1 minute read

AFFALDET SORTERES PÅ CERES PARK

Op til starten af 20/21-sæsonen udrullede AGF en ny affaldsstrategi, der gør gæsterne på Ceres Park i stand til at sortere deres affald.

Vi kan ikke gøre det alene - vores fans skal hjælpe os

Det nytter noget, når vi som fans, eventsted og fodboldklub tager ansvaret på os, og det her handler om, at vi tager ansvar for det, vi forbruger. Men vi kan ikke gøre det alene - vores fans skal hjælpe os. Så derfor beder vi gæsterne på Ceres Park om at aflevere deres affald til genanvendelse.

- Vi lever i en tid, hvor det er vigtigt for publikum, at de også kan bidrage til bæredygtigheden ved events og oplevelser - og ikke kun når de sorterer deres affald hjemme. Derfor er det vigtigt, at muligheden også findes ved fodbold, hvor AGF er de første i Danmark til at sætte det i gang.

- Sofie Randel, Rethink Event

Der sorteres i fire affaldstyper på Ceres Park

Foto: Ronald Goudriaan

Efter lanceringen af de specialdesignede affaldscontainere til AGF har Aarhus Kommune fået udviklet 100 spande til mundbind, som sikrer, at mundbindene bliver nede i spanden og ikke flyver rundt i gaderne. Designet har endda fået international opmærksomhed.

Den specialdesignede spand i Aarhus midtby

- Da brugte engangsmundbind begyndte at dukke op som henkastet affald i vores smukke by, ledte vi efter mulige løsninger. I vores samarbejde med AGF var vi blevet introduceret for det nye affaldssorteringssetup. Vi så potentialet og hvordan vi med få virkemidler kunne tilrette løsningen mod den voksende udfordring med mundbind.

- Anders Laursen, Ren By Aarhus, Aarhus Kommune

SÅDAN SORTERER AGF

Der sorteres i Papir og Restaffald på alle kontorer

Som en del af affaldssorteringen på Ceres Park har vi også skruet op for den interne sortering af affald i AGF. Faktisk er det lykkedes at være på forkant med de lovkrav, der træder i kraft i løbet af 2021.

This article is from: