun ca. minus 1 C, men det gør ikke store ting, da vi har bestemt os til at blive her et par dage. - Dagen her går med at lave mad, vi har spist biørnebøf og haresteg i dag, desuden spiser vi abrikosgrød og æblegrød til dessert. Maj den 22. (9 fm.) Det har i dag klaret lidt op i vejret, så nu bliver det nok godt igen. - I går efterså vi provianten her og bar det ind i huset, det er ikke meget, her er igen, men Kaptajnen vil også se, at få en hvalfanger til at gå herop med noget mad. I morgen afgår vi herfra, bare vi nu ikke får alt for meget blød sne på hjemturen, men den er jo aftaget meget, så det bliver vist ikke så slemt. Tiden her går hurtigt , jeg laver mad hele dagen igennem, haresteg 2 gange om dagen med makaroni med æbler eller abrikoser til. Maj den 23. ( 7 fm.) Stadigvæk mildning, kun minus 1°C. desuden er der skyet, det er kedeligt, da vi er klar til at gå herfra, men måske klarer det op før aften. - Kl. 7 em. Stadigvæk tåge og skyet. Temp. + 2 C. Vi kommer rimeligvis heller ikke afsted Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

95


i nat. Dagen som sædvanlig gået med madlavning. Maj den 24. (kl. 5 fm.) Det ser farligt ud i vejret endnu i dag, og 0,5 C. varme, besynderligt at det ikke snart bliver fint vejr igen, men det kommer vel nok. I nat skulde vi gerne afsted, og vi længes også svært efter Shannon og et skib, som kan bjerge os ud af fangenskabet. - Kl. 3 eftermiddag. Nu kom stormen, og der falder sne samtidigt, godt er det, at vi ikke er kommet afsted, kun kedeligt at vi omtrent har spist harerne, vi må nu til at spise bjørnebøf igen, men det smager også rigtig godt, så vi må ikke klage. Maj den 25. (kl. 4 fm.) Storm og snevejr, den begynder snart at blive kedelig, da vi længes meget efter at komme afsted. Jeg har begyndt at skrive lidt om slædeturen sidste år. Det hjælper til at fordrive tiden. I dag har vi spist de sidste æbler her fandtes, vort smør er også væk, det begynder snart at blive sløjt. Maj den26. (kl. 2 fm.) Storm og sne, man skulde næsten tro, vi var fordømt til at blive her, men forhåbentlig er det dog vel ikke tilfældet, da jeg så er bange for, at gå hen og blive småtosset. - Kaptajn Mikkelsen har i dag lavet et par snesko til mig, og jeg håber at få stor gavn af dem. - Jeg har ryddet op i huset, så nu er det bare vejret, det kommer an på, ellers er vi klar til at gå. Maj den 27. (kl. 12 mn.) Vejret fremdeles lidt skyet, men der er dog stor opklaring i det. Vi har dog bestemt os til at blive her endnu en dag, da den bløde sne, der er faldet, sikkert vil aftage en stor del. - Kl. 11 1/2 aften. Kaptajnen lavede i dagens løb et sejl til slæden. - Vi har sovet fra Kl. 11 fm. og er nu tørnet ud, desværre er vejret tåget, så man ved ikke, om vi kommer afsted i nat. Gid fanden havde det, for man kan snart ikke holde det ud længere. Maj den 26. (kl. 12 aften). Ak, nej, vi kom ikke afsted, tåge hele dagen. Kaptajn Mikkelsen lavede en styrestang til slæden. Vi var på jagt på en hare, som vi så her tæet ved huset, men fik den ikke, nu da vi har sovet og er tørnet ud, har jeg været ude for at se på vejret, tp. er minus 5 1/2 grad, og det er så tåget, at man ikke kan se at slæde. Jeg så fire harer og skød de to, de andre forsvandt i tågen. Maj den 29. (kl. 12 middag) Endelig er vi afgået fra Danmarkshavn, kl. 7 fm. startede vi, fordi tågen var lettet så meget, at vi kunne se lille Koldeway Øen, og det klarede stadig mere op. Kaptajn Mikkelsen har bestemt sig til at slæde ned langs Koldeways østside, og vi holdt derfor over mod nordenden af lille Koldeway, og vi kørte et stykke ned langs vestsiden af samme, hvorefter vi stod over strædet og teltede ved Koldeway Øen. Sneen har været en del blød, dog er den ikke så slem, som da vi kom hertil, og sneskoene, som kaptajnen lavede, har også gjort god nytte. Før vi tog af sted fra Danmarkshavn, var jeg på jagt, og resultatet var en hare, desuden så jeg to til, men da vi ingen brug har for kødet, skød jeg dem ikke. Maj den 30. Atter tåge da vi startede i nat, men det klarede dog op efter et par timers forløb. Vi har haft god fremgang, isen har været nogenlunde, kun nogle steder var den lidt blød. Vi har prøvet sejlet på slæden, og det gik udmærket. Har teltet nogle kvtm. syd for den sydligste af de små Koldewayøer. Maj den 31. Klar til at starte kl. 12.30 nat. Isen har været god hele natten. Kl. ca. 2 Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

