Page 1

Nr. 2 2009

BLADET

Erik Rasmussen - fodboldfamiliens sorte får Mød Anja Olsen, Årets AGF talent SportsZonen lanceret


Leder

AGF overlever finanskrisen? Spillelovgivningen eller tipsloven poster årligt flere hundrede millioner kroner i dansk idræt. Presset fra udenlandske bookmakere, der vil (lovligt) ind på det danske marked, er dog steget til et uomgængeligt niveau, og skatteminister Kristian Jensen har nu erkendt, at situationen på det danske spillemarked ikke kan fortsætte som hidtil, og at Danske Spils eneret på at udbyde spil i Danmark står for fald.

Vi bemærker i denne forbindelse AGF’s nye tiltag, SportsZonen, hvor AGF i samarbejde med århusianske behandlingshjem forsøger at brede idrætsforeningens glæder ud til børn, der er anbragt udenfor hjemmet. Vi bemærker også, at håndbolddamerne nu forbereder sig benhårdt på den nye sæson med store udfordringer i 1. division.

DIF’s formand Niels Nygaard har også set skriften på væggen, og med de seneste års nedgange i tilskuddet i erindring opfordrer han straks til ny lovgivning, som oveni en liberalisering af spillemarkedet skal sikre gode vilkår for det danske foreningsliv i fremtiden.

Superligaholdets træner Erik Rasmussen giver i en samtale med AGF Bladet frit løb for sine tanker om en udvikling af dansk fodbold som helhed og et indblik i sine ”småsocialistiske ideer om mandskabspleje, fankultur og kærlighed.

Samtidig er også Team Danmark og elitesporten presset af finanskrisen, som gør det sværere at generere sponsormidler til danske eliteidrætsudøvere.

Et besøg i svømmeafdelingen hos Anja Olsen - årets talent i AGF - afslører, at svømmeafdelingen er mere end godt i gang med at skabe en bæredygtig talentudvikling.

AGF af 1880 har derimod en sund økonomi, som blot er styrket i de senere år, og således har vi overordnet set ikke mærket hverken nedgange i tipsmidler eller finanskrise. Men der er altid grund til opmærksomhed på fremtidens udfordringer, og den skitserede udvikling må afstedkomme nye tanker om fremtidens økonomiske udfordringer – også i AGF.

Jeg har noteret mig, at atletik-holdet i DT-serien desværre missede DM-finalen, men at Maria Sig Møller til efteråret skal løbe VM i England. Desuden har jeg bemærket, at René Hamann-Boeriths i den kommende sæson skal stå i spidsen for Århus GF’s håndboldligaherrer. Jeg har også set mange andre større eller mindre relevante AGF-historier, men først og fremmest har Aage Rou Jensens død betydet en forskel. Æret være hans minde. Vi bringer personlige og gribende mindeord af Erik Hall.

I denne udgave af AGF Bladet har vi også taget første skridt i en debat om de generelle udfordringer for en traditionsrig gammel idrætsforening. Med et besøg hos KB og formanden Niels-Christian Holmstrøm samt et interview med hovedformand i AGF, Erik Meineche Schmidt ønsker vi at skabe dialog om, hvordan AGF’s potentiale udvikles og fremtidssikres.

God fornøjelse med bladet!

Jens Bundgaard, chefredaktør

(Foto: Erik Laursen)

2

BLADET Nr. 2 2009


BLADET

Nr. 2 2009

Erik Rasmussen - fodboldfamiliens sorte får Mød Anja Olsen, Årets AGF talent SportsZonen lanceret

Forsiden: Erik Rasmussen, side 6.

SportsZonen, side 14.

Udgiver Aarhus Gymnastikforening af 1880 Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J. Tlf. 86141070 Fax. 86142670 e-post: am@agf.dk

Layout Lotte Olesen Korrektur Birger Christiansen AGFs ledelse Hovedformand: Erik Meineche Schmidt Næstformand: Jørgen Vangsgård Kasserer: Jens Bjerring Sekretær: Poul Viggo Petersen Andre: Henrik Lyngby Skovsager Thomas Ahrentz Forsiden Foto: Morten Søding Sørensen Tryk LaserTryk.dk Kontakt Kommentarer, ris og ros sendes til: e-post: agfbladet@agf.dk Deadline kommende udgave: 21. august Meninger, der tilkendegives i AGF-bladets artikler, må ikke tages som udtryk for foreningens officelle standpunkt. AGF har så vidt muligt respekteret ophavsretten til bladets illustrationer. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at finde et billedes ophavsmand. Hvis nogen gør berettigede krav gældende, vil de blive indfriet.

AGF og KB, side 12.

Indhold:

BLADET Nr. 2 2009

Redaktion Chefredaktør: Jens Bundgaard e-post: jbundgaard@gmail.com Redaktører: Morten Søding Sørensen Louise Christensen Morten Knudsen

Årets Talent, side 4.

2

Leder

4

Årets talent i AGF

6

Fodboldfamiliens sorte får

8

- svømmeren Anja Olsen

- Erik Rasmussen

AGF’s 1.damer tilbage i håndboldens 1.div - Hva’ så nu?

10

Kort Nyt

12

Arrogance og kvalitetsbevidsthed - Niels-Christian Holmstrøm og Erik M. Schmidt

14 SportsZonen - Anbragte børn i AGF 16

Aage Rou Jensen

19

Landsholdet og AGF

- Mindeord

- Boganmeldelse

BLADET Nr. 2 2009

3


Årets talent: Anja Olsen Vandet i svømmebassinet er i konstant uro, svømmerne træner bane op og bane ned, kun afløst af korte pauser, hvor de snakker med træner Niels Jørgen Jørgensen. Jeg sidder en mandag eftermiddag i maj måned på Århus svømmestadion og ser årets talent i AGF træne. Ved siden af AGF´s nok p.t. mest kendte svømmer Pernille Larsen træner hendes gode veninde Anja Olsen – det er hende, der på hovedgeneralforsamlingen i begyndelsen af maj blev kåret til Årets talent. Af Morten Knudsen

Anja Olsen til DM på langbane i april 2009 (Foto: Erik Laursen)

4

BLADET Nr. 2 2009


Årets talent

(Foto: Erik Laursen)

Flotte resultater Efter den over to timer lange træning mødes jeg med Anja Olsen i forhallen til svømmestadion. Anja Olsen er 16 år og nordisk juniormester på 100 meter

fra Stilling til Århus for at træne. Tre gange om ugen står hun op kl. 5.15 for at nå at komme frem til træningen i Århus, inden hun skal retur til Stilling, hvor hun går i 9. klasse.

Anja Olsen er 16 år og nordisk juniormester på 100 meter fri, 2 x danmarksmester i 50 meter fri og landsholdssvømmer. fri, 2 x danmarksmester i 50 meter fri og landsholdssvømmer. Resultaterne taler for sig selv, Anja er et stort talent også i dansk svømning. Resultater, som dem Anja har opnået, kommer man ikke sovende til. Det kræver træning og atter træning syv dage om ugen. Det er da også en disciplineret og veltrænet ung kvinde, jeg møder.

Om eftermiddagen går turen atter til bassinet på svømmestadion. Svømmetræningen suppleres med styrketræning to gange om ugen og som om det ikke var nok, så er der også to gange løb om ugen. Sådan et træningsprogram kan vist tage pusten fra de fleste sportsfolk, men Anja virker både glad og afslappet.

Træning 7 dage om ugen

Svømning er også en social sport Jeg synes måske ikke, at svømning

Anjas svømmekarriere startede oprindeligt i Skanderborg, men der gik ikke lang tid, før hun flyttede til AGF, hvor der var større udviklingsmuligheder. I dag tager hun flere gange dagligt turen

virker som den mest sociale sport, da man jo ikke kan snakke sammen, mens man træner, men Anja forsikrer mig om, at det er en meget social sport.

”Vi hygger os sammen og går bl.a. i byen og shopper” siger Anja om sit venskab med svømmekollegaen og træningsmakkeren Pernille Larsen. Men også hele det sociale liv omkring træningen og de mange rejser til træningslejre og stævner betyder meget. OL er drømmen Fremtiden for Anja Olsen byder på skolegang på Marselisborg gymnasiums 4-årige Team Danmark-linje, og samtidig skulle Anja gerne komme nærmere drømmen, som er OL i 2016, eller hvis alt går vel, allerede OL i 2012 i London. AGF Bladet siger tillykke med kåringen som Årets talent 2009 i AGF og håber, at drømmen om OL går i opfyldelse allerede i 2012.

BLADET Nr. 2 2009

5


Fodbold

Fodboldfamiliens sorte får (Foto: Alan Baden: Fodboldfoto.com)

Erik Rasmussen er en ivrig debattør i medierne, der ikke lægger fingre imellem, hvis der er noget, der irriterer ham. Desuden er han en småsocialistisk cheftræner, der afviger fra den traditionelle autoritære trænerskole og sætter de bløde værdier forrest i sin mandskabspleje. Han kalder sig selv for ”det sorte får i fodboldfamilien”. Af Louise Christensen

Kært barn har mange navne, og det samme har AGF-træneren Erik Rasmussen. Han er positivt kendt som Tryllerik, fordi han som spiller i Brøndby var teknisk utrolig velbegavet, og efter de imponerende resultater som træner i FC Midtjylland i perioden

væsentlige ingredienser i opskriften på et succesfuldt team, og Erik Rasmussens kæphest er gensidig respekt. ”Vi skal kunne rumme hinanden som mennesker - selvom det er småsocialistisk”, siger Erik Rasmussen og bryder ud i latter.

2004-2008 har navnet sat sig fast. Mindre smigrende opstod navnet Gyllerik i medierne, da han lige efter nytår overtog trænerposten i AGF efter Ove Pedersen. Ud fra spillernes udtalelser i medierne, synes den nye træners personlighed og trænerstil at falde i god jord, men ikke alle AGF-fans tog imod ham med kyshånd. Ifølge Erik Rasmussen skyldes det sandsynligvis hans tidligere kritiske udtalelser i forbindelse med de medieomtalte interne stridigheder i AGF. Om hans generelle forhold til at udtale sig til medierne, siger han: ”Hvis der er nogen, jeg synes, der har været irriterende at høre på, jamen

”For mig er det et must. Jeg har ikke lyst til være en del af noget, hvor de sociale aspekter ikke er til stede – det medmenneskelige indsyn, glæden ved samvær og lykkefølelsen, man kan fornemme, hvis man oplever noget sammen. Man behøver ikke alle sammen elske hinanden, men man har gensidig respekt og hader ikke sine medspillere”.

”Hvis der er nogen, jeg synes, der har været irriterende at høre på, jamen så nævner jeg det. Jeg har ikke noget imod de konflikter - og jeg synes også, det er meget sjovt engang imellem”. så nævner jeg det. Jeg har ikke noget imod de konflikter - og jeg synes også, det er meget sjovt engang imellem”.

(Foto: Morten Søding Sørensen)

6

BLADET Nr. 2 2009

Grupperinger på holdet Erik Rasmussen fortæller, at der er en del grupperinger på holdet. Udenlandske spillere, de rutinerede danske og de unge. Han gør ikke noget særligt for

Småsocialist og småfilosofisk Med Erik Rasmussen ved roret får man langt fra en trænerpakke indeholdende en Morten Olsens ”ordnung-musssein-træningsfilosofi”. De to trænere er ifølge Erik Rasmussen som nat og dag, men han har stor respekt for Morten

at bryde grupperne op, da alle ifølge Erik Rasmussen skal være frie til at vælge de mennesker, de bedst kan lide at være sammen med. Dog holder han et skarpt øje med, at der ikke er nogle, der tryner hinanden og ikke har den gensidige respekt. Erik Rasmussen fortæller om sine oplevelser med interne stridigheder i FC Midtjylland: ”I Midtjylland var der en psykolog til-

Olsen som træner, men har selv en anden tilgang og trænerstil. ”Det skal være sjovt at være med. Jeg tror ikke på kæft-trit-og-retning”, fortæller Erik Rasmussen og uddyber sin ledelsesfilosofi. Følelser og bløde værdier er

knyttet. Der var 8 grupperinger, som hadede hinanden, og alle hadede Zidan.” Der har også tidligere været en psykolog tilknyttet AGF, men Erik Rasmussen mener ikke, at det nødvendigvis er en god løsning. ”Det skal


(Foto: Morten Søding Sørensen)

helst være en, der har fingeren på pulsen i det daglige, og det skal helst være mig som chef, der sætter rammerne”, slår Erik Rasmussen fast. ”Der er vel ingen mennesker, der i udgangspunktet kan lide at tage konflikter, men man må ikke være bange

der - så det kan det godt være irriterende, at det altid er fulde mænd,

for at tage konflikten op, mens den er der”, fortæller Erik Rasmussen og uddyber med, at når der opstår tumult på træningsbanen, går han imellem kamphanerne og følger op med samtaler med spillerne bagefter.

fodbold”, fortæller Erik Rasmussen og bryder endnu en gang ud i en stor latter.

Kærlighed og fodbold Erik Rasmussens antipati over for rollen som distancerende cheftræner og mentaliteten om skideballer og kæfttrit-og-retning hænger uløseligt sammen med hans generelle sindstilstand. ”Jeg har ikke de der voldsomme vredesudbrud – jeg har mere kærlighed”, siger han og slår en stor latter op. Han holder ikke spillerne i jerngreb og blander sig generelt ikke i spillernes livsstil, men spørger ind til dem, hvis han oplever, at de tumler med noget uden for banen. Han har ikke noget imod, at spillerne tager i byen efter lørdagskampe, men han oplever generelt, at spillerne ikke går på kompromis med deres form. Afslappet livsstil Til spørgsmålet om, hvordan han selv har det med at gå i byen, svarer han: ” Det har jeg det vanvittigt godt med. Det har jeg måske gennem årene haft det alt for godt med. Jeg har altid elsket livet lidt for meget - tror jeg”. Som et kendt ansigt er han ofte under lup, når han færdes ude, og erkender da også, at det til tider er vanskeligt. ”Normalt vil jeg hellere snakke med mine venner – og enkelte gange kvin-

”Jeg har altid elsket livet lidt for meget - tror jeg”. der opsøger mit selskab og vil snakke

Professionel fodbold og venskab De frie tøjler og den store betydning af de sociale aspekter i hans mandskabspleje betyder dog ikke, at Erik Rasmussen og spillerne lever som 70’ernes bohemer med den meget afslappede livsstil uden binding til samfundets regler og normer. Erik Rasmussen er meget bevidst om, at det er professionel fodbold med en meget stor mediebevågenhed, og man skal ikke træde meget ved siden af, før det bliver blæst op til noget stort. Ifølge Erik Rasmussen kan en cheftræner heller ikke i udgangspunktet være venner med spillerne. ”Du kan ikke være tætte venner, hvor du snakker om dit eget privatliv. Du kan ikke forfordele nogen frem for andre. Hvis du oparbejder et relativt tæt venskab med én, så er du ikke helt klar i din dømmekraft, når du skal sætte hold”, fortæller Erik Rasmussen.

give en skideballe en gang i mellem, og man skal have jernhånd - det er den måde, man får folk til at yde. Så er det selvfølgelig pisse-irriterende, at der kommer én med alle de der forskellige småfilosofiske og småsocialistiske overbevisninger omkring, hvordan man skal være sammen som mennesker, der har succes”. Erik Rasmussen har den mission i topidræt, at han kan være med til at vise, at man godt kan bryde den tradition, der generelt har været for distancerende cheftrænere og kæft-trit-ogretning og få noget endnu bedre ud af det i sidste ende. Og med den bedste placering i Superligaen siden 1997, så er det vist begyndt meget godt med Tryllerik.

Det sorte fårs mission i topidræt ”Jeg har altid været ”det sorte får i fodboldfamilien” – internt i fodboldkredse. Der har jeg altid stukket en lille smule ud og har taget mange konflikter med rigtig mange”, siger Erik Rasmussen og fortsætter: ”Det er klart, at hvis man generelt har været vant til, at man er enige om at sådan, sådan og sådan - at man skal (Foto: Alan Baden: Fodboldfoto.com)

BLADET Nr. 2 2009

7


(Foto: Erik Laursen)

AGF’s 1.damer tilbage i hån – Hva’ så nu? Af Thomas Høst, træner 1.division damer Siden nedrykning i 2002 fra landets næstbedste række, er AGF’s damer nu tilbage i 1.division. Holdet har de seneste par sæsoner levet en ”elevator-tilværelse” mellem 3.division og 2.division, mens det i indeværende sæson noget overraskende blev til oprykning til 1.division. Dette medfører store udfordringer både organisatorisk og sportsligt.

desto mindre er det for en klub som AGF ensbetydende med større behov for frivillige hænder – så hvis man vil give en ekstra hånd er alle mere end velkommen.

noget odiøst i, da afvikling af kampe på højere niveau kræver dygtigere dommere, der selvfølgelig skal honoreres efter deres faglige evner.

Helt konkret betyder en oprykning til 1.division, at man i DHF-regi overgår fra at være tilknyttet breddeafdelingen til eliteafdelingen. Dette er bl.a. ensbetydende med, at DHF stiller udvidede

Økonomiske udfordringer Den helt afgørende forskel på 2.division og 1.division er helt simpel – de økonomiske krav til at drive et hold i 1.division er markant større. Først og fremmest stiger turneringsomkostningerne til DHF for at deltage i 1.division. En anden af de store økonomiske poster skal findes i forbindelse med transport til udekampe. 1.division er landsdækkende med 14 hold, og heriblandt er der fem sjællandske hold og et på Falster, hvilket betyder, at

Initiativer er igangsat Ovenstående er blot eksempler på de økonomiske udfordringer, vi står over for inden starten på den kommende sæson. Heldigvis har hverken klubben eller dens medlemmer valgt at stikke hovedet i busken og håbe på det bedste, indtil sæsonen er afviklet. Der er foreløbig blevet nedsat et udvalg primært bestående af spillere fra både 1. og 2.hold damer samt personer med organisatoriske funktioner i klubben. Primært skal denne gruppe via et prospekt, der ”fortæller histo-

krav til afvikling af hjemmekampe, hvor klubben skal være gearet ned i detaljen med hensyn til modtagelse af udehold, forhold for dommere, personalet ved dommerbord etc. Dette lyder måske alt sammen banalt, men ikke

transporten til udekampe skal foregå med bus, hvis både spillere og trænere skal kunne forberede sig fornuftigt til kamp. Endvidere stiger omkostningerne til dommere markant. Dette er der ikke

rien” om damernes vej til 1.division og den kommende sæson, forsøge at skabe kontakt til potentielle sponsorer, der vil indgå i projektet omkring 1.divisionsholdet. Udvalget har indtil videre kunne trække på blandt andre

8

BLADET Nr. 2 2009


Håndbold

(Foto: Erik Laursen)

dboldens 1.division Benny Nielsens erfaring fra højeste niveau, hvilket har været en uvurderlig assistance. Jeg vil gerne understrege, at de personer i AGF’s netværk der, ligesom Benny, i håndboldmæssig sammenhæng ”har været der før”, og måtte have lysten og evnen, er mere end velkommen til at melde sig på banen til dette udvalg.

Kernen er den gode træningskultur Det vil og skal imidlertid ikke være det vigtigste parameter, hvis ”projekt

forstås helt bogstaveligt – nemlig som centrum for den håndboldmæssige udvikling – og kernen er i denne henseende lig med den gode træningskultur. De økonomiske problemstillinger vil være irrelevante, hvis vi ikke holder fokus på, at vi kontinuerligt udvikler vores træningsmiljø. Kort sagt: uden et sundt træningsmiljø er der ingen håndbold i 1.division, og derved bliver de økonomiske forhindringer noget, vi skal lære at løse hen af vejen, hvor vi gradvist kan dygtiggøre os organisatorisk. ”Kerneværdierne” i vores træningsmiljø, hvor vi skal udvikle på egne talenter og på denne baggrund tiltrække spillere udefra, skal være det primære udviklingsparameter i AGF’s dameafdeling.

1.division” skal blive en sportslig succes. Det vigtigste for klubben, holdet, spillere og trænere vil fortsat være, at alle er bevidst om, at kernen i AGF’s dameafdeling varetages og udvikles. Kernen skal i denne sammenhæng

Tilgang under sommertræningen I sommertræningen har vi til 1.holdstruppen indtil videre fået tilgang af flere spændende spillertyper, der passer godt ind i det koncept, vi indtil

De økonomiske udfordringer beskrevet ovenstående er naturligvis vigtige hurdler, der skal forceres, hvis livet i 1.division skal foregå på et fornuftigt sportsligt grundlag.

videre har praktiseret. Vi vil formentlig se flere nye spillere over sommeren og til august, så trænerteamet er fortrøstningsfulde for nuværende. Vi skal inden sommerpausen spille træningskampe mod Brabrand, Viby og ligaoprykkerne fra Team Tvis Holstebro, som vil give en indikation af holdets nuværende styrke. Brabrand og Viby er begge repræsenteret i 1.division i kommende sæson, så vi går nogle spændende lokalopgør i møde. Jeg ser frem til i kommende sæson at være en del af de sportslige og organisatoriske/økonomiske udfordringer, som vi som klub og hold står overfor – får vi lagt et fornuftigt fundament på både det sportslige og organisatoriske område i forbindelse med kommende sæson, tror jeg på, at vi i AGF kan lave en platform, hvor vi kan manifestere os som klub i 1.division.

BLADET Nr. 2 2009

9


KORT NYT

Uofficielt DM for U10drenge Af Henning Damgaard

(Foto: Ulrik Lyhne)

Nyt æresmedlem i AGF Tennis Af Allan Arentoft

Ved standerhejsningen d. 26. april, som var startskuddet til sommersæsonen, uddelte AGF Tennis for femte gang Uffe Nygårds Mindepokal. Pokalen bliver givet til en person, som har lagt et stort stykke frivilligt arbejde i AGF Tennis. Med pokalen følger et gavekort på 500 kr. I år faldt valget på Britta Bill, som med hele 17 år i tennisbestyrelsen har ydet et kæmpe stykke arbejde til gavn for klubben og medlemmerne. Samtidig blev Britta også æresmedlem af AGF Tennis. Britta, som gik ud af tennisbestyrelsen ved generalforsamlingen i marts, har heldigvis lovet, at give en hånd med engang imellem. (Foto: Ulrik Lyhne)

Lang tids venten og spænding skulle endelig forløses med deltagelse i det uofficielle DM i Greve i weekenden 1-3 maj. Stævnet var for de 20 bedste hold i Danmark. Tre biler fyldt med spændte drenge tog færgen til Odden og videre mod Greve. Som alle andre hold ankom vi fredag aften til Greve for at være friske til lørdagens fire puljekampe. Drengene var så friske, at de af bare spænding vågnede allerede kl. 06.00 næste morgen. Inden den første kamp begyndte forældre fra Århus at indfinde sig for at heppe på drengene. Flot opbakning! Den første kamp var mod HEI, hvor det som i de andre kampe i løbet af sæsonen blev til et nederlag. De næste 3 kampe blev vundet, og dermed var vi kvalificeret til at spille om pladserne 1-8. Lørdag aften skulle landsholdspilleren Kasper Søndergaard have været forbi drengene for at skrive autografer, men desværre måtte han efter en ligakamp en tur på hospitalet i stedet for. Det var drengene kede af. Fra puljekampene lørdag gik turnering om søndagen over til at være ”pokalkampe”. Vi skulle spille kl. 08.35 mod Hammel, og her skulle det vise sig, at den manglende søvn fra lørdag morgen blev afgørende. Drengene sov under hele kampen eller rettere de kunne simpelthen ikke vågne. Det blev til et klart nederlag og dermed ude af kampen om DM titlen. Nu blev det placeringerne mellem 5-8, vi skulle spille om. Her vandt vi først over Korsholm og senere Vildbjerg og blev dermed nr. 5. Et rigtig godt resultat som vi trods alt var rigtig godt tilfredse med. Det skal lige nævnes, at HEI og Hammel mødtes i finalen, og her vandt HEI. Stævnets resultater viste, at de fem deltagende hold fra Kreds 5 (HEI, VRI, Hammel, Korsholm og AGF) alle blev placeret blandt de 9 bedste. Det fortæller noget om, hvor højt niveau der findes i Kreds 5 i denne årgang. En god tur som vil blive husket længe - ikke mindst fordi det er første gang i rigtig mange år, at AGF har et hold med til et DM mesterskab. Og så med en 5. plads…

(Foto: Jens Bundgaard)

