3 minute read

Agri Nord – Forening og forretning i balance

Next Article
ESG-nøgletal

ESG-nøgletal

Agri Nord er en rådgivningsvirksomhed med speciale i at levere faglig viden og sparring til aktører inden for landbrugserhvervet.

Som forening er Agri Nords mission at virke til fremme af landbrugets erhvervsøkonomiske og politiske interesser, gennem fagligt oplysningsarbejde, servicevirksomhed og salg af rådgivningsydelser.

Advertisement

Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og professionel rådgivning inden for planteavl, produktudvikling, fundraising, økologi, økonomi, finansiering, rekruttering og HR, husdyr og miljø, natur, byggeri/teknik samt juridisk bistand ved ejendomshandler.

Agri Nord har en solid og sund forretning, der muliggør, at vores forening har styrken til at hjælpe de af vores medlemmer, der bliver ramt af udfordringer. Vi kalder det: forening og forretning i balance. Begge dele er afhængige af hinanden, for at skabe størst mulig værdi for medlemmer og kunder.

Agri Nord-koncernen består i 2022 af moderselskabet Agri Nord og datterselskaberne: • Revice • dac IT ApS • Servido A/S • SvineXperten ApS • KvægXperten ApS • BK NORD A/S

Viden fremmer bæredygtig udvikling i landbruget

Agri Nord er et specialisthus med mere end 175 års historie med rådgivning og videndeling mellem aktører i landbrugssektoren. I dag er vi stadig blandt de førende rådgivningsvirksomheder i branchen. Vi har blikket rettet mod fremtidens muligheder og udfordringer, så vi kan give vores medlemmer og kunder muligheden, for at være på forkant med udviklingen.

Kvaliteten af vores ydelse baseres på vores medarbejderes solide viden, og deres evne til at skabe gode løsninger, på tværs af fagligheder og i samarbejde med virksomheden.

Derfor investerer vi i opkvalificering af vores medarbejdere, gennem uddannelse og kompetenceudvikling. Det skal sikre, at de er bedst muligt klædt på, til at yde kvalitetsrådgivning, der skaber værdi for den enkelte virksomhed.

Trivsel og gode arbejdsforhold styrker rådgivningen

Dansk landbrug drives med høj faglighed og passion, og samme tilgang har vi til rådgivningen i Agri Nord. Mange af vores medarbejdere har en personlig tilknytning til landbruget, og derigennem faglig indsigt og interesse i at fremtidssikre branchen.

Vores dygtige medarbejdere er helt afgørende for Agri Nord, da det er gennem dem, at vi skaber værdi for landmændene. Derfor spiller medarbejdernes trivsel, også en væsentlig rolle i vores arbejde med bæredygtighed. Ud over at investere i uddannelse og kompetenceudvikling, tror vi på, at en medarbejder i balance, skaber langt større værdi for Agri Nord, kunder, medlemmer og for medarbejderen selv.

Derfor vil vi fortsat have fokus på, at arbejdsglæden skal være høj, og at medarbejderne fortsat skal have lyst til at udvikle sig sammen med os.

VERDENSMÅL FOR

Agri Nord og omverden

I Agri Nord støtter vi op om FN’s 17 Verdensmål, som en vej til bæredygtig udvikling på verdensplan .

FN’s 17 Verdensmål er for os, en guideline for vores ambitionsniveau og støtter os i at definere vores fokusområder, i den nationale og globale bæredygtige udvikling. ESG bruger vi som redskab, når vi lokalt skal arbejde strategisk med bæredygtighed. Både internt i organisationen, men også i rådgivningen til de enkelte kunder. På den måde bliver ESG et værktøj, der hjælper Agri Nord med at bidrage til FN’s 17 Verdensmål.

Vi vurderer, at vi kan have direkte indflydelse på syv udvalgte Verdensmål, som vi også vurderer, vil støtte os i koncernens bæredygtige udvikling.

Partnerskaber for handling

Verdensmål 17 om Partnerskaber for handling, er med til at danne de overordnede rammer for Agri Nords arbejde med bæredygtighed. Det er nemlig i høj grad vores velfungerende partnerskaber, der gør det muligt at forbedre betingelserne for dansk landbrug.

Gennem aktive partnerskaber med pengeinstitutter, forskningsorganisationer, andre landboforeninger, politiske institutioner m.fl. sikrer vi bred videndeling. På den måde kan vi være med til at fremme landbrugets erhvervsøkonomiske og politiske interesser, og herigennem, også fremme præmisserne for at drive bæredygtigt landbrug i Danmark.

Agri Nord vægter arbejdet med bæredygtighed højt, både internt i organisationen, og eksternt hos vores landmand. Derfor peger vores arbejde med Verdensmålene også både indad og udad. Ved at udvælge fokusområder til både den interne og eksterne påvirkning, kan vi prioritere vores ressourcer, så vi får størst mulig indflydelse på de valgte Verdensmål.

Vores interne arbejde tager afsæt i Verdensmålene: • 3. Sundhed og trivsel • 4. Kvalitetsuddannelse • 8. Anstændige job og økonomisk vækst

Udadtil vil vores rådgivning og videndeling med samarbejdsorganisationer og virksomheder, i højere grad påvirke disse Verdensmål: • 9. Industri, innovation og infrastruktur • 12. Ansvarligt forbrug og produktion • 13. Klimaindsats

Intern effekt i Agri Nord Ekstern effekt via rådgivning

This article is from: