Kapitel 39 Farvel smertensår Søndag den 24. december. Jeg har kogt i dag, da M. nødig vilde lave juleaftensmaden. Desuden har jeg hentet så meget kul at, der er til i morgen over. Og vi har begge hentet is, tilstrækkeligt for et par dage. Juleaften. Med længsel har vi ventet på denne aften. Men må indrømme, at grunden langtfra er det sarnme, som når man længes hjem. Heroppe er det, at vi nu er så langt fremme i tiden, den største glæde. Og derfor et Hurra! Fordi aftenen er overstået, den var forresten ret gemytlig. Vi talte om skib næste år og eventuelt hjemrejse med båd. Aftensmaden bestod af følgende: tapiokagrød – haresteg - henkogte pærer kaffe med kiks. Senere på aftenen drak vi igen en kop kaffe, gik derefter til køjs, og slukkede lampen. Før jeg sov ind, havde jeg tænkt på dem derhjemme, og i tankerne sendt dem alle en glædelig jul. Mandag den 25. december. Iste juledag: Dagen gået uden at der er forefaldet noget nævneværdigt. I formiddag, flottede vi os med en dåse kirsebær, til aften spiste vi haresteg og henkogte pærer.- Vejret dårligt, både i går og i dag blæser det stærkt, men dog langt fra så hårdt som sidste vinter. Tirsdag den 26. december. 2den juledag. Kl. 10 i aftes vågnede M. ved at falddøren på fælden faldt ned, og samtidig hørte han et forfærdeligt postyr udenfor. Han purrede mig, men kunde af befippelse ikke huske, hvad jeg hed. Da jeg ved at høre ham råbe: Thorvald, Asger o.s.v., troede jeg han drømte, og lå derfor ganske stille, indtil endelig mit rigtige navn kom frem. Jeg fik da at vide, hvad han havde hørt og stod derfor op af køjen og så ud af døren. Ganske rigtig, døren var faldet i, jeg hørte et dyr rumstere inde i kassen. I en fart var hele herligheden inde, og døren åbnet på klem. En hare sad derinde og så meget ulykkelig ud. M. var nu også kommet på benene, men vi kunde ikke rigtig blive enige om, hvorledes vi bedst kunde aflive dyret, gik derfor igen til køjs for at drøfte sagen. I en halv time talte vi om dødsmåden, om at skyde den med riffel, eller måske hænge eller skærer halsen over på den. Ingen af de ting syntes vi rigtig om. Og da jeg så til slut sagde, hvorledes man slog en kanin ihjel, nemlig ved et slag bag ørene, blev det vedtaget, at bruge den fremgangsmåde. Haren havde under alt dette stadig holdt et spektakel, der lignede lyde af en tromrne. Den brugte da også forbenene som trommestikker på kassens blikside, med en ihærdighed. som ingen trommeslager kan frembringe magen til. Det er da også det værste dyr, jeg endnu har haft med at gøre, dårlig havde jeg fat i ørene, før "satanen" skreg, som om kniven var i halsen på den. Men til slut slog dens sidste time dog. Et slag af en kæp bag ørerne, og den var færdig. Til en sikkerheds skyld blev halsen skåret over. Og vi kunne igen gå til ro glade over, at det vilde dyr var borte. Dagen er gået med madlavningen og en samtale om næsten alt mellem himmel og jord, der først sluttede, efter at vi var i køjen igen. Onsdag den 27. december. Var ude at spadsere en mindre tur midt på dagen. Usædvanligt klart vejr, så vi havde i dag kunnet se mindst 4 timer, dersom man var på slædetur. Sneen bliver Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
147
efterhånden hårdt banket sammen af vinden og meget blæst bort. Vi talte i dag om tobak og blev enige om, at det ingen livsbetingelse er at have noget. Men "rønnebærrene er sure", og tror nok, at vi begge i vort stille sind tænker som så: Det kunde "sku" være rigtig rart at have blot en eneste pibefuld. I eftermiddag kom månen frem på himlen omtrent halv, vi havde ikke ventet den så tidligt, men det er rneget rart. Nu kan man roligt sige, at den mørkeste tid er forbi. I aftes havde vi den laveste temp. som vi har haft i år minus 34 ½ grd. C. Torsdag den 28. december. Isen har skruet meget, i aften kan det høres helt herind i huset. Godt er det, at vi ikke ligger derude med skib. - Temp, bliver stadig ved at falde, i aften er den nede på 36 graders frost. Fredag