10

BLADET Nr. 2 2009


KORT NYT

På gensyn Jette Af Jens Bundgaard Jette Elkjær valgte i forbindelse med gymnastikafdelingens generalforsamling at sige farvel til det frivillige lederarbejde i AGF, som hun i en længere årrække har udført med stort engagement og dyb indsigt. Eller rettere på (Foto: Erik Laursen) gensyn! Ønsket om gensyn med Jette i AGF var nemlig en meget generel indstilling hos på hovedgeneralforsamlingen, for Jette er meget vellidt og har både været en dygtig formand i gymnastikafdelingen og meget aktiv i det tværgående samarbejde mellem afdelingerne i AGF. Jette er til daglig ansat som kommunikationsleder i Combat Support Wing (CSW), som er en niveau III enhed i flyvevåbnet, hvor 0 er ministeriet, I er Forsvarskommandoen og II er Flyvertaktisk Kommando. ”Normalt ville der sidde en presse- og informationsofficer i min stilling, men CSW har som den første Niv III i flyvevåbnet fået lov til at ansætte en civil journalist i stillingen. Flere af de andre Niv. III ønsker det samme. I regi af Hæren har Livgarden, som er en tilsvarende niv. III enhed, nu også ansat en civil journalist, som har fået titlen pressechef.” Forsvaret har meget fokus på kommunikation overfor eksempelvis ansatte, pårørende, samarbejdspartere, skatteborgerne, lokal samfund, og Jette understreger, at ”CSW er en utrolig spændende arbejdsplads med utallige udfordringer og med megen lydhørhed. Jeg har fået og får fortsat nogle oplevelser, som det normalt kun er soldaterne, der får - både nationalt og internationalt.” Men det er altså også dette overraskende drømmejob, der – indtil videre – betyder fraværet af Jette i AGF. En stor tak til Jette, held og lykke fremover – og på gensyn!

En Århus historie Af Jens Bundgaard Ved en markering af 100-års dagen for åbningen af landsudstillingen i Århus var Steffen Olesen som fodboldformand i AGF blevet bedt om at fortælle en Århus historie fra sportens verden. Arrangementet foregik fredag den 15. maj på Bispetorv, og Steffen Olesen fortalte blandt andet om AGF’s første klubhus, der var en bygning fra landsudstillingen ved vandet, som blev rullet op til fodboldanlægget på Dalgas, hvor AGF’s fodboldafdeling i disse år var hjemmehørende. I årsskriftet bringer vi en længere artikel om AGF på landsudstillingens tid.

Selv om Jette er civil journalist i flyvevåbnet, så kan hun godt ligne en sej soldat – her under et besøg i Afghanistan. (Foto: Morten K. Rasmussen)

BLADET Nr. 2 2009

11


Niels-Christian Holmstrøm vil have KB til fortsat at opdrage i den ånd, som gør drenge til mænd og mænd til drenge”. (Foto: Jens Bundgaard)

Arrogance og kvalitetsbevidsthed Af Jens Bundgaard I hvilken grad er der behov for at fremtidssikre en stor og traditionsrig idrætsforening som AGF, og hvad er udfordringerne forbundet hermed? Spørgsmålene var udgangspunktet for et besøg hos Kjøbenhavns Boldklub (KB) og klubbens karismatiske og bramfrie formand Niels-Christian Holmstrøm og en efterfølgende samtale med hovedformanden i AGF, Erik Meineche Schmidt. Svarene skal man lede efter mellem linjerne og sikkert danne sig en selvstændig mening om, men samtalerne var fulde af interessante betragtninger og bemærkninger, som jeg vil forsøge at formidle. Dette vil ske uden at referere yderligere til en debat om hvilken klub, der er Danmarks bedste.. Udvikling og forandring Under mit besøg citerede Holmstrøm Søren Kierkegaard for at have sagt, at:

12

BLADET Nr. 2 2009

”alle ønsker udvikling – ingen ønsker forandring”. Selv om Kierkegaard aldrig har sagt sådan, så er dilemmaet klassisk og højaktuelt. Holmstrøm mener selv, at KB hæger om klubbens traditioner, men at man samtidig gerne vil både udvikle og forandre. ”Missionen er til stadighed at give noget til medlemmerne – at røre noget i mennesker”, siger Holmstrøm, og derfor må idrætsforeningerne følge med tiden. Erik Meineche Schmidt mener i denne sammenhæng, at det i idræt (elite og bredde), hvor man samles om en aktivitet, gælder om at vinde eller at præstere kvalitativt på anden vis. ”Denne kultur kan vi se i alle idrætter, og selv om vi i AGF nok er tilbøjelige til at have en elitær ambition og holdning, så har vi også et positivt syn på at forandre vores idrætsforening – med forhåbningen om kvalitetsudvikling og at bidrage til en udligning af de vilkår

århusianerne har for at dyrke et relevant idrætstilbud.” En gave til livet ”Elite/bredde-debatten er også for Niels-Christian Holmstrøm to sider af samme sag, fordi idrætten har en egenværdi. ”I KB opdrager vi i den ånd, som gør drenge til mænd og mænd til drenge”. At være en del af en idrætsforening er en gave til livet”, fortsætter han og lægger op til debat omkring idrætsforeningens grænser. Holmstrøm mener nemlig, at ”idræt på én gang skal være fornøjelse og glæde samt betaling og forpligtelse”, og det er ”overhovedet ikke nogen relevant opgave for en idrætsforening at gå på kompromis med dette”. Der synes her at være en markant forskel mellem KB og AGF i forhold til, om foreningerne er beredte til at give gaven til andre end dem, der selv


KB er det kontinentale Europas ældste boldklub.

Foreningsudvikling

KB har kun én samlet bestyrelse for de tre discipliner tennis, fodbold og cricket. KB har 4500 medlemmer. Der er venteliste for at komme på hold i tennis og fodbold. KB opererer med enhedsmedlemsskab, så for 1080 kr. kan børn spille både tennis, fodbold og cricket. Prisen er 2160 kr. for voksne. KB omsætter årligt for 40 mio. kr. KB har haft eget anlæg siden 1893. KB forpligter ved indmelding forældre som frivillige. KB driver professionel tennis, mens den professionelle fodbold varetages af FCK. Erik Meineche Schmidt viser sig både fra sin humoristiske og visionære side. (Foto: Mette Johnsen)

opsøger den. AGF har gennemført og søsat en række initiativer for at udvikle AGF og gøre foreningens tilbud attraktive for nye udvalgte grupper og dermed også forandre det århusianske idrætsbillede. Her tænkes specielt på tiltag som motionsløb, Idrætsskole, Hercules & Afrodite Sport, svømning med indvandrerkvinder samt Sportszonen. Erik Meineches Schmidt er af den opfattelse, at ”AGF’s brand er stærkt nok til, at foreningen også kan rumme andre grupper end de traditionelle. Det essentielle er, at vi altid stræber efter at nå et højere kvalitetsniveau. ‘Gaven’, som Holmstrøm omtaler, kan en idrætsforening godt brede aktivt ud og på den måde også vise social ansvarlighed”. Kvalitet og pris Medlemskabets pris bør efter Erik Meineche Schmidts mening altid tilpasses efter omkostningsniveauet i forbindelse med et idrætstilbud på højeste kvalitetsniveau. ”AGF har bare været dygtige til at sikre, at hvis nye medlemsgrupper ikke selv har økonomisk råderum (fx børn anbragt uden for hjemmet) til at betale den reelle pris for et idrætstilbud, så kan partnerskaber med ministerier, regionen (amtet) og kommunen alligevel muliggøre deres deltagen i et relevant kvalitets-

