<< AGF Bladet
2008
T
HåndboldÅrsskrift Fodbold Sport
S
Figther
Opslagstavle
vømning Atletik
Årsskrift 2oo8.indd 1
SammenholdFodbold
Året der gik
Historie
15-12-2008 21:46:30
Foto: Mette Johnsen Tekst: Erik Meineche Schmidt
>>
Erik
Meineche Schmidt
Årsberetning ved hovedformand
AGF i 2008 2008 har været et tilfredsstillende år for AGF – om end ikke helt så begivenhedsrigt som tidligere år. Det sportslige niveau er i positiv udvikling, og medlemstallet er fastholdt på niveau med 2007. Økonomien er sund, og vi kan med tilfredshed konstatere, at vi de sidste mange år har haft overskud på vore regnskaber. Foreningens egenkapital har rundet de 20 mio. kr., hvoraf langt hovedparten naturligvis skyldes ejendomsværdierne i Fredensvang.
kører videre på markedsvilkår – er det vores vurdering, at Hercules og Afrodite ikke vil kunne fortsætte uden offentlig støtte. Det er derfor meget glædeligt – og også lidt af et gennembrud – at der er indgået en aftale med kommunen om et egentlig driftstilskud til at fortsætte aktiviteten. Her er tale om endnu et eksempel på, at vi har fundet udvej for at fortsætte en aktivitet efter udløbet af en midlertidig projektstøtte.
Sportsligt er det meget glædeligt, at Superligaholdet i fodbold ser ud til kunne stabilisere sig midt i rækken (hvilket ikke har været tilfældet de sidste 10 år), og at også de øvrige fodboldhold holder niveauet. Svømning har sædvanen tro hjembragt ”et hav” af medaljer fra danske, nordiske og sågar europæiske mesterskaber. Det sidste skyldes en sølvmedalje til Pernille Larsen ved Europamesterskaberne for juniorer – et imponerende resultat. Løberne i Atletikafdelingen holder også det meget høje niveau, og her er det Maria Sig Møller, der er den dominerende medaljesluger. Ud over at være en fremragende eliteløber har Maria fundet tid til at vikariere et års tid i formandsstolen i Atletikafdelingen, medens den ”rigtige” formand er på studie- og træningsophold i udlandet – det er flot.
Vort baneanlæg i Fredensvang byder på store udfordringer. Klubhuset trænger til en ”kærlig hånd”, Bane 1 skal udvides for at kunne godkendes som hjemmebane for 2. holdet, og parkeringspladsen ligner visse steder et månekrater. Herudover må det konstateres, at de nuværende faciliteter ikke er tilstrækkelige til at være hjemsted for professionel fodbold anno 2008. Vi har heldigvis modtaget et tilskud fra Århus Kommune til renovering af parkeringspladsen, og der foreligger også en konkret plan for udvidelsen af Bane 1. De mere vidtgående udfordringer vil blive drøftet, når vi her ved årsskiftet skal genforhandle samarbejdsaftalen mellem AGF og Århus Elite.
I de øvrige afdelinger går arbejdet også godt, men her er målsætningen traditionelt mere breddeorienteret, og de sportslige præstationer udøves i lavere rækker. I håndbold er der dog efter mange års arbejde ved at blomstre en elite frem blandt de yngste – hvilket måske har at gøre med, at nogle af tidligere tiders ”AGF-stjerner” nu dukker op igen i skikkelse af forældre til de unge håndboldspillere. ”Hercules og Afrodite”, der som bekendt beskæftiger sig med idræt for overvægtige børn, fortjener særlig omtale. Her har vi de sidste tre år haft betydelig offentlig støtte i form af en bevilling fra Kulturministeriet, men med udgangen af 2008 et det slut. I modsætning til Idrætsskolen – som stadig
Det ville ikke være rigtigt at se tilbage på 2008 uden at markere det smertelige tab for foreningen, der blev en realitet ved den mangeårige fodboldleder Per Thunes død. I forbindelse med hovedgeneralforsamlingen i april tildelte vi Per AGF’s højeste anerkendelse, og jeg vil gerne slutte denne korte beretning med følgende citat fra motivationen: ” Vi kan ikke gøre noget ved den tragiske sygdom, der har ramt Per, men vi kan vise vores respekt og tak for en gigantisk indsats for klubben gennem en menneskealder ved at tildele ham AGF’s hæderstegn i guld.” Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Erik Meineche Schmidt Hovedformand for AGF
2 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 2
15-12-2008 21:46:34
k
>> Indholdsfortegnelse
dt
nd
Udgiver: Aarrhus Gynmastikforening af 1880 Terp Skovvej 16-20 Viby J. Tlf: 86141070 / Fax: 86142670 Email: am@agf.dk Redaktion: Chefredaktør: Jens Bundgaard Email: jbundgaard@gmail.com Redaktører: Morten Søding Sørensen Louise Christensen Morten Knudsen Grafisk designer: Maria Askjær Andreasen Korrektur: Birger Christiansen Tryk: LaserTryk.dk Meninger: Meninger, der tilkendegives i AGF Bladets artikler, må ikke tages som udtryk for foreningens officelle standpunkt AGF ledelse: Hovedformand : Erik Schmidt Meineche Næstformand: Jørgen Vangsgård Kasserer: Jens Bjerring Sekretær: Poul Viggo Petersen Andre: Henrik Lyngby, Thomas Ahrentz Email: Kommentarer, ris og ros sendes til: agfbladet@agf.dk AGF har så vidt muligt respekteret ophavsret til bladets illustrationer. Det har ikke i alle tilfælde været mulligt at finde et billedes ophavsretmand. Hvis nogen gør berettigende krav gældende, vil de blive indfriet.
>>Årsberetning Erik Meineche Schmidt side 2 >>Scolarship på Hawaii side 4-5
>>AGF Bladet i København side 6-7
>>Østblokken side 8-9 >>Bydrengene på tur side 10-11 >>Dalgas side 12-13 >>Glemte kapitler side 14-15 >>Tolles saga side 16-17 >>AGF giver tunge børn et bedre liv side 19
>>Per Thune Jensen side 2o-21 >>Unge vil have indflydelse side 22-23 >>Året der gik side 24-27
Forside foto: Brian Rasmussen
3 Årsskrift 2oo8.indd 3
15-12-2008 21:46:43
Foto: 1. Erik Lausen 2. privat foto Tekst af: Jens Bundgaard
>>Scolarship på Hawaii Atletikformand Brian Lindberg nyder for tiden livet på Hawaii. Med et scholarship i ryggen kan Brian kombinere sin drøm om et ophold i USA med både universitetsstudie og løb. Og indtrykkene er så store, at Brian allerede nu kalder det en kæmpe oplevelse.
1.
2.
>> Brian Lindberg
4 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 4
15-12-2008 21:46:50
>> >> xxxxxxx Foto: xxx xxxxxx Tekst: xxxxx xxxx
Atletikformand Brian Lindberg nyder for tiden livet på Hawaii. Med et scholarship i ryggen kan Brian kombinere sin drøm om et ophold i USA med både universitetsstudie og løb. Og indtrykkene er så store, at Brian allerede nu kalder det en kæmpe oplevelse. “Det er mere end 5 år siden, at jeg fandt ud af, at jeg på et eller andet tidspunkt ville til USA og kombinere et studieophold med det at kunne løbe for et universitet.” Brian Lindberg er formand for AGF’s atletikafdeling og har været stærkt medvirkende til at placere AGF blandt de bedste atletikklubber i Danmark, når det drejer sig om senioratletik og specielt løbedisciplinerne. For tiden nyder han et års ophold i Honolulu på Hawaii. “Efter et par mislykkede forsøg med andre universiteter, lykkedes det mig i foråret at få et scholarship på Hawaii Pacific University, som også har en dansk træner på atletikholdet.” Cross i stedet for bane Selv om universitet kun har et cross hold og ikke noget bane atletikhold, der egentlig er Brians foretrukne retning, så slog Brian til, da chancen opstod. “Jeg vidste, at det var den sidste chance, jeg havde, hvis jeg skulle til USA, så jeg var indforstået med, at det måske ikke var det bedste universitet for mig rent løbemæssigt.” Det betyder, at Brian har løbet en masse cross løb for universitetet i efteråret. USA er inden for universitetsatletik inddelt i forskellige niveauer. Først skal man vinde sin
“Conference” (sit område), og derefter skal man slutte blandt de tre bedste hold i “Regionals” for at kvalificere sig til “Nationals”. “Den 25. oktober løb vi “Conference” mod 5 andre lokale universiteter. Vi vandt klart og kunne kalde os for Vinder af Conference”. 14 dage senere var der Regionals, hvorfra kun tre hold slipper videre til Nationals, og da HPU aldrig havde kvalificeret sig til Nationals og inden løbet havde en ranking som nr. 9, vidste vi godt, at det ville blive meget svært. Vi løb dog et rigtig godt løb og sluttede som nr. 6, hvilket er den bedste holdplacering til HPU nogensinde, så vores træner (Christian Friis) var meget stolt bagefter. “ Studie, kultur og sightseeing “Det har været rigtig fedt at prøve at løbe for et amerikansk universitet. Derudover har det været rigtig fedt at prøve at bo i udlandet og opleve den kultur, der er herovre, og som er meget forskellig fra den danske.” I foråret er der ingen konkurrencer, som Brian SKAL løbe for universitetet, så der vil han bare træne og koncentrere sig om studiet. “Og så skal jeg selvfølgelig ud og se alt det, jeg ikke nåede i dette semester. Personligt har det været en kæmpe oplevelse at bo i udlandet, og jeg har lært en masse, så jeg er meget glad for, at jeg tog herover.” Til sommer kommer Brian tilbage til Århus og kan igen overtage formandsposten i AGF Atletik, der under Brians studieophold er besat af Maria Sig Møller.
5 Årsskrift 2oo8.indd 5
15-12-2008 21:46:50
Foto: Morten Knudsen Tekst af: Morten Søding Sørensen
på studietur i København AGF Bladet >>
Turen startede med champagne og kransekage, da det naturligvis skulle fejres, at redaktionens to Morten'er – henholdsvis Knudsen og Søding – havde fejret runde fødselsdage. Fødselsdagssange og afdæmpede hurra- råb blev det også til, og så var ingen i tvivl om, at AGF'ere havde besat den tætpakkede togvogn. Tyskere på vietnamesisk restaurant Fredag aften stod den på autentisk vietnamesisk mad, og imens den rå tun og de monstrøse rejer blev indtaget, kunne vi igen fornemme, at AGF-redaktionen havde pådraget sig opmærksomhed fra vores nabobord. Det viste sig at være aldeles høflige tyskere, og efter vi havde jublet over deres smukke efternavn: 'Maurenbrecher', forhørte vi os om deres forhold til AGF. Sørme om ikke Dr. Patrick Maurenbrecher straks begyndte at tale om Flemming Povlsen, som jo er tidligere AGF'er. Patrick havde beundret hans fightervilje, dengang han spillede i FC Köln, og det var ikke svært at overbevise ham om, at dette var typisk for en AGF'er. Skuespillere og parykker i Istedgade Senere samme aften besluttede vi at spørge en tilfældig forbipasserende i Istedgade om vedkommendes forhold til AGF. Vi spurgte en ung mand, som stod og kiggede på
parykker. Det viste sig at være skuespilleren Kristian Holm Joensen, som blandt andet har spillet med i kult-filmen 'De Skrigende Halse' fra 1992. Filmen handler om et ungt punkband, og pludselig var mandens fascination af parykker mere forståelig. Vi spurgte ham optimistisk om, hvilken idrætsforening, han mente, var den vigtigste i Danmark. Det vidste han ikke. Vi spurgte herefter om, hvilken idrætsforening, han mente, var den vigtigste i Jylland. Stadig intet svar… Men da vi spurgte ham om, hvad der ifølge ham var den største klub i Århus, kom det tøvende: 'Det er vel AGF'. Stolte og enige var vi. KB versus AGF Naturligvis måtte vi også forbi idrætsforeningen KB, som på mange måder minder om AGF. Den har ligesom vores klub flere forskellige afdelinger, og den har ligeledes en professionel afdeling, som er udsprunget fra den gode gamle amatør-forening. Med en naturlig objektivitet, som er påkrævet, når man arbejder journalistisk, konstaterede vi efter en rundtur, på KB's anlæg, at vores Fredensvang er langt smukkere. Døm selv på billederne. Læs den langt mere seriøse reportage fra Skipper Bodegaen på de efterfølgende sider.
6 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 6
15-12-2008 21:47:13
Redaktionen har været på weekendtur til vores hovedstad for at se, hvilke AGF-historier der udspillede sig på den anden side af Storebælt. Og vi kom ikke tomhændede hjem. Vi mødte mange spændende mennesker, som havde et forhold til AGF - både skuespillere, der kiggede på parykker i Istedgade kl. 00.00 om natten og Tyskere fra Köln, som udtrykte stor kærlighed til Flemming Povlsen.
7 Årsskrift 2oo8.indd 7
15-12-2008 21:47:38
Foto: 1. Rasmus Hansen 2. Morten Knudsen Tekst af: Louise Christensen
>>
“Østblokken”samles om AGF på Vesterbro
AGF Bladet besøgte et stamværtshus på Vesterbro, og også her - 300 kilometer fra Århus - fornemmede man opbakningen til “Byens Hold”, som her på Skipper Bodegaen midt i København er AGF. I denne hvide oase mødte vi Rasmus og Simon fra Galehusets uofficielle fanfraktion “Østblokken”, der trods den geografiske adskillelse fra det jyske fastland formår at holde AGF-ånden i live i hovedstaden. Hver gang startfløjtet lyder til AGF’s kampe, sidder tilhængerne samlet på Skipper Bodegaen i hjertet af Vesterbro. Det er sandsynligvis den eneste bar i hovedstaden, der kan prale af en indrammet AGF-trøje med samtlige spilleres autografer, AGF tribute-cd´en i jukeboksen og to storskærme dedikeret til at vise Graulund, Lumb og co. En københavnsk fanfraktion af Galehuset udgør kernen af barens faste fodboldpublikum, og de kalder sig “Østblokken”. Når bolden ruller, mødes de århusianske tilflyttere og andre folk, der af forskellige årsager holder med AGF. Og der er nerve og sjæl med i alle kampens 90 minutter. En århusianer og en nordsjællænder Rasmus “Krølle” Hansen og Simon Birch Torbensen er begge inkarnerede AGF-fans og flittige stamgæster på Skipper Bodegaen, når AGF spiller kamp. Rasmus er oprindelig fra Århus og kom til København i 2002, hvor han begyndte sin økonomiuddannelse. Han savnede fællesskabet og netværket omkring AGF, og stille og roligt startede han og to andre gutter “Østblokken” op. Gennem flere år har de opbygget et venskabeligt forhold til værtshusejeren Hamid, og siden da har Skipper Bodegaen været omdrejningspunktet for GF-hygge og fællesskab. “Man bliver hurtigt hængende hernede. Typisk kommer man herned kl. 17, når kampen starter, og så kan klokken godt blive 3-4 stykker, før jeg kommer hjem”, fortæller 19-årige Simon om den gode stemning blandt GF’erne i hovedstaden. Simon er lige blevet student og er oprindelig fra Nordsjælland, og da Lyngby Boldklub gik konkurs i 2001, valgte han at følge Poul Hansens færden til det århusianske. “AGF har en charme, som ikke mange andre danske klubber har. Det er en stor traditionsrig klub, og
folk er meget engagerede og tropper op gang på gang for at støtte holdet – også selv om det er gået lidt skidt de sidste mange år”, siger Simon og griner. Øl, bøf og en ironisk distance Der bliver ikke kun set og diskuteret fodbold, når “Østblokken” er samlet. I samarbejde med Galehuset og Vesterbro Hardcore, som er en anden uofficiel fanfraktion i København, arrangeres forskellige busture og medieevents i forbindelse med kampe. Det var et smukt syn en sommerdag i 2005, da AGF skulle spille mod FCK, hvor et kæmpe AGF-banner med teksten “Kun et byens hold” prydede facaden på en bygning på Skt. Hans Torv. Det var sandsynligvis ikke alle, der var enige i den påstand, men det var en stor dag for “Østblokken”. En anden dag før en kamp mod Brøndby marcherede et AGF-optog igennem Istedgade med banner og stoppede trafikken med sang og skrål, så ingen undgik at opdage AGF’ernes tilstedeværelse. “Vi lægger ikke skjul på, at vi selv synes, vi er den fedeste klub, og vi har bibeholdt den gode stemning og den ironiske distance”, fortæller Rasmus og uddyber det med den meget medieomtalte begivenhed i Herfølge sidste år. Galehuset havde fået en appetitlig idé og annoncerede i en pressemeddelelse, at en Herfølge-sejr over oprykningskonkurrenterne fra Fredericia ville udløse 10 kasser øl og en grill fyldt med saftige bøffer. Bestikkelsen virkede, og AGF’s oprykning fra 1. division var sikret. Viasat Sport truer sammenholdet på Skipper Desværre kan Viasat Sport i den nærmeste fremtid komme til at sætte en kæp i hjulet på det GF-fællesskab, som er opbygget gennem mange år på Skipper Bodegaen. Hamid har købt storskærme til at vise AGF’s kampe, og nu har Viasat Sport truet med at lægge sag an mod Skipper Bodegaen for at have brudt en licensaftale. ”Hvis det ender med en retssag, og “Skipper” taber, er det et stor beløb, det drejer sig om. 100.000 er måske højt sat, men det bliver et stort beløb. Det er erstatning til Viasat, erhvervslicens med tilbagevirkende kraft og sagens omkostninger” fortæller Rasmus og fortsætter: “Hvis det bliver konsekvensen, kan det ikke køre rundt, og Hamid skal selvfølgelig ikke miste sin forretning på grund af os”. Skipperbodegaen er det eneste AGF-sted i byen, og værtshuset holder særligt åben om søndagen, når AGF spiller kamp. 70-80 AGF-fans spinder desværre ikke guld, så Galehuset arbejder i øjeblikket på højtryk for at rejse de penge, der kan bevare AGF-ånden på Vesterbro 300 kilometer fra Århus.
8 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 8
15-12-2008 21:47:40
1.
>> >> xxxxxxx Foto: xxx xxxxxx Tekst: xxxxx xxxx
1.
2.
>>
Uddrag fra Galehusets manifest:
“At vælge at holde med AGF er et valg for livet. Det er som en fortabt kærlighed. Smuk og evig, men med et stænk af melankoli. AGF-supportere er fortabte i vores stolte tradition, fordums storhed og en evig trods, et evigt håb om kommende storhed. AGF for altid!” #0 Galehuset har som mission at yde den ultimative support til fodboldklubben AGF. #2 AGF supportere er de fedeste i Danmark. Ingen når os til sokkeholderne, vi er de sejeste, mest selvfede supportere i kongeriget. #3 Ingen grimme hatte. Ingen maling i ansigtet (med mindre du er lækker med makeup). #7 Galehuset er absolut ikke-voldelige. Vold er den laveste form for argumentation, og er du med i et slagsmål, er du simpelthen for dum til at være med i Galehuset. #11 Galehuset sætter humor og kritisk distance til klubben højt. Se hele manifestet på www.galehusetagf.dk
9 Årsskrift 2oo8.indd 9
15-12-2008 21:47:58
Foto: Brian Rasmussen Tekst af: Morten Knudsen
>> Byens Hold – Byens puls Bydrengene - Byens hold. Det er et innovativt, kreativt og utraditionelt gymnastikhold, som holder til midt i Århus. Holdet som nytænker gymnastikken kan i år fejre sit 10 års jubilæum. Som navnet på holdet antyder, består det kun af drenge, men måske burde de hellere kalde sig for bymændene. Flere af de 21 deltagere i aftenens træning kan nemlig ikke længere kalde sig drenge - faktisk er alderspræsidenten på holdet 47 år. Det bemærker man dog ikke, når de først kommer i gang med at bevæge sig. VM i redskabsgymnastik Holdet, som jeg denne kolde novemberaften aflægger et besøg, er kendt for deres nytænkende og anderledes tilgang til gymnastikken. At andre i gymnastikverdenen har fået øjnene op for deres kvaliteter sås tydeligt, da holdet deltog i åbningen af verdensmesterskaberne i redskabsgymnastik, som fandt sted i Århus i 2006. Her vakte deres anderledes gymnastik stor begejstring, da Bydrengene optrådte med en af deres kendteste serier, som foregår i et stillads! I det hele taget er holdet kendt for at inddrage anderledes elementer i gymnastikken. Pinde, bænke, fodbolde og altså et stillads. Men fælles for de forskellige elementer er, at de i samspil med gymnasternes udtryk og musikken udgør en helhed.
Fodbold som opvarmning Denne aften indfinder gymnasterne sig stille og roligt. Her hersker en god og afslappet stemning. Det er tydeligt, at der er tale om folk, som har kendt hinanden gennem flere år. En af gymnasterne møder frem med en fodbold under armen, og snart er pulsen på vej op. Hver eneste træningsaften begynder nemlig med en halv times fodbold. Sådan har det været i alle de år holdet har eksisteret. Holdet blev startet for 10 år siden af Michael Schmidt og Henrik Jørgensen. De to er her i jubilæumsåret tilbage i rollen som trænere efter en pause på 4-5 år. Sammen med de to lidt yngre trænere Thomas O.J. og Erik Brogaard står de for holdet. Bydrengene består af 24 gymnaster, og deres alder svinger mellem sidst i 20´erne og op til 47 år. Deltagerne på holdet er bl.a. arkitekter, IT-folk, sælgere, en elektriker, en læge og en forsker. Kun for dygtige gymnaster Holdet kan man kun deltage på, hvis man er en dygtig gymnast. For at deltage skal man igennem en udtagelse – som finder sted hvert efterår. Her skal trænerne se, hvilke gymnastiske kvaliteter den enkelte gymnast har. Gymnasterne bliver bl.a. bedømt på deres udtryk.
10 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 10
15-12-2008 21:48:02
Alle gymnaster er medskabende Gymnastikken, som bydrengene udøver, kan bedst kaldes spring-rytme gymnastik. ”Men med stor fokus på behændighed” udtaler træner Michael Schmidt. Musikken spiller en afgørende rolle i måden, hvorpå der dyrkes gymnastik. Alle bevægelser skal passe til musikken. Springserierne er tilpasset musikken, og hver enkelt gymnast har sin plads i den koreografi, som den enkelte serie udgør. Holdets serier udvikles i en proces, der begynder med en idé fra en af de fire trænere og derfra i en kreativ proces, hvor gymnasterne er medskabende og løbende i træningen er med til at udvikle serierne. Der er med andre ord plads til det legende og ekspressive på holdet. ”Vi har et mål om at lave fed gymnastik – være banebrydende” udtaler Michael Schmidt. Træneren er coach Det sociale spiller tydeligvis også en stor rolle på holdet. Stemningen bæger præg af venskaber på tværs blandt gymnasterne. ”Den traditionelle rolle som træner er på en måde udskiftet med en mere moderne rolle som coach”, siger Michael Schmidt. Trænerne står på skift for de forskellige elementer i aftenens træning, men undervejs byder de alle ind med input til forbedringer. Men der er nu også helt faste ritualer på holdet. Der afholdes bl.a. årligt en hyggeaften, hvor de fire trænere konkurrerer om at lave den bedste chili con carne- gryde til holdet.
En tidligere gymnast på holdet, som var glaspuster, har lavet et horn, som der ved udvalgte lejligheder drikkes af. Hornet rummer 3 liter væske, og til hornet hører der ligeledes helt faste ritualer. Efter hver træningsgang udeles dagens ”Heidi”, som er et indrammet billede af Soap sangerinden Heidi. Billedet gives til den gymnast, der har kvajet sig mest den pågældende aften. Hvis en gymnast har gjort sig ekstraordinært bemærket kan han tildeles ”Den gyldne stådreng”, som er en lille skulptur, der gives for en virkelig god præstation. Jubilæumssæsonen skal fejres Jubilæet skal fejres med et opvisningsprogram, som kommer til at bestå af en slags greatest hits fra de sidste 10 års opvisninger. Der planlægges også en opvisningsturné, som bl.a. vil bringe holdet til opvisninger i Silkeborg, Dejbjerglund Efterskole, Viborg Gymnastikhøjskole, det traditionsrige forårsstævne i stadionhallen og AGF´s forårsopvisning, Landsstævnet i Holbæk og muligvis en række opvisninger i Tyskland til sommer. Byens hold Bydrengene holder til i midtbyen, og gymnastikken, der laves, er på en måde en afspejling af byens puls. Uforudsigelig, kreativ og nytænkende.
