[28]
Seniorsiderne
Adventnyt nr. 5 oktober 2021
Pionerånd og idealisme – J. Matteson, A. Varmer, L. Muderspach, J.C. Raft... Visse personligheder har indskrevet sig tydeligt i Adventistkirkens historie i Danmark. De er hver især beskrevet omhyggeligt i artikler og biografier, og det med rette. Men her vil vi sætte fokus på én af efterkommerne: Overlæge Jakob Raft, hvis indsats ofte ramte avisernes overskrifter i midten af 1900-tallet.
Æblet falder ikke langt fra stammen NÅR VORE DAGES Apostlenes Gerninger bliver skrevet, i alt fald i adventistregi, er det næsten altid gerninger udført af ledende eller kendte personligheder indenfor menigheden. Vi er glade for tal, statistikker og mirakler. Ind imellem kommer jeg dog til at tænke på Jesu ord i forbindelse med Verdensdommen: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig“ (Matt 25). Jeg er overbevist om, at der venter store overraskelser forude, når alting skal gøres op.
Farvel Skodsborg – goddag Ækvator
TEKST Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.
Denne overskrift mødte Politikens læsere søndag den 19. maj 1963, hvor journalist Erik Olaf-Hansen beretter, at ”Dr. Jakob Raft, hans kone og to børn rejser om få dage til Congo for at starte en ny fremtid på det dansk-congolesiske undervisningshospital, der nu oprettes. Hvad får en dansk familie, der har udsigt til en tryg fremtid hjemme, til at give sig i kast med et så voveligt foretagende?“ Vi skal nok vende tilbage til Politiken, men svaret findes måske i stedet i Kristeligt Dagblad den 27. maj 1966, hvor man portrætterer Jakob Raft som en mand med pionerånd og idealisme. ”Jakob Raft er en dynamisk personlighed, en mand med idealer, der altid har engageret sig i en række områder uden for den snævrere lægeverden.“
Jakob Raft var søn af pastor J.C. Raft, som var en af pionererne i adventbevægelsen i Danmark. Fra 1906-1908 var han således formand for den danske konferens, men ellers iflg. Politiken engageret i at oprette skoler og hospitaler i bl.a. Afrika. Jakob Rafts forældre boede en årrække i Schweiz, hvor han bl.a. fi k den internationale skoling, der gjorde den store verden til en naturlig tumleplads. At dette overhovedet var muligt, viser igen, hvordan Gud arbejder med mennesker. Faderen J.C. Raft, der var søn af en landmand på Lolland, drog som 16-årig til USA med et sejlskib. Han tog af sted i sine træsko, for de rigtige sko skulle først tages i brug, når han betrådte Amerikas jord. Det gik ham godt. Han tjente penge og blev gift, men hustruen døde i barselsseng, og Rafts far, der aldrig før havde været særlig grebet af religiøse tanker, begyndte nu på en præsteskole. Han blev af adventisterne sendt til Danmark, men endte altså i Schweiz, hvor Jakob Raft fi k sin opvækst. Også på moderens side fi k Jakob indkodet humanistiske gener. Moderen var datter af en norsk bygmester, der bragte sin familie til fortvivlelse ved sit fi lantropiske sindelag. Engang forærede han alt, hvad han ejede – 400.000 kr. – med en bemærkning om, at de penge kunne han nok tjene igen, hvad han også kunne.