den 29. december. Det har hele dagen set ud til storm, og isen har lavet et værre spektakel. Lørdag, den 30. december. Jeg var nede ved stranden efter is i eftermiddag. Og da jeg havde min pels på, kunde jeg ikke modstå fristelsen til at gå op på korsfjeldet (et navn, jeg har givet et mindre fjeld øst for huset, og hvorpå et højt kors er rejst), for at se udover isen. - Bagefter fortrød jeg det næsten, for hvor så det dog trist ud. Is så langt jeg kunde se til søs, og bag ved mig landet, som er fuldstændig sneklædt og ligner et kæmpefjeld, der har fået mørke pletter af ælde. Søndag den 31. december. Kapt. Mikkelsen lavede maden i dag til frokost, senere overtog jeg aftensmaden. Det har hele dagen været dårligt vejr, så det er ikke nogen køn udgang af det gamle år. - Nytårsaften! Har spist haresteg, tapiokagrød, og til dessert henkogte kirsebær, desværre de sidste. Vi har talt orn København i aften og kigget ud af døren for at se, om ikke en raket skulde nå helt herop, men så dog ingen. Farvel ”mit smertensår” 1911. Den 1ste januar 1912. Mandag. Atter begynder vi på et nyt år og håber, det må blive bedre end det forrige. Det har blæst hele dagen, men dog ikke værre, end jeg har hentet kul og is. Det begynder at knibe med læsning, og fersk kød har vi ikke mere af. Vi talte derfor i aften om at gå til Shannon for at hente kød og bøger. Vi skød nytår ind i formiddags, 4 riffelskud. Tirsdag den 2. januar 1912. Dårligt vejr og meget rnørkt, endskønt månen nu er fuld. Hen ad aften klarede det dog en del op. Har haft en lang samtale om ekspeditioner, men sluttede med gisninger om skib i år. Dagene er begyndt at gå langsornmere, men nu skal vi snart til at begynde på slædeturene, så hjælper det nok igen. Onsdag den 3. januar. Det har sneet en del og tillige blæst, dagen gået med madlavning og læsning. Desuden har jeg hentet kul og is. Torsdag den 4. januar. Fint vejr, og vi har benyttet det til at foretage en mindre spadseretur. Meningen var, at vi vilde have været til fjelds, men da det var tåget, blev turen udsat. Vi kom i eftermiddags til at tale om foråret og eventuel hjemrejse. Blev enige om, at det i høj grad er et lotterispil, om der kommer skib eller ikke, Efter at spørgsmålet i nogen tid var drøftet, blev vi enige om at forsøge med båd. Planen er foreløbig, at gå herfra depotet den Iste februar til depotet på Shannon. Derefter hjem til vinterhavnen efter noget grej, og håber så at have det og båden nede ved Shannon senest den Iste april. Derefter går vi igen hertil Bass Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
148
Rock for at stuve provianten ind i huset. Den 15de. april skulde vi være ude på pakisen med båd og proviant, og hjemrejsen begynder. Om vi når Island eller en koloni på Grønlands vestkyst eller Angmagsalik, afhænger af forholdene ude i pakisen. Fredag den 5. januar 1912. Isen skruet en hel del. Spekuleret på bådturen, ellers er tiden gået med madlav¬ning og læsning. Forbandet kedelig dag. Lørdag den 6. januar. I aftes fik vi besøg af en lille ræv, og jeg var ude i underbenklæder for at stille fælden, men først i eftermiddags fik vi den fanget, fornøjelsen var dog meget kort, da knoben, som sammenholdt halsbåndet, gik op, og ræven løb fra os. Vi var meget kede af det, men håber at få fat i den i morgen. Temp. har de sidste dage været meget lav fra minus 35 til minus 38 c. Og det har været meget stille. M. begynder at frygte for, at landisen efter dette vil blive bred, vi får en del besværligheder med at få båden ud på den drivende pakis. Men der kommer vel nok en storm og bryder det før den 15. april. Søndag den 7. januar. Har været et stykke til fjelds for at se hvorledes isen lå, men da det var mørkt i vejret, kunne vi kun se et kort stykke til søs. Har talt en del om bådturen, og jeg har læst en bog, Kapt. Mikkelsen har lavet mad. Vi er enige om ikke at gå herned, når først dette sted er forladt, og vil derfor, før vi går herfra, stuve alle kasser ind i husene.
Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
149
Kapitel 40 Ude med ræven i snor Mandag den 8. januar. Ræven var her i nat, men da vi rnente, det var bedst ikke at forskrække ham med at stille fælden, fik han lov at gå. I morges kunde jeg se, at han havde været inde i den og ædt kødet, der lå som lokkemad. Tirsdag den 9. januar. Fælden er i dag stillet, og vi venter at ræven vil gå i den i nat. Har i middags været helt oppe på toppen af skæret. Det var en rigtig morsom tur, særlig nedstigningen var spændende. Vi rutschede hele vejen ned, både på snefane og over snefrie steder. Af vand så vi ingenting fra højden, men derimod nyis både i nord og syd. - I aften begynder det at se ud til dårligt vejr, og vi ønsker at det denne gang vil blive til noget, før nyisen bliver alt for svær, da det i så fald kan hænde, at landisen bliver meget bred. Har haft lidt hovedpine, men er i aften lidt aftagende. Onsdag den 10. januar. Ræven er igen fanget. I morges kl. 5 blev M. vækket ved at høre ræven lave spektakel inde i huset (fælden). Han kaldte på mig, og i en fart var han ude af køjen. Ræven havde denne gang været uheldig, idet dens hale var kommet i klernme, men den havde dog ingen skade lidt. Jeg tog fælden herind i huset, hvor den fik lov af stå med ræven i, indtil vi kl. 7 stod op. Den har nu fået et læder halsbånd på, så denne gang har den ikke så let til at slippe bort. Den er rigtig rar at have, den forlyste os med koncert hele dagen /gøen. Vi frygter for at den i nat vil lave fest, så vi kan ikke have den herinde. Vi har været en mindre tur til fjelds, da det sidste nat havde blæst en del, var der åbent vand et stykke til søs. Torsdag den 11. januar. Så snart lamperne i aftes blev tændt, begyndte ræven at lave spektakel så det var umuligt at have ham herinde. Så jeg måtte op af køjen og transportere ham over i det andet hus. I rnorges tog jeg ham herind igen, og jeg må sige til dens ros, at vi nar haft fornøjelse af dens opførsel. Har begyndt at blæse en del op, barometret står meget lavt, men vil dog ikke begynde at slæde som sidste vinter. Jeg hentede is i eftermiddags nede ved stranden, havde ventet at sneen var en del hårdere, men håber dog den er bedre længere ude fra land. Fredag den 12. januar. Besynderligt at vi ikke kan få en storm, vi ønsker os det meget, for at isen kan forsvinde inde under land. Dagen gået langsomt, og vi venter meget på, at vi snart får den 1. februar. Lørdag den 13. januar. Vilde i dag have været til fjelds, men da jeg, efter at vi var halvvejen oppe, frøs i den grad fødderne, at der er stor fare for forfrysninger, vendte vi om. Har haft ræven ude i en lang line, han løber som besat, men heldigvis kan man holde ham. Søndag den 14. januar. Har hentet is og kul. I nat blæste det en storm, men opad formiddagen blev det Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
150
igen stille. Moret os med ræven, men det bliver desværre også kedeligt i længden. Mandag den 15. januar. Har været et stykke til fjelds for at se, om stormen havde brudt isen. Vi så en stribe vand, der fortsatte mod nord så langt man kunde se. Det var lidt længere ude end sædvanlig, men dog ikke så meget, at det vil volde os nogen vanskeligheder med båden. Det er nu begyndt at hjælpe på belysningen. Dog er det ikke mange timer, man kan se at slæde om dagen. Tirsdag den 16. januar. Stoppet strømper og repareret min ene kamik, der var gået op i sømmene. Vi har hentet en del is op nede fra stranden og spadseret en tur frem og tilbage udenfor huset. Vi længes meget efter solen, særlig Kapt. M. er i disse dage næsten syg af længsel. I dag er det begyndt at virke pa mig, men håber det går over. Onsdag den 17. januar. Så har vi da endelig den længe ventede blæst. I nat begyndte det at blæse, og der er desuden faldet en del sne. Det har givet åbent vand mod nord, men vi kan ikke se, hvorledes det ser ud syd på, da vejret ikke tillader, at vi kan komme ud. Jeg har i dag repareret min skjorte og har syet en stor lap på det ene ærme. M. fulgte eksemplet og repareret sin skjorte med det samme. Jeg har i dag ømme tænder i undermunden, men håber dog ikke, at det betyder noget. Ræven bliver for hver dag mere og mere tam, så nu kan vi klappe den uden at den snapper efter fingrene. I aftes var der lidt ballade med den, idet den begyndte at lave spektakel ovre i det andet hus, efter at vi var gået til køjs. Jeg måtte op for at se, hvad der var i vejen, men jeg kunne dog ikke opdage noget. Efter at have kortet hans line gik jeg igen til køjs og resten af natten forløb, uden at vi blev forstyrret. Torsdag den 18. januar. I morges blæste det fra syd, og vi havde høj temperatur, minus 8 ½ grad. Det varede ikke længe, før vinden sprang om, og straks faldt temp. I aften er den minus 26 grader. Fredag den 19. januar. De to sidste dages vind har givet en masse åbent vand, mod nord en rende, der strækker sig helt Shannon. Vi har i dag spadseret en tur på isen, og det er første gang, at vi har kunnet se at gøre det i år. Det er i de sidste dage blevet meget lysere, der er allerede dagskær kl. 9 morgen. Og vi skal snart til at tænke på at vende tilbage til Shannon Island. Lørdag den 20. januar. Har været en tur til fjelds, og da vi skulle ned, lod vi os glide, hvad der var meget fornøjeligt. Søndag den 21. januar. Kaptajn Mikkelsen har kogt mad. Jeg har holdt fridag. Vi har talt om hjemrejsen. Mandag den 22. januar. Ræven er igen løbet bort, han har ædt halsbåndet over, men vi får nok fat i ham igen. Har i dag arbejdet i hus nr: 2 og taget noget proviant i beboelseshuset. Tirsdag den 23. januar. Vi har talt om hjemturen, særlig hvad der er bedst, enten at gå ud med båd eller med slæde ned til Kap Dalton, og derfra med slæde og kajak videre til Angmagsalik. Hvad er bedst? Det er et stort spørgsmål, med båd har vi den fordel, at Island måske kan nås, vi må fuldstændig stole på driften af pakisen. Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
151
Med slæde fra Kap Dalton og videre derfra med slæde og kajak er måske mere sikkert. I det mindste kan vi transportere vort grej, hvad vi ikke kan på den anden måde. Jeg har tænkt meget over det, men er ikke kommet til noget resultat endnu. Har hele dagen været skyet, i aften ser del ud til storm, temp. minus 25 c. Onsdag den 24. januar 1912. Der spekuleres meget på hjemrejsen, resultatet bliver nok, at vi slæder herfra. Kapt. Mikkelsen mener, det er det bedste, vi vil nødigt efter 3 års, ophold sætte livet til ved at gå ud med båden. Torsdag den 25. januar. I formiddags gik vi fra huset, da vi var kommet ud på isen, blev vi enige om at gå til Pendulumøen. Det var udmærket føre og under land snefrit is, bare det er ligeså ned langs kysten. Fredag den 26. januar. Vejret er meget dårligt, har af den grund opholdt os inde. Temp, meget lav.minus 33 c. Lørdag den 27. januar. Fint vejr, og da vi var ovre på Pendulumøen, havde set spor af harer, gik vi igen derover [for] om muligt at fange en. Vi korn ikke så langt for ude i strædet så vi 3 bjørne, en gammel med 2 unger, vi jagede dem en times tid, uden resultat, de var også meget sky. Er i dag blevet enige om at gå med slæde herfra til Kap Dalton den 1. marts, vi vil derfor nu gå til Shannon så snart som muligt, måske allerede i morgen. Der har boet eskimoer her på skæret. Vi opdagede det ved at gå over den sydlige pynt, hvor vi fandt flere husruiner en fælde, eller måske var det en grav, når vi næste gang går derud, skal det undersøges nærmere med spade. Søndag den 28. januar. Kaptajn Mikkelsen stod op i morges for at give mig kaffe på sengen, af gammel vane gik han først hen for at stikke hovedet ud af døren og se på vejret. Jeg vidste, det var godt. Skulle vi mon af sted til Shannon, fordi søndagen er min fridag, jeg ønskede derfor, der var skyer pa himlen. Men så skulle det ikke være, vejret var smukt - ikke en vind rørte sig, det var skyfrit. - Så i løbet af et par timer var vi klar til at gå, vi havde telt med, soveposer og fire dages proviant, vi havde også ræven med. Der var en del blød sne til at begynde med, men ca. 1-2 kvtm. fra skæret holdt skruningerne op, sneen der nu ikke blev stoppet af disse, var også væk. Desuden gik vinden om i syd, så vi kom godt frem. Men der er lang vej til Shannon, samt drøjt at gå med trækslæde, havde ventet at nå depotet på een dag, men måtte telte kl. 4 em. (kl. 10 forlod vi Bass Rock). Mandag den 29. januar. En rædsom nat, vi har frosset, så det knager. M. har drukket kaffe 2 