11 Årsskrift 2oo8.indd 11
15-12-2008 21:48:05
Foto: Bo xxxJensen xxxxxx Tekst Tekst af:af: Jens Jens Bundgaard Bundgaard
>>Dalgas
Sande ord fra Ove P.
Det er med en vis ærefrygt, at jeg træder ind til DalgasGruppens årlige sammenkomst. Lokalet er fyldt af pensionerede fodboldspillere - heriblandt adskillige guldvindere - og andre markante personligheder. Gensynets glæde synes stor for de øvrige deltagere, og AGF-Bladets tidligere redaktør, Erik Hall, når at introducere mig for en række af de prominente AGF’ere, inden Finn Smerup officielt byder velkommen. Som en fast tradition gives ordet til absolutte topfolk i dansk fodbold, og dette 22. træf har AGF’s cheftræner Ove Pedersen som gæstetaler. Han introduceres af Finn Smerup, som med afsæt i en begrundet optimisme ovenpå tidligere sæsoners pessimisme nu stiller spørgsmålet: Hvordan kommer vi længere op i tabellen? Ærlig tale Og der bliver ikke lagt fingre imellem eller veget udenom fra Ove Pedersens side. Han fremstår yderst veloplagt og fortæller indledningsvis, at den optimisme, der præger synet på holdet i dag, er velbegrundet. Det fundamentale er kommet med, siger han og nævner herefter en række faktorer, som underbygger denne påstand. For det første betyder 2. holdets stabilisering i 2. division, at unge talenter kan bevare deres landsholdsplads. For det andet er træningskulturen nu kraftigt forbedret. Det største chok for Ove i starten var ikke indsatsen, men kvaliteten til træning. Det var simpelthen for lavt niveau. Den tredje faktor er, at egne unge spillere har vist sig at have evnerne til at levere varen på superliganiveau. Den fjerde faktor ligger i, at kulturforskelle mellem spillerne ikke længere udmønter sig i
klikedannelser. I dag er 40 % af truppen fra AGF, og det er stort i Danmark, og det betyder, at der i højere grad bliver en fælles kultur. For det femte har man med ekstern virksomhedshjælp fået parkeret dårlige værdier i truppen og fastsat nye standarder for, hvad det skal betyde at repræsentere AGF. Den sjette og sidste markante årsag til fremgangen udgøres af den store og nødvendige udrensning i truppen i det første halve år, som givetvis var hård for de uønskede spillere. Ove Pedersen fandt det heller ikke morsomt og kalder denne tid for nødvendigt lortearbejde. Forbedring kræver Den officielle målsætning for AGF i indeværende sæson er top 8, men Ove ser intet til hinder for, at det kan blive top 6. Han sagde også, at det kunne blive top 5, hvis AaB fortsat ville floppe. Der er fem pengestærke klubber i Danmark, som AGF stadig er et lille stykke efter. Bredden i truppen er heller ikke stor nok, og det gør virkelig ondt, når nøglespillere som Oluf Persson og Dan Thomasen rammes af meget langvarige skader. Ove Pedersen sagde i denne forbindelse, at han normalt har som princip, at han kun må ærgre sig i 24 timer, men ovenpå Dan Thomasens skade måtte han bruge 48! Nu var Ove Pedersen for alvor ved at nærme sig et svar på det spørgsmål, som var foredragets udgangspunkt. Helt kontant og reelt melder Ove Pedersen ud, at skal der være forbedring til næste år, så kræver det indkøb eller væsentlig forbedring af den nuværende trup.
12 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 12
15-12-2008 21:48:11
Fyring Efter foredraget åbnes der for spørgsmål fra salen. Det mest interessante er umiddelbart rygterne om Erik Rasmussens ankomst i AGF, og herom er Ove Pedersen overraskende åben. Han er på dette tidspunkt ret sikker på, at der er noget om snakken, og det skyldes ikke samtaler med AGF’s ledelse, men pålidelige kilder i miljøet. Han siger selv, at det lugter af trænerskifte til jul eller sommer (og det skulle han jo få ret i). Ove Pedersens håndtering af sagen over for truppen fremstår forbilledlig. Han havde orienteret spillerne om sin viden og derefter sagt, at han hverken ville have spørgsmål eller kommentarer. Hvis spillerne havde noget på hjerte, så måtte de lade støvlerne tale. Han er bevidst om, at chefen skal være rollemodel, og den direkte udmelding havde efter Oves eget udsagn taget brodden af spillernes frustration. Ove Pedersen svarer også godt for sig på alle andre spørgsmål, og han får afslutningsvis stor ros for sin ærlighed og et varmt bifald fra salen.
er der også tiltagende lyst til at genopfriske gamle minder og til at lade sig opsluge af enhver samtale i venners lag. Selv hovedmåltidet - gule ærter med flæsk og medister - har svært ved at lægge en dæmper på det gemytlige samvær. Det første guldhold Efter maden er der mulighed for at cirkulere i lokalet, og den udnytter jeg til at få en snak med Svenning Pilgaard, der var en del af AGF’s første guldhold. Faktisk fik han DMguld med AGF i både 1955, 56 og 57, og han nåede også at blive pokalmester med AGF. Han er nu bosiddende i Nykøbing Mors, hvor han indtil sin pension var indehaver af sin egen butik. Svenning konstaterer lakonisk, at de er for få tilbage fra den første storhedstid. Selv om jeg deler hans ærgrelse, glæder jeg mig alligevel over at møde Svenning og alle de andre passionerede personligheder med fælles interesse i fodbold. Det har været en stor oplevelse at være en del af dette Dalgas-arrangement!
Gule ærter og en masse snak Den himmelflugt, som lydniveauet herefter tog i Fredensvangs lokaler, skyldes måske snapsen til ”Sørens sild” (sponseret af Søren Clausen, der ejer P. Clausens Fiskehandel på Århus Havn), men sikkert også den simple omstændighed, at ordet igen er frit. Alle har de en masse på hjerte - ud over videre diskussion af Ove Pedersens foredrag, så
13 Årsskrift 2oo8.indd 13
15-12-2008 21:48:19
Foto: Erhvervsarkivet Tekst af: Erik Hall
>> Glemte kapitler
Skøjteløb, folkedans, fægtning, hockey og cricket i AGF
I vinteren 1919 kunne århusianere, der promenerede langs Mølleengens oversvømmede arealer - området foran det nuværende hovedbibliotek – se skøjteløbere muntre sig på isen. Nogle har måske løbet om kap, andre forsøgt sig med kunstskøjteløb, de fleste har vel bare motioneret. Det ved vi ikke så meget om, men vi ved, at nogle af de skøjtende har været medlemmer af Aarhus Gymnastikforening af 1880, for denne vinter, 39 år efter foreningens stiftelse, oprettedes der en afdeling for skøjteløb. Skøjteafdelingen fik ikke nogen lang levetid. Den lyste op og gik ud som et stjerneskud, blev et intermezzo i klubbens historie og fik på den måde samme skæbne som flere andre idrætsgrene. Og dansen den går Folkedans blev dyrket allerede i 1903. Dansen blev ledet af Frk. Køster, senere af Frk. Thomsen, og til tonerne fra det opretstående klaver blev der øvet flittigt i Højskolehjemmets sal. Året efter kom moderne dans på programmet. Hvad kan det have været for over 100 år siden? Wienerwals, foxtrot, one-step! Dansen fortsatte i en årrække nogle måneder hver vinter i Frederiksbjerg Byskole, den nuværende Ingerslevs Boulevards Skole ved siden af svømmestadion.