baseret idrætstilbud.” Professionelle overbygninger KB er også fokuserede på at levere førsteklasses kvalitet og vil ifølge Holmstrøm ”skabe optimale rammer for at kunne udvikle de ekstraordinære gennem boldens leg. Her kan vi benchmarke med de bedste i verden, men vi er for længst nået til den erkendelse, at vi ikke kan drive elitær ungdomsfodbold”. Den samme konklusion er ifølge Erik Meineche Schmidt også nået i AGF, hvor ”kontraktalderen er afgørende for det bedste tidspunkt at overføre den elitære talentudvikling af fodboldspillere til en professionel organisation.” KB har et godt forhold til FCK, som på fodboldsiden driver superligaholdet, 2. Divisionsholdet samt U19 og U17 holdene. Arrogancen ”Du skal lige have en god én at tage hjem på”, siger Niels-Christian Holmstrøm, da jeg er ved at bryde op. ”KB og jeg selv bliver ofte kaldt arrogante, men svaret til det er, at vi ikke er nær så arrogante, som alle andre ville være i vores sted”. Denne udtalelse udtrykker sammen med Holmstrøms bombastiske markering af, at ”vi bliver aldrig medlem af DGI – om så vi fik betaling

for det” en mand med sine meningers mod og en forening med en stor tro på egen kvalitet. Udfordringer for AGF For til stadighed at sikre og udbygge kvaliteten i AGF er det ifølge Erik Meineche Schmidt vigtigt at forholde sig til en professionalisering af den daglige drift, og det gælder såvel administrationen som den organisatoriske ledelse. Denne professionalisering er allerede åbenlys i eliteenden, hvor mange ledere er lønnede, men det skal gælde bredere”. Samtidig med disse overvejelser skal den historiske organisering og ledelse respekteres, for ”vi må aldrig underkende eller misbruge den frivillige arbejdskraft”, slutter Erik Meineche Schmidt. Mit spørgsmål om behovet for en fremtidssikring af en stor og traditionsrig idrætsforening som AGF lader sig ikke besvare entydigt, men det fremgår, at der må tages stilling til flere forhold i forbindelse med den fortsatte udvikling af de store idrætsforeninger. Er yderligere forandring en mulighed eller en nødvendighed? AGF Bladet tager gerne imod reaktioner på denne (og andre) artikler.

BLADET Nr. 2 2009

13


SportsZonen – anbragte børn i AGF

• SportsZonen er støttet af Velfærds- og Kulturministeriet med 900.000,- kr. • Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en del af partnerskabet omkring projektet. • Behandlingshjemmet Dalgården (Skåde) er et behandlingshjem for børn og unge i alderen mellem 7 og 14 år, der har det svært. De kan ofte have det skidt med sig selv og/eller have et konfliktfyldt forhold til verden omkring sig. De fleste af Dalgårdens børn bor typisk på institutionen mellem 1½ til 3 år, og de fleste går i den interne skole. • Behandlingshjemmet Bøgholt (Viby) modtager drenge og piger i alderen 12 - 14 ½ år med alvorlige personlige, sociale og adfærdsmæssige problemer. Det drejer sig om børn, der af forskellige årsager ikke har været i stand til at klare sig i familien, og som til trods for normal begavelse ikke har kunnet indpasses i folkeskolen eller kunnet anvende deres fritid på en hensigtsmæssig måde.


Af Jens Bundgaard ”Med projekt SportsZonen er AGF igen med til at løfte en samfundsmæssig opgave i vores by. Med vores idrætsforening, med sporten og foreningsfællesskabet gør vi nu en indsats for børn, der bor på børnehjem.” På hovedgeneralforsamlingen i april præsenterede hovedformand Erik Meineche Schmidt med disse ord AGF’s nye store idrætsprojekt. Med SportsZonen vil AGF gennem idrætsforeningsoplevelser skabe et bedre liv for børnene på udvalgte behandlingshjem i Århus. Projektkoordinator, Katrine Lindgaard Jensen præciserer, at udover at bygge bro mellem børn anbragt uden for eget hjem og lokale idrætsforeninger ”så ønsker AGF at skabe attraktive idrætslige rammer for børn og unge på behandlingshjemmene Dalgaarden og Bøgholt, og vi har fokus på udvikling af den enkelte, udfordringen og fællesskabet i idrætsmiljøet.” Team Danmark som inspiration AGF har historisk set altid stræbt efter den absolutte top, og idrætsforeningen er kendt for at skabe rammerne til udfoldelse af en idrætsudøvers fulde potentiale. Ambitionen om at skabe udviklende sport, bevægelse og sammenhængskraft, kan dog også gælde for ”børn, der har det svært”. I samarbejde med det pædagogiske personale på behandlingshjemmene vil AGF skabe et koncept omkring børnene, der leder tankerne hen på Team Danmark. For med AGF’s involvering skal børnene i SportsZonen gives optimale mulighe-

Alle Foto: Brian Rasmussen

der for selvrealisering og for at udfolde deres idrætspotentiale. Mere træning og stjernebesøg I tillæg til den eksisterende idrætsudfoldelse på Dalgaarden betyder SportsZonen 2 ekstra ugentlige træninger med AGF-trænere samt besøg af gæstelærere med en særlig ekspertise – de første var fodboldspillerne Kasper Poulsen og Dennis Høegh fra superligaholdet. Om mulighederne i Sportszonen udtaler den pædagogiske leder på Dalgaarden, Lisbeth Frederiksmose, at ”det er vigtigt, at vores børn og unge får mulighed for at opøve nye kompetencer i et trygt miljø, hvor pædagogerne har mulighed for at støtte dem i deres udvikling. Idræt medvirker til at skabe fællesskab, sundhed og trivsel, og vi tror på, at børnene via SportsZonen får forøget deres muligheder for med tiden at blive inkluderet i det etablerede foreningsliv uden på forhånd at være bagud på point. Det fortjener de.”

foreningsdeltagelse på, og hermed er idrætsbilledet givet en tredje dimension ud over bredde og elite. En idrætsforenings gode tilbud kan også bruges aktivt som velfærd i forhold til at sikre udvalgte målgrupper et godt idrætsliv med de heraf forbedrede livschancer. ”Idrætsskolen” brød med såvel 1. 2. og 3. holdsopdelinger som køns- og aldersklassificeringer og fremstår som en idrættens grundskole. ”Hercules og Afrodite Sport” har vedholdende støttet fysisk inaktive og overvægtige børn i Århus. Disse initiativer vidner om en insisteren på, at alle har ret til at dyrke idræt og sport i en idrætsforening, og med projekt SportsZonen giver AGF altså nu børn, som bor på et behandlingshjem, en ny chance for at møde det bedste fra idrætsforeningen.

Olympisk træningslejr På Bøgholt bliver det anderledes, for her har de i forvejen to store idrætsevents hver år, hvor børnene i bedste olympiske stil dyster i forskellige discipliner. Med Team Danmark som inspirationskilde vil AGF i de sidste 6 uger før legene intensivere træningen for børnene og dermed gøre dem klar til kamp samtidig med, at hvert enkelt barn gerne skulle opleve udvikling og personlig vækst. En tredje vej i dansk idræt AGF har de seneste 10-15 år udviklet en ny praktisk måde at anskue idræts-

BLADET Nr. 2 2009

15


Mindeord Født 24. september 1924 – død 8. juni 2009 Indmeldt i AGF 1932 På førsteholdet 1942-61 - 410 kampe og 89 mål 30 A-landskampe (1945-57) og anfører i 12 af disse. Den første danske spiller der fik kampe på alle 3 landshold, dvs. A-, B- og ungdomslandsholdet. 4 danske mesterskaber med AGF (1955, 56, 57 og 60) 3 pokaltitler med AGF (55, 57, 60)

Aage Rou Jensen - mindernes magi Barndommens land, begyndelsens tid, der skriver sig ind i erindringen som en ureducerbar fortælling. Tag med på en rejse til verden af i går og oplev Aage Rou Jensen set med barnets og det unge menneskes øjne. De første år Jeg er ti år og bliver meldt ind i AGF’s fodboldafdeling, som hurtigt bliver en nødvendig del af min verden. Næsten hver dag er jeg på anlægget i Fredensvang og altid tirsdag og torsdag aften, når divisionsholdet træner under ledelse af Gerhard Müller; spillerne hedder Tage Sørensen, Claes Pedersen, Jørgen Olesen, Erik Kuld Jensen og Aage Rou Jensen. Sidstnævnte er anfører, AGF’er fra barnsben, formet af den disciplin og vilje til sejr, som ungdomstræner Johannes Bodilsen om nogen er eksponent for. Der bliver altid noget af Bodilsen siddende i AGF’erne, en klubfølelse, en holdånd, der gør store ord og egoisme til ukendte begreber. Det er nødvendigt at have talent, men der er ikke noget alternativ til hårdt arbejde. 1940’ernes AGF. Vi kender alle Aage Rou, og han kender de fleste af os ved navn. Han er ikke et idol, for idolet kan man ikke nå, det er en stjerne, der glimter forførisk i horisonten. Ideal er en korrekt betegnelse, den første blandt ligemænd, som man stilfærdigt ser op til og gør sit bedste for at efterligne. På Århus Stadion Om søndagen ser jeg førsteholdet på Århus Stadion, Aage Rou spiller venstre innerwing, datidens midtbanespiller med både offensive og defensive opgaver. Han er anfører uden armbind for det hold, han som medlem af spillerudvalget selv har været med til at sætte på mødet torsdag aften; kreatør og afslutter, teknisk velfunderet, venstrebenet og langsom med et stort løbepensum og utrolig stærk i hovedspillet, den næsten komplette fodboldspiller for hvem bril-

16

BLADET Nr. 2 2009

Pokalfighter i den første pokalfinale i 1955 AGF’s hæderstegn i guld 1961 73 kampe/3 mål på AGF’s håndboldhold 3 A-landskampe i håndbold

lans og selvpromovering er begreber, der ikke er plads til i hans AGF-univers. I mere end én forstand rager Aage op over de fleste andre, men fodbold er et holdspil, hvor de bedstes vigtigste opgave er at hæve niveauet for de næstbedste. Det er her, vi skal finde det egentlige grundlag for AGF’s storhedstid, der begynder i midten af 1950’erne. En klassiker Jeg har tidligere bragt følgende beskrivelse af en typisk kampscene fra min egen AGF-erindringsverden. Men jeg stoler på gensynets glæde og vover det ene øje, så her kommer den igen: Frispark midt på modstandernes banehalvdel. Jørgen Olesen lægger bolden til rette og sparker højt ind i straffesparkfeltet. Aage Rou kommer løbende fra den modsatte side, sætter af, når højt til vejrs og header behersket, en brøkdel af et sekund før målmanden skal til at gribe bolden, der i en blød bue går ind i det ene målhjørne. Virkeligheden er blevet til myte. Skildringen er stiliseret, oplevet med så stor entusiasme, at der er kommet en slow motion-agtig skønhed over den. Modspillerne er forsvundet. Man fornemmer et vidunder af timing og ser kun tilløbet, sparket, headningen og målmandens fremstrakte hænder. Bolden hænger for evigt fastfrosset i nettet. Det gyldne øjeblik. En ægte klassiker. Til håndbold Når søndagskampen er forbi, skynder jeg mig ind i stadionhallen for at se håndbold. I sidste øjeblik kommer Aage Rou på banen iført den røde trøje med sort krave; efter fodboldkampen har der lige været tid til et hurtigt bad, inden fodbolden bliver skiftet ud med håndbolden. Han spiller hele kampen som forsvarsspiller i midtzonen uden at blive skiftet ud og med så gode armparader og


Aage Rou i kamp mod Randers Freja i 1955.

afleveringer, at de bringer ham på landsholdet. Vi oplever ham sjældent i rollen som afslutter, det overlader han til Gustav Wolder, Leif Svendsen eller Aage Holm-Pedersen. Jeg ser ham dog score et spektakulært mål, hvor han kaster sig ind over stregen og sætter panden på en aflevering fra fløjen. Øl og sodavand Uden for fodbold- og håndboldsæsonen er der tid til tennis eller et besøg i svømmehallen. Altid noget med AGF. Aage skal aldrig træne på en særlig måde for at komme i form, han er konstant i form, hele året rundt. I dobbelt forstand er Fredensvang hans hjemmebane, den private bopæl er inspektørvillaen på AGF, hvor hans far, Ras Rou, er baneinspektør. Ensporet vil nogle måske betegne ham, jeg vil hellere sige mangesporet, og ingen har vidst nogensinde beskyldt Aage Rou for at forsømme sit civile job på Ceres, hvis øl han aldrig selv rører, men ved adskillige lejligheder fortæller han, at bryggeriet fremstiller otte slags udmærkede sodavand. Til afslutningsfesterne hos ungdomstrænerne er det en selvfølge, at vi henter et par kasser øl på Ceres, hvor Aage personligt tager sig af leveringen. Den Gyldenblonde Ved et af AGF’s mange jubilæer er Den Gyldenblonde alias Povl Sabroe, den legendariske journalist og causør, blevet indkaldt for at underholde. Han kalder AGF’s divisionshold for ”Aage Rou og hans rovfugle”, ikke nogen dårlig sammenligning, når man tænker på, hvordan de besejrer den ene rival efter den anden og grådigt slår ned på byttet i form af danske mesterskaber og pokaltitler. En storhedstid bliver skabt. Myterne danner et storslået vedhæng, som vi altid vender tilbage til, evig og altid. Det

Aage Rou premieres i anledning af sin 25. landskamp.

svundne er ikke en drøm, men en uundværlig del af vores virkelighed. Den lange rejse En lang rejse for Aage, født i 1924, i AGF-sammenhæng begynder den på Dalgas og fortsætter i Fredensvang, som er udgangspunkt for de mange divisionskampe, pokalkampe, udvalgte kampe og landskampe. Efter den aktive karriere spiller han old boys-fodbold og er i en periode formand for fodboldafdelingen. Inspektørboligen på AGF bliver skiftet ud med villaen i Risskov, cyklen med en Folkevogn. Aage Rou er stadig den samme, men efterhånden kommer han mindre og mindre på AGF, han er skuffet over udviklingen; professionel fodbold med dens ulidelige klubskifter og uforståelige transfersummer ligger så langt fra hans begrebsverden, som tænkes kan, selv om han til fodboldafdelingens 100-års jubilæum i 2002 i et interview med AGF Bladet erkender, at spillet, hvad angår hurtighed og teknik, har udviklet sig eksplosivt og imponerende. Det glæder han sig over foran fjernsynet, der er leveringsdygtig i alle former for underholdning, såvel den aktuelle som den nostalgiske. Rejsen varer 84 år og slutter på plejehjemmet i 2009. Det har været en rejse med mange afleveringer og mange mål, med sejre og nederlag, glæder og skuffelser, alt sammen præget af en loyalitet og en ubændig vilje til sammen med holdkammeraterne at kaste glans og hæder over AGF. På smukkeste vis har Aage Rou Jensen gennem hele sit lange liv formået at leve op til AGF’s motto: ”Ingen må søge sit eget. Spredte skal vi styrte. Men samlede skal vi stige.”

Erik Hall

BLADET Nr. 2 2009

17


I 2008 støttede vi idræts- og foreningslivet med over 20 millioner kroner... Og 2009 ser ud til at nå samme niveau. Med over 500 spillesteder fordelt over hele landet, er vi nemlig blandt de førende spilleautomatleverandører i Danmark. En position vi vil udbygge i de kommende år, -til gavn for idræs- og foreningslivet over hele Danmark.

TLF. 76 10 95 10 Anelystparken 33B . 8381 Tilst Elite Gaming beskæftiger 45 medarbejdere, fordelt over hele Danmark. Vores målsætning er: - At yde den bedste service, at etablere et gensidigt ærligt, tillidsfuldt og åbent partnerskab med vore kunder, -samt at skabe en win/win situation for begge parter.

www.elitegaming.dk


Boganmeldelse

Landsholdet og AGF Af Morten Knudsen Journalist på Weekendavisen Joakim Jakobsen har skrevet bogen Tynd Luft, om Danmark ved VM i Mexico 1986. Enhver fodboldelsker med det rette årstal på fødselsattesten husker med glæde tilbage til sommeren 1986 i Mexico, hvor det danske fodboldlandshold var på alles læber. Det var landsholdet med Sepp Piontek i spidsen, der imponerede den ganske fodboldverden med sit besnærende fodboldspil. Nordens brasilianere blev de kaldt. Det var spillere som Michael Laudrup, Frank Arnesen, Søren Lerby og Preben Elkjær, alle nationale klenodier den dag i dag. De foldede sig storslået ud i Mexico, selv om det endte så grueligt galt med Jesper Olsens fatale tiltagelægning til Brutragueno i kampen mod Spanien. Alligevel huskes Mexico-holdet som det måske bedste danske landshold nogensinde. Bogen følger landsholdets opstigen til verdenstoppen efter i årevis at have tilhørt gruppen af upåagtede nationer. For tilhængere af AGF er der ligeledes masser af spændende læsning om de AGF´ere, der var inde omkring landsholdet i perioden op til og i Mexico. Det er navne som Troels Rasmussen, Jan Bartram, John Sivebæk, Per Frimann og Kent Nielsen. Der var bl.a. drama om målmandsposten. Troels Rasmussen var Pionteks førstevalg, og han stod på mål i de første to kampe i turneringen, men undervejs i turneringen erobrede Lars Høgh pladsen, bl.a. på grund af en rygskade hos Troels Rasmussen.

Joakim Jakobsen: Tynd luft. Danmark ved VM i Mexico i 1986. Gyldendal, 457 sider, 299 kroner

Tynd luft adskiller sig fra den typiske glorificerende sportsbog. Bogen præsenterer sit stof på en anderledes og meget mere grundig måde. Baggrunden for landsholdets succes sættes ind i en samfundsmæssig kontekst, spillernes væremåde og forskellige temperamenter kommer vi tættere på. Bogen er elementært spændende og fortæller ikke kun historierne om selve kampene, men også historierne om alt, hvad der foregik internt mellem spillerne, i pressen og som sagt i samfundet generelt, mens Danmark henrykkede verden med fantastisk fodboldspil. Bogen kan anbefales enhver fodboldinteresseret læser, men er ligeledes spændende læsning for alle, som fascineres af sportens magiske verden.

BLADET Nr. 2 2009

19


AGF Bladet, nr. 2 2009  
AGF Bladet, nr. 2 2009  
Advertisement