96


nåede vi varden, som Danmarksekspeditionen rejste den 13. 8. 1906. Vi udtog deres beretning og nedlagde en ny. Vi har haft god fremgang i nat, og nu da vi slog lejr kl. 9,10 er vi ca. 10 kvtm. syd for varden. Juni den 1. Startede kl. 12.30 isen har været god, kun den sidste time havde vi svær skrueis, men ved at holde os på isfladen, gik det nogenlunde. Kl. 9 1/4 teltede vi, da vi var kommet ud for et fjæld, hvorpå der sad måger, og det var de første, vi har set i år. Kaptajnen skød en med riffel, den sad ca. 250 m til vejrs, desuden forsøgte han på at komme op til rederne, hvilket dog var umuligt. Jeg var meget uheldig med mit gevær, da jeg skød efter en måge, må der havde været en sneprop i løbet, som sprængtes i en længde på ca. 2,6 helt ude i enden. Vejret har været tåget hele natten. Juni den 2. Vi var klar til at starte kl. 12.45 og fik straks dårlig is, men i håb om, at det skulle blive bedre, fortsatte vi i ca. 1 3/4 time, men det blev desværre dårligere, og vi besluttede derfor at vende om og sætte over land, så snart vi fandt et sted, hvor det var muligt. 1 kvtm. nord for vor lejrplads traf vi en snefane, der gik jævnt ned til isen, og vi forsøgte nu vor lykke, idet vi først kørte slæden med alt grej så langt op, som vi kunne, derefter gik kaptajnen op på landet med en line, og ved hjælp af denne hejsede han nu grejet de sidste 20 fod op. Kl. 6 morgen var vi klar til at slæde igen, og sneen heroppe er god. Kl. 9 ½ fm. slog vi lejr på landet, vi har kun kort tid til sydenden af øen. Vejret har været fint hele dagen. Tp. minus 3 grader. Juni den 3. Startede først kl. 1.45 nat, da vejret var tåget, og vi har hele dagen haft tåge, så efter 7 1/2 times slædning måtte vi telte ca. 5 kvtm. syd for Koldeway. Vi var 3 1/2 time om at nå sydenden, så vi var længere borte fra den end ventet. Isen har været rigtig god, i de sidste 3 timer kørte vi på en stor flage af nyis. Vi antager er to måneder gammelt, eller måske mere. Nu da vi slog lejr, er vi igen på gammelis. Temp. Minus 2 minus 1 C.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