Det var ikke stavgang En baton er en stav eller en stok - heraf ordet batonering, der betyder at prygle. Det er i hvert fald en disciplin, der har været dyrket i foreningens første år sammen med bajonetfægtning og hugning. Batonering har bestemt ikke noget med stavgang at gøre. Det har snarere været fægtekamp med stokke, en 1880-version af duellen mellem Robin Hood og Little John, der mødtes på træstammen over åen i Sherwood-skovene. Én ting er sikker, stokkekampene kom ikke til at præge AGF’s fremtid i væsentlig grad, selv om klubben senere har deltaget i adskillige former for organiseret slagsmål Man må fægte sig frem Det var naturligt, at fægtning var på foreningens program fra starten i 1880. AGFs første formand, mange medlemmer og instruktører var militærpersoner. Efter nederlaget i 1864 anså man det for nødvendigt og værdifuldt at opdrage den unge generation til at kunne forsvare fædrelandet. Gymnastik og våbenkunst indgik som vigtige elementer i denne opdragelse. Både damer og herrer deltog ivrigt i våbenøvelserne. Man fægtede, huggede og batonerede hver onsdag aften på Søndre Byskole, senere Frederiks Allé Skole, nu Bro bjergskolen. Der var blevet givet tilladelse til at benytte skolens gymnastiksal, et efter datidens forhold udmærket
14 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 14
15-12-2008 21:48:20
lokale, der dog var uden gasbelysning, så det var nødvendigt at leje petroleumslamper.
Den første cricketkamp fandt sted den 10. september 1882 mod Horsens Boldklub. AGF vandt med 104 points mod 74.
Kønnenes ligestilling Hockey påbegyndtes i 1906. Det var i begyndelsen udelukkende et spil for damer, måske et kvindeligt modstykke til fodbold, der efter optagelsen i 1902 hurtigt var blevet meget populært.
I 1888 ophørte man midlertidigt med cricketspillet og overlod det til den nystiftede Aarhus Boldklub,der snere fusionerede med AGF, hvorefter spillet blev genoptaget. En del år efter genopstod Aarhus Boldklub som selvstændig cricketklub, og AGF overlod den sit cricketmateriel i 1916.
Efterhånden gik man over til blandede hockeyhold, hvilket må have forekommet yderst avanceret i begyndelsen af 1900-tallet. Det må dog formodes, at de kvindelige og mandlige hockeyspillere har haft hver sit omklædningsrum.AGF’s hockeyhold vandt ikke mindre end 11 jyske mesterskaber, men konkurrencen fra fodbold var for stor. Interessen for det udmærkede hockeyspil dalede, og antallet af aktive blev mindre og mindre. Det klassiske boldspil Cricket blev indført så tidligt som 1882. Man dyrkede gymnastik om vinteren, men manglede noget at samles om i sommermånederne. Som så mange gange senere var der lavvande i klubkassen, og det var nødvendigt at indsamle penge blandt de interesserede medlemmer til indkøb af rekvisitter.
Det åndelige og det legemlige De legemlige idrætter blev dyrket med flid og entusiasme, og når man skulle more sig eller fejre en afslutning, gik turen i hestevogn til Brabrand eller Beder, hvor man spiste smørrebrød. drak “punch” og sluttede aftenen med en svingom. Men det åndelige blev heller ikke forsømt. Sideløbende med de mange idrætsaktiviteter blev der gennem mange år holdt “månedsmøder”, hvor man mødtes til foredrag og anden såkaldt lødig underholdning. I 1903 arrangerede AGF en folkefest i Vennelyst-parken til fordel for fattige skolebørns ferierejse. Programmet bestod af sang ved sangforeningen Flora, oplæsning af konsulent Kornerup samt musik af musikdirektør Mackwarts orkester. Flere tusinde mennesker overværede festlighederne, der gav det betragtelige overskud af 560 kroner.
15 Årsskrift 2oo8.indd 15
15-12-2008 21:48:21
Foto: Allan Baden Tekst af: Erik Hall
>>
Tolles
Saga
Dette er beretningen om AGF-drengen Jesper Tollefsen, der fulgte i vikingernes kølvand for at søge lykken på saga-øen i Nordatlanten. Ikke fordi han var dømt fredløs i sit hjemland, ikke for at tilkæmpe sig retten til nyt land, ikke for at tage del i slægtsfejder, men for oplevelsens skyld, for eventyret og først og fremmest for at tage udfordringen op som en fremmed at slå sig igennem i sportens forunderlige verden.
16 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 16
15-12-2008 21:48:23
a
Tag med en tur på AGF en kølig sensommerdag og lad os høre, hvad Jesper - på de hjemlige breddegrader kaldet Tolle - kan fortælle om Island og islændingene, om mulighederne og arbejdsbetingelserne for en dansk fodboldtræner. Begyndelsen Drengen med basstemmen og den veludviklede sans for humor er efterhånden blevet 37 år. Han har trænet drenge-, junior- og ynglingehold i AGF kulminerende med et dansk juniormesterskab i 1996. Efter at have stået i spidsen for Århus Fremad og Hjørring var han assistenttræner for AGF’s superligahold. Tolle har papir på, at han er kvalificeret til at træne selv de højest rangerende klubber såvel i Danmark som i udlandet, og da ønsket om igen at blive cheftræner stadig lurede i baghovedet, begyndte han at undersøge mulighederne. Ad skæbnens ofte uransagelige veje blev det Island. Sporten “Jeg fik et trænerjob i august 2007 og blev bedt om at møde på arbejde inden fire dage,” fortæller Tolle, “klubben hedder Leiknir og ligger i en forstad til Reykjavik. Det er en lille klub i landets næstbedste række, den lå til nedrykning med otte kampe tilbage, det hele var lidt hektisk. Heldigvis klarede vi frisag. Klubbens ledelse må have været tilfreds med mit arbejde, en forlængelse af kontrakten kom straks på bordet, men jeg havde flere gode tilbud og valgte den langt større klub Vikingur, også i Reykjavik, som AGF’s Kari Arnason tidligere har spillet for. Klubben var nedrykker fra 1. division og havde selvfølgelig ambitioner om at rykke op igen så hurtigt som muligt. Klubben minder lidt om AGF. Der står adskillige sportsgrene på programmet - fodbold. håndbold, volleyball, karate, tennis og bordtennis. Jeg var træner for Vikingur i et år. De havde et godt hold, spillertruppen var dog meget smal, så jeg blev nødt til at bruge både junior- og ynglingespillere på førsteholdet. Vi sluttede som nummer fem.” Tolle snakker som et islandsk vandfald. Nu må vi have en pause og en kop kaffe. Han fortsætter med at fortælle om sit arbejde som fodboldtræner: “Vejret først og sidst på sæsonen, plus det at hovedparten af spillerne har fuldtidsarbejde eller studier, er den største forskel på mine arbejdsbetingelser på Island og dem, jeg havde som assistenttræner i AGF. Det hele minder om vilkårene i Århus Fremad. Tilskuertallet varierer naturligvis meget, det svarer nok i gennemsnit til den danske 1. division. Udekampene kan byde på ganske særlige oplevelser. Til en kamp i Siglufjördur blev vi meget forsinket efter en 50 minutters flyvetur til Akureyri og en efterfølgende tre timers bustur gennem uvejsomt terræn, hvor en større flok får havde så lidt forståelse for fodboldspillernes behov for at nå frem til kampens starttidspunkt, at de nægtede at flytte sig fra vejen.” Interessen Befolkningen er helt enormt sportsinteresseret med fodbold som den store vinder, især interessen for engelsk fodbold er spektakulær. Jeg har indtryk af, at begejstringen for Premier League og specielt det hold, man har valgt at støtte, næsten overgår englændernes entusiasme. Islandsk fodbold befinder sig på et lidt højere plan, end de fleste danskere umiddelbart tror, navnlig hvis man tager i betragtning, at indbyggertallet så nogenlunde er det samme som i Århus Kommune, ca. 300 000, hvoraf over halvdelen bor i Reykjavik. De to bedste fodboldrækker består af 12 hold hver, niveauet i den øverste svarer så nogenlunde til
