Ansvarsrapport 2020 - AGF A/S

Page 44

03 | Sammen om fodbold

TALENTUDVIKLING AGF har som mål at give regionens bedste ungdomsspillere en alsidig fodbolduddannelse i et udviklende talentmiljø, der ruster dem bedst muligt til de udfordringer, som de bliver mødt af på og udenfor fodboldbanen. Den målrettede talentudvikling omfatter årgangene U10-U19, og tæller ca. 125 fodboldspillere, der modtager træning, spiller kampe og deltager i stævner. Spillerne bliver uddannet som det hele menneske i AGF - både som fodboldspiller og som menneske. Alle ungdomstrænere er grundigt informeret i AGF’s kultur, lige som forældrene til spillerne er informeret om de retningslinjer, AGF arbejder efter. AGF investerer hvert år mere end 10 mio. kr. i talentarbejdet i AGF og vi planlægger at bygge et akademi på Fredensvang, så unge spillere også får mulighed for at bo tæt på deres træning.

AGF har et samarbejde med ESAA - specifikt omkring 7., 8. og 9. klassetrin - med det formål at forbinde og muliggøre fodbold og skole, så spillerne får en balanceret hverdag med fornuftige prioriteringer mellem sport, uddannelse og sociale forpligtigelser.

Ansvarsrapport 2020 - AGF A/S

Når det handler om gymnasieelever, har AGF et samarbejde med Team Danmark om at få fodbold og skole til at hænge sammen - og det indebærer blandt andet, at ungdomslandsholdsspillere, der mister undervisningstimer på grund af landsholdsaktiviteter, får tilbud om ekstraundervisning.

Fra 2020 har AGF sat ind med talentudviklingen på pigeområdet, hvor vi - i kølvandet på tilblivelsen af AGF Kvindefodbold - også tager ansvar for udviklingen af fremtidens kvindelige fodboldsspillere. På den måde får pigerne de samme muligheder som drengene, når det handler om talentudvikling og oplevelser med AGF. I forbindelse med denne udvidelse af vores klubsamarbejde har vi ved tærsklen til 2021 ansat en decideret koordinator i AKS, der skal understøtte udviklingen af pigefodbolden i vores samarbejdsklubber.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.