gange, jeg nøjedes med een. Var lige ved at starte Kl. 4 morgen, da det begyndte at se ud til dårligt vejr, men blev dog liggende til kl. 6, hvorefter vi gjorde os klar, kl. 8 begyndte dagens arbejde. Til at begynde med gik det rigtig godt, men så begyndte vinden at tage til, det var en drøj svend, at stampe op imod. Efter 3 1/2 times slædning måtte vi telte, da det blæste så hårdt, at det var umuligt at gå op imod vinden. Det er langtfra noget hyggeligt sted, teltet står, åbent vand ikke langt fra os, værre er det, at der næsten ingen petroleum er i primusapparatet, går flagen løs, ser det langtfra morsomt ud. Vi drak en kop kaffe straks, vi kom ind i teltet, derefter blev der gjort forsøg på at sove, der til Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
152
dels lykkedes. I eftermiddag bar det blæst stærkt, men nu i aften begynder den at flove. Ræven løb bort sidste nat. Tirsdag den 30. januar (Shannon depot). Kl. 6 morgen klar til at gå, vejret fint, ikke en vind, men lidt tåget mod nord. Først Kl. 9 fik vi depotpynten i sigte, vor kurs var en del for nordlig men føret var godt, så det havde ikke noget at sige. Kl. 2 em. nåede vi huset. Dyrene havde gjort attentat på huset, de har rimeligvis kunnet lugte kødet og har været vilde efter at komme ind. En mængde spor af ræve så vi, en bjørn havde boet ved sydenden af huset, hvor vi fandt dens hule, der så ud til at have været beboet for kort tid siden. Foreløbig kunne vi ikke se, at de havde gjort fortræd udover, at skorstenen var mast, og en del kasser var smidt omkring. Inde i huset var alt i orden, og snart var der fyr i kabyssen og sat kaffe på. Da den var drukket, begyndte M. at hugge brænde, mens jeg gik ned til stranden efter is. Kort tid efter, da jeg var vendt tilbage, hørte vi skraben udenfor huset, jeg tog geværet for at se efter, hvad det var for et dyr, var temmelig sikker på at det var en ræv. Døren blev rask slået op, men det var ingen ræv, jeg så men en bjørn, der straks den hørte lyden af døren vendte om, den var på vej ned til stranden, som en kat kom den hen i mod mig. M. der stod bag ved mig havde også set dyret, vi var straks klar over, at den vilde angribe. I en fart smækkede jeg døren i og satte desuden skulderen for. M. for rundt som en vild for at få sin bøsse i orden. Den var frossen. Min var også i uorden, men der var dog både riffelskud og haglskud i den. Bjørnen dundrede under alt dette på døren, og hvert øjeblik kunde vi vente, at den var herinde. M. havde nu fået een patron i bøssen og havde desuden øksen klar, såfremt bøssen ikke kunde klare begreberne. I et par sekunder var bjørnen væk, men den hørtes stadig udenfor, da den anden gang gav sig til at true os ved døren, kunde hverken skodder eller jeg holde den. Et par slag af bamsen, og døren og jeg røg ind i huset. I farten væltede jeg et par kasseroller, der stod pa kornfuret, faldt derefter så lang jeg var ovenpå nogle kasser, men ret længe varede det ikke, før jeg igen var oppe. Og nu stod bjørnen i døren med det ene ben løftet og det andet på trinnet. Vi var nu klar over, at det gik på livet løs. M. stod med bøssen i venstre hånd, den var ladt, men kunde ikke lukke, og øksen i højre. Jeg hævede min til skud, og uden at mæle et ord tog jeg sigte på bjørnens bringe, brændte løs, og i næste nu var den forsvunden. Jeg drog et lettelsens suk, mens M. råbte ”efter den”. Det gjordes dog ikke nødigt, 15 skridt fra døren lå bjørnen død, et glædesbrøl udstødte vi , og det var dens ligsalme. Det kan ikke nægtes, at vi havde fået en forskrækkelse i livet, men det har også givet os en påmindelse om at have vore geværer i orden. De er også nu lavet i stand, så nu må der gerne komme een igen. Onsdag den 31. januar. Kaptajn M. flåede bjørnen i rnorges, den var meget mager, det er nok sulten, der har drevet den til angreb, jeg skød i eftermiddags en stor ræv, først med hagl, men det sårede den kun, derfor skød jeg et riffelskud, der ramte den i bagdelen. Skindet duer ikke.
Dagbog ført af Iver P. Iversen på Alabama-Ekspeditionen 1909 - 1912. Redigeret af Janni Andreassen (Arktisk Institut). http://alabamaekspeditionen1909-1912.blogspot.com/ . Tekst & illustrationer courtesy of/copyright Arktisk Institut, København.
153