toppen af den danske 1. division. Island har også et ganske solidt landshold, her i efteråret har det spillet 2 - 2 ude mod Norge og hjemme tabt knebent 1 - 2 til Skotland.” Landet Den gamle saga-fortæller må beskæmmet erkende, at hans kendskab til Island for størstedelens vedkommende er knyttet til vikingetidens dramatiske begivenheder. Navne dukker frem fra historiens tågelandskab - Erik den Røde, der var blevet dømt fredløs og slog sig ned på Grønland, hans søn Leif den Lykkelige, der 500 år før Columbus blev den første europæer, der satte foden på amerikansk jord.og kaldte det Vinland Island er mere end dobbelt så stor som Danmark. Der er god plads til alle, selv om det meste af øen ikke er egnet til bebyggelse. I sportens verden er det bemærkelsesværdigt, at vi her finder et af verdens bedste landshold i håndbold. Jesper Tollefsen boede i en lejlighed midt i Reykjavik, han havde rigeligt at gøre med sit arbejde som træner og sportsdirektør, heldigvis har der også været lejlighed til at opleve landskabet med al dets særpræg: “Om vinteren er der mørkt det meste af tiden, til gengæld er det lyst døgnet rundt hele sommeren. Det skulle jeg lige vænne mig til. Naturen er storslået og meget speciel med enorme vandfald og floder, hvor store laks boltrer sig. Der er masser af vulkaner med Hekla som måske den bedst kendte, fjelde og størknet lava, sprækker og revner i jordens overflade med store mængder damp fra det varme vand i undergrunden. En af de helt store oplevelser er geyserne, der kaster vandsøjler højt op i luften. Sproget er den store forskel mellem danskere og islændinge, bortset fra det er der flere ligheder end forskelle. Jeg har valgt at snakke engelsk, selv om mange islændinge kan noget dansk, engelsk stiller os lige, det er neutralt. Islændingene værner meget bevidst om deres sprog, man undgår konsekvent fremmedord, de bliver alle uden undtagelse erstattet af et islandsk ord, som jeg tit havde svært ved at genkende. Ordet politi er vel rimeligt internationalt, på islandsk hedder det lögreglan. Og så er der selvfølgelig det med navnene. På Island holder de fast ved en skik, vi havde i Danmark i gamle dage, man får efternavn efter faderens fornavn. Hvis en mand hedder Erik, kommer sønnen til at hedde Eriksson, datteren Eriksdottir.” Kvinderne Jesper Tollefsen er ikke blevet fyret, men han har aftalt med Vikingur, at hans kontrakt ophæves. Det er der flere grunde til, han nøjes med at nævne den velkendte galopperende inflation som en af dem. Nu er han hjemme for at sondere terrænet. Uanset resultatet er han ikke i tvivl om, at endestationen for ham ad åre vil blive Århus og AGF. Vores samtale i Fredensvang nærmer sig sin afslutning, nu skal vi ud til bane 1 og se en juniorkamp. Der er lige tid til at sluge den sidste mundfuld kaffe og ønske fortsat held og lykke, godt arbejde og gode resultater. Måske også held og lykke på et helt andet plan. Det forlyder minsandten fra pålidelig kilde, at ungkarlen Tolle har fået en kæreste, endda her i Danmark. En pige, der på enhver tænkelig måde får selv den fagreste islandske skjoldmø til at blegne i midnatssolen. Hun hedder Laura. Ja, altså ikke skjoldmøen, men kæresten. 17
Årsskrift 2oo8.indd 17
15-12-2008 21:48:25
Elite støtter idræts- og foreningslivet med over 20 millioner kroner om året... Så stort var beløbet i 2007 og vi forventer ikke at dette bliver mindre i 2008. Med over 500 spillesteder fordelt over hele landet, er vi nemlig blandt de førende spilleautomatleverandører i Danmark. Det er en position vi vil udbygge i de kommende år, -til gavn for idræs- og foreningslivet over hele Danmark.
TLF. 76 10 95 10
www.elitegaming.dk
Anelystparken 33B . 8381 Tilst Elite Gaming beskæftiger 45 medarbejdere, fordelt over hele Danmark. Vores målsætning er: - At yde den bedste service, at etablere et gensidigt ærligt, tillidsfuldt og åbent partnerskab med vore kunder, -samt at skabe en win/win situation for begge parter.
Årsskrift 2oo8.indd 18
15-12-2008 21:48:25
g.dk
>>Foto: xxxxxxx xxx xxxxxx xxxx BrianFoto: Rasmussen Tekst Tekst: af: Jensxxxxx Bundgaard
AGF
>>
Giver tunge børn et bedre liv Det er ikke altid sjovt at være et overvægtigt barn. Men sådan behøver det ikke være. Hercules og Afrodite Sport er et godt eksempel på, at tunge børn kan forøge deres livsglæde markant. Og nu bliver driften forankret i det kommunale budget – som det første idrætsforeningstilbud i Danmark. Tirsdag den 18. november kunne man opleve de glade børn fra AGF Hercules og Afrodite Sport i tv-programmet 'Ha' det godt' med håndboldspilleren Marianne Flormann og tv-lægen Peter Qvortrup Geisling på DR1. Dagen efter var to af deltagerne direkte i Go'aften Danmark på TV2. Begge indslag kan ses på internettet. Nærværende træning Børnene i Hercules og Afrodite Sport er mellem 6 og 15 år, og de deltager en eller to gange om ugen i mange forskellige former for leg og introduceres til en lang række idrætsgrene, som de også får muligheden for at komme på besøg hos. Trænerne har en relevant faglig baggrund og udvælges efter personlige kompetencer og interesse, så børnene mødes af engagerede ledere med evnerne til at skabe gode oplevelser for børnene. Liise Mønsted, mor til én af deltagerne, Clara, betegner Hercules og Afrodite Sport som 'et fantastisk initiativ'. "Trænerne er rigtigt gode til at aktivere børnene, som har det så sjovt, at de glemmer alt om det alvorlige bag træningen," siger hun. Idrætsglæde og større selvtillid Ideen er at give børnene mulighed for at deltage i et socialt idrætstilbud, hvor de både oplever individuel respekt og social tryghed, så de foruden idrætsglæde får styrket selvtilliden og selvværdet, som kan give bedre trivsel i livets andre sammenhænge. Økonomisk sikring Danmark får stadig flere overvægtige børn, som foruden problemer med helbredet risikerer dårlig trivsel på grund af det mentale pres, der følger af at være ekstra udsat for mobning. Det er meget værre at opleve drilleri og mobning i nuet, end at fremtiden kan byde på fysiske problemer. Derfor har Århus Kommune honorerer nu AGF for indsatsen ved at sætte Hercules og Afrodite Sport på budgettet. Dermed støtter kommunen driften, og det er første gang, at et dansk idrætsforeningstilbud oplever den blåstempling.
’Ha’ det godt’ på DR1 ønsker ”uden løftede pegefingre at give folkesundheden et skub ved at formidle viden om sundhed på en sjov og informativ måde”. Se udsendelsen på www. dr.dk/DR1/hadetgodt/Programmer Hercules og Afrodite Sport er med støtte fra Kulturministeriet startet af AGF’s Hovedforening i 2002 og har siden haft mere end 300 deltagere. Yderligere info om Hercules og Afrodite Sport findes på www.agf.dk. 19
Årsskrift 2oo8.indd 19
15-12-2008 21:48:30
Foto: Ole Nielsen
>>
Per
Thune Jensen
1961-2008
Mindeord 4037 1847 har ringet for sidste gang. AGF’s enestående ungdomsleder gennem 30 år, Per Thune Jensen, er død, kun 47 år gammel. Fra 1978 og frem til sommeren 2006, hvor Thune blev ramt af den uhelbredelige sygdom, Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS), styrede han i 28 sæsoner i træk med hård og kærlig hånd AGF’s bedste drengehold. På en væg i hans hjem hang 28 holdfotos fra de næsten tre årtier med over 500 fodboldspillere, der samlet set nødvendigvis må betragtes som en af de største talentmasser i dansk fodbold nogensinde; Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Marc Rieper, Claus Thomsen og Morten ”Duncan” Rasmussen – blot for at nævne nogle få. Fælles for dem alle gjaldt, at de havde gået i Thunes skole. De havde lært at give hånd, hver gang de gik ind i klubhuset i Fredensvang og dermed også, at man som AGF’er først har pligter og derefter rettigheder. Spillerne og vi andre elskede den store holdleder for hans omsorg, engagement og utrættelige indsats, og kærligheden var gengældt. Det ejegode menneske lyste op i stolthed, når en af hans drenge gjorde sig på landsholdet. ”Det er ikke mine drenge, det er AGFs,” hvæsede Thune altid og understregede dermed, at klubben som altid kom før alt andet. Også i sin egenskab af talentspejder. Han kunne være endt som mangemillionær, for ingen kunne finde de bedste spillere som han. Lukrative tilbud fra udenlandske klubber fik han da også flere af, men svigte AGF, det kunne han ikke. Thune var altid knivskarp i replikken og kunne ene mand underholde et selskab på 100 mennesker, hvilket han så altid gjorde til festerne i AGF. Hans arsenal af anekdoter var uudtømmeligt, og de tog altid udgangspunkt i AGF. ”99 % af alle verdens fodboldspillere ønsker før eller siden at spille i AGF, forklarede Thune og tilføjede så tørt: ”Og resten, de lyver!” Og det var den indstilling, der prægede ham, når han – med sine egne ord – udførte det mest ædle af alle tilgængelige job på jordkloden: Spillerrekruttering til Fredensvang! En enkelt var han særlig stolt af: Jan Halvor Halvorsen, der kom til AGF fra tysk fodbold, og som den hidtil eneste spiller er udnævnt til æresmedlem i AGFs Fanclub. Thune havde en særlig forkærlighed for de børn, der havde det svært derhjemme. ”Her er til en pizza, og her er til en tur i biografen.” Det store godmodige menneske delte ud til højre og venstre, men glemte som oftest sig selv. Mens flere af Thunes spillere som professionelle siden hen nød godt af forskerordninger med skattenedslag, måtte den gamle holdleder som oftest skrabe sammen til en Faxe Kondi. ”Jeg er naturligvis vidende om, at penge er rare at have – uden dog nogensinde selv at have haft nogen,” udtalte Thune til AGF-Bladet, da han i 2000 fik overrakt AGFs Æresfad. Men Thune havde noget andet og vigtigere at byde på: Et hjerte af guld. Han kendte godt sin værdi, men skiltede aldrig med den – bortset fra når en AGF-bus fra Todbjerg kørte ud af byen mod nord. ”Det er så her, jeg er født,” brølede det vidunderlige menneske, når bussen rullede hen over Stjernepladsen. 20 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 20
15-12-2008 21:48:31
Af Jens Bundgaard
Tak for den du var, det du gav, og alt det, du udrettede for AGF. Du skal aldrig blive glemt! Når gik vel en herre så smilende tryg igennem de skiftende dage! Hans sind – det var følsomt. Men rank var hans ryg. Og stolt kan han se sig tilbage. Hans gerning var ikke en leg, men et værk. Og viljen, der bar det, var trofast og stærk. Af Steffen Olesen, fodboldformand, AGF
Hjertelig tak for den store deltagelse ved vores søn, Per Thunes, bisættelse d. 29/11 i Viby Kirke. Tak for alle de smukke kranse og blomster. En særlig tak til AGF’s ledelse, ungdomsafdelingen samt Erik Nielsen og Steffen Olesen for deres enorme støtte og hjælp. Birgit og Børge Jensen
21 Årsskrift 2oo8.indd 21
15-12-2008 21:48:32
Foto: Danske Bank Tekst af: Jens Bundgaard
22 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 22
15-12-2008 21:48:34
>>
Unge
vil have indflydelse
AGF har lavet et nyt netværk for unge århusianere med interesse i sport og idræt. Idrætsfagligt Forum, som netværket kaldes, har allerede høstet stor anerkendelse og modtaget en kontant pris for sit initiativ.
Med udgangspunkt i en fornemmelse af, at mange unge har et anderledes forhold til foreningsidræt og frivilligt arbejde end tidligere generationer, har AGF taget initiativ til at samle unge århusianere i et netværk. På den måde kan AGF medvirke til at tilpasse både idrætsbilledet og det frivillige foreningsarbejde, så det svarer bedre til nutidens unge og deres motivation for at engagere sig. Farvel til gamle opgaver Unge oplever ikke den traditionelle idrætsforening som særligt åben, fordi kulturen ofte er fastlåst af gamle opgaver og dyder, der ikke passer specielt godt til det livssyn, som mange selvstændige (unge) danskere har. Bestyrelsesarbejde sammen med etablerede ledere, der givetvis er passionerede, men måske også kulturhævdende, kan betyde, at et nyt ungt bestyrelsesmedlem kan komme til at kede sig gudsjammerligt, fordi der ikke er plads til den unges egne tanker og ideer. At snakke drift og økonomi er ikke ligefrem sexet. Måske lige hvis emnet for et møde var afholdelse af en fest, kunne den unge finde på at vågne lidt op, for netop der kunne det tænkes, at den unge bliver spurgt - om ”hvad de unge vil ha’”. Netværk og handling At engagere en ung århusianer kræver et spændende set-up, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Én af initiativtagerne, Morten Søding Sørensen, siger om tanken med Idrætsfagligt Forum, at ”vi vil skal tage det bedste fra erhvervslivets netværk og koble det med det frivillige engagement i idrættens verden og skabe en hybrid, et dynamisk idrætsfagligt netværk. Vi ønsker at engagere unge mennesker i Århus til frivilligt foreningsarbejde med udgangspunkt i projektarbejdsformen - og kort afstand fra idé til udførelse” Når Idrætsfagligt Forum mødes, er det med fokus på handling, og det skal bære præg af viden- og erfaringsdeling, inspirerende gæster og fremadrettet aktivitet. Her er det tanken at involvere de unge direkte og at motivere dem til at agere på de ideer, som kommer frem. Mellem møderne arbejder selvorganiserede projektgrupper videre med egne initiativer, og netværket holder kontakten og kommunikationen ved lige via blog, sms og mail.
Penge til nye kulturbærere Idrætsfagligt Forum modtog ved en fornem prisoverrækkelse i Danske Banks hovedkontor fredag den 28. november en check på 75.000 kr. fra Danske Banks Initiativpulje til at bygge fundamentet til et innovativt netværk for unge i alderen 18-28 år med særlig interesse for sport og idrætsforeningslivet. Idrætsfagligt Forum blev rost for sit særlige fokus på de nye kulturbærere, som mange idrætsforeninger har svært ved at engagere - de unge! Laila Ottesen, der er idrætssociolog og lektor ved Institut for Idræt på Københavns Universitet, siger om AGF’s initiativ, at ”nutidens unge ønsker at blive set og hørt. De vil inddrages i de aktiviteter, der påvirker deres liv, de vil tage ansvar, men ikke alene. En af idrætsforeningernes fornemste opgaver er at danne til demokrati, og det er en lang proces, hvor de unge skal tages alvorligt, men samtidig have støtte fra erfarne personer. Vi kan se, de unge forsvinder fra den etablerede idræt, så det er vigtigt at tænke anderledes i foreningerne, og det bliver interessant at følge ideen i Århus om at samle unge på tværs af idrætterne i Idrætsfagligt Forum.”
Idrætsfagligt Forum hører under AGF, men er et forum for alle unge i Århus. Initiativgruppen består af Morten Søding Sørensen, Thomas Ahrentz og Jens Bundgaard, og den daglige ledelse varetages af netværksleder Christina Fruergaard, som kan kontaktes på fiefruergaard@hotmail.com. Der er ingen forventning om, at det nye netværk skal levere løsninger på bestemte opgaver, for opgaverne skal defineres, udvikles og løses i og af netværket.
23 Årsskrift 2oo8.indd 23
15-12-2008 21:48:34
08
Året >> der gik i AGF
>> En ny AGF'er er født Søndag d. 2. november leverede Pauline Lund-Lauritzen fra AGF's 2. divisionshold en pragtpræstation og fødte en lille ny AGF'er, Jonathan Lund Moshage. Som navnet afslører, er den stolte fader 2. divisionstræ neren, Torben Moshage. Et stort tillykke fra AGF. Og velkommen til klubben.