97


Kapitel 26 Skomager bliv ved din læst Juni den 4. Kl. 12 1/2 var vi klar til at gå. Det var tåget og skyet, og efter 3 timers slædning måtte vi telte, da det på det tidspunkt havde begyndt at sne, og tillige var det så tykt, at man ingen steder kunde se. Det kedelige er, at det er tåget og snevejr, man har på denne årstid, bare man endda var på Shannon, for det er [i] høj grad væmmeligt at ligge her i teltet og vente på, at det skal klare op, men man holder det vel ud de par dage, det vil tage os at nå Vinterhavnen. - Når nu bare der kommer skib tidlig, da det skal være herligt at komme hjem, hurtigst muligt. - Jeg vil ikke for alt i verden med på turen til Angmasalik, og så blive der en Vinter til. Det er også altfor lang tid for mig at være borte fra mln profession, jeg har allerede været for længe heroppe. men en anden gang skal jeg nok rette mig efter det gamle ordsprog: Skomager, bliv ved din læst. Kl. 8 morgen klarede det meget op, og vi gjorde os klar til at slæde igen. Kl. 9 fm. havde vi brudt lejr, vejret var nu fint, det var næsten klart, vi havde en del vind fra nord, der hjalp os godt, da vi havde sejl på slæden. Kl. I2 1/2 middag slog vi lejr, ca. 6 kvtm. fra forrige lejrplads. Tp. minus 1,5 grad. Juni den 5. (søndag) minus 3 grader C. Kl. 12 nat startede vi. Vejret skyet, og det sneede en del, dog kunde vi se Shannon. Men det er rneget besværligt for Kaptajnen at finde vej i den belysning, og hårdt for øjnene er det. Vi har derfor teltet, efter 4 timers slædning, og vil nu se tiden an, muligvis klarer det op, så vi kommer afsted igen i dag, ellers mener vi også at kunne nå ind til Vinterhavn på en dag. - Vi har teltet ca. 5 kvtm. fra nordpynten. - Sommeren nærmer sig svært nu, der er ved at stå smeltevand på blankisen herude, og inde under Koldeway havde vi vand under sneen. Godt er det, at vi ikke er længere fra Shannon. Sæler ser vi hver dag, de ligger på isen og soler sig. Kaptajnen har skudt på en, men det var på meget langt hold, så vi fik den ikke. Men vi trænger ikke til den, det kunde vi desværre ikke sige sidste sommer. - Kl. 8.20 startede vi igen, vejret var klaret en del op, så vi kunne se mere tydeligt. Isen har været god, men vi nåede dog ikke land. Kl. 12 teltede vi ca. 2 kvtm. fra land, i morgen vil vi tage slæden ind til land, og så lade den stå, vi spadserede over land ned til huset. Jeg vil da senere hente den. Juni den 6. Alabamahavn. Kl. 12 startede vi og efter 2 1/2 times slædning kom vi til land. Vi lossede her slæden og rejste teltet, derefter fortsatte vi over land med dagbøgerne og med geværerne på ryggen. På landet så vi en rype og en hare. Kaptajnen skød på haren, men bøssen gik af i utide. Rypen fløj, før vi kom den på skudhold. Efter en tur på 4 timer ankom vi til huset, her indtog vi en ordentlig forfriskning, bestående af sylte, fjerkræpostej, leverpostej, sardiner samt kiks med smør. Derefter vaskede jeg op, og så tog vi os et lille hvil, Om eftermiddagen bagte jeg 2 hvedebrød og en kage. Kaptajnen skiftede skæftet på mit gevær over på et andet, han havde en del kvaler med det, men det gik dog. Da han var færdig med det, vilde jeg prøve geværet, første skud gik godt, men da jeg ladede det igen, gik skuddet af uden at jeg havde rørt ved aftrækkeren. Jeg blev selvfølgelig forskrækket og forbavset, men ved at undersøge geværet fandt jeg løsningen på Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

