
2 minute read
Iværksatte tiltag for at forbedre de miljømæssige forhold
På nuværende tidspunkt ligger vores største bidrag til de miljømæssige forbedringer, i rådgivningen til vores kunder. Viden og rådgivning skal stadig være vores stærkeste middel mod målet, men fremadrettet er vores ambition, at sætte større strategisk fokus på de muligheder, Agri Nord som virksomhed, har for at forbedre de miljømæssige forhold.
Advertisement
Ladestandere til el-biler i Skalborg
For at fremme brugen og udviklingen af teknologien bag eldrevne biler som et alternativ til benzin- og dieselbiler, har vi primo 2022, på parkeringspladsen ved Hobrovej 437 i Aalborg, opsat ti ladestandere. Ladestanderne drives i samarbejde med Norlys og er tilgængelige for både medarbejdere, lokalsamfund og de mange handlende i City Syd.
Vi kan se på el-opgørelserne, at efterspørgslen på ladestandere er steget siden etableringen, og vi forventer, at interessen fortsat vil vokse.
Biogasanlæg i Hobro
AN Biogas Hobro ApS er et selskab stiftet af Agri Nord, med det primære formål at understøtte etableringen af et moderne, miljøvenligt og fremtidssikret biogasanlæg. Dette sker i et leverandørfællesskab med omkring 70 økologiske og konventionelle landmænd.
Agri Nord har en god relation til landmændene og har adgang til et stærkt netværk, med viden om og interesse i etableringen af et biogasanlæg. Derfor har vi investeret ressourcer i opstartsfasen, ved at yde rådgivning til landmændene og omkring teknologi og tilladelser til projektet. Agri Nord har i 2022 solgt biogasprojektet til Generator Agro Aps, som gennemfører den egentlige fysiske etablering. Leverandørfællesskabet har senere etableret ’Leverandørselskabet Biogas Hobro A.M.B.A.’ og kan efter aftale eje 50% af biogasanlægget.
Agri Nord - SparEnergi
Lige som mange andre virksomheder ønsker Agri Nord at tage ansvar i den nuværende energikrise.
Agri Nords bestyrelse og ledelse har i samarbejde med Agri Nords ESG-team, igangsat en række tiltag, som skal reducere energiforbrug på alle Agri Nords lokationer. Vi følger de offentlige anbefalinger og vil løbende på driftsniveau, efterse forskellige forbrugskilder for at sikre, at vi kun bruger den mængde energi, der er nødvendig.
Flere initiativer varetages af ledelsen. Men en del af reduktionen forventer vi, afspejles i den vejledning, vi giver medarbejderne. Det kræver ændring i adfærden for medarbejderen når de f.eks. skal trække stikket på IT-udstyr, når det ikke er i brug, slukke lyset mm.
Ambitionen er, at initiativerne implementeres og forankres på alle Agri Nords lokationer. For at måle på virkningen af indsatsen vil vi bl.a. sammenligne strømforbruget fra de seneste år, med forbruget efter igangsættelse af de strømbesparende initiativer. Vi forventer en synlig reduktion i energiforbruget.