>> Tennisjuniorer i gode hænder Af Kenneth Becker Tennisafdelingens nye juniorudvalg, som blev sammensat i efteråret, er kommet godt i gang! 35 juniormedlemmer træner fast i hallen fire dage om ugen. Den 23. januar 2009 afvikles en aftenturnering for juniorspillere, og udvalget har planlagt et forsommerarrangement i juni måned, som kaldes AGF Junior Tennis Camp 2009. Det bliver en træningsweekend med overnatning, hvor en anden klub fra Århus-området inviteres til at træne med). Juniorudvalget består af de fire forældre Kenneth Becker, Elise Dollerup, Ryan Rahbæk og Aase Sejersen samt Allan Arentoft, der er kontaktperson til tennisbestyrelsen. Trænerne er Kristoffer Stryhn, Anne Rix Arildskov, Martine Fibiger Jensen & Flemming Sørensen, og har du mod på juniortennis i AGF, så kan tennisafdelingen også fortsat finde en træningstid til dig! På www.agftennis.dk kan du se priser og tilmelde dig - spørgsmål kan rettes til Kenneth Becker (86272638).
24 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 24
15-12-2008 21:48:36
Tekst af:1. Dennis Nybro 2. Nicolaj Poulsend
>> Sportslig succes i AGF Udspring
Masser af danske mesterskaber har givet AGF Udspring mod på at gøre afdelingen endnu større og stærkere. Resultaterne taler for sig selv om den sportslige status for AGF Udspring i 2008. Søstrene Tenna og Kimmie Frydenberg har haft en rigtig god sæson med en stribe DM-guldmedeljer. Begge piger har gjort det så godt, at de er udtaget til Nordiske Junior Mesterskaber. Brødrene Niklas og Daniel Nybro har i deres første sæson også nået store resultater. Daniel blev dansk mester fra 1m, 3m og tårn i gruppen under 9 år. Niklas blev nr. 2 og nr. 3 i 10-11 års gruppen. Højdepunktet for Niklas var en flot bronzemedalje ved Tjekkiet Open i maj måned. Anders Lilleøre fik en flot bronzemedalje hjem fra DM i Farum. Jimmy Andersen var manden bag to fantastiske præstationer i 2008. Han blev officiel dansk mester fra Tårn, og så
arrangerede han med stor succes ’’Bombe-DM’’ - det bedste tiltag i dansk udspring i 30 år. Begejstrede tilskuere fyldte Århus Svømmestadion til sidste plads, og de kunne lade sig imponere af flotte og halsbrækkende spring fra tårnet. Ambitionerne for næste år Den sportslige succes skal i det kommende år følges op af medlemsfremgang, og med inspiration fra Morten Willer fra svømmeafdelingen bliver udspringskonceptet tilpasset børns virkelighed. Ved at lave det om til ”spring og leg” skal flere børn få lyst til at springe mere. Målsætningen lyder på 100 medlemmer i foråret 2009 – en stor udfordring i betragtning af, at afdelingen aldrig har haft mere end 60 medlemmer. Vi vil gerne takke de aktive og trænerne for et godt år. En speciel tak til de, som friviligt har stillet op så mange gange: Ronni, Tobias, Anne Sofie, Kristian, Bruno samt nu tilbagevendte Yakov og Dennis.
>> Årets gang
for konkurrencelivredderholdet
Konkurrencelivredningsholdet træner tre gange om ugen, og holdets størrelse er efterhånden forøget til 13 personer. De træner enten frem mod forskellige livredningskonkurrencer, eller også bruges træningen af kystlivreddere til at holde sig i form uden for deres sæson. I foråret deltog AGF's konkurrencelivreddere med stor succes ved DM i livredning, som også blev afholdt i Århus. Her blev det til 5 guld, 8 sølv og 10 bronze. Senere på foråret tog en håndfuld af dem til de åbne Svenske Mesterskaber i Jönköping, hvor det blev til 1 guld, 3 sølv og 1 bronze. I sommers var der VM i livredning i Berlin/Warnemünde i Tyskland. Her var Thomas Ibsen Nielsen og Torben Rehder fra AGF konkurrencelivredning med til at repræsentere de danske farver, og de klarede sig godt i et mesterskab med høj international klasse, hvor der blev slået en del verdensrekorder.
Sidst på sommeren blev der afholdt DM i Open Water livredning på Bellevue Strand i København. Her deltog 4 AGF'ere og det blev til 5 guld, 1 sølv og 2 bronze. I november måned var der Nordisk Mesterskab i Jönköping i Sverige. Her var 6 af de 11 danske deltagere fra AGF, og de markerede sig rigtig flot. Der var AGF'ere involveret i 4 guld-, 4 sølv- og 6 bronzemedaljer. Træneren for konkurrencelivredderholdet, Nicolaj Poulsen, er stolt over de mange flotte præstationer i årets løb. Han mener dog, at der er mere potentiale i holdet, og han er sikker på, at der er mere at hente ved de forskellige stævner og mesterskaber i løbet af næste år. Desuden understreger Nicolaj det positive i at se nogle af vores egne børn/unge fra forskellige børnehold i AGF deltage i AGF Open livredning. Måske de kan fange interessen for sporten og blive tilknyttet holdet en gang i fremtiden. s
25 Årsskrift 2oo8.indd 25
15-12-2008 21:48:37
>> Markant
tennispersonlighed er død
Af Morten Knudsen En legende i tennisafdelingen er død. Inge Jul Møller døde i begyndelsen af september. Inge var aktiv tennisspiller gennem mere end 50 år. Hun boede tæt på banerne i Fredensvang og havde dagligt sin gang på anlægget. Hvis hun ikke selv skulle spille tennis kom hun alligevel forbi anlægget på sin daglige tur med sin elskede hund Satchmo. Indtil kort før sin død spillede Inge fast tennis hver uge – hun havde sine faste doublemakkere, som år efter år spillede med hinanden. Inge havde blandt andet lært at spille tennis af den tidligere Wimbledonfinalist Kurt Nielsen, som hun havde været på kursus hos. I flere år var Inge den, som fungerede som midtpunkt, indpisker og initiativtager til Drive-in tennis i AGF. Inge formåede at skabe sammenhold og glæde blandt en stor gruppe af tennismotionister. Under Inges myndige ledelse samledes adskillige tennisspillere hver torsdag aften sæsonen igennem for at dyste mod hinanden. Inge blandede holdene, og sørgede for, at der blev skiftet, så alle fik spillet mod forskellige modstandere. Inge var i flere år en af kræfterne bag juniorturneringen Århus Mesterskaberne for Juniorer. Også det styrede hun på vanlig myndig facon. Inge havde et godt tag på alle de opgaver der skulle løses. I sit arbejdsliv havde hun været skolesekretær på Tranbjerg Skole. Det var tydeligt, at hun var vant til at omgås mange mennesker og vant til at træffe mange hurtige beslutninger. Desuden var Inge gymnastikinstruktør, frivillig medarbejder på Århus Bymuseum og en meget berejst dame. Altid var der nye planer for rejser til hele verden Kina, Sydamerika og Grønland var blandt rejsemålene. Inge Jul Møller døde den 1. september 2008. Hun blev 85 år. Inge vil blive savnet i tennisafdelingen. Æret være hendes minde.
26 AGF Bladet Årsskrift 2008 Årsskrift 2oo8.indd 26
15-12-2008 21:48:38
Grafik: Malene Stokkebo Tekst: Louise Christensen
>> Håndboldstævne i påsken
AGF håndbold afholder for første gang i historien et håndboldstævne i påsken næste år. Stævnet er i første omgang for U10, U12 og U14 piger og drenge. Målet er, at Atletion d. 9. til 13. april 2009 bliver invaderet af 800 børn og unge fra nær og fjern, der får gode AGF-minder med hjem i bagagen. Hvis AGF-Cup’en kan blive en tilbagevendende tradition, kan det forhåbentlig også hjælpe til, at håndboldafdelingens økonomiske situation bedres. Der er allerede lagt et meget stort stykke arbejde i planlægning, hjemmeside, salgsmateriale og meget andet, og under stævnets afholdelse bliver der brug for mange frivillige hænder, der kan være med til at få stævnet til at køre på skinner. Vi håber, at alle har lyst til at være med i det nye initiativ, der forhåbentlig kommer til at gavne alle medlemmerne i AGF håndbold.
27 Årsskrift 2oo8.indd 27
15-12-2008 21:48:39
Gazelle '04, '05, '06, '07 & '08
MitTrykkeri dk
P. O. Pedersens Vej 9 • 8200 Århus N • Tlf. 87 303 403
Kundeservice: info@mittrykkeri.dk eller tlf. 87 303 403 Årsskrift 2oo8.indd 28
15-12-2008 21:48:43