98


gåden: Slagdornen var 1 mm for lang, idet jeg slog geværet sammen var den gået ind i fænghætten, og skuddet gik af. Jeg har rettet det og; håber nu at geværet er i orden. - Kl. 7 EM. spiste vi middag, haresteg og kirsebærsuppe. Kl. 9 gik vi til køjs. Juni den 7. Kl. 6 morgen tørnede jeg ud igen og kogte os en kop kaffe. Da vi havde drukket den, stod Kaptajn Mikkelsen op, og vi begyndte nu dagens arbejde. - Kaptajnen tog alle indgredienser frem til at fremkalde film med. Jeg vaskede op, og derefter hjalp jeg med at lave et mørkekammer. Eftermiddagen gik med at efterse alt tøjet, der er her i depotet, jeg tog et par skjorter og nogle underbenklæder frem, som vi skal bruge nede ved depotet. - Kaptajnen fremkaldte 2 ruller film, desværre er de ikke gode, som de burde være, men der kan dog tegnes efter dem. Vi har i dag spist oksesteg i skysause samt svedskegrød. Kl. 8 1/2 gik vi til køjs. Juni den 8.. Kl. 5 ½ i morges stod vi op og lavede kaffe, derefter satte jeg frokosten på, kogt rnælk med kiks til. - Da vi havde spist det, begyndte vi på dagens arbejde. Kaptajn Mikkelsen kopierer observationsbogen. Jeg har efterset vore geværer samt gravet en kasse frem af sneen, den indeholdt skibets instrumenter. De var spoleret alle, da kassen har været i vand. Desuden har jeg lavet mad, haresteg med kartofler og surkål, oksesteg i skysauce, med hvidkål (stuvet), og blåbærsuppe. Og til slut bagte jeg en kage, ( af 1 1/2 pund mel, 40 kv. sukker, 40 kv.smør, 2 æggepulver og 2 skefulde bagepulver). Jeg skulde ellers have hentet slæden, det har hele dagen været så tåget, så jeg kom ikke afsted. Kl. 8 ½ em. gik vi til køjs, vejret stadigvæk tåget, desuden falder der lidt sne. Juni den 9. Kl. 6 morgen var jeg oppe igen, og det første jeg har at gøre hver morgen er at lave kaffe, derefter frokost og så vaske op, når jeg er færdig med det, begynder jeg på alt forefaldende arbejde. Så det med kaffe og frokost vil jeg ikke skrive nu fremtidig. - Jeg har i dag båret en kasse lys her ind i huset og stuvet den op i en køje, desuden har jeg ryddet op udenfor døren, da der i løbet af vinteren havde ophobet sig en ret stor bunke… Nu ser her nogenlunde ud. Kaptajnen er stadig i gang ned observationsbogen. Hans film, som han fremkaldte forleden dag, er endnu ikke tørre. Grunden må vel være, at der ingen sol har været i de sidste dage. Jeg kom heller ikke af sted i dag efter slæden, som sædvanlig tåge og snevejr. Juni den 10. Da jeg havde spist frokost, gik jeg efter slæden. Jeg gik op på landet 1/2 kvtm. nord, for Vinterhavnen, og jeg var dårligt oppe, før jeg så en ulv, jeg skød tre skud efter den, men da den var meget sky, og jeg havde den på lang afstand, opnåede jeg kun at såre den. Efter 7 timers gang kom jeg til teltet, morderlig træt, og tog derefter et hvil på 3 timer, før jeg gik på den igen. Kl. 11 EM, var jeg klar til at slæde. Vejret skyet, og det sneede lidt. Juni den 11. Føret hertil så nogenlunde men jeg holdt mig mest på land, da sneen på isen begynder at blive blød, de gamle isflager er næsten isfri, men der begynder at stå smeltevand på dem enkelte steder på en kvart alens dybde. På vejen hertil så jeg en moskusokse, jeg fik den dog ikke, da det var meget tåget, så den forsvandt for mig, før jeg kom den på skudholdet, Kl. 6 fm. var jeg hjemme, lavede os en kop kaffe, hvorefter jeg gik til køjs, og sov til Kl. 2 ½ em. Så stod jeg op og begyndte på madlavningen. Jeg er snart ved at blive idiot over det arbejde, men nu får det vel forhåbentlig også snart en ende. Desuden har Jeg i Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

99


dag hugget brænde og bagt 2 hvedebrød, samt losset slæden og lagt soveposerne til tørring. Kaptajn Mikkelsen har fremkaldt film både i går og i dag. Den 12. juni. Vi har travlt med at gøre klar til turen ned til depotet. Kaptajnen har flået 7 ræve, jeg har samlet sammen på de ting, vi skal have med os. Desuden har jeg pakket mit tøj ned i en kasse, og en mængde bøger, som jeg har fået af Kaptajnen, er nu ligeledes pakket, bare nu isen bryder, så der kan komme skib herind. Den 13. juni. I dag er vi blevet færdige med forberedelserne til turen, så nu forlader vi snart vort gamle hjem, og gudskelov. Jeg har i dag vasket mig og taget rent tøj på, en uldtrøje af løjnant Laub og en skjorte af Poulsens. Desuden har jeg bagt 3 brød, de 2 skal vi have med os på turen. Kaptajn Mikkelsen har fotograferet huset, pladen blev god. Den 14. juni Kl. 3 eftermiddag. Vi er nu stået op af køjerne og har spist noget mad. Nu skal vi til at lægge den sidste hånd på værket, og ved 8 tiden starter vi.

Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.

100


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.